teknik & miljø december 2007

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE DECEMBER 2007 • NR. 12

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Skovcertificeringog bærerdygtigudvikling!

Dansk miljø-ekspertise tilNepal!

Deadline:

Udvalgsformand

blogger om rent vand!

Job i tekniskforvaltning -

YES!

Druknede i valgkamp:

Vandcamp 07 skriver vandets grundlov!

VVaannddffoorruurreenniinngg ii KKøøggee

Borgmester Marie Stærke fik ilddåb!

Odense Havn - vellykket partnering!

2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Dit vand – dit valg!

Sundt vand er desværre ikke længere en selvfølge. Nye betingelser og krav kræver nye helhedsoriente-rede løsninger for hele vandkredsløbet.

Vandets grundlov§ 1. Vand skal fremme livskvalitet og sundhed ...Se mere på www.vandcamp.dk

Tal helhedsløsninger med Grontmij | Carl Bro. Se mere på www.grontmij-carlbro.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Igennem ild og vand!Forløbet af vandforureningssagen i Køge har givet anledning til selvransagelse og gode

erfaringer til arbejdsdelingen mellem embedsmænd og politikere. Borgmester Marie

Stærke og bestyrelsesformand Lene Andersen gør status og ser tilbage på et forløb,

hvor de blev kastet ud i den store udfordring: Begge tiltrådte deres poster den samme

uge, hvor forureningen blev konstateret. Sagen er også et billede på, at arbejdsdelingen

mellem en kommunalbestyrelse og bestyrelsen for et kommunalt selskab skal være

klar, når det for alvor bryder løs. Læs interview med de to stærke kvinder fra Køge.

Læs også om hvordan det hele ser ud fra embedsmandens stol – hvor er grænsen

mellem teknik og politik! Interview med teknisk direktør Jes Møller. Læs fra side 18

Dansk miljøbistand skal forbedre luften i KathmanduReduktion af luftforureningen i Kathmandu, Nepal, er dyr. Derfor foretages der omfattende målinger af foru-

reningen – med dansk støtte og ekspertise. Siden 1999 har Danida assisteret Nepals miljøministerium med

at igangsætte aktiviteter, der skal forbedre luftkvaliteten i Kathmandu dalen. Danida’s støtte retter sig især

mod luftforureningen fra trafikken. Indsatsen er sket på en lang række områder, og som en del af projekter

under den samlede overskrift ”Air Quality Management in Kathmandu Valley”.

Læs side 30

De druknede i valgkampen!Det var ikke vand de druknede i på Vandcamp 07, men derimod startskuddet til valgkampen, som blev

givet den samme dag som Vandcamp var klar med konklusionen fra 48 timers intenst arbejde om sik-

ringen af fremtidens vand. De var der alle sammen - eksperter og beslutningstagere – fra kommuner,

forsyningsvirksomheder, statslige institutioner og private rådgivere – og der blev kigget på hele vandets

kredsløb. Bag initiativet står et bredt samarbejde mellem Grontmij-Carl Bro as, DANVA, Odense Vand-

selskab as, Københavns Energi-vand as, Erling Holm Aps, Krüger as samt Miljøstyrelsen.

Læs side 24

Skovcertificering og bærerdygtigudvikling!

Naturen og miljøet er i stigende grad kommet i fokus blandt både borgereog politikere i Danmark. Silkeborg Kommune i øjeblikket i gang med ensåkaldt PEFC-certificering af kommunens skove. Man har store forventnin-ger til, at det vil blive en hjælp i det daglige arbejde med at opstille kon-krete målsætninger for en bæredygtig udvikling af skovene.

Læs fra side 34

EU-projekter er sliddet værdEn del danske kommuner deltager allerede i EU-støttede projekter, men

der kunne sagtens være flere. I Odense Kommunes By- og Kulturforvalt-

ning er man i fuld gang med MOBILIS, et fireårigt projekt under EU’s 6.

rammeprogram, der foreløbig har kørt i 2? år med trafikselskabet i den

franske by Toulouse som koordinator. Og der er både lyst og ressourcer til

flere EU-projekter under det nuværende rammeprogram FP7.

Læs side 42


/ Af teknisk direktør Trine Lindegaard Holmberg,

Gentofte Kommune, Medlem af KTCs bestyrelse

Rekruttering til og fastholdelse af medarbejdere i den

offentlige sektor har haft megen mediebevågenhed i

den seneste tid. Ofte har det været personalesituatio-

nen indenfor de ’bløde’ områder, ældre og børn, som

har været omdrejningspunktet. Men også indenfor

teknik & miljø-området er problematikken aktuel og

kan forventes at blive det i stigende grad i de kom-

mende år. Eksempelvis har en undersøgelse blandt

ingeniør-studerende vist, at kun ca. 2% af de stude-

rende ønsker at blive offentligt ansat! Kombineret

med generel arbejdskraftmangel lover det ikke godt

for rekrutteringssituationen i kommunerne.

Så hvad kan vi i den kommunaltekniske sektor gøre

for at sikre, at vi har den nødvendige kvalificerede

arbejdskraft til at løse vores opgaver i en tid med sti-

gende krav og forventninger fra vores omgivelser?

Allerførst må vi forholde os bevidst til problemstillin-

gen og erkende, at der er behov for at vi gør en aktiv

indsats. Og det kan vi gøre på flere fronter.

For det første skal vi sikre, at arbejdsvilkårene på vores

arbejdspladser er attraktive og konkurrencedygtige på

et marked, hvor arbejdskraften har mange valgmulig-

heder. I den sammenhæng kan der selvfølgelig ses på

de klassiske elementer som løn, personalegoder m.v.

Men ting som interessante og udfordrende opgaver,

godt fællesskab med kolleger og ikke mindst god

ledelse er afgørende faktorer. Vi skal være bevidste

om, hvad det er, der skaber den attraktive arbejds-

plads, og vi skal arbejde aktivt med at styrke de ele-

menter, der har betydning i den sammenhæng.

For det andet skal vi gøre noget ved vores image.

Uanset hvor uretfærdigt det måtte være, er det jo -

som det fremgår - ikke alle, der opfatter en kommunal

ansættelse som deres drømmes mål! Vi skal samar-

bejde med uddannelsesinstitutionerne og f.eks. via

praktikpladser, optræden for de studerende m.v. gøre

opmærksom på alle de spændende opgaver og udvik-

lingsmuligheder i teknik & miljø-forvaltningerne. Kom-

munerne har som bekendt en afgørende rolle i for-

hold til så samfundsmæssigt vigtige opgaver som

blandt andet klimaudfordring, infrastruktur, planlæg-

ning i land og by og forsyningsområdet. Det er arbejde

med mening i, i bredere forstand – og det skal vi gøre

brug af også i forhold til imagepleje og rekruttering. Vi

skal fortælle, hvorfor det er godt, interessant og

meningsfuldt at arbejde hos os.

Så kan vi håbe på, at alle små piger og drenge i frem-

tiden vil drømme om et job i Teknik & Miljøforvaltnin-

gen!

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE DECEMBER 2007 • NR. 12

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Skovcertificeringog bærerdygtigudvikling!

Dansk miljø-ekspertise tilNepal!

Deadline:Udvalgsformandblogger om rent vand!

Job i tekniskforvaltning -YES!

Druknede i valgkamp:

Vandcamp 07 skriver vandets grundlov!

Vandforureningg ii Køge

Borgmester Marie Stærke fik ilddåb!

Odense Havn - vellykket partnering!

UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGVejlsøvej 51,8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13.Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk

Sats:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 55.E-mail: [email protected]

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:Kr. 580,00 + moms om åretfor 11 numre

Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 1902-2654

Leder

Job i Teknisk Forvaltning– YES!

Borgmester Mare Stærke, KøgeForsidefoto: Polfoto

Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at fåskabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinandenher på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

VI STOLER PÅHINANDEN


Indhold

Vand

18 I Vandforurening gav ny borgmester ilddåb!Køge blev i januar ramt af én af de mest omfattende drik-kevandsforureninger i nyere tid. Hvordan har forløbet været– set med politikernes øjne.

20 I Svær kommunikation om vandDen sværeste del af en alvorlig drikkevandsforurening er ikke nødvendigvis teknisk…læs interview med teknisk direktør Jes Møller.

22 I Køge Havn i år 2027 De kan gå på vandet i Køge – altså på et enormt gulvkort over Køge Havn som er en del af en udstilling om områdeti 2027 !

24 I Vandcamp 07: Sikke noget gylle!Landbrugets spredning af gylle er den største trussel mod vandkvaliteten i Danmark. Læs om anbefalingerne fra VandCamp 07.

26 I Mere regnvand gennem renseanlæggetStore og kraftige regnskyl vælter med jævne mellemrum ind over Danmark: Vandmængderne kan styres igennem renseanlægget.

Diverse

30 I Dansk miljøbistand skal forbedre luften iKathmanduReduktion af luftforureningen i Kathmandu, Nepal, er dyr. Indsatsen forberedes med dansk støtte og ekspertise.

34 I Skovcertificering – en hjælp i kommunens daglige arbejdeSilkeborg Kommune i gang med en PEFC-certificering af kommunens skove.

38 I Komplicerede projekter kan med fordelløses i tidlig partneringEn stor ombygning af afløbssystemet på Odense Havn og projektet er gennemført i partnering.

42 I EU-projekter er sliddet værdEn del danske kommuner deltager allerede i EU-støttede projekter, men der kunne sagtens være flere !

44 I Den første flirt med MIAMIA er forkortelsen for en standard for digital udveksling af GIS-data mellem kortproducenter og kortbrugere.

48 I Hvordan kan danske kommuner reagerepå klimaændringerne?Kommunerne skal spille på to heste – bidrage til reduktion af udslip af drivhusgasser og tilpasse sig!

Nyt

52 I ErhvervsnytTemasider med store og små nyheder fra virksomheder på teknik- og miljøområdet.

54 I KTC Nyt

38

18 26

4842

52


www.cowi.dk

NoDig løsningervand-, gas-, fjernvarme- og afløbsprojekter

COWI er en førende nordeuropæisk rådgiv-ningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniør-teknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 3500 medarbejdere hver især er det på deres.

Velfungerende forsyningssystemer for vand, gas, fjern-varme og afløb er afgørende for at Danmark kan fungere.

COWI har mange års erfaring med både små og store NoDig projekter.

Vi yder rådgivning inden for alle opgravningsfri metoder herunder:

• Tunnelering• Mikrotunnelering• Gennempresning • Styret underboring • Renoveringsmetoder

Mikrotunnelering, afløb i Odense Borearbejde, fjernvarmetunnel i København

Gennempresning af ø2,5m afløbsledning, Odense Fjernvarmetunnel 4,2m i diameter, København


Deadline

Fyr korrekt i brændeovnen! Miljøministeriet har fyret op under informationskampagnen ”Tag grønt

ansvar, når du fyrer – har du styr på din brændeovn?”. Kampagnen

skal hjælpe danskerne til at fyre korrekt i deres brændeovne og der-

med mindske udslippet af sundhedsskadelig luftforurening gennem

skorstenen. I løbet af fyringssæsonen vil borgerne bl.a. kunne møde

kampagnen på gaden, i postkassen, på tv og på nettet.

- Brændeovne og brændefyr giver CO2-neutral energi. Vi kan der-

med få opvarmet vores boliger uden at bidrage til klimaforandringer.

Men brændefyring forurener desværre også luften - blandt andet

med sundhedsskadelige partikler. Og det skal vi have gjort noget ved.

Vi har derfor iværksat, hvad jeg godt tør kalde den mest ambitiøse

indsats nogensinde for at komme forureningen fra brændefyring til

livs. En væsentlig del af indsatsen er at oplyse borgerne om, at man

ved at fyre korrekt faktisk kan gøre en del selv for at nedbringe forure-

ningen, sagde daværende miljøminister Connie Hedegaard!

I forbindelse med kampagnen gennemføres en Vandreudstilling,

som er blevet til i samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Økolariet i Vejle

og brancheforeningen DAPO. Udstillingen besøger 15 danske byer i

løbet af fyringssæsonen, se mere på www.fyrfornuftigt.dk

I dette nummer kan du finde annoncerfra følgende firmaer:Firma side

Grontmij / Carl Bro A/S 2NCC Construction Danmark A/S 5COWI A/S 7Orbicon A/S 9RGS 90 A/S 10ALECTIA 13Cobalch 14Scankort A/S 15Krüger A/S 19Tankegang A/S 21Niras A/S 23Geograf A/S 25Tankegang A/S 29ALECTIA 33Rambøll A/S 37Watertech A/S 41Dakofa 43Skov & Landskab 47Blom Info A/S 51Fersvandcentret 54Renosam 60

Bæredygtig borgmesterhammer FSC Danmark har overrakt Århus-borgmester Nicolai Wammen en ny

borgmesterhammer i bæredygtigt FSC-certificeret træ. Hammeren

markerer nødvendigheden af at tænke på miljøet, når man laver

offentlige indkøb, og inspirere til at indkøbe mere aktivt efter FSC-

mærket i Århus kommune.

Eventen er en del af en kampagne, der hedder ”Slå et slag for

FSC”, som har til formål at gøre de danske kommuner mere

opmærksomme på FSC. ”Vi gennemfører kampagnen for at sikre, at

den basale viden om FSC er på plads både hos indkøbere og borg-

mestrer i Danmark. De danske kommuner bruger utrolig meget papir

og træ, og derfor vil vi gerne sikre, at de tænker over oprindelsen af

de produkter, de køber og bruger,” Siger sekretariatsleder Loa Dalga-

ard Worm, FSC Danmark.

Kampagnen har udspring i en undersøgelse fra 2005, der viser, at

kun ganske få danske kommuner følger den vejledning, som Mil-

jøministeriet allerede i 2003 udgav omkring indkøb af træprodukter.

Vejledningen anbefaler FSC-mærkning som garanti for bæredygtig-

hed. Alligevel kendte kun 14 ud af de dengang 297 kommuner til

FSC. Nu er en ny Miljøvejledning på vej, og denne gang anbefales

FSC på endnu flere indkøbsområder. FSC Danmark rejser derfor

rundt for at sikre, at kommunerne ved nok om FSC til at tage den

nye vejledning til sig, når den udkommer.

www.fsc.dk

Baggrund om skorstene og fyring!Miljøstyrelsen har udsendt en ny rapport om skorstene fra brændeovne

og –kedler.

Forureningen fra brændeovne og –kedler og de sundhedsmæssige kon-

sekvenser heraf afgøres af et komplekst samspil mellem det anvendte

brændsel, måden man fyrer på, brændeovnen eller -kedlen, skorstenen,

tagets udformning, afstand og placering af nabobygninger, terrænforhold

og beplantning. Skorstenen spiller en vigtig rolle, idet skorstenen både er

brændeovnens ”motor” og samtidig skal sprede røgen, så den ikke ender

ovre hos naboen.

Læs mere om rapporten på www.mst.dk

Derfor gør de fleste kommuner f.eks. en indsats for at begrænse oversvømmelser af kældre, veje og marker.

Tal med en rådgiver, der ser sammenhængene mellem oversvømmelser, vandkvalitet, grundvand og naturværdier, og opnå:

Færre oversvømmelserBedre vandmiljøFlere rekreative områderStørre udbytte af investeringerne

www.orbicon.dk

••••

”Alle får søkig og fuld kælder !”Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på

Vejcenter Syddanmark i Middelfart har sam-

men med resten af Vejdirektoratet netop

modtaget et flot skulderklap for sit arbejde

med at få kommunalreformen til at lykkes.

Statens Center for Kompetence – og Kvali-

tetsudvikling (SCKK) har nemlig tildelt Vejdi-

rektoratet den offentlige kvalitetspris Recogni-

sed for Excellence.

”Det har kostet mange kræfter både at

passe de daglige opgaver og få det nye

vejcenter og den nye organisation til at fun-

gere. Men alle har kæmpet for det, så i dag

er Vejcenter Syddanmark sammen med de

fem øvrige vejcentre kommet rigtigt godt i

gang og har en god kontakt til trafikanter,

naboer, kommuner, politi og andre samar-

bejdspartnere,” siger Jens Kr. Ørnskov, der er

chef for Vejcenter Syddanmark.

Begrundelsen for prisen er blandt andet,

at Vejdirektoratet opstillede ambitiøse mål for

deres fusionsproces og gav den stor ledelses-

mæssig opmærksomhed.

Også Vejdirektoratets direktør Henning

Christiansen glæder sig over prisen.

”Medarbejderne har dagligt udvist en

meget stor ansvarlighed. Der er et stykke vej

endnu, før fusionen er fuldbragt, men vi er

nået langt takket været en engageret indsats

fra både ledelse og medarbejdere.”

”Det har ikke blot været en fusion mellem

to virksomheder, men mellem Vejdirektoratet

og 12 amter med forskellig virksomhedskul-

tur. Derfor er vi meget glade for og stolte af

den anerkendelse, der ligger i at opnå Recog-

nised for Excellence. Det vil vi bruge fremover

i vores fortsatte arbejde for at styrke ledelsen

af og opgaveløsningen i Vejdirektoratet,” siger

Henning Christiansen.

Vejdirektoratet bruger Excellence som

ledelsesmodel, og det har tidligere indbragt

Vejdirektoratets Anlægsområde kvalitetspriser

fra Statens Center for Kompetence – og Kva-

litetsudvikling. Denne gang gælder prisen for

hele Vejdirektoratet.


Flot anerkendelse af Vejdirektoratets fusion

Vejdirektør Henning Christiansen, glad for

Recognized for Excellence-prisen.


Deadline

Håndbog om truede dyrearter Danmark skal passe ekstra godt på en række dyrearter og den del af

deres levesteder, hvor de yngler eller raster. For disse arter – 36 i alt -

skal vi indføre en såkaldt ”streng beskyttelsesordning”. Det forpligter

EU’s Habitatdirektiv os til. Kommunerne og andre myndigheder skal

beskytte disse arter, når de planlægger og tillader aktiviteter i det

åbne land og i skovene. En ny, gennemillustreret håndbog fra Dan-

mark Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet giver gode

råd om, hvordan beskyttelsen bedst foregår for hver enkelt art.

www.dmu.dk

. Rensning af forurenet jord

. Kartering af jord

. Håndtering af overskudsjord

. Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald

. Genanvendelse af slagger

RGS 90 A/S . Selinevej 4 . 2300 København S . Tlf. 32 48 90 90

DET NYE

RenoSam:

Regeringen går den gale vej i klimadebatten

Regeringsgrundlaget lægger op til, at en større mængde affald skal bræn-

des på de kulfyrede kraftværker. ”Det er den gale vej at gå. Et sådant for-

slag vil legitimere de kulfyrede kraftværkers fortsatte drift. Klimamæssigt

må det handle om, at vi får udfaset de kulfyrede kraftværker og i stedet

satser på vedvarende energi.” siger Vagn Larsen, formand for RenoSam,

der er foreningen af kommunale og fælleskommunale affaldsselskaber.

Der lægges op til et markant skift i energi- og miljøpolitikken, som man

hos RenoSam undrer sig meget over. RenoSam vurderer umiddelbart, at

det er både samfundsøkonomisk og miljømæssigt en meget dårlig løsning

at medforbrænde affald på centrale kraftværker, frem for at brænde affal-

det på de dedikerede affaldsforbrændingsanlæg.

RenoSam mener, at de ansvarlige ministre bør sætte sig i sammen for at

analysere de samfundsøkonomiske forhold ved medforbrænding nærme-

re. I en sådan analyse bør de klimamæssige, miljø- og energimæssige

sider af medforbrændingen stå i centrum.

www.renosam.dk


Fredag 30. november 2007 udkom den første samlede fremstil-

ling af dansk byggeris udvikling efter den 2. verdenskrig frem til i

dag. Bogen, I medgang og modgang – dansk byggeri og den dan-

ske velfærdsstat 1945-2007, er skrevet forskere ved Center for

Virksomhedshistorie og udgives af Byggecentrum.

Byggeriet har haft betydelig

indflydelse på det moderne

Danmarks opkomst og udvik-

ling. Ikke kun på grund af

byggeriets rent fysiske vig-

tighed for det moderne

samfund, dets borgere,

organisationer og insti-

tutioner, men også

på grund af byggeri-

ets økonomiske

og politiske

betydning. Det

er denne sammen-

hæng, der er i centrum for

fremstillingen.

www.byggecentrum.dk

I medgang og modgang

Befolkningen i Midt- og Vestjylland udgjorde i

2006 ca. 9 % af befolkningen i Danmark,

men de trafikdræbte i Midt- og Vestjylland

udgjorde i samme periode ca. 17 % af alle tra-

fikdræbte i Danmark. Det er den skræmmen-

de baggrund for Handlingsplan 2008 – 2012,

som Midt- og Vestjyllands Færdselssikkerheds-

udvalg netop er barslet med.

