teknik & miljø 2013 januar

1

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

#01 januar 2013

NATUR & MILJØ:

KTC-formand ærgrer sig over ugyldige vandplaner

TRAFIK & VEJE:

Trængsel og trafiksikkerhed til debat på Vejforum

NATUR & MILJØ:

Nyt værktøj kan vurdere økonomi i biogas-projekter

PARK & LANDSKAB:

Esbjerg Kommune vinder årets Landskabspris

Kommuner optimerer erhvervsservice

Energimærker er penge ud af vinduet

Den kollektive trafik skal geares op...

...hvis CO2-udledningen skal ned

De offentlige transportløsninger er under pres. Vi tror på, at øget mobilitet og lavere CO2-udledning afhænger af flere investeringer i kollektiv trafik.

Se mulighederne på grontmij.dk

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet

32862 Burst III 210x282_transport_teknikmiljo.indd 1 04/01/13 14.19

Den kollektive trafik skal geares op...

...hvis CO2-udledningen skal ned

De offentlige transportløsninger er under pres. Vi tror på, at øget mobilitet og lavere CO2-udledning afhænger af flere investeringer i kollektiv trafik.

Se mulighederne på grontmij.dk

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet

32862 Burst III 210x282_transport_teknikmiljo.indd 1 04/01/13 14.19

3

32 Penge at spare på klimatilpasnings-projekter

Forudsætningen for optimal klimatilpas-ning er at tænke hele vandkredsløbet med – også når det handler om reno-vering. Derved kan der spares mange penge, helt op til 90 procent, lyder erfaringerne fra NIRAS.

28 IKT-bekendtgørelse træder i kraft 1. april 2013

Pr. 1 april træder en ny IKT bekendt-gørelse i kraft, som for første gang også omfatter den kommunale og almene sektor. Der er siden 2007 høstet en del erfaringer i det statslige byggeri, som nu kan komme kommunale bygherrer til gode.

20 Teknisk forvaltning sætter erhvervskunder i centrum

”Kunden i centrum” er en af de overskrifter, som sættes på kommu-nernes indsats i forhold til at optimere virksomhedernes vej igennem det kom-munale system. ”One Stop Erhvervs-service” i Helsingør, ”Én indgang” i Herning og ”Erhvervskontakten” i Odense er blot nogle få af de mange konkrete initiativer.

Byg & BoligTEMA

10 Lovpligtige energimærker ofte fyldte med fejlEnergimærkning af offentlige bygninger er lovpligtig, men flere kommunale ejendomschefer kritiserer nu energimærkerne: De lever slet ikke op til vores forventninger, og vi har konstateret, at flere af vores energimærker skulle laves om, siger centerchef i Lejre Kommune, Christian Østeraas.

16 Nyt værktøj til at udvikle den bæredygtige byRealdania By kommer nu med et nyt værktøj til bæredygtig byudvikling. Værktøjet henvender sig til politikere, ledere, projektudviklere og rådgivere og kan være med til at skabe overblik og styrke indsatsen for bæredygtighed i bred forstand. Værktøjet er testet i flere byudviklingsprojekter.

8 Skive Rådhus producerer overskud af energiDen Blå Diamant er Danmarks første rådhus, der producerer mere energi, end det bruger. Solceller, solvarme og biodiesel-kraftvarmeværker producerer til sammen så meget energi, at husets drift er CO2-neutral.

18 Det nære bymiljø skaber værdi for virksomhederne

At placere sin virksomhed i et levende bymiljø frem for i en erhvervspark i periferien kan nogle steder koste mere i rå husleje. Til gengæld kan potentialet for værdiskabelse også være et andet. Et levende bymiljø kan tiltrække samarbejdspartnere, kunder og dygtige medarbejdere og bidrage til branding af virksomheden. En ny rapport retter fokus mod et underbelyst felt.

Indhold JAN 2013

18 Hjælp til at udvikle den bæredygtige by

36 Kommunal økonomi i biogas

45 Mere grønt mellem husene

LEDER

6 Byggesagsbehandlingens ABC. Af Christian Bjerg, medlem af KTC’s bestyrelse og teknisk direktør i Aalborg Kommune

BYG & BOLIG

8 Energirigtigt rådhus i Skive: Diamanter varer evigt! 10 Kommunale ejendomschefer kæmper for bedre energimærker 12 Lejre Kommune klager over energimærker 14 Bæredygtig byudvikling kræver brud med vanetænkningen 16 Hjælp til at udvikle den bæredygtige by 18 Det nære bymiljø kan understøtte virksomhedernes værdiskabelse 20 Teknisk Forvaltning – én indgang 22 Odense: Erhvervsservice handler om kultur og ledelse 23 KTC bakker op om nye boligkrav 24 Ny kampagne sætter drøn på skolegården 26 En vej til bygninger, der fungerer fra første dag 28 Den nye IKT bekendtgørelse 30 Hvad skal butiksejere tåle? 32 Helhedstænkning er nødvendig for optimal klimatilpasning 34 Klimatilpasning som fast parameter i renovering NATUR & MILJØ

36 Kommunal økonomi i biogas 38 KTC-formand ærgrer sig 39 Kommunerne er klar til at hjælpe staten med vandplanindsatsen

KLIMA

40 Fra monsterregn til skov 42 60 initiativer i ny klimasikringsplan

DIGITALISERING

43 Kommentar - Effektivisering eller det modsatte? 44 Københavns Kommune med i FOTdanmark PARK & LANDSKAB

45 Kommentar - Mere grønt mellem husene 46 Dansk Landskabspris til Esbjerg Kommune INNOVATION

49 Innovative indspark søges til nyt website VEJE & TRAFIK

50 Vejforum 2012: Målet er færre trafikdræbte i 2020

FORSYNING

52 Genanvendelse for miljøets skyld 54 Biocoversystem reducerer udslip af drivhusgasser fra Klintholm Deponi 58 Utætte rentvandsbeholdere afsløret efter regn 60 Historisk tilbageblik på udskillernes udvikling NAVNE

62 Ny formand for KTC’s faggruppe for Ledelse, Kompetence & Organisation KTC Hovedstaden har fået ny formand Nye KTC-medlemmer

Et ESCO-projekt holder som et minimum i kontraktens levetid. ESCO-leverandøren stiller nemlig garanti for besparelserne og vil derfor gøre alt for at sikre, at der spares den aftalte mængde energi indenfor den aftalte periode. Men der er mange måder at nå målet på - og ESCO-projektet kan nemt blive genstand for spekulation, hvis ikke aftalen tager højde for dette.

Når kommunen aftaler et ESCO-projekt med en ESCO-leverandør, vil de have en formodning om, at der er etableret en aftale på baggrund af en model for totalomkostningerne. Der er således på baggrund af de forven-tede besparelser aftalt et totalbud-get for analysedelen, projekterings- og implementeringsdelen samt for driftsdelen.

Der er altså en klokkeklar aftale om, at kommunen ikke skal have penge op af lommen i aftaleperioden. Dermed kan de involverede politi-kere og embedsmænd sove trygt om natten, fordi de ved, at hvis betingel-

serne i aftalen ikke kan opfyldes, så betaler leverandøren.

Så hvad gør leverandøren ved det? Det kunne jo være en overvejelse værd at sigte efter, at levetiden på komponenterne ikke nødvendigvis er længere end kontraktperioden. Det kunne også være, at man går efter, at værdiforringelsen af de enkelte anlæg gerne må være betydelig efter kon-traktudløb.

Skulle det vise sig, at besparelserne ikke opnås, kan ESCO-leverandøren endvidere vælge at kompensere for dette gennem betaling til kommunen. Det kan nemlig godt tænkes, at det er billigere at betale for den manglende besparelse i nogle år i stedet for at gennemføre en korrigerende handling, der sikrer, at energien spares.

Det sidste betyder, at kommunen stilles skadesløs på de økonomiske pa-rametre, men samtidig ikke overholder deres målsætning på udledning af CO2.

Der er to veje ud af dette, som begge bør bringes i anvendelse. Den ene er, at kommunen skruer op for

løbetiden på ESCO-projekterne og den anden er, at kommunen tænker energi på lige fod med økonomi.

Et solcelleanlæg holder i mere end 25 år, men den inverter, der laver solcellemodulernes jævnstrøm om til brugbar vekselstrøm, holder kun i ca. 10 år. Er udskiftning af inverteren for kommunens eller ESCO-leverandørens regning? Er det slitage eller er det en forudsigelig omkostning?

Det har vi en holdning til og det sy-nes vi også kommunerne skal have.

Vi kalder det Total Cost of Owners-hip, og for os handler det om, at få denne tankegang implementeret dybt i ESCO-projekterne.

Kort fortalt er udgangspunktet, at alle komponenter, der indgår i den samlede energirenovering, skal have levetider, der er længere end pro-jektet. Hvis det ikke er tilfældet skal parterne have en plan for udskiftnin-gen. Det handler i bund og grund om at tænke ESCO dynamisk og få lavet en incitamentsstruktur, der gør, at det bliver attraktivt for både kommunen og leverandøren at optimere på pro-jektet i hele dets lange løbetid.

Det gode projekt er altså ikke fær-digt når implementeringen er over-stået - det er først lige begyndt.

EnergiMidt er Danmarks 4. største ener-giselskab. Vi har årtiers erfaring med energirenovering og er ESCO-partner på nogle af landets mest innovative ESCO projekter. Vi er uafhængige af kompo-nentleverandører og har som erklæret mål at tilgå ESCO-projekter i et holistisk perspektiv, hvor værdiskabelse for alle involverede parter er afgørende.

Læs mere påwww.energimidt.dk/ESCO

EnergiMidt | Tietgensvej 2-4 | 8600 Silkeborg | Tlf. 7015 1560 [email protected] | www.energimidt.dk

Hvor længe holder et ESCO-projekt?

Styring af brugSvand

iSOlErEdE bygningEr

biObrændSEl

køling

lEd lyS

SOlCEllEr

LySStyring

gEnanvEndEligE MatErialEr

vEntilatiOn

biOkEdEl

Teknik_miljo_jan_210x282.indd 1 03/01/13 14.03

Teknik & Miljø / Januar 2013Tema: byg & bolig

6

Vi er lige startet på et nyt år, og derfor er det naturligt at se tilbage på 2012 og det arbejde, der blev gennemført i regi af Energistyrelsen for at effektivisere den kommunale byggesagsbehand-ling. Baggrunden for arbejdet er blandt andet en oplevelse af en uensartet kommunal bygge-sagsbehandling, og at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem kvalitet og pris forstået på den måde, at hvis kvalitet er lig med sagsbehandlingstid, så er det ikke sådan, at kommuner med højere gebyrer end gennemsnittet har kortere sagsbehandlingstid end gennemsnittet – indimellem snarere tværtimod.

Der foreligger nu et sted mellem 25 og 30 anbefalinger til justeringer og ændringer af den kom-munale byggesagsbehandling, hvoraf en del kræver ændringer i byggeloven eller i bygnings-reglementet. Selvom dette er tilfældet, må det også konstateres, at der er tale om små justerin-ger – om end de alle i sig selv er vigtige og velbegrundede.

Det vigtige er imidlertid, at vi fortsat holder fast i kerneopgaven i den kommunale byggesags-behandling – og hvad er det så?

A l byggesagsbehandling indgår for det første som et vigtigt element i den fysiske og arki-tektoniske udformning af vores byer. Dette sker i en snæver sammenhæng med lokalplanlæg-ningen, som lægger rammerne for, hvordan nye bebyggelser, renoveringer og ombygning af eksisterende bebyggelser kan indpasses. Det er her byråd og kommunalbestyrelser fastlægger og efterfølgende står til ansvar for kvaliteten af den by, der bliver resultatet. I lokalplanen ud-stikkes de lokale retningslinjer for byudviklingen og arkitekturen, men det er i byggesagen, at den konkrete drøftelse af projektet sker. Heri ligger værdien af, at byggesagsbehandlingen er en kommunal opgave med et lokalt politisk ansvar.

B yggesagsbehandlingen skal koordinere tilladelser efter anden lovgivning, således at borgere og virksomheder oplever, at der er én indgang til kommunen, som leverer én samlet service-ydelse. Det skal ikke være borgerens eller virksomhedens opgave at samle de mange forskellige tilladelser sammen, der er en forudsætning for at realisere et byggeri.

C entralt i forhold til kerneopgaven er også, at der skal være en sammenhæng imellem prisen for den serviceydelse, der leveres, og den omkostning, der er ved at producere den. Ligesom med fjernvarmepriser bør gebyret bestå af en fast del og en variabel del. Den faste del kan betragtes som et bidrag til kommunernes grundomkostninger ved at løse den samlede byg-gelovsopgave, og den variable del medvirker til, at komplicerede byggesager, som kræver mere sagsbehandlingstid, kræver større betaling end de ukomplicerede.

Meldinger fra udvalgsarbejdet tyder på, at der er opnået forståelse for og fælles erkendelse af de roller og interesser, som parterne i byggeriet har. Dette skal vi bruge til en fremadrettet og konstruktiv dialog om den kommunale byggesagsbehandling, så det fælles mål om effektivitet, kvalitet og et attraktivt bebygget miljø, kan nås.

Byggesags-behandlingens ABC

ISSN 1902-2654

www.teknikogmiljo.dk

FAGBLADET TEKNIK & MILJØPapirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg

REDAKTIONRedaktørLilli Marie NielsenT. 2555 [email protected]

Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen [email protected]

LAYOUTFiona E. Bruce / fabrik8.dk

TRYKKLS Grafisk Hus A/S

ANNONCERLars MadsenT. 2555 [email protected]

UDGIVERKommunalteknisk Chefforening, KTCPapirfabrikken 36A,8600 SilkeborgT. 7228 2804

Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening

ABONNEMENTKommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 36A, 8600 SilkeborgT. 7228 2804 / [email protected]

Abonnementspriskr. 710,- + moms om året for 11 numre.

LøssalgKr. 99,- + moms inklusive forsendelse

OPLAGKontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.537 eksemplarer i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Christian BjergTeknisk direktør i Aalborg Kommune og medlem af KTC’s bestyrelse

Illustratio

n: JWH

AR

KIT

EK

TE

R

Tænk højT, Tænk sammen, Tænk videre … Udvikling af nye bebyggelser og renovering af eksisterende er helt afgørende for at sikre social, kulturel og erhvervsmæssig interaktion, højere livskvalitet og stimulerende byliv. Lige nu hjælper vi Brabrand Boligforening med at realisere helhedsplanen for Gellerup, der skal gøre området til en attraktiv og multifunktionel bydel til glæde for hele Aarhus.

www.rAmBoLL.dk

210x282_Tænk højt.indd 1 03/01/2013 12:52:52

Teknik & Miljø / Januar 2013

8

TEMA: ByG & BOLIG

Sidste år indviede Skive Kommune Den Blå Diamant, kommunens nye rådhus, der sætter helt nye standarder for energirigtigt byggeri. Navnet, Den Blå Diamant, kommer fra de mange blå solceller, der præger bygningens facader og tag.

- Det er jo ikke nyt, at vi i Skive satser på energirigtige løsnin-ger. Vi opfatter vores nye rådhus som en helt naturlig satsning i forlængelse af det arbejde med energi og miljøtiltag i kommunens bygninger, som vi har lavet i mange år, lyder det fra direktør Ole Jørgen Jensen, Teknisk Forvaltning i Skive.

- Vi har fået samlet administrationen med de fordele, som det giver, og samtidigt fået et rådhus med moderne indretning og faciliteter, der producerer overskud af energi. Vi vurderer, at vi nok matcher de krav, der vil være til alle byggerier om 10-15 år, siger Ole Jørgen Jensen.

Den Blå Diamant er på 4.200 kvadratmeter, har plads til 165 medarbejdere og er Danmarks første rådhus, der producerer mere energi, end det bruger. Solceller, solvarme og biodiesel-kraftvarme-værker producerer til sammen så meget energi, at husets drift er CO2-neutral og vil give en anseelig besparelse på el- og varmereg-ningen. Ved at nedlægge de gamle rådhuse forventer man at spare fire millioner kroner om året på energi, transport og drift, og de penge skal finansiere det nye byggeri.

Skøjtebane med overskudMange byer drømmer om en skøjtebane i december. I Skive har de siden 2007 anvendt overskudsvarmen fra nedkøling af byens uden-dørs skøjtebane. Det er helt nyt, at en kommune vælger at udnytte overskudsvarmen fra en udendørs skøjtebane. I dag er Den Blå Dia-mant sammenbygget og integreret med både det gamle rådhus og biblioteket i Skive, og hermed udnyttes overskudsvarmen fra skøjte-banen endnu bedre. Overskudsenergien fra skøjtebanen svarer til 20 husstandes årlige varmeforbrug!

Den Blå Diamant har aktive solceller på tre af bygningens facader og på det flade tag - i alt knap 1.000 kvadratmeter. De forventes at producere 82.000 kWh strøm om året. Belysning sker med led-lys, hvilket sparer cirka 30 procent i energiforbrug. Og et 162 kvadratmeter stort solvarmeanlæg producerer både varmt vand, opvarmning og strøm til Den Blå Diamant. I dele af rådhuset bruges solvarmen til køling.

På begge rådhusbygninger opsamles regnvandet og filtreres og bruges, hvor der ikke kræves drikkevandskvalitet. Det betyder en halvering af vandforbruget. De to minikraftvarmeanlæg drives af bio-diesel, som stammer fra slagteriaffald og afskæring af mink.

Skive Kommunes målsætning er at være CO2-neutral i 2029 og både CO2-neutral og fossilfri i 2042.

Af | Michael Nørgaard, journalist

Energirigtigt rådhus i Skive:

Diamanter varer evigt!

Den Blå Diamant lyder som navnet på en James Bond-film eller et jungle-eventyr med Indiana Jones. Men det er navnet på Skive Kommunes nye energirigtige rådhus, der producerer 25 procent mere energi, end det bruger.

Teknik & Miljø / Januar 2013Tema: Byg & Bolig

Vand og natur - løs opgaverne sammen

Vi ved, at fremtidens udfordringer ikke kan løses af tekniske rapporter alene. Det gælder om at se mulighederne på tværs af områder som klimatilpasning, beredskab, kloakrenovering, byudvikling, natur og vandmiljø – og det gælder om at få de involverede parter med, for sammen at skabe de bæredygtige løsninger, der skaber værdi for alle og er effektive på tværs af sektorer. Vi ved hvordan. www.orbicon.dk

FAKTA OM DEN BLå DIAMANT

•Anlægspris cirka 80 millioner kroner

•4.200 m2 giver arbejdspladser til 165 medarbejdere

•710 m2 solceller på øst-, syd- og vestfacade

•250 m2 solceller på tag

•162 m2 solvarmeanlæg

•2 x 17 kW minikraftvarmeanlæg drives af biodiesel fra DAKA


10

Flere kommunale ejendomschefer kritiserer nu de lovpligtige ener-gimærker. Kritikken kommer efter, at cheferne gennem et par år har arbejdet med energimærkerne.

- Energimærkerne lever slet ikke op til vores forventninger, og vi har konstateret, at flere af vores energimærker skulle laves om. Flere var direkte ubrugelige, da vi granskede indholdet og forslagene til energiforbedringstiltag nærmere. Det er penge lige ud i den blå luft, og samfundsøkonomisk er det virkelig kritisabelt, understreger centerchef for Center for Ejendomsdrift i Lejre Kommune, Christian Østeraas.

Energimærkning af offentlige bygninger er lovpligtig, og for-målet er at give et overblik over bygningernes varme- og elforbrug samt forslag til energibesparelser. Kommunerne skal selv sørge for at få udarbejdet energimærkerne, og køber typisk konsulentbistand hos et rådgivende firma, som har en eller flere energikonsulenter ansat.

Men ifølge flere kommunale ejendomschefer sjusker mange rådgivere med energimærkerne eller også er de ikke dygtige nok. Desuden lader det til, at den software, som nogle energikonsulenter bruger, ikke er tilpasset formålet. Den kombination giver energi-mærker, som er så fyldte med fejl, at kommunerne ikke kan bruge dem.

- Når et energibesparelsesforslag er påpeget i et energimærke, så skal kommunen gennemføre forslaget, hvis det kan tilbagebeta-les inden fem år. Kommunerne har mulighed for at låne penge til at gennemføre energibesparelsesforslag, som står i energimærkerne. Det er derfor et problem for os, når vi ikke kan stole på energimær-kernes anvisninger, da vi så selv skal bruge ressourcer på at kva-litetssikre mærkernes oplysninger, før vi kan udbyde opgaverne til håndværkere, siger Christian Østeraas og fortsætter:

- Selvfølgelig burde vi som bestiller af en opgave have været opmærksomme på at kontrollere energimærkerne løbende i stedet

for først at opdage omfanget af fejl, da vi udbød gennemførelsen af energibesparelsestiltagene. Ikke desto mindre stoler vi jo på, at energimærkningsfirmaerne ved, hvad de laver og leverer et retvisen-de materiale. Hvorfor skal vi ellers anvende dem? Vi bruger jo ener-gimærkerne til at lånefinansiere vores energitiltag. Findes et forslag ikke i et energimærke, kan det – med nogle få undtagelser - ikke lånefinansieres. Det betyder jo en del for kommunens prioritering af den samlede anlægsøkonomi, understreger Christian Østeraas.

Forkerte tal Sekretariatsleder i Energiforum Danmark, Dorte Nørregaard Larsen, bekræfter over for Teknik & Miljø, at mange af landets kommuner har problemer med fejlagtige energimærker.

- Kommunernes oplevelser er meget blandede, nogle kommuner bruger mærkerne aktivt, men vi oplever også, at rigtigt mange kom-muner er utilfredse med energimærkerne, fordi der er mange fejl i dem. Det kan eksempelvis være forkerte tal og forbrugsoplysninger, som kommunerne slet ikke kan genkende, siger Dorte Nørregaard Larsen.

De store problemer med energimærker har været til debat blandt ejendomschefer i KTC’s Kreds Sjælland. Her er der enighed om, at energimærkningsordningen levner meget plads til forbedring, og Centerchef for Center for Ejendomme i Faxe Kommune, Jørgen Veisig, tilslutter sig kritikken.

– Tanken med energimærkningen er rigtig god. Mærkerne skulle jo være vejviserne til gode økonomi- og klimamæssige sam-fundsinvesteringer. Jeg vil ikke sige, at de nuværende mærker ikke dur, de har givet en masse brugbare data, som vi er i fuld gang med at udføre konkrete projekter på baggrund af. Men der brug for, at vi nemt og smidigt kan forbedre data i de nuværende energimærknin-ger, så vi sikrer, at vi arbejder med data, der passer med virkelighe-den, siger Jørgen Veisig.

Kommunale chefer kæmper for bedre energimærkerDe lovpligtige energimærker er ofte fyldte med fejl. Det giver store udfordringer for landets kommuner. Det kan gøres meget bedre, lyder kritikken fra flere kommunale ejendomschefer på Sjælland.

Af | Lilli Marie Nielsen, journalist og redaktør

11

Regnemetode bruges til parcelhuseHvorfor det er gået så skævt med energimærkerne, kan være svært at give et entydigt svar på. Men sekretariatsleder i Energiforum Danmark, Dorte Nørregaard Larsen, peger på to væsentlige årsager. Den ene er den regnemetode, som energimærkerne tager udgangs-punkt i.

- Man har brugt den regnemetode, som bruges til parcelhuse, og justeret den op til store bygninger. Men den går ikke, for store bygninger er langt mere komplicerede, og blandt andet derfor har der været mange børnesygdomme i de tekniske beregninger. Disse børnesygdomme er løbende blevet kureret. Men tilbage står kom-munerne fanget i en ond spiral; de sidder med nogle energimærker, som de ikke kan bruge. Men samtidig har de ikke lyst til at bruge endnu flere penge på nye og mere brugbare energimærker, forklarer Dorte Nørregaard Larsen.

En anden væsentlig årsag til, at det er gået skævt med energi-mærkerne, er ifølge sekretariatslederen, at bevæggrundene er skudt ved siden af målet.

- Man har villet lave et mærke, som ligner den mærkning, vi ken-der fra blandt andet køleskabe. Men problemet er, at et A-mærket køleskab kun har det beregnede forbrug, hvis det står det rigtige sted, og hvis køleskabsdøren kun åbnes et vist antal gange i døgnet osv. Men den form for standardisering duer ikke, når det handler om bygninger, for der findes jo ikke en standard for brugen af en bygning. Derved bliver energimærkerne en teoretisk beregning af, hvad en bygning optimalt kan yde, hvorimod der burde være fokus på, hvordan bygningen bruges i praksis. Og derfor kan der være så stor forskel på de teoretiske og praktiske tal, at kommunerne ikke kan bruge de besparelsesforslag, som energimærkerne lægger op til, siger Dorte Nørregaard Larsen.

Chefer vil have fleksible energimærkerFor at komme problemerne med energimærkerne til livs efterlyser centerchef i Lejre Kommune, Christian Østeraas, mere fleksible energimærker.

- Vi vil gerne have dynamiske energimærker, hvor vi eksempel-vis kan indberette fejlagtige oplysninger, således vi får nogle mere retvisende mærker, som vil gøre os i stand til at overholde regerin-gens krav, vurderer Christian Østeraas.

Kommunal Teknisk Chefforenings netværk for ejendomschefer på Sjælland har i sommeren 2012 afholdt møde om sagen. På mødet deltog Sekretariatet for Energieffektive Byggerier (SEEB) og Ener-gistyrelsen. SEEB arbejder for Energistyrelsen og har blandt andet til formål at behandle klager over energimærker. Efter mødet er der lagt op til dialog og samarbejde om energimærkningsordningen. Dette ser de kommunale ejendomschefer meget frem til.

- Nu håber vi snart, at der sker noget, for vores kritik af ordnin-gen har efterhånden flere år på bagen, og der er ikke sket meget, siden Lejre Kommune klagede over et af de alvorligste energimær-ker til SEEB, fremhæver Christian Østeraas.

Også centerchef i Faxe Kommune, Jørgen Veisig, ser frem til, at der snart sker noget i sagen.

- Desværre er det vores opfattelse, at sagen ikke får den rette prioritering i Energistyrelsen – i hvert fald har dialogen, som begyndte i juni 2012, endnu ikke ført til andet end et kommisso-rium-oplæg gældende for fremtidige energimærkninger. Dette er fint, men vi har også brug for at kunne forbedre de eksisterende energimærkninger nemt og smidigt. Dette forbedringsarbejde af de nuværende energimærkninger har vi en forventning om, at Staten med Energistyrelsen for bordenden sætter fokus på, så vi sammen kan sikre udførelsen af de rigtigste samfundsinvesteringer, siger Jørgen Veisig.


12

Lejre Kommune klager over energimærker

De første energimærker, som Lejre Kommune fik udarbejdet, var så fejlagtige, at kommu-nen måtte hyre et nyt rådgivningsfirma for at rydde op. Lejre Kommune har med baggrund i et konkret energimærke derfor klaget til Sekretariatet for Energieffektive Bygninger, SEEB. Klagen har nu været to et halvt år undervejs, og Lejre Kommune afventer stadig en afgørelse.



13

I maj 2008 hyrer Lejre Kommune et rådgivningsfirma til at gennem-føre et pilotprojekt med energimærkning af ti udvalgte ejendomme i kommunen. Det aftales, at projektet skal være gennemført 1. no-vember 2008, men trods utallige henvendelser modtager Lejre Kom-mune først det sidste af de ti energimærker i august 2009.

