teknik & miljø februar 2007

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE FEBRUAR 2007 • NR. 2

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Myndighed ogdrift -kan opgaverne skilles?

Norge – liberaliseringener i gang

Slut fred - med din skraldespand!

Skal afgift påslam fjernes?

Stigende affaldsmængder og højere priser?+ fire skarpe til Miljøministeren!

Total renovering af affaldsområdet!

Den nye affaldssektor:

2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Du vil gerne være en del af et ambitiøst hold, der arbej-der målrettet på at finde optimale løsninger. Du øn-sker nye udfordringer i en ingeniørvirksomhed med stor professionel tyngde. Og du har ambitioner om at udvikle dig fagligt og personligt. Kan du nikke genken-dende til denne beskrivelse, så send os en ansøgning via vores hjemmeside.

Hos os kan du folde dig ud i et fagligt og socialt miljø, der er enestående i branchen. Vi kan udfordre dig på dine kompe-tencer, men lægger samtidig vægt på et arbejdsliv i balance, der bygger på fælles værdier og respekt. Lige nu søger vi bl.a. projektledere, bygherrerådgivere, energikonsulenter, indeklimaspecialister, biologer, spildevandsingeniører, bro-ingeniører, geoteknikere og mange andre dygtige kolleger. Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk/job

Slip ambitionerne løsZO

RNIG

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Grønnere og mere effektiv eller...?Så blev det endeligt frigivet – regeringens udspil ”Den nye affaldssektor”! Derfor tager vi pulsen

på affaldssektoren og de politiske holdninger til udspillet. Og meningerne er delte og går fra

begejstring til skepsis! Mere effektiv affaldsbehandling, mindre administrativt bøvl, frit valg for

virksomhederne, når affaldet skal genanvendes og fokus på innovation – det er nøgleordene

som Connie Hedegaard giver udspillet med på vejen. Læs interview med ministeren og indlæg

fra en række interesseorganisationer på affaldsområdet. Læs fra side 16

Strukturudvikling og frivilligfusion!Strukturudviklingen er i fuld gang i affaldssektoren og kommu-

nalreformen har fået stor betydning for, hvordan det nye dan-

markskort på affaldsområdet ser ud. Flere af de eksisterende

affaldsselskaber er bl.a. blevet omdannet til kommunale enhe-

der.

De to sjællandske selskaber KARA og NOVEREN har besluttet at

fusionere. Målet er at skabe et konkurrencedygtigt selskab til for-

del for miljøet.

Læs fra side 34

Total renovering!Affaldssektoren og selskabsstruktu-

ren er i opbrud og det nye rege-

ringsudspil giver et godt og aktuelt

afsæt for RenoSams konference og

årsmøde 2007 som afholdes i

Nyborg i dagene 5., 6. og 7. marts.

Vi ønsker RenoSam god konferen-

ce! Læs dette blad så er du klædt

godt på til debat om affaldssekto-

ren!

Mange borgere erklærer krig mod skraldet,

hver gang tømmedagen nærmer sig. Man

vil gerne lige have den sidste pose med i

ugens tømning! Derfor har RenoSam lavet

et OBS-indslag som skal sikre freden! Læs

om informationskampagnen. Læs også om

andre informationstiltag og gode ideer til

aktiviteter i dit affaldsselskab. Måske var det

en ide at starte en genbrugsauktion på net-

tet ? Det har de gjort i Hjørring!

Læs side 48 og 72

Oppe i Norge!Kan vi lære af Norge….på affaldsområdet ? Norge er et skridt videre med liberalisering af affalds-

sektoren end Danmark er. Hvordan ser situationen i Norge ud set med de norske affaldsselska-

bers briller og hvilke fokuspunkter kan inddrages i den danske debat. Kommunene i Norge har et

mindre ansvar for affald end de danske kommuner har. Kommunene skal indsamle og behandle

affald fra husholdningerne, men har ingen forsyningspligt eller ansvar for industriens håndtering af

affald. Håkon Jentoft fra ”Avfall Norge”, de norske affaldsselskabers interesseorganisation, giver sta-

tus for liberalisering af sektoren i Norge.

Læs side 44

Slut fred med din skraldespand!


