teknik & miljø november 2010

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Politik og ledelse På det kommunaltekniske område noVemBer 2010 • nr.11årgang 100

Klima:Ny uddannelse i Kommunal Klimaledelse

Natur:Naturopgaven er stor og kompleks

Miljø:Er spildevandsslam det rene gift?

Digitalisering:Ny metode til at estimere udledninger af spildevand

Veje:

Greve har vundet kampen mod vandet

Oprydning i ejerforholdene på vejområdetTransportminister Hans Chr. Schmidt:

Nu laver jeg klare regler

Foto

: Kir

sten

Bill

e/S

canp

ix

Alle trafi kanter er lige gyldige

Dine input er nøglen til den vellykkede infrastruktur. De udstikker retningen for, hvilke veje vi skal gå, når løsningerne skal fremtidssikres med øje og øre for brugere og interessenter. Derfor indsamler vi input fra alle trafi kanter, unge som ældre, lette som tunge, før første spadestik tages.

Se mere på fremtidsvisioner.dk

8560_GCB_ann_TeknikMiljo_210x282+4mm.indd 1 08/11/10 09.50

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010 3

INDHOLD

Alle trafi kanter er lige gyldige

Dine input er nøglen til den vellykkede infrastruktur. De udstikker retningen for, hvilke veje vi skal gå, når løsningerne skal fremtidssikres med øje og øre for brugere og interessenter. Derfor indsamler vi input fra alle trafi kanter, unge som ældre, lette som tunge, før første spadestik tages.

Se mere på fremtidsvisioner.dk

8560_GCB_ann_TeknikMiljo_210x282+4mm.indd 1 08/11/10 09.50

Hvilke argumenter skal vi bruge?Krokus i midterrabatten og ny asfalt gør borgerne i Kolding Kommune glade. Læs mere side 8

Transportminister Hans Chr. Schmidt:

Nu laver jeg klare reglerSiden de første kommuner varslede, at de ville klare de kommunale budgetter ved blandt an-det at nedklassificere offentlige veje til private fællesveje, har transportminister Hans Chr. Sch-midt modtaget utallige henvendelser fra borge-re, der gerne vil have ministeren til at gribe ind.Læs mere side 14

’Vejfidus’ er slet ingen fidus ”Minister sætter prop i vejfidus”. Sådan lød en overskrift i Berlingske Tidende søndag den 10. oktober. Baggrunden er, at et be-tragteligt antal af landets kommuner har foreslået en ”sparefidus” – for nu at blive i avisens jargon – som groft sagt går ud på, at forære en række dårlige kommune-veje til grundejerne. ”Fidusen” består i, at grundejerne selv skal stå få vedligeholdel-sen af vejen med tilhørende fortov og be-lysning, og som et trylleslag er en mærkbar post visket ud fra vedligeholdelsesbudget-tet.

Om regeringen virkelig sætter en stop-per for kommunernes forslag om at ned-klassificere vejene til private fællesveje, ved vi ikke på nuværende tidspunkt, men hvis regeringen griber ind, skal kommuner-ne nok være glade for det! Beregninger fra Grontmij | Carl Bro viser nemlig, at sådan-ne besparelser i sidste kan blive særdeles dyre både for kommunerne og for samfun-det som helhed.Læs mere side 16

Budget og privatisering af veje:

Oprydning i ejerforholdene på vejområdetEn række kommuner er i gang med at privatise-re kommunale veje og overlade drift og vedli-geholdelse til grundejer-ne. Det handler om be-sparelser på de trængte kommunale budgetter, men også om at få ryd-det op i ejerforholdene.Læs mere side 12

Ideoplæg:

Vejen banes for mindre vejvand i kloakkenI Fredericia arbejder man på en ny dagsorden for lokal anven-delse af regnvand i byen. Et tæt samarbejde mellem Vej og Park og Fredericia Spildevand skal skabe de optimale og langsigte-de løsninger.Læs mere side 20

Forskere efterlyser krav til regnvandsudledningerNye teknikker og anlæg til alternativ håndtering af regn-vand er klar til at blive etableret i større udstrækning og indgå i rekreative sammenhænge i byerne; men mil-jøkvaliteten af regnvandet er kun i beskedent omfang dokumenteret. Det er en barriere for, at flere alternati-ve anlæg til regnvand fra veje og pladser kan etableres.Læs mere side 26

Dobbeltporøs Filtrering:

Ny enkel teknologi til rensning af vejvandVejvand er en kompliceret cocktail af miljøfremmede stoffer og det giver særlige rensetekniske udfordringer ved lokal afledning af overfladevand fra veje. Teknik-ken Dobbeltporøs Filtrering ser ud til at være et godt bud på en miljøsikker løsning af udfordringen. Afprøv-ning af teknikken i fuldskalaanlæg i Ørestad er under forberedelse.Læs mere side 28

Vejforum fylder ti årVejforum 2010 har alt fra cykeltrafik til vejdrift på pro-grammet. De 1000 deltagere kan høre faglige indlæg, deltage i workshops og besøge den store virksomheds-udstilling med den nyeste viden.Læs mere side 35

Vi har modtaget:

Klogt træk af ministeren mod kommunale vejgaver Flere kommuner lader sig friste til at forære kommunale veje til private grundejere, som så hænger på så-vel udgifterne til genopretning efter kommunernes manglende vedlige-holdelse. Det ser ikke kønt ud, me-ner Danske Anlægsentreprenører, som forstår transportminister Hans Chr. Schmidt bebudede indgreb mod de lidt for smarte kommuner.Læs mere side 19

Motorvejen skal betjene regionenDanmarks første OPP-samarbejde omkring motorvejsbyggeri skrider fremad med rasende fart.Læs mere side 32

Greve har vundet kampen mod vandetI midten af august væltede regnen ned over Danmark. Dermed fik ledelse og medarbejdere i Greve Forsyning lejlighed til at te-ste, om kommunens be-redskabsplan mod store regnmængder også i prak-sis kunne holde borgerne i udsatte områder fri for oversvømmelser.Læs mere side 24

Motorvejen Kliplev – Sønderborg – et OPP-projekt

September 2009

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 20104

LEDER

Klima:

36 Ny uddannelse i Kommunal Klimaledelse Det bliver i høj grad de i forvejen økonomisk trængte kommuner,

der må holde for, når Danmark i de kommende år rammes af konse-kvenserne af klimaforandringerne. Hvordan skal kommunerne beva-re et højt velfærdsniveau, samtidig med at klimaforandringerne truer med at gøre stadig større indhug i den kommunale økonomi. Et af svarene hedder uddannelse i klimaledelse.

38 ESCO i Vallensbæk: Daginstitutionen Løkkebo i Vallensbæk er renoveret i et ESCO-

projekt, hvor hensyn til energibesparelser, bygningsrenovering og pædagogik går op i en højere enhed.

Investeringen tilbagebetales på 20 år via besparelser.

40 Fornuftig klimatilpasning kræver tværfaglighed

Natur:

43 Naturopgaven er stor og kompleks I de kommunale naturafdelinger sidder medarbejderne på spring -

klar til at gå i gang med en opgave de brænder for: at gennemføre Natura 2000-planerne og dermed være med til at sikre, at Danmark lever op til EUs direktiver; men værktøjskassen er tom.

46 Status på strukturreformens betydning for park- og naturforvaltninger

50 Ti nye spørgsmål om park- og naturforvaltnin-gen

Miljø:

54 Slam er gavnlig på landbrugsjord 56 Er spildevandsslam det rene gift?

Digitalisering:

58 Ny selvbetjeningsløsning på vej

62 Spredt bebyggelse. Ny metode til at estimere udledninger af spildevand

64 Klar til fælles digitalisering

Forsyning:

68 Opgravningfri fornyelse og afpropning af stikledninger

70 Spildevand og bidrag

40

38

43

62

Strandenge, heder, overdrev, rigkær, hængesække, kildevæld, kystlaguner, stenrev, lobeliesøer og brunvandede søer. Listen over naturtyper i Danmarks Natura 2000-områder,, som har det skidt, er lang.

Indhold

NO

VEM

BER

20

10


COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 6.000 medarbejdere hver især er det på deres.

Vi kan bistå med den nødvendige viden til at løfte opgaven.

Udfordringen er at finde den rigtige løsning til det aktuelle behov

Klimaet kræver sin vej

www.cowi.dk

Klimaet-kræver-sin-vej_02.indd 2 01-11-2010 11:33:55


LEDER

46

52

Fagbladet Teknik & MiljøPapirfabrikken 248600 SilkeborgTlf. 72 28 28 04

Redaktion:Ansvarshavende redaktørIrene BrandtTlf. 25 55 28 27Email: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardTlf. 54 95 08 22Email: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 24, 8600 SilkeborgTlf. 72 28 28 04.Telefax 72 28 28 07.Email: [email protected]

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Politik og ledelse På det kommunaltekniske område noVemBer 2010 • nr.11årgang 100

Klima:Ny uddannelse i Kommunal Klimaledelse

Natur:Naturopgaven er stor og kompleks

Miljø:Er spildevandsslam det rene gift?

Digitalisering:Ny metode til at estimere udledninger af spildevand

Veje:


Oprydning i ejerforholdene på vejområdetTransportminister Hans Chr. Schmidt:


Foto

: Kir

sten

Bill

e/S

canp

ix

Hjemmeside:www.teknikogmiljo.dk

Udgiver:Kommunalteknisk Chefforening, KTCPapirfabrikken 24,8600 Silkeborg.Tlf. 72 28 28 04.

Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening. Sats:Grafikom A/S.

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S.

Abonnementspris:Kr. 666,00 + moms om åretfor 11 numre.

Løssalg:Kr. 99,00 + moms inklusive forsendelse.

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

Hvad er en kommunal kerneopgave? Det spørgsmål er på det seneste stillet adskilli-ge gange i forhold til, hvem der skal udføre op-gaverne – De private eller det offentlige!

Begreber som privatisering – prisafprøvning – konkurrenceudsættelse er tilsvarende blevet en del af debatten.

Går man lidt tættere på, er det interessant at konstatere, at selv om privatisering og prisafprøv-ning / konkurrenceudsættelse grundlæggende kan være forskellige måder at anskue opgave-løsningen på, så skelnes der ikke altid sådan, når det sættes til debat, hvordan opgaver skal løses.

Inden for det tekniske område er det spe-cielt de kommunale entreprenørafdelinger eller vej- og parkafdelinger, som inddrages i debat-ten, når det drøftes, om det er en opgave, der skal udføres i offentligt eller privat regi.

Som udgangspunkt er der meget, der taler for, at driftsopgaver som udføres i offentligt regi, skal konkurrenceudsættes for herved at sikre, at opgaverne løses til den mest økonomisk for-delagtige pris.

Det sker ikke så sjældent, at overskrifter som: ’Kommuner skal ikke være entreprenører’ eller ’Private skal løse opgaverne’ dukker op i dagspressen, og på denne måde kommer til at præge den offentlige debat om, hvad der er en kommunal kerneopgave.

Tænker man nærmere over det, kan det dog være vanskeligt at komme helt ind til ker-nen bag de forskellige måder at udtrykke sig på. Argumenterne bag de forskellige begreber – privatisering – prisafprøvning – konkurrence-udsættelse - er ofte identiske, men i grundsub-stansen dog meget forskellige.

Forenklet kan det siges, at det handler om, at det offentlige skal have mest muligt ud af hver skattekrone.

Er det tilgangen til vores fremtidig opgave-løsning – ja, så er det måske ikke så interessant, hvem der skal være entreprenør, eller om det er det offentlige eller de private, der skal løse opgaverne. Så handler det mere om, hvem der kan levere den ønskede kvalitet til den mest konkurrencedygtige pris.

Kan den private virksomhed ikke produce-re til den ’rigtige’ pris, er det vel meget natur-ligt, at det offentlige fortsætter med at udføre opgaven. – Kan den offentlige virksomhed ikke levere en ydelse til den mest konkurrencedyg-tige pris, så er der andre, der må tage sig af op-gaven.

Men det er selvfølgelig spørgsmålet, om det handler om denne tilgang?

Emnet vil helt sikkert komme til at indgå som en ikke uvæsentlig del i den fremadrettede po-litiske debat om, hvem der fremover skal løse hvilke opgaver, det offentlige eller det private!

Kjeld Bussborg JohansenDirektør for Miljø og Teknik, Svendborg Kommune

Hvem skal løse hvilke opgaver?

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010 7www.xl-byg.dk

1.999,-

299,-

699,-

HULTAFORS BÅNDMÅLY-LON. Gaffelbåndmål i alu-ramme med gult polyamid stålbånd.

50 m

499,-

MASCOT SAFE PILOTJAKKECamina. Fluorescerende pilotjakke med lodrette og skrå, tværgående refl ekser. Åndbar, vind- og vandtæt. Aftagelig hætte og fór af quilt. Ærmer er formskårede. Lommer til mange formål. Rød/mørk antracit.

MASCOT SAFE BUKSEspinho. Fluorescerende buks med skrå, tværgående refl ekser. Ergonomisk formede bukseben med regulerbare knælommer. Hammerstrop. Lommer til mange formål. Tefl on® gør produktet smudsafvisende. Rød/mørk antracit.

INKL. 2 STK.

2,0 AH LI-LON

BATTERIER

30 m

399,-

TILMELD DIG XL-BYG PROFFCENTER NYHEDSBREVET INDEN 20. DECEMBER OG DELTAG I LODTRÆKNINGEN OM EN

iPHONE 4 – 16 GB SORT – TILMELD DIG PÅ WWW.XL-BYG.DK/VINDVinderne får direkte besked. Ansatte hos XL-BYG samt deres husstand kan ikke deltage i

konkurrencen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter

Vind en iPHONE 4 16 GB sort

Alle

pri

ser

er n

etto

/afh

ente

t o

g ek

skl.

mo

ms

og

afg

ifte

r. T

ilbu

dd

ene

gæ

lder

til

d. 2

6. n

ovem

ber

201

0,

elle

r så

læn

ge

lag

er h

aves

. Der

tag

es f

orb

eho

ld f

or

tryk

fejl

og

ud

solg

te v

arer

.

DEWALT AKKU SLAGBOREMASKINEDC988KL. Kraftfuld 18V kombi-maskine. Tre hastigheder, højt drejnings-

moment, max 52 Nm. 22-positioners justerbart drejningsmoment. 13 mm nøglefri borepatron med automatisk spindellås. Elektronisk

bremse. Luftafkølet motor med udskiftelige kul. Helmetalgear.

TeknikMiljo_210x282.indd 1 04/11/10 12.58


TEMA: VEJE

Krokus i midterrabatten og ny asfalt gør borgerne i Kolding Kommune glade.

/ af irene Brandt

”Det, som har givet Driftsafdelingen mest aner-kendelse fra borgerne, er de blomstrende kro-kus i midterrabatten på indfaldsvejene om for-året. De er et godt eksempel på, at man kan skabe god kvalitet for 50.000 kroner om året,” siger Kalle Stærk, der er afdelingsleder i Driftsaf-delingen i By- og Udviklingsforvaltningen i Kol-ding Kommune.

Efter foråret kommer sommeren, og så skal græsrabatterne slås. Det blev de to gange om året i Kolding Kommune, hvilket førte til så mange indsigelser fra borgere, som ikke bryder sig om langt græs, at frekvensen ret hurtigt blev ændret til én gang pr. måned.

”Til gengæld er det slut med at lægge krokus hvert efterår, og efterhånden som vejsaltet får ødelagt løgene, vil de helt forsvinde fra midter-rabatterne,” supplerer vejingeniør Roland Ras-mussen.

Det er vigtigt for både Kalle Stærk og Roland Rasmussen, at Driftsafdelingen imødekommer borgernes ønsker til kvaliteten af vejene i kom-munen. De beskæftiger sig derfor også løben-de med effektiv ressourceudnyttelse i drifts-afdelingen, og på Vejforum i begyndelsen af december har de et indlæg, hvor de også rej-ser debatten.

Er bunden nået?Kalle Stærk fortæller, at da han startede som afdelingsleder i Driftsafdelingen for ti år siden, havde han syv A4-ark, med forslag til, hvor der kunne spares i afdelingen. Forslagene er blevet flittigt brugt siden, og i dag er der kun ½ side til-bage - og hvad skal man så ty til, når politikerne år efter år vedtager budgetter, der ikke tilgode-ser vejområdet?

”Politikerne forstår det godt. De ved godt, at det går den gale vej; men alligevel ender det som regel med, at vi igen ikke blev tilgodeset, når budgetterne var vedtaget i byrådet. Så er det, man tænker: Er vi ikke gode nok til at ar-gumentere for vores veje?” siger Kalle Stærk og fortsætter:

”Hvis vi skal klare os i konkurrencen med de andre områder i kommunen, hvilke argu-menter skal vi så bruge? Jeg kan ikke huske, borgere nogensinde er mødt op med banne-re foran rådhuset for at protestere over hulle-de veje - ikke at jeg hermed opfordrer borgerne til at gøre det; men jeg ville ønske, at vejvedli-geholdelsen fyldte mere i den offentlige debat, end det i dag er tilfældet. Der er jo ikke så me-get vundet ved at bygge et flot, nyt plejecenter, hvis rollatorbrugere ikke kan komme derhen på grund af skæve fortove og manglende vinterve-dligeholdelse!”

407 stillinger i udbudPolitikerne i Kolding Kommune har taget initia-tiver, der skal fremme ønsket om mere vedlige-holdelse for færre penge. 11. oktober vedtog Teknik- og boligudvalget, en udbudsstrategi, der på sigt kan sende samtlige driftsopgaver på det tekniske område i udbud. Det betyder, at 407 medarbejdere fra tre områder kan blive berørt. De tre områder er: vej- og parkområdet,

ejendoms- og bolig-området samt forsy-ningsområdet.

Inden for vej- og parkpolitikområ-det foreslår udvalget en lang række opga-ver konkurrenceud-sat hvert år i perio-den 2011-2013. Det drejer sig bl.a. om op-gaverne vedrørende slidlag, afmærkninger, renholdelse af færd-selsbaner, indkøb/lea-sing af maskiner og ma-teriel mv.

I forhold til store drifts-områder som parker, le-gepladser, strande, skove mv. forudsætter en kon-kurrenceudsættelse dog en omfattende registrering af opgaverne, som vil blive gen-nemført i 2011-2012 såle-des, at der kan foretages hel eller delvis konkurrenceudsæt-telse af opgaverne fra 2012.

”Jeg har en klar forventning om, at vi kan klare os i konkur-rencen med private leverandø-rer, for vores afdeling kan løse opgaven bedst og billigst - år efter år,” siger Kalle Stærk, som ikke fryg-ter konkurrenceudsættelsen; men han er forberedt på, at kravet om ud-bud af alle opgaver kan ændre kom-petencebehovet i administrationen:

”Der vil selvfølgelig stadig være brug for ingeniører som Roland og mig; men vi får også brug for jurister, som kan sikre, at kontrakterne med leverandørerne strik-kes rigtig sammen,” siger Kalle Stærk, som personligt peger på muligheden for at indgå partneringaftaler frem for traditionelle udbud. Roland Rasmussen supplerer:

Hvilke argumenter skal vi bruge?

” Udbud kan ende med voldsomme kontrol-foranstaltninger, som ska-ber frustrationer både hos leverandørerne og bestillerne. ”Roland Rasmussen, ingeniør, Driftsaf-delingen, By- og Udviklingsforvaltnin-gen, Kolding Kommune.


TEMA: VEJE

”Alle kan komme med et bud - og det er den billigste, der får opgaven - så vi har in-gen indflydelse på, hvem der bliver valgt. Det kan altså ende med, at firmaer, vi har mindre gode erfaringer med, vinder udbudet. Det kan ende med voldsomme kontrolforan-staltninger, som skaber frustrationer både hos leverandørerne og bestillerne, og det vil vi for alt i verden gerne undgå gennem dialog med de eksterne leverandører”

Funktionskontrakter hvor vedligehol-delsen af vejen udbydes til en privat entreprenør for en længere årrække, kan også komme på tale.

”Funktionskontrakterne kan være gode, fordi de sikrer, at der er afsat penge til vejvedligehol-delsen langt ud i fremtiden.

Især uden for byerne er det en oplagt mulighed; men inde i

byerne er der så mange an-dre interessenter, der skal

inddrages i arbejdet med at vedligeholde vejene,

at området ikke er eg-

net til funktionskontrakter,” siger Kalle Stærk. Hvert år laver Driftsafdelingen en plan sam-men med forsyningsselskaberne, som sikrer, at opgravningen og vedligeholdelsen af veje-ne koordineres.

Lytter til borgerneNår pengene ikke rækker, gør Driftsafdelingen i Kolding Kommune det samme som kollega-erne i resten af landet: De skruer ned for ind-satsen, dér, hvor det er muligt.

”Man kan lappe hul på hul i vejene, i ste-det for at lægge et nyt slidlag; men en dag er der huller mellem lapperne, og så er der ikke noget til at holde den nye lap på plads. Det er heller ikke lappede veje, borgerne vil have. De elsker ny asfalt, som både visuelt er pænere at se på, end lappede veje, og som også er langt bedre at færdes på - for eksempel på cy-kel og rulleskøjter, ” siger Roland Rasmussen. Kalle Stærk tilføjer:

”Det handler om, at vi hele tiden skal pri-oritere indsatsen. Vejbelysningen er i Kolding som i andre kommuner også blevet inddra-get i besparelserne med det resultat, at 2/3 af vejbelysningen slukkes i tidsrummet 21-06 - hele året. Det er resulteret i så mange klager, at det formodentlig ændres - enten at færre lygter slukkes, eller at tidsrummet, hvor lyset er slukket, indskrænkes; men når det så er sagt, synes jeg også, vi skal være opmærk-somme på, om de besparelser, vi høster ved

at slukke lyset og lappe vejene i stedet for at lægge nyt slidlag, ikke opvejes af udgifter på andre områder - for eksempel som følge af, at der sker flere uheld - eller i form af tabt livs-kvalitet for borgerne, der ikke tør færdes på gaderne, når lyset slukkes.”

Det er ofte på lang sigt at konsekvenserne viser sig, og det er heller ikke altid, at man er opmærksom på sammenhængen.

”Det er svært, fordi ’ulykken’ ikke sker her og nu, når man skærer ned på vejvedligehol-delsen på samme måde, som hvis man skæ-rer ned på antallet af hjemmehjælpere; men vejene er lige såvel en vigtig del af alle borge-res liv,” siger Kalle Stærk og fortsætter:

”I Driftsafdelingen lytter vi selvfølgelig til borgerne. Det er dem, der lægger pengene til afdelingens drift; men vi får mange henven-delser fra borgere, der fortæller, hvor det er galt, og det skal jo ikke være sådan, at penge-ne bruges dér, hvor folk råber højest. Hoved-reglen er, at flest mulig mennesker skal have mest mulig gavn af vores indsats.”

Kalle Stærk oplyser dog, at der er lys at skimte for enden af tunnelen, idet der i det netop vedtagne budget for perioden 2011 – 2014 er afsat øgede midler til vejvedlige-holdelsen. Om det så skyldes, at vi er ble-vet bedre til at argumentere for vigtigheden af gode veje, eller det skyldes kommunens generelt forbedrede økonomi, kan han kun gisne om.

” Jeg kan ikke huske, bor-gere nogensinde er mødt op med bannere foran rådhu-set for at protestere over hul-lede veje - ikke at jeg hermed opfordrer borgerne til at gøre det; men jeg ville ønske, at vej-vedligeholdelsen fyldte mere i den offentlige debat, end det i dag er tilfældet. ”Kalle Stærk, afdelingsleder i Drifts-afdelingen, By- og Udviklingsforvaltningen, Kolding Kommune.

Afdelingsleder Kalle Stærk (tv) og inge niør Roland Rasmussen fra Driftsafdelingen i By- og Udviklingsforvaltningen i Kol-ding Kommune er på Vejforum i begyndel-sen af december med et indlæg om, hvordan man får mere vedligeholdelse for pengene.Foto Marianne Grøndahl/Scanpix.


KORT NYT VEJE & TRAFIK

Albertslunds miljøprofil er nu ikke blot grøn, men også gul og rødAlbertslund Kommune udskifter alle signalanlæggene til nye anlæg base-ret på LED-teknologi. Udskiftninger-ne vil bidrage til, at kommunen ind-frier sit ambitøse mål i klimaplanen; at reducere CO2-udslippet med 25 % inden 2015.

Den store nedbringelse af elfor-bruget, som udskiftningern med-fører, giver samtidig en betydelig besparelse i kroner og ører. Det for-ventes således, at udskiftningerne giver Albertslund Kommune en årlig elbesparelse på ca. 200.000 kr.

Asfaltvedligeholdelse gives i udbud636 kilometer offentlige veje i Ka-lundborg Kommune skal vedligehol-des.

Kalundborg Kommunalbestyrelse har fastsat en samlet anlægsramme til maksimalt 20 mio. kr. årligt.

Vedligeholdelsen af vejene er op-delt i to udbud. Det ene dækker veje i landzonen, samt en del stier i byzone i eget tracé. Denne funktionskontrakt vil have en løbetid på 15 år.

Det andet udbud dækker over veje og fortove i byzone. Dette udbud er en såkaldt partnering med en kon-traktperiode på fire år med option på yderligere et år.

”Vi har opdelt vedligeholdelsen i to udbud, da der kan være problemer i at få vedligeholdelse til at samspille med andre projekter, hvis vedligehol-delsen udelukkende er i en funktions-kontrakt. Ved at have partnering, så vil Kalundborg Kommune stadig være en medspiller i prioriteringen. På den måde undgår vi, at der bliver lagt as-falt et år, for så at blive fræset op igen året efter, hvis der eksempelvis skal kloakeres,” siger Claus Steen Madsen, teknik-, udviklings- og kulturdirektør.

Giv input til vejregelhæfter Vejregelgrupperne om Byernes trafikarealer og Åbent land er ved at revidere hæfterne Forudsæt-ninger for den geometriske udformning (Byernes Trafikarealer) og Forudsætninger - geometrisk ud-formning (Åbent land).

Hæfterne beskriver de forudsætninger, der skal overvejes og fastlægges i forbindelse med projek-teringen af et vejanlæg i henholdsvis byområder og åbent land.

Hæfterne beskriver blandt andet:• Plantekniske forudsætninger• Trafiktekniske grundværdier

• Afstande til faste genstande• Frihøjder• Dimensioner for typekøretøjer• Kurvekurver for typekøretøjer• Vejledninger om beregning af trafikintensitet • Vejledninger om uheldsanalyser

Vejregelgrupperne vil meget gerne have bruger-nes input til revisionen. Eventuelle forslag til ele-menter i hæftet, der bør opdateres, eller forslag til emner, der bør indarbejdes, kan sendes til sekre-tæren for byernes trafikarealer, Helle Huse, Ram-bøll, på [email protected]. Frist: 15. december.

Vejdirektoratet - VejregelrådetOktober 2000

Byernes trafikarealer

Hæfte 1

Forudsætninger for

den geometriske

udformning

Vintervagter, saltspredere og sneplove klar til vinterenVejdirektoratet er parat til at tage kampen op med sne og frost på de danske statsveje. Det foregår fra en døgnbemandet vintervagtcentral i Ålborg. Her holder medarbejderne øje med udviklingen i vejret og temperaturen ved vejene, så de kan sende vognmænd ud med saltspredere og sne-plove, når behovet opstår.

De første saltspredere har allerede været i ak-tion og Vejdirektoratet venter nu i spænding på, hvordan vinteren arter sig. Det store spørgsmål er, om det bliver en ”normalvinter” eller en mere barsk vinter, som den i 2009-2010.

I en normalvinter vil der være cirka 100 lands-dækkende saltninger, 170 timers snerydning per

100 km spor og et samlet salt-forbrug på 55.000 tons.

Vinteren 2009/10 var der 138 landsdækkende saltnin-ger, heraf var 100 af dem efter 1. januar. Vejdirektoratet brug-te 440 timer på snerydning per 100 km vej og godt 100.000 tons salt.


BEDRE VEJEBEDRE KLIMA

Vejen frem...

• Vileverafatudlæggeasfalt,ogvierbevidsteomatpassepåklimaet.

• Vifremstillermiljøvenligebindemidler,støjreducerendeasfaltbelægninger,CO2venligasfaltoganvenderividestmuligomfangknustasfaltgenbrug.

• Colasudlejerellersælgerudstyrtilvinterreparationerafvej.

• Vilevererogsåproduktertilvintervedligeholdelsen;herundertilrevnelukningoglapningafslaghuller.

Colas Danmark A/SFabriksparken 402600 GlostrupT: 4598 9898 F: 4583 0612

[email protected]

Colas Danmark A/S blev stiftet i 1930 og har som mål at bygge og forbedre infrastruktur. Vi indgår i Colas Gruppen, som beskæftiger 75.000 medarbejdere i 40 lande verden over.

Mød os på vores stand på Vejforum for en uddybende snak.


TEMA: VEJE

En række kommuner er i gang med at privatisere kommunale veje og overla-de drift og vedligeholdelse til grundejerne. Det hand-ler om besparelser på de trængte kommunale bud-getter, men også om at få ryddet op i ejerforholdene

/ af michael nørgaard

Mange kommuner er i gang med omklassificering af veje – som det hedder i vejreglerne - og øvelsen sker primært som et led i sparebe-stræbelser. Så omfanget er større end tidligere. Ved nedklassificering af veje overdrages tidligere offent-lige veje til de private grundejere, der dermed får pligten og omkost-ningen ved drift og vedligeholdel-se af vejen. KTC-formand Torben Nøhr, der er Teknik- og Miljødirek-tør i Vordingborg, finder, at det er velbegrundet at kigge på ejerfor-holdene på vejområdet.

”Det er nogle besynderlige for-skelle, der er i fordelingen af veje mellem kommunerne og de priva-te grundejere henover landet. Ofte er det historiske tilfældigheder, der har været afgørende for om en vej har den ene eller anden ejer,” siger Torben Nøhr. Han fortsætter:

”Derfor synes jeg, at det er yderst rimeligt, at vi i kommunerne får ryddet op og revurderet ejer-forholdene på dette område – ef-ter nogle gennemskuelige kriterier.

Det indebærer også, at vi selvføl-gelig kan og skal realisere bespa-relser, hvor det er ret og rimeligt.”

Også opklassificeringTorben Nøhr illustrerer med ek-sempler fra sin egen kommune, Vordingborg, at skiftet i ejerforhol-dene faktisk er gået i begge retnin-ger:

”Byrådet i Vordingborg har be-sluttet, at en vej, som benyttes af mange borgere som adgangsvej til stranden, har så stor interesse og brugsværdi for offentligheden, at det er rimeligt, at vejen frem-over ejes, drives og vedligeholdes af offentligheden. Modsat har vi en lang stikvej med kun to ejendom-me og færdsel af mange erhverv-

skøretøjer, hvor man har besluttet at nedklassificere vejen. Her er of-fentlighedens interesse begræn-set, og der er ingen begrundelse for at kommunen skal rydde sne og have ansvaret for drift og ved-ligeholdelse af en sådan vejstræk-ning.” Fokus på retssikkerhedTransportminister Hans Chr. Sch-midt har varslet et lovforslag, der skal ændre rammerne for omklas-sificering af veje. Torben Nøhr hil-ser forslaget velkomment et stykke hen af vejen:

”Vi kender ikke selve forsla-get endnu, men finder, at der skal være retssikkerhed på området, og at borgere og virksomheder skal have klageadgang i forbindelse

med disse afgørelser. Det er fint, hvis disse ting bliver styrket i for-bindelse med en lovændring. Det skal ske på en ordentlig og gen-nemskuelig måde.”

Ligeledes fremhæver KTC-for-manden, at veje, der overdrages til private, skal være i god stand. Kommunerne skal ikke kunne slip-pe af sted med at overdrage veje, hvor man har forsømt vedligehol-delsen, og han er dermed på linje med ministeren.

I øvrigt er mange vejområder gennem de sidste 30 år blevet ud-lagt som private fællesveje f.eks. i forbindelse med udstykninger, hvor vejanlæg og fællesarealer er private i udgangspunktet og drives og vedligeholdes af ejerne.

Egedal stopper privatisering Ellers er det et broget billede af re-aktioner på ministerens udspil, der tegner sig henover landet. I flere kommuner har man valgt at sæt-te privatisering på stand by. Såle-des i Egedal Kommune, hvor man har valgt at udskyde privatiserin-gen af veje. Borgmester Willy Elia-

”Det er nogle besynderlige for-skelle, der er i fordelingen af veje mellem kommunerne og de pri-vate grundejere henover landet. Ofte er det historiske tilfældighe-der, der har været afgørende for om en vej har den ene eller an-den ejer,” siger Torben Nøhr, for-mand for KTC. Foto: Hanne Loop

Budget og privatisering af veje:

Oprydning i ejerforholdene på vejområdet

Orbicon | Leif Hansen leverer integrerede og

bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur,

klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri

og arbejdsmiljø.

Fra vandplaner til renovering af skoler er det

den tilgang, der giver de bedste resultater -

miljømæssigt og økonomisk.

Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og

bidrager til at gøre visioner til virkelighed.

Vi bygger en grøn fremtid – sammen

Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk

TEMA: VEJE

sen lægger nu op til at droppe en budgetteret besparelse på 1,2 mil-lioner kroner, som skulle være ud-møntet i 2011 ved at privatisere en række offentlige veje. Det sker, fordi transportminister Hans Chri-stian Schmidt har slået fast, at han agter at gribe ind over for kom-muner, der vil privatisere veje for at spare penge og samtidig stiller krav til beboerne om at vedligehol-de vejene.

”Jeg er fuldstændig enig med ministeren i, at vi kun skal overdra-ge de offentlige veje, som er i god stand, men nu må vi afvente trafik-ministerens udspil, før vi igen tager stilling til sagen. Foreløbigt er priva-tiseringsplanen udskudt,” siger Wil-ly Eliasen.

Det betyder, at politikerne i Ege-dal skal finde nye besparelser på 1,2 millioner kroner på næste års budget. I Roskilde har diskussio-nerne om privatisering af veje også været oppe i forbindelse med budgetbehandlingen, men hér har

et flertal besluttet at køre videre med privatisering af vejene for at spare på budget 2011. Kommu-nerne Ballerup, Lyngby-Taarbæk, Køge og Dragør planlægger også stadig at privatisere deres veje uanset ministerens udmelding om et lovindgreb.