Ved grundig gennemlæsning af energimærkerne, konstaterer Lejre Kommune, at der er mange fejl og mangler i mærkerne.

- For eksempel bliver der omtalt en parkeringskælder på Aller-slev Rådhus, men vi har slet ikke en parkeringskælder på rådhuset. Ligeledes blev der nævnt en atriumgård med 22 nedhængte lamper, men den eksisterer heller ikke. Et andet energimærke oplyser, at der er en kælder under en gymnastiksal, og sådan er der fejl efter fejl, fortæller Christian Østeraas, centerchef i Lejre Kommune.

Vil ikke have ”hyldemærker”Kommunen kontakter derfor firmaet, der har udarbejdet energi-mærkerne. Firmaet erkender fejl i ni ud af i alt ti energimærker og retter dem. Efterfølgende nærlæser en anden ekstern konsulent de tilrettede energimærker, og vurderingen lyder, at mærkerne stadig indeholder væsentlige fejl, og konsulenten anbefaler derfor, at mær-kerne udarbejdes på ny.

Lejre Kommune har på daværende tidspunkt hyret et andet rådgivningsfirma til at gennemføre energimærkningen af resten af kommunens ejendomme og beder dette firma om også at udarbejde helt nye energimærker på de første ti ejendomme.

- Det er dybt chokerende. Lejre Kommune har igennem hele processen lagt vægt på, at mærkerne ikke skulle være ”hyldemærker”, men mærker af en kvalitet, så kommunen kan bruge dem som bag-grundsmateriale til at igangsætte tilbudsindhentning. Men det kan vi ikke, når mærkerne er fyldte med fejl, siger Christian Østeraas.

Trods gentagne forsøg på at opnå en acceptabel løsning for begge parter, må Lejre Kommune i juni 2010 sande, at dette ikke kan lykkes. Det rådgivende firma ender med at opfordre kommu-nen til at klage til Sekretariatet for Energieffektive Bygninger, SEEB. Sekretariatet er etableret af Energistyrelsen, og har blandt andet til opgave at behandle klager over energimærkninger. Lejre Kommune rykker flere gange i to år for at få en afgørelse på sagen, men først i juni 2012 sker der noget. Repræsentanter fra Lejre Kommune, Ener-gistyrelsen og SEEB mødes og aftaler, at sagen nu skal afsluttes hurtigst muligt.

2013 – sagen endnu ikke afsluttetVi skriver nu januar 2013, og sagen er stadig ikke afsluttet. Lejre Kommune fik i oktober 2012 tilsendt materiale fra SEEB, som

desuden er sendt til høring hos det rådgivende firma, som udførte energimærkningen.

I de to og et halvt år, som SEEB indtil videre har brugt på at behandle klagen, har Lejre Kommune gennemført forskellige energi-tiltag på mange af sine ejendomme, herunder den ejendom, som klagen vedrører. SEEB har gjort opmærksom på, at dette gør det svært at vurdere eventuelle fejl i det udførte energimærke.

– Det er beklageligt, at klagesagen har trukket i langdrag, især hvis det viser sig, at den lange sagsbehandlingstid får betydning for klagens udfald. Det er vores ansvar at vedligeholde og energiop-timere kommunens ejendomme. Det var påtrængende at udskifte gasfyret på den pågældende ejendom, så vi kunne ikke blive ved med at vente på en afgørelse, lyder det fra Christian Østeraas og fortsætter:

- Nu arbejder vi videre med de energimærker, vi har, men af principielle årsager vil vi fastholde klagen om det meget fejlbehæf-tede energimærke. Det gør vi selvfølgelig også, fordi rådgivnings-firmaet fortsat sender rykkere på regningen for energimærket, siger Christian Østeraas.

Hvilke bygninger skal energimærkes – og hvornår skal det ske?

•Allenyopførtebygningerskalenergimærkesføribrugtagning eller færdigmelding.

•Alleoffentligebygningerskalmærkes.Reglenhar været i kraft for bygninger over 1.500 m2 siden 1. januar 2006. For mindre offentlige byg-ninger har der siden 1. juli 2009 været krav om energimærkning.

•Efteratenoffentligbygningover60m2menunder250 m2 er energi-mærket første gang i henhold til disse regler, er der først krav om energimærkning igen, hvis bygningen skal sælges eller udlejes.

•Enenergimærkningergyldigienten10eller7årafhængig af besparelsespotentialet og for alle of-fentlige bygninger over 250 m2 gælder det derfor, at energimærkningen skal fornys, senest ved udlø-bet af denne periode.

•Ioffentligebygningerskalenergimærketopsættes,så det er synligt for brugerne af bygningen.

Kilde: Energistyrelsen

De oprindelige energimærker beskrev blandt andet en parkeringskælder på Allerslev Rådhus. Men det er en af flere fejl. Der findes nemlig ingen parkerings-kælder på rådhuset.


14

Når vi skal imødegå de store udfordringer med at sikre en bæredygtig fremtid for mennesker og miljø, må vi tænke i løsnin-ger, der rækker ud over og går på tværs af traditionelle problemstillinger og fagområ-der. Et af de centrale steder at sætte ind er i udviklingen af vores byer – når rammerne skal lægges for fremtidens boliger, erhvervs-byggeri og rummene mellem husene, og når vi skal forberede vores byer på en ny klimasituation og nye muligheder for ener-giforsyning og transport. Her kan vi påvirke løsninger, der rækker langt ud i fremtiden.

At vi efter alt at dømme står over for fortsat massiv vandring fra land til by kræver innovative løsninger, hvor en øget tæthed i byerne kombineres med gode mu-ligheder for rekreation, bevægelse, fælles-skab og byliv – samtidig med, at det bliver stadig vigtigere at finde nye muligheder for de byer, som ligger uden for vækstcentrene.

Vi må tage udgangspunkt i stedets unikke potentialer og udfordringer, når am-bitionen er at skabe en attraktiv og velfun-gerende by. Og der er under alle omstæn-digheder behov for løsninger, som imødegår flere - måske vidt forskellige - udfordringer på én gang. Det kan være et rekreativt område, der samtidig opsamler vand fra oversvømmelser og skybrud – eller midler-tidige byrum, som skaber liv, understøtter sundhed og måske giver fingerpeg om den fremtidige bys indretning.

Nye samarbejderOpgaven er kompleks, og det bliver mere og mere vigtigt at indgå frugtbare samar-bejder – for eksempel ved, at kommuner

går i partnerskab med andre aktører, eller ved at planlægning og opgaveløsning sker i tværfagligt samarbejde, måske også med nye og uvante faggrupper. Endelig kan en dialog med byens aktører, interessenter og borgere skabe ejerskab til byens udvikling, styrke civilsamfundet og den sociale sam-menhængskraft foruden at generere positiv opmærksomhed.

I de fem år, hvor Realdania By har eksi-steret, har vi arbejdet med at finde brugbare løsninger, både konkret i partnerskabspro-jekter med kommunerne i Fredericia, Køge og Ringkøbing-Skjern, og generelt i vores arbejde med at opsamle og formidle viden om fremsynet byudvikling. Vi vil intensi-vere denne indsats og i stigende grad sætte udfordringerne i bæredygtig byudvikling på dagsordenen.

Inspiration til byudviklingI de følgende artikler kan du læse om to initiativer, der er tænkt som inspiration til det videre arbejde: et værktøj til vurdering af bæredygtigheden i byudviklingsprojekter – og en rapport, som gør opmærksom på et værdiskabende potentiale i virksomheders nære bymiljø.

På Realdaniaby.dk er der mere in-spiration til at skabe bedre byer for de mennesker, der skal bo, arbejde eller blot færdes i byen. For eksempel et katalog med inspirerende idéer fra holdene i parallel-konkurrencerne i Køge Kyst og FredericiaC – og analysen Fremtidens By, som giver et indtryk af tendenser og behov inden for fremtidens byudvikling.

Af | Mette Lis Andersen, direktør, Realdania By

En byudvikling, der er bæredygtig i bred forstand, er en kompleks udfordring, der rummer behov for nytænkning, nye samarbejder og dialog. Realdania By bestræber sig på at medvirke til at udvikle gode, konkrete løsninger og at formidle inspiration til at håndtere den store udfordring med at udvikle fremtidens levende og bæredygtige byer.

Bæredygtig byudvikling kræver brud med vanetænkningen

Du kan høre Realdania By fortælle om sit arbejde med bæredygtig byudvikling den 31. januar på KTC’s faggruppekonference i Kolding!


15

Realdania By er et helejet Realdaniaselskab, som arbejder med at føre Realdanias mission om at øge livskvaliteten i det byggede miljø ud i livet – på byudviklingsområdet. Selskabet arbejder i partnerskaber, fortrinsvis med kommuner, og investerer i arealer til byudvikling. De første tre partnerskabsprojekter er FredericiaC, Køge Kyst og Ringkøbing K, der alle skal føre til nye levende og bæredygtige bydele. Derudover udvikler, dokumenterer og formidler Realdania By viden og kompetence inden for fremsynet byudvikling og byomdannelse.

Her kan du finde inspiration til bæredygtig byudvikling:

• Inspiration til byudvikling med kreative idéer fra parallelkonkurrencerne i partnerskabs- projekterne FredericiaC og Køge Kyst.

• Fremtidens By - en analyse og et værktøj, som kan give et indtryk af tendenser og behov inden for fremtidens byudvikling.

• Værktøj til bæredygtig byudvikling – hjælper med at skabe overblik og optimere et byudviklingsprojekt i bæredygtig retning.

• Energiløsninger i bæredygtig byudvikling - et inspirationskatalog.

• Bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse - en rapport.

• Udviklingsplanen for Køge Kyst, en samlet plan for byudviklingen, der både rummer en fysisk plan og en række strategier for, hvad der skal drive byudviklingen.

Ringkøbing K

Køge KystFredericiaC

16

Hvordan skaber man en god by? Spørgsmålet er aktuelt, hver gang et nyt byudviklingsprojekt skal sættes i gang. Ofte ønsker man en byudvikling, der i bredeste forstand er bæredygtig, ikke alene når det gælder energi og klima, men også socialt, sundhedsmæssigt, økonomisk, miljø- og ressourcemæssigt og økonomisk.

Fagpersoner og myndigheder har gennem de senere år inte-resseret sig for at definere bæredygtighed som begreb i forhold til byudviklingsprojekter, med at skabe overblik over bæredyg-tigheden i et konkret byudviklingsprojekt, og med hvordan den operationaliseres.

Der findes i dag en række internationale standarder og værktø-jer, der anvendes i forbindelse med bygninger og efterhånden også i et vist omfang byudvikling.

Realdania By har udviklet og afprøvet et “Værktøj til bæredygtig byudvikling”, der er målrettet mod at kvalificere og hjælpe byudvik-lere til at skabe overblik, prioritere, tilpasse eller optimere et projekt i bæredygtig retning.

Værktøjet kan anvendes som en simpel tjekliste, man kan bruge det fleksibelt med et udvalg af indikatorer eller fuldt og helt gennem alle projektets faser. Man kan således drage nytte af det til inspira-tion eller operationelt, uanset om man vil bruge et par minutter eller adskillige dage på at systematisere, bearbejde og evaluere arbejdet med bæredygtighed.

Værktøjet opererer med tre dimensioner: ”miljø og ressourcer”, ”social og sundhed” og ”økonomi”, som er beskrevet ved hjælp af ni elementer eller temaer, for eksempel transport, byliv og totaløkonomi.

Hvert element er igen udfoldet i en række indikatorer, som man helt konkret kan vurdere løsninger i forhold til.

23 nøglespørgsmålDe i alt 23 indikatorer er formuleret som nøglespørgsmål med en beskrivelse, og ved at besvare spørgsmålene kan man forholde sig systematisk til bæredygtigheden i byudviklingsprojektet. Det kan være i en konkurrenceproces eller en planlægningsfase eller til implementering og selvevaluering. Det er således muligt på en systematisk måde at vurdere og sammenholde en stor mængde forskellige problemstillinger.

Alle 23 indikatorer kan benchmarkes kvalitativt, og på bag-grund af de tildelte scorer kan den samlede bæredygtighedsprofil beregnes. Som eksempler på indikatorer kan nævnes:

• Faciliteter til gående og cyklister, som kan sikre, at bymiljøet ikke unødigt belastes. En bydel tilrettelagt for bløde trafikanter kan begrænse biltrafikken og have værdi i forhold til den sociale og sundhedsmæssige bæredygtighed.

• Håndtering af regnvand, så man undgår, at vand unødigt ledes i kloakken. Regnvand kan opsamles og eventuelt ledes til grønne og blå områder.

• Sundhedsfremmende muligheder for uorganiseret fysisk aktivitet. Både i bydelen og i samspil med bydelens omgivelser. Løbestier, boldbaner, cykelstier og plads til skateboards kan være blandt løsningselementerne.

Af | Mette Lis Andersen, direktør, Realdania By og Claus Ravn, chefkonsulent, Realdania By

Med “Værktøj til bæredygtig byudvikling” kan politikere, ledere, projektudviklere og rådgivere få hjælp til at skabe overblik og styrke indsatsen for bæredygtighed i bred forstand. Værktøjet er testet i flere byudviklingsprojekter.

Hjælp til at udvikle den bæredygtige by

FredericiaC, Karolinelunden

17

• Aktiviteter med plads og rummelighed for alle, så en varieret gruppe af borgere kan tiltrækkes. Det kan for eksempel have form af mødesteder og rum for kulturliv.

• Væsentlige greb i forhold til planlægning, anlæg og drift af infra-struktur, der kan bidrage til en god totaløkonomi. For eksempel ved at bruge eksisterende infrastruktur eller ved at indgå incita-mentsbaserede partnerskaber.

• Løsninger, der optimerer anlægs- og driftsomkostninger af kom-mende byggeri. For eksempel tekniske løsninger, der er totaløkono-misk fordelagtige, eller planer, der kan tilpasses behovene over tid.

Der er mulighed for en ekstra grundig behandling af de fem indika-torer, der omhandler energi, idet der er udviklet et særligt bereg-ningsværktøj, som kan bruges til kvantitativ benchmarking af såvel CO2-udledningen som de samfundsøkonomiske konsekvenser af den valgte energiløsning.

Testet i stor skalaVærktøj til bæredygtig byudvikling er i en tidligere version testet og gennemprøvet i byudviklingsprojekterne Køge Kyst og FredericiaC – og i omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade i Odense. Det har været brugt både i konkurrencer og i det efterfølgende arbejde med udviklingsplaner. Værktøjet bruges i sin nyeste forenklede og for-bedrede udgave aktuelt i et parallelopdrag i projektet Ringkøbing K.

Erfaringen er, at værktøjet har fremmet en tværfaglig og bred tilgang til bæredygtighed, som har givet løsninger, der optimerer flere forhold på samme tid.

I FredericiaC er et konkurrenceforslag om at etablere kanaler blevet underbygget af værktøjet. Kanaler er dyre men kan i projek-tet øge såvel ejendoms- som herlighedsværdierne og skabe rammer for attraktive byrum, leg og øget adgang til vand. Samtidig kan den overskydende jord fra udgravningen bruges til at hæve terrænet som led i klimatilpasningen.

Ligeledes indgår der i udviklingsplanen for FredericiaC et mar-kant, grønt naturområde, hvor byens borgere kan dyrke afgrøder, motionere, mødes, lege, osv. Det grønne bånd fremmer således den sociale og sundhedsmæssige bæredygtighed i kraft af øget byliv og social sammenhængskraft.

I Køge Kyst indeholder udviklingsplanen nogle grønne friarea-ler - almindinger - i byrummene mellem de kommende boligkar-reer. Regnvand ledes gennem almindingerne med magasiner og renseenheder undervejs, hvilket vil aflaste byens kloaksystem. Med

afvekslende beplantning og synligt regnvand udgør almindingerne byens grønne og blå hovedstruktur, og de indrettes med gode ram-mer for naturoplevelser og fællesskaber. I ét greb håndterer almin-dingerne en række hensyn, der favner såvel samfundsøkonomi som social, sundheds- og miljømæssig bæredygtighed.

I Køge etableres desuden en strandpromenade, der hæves over eksisterende terræn. Som en del af en større klimasikring tager den højde for oversvømmelser, permanente vandstandsstigninger og stormflodshændelser. Promenaden indgår i en landskabelig bear-bejdning af et større område, som vil give muligheder for rekreative udfoldelser.

Ingen facitliste – men en god hjælpVærktøj til bæredygtig byudvikling er ikke en facitliste og kan ikke give svar på alt. Borgerdialog, cash flow og æstetisk kvalitet indgår for eksempel ikke konkret i indikatorerne.

Pointen er først og fremmest, at værktøjet kan støtte en hel-hedsorienteret og tværfaglig tilgang til det enkelte byudviklings-projekt. Og vi har en tro på, at værktøjet som sådan kan være en god støtte for danske kommuners ambitioner om at skabe mere bæredygtige byer.

Værktøjet kan frit anvendes og downloades på www.realdaniaby.dk/værktøj-til-bæredygtig-byudvikling

Køge Kyst, Alminding


18

Mellem havnefronten og Hovedbanegården i København har den svenske Skandinaviska Enskilda Banken bygget sit danske hoved-sæde, SEB-huset. Det er en beliggenhed valgt ud fra en bevidst strategi: Placeringen i byens centrum med god infrastruktur, andre vidensvirksomheder og kulturtilbud er med til at tiltrække og fastholde højt kvalificeret personale. Men selve udformningen af bygningen og det attraktive landskabelige byrum omkring den har også en vigtig betydning, og det giver efter bankens egen mening en øget værdi af deres bygningsmasse og brand.

SEB-banken er et af de konkrete eksempler på antagelsen om, at udformningen af det nære bymiljø kan have betydning for virk-somheders værdiskabelse og kan stimulere til økonomisk vækst.

Et sådant byrum kan - som i tilfældet SEB - etableres af virk-somheden selv. Det kan også være kommunen, der gør en indsats for at skabe attraktivt byrum omkring virksomhederne.

Emnet “Bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse” er taget op i en rapport, udarbejdet af Gehl Architects for Realdania By. Rapporten tager netop afsæt i spørgsmålene, om og i givet fald hvordan det nære bymiljøs udformning kan stimulere til økonomisk vækst og bidrage til værdiskabelse. Med det nære bymiljø menes her omgivelserne i en gåafstand af fem-ti minutter.

Rapporten antager blandt andet, at et inspirerende bymiljø kan vække sympati ved ankomsten til en virksomhed, tiltrække arbejdskraft og fremme netværk – og at virksomheder kan opnå god synergi i kraft af attraktive fælles mødepladser.

Det er hovedsageligt vidensvirksomheder, der i de senere årtier har lokaliseret sig i byerne. Det drejer sig ikke kun om såkaldte kreative erhverv, såsom mediebureauer, tegnestuer osv. Også en del af de industrivirksomheder, som i 70’erne flyttede ud af byen, flytter nu igen de videnstunge afdelinger (strategi, økonomi, marketing, forskning osv.) til byen, da disse kan have fordel af nærhed til kun-der, samarbejdspartnere og talenter.

Af | Claus Ravn, chefkonsulent, Realdania By og Helle Søholt, direktør, Gehl Architects

Lokalisering af virksomheden i et levende bymiljø frem for i en erhvervspark i periferien kan nogle steder koste mere i rå husleje. Til gengæld kan potentialet for værdiskabelse også være et andet. Et levende bymiljø kan tiltrække samarbejdspartnere, kunder og dygtige medarbejdere og bidrage til branding af virksomheden. Og omkostningssiden kan reduceres ved fælles faciliteter og let adgang til byens viden og infrastruktur. Gehl Architects har for Realdania By udarbejdet en rapport, der retter fokus mod et underbelyst felt.

Det nære bymiljø kan understøtte virksomhedernes værdiskabelse

SEB-huset, København

Unilever, Hamburg


19

En række virksomheder satser bevidst på det værdiskabende po-tentiale i bymiljøet, men generelt er det et emne, der har været i begrænset fokus.

Betydningen af virksomhedens indre indretning på den ene side og af den store omgivende infrastruktur - lufthavne, motorveje mv. - på den anden er omfattende belyst og beskrevet. Begge dele er strategisk vigtige for virksomhedens lokalisering og kultur. Men ni-veauet derimellem er et meget underbelyst felt – man kunne kalde det et ”missing link”.

Kvalitet, mangfoldighed og energi Medarbejdernes kapacitet til at generere nye produkter, ny anven-delse af disse og nye services er afgørende for væksten i vidensvirk-somhederne. Denne kapacitet hos medarbejderne kan selvfølgelig stimuleres på et utal af måder. Igennem tiderne har der blandt andet været tale om incitamenter, værdibasering og projektorga-nisering. Spørgsmålet er imidlertid, om der med fordel også kan rettes fokus mod det nære bymiljø. Virker det som en ”energizer” for medarbejderne, er det ligegyldigt for dem, eller virker det næsten uinspirerende og drænende? Og hvad skal der til, for at det nære bymiljø virker stimulerende?

Fra blandt andet den medicinske forskning ved man, at diversi-tet og kvalitet i de fysiske omgivelser stimulerer patienters livs-energi. Det kan påvises med evidens. Et pulserende bymiljø kan på samme måde virke stimulerende. Derfor kan byer med en høj energi og mangfoldighed tiltrække talent og virksomheder. Blandt andet Richard Florida har været inde på denne sammenhæng i sin bog om den kreative klasse. Men også hos Florida har fokus været rettet mod byens store skala. Spørgsmålet er, hvordan også den mindre skala i form af det nære bymiljø kan blive et aktiv.

Google i Silicon Valley i Californien er et eksempel på en virk-somhed, der bruger byrummet som arbejdsrum, samtidig med at det er åbent for offentligheden. Også fra dansk sammenhæng lægges i blandt andet planbestemmelser op til, at virksomheder kan eller skal indrette cafeer i stueetagen. Dermed bliver ofte tillukkede virksom-hedsfacader åbnet op, og virksomheden får samtidig muligheden for et ”showroom”, hvis de udnytter chancen rigtigt.

Trondheim Helseklynge i Norge er et eksempel på, at der kan opstå synergi og økonomiske fordele ved samlokalisering og viden-deling. Her er hospital, universitet og virksomheder samlet med det erklærede mål at være et kreativt og førende vidensmiljø inden for forebyggelse og behandling. Og i helseklyngen satses der bevidst på omkostningsreducerende fællesfaciliteter, eksempelvis bruger hospi-talet og sundhedshøjskolen i klyngen faktisk de samme lokaler.

I det stort anlagte byudviklingsprojekt Hafencity i Hamburg kan man se Unilevers domicil som et eksempel på, hvordan det er mu-ligt at integrere virksomheden i byrummet med hybride rum - og dermed danne nye mødesteder, der kan styrke både virksomheden og bylivet. Hele stueetagen i virksomheden er gjort åben og offent-ligt tilgængelig og indgår således som en integreret del af rummet omkring bygningen. Tænkningen er, at der er en værdi i at åbne sig mod omverdenen - ikke kun som transparens i årsberetninger og forretningskommunikation, men også i det fysiske rum.

Konkrete virkemidlerEn del virksomheder er meget bevidste om deres relation til bymiljøet, viser en nordisk undersøgelse inden for rammerne af Nordic City Network. Løsningerne, de har valgt eller ser for sig, udspringer altid af deres unikke situation, når det handler om at bruge de nære omgivelser som et aktiv ift. branding, rekruttering, netværksdannelse og omkostningsreducerende fællesfaciliteter.

Alligevel kan der opstilles en række virkemidler af mere gene-risk karakter, som kan indgå i de strategiske overvejelser blandt byudviklere og virksomhedsejere, der overvejer at udnytte bymiljø-ets værdiskabende potentiale.

For eksempel kan en blanding af erhverv, bolig og kultur bidrage til en pulserende diversitet, og grønne anlæg og vand i forskellige former kan gøres til aktiver for blandt andet walk & talk-møder.

Et andet virkemiddel er hybride bymiljøer, som kombinerer virksomhedstyper og aktiviteter i bymiljøet og giver adgang til stueetagen af virksomheden med åben foyer, show rooms, cafeer eller andet. Også biblioteker, banegårde og andre trafikale knude-punkter kan anvendes meget mere aktivt end i dag.

Og virksomhedernes omkostninger kan reduceres, hvis de ikke kun køber sig til en matrikel men også et byrum i gåafstand, hvor flere virksomheder deler faciliteter som parkering, reception, kantine og mødecentre.

Direkte sammenhænge mellem bymiljø og virksomhedernes værdiskabelse udtrykt ved resultat, egenkapital og salgsværdi kan være svære at dokumentere. Også fordi så mange andre faktorer er i spil samtidig. Men det nære bymiljø og dets indflydelse på virk-somhedens værdiskabelse bør ofres mere opmærksomhed.

Vi håber med rapporten at skabe interesse for, at denne ud-fordring bliver fulgt op. At byudviklere i kommuner, developere, finansielle investorer og virksomhedsejere i større grad bliver op-mærksomme på betydningen af det nære bymiljø og vil medvirke til at udvikle dette felt i praksis.

Rapporten ”Bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse”

• Rappotern er udarbejdet af Gehl Architechts for Realdania By og støttet af Realdania.

• Rapporten kan downloades på www.realdaniaby.dk og www.gehlarchitects.dk

• Rapporten tager afsæt i spørgsmålene: Kan bymiljøets udformning stimulere økonomisk vækst? Og hvordan kan bymiljøer bidrage til værdiskabelse og netværk mellem mennesker og virksomheder?

• Rapporten er en inspiration til at skærpe opmærksomheden om dette emne.


20

Kommunernes håndtering af byggesager, miljøsager og erhvervs-relaterede spørgsmål i det hele taget er afgørende for, hvor nemt det er at starte, udvide og drive virksomhed i Danmark. For mange virksomheder opleves det offentlige systems mange instanser som uoverskuelige. Byggesagsbehandling, miljøgodkendelser og sagsbe-handlingstider er klassiske temaer i relationen mellem interesseor-ganisationerne og kommunerne.

Men der er sket en rivende udvikling i de sidste år, hvor der er taget en række initiativer i kommunerne for at optimere erhvervs-service. ”Én indgang” og ”kunden i centrum” er nogle af de over-skrifter som sættes på kommunernes indsats i forhold til at optimere virksomhedernes vej igennem det kommunale system med regler og love. ”One Stop Erhvervsservice” i Helsingør, ”Én indgang” i Herning og ”Erhvervskontakten” i Odense er blot nogle få af de konkrete initiativer.

Og ifølge en undersøgelse fra KLs publikation Momentum fra efteråret 2012, så bruger kommunerne stadig flere ressourcer på er-hvervsservice og prioriterer det højere. 77 procent af kommunerne svarer ifølge undersøgelsen, at de i høj grad eller i meget høj grad arbejder med at forbedre erhvervsservicen. 49 procent af kommu-

nerne har ifølge undersøgelsen – og deres egne oplysninger – øget ressourceforbruget.

Dette peger i hvert fald på, at kommunerne tager indsatsen alvorligt og prioriterer arbejdet med erhvervsservice. Og sådan ser bygningschef - og medlem af KTC’s Faggruppe for Byggelov - Ann Hamborg, Viborg Kommune, også situationen.