”Vi ser Handlingsplanen som et middel på

vej mod vores vision om, at ingen skal dræbes

eller kvæstes alvorligt på vejene i Midt- og

Vestjylland. Vi ved godt, at denne vision sigter

mod en idealtilstand, men på lang sigt skal de

alvorlige ulykker stoppes”, siger formanden for

Midt- og Vestjyllands Færdselssikkerhedsudvalg

Johan Sondrup Poulsen.

Indsatsområderne omfatter bl.a. temaer

som unge trafikanter, spirituskørsel og ulykker

på landevejene.

Kilde: www.vejsektoren.dk

Udvalgsformand blogger om rentvand Marstal har i en periode døjet med forurening af drikkevandet. Det er nu

blevet klarlagt, at de aktuelle problemer med bakterier i vandet skyldes

vækst i vandværkets filtre. Problemerne er formentlig opstået som følge

af tilførsel af forurenet råvand sidste efterår. En løsning er på vej, kommu-

nen forventer dog at det tager nogle måneder endnu før problemet er

løst.

Situationen har sat skub i diskussionerne om Ærø`s fremtidige vandfor-

syningsstruktur. Formanden for teknik- og havneudvalget på Ærø, Ole Wej

Petersen, blogger bl.a. om vand og har startet dialog om vandforsyningen.

Ole Wej Petersen skriver bl.a. i sin blog: ”Teknik- og havneudvalget har

foreslået, at der dannes et forbrugerejet selskab, der dækker hele Ærø. Et

selskab der dækker hele øen kunne producere vandet midt på øen, hvor

det er rigeligt og af god kvalitet. Der kunne laves vandledninger der for-

bandt øen og der kunne laves mulighed for nødforsyning, hvis en boring

eller vandværk bliver forurenet. Altså en langt bedre forsyningssikkerhed

end nu. Desuden ville et stort selskab måske være mere effektivt end 5

små og derved med tiden kunne give bedre service og lavere priser til

alle forbrugere”.

Se mere på http://www.aeroekommune.dk

Alvorlige trafikulykker skal stoppes

Stort byggeri i Herning Herning Kommune, DGI og en kreds af private investorer er nu klar med

en aftale om byggeri af et vandkulturhus med integreret sundhedscenter,

plus DGI-hotel og et bolighøjhus på 9 etager centralt i Hernings bymidte.

Vandkulturhuset er budgetteret til 168 mio. kr. og bygges og ejes af Her-

ning Kommune, mens DGI skal stå for driften. Herudover skal kommunen

investere 8-10 mio. kr. i bl.a. trafikale omlægninger og 20,9 mio. kr. i 209

P-pladser i nærområdet.


Deadline

De kommunale affaldsselskabers organisati-

on RenoSam har udsendt Benchmarkingsop-

gørelsen for 2007. Opgørelsen viser, at

affaldsselskaberne for tredje år i træk bliver

stadig mere effektive. I perioden 2004 til

2006 viser affaldsselskabernes omfattende

benchmarking, at der effektiviseres på alle

områder undtaget et – nemlig indsamlingen

af dagrenovation. Indsamlingen af dagrenova-

tion er som hovedregel udbudt til private

entreprenører, men der effektiviseres ikke i

samme grad som de øvrige kommunale akti-

viteter!

Regeringen indgik i juni 2007 aftale med en

række af Folketingets partier om organisering

af affaldssektoren. En central hovedlinie i

aftalen er, at affaldssektoren skal være øko-

nomisk effektiv. Aftalen betyder, at der ind-

føres obligatorisk benchmarking for forbrænd-

ings- og deponeringsanlæg pr. 1. januar

2009.

RenoSam vil konstruktivt arbejde for, at man

kan bygge videre på foreningens mangeårige

erfaringer med benchmarking. ”Når der skal

udvikles en national model for benchmarking,

har vi meget at byde på. Det er vigtigt, at det

ikke bliver en bureaukratisk kontroløvelse,

men derimod et reel og meningsfuld redskab

som kommuner og affaldsselskaber kan bru-

ger i hverdagen.

”Lad os starte med dialogen nu”, siger Reno-

Sam formand Vagn Larsen. En pjece med

årets hovedresultater og en detaljeret rapport,

der gennemgår de enkelte benchmarkingom-

råder, kan hentes på RenoSams hjemmeside

www.renosam.dk

Bureaukratisk kontroløvelse – nej tak!

Danske Havne vil godt diskutereprivatiseringDanske Havne vil gerne diskutere privatisering – det kom frem i valg-

kampen.

Spørgsmålet er om havnene vil blive mere effektive og mere

parate til at håndtere fremtidens kolossale godsmængder, hvis man i

stigende grad lukker op for fremmed kapital i havnene, eller kommu-

nerne ligefrem sælger havnene til interesserede investorer?

- Det er svært at vurdere, men det er et interessant spørgsmål,

som vi er villige til at diskutere. Vi har dog endnu ikke drøftet det i

Danske Havnes bestyrelse, siger formanden for Danske Havne, borg-

mester Uffe Steiner Jensen, efter at formanden for Folketingets Trafik-

udvalg, Flemming Damgaard Larsen (V) på TØFs og Danske Havnes

Havnekonference i Køge lige før valget kraftigt anbefalede, at

erhvervslivet overtager havnene.

Damgaards udmelding falder helt i tråd med intentionerne i rege-

ringens godstransportstrategi, der bl.a. går ud på at skabe et liberali-

seret marked med lige vilkår for aktørerne. Og uhensigtsmæssig ind-

blanding må ikke spænde ben for havnene og erhvervslivet på hav-

nene, for så forsvinder engagementet og drivkraften.

Uffe Steiner Jensen: - Det er en spændende og relevant diskussi-

on. Som repræsentant for Fredericia Havn har jeg tidligere sagt, at jeg

faktisk ikke synes, at det er særligt vigtigt, hvem der ejer havnen.

www.danskehavne.dk

Vandværker og renseanlæg effektiviserer

Den 20. november udgav DANVA, Dansk Vand- og Spildevand, seneste

resultater fra den årlige benchmarking af vandsektorens største forsyninger. I

den anledning inviterer Københavns Energi Vand og Afløb, Odense Vandsel-

skab, Esbjerg Forsyning og DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening,

pressen til offentliggørelsen i Ingeniørernes Hus på Kalvebod Brygge.

Siden 2001 har godt og vel 80 forsyninger frivilligt hvert år deltaget i en

benchmarking.

Benchmarking er blevet et effektivt og selvfølgeligt styringsinstrument hos

disse vand- og kloakforsyningerne. Dette års undersøgelse viser, at forsynin-

gerne på fem år i gennemsnit er blevet 18 % mere effektive – uden at det

har betydet forringelser for miljø og kvalitet. Det betyder, at bl.a. forsyninger

som KE Vand og Afløb, Odense Vandselskab og Esbjerg Forsyning i dag står i

en gunstig position for fremtidens krav. Denne årsundersøgelse peger på et

betragteligt besparelsespotentiale inden for elforbruget. DANVA vil derfor

sammen med Elsparefonden lancere en elsparekampagne, der skal reduce-

re elforbruget væsentligt. Den 10. december sender regeringen forventeligt

den såkaldte vandsektorlov i høring. Loven har til formål at effektivisere sek-

toren. Forarbejdet til loven blev påbegyndt i 2003 med et krav om, at bran-

chen skulle spare 1,3 mia. kr. om året.

Branchen har brugt ventetiden til at effektivisere driften på forsyningerne

på egen hånd, og derfor mener DANVA, at Regeringen bør afstå fra de mest

unødvendige og bureaukratiske initiativer, der er indeholdt i forliget om en

mere effektiv vandsektor.

VokseværkBirch & Krogboe er vokset ud af sit navn.

Vores vækst har givet os mange nye kompetencer, og i

dag er vi derfor meget mere end rådgivende ingeniører.

Fra den 15. januar 2008 samler vi vores kompetencer

under vores nye navn: ALECTIA. Navneskiftet gælder

også Danbrew, Dansk Arbejdsmiljø, Watertech,

JobLiv Danmark og MA Project, der i dag er en del af

Birch & Krogboe.

ALECTIA er den nye fællesnævner for alle vores med-

arbejdere og alt det, vi står for i dag.

Læs mere på www.alectia.com

En del af Birch & Krogboe

Vejledningom fugt

og skimmel-svampe!

I kølvandet på sommerens

medieomtale af dårligt inde-

klima i skolerne udkommer

nu en helt ny branchevejled-

ning om ’Fugt og skimmel-

svampe’. Vejledningen er

skrevet for at hjælpe ledelse,

sikkerhedsgrupper og med-

arbejdere på især skoler og i

daginstitutioner med at fore-

bygge vækst af skimmel-

svampe og vælge de rigtige

løsninger, når skaden er sket.

http://www.indeklimaporta-

len.dk/


Punkt-relining af utætte betonrør med Kempe Manchetten

Hejreskovvej 24B 3490 Kvistgård

Tel.: 45820533 Fax: 45820118

Mail: [email protected] Homepage: www.cobalch.com

- Punkt-relining af samlinger i betonrør - Store besparelser til jordarbejde, da montering foregår indvendigt fra nedgangsbrønde uden opgravning - Ingen trafikforstyrrelser - Afgreninger og huller kan tætnes - Tillader yderligere sætninger af rørsamlinger - Nedsætter ikke den hydrauliske kapacitet - Står for op til 15 bars tryk indvendigt og op til 1 bars tryk udvendigt - DVGW godkendt efter KTW regler for drikkevand - Udlejning af montageudstyr

Kulturarven skaber udvikling i kom-munerneEn ny publikation samler de positive erfaringer fra fire kommuner, Hader-

slev, Hvidovre, Hjørring og Aalborg, der siden 2006 har arbejdet som kul-

turarvskommuner. Med støtte fra Kulturarvsstyrelsen og Realdania har

kommunerne brugt deres kulturarv til at skabe fællesskab på tværs af nye

sammenlagte kommuner og til at profilere kommunen i regionen. Erfarin-

gerne fra kommunernes arbejde er så positive, at alle fire kommuner nu

indarbejder kulturarven i deres udviklingsplaner.

Publikationen, ”Kulturarven – et aktiv”, viser, hvordan kommunerne

bruger kulturarven til at tiltrække borgere, erhverv og turisme. Borgmestre

og projektledere fra de fire kommuner fortæller, hvordan mulighederne

for offentligt og privat samarbejde øges, når politikere og kommune er

bevidste om lokalområdets kulturarvskvaliteter, markedsfører dem og ind-

drager borgere og erhvervslivet i ideudviklingen af projekter i området.

Publikationen samler syv centrale anbefalinger til andre kommuner.

Kulturarvskommunerne har særligt arbejdet med:

• Identitet og kulturarvsturisme i Haderslev

• Oplevelsesøkonomi, bosætning og arkitekturpolitik for det åbne land

i Hjørring

• Identiteten og forstadens historie i Hvidovre

• Genanvendelsen og formidling af industrien i Aalborg

De fire forsøg blev skudt i gang i marts 2006 med støtte fra Kulturarvs-

styrelsen og Realdania. 54 af landets 98 kommuner ansøgte om at være

med.

Læs mere på www.realdania.dk

Retningslinier for affaldscontainere

Ved transport af containere fra genbrugspladser opleves ofte pro-

blemer med små forskelligheder i låsesystemer mellem containere

og overførselspåhængsvogne. Repræsentanter for kommuner og

affaldsselskaber, transportører, vognbyggere og containeropbygge-

re har nu aftalt retningslinier, der skal løse nogle af problemerne.

Retningslinierne anbefales af DAKOFA, RenoSam, affald dan-

mark og DTL/Danaffald til brug ved udbud af transportopgaver på

genbrugspladser og ved indkøb af nye affaldscontainere.

Med retningslinierne sikres, at alle almindelige containere kan

låses på alle almindelige overførselspåhængsvogne uden ændrin-

ger. Eksisterende containere skal dog forinden udbud af transport-

opgaven tilpasses med de angivne huller i vangeforstærkningen,

ligesom eksisterende påhængsvogne evt. skal have låseplacering

tilpasset.

I retningslinierne er der ikke taget stilling til, om containerne

skal håndteres af wirehejs eller kroghejs, eller om de bør kunne

håndteres i begge systemer. Retningslinierne kan benyttes ved

begge systemer.

Desuden arbejdes på at fastlægge tilsvarende retningslinier for

placering af bagstop på containere.

www.affalddanmark.dk

3D-DK

Scankort a/s Selsmosevej 2 2630 Taastrup E-mail: [email protected] www.scankort.dk

Et overblik i 3D – der også er til at betale?

3D-DK er økonomisk attraktiv – med priser fra 25.000 – 75.000 kr. pr. kommune*. Og så kan du få den leveret med kort varsel

3D-DK kan kombinere din kommunes bygningspolygoner med Scankorts laser-scannede punktsky, terrænmodel og ortofoto. Resultatet er en illustrativ visning af bygninger og strukturer i landskabet

3D-DK er en model, der giver dig hele Danmark i 3 dimensioner – et hurtigt og professionelt beslutningsgrundlag ved planlægning, sagsbehandling, høringer mv.

Hvis du vil vide mere om hvad 3D-DK kan gøre for netop din kommune, så kontakt Laurids

Rolighed Larsen på tlf. 43 99 77 22 eller besøg www.scankort.dk

* forudsætter brugsret til højdemodel

Hvordan tackler man en såomfattende forurening afdrikkevandet, som Køgeoplevede i januar? Borgme-steren og rensningsan-læggets formand gør sta-tus.

/ Af Joel Goodstein

Fotos: Jens Bladt

Da Køge i midten af januar i år blev

ramt af et de alvorligste tilfælde af

drikkevandsforurening nogensinde,

stod kommunen uden borgmester.

En uge inden forureningen blev

opdaget, døde den hidtidige bor-

gmester – Torben Hansen – af syg-

dom. Og Socialdemokraterne, der

sad på borgmesterposten, havde

endnu ikke fået valgt en afløser.

Først dagen efter at vandforurenin-

gen blev opdaget, afgjorde en

ekstraordinær generalforsamling i

partiet, hvem den nye borgmester

skulle være.

Valget stod mellem tre kandida-

ter, og da stemmerne var talt op,

havde Danmark fået sin hidtil yngste

kvindelige borgmester – 27-årige

Marie Stærke. Hun skulle nu stå i

spidsen for kommunens 56.000

borgere. Øverst på hendes dagsor-

den stod det forurenede drikke-

vand…

”Den første underskrift, jeg satte

som borgmester, var på det brev,

som blev sendt til borgerne for at

orientere dem om forureningen,”

fortæller Marie Stærke.

En af hendes første embeds-

handlinger som borgmester var at

holde et møde med kommunaldi-

rektøren for at aftale kommunikati-

onsstrategien for kommunens hånd-

tering af drikkevandsforureningen.

”På mødet fremlagde kommunal-

direktøren den strategi, som allerede

var iværksat på forureningens første

dag, og som betød, at det var vores

anlægschef, som skulle være kom-

munens talerør og ansigt udadtil.

Argumentet var, at forureningen

grundlæggende var en teknisk sag,

der drejede sig om at spore forure-

ningskilden og skaffe rent drikke-

vand tilbage i hanerne. Det er jo tek-

nikernes område, og derfor lød

argumentationen, at det var tekni-

kerne, som både skulle løse den

tekniske opgave og tegne kommu-

nen over for borgerne og offentlig-

heden. De argumenter accepterede

jeg. I bakspejlet kan jeg se, at det var

en forkert beslutning,” siger Marie

Stærke.

Dengang var forventningen ikke,

at vandforureningen ville skabe pro-

blemer så længe, som den gjorde.

”Vi regnede med, at det måske

ville vare 4-5 dage, før problemerne

var løst, men det viste sig desværre

at være en helt forkert vurdering,”

siger Marie Stærke.

Strid mellem bestyrelse ogkommuneAlene fra drikkevandsforureningen

blev opdaget, til man havde fundet

forureningskilden, gik 12 dage.

Omkring 50 mulige kilder til forure-

ningen blev undersøgt. På sit høje-

ste var omkring 7.000 borgere

berørt af forureningen. Det betød, at

16 TEKNIK & MILJØ I VAND

Vandforurening gav nyborgmester ilddåb

Køges borgmester Marie Stærke – første udfordring i det nye job var at håndte-

re den store vandforurening.

man kun måtte bruge vandet til skyl

i toiletterne. Vand til madlavning og

alle andre formål skulle hentes hos

den kommunale nødforsyning, der

var etableret flere steder i det berør-

te område i den nordlige del af

Køge. De ramte borgere var henvist

til at tage bad hos familie, venner

eller i den kommunale svømmehal.

Også tøjvask måtte foregå andre ste-

der. Der kom til at gå 12 uger, inden

alle de forureningsramte borgere

igen havde rent vand i hanerne.

”Selvfølgelig har det været meget

frustrerende for de borgere, som

blev ramt af forureningen. Både at

de blev ramt, og at det for nogle af

dem tog så lang tid, før problemer-

ne var løst. For mig som borgmester

var det også meget frustrerende, at

vi i så mange dage ikke kunne give

en ordentlig forklaring på, hvad der

var sket. Kommunikationsmæssigt

blev det svært at løse opgaven, fordi

vi ikke havde den forklaring, som

alle gik og ventede på,” siger Marie

Stærke.

Da Køge-Egnens Renseanlæg

endelig bliver udpeget til forure-

ningskilden, træder sagen ind i en

ny fase. En nærmere undersøgelse

af renseanlægget og arbejdsgange-

ne på anlægget afslører, at der er

den fremadrettede opgave med at

få sikret anlægget, så vi undgår en

lignende forurening igen,” siger Lene

Andersen, formand for rensean-

læggets bestyrelse og byrådsmed-

lem for Socialdemokraterne.

”Sandheden er, at ingen af os rig-

tig vidste, hvad det betyder, at man

som kommune har et § 60-selskab.

Den manglende viden gjorde, at

der opstod nogle diskussioner mel-

lem kommunen og renseanlæggets

bestyrelse om, hvem som egentlig

havde ansvaret og beslutningskom-

petencen,” siger Marie Stærke.

”Som bestyrelsesformand var det

meget frustrerende ikke at kunne

komme på banen, fordi kommunen

havde sat sig på kommunikationen.

Det var også meget utilfredsstillen-

de, at økonomiudvalget fik Rambølls

rapport at se, før vi fik den i bestyrel-

sen. Det burde naturligvis være

bestyrelsen som fik oplysningerne

om renseanlægget først,” siger Lene

Andersen.

Helt speciel situationSiden er renseanlægget blevet en

del af et nyt aktieselskab – Energi-

forsyningen – som skal tage sig af

alle kommunale forsyningsopgaver i

Køge. Kommunen har også taget

foretaget ændringer af anlægget,

som der ikke foreligger byggetilladel-

se til, og det viser sig også, at

arbejdsgange og procedurer på

anlægget ikke er nedskrevet, men

kun er foregået efter mundtlige afta-

ler og instrukser. Samtidig viser

undersøgelser foretaget af Rambøll,

at det er overvejende sandsynligt, at

tilbageløbet af urenset spildevand

ikke kan være sket alene ved en tek-

nisk fejl, men må skyldes en men-

neskelig fejl.

”I starten kører kommunen sagen

på vegne af renseanlægget, og vi får

som bestyrelse besked på at holde

os i ro. Arbejdsdelingen bliver, at

kommunen skal tage sig af den

aktuelle sag med vandforureningen,

mens vi i bestyrelsen skal tage os af

TEKNIK & MILJØ I VAND 17

Formanden for bestyrelsen i Køgeegnens Renseanlæg, byrådsmedlem Lene

Andersen: ”Fra 2008 får vi danmarks bedste reningsanlæg!”

Gågaden i Køge: 7.000 af kommunens borgere blev berørt af vandforureningssagen.

mange af de anbefalinger til sig fra

den rapport, som CASA – Center for

Alternativ Samfundsanalyse – frem-

lagde i august [se faktaboks, red.].