Fordeling af kommunale og private vejeSamkom er et samarbejde mel-lem Vejdirektoratet og KTC, der bl.a. udgiver ”KommuneAtlas – om veje og trafik”. Ifølge 2010-ud-

gaven er der 69.907 km kommu-nale veje, hvilket svarer til, at hver kommune i gennemsnit har godt 700 km kommuneveje.

KommuneAtlasset viser, at der er stor variation i de enkelte kom-muners vejnet. Kommunerne vest for Storebælt råder over et langt større vejnet end kommunerne i Hovedstadsregionen. 27 kommu-ner har mindre end 250 km kom-muneveje, hvilket typisk er kom-muner i Hovedstadsområdet.

Ifølge kommuneAtlasset har 51 kommuner oplyst, at de har i alt

11.736 km private fællesveje. Det svarer til 230 km private fællesveje pr. kommune.

Forudsættes det, at oplysnin-gerne fra disse kommuner er re-præsentative på landsplan, vurde-res det, at der er ca. 22.500 km private fællesveje i Danmark.

KommuneAtlasset: http://www.vejsektoren.dk/hent/Kommune_Atlas2010web.pdf

Offentlig eller privat vej: www.vejsektoren.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=65858

Gode links om vejePå www.vejsektoren.dk fin-des en række gode informa-tioner om private veje:

” Det er yderst rimeligt, at vi i kommu-nerne får ryddet op og revurderet ejerfor-holdene på dette område – efter nogle gen-nemskuelige kriterier. Det indebærer også, at vi selvfølgelig kan og skal realisere be-sparelser, hvor det er ret og rimeligt. ”Torben Nøhr, formand KTC.


TEMA: VEJE

Siden de første kommuner varslede, at de ville klare de kommunale budgetter ved blandt andet at ned-klassificere offentlige veje til private fællesveje, har transportminister Hans Chr. Schmidt modtaget utallige henvendelser fra borgere, der gerne vil have ministeren til at gribe ind.

/ af irene Brandt

”Jeg har først og fremmest været overrasket over, at nogle kommu-ner uden at blinke har givet til ken-de, at de vil nedklassificere veje fra offentlige veje til private fællesveje med den begrundelse, at kommu-nen skal spare penge. Denne be-grundelse er der ikke dækning for i vejloven,” siger transportminister Hans Chr. Schmidt. Han understre-ger, at lovens muligheder for ned-klassificering først og fremmest skal være begrundet i trafikale for-hold, men at økonomiske hensyn kan indgå som en del af kommu-nens beslutning.

For at få syn for sagen har Hans Chr. Schmidt bedt tre kommuner, der har varslet nedklassificering af veje, redegøre for baggrunden for beslutningen.

”Når vi har præciseret over for kommunerne, at loven ikke hjem-ler nedklassificeringer på bag-grund af økonomiske forhold, så har kommunerne igen overrasket mig med deres reaktion: De spør-ger nemlig mig som transportmini-ster om, hvor de så skal finde pen-gene? Det kan jeg jo ikke redegøre for; men de kunne i stedet bede

mig forklare reglerne og loven, så de kan forstå, hvorfor dette initiativ ikke er lovligt,” siger Hans Chr. Sch-midt. Han fortsætter:

”Jeg er ærgerlig over, at kom-munerne bringer nedklassifice-ring af vejen i spil som et spareob-jekt, når dette slet ikke er en lovlig begrundelser, for borgeren bliver trætte af myndighederne, når de ikke selv overholder lovene.”

En misforståelseKommunerne har muligvis været i deres gode ret til at antage, at be-sparelser er god argumentation for nedklassificering af veje fra offent-lig til privat fællesvej. I hvert fald kan man på Vejdirektoratets hjem-meside: Vejsektoren.dk læse føl-gende:

Kommunen har vide rammer til at beslutte, hvorvidt en vej skal være offentlig eller privat (fælles-)vej. Beslutningen træffes på bag-grund af en vurdering af den en-kelte vej. Vurderingen kan til en-hver tid tages op til revurdering, hvis kommunen eksempelvis vil

Transportminister Hans Chr. Schmidt:


” Hvis nogle kommuner skulle have opfattet tek-sten som om, at de kan nedklassifice-re deres veje uden skelen til vejenes trafikale funktion, beklager jeg at skul-le skuffe dem. ”Transportminister Hans Chr. Schmidt

Hvad står der i Vejloven:Hvordan er vejens tilstand ved overdragelsen?Det fremgår af vejlovens § 90, stk. 7, at en beslutning om at æn-dre (nedklassificere) en offentlig vej til privat ikke kan begrunde erstatningskrav over for vejbestyrelsen. Vejloven forudsætter ikke, at vejen istandsættes før overdragelsen. Grundejerne har ifølge lo-ven ikke noget retligt krav på, at vejen afleveres i en bestemt stan-dard. Vejen vil derfor kunne overgå til privat fællesvej i den fore-liggende stand.

Hvornår skal nedklassificeringen træde i kraft?Ændringen (nedklassificeringen) træder som udgangspunkt i kraft straks efter, at kommunalbestyrelsens beslutning er offentliggjort og meddelt, medmindre andet fremgår af beslutningen. Vejlovgiv-ningen stiller ikke krav om, at der skal ske en formel overdragel-se af vejen til grundejerne eller afholdes vejsyn i den anledning. Kilde: Vejsektoren.dk

Transportministeriets fortolkning af vejloven:Kommunen skal holde sine veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver.

En beslutning om, at en offentlig vej skal nedlægges og over-gå til privat, kan ikke begrunde erstatningskrav over for vejbesty-relsen.

Bestemmelsen i vejloven pålægger en kommune at sørge for, at kommunevejene er i god og forsvarlig stand i forhold til trafik-kens art og sammensætning. Denne pligt gælder principielt helt frem til det tidspunkt, hvor en kommunevej skifter status til privat fællesvej eller privat vej.

Da det i almindelighed må antages, at en kommunevej spil-ler en større rolle i det kommunale vejnet end private fællesveje, og derfor skal være i en bedre stand end private fællesveje, burde den situation ikke opstå, at der kort tid efter en nedklassificering er behov for en generel istandsættelse af den private fællesvej.

Bestemmelsen i vejloven skal forstås således, at grundejerne ikke kan gøre erstatningskrav gældende for de vedligeholdelses-byrder, de bliver pålagt efter privatvejsloven.

Bestemmelsen i vejloven udelukker ikke, at grundejerne kan gøre et erstatningskrav gældende efter dansk rets almindelige er-statningsregel, hvis domstolene finder, at kommunen har tilside-sat sin forpligtelse efter vejloven, og denne forpligtelse medfører et tab for de grundejere, der skal vedligeholde den – nu – priva-te fællesvej.Kilde: Transportministeriet


TEMA: VEJE

ændre sit serviceniveau, fordi der er behov for besparelser.

Hertil siger Hans Chr. Schmidt:”Hvis nogle kommuner skul-

le have opfattet teksten som om, at de kan nedklassificere deres veje uden skelen til vejenes trafi-kale funktion, beklager jeg at skul-le skuffe dem. Det siger sig selv, at fordelingen af vejnettet må bero på en konkret vurdering af den pågældende vej, herunder dens funktion i vejsystemet, og hvad det er for en slags trafik, der kø-rer på den

Den tekst, der henvises til, æn-drer heller ikke ved, at de veje, der overdrages skal være i god og for-svarlig stand, sådan som loven kræver, når de overdrages. Det økonomiske hensyn, som kom-munerne kan inddrage, kan såle-des aldrig blive til et spørgsmål om at overvælte udgifter for opgaver man ikke selv har villet prioritere, til borgerne.”

Transportministeren har nu bedt

Vejdirektoratet ændre de formule-ringer på Vejsektoren.dk, som kan give anledning til misforståelser.

Lovændring klar senest til nytårTransportministeriet har fremsat et ændringsforslag til vejloven, som ændrer loven på tre væsentlige områder. Hans Chr. Schmidt for-venter, at loven vil blive vedtaget hurtigt, så den kan træde i kraft se-nest 1. januar 2011.

”Lovændringen vil sikre, at kommunerne ikke kan overdra-ge dårligt vedligeholdte offentli-ge veje til beboerne, uden først at sætte dem i stand. Derfor indfører vi en protokol, der beskriver, hvad der forstås ved ’god og ordentlig stand’. Derudover vil vi med lov-ændringen sikre, at beboerne vars-les i god tid, inden deres vej ned-klassificeres. Vi foreslår en frist på fire år. Endelig skal beboerne have mulighed for at indklage den kom-munale afgørelse til Vejdirektora-

tet, som skal vurdere, om der er hjemmel i loven for nedklassifice-ringen,” siger Hans Chr. Schmidt.

EnsartethedSiden kommunesammenlægnin-gerne har mange kommuner ople-vet, at de i dag står med uensartet serviceniveau, fordi der har været store forskelle i de gamle kommu-ner på, hvornår en vej var kom-munal, og hvornår det var en pri-vat fællesvej. Hans Chr. Schmidt vil derfor ikke afvise, at der kan være gode grunde til at finde et ensar-tet niveau i de enkelte kommuner, som kan betyde, at nogle veje, der i dag er offentlige, kan nedklassifi-ceres - eller omvendt:

”Jeg har mødt mange, der ger-ne vil have mig til helt at forbyde nedklassificeringer; men det øn-sker jeg ikke at blande mig i. Det er kommunerne selv, der skal vurde-re, hvilken status en vej skal have. Nu laver jeg klare regler, som sik-rer, at borgerne får en vej, der er

af god kvalitet, at de varsles i tide, og at de får klageadgang, når deres veje nedklassificeres. Resten må de diskutere ude i kommunerne,” siger Hans Chr. Schmidt.

Transportminister Hans Chr. Schmidt har varslet en lov-

ændring, der skal ændre vej-lovens bestemmelser om pri-

vatisering af offentlige veje.

Fornyelse for fremtiden

Aarsleff Rørteknik tænker langsigtet. Vi leverer miljørigtige løsninger til opgravningsfri fornyelse af ledninger med lang levetid. Løsningerne er

robuste og kræver minimal vedligehol-delse. Løbende test og videreudvikling er en del af hverdagen. Det er der god økonomi i for samfundet.

Gennemtestede løsninger


TEMA: VEJE

”Minister sætter prop i vejfidus”. Sådan lød en overskrift i Berlingske Tidende søndag den 10. oktober. Baggrunden er, at et betragteligt antal af landets kommuner har fore-slået en ”sparefidus” – for nu at blive i avisens jargon – som groft sagt går ud på, at forære en række dårlige kommuneveje til grundejerne. ”Fidusen” består i, at grund-ejerne selv skal stå få vedligeholdelsen af vejen med tilhørende fortov og belysning, og som et trylleslag er en mærkbar post visket ud fra vedligeholdelsesbudgettet.Om regeringen virkelig sætter en stopper for kommunernes forslag om at nedklassi ficere vejene til private fællesveje, ved vi ikke på nuværende tids-punkt, men hvis regeringen griber ind, skal kommunerne nok være glade for det! Beregninger fra Grontmij | Carl Bro viser nemlig, at sådanne besparelser i sid-ste kan blive særdeles dyre både for kommunerne og for samfundet som helhed.

/ af markedschef Jørn r. kristiansen,

grontmij | Carl Bro

En hurtig gennemgang af bud-getforslag og sparekataloger, der nu er tilgængelige på kommuner-nes hjemmesider, viser, at næsten halvdelen af kommunerne har pla-ner om at nedklassificere mindre kommuneveje til private fællesve-je. Ifølge kommunernes egne be-regninger giver dette som regel nogle få millioner kr. i besparel-ser i 2011. Besparelserne her og nu kan dog vise sig at blive meget dyre i de efterfølgende år. Gront-mij | Carl Bro har gennemgået dagsordener for tekniske udvalgs-møder i samtlige landets 98 kom-muner, og i 40 af dem fandt vi for-slag om nedklassificering af veje.

Nogle af de kommuner, der blev lagt sammen af flere i 2007, ønsker måske blot at skabe ensar-tede forhold for vejene i kommu-nen. Men formanden for Kommu-

nalteknisk Chefforening, Torben Nøhr, har udtalt til pressen, at ”det ikke er nogen hemmelighed, at kommunerne gør dette for at spa-re penge”.

Flere aviser har i øvrigt udført en tilsvarende screeninger som Grontmij | Carl Bro, og når man spørger, får man et større tal end, hvis man søger efter spor på dags-ordener mv., hvor ikke alt er lige

tilgængeligt. Avisernes rundspør-ger viser, at mere end halvde-len af landets kommuner har fået den samme idé til besparelser. Ca. hver tiende kommune har allere-de gennemført nedklassificeringer.

Udsigt til minimale besparelser Når borgerne selv skal vedligehol-de veje og ikke mindst vejudstyr

som fortove og belysning, koster det naturligvis ekstra for de private grundejere. Torben Nøhr anslår, at ekstraudgiften pr. husstand bliver i størrelsesordenen 1000 – 4000 kr. pr. år. Det kunne måske være fornuftigt i krisetider at lade bor-gerne betale nogle udgifter selv. Problemet er dog, at denne eks-traudgift langt fra resulterer i tilsva-rende besparelser i de kommuna-le budgetter!

Vi har kigget lidt nærmere på tallene i de 38 kommuner, hvor vi fandt planer om at nedklassifi-cere vejene. Helt konkrete tal for de ventede besparelser fandt vi kun i 13 kommuner, men under-søgelsen blev foretaget i en tidlig fase i de kommunale budgetfor-handlinger. Men de 13 kommu-ner, hvor tallene var umiddelbart tilgængelige, forventer tilsammen at kunne spare 51,6 mio. kro-ner over de næste fire år. Det er i gennemsnit 3,97 mio. kr. frem til og med 2014 - eller ca. 1 mio. kr. om året.

De fleste af disse kommuner har planer om at privatisere mel-lem 120 og 200 km veje. Eksem-pelvis ønsker en jysk kommune at nedklassificere godt 200 km veje, som er mindre end 5 m brede, som ender blindt eller ikke har as-faltbelægning. Det svarer faktisk til en femtedel af den pågældende kommunes vejnet, men de årlige besparelser bliver ’kun’ på rundt regnet en halv million kr. ifølge kommunens egne beregninger.

’Vejfidus’ er slet ingen fidus


TEMA: VEJE

Nedklassificering ’koster’ andre steder Hverken en halv eller en hel milli-on kr. er beløb, der batter ret me-get på et kommunalt budget, men et nærmere kig på de 13 kommu-ners egne beregninger viser, at be-sparelserne bliver endnu mindre. Nogle steder er der nemlig regnet med en ekstraudgift de første år, fordi vejene kræver en istandsæt-telse, inden de kan overdrages til de private borgere.

Det er ikke et krav i Vejloven, at vejene skal afleveres i accepta-bel stand; men det fremgår af re-feraterne fra debatterne i udvalg og kommunalbestyrelser, at man-ge politikere vurderer, at det er en god idé at gøre det alligevel – alene for at begrænse det ’røre’, som forslaget ventes at skabe hos grundejerne.

Selve processen med at ned-klassificere vejene er heller ikke gratis. Mange kommuner skal igennem høringer og borgermø-der med en række grundejere, der som regel er meget utilfredse med at blive pålagt en ekstraordinær udgift og især en usikkerhed om, hvor stor denne udgift bliver.

Flere steder i de budgetfor-

slag, vi har gransket, afsløres det, at kommunerne godt er klar over, at en nedklassificering ikke er no-get, man bare gør. En kommune kan ikke overdrage ansvaret for ve-jene og så glemme alt om dem efterfølgende. Der skal informe-res, laves aftaler og udarbejdes ret-ningslinjer, så grundejerne er helt klar over, hvilke pligter, rettigheder og ansvar, de har og får som eje-re af veje mv. Der følger således en hel masse administration med. Derudover vil der komme mange stridigheder om betaling, grænser, ansvar, ansvarsfordeling mv.

Skal bruge flere kommunale ressourcerHvem skal for eksempel betale for et ødelagt fortov eller bøjet lyg-tepæl, hvor den lastbil, som for-voldte skaden allerede er over alle bjerge? Grundejerens forsikrings-selskab vil nok ikke træde til. Hvor-dan håndterer man, at vejen både er ’fælles’ og ’privat’? Kommu-nen har faktisk ret til at stille krav om, hvordan vejen skal benyttes og vedligeholdes, fordi den jo må bruges af andre end beboerne. For grundejerne er vejene ’private’, og de vil forlange stor indflydelse på,

hvad pengene skal bruges til, og hvor mange – eller få – penge de vil bruge på for eksempel vedlige-holdelse. Hvad nu, hvis fire grund-ejere langs en vej godt kan leve med store huller, og den femte er en ældre borger, der ikke læn-gere kan få besøg af hjemmeple-jen, som måske har en langt la-vere tærskel for, hvornår vejen er ufremkommelig, end naboerne? Vi risikerer, at få nogle små styk-ker ’Udkantsdanmark’ i hver ene-ste kommune.

Der er masser af poten-tielle stridigheder og små og sto-re tvivlsspørgsmål, der kan opstå. Kommunen vil ofte skulle optræde som mægler eller opmand, og det er i hvert fald kommunens opgave at udarbejde retningslinjer og hjæl-pe borgerne med at fortolke juri-diske spidsfindigheder i Vejloven eller andre forordninger. Kommu-nen vil endda optræde som part i mange af sagerne. Alt dette koster ressourcer, og flere af de kommu-ner, der har nedklassificering af ve-jene på programmet, har da også taget højde for, at det vil koste eks-tra i administration.

Typisk regner kommunerne med, at der er behov for én eks-

tra medarbejder til at håndtere de problemer, der måtte opstå, og til at udarbejde retningslinjer, lave af-taler og kommunikere med bor-gerne om konsekvenserne af, at de nu skal passe vejene selv. Kra-vet til ekstra administration vil ud-hule noget af den forventede be-sparelse.

Privatisér opgaverne i stedet for ansvaretAlt dette ville ikke have nogen be-tydning, hvis der blot var noget at spare på vedligeholdelseskonto-en. Alle kommuner har fokus på besparelser, og selv om en priva-tisering af vejene kun betød en lil-le besparelse, så bliver ethvert be-sparelsesforslag – stort som lille – hilst velkomment af økonomiaf-delingen.

Problemet er bare, at der ikke er tale om en besparelse overho-vedet. Det bliver dyrere alt i alt! Det kan vise sig at blive en bom-be under det kommunale vejnet og på lidt længere sigt også under den kommunale økonomi, at der er i dén grad er gået mode i ned-klassificering. Vi får et kludetæppe af veje, som kommer i udbud til asfaltentreprenørerne, og det bli-

Udvikling af vedligeholdelsesefterslæbet

0

100

200

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2023 2024

År

%

Med funktionskontrakt Uden funktionskontrakt

Efterslæb kan fjernes på tre år med funktionskontrakt - da Mariager-fjord Kommune havde budgettet for 2009 på plads, kunne kommu-nen se frem til et stadigt stigende efterslæb på vedligholdelsen af ve-jene på landet. Den røde kurve vi-ser, at med uændret vedligeholdel-sesbudget ville efterslæbet vokse til næsten det dobbelte i 2024. Kommunen valgte derfor en an-den løsning og udbød vejene som en funktionskontrakt over 15 år. Munck Asfalt A/S, som vandt ud-budet, har nu forpligtet sig til at fjerne efterslæbet senest i 2013

c


TEMA: VEJE

ver alt andet lige dyrere, end hvis entreprenørerne kan byde på læn-gere og mere sammenhængende vejstrækninger.

En forvaltning eller en kom-munalbestyrelse kan stadig spare mange penge ved en privatisering, men det er ikke ansvaret for veje-ne, som skal privatiseres ud til den enkelte borger. I stedet kan man overveje i højere grad end nu at privatisere de vedligeholdelsesop-gaver, som følger med.

Udnyt stordriftsfordelDe store besparelser finder man, hvis man udnytter den stordrifts-fordel, der ligger i, at man kan planlægge arbejdet rationelt. Hvis man samtidigt vedligeholder veje-ne på en mere optimal måde, så man på sigt får de bedst mulige veje for pengene, opnår man let besparelser, der er væsentligt stør-re, end de, man får ved at nedklas-sificere vejene.

Ingen af delene kan lade sig gøre, hvis ejerforholdene er broge-de. Det er svært nok at lave fornuf-tige sammenhængende asfaltud-bud, når man samtidigt skal udføre lappeløsninger og reparere de værste huller; men at få grundeje-re på landet og i byerne, små og store grundejerforeninger, kom-munale teknikere og politikere til at enes om et fælles og gennem-arbejdet udbudsmateriale, som kan bringe prisen ned, kan synes som en umulig opgave.

’Optimal vedligeholdelsesind-sats’ er ofte ensbetydende med, at man starter med de veje, som har det nogenlunde og stadig kan red-des med en forholdsvis lille ind-sats. De rigtigt dårlige veje kan det ofte betale sig at vente med nogle år. De bliver jo ikke ret meget vær-re alligevel.

For private fællesveje gæl-der derimod kun én regel: ’Min vej først!’ Hvis vejene i den an-den ende af kommunen ser okay ud, kan det blive svært at forkla-re, hvorfor din hullede og slidte vej

skal vente i årevis på at blive re-pareret.

Mindst 20 procent mere asfalt for pengeneUd fra et samfundsmæssigt syns-punkt burde kommunen samle udbuddene i så store og rationel-le portioner som muligt. Men der-udover ville der være rigtigt mange penge at hente – også her og nu – ved at turde indgå lidt længere-varende kontrakter med entrepre-nørerne!

Når vi som rådgivende ingeni-ører får til opgave at pege på be-sparelsesmuligheder på vedlige-holdelseskontoen, foreslår vi ofte

kommunerne at indgå funktions-kontrakter eller partneringkon-trakter med asfaltentreprenører. Mange af de kommuner, der tid-ligere så med skepsis på at binde sig til kontrakter over måske næ-sten fire valgperioder, ændrer nu holdning.

De ser, at de kommuner, som har indgået eksempelvis 15-åri-ge funktionskontrakter om vedli-geholdelse af vejene på landet, typisk kan spare ca. 20-25 pct. i forhold til normale etårige asfalt-udbud. Eller rettere: Kommunerne får en femtedel til en fjerdel mere asfaltarbejde for de penge, der er afsat!

Besparelserne kan femdoblesKommunernes dilemma er, at der ikke er penge til den ekstra-ordinære indsats, der er nødven-dig her og nu for at rette op på vejene og fjerne det vedligehol-delsesefterslæb, der har ophobet sig. Men en asfaltentreprenør kan derimod investere i de nødven-dige reparationer og i den ved-ligeholdelsesindsats, der skal til straks. Til gengæld kan entrepre-nøren så score gevinsten senere, når vejene blot skal holdes på det niveau, der er aftalt.

Vi har lavet beregninger, der vi-ser, at man på landsplan ville kun-ne spare mindst en halv milliard kroner ved at tænke i alternative udbudsformer. I gennemsnit er det ca. 5 mio. kr. pr. kommune pr år – altså fem gange mere end dét kommunerne selv forventer at tje-ne på en nedklassificering. Bespa-relsen kan opnås ved at pulje et vejnet, bestående af 25 pct. priva-te fællesveje med 75 pct. offentli-ge kommuneveje i ét samlet ud-bud. Ikke alle kommuner oplyser fordeling mellem private fælles-veje og kommunale veje, men ud fra de oplysninger, vi har, er ca. 25 pct. private fællesveje et plausibelt gennemsnit.

Ved at lade borgerne selv stå for vejvedligeholdelsen kan man måske indkassere en kortsigtet besparelse. Men kommunen fra-skriver sig også samtidigt ofte mu-ligheden for at få del i de langt større besparelser, som kan opnås med sammenhængende funkti-onskontrakter eller partneringaf-taler. Det er næppe realistisk at tro, at kommunen kan få de man-ge forskellige grundejere til at bli-ve enige om sådanne langsigtede og strategiske løsninger. En kom-mune kan og skal tage hensyn til helheden og den samlede økono-mi, mens en privat grundejer for-venter at få repareret hullerne og lagt asfalt på lige til indkørslen hur-tigst muligt.


TEMA: VEJE

Flere kommuner lader sig friste til at forære kommunale veje til pri-vate grundejere, som så hænger på såvel udgifterne til genopret-ning efter kommunernes mang-lende vedligeholdelse. Det ser ikke kønt ud, mener Danske Anlægsen-treprenører, som forstår transport-minister Hans Chr. Schmidt be-budede indgreb mod de lidt for smarte kommuner.

Hvis vejvedligeholdelse skal være effektiv og totaløkonomisk optimal, kræver det for det første professionel planlægning og sty-ring, men også at vedligeholdel-sesarbejdet kan udføres som stør-re samlede opgaver.

Danske Anlægsentreprenører mener, at de mange initiativer fra kommunernes side med at overla-de vejvedligeholdelsen til de enkel-te grundejere går i den stik modsat-te retning og fører til større udgifter for såvel borgerne, der får vejen for-æret af kommunen, som for kom-munens vedligeholdelse af de til-bageblevne kommunale veje.

”Derfor hilser Danske Anlægs-entreprenører det velkommen, at ministeren vil kræve, at nedklassifi-cering forudsætter, at veje kun kan nedklassificeres, hvis de er nyre-noverede og at nedklassificeringen varsles med en frist på fire å; men vi mener, at yderligere to krav skal være opfyldt,” siger branchedirek-tør Niels Nielsen og fortsætter:

”For det første skal kommuner-ne tilbyde de grundejere, der får vejgaven, at deres private fælles-vej kan komme med i en pulje af kommunale og andre private fæl-lesveje, hvor kommunen udbyder vejvedligeholdelsen i en samlet funktionskontrakt, hvor grundejer-ne betaler deres andel af udgifter-ne i funktionskontrakten.

For det andet skal en kommu-ne ikke kunne få kompensation for begrænsningen af muligheden for nedklassificering, som borgmester i Kalundborg og formand for tek-

nik- og miljøudvalget i Kommuner-nes Landsforening, Martin Damm, har foreslået, med mindre kom-munen har udnyttet mulighederne for besparelser på vejvedligehol-

delsen ved at udbyde den i funk-tionskontrakter.”

Vi har modtaget:

Klogt træk af ministeren mod kommunale vejgaver

Foto

: Mad

s Je

nsen

/Sca

npix

VI GÅR IKKE AF VEJEN FOR AT UDLÆGGE EN ASFALT, DER PASSER TIL ET HVILKET SOM HELST FORMÅL...

...Vi sætter konstant fokus på produktudvikling og tilpasning af eksister-ende produkter for at tilbyde kunderne det bedste. Vi afprøver og tester hele tiden nye materialer og kan på denne måde afdække gevinster til den danske vejsektor. Vi er leveringsdygtige i alle former for belægningertyper udlagt af erfarne og kompetente asfalthold.

Ensilagepladser

Cykel og gangstier

Landeveje

Motorveje

P-pladser

Hovedkontor tel. 4565 0300 • Sjælland tel. 7023 6400 • Jylland tel. 8685 1322

Tung trafik

Industri og havnearealer

Lufthavne

Kommuneveje

Vejkryds

Fortove


TEMA: VEJE

I Fredericia arbejder man på en ny dagsorden for lokal anvendelse af regn-vand i byen. Et tæt samar-bejde mellem Vej og Park og Fredericia Spildevand skal skabe de optimale og langsigtede løsninger.

/ af mads sønnegaard Poulsen, orbicon

leif Hansen, Visualiseringer metopos

by og landskab

Et nyt ideoplæg for Fredericia be-skriver og visualiserer, hvordan lo-kal anvendelse af regnvand kan implementeres. Fredericia Nord er det område i kommunen, der har de største udfordringer, når det handler om regnvandshåndtering. Samtidigt har bydelen mange for-skellige typer af anvendelser og et varieret terræn, der kan blive ud-gangspunkt for inspirerende ek-sempelprojekter. Oplægget byg-ger på et tværgående samarbejde mellem blandt andet Vej og Park og Fredericia Spildevand. Ud over konkrete forslag til Lokal Afledning og anvendelse af Regnvand, LAR-projekter, i kommunen, er brugen af hinanden på tværs blevet cen-tral. Tilgangen er, at hvis der er et

nyt vejprojekt, eller en større reno-vering, kan man inddrage forsy-ningen og i samarbejde finde en fremtidssikret løsning i forhold til klimaet. På den måde bliver byen løbende klimatilpasset, uden de helt store ekstraomkostninger.

Formidling – eksemplets magtCentralt i idekataloget er målet med at skabe gode showcases, hvor man kan bevæge sig rundt og inden for kort afstand opleve for-skellige eksempler på lokal afled-ning af regnvand.

F.eks. skitseres en ”LAR-rute” i Fredericia Nord, hvor man kan komme rundt i området og i skala 1:1 se og lade sig inspirere af for-skellige LAR-løsninger. Ruten skal samtidigt være en rute, der viser hvordan man kan skabe rekrea-tiv merværdi i sammenhæng med LAR-projekterne.

Innovation ”Vi synes, at det idéoplæg, som nu ligger på bordet, er et utroligt godt udgangspunkt for at komme videre med nogle innovative tiltag i forhold til lokal afledning af regn-vand,” siger ingeniør Andres Abild-gaard, Fredericia Spildevand, der er projektleder på idékataloget.

Ideer fra workshop indarbejdet i pilotprojekt til vejen– at vandet kan transporteres synligt på/langs vejen længst mu-

ligt (i grøft).– regulering af parkering på permeable belægninger med regn-

bede for endern– der designes et nyt vejprofil; med alt hvad det indebærer (køre-

baner, parkering, fortorve, grøfter, rister m.m.)– udskiftning af chikaner til regnbede– restarealer bearbejdes– her og nu: etablering af regnbede på diverse restarealer

Ideoplæg:

Vejen banes for mindre vejvand i kloakken


TEMA: VEJE

”Vi har haft et godt samspil med ’Vej og Park’ om at få pro-jektet tænkt sammen med Fre-dericia Kommunes klimastrategi, der er under udarbejdelse. Det er vigtigt, at indsatsen netop går på tværs af de traditionelle sekto-rer,” siger Andres Abildgaard. Ide-oplægget er udarbejdet af Frede-ricia Spildevand i et samarbejde med Orbicon | Leif Hansen og metropos by og landskab (en del af Bascon).

Klimastrategi som rammeFredericias idekatalog har bl.a. sat fokus på det kommunale vejan-læg. Overfladevand fra veje er ka-rakteriseret ved potentielt at være mere forurenede end overflade-vand fra andre overflader. Derfor er der arbejdet med et grøftesy-stem, hvor der ikke sker nedsiv-ning af vandet, men forsinkelse. De elementer, som idékataloget arbejder med i øvrigt, er beskrevet i faktaboksen.

Civilingeniør Marianne Jensen, Vej og Park i Fredericia Kommu-ne, har bidraget til pilotprojektet og sætter ord på de udfordringer, som vejprojekterne giver:

”Vi støtter ideer og målsætnin-ger i LAR-idekataloget, men kan også konstatere, at implemente-ringen er særligt vanskelig i eksi-sterende veje. Der er rigtig man-ge hensyn, der skal forenes og et udlæg til grøfter til regnvand skal, som det er tilfældet i Fredericia

Nord, f.eks. stemmes af med hen-syn til cykelstier, som vi også priori-terer højt,” siger Marianne Jensen. Hun fotsætter:

”Vi kan se, at finansieringen er en udfordring. Derfor er næste skridt, at Fredericia Kommune får udarbejdet og vedtaget en klima-tilpasningsstrategi. Den arbejder vi med i øjeblikket. Når vi har den på plads, forventer vi, at vi har et fæl-les udgangspunkt for integrering af LAR i Fredericia Kommune. Jeg hå-

Ideoplæg:

Vejen banes for mindre vejvand i kloakken

c


TEMA: VEJE

Fredericia – LAR i vejeMålet er at forsinke vandet med bl.a. forsinkelsesgrøf-ter. Hvis nedbøren overstiger 1 l/s/ha, sker der overløb til afløbssystemet, og det kan ske op til fire gange om året. Det vil resultere i, at service-niveauet overholdes i 42% mere af oplandet i forhold til nu.

ber, at strategien vil give det tvær-gående arbejde - som arbejdet med lokal afledning af regnvand - et løft.”

Finansiering begrænser klimaindsats

Set fra Andres Abildgaards stol hos Fredericia Spildevand, er fi-nansieringen én af de største bar-rierer for at få realiseret LAR-pro-jekterne.

”Særligt de steder, hvor der er blandede ejerskab af arealer og forskellige sektorhensyn er det vanskeligt at komme videre med projekterne. Som forsyningsvirk-somhed har vi nogle relativt faste rammer for, hvad vi kan og må fi-nansiere. Det betyder, at vi med de nuværende regler ikke kan fi-nansiere anlæg, som isoleret set er på privat grund eller er vejan-

læg, men faktisk er anlæg, som til-bageholder og forsinker regnvan-det til vores kloakker – og dermed udnytter kapaciteten bedre,” siger Andres Abildgaard og tilføjer:

”Vi vil gerne være innovative, men vi synes, at de formelle ram-mer betyder, at vi løber panden imod en mur i denne del af klima-arbejdet.”

Differentierede kravTeamleder Dorthe Pinholt Hansen fra Orbicon | Leif Hansen, der har deltaget i arbejdet med idéoplæg-get, er på linje med de kommuna-le vurderinger:

”På de eksisterende veje er det kompliceret at indarbejde LAR-løs-ningerne, fordi der er så mange hensyn, der skal gå op i en høje-re enhed. Kommunerne har nog-le høje serviceniveauer, men en

tværgående tilgang kan betyde, at man må differentiere, og f.eks. et begrænset antal gange om året accepterer vand på vejene,” siger Dorthe Pinholt Hansen. Hun fort-sætter:

”Vi kan kigge til udlandet – Sve-rige, Holland og USA – og se man-ge eksempler på LAR-projekter på veje, der er vellykkede. Trine Skammelsen fra metopos by og landskab supplererer:

”Ja, og derfor må rammebetin-gelserne i Danmark forbedres, så mulighederne for at finansiere de tværgående projekter bliver frem-met. Guleroden er stor, for erfa-ringerne viser, at løsningerne er billigere end traditionelle spilde-vandstekniske løsninger, og samti-digt kan give byerne et rekreativt og grønt løft,”

Indtil videre er oplægget ”Fre-

dericia Nord – Lokal Anvendelse af regnvand” kun på papir, men byen har nu et godt og solidt katalog for det videre arbejde med området.


POLITIK OG LEDELSE

Intelligente regnvandsløsninger fra Wavin

Større regnmængder og kraftigere regnskyl lægger pres på de eksisterende rørsystemer og stiller krav om at tænke alternativt omkring bortledning af regnvand. Vi er specialister i håndtering af regnvand og har både viden og produkterne til at løse dine udfordringer.