- Der er ingen tvivl om, at kommunerne arbejder målrettet med at forbedre samarbejdet med virksomhederne. I Viborg Kommune betragter vi dialogen - og dermed kommunikationen som en altaf-gørende faktor i samarbejdet, og har blandt andet øget byggesags-behandlernes kommunikative kompetencer for at forbedre service og relationer til erhvervslivet, siger Ann Hamborg.

God international placering Chefkonsulent Anni Kær Pedersen fra KL peger på, at Danmark er godt placeret efter en international målestok, når det handler om betingelserne for at drive virksomhed, som opgjort af Verdensban-ken i ”Ease of doing Business”.

- Analysen fra Verdensbanken fra efteråret 2012 viser, at Dan-mark er i top, når det handler om, hvor det er let at etablere en

Teknisk Forvaltning – én indgangHåndtering af byggesager og miljøsager har stor betydning for, hvordan erhvervsklimaet opleves. Kommunerne bruger stadig flere ressourcer på at sikre virksomhederne en nem vej igennem det offentlige system; én indgang og kunden i centrum er nøgleord.



21

virksomhed, få registreret en ejendomsret og at få elektricitet og byggetilladelse. Danmark er placeret i top, når det handler om at drive virksomhed i landet. Kun Singapore, Hong Kong, New Zealand og USA kan tilbyde virksomheder bedre vilkår end Danmark. Sam-menholdes dette med det fokus, der er i kommunerne, så viser det lidt andet billede end det der ofte fremstilles i medierne, siger chef-konsulent Anni Kær Pedersen fra KL.

Stadig bureaukratiPå trods af de mange initiativer og den gode internationale ran-gering, så oplever de kommunale kunder som repræsenteret af Dansk Byggeris medlemmer stadig, at det kan være en labyrint at finde rundt i det kommunale system og få den rigtige vejled-ning. Og det handler ifølge afdelingschef i Dansk Byggeri, Torben Liborius, grundlæggende om indstillingen til samarbejdet med virksomhederne.

- Det helt centrale er ”mindsettet”; at kommunerne tænker på virksomhederne som kunder, der skal serviceres. Kommunerne skal sætte sig i virksomhedernes sted, lyder budskabet fra Torben Libo-rius, der også peger på, at sagerne skal forankres entydigt.

- Når en sag skal igennem flere instanser i en kommune, er det vigtigt, at én person i den kommunale organisation har ansvaret for, at sagen forfølges, og at der er fremdrift i sagen, så den ikke lander mellem forskellige afdelinger eller forvaltninger, hvor ingen tager ansvaret. Tilsvarende er det vigtigt, at de medarbejdere, som virk-somhederne har kontakt med, har den fornødne kompetence til at træffe beslutninger, når sagerne er oplyste og dokumenterede, siger Torben Liborius.

Disse fokuspunkter er ifølge Anni Kær Pedersen, KL, også cen-trale i erhvervsserviceprojekterne rundt i landet.

- Vi kan se, at rigtigt mange kommuner er i gang og i forlæn-gelse af kommunalreformen har organiseret deres erhvervsservice, så det er nemmere for virksomhederne at finde vej i systemet. Det er en rigtig positiv udvikling, som kommunerne kan være stolte af, siger Anni Kær Pedersen.

Fejl og mangler i byggeansøgningerSagsbehandlingstider i byggesager har i årevis været et tema og en målestok for den service som kommunerne yder over for virksomhe-derne. Kommunerne bliver kritiseret for at have for lange sagsbe-handlingstider og virksomhederne og deres rådgivere kritiseres for at fremsende mangelfuldt ansøgningsmateriale, hvilket forsinker sagsbehandlingen.

En undersøgelse fra Momentum i efteråret 2012 viste, at 71 procent af kommunerne oplever, at der er fejl og mangler i mere end halvdelen af sagerne. 65 procent af kommunerne vurderer, at disse fejl og mangler er med til at forsinke sagsbehandlingen i over halvdelen af sagerne.

Sagsbehandlingstiden kan opgøres på forskellig vis. Enten som en bruttosagsbehandlingstid, hvor tiden fra ansøgningen lander i kommunen første gang, og til den er afsluttet, eller som den tid, der går, fra sagen er fuldt oplyst, og al dokumentation til sagen forelig-ger. Energistyrelsens officielle statistik over sagsbehandlingstider er bruttosagsbehandlingstiden, der altså medregner den tid, hvor sa-gen ikke er fuldt oplyst, og hvor kommunen ikke kan sagsbehandle

ansøgningen. Dansk Byggeri opgør ligeledes sagsbehandlingstiden efter bruttosagsbehandlingstiden. Dette finder kommunerne er uheldigt og misvisende:

- Sagsbehandlingen kan jo ikke påbegyndes, før ansøgnings-materialet i en sag er fyldestgørende, derfor er det misvisende at opgøre bruttosagsbehandlingstiden. Det er jo en del af forløbet, som kommunen ikke kan styre, siger chefkonsulent Anni Kær Pedersen, der peger på, at dialog før afsendelse af den endelige ansøgning kan reducere antallet af fejl og mangler.

Hos Dansk Byggeri anerkender Torben Liborius, at virksomhe-derne også har ansvar for tidsforbruget i en given sag.

- Vi opfordrer vores medlemsvirksomheder til at sætte sig ind i kommunernes arbejdsbetingelser og tænke sig om inden kontakt til kommunen. Grundlæggende skal man som virksomhed sikre sig, at de sager, der fremsendes, er oplyste, og at dokumentationen er i orden, siger Torben Liborius.

Et fælles skema - Én digital erhvervsindgangI 2012 udarbejdede KL, KTC, DABYFO og Dansk Byggeri et fælles ansøgningsskema til byggesager i kommunerne. Skemaet er blandt andet udstyret med en checkliste, og målet er at få så mange kom-muner som muligt til at anvende skemaet.

- Målet er at optimere byggesagsansøgningerne og få reduce-ret det store antal sager med fejl og mangler, og dermed reducere tidsforbruget i sagerne i perioden til vi får implementeret ”Byg og Miljø - Min Digitale byggesag”, hvilket, vi forventer, vil ske i løbet af 2014, siger Anni Kær Pedersen.

Dansk Byggeri opfordrer også til, at man anvender det fælles ansøgningsskema indtil, at den digitale løsning er på plads.

- Vi mener, det er vigtigt, at kommunegrænserne ikke bliver en barriere. Det er de færreste virksomheder, der kun arbejder inden for én kommune, så derfor ser vi gerne, at der er mere koordinering og ensartet service på tværs af kommunegrænserne, konstaterer Torben Liborius.

Anni Kær Pedersen fra KL supplerer: - Når så vi har Byg og Miljø ude i kommunerne, og 92 kommu-

ner har allerede tilmeldt sig, så opnår vi, at erhvervsvirksomhederne mødes digitalt på samme måde, uanset om de søger en byggesag i Silkeborg eller i Stege.

KL afholdt i december 2012 en konference om emnet. Du kan se konferencens indlæg live og et sammendrag af dagen her: http://www.kl.dk/Teknik-og-miljo En-indgang-til-lokal-vakst-og-udvikling-id115991/

”Når en sag skal igennem flere instanser i en kommune, er det vigtigt, at én person i den kommunale organisation har ansvaret for, at sagen forfølges, og at der er fremdrift i sagen, så den ikke lander mellem forskellige afdelinger eller forvaltnin-ger, hvor ingen tager ansvaret”


22

Odense Kommune etablerede i 2009 Erhvervskontakten med det formål at skabe én indgang til det offentlige myndighedssystem og samle et beredskab, som kan sikre, at virksomheder i kommunen bliver hjulpet igennem de nødvendige instanser i det offentlige system. Og det har givet resultater på mange måder. Det fortalte kontorchef Mette Beck-Nielsen på KLs konference ”Én indgang til lokal vækst og udvikling” i december.

- Odense Kommune er kravlet op i de forskellige rangeringer for byggesagsbehandling og erhvervsservice, og vi får god respons i vores egne undersøgelser og positive kvitteringer fra både eksiste-rende og nyetablerede virksomheder, sagde Mette Beck-Nielsen.

- Vores målsætning er at have én indgang til systemet. Vi til-stræber også at være opsøgende, hvis vi konstaterer, at en virksom-hed overvejer at udvide eller af andre årsager kan have brug for det offentlige system, påpegede Mette Beck-Nielsen.

Kræver kulturskifteGod erhvervsservice handler grundlæggende om kultur og ledelse. De offentlige instanser er traditionelt myndigheder, der skal sikre hurtig og korrekt sagsbehandling og en korrekt klagevejledning. Og den tænkning, som følger med, tager tid at ændre, men skal ændres, lød budskabet fra Mette Beck-Nielsen.

- Vi skal finde fælles fodslag og have fælles mål mellem virk-somheder og myndigheder, og det er et kulturskifte, som er vigtigt i forhold til den traditionelle myndighedsbehandling, konstaterede Mette Beck-Nielsen.

Erhvervskontakten i Odense har allerede inspireret andre kom-muner, blandt andet Helsingør, Svendborg, Bornholm og Vejen. Des-uden har Dansk Byggeri udarbejdet en skabelon – ’Odense-modellen’ – der beskriver konceptet.

I teknisk forvaltningI starten var Erhvervskontakten placeret sammen med det lokale erhvervsråd, Udviklingsforum Odense, men her kom ikke mange henvendelser, så nu er Erhvervskontakten placeret i Teknisk For-valtning, hvor mellem 80 og 90 procent af de henvendelser, som er relevante, kommer. Erhvervskontakten trækker på en TaskForce med 25 personer, der blandt andet også repræsenterer forsyninger, politi og statslige myndigheder.

- Erhvervskontaktens indsats ligger typisk tidligt i en sag i afklaringsfasen, hvor aftaler skal indgås, og før den egentlige sag starter, mens vores rolle er mindre, når sagen er i gang i forhold til de respektive instanser, fortæller Mette Beck-Nielsen.

Det er frivilligt om virksomhederne vil henvende sig til Er-hvervskontakten, eller de vil kontakte de aktuelle instanser direkte. Erhvervskontakten modtager cirka 250 henvendelser om året, heraf er cirka 10 procent komplekse sager, 20 procent mellemkomplekse og resten er simple sager.

Læs mere på www.odense.dk/erhvervskontakten

Odense: Erhvervsservice handler om kultur og ledelseErhvervskontakten i Odense har med to og et halvt årsværk skabt en enkel indgang, hvor virksom-hederne kan få kontakt til myndighederne. God erhvervsservice handler om kultur og ledelse.


Råd fra Erhvervskontakten i Odense om det gode samarbejde med erhvervslivet:

• Tilbyd én indgang – tænk én udgang

• Servicemål er godt – servicetilgang er endnu bedre

• Netværk – engager det lokale erhvervsliv og deres repræsentanter

• Den adm. og politiske ledelse skal være synlige og bakke op – besøgsrunder, dialogmøder mv.

• Vær ambitiøs og sæt nye mål – løbende

• Der skal være stort internt ledelsesfokus på opgaven

KontorchefMette Beck-Nielsen, Erhvervskontakten i Odense.


23


Det skal være slut med, at boligspekulanter ud-lejer boliger i dårlig stand til udsatte familier.

Det er baggrunden for et nyt lovforslag fra Ministeren for By, Bolig og Landdistrik-ter, Carsten Hansen, som vil gøre det nem-mere for kommunerne at tvinge udlejere af meget dårlige boliger til at renovere dem.

- Med lovforslaget får kommunerne et effektivt middel til at dæmme op for denne usympatiske form for spekulation, og jeg håber, at de vil gå i gang med det samme, siger Carsten Hansen.

Et af elementerne i lovforslaget er, at kommunerne skal have større muligheder for at indbringe sager for Huslejenævnet med krav om, at udlejerne istandsætter en dårligt vedligeholdt bolig. Er der mistanke om, at boligen er sundhedsskadelig, kan kommunen i bogstaveligste forstand gå ind i huset, men for at føre en sag ved Husleje-nævnet er det nok, at forfaldet blot konsta-teres udefra.

Formanden for KTC’s Faggruppe for Byggelov, Mikael Kjær-Jensen, bakker op om lovforslaget.

- Vi ser det som et kærkomment og frem-synet forslag, der vil være med til at bygge op omkring og understøtte kommunernes mulighed for at tilsikre, at udlejningsboliger har en tidssvarende standard og ikke udgør en sundhedsmæssig risiko for lejerne, siger Mikael Kjær-Jensen, der også er afdelings-chef for Byg og Bolig i Haderslev Kommune.

Han siger samtidig, at kommunerne i den forbindelse også vil have ekstra fokus på energimæssige tiltag.

- Energistyrelsen har fået henvendelser fra flere parter, der mener, at bygningsregle-mentets energikrav ved vedligeholdelse og udskiftning i væsentligt omfang ikke bliver overholdt. Henvendelserne kommer blandt andet fra Dansk Byggeri, Dansk Industri og fra producenter af byggematerialer. Vi vil na-turligvis også her have et skærpet fokus på, at nødvendige energimæssige tiltag iværk-sættes i forbindelse med hårdt tilltrængte og nødvendige vedligeholdelsesarbejder, påpe-ger Mikael Kjær-Jensen og tilføjer:

- Idet byggeloven ligeledes er gæl-dende for eksisterende byggeri, er det bestemt en kommunal myndighedsopgave at påse – og specielt ved denne kategori af udlejningsejendomme – at gældende be-stemmelser efterleves.

Krav om tilstandsrapport og energirapportI Aabenraa Kommune har afdelingschefen for den afdeling, der fører tilsyn med dårlige boliger, Merry Bundsgaard, dog nogle klare forslag til, hvordan lovforslaget burde stram-mes yderligere.

-Der burde indføres krav om tilstandsrap-port, energirapport samt elrapport ved udlej-ning af boliger af denne type - en-familieejen-domme, boliger på landet - helt på tilsvarende vis, som der kræves i forbindelse med salg, understreger Merry Bundsgaard og fortsætter:

- Samtidig burde der indføres krav om, at en bolig ikke ville kunne lejes ud, såfremt en af de nævnte rapporter for eksempel in-deholder for mange K3’er eller dårlig ener-giplacering, og med krav om, at manglerne skal være udbedrede, inden udlejning kan finde sted. Boligstøtte burde slet ikke kunne opnås, såfremt der ikke fremvises tilfreds-stillende rapporter. Det kunne også være en mulighed, at boliger med eksempelvis en tilstandsrapport under en vis karakter skulle fratages mulighed for at lejes ud. Det kan jo lade sig gøre med jævnligt tilsyn for biler, som ret beset må betragtes som en ”nice to have” – så hvorfor ikke med så vigtig en ting som en bolig, som vel ret beset må betragtes som et ”need to have”.

Et nyt lovforslag skal gøre det lettere for landets kommuner at kræve, at boligudlejere skal istandsætte dårligt vedligeholdte boliger. Formanden for KTC’s Faggruppe for Byggelov, Mikael Kjær-Jensen, bakker op om lovforslaget og påpeger, at det vil understøtte kommunernes mulighed for at sikre, at lejerne ikke udsættes for sundhedsrisici.

KTC bakker op om nye boligkrav

Lovforslaget

• Lovforslagetændrerlejeloven,såkommunernefår mulighed for at indbringe sager om udbedring af vedligeholdelsesmangler i dårlige boliger, som lejes ud. Kommunen kan enten få en fuldmagt fra lejeren, men hvis der er tale om alvorlige vedligeholdelsesmangler, kan kommunen på eget initiativ indbringe sagen.

• Huslejenævnetkanikommuner,hvorboligregule-ringsloven er gældende, give udlejeren påbud om at udføre vedligeholdelsesarbejder inden for be-stemte frister. Overholder udlejeren ikke påbud-det, kan Grundejernes Investeringsfond udføre arbejderne for udlejeren regning.

Huslejenævnet

• Huslejenævn oprettes i henhold til boligregule-ringslovens § 35 og findes i alle landets kommu-ner enten som selvstændige kommunale nævn eller som fælleskommunale nævn. Et huslejenævn består af 3 medlemmer. Huslejenævnene har kom-petence til at træffe afgørelser i en lang række af sagstyper efter lejelovgivningen, herunder især sager om huslejens størrelse, men også spørgsmål om vedligeholdelse

• Fælles for de sagstyper, som huslejenævnene kan afgøre, er, at der typisk er tale om sager, som ikke kræver nogen videre bevisførelse herunder vidne-forklaring, som ordningen ikke giver mulighed for. Der vil derfor typisk være tale om sager, som kan afgøres på grundlag af dokumentation og besigti-gelse. Afgørelserne kan indbringes for boligretten (byretten).


24

Af | Birgitte Lindegaard Jensen, journalist

En råkold efterårsmorgen foran Guldberg Skole på Nørrebro. Om mindre end et minut ringer det ind, og de sidste skoleelever myldrer hen over pladsen foran den klas-siske, københavnerskole i røde mursten. På vej mod hovedindgangen er der et par piger, som fortryder: De standser op, smider skoletaskerne og giver sig til at hoppe om kap på pladsens ringformede trampoliner. Så ringer det ind: Taskerne samles hurtigt op fra jorden, og pigerne sprinter mod dø-ren. Dagen er i gang.

Guldberg Byplads ligger lige foran skolen og ligner ikke noget, man har set før. Her er klatrelandskab, en bjerglignende rutsjebane, redskaber til børne-parkour og muligheder for boldspil. Plankeværket rundt om folkeskolen er erstattet af ’betondiger’, der både fungerer som cykelstativer og giver fri adgang til legeskulpturerne foran skolen. Pladsen tilbyder mange forskellige muligheder for at lege og bevæge sig. Ja, faktisk er det svært at lade være.

Skolegården nytænkesMen det er langt fra alle skolegårde, der inviterer til, at man får gang i kroppen. Samtidig viser flere undersøgelser, at mange børn og unge rører sig for lidt, og det er et problem - ikke bare for børnene og de unges sundhed, men også for deres ind-læringsevne, motorik, livsglæde og sociale kompetencer. Og da børn og unge tilbringer

Hvordan kan skolegården blive et sted, der sparker gang i leg og bevægelse – også efter skoletid? Med en ny, landsdækkende kampagne inviterer Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse kommuner og skoler til at udvikle sjovere skolegårde. Fokus er på mindre, men innovative fysiske indgreb og på, hvordan skolerne kan understøtte elevernes lyst til at røre sig.

Ny kampagne sætter drøn på skolegården

Ved Carlsbergs nedlagte bryggeri i København inviterer tre midlertidige byrum til leg og bevægelse. Foto: Realdania


25

en stor del af deres tid i skolen, er der basis for at se på, hvordan skolens rammer – og hermed skolegården – kan invitere til mere leg og bevægelse.

Det er baggrunden for Drøn på skole-gården – en ny kampagne iværksat af Real-dania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse. Kampagnen er en invitation til alle landets kommuner og skoler om at deltage i et udviklingsforløb, og frem til 28. februar kan der bydes ind med en konkret skolegård, en problemstilling og en vision for, hvordan indretningen af skolens udeare-aler kan understøtte fysisk aktivitet - især hos de børn, der ikke bevæger sig så meget.

- Med kampagnen vil vi gerne nytænke og udfordre skolegårdsbegrebet, så area-lerne i og omkring skolen aktiveres som ramme om leg og bevægelse. Samtidig vil vi gerne vise, at det ikke behøver koste store anlægssummer at invitere til mere fysisk aktivitet. Selv mindre ændringer af skole-gården kan have stor effekt, forklarer Ma-riane Kofoed, der er projektleder i Realdania.

Blandt ansøgerne vælges op til 15 idéoplæg til videreudvikling, og til slut ud-vælger parterne minimum fem projekter til realisering.

Samarbejde styrker processenDet er et krav i kampagnen, at projekter, som vedrører skolegårde på folkeskoler, involverer flere forvaltninger i kommunen.

Samarbejder på tværs af for eksempel sko-le-, kultur- og fritid- og teknik- og miljøfor-valtninger bidrager nemlig til, at projekterne tænkes ud over den enkelte forvaltnings arbejdsområde. Et stærkere makkerskab på tværs af skoler og forvaltninger kan være med til at sikre, at erfaringer fra det enkelte projekt spreder sig og bliver del af en over-ordnet strategi.

Og ikke mindst kan et tættere samar-bejde bidrage til et nyt blik på skolegården – for eksempel som lokalt mødested:

- Skolegården rummer store muligheder for at skabe værdi for kvarteret og byen og ikke kun skolens elever. Vi vil derfor se positivt på projekter, der tænker ud over skolegårdens rammer og nytænker arealerne i og omkring skolen som lokalsamfundets centrale sam-lingspunkt, siger Bo Vestergård Madsen, som er analysechef i Lokale og Anlægsfonden.

åben skolegårdKampagnen skal også generere viden og helt ny forskning om, hvordan man kan fremme børns bevægelse, og de udvalgte projekter indgår derfor i et forskningspro-jekt, som skal evaluere effekten af de enkel-te tiltag. Et allerede gennemført pilotprojekt peger på, at det ikke er flotte legepladser med legeredskaber og gynger, der giver børn og unge lyst til at røre sig:

- Både fysiske tiltag og organisering af skoledagen er vigtige elementer, når det

handler om at understøtte fysisk aktivitet. Det kan være i form af længere frikvarter eller fælles lege, siger Simon Rask, der er seniorprojektleder i Kræftens Bekæmpelse, og uddyber:

- Samtidig peger pilotprojektet på, at det især er områder med plads til fri leg, der sætter gang i bevægelsen.

Og derfor kan kampagnens projekter spænde vidt: Måske er der tale om en ny kobling mellem ude og inde. Måske udvikler projektet et nyt stiforløb eller et anderle-des halvtag. Eller måske skal der skabes stærkere forbindelser mellem skole og lokalområde. Sådan som det for eksempel er sket på Skåde Skole ved Aarhus, hvor et nyt parkouranlæg, skaterområde og en naturle-geplads har givet forskellige muligheder for, at børn og voksne kan lege og bevæge sig. Eller sådan som det er sket på Sct. Jacobi Skole ved Varde. Her samler et nyt anlæg ankomstvejene til skolen og skaber bedre udveksling mellem skole og lokalområde.

Og så der pladsen foran Guldberg Skole: Den er blevet sin helt egen hybrid mellem torv, offentlig legeplads og åben skolegård. En skolegård, hvor man slet ikke kan lade være med at lege og bevæge sig. Også selv-om man er ved at komme for sent til time.

Læs mere på www.drøn.dk

Drøn på skolegården i korte træk

Frem mod den 28. februar byder landets kommuner, folke-, fri- og privatskoler ind med deres vision, problemstilling, hold og en konkret skolegård. 15 visionsprojekter inviteres til at deltage i et udviklingsforløb og får støtte til udvikling til konkrete pro-jektforslag, og efter en ny ansøgningsrunde udvælger parterne minimum fem projekter til realisering. Projekterne realiseres i 2014.

Som en del af kampagnen gennemfører Syddansk Universitet en forskningsbaseret evaluering af resultaterne.

Klatring, boldspil og fri leg. Guldberg Byplads inviterer børn, lærere og naboer til leg og ophold. Foto: Tim Jensen

På Skåde Skole ved Aarhus giver et nær- aktivitetsanlæg mange forskellige muligheder for at røre sig – også efter skoletid. Foto: Rune Johansen


26

Som bremser, styretøj, lys og motor skal fungere, når bilen forlader fabrikken, skal nybyggeri også fungere efter hensigten, når den sidste sten er lagt.

Det er populært sagt ideen bag Commissioning-processen, der sikrer, at bygningsejere og driftsherrer får bygninger, der lever op til deres krav og forventninger fra første dag.

Commissioning-processen følger et byggeri fra ide og skitse til ind i den færdige bygnings driftsfase for at sikre høj kvalitet.

Commissioning-processen har de seneste år givet et stadigt sti-gende antal bygherrer en verificeret kvalitet, lavere energiforbrug og færre fejl i de færdige bygninger. I et videre perspektiv giver metoden nye gevinster i samfundets kamp for at reducere energiforbruget og dermed udledningen af drivhusgassen CO2. Og i USA er Commissio-ning-processen obligatorisk, hvis en bygning skal leve op til kravene i LEED - bæredygtighedsprogrammet fra U.S. Green Building Council.

I Danmark har Grontmij specialiseret sig i Commissioning-pro-cessen. Senest har fire af firmaets rådgivere fået et solidt rygstød med på vejen fra USA, der er førende i verden med Commissioning. De

er certificerede efter den amerikanske guideline for Commissioning, Guideline 0-2005, The Commissioning Process, der er den førende i verden.

En af Grontmijs eksperter i Commissioning-processen er chefrådgiver Ole Teisen, der har en baggrund som entreprenør i bygningsautomationsbranchen.

- Vi går i detaljer med de behov og krav, bygherren har til forhold som indeklima, varme, ventilation, akustik, aircondition, klimaskærm, bygningstæthed og isolering. Samtidig skal kravene være målbare, så vi i alle byggeriets faser kan følge med i, om vi er på rette spor. Det forebygger fejl, som kunne blive dyre at rette op senere, og det sikrer, at byggeriet ender med at have den kvalitet, bygherren ønsker, siger Ole Teisen.

En god investeringIfølge en stor amerikansk undersøgelse er der betydelige besparelser på udgiften til energi at hente ved at gennemføre Commissioning-processen på en byggesag.

Af | Pauli Andersen, journalist

Bygninger af høj kvalitet med færre mangler, lavere energiforbrug og bedre indeklima er målet med Commissioning processen, der sikrer, at nybyggeri fungerer efter hensigten fra første dag. Forskning viser, at processen betaler sig. En ISO-standard er på vej.

En vej til bygninger, der fungerer fra første dag

Ifølge den amerikanske ekspert Evan Mills er udgifterne til Com-misioning i løbet af fire år overgået af besparelser på energiudgifterne. Illustrationer: Arkitema og Grontmij


27

- Commissioning er det mest effektive enkeltstående middel til energibesparelser og dermed udledningen af drivhusgasser fra bygninger i dag, påpeger hovedforfatteren til en rapport om emnet, Ph.D. Evan Mills.

Sammen med sine kolleger kommer Evan Mills frem til, at ud-gifterne til Commissioning i løbet af fire år overgås af besparelser på energiudgifterne.

Den helt overordnede konklusion fra de amerikanske forskere er, at Commissioning-processen resulterede i energibesparelser på 16 procent i eksisterende bygninger og på 13 procent i nye.

Undersøgelsen bygger på data fra Lawrence Berkeley, der ifølge laboratoriet selv har verdens største samling af metaanalyser over byggeprojekter, hvor der er gennemført en Commissioning-proces.

I en artikel i fagtidsskriftet ASHRAE Journal peger Evan Mills på, at Commissioning vinder stigende anerkendelse i USA, og at poten-tialet er meget betydeligt. Hvis undersøgelsesresultatet overføres på alle bygninger uden for boligsektoren, er potentialet en besparelse på 30 milliarder dollar i 2030 svarende til en reduceret udledning af CO2 på 340 megaton, fremfører Evan Mills.

Han peger på, at udbredelsen af Commissioning yderligere kan stimuleres ved en ensretning af de mange forskellige konkurrerende guidelines og standarder for Commissioning-processen, som tilbydes bygherrerne.