Det betyder, at beredskabskommis-

sionen, hvor Marie Stærke er for-

mand, er ved at udarbejde en ny,

mere helhedsorienteret beredskabs-

plan for kommunen, som blandt

andet skal styrke kommunikationen i

krisesituationer.

Når borgmesteren og Lene

Andersen ser tilbage på sagen i dag,

er det både med en erkendelse af,

at der er ting, som skulle være gjort

anderledes, men også at der var

nogle vilkår, som ikke gjorde situatio-

nen nemmere. Tværtimod.

”Når man bedømmer vores ind-

sats, bliver man nødt til at have

med, at det var en helt speciel situa-

tion, vi stod i. Vores tidligere borg-

mester var blevet begravet ugen før,

forureningen blev opdaget. Kommu-

nalreformen var lige trådt i kraft et

par uger før. Den nye opgave- og

ansvarsfordeling var slet ikke på

plads. De amtslige opgaver skulle

fordeles. Embedslægeinstitutionen

var flyttet. Alle var stadig ved at finde

deres ben i den nye kommune, og

Marie var lige tiltrådt som borgme-

ster,” siger Lene Andersen. Selv til-

trådte hun først som formand for

renseanlæggets bestyrelse tre dage

efter forureningen var konstateret –

og en uge før renseanlægget blev

udpeget som forureningskilden.

Marie Stærke mener, det er en

meget vigtig lære af vandforurenin-

gen i Køge, at et så omfattende og

langvarigt forløb ikke kan tackles ale-

ne som en teknisk sag, som teknike-

re og embedsmænd kan håndtere

selv. Politikerne skal også på banen.

På en langt mere synlig måde end

det skete i Køge.

”Man bliver nødt til at tage den

menneskelige faktor meget alvorligt.

Der var ingen, som vidste hvor lang-

varigt det blev, og hvor meget det

ville gribe ind i en stor gruppe bor-

geres hverdag. Derfor bliver man

som politiker nødt til at være der for

sine borgere og vise sin bekymring

ved at være fysisk til stede. Den del

af opgaven undervurderede vi fuld-

stændigt, og det har måske været

medvirkende til, at vi i dag står med

gruppe borgere, som prøver at dra-

ge kommunen til ansvar gennem

retssystemet,” siger hun.

Faktisk har vandforureningen i

Køge udløst et sandt juridisk og for-

sikringsmæssigt virvar. En borgergrup-

pe har både anlagt sag mod kommu-

nen og rejst krav over for rensean-

lægget. Samtidig er kommunen og

renseanlægget indbyrdes i gang med

at gøre hinanden ansvarlig for de

økonomiske konsekvenser af vand-

forureningen. Hvilket medfører den

lidt besynderlige situation, at byråds-

medlemmet Lene Andersen rejser

krav overfor bestyrelsesformand Lene

Andersen – og omvendt.

Alt for sent borgermødeFørst i september holdt man et bor-

germøde om vandforureningen.

Nemlig da CASA-rapporten forelå.

Både Marie Stærke og Lene Ander-

sen erkender, at det var alt for sent.

”Selvfølgelig skulle vi have holdt

det møde meget tidligere,” siger

Lene Andersen, men vurderingen

var, at et borgermøde ikke ville være

en god ide, før alle havde rent vand

igen, og før der forelå en redegørel-

se og evaluering af hele forløbet.

Men der gik tre måneder, før alle

havde rent vand, og der forelå ikke

en uafhængig vurdering af sagsfor-

løbet før august.

”Det var en forkert beslutning at

vente så længe med mødet, og det

understreger, at vi manglede den

menneskelige del af kommunikatio-

nen. Vi ved fra andre situationer, at

borgerne er meget glade for at vi

som politikere deltager i møder,

hvor der er aktuelle problemer, som

skal drøftes. Vi skulle i det hele taget

have været mere synlige. Jeg over-

vejede at tage ud i området lige

efter, jeg var blevet borgmester, men

vores vurdering var, at det ville blive

opfattet som et forsøg på at score

billige point. Men det var nok en for-

kert beslutning ikke tage derud,”


På trods af problemerne under-

vejs har både Marie Stærke og Lene

Andersen fuld tillid til kommunens

embedsværk.

”Jeg havde fuld tillid til embeds-

mændene både undervejs og efter-

følgende. Vi har som politikere ikke

teknisk kompetence, så vi er nødt til

at stole på kommunens eksperter

og medarbejdere.

I forløbet er der fremkommet

oplysninger om nogle kritisable for-

hold på renseanlægget, og dem er

der så blevet taget hånd om, så vi

forhåbentlig undgår gentagelser,”


Hendes råd til andre borgmestre

i en lignende situation er, at der skal

være mere politisk indsigt i, hvad

der foregår i den gruppe, som står

for den daglige koordination af

beredskabet i en særligt krævende

situation.

”Den koordinationsgruppe, som

styrede hele processen hos os, var i

fuld gang med deres arbejde, da jeg

blev borgmester, og der kom aldrig

en tilstrækkelig kommunikation i

gang mellem os. Jeg mødtes aldrig

med gruppen, hvilket var en fejl. Der

skal være en mere direkte kommu-

nikation mellem politikere og

embedsmænd i den slags situatio-

ner,” siger Marie Stærke. Hun opfor-

drer også borgmesterkollegaer til i

en sådan situation at føre logbog.

”Skriv ned, hvad der sker. Hvad

man får at vide. Aftaler om hvem

der gør hvad hvornår. I et langt for-

løb kan det være svært at holde

rede på alle de informationer og

aftaler, man skal tage stilling til. Man

glemmer nemt ting. Jeg var jo ikke

kun borgmester for en vandforure-

ning, men havde mange andre ting i

min kalender, som også skulle pas-

ses, mens vandforureningen stod

på,” siger Marie Stærke.

Et konkret resultat af vandforure-

ningen i Køge er, at renseanlægget

nu er blevet gennemgået i alle

ender og kanter og er på vej mod

en ISO-certificering.

”Fra 2008 får vi Danmarks bed-

ste rensningsanlæg,” siger Lene

Andersen.


Fakta om forløbetDe helt præcise omstændigheder omkring forureningen af drikke-

vandet i Køge er ikke fastslået. Alt tyder på, at spildevand er løbet

fra Køge-Egnens Renseanlæg tilbage til Vandværket Lyngens forsy-

ningsnet, men det har ikke kunnet fastslås, om det både skyldes

tekniske og menneskelige fejl. Der er ikke rejst sag mod nogen

personer, men den daværende leder af renseanlægget er fratrådt.

• Omkring 27 kubikmeter ”teknisk” vand fra Køge-Egnens Rense-

anlæg løber tilbage i drikkevandsforsyningen fra Vandværket Lyn-

gen – formodentlig i løbet af weekenden 12.-14. jan.

• Ca. 7.000 borgere i det nordlige Køge berøres.

• Mindst 224 borgere har været ramt af sygdom efter at have

drukket det forurenede vand, svarende til 2/3 af beboerne i det

”røde” område. Otte har været hospitalsindlagt.

• Der igangsættes en klorrensning af alle de ramte husstandes

vandrør.

• Kogepåbuddet for de sidste husstande ophæves i april.

CASA – Center for AlternativSamfundsanalyse – har udar-bejdet en rapport om forure-ningen af drikkevandet i Køge.Rapporten ”Håndteringen afforureningen af drikkevandet iKøge” kan hentes på CASA’shjemmeside – www.casa-ana-lyse.dk – se under Publikatio-ner og Miljø.

Se også Vandværket Lyngen’shjemmeside www.vv-lyngen.dkog Køge Kommunes hjemme-side – www.koege.dk


Udvid renseanlægget

indenfor hegnetAnoxKaldnes™ MBBR (moving bed biofilmreaktor) er en kompakt og meget effektiv renseteknologi til nye anlæg eller opgradering og udvidelse af ældre anlæg. Teknologien udnytter fordelen ved aktivslam- og andre biofilmsystemer uden at blive begrænset af deres ulemper.

Overvej en MBBR-løsning i de kommende strukturanalyser, fordi teknologien er ideel til at optimere den fremtidige spildevandsstruktur – både når det gælder kommunalt og industrielt spildevand:

Fjernelse af organiske stofferNitrifikation og denitrifikation

►

►

”Hjertet” i processen er biofilm-bæremedier. De er

lavet af polyætylen med en masse-fylde, der kun er lidt mindre end vand.

Der er udviklet en række forskellige bæremedier til at optimere funktionen

i forskellige applikationer.

AnoxKaldnes™ MBBR

Kompakt og robust

Løser problemer med varierende belastninger

Nem opgradering

Forbedret nitrifikation

Fleksibel løsning

Nem at vedligeholde

Patenterede teknologier

Løbende forskning og udvikling

►

►

►

►

►

►

►

►

AnoxKaldnes

- en del afKrüger A/S

Kontakt

Krüger A/S i KøbenhavnTlf: 3969 [email protected]

Krüger A/S i ÅrhusTlf: 8746 3300

[email protected]

www.kruger.dk

Krüger A/S i AalborgTlf: 9818 9300

[email protected]

www.kruger.dk

AnoxKaldnes™

MBBR

- over 500 referencer

Selv om man løser den tekniske

side af sagen på den bedst mulige

måde, er det ikke ensbetydende

med, at man bliver mødt med lut-

ter taknemmelighed fra alle sider.

Sådan konstaterer teknisk direktør

Jes Møller efter den langvarige drik-

kevandsforurening i Køge.

”Når man ser tilbage på forløbet,

er vi blevet rost for selve etablerin-

gen af nødberedskabet. Men når

det kommer til den måde, vi har

kommunikeret på, så er der noget,

som skal gøres bedre, hvis vi står i

en lignende situation en anden

gang,” siger han.

I sagen om drikkevandsforure-

ningen stod man over for en alvor-

lig og omfattende forurening, hvor

omkring 7.000 borgere blev berørt

og ca. 250 borgere blev syge af det

forurenede vand. Men ikke nok

med det. Først efter næsten to uger

lykkedes det at udpege forure-

ningskilden – Køge-egnens Rense-

anlæg. Og da kilden endelig var

udpeget, tog det yderligere næsten

tre måneder, før alle de berørte

husstande igen havde rent vand i

hanerne. Oveni i dette er det aldrig

lykkedes at udpege den medarbej-

der, som - ved et uheld eller for-

sætligt - har koblet renseanlægget

og vandforsyningens ledningsnet

sammen.

”Hele det akutte beredskab fun-

gerede godt, ikke mindst takket

være en masse engagerede og

fleksible medarbejdere. Men vi vid-

ste ikke, hvor omfattende og bes-

værlig den følgende del af forløbet

skulle blive,” siger Jes Møller.

Allerførst, da forureningen blev

opdaget, skulle man beslutte, om

der skulle lukkes for vandet til de

berørte husstande for at forhindre

yderligere sygdomstilfælde. Men

man valgte ikke at lukke for vandet.

”En masse mennesker var ramt

af sygdom, bl.a. dårlig mave, og vi

vurderede, at det i den situation

kun ville gøre situationen værre,

hvis de ikke kunne bruge deres

toiletter. Jeg er sikker på, at hoved-

parten af de syge drak det forure-

nede vand, inden vi opdagede for-


Svær kommunikationom vandDen sværeste del af en alvorlig drikkevandsforurening erikke nødvendigvis teknisk, men at kommunikere medborgere og offentlighed, siger teknisk direktør Jes Møl-ler, Køge Kommune.

/ Af Joel Goodstein

ureningen, men vi kan ikke udeluk-

ke, at nogle enkelte er blevet syge

efterfølgende, fordi der ikke blev

lukket for vandet,” siger Jes Møller.

En anden beslutning var, at man

under opsporingen af forurenings-

kilden lagde låg på den del af kom-

munikationen. Man ville ikke kom-

mentere teorier, og man ville ikke

udpege særlige mistænkte.

”Det er vi efterfølgende blevet

kritiseret for, men vi ville ikke risike-

re at kaste mistanke på uskyldige,

og det kunne vi kun undgå ved

ikke at sige noget om alle de muli-

ge kilder til forureningen. Proble-

met er, at der i det kommunikation-

svakuum bliver plads til alle mulige

spekulationer og rygter, ” siger han.

Politikere skal på banenEfterhånden som det stod klart, at

vandforureningen ville blive langva-

rig, voksede utilfredsheden blandt

mange af de berørte borgere.

”Vi kom i en situation, som var

meget vanskelig at kommunikere

tilfredsstillende: Vi kunne ikke for-

tælle, hvornår de ramte igen fik

rent vand, og vi kunne ikke fortælle,

hvem der var ansvarlig for forure-

ningen. Samtidig kunne vi konstate-

re, at vandet ikke blev rent af sig

selv, og vi skulle derfor i gang med

en ny rensningsmetode, en klor-

rensning, som vi ikke fuldt ud kend-

te effekten af. Der var derfor en

række forhold, som de utilfredse

kunne tage fat i – uden at vi kunne

give helt præcise svar,” siger han.

Jes Møller understreger, at det

langvarige forløb ikke skyldes man-

gel på ressourcer – eller at man

ønskede at begrænse udgifterne,

som nogle har hævdet.

”Vi havde de nødvendige res-

sourcer til rådighed. Vi kunne hyre

alle de eksperter, som der var

behov for, så det er ikke årsagen til,

at forureningen blev så langvarig,”

siger han.

Oveni i de øvrige vanskeligheder

måtte man også konstatere, at stra-

tegien med kun at lade en

embedsmand udtale sig om for-

løbet ikke var holdbar i det lange

løb. Blandt politikerne var der

behov for at blive mere synlige og

vise borgerne, at deres byråd

bekymrede sig om dem.

”Den vigtigste lære er nok på

kommunikationssiden. Man skal

tænke mere proaktivt, mere offen-

sivt, og ikke bare vente på at andre

parter i sagen melder ud med kritik.

Desuden skal man etablere en

kommunikationsplatform, som

giver plads til både politikere og

teknikere. Jeg forstår udmærket, at

politikerne også har brug for at

kommunikere med borgerne i et så

langvarigt og alvorligt forløb,” siger

Jes Møller, som mener, at kommu-

nikationsstrategien bør være en

integreret del af enhver bered-

skabsplan. Og det vil ske med den

nye beredskabsplan, som er under

udarbejdelse i Køge Kommune

KAMPAGNE

Kan du klare sække?Fy, fy skamme. Du må ikke aflevere sorte sække på genbrugspladsen.

Hvordan sælger man det som et positivt budskab til forbrugerne?

Tankegang er netop nu i gang med kampagner for klare sække på genbrugsstationerne for Vest-forbrænding og for FASAN.

Målet er at bryde vaner hos bor-gerne. Det kalder vi for vanebry-dende kommunikation.

Vanebrydende visuel kommunikation

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

Teknisk direktør Jes Møller, Køge:

Kommunikationsstrategien bør være

en del af enhver beredskabsplan.

Ny udstilling om udviklin-gen af havne- og stations-området i Køge er åbnetved Bornholmerbåden iKøge havn. På udstillingener det muligt her at se ind i15 forskellige sjove ogudfordrende bud på, hvor-dan havneområdet i Køgekan se ud i år 2027. Og etenormt gulvkort overområdet betyder, at debesøgende helt bogstave-ligt kunne stå på vandet iKøge havn.

"Det er en fornøjelse at være Bor-

gmester i en tid - og i en kommu-

ne - hvor der sker så meget nyt og

spændende. Det vi står overfor, er

jo et af de største udviklingsprojek-

ter i Køges historie – hvis ikke det

største", det sagde borgmester

Marie Stærke ved åbningen af

udstillingen.

"Her har jeg arbejdet! Her har

jeg fisket for 50 år siden! Vi bor

her!" Kan man virkelig gå her?" Dis-

se og mange andre udsagn kom

fra besøgende på den nye udstil-

ling. Muligheden for at gå rundt i

havne- og stationsområdet, gav rig-

tig mange sjove bemærkninger.

Hos mange var det at se den enor-

me udvikling lidt fra oven, med til

sætte tankerne i gang om den

kommende udvikling. "Hvor kan vi

bade? Kommer der boliger i Sønd-

re Havn? Skal der være butikker? Er

Køge Jorddepot virkelig så stort?"

Det er også muligt at se det store

gulvkort i udstillingen i arkaden på

Køge Rådhus.

På udstillingens kæmpe 52" stor-

skærm trak mange af de besøgende

på smilebåndet. For her havde fan-

tasien slået sig løs i 15 sjove histori-

er om Køge 20 år frem tiden. Ved

hjælp af et joystick fløj de rundt i

havne- og stationsområdet og kun-

ne her åbne 15 forskellige kasser. I

hver kasse dukkede der en person

op, som havde en noget at fortælle

om Køge i 2027. Her møder man

bl.a. shopperen i de mange nye

butikker, strandsilden på den nye

"Venice Beach" strand, løberen der

glæder sig over bommen over

banen er væk og havnemedarbejde-

ren der ser de 200 m store skibe

lægge til i den nye erhvervshavn.

Arrangørerne bag udstillingen er

Køge Kommune, Køge Jorddepot

og Køge Havn. Det er muligt at se

udstillingen frem til foråret 2008.

Læs mere på www.ditkoege.dk


Køge Havn i år 2027

Køge Havn år 2007. Øverst en visualisering af havnen i 2027.

Vores klima ændrer sig. En af konsekvenserne er stadig flere ekstremhændelser i forhold til vandstand og nedbør – bl.a. i form af oversvømmelser i byområder. NIRAS har blandt andet samarbejdet med Aalborg Kommune om at vurdere effekten og finde løsninger på, hvordan kommunen i praksis – og på tværs af forvaltningerne – kan forholde sig til de lokale konsekvenser af klimaændringerne. Det giver også relevant input til ideoplægget.

www.niras.dk

Din kilde til viden - også når vandet stiger

Landbrugets spredning afgylle er den største trusselmod vandkvaliteten i Dan-mark. Skal vandkvalitetensikres i 2030, så skal dergribes ind. Det er én afanbefalingerne fra VandCamp 07.

/ Af redaktør Michael Nørgaard

I slutningen af oktober var 48 per-

soner fra vandsektoren samlet til

Vand Camp 07. Eksperter og

beslutningstagere – fra kommuner,

forsyningsvirksomheder, statslige

institutioner og private rådgivere -

diskuterede, hvad der skal til for at

sikre danskerne sundt vand i 2030.

Campens deltagere har ikke kun

kigget på drikkevandet, men på

hele vandets kredsløb. Bag initiati-

vet står et bredt samarbejde mel-

lem Grontmij-Carl Bro as, DANVA,

Odense Vandselskab as, Køben-

havns Energi-vand as, Erling Holm

Aps, Krüger as samt Miljøstyrelsen.

Innovationshuset Bindslev as har

stået for afviklingen.

Konkrete resultater Vand Camp 07 har været organise-

ret i 6 tema-arbejdsgrupper, der

hver efter de 48-timers camp er

kommet med en række anbefalin-

ger og handlingsanvisninger. Her-

udover har Vand Camp 07 vedta-

get ”Vandets Grundlov” med en

række målsætninger og principper

som man lægger op til skal anven-

des på vandområdet, se box med

Vandets Grundlov.

”Jeg synes, at et af de vigtigste

resultater af Vand Camp 07 er den

overvældende enighed der har

været i arbejdsgrupperne på tværs

af den meget sammensatte gruppe

af aktører fra vandsektoren,” fortæl-

ler direktør Carl Emil Larsen fra

DANVA. ”Samtidigt er jeg impone-

ret over, at det faktisk er lykkedes

for Vand Camp 07 at være så kon-

kret og handlingsorienteret i anbe-

falingerne”

Også fra divisionsdirektør Hans-

Martin Friis Møller, Grontmij I Carl

Bro er der tilfredshed:” Jeg mener,

at vedtagelsen af Vandets Grundlov

er et utrolig vigtig og konkret. Det

er et signal til de ansvarlige og hele

vandsektoren om, at nu skal der

altså handles, hvis vi skal sikre


Vandcamp 07:

Sikke noget gylle!

Deltagerne i Vandcamp 07 lytter til fremlæggelsen af resultaterne fra de 48

timers arbejde.

§grundvandsressourcen i 2030 og

for de kommende generationer.

Der er utroligt meget vi kan gøre på

dette område nu – indsatser der er

lige til at gå i gang med og andre

som kræver en indsats på længere

sigt.” Friis Møller vurderer, at de tid-

ligere vandmiljøplaner har spillet

fallit.