Vores erfaring og viden kommer dig til gode fra idé til færdigt projekt. Vi sikrer os samtidig, at alle systeminstallatører i entreprisen bliver uddannet til ’Intesio Specialist’ og ’Intesio Installatør’. Det foregår i Wavin Solution Center, hvor løsningerne afprøves praktisk og virkelighedsnært – og så får du endda 15 års systemgaranti.

Vil du undgå oversvømmelser?

Wavins unikke ekspertise inden for regnvandshåndtering er markedsført under navnet Intesio. Intesio-konceptet kombinerer vores skræddersyede regnvandsløsninger med vores mangeårige erfaring, så vi kan tilbyde dig bæredygtige, tilpassede og helhedsorienterede løsninger, der garanterer optimal drift og langsigtet værdi.

wavin.dk

0730 Annonce 210x282.indd 1 29/10/10 14.40


TEMA: VEJE

I midten af august vælte-de regnen ned over Dan-mark. Dermed fik ledelse og medarbejdere i Gre-ve Forsyning lejlighed til at teste, om kommunens beredskabsplan mod sto-re regnmængder også i praksis kunne holde bor-gerne i udsatte områder fri for oversvømmelser

/ af irene Brandt

Mens de fleste andre gik rundt og brokkede sig over vejret, der lod strømme af regn sile ned over lan-det i august måned jublede Bir-git Paludan. Hun er civilingeniør med speciale i hydrologi og ansat i Greve Forsyning med ansvar for spildevand, plan og anlæg. Siden 2007 har hun arbejdet med at for-berede en prioriteret klimatilpas-ningsplan. Kommunen er blevet opdelt i 42 områder, og for hvert område skal der vedtages en ind-sats, arbejdet med dette vil være afsluttet i løbet af 2011.

”Vi er startet dér, hvor behovet var størst,” fortæller Birgit Paludan. Hun fortsætter:

”… og vi har nu gennemført en klimaindsats i de første fem områ-der. Status her og nu er derfor, at vi har en plan, og vi har pengene til at gennemføre planen inden for de 15 år, der er afsat til at løse op-gaven.”

Indsatsen er i første omgang

sket omkring de vandløb, der afle-der vand fra det højtliggende Tu-ne-område til Køge Bugt, og som på deres vej mod bugten passe-rer igennem byområder, der de seneste år har været meget ud-sat for oversvømmelser. Birgit Pa-ludan har sammen med sine kol-legaer i Greve Forsyning stået for beregningerne og etableringen af de indsatser, der skulle holde van-det tilbage ved Tune og derefter langsomt lede det igennem vand-løbene.

230 mm regn på én månedI midten af august skulle bered-skabet stå sin første prøve. Først modtog Greve den 14. august 52

mm regn på syv timer. 17. august faldt der 50 mm regn på to timer. I alt kom der i august 230 mm regn. Tidligere år er store ned-børsmængder resulteret i massi-ve oversvømmelser og store ma-terielle skader, men i år var der kun enkelt hus, der fik vand i kælderen.

”Politikerne i Greve Kommu-ne har vedtaget et servicemål for, hvor meget nedbør vi skal være i stand til at modtage, uden at dette giver oversvømmelser i borgernes kældre. Derudfra har vi med ud-gangspunkt i en hydraulisk model for hele kommunen gennemana-lyseret afstrømningen fra baglan-det til kysten. Endelig har vi opsat måleinstrumenter i vandløbene,

så vi fra Greve Forsyning kan føl-ge udviklingen i de enkelte vand-løb og hele tiden være dér, hvor si-tuationen er mest kritisk,” fortæller Birgit Paludan.

Hun var derfor sammen med fem frivillige, fem medarbejdere fra Park & Vej og en håndfuld che-fer fra Greve Forsyning på arbej-de i døgndrift, da regnen fossede ned i august; men midt i den hek-tiske kamp mod vandet, havde Bir-git Paludan også tid til at nyde den store tilfredsstillelse, det var at se, at planlægningsarbejdet fra skrive-bordet også virkede i praksis.

”Kun én gang, frygtede vi, at vandet alligevel ville mase sig uden om vores opdæmninger. Dermed var et boligområde i over-hængende fare for alligevel at bli-ve oversvømmet; men vi regulere-de på skotterne og fik situationen under kontrol; men det var ti hek-tiske minutter, hvor vi faktisk ikke vidste, hvordan det ville ende,” si-ger Birgit Paludan.

Savner regler for regnvandssystemerBirgit Paludan fortæller, at Greve Kommune under vejs i forløbet med klimatilpasningen har taget en række initiativer. Dels er borger-ne blevet informeret på borgermø-der, der er etableret en sms-ser-vice, som kan informere borgerne om den aktuelle situation i for-


Civilingeniør Birgit Paludan fra Greve Forsyning glædede sig, da skrivebordberegninger holdt i praksis.


TEMA: VEJE

bindelse med skybrud; men der-udover er kommunen også trådt i karakter som myndighed og har overtaget al vandløbsvedligehol-delse i kommunen.

”Som kommune har vi faktisk en del muligheder for at gøre no-get ved de forandringer, ændrin-ger i klimaet kan medføre. Vi har i Greve taget ansvar ved at lave risikovurderinger og klimatilpas-ningsplaner; men jeg forstår ikke, at regeringen ikke laver love, der forpligter alle kommuner til at gøre det samme. Oversvømmelses-direktivet forpligter for eksempel kommunerne til at vurdere risiko-en for oversvømmelser i forbindel-se med vandløb og søer; men der er ikke lavet tilsvarende bestem-melser med hensyn til hverken kloakker eller regnvandssystemer. Det giver simpelthen ingen me-ning!” siger Birgit Paludan.

Fem frivillige, fem medarbej-dere fra Park & Vej og en hånd-fuld chefer fra Greve Forsyning

var på arbejde i døgndrift, da reg-nen fossede ned i august.

” Oversvømmelses-direktivet forpligter for eksempel kommuner-ne til at vurdere risiko-en for oversvømmelser i forbindelse med vand-løb og søer; men der er ikke lavet tilsvarende be-stemmelser med hen-syn til hverken kloakker eller regnvandssyste-mer. Det giver simpelt-hen ingen mening! ”Birgit Paludan, civilingeniør, Greve Forsyning..

POLITIK OG LEDELSE


Nye teknikker og anlæg til alternativ håndtering af regnvand er klar til at bli-ve etableret i større ud-strækning og indgå i re-kreative sammenhænge i byerne; men miljøkvalite-ten af regnvandet er kun i beskedent omfang doku-menteret. Det er en barri-ere for, at flere alternative anlæg til regnvand fra veje og pladser kan etableres.


Mere end 130 kommunale plan-læggere, myndighedsfolk, rådgive-re, forsyningsfolk og universitets-folk var i slutningen af oktober til seminar om håndtering af regn-vand på LIFE på Københavns Uni-versitet. Vi er i krydsfeltet mellem forskning, praktisk anvendelse og myndighedskrav til regnvandsan-læg.

Målet er at fjerne så meget regnvand fra de traditionelle klo-akker som muligt. Det er der bred enighed om, og etableringen af nye anlæg til forsinkelse og ned-

sivning eller udledning af regnvand skyder op flere steder og indgår i byrum og til rekreative formål. En væsentlig udfordring er, at de over-flader, hvor vandet falder, er forure-net i meget varieret omfang, hvil-ket kan være kritisk for udledning til vandløb, nedsivning til grund-vand, eller rekreativt brug. Mellem 30 og 50% af det vand, der falder på befæstede arealer, kommer fra veje og pladser, hvor belastning fra trafik spiller en stor rolle.

Der er mange barrierer for at få styr på, hvilke krav der skal stil-les for anlæg til rensning af regnaf-strømning i Danmark. Én af disse er mangel på viden om kvalite-ten af regnvandet – både når det strømmer af fra forskellige over-flader og i forhold til vandets an-vendelse - uanset om det udledes til naturlig recipient eller skal bru-ges som ressource i byen. Det var et af budskaberne fra seminaret ”Rent regnvand – metoder til rens-ning af urban regnafstrømning” .

Bedre bymiljøSeniorforsker, PhD Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab, KU-LIFE, gav et billede af regnvands-udfor-dringen:

”Perspektivet er, at vi skal ud-nytte regnvandet til at få skabt et

meget bedre bymiljø. Vi kan gøre det endnu bedre, end vi gør i dag. Hvis vi kan udvikle løsninger, der sikrer, at regnvandet er rent, så er mulighederne uanede, både i for-hold til miljøet i og omkring danske byer og i forhold til eksport.”

Lektor Peter E. Holm, Institut for Grundvidenskab og Miljø, KU-LI-FE, fortalte om rammen som se-minaret:

”Vi har et stærkt forskermiljø omkring vand samlet på KU-LI-FE, og bl.a. sammen med projek-terne 2BG og Dobbeltporøs Fil-trering, synes jeg, at vi har skabt en god bro til den praktiske an-vendelse af den viden, vi gene-rer. Vi mener, at der er behov for at fokusere på regnvandets kvali-tet, når det falder på de forskel-lige overflader, mulige rensetek-nologier og deres rensetekniske formåen, og i den sidste ende få styr på myndighedskrav,” sagde Peter E. Holm, der også er leder af ViVa (Viden om vand) - et stra-tegisk forsknings-initiativ på LIFE om vand, jord og planter.

Viden om regnvand manglerFra By- og Landskabsstyrelsen gav Lis Morthorst Munk et overblik over de reguleringsmæssige ram-mer, som er for regnvand i dag.

Her er EU-Vandrammedirektivet og Miljøbeskyttelsesloven i sam-spil med de kommunale vandpla-ner centrale.

”Den første vandplanperiode, der løber fra 2010 til 2015, skal bruges til at forbedre vidensgrund-laget for de regnvandsbetingede udløb. Det handler om miljøpåvirk-ninger og miljøtilstand med hen-syn til forurenende stoffer, som der kun er yderst begrænset vi-den om i dag,” sagde Lis Morthorst Munk og fortsatte:

”By- og Landskabsstyrelsen skal mødes med KL for at aftale, hvor-dan viden om regnvandsudløb kan forbedres, men formen er altså ikke på plads endnu”.

I dag er der kun begrænsede krav til regnvandsudløb. Det hand-ler primært om at begrænse ud-løbshastighed og undgå synlig for-urening eller fysisk påvirkning af recipienten på udløbsstedet. Det betyder, at miljøskadelige stoffer som tungmetaller og organiske mikroforureninger ikke reguleres i regnvandsudløb. Reelt foregår der derfor en udledning af forure-nende stoffer med regnvand, ikke mindst det der udledes fra veje og pladser med trafik.

”I dag findes der reelt kun funk-tionskrav til anlæg1, der anvendes

Forskere efterlyser krav til regnvands udledninger

1 Det vil sige forsinkelsesbassiner (1 L/s per hektar) og krav om sandfang og olieudskillere på udvalgte trafikanlæg.


POLITIK OG LEDELSE

til regnvand, og det er også fortsat oplægget i vandplanerne. Der er ingen forventninger om konkrete krav til løbende kontrol af forure-nende stoffer på de enkelte regn-vandsudløb; men det ser ud til, at der er EU-miljøkvalitetskrav på vej, der kommer til at omfatte 15-20 nye prioriterede stoffer,” fortalte Lis Morthorst Munk.

Denne situation er ifølge se-niorforsker Marina Bergen Jensen en barriere for etableringen af nye typer af regnvandsanlæg:

”Vi synes, det er godt, at styrel-sen sammen med KL har sat viden om regnvand på dagsordnen; men i betragtning af den manglende vi-den om, hvordan regnbetingede udløb påvirker recipienter kunne krav om dokumentation af vandets kvalitet ved tilladelser til visse typer udledninger - i det mindste i en

periode - løfte vores vidensgrund-lag meget. Her og nu ser vi det dog som et stort problem, at der ikke stilles mere detaillerede krav til regnvandsudledninger. Det fast-holder de traditionelle løsninger med beskeden rensning eller af-ledning til de overbelastede kloak-ker, fordi myndighederne ikke kan stille de nødvendige miljømæssi-ge krav,” sagde Marina Bergen Jen-sen og fortsatte:

”Det skal der rykkes ved, hvis vejen for alvor skal banes for en miljømæssig forsvarlig og bymæs-sig interessant anvendelse af regn-vand. Vi kan jo fra vores forskelli-ge forskningsprojekter se, at der på den ene side dels er mange pro-blematiske stoffer i vejvand, men også, at de forskellige alternative og nye anlægstyper faktisk ser ud til at kunne præstere gode rense-

resultater og leve op til nogle rela-tivt skrappe krav.”

Perspektiver Samlet konklusion for det videre arbejde med håndtering af regn-vand er, at der er behov for at ge-nerere mere viden om regnvan-dets kvalitet i forhold til oprindelse, de forskellige anlægs renseevne, recipientens sårbarhed, eller føl-somheden af den rekreative an-vendelse.

”Der er brug for en indsats på tre områder, for det første har vi brug for en national database over målte koncentrationer af proble-matiske stoffer i regnafstrømning, for det andet har vi brug for fæl-les retningslinjer for, hvordan de forskellige renseteknologier do-kumenteres eller bench markes – herunder effektivitet, anlæg og

drift, og for det tredje har vi brug for krav,” anbefaler Marina Bergen Jensen. Hun fortsatte:

”Det kan bane vejen for de nye anlægstyper og potentielt give Danmark en eksportfordel på det-te område.”

Marina Bergen Jensen påpege-de også, at det vil være fordelag-tigt med vidensdeling omkring de tilladelser, kommunerne giver til at udlede overfaldevand til vandløb, til nedsivning eller til at opsamle og bruge regnafstrømning rekrea-tivt.

Reelt foregår der en udledning af forurenende stoffer med regnvand - ikke mindst dét, der udledes fra veje

og pladser med trafik. Arkivfoto: Martin Sylvest Andersen/Scanpix

” Hvis vi kan udvikle løsninger, der sikrer, at regnvandet er rent, så er mulighederne uanede, både i for-hold til miljøet i og omkring danske byer og i forhold til eksport. ”Seniorforsker, PhD Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab, KU-LIFE


KLIMA

Vejvand er en komplice-ret cocktail af miljøfrem-mede stoffer og det giver særlige rensetekniske ud-fordringer ved lokal af-ledning af overfladevand fra veje. Teknikken Dob-beltporøs Filtrering ser ud til at være et godt bud på en miljøsikker løsning af udfordringen. Afprøv-ning af teknikken i fuld-skalaanlæg i Ørestad er under forberedelse.

/ af marina Bergen Jensen, karin Cederkvist og

Per eduard robert Bjerager

Regnafstrømning fra veje indehol-der stort set alle tænkelige stoffer i stort set alle tænkelige koncen-trationer, ligesom afstrømnings-hastigheden er meget variabel. Sammenlignet med andre typer spildevand, f.eks. husholdnings-spildevand og industrispildevand, der ankommer til renseanlægge-ne i en relativt jævn strøm døgnet rundt, så varierer regnafstrømnin-gen voldsomt. Fra tørke til mon-

sterregn. Renseudfordringen har dermed både en stofmæssig og en hydraulisk dimension.

Udvikling drevet af efterspørgselDette lidt komplicerede billede var udgangspunkt for etablering af regnvandshåndteringen i Øre-stad for snart 10 år siden. By & Havn, Københavns Kommune og Københavns Energi ønskede den-gang - og ønsker nu, at den grønne miljøprofil skal veje højt over by-delen. Tilsvarende ses regnvandet som en ressource, der er med til at bringe liv til bydelen ved at bidrage til vandforsyning i Ørestads kana-ler. Interessenterne i den nye by-del efterspørger derfor løsninger, der kan matche disse ambitioner og sikre rensning af regnvand til en tilfredsstillende kvalitet.

Rensning uden kemikalierI dag ledes al regnafstrømning fra

tagflader direkte ud i Ørestads ka-naler. Det skal vejvandet også på sigt, men på grund af vejvandets dårlige kvalitet pumpes det p.t. til renseanlæg. Der mangler nemlig en ikke-miljøbelastende rensetek-nik. Det blev man klar over allere-de i slutningen af 1990erne, hvor man forsøgsvist tillod vejvand at løbe direkte ud i nogle af de før-ste kanaler. Det resulterede i en uacceptabel, gråbrun fane i van-det.

Kanalerne er et rekreativt ele-ment, så vandet skal være så klart, at man kan se bunden, dvs. 1,2 m sigtdybde. Drænvandet fra Tårnby renses før udledning til kanalerne i et Actiflo-anlæg, der er baseret på tilsætning af jernklorid, polymer og mikrosand. Dette resulterer i nog-le meget lave koncentrationer af suspenderet stof, tungmetaller og fosfor.

Københavns Kommune har gi-vet tilladelse til denne renseteknik,

men kun midlertidigt, fordi man ønsker at finde frem til en rense-teknologi, der kan rense vejvand og drænvand uden brug af kemi-kalier og med lille eller intet ener-giforbrug. Det er her udviklingen af Dobbeltporøs Filtrering kommer ind i billedet.

Efterligning af strømning i lerjordKøbenhavns Universitet fik i 2001 til opgave, i samarbejde med Ram-bøll, og under medfinansiering af Københavns Energi, By & Havn, Realdania, Københavns Kommune og Videnskabsministeriet at udvik-le et renseanlæg baseret på natur-lige rensemekanismer til rensning

Dobbeltporøs Filtrering:

Ny enkel teknologi til rensning af vejvand

Figur 1: Prøver af vejvand, der strømmer gennem det Dobbeltpo-røse Filter i Ørestad, udtaget i sti-gende afstand fra indløbet. Prøven længst til venstre er indløbsvand (0 m), mens prøven længst til højre er udløbsvand (50). Prøverne i mel-lem er efter 1 m, 10 m, 20 m, 30 m, 40 m og 49 m. Indholdet af sus-penderet stof (partikler) går fra ca. 400 mg/L til nogle få mg/L, og ef-ter 30 – 40 m er kommunens krav på højt 25 mg/L overholdt. Alle re-sultater kan ses på hjemmesiden.


KLIMA

af vejvand til skrappe krav. Plante-baserede renseanlæg blev overve-jet, men hurtigt droppet igen. Dels på grund af den dårlige rensning i vinterhalvåret, hvor henfald af plantemateriale ligefrem kan føre til frigivelse af akkumuleret forure-ning, dels på grund af sådanne an-lægs pladskrav og frie eksponering af akkumuleret forurening. Idéen til det Dobbeltporøse Filtrerings-princip opstod i 2001, og er inspi-reret af stoftransport i struktureret morænejord. Her fører dybtgåen-de høj-permeable biologiske ma-kroporer og tektoniske sprækker strømmende vand dybt ned i jor-den, under samtidig udveksling af stof med den omgivende, lavper-meable ler-matrice. Ideen blev pa-tentanmeldt af Københavns Uni-versitet, som har opnået patent i USA og Europa.

Gode testresultaterI perioden 2001 – 2004 blev ide-en testet i et 2 m langt labora-toriefilter. På baggrund af loven-de laboratorieresultater blev der i 2005 – 2006 bygget et DPF-pi-lotanlæg til rensning af vejvand fra 1,3 ha veje og P-arealer i Øre-stad (se boks). Pilotanlægget er placeret under plænen i Ørestads største park, Byparken, således, at parkens fulde areal fortsat kan be-nyttes til rekreative formål, og for-ureningen fra vejvandet ophobes utilgængeligt for publikum, flora og fauna. Pilotanlægget har ren-set vejvand fra Ørestad med til-fredsstillende resultater (se figur 1). Dette er dokumenteret ved undersøgelse af 25 regnhændel-ser i første halvår af 2007, hvor ind- og udløbskoncentrationer af suspenderet stof, zink, kobber, krom, bly og fosfor er bestemt og sammenholdt med kommunens krav til kvalitet af det rensede vand. Efterfølgende er der analy-seret på endnu flere regnhændel-ser og for endnu flere stoffer, bl.a. PAHer og pesticider. Alle resulta-ter findes på hjemmesiden.

På vej mod industriel fremstillingDet første pilotanlæg i Ørestaden er bygget med eksisterende eller modificerede produkter, som fin-des på markedet; men i øjeblikket arbejdes der i samarbejde med potentiel licenstager på at frem-stille specialudviklede moduler (Fi-gur 2). Disse skal være egnede til industriel fremstilling, og designes så funktion, anlæg og drift af fuld-skala DPF-filtre optimeres. Et sær-ligt aspekt er her at elementerne kan samles af en person, gives en geometri der passer til terræn og pladsforhold, og sidst men ikke mindst kan regenereres ved side-værts spuling på stedet. Dermed forventes vejen at være banet for kommercialisering og udbredelse af DPF-teknikken (se Figur 3).

København regner med DPF Københavns Kommune har ind-skrevet rensning af vejvand med Dobbeltporøs Filtrering i kommu-nens Spildevandsplan 2008-2012, og har gennem hele forløbet væ-ret med til at drive innovationen: Såfremt vejvandsrenseanlægget i Ørestad giver tilfredsstillende re-sultater på renseevne og økono-mi, kan to fuldskalanlæg etableres i Ørestad. Med de specialdesig-nede DPF-plastmoduler forventes såvel god renseevne som god to-taløkonomi, set i forhold til anlæg-

Teknik - sådan virker Dobbeltporøs Filtrering

Et Dobbeltporøst Filter har to porøsiteter; en høj og en lav, i form af to typer af alternerende vandrette lag. De højporøse lag udgør en form for spalteformet makrostruktur beregnet til fremføring af vandet, mens de lavporøse lag udgør den omkringliggende matri-ce, hvor forureningen skal akkumuleres. Vandet strømmer vand-ret gennem filteret via de højporøse lag, der i princippet blot er en åben spalte af få millimeters højde (4-6 mm). Undervejs afsættes forureningen til de underliggende lavporøse lag. I de lavporøse lag er vandet næsten stillestående, og her placeres et godt filtermate-riale, der samtidig har en vis porøsitet (hulrumsprocent). Opløste forureninger adsorberes til filtermaterialets overflade, mens parti-kulære forureninger lejrer sig i hulrummene. Med en membran under de lavporøse lag forhindres tab af akkumuleret materiale til det underliggende højporøse lag. Filtret i Ørestad er 50 m langt, hvilket ser ud til at være passende. Der sammenlignes to versio-ner, én med seks dobbeltporøse lag (6 mm højporøst lag, 10 mm lavporøst lag) stablet oven på hinanden og én med 18 dobbeltpo-røse lag (4 mm højporøst lag, 10 mm lavporøst lag). 6 – lags op-bygningen er knap 10 cm tykt, mens 18 lag er 23 cm tykt. Filterets behandlingskapacitet kan øges ved at stable flere dobbeltlag oven på hinanden, f.eks. til 1 meters samlet tykkelse, og hvert lag kan desuden gøres bredere. Graden af rensning vokser med vandets opholdstid, hvilket vil sige at rensegraden stiger med filtrets læng-de ved en given bredde, højde, og strømningshastighed (gradi-ent). På www.youtube.com ligger der en animation af filteret, ud-arbejdet af Rambøll. Søg på Dobbeltporøs Filtrering.

Figur 2: Ved at indbygge det dobbeltporøse princip i nogle standardlamelpla-der, der kan klikkes sam-men af én person, kan selve opbygningen bli-ve meget enkel og hurtig. Samtidig designes plader-ne så de kan spules, hvor-med levetiden kan blive meget lang. Her et vist et eksempel på et af de de-signs, der p.t. arbejdes på.

c


KLIMA

gets levetid og i forhold til rensning med kemikalier.

ReferencerArtiklen er baseret på rapporter, der alle findes på DPF-hjemme-siden (www.sl.kvl.dk/Forskning/ParkerOgUrbaneLandskaber/Dob-beltporoes_filtrering.aspx)

BiografiMarina Bergen Jensen, [email protected], hortonom, Ph.D, Senior-forsker ved Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Kø-benhavns Universitet.

Karin Cederkvist, [email protected], miljøkemiker, Ph.d.-stude-rende ved Institut for Grundvi-denskab og Miljø, Det Bioviden-skabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Per Eduard Robert Bjerager, [email protected], agronom, Videnskabe-lig assistant ved Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Figur 3: Dobbeltporøs Filtrering kan tænkes anvendt i mange sammenhænge.

A) Beskyttelse af sårbar recipient. Filteret indskydes mellem vejvands-bassin og vandløb, f.eks. i brin-ken. Eller efter forsinkelsesbas-sin før nedsivning til grundvandet. Foto: Tak til Karsten B. Hansen.

B) Til leg og læring. ”Lege-/soppe-vandet” recirkuleres over et Dob-beltporøst Filter via en opbeva-ringstank. Foto: M.B. Jensen.

C) Til rekreativt brug. Vejvan-det passerer filteret og udle-des til vandelement i byen. Kan også benyttes til tøjvask eller toi-letskyl. Foto: Tak til By & Havn.


Ømme muskler og manglende overblik?

Elbek & Vejrup A/S · Telefon 70 20 20 86 · Århus N | Brøndby | Herning | Esbjerg | Vejen | Randers · elbek-vejrup.dk

Trigger point terapi

afhjælper myoser

og muskelsmerter

Hos Elbek & Vejrup har vi mere end 14 års erfaring i at udvikle brugervenlige it-løsninger baseret på Dynamics NAV, .NET, Sha-rePoint og CRM. Vores konsulenter har et indgående kendskab til tekniske forvaltninger, så de forstår dine udfordringer og kan tilpasse løsningen til dine behov. Og vi er med dig hele vejen fra foranalyse over implementering til oplæring og efterfølgende support samt den videre forretningsudvikling med understøttelse af it-værktøjer.

En brancheløsning giver ganske enkelt et bedre resultat!

Læs mere på:

elbek-vejrup.dk/TF eller ring på 26 87 07 59

Udvalgte referencer: Randers Kommune, Aalborg Kommune, Bornholms Regionskommune, Københavns Kommune og Århus Kommune Natur og Vej Service

Ineffektive arbejdsgange kan give ømme muskler og manglende overblik. Ømheden kan behandles med lidt trigger point terapi, men den har det med at komme igen. Opnå varig virkning med en branchespecifik it-løsning fra Elbek & Vejrup og undgå flygtig symptombehandling. Så får du overblik over ressourcer og økonomi.

annonce_Teknisk Forvaltning


TEMA: VEJE

Danmarks første OPP-samarbejde omkring mo-torvejsbyggeri skrider fremad med rasende fart

/ af irene Brandt

Hver morgen møder 350 arbej-dere op på motorvejstraceet mel-lem Kliplev og Sønderborg. I lø-bet af dagen bidrager de sammen med en gevaldig maskinpark på 225 dozere, tromler, gummigeder, dumpere, kraner, gravemaskiner og lastbiler etc. til at bygge et styk-ke danmarkshistorie - og de byg-ger så stærkt, at motorvejen kan

tages i brug halvandet år tidligere end oprindeligt planlagt.

”Motorvejen vil være færdig i foråret 2012,” lover pr-chef Jan Hundsdörfer, som også gerne for-tæller, hvordan det går til, at Kliplev Motorway Group, KMG, som ejes af det østrigske vejfirma Strabag, kan bygge motorvej i lyntempo:

”KMG er stiftet til at bygge den-ne motorvej; men Strabag har mange års erfaring med at bygge veje - ikke alene i Europa men fra hele Verden. I KMG kan vi derfor trække på stor erfaring og eksper-tise fra Strabags afdelinger i Nord-tyskland,” fortæller Jan Hundsdör-fer og fortsætter:

”Dertil kommer, at vi har et øko-

nomisk incitament for at blive fær-dig hurtigt. KMG bygger motor-vejen i et OPP-samarbejde med Vejdirektoratet. Samarbejdet be-tyder, at KMG står for alt fra plan-lægning, projektering, anlæg og fi-nansiering til efterfølgende drift af motorvejen i 26 år. Jo tidligere vi er færdige, des tidligere begynder vi at tjene penge på projektet.”

Bygger simultantKMG har derfor valgt at sætte mange ressourcer ind i byggeriet på én gang. Det betyder, at firmaet fra starten har arbejdet på hele tra-ceet og byggeriet af broer, tunnel-ler og vejtilkoblinger også foregår simultant. Samtidig med, at jordar-

bejdet står på, bygges der løbende på 6-7 broer ad gangen.

”Det er noget, der giver pote! Samtidig bruger vi andre vejtekni-ske løsninger, end der er tradition for at bruge i Danmark,” siger Jan Hundsdörfer.

For eksempel bygges alle broer, som indgår i motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg, som form-spændte rammebroer uden mid-tersøjler. Dette er muligt, fordi den totale motorvejsbredde kun bli-ver 29,5, hvilket blandt andet kan lade sig gøre, fordi midterrabatten ikke optager mere plads end hø-jest nødvendig.

”De formspændte rammebro-er er ganske vist dyrere at bygge

Motorvejen skal betjene regionenHver morgen møder 350 arbejdere op på motorvejs-traceet mellem Kliplev og Sønderborg. I løbet af da-gen bidrager de sammen med en gevaldig maskin-park på 225 dozere, tromler, gummigeder, dumpere, kraner, gravemaskiner og lastbiler etc. til at bygge et stykke danmarkshistorie. Foto: Jan Hundsdörfer.


TEMA: VEJE

end traditionelle motorvejbroer; men fordi de er formspændte, indgår der ingen bevægelige dele i konstruktionen, hvilket betyder, at de formspændte rammebroer så til gengæld er billigere i drift,” for-klarer Jan Hundsdörfer, da vi gør holdt ved én af broerne, der ud-

over at være billigere, også er pæ-nere end de broer, vi plejer at suse under på de danske motorveje.

Kalk i stedet for grusPå traceet møder vi store lastbi-ler, som ligger i pendulfart mel-lem Padborg og motorvejstraceet. De fragter specialbyggede contai-nere, som indeholder brændt kalk, der via tog er fragtet til Padborg fra kalkbrænderier i Tyskland. Kal-ken spredes i et tyndt lag over den fede lerjord i Sundeved, dér hvor motorvejen skal ligge. En fræser blander derefter kalken i lerjorden ned til knap en halv meters dybde, når denne blanding efterfølgende komprimeres er den et lige så fast og stabilt underlag for motorvejen, som den traditionelle danske løs-ning, hvor man fjerner lerjorden og erstatter den med stabilgrus.

”Ved at stabilisere lerjorden med brændt kalk, opnår vi en stor effektivitet, idet vi ikke først skal fjerne råstoffer og derefter erstatte dem med andre. Alt i alt er vi slup-pet for at fjerne ca. 800.000 ku-bikmeter råstoffer ved at bruge en metode, vejbyggere i hele Europa har brugt i årevis - og vel at mærke med gode erfaringer,” forklarer Jan Hundsdörfer.

Uelegant kinderægTilsvarende kan han vise gps-sty-rede dozere, som fjerner oversky-dende jord fra traceet. Ved hjælp af gps-udstyret får føreren af doze-

” KMG bygger motorvejen i et OPP-sam-arbejde med Vejdirektoratet. Samarbejdet betyder, at KMG står for alt fra planlægning, projektering, anlæg og finansiering til efter-følgende drift af motorvejen i 26 år. Jo tid-ligere vi er færdige, des tidligere begynder vi at tjene penge på projektet. ”Jan Hundsdörfer, Kliplev Motorway Group, KMG.

Motorvejen skal betjene regionenLastbiler fragter specialbyggede containere, som indeholder brændt kalk, der via tog er fragtet til Padborg fra kalkbrænderier i Tyskland. Kalken spredes i et tyndt lag over den fede lerjord i Sundeved, dér hvor motorvejen skal ligge. Foto: Jan Hundsdörfer.

En fræser blander derefter kalken i lerjorden ned til knap en halv me-ters dybde, når denne blanding ef-terfølgende komprimeres er den et lige så fast og stabilt underlag for motorvejen, som den traditionel-le danske løsning, hvor man fjer-ner lerjorden og erstatter den med stabilgrus. Foto: Jan Hundsdörfer. c


TEMA : VEJE

ren hele tiden informationer om, hvornår der er skrabet ned i den ønskede dybde - eller hvis der er tale om en opfyldning: hvornår der er lagt materiale nok på traceet.

Andre steder ser man scra-pedozere, som er en maskine, der aldrig før har været anvendt i Danmark; men på de steder på Kliplev-Sønderborg-motorvejen, hvor der er store planeringsopga-ver, er der rigtig god økonomi i at bruge den uelegante men sær-deles effektive maskine, som er mere end et kinderæg i vejbygge-riet. Maskinen klarer fire opgaver i én proces, idet den løsner og op-samler jorden på én gang, hvor-efter den kører derhen, hvor der mangler råstof, og skubber mate-rialer ud dér. Hvis afstanden mel-lem dér, hvor der er for meget rå-stof, og dér, hvor der er for lidt, ikke overstiger 300 meter, kan scrape-dozeren flytte 450 kubikmeter jord i timen. Til sammenligning kan en traditionel bulldozer klare den hal-ve mængde på samme tid.

LED lys sparer strøm - og pengeEn tur rundt på den 26 km lange byggeplads viser, at KMG har et

stort samarbejde med danske un-derleverandører.

”KMGs motto er, at motorvejen skal betjene regionen - ikke om-vendt. Derfor er der rigtig mange af de penge, KMG får for at byg-ge og siden vedligeholde Kliplev-Sønderborg-motorvejen, som bli-ver her i regionen, for vi har mange danske samarbejdspartnere og underentreprenører, som leve-rer både materiel og chauffører til byggeriet,” siger Jan Hundsdörfer.

Når bilisterne i 2012 bliver slup-pet løs på den nybyggede motor-vej er det også KMG, der de næste 26 år skal sørge for at lappe huller-ne i vejen, slå græsset langs køre-banerne, rydde sne i vinterhalvåret - og hvad der ellers hører med, når en motorvej skal driftes - herunder belysningen i rundkørslerne ved tilkørslerne til motorvejen:

”I KMG har vi en klar økonomisk motivation for at tænke totaløkono-misk. Derfor vælger vi også at bru-ge LED lys i rundkørslerne. Det er ganske vist dyrere at etablere; men i det lange løb er det en billigere løsning, fordi både vedligeholdel-sesudgifterne og strømforbruget er betydeligt lavere end de traditionel-le lysstofrør,” siger Jan Hundsdörfer.