En af de førende eksperter i Commissioning, Gerald Kettler fra rådgivningsfirmaet Facility Performance Associates i Dallas, Texas, har arbejdet en årrække med Commissioning af amerikanske byg-geprojekter, og han står nu i spidsen for et projekt, der sigter på at formulere en international standard for Commissioning efter reglerne i ISO-standarderne. Ifølge Gerald Kettler kan en fælles standard for Commissioning sætte yderlige skub i brugen af den kvalitetsstyring, som Commissioning processen er udtryk for.

-Mens bygherrer, der vil bygge bæredygtige bygninger efter LEED-modellen, har pligt til at benytte Commissioning-processen, er det frivilligt for alle andre. Der er dog ingen tvivl om, at det simpelthen altid er omkostningseffektivt at benytte Commissioning-processen, hvis den bliver udført ordentligt, siger Gerald Kettler.

Commissioning vinder frem i DanmarkI Danmark er Grontmij godt i gang med at introducere Commissio-ning-processen i dansk byggeri. Et eksempel er Københavns Univer-sitet, der har vedtaget en overordnet plan for Commissioning af alle nye større byggerier.

Det første nye byggeri, som skal gennemgå Commissioning-processen, er en ny bygning, Pharma Science Center, til godt 160 millioner kroner, som skal stå færdig i 2015. Til den tid skal bygningen helst kunne overtages og drives af universitetet, så det fungerer med et minimum af fejl og mangler og med optimal udnyttelse af energien.

Projektleder Jeppe Naerbout fra Københavns Universitetets Campus Service siger, at målet med Commissioning-processen er, at universitetet kan overtage driften af bygningen så billigt som muligt og helst uden et opslidende efterspil om ansvaret for stribevis af fejl og mangler.

- Vi ser det som en fordel for både universitetet, bygherren, rådgi-verne, håndværkerne og entreprenørerne, at bygningen kommer til at fungere som ønsket fra starten. Det er dyrt og besværligt at skulle ud-bedre en lang række fejl eller lave noget helt om, efter at vi har taget en bygning i brug, siger Jeppe Naerbout.

Potentialet for bedre bygninger er overordnet set meget betyde-ligt. Statens Byggeforskningsinstitut har tidligere beregnet, at fejl og mangler i byggerier årligt koster 12 milliarder kroner, og DTU Byg har peget på mulige energibesparelser alene i den offentlige sektors byg-ninger på 3,8 milliarder kroner i forhold til forbruget i 2006.

En master-afhandling fra DTU indikerer, at Commissioning-processen kan bidrage betydeligt til energibesparelser. Civilingeniør Rúnar Örn Ágústsson har sammenlignet byggeriet af to butikscentre i Danmark, hvor Commissioning blev anvendt i det ene tilfælde og ikke i det andet. Elforbruget viste sig at være 40 procent lavere i det byg-geri, hvor Commissioning blev anvendt.

De to butikscentre er ikke ens, men har mange fællestræk, og en efterfølgende analyse af det butikscenter, der brugte mest energi, afslørede et par hundrede fejl og dysfunktioner, der typisk ville have været fanget i en Commissioning-proces.

Det nye supersygehus DNV Gødstrup tæt ved Herning, hvor der udføres Commissioning i forbindelse med opførelsen. Illustration: Arkitema og Grontmij


28

Af | Sara Asmussen, arkitekt MAA og konsulent, Jan Karlshøj Ph.D. og konsulent samt Tore Hvidegaard, arkitekt MAA og konsulent

Pr. 1. april 2013 træder en ny IKT bekendtgørelse i kraft, som for første gang også om-fatter den kommunale og almene sektor. Der er siden 2007 høstet en del erfaringer i det statslige byggeri, som nu kan komme kommunale bygherrer til gode.

Den nye IKT bekendtgørelse

Læs mere på nettet

Barley gruppen er en konsulentgruppe, som har specialiseret sig i byggeriets digitalisering med fokus på at få defineret og fulgt op på bygherrens digitale krav. Se mere på www.barley.dk

Information Delivery Manuals (IDM) er en international ISO standard, som udvikles af non-profit organisationen buildingSMART. www.buildingsmart.com


Som bekendt lærer man mest af sine fejl-tagelser. Og lærepengene fra den første IKT-bekendtgørelse fra 2007 er især, at der skal være reelle behov bag krav til brugen af Informations- og Kommunikations Teknologi (IKT), før kravene giver mening og skaber værdi for bygherren og hans rådgivere.

Det mener Barley gruppen - en sam-menslutning af eksperter på digitalise-ringsområdet - som sætter fokus på tre nøgleområder hos bygherren: Definition af behov, udarbejdelse af aftaler og løbende opfølgning.

- Der er en hel række konkrete danske og internationale erfaringer for, at det rent faktisk giver øget effektivitet og økonomi-ske gevinster at anvende IKT i byggeriet, som det beskrives i den nye bekendtgørelse, siger Sara Asmussen, konsulent i Barley gruppen og uddyber:

- Hvis man definerer sine behov så præ-cist som muligt, er det meget nemmere at stille IKT-krav, som rent faktisk giver værdi i planlægning og udførelse af byggeri. For ikke at tale om anvendelse af de digitale data i driften efterfølgende.

Udfordringen ligger dog især i, at det er vanskeligt for en helt ny kravstiller - som f.eks en kommune - at få defineret sit “data behov” og stillet de relevante krav på en forståelig måde. For hvad er ens behov? Er det simpelthen i første omgang dét at leve op til lovgivningen? Eller vil man gå videre og få fat i de økonomiske gevinster ved at stille IKT krav?

Barley gruppen peger på Information Deli-very Manuals (IDM) som nøglen til at aftale, hvad rådgivere og udførende skal levere af digitale data.

IDM oplister både konkrete krav og defi-nitioner, men viser også den proces, der skal foregå, så man kan sikre, at alt er som det skal være. På den måde kan IDM sammen-lignes med en grundig projektgranskning, men nu i digital form. For eksempel fik den daværende Universitets- og Bygningssty-relse udarbejdet en areal-IDM, som skulle hjælpe med at tjekke, om rådgivernes kon-kurrenceforslag nu også svarede til areal-kravene i rumprogrammet. Det viste sig, at dét, der før tog to uger at granske, nu kan tjekkes på to dage.

- IDM’erne giver en skarp definition af ens behov, så man rent praktisk kan be-skrive IKT-kravene og lægge dem som bilag til rådgiverudbud og rådgiveraftaler, siger Sara Asmussen, som er medforfatter til den reviderede ydelsesbeskrivelse for arkitekter og ingeniører, som tager hånd om de digi-tale ydelser.

- IKT specifikationen bør beskrive, hvad der skal afleveres af digitale data, hvornår i processen de skal afleveres, og hvordan de i givet fald skal checkes eller godkendes. Alle disse forhold indgår i en IDM, og det forventes derfor, at IDM’er vil blive meget udbredte som aftalegrundlag, påpeger Sara Asmussen.

Der kan være en risiko for, at man som bygherre fristes til at stille krav om, at råd-

givere og udførende skal levere for kompli-cerede digitale modeller i forbindelse med afleveringen, men her påpeger Sara Asmus-sen, at det er uklogt at bede om mere, end man kan drage nytte af. Det er bedre at have en stribe af små succeser, end at kaste sig ud på dybt vand og stille krav om noget, som er svært at levere, som er dyrt, og som man ikke selv er parat til at kunne udnytte.

Fakta

Den nye IKT bekendtgørelse forelå ved redaktionens slutning i en høringsudgave.

Alle byggerier, hvor den anslåede entreprisesum var 20 millioner kroner eller derover, var omfat-tet. Høringsudgaven indeholdt krav til IKT ledelse, klassifikation, digital kommunikation, anvendelse af digitale bygningsmodeller og visualiseringer i idé- og projektkon-kurrencer, anvendelse af digitale bygningsmodel under projekte-ring og udførelse, digitalt udbud og tilbud, digital aflevering ved byggeriets aflevering samt digital mangelinformation.


30

Larm, ændrede adgangsforhold, tab i om-sætningen. Der er visse ulemper, som skal tåles af naboerne til anlægsarbejder. Men hvis tålegrænsen er overskredet, kan nabo-erne reagere.

Når den naboretlige tålegrænse skal fastlægges, er det afgørende, om ulemperne overstiger, hvad der er sædvanligt på det pågældende sted. Hvis du for eksempel driver forretning i det centrale Århus eller er nabo til et større industriområde, må du normalt tåle de gener, der er sædvanlige for stedet – for eksempel tung trafik og anlægs-arbejder. Tålegrænsen er lavere, hvis du bor i et fredeligt villakvarter. Men gener, der er sædvanlige for stedet, for eksempel brug af plæneklippere, legende børn, boldspil, gø-ende hunde og mindre hønsehold inklusive hanegal, må tåles uden erstatning.

Når gener fra vejarbejder skal vurderes, skal det ske på baggrund af naboretten. Na-boretten er regler, der er udviklet i praksis (dommerskabt ret). De begrænser en ejers råden over sin faste ejendom af hensyn til naboerne.

Ekstraordinære ulemper? Lyngbyvej-sagen (U1976.86H) er den leden-de dom inden for naboretten, når det drejer sig om butiksejeres rettigheder. I denne sag blev adgangen til flere butikker vanskelig-gjort ved udbygningen af Lyngbyvej til motorvej. Og det gjorde det ikke bedre, at anlægsperioden blev forlænget på grund af hovedentreprenørens konkurs og sammen-styrtningen af et broanlæg. Højesteret slog

fast, at butiksejere ved en stærkt befærdet ind- og udfaldsvej til København må være forberedte på muligheden for omfattende vejarbejder og andre foranstaltninger, der vedrører færdslen. Det vil sige, at de må tåle ulemperne uden at være berettigede til er-statning. I den konkrete sag måtte det imid-lertid lægges til grund, at de omfattende og indgribende vejarbejder havde påført butik-sejerne helt ekstraordinære ulemper, fordi adgangen til butikkerne blev vanskeliggjort, hvilket medførte en væsentlig nedgang i omsætningen. Selv om der ikke var påvist fejl og forsømmelser fra bygherrens side, blev bygherren pålagt at betale erstatning. To dommere ville dog ikke give erstatning, fordi tålegrænsen efter deres opfattelse ikke var overskredet.

Metrobyggeriet i KøbenhavnI forbindelse med anlægget af metroen i København var der flere butiksejere, der krævede erstatning for generne. Et eksem-pel er sagen om Ullerichs Konfektion (U 2002.1152Ø), hvor butiksejeren krævede erstatning for generne forbundet med metroarbejderne ved Nørreport station. Der var otte meter fra butikkens facade til den midlertidige arbejdsplads, der var afgrænset af et arbejdspladshegn, der var to og en halv meter højt. Butiksejeren oplyste, at omsæt-ningen faldt drastisk på det tidspunkt, hvor butikken blev ”spærret inde”. Ekspropriati-onskommissionen tilkendte ikke erstatning. Men taksationskommissionen nåede til det modsatte resultat. Landsretten slog fast,

Af | Hanne Mølbeck, Partner, Bech-Bruun

Metrobyggeriet i København er et eksempel på et stort anlægsarbejde, som kan påføre butiks-ejerne gener. Men hvor går grænsen for, hvad man skal tåle, når man er nabo til en vej?

Hvad skal butiksejere tåle?


31

at arbejdet med Metroen, der i området ved butikken var ”planlagt til at vare cirka to år, men hvis varighed nu skønnedes at blive omkring fire år, både med hensyn til intensitet og varighed” gik ud over, hvad butiksejeren var forpligtet til at tåle.

Det hører med til historien, at der forinden metroarbejderne gik i gang, var omfattende ledningsomlægninger i områ-det. De varede cirka et år, og der gik således længere tid end angivet i dommen, før bu-tiksejeren havde krav på erstatning.

Anlæggelsen af cityringen Der er også butiksejere, der føler sig ge-neret af det nuværende anlæg af city-ringen i København. Men indtil videre har ingen butiksejere fået erstatning for omsætningsnedgang.

Ekspropriationskommissionen og tak-sationskommissionen udtaler jævnligt, at spørgsmålet om erstatning for omsætnings-nedgang må afgøres ud fra en vurdering af;

• om der under de pågældende arbejder har været fornøden adgang til offentlig vej?

• om anlægget har medført helt ekstra- ordinære gener og ulemper, som går ud over, hvad man med den omhandlede beliggenhed må være forberedt på at skulle tåle?

Formuleringen ”fornøden adgang til offent-lig vej” leder tankerne hen på vejlovens § 69, stk. 2, som fastslår, at enhver grundejer

har krav på ”fornøden vejforbindelse”. Ved vurdering af, om der er fornøden vejforbin-delse, har det ikke betydning, om ejendom-men helt eller delvis afskæres fra dens hidtidige kundekreds. Det, der har betyd-ning, er, om butiksejeren påføres driftsulem-per, herunder problemer ved varelevering (håndteringsbesvær). Hvis det er tilfældet, vil butiksejeren som udgangspunkt være berettiget til erstatning.

Tab i omsætning ikke nokAnlægsarbejder i offentlig vej kan være ge-nerende og mange anlægsmyndigheder for-søger ved koordinering af arbejder, skiltning og naboorientering at begrænse generne mest muligt. Medfører arbejderne alligevel tab i omsætningen, skal der rigtig meget til, før butiksejere har krav på erstatning. Det lægges i den forbindelse til grund, at der er fornøden vejadgang, og at der ikke er sket fysiske indgreb i butikken – for eksempel ombygning af indgangsparti, blokering af vinduer og indskrænkning af butiksarea-let. Sådanne indgreb er ekspropriation, og butiksejeren har krav på erstatning, hvis indgrebet medfører et økonomisk tab.

Det er blevet kritiseret, at butiksejere skal tåle ganske betydelige ændringer af vejene. Hidtil er det blevet lagt til grund, at butiksejere kun har krav på en teknisk fornøden vejadgang, og at spørgsmålet om erstatning for gener ikke skal lovregu-leres, men fortsat afgøres på baggrund af naboretten.

Anlægsarbejder i offentlig vej kan føre til tab i omsætningen, men der skal rigtig meget til, før butiksejere har krav på erstatning.


32

En regning på mere end seks milliarder kroner for skaderne ved de seneste års skybrudsoversvømmelser i blandt andet Nordsjælland, År-hus og København har for alvor sat klimatilpasning på dagsordenen.

Ifølge Foreningen af Rådgivende Ingeniører skal der investeres op mod 55 milliarder kroner, hvis Danmarks kloakker fremover skal kunne håndtere regn- og spildevand tilfredsstillende. Men markeds-chef i NIRAS Henrik Lynghus mener, at vi kan slippe langt billigere, hvis blot klimatilpasningen bliver udført på en intelligent måde.

– Hvis vi tager udgangspunkt i hele vandkredsløbet og også bruger lavbundsområder, grønne arealer, veje og parker som aktive elementer ved afledning af regnvand, kan vi både spare penge og skabe mere natur og rekreative rum. NIRAS’ erfaringer fra flere kli-matilpasningsprojekter – der overvejende inddrager overfladen som afledning for regnvand – viser, at man kan spare op til 90 procent af udgifterne ved at kombinere traditionelle tekniske løsninger med udnyttelsen af vandløb, vådområder og det omgivende terræn. Men det kræver, at man arbejder på tværs af kommuneskel, sektorer og traditionelle faggrænser.

Som eksempel på ”et innovativt klimatilpasningsprojekt” nævner Henrik Lynghus samarbejdet mellem tre nordsjællandske kommuner og tre forsyningsselskaber omkring Usserød Å, som både skal forhindre fremtidige oversvømmelser fra Usserød Å, skabe flere rekreative områder og give bedre vandmiljø.

Klimatilpasning på tværs af sektorerPå baggrund af erfaringerne fra blandt andet Usserød Å har NIRAS udviklet et særligt koncept, HELVA, der står for ’helhedsorienteret

vandplanlægning’, som kan anvendes både for enkeltejendomme og større by- og landområder.

– Konceptet går ud på, at vi samler kræfterne på tværs af for-syningsselskaber og kommunens fagområder – planlægning, vand, natur, spildevand, beredskab, vej og park – samt private lodsejere og borgere for dermed at identificere løsninger, der både kan spare penge og gavne miljøet og samfundet som helhed, siger Henrik Lynghus og fortsætter:

– Et vigtigt redskab i konceptet er en ny model, vi har udvik-let ud fra Danmarks Højdemodel, som gør os i stand til se præcist, hvordan skybrudsvand opfører sig overalt i hele landet. Modellen kan med centimeters nøjagtighed vise, hvor der er fare for over-svømmelse. Det betyder eksempelvist, at vi med stor nøjagtighed kan se, hvilke elementer langs bygningsfacader der er truet.

Koordination som krumtap Ifølge markedschefen vil løsninger på klimatilpasning altid afhænge af den lokale kontekst og de lokale aktører.

– Vores vigtigste rolle er at bidrage til en sammenhængende løsning, der tager højde for de initiativer omkring for eksempel renovering, der ellers måtte være i gang, og så sørge for, at de ikke modarbejder hinanden, men derimod skaber synergi. Det dur jo ikke, at man beslutter sig for at udskifte en slidt belægning i en skolegård og efter udførelsen beslutter, at skolegården skal have en anden hældning for at modvirke oversvømmelse. Det er heller ikke smart, at man bestemmer sig for at nedsætte hastigheden omkring en skole med bump, hvis disse bump forhindrer afledning af regn-

Helhedstænkning er nødvendig for optimal klimatilpasningForudsætningen for optimal klimatilpasning er, at man tænker hele vandkredsløbet med – også når det handler om renovering. Det kræver helhedstænkning og inddragelse af flere interessen-ter. Til gengæld kommer der billigere og bedre løsninger ud af det, siger markedschef i NIRAS.

Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

Børneinstitutionen Dyssegårdsparken i Gentofte har inden for de sidste par år oplevet massive oversvømmel-ser, primært på grund af overbelastning af kloaknettet og den nærliggende afløbsrende. Luftfotoet viser, hvordan NIRAS på grundlag af oversvømmelseskortet herover vil modvirke fremtidige oversvømmelser. Foto: NIRAS

Farverne angiver områdets terrænforhold med stor nøjagtighed. Blå angiver de laveste områder, rød de højeste med grøn og gul imellem. Det ses blandt andet, at terræn flere steder hælder ind mod bygningsfacaderne (grøn farve langs bygningerne). Illustration: NIRAS


33

vandet langs med vejen, siger Henrik Lynghus og tilføjer:– Så ud over at komme med de billigste og mest synergiska-

bende løsninger til klimatilpasning handler det om at koordinere de forskellige tiltag, sådan at tingene bliver koordineret i den rigtige rækkefølge. Og mindst lige så væsentligt er, at vi med vores model kan forhindre oversvømmelsestruet nybyggeri – som for eksempel en planlagt sportshal, placeret i en lavning, hvor der er risiko for, at vandet stuver op.

Opgør med silotænkningFor Henrik Lynghus er konceptet om helhedstænkning et opgør med både vane- og silotænkning.

– Det handler om at stoppe op og tænke ud af boksen. Tænke bredt og ikke gøre, som vi plejer. Det kan være svært, fordi sam-fundet i stigende grad er opdelt i sektorer, der hver især skal styres som økonomisk selvstændige forretninger, hvor man ikke tænker på tværs. Et godt eksempel er Vandsektorloven, der skilte forsy-ningsselskaberne ud fra kommunerne og dermed også gjorde det sværere for parterne at samarbejde.

– Hvis vi gerne vil skabe et bedre, mere optimeret samfund, er det ineffektivt at mure sig inde i egne forretningsområder, fordi det hæmmer os i at agere helhedsorienteret. En spildevandsplan bliver bedre af, at spildevandsplanlæggeren også snakker med folk fra vej-myndigheden, planmyndigheden, miljø og erhvervsudvikling.

Kommunikation er vigtigHenrik Lynghus erkender, at helhedstænkning kræver mere tid og kommunikation.

– Det nemmeste og hurtigste er at blive i sin egen silo, hvor retningslinjerne er velbeskrevne og overskuelige. Helhedstænkning kræver, at man bruger tid på dialog med berørte parter for at iden-tificere løsninger til fælles bedste på tværs af sektorer. Selvom det kan være bøvlet i starten og måske tager et halvt år længere, kom-mer det godt igen, da man dermed har mulighed for at finde frem til win-win-løsninger, som både er billigere og mere robuste. Som koordinator skal man blandt andet forsøge at finde de ’lunser’, som de involverede aktører ikke kan sige nej til.

– Der er en god chance for enighed, hvis en fællesindsats både sikrer, at vej og park får mulighed for at aflede mere vand til et vandløb, at lokalområdet får et nyt grønt område, og at børneinstitu-tionen får ombygget sin legeplads, så den på en kreativ måde også fungerer som afledning for regnvand. Alt sammen elementer i et og samme et projekt, der kan udføres, når man nu alligevel har skovlen i jorden!

Klima&lpasning skal organiseres på tværs

Interessenter

Lovgivning

Teknik og miljø

Økonomi

Borgere, forsyning, forvaltning, lodsejere, staten

Vandsektorlov, betalingslov, miljømålslov, naturbesky:elseslov, planlov

LAR, separatkloakering, forsinkelsesbassiner, vådområder, grundvand

Tilskud, takst, skat, dri@, alternaAv værdi

Løsninger på klimaproblemerne skal findes på tværs af interessenter, lovgivning, økonomi, teknik og miljø. Illustration: NIRAS

For at imødegå oversvømmelser af Græse Å, der løber gennem Slangerup By, har NIRAS projekteret et integreret anlæg, der blandt andet slynger åen på en anden måde og omfatter et nyt rekreativt grønt område med stier og publikumsanlæg. Det grønne område er desuden indrettet med et areal, der kan rumme op til 3.000 m3 regnvand fra byens tage og befæstede overflade. De to fotos viser Græse Å i henholdsvis normal - og oversvømmet stand. Fotos: NIRAS


34

– Skybruddet den 2. juli 2011 i Køben-havn kan betegnes som et fuldskalaforsøg, der kostede 200 millioner kroner og gav os et hint om, hvor der er problemer med oversvømmelse.

Det siger chefkonsulent Niels-Arne Jen-sen i Københavns Ejendomme, der som en af Danmarks største ejendomsvirksomhe-der råder over 845 kommunale ejendomme i form af institutioner, skoler, kulturhuse, administrationsbygninger, biblioteker og idrætsanlæg.

Den dyrekøbte erfaring har givet anled-ning til at se på renovering og nybyggeri på en ny måde.

– Skybruddet i 2011 viste, at den kli-matilpasningsplan, kommunen lige havde lavet, både handler om fremtiden og helt aktuelle problemer for København. Derfor skal klimasikring indgå på lige fod med elementer som genopretning, modernise-ring og energioptimering. Vi har udarbejdet en investeringsplan, der vurderer, at det vil koste 7,4 milliarder kroner at renovere og modernisere alle vores ejendomme frem til 2025. Heraf udgør klimatilpasning anslået 300 millioner kroner, siger Niels-Arne Jen-sen og fortsætter:

– Tankegangen bag investeringsplanen er at lave en helhedsorienteret indsats, hvor

vi lægger vægt på at samle og koordinere indsatsen på forskellige områder, så vi kan opnå en samlet effektivisering og synergi. Ved at have et helt nyt område som klima-tilpasning med, bliver vi nødt til at indarbej-de helt nye aktiviteter ved planlægningen af vores store renoveringsprojekter.

Første skridt på vejen er renovering af ti af kommunens 68 skoler, der i princippet kommer til at fungere som en slags pilot-projekt for, hvordan Københavns Ejendom-me fremover vil klimatilpasse sine ejendom-me, der blandt andet tæller yderligere seks skoler i 2013.

Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

Efter det voldsomme skybrud i juli 2011 skal alle større renoveringer af bygninger i Københavns Kommune have klimatilpasning med som fast parameter. Nøgleordet er ’helhedsrenovering’.

Klimatilpasning som fast parameter i renovering

Renovering af ti skoler i Københavns Kommune skal fungere som pilotprojekt for den fremtidige klimatil-pasning af Københavns Ejendommes bygninger. Foto: Københavns Kommune


35

København som klimakommune

Håndtering af skybrud er et af de centrale indsatsområder i Københavns Kommunes klimatilpas-ningsplan fra 2011. Ud over klimatilpasning ved helhedsrenovering vil Københavns Ejendomme også sikre de mest udsatte bygninger, stille krav om klimatilpasning for nybyggeri, forbedre sit beredskab og indsamle data om klimatilpasning. Skybrudsplanen for Københavns Kommune koster i alt 3,8 milliarder kroner, hvor opgaven for forsyningsselskaberne blandt andet er at etablere vandveje, grøfter og tunneler for 2,2 milliarder kroner, mens kommunen skal afholde udgifter til planlægning, design og beplantning for 400 millioner kroner. Sideløbende med fokus på klimatilpasning har kommunen sat mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025, hvilket især skal opnås gennem energibesparelser, ved at Københavns Ejendomme helhedsrenoverer sine bygninger og sikrer en bedre energistyring og energirigtig drift. På den måde regner man med at kunne reducere energiforbruget i kommunens bygninger med 40 procent i perioden 2012-2025. Investeringsbehovet anslås at være på 800 millioner kroner. Læs mere: ’KBH 2025 Klimaplanen’ og ’Klimatilpasningsplanen’ på www.kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-og-politikker/natur-miljoe-og-affald/klima

NIRAS screener for oversvømmelserKøbenhavns Ejendomme har hyret NIRAS til at identificere lokaliteter, hvor der er fare for skader ved skybrud på de ti skoler, og hvad man kan gøre for at forebygge disse. Det skal blandt andet ske ved, at NIRAS de-taljeret screener skolerne for, hvor skybrud kan oversvømme bygninger og anlæg ved, og hvor vand fra de kommunale kloakker stuver op.

– Den store udfordring er at få lavet en egentlig plan for, hvordan vi kan klimatil-passe på en omkostningseffektiv måde. Derfor skal NIRAS’ screening og rådgivning om klimatilpasning hjælpe os med at afdæk-ke, hvilke konkrete krav til klimasikring vi skal stille, hvordan det kan laves, og hvad vi har råd til at gøre.

Budgettet for helhedsrenovering af de første ti skoler er 354 millioner kroner og 241 millioner kroner for de næste seks skoler. Ud over klimasikring omfatter renoveringen blandt andet forbedring af tage, facader og udearealer, udskiftning af vinduer, opgra-dering af it og etablering af energirigtig belysning.

- Umiddelbart er der afsat 12 millioner kroner til klimatilpasning for de ti skoler, men det beløb kan meget vel blive justeret i takt med de indhøstede erfaringer, siger Niels-Arne Jensen.

Tre prioriteter for klimatilpasningSelvom klimatilpasning som obligatorisk parameter kun er i sin vorden, har Køben-havns Ejendomme fastsat overordnede prioriteter for den.

– Først og fremmest skal klimatilpas-ningen forebygge og minimere skader fra skybrud, for eksempel ved at vi ændrer terræn og indgangspartier. Dernæst skal vi være med til at aflaste kommunens kloakker ved lokal afledning af regnvand, faskiner, grønne tage og rekreative arealer som regn-vandsbassiner. Som tredje prioritet skal vi imødekomme fremtidige behov, der måtte opstå som følge af klimaændringer – for eksempel flere hedebølger og ændret for-deling af nedbør over året, hvilket kan have en indvirkning på indeklima, beplantning og pleje af idrætsanlæg, siger Niels-Arne Jensen og tilføjer:

– Den overordne tankegang er, at vi foretrækker løsninger, der kan skabe ekstra værdi i form af rekreative arealer og bedre kvalitet, og som kan udføres samtidig med andre renoveringer, sådan at vi kan udnytte alle de synergier og gevinster, der er i at tænke i helhedsrenovering.