Gyllen skal væk fra voresmarker 1.000 renseanlæg til 5 millioner

mennesker - ingen til 26 millioner

svin!

Synet af landmanden, der kører

gyllesprederen over sine marker,

skal snart være fortid i Danmark,

hvis det står til deltagerne i Vand

Camp 07. Blandt andet foreslås

alternativer til landbrugets udbring-

ning af gylle. Gyllen ødelægger

nemlig både grundvandet, søerne

og fjordene.

"Vi er jo faktisk i den mærkelige

situation, at vi har 1.000 rensean-

læg, der behandler spildevand fra 5

millioner mennesker - men vi har

ingen rensning af den gylle, 26 mil-

lioner svin producerer. Den hælder

vi lige ud i naturen. Dette princip

må vi gøre op med, da det truer

vores vand", siger DANVA-direktør,

Carl-Emil Larsen.

Vand Camp 07 har drøftet

modeller, der økonomisk og sam-

fundsmæssigt giver mulighed for,

at landbruget kan udvide sin svine-

produktion, mens det danske vand

forbliver sundt.

Midler tilgrundvandsbeskyttelseDet blev fra Vandcamp også peget

på, at der i dag kun er få eller ingen

midler til grundvandsbeskyttelse.

Der er en mulighed for at dette kan

finansieres ved et tillæg til vandpri-

sen, men det er en mulighed som

kun meget få vandforsyninger

benytter sig af.

ArbejdsgrupperArbejdet på Vandcamp 07 var orga-

niseret i en række arbejdsgrupper -

både med mere grundlægende til-

gang og mere specialiseret fokus; fx

”sundt drikkevand”, ”regnvandssy-

stemer”,”spildevand” og ”den vitale

fjord”. De mange anbefalinger og

resultater kan finde på projektets

hjemmeside, www.vandcamp.dk .

På Vand Camp 07 blev der ned-

sat en Taskforce med det formål at

sikre gennemførelsen af Camp

resultaterne

Taskforcen mødes tre gange i

løbet af det første halve år frem til

reunion'en den 24. april 2008.


GIS i centrum– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · [email protected] · www.geograf.dk

Vandets GrundlovVand er en værdi. Det er livsgrundlaget for natur og mennesker.

Vand er sårbart og skal beskyttes.

Vand er fra naturens side rent, rigeligt og dejligt.

Vand skal opleves og bruges.

Vand er et fælles ansvar.

§ 1

Vand skal fremme livskvalitet og sundhed.

§ 2

Alle har ret til nære rekreative vand- og naturområder.

§ 3

Bærerdygtighed er det grundlæggende princip ved indgreb i

vandets kredsløb.

§ 4

Enhver forbruger har ret til sundt, friskt og koldt drikkevand.

§ 5

Regnvand er en positiv ressource, der skal nyttiggøres og hånd-

teres.

§ 6

Vand skal håndteres og produceres energirigtigt.

§ 7

Enhver som forvolder skade i dele af vandets kredsløb skal

afholde udgifterne til udbedring af skaden.

§ 8

Danmark skal være et foregangsland inden for vand og bruge

denne position til at eksportere viden og teknologi, der fremmer

sundt vand i et godt vandmiljø globalt.Vand Camp 07 -

www.vandcamp.dk

Store og kraftige regnskylvælter med jævne mellem-rum ind over Danmark ogpå meget kort tid skalafløbssystemer og rensean-læg effektivt håndtere enstor mængde vand. Erfarin-gerne fra 12 anlæg rundtom i Danmark viser, at eneffektiv metode er ATSregnstyring på rensean-lægget.

/ Af Dines Thornberg og Sune Lieknins Neve

Krüger A/S

Med ATS regnstyring kan vand-

mængden gennem renseanlægget

øges med 25-100 % i biologiske

renseanlæg (f.eks. Biodenitro og

Biodenipho processerne) viser

erfaringen fra 12 danske og 2

udenlandske renseanlæg. Samtidig

resulterer ATS styringen i færre

overløb af opspædet spildevand før

renseanlægget og sikrer f.eks. en

bedre badevandskvalitet.

Erfaringerne med ATS på 7renseanlæg i DanmarkVirkningen af ATS er rigtig godt

dokumenteret gennem mange års

erfaring.

Spildevandscenter Avedøre På Spildevandscenter Avedøre

(350.000 p.e.) blev ATS sat i drift i

2005. Tidligere ledtes 1-3 % af

den samlede vandmængde ud i

Køge bugt som overløb efter meka-

nisk rensning.

ATS har bedret situationen for

myndighedskravet om at nedsætte

overløb før det biologiske trin, og

har på denne måde sparet anlæg

af formodentlig flere tusind kubik-

meter bassinvolumen.

”Implementering af ATS-styring

har været til stor hjælp for os.

Renseanlæggets hydrauliske kapaci-

tet er øget væsentligt. ATS har med-

virket til at overløb ved rensean-

lægget helt har kunnet undgås i

2005 og 2006 - første gang var det

dog meget tæt på!

I 2007 har vi haft overløb - vel-

sagtens lige som de fleste andre

renseanlæg i Danmark - dog bety-

deligt mindre end hvis ikke ATS hav-

de været installeret. Med ATS i drift

er vores hydrauliske designkapacitet

på det biologiske trin under regn

øget fra tidligere 5.200 m3/h til

8.200 m3/h, og det lykkedes faktisk i

sommer at komme op på knap

10.000 m3/h over et døgn” fortæller

Bo Neergaard Jacobsen, leder af

udviklingsafdelingen på Spildevands-

center Avedøre.

På Spildevandscenter Avedøre

er der gjort meget ud af at priorite-

re rigtigt mellem den biologiske

fjernelse af kvælstof/fosfor og den

hydrauliske kapacitet. Derfor starter

ATS-styringen kun gradvis op over

de første timer af regnvejret og

først ved udsigten til at sparebassi-

net fyldes helt (1).

Kolding RenseanlægKolding Renseanlæg (60.000 p.e.)

har for nylig sat STAR2 i drift til for-

bedring af næringssaltfjernelsen.

Personalet på Kolding Renseanlæg

har testet effekten af ATS styring

inden idriftsættelsen. Resultaterne

viste, at slamkoncentrationen ud af

luftningstankene kan sænkes fra 4

til 1 kg/m3, på grund af gode slam-

egenskaber.

De foreløbige resultater viser

også, at der derfor kan ledes

mindst 50 % mere vand gennem

anlægget under regn.


Mere regnvand gennemrenseanlægget

Lundtofte RenseanlægLundtofte renseanlæg (118.000

p.e.) indførte ATS i 2002. Her er

der en varieret effekt af ATS som

følge af slamegenskaberne. Som-

metider drives anlægget med 10-

20% højere slamkoncentrationer i

luftningstankene end anlægget er

dimensioneret til. Her hjælper ATS

med at tilbageholde slammet

under høj vandføring, således at

klaringstankene ikke bliver overbe-

lastet.

En central del af ATS-styringen

er slamspejlsmåleren som hele

tiden under ATS styring hjælper til

med at holde den maksimale

vandføringen på et niveau, hvor

slammet ikke mistes til afløbet. I

Lundtofte bliver der ikke ledt mere

vand gennem renseanlægget end

før.

Men med ATS-styringen er der

ikke længere slamflugt hver gang

det regner, fordi den maksimale

vandmængde dynamisk justeres til

anlæggets kapacitet.

Aalborg Renseanlæg ØstAalborg Renseanlæg Øst (75.000

p.e.) indførte ATS regnstyring allere-

de i 1995. Det blev introduceret

sammen med STAR on-line styring

for at opnå driftbesparelser (energi,

kemikalie og spildevandsafgift)

samt for at behandle mere vand

under regn. ATS har betydet, at

anlægget behandler cirka 25%

mere vand under regn, og samtidig

er der langt færre tilfælde af slam-

flugt. Ligeledes opnår anlægget -

med ATS - meget hurtigere en

”normal tilstand” efter en regn-

hændelse .

Vedbæk RenseanlægVedbæk Renseanlæg (16.000 p.e.)

indførte ATS-styring i 2002. Sølle-

rød kommune ville gerne kunne

tage mere vand ind på anlægget,

men der var en fysisk begrænsning

i forbindelsen mellem sandfang og

luftningstankene.

Rørets kapacitet blev derfor for-

doblet og ATS sørgede for, at den

maximale vandmængde på

anlægget kunne fordobles uden

fare for slamflugt. Antallet af over-

løb ved renseanlægget er herefter

blevet reduceret med en faktor 10.

Varde RenseanlægVarde Renseanlæg (32.000 p.e.)

indførte ATS-styring i 2003 og har

opnået en forøget hydraulisk kapa-

citet på 80 %. Kommunen har


Hvad er ATS-styring?ATS er en forkortelse for ’Aeration Tank Settling’ og betyder, at

renseanlæggets luftningsstanke omstilles til bundfældning, når der

skal usædvanlig meget vand gennem renseanlægget.

Et aktivslam anlæg er som regel designet med procestanke og kla-

ringstanke, der har hver sin funktion. Når der strømmer meget

vand gennem renseanlægget under og efter et regnskyl, vil en

større del af det aktive slam samles i klaringstankene. Nogen gange

så meget, at en del slam løber ovenud til renseanlæggets udløb,

dvs. slamflugt. Ved at slukke for beluftning og omrøring i en del af

procestankene kan man opnå bundfældning i procestankene. Når

en større del af aktiv-slammet bundfælder i luftningstankene

strømmer mindre slam til klaringstankene og der kan derfor ledes

mere vand gennem renseanlægget uden fare for slamflugt. ATS er

et af flere styringsmoduler i STAR.

Videnskaben bag ATS regnstyringEn ATS-styring kræver et godt samspil mellem mange målinger og

intelligente reguleringer af styringen. Den forhøjede vandføring

gennem anlægget forudsiges ved at anvende regnmåling og evt.

vejrradar. Styringen kan på den baggrund starte op inden regnvan-

det strømmer til luftningstankene. Returslamføringen øges og kla-

ringstankene forberedes til at modtage mere slam. Under den for-

højede vandføring foregår styringen af returslammet bl.a. ved at føl-

ge udviklingen i slamspejl. Derudover vil selve vandføringen gen-

nem anlægget blive styret af on-line måling af turbiditet i afløbet,

så det sikres at der ikke sker slamflugt. ATS-styringen arbejder i

faser uden og med beluftning. Varigheden af faserne baseres på

on-line målingerne og on-line styring af fase-sammensætning og

fase-længder sørger for optimering af både slamtilbageholdelse og

den biologiske fjernelse af kvælstof og fosfor.

ATS regnstyring sat i perspektivEn ATS-styring er ikke bare en simpel bundfældning, men et kom-

plekst samspil af mange funktioner. ATS-styring kan derfor også

bruges til at øge et renseanlægs generelle kapacitet. Det vil sige at

anlægget kan omstilles til at rense for flere ton organisk stof, kvæl-

stof og fosfor end det oprindeligt er dimensioneret til. Det sker ved

at øge mængden af aktivslam i anlægget.

ATS er under stadig udvikling og der kommer hele tiden nye facili-

teter til systemet. For tiden er der stor fokus på samstyring af

renseanlæg og afløbssystemet, hvilket kan varetages af STAR/ATS.

Klimaudvikling og Miljømålsloven øger behovet for at håndtere

øgede vandmængder i afløbssystemet og der bliver god brug for

alle tiltag der kan hjælpe på denne front. En mere avanceret styring

af både renseanlæg og afløbssystem er et godt supplement til fysi-

ske tiltag i afløbssystemet.

undladt at opføre 2000 m3 ekstra

bassinvolumen ved renseanlægget

(2).

Helsingør RenseanlægHelsingør Renseanlæg (72.000

p.e.) er i modsætning til de øvrige

omtalte anlæg et recirkulationsan-

læg. Det vil sige, at nitrat dannes i

de ’sidste’ luftningstanke før kla-

ringstankene og derfor recirkuleres

tilbage til spildevandet (i de alter-

nerende anlæg dirigeres spildevan-

det hen hvor nitraten er). STAR blev

indført på Helsingør Renseanlæg

allerede i forrige årtusinde (1999),

men først med et EU støttet projekt

(SMAC) blev ATS testet og derefter

indført i 2003. Ved brug af ATS kan

vandmængden, der under regn

ledes forbi aktivslam anlægget,

nedsættes. Der kan således ledes

mindst 20 % mere vand gennem

aktivslam anlægget med ATS, men

den øvre grænse er endnu ikke

blevet fastlagt.

Referencer(1) Jan Pedersen m.fl. : Reducing

Cost and increasing hydrauliccapacity by means of AdvancedControl and ATS. IWA Conferenceon Large Wastewater Treatmentplants , Wien 2007.

(2) Bent Christensen og Torben Pørk-sen: On-line regnstyring på VardeRenseanlæg. Spildevandsteknisktidsskrift nr 1, 2004.


Renseanlæg Muligheden for mere vand Rensekapaciteten er Reduktion af overløb afgennem anlægget er øget med øget med urenset spildevand

Avedøre 50-60 % - 3 % af årsvandmængden

Kolding - 20-30 %

Lundtofte Slamflugt undgås

Aalborg Øst 25 %

Vedbæk 100 % Faktor 10

Varde 80 % Udskudt 2000 m3 bassin

Helsingør 20 % x

Tabel 1. Resultater med ATS-styring

Spildevandcenter Avedøre: ATS har medvirket til at

overløb ved renseanlægget helt har kunnet undgås i

2005 og 2006.

Figur 1: Forventede resultater og faktisk opnåede resultater med ATS set i forhold til dimensionering.

”Med Tankegang som den kreative pennefører,

kom vi i mål med et nyt og overskueligt ledelses-

grundlag, der let kommunikeres ud i organisa-

tionen og dermed hurtigt sætter retning”. Niels

Erik Kjærgaard, Kommunaldirektør, Ring-

købing-Skjern Kommune. www.tankegang.dk

Midtpunkt 40 . 9900 FRH . Telefon: 70 12 44 12

VANEBRYDENDE VISUEL KOMMUNIKATION

Reduktion af luftforurenin-gen i Kathmandu, Nepal, erdyr. Derfor foretages deromfattende målinger afforureningen – med danskstøttet og ekspertise.

/ Af Karsten Fuglsang, FORCE Technology

Siden 1999 har Danida assisteret

Nepals miljøministerium med at

igangsætte aktiviteter, der skal for-

bedre luftkvaliteten i Kathmandu

dalen. Danida’s støtte retter sig

især mod luftforureningen fra trafik-

ken, idet det vurderes, at partikel-

forureningen fra trafikken er meget

væsentlig i relation til den sund-

hedsmæssige påvirkning. Indsatsen

er sket på en lang række områder,

og som en del af projekter under

den samlede overskrift ”Air Quality

Management in Kathmandu Valley”.

Indsatsen har især rettet sig mod:

• Fastsættelse af et mål for en

acceptabel luftkvalitet.

• Overvågning af luftkvaliteten

med pålidelige og bæredygtige

målemetoder.

Desuden har FORCE Technology,

som har været ansvarlig for projek-

tet, indgået en dialog med miljømi-

nisteriet og de enkelte interessen-

ter i Kathmandu omkring tiltag til

bekæmpelse af luftforureningen.

Kathmandu: Storby med ensårbar beliggenhed Kathmandu er beliggende i 1300

meters højde og i en dal, som er

omkranset af bjerge på stort set

alle sider. Det meste af året er der

ganske lave vindhastigheder i Kath-

mandu, og om vinteren fanges den

kolde luft ved jordoverfladen under

et varmt luftlag - alt sammen fakto-

rer der gør byen sårbar over for kil-

der til luftforurening. Vurderet ud

fra de meteorologiske og topografi-

ske betingelser ligner Kathmandu

Mexico City, der jo er kendt for at

have voldsomme problemer med

luftforurening. Udviklingsmæssigt

ligner Kathmandu dog indtil videre

næsten en landsby i sammenlig-

ning med Mexico City: Kathmandu

har ca. 2 mio. indbyggere og har

kun en meget beskedent udviklet

industri, hvorimod Mexico City har

næsten 20 mio. indbyggere og

ganske store industrielle anlæg.

Måleresultaterne har vist, at Kath-

mandu trods sit forholdsvis besked-

ne indbyggertal kan måle sig med

verdens største og mest forurene-

de byer såsom Mexico City, New

Delhi, Calcutta, Jakarta og Bombay,

når det gælder luftkvalitet.

30 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Dansk miljøbistand skal forbedre luften i Kathmandu

Måleprogrammet er designet, så det kun omfatter de vigtigste parametre ud fra et sundhedsmæssigt syns-

punkt, og under anvendelse af kosteffektive og robuste målemetoder, der kan vedligeholdes lokalt. Det er

samtidigt et krav, at metoderne er internationalt anerkendte. Måleprogrammet er løbende suppleret med

korterevarende kampagnemålinger for f.eks. SO2, CO, PAH, bly og kan senere udvides med automatiserede

metoder.

Parameter Midlingstid Måleinstrument Reference Antal målestationer

PM10 24 timer Instrumatic Mod. 85-02 (Low EN 12341 6 stationer:

Volume Sampling, 6 timers 2 trafikstationer,

aut. backup med bilbatteri til 2 bybaggrund, 1 beboel

brug ved strømafbrydelser) 1 ”valley background”

PM2.5 24 timer Instrumatic Mod. 85-02 EN 14907 1 (beboelse)

NO2 4 uger Radiello EN 16017-2 Som for PM10

Benzene 4 uger Radiello EN 14662-5 Som for PM10

Udviklingen i sigtbarheden i

Kathmandu-dalen illustrerer proble-

mets omfang. I 1970 var sigtbarhe-

den i Kathmandu dalen god

(>8000 m) i mere end 25 dage

pr. måned. I 1992 var dette tal fal-

det til 5 dage pr. måned, og i dag

skal man være meget heldig for at

kunne se fra den ene ende af

dalen til den anden. Dette gælder

selv om vinteren, hvor sigtbarhe-

den er bedst. Det er luftforurenin-

gen, der får skylden for den falden-

de sigtbarhed. Især små sulfatpar-

tikler, som på grund af deres hygro-

skopiske egenskaber ”vokser” i

størrelse, når den relative luftfugtig-

hed når over 70%-80%. Og det

gør den relative fugtighed ofte, ind-

til solen når over bjergtoppene og

varmer luften op.

Den stigende luftforurening i

Kathmandu har alvorlige sundheds-

mæssige konsekvenser for de ca.

1,8 mio. indbyggere i byen. Under-

søgelser har vist, at antallet af

hospitalsindlæggelser som følge af

luftvejslidelser er langt hyppigere

blandt beboere i Kathmandu i for-

hold til indbyggerne i landdistrikter-

ne uden for Kathmandu dalen.

Ifølge undersøgelser udført af Wor-

ld Bank kunne de samlede udgifter

hemmelighed, at der snydes med

tilsætning af billig petroleum til

både diesel og benzin. Selv helt

nye biler oser ganske forfærdeligt. I

Kathmandu-dalen findes også

mange ovne til brænding af

mursten, som anvender en flere

hundrede år gammel teknologi, og

som officielt fyres med kul, men

som reelt kører på alt hvad der kan

brænde, inklusive bildæk.

Måling af luftkvaliteten”Hvorfor skal man overhovedet

måle, når man kan se og føle foru-

reningen så tydeligt?”, vil nogen

måske spørge. Spørgsmålet er

sådan set relevant nok. Virkelighe-

den er imidlertid sådan, at en

effektiv indsats mod luftforurenin-

gen i en storby kræver meget store

investeringer og gennemgribende

omlægninger. For blot at nævne

nogle få tunge områder skal der

indføres en målrettet by- og trafik-

planlægning, mere miljøvenlige

brændsler, asfalteres veje osv. En

stor udfordring for en by som Kath-

mandu med 1,8 mio. mennesker

og 250.000 biler. De økonomiske

midler er små.

Nepal rangerer som et af ver-

dens fattigste lande, og regeringen

i 1990 alene som følge af luftforu-

rening i Kathmandu opgøres til 20

mio. DKK. Med hjælp fra FORCE

Technology blev der i 2005 udført

beregninger som viste, at luftforure-

ningen med små partikler er skyld i,

at der sker 1800 flere dødsfald i

Kathmandu hvert år.