Første OPP-samarbejde om vejbyggeriByggeriet og den efterfølgende drift af motorvejen mellem Klip-lev og Sønderborg, M51, er udbudt som et offentlig-privat part-nerskab (OPP). Det betyder, at KMG både skal stå for projektering, anlæg, drift og finansiering. Der var indlagt en dialogfase forud for selve udbudet af projektet, hvor de fire prækvalificerede konsortier fik indflydelse på udformningen af udbudsmaterialet. Denne ud-budsform – konkurrencepræget dialog - er ikke tidligere benyttet på anlægsprojekter i Danmark.

17. februar 2010 indgik Vejdirektoratet en aftale med Kliplev Mo-torway Group (KMG) om anlæg af motorvejen.

Projektet omfatter anlæg af 26 km 4-sporet motorvej • Det samlede projekt omfatter følgende delelementer: • Etablering af 26 km 4-sporet motorvej fra Kliplev til Sønderborg • Etablering af 7 tilslutningsanlæg • Omlægning af 18 km kommuneveje • Etablering af tilslutning til motorvej E45 • Etablering af 10 over-/underførelser af skærende veje og stier

Vil du vide mere:Se KMGs hjemmeside: www.kmgroup.dkSe Vejdirektoratets hjemmeside: www.vejdirektoratet.dk/dokumentniveau.asp?page=document&objno=86675

Vejdirektoratet fotograferer projektet fra luften hver 2. måned. Dette giver en fantastisk mulighed for at følge med i projektet. Kig med på: kortinfo.vd.dk/?profile=e5110

Alle broer, som indgår i motor-vejen mellem Kliplev og Sønder-borg, bygges som form spændte ramme broer uden midtersøj-ler. Dette er muligt, fordi den totale motorvejsbredde kun bli-ver 29,5. Foto: Jan Hundsdörfer.


TEMA: VEJE

Vejforum 2010 har alt fra cykeltrafik til vej-drift på programmet. De 1000 deltagere kan høre faglige indlæg, del-tage i workshops og be-søge den store virk-somhedsudstilling med den nyeste viden.


Vejsektoren er på mange en må-der en unik størrelse og konferen-cen Vejforum understreger dette. Dels arbejder kommunale, stats-lige og private aktører tæt sam-men om arrangementet, dels er de 1000 deltagere en meget stor procentdel af de personer, der ar-bejder inden for sektoren.

Fokus på vejdriftSekretariatschef Jens E. Pedersen fra Vejforum fremhæver et par emner fra årets program:

”Vi har et større tema, der hand-ler om vejdrift i år. Det er selvfølge-lig altid interessant – driften fylder meget både i kommuner og hos de private. I år er der den ekstra di-mension, at budgetterne er mere pressede end formentligt nogen-sinde før. Derfor er det det ydmy-

ge mål med nogle af vores drifts-indlæg at indkredse, hvordan man kan få mere og bedre vejvedlige-holdelse for færre penge,” fortæl-ler Jens E. Pedersen.

Temaet belyses bl.a. i indlæg fra Kolding Kommune, fra Grontmij I Carl Bro og NCC. Indlæggene ta-ger afsæt i, at der er et større efter-slæb på belægningsvedligeholdel-se i kommunerne og kommer bl.a. rundt om kommunale samarbej-der med asfaltentreprenører i form af funktionskontrakter og partne-ringaftaler.

På to hjulDanmark har fået opbygget stor erfaring og know how med cykling,

cykelpolitik og planlægning. Det af-spejles også på Vejforum 2010, hvor der både er oplæg og work-shops om cykling i ind- og udland. Cykling er blevet en dansk eksport-vare, og dansk cykelviden sætter gang i cyklingen over hele verden fra Australien til Mexico City. Dansk Cyklistforbund står bag ”Cycling Embassy Denmark”, som er et net-værk, der skal samle og formidle viden og løsninger om cykling til hele verden.

På Vejforum kan man bl.a. høre om cykelpolitik og New Yorks plan for at skabe 3000 km cykelstier og få øget antallet af cyklister, der i dag kun udgør 2,5% af befolknin-gen.

Man kan også høre om Århus Kommunes handlingsplan for ud-bygning og renovering af cykelpar-keringsfaciliteterne, og om Oden-ses el-cykel kampagne, der har fået 100 bilister til at droppe bilen og tage cyklen i stedet.

Skoleveje på dagsordnen ”Vi kan mærke, at der er stor fo-kus på skoleveje i kommunerne, og derfor har vi i år fem oplæg om skoleveje. Det handler om trafik-sikkerhed, og om at få opdraget de unge til at blive sikre trafikanter,” si-ger Jens E. Pedersen.

Bl.a. er der en workshop med erfaringsudveksling omkring arbej-det med trafikpolitikker, børns tra-fiksikkerhed og generering af nye ideer til inddragelse af børn.

Andre vigtige temaer er mobi-litet og ITS.

Udsolgt på timerSekretariatschef Jens E. Pedersen er selvfølgelig tilfreds med tilmel-dingen som igen i år er gået som den plejer - dvs. udsolgt på en dag! Om programmet siger Jens E. Pedersen:

”Vi har fastholdt og styrket mu-lighederne for dialog og diskussion på workshops – det har vi fået god respons på de tidligere år, og det er jo dét, det hele handler om,” si-ger Jens E. Pedersen.

Om Vejforum Formålet med Vejforum er at give vejsektorens ledere og medar-bejdere indsigt i den tekniske, organisatoriske, administrative og lovgivningsmæssige udvikling inden for vejområdet og dette om-rådes sammenhæng med hele transportsektoren.

Vejforum er en anvendelsesorienteret konference, der i høj grad fokuserer på det praktiske arbejde i vejsektoren – herunder gode råd og erfaringer om større og mindre tiltag på vejene.

Konferencen omfatter op mod 80 faglige indlæg og en række workshops med diskussioner og mulighed for udveksling af erfa-ringer inden for både det tekniske og organisatoriske område. På Vejforum er der en udstilling, hvor vejsektorens leverandører har mulighed for at vise den nyeste viden og teknologi frem.Uddrag: www.vejforum.dk

Vejforum fylder ti år


KLIMA

Det bliver i høj grad de i forvejen økonomisk trængte kommuner, der må holde for, når Dan-mark i de kommende år rammes af konsekven-serne af klimaforandrin-gerne. Hvordan skal kom-munerne bevare et højt velfærdsniveau, samti-dig med at klimaforan-dringerne truer med at gøre stadig større indhug i den kommunale økonomi. Et af svarene hedder ud-dannelse i klimaledelse.

/ af sigurd Bunk lauritsen, klimachef i

grontmij Carl Bro og anders lynge Haagensen,

udviklingskonsulent, Cok

De danske kommuner står over for en række store udfordringer i forhold til håndtering af klimafor-andringerne. Finansieringen af kli-matiltag skal ses i forhold til om-kostningerne ved at undlade at handle. Derfor skal kommunerne allerede nu tænke på tilpasning til kommende klimaforandringer, og på hvorledes disse tilpasnin-ger faktisk kan give et større øko-nomisk råderum.

Der er i øjeblikket stort fokus på, hvordan kommunerne hånd-terer klimaudfordringerne. Der gi-ves ofte et billede af, at kommu-nerne ikke gør noget eller i bedste fald ikke gør nok på området, og at indsatsen stritter ukoordineret i alle retninger; men langt hen af ve-jen er det ikke en rimelig konklusi-on, da mange kommuner allerede er godt i gang med at indarbejde klimamål i kommuneplanerne og nu er nået til det stadie, hvor må-lene skal omsættes til konkrete handlinger.

Fra mål til koordinerede handlingerNår klimamålene skal omsættes til konkrete handlinger er der be-hov for at se klimaarbejdet i et hel-hedsperspektiv, både i relation til den øvrige kommunale planlæg-ning men også i relation til de an-dre kommuner i området, og sam-tidig sikre en innovativ tilgang til udfordringerne hos medarbej-derne, så de i forvejen hårdt be-lastede budgetter ikke sendes på himmelflugt. Helhedsperspektiver gælder også den tværkommuna-le koordinering af klimatiltag, dels for ikke at flytte problemet et an-det sted hen, dels for at effektivi-sere klimaindsatsen mest muligt.

Grundig planlægning og ny-

tænkning i de tekniske forvaltnin-gers klimaindsats er eneste vej frem. Derfor har Center for Offent-lig Kompetenceudvikling (COK), KTC og Grontmij | Carl Bro skræd-dersyet en særlig klimauddannel-se til de kommunale medarbej-dere. Uddannelsen ’Kommunal Klimaledelse’, skaber forståelse for klimaindsatsens betydning for kommunerne og giver de enkelte medarbejdere en række konkre-te værktøjer til at besvare spørgs-målene:

• Hvordan omsætter kommunen klimamål til konkrete handlinger?

• Hvordan griber kommunen ar-bejdet med at håndtere klimafor-andringerne an?

• Hvordan prioriterer vi, så der kommer størst muligt samfunds-nytte ud af indsatserne?

• Hvornår kan det bedst betale sig at investere for at høste en øko-nomisk gevinst – og hvornår kan det bedre svare sig at vente til kli-maforandringerne påvirker vores samfund?

• Hvordan kommunikerer vi bud-skaberne til borgere og politike-re?

Tænk langsigtet og helhedsorienteretFormålet med kurset er at skabe

helhedstænkning om det kom-munale klimaarbejde. Med kurset får kommunerne de rette kompe-tencer til en proaktiv tilgang til nye klimaindsatser og til at medtænke klimahensyn i den generelle kom-munale planlægning. Men også at klimaindsatser f.eks. på reduk-tionsområdet kan ses i sammen-hæng med at opnå et større øko-nomisk råderum i løbet af en kort årrække, samtidig med at der ska-bes basis for bygningsrenovering og optimering.

Målet er at skabe rammerne for en langsigtet kommunal klima-handlingsplan, der ikke kun tager udgangspunkt i en CO2-opgørel-se, men også medtager andre kli-maaspekter – kursisterne opnår kendskab til et bredt sæt værktøjer og metoder. Der skal blandt andet arbejdes med risikoanalyser, kli-mascreeninger, scenarieopstillin-ger og reduktion og tilpasning som elementer i klimaarbejdet.

Med afsæt i et solidt teoretisk fundament og en bred vifte af værktøjer og metoder giver kur-set deltagerne overblik over udfor-dringerne og mulighederne for at omsætte kommunens klimamål til konkrete handlinger.

Kurset er delt op i to spor med en varighed af i alt fem dage:

Ny uddannelse i Kommunal Klimaledelse


Ambolten 1 DK-6800 Varde Telefon: +45 7516 9029 Fax: +45 7516 9405 [email protected]

www.lauridsen-hi.dk

Klar til efterår og vinter?...Huller i vejen, hurtig og professionel reparation!

BEDRE ØKONOMI!STOR besparelse..

Vedvarende reparationer.Vejrforhold -40°C til +60°C.Våde og tørre huller.Til asfalt- og betonbelægninger.Reparationstykkelse fra 10 til 80 mm. Holdbarhed som varm asfalt.Trafikbelastes straks efter reparation.Miljøvenlig.Store tidsbesparelser.

•••••••••

INSTAMAK anvendes overalt i Europa og Danmark af offentlige myndigheder og professionelle vej folk.

INSTAMAK - Reparationsasfalt med fordele:

Reparation af 1,5m2 asfalt på et busstoppested, hvor der køre 4 busser pr. time. Pris med varm asfalt ca. Kr. 16.100,00.Eksempel med Instamak:Pris for Instamak: Kr. 600,-Arbejdsløn: Kr. 500,-I alt: Kr. 1.100,-Besparelse: Ca. kr. 15.000,-

Asfalt-topringe-afløbsrender_14012 12 01-11-2010 15:04:19

KLIMA

1. Tilpasning til klimaændringer 2. Reduktion af CO2

De to spor kan gennemføres uaf-hængigt af hinanden, men vi an-befaler, at de gennemføres samlet, da arbejdet med klimaforandrin-gerne bør indbefatte begge ind-gangsvinkler for at skabe mest mu-lig helhed i løsningerne.

Lær at inddrage interessenter i klimaarbejdetDer er behov for at se klimaarbej-det i et helhedsperspektiv, men samtidig er det vigtigt at sikre en innovativ tilgang til udfordringerne. Formålet med Klimauddannelsen er derfor også at skabe forståelse for, at det er nødvendigt at sikre, at der tages klimahensyn tidligst mu-ligt i den kommunale klimahand-lingsplan. Der vil på kurset være fokus på at inddrage borgere, virk-somheder og interesseorganisatio-ner i klimaarbejdet, så der gennem inddragelse af interessenter sikres nytænkning på klimaområdet og forankring af løsningerne i lokal-området. En række kommuner har allerede vist forskellige innovative tilgange til klimaområdet og disse eksempler vil blive illustreret til vi-dere inspiration.

Kurset søger at give de kommu-nale medarbejdere proces- og in-novationskompetencer i forhold til planlægning og borgerinddragelse. Der skal skabes nyt momentum i den kommunale planlægning og samarbejdet mellem offentlige og private organisationer.

Lokal forankringDet har været vigtigt i udviklingen af kurset, at deltagerne tilegner sig et godt teoretisk grundlag for kli-maarbejdet, sammenholdt med et indblik i de konkrete værktøjer og metoder. Derfor vil den teoretiske læring via konkrete værktøjer og metoder hurtigt kunne relateres til praktiske handlinger.

Underviserne på kurset er sam-mensat af en lang række spe-

cialister på klimaområdet samt kommunale praktikere, som vil præsentere konkrete projekter og tiltag, der allerede er iværksat i de-res kommune.

For at skabe muligheder for god lokal forankring, er kurset opbygget fleksibelt, og der er mulighed for at tilpasse kursusprogrammet til lo-kale forhold og ønsker for at gøre indholdet så virkelighedsnært som

muligt. Kurset kan rekvireres af fle-re kommuner i fællesskab.

Med klimauddannelsen tager vi første spadestik i kampen mod fremtidige klimaudfordringer i de danske kommuner.

Yderligere oplysninger om kur-set kan fås ved at kontakte An-ders Lynge Haagensen, Udvik-lings- konsulent i COK eller Sigurd

Bunk Lauritsen, Klimachef i Gront-Mij Carl Bro.

Anders Lynge Haagensen, e-mail: [email protected], telefon: 8779 6312 / 4029 3433

Sigurd Bunk Lauritsen, e-mail: [email protected], telefon 2723 4478


KLIMA

Daginstitutionen Løkkebo i Vallensbæk er renoveret i et ESCO-projekt, hvor hen-syn til energibesparelser, bygningsrenovering og pædagogik går op i en hø-jere enhed. Investeringen tilbage betales på 20 år via besparelser.


Vallensbæk Kommune har ind-gået et energipartnerskab med et såkaldt ESCO-firma. Målet er at reducere energiforbruget i kom-munens ejendomme. Som det første større projekt under aftalen er daginstitutionen Løkkebo i ef-teråret taget i brug i renoveret og energioptimeret tilstand. Nye lof-ter, nye gulve, nye facader, ny iso-lering, nyt ventilationssystem og nyt stort produktionskøkken er nogle af de forbedringer, der er gennemført i projektet.

”Selvom der er tale om en re-novering på Løkkebo, så er det fak-tisk tale om en helt ny type institu-tion,” fortæller teknisk direktør Lars Christensen, Vallensbæk. Han fort-sætter:

”Der arbejdes med en klima-zone, som er et overgangsområ-de mellem udendørs- og inden-dørsarealer. Tilbygningerne er lavet som lavenergibyggeri og kan be-nyttes 80% af året, som de står uden opvarmning.”

Klimazonen har en isoleren-de effekt til resten af huset, og da man nu kan have vådt tøj mv. hængende i klimazonen, har det

været muligt at nedlægge de ener-giforbrugende tørreskabe, der tid-ligere kørte for fuld kraft, særligt i vinterhalvåret.

Store besparelser og fjernstyringKvadratmeter-prisen for udbygning og ombygning af Løkkebo ligger på omkring 8.000 kr. pr. kvadrat-meter, og de mange store forbed-ringer på Løkkebo har ført til et stort fald i energiforbruget. Sam-let har renoveringen kostet ca. 6,9 mio. kr., som betales tilbage på knap 20 år via lavere udgifter

til vand, varme og elektricitet. Ser man isoleret på energispareinve-steringerne, så er tilbagebetalings-tiden kun omkring 12 år.

Den daglige status på energibe-sparelserne kan alle - både børn, personale og forældre, følge med i på storskærmen i gangen i Løk-kebo - hvor grafik i røde og grøn-ne søjler viser forbruget i forhold til de mål, der er stillet for dagin-stitutionen.

Lyset i Løkkebo reguleres efter dagslyset, og der er anvendt ener-gibesparende LED-lys. Alle indre døre er skiftet ud, lavenergi-vindu-

erne er sænket til børnehøjde og solvarme opvarmer brugsvandet.

Kommunens driftspersonale kan løbende følge med i husets forbrug og status på diverse tekni-ske installationer. Det hele foregår via internettet, og på den måde er det nu muligt for det tekniske per-sonale for eksempel at skrue op for varmen i et specifikt rum i Løk-kebo, selvom de befinder sig i den anden ende af kommunen. Den-ne model vil også blive indført på de andre institutionsbygninger og skoler i kommunen – dog kun til styring af varme og el.

Nye rammer for pædagogikkenMen der er ikke kun tænkt energi i renoveringen.

”Projektet har samtidigt skabt en helt ny ramme for det pædago-giske arbejde i institutionen. Lys og adfærd er kommet i fokus på en ny måde, og får en aktiv og stør-re betydning for alle, der har de-res daglige gang i institutionen. Samtidigt håber vi, at børn, foræl-dre og personale lader sig inspire-re til at ændre energi-adfærd og lave energitiltag på hjemmefron-ten,” fortæller teknisk direktør Lars Christensen.

PilotprojektEnergibesparelserne i Løkkebo er et pilotprojekt, hvor hele pakken af energirenoveringer bliver testet. På de resterende daginstitutioner i Vallensbæk vil de dele af reno-veringen blive udvalgt, som i den specifikke bygning giver den stør-ste besparelse og den hurtigste til-bagebetalingstid, hvilket typisk vil være belysning, ventilation mv

Vallensbæk Kommune og ESCOVallensbæk Kommune har indgået et energi-partnerskab med ESCO-firmaet Dansk Energi Management med det formål at redu-cere energiforbruget i kommunens ejendomme.Et ESCO (Energy Service Companies) er et team, der består af rådgivere og entreprenører, som gennemfører energispareprojek-ter fra A til Z.Kommunen overdrager ansvaret for projektet og finansieringen til ESCO, som dermed er ansvarlig for:• Analyse af besparelsesmuligheder • Udarbejdelse af energimærker • Gennemførelse af energirenoveringer • Opfølgning på energibesparelser

Børneinstitutionen Løkke-bo i Vallensbæk. Tilbyg-ninger - her garderobe-området - er udført som lavenergibyggeri, der kan benyttes det meste af året uden opvarmning.

ESCO i Vallensbæk:

Energihensyn og pædagogik – to sider af samme sag


POLITIK OG LEDELSE

rådgivning i bevægelseI fremtidens bæredygtige by hænger hensyn til mobilitet og miljø sammen. Her er gode forhold for kollektiv trafik, cykel- og fodgængertrafik, men også plads til bilen. Vi arbejder på at fremme den grønne trafik – både ved at forbedre de fysiske rammer for grønne transportformer og ved at påvirke holdninger og adfærd hos trafikanterne. Besøg Rambølls stand på Vejforum den 8. og 9. december 2010 og hør mere om bæredygtig transport.

www.RamBoll.dk


KLIMA

/ af chefkonsulent Camilla k. damgaard

og chefkonsulent mikkel Hall, niras

I Danmark vil der både være om-kostninger og gevinster ved klima-ændringerne. De positive effekter kommer først og fremmest af de højere middeltemperaturer, som særligt landbruget og turismen får glæde af. De store omkostninger derimod kommer især som følge af ekstremhændelsernes pres på vores tekniske anlæg, såsom klo-akker, veje, bygninger og kystbe-skyttelse. Dette er en vigtig grund til, at det er særlig relevant at se nærmere på disse fire sektorer, da der her er gode muligheder for at begrænse skaderne ved omkost-ningseffektiv tilpasning. Det er en

af konklusionerne i den samfunds-økonomiske screening af klimaef-fekter og tilpasning i 14 forskellige sektorer, som NIRAS har udarbej-det for Energistyrelsen. I screenin-gen er skabt et overblik, som har gjort det muligt at pege på de sek-torer, hvor tilpasningen ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, bør have særlig høj prioritet og un-derkastes nærmere samfundsøko-nomiske analyser.

Behov for at gøre noget ved de tekniske anlægAnalysen viser, at den tekniske in-frastruktur umiddelbart står for skud, og det vil kræve store investe-ringer i de kommende år. Den vi-ser også, at det er særligt fornuftigt at se nærmere på samfundsøkono-

mien i at gennemføre tilpasningstil-tag på vej- og kloakområdet samt inden for kystbeskyttelse. Disse an-læg har en lang levetid, hvorfor det er meget vigtigt at få afdækket be-hovet for tilpasning ved nyanlæg, så klimatilpasningen kan gennem-føres mest hensigtsmæssigt. Kyst-beskyttelse er dog karakteriseret ved, at det er muligt at foretage til-pasninger efterhånden som beho-vene opstår. Det er langt enklere at ændre på dimensionerne for et dige end for en kloak eller en vej.

Særligt inden for kloaksektoren er det forbundet med meget store omkostninger at foretage yderlige-re tilpasning, når først kloakkerne er etableret. Derfor er det særligt vigtigt, at nye kloakker er tilpasset det fremtidige klima, og at alterna-

Fornuftig klimatilpasning kræver tværfaglighed

” Det er for snæ-versynet at løse klima-udfordringerne sek-torvis. Ved at bruge tværfaglighed og økonomisk tænk-ning inden for kli-matilpasning kan både det rigtige ni-veau for tilpasning og de mest optima-le tiltag afdæk kes. Det kan spare kom-munerne for unødige omkostninger. ”

Den samlede værdi af bygnin-gerne i Danmark er meget stor – i omegnen af 6.000 mia. kr. Derfor kan skaderne som følge af klimaforandringerne også blive ekstremt store. Arkivfoto: Claus Søndberg/Scanpix


KLIMA

Forbrænding inden eller uden for kvotesektoren - og i Danmark Tirsdag den 7. december 2010 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, København Affaldsforbrænding bidrager til den CO2-neutrale del af energiforsyningen, alt afhængigt af hvor, stor

en andel af affaldet, der er CO2-neutralt. Den ikke neutrale del bidrager derimod negativt til regerin-

gens 20/20 reduktionsmål, og kan blive en hovedpine for den danske regering. Samtidigt rejser der sig

pr. 12.12.10 det problem, at det forbrændingsegnede erhvervsaffald vil kunne overføres til anlæg i ud-

landet, hvis disse vel at mærke er klassificerede som “R1-nyttiggørelsesanlæg”. Konferencen fokuserer

på, om affaldet skal brændes inden- eller uden for såvel kvotesektoren som landets grænser.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22

– eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er muligkonf

eren

ce

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.420,-Ikke-medlemmer 3.920,-

Tilmelding kan løbende fore-tages på www.dakofa.dk

tive afvandingstiltag bliver tænkt ind allerede ved dimensionerin-gen. Ofte vil det være billigere at undgå meget vand i kloakkerne og i stedet tænke i alternative afvan-dingsløsninger.

Tilpasning inden for byggeriet kan også være relevant, men her er der langt mere sporadisk viden om, hvor stort problemet er, og hvad der skal til - og om det kan betale sig at gennemføre klimatil-pasningstiltag. Den samlede vær-di af bygningerne i Danmark er meget stor – i omegnen af 6.000 mia. kr. Derfor kan skaderne som følge af klimaforandringerne også blive ekstremt store. Men der vil også være meget store omkost-ninger ved at tilpasse de eksiste-rende bygninger til fremtidens kli-ma. Her er der altså særligt behov for yderligere analyse for at vurde-re den samfundsøkonomiske for-delagtighed. Det er derimod for-holdsvis billigt at sikre, at nybyggeri er klimatilpasset fra start.

Ekstremregn giver oversvømmelser - god fysisk planlægning er en stor del af svaret Af ekstreme vejrfænomener er det

først og fremmest oversvømmel-ser, der giver store udfordringer de kommende år. Adskillige over-svømmelser har de seneste år for-voldt store skader på vores byg-ninger. Ekstreme regnhændelser forventes at blive både hyppigere og kraftigere, efterhånden som kli-maændringerne slår igennem.

Med den rette planlægning af vores arealanvendelse kan vi lede meget af vandet fra ekstremregn uden om vores bygninger, kloak-ker og andre anlæg. Og vi skal naturligvis ikke bygge på områ-der, der er i risiko for at blive over-

svømmet. Samtidig kan klima-tilpasset fysisk planlægning ofte bidrage til at øge herlighedsværdi-en af bymiljøet og det åbne land i form af flere grønne områder samt nye søer og kanaler. Derfor er den fysiske planlægning helt central for at sikre den samfunds-økonomisk set mest effektive kli-matilpasning.

Tværfaglighed og en helheds-orienteret indsats er nøgleordSammentænkning af indsatsen på tværs af de kommunale ansvars-områder er vigtig for at opnå den

mest effektive klimatilpasning. Der kan der være fornuftig samfunds-økonomi i at sikre mod oversvøm-melser i byplanlægningen i stedet for at bare at gøre kloakkerne stør-re. Derfor er det for snæversynet at løse klimaudfordringerne sek-torvis. Ved at bruge tværfaglighed og økonomisk tænkning inden for klimatilpasning kan både det rig-tige niveau for tilpasning og de mest optimale tiltag afdækkes. Det kan spare kommunerne for unødi-ge omkostninger.

Gennem tværfaglig rådgivning til en række kommuner har NIRAS opnået erfaring med at etablere samarbejder på tværs af de kom-munale sektorer. Ofte med ud-gangspunkt i kommuneplanen har disse kommuner haft succes med at initiere gennemførelsen af de optimale tværsektorale klima-tilpasningstiltag. Det gælder bl.a. Hedensted og Dragør kommu-ner. Dragør Kommune har netop fået Byplanprisen 2010 for deres sammenhængende klimastrategi, landskabsplan og kommuneplan, der skal sikre kommunen mod de forventede øgede vandmas-ser, der truer store dele af kommu-nens arealer.

I ”Klimastrategi og Grøn-Blå Plan” for Dragør kommune, som er udført i tæt samarbejde mellem Dragør Kommune og NIRAS, sæt-tes nye mål for, hvordan klima kan sætte den overordnede ram-me for den kommunale planlægning. Planerne viser bl.a., hvor-dan mere vand kan integreres som en kulturhistorisk og rekreativ gevinst i landskabet, samt hvordan klimaproblemstillinger kan for-midles vedkommende til borgerne. Den Grøn-Blå Plan og Klimastrategien synliggør konsekven-serne af klimaforandringerne og spiller ind med nye løsninger i planlægningen og på tværs af kommunens øvrige sektorer samt gør klima til et diskussionsemne blandt borgerne. Klimastrategi-en er både formuleret på strategisk niveau og som konkrete hand-lingsanvisende initiativer for både borgere og kommune.


KORT NYT NATUR

Fest og farver i Nationalpark VadehavetDanmark har fået sin tredje nationalpark: Natio-nalpark Vadehavet. Det er den største af natio-nalparkerne i Danmark.

Besøg hjemmesiden for Nationalpark Vadeha-vet: nationalparker.skovognatur.dk

Fakta om Nationalpark Vadehavet• Areal: 146.600 ha (1.466 km2)• Landareal: 30.000 ha (300 km2)• Natur: Ca. 97 % er udpeget som Natura

2000-område. Vadehavet har betydning som rasteområde for millioner af trækfugle, som yngleområde for fugle og som opvækstområ-de for fisk og havpattedyr. Det samlede Vade-hav er et af de vigtigste naturområder i Europa

• Kulturhistorie: Området har en rig kulturhisto-rie med bl.a. landvinding og digebyggeri

• Største trækplastre: Rømø forstrand og stære fænomenet Sort Sol

• Formand for nationalparkens bestyrelse: Bent Poulsen

naturHvordan tilpasser dyr og planter sig klimaændringer?Villum Fonden har bevilget 4,1 millioner kroner til et firårigt pro-jekt, som undersøger, hvordan dyr og planter kan tilpasse sig de seneste års hurtige klimaændrin-ger. Projektet anvender forsøgs-opstillinger, der simulerer frem-tidige klimaændringer i Europa. Det vil sige, at man gennem en længere årrække manipulerer temperaturer og nedbør i et be-stemt område, så forskerne kan

følge de eventuelle forandringer hos både dyr og planter.

Projektet ledes af adjunkt Bo-dil Ehlers på Syddansk Universi-tet, og hun peger på, at der er et stort behov for viden om plante- og dyrearters evner til evolutio-nært at tilpasse sig de hurtige kli-matiske ændringer.

Forskningsprojektet udnytter eksisterende forsøgsopstillinger, der blev anlagt i flere europæi-

ske lande i 1999-2000. Opstil-lingerne har nu kørt i så man-ge år, at det vil være muligt at undersøge, om der faktisk er sket evolutionære ændringer hos de arter, som har levet un-der forskellige fremtidige klima-scenarier i flere generationer. Forsøgsdesignet gør det nemlig muligt at sammenligne bestan-de af samme art, der har levet i de samme omgivelser, men un-

der forskellige klimaforhold. Der-med får forskerne et solidt fun-dament for at dokumentere, om eventuelle evolutionære æn-dringer rent faktisk er sket som respons på et ændret klima. Syddansk Universitet gennem-fører projektet sammen med forskere fra Danmarks Miljøun-dersøgelser og Center for Bioin-formatik ved Aarhus Universitet

Kastanjer skyld i fiskedødMysteriet om de jævnligt forekommende tilfæl-de af fiskedød i Skanderup Bæk ved Lunder-skov synes løst. Forureningen optræder altid i perioden omkring efterårsferien, og efter alt at dømme er det hestekastanjer, som har taget li-vet af fiskene.

”Hestekastanjer indeholder stoffet saponin, som er giftigt for fisk. Omkring efterårsferien fal-der der rigtigt mange kastanjer ned fra træerne på den nærtliggende Kastanie Allé i Skanderup. Kastanjerne bliver mast af bilerne, og når der så kommer et kraftigt regnskyl, bliver den knuste masse via et regnvejrsrør skyllet ud i Skande-rup Bæk, og det er efter alt at dømme årsagen til fiskedøden,” fortæller miljøtekniker Birgitte Braae Andresen, Kolding Kommune.

I oktober blev der igen fundet døde fisk i Skanderup Bæk - cirka 75 ørreder - og som så ofte før havde myndighederne svært ved at fin-de årsagen til forureningen.

”Gennem 18 år har vi arbejdet med dette mysterium i Kolding Kommune og i den tidli-

gere Lunderskov Kommune. Vi har undersøgt alle mulige forureningskilder uden held, men nu tror jeg, at gåden er løst,” siger Birgitte Braae Andresen.

At kastanjer indeholder et stof, som kan lam-me og dræbe fisk, har miljømyndighederne ikke tidligere været opmærksom på. At de er blevet det nu, skyldes i høj grad inspiration fra en borger i Skanderup.

”Det var faktisk Birgitte Kragh fra Skanderup Landsbyforening, der fik os til at tænke i de ba-ner. Hun undrede sig over, at fiskedøden altid sker på den her årstid, hvor kastanjerne falder ned,” forklarer miljøtekniker Sten Bøgild Frand-sen og fortsætter:

”Da vi efterfølgende googlede på kastanjer,

fandt vi ud af, at kastanjer indeholder et stof - saponin - der slår fiskene ihjel. Saponiner er skumdannende stoffer, der findes i en lang række plantearter.”

Kolding Kommune har endnu ikke taget stil-ling til, hvad man vil gøre næste år for at forbyg-ge fiskedød i Skanderup Bæk.

”Der er forskellige muligheder. Vi kan for eksempel sende kommunens fejemaskine til Skanderup for at feje kastanjerne væk fra vejen eller involvere byens borgere i indsamlingen,” siger Birgitte Braae Andresen.

Foto: Henrik Pyndt Sørensen/Scanpix

Foto: Thomas Retsloff

www.danmarksnationalparker.dk


NATUR

I de kommunale naturafde-linger sidder medarbejder-ne på spring - klar til at gå i gang med en opgave de brænder for: at gennem-føre Natura 2000-planer-ne og dermed være med til at sikre, at Danmark lever op til EUs direktiver; men værktøjskassen er tom

/ af irene Brandt

Strandenge, heder, overdrev, rig-kær, hængesække, kildevæld, kystlaguner, stenrev, lobeliesø-er og brunvandede søer. Listen over naturtyper i Danmarks Natu-ra 2000-områder,, som har det skidt, er lang. Den omfatter faktisk 78% af de 58 naturtyper, som er omfattet af Habitatdirektivets bi-lag 1, og hvor vi har tilstrækkelig viden til at vurdere status. En rap-port til EU, som indeholder vurde-ringen af bevaringsstatus for arter og naturtyper er foretaget af Dan-marks Miljøundersøgelser ved Aar-hus Universitet, viser også at 59% af de arter på Habitatdirektivets li-ste som vi har tilstrækkelig viden til at vurdere har en tilstand som er ugunstig.1

Ovenstående er den kon-staterede virkelighed i Natura

2000-områderne. Natura 2000- planerne, som nu er i høring, skal sikre, at de arter og naturty-per som Natura 2000-områder-ne er udpeget for at beskytte nu og i fremtiden får det godt – kal-det gunstig bevaringsstatus. Det vil primært være de kommuna-le naturafdelinger, som skal ar-bejde for, at indsatsprogrammet i Natura-2000 realiseres. Ledelse og medarbejdere i disse afdelin-ger er fagligt klædt på til opgaven, som de længe har set frem til at tage fat på; men de savner værk-tøjer i naturplanerne, som skal gøre det praktisk muligt at gen-nemføre indsatsen.

Biolog Lise Frederiksen fra na-turafdelingen i Mariagerfjord Kom-mune er én af de mange kom-munale medarbejdere, som med spænding vil følge de kommende forhandlinger om finansieringen af opgaven.

”Vi svigter vores ansvar, hvis vi

ikke meget klart gør opmærksom på, at kommunerne på de skitse-rede betingelser ikke får værktø-jer til at løfte opgaven,” siger Lise Frederiksen. Hun er medlem af KTC-faggruppen Natur og overfla-devand, og hun har faggruppens opbakning til sin kritik.