Markedschef i NIRAS, Henrik Lyng-hus, roser Københavns Ejendomme for sin helhedstænkning:

– Københavns Ejendomme gør det rig-tige her. Når man nu alligevel har ’spaden i jorden’ og har etableret byggepladser, er det forbundet med store besparelser også at indtænke klimatilpasning, da det netop giver synergi at koordinere og udvikle fælles løsninger – og ikke mindst at udføre dem på en gang.

Skaderne efter skybruddet den 2. juli 2011 kostede Københavns Ejendomme cirka 200 millioner kroner. Her ses alle de steder, hvor der var alvorlige skader på bygningerne. Foto: Københavns Kommune

De samlede skader efter skybruddet i København den 2. juli 2011 er opgjort til omkring 6 milliarder kroner. Nørrebrohallen slap heller ikke for skader. Foto: Københavns Kommune

Nørrebrohallen, som er en af Københavns Ejen-dommes 845 ejendomme, blev også ramt af sky-bruddet den 2. juli 2011. Foto: Københavns Kommune

36

Blot fem procent af Danmarks husdyrgød-ning udnyttes i dag til biogasproduktion. Regeringen har en målsætning om, at 50 pro-cent af husdyrgødningen i 2020 skal anven-des til biogasproduktion. For at imødekom-me denne målsætning vil der i de kommende år skulle bygges nye biogasanlæg i mange af landets kommuner. Et nyt regneværktøj til at vurdere økonomien bag projekterne kan her være guld værd for kommunerne.

Kommuner påtager sig økonomisk risikoDe fleste fælles biogasanlæg er i dag helt el-ler delvist finansierede ved kommunegaranti og lån i Kommunekredit. Derfor skal en lang række kommuner i de kommende år være i stand til kritisk at vurdere økonomien i de biogasprojekter, der lander på deres bord.

Biogasanlæg, der ønsker en kommune-garanti, skal således gennem en kommunal vurdering, inden garantien udstedes, og kommunen påtager sig dermed risici for en del af finansieringen af disse projekter.

En sådan kommunegaranti kræver ikke bare, at biogasanlægget primært leverer

energi til kommunens borgere. Den kræver også, at kommunerne og andre investorer har det fulde overblik over de forudsætnin-ger, der ligger til grund for bygherrernes økonomiske beregninger.

Faktaark kan vurdere konkrete projekterNIRAS har derfor i samarbejde med Energi-net.dk og en række biogaseksperter udar-bejdet et faktaark, hvis formål er at angive en række erfaringsbaserede parametre, der kan anvendes i forbindelse med en økono-misk vurdering af husdyrgødningsbaserede biogasprojekter.

Faktaarket er opbygget som et åbent Excel-ark, som kommunerne selv kan ar-bejde videre i, og det kan dermed benyttes som reference ved vurdering af konkrete projekter.

Faktaarket omfatter en liste med typisk tørstofindhold og gaspotentialer for forskellige biomasser samt indika-tive priser (2011-priser) for investeringer og driftsomkostninger for tre størrelser standardbiogasanlæg.

Opbygningen af et konkret biogasanlæg vil være påvirket af de biomasser, som er til rå-dighed på den givne lokalitet. Der er derfor i faktaarket beskrevet en række yderligere anlægskomponenter, som vil kunne indgå i biogasanlægget, men som ikke er inkluderet i standardbiogasanlægget.

Faktaarket er afgrænset til selve biogas-produktionen (fra afhentning af biomasse til gassen er produceret) og omfatter således ikke selve gasanvendelsen eller salg. Der er udarbejdet et regneeksempel for en årlig økonomisk balance, hvor biogassen dels op-graderes og sælges til naturgasnettet, dels anvendes i kedel til procesopvarmning.

Opbygning af regnearkRegnearket tager udgangspunkt i tre for-skellige størrelser biogasanlæg:

• Gård biogasanlæg med 1.800 m3 pro-cestank svarende til:

25.000 tons/år konventionelt biogasanlæg (for eksempel 90 procent husdyrgødning og 10 procent andet organisk materiale)

12.500 tons/år økologisk biogasanlæg (for

Af | Anne Seth Madsen, NIRAS, og Knud Boesgaard Sørensen, Energinet.dk

Nyt regneværktøj gør det nemmere for kommuner at vurdere økonomien i de biogasprojekter, som de stiller garantier for.

Kommunal økonomi i biogas

Blåhøj Biogasanlæg

Teknik & Miljø / Januar 2013NATUR & MILJØ

37

Interessen for at etablere biogasanlæg i Danmark er så stor, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har modtaget ansøgninger for mere end 800 millioner kroner. Ministeriet har dog kun afsat 262 millioner kroner til at lave gylle om til gas.

eksempel 50 procent husdyrgødning og 50 procent energiafgrøder)

• Biogas Fællesanlæg med kapacitet 200.000 tons/år (for eksempel 90 procent husdyrgødning og 10 procent andet orga-nisk materiale)

• Biogas Fællesanlæg med kapacitet 365.000 tons/år (for eksempel 90 procent husdyrgødning og 10 procent andet orga-nisk materiale)

I beregningerne er der taget udgangspunkt i dansk biogasteknologi, hvor biogas-anlægget primært behandler husdyr-gødning sammen med anden biomasse i en blanding med op til 10-12 procent tørstofindhold.

Data i faktaarket er indsamlet af NIRAS. Tørstof og gaspotentiale er endvi-dere gransket og kommenteret af Henrik Møller, Århus Universitet.

Regnearket findes på Energinet.dk

Biogas-ansøgninger for 800 millioner kroner

Interessen for at etablere biogasanlæg i Danmark er eksploderet i køl-vandet på, at regeringen har åbnet anlægspuljen for biogasanlæg og det nyeste energiforlig, der sikrer bedre priser for biogassen.

I december 2012 havde Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri modtaget ansøgninger for mere end 800 millioner kroner, oplyser fvm.dk.

Det er langt mere end de 262 millioner kroner, der er afsat til at lave gylle om til gas. Alligevel er fødevareminister Mette Gjerskov tilfreds.

- Det er meget glædeligt, at der har været så massiv interesse for ordningen, så vi nu for alvor kan sætte turbo på udviklingen, siger Mette Gjerskov.

Ti store fællesanlæg, fire økologiske gårdanlæg og fem konventio-nelle gårdanlæg får støtte for i alt 262 millioner kroner, så der i fremtiden kan laves brændstof og varme i de danske hjem af gylle og andet affald.

Støtten til de nye og eksisterende anlæg vil betyde, at mere end to millioner ton husdyrgødning bliver til næsten 38 millioner kubikmeter biogas. Gassen kan eksempelvis bruges som brændstof, som det er tilfældet i Thy, hvor de lokale busser kører på gas, der er lavet af gylle på to forskellige gårde.

- Gylle er et led i regeringens ambition om at gøre Danmark grønt og uafhængigt af olie, kul og naturgas. Nu kickstarter vi den danske bio-gas, og forhåbentlig bliver det starten på et dansk biogas-eventyr med et stort potentiale for både landmænd, eksport af viden og teknologi og dermed flere danske arbejdspladser. Samtidig kan vi glæde os over, at gyllen lugter mindre ude på markerne, når den er gasset af først, siger Mette Gjerskov.

lmn

Fakta om tilskudsordningen til etablering og udvidelse af biogasanlæg:

• TilskudsordningenskalunderstøttemåletiGrønVækstaftalenom, at 50 procent af den producerede husdyrgødning i Danmark inden 2020 skal anvendes til energiformål.

•OrdningenerdelvistmedfinansieretafEU.

• Ministerietharmodtagetansøgningerformereend800millionerkroner.

• Ansøgningerneprioriteresblandtandetpåbaggrundafprojekternes omkostningseffektivitet i forhold til at behandle mest husdyrgødning pr. investeret krone.

Kilde:fvm.dk

Foulum Biogasanlæg

Lintrup Biogasanlæg


38

NATUR & MILJØ

Efter at Natur- og Miljøklagenævnet i begyndelsen af december underkendte statens 23 vandplaner, har de danske medier været fyldt med kritiske røster – og enkelte positive. Det har især skabt furore, at afgørelsen betyder, at de kommunale vandhandleplaner også er ugyldige. Teknik & Miljø har plukket lidt i reaktionerne og gengiver et par af dem her på siderne. Også KTC har markeret sig i debatten, både formand Torben Nøhr og faggruppeformand Flemming Lebhert Sørensen har været på banen i de danske medier.

Vandplan-afgørelse sætter sindene i kog

KTC-formand ærgrer sigKommunerne efterlades endnu engang i en venteposition, fordi de statslige vandplaner er blevet kendt ugyldige, mener formanden for KTC, Torben Nøhr.

KTC’s formand, Torben Nøhr, ærgrer sig over, at de statsli-ge vandplaner i december blev erklæret ugyldige på grund af en forhastet høringsfrist på bare otte dage.

- Det efterlader endnu engang os ude i kommunerne i en venteposition. Først måtte vi vente to år på, at staten fik lavet sine vandplaner. Nu får vi yderligere et halvt år, hvor vi må vente. Og EU-direktivet siger jo, at alt det, vi skal lave, skal man kunne se ude i vandløbene og søerne inden 2015. Det bliver jo sværere og sværere for os at realisere, siger Torben Nøhr til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Han mener dog ikke, at det meget store arbejde med vandplanerne har været spildt for kommunerne. Men han opfordrer Naturstyrelsen til at få igangsat en ny høring så hurtigt som muligt og at gøre det så enkelt som muligt.

- Ret beset opfatter vi det som benspænd, at der er blevet klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over en pro-cedurefejl. Nu vil vi gerne i gang. Hellere det end at vente på noget nyt, siger Torben Nøhr.

39

Kommunerne er klar til at hjælpe staten med vandplanindsatsenNyheden om, at Natur- og Miljøklagenævnet erklærede vand-planerne for ugyldige, har skabt stor og hektisk aktivitet, for hvad i alverden skal der nu ske? I forskellige overskrifter er der brugt ord som ’kaos’, og ’uoverskuelig’. Men ifølge formanden for KTC’s faggruppe for Natur & Overfladevand, Flemming Lebhert Sørensen, behøver nævnets afgørelse ikke at sætte alt i stå.

Af Flemming Lehbert Sørensen, Formand for KTC’s faggruppe for Natur & Overfladevand

Der er nu ikke grund til at gå fuldstændig i baglås, fordi Natur- og Miljøklagenævnet har erklæret vandplanerne ugyldige. Det er formelt en ret stor udfordring at få processen omkring planerne på sporet igen. I kommunerne er de kommunale handleplaner netop nu på vej gennem det politiske system til godkendelse. Det forsinkes selvfølgelig, og hvis hele processen skal gå om, kan det virke lettere uoverskueligt at nå indsatsen, hvis igangsætningen forsinkes meget. Den indsats, der nu er sendt til hjørne, er fagligt set ganske relevant, og vi vil i KTC-NOV (faggruppen for natur og overfladevand) blive me-get overraskede, hvis der ændres radikalt på indsatsen i forbindelse med ny høring m.v.

Naturklagenævnets afgørelse behøver som nævnt ikke at sætte alt i stå. Der er dele af indsatsen, som ikke behøver at blive væsentlig forsinket. De projekter, som vedrører fjernelse af spærringer i vandløb, stemmeværker ved dambrug og rørlagte vandløbs-strækninger, er projekter, som vi i kommunerne løbende laver og har lavet. Der er typisk ikke konflikter med lodsejere, hvis projekterne laves med fornuftig kompensation, og altså på den baggrund helt frivilligt. Det kan altså være svært at se, hvorfor vi ikke skulle gå i gang med de projekter, som, vi mener, kan gennemføres. Lodsejere vil opleve pro-jektforløb fuldstændig som de projekter vi løbende laver i dag. Projekter, som løber ind i problemer, kan jo skrinlægges, til der kommer krav om, at de gennemføres, når statens vandplaner bliver gyldige.

Det er sådan set nærliggende at fortsætte med dele af indsatsen. Arbejdet med vådområ-der og P-ådale er jo dele af vandrammeindsatsen, som allerede nu kører adskilt fra den stats-lige og kommunale vandplanlægning. I kommunerne er vi i fuld gang med planlægningen og gennemførelsen af vådområdeindsatsen. Vi har godt fat i denne del af indsatsen.

Vi er altså klar til at hjælpe staten med de oplagte projekter. Projektmidlerne skal selvfølgelig være tilgængelige, så vi kan søge om midler til forundersøgelser og projekter. Lodsejere vil opleve, at vi kommer med sammenhængende og velbelyste projektforslag, som det er til at forholde sig til. Vi står klar i startboksen.

De nuværende statslige vandplaner er for specifikke og styrende i forhold til ind-satsen, der er i praksis ikke ret meget kommunalbestyrelsen kan beslutte. I forhold til 2. generation af vandhandleplaner så er det et KTC ønske, at vi får en mere overordnet rammeplan fra staten, som vi så i kommunerne får ansvaret for at udmønte og sikre den lokale inddragelse omkring. Det er en opgave, vi kan løfte. Vi har i dag god inddragelse omkring kommuneplanlægning, vindmølleplanlægning, spildevandsplaner, vandforsy-ningsplaner, indsatsplaner for grundvand m.v., og hvis vi får et større ansvar for at udar-bejde vandplanerne – meget gerne i tæt samarbejde med Naturstyrelsen, så skal vi nok sikre, at alle kommer med omkring bordet.

Det er ikke sikkert, at der kan skabes et helhjertet ejerskab til alle dele af indsatsen hos lodsejere, men inddragelse, dialog og tilbagemeldinger på ønsker, som bliver fremsat kan vi sikre i kommunerne.

Landbruget: Det er en ommer Start forfra med vandplanerne. Sådan har reak-tionen fra Landbrug & Fødevarer blandt andet været. Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, sagde til altinget.dk:

- Jeg synes, at man skal lave planerne om og starte på en frisk. Der er mange ting, der trækker i retning af, at man bør starte forfra. Det vigtigste er at få klassificeret vandløbene i overensstemmelse med direktivet, og at der bliver lavet ordentlige konsekvensberegninger af indsatsen.

Martin Merrild har også givet udtryk for, at han gerne ser en lang høringsperiode – ”et halvt år må være et absolut minimum”.

Ida Auken afviser at begynde forfraInden jul var miljøminister Ida Auken i samråd om sagen, og her fastslog hun, at vandplanerne ikke bliver lavet om. Både landbruget og oppositionen havde ellers ger-ne set, at ministeren skrottede vandplanerne og begyndte helt forfra, men det vil hun ikke.

- Den helt nødvendige indsats for at forbedre det danske vandmiljø skal forsin-kes mindst muligt. Derfor er det vigtigt, at vi hurtigt kommer tilbage på sporet. Vi er i for-vejen temmelig forsinkede, sagde Ida Auken ifølge altinget.dk.

Hun har også peget på, at den supple-rende (og for korte) høring i december 2011, drejede sig om vandløb og enkelte søer, men ikke om randzoner og efterafgrøder.

- Jeg mener derfor ikke, at vandplanerne i deres helhed skal tages op til fornyet over-vejelse. Jeg sigter derimod på at gennemføre en høring, som omfatter de ændringer af vandløbsindsatsen og søer, som vi i slutnin-gen af 2011 foretog på baggrund af den for-udgående offentlige seks måneders høring, sagde Ida Auken til altinget.dk.

Ida Auken har meldt ud, at hun i løbet af ja-nuar planlægger at kunne afsløre, hvornår vand-planerne bliver sendt i høring – og ikke mindst, hvor længe høringen kommer til at vare.


40

KLIMA

Af | Pernille Enevoldsen, kommunikationsmedarbejder, Allerød Kommune

I sommeren 2007 blev flere steder i Danmark oversvømmet, da en 25 års regnhændelse ramte landet. I forvejen havde det regnet i en lang periode, så alle jordlag var mættede med vand. Resultatet blev oversvømmelse en lang række steder, blandt andet i Rørmose-områ-det i Allerød Kommune.

Rørmose-området modtager cirka en tredjedel af Lillerød by´s regnvand samt vand fra dele af Hillerødmotorvejen. Området var i sin tid et større moseområde med vandafledning til Rørmose Å.

I 70érne og 80erne skulle området bebygges med parcelhuse. Afvandingen blev nu ændret til et nyt rørlagt afløb fra Rørmosen til Rørmose Å. Røret lå lavere end det oprindelige afvandingsvand-løb. Resten af det gamle afløb blev afskåret fra Rørmosen af en dæmning.

I sommeren 2007 gik det galt. De store vandmængder medførte overløb med en blanding af regnvand og spildevand. På et enkelt af

områdets huse steg vandet op over sokkelkote. Kommunens daværende serviceniveau lød på et fem års regnskyl med vand til dækselkote.

Efter den voldsomme regnhændelse i 2007 besluttede man politisk at lave et bassin i Rørmosen, som skulle kunne klare en 25 års regn. I 2011-2012 blev det nye bassin på 20.000 kubikmeter etableret.

Endvidere besluttede byrådet, at man ville have et nyt service-niveau for HELE kommunen svarende til en 25 års regn til sokkel-kote. Vel at mærke 25 år fremskrevet på grund af klimaændringer.

Projektet udviklede sig til nyt natur og fritidsområdeI 2009 henvendte direktør Søren Holst Pedersen fra den lokale møbelproducent PP møbler sig til Allerød Kommune. Søren Holst Pedersen havde nemlig en drøm om at plante en skov.

Oversvømmelse i forbindelse med den voldsomme regnhændelse i sommeren 2007, fik politikerne i Allerød kommune til at vedtage et nyt og skærpet serviceniveau for en 25 års regn til sokkelkote. Det er nok det hidtil skrappeste serviceniveau i Danmark.

Fra monsterregn til ny skov


41

KLIMA

- Vi har i flere generationer fremstillet møbler i træ, der skal kunne holde ligeså længe, som det tager et nyt træ at vokse op. Planter vi en skov med de samme træsorter, som vi laver møbler af, sluttes en naturlig cirkel, siger Søren Holst Pedersen.

Byrådet i Allerød ville gerne imødekomme den lokale møbel-producents ønske om at plante en skov i kommunen. Så i stedet for blot at lave et traditionelt regnvandsbassin i Rørmose-området, besluttede byrådet et projekt, hvor regnvandsbassinet indpasses i landskabet med naturlige former, og PP møbler plantede 12 hektar skov rundt om.

PP Møbler betalte for træerne. Kommunen stillede jorden til rådighed og anlagde nye stier, mens det lokale forsyningsselskab, Allerød-Rudersdal Forsyning bekostede anlægget af de nye søer.

Indvielse af skovenTirsdag den 23. oktober 2012 blev den nye skov, PP-skoven indviet i Allerød med taler og træplantning.

For Allerøds borgmester, Erik Lund, er skoven svaret på mange spørgsmål:

- Ud over en dejlig ny skov med reference til byens stolte tra-dition for møbelproduktion, får vi også flere nye søer, der fungerer som buffere, når der kommer skybrud og monsterregn. Dermed forebygger vi på bedste vis nye oversvømmelser af et stort boligom-råde i kommunen, sagde Erik Lund ved indvielsen.

- Nu kan vi betale tilbage for alt det dejlige træ, vi har fået, sagde Søren Holst Pedersen i sin tale ved indvielsen og tilføjede:

- Der er jo også den miljømæssige side af sagen – i samarbejde med Allerød Kommune er vi som lokal virksomhed med i Carbon20 projektet, der handler om at reducerer CO2-udslippet. Skoven her vil optage 170 tons CO2 hvert år, så det batter virkelig noget at plante træer.

”Vi har i flere generationer fremstillet møbler i træ, der skal kunne holde ligeså længe, som det tager et nyt træ at vokse op. Planter vi en skov med de samme træsorter, som vi laver møbler af, sluttes en naturlig cirkel”

Allerøds borgmester, Erik Lund, og PP Møblers direktør, Søren Holst Pedersen, ved invielsen af skoven.

Teknik & Miljø / Januar 2013KLIMA

Regeringen er nu kommet med en plan for klimasikring af Danmark. Planen skal blandt andet sikre, at kommunerne ved, hvilke initiativer staten kommer med.

Hele ni ministerier står bag handlingsplanen, som indeholder cirka 60 nye initiativer og har fem indsatsområder:• Staten skal sørge for de bedst mulige rammer for kommunernes klimatilpasning.• Staten skal sikre et fælles vidensgrundlag og løbende vejledning om konsekven-

serne af klimaændringerne.• Der skal koordineres på tværs af myndigheder, erhvervsliv og borgere.• Der skal fokus på vækstpotentialet i at udvikle nye innovative løsninger, der

bidrager til den grønne omstilling.• Danmark arbejder for at reducere konsekvenserne af klimaforandringerne

internationalt og for en ambitiøs klimatilpasning i EU.

Senest ved udgangen af 2013 skal alle kommuner have udarbejdet en klimahand-lingsplan, der kan beskytte borgere og virksomheder mod følgerne af skybrud og oversvømmelse.

Regeringens plan for klimasikring findes på www.nst.dk lmn

Et nyt screeningskort viser, hvor og hvor meget grundvandet vil stige eller falde i midten af århundredet. Det nye kort kan bruges af landets kommuner, når der skal planlægges i forbindelse

med klimatilpasning.

- Hvis grundvandet stiger, kan det be-tyde, at et område som i dag er tørt, vil være fugtigt om 10-20 år. En effektiv klimasikring kræver et grundigt forarbejde, og her kan det nye værktøj være en stor hjælp, når kom-munerne skal planlægge bolig- og byområ-der, siger Ida Auken.

Det nye grundvandskort er blevet til ud fra beregninger om fremtidens klima, det nuværende grundvandsspejl og de geologi-ske forhold. Værktøjet er ikke umiddelbart rettet mod private boligejere, da det kræver teknisk indsigt at bruge kortene.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har lavet beregningerne til værktøjet, der er finansie-ret af Koordineringsenheden for Forskning i Klimatilpasning (KFT).Screeningskortet findes på www.klimatilpasning.dk

lmn

60 initiativer i ny klimasikringsplan

Hvor vil grundvandet stige og falde?

Handlingsplan for klimasikring afDanmark

Sådan håndterer vi skybrud og regnvand

December 2012


43

DIGITALISERING

I Teknik & Miljø fra november 2012 er der en artikel fra Kortdage 2012. I artiklen citeres kontorchef Jens Kriger Røyen for at udtale at ”I skal effektivisere for 172 millioner kroner – ellers overtager staten opgaven”.

Jeg er enig i, at der er gevinster at hente ved at digitalisere og effektivisere. Og jeg er enig i at disse gevinster skal hentes. Jeg er også enig i, at med den nuværende økonomi har det store fælles-skab brug for disse gevinster. Men kontorchefens bemærkninger giver mig alligevel anledning til to synspunkter:

For det første synes jeg, at det i disse tider er blevet en uskik, at vi i det offentlige taler imod hinanden og ikke med hinanden. Jeg har det grundsynspunkt, at bedste resultater nås ved samarbejde og dialog og ikke ved ”trusler”. Vi ved godt i den kommunale sektor, at det på en række områder i sidste instans er staten, der bestem-mer. Så der er sådan set ingen grund til disse uafladelige trusler, som desværre er blevet en alt for hyppig del af dialogen mellem kommuner og stat.

For det andet provokerer det mig, når kontorchefen henviser til Udbetaling Danmark. Det må da vist være ironisk ment?

Lidt kendsgerninger fra det virkelige liv kunne måske interes-sere Jens Kriger Røjen: I Varde Kommune koster det os årligt tre-fire millioner kroner i merudgift, at Udbetaling Danmark har et væsent-ligt højere omkostningsniveau, end vi havde i Varde Kommune. Så det er altså en lidt anden historie om effektivisering end den, som

finansministeriet og Jens Kriger Røyen fortæller. Statslige centrale løsninger er bestemt ikke altid effektive!

Lad os håbe det ikke går lige sådan med digital effektivisering på kortområdet!

Kommentar

Effektivisering eller det modsatte?En artikel i Teknik & Miljø har fået Varde Kommunes direktør, Bent Peter Larsen, til tasterne. Han føler sig provokeret af Digitaliseringsstyrelsens kontorchef Jens Kriger Røyens udmeldinger om effektiv digitalisering. I en kommentar skriver Bent Peter Larsen blandt andet, at ”det er en uskik, at vi i det offentlige taler imod hinanden og ikke med hinanden”.

Af | Bent Peter Larsen, direktør, Staben Plan, Kultur og Teknik, Varde Kommune

Teknik & Miljø / November 2012

47

DIGITALISERING

Regeringen har gennem etablering af den nye Digitaliseringssty-

relse sat fokus på digital effektivitet som det vigtigste håndtag til at

opnå målet om at skabe mere for mindre, der er en forudsætning for

at opretholde det velfærdssystem, vi alle kender.Med 2020-planen handler det om gennem digitalisering at finde

metoder til at øge produktiviteten i både den offentlige og den pri-

vate sektor. Regeringen og kommunerne har indgået en aftale om

at levere digitale effektiviseringer for 172 millioner, så forventningen

fra Digitaliseringsstyrelsen, kommunerne og de kommunale chefer

rettet imod alle deltagerne på Kortdage er, at hver enkelt medarbej-

der tænker kreativt og konkret på, hvordan der kan opnås effektive

gevinster af deres indsats.Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi er fastlagt, og de

første love er vedtaget. Danmark har som det første land i verden

lagt målene fast i en offensiv digital strategi. Det betyder, at digital

selvbetjening i løbet af få år er det normale, mens den personlige

betjening skal være undtagelsen. Udfordringen til deltagerne på Kortdagene var klar: Alle fremmødte fra både det offentlige og den private digitale sektor

skal arbejde med et eneste mål: Deres service og produkter skal

medvirke til at sikre et smartere samfund, hvor der opnås rationali-

seringer ved at anvende digitale redskaber langt mere effektivt end

i dag. Hvis det skal lykkes, så skal GIS og digitalisering løftes fra at

være et område i teknisk forvaltning til at være en væsentlig del af

kommunaldirektørens strategiske område.Fremover må udviklingen ikke kun være smartere GIS! Der skal

sikres effektivitet via GIS!Ethvert produkt og enhver service skal spille sammen, blandt

andet via de frie grunddata og skal tilvejebringe de mest optimale

systemer og teknikker, som hver gang der indføres et nyt system,

skal give en effektiviseringsgevinst. Der er ikke længere plads til

specielle løsninger, som udvikles af få partnere for en begrænset

kreds af kommuner. Der er ikke længere plads til smarte tekniske

løsninger, som måske har en positiv business-case for én kommune,

men som ikke kan implementeres bredt med gevinst.Udfordringen fra statenJens Krieger Røjen tegnede Finansministeriets effektiviseringsbud-

skab klart op:- Hvis kommunerne ikke opnår de ønskede gevinster tilstræk-

keligt hurtigt, så er scenariet klart på GIS-området: Staten overvejer

at skabe en central kortlægningsenhed på samme vis, som der nu er

skabt et UdbetalingDanmark. Ved at samle kortproduktionen i en række statslige centre er det

Finansministeriets opfattelse, at der vil være et væsentligt effekti-

viseringspotentiale. Planen er klar: En kortlægningsenhed med en

selvstændig bestyrelse skal organisere en enstrenget kortproduk-

tion, som skal kunne tilgås af alle offentlige myndigheder og private

virksomheder, der har brug for kort. Planer om flere centrale enheder står klar.