Der er masser af dårlig luft og

røg at arbejde med her! Den tynde-

re luft i 1400 meters højde inde-

holder mindre ilt, og de ældre biler

har ofte et forkert justeret forhold

mellem luft og brændstof i moto-

ren. Dertil kommer en tvivlsom

brændstofkvalitet. Det er ingen

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 31

Kathmandu fotograferet fra byens højeste punkt. Himalayabjergene burde kunne ses i baggrunden! Foto: Karsten Fuglsang.

Målestation i Kathmandu. Foto: Karsten Fuglsang.

har nok af områder at bruge penge-

ne på. Reduktion af luftforureningen

i Kathmandu kræver store summer,

og derfor skal de nødvendige beslut-

ninger tages på højt niveau. Det er

her luftmoniteringen kommer ind.

Måleresultaterne har fået alarmklok-

kerne til at ringe, og bidrager der-

med til, at MOPE kan gennemføre

de nødvendige tiltag. Måleresultater

langt over de nationale grænsevær-

dier er nyttige værktøjer i den pro-

ces! Selvfølgelig er formålet også at

monitere effekten af de tiltag, der

bliver gjort i disse år.

Ministry of Environment Science

& Technology (MOEST) indførte i

samarbejde med FORCE Technolo-

gy i 2002-2003 et dansk designet

målesystem, der kan fungere under

de lokale forhold, og med et mini-

malt krav til driftsøkonomien. Moni-

teringssystemet er af en australsk

ekspert for nyligt blevet beskrevet

som et af Sydøstasiens bedst fun-

gerende systemer til overvågning af

luftkvalitet.

Desuden fastsatte MOEST i

2003 grænseværdier for udeluf-

tens koncentrationer af TSP (Total

Suspended Particulates), PM10 (par-

tikler mindre end 10 µm), NO2,

SO2, CO, og benzen.

Målingerne af luftkvaliteten

offentliggøres dagligt på

http://www.most.gov.np/, og det

fremgår, hvilken effekt luftforurenin-

gen har rent helbredsmæssigt.

PM10 benyttes her som den

afgørende parameter for vurdering

af sundhedsrisikoen. Nyhedsmedi-

er såsom radio, aviser og TV offent-

liggør resultaterne ugentligt.

I 1999-2000 gennemførte FOR-

CE Technology et lignende projekt i

Ho Chi Minh City i Vietnam. Moni-

teringssystemet i Kathmandu byg-

ger videre på erfaringerne derfra.

En af de ting, vi lagde stor vægt på,

var at indføre målemetoder, der er

robuste, og som kan repareres og

vedligeholdes lokalt.

Bekæmpelse afluftforureningenMOEST har iværksat en række initi-

ativer, der skal reducere udslippet

af luftforurening fra de mest væs-

entlige kilder. Der er indført regler

for import af nye biler, som kun må

være godkendt efter EURO1 regler-

ne – hvilket medfører, at alle nye

benzinbiler er forsynet med kataly-

satorer. Der er indført forbud mod

de mest forurenende biler, såsom

små dieseltaxaer og to-takts knaller-

ter og motorcykler. En udfasning af

20 år gamle busser og taxaer er pt.

under overvejelse. Danida har i en

årrække støttet indførelsen af lokalt

producerede elektriske minibusser,

og uddannelse af automekanikere i

at justere bilerne, så motorerne for-

urener mindre. Desuden har mil-

jøministeriet forbudt den mest for-

urenende teknik til fremstilling af

mursten, og der er indført systemer

til emissionskontrol på diesel- og

benzindrevne biler. I øjeblikket

udarbejder MOEST langsigtede pla-

ner for reduktion af luftforurenin-

gen. Som følge af de høje koncen-

trationer af luftforurening i Kath-

mandus centrum har myndigheder-

ne netop udnævnt det populære

turistområde Thamel som en særlig

trafikreguleret zone. Den trafikre-

gulerede zone trådte i kraft i sep-

tember 2007, hvorefter der kun vil

køre et fåtal af biler i dette tæt

bebyggede område.

Der foretages løbende emissi-

onsopgørelser for alle relevante kil-

der, og dette understøtter ministeri-

ets indsats for en regulering af

området. Udfordringen er – lige-

som i de fleste andre lande – at et

miljøministerium skal arbejde for

nye regelsæt for bl.a. trafik-, energi-

og industriområdet. Dette kræver et

tæt samarbejde med større og

stærkere ministerier, og samarbej-

det bliver ikke lettere af, at de nye

regler for at forbedre luftkvaliteten

på kort sigt kan være meget

omkostningskrævende. Men med

det stærkt stigende antal biler og

motorcykler vokser presset på mil-

jøet i Kathmandu år for år. Det kan

miljøministeriet nu bevise med

måleresultater. Måleresultaterne er

vigtige i bestræbelserne på at

bevidstgøre befolkningen og beslut-

ningstagerne, når der skal argu-

menteres for nye regler til forbed-

ring af luftkvaliteten.


Fra Kathmandus gader. Foto: Karsten Fuglsang.


Hvorfor vinder direktøren på bane 4 kampen om arbejdskraften?

Tænk, hvis du kunne fi nde 10 % fl ere medarbejdere uden rekruttering. Med en People Strategy kan din virksomhed få et forspring i kampen om arbejdskraften. ALECTIA People har udviklet et koncept, som skaber attraktive arbejdspladser med øget effektivitet, bedre fysiske rammer og mindre sygefravær. Det giver bonus på bundlinjen.

Læs mere på www.alectia.com

ALECTIA er det nye navn for selskaberne i Birch & Krogboe. Vi skifter navn den 15. januar 2008. I ALECTIA People rådgiver vores 150 konsulenter om at skabe attraktive arbejdspladser. ALECTIA People har tidligere været kendt som Dansk Arbejdsmiljø, Byggeriets Arbejdsmiljøcenter og JobLiv Danmark.

Naturen og miljøet er i sti-gende grad kommet i fokusblandt både borgere ogpolitikere i Danmark. Somet udtryk for dette er Silke-borg Kommune i øjeblikketi gang med en PEFC-certifi-cering af kommunens sko-ve. Man har store forvent-ninger til, at det vil blive enhjælp i det daglige arbejdemed at opstille konkretemålsætninger for en bære-dygtig udvikling af skove-ne.

/ Af Line Højen Væggemose, HedeDanmark

”Der er øget fokus på bæredygtig-

hed, og vi oplever, at kommunerne

er meget positivt indstillede over

for skovcertificering – særligt efter

at statsskovene nu også er certifice-

rede”, udtaler Martin Briand Peter-

sen, PEFC-ansvarlig hos HedeDan-

mark a/s.

Silkeborg Kommune er med

sine knap 1000 hektar skov en af

de kommuner i Danmark, der nu

er i gang med en PEFC-certificering.

Kommunen er netop kendt for sin

natur, og de fleste forbinder nok

Silkeborg med de bynære skove og

søer. Der er meget stor forskel på,

hvad skovarealerne i kommunen

bruges til, og der er mange bruger-

grupper. Nogle cykler, vandrer eller

rider i skovene, mens andre går på

jagt eller bruger skovene til noget

helt andet.

”Det er en meget stor hjælp, at

man gennem en certificering får

målsat, hvad der skal gøre sig gæl-

dende for de forskellige arealer”,

udtaler Leif Pedersen, der er

ansvarlig for skovene og de grønne

områder i Silkeborg Kommune.

I den nye Silkeborg Kommune er

fire gamle kommuner lagt sammen,

og det giver naturligvis nye spørgs-

mål og problemstillinger, fordi kom-

munerne har været drevet på for-

skellige måder. En af baggrundene

for at blive certificeret var derfor

kommunesammenlægningen, som

skabte behov for overblik i form af

nye, ensartede skovkort, en generel

ajourføring af bevoksningslister og

en samlet målsætning.

”En stor fordel ved certificerin-

gen er de opdaterede og ensartede

værktøjer, vi får i hånden. De nye

kommuner, der er blevet en del af

Silkeborg Kommune, bliver på den

måde tilgodeset, og vi får skabt en

overordnet målsætning for skoven

såvel som specifikke målsætninger

for de enkelte skove. Kommunerne

i Danmark har nu skovarealer af en

størrelse, der kræver, at man har et

overordnet fokus og mål”, siger Leif

Pedersen.

Et redskab i det dagligearbejdeNetop en PEFC-certificering hjælper

kommunen med at få registreret

skovarealerne og opstillet nogle

bæredygtige målsætninger, som

man kan arbejde videre med i det

daglige arbejde i kommunen. Det

er HedeDanmark, der som PEFC-

paraplyorganisation foretager certifi-

ceringen og rådgiver i processen.

”HedeDanmark har faglig viden

og konkrete skemaer og procedu-

rer, som vi kan benytte os af, og

som kan hjælpe os i processen, så

vi ikke skal gøre arbejdet alene fra


Skovcertificering – en hjælp i kommunensdaglige arbejde

Leif Pedersen

Martin Briand Petersen

bunden. Desuden får vi en over-

ordnet og langsigtet målsætning,

som danner et fundament i vores

arbejde”, siger Leif Pedersen.

Silkeborg Kommune får som

slutprodukt i certificeringen udleve-

ret en såkaldt PEFC-skovhåndbog,

der indeholder en samlet plan for

skovdriften, som man kan arbejde

kvalificeret ud fra. Hertil kommer

en række procedurer, som tager

konkret stilling til en række vigtige

aspekter i den daglige forvaltning -

eksempelvis en procedure for regi-

strering og beskyttelse af natur.

”Med skovhåndbogen har vi

noget at argumentere ud fra, når vi

skal forklare vores valg over for

politikere og borgere. Det giver ro

og fokus i det daglige arbejde”, for-

tæller Leif Pedersen og fortsætter:

”Igennem denne proces får jeg

et mandat fra politikerne til at tage

nogle valg i den daglige drift. Samti-

dig kan politikerne bruge det over

for borgerne i forhold til de spørgs-

mål, de stiller”.

Netop fordi skovene i dag er

åbne for mange forskellige aktivite-

ter, får kommunen også mange

forespørgsler fra borgere, der

ønsker at bruge skovene til en spe-

cifik aktivitet. Her bliver PEFC-certifi-

ceringen et brugbart redskab.

”Certificeringen giver kommu-

nen en velegnet anledning til at

overveje og konkretisere arealan-

vendelsen på de forskellige area-

ler”, forklarer Martin Briand Peter-

sen.

Ud over de konkrete redskaber,

som kommunen gennem certifice-

ringen får, fremhæver Leif Peder-

sen også sparringen med Hede-

Danmarks konsulenter.

”Det er bestemt rart at have

nogen at sparre med og blive inspi-

reret af. Det ville være umuligt for

mig at lave registreringerne alene.

Gennem sparringen og rådgivnin-

gen får man tingene vendt, og det

giver inspiration til at komme vide-

re med en plan”, udtaler Leif Peder-

sen.

Politikerne og borgerneinddrages i en bæredygtigudviklingPolitikernes rolle i certificeringen er

blandt andet at være med til at lave

målsætningen. Det er nyt med en

sådan dialog, fortæller Leif Peder-

sen. Med de ting, der indgår i certi-

ficeringen, får politikerne også et

redskab at målsætte ud fra.

”Vi vil tage politikerne med på

en skovtur for at inddrage dem i

certificeringen. På den måde kan vi

også tage diskussionen ude i natu-

ren, og indholdet i en PEFC-certifi-

cering bliver konkret. Vi inddrager

også borgerne, og politikerne har

blandt andet besluttet, at der skal

nedsættes et grønt råd, som vil

danne udgangspunkt for borgerind-

dragelsen”, fortæller Leif Pedersen.

Det er helt oplagt at inddrage

borgerne, da det i høj grad er dem,

der bruger skovene. Hovedformålet

med skovene i Silkeborg Kommu-

ne vil fremover ikke længere være

produktion, men fritidsaktiviteter for

borgerne.

”Certificeringen er et led i et

markant skifte. Skovene har tidlige-

re båret præg af produktion, mono-

kultur og økonomisk indtjening. Det

billede ændrer sig. Det bliver en

anden oplevelse at færdes i skove-

ne. Vi ser skovene som et aktiv for

borgerne. Hvis man ikke var bevidst

om naturværdierne, kunne man jo

ligeså godt køre dem som produkti-

onsskove”, forklarer Leif Pedersen.

Et led i brandingen afkommunenCertificeringen af skovene i Silke-

borg kommune hænger i tråd med

generel fokus på bæredygtighed i

kommunen, og derfor er der også

bred opbakning til det. Man er ved

at lave en indkøbspolitik for kom-

munen, hvor man også tager hen-

syn til bæredygtighed. Det indgår i

en generel branding af kommunen,

hvor bæredygtighed er i højsædet.

”Jeg tror også, at det er sigtet, at

vi bruger certificeringen i en bran-

ding af kommunen. Vi viser, at vi

driver skovene miljøbevidst og

ansvarligt”, udtaler Leif Pedersen,

og Martin Briand Petersen supple-

rer:

”For mange kommuner er målet

med en certificering at udvise og

dokumentere omtanke for miljø og

natur. Fokus er dog ikke kun signalet

udadtil, men også indadtil, fordi den

bæredygtige forvaltning af skoven

indebærer både økonomiske, økolo-

giske og sociologiske aspekter”.


PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certification

schemes) bygger på en række internationale og danske principper

for bæredygtig skovdrift. De overordnede krav handler om beva-

ring, vedligeholdelse og udvikling af:

- Skovarealet og træressourcerne – f.eks. ved at anvende træarter

tilpasset det danske klima

- Skovens sundhed – f.eks. ved at fremme naturnær skovdrift

- Skovens produktion – f.eks. ved at vælge træarter med stabil

produktion og variere valget af træarter

- Skovens dyre- og planteliv – f.eks. ved at registrere og beskytte

værdifulde naturtyper

- Skovens jord og vand – f.eks. ved at begrænse jordbearbejdning

og udfase brugen af pesticider

- Skovens kulturelle og sociale værdier – f.eks. ved at tage hensyn

til fortidsminder og sikre stabile forhold for medarbejdere

- Udlæggelse af 5 % urørt skov over 10-årig periode

Eksempler på fordele ved en certificering

• Grøn profil: Effektiv dokumentation og signal til omverdenen om

bæredygtig forvaltning af skoven

• Overblik over skovarealer efter kommunesammenlægningen

• Afklaring af målsætning for skovene med efterfølgende mulig-

hed for fokus i arbejdet med at drive skovene

• Ensartet udgangspunkt for driftsarbejdet efter kommunesam-

menlægningen, bl.a. i form af nye skovkort, nøglebiotopsregistre-

ring og en generel ajourføring af bevoksningslister.

• Sparring i certificeringsprocessen og årligt rådgivningsbesøg hos

kunden er en central del af PEFC-ordningen i HedeDanmark.

Skovcertificering: Silkeborg Kommune får som slutprodukt i certificeringen udleve-

ret en såkaldt PEFC-skovhåndbog, der indeholder en samlet plan for skovdriften.


Ingen opgave er for stor - ingen er for lille---

Viden der bringer mennesker videre

Vi leverer teknisk og økonomisk rådgivning i forbindelse med drift og vedligehold af broer og tunneler. Vil du være med?

Kontakt: [email protected].

En stor ombygning afafløbssystemet på OdenseHavn og projektet er gen-nemført i partnering. Erfa-ringerne er gode – budget-tet er overholdt og bygher-ren er tilfreds.

/ Af plan- og projektchef Gerda Hald,

Odense Vandselskab as,

projektdirektør Leif Winther, COWI A/S og

divisionsdirektør Jørgen Søndergaard, Arkil A/S.

En stor byomdannelse ved Odense

havn er ved at blive implementeret

i form af nyt byggeri til erhverv,

boliger, butikker, restauranter og

forskellige kulturelle aktiviteter.

Det nye store afløbssystem vil i

fremtiden sikre, at der ikke udledes

spildevand under regn til de indre

havnebassiner. Samtidig løser pro-

jektet en række kapacitetsproble-

mer, der har været årsag til over-

svømmelser og uhygiejniske for-

hold i omkringliggende oplande.

Der har været store udfordringer

i projektet, idet rør op til 2,5 m i

diameter skulle føres under bebyg-

gede arealer, rekreative områder

med fredskov og naturbeskyttede

områder. Der har været tale om

områder med dårlige jordbundsfor-

hold og jordforurening. Projektet

indeholder i stor udstrækning tun-

nelering i store dybder under

bebyggelse, veje og skovområder.

Valg af partneringOdense Vandselskab valgte i 2003

at udbyde det store havneprojekt i

tidlig partnering, hvor rådgiver og

entreprenør blev valgt hver for sig.

Første fase var en prækvalifikations-

runde, hvor der blev valgt 4 rådgi-

vere og 4 entreprenører.

Udbudsgrundlaget var et dispo-

sitionsforslag med tilhørende

beskrivelser, som blev fremsendt til

rådgiverne med anmodning om

bl.a. bemandings- og organisations-

plan, forslag til partnering, økonomi

med dækningsbidrag samt eventu-

elt alternative forslag. Efter valg af

rådgiver blev et udbudsmateriale

fremsendt til entreprenørerne med

anmodning om tilbud på dispositi-

onsforslaget inkl. dækningsbidrag,

bemandings- og organisationsplan,

forslag til partnering samt eventuel-

le alternative forslag inkl. prissæt-

ning af disse.

DispositionsforslagetAf dispositionsforslaget fremgik

Vandselskabets overordnede krav

og forslag til udformning af det nye

afløbsanlæg. I projektudviklingsfa-

sen, som forløb i tæt samarbejde

mellem alle tre parter, blev projek-

tet ændret og udvidet på en række

punkter, som indebar væsentlige

forbedringer fx større bassinvolu-

men, bedre styrings- og regule-

ringsmuligheder m.m. Dispositions-

forslag var prissat til en anlægsud-

gift på 160 mio. kr. (2003 priser).

Den efterfølgende detailprojekte-

ring i partnering viste, at man for

dette beløb bl.a. kunne få en

forøgelse af opmagasineringsvolu-

minet på 67%.

DetailprojektetSamarbejdet mellem de tre parter i

projektudviklingsfasen førte til en

glidende overgang fra projektudvik-

ling til detailprojektering. Der har

ikke været behov for udarbejdelse

af fx et projektforslag. Detaljerings-

graden i detailprojekt og beskrivel-

ser er blevet afstemt med entrepre-

nørens behov. Projektløsninger blev

nøje drøftet med entreprenøren for

at opnå optimale løsninger, der

også tog hensyn til udførelsesmæs-

sige forhold. I en del områder har


Komplicerede projekterkan med fordel løses i tidlig partnering

RESUMEOdense Vandselskab har netop afsluttet anlægsarbejderne for en

omfattende ændring af afløbssystemet omkring Odense havn. Pro-

jektperioden har været ca. 31/2 år og opgaven er gennemført i tidlig

partnering med COWI som rådgiver og Arkil som entreprenør. Pro-

jektet har været en stor succes fordi budgettet er overholdt, der

udbetales bonus til alle parter, og der er stor tilfredshed med de

tekniske løsninger. Succesen skyldes valg af tidlig partnering, og at

processen til fulde er lykkedes. Den anvendte model kan anbefales

ved store komplicerede projekter, hvor der er behov for via en fæl-

les skaberproces at udvikle et optimalt projekt.

der været tale om forurenet jord,

hvor valg af løsninger er truffet ud

fra en samlet optimering af økono-

mien, hvor udgifter til deponering

og håndtering af forurenet jord ind-

gik.

Som tidligere nævnt har der

været mange projektændringer

gennem projektforløbet. Det har

vist sig, at ved den valgte partne-

ringproces koster projektændringer

kun lidt.

Det har ikke været muligt, at få

miljømyndighedernes godkendelse

på et tidligt tidspunkt i projektfor-

løbet, da myndighederne kræver, at

projektet er helt fastlagt, før de kan

tage stilling til godkendelser. Ved

detailprojektet viste det sig, at det

var en fordel at myndighedsforhold

ikke lå fast. Hvis myndighedsgod-

kendelserne havde været på plads

fra starten af projektet, havde det

ikke været muligt at opnå samme

optimale projekt.

Den ændrede funktionspraksis

for afløbssystemer under regn førte

til en væsentlig forøgelse af vand-

føringerne i det nye afløbssystem.

Dispositionsforslaget var baseret

på, at afløbsledninger hovedsage-

ligt skulle lægges i åben grav. Mil-

jømyndighedernes krav i forbindel-

hederne. Den første targetpris blev

udregnet til 166 mio. kr.