Lise Frederiksen peger på en lang række forhold, som hver for sig er problematiske for kommu-nernes mulighed for at omsætte Natura 2000-planernes indsats-program til konkret handling. Til-sammen gør de opgaven næsten uløselig.

”Vi kommer til at kæmpe om pengene til indsatsen. De midler, der indtil videre er afsat, er enten fordelt efter ulogiske principper eller låst i ufleksible støtteordnin-ger.”

I følge Grøn Vækst skal kommu-nerne selv finansiere 228 mio. kr. af indsatsen i Natura 2000-områ-derne. 75 mio. kr. er til medfinan-

siering af life-projekter - en pulje, som kommunerne kan søge til-skud fra til konkrete projekter.

”Rammerne for, hvad der gives penge til, er så stramme, at man-ge velbegrundede projekter alle-rede er blevet afvist, fordi de ikke lige faldt inden for den vedtagne ramme. Det er derfor en satsning at bruge mange ressourcer på at udarbejde en life-ansøgning.” siger Lise Frederiksen.

Samtidig mærker en kommune som Mariagerfjord Kommune, der har meget store naturarealer og en lille befolkning, den skævvridning i fordelingen af naturmidler, som skyldes fordeling efter befolknings-tal og ikke naturareal – det såklad-te DUT-princip.

Lise sætter nu sin lid til, at for-handlingerne mellem regeringen og KL om finansieringen af ind-satsen vil resultere i en omkost-ningsbaseret fordeling for Natura 2000-indsatsen – altså at penge-ne følger Natura 2000-områder-ne og ikke kommunernes befolk-ningstal.

A og B naturLise Frederiksen peger på et andet problem, som kommunerne skal håndtere i forbindelse med Natu-ra 2000:

”Natura 2000-områderne dækker kun en lille del af landets areal. Det betyder, at mange me-

Naturopgaven er stor og kompleks Kommunerne efterlyser værktøjer til Natura 2000

1 http://www.dmu.dk/udgivelser/dmunyt/2008/3/naturtyper

” Vi svigter vores ansvar, hvis vi ikke meget klart gør opmærksom på, at kommunerne på de skitserede betingelser ikke får værktøjer til at løfte opgaven. ”Biolog Lise Frederiksen, medlem af KTC-faggruppen Natur og overfladevand.

c


NATUR

get værdifulde naturområder, ikke er en del af Natura 2000-netvær-ket. Det er helt utroligt vigtigt, at vi bliver ved med at fastholde ind-satsen i disse områder; men jeg frygter, vi bliver tvunget til at flyt-te al kommunens naturindsats til Natura 2000-områderne. Lige-som det bliver svært for private lodsejere at få tilskud til naturple-je uden for Natura 2000-områ-derne. Dermed er grunden for al-vor lagt til, at vi fremover kommer til at operere med A-natur og B-

natur. Det vil få meget uheldige konsekvenser og i mange tilfælde resultere i et fald i biodiversitet – hvilket er i direkte strid mod Rio-konventionens mål om at stoppe tabet af biodiversitet,” siger Lise Frederiksen.

Kommunal viden bruges ikkeEn 3. problemstilling, som lægger hindringer for kommunernes mu-lighed for at løfte opgaven, har rod i ufleksible støtteordningerne til naturpleje, som efter Lise Frede-

riksens mening ikke harmonerer med behovet for støtteordninger, der skal sikre en meget kompleks biodiversitet.

”Landbruget kan søge om til-skud til pleje af græs- og naturare-aler hos FødevareErhverv i Tønder, som derefter skriver et standard til-sagn og bevilger pengene. Proble-met er, at kommunerne slet ikke inddrages. Vi får end ikke besked, når pengene er bevilget, eller mu-lighed for at sætte fingeraftryk på de vilkår, landmanden skal leve op

til. Tilsagnet bliver derved på ingen måde skræddersyet til de aktuelle naturforhold på stedet,” siger Lise Frederiksen. Resultatet er, Føde-vareErhverv kan risikere at bevilge penge til afgræsning af naturarea-ler ud fra standardvilkår, som ikke er tilpasset de lokale forhold på arealet og måske i direkte uover-ensstemmelse med den kommu-nale handleplan. Det er ærgerligt, for her er det, at de kommuna-le naturmedarbejdere med deres faglige indsigt og unikke lokalkend-

45

POLITIK OG LEDELSE

vanebrydende visuel kommunikation

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

trafik

DIN FOD KOSTER LIVFart koster liv. Jo hurtigere, vi

kører, jo flere ulykker sker der

i trafikken. Jo flere mister livet.

Hjælp bilisterne med at bryde

vanen ved at tilrettelægge

lokale fartkampagner.

I Mariagerfjord Kommune har

vi lavet en kampagne, hvor bør-

nene skal hjælpe forældrene

med at lette på speederen.

Kontakt Tankegang for at få

hjælp til din kampagne.

skab kunne medvirke til, at vi fik de helt rigtige aftaler i hus – både til gavn for lodsejeren og for naturen.

Lise Frederiksen frygter, at bio-diversiteten i naturen går tabt, når kommunerne mister muligheden for at tilrettelægge den mest hen-sigtsmæssige pleje på de enkelte arealer.

”Lige nu er vi fuldstændig sat uden for indflydelse. Vi må derfor arbejde for at få ændret procedu-ren, så vi får indflydelse på tilsag-nene, ved at pege på de vilkår, der

er nødvendige for de konkrete are-aler,” siger Lise Frederiksen.

Helhedsorienterede handling – uden helhedOpgavefordelingen mellem stat og kommuner, hindrer også på an-dre områder kommunernes mu-ligheder for at leve op til målsæt-ningerne:

”Det er staten, der fastsætter det politiske ambitionsniveau for Natura 2000-indsatsen og fast-låser derved kommunerne til at udføre de handlinger, der er be-skrevet i Natura 2000-planens ind-satsprogram. Denne handling er ufravigelig og skal ske i 1. planpe-riode. Kommunerne skal på bag-grund af indsatsprogrammet ud-arbejde en helhedsorienteret handleplan; men for det første er vi som nævnt sat uden for indfly-delse på væsentlige områder. Der-udover er der lagt op til, at indsat-sen på privatejede naturområder skal foregå på frivillig basis. Det be-tyder, at indsatsen kommer til at ske dér, hvor lodsejerne siger ’ja’ – og ikke nødvendigvis dér, hvor ind-satsen er mest påkrævet. Det er umuligt at lave en helhedsoriente-ret handleplan på dette grundlag,” siger Lise Frederiksen. Hun tilføjer:

”Vi har ganske vist muligheden for at pålægge en lodsejere at gen-nemføre de tiltag, der er nødven-dige for at sikre den sårbare natur; men lodsejerne kan efterfølgende gøre krav på erstatning. og det kan blive en dyr sag for kommunen”

Klageadgang er blevet vækLise Frederiksen understreger, at en god dialog med lodsejerne og

interesseorganisationer forudsæt-ter, at de er blevet hørt og inddra-get i planlægningsprocessen.

”Det er derfor ærgerligt, at det fremsatte lovforslag i forbindel-se med Grøn Vækst fjerner klage-adgangen for indholdet i Natura 2000-planerne. Dette kan skabe en uheldig stemning for kommu-nernes videre arbejde med hand-leplanerne, ” siger Lise Frederiksen

KL har i høringsvaret til Grøn Vækst også kommenteret dette:

”Da de væsentlige beslutninger fastsættes i vand- og naturplaner-ne og ikke i de kommunale hand-leplaner (…), vil der være tale om en betydelig indskrænkning for borgernes rettigheder til at få prø-vet bl.a. det faglige grundlag, der ligger til grund for beslutningerne. Endvidere er det vigtigt for kom-munen, at der foreligger en mulig-hed for at påklage eventuelle fejl eller forhold i Vand- og Naturpla-nerne,” skriver KL i høringssvaret og tilføjer:

”Indholdsmæssigt er ændrings-forslaget (…) et stort problem for kommunerne, som således ikke kan anke oplagt urimelige krav fastsat i planerne. Kommuner og statslige lodsejere er bundet af planerne.

På trods af høringer og forhand-linger om planerne er der i nogle spørgsmål afstand imellem kom-munerne og miljøcentrene om planerne, som bør kunne prøves. Der bør fortsat være fuld klagead-gang. Det er yderst betænkeligt, at begrænse adgangen over for de myndigheder (samarbejdsparter), som vand- og Natura 2000-pla-nerne er bindende for.”

” Vi kommer til at kæmpe om pengene til indsatsen. De midler, der indtil videre er af-sat, er enten fordelt efter ulogiske principper eller låst i ufleksible støtteordninger.” ”Biolog Lise Frederiksen, medlem af KTC-faggruppen Natur og overfladevand.


NATUR

/ af andrej Christian lindholst, post doc,

skov & landskab, københavns universitet

karsten kring, lektor, skov & landskab,

københavns universitet

sissel lerum, etatschef, grønn etat,

Bergen kommune, norge

I 2009 havde Skov & Landskab besøg af Sissel Lerum fra Ber-gen Kommune, Norge. Sissel Le-rum, der til daglig er chef for den grønne forvaltning i Bergen Kom-mune, ’Grønn Etat’, havde taget et halvt års orlov for at undersø-ge park- og naturforvaltningerne i Danmark nærmere og samle ny inspiration til arbejdet hjemme i Norge. Et konkret resultat af ophol-det er en arbejdsrapport med tit-len, ”Hvordan har de danske by-kommuner handtert den grønne forvaltning etter at fylkesnivået ble borte ved kommunereformen i 2007” (Lerum 2010). Rapporten er skrevet på norsk, men kan let læses af et dansk publikum. Rap-porten giver indsigt i en række vig-

tige organisatoriske forhold i den danske park- og naturforvaltning. I denne artikel uddrager vi en ræk-ke af rapportens resultater og kon-klusioner samt sætter fokus på en række fremadrettede vidensbe-hov og organisatoriske udfordrin-ger i park- og naturforvaltningerne.

Til slut beretter vi om, hvordan be-søget i Danmark har inspireret i en omorganisering af etaten i Bergen.

Undersøgelsen Sissel Lerums undersøgelse hav-de til overordnet formål at under-søge om den ’grønne forvaltning’

på det kommunale niveau i Dan-mark med hensyn til planlægning og drift er blevet styrket eller svæk-ket af strukturreformen i 2007.

Undersøgelsen bygger på in-terviews med respondenter på tre forskellige niveauer i et udvalg af fem danske kommuner. Medar-bejdere, ledere og politisk valg-te er blevet spurgt om deres vur-dering af strukturreformen i 2007 og dennes betydning for park- og naturområdet. Kommunerne der deltog, var: København, Odense, Aalborg, Aarhus og Herning. Kom-munerne var særligt udvalgt for at kunne sammenligne med og in-spirere arbejdet hjemme i Ber-gen Kommune. Undersøgelsen gi-ver dog også indblik i nogle af de udfordringer og muligheder, der er opstået som konsekvens af sam-menlægning af park- og naturom-rådet samt decentraliseringen af opgaver fra det tidligere amtskom-munale niveau til det kommuna-le niveau. Selvom Københavns Kommune ikke var berørt i samme

Bergen Kommune og Grønn Etat: Bergen er Norges næststørste by med 250.000 indbyggere. Grønn Etat i Bergen Kommune samler de grønne fagområder, landbrug, naturforvaltning, grøntforvaltning, landskabsarkitektur, geologi, jordbund og jura. Etatens hovedopgaver omfatter: sikring af deponier, sikring af nye friområder, drift af naturområder, par-ker og byrum, projektering og nyanlæg, godkendelse af arrange-menter i parker og byrum. På planlægningssiden har etaten an-svar for udarbejdelse af grønstrukturkort, udtalelser til plan- og bygningsloven, håndtering af statslig landbrugspolitik samt skov- og jordlov. Etaten udarbejder temaplaner for politisk behandling som f.eks. landbrugsplan, vandløbsplan, fjellforvaltingsplaner med mere. Bortset fra de mest centrale dele af Bergen bycentrum, er al grøn drift konkurrenceudsat. Etatens årlige budget er på ca. 100 mio. norske kroner., hvoraf ca. 40 mio. kr. almindeligvis anvendes til investeringsprojekter.

Status på strukturreformens betydning for park- og naturforvaltningerUnder et gæsteophold ved Skov & Landskab i 2009 undersøgte Sissel Lerum fra Bergen Kommune, Norge betydningen af strukturreformen i 2007 for en række danske park- og naturforvaltninger. Undersøgelsen peger på en række nye muligheder, men også en række udfordringer, der er opstået som konsekvens af reformen. Vi sætter fokus på 10 spørgsmål, der bør undersøges nærmere. På baggrund af gæsteopholdet tog Sissel Lerum en række ideer med tilbage, der nu danner baggrund for en forandring af organisationen hjemme i Bergen.

Sissel Lerum.


NATUR

grad som de øvrige kommuner, er Københavns Kommune alligevel medtaget på grund af sin status som hovedstad og international metropol. Undersøgelsen peger således på en række forhold, der bør kunne genkendes i mere eller mindre grad i de øvrige forvaltnin-ger herhjemme. Hertil kan en ræk-ke udfordringer være anderledes i mindre kommuner, end i de re-lativt ressourcestærke kommuner, der er indgået i undersøgelsen. Da der ikke findes et samlet overblik over konsekvenserne af struktur-reformen for alle 98 kommuner, indeholder undersøgelsen et in-teressant indblik i en række af de forhold, der rører sig i den grønne forvaltning i Danmark.

Status på implementering af reformenTabel 1, 2 og 3 opsummerer kort svarene fra henholdsvis det politi-ske niveau, administrative ledere og medarbejderne i de fem del-tagende kommuner. I rapporten er svarene for hvert niveau og for hver kommune uddybet yderlige-re. Selvom strukturreformen for-melt set er implementeret, er sel-ve arbejdet i forvaltningerne med at koordinere og samordne opga-verne stadig i gang. Politikerne, le-derne og medarbejderne i kom-munerne ser generelt positivt på kommunalreformen, men der er også en række problemstillinger, der ikke er fundet løsninger på endnu. Særligt synes medarbejde-re i kommunerne at opleve kon-sekvenserne af reformen forskel-ligt. Svarene giver også indtryk af, at reformen opfattes forskelligt af-hængigt af hvilket niveau og hvilke grupper af medarbejdere, der ud-spørges.

Administrativ ledelse Det samlede billede fra interviewe-ne med de administrative ledere vi-ser, at lederne ikke bare er loyale over for de nye udfordringer, men at de også arbejder meget aktivt for

Tabel 1: Svar fra administrative ledere

Spørgsmål / tema Kommune

Aalborg Århus Herning Odense København

Deltager i arbejdet med kommuneplanen?

JA1 JA JA JA JA2

Større helhed i planlægningen? JA JA NEJ JA JA

Bedre indflydelse på plan-spørgsmål?

JA JA NEJ JA JA3

Myndighed for alle grønne opgaver?

JA JA NEJ JA JA

Ny organisation og nyt navn? NEJ JA JA JA JA

Øget status? JA JA JA JA JA

Ny organisationskultur etableret? JA JA JA JA JA

Større samordning? JA JA JA JA JA

Ændret publikumskontakt? JA JA JA NEJ NEJ

Reformen er en fordel? JA JA NEJ JA n.a.

1 Afdelingen laver grønstrukturplan. 2 Deltager administrativt, men ikke ved den politisk høring, ingen grønstrukturplan 3 Styrket på lokalt plan, men ikke overordnet.

Tabel 2: Svar fra politikere


Aalborg Århus Herning Odense København

Øget status? JA1 JA2 JA JA NEJ

Større samordning? NEJ JA2 JA JA NEJ

Positiv udvikling af området siden reformen?

JA JA2 JA JA JA

1 Ja, særligt mere opmærksomhed på det åbne land.2 Besvaret af administrativt niveau for rådmanden.

Tabel 3: Svar fra medarbejdere i den grønne forvaltning


Aalborg Århus Herning Odense København2

Reformen er oplevet som positiv? BÅDE OG JA BÅDE OG n.a. JA og NEJ

Er effektiviteten forbedret? VED IKKE ER PÅ VEJ NEJ NEJ NEJ

Er der opnået synergieffekter? VED IKKE ER PÅ VEJ JA NEJ NEJ

Er arbejdsmiljøet ændret UÆNDRET JA, POSITIVT UÆNDRET UÆNDRET n.a.

Er afstanden til de politiske beslutninger blevet større?

NEJ JA1 NEJ NEJ NEJ

1 Gælder kun svar fra overførte medarbejdere fra det amtskommunale niveau.2 Svar gælder udviklingen i sidste valgperiode. c


NATUR

at få samordningen til at lykkes. Der er enighed om, at der skal tænkes helhedsorienteret og skabes sam-menhæng i de nye sammenlagte forvaltninger. De administrative le-dere i de større byer, Århus, Oden-se og Aalborg har størst entusiasme omkring reformen, mens Herning Kommune er mere nuanceret. Det er særligt den løbende afvejning af grønne hensyn over for andre loka-le hensyn, der kan være en kilde til bekymring.

Politisk niveauPå det politiske niveau peger sva-rene i forskellig retning. I Herning siges det klart, at reformen er en fordel for det grønne. Det samme siges i Århus og Odense, hvor der er sket en større samordning af opgaver og skabt et styrket forhold til borgerne. I Aalborg svares det, at reformen har medført større bevå-genhed for det åbne land, og i År-hus, Odense og Herning er hold-ningen, at det grønne områdes status er øget. Der er endvidere også en opfattelse af, at forvaltnin-gen af parker og naturområder er blevet mere samordnet. I Herning er man også opmærksomme på, at det grønne er blevet mere syn-ligt for borgerne, og at reformen har været positivt for forvaltningen. I Århus påpeges samordningen og en øget borgerdeltagelse som po-sitive udviklingstendenser.

Medarbejderne Svarene fra de ansatte peger i fle-re retninger, og der er forskellige holdninger til udviklingen siden sammenlægningen i 2007. I Århus er medarbejderne mest positive, mens medarbejderne i Odense er mere forbeholdne. Det betyder dog ikke, at man er negativ, men har en overvejende neutral hold-ning. I Århus er man særligt op-mærksomme på, at faglighed og helheden er blevet styrket. I de øvrige kommuner er opfattelsen præget af en ’både-og’ holdning, hvor medarbejderne påpeger

både fordele og ulemper. I Herning er man eksempelvis positive ved-rørende styrkelsen af fagligheden og øgede økonomiske ressourcer, men på minussiden påpeges det hårde arbejde med at opbygge og indgå et nyt bureaukrati. I Aalborg er svarene næsten modsatte. Sær-ligt i forhold til de tidligere kompe-tencer, der lå på det amtskommu-nale niveau anses disse i dag for at være svækkede på grund af en spredning af medarbejdere til flere kommuner og forvaltninger. Udfor-dringen er derfor at skabe faglige netværk og samarbejde på tværs af de nye forvaltninger. I forvaltnin-gen af lokale områder anses refor-men dog som en fordel af med-arbejderne i Aalborg. I Odense er opfattelsen blandt tidligere medar-

bejdere fra amtet, at arbejdssitua-tionen er ændret, og det opleves, at der anvendes mere tid på pub-likumsbetjening. I Herning og År-hus er opfattelsen blandt medar-bejderne, at der er sket en faglig styrkelse, og reformen derfor har været en fordel. I København er holdningen delt. I forhold til vand-området, som blev overdraget til Københavns Kommune samtidig med sammenlægningerne i de øvrige kommuner, er holdningen meget positiv. I forhold til parkom-rådet har udviklingen ikke været fuldt ud positiv. For medarbejder-ne i alle fem kommuner er der samlet set ingen gennemgående trend, og holdningen synes at væ-ret præget af, hvor man arbejdede før sammenlægningen.

Tendenser og mulighederDet samlede billede, der tegner sig på baggrund af undersøgel-sen, er ikke dækkende for alle 98 kommuner. Særligt i de mindre kommuner bør det forventes at tendenserne i muligheder og ud-fordringer ser anderledes ud. For de fem kommuner tegner under-søgelsen følgende billede: • Parkområdet har opnået en øget

status, men måske ikke naturom-rådet.

• Fagligheden er både styrket og svækket.

• Der er skabt bedre mulighed for at sikre helhed og sammenhæng i den grønne struktur.

• Den formelle struktur er på plads, men sammensmeltningen af de tidligere forvaltninger i nye orga-nisatoriske helheder tager tid.

Gennem en sammenligning af norske og danske forhold opstår også en række interessante per-spektiver. Norge har eksempelvis indført planlægning af grøn struk-tur som en del af den norske plan- og bygningslov. Grønne områder er på denne måde styrket og ind-sat lovgivningsmæssigt i et hel-hedsperspektiv som en del af den offentlige infrastruktur på niveau med transport og byggeri. I forhold til Norge, hvor natur findes i rigt mål, burde det være endnu mere oplagt for Danmark, hvor natur er

Reformen har medført større be-vågenhed for det åbne land, og holdningen er, at de grønne områ-ders status er øget. Der er endvide-re også en opfattelse af, at forvalt-ningen af parker og naturområder er blevet mere samordnet. Arkiv-foto: Anders Tvevad/Scanpix


NATUR

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldHåndtering af overskudsjordRensning af forurenet jordGenanvendelse af slagger

Kartering af jord

Modtage-/behandlingsanlæg i hele landetGGrav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

LitteraturSissel Lerum (2010) Hvordan har de danske bykommuner handtert den grønne for-valtning etter at fylkesnivået ble borte ved kommunereformen i 2007 – En studie av 4 bykommuner og en landkommune. Ar-bejdsrapport nr. 112, Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg, 70 s. www.sl.life.ku.dk > Publikationer > Rapporter for fagfolk > Park- og landskabsserien

Karsten Kring (2007) Park & Natur ved starten af ny kommunestruktur. Arbejdsrapport nr. 38, Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg, 93 s. www.sl.life.ku.dk > Publikationer > Rapporter for fagfolk > Park- og landskabsserien

Den Grønne Tænketank (2008) Den perfekte parkforvaltning. Grønt Miljø 7/2008, s. 34-37. www.grontmiljo.dk/numre/2008/708/gm708.pdf

Bengt Persson og Thomas B. Randrup (2006) Parkförvaltning i Norden - en enkätundersökning. Gröna Fakta 2/2006. www.movium.slu.se/publikationer/index.cfm?p=grfakta_ingress&id=164

et knaphedsgode, at bygge plan-lægning af grøn struktur ind i lov-givningen. Politiske og faglige mål-sætninger i de enkelte kommuner ville herved lettere kunne indfries.

I undersøgelsen er den grønne forvaltning på kommunalt niveau endvidere anset for at være et middel til at indfri de politiske mål-sætninger på området. På trods af at strukturreformen har givet nye politiske muligheder for at skabe sammenhæng i den grønne plan-lægning på tværs af park og natur (og skov) og at for eksempel kli-makonferencen i 2009 gav mulig-hed for at fokusere på den grønne strukturs betydning som løsning på klimaproblematikker, var det overraskende, at ingen adspurgte på det politiske niveau i undersø-gelsen har været opmærksomme på sådanne muligheder. Udover den førnævnte manglende lovgiv-ningsmæssige indlejring af grøn strukturplanlægning, synes et hel-

hedsperspektiv også at mangle på det politiske niveau. Dette er be-mærkelsesværdigt, da sammen-lægningen har medført at park- og naturområdet fremover kan op-træde som et nyt fagpolitisk felt. I rapporten ser Sissel Lerum en række væsentlige forvaltnings-mæssige og politiske muligheder i et større og mere varieret fagmiljø. I rapporten uddyber Sissel Lerum, at et større og mere varieret fag-miljø bør give:

• større mulighet for faglig utvikling • større fleksibilitet og omstillings-

evne for nye utfordringer • større kreativitet og kvalitet for å

møte nye utfordringer, • større mulighet for å lage inte-

grerte grønne strategier • større mulighet for kontinuitet og

å nå langsiktige mål • større mulighet for helhetsten-

king • større påvirkningsevne


NATUR

Hvorfor er det ligegyldigt eller vigtigt for kommu-nernes borgere at få af-klaret, om deres forsyning med park & natur lever op til deres forventninger (både kvalitativt og kvanti-tativt), og er forvaltningen kompetent og effektiv?

/ af andrej Christian lindholst, post doc,

skov & landskab, københavns universitet

karsten kring, lektor, skov & landskab,

københavns universitet

sissel lerum, etatschef, grønn etat,

Bergen kommune, norge

I forhold til Skov & Landskabs tid-ligere undersøgelse umiddelbart før strukturreformen trådte i kraft ved årsskiftet 2006/2007 (Kring 2007) giver Sissel Lerums un-dersøgelse i 2009 (Læs artiklen: Status på strukturreformens be-tydning for park- og naturforvalt-ninger) fornyet anledning til at be-lyse behovet for:

• uddybende afklaringer om status og fremtidsmuligheder for dansk park- & naturforvaltning, og

• betydningen af park og natur, og vigtigheden af forvaltningen.

Det overordnede spørgsmål, der burde undersøges nærme-re blandt et større antal kommu-ner og deres interessenter, måske i alle 98 kommuner, er: Hvorfor er det ligegyldigt eller vigtigt for kommunernes borgere at få afkla-ret, om deres forsyning med park & natur lever op til deres forvent-

ninger (både kvalitativt og kvanti-tativt), og er forvaltningen kompe-tent og effektiv?

Det drejer sig særligt om følgende 10 temaer:

1 PARK- & NATURPOLITIKI hvilket omfang har danske

kommuner en park- & naturpoli-tik? Er politikkerne både tværfa-ligt og politisk forankrede? Hvilke samspil er der eksempelvis til den lokale sundhedspolitik og klima-politik? Hvilke strategier har kom-munerne for udmøntning af poli-tikkerne? Hvilke sammenhænge ser forvaltningerne mellem de grønne områders biologiske, kul-turhistoriske, rekreative og æste-tiske værdier i forhold til rammer for sektorpolitik og økonomi?

Formålet med en kommunal park- og naturpolitik er, 1) at fremme en fælles og tværfaglig forståelse for overordnede rammer for grønne områder, og 2) at angive operative mål til at udfylde rammerne.

2 PARK- & NATUR-KOMPETENCER

I hvilket omfang har danske kom-muner administrative medarbej-dere med grøn faglig kompe-tence som involveres i både den overordnede fysiske planlægning og tilrettelæggelsen af driften af de kommunale grønne områder (driftsplanlægningen)? Har sek-torområdet nye eller endnu udæk-kede efteruddannelsesbehov?

Den Grønne Tænketank (2008) har på baggrund af en nordisk un-dersøgelse om kommunal park-

forvaltning fra 2005 (Persson og Randrup 2006) anbefalet, at der pr. kommune bør være mindst én grøn administrativ medarbejder pr. 10.000 indbyggere (= det nordi-ske gennemsnit).

3 BORGER- & BRUGER-INDRAGELSE

Hvilke former for samspil har kommunerne med de grønne områders brugere? Betragter eller oplever borgere og brugere kom-munernes parker og natur som en helhed uanset geografi, ejer-skab, lovmæssige og økonomiske interesser? Hvordan sikres bor-gerne mulighed for indflydelse på beslutningerne i kommunen, og hvordan sikrer og anvender kom-munen den viden, borgerne be-sidder om de grønne områder? Hvordan er borgernes, og gene-relt interessenternes tilfredshed med de seneste års resultater fra park- & naturforvaltning?

Inddragelse af bruger- og interes-segrupper i planlægningen og ud-viklingen af grønne områder er blandt andet vigtigt for lokalt ejer-skab. Målene med inddragelse kan være er at udvide deltagelsen i for-valtningen, fremme forståelse og gode relationer, at skabe dialog, at få nyt og anderledes input/inspi-ration eller at skabe større tilfreds-hed med de projekter og driftsop-gaver, der gennemføres.

4 PARK- & NATUR-FORVALTNINGENS

ORGANISATION Hvordan er organisationsstruktu-ren faktuelt på henholdsvis stra-tegisk, taktisk og operationelt

niveau? Hvordan befinder de over-førte amtsmedarbejdere sig i kom-munerne (kulturchok, gennem-slagskraft, arbejdsbyrde m.m.)?

Da Skov & Landskab ved udgan-gen af 2006 sonderede den orga-nisatoriske tendens, så det ud til at park og naturforvaltningen især vil-le blive samordnet på driftssiden, mens billedet tegnede sig mere diffust på planlægningssiden.

5 PARK- & NATURFOR-VALTNINGENS TEKNISKE

STYRINGSREDSKABERI hvilket omfang praktiserer for-valtningerne arealregistrering, pleje- og udviklingsplanlægning, ressourcestyring og benchmar-king m.m.? Er der sket integration af styringen af park & natur? Har begge områder i lige omfang op-levet ændringer i ressourcetilde-ling? Er der metoder & kutymer som er uforenelige/modarbej-dende? Praktiseres værdisætning af arealerne?

Spørgsmålet er vigtigt blandet an-det set i lyset af at forvaltning af henholdsvis parker og naturområ-det har forskelligartede - men dog også beslægtede - fagkulturer og teknologier med innovative poten-tialer.

6 UDLICITERING & PRISAFPRØVNING

I hvilket omfang praktiserer kom-munerne udlicitering eller prisaf-prøvning til at dokumentere effek-tiv park- og naturforvaltning? Hvor udbredt er partnerskaber og nye samarbejdsformer med private virksomheder?

Ti nye spørgsmål om park- og naturforvaltningen


NATUR

Spørgsmålet har været på dagsor-denen i mange år, men med sam-menlægningen er der opstået nye valgmuligheder omkring organi-sering i eget hus eller udlicitering. Endvidere er lokalt samvirke mel-lem offentlig og privat virksomhed af betydning for at sikre og udvikle fagkompetencer og beskæftigelse på lokalt niveau.

7 DRIFT PÅ KONTRAKTKan udbuds- og kontraktma-

terialer for både park- & naturom-råder sikre opfyldelse af målsæt-ning for plejen og bæredygtige tilbud? Kan udbud bedst baseres på udførelse, tilstand og/eller ef-ter funktion?

Spørgsmålet drejer sig om, hvor-vidt sektorområdet har tilstrække-lig viden og erfaring til at udbyde og kontraktstyre både park og na-tur.

8 HÅNDTERING AF MYN-DIGHEDSANSVAR

Hvordan håndterer kommunerne hver især deres myndighedsan-svar for naturområder? Byernes grønne områder har endnu ikke samme lovgivning/beskyttelse som i det åbne land, men hvorved adskiller beskyttelsen sig i praksis?

Spørgsmålet drejer sig om at få et overblik over sagsarter, sags-mængder, sagstider, dispensa-tioner og overvågningen. Kom-munernes naturplejeopgaver omfatter: 1) arealfredninger, 2) artsfredninger, 3) §3 beskyttede naturtyper, og 4) Natura 2000 – habitattyper og habitatarter. Hertil kommer Agenda 21 arbejdet.

9 FREMGANG ELLER TIL-BAGEGANG FOR PARK-

& NATURAREALERSker der lokal minimering/frag-

mentering og/eller sammenlæg-ning/forøgelse af grønne områ-der?

Spørgsmålet er vigtigt set i lyset af at få, små og isolerede naturarea-ler betyder generelt øgede drifts-omkostninger og relativ lavere bio-logisk og rekreativ værdi.

10 PRIORITERING AF PLEJEN

Praktiseres der (før og efter kom-munalreformen) en forbedret pri-oritering af plejen af grønne om-råder i kommunerne?

Spørgsmålet drejer sig om at afkla-re, i hvilket omfang kommunerne har taget initiativer til 1) at beva-re grønne områder (særligt natur-området) som endnu er uskadte/uspolerede, 2) at reducere skade-lige påvirkninger med bufferzoner eller brakområder, 3) at genopret-

te ødelagte områder, 4) at etab-lere nye park- og naturområder i sammenhænge med de eksiste-rende, og 5) at udarbejde mang-lende pleje- & driftsplaner.

Spørgsmålet drejer sig om at afklare, i hvilket omfang kom-

munerne har taget initiati-ver til 1) at bevare grønne om-råder (særligt naturområdet) som endnu er uskadte/uspo-lerede, 2) at reducere skade-

lige påvirkninger med buffer-zoner eller brakområder, 3) at genoprette ødelagte områder, 4) at etablere nye park- og na-

turområder i sammenhæn-ge med de eksisterende, og 5)

at udarbejde manglende ple-je- & driftsplaner. Arkiv foto:

Jesper Plambech/Scanpix


KORT NYT FRA MINISTERIER

Projekt om Forstadens Tænketank åbnet for ansøgningOver halvdelen af Danmarks be-folkning bor, arbejder eller færdes dagligt i forstæderne. Derfor skal der være gode muligheder for, at livet i forstaden kan leves bære-dygtigt. Med et nyt projekt igangsat af Realdania og By- og Landskabs-styrelsen bliver der sat fokus på, hvordan fremtidens bæredygtige bysamfund kan komme til udtryk i nye og eksisterende forstæder.

3-4 kommuner vil blive udvalgt til at deltage i projektet, som man nu kan søge om at deltage i. De valgte kommuner vil få økonomisk støtte og faglig sparring til at arbej-de målrettet med at planlægge for en bæredygtig udvikling i nye og eksisterende forstæder.

Der kan søges frem til den 1. december 2010. Projektet forven-tes afsluttet i første kvartal af 2012.

Læs mere om projektet og ansøg-ningsvejledning her: www.blst.dk

Miljøportal har afgivet redegørelseMiljøminister Karen Ellemann har oversendt en redegørelse fra bestyrelsen for Danmarks Miljø-portal om portalens drift og øko-nomi til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Redegørelsen konkluderer, at Danmarks Miljøportal vareta-ger sin økonomiforvaltning på en tilfredsstillende måde. Dette er holdningen både hos besty-relsen for Danmarks Miljøportal og hos Rigsrevisionen.

”Det har været problemati-seret, om bevillingerne til Dan-

marks Miljøportal er kanaliseret direkte ind i Miljøministeriets al-mindelige drift. Redegørelsen viser, at dette ikke er tilfældet,” siger miljøminister Karen El-lemann.

I redegørelsen beskriver be-styrelsen for Danmarks Miljø-portal, at den nu vil begynde en kortlægning, der skal vise præ-cist hvordan portalens 210 da-tasæt er opdateret af landets kommuner, regioner og statsin-stitutioner.

I redegørelsen konkluderer

bestyrelsen for Danmarks Mil-jøportal, at der fortsat er udfor-dringer med at få de mange computersystemer til at funge-re optimalt, men at arbejdet ef-ter bestyrelsens holdning skrider planmæssigt frem.