Digitaliseringsstyrelsen:

Kommunerne skal effektivisere for 172 millioner – ellers overtager Staten opgaven!”I skal effektivisere for 172 millioner – ellers overtager Staten opgaven”. Så klart lød

budskabet til de over 600 deltagere ved åbningen af konferencen, Kortdage 2012,

fra kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen Jens Krieger Røyen.Af | Af Ane Marie Clausen

Untitled-1 1 21/12/12 13.52

Teknik & Miljø / Januar 2013DIGITALISERING

FOTdanmark er en forening, som arbejder for at skabe en ens-artet digital kortlægning af Danmark, der er fælles for staten og kommunerne.

Foreningens mål har været blive landsdækkende i slutnin-gen af 2012, og efter at Københavns Kommune har meldt sig ind i FOTdanmark, er foreningen meget tæt på målstregen.

- Alle kommuner på nær én enkelt er nemlig med i sam-arbejdet om et fælles geografisk administrationsgrundlag for den offentlige sektor. Og det glæder bestyrelsesformanden for FOTdanmark, Stefan Birkebjerg Andersen.

Foreningen er glad for at have fået så stor en spiller som København med på holdet, siger Stefan Birkebjerg Andersen i en pressemeddelelse.

Også næstformand i FOTdanmarks bestyrelse, Kåre Clem-mensen, er meget tilfreds med at have fået Københavns Kom-mune som samarbejdspartner.

- Med kommunens indmeldelse er FOTdanmarks målsæt-ning om at blive en landsdækkende forening så godt som nået, og vi venter os meget af det fremtidige samarbejde mellem stat og kommuner, understreger Kåre Clemmensen.

Skive Kommune er landets eneste kommune, som har til-kendegivet, at den ikke melder sig ind i FOTdanmark.

lmn

Københavns Kommune har meldt sig ind i FOTdanmark. I alt 97 kommuner er nu med i samarbejdet om at skabe en ensartet digital kortlægning af Danmark.

Københavns Kommune med i FOTdanmark


45

PARK & LANDSKAB

Trafik og pendling sætter vores byer under pres og betyder omfattende spildtid i over-fyldte tog og i lange køer på motorvejene. Transporten er sammen med energiforbru-get nogle vigtige miljømæssige problemer i vores byer. Regnvandshåndteringen er en anden miljømæssig udfordring. Den kan blive et stort aktiv i arbejdet med udvikling af byerne; investeringer i regnvandshånd-tering kan blive synlige, grønne, rekreative og klimavenlige elementer i bybilledet. Løsninger, hvor vi får mere for pengene end ved de traditionelle kloakeringsløsninger. Der er også mange sociale og økonomiske fordele og alt i alt mange bevæggrunde for at tænke i bæredygtig byfortætning.

Grønt er forudsætning for byfortætningByfortætning betyder mere intensiv udnyt-telse af byområderne og et øget pres på de rekreative og grønne tilbud i form af byrum, parker og grønne områder. Det stiller krav om, at vi i planlægningen er helt opmærk-somme på, at den grønne og rekreative kapacitet skal være tilstrækkelig til at un-derstøtte det gode liv i byen. Byfortætnin-gen må ikke ske på bekostning af de grønne oaser og forbindelser. Tværtimod er de en forudsætning for byfortætningen.

Vi har heldigvis et godt udgangspunkt. For bevidstheden om og forståelsen for den

betydning, som de grønne elementer i by-erne har, er større end nogensinde. Nærhed til parker og grønne områder er store aktiver i forhold til sundhed og levevilkår.

Løb og cykling er blot nogle af de aktivi-teter, som de grønne rum skal give plads til. Disse aktiviteter har fået status som folke-sport, der skal være plads til. Vi skal selvføl-gelig ikke starte bilen for at køre et andet sted hen for at løbe en tur i et godt terræn; det skal være muligt, der hvor vi bor.

Undersøgelser viser desuden, at dan-skerne kvitterer for de rekreative mulig-heder og er villige til at betale mere for nærhed til grønne og rekreative muligheder. Den form for værdi er også en dimension på det grønne.

Dagsordenen om byfortætning er måske også lejligheden til at overveje vores behov. Kan bygninger – boliger og kontorer – være mindre, og kan de bygninger, vi har, udnyt-tes bedre? Det er også et perspektiv på klimaudfordringen og en tilgang, der måske kan lette presset på de grønne og rekreative muligheder.

Bæredygtige forstæderDe nævnte perspektiver er selvfølgelig ikke nye for dem, der arbejder med grønne områder og byudvikling. Publikationen ”Bæredygtige Forstæder”, der er udarbejdet af Forstædernes Tænketank og publiceret i efteråret 2012, understreger disse perspek-tiver på byfortætning og giver en række

anbefalinger til, hvordan forstæderne kan komme til at fungere mere bæredygtigt - både miljømæssigt, socialt og økonomisk. Heri understreges, hvor vigtige de grønne elementer er for at udvikle den bæredygtige forstad – og i mit perspektiv – den bære-dygtige by. Jeg skal her blot fremhæve et par anbefalinger fra publikationen:

- Sportsområder kan være vigtige lokale fortætningspunkter, der med samlokalise-ring med andre funktioner kan blive vigtige for det sociale liv og for borgernes tilfreds-hed med deres område.

- De grønne rum og adgangen til na-turarealer er forstadens bærende kvalitet. En omdannelses- og udviklingsstrategi for forstaden bør derfor bygge på at skabe flere og bedre grønne rum, at sammenkæde dem og anvende de grønne rum til at danne nye og flere forskellige typer af offentlige rum og mødesteder, som opfanger nye aktiviteter. På den måde vil der blive skabt plads og udfoldelsesmuligheder for mange forskel-lige grupper.

- Der er et stort potentiale i at arbejde med de grønne forbindelser, både som en sikring af adgang til forskellige typer af naturområder og sikring af spredningskor-ridorer og artsrigdom.

Kommentar

Mere grønt mellem huseneByfortætning er på dagsordenen i de kommende årtier. Byerne vil blive højere og tættere. Mødesteder, grønne korridorer og parker skal medtænkes for at skabe bæredygtige og attraktive byer.

Af | Kirsten Lund Andersen, stadsgartner, Aalborg Kommune og formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere, KPN


46

PARK & LANDSKAB

Dansk Landskabspris 2012 gik til Esbjerg Kommune for Hjerting Strandpark. Prisen blev modtaget af Esbjergs borgmester Johnny Søttrup den 20. december på Dansk Arkitekturcenter i København.

”Vi er meget glade og stolte over at have fået Dansk Land-skabspris 2012, og vi er naturligvis helt enige med juryen i, at årets tema passer rigtig godt på Hjerting Strandpark. Vi kalder parken ”en bypark på naturens betingelser”, for udgangspunktet for anlægget var det eksisterende naturgrundlag. Ved at udnytte og forstærke de eksisterende naturtyper og naturlig vegetation har det været muligt at anlægge en park med store rekreative muligheder, til en forholds-vis lav anlægs- og især driftsomkostning,” sagde Esbjerg Kommu-nes borgmester Johnny Søttrup, der også takkede den private fond ”Lida og Oskar Nielsens Fond” for deres donation, der har gjort realiseringen af parken mulig.

Med æren følger en prissum på 50.000 kroner.

Om Hjerting StrandparkJuryen bag Dansk Landskabspris har opsummeret grundlaget for tildelingen af prisen. ”Hjerting Strandpark er et projekt, hvor der er en klar sammenhæng mellem intentioner, udførelse og den fremti-dige drift. Hjerting Strandpark bygger på to dimensioner, som na-turligt findes på stedet. Herudfra skaber parken en tredimensional

oplevelsesrejse gennem en række differentierede rum. Den har oven i købet tiden, den fjerde dimension, med i sin fortælling.

Det er et landskabsværk, der fordrer tålmodighed, men som al-lerede nu, kun få år gammelt, giver oplevelser for alle. Juryen finder, at Hjerting Strandpark er et meget præcist svar på årets tema om indarbejdelse af driftsforhold i projektfasen og dermed er et stærkt forbillede for andre projekter. Juryen tildeler derfor Esbjerg Kom-mune og deres rådgivere årets Landskabspris 2012.”

Om Dansk LandskabsprisÅrets landskabspris belønner projekter, der i særlig grad har fokus på de udfordringer, som følger efter etablering har fundet sted. Hvordan fastholdes og udvikles projektets kunstneriske og funktionelle inten-tioner udtrykt i et levende materiale? Projekter, hvor plejen er indar-bejdet på en kvalitativ og innovativ måde, der sikrer balancen mellem anlæggets udtryk, anvendelse og konstante udvikling.

Dansk Landskabspris til Esbjerg KommuneDansk Landskabspris 2012 gik til Esbjerg Kommune for projektet Hjerting Strandpark. Temaet for prisen var drift og pleje.


Om Hjerting Strandpark

• HjertingStrandpark,Sanatorievej,Hjerting,EsbjergV

• Anlagt:2007,udvides2012med430metermodnord

• Bygherre:EsbjergKommune

• Projektansvarlig:COWIA/Sv.MetteEsbjergJørgensen og Lone Bredgaard Thuesen, landskabsarkitekter MDL, samt selvstændig arkitekt MAA Helene Plet og Esbjerg Kommune

• Driftsansvarlig:EsbjergKommune,Vej&Park,Park,Natur&Vandløb Entreprenør, anlæg: Esbjerg Kommunes entreprenør Entreprenør, drift: Esbjerg Kommunes entreprenør

• Størrelse:længde900m,bredde50-10m

Hjerting Strandpark er anlagt i 2007 af Esbjerg Kommune. Udsyn mod Ho Bugt.


47

PARK & LANDSKAB

Friluftsrådet fordeler Tips- og Lottomidler til Friluftslivet og støtter hvert år 600 store og små friluftsprojekter med i alt 60 millioner kroner. Frivillighed, partnerskaber og projek-ter, der kommer mange mennesker til gode prioriteres. Tips- og Lottomidler til Frilufts-livet er en del overskuddet fra Danske Spil.

Mariagerfjord Kommune har kortlagt, hvordan kommunale skove bedst forvaltes i god balance mellem benyt-telse og beskyttelse. Hobro Østerskov er forsøgsområde, og her kommer blandt andet madpakkehus, multtoilet, udstyr til natur-undersøgelser, kort og foldere til formidling af natur og friluftsmuligheder. Kommunen samarbejder med lokale foreninger og sta-ten, og projektet har fået 100.000 kroner i til-skud fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet.

Din kommune kan også sammen med frivil-lige ildsjæle eller foreninger søge tilskud til projekter, der skaber spændende frilufts-oplevelser i en rig natur. Næste ansøgnings-frist er 1. marts 2013.

Flere friluftsaktiviteter i en rigere natur

Mo

del

foto

: Co

lou

rbo

x.co

m

2635_FR_annonce_TeknikMiljo_86x231_ny.indd 1 01/11/12 14.12

Formanden for Dansk Landskabsarkitektforening, Karen Sejr, overrækker Dansk Landskabspris 2012 til Esbjergs borgmester Johnny Søttrup i selskab med Esbjerg Kommunes parkchef, Mette Esbjerg Jørgensen, og bestyrelsesformand, Birger Nielsen fra Lida, og Oskar Nielsens Fond.

Juryen bag prisen modtog ni forslag til prismodtagere. Blandt disse blev tre udvalgt som mulige prismodtagere. De tre fina-lister var: Hjerting Strandpark i Esbjerg Kommune, Sletten i Hol-stebro Kommune og Grøn Strategi i Vordingborg Kommune.

Dansk Landskabspris uddeles af Kommunale Park- og Naturforvaltere (KPN), Dansk Landskabsarkitektforening (DL) og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK). De har ned-sat en jury bestående af Charlotte Horn (landskabsarkitekt, Varde Kommune – KPN), Jacob Fischer (kreativ direktør, GHB Landskabsarkitekter – Danske ARK) og Ellen Braae (professor, Skov & Landskab, Københavns Universitet – DL). Traditionen tro har juryen i forhold til temaet suppleret sig med relevante, faglige kompetencer, som i år omfatter Søren Holgersen (redaktør, Grønt Miljø) og Per Malmos (dir., P. Malmos anlægsgartner), som begge har indgået i juryen.

erhvervsmedier der bringer vækst og værdi

Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5DK 2300 København S

Telefon +45 3247 3230Fax +45 3247 3239CVR-nr 8775 1619

[email protected]

horisontgruppen




[email protected]

horisontgruppen

Opret jobopslag på CSR.dk

KLIMA KOMMUNIKATION LEVERANDØRSTYRING MILJØTEKNOLOGI STRATEGI & LEDELSE

Fra 2013 kan du oprette jobopslag på CSR.dk – Danmarks største inspirationskilde til drift og ledelse af den bæredygtige virksomhed.

• Rammereend12.000 besøgende pr. måned

• Ditjobopslagkommerpåforsiden af CSR.dk

• Mulighedforflermedial job-annoncering i magasin, nyhedsbrev og på web

• Fåenkonkurrencedygtig

kontaktpris

Introduktionstilbud:Opret jobopslag for kun kr. 2.000,-

KontaktCRM-ogmarketingkoordinatorMaleneLindgrenalleredeidagogværmedfrastart.

MaleneLindgren–Email:[email protected]–Tlf.32473126


49

INNOVATION




[email protected]

horisontgruppen




[email protected]

horisontgruppen

Opret jobopslag på CSR.dk

KLIMA KOMMUNIKATION LEVERANDØRSTYRING MILJØTEKNOLOGI STRATEGI & LEDELSE

Fra 2013 kan du oprette jobopslag på CSR.dk – Danmarks største inspirationskilde til drift og ledelse af den bæredygtige virksomhed.

• Rammereend12.000 besøgende pr. måned

• Ditjobopslagkommerpåforsiden af CSR.dk

• Mulighedforflermedial job-annoncering i magasin, nyhedsbrev og på web

• Fåenkonkurrencedygtig

kontaktpris

Introduktionstilbud:Opret jobopslag for kun kr. 2.000,-

KontaktCRM-ogmarketingkoordinatorMaleneLindgrenalleredeidagogværmedfrastart.

MaleneLindgren–Email:[email protected]–Tlf.32473126

Noget sjovt, mærkeligt eller bare helt genialt.Et nyt site på internettet - www.glimtglimt.dk - samler innova-

tive ideer sammen fra danske arbejdspladser.Det kan være tekster. Men det kan i lige så høj grad være bil-

leder eller links, som man har lyst til at dele med andre. Projektleder på glimtglimt.dk, Jan Struwe Poulsen, opfordrer

både chefer og medarbejdere i den tekniske sektor til at komme med ideer og input til sitet.

Filosofien bag projektet er, at det er meget nemmere at få en ny ide, hvis man har set et glimt af den før. Ifølge Jan Struwe Poulsen lagres de smarte løsninger nemlig i vores underbevidsthed og er helt uundværlige, når der skal generes nye løsninger på et problem.

Han henviser til den amerikanske journalist Malcom Gladwell’s bog “BLINK”, som redegør for et forskningsprojekt, der dokumente-rer, at vi mennesker har meget svært ved at få en ny idé, hvis vi ikke har set et glimt af løsningen et eller andet sted. Vores bevidsthed husker ikke dette glimt, men underbevidstheden gør, og glimtet er nødvendigt for de fleste af os, før vi kan løse et nyt problem.

- Mange af os har prøvet at sidde i processer, hvor man skulle følge en konsulentvirksomheds ”kreative-find-på-en-masse-ideer-i-en-fart-model”, men kun meget sjældent er der kommet banebry-dende nytænkning ud af det. Nytænkning af den art, hvor man, når man ser ideen, uvilkårligt udbryder: ”Ja selvfølgelig!” eller ”Geni-alt!”. Måske, fordi vi kun kan finde på ideer, der allerede er i omløb i systemet. Måske, fordi vi har begrænset udsyn til omverden. Måske, fordi vi ikke er opmærksomme på ideer i omverden, før vi får stillet det spørgsmål, der får underbevidstheden til at aktivere lageret for gamle iagttagelser fra andre steder, forklarer projektleder i Væksthu-set for Ledelse, Jan Struwe Poulsen.

Han understreger samtidig, at det er nødvendigt at kigge ud over kommune- og landegrænser for at hente inspiration.

- I Væksthuset tror vi, at vi kigger for meget på os selv i dette land – og for lidt på verden, og at det begrænser vores tanker, kon-staterer Jan Struwe Poulsen.

Innovative indspark søges til nyt websiteEt nyt site på internettet samler på innovative ideer og opfordrer den tekniske sektor til også at komme med input. Målgruppen er chefer, ledere og direktører i kommuner og regioner.


Fakta om glimtglimt.dk

Målgruppe:Projektets målgruppe er chefer, ledere og direktører i kommuner og regioner

Projektets intention:• Indsamleinnovativeglimtfraheleverdentildinunderbevidsthed,som

skal gøre dig – og dermed os – bedre til at finde på nye kvalitetsideer• Taletildigpåenmåde,dergiverdiglysttilatrækkeudefterideer

og tænke i nye løsninger• Involveredigiindsamlingsprocessen• Engageredigiideudvekslingpåkryds-ogtværsafkommunerog

arbejdspladser

Projektet skal ikke:•Giveenfærdigopskriftpådengodeinnovationsproces•Serverefærdige,kopieringsklareløsningerfraandrelande

Mere info:www.glimtglimt.dkwww.lederweb.dk

Send ideer til:[email protected]


50

TRAFIK & VEJE

Der er brug for en kraftig udbygning af vejnettet, for der vil komme et massivt pres i fremtiden! Sådan lød budskabet fra fremtidsforsker, Jesper Bo Jensen, ved åbningen af Vejforum 2012, der blev afholdt i Nyborg i den 5. og 6. december 2012.

- Vi vil få brug for en ny forbindelse fra Jylland til Sjælland over Samsø og der skal langt flere motorvejskilometer og flere baner til i Københavns-området, på Fyn og i det østjyske, hvor der vil ske en stor udvikling i befolkningstætheden i fremtiden, konstaterede Jes-per Bo Jensen, der ikke har stor tiltro til, at andre trafikformer end vejtrafikken kan batte nok.

Et fremtids-scenarie er også, at byerne ændrer sig, og opde-lingen i funktioner vil være mindre udtalt. Arbejde, fritid og andre funktioner vil blande sig på arealerne i den moderne by, og der vil komme krydsfelter, hvor de forskellige funktioner mødes, lød vurde-ringen fra fremtidsforskeren.

Mere cykling og kollektiv trafikNutiden presser sig også på, hvor der i forlængelse af den kuldsej-lede betalingsring blev nedsat en trængselskommission, ”som skal udarbejde grundlaget for en samlet strategi for at fremme mobilitet og reducere trængsel og luftforurening i hovedstadsområdet og sikre større overgang til kollektive transportformer”. Kommissio-nens formand Leo Larsen fortalte på Vejforum om arbejdet.

- Der er i dag et stor pres i Københavnsområdet, hvor indbyg-gertallet stiger med 1.000 personer om måneden. Det betyder i sig selv et øget pres på trafikken, og en stor del af den stigning i trafikken skal opsuges af kollektiv trafik og cykling, lød det fra Leo Larsen, der også vurderede, at ITS måske kan give en kapacitetsfor-bedring på 15-20 procent.

Formanden pegede på, at organiseringen af arbejdet, der skal minimere trængsel, kunne være bedre.

- Vi har et meget stort tab i dag som følge af manglende sam-arbejde og dårlig planlægning mellem de offentlige trafikselskaber. Presset er nu så stort, at nødvendighedens lov vil betyde, at der må ske noget. Trængselskommissionen vil også komme med ideer til, hvilken organisation, der skal til for at føre de mange ideer til løsnin-ger ud i livet, sagde Leo Larsen.

Kommissionen har været stærkt kritiseret og vurderet at være uarbejdsdygtig på grund af den brede sammensætning. Men sådan oplever Leo Larsen ikke arbejdet.

- Kommissionen er meget sammensat, men det er meget po-sitivt, at ingen deltagere i arbejdet – fra cyklistforbund til FDM har reddet deres kæpheste på en måde, så det har været ødelæggende for arbejdet, og det synes jeg er rigtigt positivt, sagde Leo Larsen uden at foregribe, hvorvidt det vil blive nemt at komme med en samlet anbefaling.

Kommissionen skal i januar 2013 aflevere et katalog med for-dele og ulemper ved forskellige forslag til reduktion af trængsel, støj

Trængsel og trafiksikkerhed var nogle af de mange emner, der blev diskuteret på Vejforum 2012. Trængselskommissionen har et katalog på trapperne, og Færdselssikkerhedskommissionens nye handlingsplan er i høring til 8. marts.


Vejforum 2012:

Målet er færre trafikdræbte i 2020

Vejforum med 1.041 deltagere

Vejforum 2012 blev afholdt 5. og 6. december 2012 på Hotel Nyborg Strand med 1.041 deltagere og et stort og varieret udbud af konferenceindlæg, udstillinger og workshops.

Bag Vejforum står disse organisationer:AsfaltindustrienByplan, Vej og Trafik, IDAForeningen af Rådgivende IngeniørerIngeniøruddannelsernes lærere i vej- og trafikfageneKommunalteknisk ChefforeningKommunal Vejteknisk ForeningTeknik & Miljø (fagblad)Trafik & Veje (fagblad)Trafikgruppen på Aalborg UniversitetVejdirektoratetVEJ-EU


51

TRAFIK & VEJE

og luftforurening i hovedstadsområdet til regeringen. I august 2013 afleveres et forslag til en samlet strategi.

Nyt forslag til handlingsplan fra FærdselssikkerhedskommissionenAntallet af trafikdræbte skal reduceres til 120 i 2020. Det er den nye og ambitiøse målsætning, som formanden for Færdselssikkerheds-kommissionen, Karsten Nonbo (V), præsenterede på Vejforum.

- Vi ved, at det er ambitiøst, for vi er allerede kommet meget langt ned i antallet af trafikdræbte, sagde Karsten Nonbo.

I 2012 blev målsætningen på maksimalt 200 trafikdræbte nået.- Målet på 120 trafikdræbte i 2020 er rundt regnet en halvering

af antallet af trafikdræbte i forhold til 2010, hvor det var 255. Til-svarende målsætninger gælder for antallet af både lettere tilskade-komne og alvorligt tilskadekomne. På begge områder skal vi ned på 1.000 i 2020, sagde Karsten Nonbo.

Færdselskommissionens nye handlingsplan blev sendt i høring i december med en frist til den 8. marts 2013.

Forslaget indeholder, foruden de ambitiøse mål, forslag til en lang række indsatser og kampagner, som skal øge sikkerheden og forbedre trafikanternes adfærd. I dag er de tre største trafiksikker-hedsproblemer for høj hastighed, spiritus og uopmærksomhed. I 99 procent af alle ulykker har trafikanternes adfærd betydning.

Kommunerne kan blive de store vindereTrafikulykker har selvfølgelig store menneskelige omkostninger. Men økonomien har også stor betydning.

- Vores tal viser, at en personskade i gennemsnit koster to mil-lioner kroner til behandling og pleje og materielomkostninger. Dette giver omkostninger på milliarder af kroner hvert eneste år. Hvis vi kan få antallet af ulykker ned, så er der rigtigt mange menneskelige og økonomiske omkostninger vi kan spare, konstaterede Karsten

Nonbo på Vejforum og tilføjede:- Kommunerne kan blive de store vindere, for mange af følgeom-kostningerne ved ulykker skal bæres of kommunerne. Derfor er det en god investering, hvis kommunerne investerer i trafiksikkerhed. Han pegede også på, at der er behov for at få bedre styr på de data og registreringer om tilskadekomne, som kommer fra skadestuerne.

Debatten mellem Færdselssikkerhedskommissionen og del-tagerne på Vejforum 2012 betød, at høringsfristen for den nye handlingsplan blev forlænget med to måneder, og dermed er der god tid til, at kommunerne kan kommentere udspillet til handlings-plan. Også kommissionens næstformand Jan Johansen (S) deltog i Vejforum 2012.

Flere studerende end nogensindeMed 1.041 deltagere og 46 udstillere var der igen rekord på Vejforum.

Sekretariatschef i VEJ-EU, der driver Vejforum, Jens E. Pedersen, er selvfølgelig godt tilfreds med den situation.

- Jeg synes, det er særligt positivt, at tallene viser, at Vejforum har fået så godt tag i de studerende og uddannelsesstederne. I 2012 deltog 69 personer fra uddannelsesstederne, heraf selvfølgelig langt overvejende studerende. Det er en fordobling i forhold til 2010. Men det skal også ses som et resultat af en meget målrettet og bevidst indsats fra sektorens side, der blandt andet er konkretiseret i projek-tet Viadania, siger Jens E. Pedersen.

Viadania er et nyt samarbejde, der skal understøtte rekruttering af studerende og nyuddannede til vej- og trafikområdet. Centrale målsætninger er at sikre større søgning til trafik- og anlægsstudieret-ningerne, øge kendskabet til arbejdet i vejsektoren og skabe et stær-kere image. KTC er én af organisationerne bag Viadania, der blandt andet er beskrevet i en artikel i Teknik og Miljø, november 2012.


52

FORSyNING

Genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald er faldet de seneste år, og det er et problem af mange årsager. Dels er der mange gode materialer, der kan erstatte jomfruelige råvarer, dels er der både god økonomi og miljøkvalitet i genbruget.

Desværre er det ikke altid miljø og økonomi, der driver logik-ken i genbruget. Over de sidste år har en række miljøfarlige stoffer skabt usikkerhed om, hvorvidt miljø og sundhed i forbindelse med genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald er i orden. Blandt andet er der fokus på det farlige PCB, som er anvendt i byggerier i 60`erne og 70`erne. Men det handler ikke kun om PCB, men om miljøkvalite-ten i bred forstand. Der skal selvfølgelig være maksimal tryghed, når bygherrer vælger genanvendelse. Det faglige fundament skal være i orden. Og det er her, at hele branchen har en vigtig opgave.

Genbruget er faldetI dag kan bygge- og anlægsaffaldet gå mange veje og kan køres direkte fra nedrivningen mere eller mindre ukontrolleret og ufor-arbejdet til et ”projekt”. Den korrekte vej fra nedrivningen er til et behandlingsanlæg for maskinel sortering og efterfølgende håndsor-tering og så knusning for senere videresalg til bygge - og anlægs-projekter. En mulighed er selvfølgelig deponiløsningen, som vi jo gerne skal undgå.

Men anvendelsen i deponeringslignende pseudoprojekter har desværre fået stigende plads i statistikkerne i de sidste år og det re-elle genbrug er desværre faldet. Formentligt er genbruget de sidste par år halveret.

Der er ikke entydige og klare opgørelser, men det er alligevel fra flere sider vurderet, at vi i Danmark har haft en materialenyttiggø-relsesprocent på 95-97. Det er tvivlsomt, om disse flotte tal nogen-sinde har været korrekte. Uanset udgangspunktet og de faktiske tal, så er den tidligere høje materialenyttiggørelse faldet drastisk.