I forbindelse med targetprisen er

der en incitamentsaftale. Hvis pro-

jektet gennemføres under eller

over den aftalte targetpris, deles

besparelsen/betales overskridelsen

med 30% til bygherre, 10% til

rådgiver og 60% til entreprenør.

Projektet blev afsluttet d. 1.

november 2007 og de samlede

omkostninger er 15 mio. kr. under

targetprisen. Dette beløb går som

bonus til de 3 parter og fordeles

efter incitamentsaftalen.

Det overordnede regnskab ser

ud som i tabel 1.

Det er vigtigt at understrege, at ved

den valgte partnering kontrollerer

alle hinanden ved at fastholde fuld

åbenhed, og ved bevarelse af tillid

se med skovarealer, herunder

fredskov, førte til at tunnelering

måtte anvendes i langt større

udstrækning end forudsat i disposi-

tionsforslaget.

AnlægsarbejdetAnlægsarbejderne startede efter

detailprojekt og godkendt targetpris.

Det har været nødvendigt at starte

anlægsarbejderne før alle forhold

med myndigheder, lodsejere m.fl.

var på plads. Entreprenøren måtte

derfor starte anlægsarbejdet i

områder, hvor der ikke var proble-

mer med diverse godkendelser.

Dette har til tider givet entrepre-

nøren en diskontinuerlig arbejds-

proces, men ved partnering eksiste-

rer "stilstandsomkostninger" ikke.

Under anlægsarbejderne er der

på en række punkter opnået

besparelser, fx ved valg af andre

udførelsesmetoder end forudsat.

Som et eksempel kan nævnes en

længere ledningsstrækning, hvor

der i targetprisen var regnet med

tæt spuns af ledningsgrav i en dyb-

de på 6 m. En nærmere vurdering

førte til at anvende gravekasser i

stedet for, hvilket førte til en væs-

entlig besparelse i størrelsesorde-

nen 3-4 mio. kr.

Entreprenøren har pligt til at udvi-

se godt købmandskab ved indkøb

for at bidrage til en optimal og sund

økonomi for projektet. Alle rabatter

mv. tilfalder således projektet.

Projektets økonomi ogtargetprisNår detailprojektet er gennemført,

kan targetprisen udregnes. Target-

prisen er den til enhver tid gælden-

de bindende pris fra

rådgiver/entreprenør. Targetprisen

kan ændres ved ændringer i ydel-

ser og kvalitet, dvs. ved til- og fra-

køb samt pristalsregulering i hen-

hold til fastpriscirkulæret. Økonomi-

mæssigt er der således en klar for-

bindelse tilbage til rådgiver og

entreprenørs oprindelige tilbud.

Targetprisen indeholder et usik-

kerhedsbeløb baseret på en

omhyggelig risikovurdering af de

enkelte elementer i projektet. Usik-

kerhedsbeløbet udgjorde ca. 6% af

targetprisen.

Den første targetpris der blev

udregnet, var baseret på et projekt

hvor tunnelering kun blev anvendt i

lille udstrækning. Den endelige tar-

getpris blev udregnet baseret på

tunnelering i stor udstrækning på

grund af krav fra bl.a. miljømyndig-


Pressegrube til rør med diameter 2,5 m.

Oprindelig targetpris

. . . . . . . . . . . . . . . 166 mio. kr.Tilkøb ved mere tunne-lering, nye bygværker og pumpestationer, ændring af ledninger mv. . . . . . . . . . . . 34 mio. kr.

I alt . . . . . . . . . . . . 200 mio. kr.

Tabel 1.

til hinanden. Målet er en sund øko-

nomi for alle 3 parter. Der er såle-

des ikke tale om "kontrol" af hinan-

den i gængs forstand.

PartneringprocessenValg af de rigtige nøglepersoner til

projekt er afgørende for processen

inkl. økonomien. Vi har haft stor

glæde ud af, at alle tre parter har

været samlet om projektet fra dag

1. Workshops omkring projektet har

fået alle parters fokus mod projek-

tet og væk fra egne interesser.

Der er tale om et stort kompli-

ceret projekt og vi har svært ved at

se, at opgaven kunne have været

løst uden den tidlige partnering. Vi

har erfaret, at projektændringer kun

koster lidt ved partnering, idet

rådgiver og entreprenør sammen

med bygherren på en let og smidig

måde får projektændringerne gen-

nemført.

Projektforløbet i partnering viser

klart at der er store økonomiske

fordele forbundet med processen.

Dette skyldes hovedsagelig følgen-

de:

• Projektændringer koster kun lidt

• Optimering af projektering og

anlægsprocessen giver store

besparelser

• Partnering sikrer godt købmand-

skab ved indkøb

• Stor fokus på hele processen

som sikrer god økonomi

Organisationsformen har givet alle

3 parter en fantastisk mulighed for

at få indblik i de andre parters ver-

den og problemer. Det har skabt

forståelse og givet grundlag for en

optimal projektudformning og

udførelse. Hver part yder det han

er bedst til, og det danner en syn-

tese. Ved denne tidlige partnering

har vi i høj grad kunnet undgå

"konfliktkultur". Habitus og ånd er

således afgørende ved partnering.

Hvordan opbygges den og fasthol-

des gennem en byggeperioden på

31/2 år?

Ved det foreliggende projekt, er

det gjort ved at bruge megen tid og

kræfter på dialog og team building i

styregruppe/projektledelse samt

overfor alle medarbejdere i projek-

tet. Det koster i administration,

men pengene kommer mangefold

igen ved gennemførelse af optima-

le løsninger. Der har været en god

arbejdsglæde blandt medarbejder-

ne, underrådgivere og underentre-

prenører. Folk der i korte perioder

har været involveret i projektet, har

bemærket den positive stemning.

Gode råd ved partneringPartneringsagen i Odense har vist,

at partnering handler om at ville et

åbent og tillidsfuldt samarbejde.

Kan dette ikke opnås af alle tre par-

ter, kan det anbefales ikke at indgå

i en partneringaftale.

Når projektet er stort og kompli-

ceret, kan vi varmt anbefale tidlig

partnering. Det kræver, at der er tid

til at gennemføre en fælles skaber-

proces, og projektet må ikke være

et standardprojekt. Hvis der er

mulighed for mellem de 3 parter,

at skabe den nødvendige tillid, så

bør arbejdsformen tidlig partnering

vælges. Det kræver mod, især fra

bygherrens side, og styrke fra alle

parter i form af kompetencer og

ressourcer. Det er vigtigt ved part-

nering at sikre sund økonomi for

alle parter. En partnering har såle-

des ikke været en succes hvis fx

kun en eller to af parterne har

været tilfreds!

Vi mener, at Odense partnering-

modellen med de definitioner og

det konceptindhold, der her er

anvendt, kunne være et godt

grundlag for partnering i fremtiden.

Men det er vigtigt at understrege, at

partnering er en samarbejdsform,

der kun bør anvendes på de pro-

jekter, der er egnet til det. Som det

fremgår af ovenstående, skal der

være tale om større komplicerede

projekter, hvor der er behov for

nytænkning og udvikling.

De traditionelle samarbejdsfor-

mer er ikke særligt velegnede til

denne type af projekter, og det ses

derfor ofte at økonomien på sådan-

ne opgaver løber løbsk. Når det er

vigtigt at sikre overholdelse af en

given økonomisk ramme, og når

der er tid til at gennemløbe en fæl-

les skaberproces, så bør man på

sådanne projekter i fremtiden væl-

ge tidlig partnering som arbejds-

form.


Afslutning af tunnelering under fredsskov.

En del danske kommunerdeltager allerede i EU-støt-tede projekter, men derkunne sagtens være flere.Fordelene er mange, og derer hjælp at hente – hosblandt andre EuroCenter -til alt fra partnersøgning tilrapportering.

/ Af Nina Espegård Hassel, EuroCenter,

Forsknings- og Innovationsstyrelsen og

Michael Aakjer Nielsen, Grontmij | Carl Bro A/S

I Odense Kommunes By- og Kultur-

forvaltning er man i fuld gang med

MOBILIS, et fireårigt projekt under

EU’s 6. rammeprogram, der fore-

løbig har kørt i 21/2 år med trafiksel-

skabet i den franske by Toulouse

som koordinator. Og der er både

lyst og ressourcer til flere EU-pro-

jekter under det nuværende ram-

meprogram FP7.

”Det var vores intention at søge

om deltagelse i CIVITAS-projektet

sidste gang, der var indkaldelse,

men vi manglede en vigtig partner.

På grund af projektreglerne skulle vi

finde en meget engageret, østeuro-

pæisk partner, men det lykkedes

ikke at finde en, der opfyldte krave-

ne,” fortæller Kurt Kiilerich Frederik-

sen, der er projektkoordinator på

internationale projekter i Odense

Kommune.

PartnersøgningDer kan være forskellige krav til

partnernes nationalitet og kompe-

tencer i et EU-projekt. Både som

en del af projektet og fra partnerne

bag projektideen. Kommissionen

står for en række partnersøgnings-

muligheder, bl.a. partnerdatabaser

som fx CORDIS og informationsda-

ge i Bruxelles med partnersøgning

på programmet. Her har eksisteren-

de partnere mulighed for at frem-

lægge projektet, mens potentielle

partnere kan præsentere deres

kompetencer. De, der vælger at

sætte tid og ressourcer af til delta-

gelse i Kommissionens informati-

onsdage, er som oftest seriøse

partnere, der målretter deres arbej-

de mod projekter i FP7-regi. Derfor

kan det være en fordel at prioritere

disse arrangementer højere end

andre netværk, hvor man risikerer

at møde partnere, der har helt

andre mål og ønsker.

Tænk langsigtetDer går to år, inden Odense Kom-

mune kan søge det pågældende

CIVITAS-projekt igen.

”Men det betyder ikke, at vi har

lagt projektet fra os. Vi har bare flyt-

tet en del af vores kræfter og res-

sourcer over på andre projekter og

projekttyper,” lyder det fra Kurt Kii-

lerich Frederiksen.

Det er fint at tænke langsigtet

og ikke lade sig stresse, når man

arbejder med EU-projekter. Og det

er godt, at have projekter i sin pipe-

line, som man kan arbejde mere

aktivt med, når de rigtige forudsæt-

ninger opstår. Det kan derimod ikke

anbefales at prøve at bruge den

konkrete ansøgning i en anden

sammenhæng. Kommissionens

indkaldelser er meget specifikke, og

det er næsten umuligt at dække

flere indkaldelser med den samme

ansøgning. Hvis man tænker lang-

sigtet, er det heller ikke så slemt at

få afslag på sin ansøgning, selv om

det kan være frustrerende nok.

Smidig rapporteringSom hos så mange andre deltagere i

EU-projekter, må man i Odense Kom-

mune erkende, at det er en omfatten-

de og ressourcekrævende opgave.

”Det er et stort arbejde. Admini-

strationen er besværlig, og projek-

terne kræver rapportering på et

niveau, vi ikke ellers er vant til,”

siger Kurt Kiilerich Frederiksen.

Det er svært at argumentere

imod de høje krav til rapportering,

da det jo er skatteydernes penge,

det handler om. Men hvis projekt-

styringsdelen i kontrakten er godt

gennemarbejdet, kan den bruges

som en drejebog for hele projektet,

og man kan komme mange pro-

blemer med rapportering i for-

købet. Kommissionen anbefaler, at

der oprettes en hjemmeside for

projektet med intranet for de delta-

gende partnere, og det er en god


EU-projekter er sliddet værd

Kommuner, uddannelsesinsti-

tutioner og andre med interes-

se for transportforskning inden

for FP7 inviteres til at deltage i

to infomøder om rammepro-

grammet d 15. og 17. januar

2008 i henholdsvis Århus og

Glostrup. Møderne er arrange-

ret af EuroCenter/Forsknings-

og Innovationsstyrelsen og

Grontmij | Carl Bro A/S

idé at lade kommunikationen mel-

lem partnerne og den løbende

dataindsamling og rapportering

foregå her. Og endelig kan man

altid – som mange projektdeltagere

allerede gør - kontakte Forsknings-

og Innovationsstyrelsens EuroCen-

ter, hvis man støder på problemer.

Givtigt netværkSpørger man Kurt Kiilerich Frederik-

sen i Odense Kommune, om

udbyttet af deltagelsen i EU-projek-

projektet og skrive ansøgningen

som spildt.

”Det er jo en investering i fremti-

den og i kommende projekter, så

man må ikke tabe modet. Kontak-

ter, der én gang er skabt, går ikke

tabt, men kan oftest bruges i andre

sammenhænge,” konkluderer han.

ter er sliddet værd, er svaret klart.

”Det er det helt bestemt. Først

og fremmest er der jo pengene,

som med 75 procents medfinansi-

ering er blevet endnu bedre. Og så

får man en masse sparring med

kolleger og forskere i udlandet. Det

er meget givtigt og en god måde at

undersøge, om vi bevæger os i den

rigtige retning.”

Der er ingen tvivl om, at net-

værk betyder rigtig meget. Mange

problemer omkring fx logistik er de

samme i Odense som i en by i Ita-

lien, og det er altid interessant at

se, at ting kan gøres anderledes.

Der er også en vis prestige forbun-

det med deltagelse i EU-projekter,

og som kommune viser man i

hvert fald, at man er progressiv og

har kompetencerne til at være

med.

Selvom man som ansøger risi-

kerer, at ansøgningen bliver afvist,

vil Kurt Kiilerich Frederiksen ikke

betegne arbejdet med at udforme


Strukturreformen år 1 - hvordan står det til med tilsyn og godkendelser?

Tirsdag den 22. januar 2008 kl. 9.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31,København V

1 år efter gennemførelsen af strukturreformen stilles skarpt på tilsyn med og godkendelseraf affaldsbehandlingsanlæg. Hvordan går det, og hvordan deles opgaven mellem de stats-lige miljøcentre og kommunerne?

Nye standardvilkår for affaldsbehandling og erfaringer med eksisterende præsenteres.Kommunernes forpligtelser til at føre affaldstilsyn debatteres sammen med overvejelserom den nye affaldsdatamodel, som skal understøtte tilsynet. Endelig løftes sløret for detnye IPPC-direktiv, som er under revision.

Konferencen henvender sig både mod anlægsejere, godkendelses- og tilsynsmyndighederog til affaldsansvarlige i kommunerne.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.350,-Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist15. januar 2008 ko

nfer

ence

MIA er forkortelsen for detknap så mundrette ”matri-kulært informations- ogajourføringssystem”, derskal sætte nye standarderfor digital udveksling afGIS-data mellem kortpro-ducenter og kortbrugere.Landinspektørfirmaet OleHvilsby og Eva Jensen ApShar længe været bruger afMIA og arbejder nu sam-men med NTI CADcenterom at udvikle og afprøveen ny applikation, der skalbygge bro mellem Auto-CAD Civil 3D og MIA fraKort & Matrikelstyrelsen.

/ Af Leif Lind Simonsen

Siden 2001 har kommunerne

rundt omkring i landet arbejdet på

højtryk for at implementere et nyt

dataudvekslingssystem, der skal

gøre det muligt for praktiserende

landinspektører at udarbejde og

udveksle matrikulære sager i digital

form. Det nye system har fået for-

kortelsen ”MIA”, der forståeligt nok

ofte anvendes i stedet for ”matriku-

lært informations- og ajourførings-

system”. Uanset hvad man kalder

det, har systemet betydet nye tider

for landinspektørerne, der også

mærker den digitaliseringsbølge,

som i disse år skyller ind over såvel

virksomheder som offentlige orga-

ner.

I Helsinge har Landinspektørfir-

maet Ole Hvilsby og Eva Jensen

taget konsekvensen af digitalise-

ringsbølgen og implementeret

AutoCAD Civil 3D, der er skrædder-

syet til opgaveløsning i anlægsbran-

chen. Den avancerede CAD-tekno-

logi fra Autodesk har allerede bety-

det færre fejl og mere effektive

arbejdsprocesser, og i samarbejde

med NTI CADcenter er Ole Hvilsby

og Eva Jensen langt fremme med

at finpudse en såkaldt DSFL-over-

sætter til Civil 3D. DSFL-formatet er

herhjemme en vedtaget standard

for udveksling af kortdata, og netop

DSFL-import og -eksport har hidtil

været lidt af en akilleshæl for Civil

3D, men det er der nu lavet om

på.

DSFL-frontløberI Ole Hvilsby og Eva Jensen er det

Henrik Skou-Pedersen, der har

været tovholder for DSFL-pilotpro-

jektet. Han er virksomhedens nye-

ste og yngste skud på stammen,

men hans flair for CAD og generel-

le teknologibegejstring har hurtigt

givet ham den formelle rolle som

IT-ansvarlig i det lille landinspek-

tørfirma.

”Der findes flere bud på DSFL-

oversættere på markedet, men vi

har valgt at arbejde videre med

NTIs løsning, fordi det er den mest

omfattende og samtidig den, der er

lettest tilgængelig. NTI kender Auto-

CAD og Civil 3D ud og ind, mens vi

har en god indsigt i MIA. Det bety-

der, at vi sammen kan tilpasse

DSFL-oversætteren, så AutoCAD og

Civil 3D kommunikerer optimalt

med MIA”, forklarer Henrik Skou-

Pedersen og tilføjer:

”Situationen er kort sagt den, at

MIA definerer kravene til udveksling

af GIS-data imellem kortproducen-

ter og kortbrugere, og så handler

det simpelthen om at være bedst

til at tilpasse sig de forhold. Derfor

ser vi også udviklingssamarbejdet


Den første flirt med MIA

Teamet fra Landinspektørfirmaet Ole Hvilsby og Eva Jensen aps.

med NTI CADcenter som en mulig-

hed for at komme helt i front på

det her område”, siger Henrik Skou-

Pedersen.

Ryster støvet af sigDSFL-formatet har rødder helt tilba-

ge til 1983, hvor Dansk Selskab for

Fotogrammetri og Landmåling

udsendte et forslag til en standard

for udveksling af digitale kortinfor-

mationer. Standarden blev foreslået

i enighed mellem Foreningen af

Rådgivende Ingeniører og Praktise-

rende Landinspektørers Forening,

og selvom det har været en eks-

trem lang fødsel med seks revisio-

ner undervejs, vurderer Pia Chri-

stoffersen fra NTI CADcenter, at

digitaliseringsbølgen er godt nyt for

landsinspektørerne.

”Der er ingen tvivl om, at landin-

spektørerne og anlægsbranchen

som helhed har et stort og uudnyt-

tet potentiale, hvad angår 3D CAD,

og vi ser nu, at tingene begynder at

accelerere. Et program som Civil

3D er stærkt til at håndtere GPS-

data og den dynamiske model, der

er kernen i Civil 3D, overflødiggør

en stor del af det manuelle arbej-

de. Sammen med de stigende krav

fra myndighederne har vi en cock-

et større område, hvor alt ned til

kørebanestriber og kloakdæksler

skal registreres. Det havde været

en helt umulig opgave at løse uden

brug af GPS og Civil 3D. Både

opmålingen og behandlingen af

data går langt stærkere og sker

mere præcist, og det er samtidig

blevet lettere at revidere resultatet

bagefter, fordi Civil 3D retter både

det fysiske punkt og den tekst, der

er knyttet til punktet”, siger Ole

Hvilsby.

”Den udvikling, vi lige nu ser hos

landinspektørerne, er i virkelighe-

den symptomatisk for udviklingen i

hele bygge- og anlægsbranchen.

Digitalisering, standardisering og

gnidningsfri udveksling af 3D-base-

rede tegninger mellem forskellige

aktører er nøgleord i den sammen-

hæng. Det er i høj grad myndighe-

dernes nye krav til bygge- og

anlægsbranchens aktører, der har

accelereret den udvikling. Men vi

ser også, at det har en selvforstær-

kende effekt, hvor 3D CAD-værk-

tøjerne vinder udbredelse på tværs

af faggrænserne i de enkelte virk-

somheder”, slutter Pia Christoffer-

sen.

tail, der vil medføre et teknologisk

kvantespring for mange af bran-

chens aktører i de kommende år”,

lyder vurderingen fra Pia Christof-

fersen, leder af NTI CADcenters

afdeling for AutoCAD Civil 3D.

I Ole Hvilsby og Eva Jensen

lyder det fra landinspektør og

medejer Ole Hvilsby, at faget igen-

nem mange år har været præget af

en konservativ og noget navlebe-

skuende indstilling, og han ser der-

for initiativer som MIA som en kær-

kommen lejlighed til at komme i

front på IT-området.