Læs Redegørelse om Danmarks Miljøportal her: www.mim.dk/NR/rdonlyres/5AA69902-7DA4-4446-9F41-FE9400591FB1/0/Redegørel-seforDanmarksMiljøportal.pdf

Minister sætter pris på bylivHvor stor en værdi har det, at en by får liv og glade borgere – sådan i kroner og ører?

Det vil miljøminister Karen Ellemann have regnet på i et fælles projekt med År-hus Kommune, By & Havn og Kildebjerg Ry A/S. Projektet har fået navnet ”Byliv der betaler sig”.

Som udgangspunkt er de fleste klar over, at det må have en værdi, når man investerer i attraktive byer, f.eks. med cy-kelstier, parker, kulturattraktioner osv. Men hvor stor er værdien? Kan den kun måles i glade ansigter? Eller er den så kontant, at man kan gøre investorer inte-resserede i at skabe mere og bedre byliv, fordi det kan betale sig?

At man ikke i dag kan vurdere den kontante værdi af byliv, skyldes bl.a., at det er en kompliceret opgave med man-ge faldgruber og mange interessenter. I projektet skal der derfor nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra ud-viklere, kommuner, økonomieksperter, forskere mv.

Den praktiske tilgang med inddragel-se af investorer er bl.a. årsag til, at Århus Kommune deltager:

”Vi kan jo sagtens se, at når kommu-nen frilægger Århus Å, så stiger værdi-en på nabo-grundene. Men vi har brug for langt mere dybdegående viden om

problemstillingerne, og dette projekt er ikke blot en teoretisk øvelse, men en vej til helt praktisk viden, vi straks kan om-sætte,” siger rådmand Laura Hay, Århus Kommune, der netop arbejder med at omdanne de bynære havnearealer i År-hus til ny by.

I By & Havn har man i mange år arbejdet strategisk med at udvikle og støtte byliv i

nye byområder, f.eks. i Ørestad - men har brug for mere viden:

”Vi håber sammen med investorer at kunne kvalificere og prioritere bylivsind-satsen. Det vil være til gavn for den frem-tidige byudvikling - og for vores selskab,” siger adm. direktør i By & Havn, Jens Kra-mer Mikkelsen.

Projektet ventes at være færdig ved udgangen af 2011.

Hvor stor en værdi har det, at en by får liv og glade borgere? Her er det Århus Å, som er fritlagt i midtby-en. Foto: Terkel Broe Christensen/Scanpix

nyt fra


forvent lidt mereNCC Roads A/S · Fuglesangsallé 16 · 6600 Vejen · Tlf. 79 96 23 23

der er noget i luften …

Kom og hør om vores nye miljøvenlige løsninger på vejforum

På årets Vejforum præsenterer NCC Roads en række nye, energibesparende og miljøvenlige asfaltløsninger og produkter: Fremtidens energibesparende vejbelægning, der får bilerne til at køre længere på literen. Remixing-asfaltering, som gen-bruger op til halvdelen af vejens eksisterende asfalt til nyasfaltering. ”Skumasfalt”, der lægges ud ved lavere temperaturer og derved reducerer udledningen af CO2. Og Spuma, som er en termisk og miljøvenlig metode til ukrudtsbekæmpelse.

Læg vejen forbi vores stand på Vejforum. Vi glæder os til at se dig.

RÅ

ST

OF

FE

RA

SF

AlT

VE

jSE

RV

iCE

RÅ

ST

OF

FE

RV

EjS

ER

ViC

EA

SF

AlT

www.ncc.dk/roads

20246_NCC_ann_210x282mm_.indd 1 04/11/10 14.37


MILJØ

Recirkulering, genanven-delse, lukket biologisk kredsløb, vugge til vug-ge og optimal udnyttelse af ressourcer. I disse tider med stor fokus på miljø-et er ovenstående udtryk meget brugte i den de-bat, der foregår vedr. opti-mal håndtering af affald.

/ af erik e. olesen, miljøfaglig konsulent,

Hededanmark a/s

Der produceres årligt godt 800.000. tons spildevandsslam (ca. 140.000 tons tørstof) på de danske rensningsanlæg. 60-70% udbringes på landbrugsjord. Her-ved tilbageføres de ressourcer, som er i spildevandsslam. Men hvorfor er det egentlig, at danske landmænd har interesse i at mod-tage spildevandsslam – og er spil-

devandsslam en gødningskilde, som har betydning i det samlede, danske gødningsforbrug?

Kvælstof (N):Kvælstof er som bekendt helt es-sentiel for liv, da det bl.a. indgår i proteiner. Samlet udbringes der ca. 450.000 tons kvælstof om året i dansk landbrug. I runde tal stam-mer ca. halvdelen fra handelsgød-ning og resten fra organisk gød-ning – primært husdyrgødning. Ca. 4.000 tons stammer fra spil-devandsslam. Dette svarer til gød-ningsbehovet på ca. 15.000 ha – eller omtrent halvdelen af Born-holms landbrugsareal. Det er vel også værd at tage med.

Fosfor (P):Fosfor er ligesom kvælstof et næ-ringsstof, som bl.a. indgår som byggesten i alt DNA. Ingen fosfor – intet liv! Fosfor bliver af mange eksperter betragtet som en meget knap ressource, hvor de kendte re-server vil være tømt om 50-100 år, hvis vi fortsætter med det nuvæ-rende forbrug (og der ikke findes

nye forekomster). En meget stor del af de kendte reserver er i dag beliggende i lande, som vi ikke øn-sker at være afhængige af. Derfor er der politisk meget stor fokus på at recirkulere så meget fosfor som muligt til landbrugsjorden.

Spildevandsslam er ofte meget fosforholdig, og er derfor en me-get vigtig P-kilde i landbruget. Til-førslen af fosfor til landbruget er generelt halveret indenfor de se-neste årtier, og ligger i dag på ca. 70.000 tons. Ca. 3/4 af dette stammer fra husdyrgødning, mens ca. 6.000 tons stammer fra slam og andet affald. Denne mæng-de kan fosforgøde et kornareal på størrelse med Fyn – så slam/af-faldsprodukter er en stor fosforres-source for landbruget.

Kalium (K):Kalium er ligeledes et makronæ-ringsstof, som skal tildeles, for at afgrøderne har en optimal vækst. Spildevandsslam indeholder ikke de store mængder kalium – det anslås, at der tilføres ca. 500 tons årligt, hvilket dækker behovet på

ca. 7.000 ha landbrugsjord – eller et areal lidt mindre end Ærø.

Mikronæringsstoffer:Slam indeholder en lang ræk-ke mikronæringsstoffer, som er til gavn for plantevæksten. Det er bl.a. jern, bor, molybdæn, zink og kobber, som alle – i små mæng-der – er nødvendige for plante-vækst. Ofte er behovet nogle få gram/ha/år. Bemærk, at flere af de tungmetaller, der er grænseværdi-er for i Slambekendtgørelsen, rent faktisk er helt essentielle for plan-tevækst. Således indgår f.eks. kob-ber i en lang række handelsgød-ninger, som benyttes i landbruget.

Kalk:Enkelte rensningsanlæg vælger at stabilisere deres slam med kalk. En høj pH er således med til at sik-re, at alle patogene er døde, når slammet forlader rensningsanlæg-get.

Kalk er en ressource, som der historisk er brugt meget af på land-brugsjord. Det skyldes, at jordens pH har meget stor betydning for

Slam er gavnlig på landbrugsjord


MILJØ

optimal plantevækst. Der sker lø-bende en forsuring af landbrugs-jorden pga. udvaskning, syreregn, mikrobiel aktivitet osv. Der er så-ledes behov for med jævne mel-lemrum at tilføre kalk eller andre materialer, som kan hæve pH i jor-den, for at fastholde en optimal plantevækst. Det gøres typisk med kalk. Der benyttes ca. 5-600.000 tons jordbrugskalk om året. En lille del af dette stammer fra kalkstabili-seret spildevandsslam.

Kulstof:Kulstof (C) er virkelig kommet på den politiske dagsorden i forbin-delse med klimadebatten. Det skyldes, at kulstof ved forbrænding – og det kan både være industrielt og biologisk – omdannes til CO2. CO2 er som bekendt en drivhus-gas, som har indflydelse på den globale opvarmning. Der er derfor et ønske om at begrænse udled-ningen mest muligt.

Næst efter vand er kulstof en af hovedingredienserne i (ikke kalkstabiliseret) slam. Normalt er der 75-150 kg kulstof pr. tons

slam, hvilket giver en årlig tilførsel til landbrugsjorden på ca. 40.000 tons C. Kulstof – eller humus – har mange vigtige funktioner og egenskaber i jorden. For det første mindskes risikoen for udvaskning af mange næringsstoffer, hvis der er meget humus i jorden, da det binder dem til kulstoffet. For det andet øges jordens evne til at in-deholde vand, hvis kulstofindhol-det er højt. For det tredje giver et højt humusindhold en bedre jord-struktur. Og endelige medfører til-førsel af organisk materiale en større biologisk aktivitet i jorden. Alt sammen forhold, som giver en større dyrkningssikkerhed i land-brugsproduktionen. Eksperter vur-derer, at i 45% af Europas land-brugsjord er det et lavt indhold af humus, der er den begrænsende faktor for optimal planteprodukti-on

Ved at udbringe slam på land-brugsjord fastholdes kulstoffet på organisk form – i modsætning til hvis slammet forbrændes, hvor-ved kulstoffet straks omdannes til CO2. Afhængig af hvilken tidshori-

sont, man anvender (10, 50, 100 år) bindes betragtelige mængder CO2, når slammet udnyttes som gødning. Forskere ved bl.a. Køben-havns Universitet har beregnet, at ca. 14% af det tilførte kulstof sta-dig er lagret i jorden som humus 100 år efter udspredningen – og er således med til at begrænse luf-tens indhold af CO2.

Slam er gavnlig på landbrugsjord:Som det ses af ovenstående in-deholder spildevandsslam en lang række ressourcer, som kan og bør udnyttes i landbruget. En række analyser konkluderer, at det med de skrappe, danske grænseværdi-er for tungmetaller ikke er forbun-det med nogen risiko at benytte spildevandsslam som gødnings-middel i landbruget. Senest har bl. a. professor Lars Stoumann Jen-sen fra Københavns universitet i et debatindlæg i Politiken d. 13. okto-ber med titlen ”Stop nu hysteriet om PCB i dansk spildevandsslam” givet udtryk for, at det er vigtigt at få det overordnede perspektiv ind i

debatten om slam. Slam er ofte for vandholdigt til at give et nettoener-giudbytte ved forbrænding, og der bør således fokuseres på genan-vendelse af de knappe ressourcer – specielt fosfor – som slammet indeholder.

Så skal vi opføre os politisk kor-rekt – og følge retningslinjerne i re-gerings ”Affaldsstrategi 2009-12” – bør det egnede spildevandsslam fortsat gå på landbrugsjord.

Spildevandsslam indeholder en lang række ressourcer, som

kan og bør udnyttes i land-bruget. En række analyser

konkluderer, at det med de skrappe, danske grænse værdier

for tungmetaller ikke er for-bundet med nogen risiko at

benytte spildevandsslam som gødningsmiddel i landbruget.


MILJØ

DMU dementerer DR-ud-sendelse - Miljøstyrel-sen indfører vejleden-de grænseværdier.

/ af irene Brandt

”Dokumentar på P1” præsentere-de for nyligt en række interviews og kommentarer, som alle frem-førte det bekymrende i, at der var fundet PCB i dansk spildevands-slam. At PCB kan findes i rela-tiv lave koncentrationer i spilde-vandslam har været kendt længe. Således har PCB-analyser været en del af det nationale overvåg-ningsprogram for punktkilder. Langt de fleste analyser ligger dog markant under f.eks. de eksiste-rende grænseværdier i Tyskland. Det gælder også de seneste må-linger fra Danbørs. Optag i afgrø-der forventes derudover at være ringe på grund af de fysisk-kemi-ske egenskaber af PCB. Det frem-går af en artikel, som John Jen-sen og Katrin Vorkamp fra DMU har skrevet og lagt på instituttets hjemmeside.

De kritiserer samtidig DR for at se bort fra væsentlige kilder til vi-den om PCB .I følge disse kilder har PCB længe været og bliver fortsat overvåget i muslinger, fisk og sediment i Danmark. En stor norsk redegørelse fra 2009 inde-holdt en grundig risikovurdering af miljøfremmede stoffer i spilde-vandsslam. Selv efter en akkumu-leringsperiode på 100 år vurde-rede forfatterne, at PCB-niveauet ikke vil udgøre en større risiko for miljøet eller befolkningen. Der er god grund til at tro at denne kon-klusion kan udbredes til Danmark

Indhold af PCB i dansk slamDanmark har indført et sæt af

grænseværdier for at forhindre, at spildevandsslam, der indehol-der for høje niveauer af tungme-taller eller miljøfremmede stof-fer, bringes ud på landbrugsjord. Disse grænseværdier er fastsat ud fra en risikobetragtning og et gennemgående udredningsarbej-de tilbage i midten af 1990erne (Miljøstyrelsen, 1996). De fire miljøfremmede stoffer hvor man valgte at indføre afskæringsvær-dier er en detergent (LAS), en plastblødgør (DEHP), tjærestoffer (PAH) samt det hormonforstyrren-de stof Nonylphenol.

PCB indgik dengang i det måle-program, som dannede en del af baggrun-den for anbe-falingerne. PCB blev fundet i lave mængder i op til halvdelen af de tyve ren-seanlæg, som blev undersøgt, mens der ikke kunne måles PCB i slam fra de resterende ti anlæg. Der blev generelt fundet meget lave mængder af PCB med gennem-snitkoncentrationer under 10 µg/kg tørstof for de enkelte PCB con-gener (enkeltkomponenter) og den højeste målte PCB koncentra-tion var dengang 39 µg/kg.

Dette relativt lave indhold af PCB er senere i 2003 blevet be-kræftet gennem det nationa-le overvågningsprogram NOVA-NA (Miljøstyrelsen 2005a). Her fandt man også jævnligt PCB i de godt 35 renseanlæg, hvor der var samlet prøver. Atter var kon-centrationerne relative lave med middelværdier under 5 µg/kg og de højeste koncentrationer (95%

fraktil) under 20 µg/kg. Et mindre datasæt fra året efter – 2004 – vi-ser at der her stort set ikke kunne måles PCB i slam fra de syv anlæg, som deltog i måleprogrammet (Miljøstyrelsen 2005b). De oven-stående tal kan for eksempel sam-menlignes med den tyske græn-seværdi på 200 µg/kg for PCB enkeltkomponenter.

Overvågning af PCB i DanmarkPCB overvåges i dag under den marine del af det nationale pro-gram for overvågning af vandmiljø og natur, NOVANA - hvor indholdet

i biota og se-diment følges over tid. Ge-nerelt har kon-centrationerne været falden-de gennem en lang årræk-ke. Dog er der nogle resul-tater, også fra udlandet, som tyder på, at koncentrat io-nen har stabi-liseret sig i de

senere år. PCB har desuden tidli-gere været med i overvågningen af spildevandsslam under NOVANAs punktkildeprogram. Her blev slam analyseret for bl.a. PCB frem til 2007. Resultaterne frem til 2004 er rapporteret (f.eks. Miljøstyrel-sen, 2005a;b), mens data fra de efterfølgende år forventes udgivet senere i år af By- og Landskabssty-relsen.

Rapporteringen af data fra hav-miljøet har været med i den årlige rapportering af den marine over-vågning fra Danmarks Miljøun-dersøgelser. Derudover overvåges PCB løbende i fødevarer og foder under Fødevarestyrelsens monite-

ringsprogram (f.eks. Fromberg et al., 2005; Cederberg et al., 2010).

Er der behov for en grænseværdi for PCB i slam?Det kan ikke udelukkes, at der i dag bringes slam ud på landbrugs-jorder, som indeholder væsentlige niveauer af andre miljøfremme-de stoffer end de fire, der regule-res for. Dette kunne være f.eks. læ-gemidler, flammehæmmere eller PCB. Såfremt disse findes i kritisk høje koncentrationer og ophobes over tid, kan de potentielt udgø-re et problem i forhold til den ge-nerelle jordkvalitet. Det kan derfor ikke på sigt udelukkes, at der kan være behov for grænseværdier for flere miljøfremmede stoffer. Et ud-redningsarbejde er derfor igangsat for at belyse dette.

Miljøstyrelsen anbefaler en vejledende værdi for PCB i spildevandsslamMiljøstyrelsen anbefaler efter DRs udsendelse en vejledende vær-di for PCB i spildevandsslam, der bruges som gødning på marker.

Miljøstyrelsen har fastsat en foreløbig vejledende værdi på 0,08 mg/kg tørstof for PCB 7. Det er fem gange lavere end den sven-ske værdi. Den vejledende værdi kan ikke sammenlignes med den tyske grænseværdi, der er 0,2 mg/kg tørstof for hver af de enkelte forbindelser, der indgår i PCB6.

Miljøstyrelsen vil også igangsætte et arbejde med henblik på at vurde-re, om mængderne af PCB, der kan findes i dansk spildevandsslam und-tagelsesvist er højere end de meget lave værdier, der hidtil er konstate-ret, og på den baggrund overveje at fastsætte en bindende grænsevær-di for PCB i spildevandsslam.

Kilde: www.dmu.dk og www.mst.dk

” Det kan ikke udelukkes, at der i dag bringes slam ud på landbrugsjorder, som indeholder væ-sentlige niveauer af andre miljøfremme-de stoffer end de fire, der reguleres for. ”

Er spildevandsslam det rene gift?


KORT NYT MILJØ

Fremover skal det være lettere for landmænd at få grønt lys til at lave mindre ændringer i driften, hvis det ikke skader miljøet. I dag kræ-ver det en omfattende miljøgod-kendelse, hvis en landmand vil lave mindre bygningsændringer, for at få mere staldplads til gavn for dyrene, eller opføre en ny gylle-beholder. Derfor fremsætter miljø-minister Karen Ellemann nu et for-slag til ændring af husdyrloven.

”Hensigten med ændringen er at få en mere smidig og enkel regulering af den nu tre år gamle husdyrlov samtidig med, at vi fast-holder den høje beskyttelse af na-tur og miljø. Administrationen af loven har på nogle punkter ud-viklet sig meget omstændeligt.

Det var ikke meningen. Nye dyre-velfærdskrav, der ikke skader mil-jøet, bør derfor ikke udløse den helt store godkendelsesprocedu-re. Fremover skal det kunne klares med en anmeldelse. Hermed let-ter vi landmanden for en admini-strativ byrde uden, at vi slækker på miljøkravene,” siger miljøminister Karen Ellemann.

Lovændringen udmønter også væsentlige dele af Grøn Vækst-af-talen mellem regeringen og Dansk Folkeparti. En aftale der blandt an-det skal sikre den rigtige balance mellem en høj beskyttelse af na-tur og miljø og landbrugets fortsat-te vækstmuligheder.

”Forureningen fra ammoniak får mange naturområder til at gro til,

og dermed mister de deres sær-præg som eksempelvis heder og moser. Nu skærper vi ammoniak-reguleringen, så vi opnår en langt bedre beskyttelse af vores sårba-re natur. Samtidig gør vi reglerne langt lettere for kommunerne at administrere. Desuden sikrer vi, at kommunerne har et fælles bille-de af, hvilke naturområder, der har behov for særlig beskyttelse,” si-ger Karen Ellemann.

Ændringen vil sikre, at kom-munerne på en enkel og effektiv måde bidrager til at opfylde am-moniakmålene i de nye Natura 2000-planer hver gang, de giver en miljøgodkendelse.

Det indgår også i lovændringen, at ministeren sænker godkendel-

sesgrænsen for pelsdyrbrug fra 75 dyreenheder (DE) til 25 DE. Pels-dyrbrug har en miljøbelastning, der på væsentlige områder er tre gan-ge større end andre husdyrbrug i gennemsnit. Med en lavere god-kendelsesgrænse for pelsdyrbrug vil denne produktion blive stillet overfor krav om en generel reduk-tion af forureningen med ammo-niak, og der bliver bedre mulig-hed for at stille specifikke krav om en lavere miljøbelastning fra disse produktioner.

Læs lovforslaget www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/L12/index.htm

Kontrol af pesticider Prøver fra udvalgte grupper af bekæmpel-sesmidler er blevet samlet fra markedet og analyseret for at verificere om det aktuelle indhold af de respektive aktivstoffer er i over-ensstemmelse med det deklarerede indhold.

Ud over kontrol af indholdet af aktiv-stof blev alle de indsamlede prøver kontrol-leret for indhold af octylphenolethoxylater (OPEO) og nonylphenolethoxylater (NPEO) og to aktivstoffer blev undersøgt for indhold af udvalgte urenheder.

Tre forskellige grupper af produkter var in-kluderet i den analytisk-kemiske kontrol, der blev udført af myndighederne i 2009:

Herbicider (ukrudtsmidler) indeholdende clopyralid, fluroxypyr og prosulfocarb

Fungicider (svampemidler) indeholdende fenamidon, mandipropamid og metalaxyl-M.

Vækstregulatorer indeholdende daminozi-de og trinexapac-ethyl.

Der blev opnået tilfredsstillende resulta-ter for de fleste undersøgte bekæmpelses-midler. Indholdet af aktivstof i de fleste ana-lyserede prøver af disse bekæmpelsesmidler var inden for den accepterede tolerance, der er fastsat i bekendtgørelsen om bekæmpel-sesmidler . Indholdet af aktivstof var for lavt i prøven indeholdende metalaxyl-M og en ud

af ni prøver indeholdende fluroxypyr. Ingen af de undersøgte produkter indeholdt OPEO eller NPEO. Ét af de undersøgte aktivstoffer havde for højt indhold af de kontrollerede urenheder sammenlignet med det specifice-rede maksimale indhold

På to produkter var indholdet af aktivstof kun deklareret i g/l og ikke i % som det el-lers er krævet i bekendtgørelsen. På tre eti-ketter var det deklarerede indhold angivet i g/L gældende for syre-formen, mens det angivne indhold i procent var gældende for ester-formen.

Miljøminister Karen Ellemann har fremsat et lovforslag, der blandt andet skal sikre at forureningen fra ammoniakbegrænses, da denne forurening får mange naturområder til at gro til, så de dermed mister deres særpræg som eksempelvis heder og moser. Foto: Bert Wikland

miljø

Lovændring letter landmænds hverdag


DIGITALISERING

Selvbetjening kan hjæl-pe kommunerne til større effektivitet og bedre bor-gerservice. Derfor plan-lægger KLs it-organisati-on KOMBIT en ny løsning på natur- og miljøområ-det. Ti kommuner har væ-ret inddraget i arbejdet med at definere løsnin-gen, og alle landets kom-muner bliver nu bedt om at tage stilling til, om de ønsker at være med.

/ af kommunikationskonsulent

susanne rasmussen, komBit

Øget selvbetjening og borgerind-dragelse. Det er nogle af nøgleor-dene i den nye fælleskommuna-le digitaliseringsstrategi, som KL og kommunerne har arbejdet på gen-nem det seneste halve år. På fag-området for teknik- og miljø er vi-sionen, at digitalisering skal hjælpe kommunerne til at forbedre servi-

cen for borgere og virksomheder markant.

Et skridt i denne retning kan være en ny selvbetjeningsløsning på natur- og miljøområdet. Løs-ningen vil blive sat i drift allerede i slutningen af 2011, og skal under-støtte borgeren i processen, når han eller hun skal søge om f.eks. jordvarmeanlæg eller oprensning/etablering af en ny sø. Dermed vil borgerne selv kunne sidde der-hjemme og udføre en stor del af ansøgningen, på det tidspunkt han eller hun ønsker - og borgeren vil have nem adgang til information.

Færre fejl og færre manuelle arbejdsopgaverI det hele taget kan der være rig-tigt mange gevinster at hente ved den nye selvbetjeningsløsning. Det fortæller Stine Kalmer Jørgen-sen, som er projektleder i KOMBIT. Hun forklarer:

”Vores analyser viser, at hvis løs-ningen blev indført i alle landets kommuner ville vi på landsplan spare mellem 40.000 og 60.000 sagsbehandlingstimer om året.

Ny selvbetjenings løsning på vej

Fokusområder i løsningenDet er tanken, at Natur- og Miljøløsningen i første omgang skal under støtte følgende seks fokusområder:• jordvarmeanlæg• spildevandsanlæg i det åbne land• oprensning og udvidelse af sø• etablering af ny sø• indvindingsanlæg til drikkevand • indvinding af vand til markvanding

c


DIGITALISERING

Ny selvbetjenings løsning på vej

Løsningen vil blive sat i drift allerede i slut-ningen af 2011, og skal understøtte borge-ren i processen, når han eller hun skal søge om f.eks. jordvarmeanlæg eller oprensning/etablering af en ny sø. Dermed vil borgerne selv kunne sidde der hjemme og udfø-re en stor del af ansøgningen, på det tids-punkt han eller hun ønsker - og borge-ren vil have nem adgang til infor mation. Arkivfoto: Johnny Madsen/Scanpix


DIGITALISERING

Det betyder, at vi i business casen for løsningen regner med bespa-relser på ca. 17 mio. kr. pr år. Dertil kommer alle de gevinster, der ikke umiddelbart kan gøres op i penge, som f.eks. færre fejl og en oplevel-se af bedre service hos borgerne.”

En stor del af den reducere-de sagsbehandlingstid skyldes, at man i løsningen kan opsæt-te den digitale ansøgningsform med ”krævede felter”. Det vil altså sige, at nogle felter skal udfyldes for at borgeren kan sende ansøg-ningen. Dermed undgår sagsbe-handlere at skulle brug tid på at rykke efter supplerende oplysnin-ger. Samtidig indeholder den digi-tale ansøgningsform vejledninger og eksempler, så både borger og sagsbehandler kan undgå at bru-ge unødig tid til forklaring og vej-ledning i, hvordan ansøgningen udfyldes.

Åbenlyse konflikter undgåsOgså i forhold til konflikthåndte-ring vil den nye løsning kunne spa-re sagsbehandlingstid. Den digita-le ansøgningsform vil nemlig give mulighed for at borgeren kan ud-fylde et kortbilag, genereret på baggrund af GIS, som viser, hvis der er konflikter i ansøgningen. Borgeren vil dermed, allerede in-den han eller hun sender ansøg-ningen, få at vide om ansøgningen vil medføre et afslag pga. placerin-gen. Stine Kalmer Jørgensen for-klarer:

”Konflikthåndteringsdelen skal opbygges, så borgeren vil få en for-klaring på, hvad der hindrer en til-ladelse. Med den viden kan borge-ren ’pusle’ rundt med placeringen af det ansøgte, indtil der ikke læn-gere er en konflikt, som giver af-slag. Dermed undgår begge parter at spilde tid på ansøgninger, hvor et afslag er oplagt, og ansøgningen kan være bedst muligt tilpasset, allerede inden sagsbehandleren modtager den. Processen er åben og gennemskuelig, og borgeren er selv en del af processen og kan se,

hvorfor nogle placeringer vil resul-tere i afslag, mens andre placerin-ger kan tillades.”

Andre besparelser ved løsnin-gen fremkommer af, at man ved at digitalisere ansøgningerne und-går, at der skal åbnes kuvert, op-rettes sag og sagspart, skannes an-søgningsdokument til sagen samt skrives og sendes kvitteringsskri-velse til ansøger.

Ved at bruge de oplysninger, som borgerne selv har tastet ind, reduceres antallet af indtastnings-fejl, og kvalitetssikringen forbedres. Indtastningsfejl kan være svære at opdage, og de kan medføre, at det ikke er umiddelbart muligt at frem-

søge sag eller dokument igen. Det er desuden tidskrævende at ret-te fejl.

Kommunernes egen løsningFor at sikre, at løsningen lever op til nøjagtigt de behov, kommunerne har, er der blevet gjort en stor ind-sats for at inddrage kommunerne.

I første omgang er det sket ved, at ti kommuner har været med til at kortlægge arbejdsgangene på de områder, løsningen skal dække. Det er sket på fire workshops med deltagelse fra kommunerne Hor-sens, Vejle, Vejen, Billund, Brøn-derslev, Aabenraa, Randers, Her-ning, Århus og Fredericia.

I samarbejde med de ti kom-muner har KOMBIT herefter ud-arbejdet funktionsbeskrivelser på hvert af de seks fokusområder.

Projektleder Stine Kalmer Jør-gensen forklarer om processen:

”Samarbejdet med kommuner-ne har gjort os i stand til at vurde-re det samlede besparelsespoten-tiale relativt præcist. Det har gjort os i stand til at udarbejde en busi-ness case, som indeholder en række estimater fra de involve-rede sagsbehandlere og speciali-ster. Det drejer sig f.eks. om tidsbe-sparelsen for sagsbehandlerne, og den potentielle reduktion i antallet af opgaver på de enkelte områder.”

Udgangspunkt i positiv business caseFordi KOMBIT er ejet af kommu-nerne er den kommunevendte business case omdrejningspunktet for løsningen. Men business casen afhænger naturligvis af, hvor man-ge kommuner, der tilmelder sig og dermed deles om investeringen. Stine Kalmer Jørgensen fortæller:

”Det er KOMBITs politik kun at sætte projekter i søen, som giver en samlet positiv business case for kommunerne. Så for en løsning som denne her, er det klart, at det er helt afgørende, at tilstrækkelig mange kommuner tilmelder sig og dermed deles om udgifterne. Hvis der ikke er nok kommuner, der øn-sker at være med, forsvinder den positive business case, og så bli-ver løsningen simpelthen ikke ud-viklet.”

De forventede omkostninger til udvikling og drift af en løsning er estimeret bl.a. på baggrund af arbejdet med funktionsbeskrivel-serne. En ’pakke’ med materia-ler, der bl.a. inkluderer beskrivel-se af løsningen og business case, blev sendt til alle kommuner i uge 43. Uddrag af pakken kan ses på KOMBITs hjemmeside www.kom-bit.dk/naturogmiljo. Fristen for at tilmelde sig løsningen er den 12. november.

Umbrella-programmetNatur- og miljøløsningen er en del af Umbrellaprogrammet, hvor over 70 kommuner har meldt sig ind i et samarbejde om at bygge selvbetjeningsløsninger. Styregruppen i Um-brella består af repræsentanter fra kommunerne mens den daglige projektledelse og varetagelsen af administrative op-gaver klares af KOMBIT. Du kan læse mere om Umbrella-samarbejdet på www.kombit.dk/umbrella

Løsningens fordeleGevinster ved at digitalisere ansøgningsproceduren for sagsområderne:• Sagen fuldt belyst fra ansøgningstidspunktet.• Mulighed for konflikthåndtering i GIS hos borgeren inden

sagsbehandleren modtager sagen.• Automatisering af postgangen.• Hurtigere sagsforløb og bedre borgerservice.

” Vores analyser viser, at hvis løsningen blev indført i alle landets kommuner ville vi på landsplan spare mellem 40.000 og 60.000 sagsbehandlingstimer om året. Det betyder, at vi i business casen for løsningen regner med besparelser på ca. 17 mio. kr. pr år. ”Stine Kalmer Jørgensen, projektleder i KOMBIT.


KORT NYT DIGITALISERING

Frederiksberg i fugleperspektivFrederiksberg Kommune har netop op-graderet det interaktive bykort på for-siden af www.frederiksberg.dk, så det nu blevet nemmere at få adgang til en række forskellige og interessante in-formationer om alt fra placeringen af pasningstilbud, ejendomsvurderinger-ne i dit nabolag, evt. jordforurening i dit nærområde, servicebussens rute og meget meget mere.

Alle oplysningerne er tilgængelige via bykortet, hvor man fra et fugleperspek-tiv kan zoome ind på netop de oplys-ninger, der er relevante. Prøv selv på: www.frederiksberg.dk og klik ind på by-kortet nederst på siden.

De væsentligste nyheder er:

• Når musen holdes hen over symboler-ne for kultursteder, vi-ses der små billeder af bygningen.

• Det er muligt at komme direkte til pladsanvisningen når der dobbeltklik-kes på institutionerne.

• Legepladserne er kommet med i kor-tet.

• Et søgefelt, hvor der eksempelvis kan søges på et lokalplan nummer, me-trostation eller børneinstitution.

• Det er nu muligt at vise Luftfoto som

baggrundskort på samme niveau som det tekniske kort.

De kendte muligheder med opslag i OIS for at se BBR oplysningerne, samt opslag til ejendomsvurderingen er selvfølgelig stadigvæk muligt. I løbet af efteråret bliver dele af den digitale kommuneplan en del af Bykortet.

Web overtager lovpligtige annoncering 1. november 2010 tog Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kom-mune et syvmileskridt i retningen mod at realisere det offentlige Danmarks digitaliseringsstrategi: Kommunens hjemmeside bliver fremover stedet man får fyldest-gørende information om lovplig-tige, offentlige bekendtgørelser af planer og sager, som borgerne kan kommentere eller klage over. De fleste af forvaltningens sags-områder bliver omfattet nu, mens de sidste sagsområder følger ef-ter, når staten har ændret lovgiv-ningen.

For nogle år siden tog vi en princip-beslutning om, at borger-nes foretrukne indgang til Aalborg Kommune, skal være hjemmesi-den. Initiativet med hjemmeside-annoncering ligger i naturlig for-længelse af denne beslutning,” udtaler Christian Bjerg, direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen.

”Brugen af internettet gør, at vi kan give borgerne bedre informa-tioner om sagerne, f.eks. video, fo-tos, sagens dokumenter og læn-ker til relevant supplerende viden. Perspektivet er også, at vi kan til-

byde abonnementer, hvor borge-ren får sms’er eller mails når der er nyt fra forvaltningen. Vi har alle-rede sådan en mailservice på pla-nområdet, men vil på længere sigt udbygge servicen,” udtaler Christi-an Bjerg.

For at gøre annoncering på hjemmesiden mulig, har Teknik-

og Miljøforvaltningen brugt den så-kaldte ’udfordringsret’ som rege-ringen har givet kommunerne.

Aalborg var den første kom-mune, som så muligheden for hjemmeside-annoncering, og har inspireret andre kommuner til at gå samme vej. 10 kommu-ner gennemfører lige nu forsøg

med annoncering på planlovens område. Forsøget sker i et tæt samarbejde med Miljøministeri-et. Det Nordjyske er godt repræ-senteret: Frederikshavn og Jam-merbugt kommuner er også med i forsøget, der gerne skal føre til en justering af lovgrundlaget for annoncering.