Så kom regeringens udspil om ”Den nyeaffaldssektor”! Udspillet følger langt henaf vejen anbefalingerne fra sektorens par-ter i 2004.

/ Af teknisk direktør Jørgen Jensen, Struer Kommune,

medlem af KTCs bestyrelse

”Affaldssektoren skal være grønnere og mere effektiv”

– vurderer regeringen.

Malurt i bægeret efter lang ventetid - skrot dele af

udspillet allerede nu - mener Renosam.

Ja - meningerne om udspillet er allerede delte, men

det er alligevel positivt, at centrale spillere som KL,

RenoSam, Dansk Industri og Affald Danmark har

udsendt en fælles kommentar til regeringsudspillet.

Der er punkter parterne er uenige om, men det lover

godt for en konstruktiv og fremadrettet debat.

Men hvad siger udspillet så egentligt om kommuner-

nes fremtidige rolle.

Regeringen vil med udspillet sikre, at kommunernes

rolle som myndighed og driftsherre er klart adskilt.

Adskillelsen skal sikre, at der fortsat kan være fuld tillid

til, at myndighedsudøvelse sker på et objektivt grund-

lag, og samtidig at driftsøkonomiske beslutninger ude-

lukkende træffes ud fra driftsøkonomiske betragtnin-

ger. Som følge heraf skal de fælleskommunale selska-

ber udelukkende formes som driftsfællesskaber uden

tildeling af myndighedskompetence på affaldsområ-

det.

De kommunale regulativer skal have samme opbyg-

ning, definitioner og begreber, så de på landsplan bli-

ver ensartede. På baggrund heraf skal der udformes

landsdækkende standardregulativer.

Regeringen vil lette de administrative byrder ved at

etablere et nyt system for indberetning og håndtering

af affaldsdata. Målet er, at datamaterialet har en kvali-

tet, så det kan anvendes til tilsyn, affaldsplanlægning

og andre myndighedsopgaver.

Det skal være nemmere for borgere og virksomheder

at se, hvilken service de modtager for det kommunale

affaldsgebyr. Det skal ligeledes gøres nemmere at

gennemskue, hvad de enkelte ordninger koster, så de

forskellige kommuners gebyrer bedre kan sammenlig-

nes. Det kommunale renovationsgebyr skal fortsat hvi-

le-i-sig-selv. En række kommuner driver forsat for-

brændings- og deponeringsanlæg. For at sikre adskil-

lelse af myndighed og driftsherrerollen skal alle de

anlæg der endnu ikke er adskilt fra den kommunale

forvaltning udskilles i selvstændige selskaber.

KTC vurderer, at regeringen med sit udspil om en ny

affaldssektor, specielt med tanke på at de iværksatte

tiltag skal vurderes efter tre år, har udsendt et brugbart

oplæg til debatten om rammerne for fremtidens

affaldssektor. Vi glæder os til debatten – målet er at få

løsninger der er praktiske og ubureaukratiske.

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE FEBRUAR 2007 • NR. 2

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Myndighed ogdrift -kan opgaverne skilles?

Norge – liberaliseringener i gang

Slut fred - med din skraldespand!

Skal afgift påslam fjernes?

Stigende affaldsmængder og højere priser?+ fire skarpe til Miljøministeren!

Total renovering af affaldsområdet!

Den nye affaldssektor:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGVejlsøvej 51,8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13.Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.stadhavn.dk

Sats:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 56.E-mail: [email protected]

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:Kr. 580,00 + moms om åretfor 11 numre

Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.143 ekspl.I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2006

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 1902-2654

Leder

Renovering afaffaldssektoren

Forsidefoto: Jacob Dall

WWW.NCC.DK

Et ordentligt byggeri er bygget på viden. Viden om hvordan komplekse problemstillinger løses og hvem der skal løse dem. Og frem for alt viden om hvordan viden udvikles og udveksles. Derfor arbejder vi løbende på at udvikle og dele vores kompetencer i hele byggeprocessen. Fra risikostyring og effektivisering til uddannelse af fremtidens entreprenører så vi kan skabe endnu bedre byggeri.

Kan du gætte hvem vi er?