På bundlinjen står altså under alle omstændigheder, at den egentlige genanvendelse og nyttiggørelse er reduceret væsentligt og erstattet af ukontrollerede skjulte deponeringer og deponerings-lignende anvendelse. Og det er vores fælles udfordring.

Vi skal være troværdige og loyale over for gældende rammebe-tingelser for anvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet. Vi skal undgå at forvirre og skabe usikkerhed og utryghed hos bygherre og aktører med selvbestaltede forslag eller krav til for eksempel prøver og ana-lyser forud for anvendelsen. Det handler om bygge- og anlægsaf-fald; ikke slam, ikke jord og ikke restprodukter og de rammebetin-gelser, der er gældende for disse andre affaldstyper.

Fokus på sikkerhedDet er indlysende, at det ikke kun er uproblematisk at genbruge bygge- og anlægsaffald.

Der er indhold af miljøfarlige stoffer i genbrugsmaterialerne, som nyttiggøres om end i begrænset omfang. Ligeledes er der indhold af uønskede fraktioner og fremmedlegemer i genbrugsmaterialerne som nyttiggøres om end i begrænset omfang.

Målsætningen er der bred enighed om: Det skal være ukompliceret og sikkert som bygherre at anvende genbrugsmaterialer i stedet for jomfruelige materialer. Og materialerne skal genanvendes, fordi de pas-ser til formålet, og ikke til pseudoprojekter eller skjulte deponeringer.

Et af de forhold, vi igennem flere år har kæmpet for, er lovkrav om at få identificeret og fjernet eventuelt problematiske stoffer in-den renovering og nedrivning.

Det er åbenlyst, at når bygningen først er revet ned, så vil even-tuelt problematiske stoffer være blandet op i affaldet, og det er stort set umuligt at få dem fjernet efterfølgende.

Der skal altså derfor sættes ind med fjernelse af disse stoffer al-lerede inden bygningen rives ned.

Af | Jens Arre Nord, miljøchef RGS 90 og formand for Miljøsektionen i Dansk Byggeri

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald skal ske for at nyttiggøre materialerne, og projekterne skal ikke opfindes, fordi der er behov for bortskaffelse. Men genanvendelsen er faldet, fordi der er skabt tvivl om materialernes miljømæssige kvalitet. Derfor er der behov for, at aktørerne går sammen og skaber tryghed om genanvendelsen.

Bygge- og anlægsaffald:

Genanvendelse for miljøets skyld

53

Anmeldelser og analyser forud for anvendelse gør ikke materialerne rene, men medvirker kun til forvirring og usikkerhed.

Et godt grundlagDer ligger Miljøstyrelsens miljøprojekter 1083 og 1084, hvor blandt andet det oparbejdede bygge- og anlægsaffald er screenet for ind-hold af miljøfremmede stoffer. Samlet set har vi et højt vidensniveau om miljøsiden af genanvendelsen. Og så er de professionelle aktører blevet bedre til sortering og frasortering af fremmedlegemer, så ma-terialerne har generelt fået højere kvalitet.

Myndighederne skal selvfølgelig være klar til at slå til ud fra væ-sentlighedsbetragtninger, hvis der foregår ukontrolleret bortskaffelse el-ler skjult deponering. Også når de offentlige instanser selv er bygherrer.

De oparbejdede genbrugsmaterialer er løbende blevet vurderet ved screeninger i Miljøstyrelsens projekter og er uændret til fri an-vendelse – uden prøveudtagning og analyser og uden arealanven-delsesmæssige begrænsninger og uden særskilt miljøgodkendelse.

Identificer miljøproblemer ved kildenGenerelt er der i vores tilgang ingen tvivl om strategien. Der er brug for en styrket indsats for at skabe sikkerhed og tryghed omkring miljøkvaliteten. Vi mener, at dette kan ske ved at undersøge og deklarere indholdet af miljøfarlige stoffer i bygninger inden de rives ned. Det handler om at identificere de miljøfarlige stoffer og fjerne dem inden affaldet blandes.

Så vi er positive over for undersøgelser og deklarering forud for nedrivning og vi skal selvfølgelig blive endnu bedre til at deklarere affaldet korrekt inden nedrivninger og større renoveringer. Og de-klareringen skal ikke være frivillig.

Vi er i dag rimeligt skrappe til at sortere og fjerne fremmedlege-mer som plast, gummi, træ, metal og pap – og jeg tror, at vi skal slå fast, at det umiddelbart ikke er det synlige affald, som nødvendigvis er miljøproblematisk.

Det er og bliver primært indholdet af det ”usynlige”, som vi skal have fjernet ved kilden.

Det understreger, at det er vigtigt at identificere og fjerne af-faldet med miljøfremmede stoffer som det første i et bygge- eller nedrivningsprojekt.

Krav til genbrugsmaterialerValget skal ske på et oplyst grundlag og uden barrierer ud fra teknik, miljø og økonomi.

• Teknisk skal materialerne være ligeværdige med de jomfruelige materialer og kunne erstatte disse.

• På miljøfronten skal materialerne og anvendelsen af materialerne være ”blåstemplede” af myndighederne.

• Og for så vidt angår økonomi, så skal materialeprisen for genbrugsmaterialerne matche pris på jomfruelige materialer, men skal også helst være billigere.

Men smidighed og væsentlighedsbetragtninger er vigtige. Og så skal bureaukratiet omkring genanvendelsen reduceres til et minimum, for det skaber usikkerhed i alle dele af processen.

En fokuseret indsats fra branchen, bygherrer og myndigheder er nødvendig for at vende udviklingen. Et middel er undersøgelse og deklarering inden nedrivning – og det skal ikke være frivilligt.

Der er allerede mange visioner og idéer til, hvordan behandling af bygge- og anlægsaffald kan forbedres. Men det er vigtigt, at aktø-rerne prioriterer og fokuserer arbejdet også på kort sigt.

Gode nyheder for miljøkvaliteten og genanvendelsenDer er netop før jul gennemført meget vigtige lovgivningsmæs-sige ændringer, som forhåbentlig hurtigt vil få en positiv effekt på genanvendelsen.

Vigtigt er, at anmeldekravet nu er ændret, så der skal ske anmel-delse 14 dage forud for nedrivning og renovering. Og der er samtidig nu krav om identifikation af PCB forud for nedrivning og renovering.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at der indledningsvis alene kun er udvidet fokus på PCB´en og ikke på de miljøfarlige stoffer i bred forstand, men det skulle også komme, og det ændrer ikke ved, at de miljøfarlige stoffer allerede nu skal identificeres.

Det er uomtvisteligt, at vi med disse initiativer dels vil få hævet miljøkvaliteten af genbrugsmaterialerne, og dels har vi med ophævel-sen af anmeldekravet forud for anvendelse banet vejen for et naturligt valg for anvendelse af genbrugsmaterialerne som substitution for de dyrere og sparsomme råstoffer.

Udfordringerne består nu i at få implementeret denne nye lovgivning og det har højeste prioritet. Det er måske en stor opgave, men det er afgørende vigtigt, at det sker umiddelbart – det er ikke frivilligt!


54

FORSyNING

Box 1 Princippet i fluxkammer-metoden:

1) en halvlukket cylinder (fluxkammeret) placeres på overfladen af deponiet og via en åben ventil tilsluttes et måleinstrument (her en FID-måler, som måler koncentra-tionen af metan i fluxkammeret). Målingerne gentages flere gange over så kort et tidsinterval som muligt og afbilledes i et metankoncentrations-tids-plot (2). Ved hjælp af hældningen på metan-tids-sammenhængen (som helst skal være lineær) (dC/dt), og kendskab til fluxkammerets areal (A) og volumen (V) kan fluxen, Q (omregnet til enheden g CH4/(m2 og døgn) ved en sim-pel massebalance (3).

De gamle lossepladser indeholder store mængder organisk affald, som omdannes til metan (CH4). Dette gælder også for ældre etaper på flere kontrollerede affaldsdepone-ringsanlæg som er under nedlukning. Metan har cirka en 25 gange så kraftig drivhusef-fekt som kuldioxid (CO2). Der er i mange tilfælde opstillet krav til, at udslippet af dan-net metan bliver håndteret – og i de fleste tilfælde vil en egentlig udnyttelse ikke være rentabel og vil give anledning til væsentlige merudgifter, hvis den alligevel gennemføres.

I flere tilfælde er det foreslået, at me-tanen håndteres i biologiske filtre, kom-postbede osv ( et såkaldt ”biocover”), hvor metanen oksideres til kuldioxid af tilste-deværende metanoksiderende mikrober. Eksperimenter har vist, at sådanne lag

kan være meget effektive til at omdanne metanen og på den måde reducere kilden til drivhuseffekt. Hvordan sådanne anlæg etableres, så der opnås en effektiv redukti-on, er dog ikke beskrevet, ligesom det også er en væsentlig udfordring at dokumentere anlæggets egentlige reduktionseffektivitet.

Erfaringer fra biocover-projektet på Fakse lossepladsDTU Miljø fik i 2006 midler fra EU og Miljø-styrelsen til at opstarte det første fuld-skala-biocoveranlæg på Fakse losseplads. Projek-tet havde til formål at etablere et biocover på lossepladsens ældste etape med henblik på at reducere etapens metanudslip med en faktor 10 (den første fase af projektet er kort beskrevet i en Teknik & Miljø-artikel

fra 2008, se ktc.dk). Artiklen beskriver det benyttede projektkoncept, etablering af så-kaldte biovinduer, som er gasgennemtræn-gelige åbninger i det oprindelige gastætte jorddække opfyldt med bioaktiv kompost. Artiklen beskriver også metode og resul-tater af den indledende måling af etapens metanudslip (før biocoversystemet blev etableret). Biocoversystemets reduktionsef-fektivitet blev senere dokumenteret til at udgøre cirka 30 procent, som desværre var en del under målet for projektet. Demon-strationsprojektet gav dog vigtig indsigt i flere forhold, som kan vanskeliggøre en ef-fektiv reduktion af drivhusgasudslippet ved etablering af bio-aktive afdækningslag, og opnåede samtidig en forståelse af, hvilke for-holdsregler man bør tage. Vigtige forhold er:

Biocoversystem reducerer udslip af drivhusgasser fra Klintholm DeponiUdslippet af metan fra en ældre etape på Klintholm Deponi blev reduceret til cirka en tiendedel ved etablering af biologisk aktive filterlag som en integreret del af etapens slutafdækning. Konklusionen er, at biocoversystemet på Klintholm Deponi har været en effektiv og relativ omkostningseffektiv teknologi til reduktion af drivhusgasemissioner, og det har potentiale til at blive brugt på en lang række ældre danske lossepladser og nyere affaldsdeponeringsanlæg.

Af | Peter Kjeldsen, Charlotte Scheutz og Rasmus B. Pedersen, DTU Miljø (Institut for Vand og Miljøteknologi), DTU, Per Haugsted Pedersen, Rambøll og Jørgen Henrik Bjerge Jørgensen, tidligere Klintholm I/S


55

FORSyNING

1. Muligheden for at kontrollere punktud-slip. Affaldsdepoter benytter sig ofte af åbne perkolatopsamlingssystemer. Dette kan u-dgøre en væsentlig årsag til, at gassen siver uhindret op i atmosfæren. Projektet viste vanskelighederne ved at undgå, at gassen siver direkte ud af disse installationer - trods forsøg på at undgå denne udslipsvej.2. Muligheden for at lede gassen op til bio-vinduerne. Fakse Losseplads har modtaget store mængder lerjord, som er blevet depo-neret på lossepladsen. Lerjordens tilste-deværelse gjorde det vanskeligt at få al gassen ledt ind i de etablerede biovinduer. 3. Muligheden for at fordele gassen jævnt til bio-vinduerne. Den tilstedeværende lerjord giver et komplekst gasstrømningsmøn-ster, som resulterer i såkaldte hot spots - områder af biovinduerne, hvor gas næsten uhindret undslipper fra.

Klintholm Deponi – anden-generations biocoversystemProjektet på Fakse losseplads gav som beskrevet ikke den ønskede reduktion i me-tanudslip, men gav til gengæld værdifulde erfaringer, som kan benyttes ved etablering af nye biocover-anlæg. Et nyt projekt blev i 2008 startet op i samarbejde mellem DTU, Rambøll og Klintholm I/S, som er et affalds-selskab på Sydfyn omfattende seks kommu-ner. Projektet blev financieret af Klintholm I/S med et bidrag fra Miljøstyrelsen/Energisty-relsens virksomhedsordning. Projektet havde

til formål at integrere et biocoveranlæg i slut-afdækningen, således at slutafdækningen fik et dobbelt formål: at håndtere både afstrøm-ningen af overfladevand og metanudslippet fra Klintholm Deponi’s etape 0. Projektet er i øvrigt beskrevet i detalje i Miljøstyrelsens Miljøprojekt-serie.

Etape 0 er den ældste del af Klintholm Deponi, og indeholder 485.000 m3 blandet affald (inklusiv 40-60 procent brændbart af-fald og 5-15 procent spildevandsslam) og har en højde på ca 16 meter (se Figur 1). Etapen er opfyldt i årene 1980-96 i en gammel kalk-grav nær Storebæltskysten. Etapen har ingen perkolatopsamlingssystem, og der er ikke installeret nogen form for gashåndteringssy-stem ( i 90’erne blev det overvejet at etablere gasudnyttelse, men planerne blev skrinlagt på grund af tekniske problemer med gas-ekstraktionen). Etapen blev efter opfyldning med affald benyttet som jorddepot, hvorfor de øverste tre-fire meter af etapen udgøres af lerjord. Skrænterne blev dog ikke påfyldt jord.

Projektet på etapen blev gennemført ef-ter det i projektet på Fakse losseplads udvik-lede koncept indeholdende følgende steps:1. Indledende karakterisering af

lossepladsen2. ”Baseline” kortlægning af metanudslip3. Afprøvning af biocovermaterialer i

laboratoriet4. Etablering af fuldskala biocoversystem5. Kortlægning af biocoversystemets evne

til at reducere metanudslippet

6. Analyse af de økonomiske forhold for biocoversystemet

I forbindelse med den indledende karakte-risering af etapen blev der udført forskellige beregninger af den forventede metanpro-duktion fra det deponerede affald. Sådanne beregninger er tilkyttet en del usikkerheder og afhænger af den benyttede gasprodukti-onsmodel. På basis af sammenligninger af forskellige gasproduktionsmodeller er den hollandsk udviklede ”Afvallzorg-model” anbefalet som den bedst egnede til danske affaldssammensætninger. Denne model estimerer gasdannelsen til omkring 240-310 tons metan om året for årene 2009-2010 svarende til en gennemsnitlig gasdannelse på cirka 30 kg metan/time.

Vurdering af eksisterende metanemission (”baseline study”)Indledningsvis blev der udført overflades-creeninger med en såkaldt FID-måler, som registrerer metanindholdet i luften umid-delbart over jordoverfladen. Screeningen viste forhøjet metanindhold i luften over skrænterne, hvilket indikerede, at gassen primært bevægede sig ud gennem siderne af deponiet, formentlig på grund af affaldets lagdelte struktur som følge af kompakterin-gen under deponeringen. Metanindholdet var ikke jævnt fordelt over skrænterne, men var tilknyttet flere områder med begrænset udstrækning (såkaldte ”hot spot”-områder). Efterfølgende målinger af gasemissionen fra

Figur 1: Klintholm I/S´s placering i Danmark samt den indbyrdes placering af komposteringsanlægget og etaperne 0, 1 og 2.

Figur 2: Forsøgsopstilling og billede af kolonneforsøget, som blev gennemført i laboratoriet for at estimere biocoverets metanreduktionsevne.


56

FORSyNING

hotspot-områderne, udført ved hjælp af an-vendelsen af fluxkamre, viste, at der var en stor rumlig variation i gasudslippet således, at målinger taget med meget kort indbyrdes afstand viste meget forskellig udslip. Un-dersøgelser i området omkring etape 0 viste også at en ukendt del af den dannede gas strømmede ud i de omkringliggende jordlag, hvor gassens metanindhold reduceres ved naturlig metanoksidation i jordlagene.

Til nærmere bestemmelse af den eksisterende metanemission fra deponiet blev der i april og august 2008 udført to totalmålinger i samarbejde med Chalmers University of Technology i Sverige. Der blev benyttet den såkaldte sporstoffortyn-dingsmetode. Her blev den gennemsnitlige metanemission fra hele Klintholm I/S (etape 0, etape 1/2 og komposteringsarealet) målt og forsøgt opdelt i bidrag fra de forskellige områder. På grund af den tætte beliggenhed var det ikke muligt at adskille bidragene fra etape 0 og etape 1. Deres samlede gennem-snitlige metanemissionen på 15,0 kg/time blev derfor i stedet opdelt ud fra forholdet imellem etapernes beregnede gasproduk-tioner. Metanemissionen fra etape 0 blev på baggrund heraf fastlagt til ca. 8,3 kg/time. Det skal bemærkes at dennne værdi er væsentlig lavere end den udfra modellen estimerede (se ovenover). Dette kan skyldes væsentlige usikkerheder i gasproduktions-modellen, som blev benyttet, samt at en del af metan allerede bliver oksideret i jordla-gene på skrænterne og i omgivelserne.

Test af materialer til opbygning af biovinduerKompost vurderes som et velegnet mate-riale til konstruktion af biovinduer, da det har en høj permeabilitet, høj vandtilbage-holdelsekapacitet, lav termisk ledningsevne, stor specifik overflade og ofte en høj mi-krobiologisk aktivitet. Samtidig producerer Klintholm I/S store mængder kompost, som kun vanskeligt kan omsættes til jordfor-bedringsformål. For at kunne udvælge den bedst egnede komposttype til opbygningen af biofiltrene blev metanoksidationspoten-tialet for en række forskellige typer af lokalt producerede kompost og kompostsammen-sætninger undersøgt i laboratoriet ved ud-førsel af batch- og kolonneforsøg (se Figur 2). På baggrund heraf valgte man at benytte en blanding af have-park kompost fra kom-

posteringsanlægget i Svendborg og køk-kenkompost fra Klintholm i forholdet 7/2 til biofiltrene. I kolonneforsøg blev blandingens metanoxidationsrate målt til ca. 96 g CH4/( m2 og døgn), hvilket er sammenligneligt med rater set i kolonneforsøg med kom-postmaterialer fra andre deponier (blandt andet Fakse Losseplads), hvor der sås rater mellem 45 og 120 g CH4/( m2 og døgn).

Dimensionering og etablering af biocoversystemetPå basis af de udførte totalmålinger af me-tanudslippet samt kompostblandingens evne til at oksidere metan blev den nødvendige areal af biofiltrene udregnet. Der blev indreg-net en sikkerhedsmargen, idet at det dimen-sionerende metanudslip blev sat til 10kg/time og tilsvarende kompostens metanok-sidationsevne til 50 g/(m2 og døgn), hvilket giver et nødvendigt areal på 4800 m2.

Anlægsarbejdet blev udført i perio-den april-september 2009. På baggrund af de indledende undersøgelser blev det besluttet, at der på skråningerne gravedes render fra fod til top med punktvis kontakt til affaldet. Disse drænrender er ført op ad skråningerne og ind under biovinduerne (se Figur 3). Renderne er udgravet med en ind-byrdes afstand på ca. 15 m. På denne måde opsamles gassen langs skråningerne og ledes op under biovinduerne, der er placeret ved skråningernes top. Biovinduerne er 10 m brede og udgør et samlet areal på ca. 4.800 m2 - jf dimensioneringen – se figur 4. I bunden er der udlagt 0,3 m groft nedknust betonmateriale (gasfordelingslag) og her-over 0,7 m kompost. Under biofiltrene er der gravet en langsgående 0,8 m bred rende, der har fuld kontakt til affaldet. For at der kan udtages gasprøver fra forskellige om-råder, er biovinduerne opdelt i ni sektioner. Mellem sektionerne er både dræn og dræn-render afbrudt (kan ses på figur 3). Figur 4 viser to flyfoto af etape 0 – ét før etablerin-gen af biocoversystemet og ét efter.

Monitering af biocoversystemets funktionNogle uger efter at biocoversystemet var færdiganlagt blev et intensivt moniterings-program igangsat. Overfladerne af skrænter, biofiltre og den oprindelige jordoverflade blev screenet med FID-måler. Screeninger-ne viste at der kun sås forhøjede metanind-

hold i luften over fire af de ni installerede biofiltre. De forhøjede koncentrationer fandtes primært i overgangen mellem biofiltrene og skrænten. Dette kunne tyde på at biofiltrene ikke havde en ensartet belastning af gas – områderne tæt på hvor gasopsamlingsrørene blev ført ind under biofiltrene havde en højere belastning, som resulterede i at metanen ikke blev fuld-stændig oksideret i kompostlaget og derfor undslap kompostoverfladen. Målinger af gassammensætningen i gasfordelingslaget under de ni biofiltre var også meget uens med de højeste metanindhold netop i de fire biofiltre hvor de observeredes hot spots langs toppen af skrænten. Tilstedeværel-sen af de nævnte hot spots afslørede sig ligeledes ved en mangel på vegetation i disse områder – i modsætning til resten af biofilterarealet, som var dækket af kraftig vegetation (se Figur 6).

Totalmålinger gennemført efter etab-leringen af biocoversystemet ved brug af den samme sporstoffortyndingsmetode som beskrevet ovenover, viste en væsent-lig reduktion i metanudslippet fra etapen svarende til en estimeret reduktion i udslip-pet på 80-90 procent - eller til et udslip på omkring 1,2 kg/time. De erkendte hot spots langs toppen af skrænterne gav som nævnt et vist udslip – men ikke mere end at der overordnet blev opnået en tilfredstillende reduktion i etapens metanudslip.

Det benyttede biocoversystem med mere gennemgående gasopsamling langs skrænterne – hvor metanudslippet oprinde-ligt var lokaliseret, viste sig således mere ro-bust end de på Fakse Losseplads benyttede biovindue-koncept. Om det oprindelige udviklede biovindue-koncept – som benyt-tet på Fakse Losseplads vil være effektivt på andre lossepladser med mere enkle gasstrømningsmønstre - kan på nuværende tidspunkt ikke siges.

Oprindeligt var det planlagt at gen-nemføre totalmålinger i vinteren 2009-2010, hvor de lave temperaturer kan påvirke den mikrobielle metanoksidation i negativ ret-ning resulterende i forhøjede metanudslip i vinterhalvåret. På grund af den hårde vinter med megen sne og primært østlig vind kun-ne de planlagte totalmålinger ikke gennem-føres. Målinger af metanudslip i udvalgte punkter ved hjælp af fluxkammer-metoden (se box 1) over perioden november 2009 –


57

FORSyNING

marts 2010 viste kun målbare metanudslip i enkelte punkter. Der forventes derfor ikke at have været væsentligt højere metanudslip fra etapen end de målte forårs/sommer-værdier. Dette understøttes af kontinuerte målinger af temperaturen i flere dybder af komposten. I to lokaliteter blev der instal-leret temperatur- og vandindholdsprober tilkoblet dataloggere som i perioden no-vember 2009 – juni 2010 opsamlede måle-værdier. Ganske overraskende fandtes der gennemgående høje temperaturer i kom-posten selv i perioder med lufttemperaturer fra 0 til minus 10 grader celcius. For begge lokaliteter kunne observeres stigende tem-peratur med dybden. Det ene sted lå tem-peraturen i de dybe kompostlag (40-70 cm) ret stabilt omkring 25-30° C i det meste af moniteringsperioden, mens den det andet sted lå omkring 10-15° C. Gennemførte me-tanoksidationsforsøg med komposten under de nævnte temperaturer viste væsentlige metanoksidationsrater, som forventes at være årsagen til de lave metanudslip ob-serveret i fluxkamrene – også om vinteren.

Disse observationer blev senere bekræftiget af totalmålinger gennemført i vinteren 2011-2012. Totalmålinger blev udført i december 2011 og januar 2012 og viste emissioner af samme størrelse som målt tidligere i forårs/sommerperioden (der måltes en emission fra etape 0 på 0,9-1,3 kg/time). Dette er et meget ”opløftende” resultat, da biocover-teknologien har været kritiseret for at have lave virkningsgrader om vinteren under tempererede forhold. Dette var ikke tilfældet på Klintholm Deponi.

Analyse af de økonomiske forhold for biocoversystemetDe samlede omkostninger til etableringen af biocoveret på Klintholm Deponi, etape 0 beløber sig til 3.120.000/2.380.000 DKK inc./excl. udgifter til det opfølgende monite-ringsarbejde. Biocoveret forventes i den 30-årige efterbehandlingsperiode at medfø-re en reduktion i metanemissionen fra etape 0 svarende til 23.000 tons CO2-ækvivalen-ter. Sammenholdes den opnåede reduk-tion med omkostningerne til etablering af

biocover og monitering, kan ”skyggeprisen” for CO2-reduktion, over de 30 år hvor der forventes en registrerbar metanemission, estimeres til 134 og 102 DKK per ton redu-ceret CO2-ækvivalent inc./excl. udgifter til det opfølgende moniteringsarbejde. Dette er en relativ lav pris for CO2-reduktion i forhold til andre teknologier benyttet i det danske samfund.

Afslutningsvist må det konkluderes at biocoversystemet på Klintholm Deponi har været en effektiv og relativ omkostningsef-fektiv teknologi til reduktion af drivhusga-semissioner, og har potentiale for benyttelse på en lang række ældre danske lossepladser og nyere affaldsdeponeringsanlæg. For at opnå en effektiv løsning er det dog meget vigtigt med indgående undersøgelser af det lokale gasudsivningsmønstre, ligesom at dokumentationen af den opnåede reduktion i drivhusgasudslip kræver brug af metoder til måling af den totale emission – før og efter etableringen af biocoversystemet. Her har den såkaldte sporstoffortyndingsmetode vist sig yderst brugbar.

Figur 3: Snit gennem Klintholm Deponi – etape 0 visende hvorledes gasopsam-lingsrenderne og biofiltrene er placeret.

Figur 4: Planbillede af hele biocoversystemet med gasopsamlingsrender og de ni biofiltre.

Figur 5: Billede af et område uden vegetation på et af biofiltrene.

Figur 6

Resultater


58

FORSyNING

I 2010 blev der hver måned analyseret for bakteriologiske forurenin-ger ved afgang fra vandværkerne i Odense Kommune (se artikel i Teknik & Miljø maj 2011, kan ses på ktc.dk). Odense Kommune og vandværkerne besluttede at følge op på 2010-projektet for at afklare sammenhængen mellem bakteriologiske forureninger og regnvejr-sperioder. Denne opfølgning skete ved at foretage bakteriologiske

analyser ved afgang fra alle vandværker efter tre regnvejrs- og tre tørvejrsperioder (prøverne blev udtaget samme dag på alle vand-værker), og sammenholde resultaterne. I perioder med frostvejr blev der ikke udtaget prøver.

Af | Richard Jensen, Biolog og kemiker, Odense Kommune

Utætte rentvandsbeholdere afsløret efter regn

Regnfaldet på 8 af DMIs prøvetagningsstationer i Odense Kom-mune i forbindelse med prøvetagningerne ses af figur 1:

Figur 1. Prøvetagningstidspunkt efter kraftigt regnfald er markeret med blå pile og prøvetagningstidspunkt efter tørvejrsperioder er markeret med grønne pile

Overskridelser af drikkevandsbekendtgørelsens bakteriologiske krav-værdier efter hhv. regnvejrs- og tørvejrsperioderne fremgår af figur 2:

Figur 2. Overskridelser af bakteriologiske kravværdier efter hhv. regnvejrsperioder (blå baggrund) og tørvejrsperioder (grøn baggrund). *(Rentvandsbeholder renset 14 dage før).