Ingen underskrift på digital postKL opfordrer regeringen til at fjerne underskriftskravet for al digital post. KL regner desuden med, at kommunerne ikke skal påføre underskrift på digital post i perioden indtil, at underskrifts-kravet er fjernet

Underskriftskravet skal ikke blot fjernes for masseforsendel-ser/automatiserede afgørelser. Der skal ikke underskrift på no-gen form for digital post. - Hver-ken masseforsendelser, enkelt-forsendelser, afgørelser eller andre typer forsendelser til bor-gerne. Det er KLs opfordring til regeringen i svar på finansmini-

sterens og videnskabsministe-rens svarbrev om underskrifts-kravet.

Borgerne opnår ikke bedre retssikkerhed ved, at nogle bre-ve er påført underskrift og an-dre ikke.

Hensynet til, at borgerne skal vide, hvem der er ansvarlig for en digital post-forsendelse til borgeren, opnås langt bedre ved at påføre forsendelsen: • kommunens kommunevåben• navn og adresse på kommu-

nen, evt. den relevante forvalt-ning eller institution og

• navn og titel på den pågælden-

de sagsbehandler (samt rele-vante telefonnumre)

Indtil underskriftskravet er fjer-net - formentlig i 2012 - regner KL ikke med, at kommunerne skal investere i midlertidige un-derskriftsløsninger. Det har KL skrevet til regeringen.

Læs KLs svarbrev og regeringens svarbrev her: www.kl.dk/Administration-og-digitalisering2/Artikler/76567/2010/10/Ingen-underskrift-pa-digital-post/


DIGITALISERING

Myndighederne har be-hov for løbende at følge udviklingen i den spred-te bebyggelse for at vur-dere, hvor meget spilde-vand der udledes herfra. By- og Landskabsstyrel-sen (BLST) har udvik-let en ny metode, der ved hjælp af data fra BBR be-regner den udledte spilde-vandsmængde pr. adres-se. Den nye metode vil være et stærkt værk-tøj for såvel kommuner-ne som Miljøministeriet.

/ af kenneth ibsen, civilingeniør, grund-

og spildevand, miljøcenter nykøbing F

Da ejendommene i den spredte bebyggelse ikke er tilkoblet kloak-nettet, må de selv håndtere deres spildevand lokalt.

I dag er der ca. 350.000 ejen-domme i den spredte bebyggel-se uden for et kloakopland, og ho-vedparten af ejendommene har enten nedsivningsanlæg eller lav-teknologiske bundfældningstanke.

Nedsivningsanlæggene le-der spildevandet til grundvandet. Bundfældningstankene derimod leder typisk spildevandet til vand-løb. De renser spildevandet i me-get ringe grad, da 90% af både kvælstof og fosfor samt 70% af det organiske stof udledes uren-

set. Der er i dag registreret ca. 70.000 bundfældningstanke, og det store antal betyder en stor samlet udledning af kvælstof, fos-for og organisk stof.

Udledning fra den spredte bebyggelseSiden 1989 er de store rensean-

læg blevet udbygget markant, og Danmark udleder i dag langt min-dre kvælstof, fosfor og organisk stof end tidligere. Derfor er ande-len af den samlede stofudledning fra den spredte bebyggelse steget markant.

I midten af 1990erne blev det besluttet, at spildevandsrensnin-

gen i den spredte bebyggelse skul-le forbedres. Derfor blev der i re-gionplanerne udpeget områder, hvor renseanlæggene skal leve op til ét af fire forskellige rense-krav. Disse renseklasser benævnes SOP, SO, OP og O.

Renseklassen SOP (skærpet organisk stof og fosfor) stiller de strengeste rensekrav, da fosfor skal renses 90% og det organiske stof renses 95%.

Med de nye rensekrav vil de ejendomme, som kommunerne pålægger forbedret rensning, skul-le investere i anlæg som minibi-ologiske renseanlæg, pileanlæg, samletanke eller nedsivning som erstatning for eksisterende anlæg, som ofte blot er bundfældnings-tanke.

Den nye metodeBåde kommuner og staten har be-hov for at kende udledningerne fra den spredte bebyggelse.

Den enkelte kommune har be-hov for at vide, hvilke ejendomme der i dag ikke lever op til region-planens udpegede renseklasser, og de har ligeledes behov for at kunne registrere, hvilke ejendom-me der allerede har fået påbud om forbedret rensning osv. Staten har behov for på landsplan at vide, hvor langt der er til opfyldelse af regionplanens krav, samt hvor stor stofudledningen er fra den spred-te bebyggelse som helhed bl.a. til brug i vandplanerne.

Statens overvågningsprogram NOVANA følger udledningen fra

Spredt bebyggelse.

Ny metode til at estimere udledninger af spildevand


DIGITALISERING

Data læses via BBR-applika-tionen (1) i kommunerne ind i BBR (2) og via OIS (3) trækkes data ind i på en server i BLST (4) hvor udledningsberegnin-gerne foregår. På sigt skal data ind i Miljøportalen (5) hvorfra data kan anvendes til NOVA-NA (6a), vandplaner/handlepla-ner (6b) og spildevandsplaner (6c). De færdige data er udled-ning fra den spredte bebyggel-se (kg kvæstof/år, kg fosfor/år og kg organisk stof/ år) an-givet som et punkt (adresse).

Princip i den nye metode

2. BBR

1. BBR-Applikation 5. Miljøportalen

6 a. NOVANA 6 b. Vandplaner/Handleplaner

6 c. Spildevandsplaner

4. Server i BLST(Mapinfo-tabel)

3. OIS

den spredte bebyggelse. I de sid-ste mange år er overvågningen foregået ved, at kommunerne har indberettet antallet af hver anlæg-stype. Dette er sket for hvert af de hydrologiske referenceområder, som er et bestemt geografisk op-land til eksempelvis et vandløb.

Denne metode giver imidler-tid nogle ret grove data, og det er ikke mulighed for at se ud-ledningen på andre oplande end de hydrologiske referenceområ-der. Derfor kan udledningen ikke vurderes på eksempelvis de geo-grafiske områder, der anvendes i vandplanerne.

BLST har derfor nu udviklet en metode, der kan estimere stofud-ledninger på adresseniveau ved at hente grunddata om adresser, ren-seanlægstyper, og bygningsanven-delser fra BBR og så kombinere dem med diverse GIS-data.

For hver adresse findes an-tallet af renseanlæg samt deres type. Ved at knytte disse data til erfaringstal for, hvor mange men-nesker der bor i forskellige typer beboelser (eksempelvis 2,5 per-son pr. parcelhus) samt hvor me-

get kvælstof, fosfor og organisk stof hvert menneske udleder pr. år (4,4 kg kvælstof, 1 kg fosfor og 21,9 kg organisk stof), samt hvad rensegraden er for ejendommens renseanlæg (eksempelvis 10% for kvælstof og fosfor samt 30% for organisk stof for bundfældnings-tanke) kan man med metoden give et godt bud på, hvor mange kg kvælstof, fosfor og organisk stof der udledes pr. adresse.

Samtidig sammenlignes den nuværende anlægstype med kra-vet til renseklasse, så det registre-res, om ejendommen opfylder kravet.

Det er store mængder data, der beregnes på, og det hele er automatiseret i et program, der er udviklet af landinspektørfirmaet LE34. Landsinspektørfirmaet LIFA A/S har bidraget med proceduren for udtrækning af data fra BBR.

Det tager ca. ni timer at køre beregningen for hele landet.

Behov for opdatering af BBRDer har vist sig et behov for op-datering af visse oplysninger i BBR. Det er for eksempel tydeligt, at de

gamle kommuner har fortolket af-løbskoderne forskelligt. Det kan ses ved, at man direkte kan iden-tificere grænserne for de gam-le kommuner ud fra fordelingen af afløbskoder. På Lolland er det specielt tydeligt, hvor en kommu-ne har overrepræsentation af ejen-domme med nedsivningsanlæg, og nabokommunen har overre-præsentation af mekaniske bund-fældningstanke. Man har forment-lig fortolket brugen af de to koder forskelligt. Forskellige jordbunds-forhold er ikke tilstrækkeligt til at forklare forskellen.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har i øvrigt indarbejdet en ny afløbs-kodeliste for ejendomme i den spredte bebyggelse, så BBR bl.a. kan anvendes til registrering af ejendomme, der skal have påbudt forbedret rensning.

På denne måde er det muligt fremover at anvende BBR til erstat-ning for den nuværende indberet-ningsmetode på papir. Ved et op-dateret BBR kan kommunerne spare tid på indberetning af over-vågningsdata, da der ikke skal udfyl-des de traditionelle papirskemaer.

Områder der fremover vil anvende data for den spredte bebyggelse Erhvervs- og Byggestyrelsen er i DIADEM ved at implementere en portal, hvor boligkøbere fremover kan søge oplysninger. Her bliver en af oplysningerne forholdene omkring spildevand fra ejendom-men.

For den spredte bebyggel-se vil det ved en handel være vig-tigt om ejendommen har opfyldt renseklassen eller er blevet på-budt forbedret rensning. I så fald skal boligkøberne påregne en eks-tra udgift oveni købsprisen. Spilde-vandsoplysningerne i DIADEM vil blive hentet fra BBR.

Danmarks Miljøportal vil i en kommende punktkildedataba-se anvende de data, som BLST nu beregner. Herved vil oplysnin-gerne blive offentligt tilgængelige for alle. Kommunerne vil således også kunne trække disse data og anvende i spildevandsplaner og handleplaner. Opdaterede data i BBR vil dermed blive til gavn for kommunerne selv i deres spilde-vandsplanlægning.


DIGITALISERING

Der er stor opbakning til den fælles kommu-nale digitaliseringsstra-tegi. Stort set alle kom-muner har svaret på KLs høring af strategi-en, og der er klar opbak-ning til fælles indsats.

/ af Pia Færch, Vicekontorchef, kon-

toret for teknik og miljø, kl

De to mål for den fælleskom-munale digitaliseringsstrategi er, at den skal være med til at sik-re, at kommunerne fortsat er at-traktive for borgere, virksomhe-der og medarbejdere. Derudover skal den sikre effektiviseringer for at skabe økonomisk råderum for kommunerne.

Strategien udpeger de centra-le indsatsområder, som kommu-nerne i fællesskab vil fokusere på i perioden frem til 2015. Strategien opstiller mål for hvert indsatsområ-de og bud på de forventede effek-tiviseringsgevinster, der kan høstes ved gennemførelse.

Strategiens overordnede virke-middel er fælles handlekraft på fælles indsatsområder på tværs af alle kommuner. Derfor er der fo-kus på behov for fælles kommu-nale løsninger eller fælles kom-

munale krav til løsninger; men der skabes kun resultater, hvis alle kommuner også sørger for gen-nemførelse af initiativerne lokalt. Uden effektiv implementering lo-kalt vil det ikke være muligt at hø-ste de effektiviserings gevinster, der er stillet i udsigt med den fæl-les strategi.

Stor opbakning til strategien – også på teknik og miljøområdetStort set alle kommuner har sva-ret på høringen af strategien. Der er klar opbakning til behovet for en fælles kommunal digitalise-ringsstrategi. Budskabet fra kom-munerne er, at man gerne vil for-

pligte sig på fælles indsats og handling.

Der er også kommet mange konstruktive kommentarer til stra-tegien. Bl.a. at initiativerne skal have en god business case, for at kommunerne vil forpligtes i fælles-skab. Der skal ligeledes arbejdes med kommunal indflydelse og for-ankring i arbejdet med de enkelte initiativer. Særligt understreges, at hver kommune er med i udviklin-gen – nogle få steder, men at alle kommuner skal være med i imple-mentering – alle steder

Kommunernes kommentare-rer til strategien samler sig om en række emner, som KLs sekretariat vil søge at indarbejde i strategien, inden den vedtages. Den fælles-kommunale digitaliseringsstrategi forventes vedtaget i KLs bestyrelse inden udgangen af året.

Også opbakning til strategien på Teknik- og MiljøområdetDer er også stor opbakning til de foreslåede mål og indsatser på teknik- og miljøområdet. Særligt kan fremhæves, at der er meget stor kommunal opbakning til gen-nemførelse af digital byggesagsbe-handling i alle kommuner, til udvik-ling af arbejdet med geodata og til sikring af minimum otte nye selv-betjeningsløsninger på landsplan.

I høringssvarerne indgår en række bemærkninger til delstrate-gien, og her skal særligt fremhæ-ves, at kommunerne har peget på, at der skal sikres fri dataadgang til

Klar til fælles digitalisering

65

POLITIK OG LEDELSE

Jordarbejde og kloak

Anlægsarbejde

Pleje og vedligeholdelse

OK grøn anlæg as

Tlf.: 57 53 75 09

www.ok-as.dk

OK grøn anlæg - grundlaget for kvalitet i top

Inspirerendeudemiljøer anlægges og vedligeholdes

data på tværs af alle systemer, og at organisering af arbejdsgange er lige så vigtigt, som implementering af nye systemer.

Digitaliseringsstrategi for Teknik- og MiljøområdetOplægget til del-strategien på tek-nik- og miljøområdet bygger vide-re på de principper, som der hidtil er arbejdet med. Der er bl.a. prin-cipper om, at data kun skabes ét sted og genbruges i andre sam-menhænge, og at det geografiske sted så vidt muligt er indgangen til informationer på området.

Der skal frem til 2015 skabes øget selvbetjening og borgerinddra-gelse, ved at forvaltningsprocesser tilrettelægges effektivt med øget standardisering og anvendelse af nye og avancerede teknologier.

Visionen bygger på, at kommu-nerne gennem digitalisering kan sikre markant forbedret service for borgere og virksomheder. Mid-let er nye digitale systemer, stan-dardisering af data, nye interne ar-bejdsprocesser samt digitalt båret samarbejde og arbejdsdeling med borgere, den private sektor og myndigheder.

Et kvantespring mht. data skal sikre grundlaget for udviklingen. Datakvalitet skal forbedres, og ved-ligeholdelse af data tilrettelægges anderledes, mindre ressourcekræ-vende og i kreativt samspil med borgere, virksomheder og andre myndigheder.

Delstrategien har tre indsats-områder: Selvbetjening (de eks-terne relationer), omlægning af forvaltningsprocesser (den inter-ne organisering) og effektiv data-forvaltning (grundlaget for forvalt-ningen).

Konkrete indsatser på selvbetjening Vurdering af potentialer for øget etablering og anvendelse af digita-le selvbetjeningsløsninger i sekto-ren. Mål: alle kommuner anvender otte nye digitale selvbetjeningsløs-ninger i 2015.

Udbredelse af digital bygge-sagsbehandling – ansøgningsde-len – som en del af den samlede målsætning om ”det digitale byg-geri”. Mål: 80 kommuner har im-plementeret digital ansøgning i 2015. 70% af ansøgerne benyt-ter dette.

Konkrete indsatser på omlægning af forvaltnings-processer Geodata-området – udvikling til ensartet grundlag for forvaltningssy-stemer, der anvender geo-data. Ud-bredelse af erfaringer, effektivise-ringer og forbedringer, der skabes i geodata implementeringsprojekt, med 37 kommuner. Mål: Kvali-tetsløft og effektivisering i samtlige kommuner på Geodata-området.

Fælles digitalisering af områ-dets store arbejde med planer. Mål: Gennemført analyse af po-tentiale og muligheder i 2012 for fælles digitalisering af arbejdet med planer. Første resultater af fælles krav og løsninger for ti kom-muner i 2015.

Ejendomsforvaltning – Sikring af ensartede data i kommunerne, der genbruger data fra energimærk-ning. Skabe mulighed for mere ef-fektiv forvaltning af ejendomme ift. energiområdet mv. Mål: Effektivise-ring af ejendomsforvaltningen og samarbejde om løsning

Konkrete indsatser på effektiv dataforvaltning Dataområdet – effektivisering af dataproduktion og datavedligehol-delse i forvaltningerne. Finde mest påtrængende opgaver og udvik-le arbejdet med data såvel kom-munalt som i de fællesoffentlige løsninger FOT og DMP. Væsent-lig effektivisering på dataområdet gennemført i 2015.

Ejendomsdataområdet – gen-nemførelse af analyse af datafor-valtningen i dag, med særligt fokus på ESR. Mål: Effektive systemer til dataforvaltning i 2015

Tilblivelse af strategienArbejdet med den fælles kommu-nale digitaliseringsstrategi har stå-et på siden slutningen af 2009. På teknik- og miljøområdet er strate-gien udarbejdet i samarbejde med en lang række kommunale med-arbejdere og ledere samt Kommu-nalteknisk Chefforening (KTC).

Fakta:Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi er udarbejdet af KL i samarbejde med store grupper af medarbejdere i kommuner-ne. Strategien består at en tværgående strategi og strategier for de kommunale velfærdsområder. Velfærdsområderne er her ind-delt i områderne teknik- og miljø, social og sundhed, beskæftigel-se samt børn og kultur. Strategien har været sendt i høring i samt-lige kommuner.Den endelig strategi vedtages inden årets udgang, når kommuner-nes bemærkninger er indarbejdet. Derefter laves en investerings- og handlingsplan, der skal sikre gennemførelsen af strategien i pe-rioden frem til 2015.

Høringsversionen af strategien findes på KLs hjemmeside på føl-gende link:

www.kl.dk/Artikler/74370/2010/08/Digital-revolution-skal-sikre-effektiviseringer-for-milliarder/


FORSYNING

Opgravningfri fornyelse og afpropning af stikledninger

I Danmark er der igennem de seneste år sket en stor udvikling inden for me-toder til opgravningsfri fornyelse, spuling og TV-inspektion af stikledninger – alt sammen udført fra hovedledning. De mest effektive metoder begrænser ned-sættelsen af ledningstværsnittet. Der findes også mindre effektive metoder, hvor der typisk indføres rør med mindre dimension, hvilket dog medfører en stor og i de fleste tilfælde helt uacceptabel reduktion af ledningstværsnittet. I det følgende introduceres seks metoder til effektiv opgravningsfri fornyelse af stikledninger. Fælles for de seks metoder er, at de medfører minimale gener for beboere, erhvervsdrivende og trafik. Desuden er der generelt klare økonomiske fordele forbundet med at anvende disse opgravningsfri metoder.

1. Kort hatprofil

En kort hatprofil er et tæt overgangsprofil udført af syrefast polyesterfiber. En kort hatprofil be-står af skygge og endeløs puld. Den skrædder-sys altid til den givne opgave ude på arbejds-pladsen, hvor den desuden imprægneres med harpiks.Ved installation monteres en kort hatprofil på et værktøj, som overvåget af et TV-kamera træk-kes frem til den aktuelle stikledning. Når værk-

tøjet er positioneret, presses først skyggen på plads, og herefter trykkes pulden op i stikled-ningen. Efterfølgende udhærdes hatprofilen, og værktøjet trækkes ud igen. Da der ikke sker en fornyelse af selve stikledningen, bruges denne metode til sikring af en tæt overgang mellem hoved- og stikledning.

Længden af en kort hatprofil er min. 30 cm og forbi første samling på stikledningen.

Figur 1. Kort hatprofil

2. Lang hatprofilEn lang hatprofil installeres på samme måde som en kort hatprofil, blot med den forskel, at stikledningen strømpe-fores helt frem til brønd eller vandlås på vejbrønd. Strøm-peforingen udføres med en strømpeforing af syrefast po-lyesterfiber imprægneret med harpiks.

Figur 2. Lang hatprofil

3. Strømpeforing - fra hovedledning op i stikledning Strømpeforing af stikledning udført fra hovedledningen og op i stikledningen er i princippet en lang hatprofil ud-ført uden skygge i hovedledningen. Der opnås således ikke nogen tæthed mellem hoved- og stikledning, når denne løsning vælges. Også her kan der strømpefores helt frem til vandlås på vejbrønd.

Figur 3. Strømpeforing fra hovedledning og op i stikledningen

Der findes i dag en række forskellige metoder til opgravningsfri fornyelse af stikledninger - fra så-vel hovedledning som igennem vandlås i en ned-løbsbrønd. Ligeledes findes der flere metoder til opgravningsfri afpropning af døde stikledninger.

/ af forretningsudviklingschef Peter ellegaard larsen, Per aarsleff a/s [email protected]

Foto 1. Uimprægneret hatprofil c


FORSYNING

c

1002002310 A4 Adv Wegenzout - adv - FORMAAT 210 x 297 mm - FC

1002002310 A4 Adv Wegenzout.indd 1 16-09-2009 14:10:09

AkzoNobelvejsalt:Når hvert gram tæller

Når det gælder vedligeholdelse af vinterveje, kommer sikkerhed først.Derfor er vejsalt fra AkzoNobel det ideelle valg. AkzoNobel vejsalt er en ensartet finkornet vakuum salt, som er særdeles effektiv. Vakuum salt opløser hurtigere og bedre end de grove salttyper, fordi det består af finere korn. Den homogene fine kornstørrelse sikrer, at saltet absorberes hurtigt. De fugtige korn bindes øjeblikkeligt til overfladen, så snart de kommer i kontakt med vejen. Resultat er, at saltet forbliver på vejen og ikke går tabt i vejsiden.Derfor kan man med et effektivt spredemønster, spare 10-15 % på saltforbruget, sammenlignet med groft salt. Med AkzoNobel vejsalt, er du garanteret et effektivt spredningsmønster og fremragende klæbning af saltet på vejoverfladen, så der i sidste ende, er behov for mindre salt. Dette gør spredningen mere omkostningseffektiv og mere miljøvenlig.AkzoNobel vejsalt giver fremragende værdi for pengene.

Information: www. Vejsalt.comBestilling: [email protected]

Akzo Nobel Salt A/SHadsundvej 179550 MariagerTlf. +45 96 68 78 88

210X297_AkzoNobel.indd 1 12-10-2010 13:03:38


FORSYNING

Figur 4. Strømpeforing fra brønd mod brønd

4. Strømpeforing - fra brønd på hovedledning Strømpeforing af stikledninger fra brønd ud-føres ligeledes med en strømpeforing af syre-fast polyesterfiber imprægneret med harpiks. Strømpeforingen udføres helt frem til brønd el-

ler vandlås på vejbrønd. Fra brønden krænges strømpeforingen i blød tilstand ind i den de-fekte ledning. Dette sker ved hjælp af luft. En-den på strømpeforingen er åben. Efterfølgen-de indføres en kalibreringsslange, der er lukket i enden og udført i et materiale, som ikke går

i kemisk forbindelse med den harpiksimpræg-nerede strømpeforing. Herefter gennemhær-des strømpeforingen, og kalibreringsslangen trækkes ud.

5. Strømpeforing - fra brønd mod hovedledningStrømpeforing af stikledninger fra brønd mod hoved-ledning udføres på samme måde som strømpeforing

af stikledninger fra brønd på hovedledning. Eneste forskel er, at såfremt strømpeforingen bliver for lang, skal den indragende ende af strømpeforingen bort-fræses i hovedledningen.

Figur 5. Strømpeforing fra brønd mod hovedledning

6. Strømpeforing - fra vejbrønd med vandlås mod hovedledningDenne type strømpeforing udføres på samme måde som strømpeforing fra brønd. Denne metode er den

nyeste metode til strømpeforing af stikledninger. Det at krænge en strømpe igennem en vandlås med den begrænsede plads der er i en vejbrønd, har givet sto-re udfordringer i udviklingsarbejdet.

Figur 6. Strømpeforing igen-nem vandlås mod hovedledning

Afpropning af stikledningerErfaringer har vist, at der overalt i landet findes et meget stort antal stikledninger, der ikke læn-gere er i brug. Disse døde stikledninger funge-rer i mange tilfælde som yngle- og levested for

rotter. Da stikledningernes tilstand ofte er end-og meget ringe, kan de også være medvirken-de til at grusmateriale fra vejene trænger ind igennem samlingerne for at ende i hovedled-

ninger. I det følgende gennemgås fire forskel-lige metoder til opgravningsfri afpropning af døde stikledninger.


FORSYNING

KontrolordningOvenstående metoder til fornyelse eller afpropning af stikledninger kan udføres af nogle få entreprenører i Danmark. Strømpeforing af stikledninger og monte-ring af overgangs-/hatprofiler kan i dag udføres af fir-maer, der er tilknyttet Kontrolordningen for Lednings-renovering. Den aktuelle status for optagne systemer kan ses på hjemmesiden www.nodig-kontrol.dk.

1. Punktreparation Punktreparationen består af en kort strømpeforing, som tilpasses den givne opgave på arbejdspladsen. Materialet, der anvendes, er syrefast polysterfiber, der imprægneres med harpiks.

Den imprægnerede strømpeforing monteres på

et specialdesignet værktøj, som under overvågning af et TV-kamera trækkes frem til det aktuelle sted. Når værktøjet er positioneret, øges trykket i værktø-jet, hvorved punktreparationen presses på plads. Ef-terfølgende udhærdes punktreparationen, og værktø-jet trækkes ud igen.

Figur 1. Punktreparation

2. Afpropning af stikledning ved hoved-ledningen udført fra hovedledningen med RottestopRottestop er Danmarks eneste VA-godkendte produkt til afpropning af stikledninger. Montering af Rottestop fra hovedledning medfører mange fordele i forhold til de traditionelle monteringsformer, hvor Rottestop en-ten skal monteres via en opgravning, en afmonteret fodbøjning eller lignende.

En stor fordel ved Rottestop, frem for en punktre-paration, er at Rottestop ikke har nogen indflydelse på hydraulikken i en hovedledning.

Via nedgangsbrønd og hovedledning trækkes Rot-testop frem til den valgte stikledning. Her sættes Rot-testop op i selve stikledningen, hvorefter den fyldes med hurtigt hærdende beton. Efter endt udhærdning trækkes udstyret tilbage.

Figur 2. Rottestop monteret fra hovedledning

3. Afpropning af stikledning ved hoved ledningen udført fra skelbrønd med RottestopFra en skelbrønd eller opgravning skubbes Rottestop

under overvågning af et TV-kamera placeret i hoved-ledningen frem til hovedledningen. Herefter fyldes den med hurtigt hærdende beton.

Figur 3. Rottestop monteret fra opgravning

4. Afpropning af stik i brønde Stikledninger i brønde afproppes ved at tilmure stikket med fiber-beton.

Figur 4. Tilmuring af stik


FORSYNING

Priser på spildevandsaf-ledning er blevet et kon-troversielt emne. Dels har priserne betydning for visse virksomheders konkurrenceevne, dels har der gennem de se-neste år været en ten-dens til stigende priser.

/ af Bent ole gram mortensen, professor,

Juridisk institut, syddansk universitet

Emnet for denne artikel er fastsæt-telsesprincipperne for de bidrag, der skal finansiere spildevands-forsyningen. Artiklen bygger på en gennemført juridisk analyse af retsstillingen. Der vil i den følgen-de blive knyttet en række kritiske kommentarer til betalingsregler-ne på spildevandsområdet. Disse kommentarer baserer sig til dels på erfaringerne med andre forsy-ningsområder som elektricitet og fjernvarme.

Hvile i sig selvDet er generelt antaget, at spilde-vandsafledning er underlagt et hvi-le i sig selv-princip, der skal sikre, at kommunen ikke uden særlig lovhjemmel benytter forsynings-virksomhed til at supplere skat-teindtægterne, og at kommunen

ikke skattefinansierer forsynin-gen helt eller delvist. Forsyningen skal være brugerfinansieret, hver-ken mere eller mindre, og må ikke drives med overskud for øje. Den nye vandsektorlov har ikke ændret herved.

Dette hvile i sig selv-princip gæl-der dog kun, så længe kommunen driver og ejer spildevandsselska-bet. I det øjeblik, at kommunen vælger at sælge spildevandssel-skabet, træder de såkaldte lex ne-sa-bestemmelser i kraft. Heraf følger, at kommunen vil skulle afle-vere 40 eller 60% af den beregne-de gevinst ved salget som en slags særskat til staten, hvilket sker ved en reduktion i kommunens stats-tilskud. Resten af pengene går ned i den almindelige kommunale kas-se, og kommer dermed den skat-tefinansierede del af kommunens økonomi til gode. Set fra kom-munens side er det usædvanligt, at kommunen skal betale sær-skat ved salg af et aktiv, som de formelt ejer. Havde kommunen i stedet valgt at investere i andre aktiver, ville eventuelle værdistig-ninger i ejerperioden være kom-met kommunen fuldt ud til gode. Set fra forbrugernes side, må det konstateres, at den værdi, som for-brugerne (private som erhvervsdri-vende) har været med til at bygge op, nu forsvinder i kommunens og statens lomme.

BidragstyperPå spildevandsområdet opereres tillige med en grundlæggende op-deling mellem dels tilslutningsbi-drag, dels driftsbidrag (vandafled-ningsbidrag). Denne opdeling er velkendt fra andre forsyningsom-råder.

For så vidt angår tilslutnings-bidraget fastlægges denne i be-talingsloven. Boligenheder be-taler 30.000 kr. eks. moms og erhvervsejendomme 30.000 kr. eks. moms pr. påbegyndt 800 m2 grundareal. Der er særregler for er-hvervsejendomme i landzone. Det er bemærkelsesværdigt, at tilslut-ningsbidraget for erhvervsejen-domme afhænger af grundarea-let, hvorimod det er uafhængigt af behovet for spildevandsafled-ning. Virksomheder med ringe spil-devandsafledning, men en stor grund, kommer dermed til at be-tale en større tilslutningsafgift end en virksomhed med et stort af-ledningsbehov men en mindre grund.

I forhold til vandafledningsbi-draget er udgangspunktet, at der altid er et variabelt driftsbidrag (forbrugsafhængigt), men at der tillige kan (men ikke skal) indføres et fast driftsbidrag (forbrugsuaf-hængigt). Denne opdeling er vel-kendt fra andre forsyningsområ-der. Formålet med opdelingen er, at forbrugerprisen skal afspejle for-

skelle i ressourceforbruget og kan give incitament til en øget ressour-cebevidsthed. På flere forsynings-områder tilstræbes en omkost-ningsægte fordeling mellem faste og variable tariffer, således at de faste tariffer primært skal dække omkostningerne ved at have mu-lighed for at benytte nettet, mens de variable takster skal dække, hvad det egentlige forbrug koster. Baggrunden for ønsket om om-kostningsægte priser er et øko-nomisk rationale om, at omkost-ningsægte priser giver incitament til en samfundsøkonomisk optimal adfærd. Fraviges de omkostnings-ægte priser risikeres der et sam-fundsøkonomisk efficienstab (for-vridningstab). På energiområdet er det fjernvarmesektoren, der ope-rerer med de højeste faste afgif-ter. Gennemsnitligt udgør det fa-ste element 31% af den samlede varmepris, og Energitilsynet forud-sætter direkte, at mindst 20% skal være faste afgifter. På el- og natur-gasområdet vil det faste tarifele-ment typisk være lavere.

Indførelsen af muligheden for opdelingen i en fast og en varia-bel del på spildevandsområdet har netop været begrundet i ønsket om en mere omkostningsægte prissætning. På spildevandsområ-det er hovedparten af omkost-ningerne faste. Miljøstyrelsen har tidligere anslået, at 85% af om-

Spildevand og bidrag


FORSYNING

kostningerne er faste. Imidlertid indeholder lovgivningen en be-grænsning på størrelsen af den fa-ste del, der maksimalt må udgøre 30 gange den variable kubikme-tertakst og ikke må overstige 500 kr. inkl. moms pr. år. Loftet på 500 kr. har ikke været reguleret siden bestemmelsens indførelse i 2000.

Udredning ønskesI det omfang indtægterne fra de faste bidrag er væsentligt lavere end de faste omkostninger, sker der reelt en krydssubsidiering fra de store industrielle udledere til de mindre udledere (f.eks. hus-holdningerne). Det er derfor et spørgsmål, hvor samfundsøkono-misk hensigtsmæssigt den kraftige satsning på variable omkostninger

er, ligesom det er overraskende, at man på visse forsyningsområder i tarifferingen tilstræber en omkost-ningsægte fordeling mellem faste og variable omkostningselemen-ter, mens man på bl.a. spilde-vandsområdet nærmest forsøger at undgå denne.

Det har næppe været intenti-onen med betalingsloven, at den almindelige husholdningskunde i forsyningsområder, hvor man er så heldig at have en eller flere sto-re vandforbrugere tilknyttet, kan få særligt lave priser, lige som det næppe heller har været intentio-nen, at vandforbrugende virksom-heder pålægges at understøtte husholdningskunderne i det forsy-ningsområde, hvor virksomheden tilfældigvis befinder sig. Det kun-

ne være ønskeligt med en udred-ning af hensigtsmæssigheden af den nuværende stærke vægtning af variable bidrag på spildevands-området, herunder om forholdet samfundsøkonomisk medfører et forvridningstab.

Særligt om frimærke-princippet og det justerede betalingsprincipPå forsyningsområdet er det nor-malt, at man inden for det enkelte forsyningsområde ikke differentier-er taksten i forhold til forbruge-rens placering på det fysiske net, uanset at det kan føre til, at enkel-te forbrugere kommer til at beta-le mere, end de omkostninger de giver anledning til. Omkostninger-ne ved nettet fordeles således uaf-

hængigt af transportafstanden, hvilket normalt betegnes som fri-mærkeprincippet. Betegnelsen er hentet fra postområdet, hvor der inden for et lands grænser typisk betales samme portotakst, uanset anstanden mellem afsender og modtager.

Det vil være mest retvisende, om der for hvert forsyningsområde

sker en konstatering af, hvorledes forureningsindholdet i husspilde-

vand er, således at det ud fra dette grundlag vil være muligt at konsta-tere, hvorvidt en konkret virksom-heds spildevand er særligt forure-net. Arkivfoto: Lars Bahl/Scanpix

c


FORSYNING

Det samme princip anvendes på spildevandsområdet. Efter be-talingsloven kan en kommune dog give tilladelse til, at en spildevands-afleder selv etablerer og driver en kloakledning til et rensningsanlæg og derefter kun betaler for brugen af rensningsanlægget. Det er især interessant for virksomheder med stor spildevandsafledning, der der-med kan slippe for at bidrage til et stort net, der typisk vil omfatte mange husholdninger og andre små udledere.

Anvendelsen af det justerede betalingsprincip forudsætter imid-lertid, dels at kommunen foretager en selskabsmæssig opsplitning af spildevandsselskabet i henholds-vis et kloaknetselskab og et rens-ningsselskab, dels at virksomhe-den selv etablerer og driver en stikledning direkte fra virksomhe-den til rensningsanlægget. Det er så vidt vides kun gjort muligt i Ka-lundborg og Ringsted. I det hele taget forudsætter princippets an-vendelse kommunens velvilje. Der er på ingen måde tale om, at virk-somheden har et retskrav på at kunne benytte det justerede beta-lingsprincip.