VIDEN ER FUNDAMENTET I ET

GODT BYGGERI


Indhold

Den nye affaldssektor

16 I Mere affald og stigende priser!”Den nye affaldssektor” – målet er effektivisering og liberali-sering. Plus 4 skarpe til Miljøministeren!

19 I Ny affaldssektor – nye udfordringerRegeringens udspil om Den nye affaldssektor får en blan-det modtagelse i denne kommentar fra RenoSams formand.

20 I KL: Rollefordelingen skal fungerei praksis!Adskillelse af kommunernes rolle som myndighed og drifts-herre – kan det fungere?

22 I DI:Affaldsudspillet - det haster med atfå det gennemført!Det haster med at få gennemført de tiltag, der signaleres, så affaldssektoren ikke forfalder.

24 I Men hvad med myndighed og drift?Hvis regeringens målsætning gennemføres står vi over for en omfattende forandring af det offentliges måde at virke på!

28 I Slip markedskræfterne løs!Danske Erhverv advarer mod mekanismer, der kan bremsevirksomhedernes frie valg på affaldsområdet.

30 I Hvordan kommer vi af med slammet frarenseanlæggene?Afgiften på slamforbrænding skal afskaffes – det mener Miljøteknisk Brancheforening.

32 I Fleksibel styring af det farlige affald Liberalisering af reglerne om farligt affald skal afvejes med miljø og forsyningssikkerhed.

34 I Det nye danmarkskort!Kommunalreformen har fået stor betydning for, hvordan det nye danmarkskort på affaldsområdet ser ud.

36 I Fusion mellem Kara og NoverenFrivillig sammenlægning. Målet er at skabe et stærkt sel-skab der kan klare sig i et konkurrencepræget marked.

Innovation

38 I Teknologiudvikling på affaldsområdet Fælles norsk/dansk perspektiv på betingelserne for at ska-be en dynamisk teknologiudvikling på affaldsområdet!

40 I Affaldsforbrænding og teknologiudviklingDet er nødvendigt, at vi i Danmark fortsat sikrer affaldsfor-brændingsbranchens teknologiske udvikling!

Diverse om skrald

44 I Liberalisering av avfallssektoren i Norge!Norge er et skridt videre med liberalisering af affaldssekto-ren. Hvilke fokuspunkter kan inddrages i den danske debat.

48 I Slut fred med din skraldespand! Krig mod skraldet? Læs om fredsløsningen som serveres på TV i et indslag produceret af RenoSam.

50 I Hvad sker der med mit genbrugeligeaffald!Når vi afleverer vores affald til genbrug forventer vi at det bliver genbrugt. Men sker det altid?

52 I Staten lægger prisloft på affaldsvarmeDe statslige udmeldte prislofter for affaldsvarme er bureau-kratiske og dermed meget tids - og ressourcekrævede!

54 I Fra affald til nyttige råstofferAske fra afbrænding af halm og flis indeholder gødningssa-lte som kan nyttiggøres.

58 I Det største affaldsudbud i DanmarkKøbenhavn har igangsat udbud af affaldsopgaverne. Fokus er effektivisering og bedre borgerservice.

62 I Deponeringskapaciteten i Danmark Hvordan ser det ud med deponeringskapaciteten? Reno-Sam har udarbejdet en kapacitetsrapport.

67 I Plastaffald skal genanvendes i Danmark!60 % af det indsamlede plastemballageaffald eksporteres til fjernøsten.

70 I Affaldssektoren i forandringArtiklen kommer ind på en række juridiske spørgsmål om affaldsområdet.

72 I Gode ideer om skrald!En række affaldsselskaber giver gode ideer om skrald – omalt fra information til kompostering!

78 I KTC Nyt

5830

Miljøvurderinger på landbrug:


Deadline

Aftale om vandsektor Vandsektoren i Danmark skal være mere effektiv, og effektiviseringen

af sektoren skal anvendes til gavn for forbrugerne og for miljøet. Det

fremgår af den aftale, som miljøminister Connie Hedegaard på rege-

ringens vegne d. 1. februar indgik med Dansk Folkeparti, Socialde-

mokraterne, SF og Enhedslisten om vandsektorens fremtidige udvik-

ling.