Samlet var der 12 bakteriologiske overskridelser af kravværdierne ved afgang fra vandværkerne efter regnvejrsperioderne, mens der ikke var overskridelser af kravværdierne efter tørvejrsperioderne (bortset fra et tilfælde, som kan forklares). Der ses en tæt sammenhæng mellem bakteriologiske overskridelser ved afgang fra vandværket og regnvejrsperioder.

For at se om man kan finde en tilsvarende sammenhæng mellem bakterio-logiske overskridelser ved afgang fra vandværket i projektet fra 2010 sam-menholdt med de enkelte måneders middelregnfald (selv om prøverne på de enkelte vandværker ikke blev udtaget samtidigt i dette projekt). Resultatet ses af figur 2, og understøtter sammenhængen mellem regnfald og bakteriologiske overskridelser.

Odense Kommune og dens vandværker har i en række undersøgelser afklaret sammenhængen mellem bakteriologiske forureninger og regnvejrsperioder. Erfaringerne peger på utætte rentvandsbeholdere som den hyppigste årsag til bakteriologiske forureninger.

Frederikshavn

Køge

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

klima

laR. Separatkloakering. Faskine.

Skønne ord for fagfolk, men helt

uforståelige for hr. Jensen.

Tankegang kan hjælpe med at

beskrive løsningerne i ord og

billeder, så husejeren føler sig

tryg. Ring efter eksempler og

få besøg.

er du til

lar?

januar_2013.indd 1 18-12-2012 12:16:07

Figur 3. Sammenhæng mellem nedbør i de enkelte måneder og antallet af bakteriologiske forureninger de enkelte måneder. Prøvetagning på de enkelte vandværker er foretaget uafhængigt af hinanden og uafhængigt af evt. regnfald

KonklusionRegnvejrsbetingede fund af bakteriologiske overskridelser ved afgang fra et vandværk kan i princippet stamme fra både utætheder ved indvindingsboringerne, rørføringerne, vandværksbygningen og rentvandsbeholderen. Erfaringerne fra de to projekter i Odense Kommune peger på utætte rentvandsbeholdere som den hyppigste årsag til bakteriologiske forureninger. Over halvdelen af de bakteriologiske overskridelser fundet i de to projekter kunne direkte vises/sandsynliggøres at stamme fra utætheder i rentvandsbeholderen.

Det er derfor oplagt, at der udføres omhyggelig kildesporing ved fund af nogle få coli-forme bakterier, og at rentvandsbeholdere inspiceres jævnligt. Hvis utætheder skal findes tidligt, skal prøverne udtages efter kraftige regnfald.

Sådan kan rentvandsbeholderen se ud ved fund af nogle få coliforme bakterier:”Symptomerne” ved fund af de utætte rentvandsbeholdere var fund af nogle få coli-

forme bakterier i drikkevandsprøver taget ved afgang fra vandværket. Eksempler på så-danne utætheder ses af figur 4, 5 og 6. Sådanne utætheder kan ikke findes ved kommunens tekniske tilsyn, da det ikke er muligt at inspicere en rentvandsbeholder på indersiden eller frigrave den under tilsynet.

Figur 4. Efter fund af 1-2 coliforme bakterier efter regnperioder og ingen efter tørvejrsperioder, blev rentvandsbeholderen frigravet, og en dårlig betonstøbning af den ene side afslørede utætheder ½ meter under terræn, hvor vandet løb ud (og ind - specielt ved sænkning af vandstand i beholderen)

Figur 5. Revne i stendækket betondæk på rentvandsbe-holder med sporadiske fund af 1-2 coliforme bakterier pr. 100 mL efter regnperioder og ingen efter tørvejrsperioder

Figur 6. Indtrængning af vand ved inddækning med for lille overlap og dårligt svejste samlinger. 1-3 coli-forme bakterier pr. 100 mL efter regnperioder og ingen efter tørvejrsperioder


60

FORSyNING

Hvert år føres der millioner af liter afløbsvand ud i naturen. På alle mulige steder bliver vandet, der er en del af vore vigtigste livskilder forurenet. Først på et sent tidspunkt fastslår vi, at vi dermed har påført menneskeheden en stor fare. Kvalitetskravene til udlednings-vandet og dermed til rensningsanlæggene bliver stadigt højere for at kunne holdes inden for de fastsatte rammer og bestemmelser inden for miljølovgivningen.

Uden apparater og/eller anlæg lykkes det ikke at rense afløbsvan-det på en sådan måde, at kvaliteten af vandet, der løber ud i kloakken eller i det åbne vand, er egnet til direkte udledning. Selvrensningsef-fekten er, selv om den er af betragtelig størrelse, ikke tilstrækkelig.

Da der findes adskillige vandforureningsmuligheder, er det klart, at det anvendte apparatur må afstemmes i overensstemmelse med forureningens art. Vi opdeler forureningen i blandt andet svømmen-de og til bunds synkende stoffer.

Til den første gruppe hører blandt andet fedt, olie og benzin, mens den anden gruppe for eksempel består af sand, visse spisere-ster og af stivelse.

Til fjernelse af såvel svømmende som bundfældelige stoffer blev de såkaldte gravitationsudskillere udviklet. Da begge slags forure-ning ofte forekommer samtidig, blev de første udskillere fremstillet så de bundfældige stoffer var i bunden af udskilleren. Man fandt hurtigt ud af, at det måske ikke var så god en løsning, da det var svært at komme af med de to fragmenter, slam og olie/fedtvæske, der helst skulle håndteres hver for sig. Der var samtidig en stor ri-siko for at der ville ske en sammenblanding af de flydende stoffer og de bundfældige stoffer, så renseeffekten var ikke som forventet, men kontrollen var nok heller ikke den bedste.

Man begyndte så at koble et slamfang foran en udskiller for flydende forurening. Denne kombination fjerner således både svøm-mende og tilbundssynkende stoffer fra afløbsvandet. Afløbsvand, der indeholder sådanne stoffer, kan nemlig let føre til en forstoppel-se af kloaksystemet, med alle de deraf ubehagelige følger. Desuden består der eksplosionsfare, hvis afledningsvandet indeholder benzin og/eller andre letfordampelige stoffer. Der er altså tilstrækkelig mange gode grunde til, at man bør indbygge en udskiller, der er afstemt efter forureningens art.

Da de stoffer, der har lettere vægtfylde, flyder ovenpå dem med en højere vægtfylde, og stoffer med den højere vægtfylde derfor har tilbøjelighed til at bundfælde sig og sætte sig fast, må udskilleren fremstilles i en form, der svarer til disse forhold. I princippet består udskilleren af et bassin, der er forsynet med indløb og udløb samt to neddykkede vægge. Rummet mellem de forsænkede vægge dimen-sioneres således, at for eksempel en let flydende væske får tilstræk-kelig tid til at stige op til overfladen. Den anden forsænkede væg sørger for, at det udskilte stof bliver tilbageholdt i udskilleren.

Afhængig af kapacitet, anvendelse og forarbejdningsmulighed kan der leveres udskillere i støbejern, korrosionsbestandig stål, plast, hårdt polyethylene og beton.

Før midt i 70erne havde Danmark ikke nogle egentlige regler for dimensionering, fremstilling og afprøvning af udskillere, på ligefod med andre europæiske lande. Først da man i 1974 kom med egentlige miljøregler, kom der fokus på reglerne for dimensionering. Her valgte man så at følge de tyske DIN normer. Disse normer accepterede man i øvrigt generelt i Europa.

For udskillelse af lette stoffer måtte man skelne mellem to arter, nemlig på den ene side mellem olier fra planter og dyr samt dyrisk fedt. Her kunne man finde regler i DIN 4040 og 4041, og på den anden side mellem letflydende væsker såsom benzin, smøreolie og lign. Her kunne man finde reglerne i DIN 1999. Baggrunden for disse normsæt er en række eksplosionsulykker i tyske kloaksystemer, og DIN 1999 er specielt rettet mod reduktion af udledningen af let udskillelige olier.

Disse DIN normer er løbende blevet reviderede, og Danmark har fulgt med op gennem årene, med disse regelsæt i bagagen. DIN normernes regelsæt kom med i SBI anvisningerne (SBI-anvisning 96, 1. udgave1974), der blev lavet som støtte til DIF’s normer afløbsinstal-lationer, DS 432 1. udgave 1974).

I perioden op til 2002 har man i det europæiske samarbejde, som Danmark jo er en del af, arbejdet på et europæisk regelsæt, til erstat-ning for normer og regler for olie/benzin og fedt, og i 2002 kom så de første EU standarder for udskillere. Her blev DIN 1999 erstattet af EN 858 for olie/benzin og DIN 4040 blev erstattet af EN 1825 for fedt. Her er det tydeligt, at man har implementeret de tyske DIN normer i disse EN standarder, hvilket også må siges at være helt naturligt, da disse regelsæt har virket i alle årerne.

Af | Lars Konradsen, teknisk seniorkonsulent

Hvert år føres der millioner af liter afløbsvand ud i naturen. Smarte tekniske løsninger er nødvendige for at rense afløbsvandet, så det kan leve op til kravene i miljølovgivningen. Her har de såkaldte udskillere traditionelt spillet en væsentlig rolle. Teknisk seniorkonsulent, Lars Konradsen, giver her en historisk gennemgang af udskillernes udvikling i Danmark.

Historisk tilbageblik på udskillernes udvikling

61

Historik om Coalescens i DanmarkFørst i 80erne blev der eksperimenteret med metoder til rensning af spildevand med olie, hvor olien var svær at separere, da olien var indblandet i vandfasen, det vil sige emulgeret med vandet. Dette blev aktuelt, da der samtidig kom skærpede krav til udløbskvaliteten af hensyn til recipienterne.

I Tyskland, som jo var før Danmark vedrørende udskiller-teknik, havde man foretaget forsøg med materialer, der kunne ”filtrere” olie i vandet. Her opdagede man, at stenuld var et egnet materiale, da van-det kunne passere gennem materialet, og på grund af de tætte fibre der var i stenulden, kunne eventuelle meget små oliepartikler sætte sig på fibertrådene. Da olien jo stadig havde en massefylde, der var mindre en vandet, så opdagede man, at disse små partikler, i deres opdrift, langsomt steg mod overfladen. Under denne opdrift, gen-nem de tætte fibre, mødte de andre små oliepartikler, som så kunne flyde sammen, og derved skabe en større oliepartikel, der hurtigere steg mod overfladen. Heraf begrebet at Coalesere, som betyder at sammensmelte.

Desværre var denne form for coalescens materiale et drift-tungt materiale, da det hurtigt blokkede til, og derfor ingen effekt havde, og det skulle skiftes ofte. Op gennem årerne kom der andre former for coalescens materialer. I Frankrig og Tyskland fandt man på at lave filter-måtter af et plastmateriale, der kunne indsættes i en form for kassetter - de lignede store svampe. Disse kassetter kunne også være drift tunge, da de også skulle serviceres ofte, men de kunne skylles med vand. Dog skulle de tages op for denne rengøring. Udviklingen med plastmaterialet forsatte, og man konstaterede, at plast-arten PP (PolyPropylen) havde den egenskab, at det kunne ”suge” disse meget små oliepartikler til sig, men ikke holde dem fast, så effekten var, at de kravlede op gennem materialet og smeltede sammen med andre små oliepartikler, der sikrede en god opdrift.

Denne erfaring skabte en udvikling af forskellige former for coale-scens-elementer, der var lettere at rengøre. I dag bruger man lameller og kubelignende elementer, der kan blive siddende i udskilleren og serviceres insitu. Problemet med dette materiale er, at det er skrøbe-ligt og kun må skylles med normal vandtryk, aldrig en højtryksrenser.

Man bør rådføre sig med producenterne og få deres anvisning til servicering af udskilleranlæg med coalescens-elementer. Disse anvisninger skal altid følges af de, der servicerer anlæggene.

I den nye gældende Danske afløbsnorm DS 432:2009 står der:

Punkt 4.4.3.2 DimensioneringBenzin- og olieudskillere dimensioneres efter DS/EN 858-2

Punkt 4.4.3.3 Dimensionering

Fedtudskillere dimensioneres efter DS/EN 1825-2

På grundlag af disse standarder kan man i de fleste tilfælde fastsætte den nødvendige kapacitet. Man må imidlertid tage med i betragtning, at disse standarders nævnte anvendelse er baseret på normale situationer. Der anbefales, at man altid søger teknisk bistand hos udskiller-leverandøren, hvor man må formode, at dennes tekniske viden gives under produktansvar, således at de danske miljøregler overhol-des i den givne situation, før man vælger udskillertype. Dette bør altid ske i samarbejde med myndighe-dernes tekniske forvaltninger, rådgivende ingeniører, arkitekter, installatører og bygherre for at opfylde både ønsker og muligheder og sikre, at andre aspekter bliver gennemgået. For ud over den ønskede kapacitet kan byggemæssige forskrifter og andre bestemmelser også være vigtige faktorer.

LK/02072012


62

KORT NyT

Torben Mølgaard, Plan & Miljøchef Struer Kommune

Lars Gullev, Direktør VEKS

Martin Petersen, Fagleder Ringkøbing-Skjern Kommune

Jørgen Chris Madsen, Chef, AffaldGenbrug Vejle Kommune

Lars Peter Salhøj, Chef for Sekretariat, Plan & Klima Randers Kommune

Kim Dahlstrøm, Afdelingschef, Miljø & Byggesag Roskilde Kommune

Lars Hansen, Servicedirektør Slagelse Kommune

KTC byder velkommen til 7 nye medlemmer:

Den 46-årige Marianne Spang Bech, centerchef for Center for Teknik og Miljø i Faxe Kommune, er udpeget som ny formand for KTC’s faggruppe for Ledelse, Kompetence & Organisation.

Som nyuddannet miljøtekniker blev hun ansat i Rød-ovre Kommune, hvor hun avancerede fra tekniker til mel-lemleder og senere til miljøchef i 2003. Efter 18 år i Rødovre Kommune fik hun lyst til nye udfordringer og blev natur- og miljøchef i Lejre Kommune.

I 2011 fik Marianne Spang Bech stillingen som myndig-hedschef i Teknik & Miljø i Faxe Kommune, hvor hun senere samme år blev valgt som en af ti centerchefer i forbindelse med ny organisation og centerstruktur.

Sideløbende med sin karriere har Marianne Spang Bech videreuddannet sig blandt andet inden for ledel-sesområdet. I 2011 færdiggjorde hun diplomuddannelsen i Ledelse på University College Sjælland, og derudover har hun blandt andet en grunduddannelse i Ledelse fra Center for Offentlig Kompetenceudvikling samt LEAN- og coachinguddannelse.

Marianne Spang Bech skal fremover stå i spidsen for KTC’s faggruppe for Ledelse, Kompetence & Organisation.

Ny formand for KTC’s ledelsesfaggruppe

Lars Mørk ny direktør i HillerødLars Mørk bliver den nye direktør for økonomi og teknik i Hillerød Kommune. Han kommer fra en stilling som teknisk direktør i Ringsted. Lars Mørk, der tidligere har været formand for KTC’s Kreds Sjælland, tiltræder den nye stilling 1. februar. Direktørstillingen i Hillerød blev ledig, efter at Rasmus Bjer-regaard blev kommunaldirektør i Furesø.

Stig Werner Isaksen ny direktør i AabenraaStig Werner Isaksen bliver fra 1. februar direktør for Kultur, Miljø & Erhverv i Aabenraa Kommune. Det er en ny forvaltning, som lægger den nuværende Teknik- og Miljøforvaltning sam-men med Kultur, Fritid og Erhverv. Stig Werner Isaksen kom-mer fra en stilling som vicedirektør og områdechef i Kolding Kommune.

KTC Hovedstaden får ny kredsformand

Søren Johnsen, direktør i Brøndby Kommune, er ny kredsformand i KTC Hovedstaden.

Søren Johnsen erstatter chef for By og Miljø Birgitte Dyrvig Carlsson, Hillerød Kommune, der er fratrådt sin stilling og dermed også kredsformandsposten. Næstformand i KTC Hovedstaden er fortsat Philip Hartmann, teknisk direktør i Gladsaxe Kommune. Michel van der Linden, direktør i Gribskov Kommune, indtræder som medlem i kredsbestyrelsen, og Allan Carstensen, chef for Teknik- og Miljøområdet i Rudersdal Kommune, er kasserer og suppleant.

63

Leverandør til teknisk forvaltning

Teknik & Miljø / Januar 2013LEVERANDØRER

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/SEffektive og gennemtænkte forretningsløs-ninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og pri-vate virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM.Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Geokon A/S T. 3672 3011 • E-mail: [email protected] Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøpor-talen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-BruunT 7227 0000W www.bechbruun.com/offentligvirksomhedJuridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, [email protected]

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & PartnereAmaliegade 10 • 1256 København KT. 3314 3536www.mazanti.dkKontakt: Advokat Birgitte Refn [email protected] Direkte t. 3319 3755

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • [email protected] .dk

BYGGEMATERIALER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 [email protected] .dk

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE

Grontmij A/S Rådgivende ingeniørerT. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 [email protected] .dk

BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA A/SFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN·AGRAF

AFFALDSBEHANDLING

SWS - Special Waste System A/SHerthadalvej 4A • DK 4840 Nørre AlslevT. 5440 0212 • [email protected] • www.sws.dkBehandling og forbrænding af farligt affaldMiljørigtig og ansvarlig affaldshåndteringEmballage, rådgivning, totalløsning

AFLØBSREGULERING

MOSBAEK A/SVærkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ

ALECTIA A/S Danmarks største arbejdsmiljørådgiver. T. 8819 1000 • www.alectia.com

Orbicon A/SRådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • [email protected] .dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: [email protected] • www.cowi.dk


ENERGIBESPARELSER


FACILITY MANAGEMENT

MainManager En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management ikommuner og regioner. Kontakt: [email protected]

FORSYNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORD


FORURENINGS-UNDERSØGELSER

COWI A/SCOWI Kongens Lyngby T. 4597 2211COWI Ringsted T. 4597 1900COWI Odense T. 6311 4900COWI Vejle T. 7642 6400COWI Århus T. 8739 6600COWI Aalborg T. 9936 7700www.cowi.dk


NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

64




FUGTSKADER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • [email protected] .dk

GADE- OG PARKINVENTAR

VEKSØ A/SNordensvej 2 • 7000 FredericiaT. 7921 220 • F. 7921 [email protected], belysning, cyklisme

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/SKaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk


COWI A/SSjælland, kontakt: [email protected], kontakt: [email protected], kontakt: [email protected]

GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS

Geodata DanmarkGeodatacentret I/SEnergivej 3 • 4180 SorøGIS Danmark A/SBirkemosevej 7 • 6000 Kolding T. 5786 0400E-mail: [email protected] • www.geodata.dkWebGIS applikationer, kort på Internettet,GIS-fagapplikationer, datakonvertering,Borgerhenvendelse, affaldsadministration

HAVNEBYGNING OG– VEDLIGEHOLDELSE

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C.T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: [email protected] • www.cowi.dk


Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/SEdwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/SStrandvejen 18 • 9000 Aalborg.T. 9813 4655 • F. 9811 5626.E-mail: [email protected] www.nellemannsurvey.comOpmåling og kortlægning af havne-bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.


Intergraph Danmark A/SGIS & Ledningsregistrering+45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Orbicon A/SLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus T. 8738 6166.Roskilde T. 4630 0310.

LIFA A/SFind os på www.lifa.dkunder LIFA-GIS IT

GRØNNE OMRÅDER– VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApSSlangerupvej 16 • 3540 Lynge. T. 4818 7350 • F. 4818 8177.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spag-num - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Dækbark fra KoldStærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold A/S.Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.


Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] indenfor Kystsikring og strandfodring

®

IDRÆTSANLÆG

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under ”Rådgivning” ellerwww.orbicon.dk

INDEKLIMA-UNDERSØGELSER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 [email protected] .dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATIONOG DESIGN

LIFA A/SFind os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationT. 3832 2222.E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang asHos os kan du købeVanebrydende visuel kommunikationom teknik og forsyning.Se: www.tankegang.dk

65



KORTFREMSTILLING

LIFA A/SFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

KYSTBESKYTTELSE OGOVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/Swww.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211Kontaktperson: Christian Helledie ([email protected])Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600Kontaktperson: Thomas Gierlevsen ([email protected])

Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LEDNINGSRENOVERING

NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.T. 3910 3910 • E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUGTMÅLINGER

FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkLugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering s-arbejde. Rådgivning om anvendelse afrensningsteknologier til lugtreduktion.

MILJØMÅLING


PLANLÆGNING

LIFA A/SFind os på www.lifa.dk

Nellemann & Bjørnkjær I/SStrandvejen 18 • 9000 AalborgT. 9813 4655 • F. 9811 5626E-mail. [email protected]ægning,Kommuneplanlægning,VVM, Visualiseringer mv.

PUMPER

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

REVISION

BDOrevision, regnskab og økonomisk rådgivningPapirfabrikken 34 • 8600 SilkeborgT. +45 8922 3000E-mail: [email protected]

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostr up.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Vandmand A/SAdelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk


FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkMålinger og beregninger udføres inden foremissioner, udeluft og arbejdsmiljø.QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK.Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODSTitangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.E-mail: [email protected] • www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ



NEDRIVNING

Preben Hockerup A/SFinlandsgade 15 • 4690 HaslevT. 5641 3089 E-mail: [email protected] Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbryd-ningsrelaterede opgaver over hele landet.

NEDSIVNING

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected]

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostrup.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected] opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings-renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø. T. 8819 1000 • www.alectia.com

COWI A/S, Parallelvej 2 • 2800 kongens LyngbyT. 4597 2211 • F. 4597 2212.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dynatest Denmark A/SNaverland 32 • 2600 GlostrupT. 7025 3355 • F. 7025 3356E-mail: [email protected] www.dynatest.dkMåling af. Bæreevne, jævnhed, spor køring, lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

66




LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.

NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/SÅrhus T. 8699 3799Ballerup T. 4420 9834www.norconsult.dk

Orbicon A/S Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636Odense T. 6615 4640Roskilde T. 4630 0310Viborg T. 8728 1100Aalborg T. 9930 1200Aarhus T. 8738 6166www.orbicon.dk

Rambøll A/SRambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

EnviDan Water A/SRådgivende ingeniørerT: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

SPILDEVANDS-AFLEDNING


RIA WATECH ASProagria Group • Aggershusvej 75450 Otterup • Tel. 64 82 40 [email protected]@proagria.dkwww.ria-watech.dk • www.proagria.dkAfspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler,overfaldspjæld, spuleklapper.

Uponor A/S, Uponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: T. 8680 6344Kastrup: T. 3250 7944Aalborg: T. 9811 6344Århus: T. 8680 6344www.envidan.dk


Norconsult Danmark A/SFind os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk


PURAC/NCCTuborg Havnevej 15 • 2900 HellerupT. 3910 3910 • F. 3910 3920E-mail [email protected]/da/Byggeri/MiljoanlagUdførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: [email protected] afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner. Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

Kommunekemi a/sLindholmvej 3 • DK-5800 NyborgT. 6331 7100 • [email protected] spild til sund fornuft. Vi vil omdanne spildevandsslam til biobrændsel samt fosfor til landsbrugs- og industriformål. Kontakt os for en nærmere dialog.

Miljøservice A/SÅdalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010.E-mail: [email protected] og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.Rådgivning og entreprise.Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/SLillehøjvej 15 • 8600 SilkeborgT. 8682 1211 • www.hvidtved.dkProduktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Jylland og på Sjælland og Fyn.

PURUS asFarumgydevej 71 • 3520 FarumT. 4616 1919 • F. 4616 1910E-mail: [email protected] • www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

SPRINGVAND OGBASSINER

Fokdal Springvand A/ST. 5944 0565Østerled 28 • 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE


PileByg a/sStøjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODSAkustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

FokdalSpringvand

®

67



SVØMMEBADE

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • [email protected] .dk

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/SEremitageparken 341 • 2800 Lyngby.T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING



Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

VEJUDSTYR


VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/SFabriksparken 40 • 2600 GlostrupT. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 [email protected] • ww.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved-ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lemminkäinen A/S Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 [email protected] • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræs-ning af asfalt og beton.

Pankas A/SRundforbivej 34 • 2950 Vedbæ[email protected] • www.pankas.dkT. 4565 0300 • F. 4565 0330Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

Er det svært at skabe dialogen?

Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder2555 2826 | 7228 2804 | [email protected]

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

Sortemosevej 193450 Allerød www.niras.dk

Rev.:

Dato:

Udarb.:

Kontrol:

SagsNr.:

a

10-05-2012

MLJ/RBT

LYN

208106

Mjølnerparken

Bilag 04b

Terrænscreening 0,1 ækvidistance.Gård 2. Blok 4-7. Nr. 20-44.1:500

0 25,00

metres

Legende:

RisikovurderingMindre risikoModerat risikoStor risiko

Problempunkt

Afløb

Facade medrisko foropstuvning afoverfladevand

Kældervindue

Afløb

Kældernedgang

Dør

Udluftning

Revne

Brønd

LedningMjølnerparken

Ledning KE

Bygning

Lavere kældergulv

Terrænkoter(m DVR90)

6.7 - 6.8

6.8 - 6.9

6.9 - 7

7 - 7.1

7.1 - 7.2

7.2 - 7.3

7.3 - 7.4

7.4 - 7.5

7.5 - 7.6

7.6 - 7.7

7.7 - 7.8

7.8 - 7.9

7.9 - 8

8 - 8.1

8.1 - 8.2

8.2 - 8.3

8.3 - 8.4

8.4 - 8.5

8.5 - 8.6

8.6 - 8.7

Henrik LynghusMarkedschef Klimatilpasning, Vand & Natur T: 2019 8777E: [email protected]

Dorthe Pinholt HansenTeam- og markedschefKlimatilpasning T: 8732 3216E: [email protected]

René Bruus ThomsenSeniorkonsulent KlimatilpasningT: 4810 4224E: [email protected] NIRAS A/S www.niras.dk

Tusindvis af ejendomme og erhvervsområder er i risiko for oversvømmelse med store omkostninger til følge. Skybruddet over København 2011 kostede over 6 mia. kr., og skaderne fra skybruddene i 2012 over Svendborg, Århus mv. er endnu ikke opgjort. Det har vi ikke råd til som samfund.

Vores erfaringer indikerer, at det er billigere at forebygge, og at de værste skader kan forebygges gennem målrettet indsats. Men hvor skal man sætte ind og med hvilke løsninger?

Vi analyserer lokalområdet baseret på Danmarks mest nøjagtige oversvømmelseskort og giver jer et overblik over udfordringerne ved netop jeres ejendom. Vi hjælper også med udbedringsforslag og vurderer gerne sammen med jer, hvilke løsninger der ud fra jeres situation skal prioriteres højest. Med en grundig risikokortlægning kan I sætte ind, hvor det skaber størst værdi og derved spare penge – både til indsats og forebyggelse.

Ved I, hVor skaden sker? og hVor det bedst kan betale sIg at sætte Ind?

210x240_Teknik_Miljø_VAFO_01_2013.indd 1 07-01-2013 10:51:44

teknik & miljø 2013 januar

Documents