”I dag er det et krav fra Kort &

Matrikelstyrelsen, at alt skal afleve-

res i MIA. Staten og kommunerne

er virkelig kommet langt i den digi-

tale behandling, og det slår nu

igennem. I vores tilfælde valgte vi

sidste år at implementere AutoCAD

Civil 3D, fordi funktionaliteten helt

fra starten virkede meget overbevi-

sende og let tilgængelig. Vi var ikke

vant til en dynamisk håndtering af

x, y, og z-koordinaterne i AutoCAD,

og beregningsfunktionen i Civil 3D

var også ny for os. Helt konkret

betyder det, at vi nu kan lave langt

mere præcise og hurtigt udarbejde-

de volumenberegninger ud fra de

digitale terrændata, og vi kan afle-

vere projekter i DWG-formatet, der

efterhånden er blevet en standard

for ingeniører og arkitekter. På den

måde har vi taget den nye teknolo-

gi til os, og med DSFL-oversætteren

til Civil 3D har vi et værktøj, vi kan

bruge hele vejen fra opmåling og

beregning til aflevering bl.a. til

myndighederne”, forklarer Ole

Hvilsby.

GPS og 3D CAD viser vejenFor Ole Hvilsby og kollegerne er

den omsiggribende digitalisering af

anlægsbranchen på rekordtid gået

fra at være strategier og ambitioner

til at være en naturlig del af den

daglige opgaveløsning. Med DSFL-

oversætteren på plads er Civil 3D

godt på vej til at cementere sin

position som infrastrukturprogram-

mernes flagskib, og Ole Hvilsby er

allerede nået til den konklusion, at

mange opgaver ville have været

umulige at løse uden brugen af 3D

CAD-teknologi.

”Vi har for nylig fået til opgave at

levere et projektgrundlag til ingeni-

ørfirmaet Grontmij | Carl Bro, der

skal bruges på et projekt for cykel-

fremkommelighed i Københavns

Kommune. Opgaven består i at

lave en super præcis opmåling af


Ole Hvilsby – tv og Henrik Skou-Pedersen ved skærmen i landinspektørfirmaet.

Der kan være god grund tili kommuner med fjernvar-me at undersøge, om detlokale fjernvarmeselskabhar indrettet sit system, såman fremmer natsænkningog får maksimal energibe-sparelse ud af det.

/ Af Christian Ege, Formand for Det Økologiske Råd

Der råder nogen forvirring om for-

delene ved natsænkning hos de

mange borgere, som har fjernvar-

me. Hvis man spørger varmeme-

stre, arkitekter m.v., får man ofte

det svar, at natsænkning er en

dårlig idé. De officielle varmespare-

råd anbefaler natsænkning, se

www.sparenergi.dk. Det anføres, at

man kan spare 10-15% af sit varm-

eforbrug. Man fraråder blot at sæn-

ke varmen lavere ned end ca.

16oC, idet man ellers kan få proble-

mer med skimmelsvamp. Desuden

kan man komme ud for, at der skal

bruges så meget varme til genop-

varmning, at det kan overskride

fjernvarmeselskabets afkølingskrav.

Dvs. at man skruer så meget op for

varmen om morgenen, at gennem-

strømningen bliver så hurtig, at der

ikke når at ske den krævede

afkøling af fjernvarmevandet. Der-

med kan man få en strafafgift fra

selskabet. Men det skulle normalt

ikke ske, hvis man blot ikke kom-

mer under de 16oC om natten.

Affaldsforbrænding ognatsænkningEt andet problem kan være, hvis

fjernvarmen leveres fra affaldsfor-

brænding eller fra store kulfyrede

værker, som kører i døgndrift. Her

er det afgørende, at der findes en

døgnakkumuleringstank i systemet.

Ellers risikerer man, at varme skal

bortkøles om natten – og måske at

der skal opstartes ét spidslastværk

om morgenen. De fleste har da

også efterhånden sådanne tanke.

Findes de ikke, bør man snarest

investere i én. Vi har kommunikeret

med Dansk Fjernvarme om spørgs-

målet, og her oplyser man, at

natsænkning er væsentlig mere

rentabelt på et veltrimmet, godt

indreguleret anlæg end på et

dårligt anlæg.

AkkumuleringstankSamtidig er disse besparelsespo-

tentialer også et argument (et

blandt mange) for, at vi skal have

et fleksibelt system. Der skal tages

højde for, at elbehovet også går

ned om natten, og samtidig kan

der være vindkraftproduktion, som

kører, når det blæser om natten.

Derfor skal der være fleksible vær-

ker - decentrale kraftvarmeværker

fyret med biomasse eller naturgas

kombineret med rent varmeprodu-

cerende spidslastværker. Men på

helt kort sigt handler det om at sik-

re, at der er akkumuleringstank.

Selv om der er akkumulerings-

tank kan der være et problem, hvis

man forestiller sig, at samtlige kun-

der starter op på samme tid om

morgenen. Her har nogle kommu-

ner indrettet sig hensigtsmæssigt

ved f.eks. at lade nogle skoler eller

andre institutioner starte varmen kl.

5, andre kl. 5.30, 6 osv. Desuden

laves der sjældent natsænkning i

boligblokke, idet der vil være bebo-

ere med andre døgnrytmer – natar-

bejde m.v.

MinistersvarDer er blevet stillet spørgsmål i Fol-

ketinget om natsænkning.

Daværende Energi- og transportmi-

nister Jacob Axel Nielsen svarede,

at man ikke har noget overblik over,

hvor mange kommuner og kom-

munale værker, som har indrettet

sig hensigtsmæssigt, så natsænk-

ning medfører reelle energibespa-

relser. Han lovede samtidig at tage

initiativ til at drøfte emnet med

energiselskaberne i den tekniske

arbejdsgruppe, som er etableret i

forbindelse med selskabernes

besparelsesindsats. Han henviser

samtidig til, at ”dokumenterede

besparelser i slutforbruget, herun-

der besparelser i forbindelse med

natsænkning, kan medregnes i sel-

skabernes eksisterende energispa-

reforpligtelse. Selskabernes har

således allerede et incitament til at

fremme natsænkning”1.

Der kan være god grund til i

kommuner med fjernvarme at

undersøge, om det lokale fjernvar-

meselskab har indrettet sit system,

så man fremmer natsænkning og

får maksimal energibesparelse ud

af det.

Dette skal naturligvis ikke stå

alene, men kombineres med en

indsats for besparelser gennem

efterisolering, bedre isolerende vin-

duer m.v.

1) Energi- og transportminister JacobAxel Nielsen: svar på spørgsmål 65-67 fra Folketingets Energiudvalg,27.9.07.


Natsænkning er godtfor miljøet...

Skov & Landskabskonferencen 2008Den 6. februar 2008, kl. 10.00 - 16.30, Odense Congress Center

Planlægning og forvaltning af landskab, skov og natur under nye rammevilkår

Det er temaet, når Skov & Landskabskonferencen gen-opstår i 2008 efter et par års pause. Konferencen kom-mer bl.a. til at handle om:

• hvordan naturbeskyttelse og borgerdeltagelse kan gå hånd i hånd?

• hvilke konsekvenser klimaændringer har for vores grønne områder?

• hvordan produktion af bioenergi og fremtidens land-skab kan komme til at se ud?

Få også svar på:

• om naturen er noget billigt skidt eller velfærd for pengene?

• om der er økologiske perspektiver i grønne netværk?• om hvilken betydning de nye rammevilkår får for

organisation, styreform og rollefor deling i naturfor-valtningen og planlægningen?

Skov & Landskabs førende eksperter leverer svarene. Politikere, top embedsfolk, interesseorganisationer, kom-muner og primære aktører i erhvervslivet giver deres bud på, hvordan viden omsættes til handling – strategisk såvel som praktisk.

Skov & Landskabskonferencen 2008 er planlagt i samråd med Skov & Landskabs Rådgivende Udvalg, EnviNa (Foreningen af Miljø-, plan-, og naturmedarbejdere i det offentlige), Skov- og Naturstyrelsen samt By- og Land-skabsstyrelsen.

Se hele programmet på www.sl.life.ku.dk > Kurser– og husk at tilmelde dig online inden den 15. januar samme sted


Danske kommuner må delsbidrage til en reduktion afdrivhusgasserne og dels til-passe sig klimaændringer-ne.

/ Af Karsten Krogh Andersen, DISUD- Institut for

Bæredygtig Udvikling, www.disud.dk

Nye tal for udledningen af drivhus-

gasser viser, at stigningen i udled-

ninger er større end tidligere anta-

get. Dette medfører, at menneske-

heden nu befinder sig på det

værste scenarie i FN´s klimamodel-

ler med en global temperaturstig-

ning på 4,0°C i år 2100.

Ifølge FN´s klimarapport fra

2007 er koncentrationen af driv-

husgasser i atmosfæren steget fra

det førindustrielle niveau på 280

ppm til 379 ppm i 2005 med en

stigning i den globale temperatur

på 0,7°C til følge.

Drivhuseffekten udvikler sig hur-

tigere end tidligere antaget på

grund af større udledninger, mindre

kølende effekt fra svovlpartikler og

aerosoler, større varmeoptagelse,

når isen er væk og frigivelse af

methan fra smeltende permafrost-

lag.

DMI har for Grønland ud fra

FN´s scenari A1B beregnet en stig-

ning i temperaturen på gennem-

snitlig 7-8°C med 12°C på Østky-

sten i 2080.

Isen på Grønland smelter hurti-

gere end tidligere antaget konklu-

derer ny FN rapport. Overføres

målinger fra Helmangletcheren til

hele Grønlands indlandsis vil Ver-

denshavene stige med 70 cm om

25 år og med 3 m om 100 år. Hvis

al is smelter på Grønland og

Antarktis vil vandstanden stige med

64 m over tusinder år.

Virkning af klimaændringerI Danmark vil øget nedbør skabe

oversvømmelser af huse, kældre,

veje, underjordiske anlæg og land-

områder. Stigende havvandstand

og mere intensive storme vil over-

svømme kystområder, øge erosio-

nen og trække kystlinjen tilbage.

Kloakkerne vil løbe mere over og

skabe flere oversvømmelser af kæl-

dre og udledning af spildevand til

vandløb og badestrande.

Højere temperaturer vil ændre

plante - og dyrelivet og skabe mil-

dere vintre og varmere somrer. Ilt-

svind, alger og fiskedød vil blive

mere udbredt i hav, fjorde og søer.

Det varmere klima vil føre til nye

sygdomme på både planter, dyr og

mennesker.

I Afrika og andre lande omkring

ækvator vil følgerne af klimaæn-

dringerne blive langt værre end i

Danmark. Her vil udbredt tørke og

oversvømmelser føre til millioner af

dødsfald, endnu større fattigdom

og enorme flygtningestrømme

mod Europa og USA. Fremtidens

krige vil ikke handle om terror, men

om klimaændringer, ressourcer og

flygtninge.

Kommunerne må føre endobbeltstrategiFor at stabilisere atmosfærens ind-

hold af drivhusgasser skal udlednin-

gerne reduceres til det niveau, som

de naturlige dræn kan optage. I

2004 lå de globale udslip på ca.

7,2 GtC/år, mens de naturlige dræn

kun kan optage 0,2 GtC/år !

Både verdenssamfundet, EU,

nationalstaterne og de enkelte byer

og kommuner må handle hurtigt

og effektivt, hvis dette scenarie skal

mildnes. EU´s plan er at spare 20%

af energiforbruget inden 2020 og

halvere udledningen af drivhusgas-

ser inden 2050.

Danske kommuner må føre en

dobbeltstrategi med dels reduktion

af udledningen af drivhusgasser og

dels tilpasning til klimaændringer:

Reduktionen af drivhusgasser

kan ske ved massive energibespa-

relser, omstilling til vedvarende

energi og ændret drift af landbrug.

Naturligt optag af drivhusgasser kan

øges ved skovrejsning og ændret

drift af landbrug og naturområder.

Tilpasningen til klimaændringer-

ne bør ske dels ved integrering af

de kommende klimaflygtninge og

dels ved en kombineret indsats

overfor afledning af regnvand og

spildevand, vandløb, kyster, infra-

struktur og bygninger.

Alt dette bør konkretiseres i en

klimaplan for kommunen.

KlimaplanKommunens klimaplan bør være

rullende og arbejde med forskellige

scenarier.

Planen opdeles i 2 dele:

• Plan for reduktion og optag af

drivhusgasser

Hvordan kan danskekommuner reagere påklimaændringerne?

• Plan for tilpasning til klimaæn-

dringer

Planen for reduktion og optag af

drivhusgasser kan have følgende

indhold:

• Målsætning

• Gennemgang af kilderne til

udledning af drivhusgasser

• Potentiale og omkostninger til

mindskning af drivhusgasser

• Potentiale for forøgelse af de

naturlige dræn for drivhusgasser

• Plan for reduktion og optag af

drivhusgasser

Planen for tilpasning til klimaæn-

dringer kan have følgende indhold:

• Målsætning

• Hvordan kan kommende kli-

maflygtninge integreres

• Påvirkning af kystområder, area-

ler, bygninger, infrastruktur og

erhverv

• Scenarier og omkostninger for

tilpasning til klimaændringer

• Plan for tilpasning til klimaæn-

dringer

Scenarier for klimaændringerDer kan eventuelt opereres med

følgende 3 omtrentlige scenarier:

A. FN´s middelscenarie (A2-A1B)

øges i kommunerne. Der bør ses

på, hvordan en ændring i borger-

nes livsstil og vaner kan mindske

udsendelsen af drivhusgasser.

De væsentligste energiforbrug i

Danmark er til opvarmning, trans-

port og industri. Kommunerne bør

derfor fokusere på bedre isolering

af bygninger, minimering af borger-

nes transportforbrug, mere energi-

effektiv transport og produktion af

vindenergi, solvarme og jordvarme.

BygningerNyt byggeri bør opføres som lave-

nergihuse eller nul-energihuse.

Eksisterende bygninger bør efter-

isoleres og varmesystemerne bør

ombygges til højere energieffektivi-

tet og energikilder med mindst

mulig udledning af drivhusgasser

såsom sol, vind, jordvarme, bio-

masse og varmepumper.

El-apparater og belysning bør

udskiftes til de mest energieffektive

og bør kun være tændt, når det er

nødvendigt.

Transport, energiforsyning,industri og landbrugTransportafstande bør mindskes, og

transporten bør foregå med mindst

mulig udledning af drivhusgasser til

fra 2007 med temperaturstig-

ning i Danmark på ca. 4°C,

havvandsstigning i middel på

ca. 0,5 meter og max havvand-

stand under storm med stigning

på ca. 1,0 m i 2100

B. FN´s værste sceanarie (A1FI)

fra 2007 med temperaturstig-

ning i Danmark på ca. 5°C og

en stigning af havvandstanden i

middel på ca. 1,0 m og max

havvandstand under storm på

ca. 1,5 m.

C. Worst case scenarie: Hurtig

afsmeltning af indlandsisen

med stigning i middelhavvand-

stand på ca. 0,7 m om 25 år og

ca. 3 meter i 2100.

Det bemærkes, at havvandstanden

og grundvandsspejlet vil fortsætte

med at stige efter år 2100.

DMI har ud fra FN´s middel-

scenarie A2 beregnet temperatu-

rens stigning i Danmark til 3 -5°C i

år 2100. Intensiteten af max som-

mernedbøren i Danmark vil øges

omkring 20% eller mere. Den sam-

lede nedbørsmængde om vinteren

vil stige, men falde om sommeren

med længere tørkeperioder. Der vil

være en moderat stigning af storm-

aktiviteten over Danmark både

med hensyn til hyppighed og styr-

ke.

Kystlinjen i Danmark vil trækkes

tilbage som følge af øget havvand-

stand, bølgehøjde og erosion. I for

eksempel Nordsjælland vil kystlin-

jen trækkes ca. 25 m tilbage og

mellem Skallingen og Thyborøn

60-70 m tilbage i middelscenariet

for år 2100. Ved Vestkysten vil

havet stige 0,6-0,9 m.

I Danmark vil den stigende

havvandstand og stigende og hyp-

pigere maximale vandstand under

storme medføre, at store lavtliggen-

de områder bliver truet af over-

svømmelse - såvel byområder og

infrastruktur som landbrugs- og

naturområder. Med det stigende

havniveau følger også stigende

grundvandsspejl med stigende

grundvandstryk, vandudstrømning

og indtrængning af saltvand.

Plan for reduktion afdrivhusgasserØØggeett eenneerrggiieeffffeekkttiivviitteett,, vveeddvvaarreennddee

eenneerrggii oogg æænnddrreett lliivvssssttiill

Kommunerne bør analysere hvorle-

des energieffektiviteten og anven-

delsen af vedvarende energi kan


Mange vandløb skabte oversvømmelser i sommeren 2007.

fods, på cykel, med kollektiv trans-

port, til vands eller med små lette

lavenergi biler.

I byerne kan man eksempelvis

genåbne havnene for mere trans-

port til vands.

Kommunerne må opstille en

plan for omstilling til vedvarende

energi med vind, sol, biomasse,

jordvarme og bølgeenergi.

Kommunerne må i forbindelse

med miljøgodkendelserne af indu-

stri og landbrug fremme reduktion

af udsendelse af drivhusgasser,

øget energieffektivitet og overgang

til vedvarende energi.

Landbruget kan reducere udled-

ningen af drivhusgasser gennem

ændrede dyrkningsformer, afgrøder

og ændrede former for hold af hus-

dyr.

Plan for tilpasning tilklimaændringerFFllyyggttnniinnggee

Kommunerne må forberede sig på

at modtage og integrere de nye kli-

maflygtninge i lokalsamfundet.

AArreeaalleerr oogg sseekkttoorraannaallyyssee

For de opstillede scenarier kan der

foretages en undersøgelse med

kortlægning og opdeling af kom-

munens arealer, hvoraf det fremgår,

hvilke områder, der kan blive truet

af stigende havvandstand og

grundvandsstand samt erosion af

kystlinjen. For hvert scenarie udar-

bejdes et kort over kommunen

med de nye kystlinjer, områder tru-

et af oversvømmelse og åernes og

søernes ændrede forløb og

udstrækning.

For hver sektor (naturområder,

vandområder, landbrugsområder,

byer og bebyggelser ) foretages en

nærmere analyse.

VVaannddoommrrååddeerr

Vandløb og søer vil få højere tem-

peraturer, mere grøde og mindre

ilt. Vandkvaliteten vil forringes, og

risikoen for oversvømmelser øges.

Udvaskningen af næringsstoffer

fra landbrugsarealer vil øges på

grund af mere nedbør om vinteren.

Dette vil alt andet lige føre til mere

iltsvind og flere alger.

De højere temperaturer vil øge

forbruget af vand, hvilket yderligere

vil presse de trængte grundvands-

ressourcer på Sjælland og land-

brugsområder i Jylland med

markvanding.

BByyggggeerrii oogg iinnffrraassttrruukkttuurr

I dag ligger risikozonen ved de

indre danske kyster for en over-

svømmelse i løbet af 50 år typisk

neden for kote 1,5. En havstigning

vil således betyde, at kote 1,5 lin-

jen rykker længere ind i landet.

Følgerne af stigende grund-

vandsspejl vurderes såsom øget

vand i kældre, øget grundvandstryk

og opdrift på bygningsdele og heraf

følgende risiko for ustabilitet af byg-

ninger.

De højere temperaturer vil øge

risikoen for sundhedsskadelig bak-

terieudvikling i drikkevandsforsynin-

gen.

Der skal afledes mere spilde-

vand og regnvand fra huse og veje.

Der skal kigges på den øgede risiko

for vand i kældre, overløb og udløb

fra kloaksystemer under regn, ind-

trængning af vand i spildevandssy-

stemet, opdrift og stabilitet af eksi-

sterende bygværker m.v.

Betydningen for lavtliggende

veje og disses afvanding, over-

svømmelse, stabilitet og holdbar-

hed undersøges.


Global stigning i temperaturen giver oversvømmelser.

Worst case scenarie: Hurtig afsmeltning af indlandsisen med stigning i middel-

havvandstand.