"Det glæder mig meget, at et så stort flertal af Folketingets partier

står bag aftalen om vandsektorens udvikling. Resultatet er en frem-

tidssikret aftale, der både gavner forbrugerne og miljøet. Vi får på én

gang en mere effektiv og en mere bæredygtig vandsektor i Danmark.

Hver en krone, der spares ved at effektivisere, skal geninvesteres

inden for sektoren, f.eks. i renovering af kloakledninger eller vandfor-

syningsledninger. Samtidig sætter vi et loft over priserne på vand, og

vi gør det nemmere for forbrugerne at gennemskue, hvad de betaler

for deres vand. Aftalen er kort sagt med til at sikre, at vand ikke bliver

til en vare, som frit kan handles på markedet", siger miljøminister

Connie Hedegaard.

Med aftalen har partierne besluttet at effektivisere vandsektoren

gennem "benchmarking", hvor den enkelte vandforsynings effektivi-

tet sammenlignes med andres. Dermed vil forsyningerne kunne lære

af hinanden for at blive bedre. Der etableres et forsyningssekretariat,

der fremover skal fastsætte et prisloft for den enkelte forsyning. Der-

med sættes der en grænse for, hvor meget priserne må stige. Det

giver bedre sikkerhed for forbrugerne, ifølge forligsparterne.

Det skal stå klart for forbrugerne, hvem der har ansvaret for hvad.

Derfor stilles der krav om adskillelse af myndighed og drift. I praksis

betyder det, at kommunernes vand- og kloakforsyninger skal udskil-

les fra de kommunale forvaltninger i særlige, kommunale eller for-

brugerejede selskaber.

"Med aftalen sikrer vi en klar rollefordeling. Før havde vi drift og myn-

dighed under samme tag. Nu skal selskaberne fokusere på driften,

og kommunerne skal tage sig af tilsynet. Det bliver op til kommuner-

ne at vælge, om man vil etablere kommunale selskaber, eller om

man vil overdrage forsyningen til forbrugerne," siger Connie Hedega-

ard.

Det er vurderet, at vandsektoren kan effektiviseres for 1 mia. kr. årligt.

Alle kloakforsyninger og 80% af vandforsyningerne målt på vand-

mængde skal omfattes af aftalen.

Stop for kommunalt salgEt antal kommuner overvejer i dag at sælge deres vandforsyninger

for på denne måde at trække midler ud af vandsektoren og over i

kommunekassen. Det ønsker regeringen at begrænse og derfor er

fremlagt et forslag til en såkaldt "stoplov".

Med stoploven på vandområdet indføres nu de samme regler om

modregning af bloktilskud på vandområdet, som i dag gælder på

energiområdet.

”Det politiske forlig om fremtidens vandsektor,

som et flertal på Christiansborg indgik d. 1.

februar, indebærer, at man adskiller ansvaret for

sikring af vandkvaliteten fra ansvaret for sikring

af prisen. Det er uklogt”, siger KL’s formand Erik

Fabrin i en kommentar.

Med forliget oprettes en central prismyndighed,

”Forsyningssekretariatet”, der skal overtage det

kommunale ansvar for at fastsætte vandprisen,

mens kommunerne fortsat får ansvaret for kvali-

teten. Men hvem er det så lige, der har det

samlede ansvar overfor forbrugeren? Er det den

myndighed, der har ansvaret for prisen, eller er

det kommunen, som har ansvaret for kvalite-

ten? spørger Kl-formanden.

”I kommunerne forudser vi, at den nye, statslige

prismyndighed vil skabe øget centralisme og

føre til, at den demokratiske kontrol med vands-

ektoren, der hidtil har eksisteret, forsvinder.

Samtidig er det helt uacceptabelt at forligs-

partierne via lovgivningen nu sikrer, at staten

uberettiget kan skaffe sig indtægter ved at

beskatte 40–60 pct. af provenuet, hvis en kom-

mune vælger at sælge sin vandforsyning. Det er

derfor stærkt bekymrende, at regeringen åben-

lyst lægger op til at anvende den nye model

ikke blot på vandområdet, men også på affald-

sområdet. Det vil jeg på det kraftigste advare

imod,” siger Fabrin.