Særligt om særbidragBetalingsloven fastlægger en pligt til at pålægge en spildevandsafle-der, der afleder særlig forurenet spildevand, et særbidrag. Det er en betingelse for at opkræve sær-bidrag, dels at der afledes særlig forurenet spildevand, dels at tilled-ningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af spildevands-forsyningsselskabets spildevands-anlæg. Er blot ét af disse kriterier ikke opfyldt, skal og kan der ikke pålignes særbidrag. Omvendt skal særbidraget pålignes, hvis kriterier-ne er opfyldt. Man må ikke und-lade at opkræve et særbidrag for at begunstige (holde på) en virk-somhed.

Betalingsloven definerer ikke begrebet ’særlig forurenet spilde-

vand’, men der tænkes på spilde-vand med et højere forurenings-indhold end husspildevand fra en bolig. Det vil være mest retvisende, om der for hvert forsyningsområ-de sker en konstatering af, hvorle-des forureningsindholdet i husspil-devand er, således at det ud fra dette grundlag vil være muligt at konstatere, hvorvidt en konkret virksomheds spildevand er særligt forurenet. Historiske og generelt betingede referencer til sammen-sætningen af husspildevand kan ikke nødvendigvis antages at være et tilstrækkeligt udgangspunkt i for-hold til fastlæggelse af, hvornår der skal betales særbidrag.

Vedrørende de særlige foran-staltninger må der indfortolkes et krav om, at disse særlige foran-staltninger også medfører ekstra omkostninger i forhold til behand-lingen af almindeligt spildevand. Bemærkningerne til den nuvæ-rende bestemmelse i betalings-loven angiver da også en særlig undtagelse i forhold til påligning af særbidrag. Er der en driftsmæs-sig fordel i, at spildevand med et højt indhold af organisk stof tille-des et renseanlæg i forbindelse med kvælstoffjernelse, »behøver kommunalbestyrelsen ikke at op-kræve særbidrag, da dette vil kun-ne medføre, at virksomheden re-ducerer indholdet af organisk stof med den konsekvens, at kommu-nen bliver påført ekstra udgifter til indkøb af andre organiske stoffer« (situationer hvor det organiske stof er et hjælpestof snarere end for-urening). I disse situationer er det tvivlsomt, om et særbidrag lovligt kan opkræves.

Prisloft (indtægtsrammer)Der er med vandsektorlovens ka-pitel 3 indført et prisloft på bl.a. spildevandsområdet, der svarer til, hvad man på andre forsyningsom-råder har betegnet som indtægts-rammeregulering. Bemærkninger-ne til vandsektorloven beskriver prisloftet som »den samlede mak-

simale pris omregnet til en m3-pris, som et vandselskab kan op-kræve for vand eller spildevand til at dække sine omkostninger … ved effektiv drift.«

Prisloftet skal supplere det al-mindelige hvile i sig selv-princip og give et incitament til effektiv drift, noget som hvile i sig selv-princip-pets forbud mod overskud ikke gi-ver. Der er tale om en særlig mo-nopolprisreguleringsmekanisme, der baseres på en sammenligning (benchmarking) af selskabernes effektivitet kombineret med ef-fektivitetsforbedringskrav. Det vur-deres på baggrund af sammenlig-ningen, hvor økonomisk effektive selskaberne har været til deres opgaveløsning. De selskaber, der kommer dårligst ud af den sam-menligning, pålægges at reduce-re deres indtægter (indtægtsram-me), dvs. alt andet lige at sænke priserne. Dermed håber man på at tvinge de mindst effektive selska-ber til at skære i omkostningerne og dermed blive mere økonomisk effektive. Et individuelt krav til ef-fektivitetsforbedring for den enkel-te virksomhed kan være vanskeligt at finde frem til. Noget lettere er det blot at stille krav til generelle effektivitetsforbedringer til alle sel-skaber, hvilket dog betyder, at de ineffektive selskaber får lettere ved at leve op til kravene, end de, der i forvejen er effektive.

På elforsyningsområdet har ind-tægtsrammereguleringen imidler-tid vist sig administrativt besvær-ligt, og metoden har flere gange måttet ændres, samtidig med at rekursmyndigheden (Energiklage-nævnet) har haft mange og be-sværlige klagesager. Især sam-menligningen (benchmarkingen), der er udgangspunkt for individu-elle effektiviseringskrav, har været vanskelige at håndtere. På varme-forsyningsområdet har man ind-til videre opgivet at implementere regler om indtægtsrammeregule-ring.

Til trods for disse erfaringer har

man valgt at indføre regulerings-formen på vandområdet. Prisloftet, der skal fastsættes af Forsynings-sekretariatet, er udskudt til 2011. Der er således endnu ikke nogen praksis, der kan give et fingerpeg om, hvor omfattende effektivise-ringskravene bliver. Man kan frygte de samme besværligheder, som på energiområdet.

Afsluttende bemærkningerBetalingen for spildevand vil frem-over forblive et kontroversielt emne.

Den nye vandsektorlovs krav om udskillelse af de kommuna-le splidevandsaktiviteter i et eller flere aktie- eller anpartsselskaber betyder, at det er nu de enkelte spildevandsselskaber, der skal fast-lægge prisen for spildevandsafled-ningen og -rensningen. Nye øjne vil også betyde, at gamle ordninger bliver taget op til revision.

Kommunalbestyrelsens rolle er reduceret til at godkende lovlighe-den af såvel spildevandsselska-bets betalingsvedtægt som stør-relsen af de årligt fastsatte bidrag. Man må håbe, at kommunerne ikke har overført alle medarbejder med indsigt på området til de nye selskaber. I så fald vil kommuner-ne få svært ved at løfte godkendel-sesopgaven.

Spildevandsselskabet har en betydelig skønsfrihed ved fast-læggelsen af bidragenes størrelse. Forskellige spildevandsselskaber vil kunne vælge forskellige kriteri-er ved fastlæggelse af bidragene, hvilket kan give anledning til me-get forskelligartede omkostninger for ellers ens virksomheder i for-skellige kommuner.

Selv om organisationskravene til sektoren er ændret, er betalings-reglerne de gamle kendte. Beta-lingsloven fastlægger den overord-nede forpligtelse til at betale et årligt vandafledningsbidrag (en år-lig tarif) for afledning af spildevand til et af de nyetablerede spilde-vandsforsyningsselskaber.


POLITIK OG LEDELSE

GC RIEBER SALT

BRYD ISEN MED GC RIEBER SALT

Med GC Rieber Salt er du sikret: • Landsdækkende leveringssikkerhed

• Komplet sortiment af saltprodukter

• Rådgivning omkring valg af produkter

• Beredskab når behovet opstår

Tlf. 70 108 208 [email protected]

GC Rieber Salt A/S er ejet 100 % af norske GC Rieber Salt AS, som er en del af den norske industrikoncern GC Rieber AS med hoved sæde i Bergen. GC Rieber Salt er en af de førende distributører af salt i Norden. I Danmark har GC Rieber Salt A/S hovedkontor og lager i Fredericia, samt lagre i København og Århus. Læs mere på www.gcrieber-salt.dk.


KORT NYT BYG & BOLIG

Arkitekter og ingeniører glemmer affaldet på tegnebordetI nybyggeri og ved renoveringspro-jekter er den generelle erfaring, at de fagpersoner, der projekte-rer byggeriet meget ofte glemmer at tænke affaldet med i starten af tegnefasen.

Kompetencecenter Affald be-sluttede derfor at samle fakta og ideer til arkitekter og ingeniører, der tegner og projekter bygnin-ger. Det er mundet ud i Håndbog i affaldsløsninger. Hensigten med håndbogen er at sætte affaldsløs-ninger højere på dagsordenen i projekteringsfasen ved at skabe et praktisk værktøj til projektering af affaldsløsninger i ethvert bygge- el-ler renoveringsprojekt.

Bogen indeholder en projekte-ringsguide, der redegør for grund-principperne omkring planlægning

af affaldsløsninger. Desuden er bo-gen tænkt som en visuel inspirati-onskilde, der præsenterer bredden af affaldsløsninger på markedet i dag samt fordele og ulemper i for-hold til de visuelle og funktionelle krav, forbrugerne stiller.

Bogen er opbygget som et op-slagsværk, hvor læseren kan sprin-

ge mellem afsnittene efter behov. Bogen beskriver og viser en lang række nationale og internationale spændende vellykkede byggerier.

Udgiver: Kompetencecenter Af-fald.

Vil du vide mere: www.kompetencecenteraffald.dk

Kunst og leg skaber liv på Køges havnKøges bymidte og havneområde skal fyldes med kunst, leg og overraskelser i 2011 og 2012. Køge Kyst har givet en økonomisk indsprøjtning til tre kulturarrangementer, som vil skabe liv i området, inden den nye bydel skal opføres.

I maj 2011 opstår en ny kunstnerisk forbindel-se mellem Køges bymidte og havnen. Under titlen ”Walk This Way” vil gadekunsten helt frem til ok-tober præge bybilledet med den første større ud-stilling i Danmark med gadekunst. 15 danske og internationale kunstnere udstiller værker specielt skabt til byen og Køge Havn.

Kunstruten indvies den 7. maj, og samme dag løber en storstilet graffitifestival af stabelen på Tap-periet på Søndre Havn. Her vil nogle af verdens dygtigste graffitimalere og entusiaster fra nær og fjern samles i Køge for at fejre graffitikunsten og vise den frem.

I foråret 2012 vil projektet Urban Play tilbyde oplevelser for de besøgende på havnen med en

række installationer, der tager udgangspunkt i hav-neområdets særlige karakter, materialer og stem-ninger. Her vil legen og kunsten mødes og inspi-rere til at deltage og bruge havneområdet på nye måder. Ti billedkunstnere og landskabsarkitekter fra ind- og udland inviteres til at skabe værker, der opfordrer til aktiv medskaben og lokalt engage-ment for byens børn og voksne.

Værkerne vil stå i ti uger hen over foråret og sommeren 2012. Køge Kyst har bevilget omkring 1,3 mio. kr. til virkeliggørelsen af Walk This Way, Graffiti Festival og Urban Play. Midlerne kommer fra den i alt 30 mio. kr. store kulturpulje, der har til formål at sætte økonomisk vægt bag Køge Kysts vision om, at kulturen skal være en drivkraft for by-udviklingen.

Køge Kyst er et partnerskab mellem Køge Kom-mune og Realdania Arealudvikling, som skal ud-vikle det centralt beliggende område med Søndre Havn, Stationsområdet og Collstropgrunden.

Projektet UrbanBotics åbner for kulturteknologi i Danmark

Center for Kultur- og Ople-velsesøkonomi (CKO), by-rumsinventarvirksomheden Out-sider og en række part-nere har netop startet det før-ste danske kulturteknologi-projekt, UrbanBotics.

UrbanBotics skal udvik-le nye byrumsprodukter, der interagerer med brugerne og giver dem nye æstetiske op-levelser i byrummet. Det kan for eksempel være interak-tive skraldespande, som får parkgæster til at smide af-fald i spandene i stedet for på græsplænen. Robotbæn-ke, som bevæger sig auto-matisk hen i det hjørne af torvet, hvor solen skinner. Vej-belægning, som skifter farve og form afhængig af, om du bruger den til basketball eller loppemarked.

Projektet samler kreative kompetencer fra kulturlivet med udviklingsorienterede virksomheder og har delta-gelse af Aalborg Teater, Chri-stiania-kunstnergruppen Live Art Installations, legeplads-virksomheden KOMPAN og Teknologisk Instituts Cen-ter for Robotteknologi.

Vil du vide mere: www.urbabotics.dk


ANLÆG ASFALT BRO & BETON FUNDERING KABEL MILJØTEKNIK VEJSERVICERAIL

Arkil A/SÅstrupvej 196100 HaderslevTel. +45 73 22 50 50 www.arkil.dk

Et pålideligt værn mod oversvømmelse


NYT OM JURA

JURAI samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Hanne Mølbeck

Aftale om affaldsbortskaffelse er lovligEn aftale mellem en kommu-ne og et fælleskommunalt I/S medførte, at kommunen kun-ne anvise to særlige typer er-hvervsaffald til deponering på selskabets anlæg, mens sel-skabet kunne anvi-se en til-svarende mængde affald til forbrænding på kommunens anlæg. Udvekslingen skulle gennemføres som byttehand-ler. Affaldet blev herefter byt-tet ton for ton udenom de respektive affaldsanlægs sæd-vanlige behandlingstakster.

Kommunen gjorde sene-re gældende, at aftalen var ulovlig i henhold til miljøbe-skyttelsesloven. I den forbin-delse udtalte kommunen, at

taksterne for forbrænding var væsentlig større end tak-ster-ne for deponering. Selskabet havde herved modtaget en betaling fra kommunen, der over-steg selskabets egne tak-ster for deponering.

Udgangspunktet efter mil-jøbeskyttelsesloven er, at en kommunes betaling for bort-skaffelse af affald skal fastsæt-tes, så affaldsordningen øko-nomisk hviler i sig selv.

Værdien af de udvekslede ydelser kunne ikke fastsættes alene ud fra parternes konkre-te be-handlingstakster. Høje-steret bemærkede, at parter-ne ved aftalen har vurderet de udvekslede ydelsers værdi

under hensyn til forhold som alternative bortskaffelsesmu-ligheder og omkostnin-ger ved selv at tilvejebringe ny ka-pacitet.

Højesteret fandt, at parter-ne ved aftalen havde fastslå-et, at de udvekslede ydelser – deponering og forbrænding – havde samme værdi. Høje-steret fandt ikke grundlag for at anfægte parternes vurde-ring af værdien af de udveks-lede ydelser. Aftalen om at bytte ton for ton var dermed ikke ulovlig efter miljøbeskyt-telsesloven.

(Højesterets afgørelse af 5. oktober 2010)

Kommunes fastsættelse af bygge-sagsgebyrer var lovligBestemmelserne om opkrævning af ge-byrer for byggesagsbehandling blev æn-dret med virkning fra den 1. april 2009. Kommuners opkrævning af gebyrer sker herefter på baggrund af fem byg-nings-kategorier, idet hensigten hermed blandt andet er, at der ikke systematisk opkræ-ves et højere gebyr, end hvad kommu-nens faktiske omkostninger er for bygge-sagsbehandling af den pågældende type byggeri.

En borger i Fredensborg Kommune gjor-de gældende, at kommunens fastsæt-telse af bygge-sagsgebyrer for perioden 2009 til 2010 var ulovlig.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har udtalt, at kommunerne er forpligtet til at opgøre omkostninger-ne ved byggesagsbehand-lingen. Den enkelte kommune skal i den sammenhæng dokumentere, at indtæg-terne ikke overstiger omkostningerne in-den for de enkelte bygningskategorier. En skønsmæssig fastsættelse af gebyrerne, vil som udgangspunkt være i strid med lovgivningen, men for så vidt angår pe-rioden 2009-2010 har kommunerne har været nødsaget til at foretage et kvalifice-ret skøn ved fastsættelsen af gebyrerne.

Fredensborg Kommune havde fastsat taksterne for byggesagsgebyrer for de sidste tre kvartaler af 2009 samt for året 2010 ud fra et konkret skøn, idet kom-munen ikke tidligere havde registre-ret oplysninger om udgiften ved bygningska-tegorier. Dette var ifølge Statsforvaltnin-gen lovligt. Statsforvaltningens udtalelse indeholder i øvrigt en række vejledende bemærkninger om gebyr-fastsættelsen i byggesager.

(Statsforvaltningen Hovedstadens udta-lelse af 30. september 2010 til Fredens-borg Kommune på www.statsforvaltning.dk)

Forhøjelse af erstatning ved ekspropriation til motorvejÅrhus kommune foretog i 2005 delvis eks-propriation af en ejendom. Ejendommen var beliggende i byzone, og ved ekspropria-tionen blev der tilkendt 30 kr. pr. m2.

Efter ekspropriationen til gennemførel-se af linjeføringen af Djurslandsmotorvejen blev resten af ejendommen købt af Århus Kommune. Århus Kommune betalte i den forbindelse 200 kr. pr. m2. Sagen for Høje-steret handlede derfor om, hvorvidt den til-kendte erstatning i forbindelse med ekspro-priationen skulle forhøjes.

Det fremgik under sagen, at ejendom-men havde en god beliggenhed i byzone mellem 2 motorvejstilkørsler og med en stor facadevirkning ud mod Søftenvej. Iføl-ge en VVM-redegørelse havde området stor attraktionsværdi, og indholdet af den of-fentlige planlægning – før konkretisering af Djurslandmotorvejen - viste, at der var pla-ner om byudvikling af bl.a. ejendommens område.

Højesteret fandt, at der inden en nær-mere konkretisering af Djurslandsmotorve-jens linjeføring var en forventning om, at hele ejendommen i fremtiden ville kunne anvendes til bebyggelse. Højesteret mente derfor, at der skulle tages hensyn til den-ne forventning ved udmålingen af erstat-ningen. Det forhold at den mere detalje-rede planlægning senere indebar, at det med større sikkerhed måtte forudses, at ejendommen ville blive berørt af motor-vejsanlægget kunne ikke ændre herpå. Med denne begrundelse forhøjede Høje-steret erstatningen til 200 kr. pr. m2 (i alt: 9.325.350 kr.) og ændrede dermed Vestre Landsrets dom.

(Højesterets dom af 19. oktober 2010, http://www.domstol.dk/hojesteret/Docu-ments/Domme/60-2009.pdf )


NAVNE

Konstituering af kommunaldirektør og direktørDirektør Ulla Gramstrup blev 1. november konstitueret som kommunaldirektør i Gre-ve Kommune. Det sker som følge af, at kommunaldirek-tør Jesper Zwisler går til Fre-deriksberg Kommune for at blive kommunaldirektør der.

Samtidig konstitueres cen-terchefen i Center for Teknik & Miljø Jesper Brandt som di-rektør for teknik- og miljøom-rådet.

Konstitueringen løber, ind-til der er ansat en ny kommu-naldirektør. Det forventes at

ske om-kring 1. fe bruar

2011.

Jesper Brandt er konstitueret direktør for teknik- og miljø-området i Greve Kommune.

Beredskabschef Jan Erik Trans stopper – Lars Ewald udnævnt til ny fagchef i Assens Kommune Beredskabschef Jan Erik Trans har efter eget ønske valgt at opsige sin stilling som beredskabschef ved Assens Kommune og stopper med udgangen af 2010.

”Jeg har været bekendt med Jan Eriks påtænkte beslutning igennem et stykke tid, hvilket har givet mig og direktionen lejlighed til at forberede mulige ændringer i den administrative struktur,” siger Morten V. Pedersen, direktør for Miljø, Teknik og Plan og fortsætter:

”Det er i øvrigt karakteristisk for Jan Erik - som jeg jo også har ar-bejdet tæt sammen med i den gl.

Aarup Kommune, at han er yderst loyal og derfor også i god tid har forberedt mig på sin beslutning om at forlade kommunen. Jan Erik har været en utrolig støtte og ar-bejdskraft med sin store viden og indsigt i hele forberedelsesarbej-det inden for det tekniske område ved kommunesammenlægningen og i den nye kommune ved hele opbygningen og sammenlægnin-gen af beredskabsområdet fra de seks gamle kommuner.

Ny fagchef udnævnesI forbindelse med, at Jan Erik Trans

stopper som beredskabschef, er der sket en tilpasning i den admi-nistrative struktur. Det betyder, at Byggeafdelingen lægges sammen med Beredskabet til et nyt fagche-fområde fra den 1. januar 2011, som fremover benævnes Byg, Be-redskab og Ejendom. Lars Ewald Jensen, nuværende afdelingsle-der i Byg, udnævnes derfor som ny fagchef for området fra 1. janu-ar 2011.

Ændringen betyder samtidig, at den nuværende beredskabschef-stilling samt afdelingslederstillin-gen i Byg falder bort.

Ny teknisk direktørFra 1. november hedder den tekniske direktør i Roskil-de Kommune Martin E. Holgaard. Martin Holgaard var chef for planlægningsafdelingen i den tidligere Ros-kilde Kommune i syv år, inden han i 2006 skiftede til rådgivningsvirksomheden Niras.

”Martin Holgaard har haft en imponerende karrie-re. De evner, han har bevist han har, skal han nu om-sætte i Teknik og Miljø, som har været gennem en omorganisering, og som han nu skal samle og skabe retning på i den nye organisation. Martin er et stærkt

valg til stillingen. Han har sat sine fingeraftryk på om-organiseringer i den virksomhed, han kommer fra. Han er meget optaget af styrings- og ledelsesudfor-dringer i offentlig virksomhed. Og han har en solid baggrund i fysisk og strategisk planlægning i kommu-nen,” siger kommunaldirektør Henrik Kolind.

...

Lokal politiker i spidsen for ny nationalparkMiljøminister Karen Ellemann har udpeget Bent Poulsen som formand for bestyrelsen for Nationalpark Va-dehavet.

Bent Poulsen bor i Nymindegab og har en lang karriere bag sig som byråds-, amts- og regionspolitiker for Venstre. Han er tidligere formand for Turistgruppen Vestjylland og har tid-ligere været formand for Det Rådgi-vende Udvalg for Vadehavet.

Den nyudpegede formands før-ste store opgave bliver – i samar-bejde med den øvrige bestyrelse – at udarbejde den nationalparkplan,

som skal danne grundlag for den fremtidige udvikling af parken.

”Som formand for bestyrelsen vil jeg gøre mit bedste for at indfri flest mulige af de positive forventer, der er fremsat i den debat, der er gået forud for vedtagelsen af National-park Vadehavet, og samtidig få de bekymringer, der også er kommet til udtryk, til at forstumme,” siger Bent Poulsen.

Læs mere om Nationalpark Vade-havet på www.danmarksnational-parker.dk

Bent Poulsen holdt tale ved indvielsen af Nationalpark Vadehavet

16. oktober. Foto: Thomas Retsloff


Funktionsbaserede brandkravSkaf dig overblik over reglerne og deres indflydelse og få en grundlæggende forståelse for at tage højde for brand-forhold i den daglige byggesagsbehandling.COK – Den Kommunale Højskole den 07.-09.12.2010

Byggesagsbehandling – grundlæggende (modul 1)Få styr på det formelle grundlag for byggesagsbehandlingen. Udbydes i samarbejde med Bygningsinspektørforeningen.COK – Den kommunale Højskole 17.01. – 19.01.2011

Byggesagsbehandling – kontrol og service (modul 2)Byggesagsbehandling – videregående (modul 3)Begge kurser udbydes senere i 2011. Datoerne er endnu ikke fastlagt.

Energibesparelser i kommunale og offentlige bygningerTemadagen byder både på en række inspirerende oplæg omkring energibesparelser i de kommunale ejendomme og på debat med deltagerne. Kompetente energirådgivere og energiansvarlige fra kommuner deler deres erfaring med deltagerne. Du får viden om finansieringsmuligheder og den nyeste udvikling inden for energimærker.Scandic Bygholm Park Horsens den 20.01.2011Quality Hotel, Høje-Taastrup den 27.01.2011

Grundvandsbeskyttelse og indsatsplanlægningKommunerne er enten i gang eller skal i gang med at udar-bejde indsatsplaner.Kurset vil omhandle indsatsplanernes samspil med øvrige statslige og kommunale planer, juraen omkring indsatspla-ner samt implementering af indsatsplanerCOK – Den Kommunale Højskole 29.-30.11.2010

Projekt- og processtyring af Kommuneplan 2013Kom rigtigt fra start med den kommende revision af kommuneplanen. COK har med afsæt i vores erfaringer fra vores uddannelser i henholdsvis Projektledelse og Proces ledelse skræddersyet et kursus for dig, som har ansvaret for eller har en koordinerende rolle i kommune-planprocessen. Kurset består af 2 moduler. Kurset giver dig konkrete færdigheder og værktøjer, der aktivt bidrager til en målrettet, ressourceoptimal og kvalitetsfremmende kommuneplanproces – og dermed som sidegevinst – også er et profiterende bidrag til en ny plankultur.Vejle Center Hotel 12.01.–13.01.2011 (modul 1) og 02.02 –03.02.2011 (modul 2)

Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej 26, 8500 Grenaa. Tlf.: 8779 6323

I dette nr. kan du finde annoncer fra følgende firmaer:

Grontmij Carl Bro A/S 2

Cowi A/S 5

XL-Byg 7

Colas 11

Orbicon A/S 13

Per Aarsleff A/S 15

Pankas 19

Wavin 23

Elbek & Vejrup 31

Lauridsen 37

Rambøll A/S 39

Dakofa 41

Tankegang A/S 45

RGS 90 A/S 49

NCC 53

OK Grøn anlæg 65

Akzo Nobel 67

GC Rieber 73

Arkil 75

COK 78

Ferskvandscentret 78

Niras A/S bagsiden

Praktisk el på renseanlæg og pumpestationer.................................................23. nov.VVM - industri og anlægsprojekter .....................................................................23. nov.Rådnetanke..........................................................................................................23.-24. nov.Administration af Vandforsyningsloven.....................................................24.-25. nov.Temadag om rotter og rottebekæmpelse, Ferskvandscentret .....................25. nov.Bygge og anlæg på forurenet jord ..............................................................25.-26. nov.Administration af kloak...................................................................................29.-30. nov.Tilladelser til udledninger med miljøfarlige stoffer........................................30. nov.Landbrugstilsyn - for øvede ....................................................................30. nov.-1. dec.Kystbeskyttelse .............................................................................................................1. dec.Landzoneadministration ............................................................................................2. dec.Temadag om rotter og rottebekæmpelse, Roskilde...........................................2. dec.Optimering af pumpestationer ..........................................................................6.-7. dec.Afløbsjura - hvad er praksis? ..............................................................................6.-7. dec.Procesteknik 2 .........................................................................................................6.-8. dec.Sikkerhed og sundhed ved arbejde med spildevand ...................................8.-9. dec.JAGG for viderekomne..........................................................................................8.-9. dec.Sæt power på dit lederskab.................................................................................8.-9. dec.De svære samtaler for ledere..........................................................................19.-20. jan.Grundkursus i afløbssystemer...................................................................31. jan.-1. feb.Situationsbestemt ledelse ....................................................................................1.-2. feb.Grundkursus i spildevandsrensning (intro 31. jan.-1. feb.) ........................2.-4. feb.

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Velkommen til fem nye medlemmer i KTCBent Hvam Pedersen Direktør Assens ForsyningFlemming Nielsen Byplanchef Hørsholm KommuneKristian Nabe-Nielsen Plan- og Bygchef Holbæk KommuneDorte Søndergaard Fagchef Frederikssund KommuneMartin Holgaard Teknisk Direktør Roskilde kommune


LEVERANDØRER

79

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/SEffektive og gennemtænkte forretnings-løsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og pri-vate virksomheder. Løsningerne er base-ret på Microsoft Dynamics NAV, Share-Point og CRM.Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box 191 • 2900 Hellerup Tlf. 3334 4000 • Fax 3334 4001E-mail: [email protected] • www.horten.dkKontakt: Advokat Klavs V. [email protected], tlf. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virk-somheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING


Norba A/SSilovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affalds-komprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPlastcontainere, bioaffaldsbeholdere, bat-teri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler,kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affalds-containere, papir- og affaldskurve.

AFLØBSBEHANDLING


AFLØBSREGULERING

EXPO-NET Danmark A/SGeorg Jensens Vej 5DK-9800 HjørringTlf. 9892 2122Email: [email protected]

MOSBAEK A/SVærkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ

Orbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22.www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10.www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

GG Construction A/SSofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


FORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: [email protected] af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Plan-lægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAFFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER

JO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSER


Keepfocus A/SFerskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervåg-ning af el, vand og varme. Energibespa-rende og adfærdsregulerende patente-rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORD



FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

GEOKøbenhavn tlf. 4588 4444Århus tlf. 8627 [email protected]


Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

ZENZO GROUP ApSByudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposerT: 7027 1900 - www.zenzo.dk

Leverandør til teknisk forvaltning


LEVERANDØRER

80

Falco A/SÅdalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: [email protected] I: www.falcoas.dkStort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Veksø A/SNordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.vekso.comBænke og borde, affaldskurve, cykelsta-tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, over-dækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPapir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG


GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/SKaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI A/SSjælland, kontakt: [email protected], kontakt: [email protected], kontakt: [email protected]

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktio-ner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne la-boratorier, udførelse af alle typer bore-arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS

BlomInfo A/SMasnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Papirfabrikken 28, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/SHejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og led-ningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konverte-ring af data, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/SGIS & Ledningsregistrering+45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk

JO Informatik ApS, tlf. 49202067Udvikling af software til digital forvaltningVi er specialister indenfor webløsninger -GIS og geodata.Læs mere: www.jo-informatik.dk

Orbicon A/SLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

LandCAD® til WindowsDansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversæt-telser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

®

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin ger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og af-løbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDS-SÆNKNING

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..


GRØNNE OMRÅDER- VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApSSlangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.


Dækbark fra KoldStærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG- VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/SFærøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: [email protected] - www.cowi.dk


Havnecon Consulting ApSVestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/SEdwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & BjørnkjærStrandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassi-ner, sejlløb og klappladser. Volumenbe-regninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/SSortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

CG Jensen A/SFabriksparken 37, 2600 GlostrupTlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01Rokhøj 8, 8520 LystrupTlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02Udfører alle former for havne- og vand-bygningsarbejder.Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG


Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under ”Rådgivning” ellerwww.orbicon.dk



LEVERANDØRER

81

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATIONOG DESIGN


LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING


ZENZO GROUP ApSKildesortering, miljø, bioposerT: 7027 1900 – www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING

BlomInfo A/SMasnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto fotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & MatrikelstyrelsenRentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSES-SIKRING

COWI A/Swww.cowi.dk Parallelvej 2, 2800 Lyngby, Tlf: 4597 2211Kontaktperson: Christian Helledie ([email protected])Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C, Tlf: 8739 6600Kontaktperson: Thomas Gierlevsen ([email protected])

LEDNINGSRENOVERING

NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO

JW LUFTFOTO5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected]åfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER


FORCE TechnologyPark Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgiv-ning om lugtreducerring. Akrediteret af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompost-anlæg, renseanlæg og landbrug (dyre-hold) mm.

MILJØMÅLINGUDFØRELSE AF



FORCE TechnologyPark Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK.Projektering og design af reduktionsanlæg.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/STitangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dkTlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØ



NEDSIVNING

Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivnings-anlæg.


PAVILLONER OG MAND-SKABSFACILITETER

Scandi Byg asHimmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PUMPER

HIDROSTAL Pumper SkandinavienØsterbro 4, 5690 Tommerup. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75I søer, tørvemoser, mergelgrave, regn-vandsbassiner m.vI kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/SAdelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk



LEVERANDØRER

82

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings-renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com


COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected] www.disud.dk

Dynatest Denmark A/SNaverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, spor-køring, lagtykkelser samt skadesregistre-ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

FORCE Technologyer et godkendt teknologisk servicein-stitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgi-ver indenfor livscyklusvurderinger, klima-regnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljø-kommunikation. [email protected]. - Telefon 72 15 77 00.

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktio-ner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore-arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.


Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/SÅrhus tlf. 86 99 37 99Ballerup tlf. 44 20 98 34www.norconsult.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

SCANNING

Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.danskscanning.dk • [email protected]

Mikro-Tegn A/SIndustriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisions-vektorisering. Få tilbud.

SLAMBEHANDLING

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevands-slam, myndighedsbehandling.

Miljøservice A/SÅdalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected]ætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.


HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: [email protected]: www.spildevandsslam.dkKomplet afsætning, håndtering og nyttig-gørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/SLillehøjvej 15 • 8600 SilkeborgTlf. 86 82 12 11 • www.hvidtved.dkProduktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDS-AFLEDNING



PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/SAggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper - overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] plastrørsystemer til regn- og spildevand.

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: 86 80 63 44Kastrup: 32 50 79 44Aalborg: 98 11 63 44Århus: 86 80 63 44www.envidan.dk



B.V. Electronic A/SØsterbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpe stationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slam-hygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Inja Miljøteknik A/SAssensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Rense-anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

PURUS asRørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.



LEVERANDØRER

83

New Line MiljøteknikFaaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Norconsult Danmark A/SFind os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk


PURAC/NCCTuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i total-entreprise.

Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedt-udskillere.

SPRINGVAND OGBASSINER

AQUA NAUTICATlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehand-ling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/STlf. 59 44 05 65Østerled 28, 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af spring-vand til det offentlige rum. Vandbehand-ling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE


Dansk Auto Værn A/STietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

FokdalSpringvand

®


PileByg a/sStøjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 98 96 20 71.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/SAkustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER OG -ANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dkGadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toi-letkabiner

ZENZO GROUP ApSOffentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger.T: 7027 1900 - www.zenzo.dk

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/SEremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING


B.V. Electronic A/SØsterbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektions-målinger for vandforsyninger.



Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

Vandmand A/SAdelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikke-vand.

VARMEFORSYNING


VEDVARENDE ENERGI


VEJARBEJDE,MATERIALER FOR

Byggros A/SEgegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 [email protected] • www.byggros.comAnlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte-mure, arealbefæstelse og jord armering

GG Construction A/SSofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/SFabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Pankas A/SRundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.


Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12, 5800 NyborgTlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 [email protected] former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR

Danvægt A/SNavervej 26, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affalds-registrering.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/STietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/SSofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected] • www.viatec.dkAutoværn, rækværker.

VEJSALT

Akzo Nobel Salt A/SHadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected]

Brøste A/SLundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

VINTER-VEDLIGEHOLDELSE VEJE


Magasinpost UMMld-nr.: 42393

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: [email protected]

MONSTERREGN KAN TÆMMES

www.niras.dkNIRAS A/S

Henrik LynghusMarkedschef, Vand & NaturT: 4810 5712E: [email protected]

Susanne NielssonTeamchef, Vand & ForsyningT: 4810 4395E: [email protected]

Oversvømmelser i vore byer, gader og på veje skyldes ofte overbelastede kloakker.

NIRAS er eksperter i afl astning af regn- ogspildevandssystemer, ved at håndtere van-det langs terræn og gennem jordmatricen.

Hermed undgås oversvømmelser og be-hovet for forbedringer af kloaksystemer-ne reduceres med store besparelser for forvaltning og forsyning til følge.

Samtidigt kan der opnås forbedringer af natur, miljø og rekreative værdier.

210x240_Monsterregn_11_2010.indd 1 04-11-2010 09:40:32

teknik & miljø november 2010

Documents