423.8 meters

Pictometry®

DIGITALE SKRÅBILLEDER til planlægning og sagsbehandling:

SE bygninger fra nord, syd, øst og vest, zoom og panorér

MÅL vinkler, afstande, arealer og højder

INTEGRÉR i eget geografiske informationssystem

Kontakt BlomInfo A/S

Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf.: 70 200 226 Fax: 70 200 227 e-mail: [email protected] Møllevej 9, 8381 Tilst Tlf.: 70 220 426 Fax: 70 220 427 e-mail: [email protected]

Læs mere på vores website: www.blominfo.dk

Leverandør til teknisk forvaltning

52 TEKNIK & MILJØ I NYT

Erhvervsnyt

Birch & Krogboe har vokse-værk og skifter navn

Birch & Krogboe er vokset ud af sit navn og tager nu konsekven-

sen. Med virkning fra den 15. januar 2008 skifter rådgivningsvirk-

somheden navn til ALECTIA. Det samme gør virksomhedens sel-

skaber Danbrew, Dansk Arbejdsmiljø, Watertech, JobLiv Danmark

og MA Project.

Med fem opkøb, 750 medarbejdere og et firdoblet overskud på

to år er Birch & Krogboe ikke længere den samme virksomhed. En

så kraftig vækst betyder, at virksomhedens kernekompetencer,

medarbejderstab og kundegrundlag er udvidet markant. Forandrin-

gerne er så mange, at der har været behov for et nyt navn.

”I dag henter Birch & Krogboe over 25 pct. af omsætningen i

udlandet, og det har været en væsentlig årsag til navneskiftet. Virk-

somheden har udviklet sig markant siden 2005, hvor vi lancerede

en ambitiøs vækststrategi med fokus på nye kompetencer og nye

kunder. Vi er en anden virksomhed i dag, og derfor skifter vi navn

til ALECTIA,” siger adm. direktør Ingelise Bogason.

Wavin køber betydelig aktørpå det tyrkiske markedWavin, leverandør af plastrørssystemer, har indgået en aftale med

Sabanci Group om at købe Pilsa Plastic, der er en stor tyrkisk pro-

ducent af plastrør og plastfittings. I 2007 er Pilsas forventede

omsætning på omkring 125 mio. USD.

Købesummen beløber sig til 82 mio. USD, som finansieres af eksi-

sterende finansieringsinstitutter. Wavin forhandler netop nu med

potentielle samarbejdspartnere, som måske vil deltage med en

aktieminoritet.

Wavins CEO, Phillip Houben, kommenterer:

"Pilsa er et strategisk vigtigt opkøb for Wavin-koncernen. Som en af

de første internationale virksomheder i branchen på de Central- og

Østeuropæiske markeder har Wavin opbygget stærke markedsle-

derpositioner i mange af disse hurtigtvoksende økonomier.

Opkøbet af Pilsa giver Wavin en fantastisk mulighed for at drage

fordel af den positive økonomiske udvikling i Tyrkiet og de omgi-

vende lande. Virksomheden er en betydelig aktør på sit hjemme-

marked og har stærke eksportpositioner i flere Central- og Østeu-

ropæiske lande."

www.wavin.com.

Grontmij I Carl Bro hovedannoncør på KTC PortalenKTCs nye internetside KTC Portalen har indgået en hovedannoncøraf-tale med Grontmiji I Carl Bro.

En hovedannoncør får en stor synlighed på portalen bl.a. i form af

bannere og en særlig underside. I alt tegnes der 1o hovedannon-

cøraftaler. Brugerne af KTC Portalen er bl.a. brugere af KTC Viden,

læsere af Teknik & Miljø, samt KTCs medlemmer og interessenter.

Scankort har købt endnu et fly. Flyet er købt med henblik på at efterkom-

me den øgede efterspørgsel samt udvikling af nye produkter, der kræver

dataindsamling med to sensorer på samme tid.

Flyet er en Piper PA-31-350 med tankkapacitet til 7 timers flyvning. For

kunden betyder det, at de sparsomme timer med stor solhøjde kan

udnyttes fuldt, så billedmaterialet bliver optimalt, hvad enten der skal pro-

duceres ortofoto eller kortlægges.

Herudover kan der monteres både et storformat kamera og en laserscan-

ner på samme tid. Det betyder, at i de opgaver, hvor der både skal foto-

graferes og laserscannes, kan kunden spare en flyvning, samtidig med at

der er fuld overensstemmelse mellem billeder og laserscanningen. Flyet

er allerede benyttet til løsning af en opgave Norge, hvor der blev laser-

scannet og fotograferet i en og samme flyvning.

En af mulighederne med simultan dataindsamling er en meget økono-

misk flyvning til 3D-bymodeller.

www.scankort.dk

Scankort øger

flyflåden

Adm. direktør Ingelise Bogason, Alectia,står i spidsen for 750 medar-

bejdere.


TEKNIK & MILJØ I NYT 53

Erhvervsnyt

Sæt den kollektive transport i Odense på bio-

brændsel og byen på verdenskortet som ver-

dens førende bio-by. Sådan lyder et af de

seks forslag, der d. 29. november blev præs-

enteret for klima- og energiminister Connie

Hedegaard på årets Energy Camp.

På tværs af dagligdags konkurrencehensyn og

interessemodsætninger har 48 topledere og

fagfolk fra energibranchen i går onsdag og i

dag torsdag arbejdet intensivt sammen for at

finde konkrete løsninger, der kan bidrage til at

nå EU’s nye ambitiøse ”2020” energimål og

samtidig fastholde den danske energisektor

som førende på verdensmarkedet med intel-

ligente og miljørigtige energiløsninger.

De øvrige forslag spænder vidt over et grønt

hussyn, omlægning til biobrændsel på Euro-

pas kraftvarmeværker, udbredelse af den

danske kraftvarme-model til resten af Europa,

en benchmarkmodel, hvor virksomheder kan

sammenligne deres energiforbrug og til en

fond, der på europæisk plan kan fremme

energieffektiviseringer uden for CO2-kvotesy-

stemet.

Forslagene lægger op til hurtig handling for at

opfylde både regeringens og EU's klimamål.

”Nu har Energy Camp genereret ideer 4 år i

træk. Der er altså ingen grund til at vente

med at løse de klimaudfordringer, vi står

overfor. Vi skal fortsætte med at udvikle ideer,

men det vi først og fremmest har behov for

nu, er handlekraft. Her har Danmark en for-

del, fordi vi har unikke muligheder for at sam-

arbejde på tværs af brancher og interessefor-

skelle. Den fordel skal vi udnytte for at vende

klimaudfordringen til en vifte af muligheder”,

siger Arne Jensen, konsulent i Dansk Metal

og repræsentant for styregruppen på Energy

Camp 07.

Den opfordring tog Connie Hedegaard på sig,

da hun kvitterede for de seks forslag:

”Det, det er opgaven i de kommende år er at

få nogle af disse dagsordner, indarbejdet i

alle ministeriers tænkning, i alle virksomhe-

ders tænkning, i alle kommuners tænkning.

Opgaven er at få det integreret i hele sam-

fundet og også på den europæiske scene”.

www.energycamp.dk

COWI:Spildevandsprojektfor en million serbere Bedre spildevandsrensning i det sydøstlige Serbien vil tilgodese

omkring en million mennesker takket være et projekt, der er finan-

sieret af EU og ledes af Det Europæiske Genopbygningsagentur.

Tolvtusinde kvadratkilometer, 25 forskellige kommuner og næsten

ingen faciliteter til spildevandsrensning – sådan er realiteterne i

den sydlige Morava region i Serbien.

Kun halvdelen af befolkningen er tilsluttet centrale spildevandssy-

stemer, resten er afhængige af lokale løsninger. Fem små spilde-

vandsanlæg betjener en million indbyggere, og de kører alle med

lav kapacitet og kæmper for at betjene det betydelige befolknings-

tal.

Femogtyve års investering nødvendigt," siger COWIs projektchef

Karsten Vesth-Hansen.

Rygraden i masterplanen er den detaljerede udarbejdelse af en

trefaset investeringsplan over 25 år til forbedring af spildevandsaf-

ledningen i området samt identifikation, planlægning, og udarbej-

delse af detailprojekt og udbudsmateriale for et pilotanlæg til spil-

devandsrensning.

www.cowi.dk

Energibranche er klima-klar

Optimering af vand-forsyningen på Sjælland Grontmij | Carl Bro skal hjælpe Miljøcenter Roskilde med at opti-

mere den fremtidige vandforsynings- og indvindingsstruktur på

Sjælland. Projektet for Miljøcenter Roskilde er opstået som følge af

Vandrammedirektivets mål om, at der i 2015 skal være opnået en

god tilstand for alt overfladevand og alt grundvand inden for EU.

Herudover baserer projektet sig på, at alle vandindvindingstilladel-

ser i medfør af vandforsyningsloven skal fornyes i 2010.

Med baggrund i Vandrammedirektivet udarbejder Miljøcenter Ros-

kilde og Grontmij | Carl Bro en håndbog, som Miljøcentrets faglige

medarbejdere kan bruge, når de laver VVM-redegørelser (Vurde-

ring af Virkning på Miljøet) for de store vandindvindinger. Håndbo-

gen vil også kunne anvendes i forbindelse med den øvrige plan-

lægning, som skal munde ud i en vandplan for Sjælland (distrikt II)

i 2009.

Projektet, som Grontmij | Carl Bro vandt i konkurrence med 3

andre tilbudsgivere, forventes afsluttet medio april 2008.

54 TEKNIK & MILJØ I NYT

Sikkerhed og sundhed på renseanlæg ...................................................31. jan.-1. feb.Driftslederen 2008..................................................................................................4.-5. feb.Drift af pumpestationer 1 ....................................................................................6.-8. feb.Miljøgodkendelse af husdyrbrug...................................................................25.-26. feb.Grundkursus i spildevandsrensning (Intro 25.-26. feb.) .........................27.-29. feb.Vandløbslovgivning og -administration - grundkursus .........................28.-29. feb.Ekstern støj ....................................................................................................................3. mar.Vandløbsvedligeholdelse og -tilsyn..................................................................3.-4. mar.Pumpetræf 2008, Avedøre – 10 års jubilæum...................................................6. mar.Tilslutningstilladelser til offentlig kloak.........................................................6.-7. mar.Jordforurening, undersøgelsesmetoder og risikovurdering..................10.-11. mar.Miljøvurdering af planer og programmer..................................................10.-11. mar.Udbud af kloakopgaver...................................................................................10.-12. mar.Pumpetræf 2008 – 10 års jubilæum...................................................................13. mar.Praktisk drift af genbrugsstationer - værktøjer......................................13.-14. mar.Luftvejledningen .......................................................................................................27. mar.Mikroskopering af aktiv slam........................................................................27.-28. mar.Nedsivningstilladelser ..............................................................................................31. mar.Formanden - Genbrugsstationer..........................................................................31. mar.IT-værktøjer og strategi i kloakforsyningen.........................................................1. apr.Jordforurening fra villaolietanke.............................................................................2. apr.Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet...............................................................3. apr.

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

KTC-nyt

Nye medlemmer i perioden8. november - 26. november 2007

Teknik- og miljødirektør Anders Brinch Larsen,

Norddjurs Kommune

Ny faggruppeformandI forbindelse med at Trine L. Holmberg, fra Gentofte Kommune

er valgt til KTCs bestyrelse har hun forladt posten som formand

for KTCs faggruppe Miljø og Grundvand.

Til ny formand for faggruppen har bestyrelsen udpeget Natur- og

miljøchef Christian Madsen ligeledes fra Gentofte Kommune.

UndergrupperFaggruppen Miljø og grundvands fagområder spænder vidt, derfor

har faggruppen etableret 3 undergrupper med hver deres for-

mand. De tre grupper er:

JJoorrddffoorruurreenniinngg oogg ggrruunnddvvaanndd,, som har fået Christian Madsen fra

Gentofte Kommune som midlertidig formand.

LLaannddbbrruugg, som har fået Miljø- og naturchef Peter Risegaard

Jacobsen fra Hjørring Kommune som formand.

IInndduussttrrii,, som har fået Områdechef Per Møller fra Københavns

Kommune som formand.

Danske PlancheferDanske Planchefer har valgt Bygge- og planchef Hanne Moe fra

Ringsted Kommune til ny formand. Danske Planchefer er associe-

ret til KTC.

Høringssager: I perioden fra 8. nov. - 26. nov. 07

til har faggrupperne afgivet svar i føl-

gende høringssager:

Økonomisk høring - hæfter med

vejregelforslag

Bygherrevejledningen for statsligt

byggeri

OIS-bekendtgørelsen 2007

Nyt skema til tilsynsindberetnin-

gen (miljøtilsyn med landbrug) og

præsentation

Skema til tilsynsindberetning for

miljøtilsyn med virksomheder.

Ny sekretariatschef i VEJ-EUBestyrelsen for Vejsektorens Efteruddannelse har udnævnt Jens E. Pedersen

til sekretariatschef. Jens E. Pedersen har i det meste af sit arbejdsliv nationalt

og internationalt beskæftiget sig med arbejdsopgaver i vejsektoren. Han har

i mange år arbejdet i Vejdirektoratet, hvor han havde et tæt samarbejde

med kommunernes vejafdelinger. Efter Vejdirektoratet blev han direktør for

Dansk Cyklistforbund, og i det seneste år har han arbejdet som udviklings-

konsulent i VEJ-EU.

Med udnævnelsen af Jens E. Pedersen er det bestyrelsens mål at vide-

reudvikle VEJ-EU, så VEJ-EU til stadighed kan levere den undervisning, der

sikrer en kompetent og moderne vejsektor, og samtidig sikrer, at vejsektoren

bliver en attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig udvikling.



ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.Tlf. 36 72 30 11. E-mail: [email protected]øsninger til miljø, vand, affald, natur, byg-gesag, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet påwww.geokon.dk

KKMMDD,, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76.www.kmd.dk KMD Structura produktsuiten til myndig-hedsbehandling: KMD Structura Byggesag,KMD Structura Miljø og KMD Structura Areal. Løsningerne understøtter sammenhængen-de processer og indfrier behovet for tætintegration mellem bygge-, miljø- og plans-agsbehandling. Andre løsninger der understøtter opgavernei teknisk forvaltning: Ejendoms- og Miljødata-basen (E&M), Ejendom Decentral, KMDEjendomsskat, Økonomi, Ressourcestyring,Løn og Ledelsesinformation (Essentia), For-brugsafregningsystemet FAS C/S og KMDWeb GIS.

Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.horten.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.

AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.Dansk Special Affald A/S,Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 9669 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S,Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, bio-containere, glas/papir-containere, affaldshu-se, miljøprodukter,kompostbeholdere, ind-samlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] www.stenamiljo.dkVi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.

ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ros-kilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BADEBROEROG BADEANLÆG

NBC MarineApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: [email protected] www.nbcmarine.dk

BETON OG STENVARERAndresen & Co. Natursten A/S,Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam,affald samt til indretning af gren-, container- ogmateriale pladser. Vægge og sandwichfacader.

BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE

AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]

ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/SFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelingerFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geo.dk


NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTARInventarrum A/S),Håndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.



Technical Traffic Solution (TTS),Havnegade 23, 5000 Odense C.Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.veksoe.com<http://www.veksoe.com/>Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, rygeoverdæknin-ger, busstop, miljøstationer, saltskærme, post-kasser, belysning.

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33E-mail: [email protected] • www.westline dkUdvikler, designer og producerer kvalitets-møbler og inventar til gader, parker, grønneområder og golfbaner mv.

GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og database-løsninger, også indenfor affald og miljø. Digitalforvaltning og borgerbetjening samt ledningsre-gistrering m.m.

GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger tilDigital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistre-ring telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S,Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunal-teknisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.

Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden forteknisk Nopmåling, kortlægning, digital bil-ledbehandling, ortofoto og GIS.

GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER,-VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.


Tage Kansager, Landskabsarkitektur& Driftsplanlægning,Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] •www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser,Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. aflegepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S,Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn,brolanterner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle formerfor havne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling,husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne,marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterpla-ner, hydraulisk modellering, geotekniskebundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.



RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected] Web:http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S,Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenligeløsninger med minimum sedimentspred-ning til omgivelserne.

SKANSKA DANMARK A/S,Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogSødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.Udførelse af alle former for havne- og vand-bygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejdertil moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsar-bejder og kystsikring samt alle andre formerfor anlægsarbejder.Besøg os på www.skanska.dk

IDRÆTSANLÆGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSATSkanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf.70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OGDESIGN


SHCOK - Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tan-kegang.dk

Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

KULTURMILJØMeldgaard Consult,Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:[email protected] www.meldgaardconsult.dkRådgivning, miljøvurdering og løsning afopgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF

Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg ogÅrhus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlægIInnggeemmaannssssoonn TTeecchhnnoollooggyy,, Rathsacksvej 1,1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 [email protected] rådgivning om akustik støj ogvibrationer.Brug hovedet - før du bruger penge.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.

NATUR- OG MILJØKim Neider Skov- og vandløbsserviceTlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkTilpasset produktprogram af nedsivningsan-læg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.

PumperGrundfos DK A/STelefon 87 50 50 50www.grundfos.dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] 2000 systemet for tryksat kloakering

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Albertslund TV Inspektion ApS,Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OGBRØNDRENOVERING

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.



PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndre-novering og styret underboring. Tilsluttet "Kon-trolordning for ledningsrenovering".

RÅDGIVNINGBasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organi-sationsudvikling, udbudsrådgivning.www.bascon.dk


COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMRGeoteknikFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]

Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00

Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

NmN Ledelsesrådgivning,Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;www.nmn.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vejteknisk Institut,Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-læg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Målingaf bæreevne, friktion, jævnhed, overflade-temperatur,geometri samt videooptagelser.VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS,Dusager 8, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.

Vesterkopi asWeb: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arki-ver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikretdigitalt arkiv.

SLAMBEHANDLINGOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S,Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevands-slam i totalentreprise. Tømning af slammine-raliseringsanlæg.

Miljøservice A/S,Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milie-uservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbaek A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing,genåbning af stik med cut-ter, rørspræng-ning, relining af alle rør og ledninger, micro-tunneling med styret underboring. Medlemaf Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] www.uponor.dk

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkKomplette plastrørsystemer til regn- og spil-devand.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassi-ner. REKemira Miljø A/S,Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..

Jan Olsson A/S,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] ·www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.

PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] •www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere



WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkBredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud-skillere.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.

SPRINGVAND OG BASSINER

AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S,Østerled 28, 4300 Holbæk.Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af spring-vand til det offentlige rum, sevice aftaler.

STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.

RockDelta a/s,Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected]øjdæmpning og vibrationsisolering.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARKOG VEJANLÆG

Præstbro Maskiner A/S,Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dkTraktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper,græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNINGDGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg.Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd.Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk


B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk


KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE

HedeDanmark A/SRingstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE

Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Bur-charth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.

Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.Scanvægt Nordic A/S,Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. [email protected] • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer ogandet vejeudstyr.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sne-plove, fejemaskiner og professionelle græs-klippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 [email protected] www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

Al henvendelse til: KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 42393

AFFA

LD

- miljø

pro

ble

m e

ller re

ssou

rceK

on

fere

nce

og

årsm

ød

e 2

00

8RenoSam

holder årsmøde 21., 22. og 23. m

aj 2008, hvor de mange

udfordringer vil blive endevendt i en konstruktiv og fremadrettet debat

mellem

politikere, forskere, teknikere og branchefolk.

Sæ

t kryd

s i kale

nd

ere

n a

llere

de

nu

!

RenoSams årsm

øde 2008

Affaldsselskaberne og komm

unerne er ved at have fundet sine fødder efter, at den første røg fra komm

unalreformen

har lagt sig. Men der er flere udfordringer i vente.

I juni 2007 blev der indgået en politisk aftale om organisering af affaldssektoren. Forliget skal i foråret 2008

omsæ

ttes til lovgivning, som kom

muner og affaldsselskaber skal have på plads i 2009.

Affaldsramm

edirektivet er ved at blive revideret. En konsekvens kan meget vel blive, at visse typer forbræ

ndingsegnet affald ”frit” kan flyde over landegræ

nserne.

Hermed kan der atter tages fat på debatten om

, hvorvidt og hvornår affald er et miljøproblem

, og hvornår det er en ressource/vare? Affaldsselskaberne og kom

muner står således overfor en ræ

kke forandringer de komm

ende år.

Programm

et udsendes medio januar.

Vesterbrogade 24, 2. tv. . 1620 København V . Telefon: 46 75 66 61 . www.renosam.dk

teknik & miljø december 2007

Documents