- ”Der er dog også enkelte positive elementer i

det politiske forlig om vandsektorens organise-

ring. Især er det tilfredsstillende, at man fasthol-

der princippet om, at hvert vandselskabs øko-

nomi skal hvile i sig selv.

Det betyder, at pengene føres tilbage til for-

brugerne, i form af lavere priser, eller at de går

til nødvendige investeringer, når et værk giver

overskud”, siger Erik Fabrin.

KL: Bureaukrati og centralisme på vandområdet


Nåede at sælge vandforsyning!Frem til forliget omf den såkaldte ”Stoplov” om salg af vandfor-

syninger arbejdede en række kommuner på højtryk for at sæl-

ge kommunale vandforsyninger. Svendborg Kommune forven-

ter stadig at tjene på salg af vandværket til et aktieselskab.

Byrådets beslutning om at sælge blev nemlig taget før Folke-

tinget lancerede sin stoplov.

Fremgangsmåden i Svendborg har Borgmester Uffe Thorndahl,

Hørsholm Kommune, en kommentar til. Han skriver i en pres-

semedelse, at fremgangsmåden kan beskrives som tyveri!

Konsekvensen af at ”stjæle” pengene fra forbrugerne er, at de

så skal betale de 100 millioner kr. igen i form af forrentning og

afdrag af provenuet ved salget af anlægsaktiverne. Det bety-

der, at forbrugerne i Svendborg kommer til at betale to gange

for det samme anlæg, og det er klart ulovligt. ”Hvile i sig selv”

princippet udelukker i sig selv, at forbrugerne skal betale mere

end en gang for det samme anlæg.


Deadline

Kilden til forurening i Køge fundetDe tekniske undersøgelser har vist, at forureningen af drik-

kevandet i Køges drikkevand skyldtes en hændelse på Køge-

egnens Renseanlæg. En meget uheldig kombination af en

teknisk fejl og menneskelig fejl har ført til forureningen.

Siden forureningen blev opdaget den 15. januar 2007 har et

stort hold af eksperter arbejdet på at finde kilden til forurenin-

gen. Undersøgelserne har nu vist, at forureningen stammer fra

Køge-egnens renseanlæg. Forureningen er sket ved, at drikke-

vandssystemet er blevet forurenet med såkaldt "teknisk vand" fra

renseanlægget.

Den nedsatte koordinationsgruppe har modtaget en rapport fra

rådgivningsfirmaet Rambøll, der fastslår, at "Der er sket en sam-

menkobling af det tekniske vandsystem med rentvandssystemet

i perioden fra fredag den 12. januar til søndag den 14. januar

2007. Sammenkoblingen er sandsynligvis sket i centrifugehuset".

Herudover tilføjer Rambøll, at "det vurderes sammenfattende, at

andre mulige årsager kan udelukkes, og det således er den ene-

ste sandsynlige forklaring".

Teknisk vand er renset spildevand. Vandet opfylder udlednings-

kravene for renseanlægget, men det indeholder stadig store kon-

centrationer af de forurenende bakterier.

- Det omfattende tekniske arbejde har nu ført til, at kilden til for-

ureningen er fundet. Det er positivt. Vi arbejder naturligvis fortsat

intenst på, at vandet hurtigst muligt kan frigives til de ca. 550

borgere, som stadigvæk er omfattet af drikke- og brugsforbuddet.

Vi har igangsat et skylleprogram, ligesom der fortsat foretages

omfattende prøvetagning, fortæller drifts- og anlægschef Lars

Mørk fra koordinationsgruppen.

Carl Bro er en del af Europas fem-

testørste rådgiverkoncern og skifter

nu navn til Grontmij | Carl Bro.

Med virkning fra 1. februar skifter

den rådgivende ingeniørvirksom-

hed Carl Bro navn til Grontmij |

Carl Bro. Det sker for at signalere,

at virksomheden er en del af den

hollandske Grontmij-koncern. Med

Grontmijs overtagelse af Carl Bro i

sommeren 2006 har virksomhe-

den fået et endnu større bagland

og et endnu stærkere fagligt funda-

ment. Samlet set har koncernen

7.000 medarbejdere og er til stede

på langt flere markeder end tidlige-

re.

”Vores kunder vil ikke mærke den

store forskel i dagligdagen. Kontakt-

personer, konsulenter og rådgivere

i Danmark er de samme, men det

giver naturligvis en række fordele,

at vi er en del af Europas femte-

største ingeniørvirksomhed. Vi kan

trække på større ekspertise, en

styrket produktudvikling og inspire-

rende faglig udveksling på euro-

pæisk plan til gavn for kunder og

samarbejdspartnere”, siger kom-

munikationschef Pia Lykke.

I lighed med andre rådgivende

ingeniørvirksomheder i Danmark

står Grontmij | Carl Bro også over

for udfordringen med at tiltrække

kvalificeret arbejdskraft i den kom-

mende tid.

”Jeg er sikker på, at konstellationen

Grontmij | Carl Bro giver os et

solidt fundament til fortsat at til-

trække nogle af branchens bedst

kvalificerede medarbejdere. For

udover de faglige udfordringer,

som et job i Grontmij | Carl Bro

byder på, har vores medarbejdere

også mulighed for at søge interna-

tionale udfordringer”, forklarer hun.

I Danmark udtales navnet som

Grontmij – med ’mi’ og uden ’j’ (i

retning af Grundtvig).

Grontmij | Carl Bro er en del af den

hollandske koncern Grontmij, der

er Europas femtestørste rådgiven-

de ingeniørvirksomhed. Koncer-

nens samlede omsætning er på

720 mio. EUR, og antallet af med-

arbejdere er omkring 7000.

Kolding:

Værksteder bliver grønneEt samarbejde mellem Kolding Kommune og autobranchen betyder, at

fem autoværksteder i Kolding nu kan hænge et miljødiplom op. Men pro-

jektet ”Grønne Værksteder” er mere end et stykke papir på væggen. En

række autoværksteder i Kolding har deltaget i kursusforløbet ”Grønne

Værksteder”, der blandt andet har kortlagt værkstedernes bortskaffelse af

affald samt forbrug af el, vand, varme og kemikalier. Men miljøarbejdet er

også blevet sat i system og ord som miljøledelse og affaldssortering er

ved at være dagligdag på lige fod med gearkasser og spildolie. Den 23.

januar afleverede fem af værkstederne deres miljøredegørelse og fik et

miljødiplom til gengæld som synligt bevis på, at de har gennemført hele

kurset. Det indebærer en række – også kontante – fordele for værkste-

derne, bl.a. mulighed for færre af de tilsynsbesøg, som virksomheden selv

betaler og besparelser på el, vand, varme, kemikalier og affald, fordi tinge-

ne sættes i system, registreres og rationaliseres.

Nyt navn: Grontmij | Carl Bro


De nye iDeck træterrasser med de tilhørende iClean- og iProtect-plejemidler og iFix-beslag kan købes landet over gennem førende byggemarkeder og tømmerhandler.

det rigtige træ. Det er også vigtigt, at brædderne har de rigtige dimensioner og en flot forarbejdning; at de er lette at montere, at der er muligheder for specialløsninger, og at der er taget højde for den efterfølgende pleje og vedligeholdelse. Kort sagt at det hele passer sammen og er sat i system.

Derfor lancerer DLH Nordisk nu et helt nyt og gennem-tænkt koncept for træterrasser, der kan gøre det trygt og sikkert for såvel arkitekter og bygningshåndværkere, som den private husejer, at foretage investeringen og at udføre anlægsarbejdet.

Det nye koncept hedder iDeck og er et komplet system af brædder, strøer, stolper og træfliser, der passer optimalt til hinanden, og hvor hele monteringen er gjort så let og enkel som muligt - blandt andet med et specialudviklet sortiment af rustfrie iFix-skruer og -beslag.

SW-CoC-1521¹

Træterrasser sat i system

NORDISK

iDeck er navnet på et helt nyt og gennemtænkt koncept for træterrasser, som lanceres af DLH Nordisk.

Når der skal anlægges en ny træterrasse i haven, handler det ikke kun om at vælge

Samtidig kan der vælges mellem fem forskellige træsorter, der alle passer perfekt til det fugtige nordiske klima, og der er udviklet et komplet program af iClean- og iProtect-produkter til pleje og vedligeholdelse af træet.

iDeck fås i de fem slidstærke hårdttræsorter - bangkirai, massaranduba, jatoba, cumaru og ipé - der alle har smukke og varme farvenuancer og en naturlig modstandsdygtighed over for råd, svamp og insektangreb. iDeck er i et vist omfang tilgængeligt med Verificeret Lovlig Oprindelse (VLO) og også som FSC- certificeret. FSC-certificeret træ vil sige, at træet kommer fra velforvaltede skove, der er FSC-certificeret i overensstemmelse med Forest Stewardship Council’s

Forhør dig hos din forhandler om udbudet af VLO og FSC træ.

Lanceringen af det nye iDeck-koncept er et resultat af, at Danmarks tidligere to største grossister inden for hårdttræ - DLH Hørning og Internationalt Hårdttræ - sidste år fusionerede til et fælles selskab, DLH Nordisk A/S, med adresse i Hovedgård ved Horsens.

regler¹.

Regeringens energiplan, der kom i januar

lever ikke op til de visioner, som statsmini-

steren kom med i efteråret, om at Danmark

skulle frigøre sig helt fra brug af de fossile

brændstoffer - kul, olie og gas. Nu sætter

regeringen i stedet blot et mål om 30%

vedvarende energi i 2025. Det skriver Det

Økologiske Råd, DØR, i en presemeddelse.

Der er kolossale potentialer for at spare på

energien. F.eks. kan man bygge lavenergihu-

se, hvis energiforbrug kun er det halve af

forbruget i huse, der er opført efter det nye

bygningsreglement, der trådte i kraft i 2006.

Endnu større er potentialet ved at renovere

eksisterende huse, som oftest har et langt

højere forbrug end nye huse. Disse investe-

ringer vil være økonomisk rentable, set over

en længere årrække, skriver DØR.

Danmarks Natur-

fredningsforening er

på linie. ”De langsig-

tede mål i regerin-

gens energiudspil er

meget langt væk.

Udspillet er slet ikke

godt nok. Vi savner

meget mere ambi-

tiøse målsætninger,

og understreger, at

der især mangler

fokus på de sam-

fundssektorer, hvor

problemerne er aller-

størst. Her peges især på manglende initiati-

ver til at komme de massive problemer i

transportsektoren til livs, skriver DN. Energi-

forbruget skal ifølge Danmarks Naturfred-

ningsforening reduceres med mindst 30 %

og helst 50 % inden 2025. Regeringen deri-

mod satser på at forbruget bare skal holdes

stabilt, hvor det er nu.

Svag energiplan fra regeringen


Deadline

Stop for ekspropriation tilgolfbanerKommunerne skal ikke længere have lov til at ekspropriere jord

til golfbaner eller sommerhusområder, mener regeringen. Ifølge

erhvervsportalen Idag.dk og bladet Licitationen er regeringen på

vej med en kraftig indskrænkning af reglerne om ekspropriation.

I fremtiden skal det offentlige kun have lov at inddrage jord fra

private, hvis det er til klart almennyttige formål - typisk veje eller

jernbaner. Ekspropriationer må ikke kunne bruges til at bane vej

for golfbaner eller erhvervsbyggerier. Venstres miljøordfører

Ejvind Vesselbo siger, at ekspropriation kan være indgreb i folks

hjerteblod: - Derfor skal det kun kunne finde sted, hvis det vitter-

ligt er til almenvellets vel, siger han. Regeringen har endnu ikke

lagt sig præcist fast på, hvor skarpe grænser der skal sættes,

siger han.

Kilde:www.dr.dk

KunstgræsSpillesæsonen bliver forlænget ved brug af kunstgræs på bold-

baner. Men brugen af kunstgræs kan også betyde miljømæssige

problemer. Skov & Landskab ved Københavns Universitet tager

bolden og inviterer til seminar den 28. marts, hvor man bl.a. vil

diskutere, hvilke erfaringer man har gjort i Norge og Sverige på

dette område.

Kunstgræs forlænger spillesæsonen, og set fra et spillersyns-

punkt er det en god erstatning for den ægte grønsvær i vinter-

månederne. Der er dog miljømæssige bekymringer forbundet

med kunstgræsbaner. Sker der udvaskning af uønskede stoffer til

grundvand eller overfladevand fra plastic og gummi – de pro-

dukter som banerne er fremstillet af? Hvad sker der egentlig, når

banerne ældes, og hvilken betydning har f.eks. tilførsel af salt og

evt. brugen af rense- og afspændingsmidler i vedligeholdelsen af

banerne?

Der findes en del erfaringer med brugen af kunstgræs og dets

konsekvenser for miljøet fra Norge, Sverige og Holland, som vi i

Danmark kan have glæde af at følge op på. Det gælder også

omkring de sundhedsmæssige aspekter.

Skov & Landskab vil gerne sætte fokus på disse problemstillinger

og inviterer alle interesserede til et seminar den 28. marts om

brugen af kunstgræs og dets konsekvenser for miljøet. Seminaret

afsluttes med besøg på en af Frederiksberg Kommunes i alt 8

kunstgræsbaner.

Seminaret er gratis, men der er begrænset antal pladser. Tilmel-

ding hos Anne Mette Dahl Jensen på [email protected] inden den

14. marts. Læs mere og se programmet på www.sl.life.ku.dk

under nyheder

Lillebror til OPP Byggeri af høj kvalitet og stabile udgifter til drift. Det er nogle af

gevinsterne når en offentlig bygherre vælger at gennemføre et

byggeprojekt som et samlet udbud. Ny vejledning gør det lettere

at komme i gang.

Et samlet udbud er en form for offentlig-privat samarbejde,

hvor man tænker alle faser i et byggeri sammen i et udbud - lige

fra udvikling af konceptet, projektering og anlæg til drifts- og vedli-

geholdsfasen. Til forskel fra OPP, som også rummer privat finansi-

ering. Samlet udbud kan sikre kvalitetsbyggeri med begrænsede

udgifter til drift og vedligehold. Erhvervs- og Byggestyrelsen er nu

klar med en vejledning, der guider offentlige bygherrer gennem

alle faserne i et samlet udbud.

Samlet udbud kan bruges både ved større og mindre bygge-

og renoveringsprojekter.

Kilde og flere informationer: www.ebst.dk

HedeDanmark øger aktiviteter HedeDanmark har overtaget virksomheden Xergi's aktiviteter

inden for handel, håndtering og nyttiggørelse af organiske rest-

produkter til afsætning i biogasindustrien.

”Overtagelsen vil komplimentere vores eksisterende forret-

ning omkring nyttiggørelse af spildevandsslam og organiske rest-

produkter”, siger Sune Aagot, afdelingschef i HedeDanmark.

"HedeDanmarks forretning er primært koncentreret omkring

mere komplekse affaldsprodukter, der kræver en høj lovgivnings-

mæssig indsigt, herunder eksempelvis kommunalt spildevands-

slam, flotationsslam fra slagterier m.v., med den direkte jord-

brugsgenanvendelse som den primære løsning. I Xergi har man

i højere grad specialiseret sig i de mere let omsættelige og min-

dre komplekse produkter, som eksempelvis glycerin, med biofor-

gasning som den primære løsning", siger Sune Aagot.


Netop nu renoverer vi fx de 14 km lange

Thorsbroledninger efter “No-dig” metoden,

så vi kan sikre, at de 750.000 borgere i 8

omegnskommuner og København forsynes med

frisk grundvand mange år fremover.

Din kilde til viden-også om affaldshåndtering

www.niras.dk


Deadline

Havnebad ved AalborgHavnefront En enig dommerkomite har udpeget vinderprojektet til et kom-

mende havnebad i Aalborg. Havnebadet skal placeres ved Aal-

borg Havnefront overfor den gamle Toldbygning.

Der har i løbet af efteråret 2006 været afholdt en arkitektkonkur-

rence, og fire arkitektfirmaer med underrådgivere afleverede for

nylig deres forslag til design af et kommende havnebad.

Havnebadet er en del af udviklingen af hele den centrale havne-

front i Aalborg, som er i fuld gang lige nu. Allerede i 2007 starter

anlæggelsen af Jomfru Ane Parken, hvor der etableres, havne-

promenade, siddetrapper, havnepark og aktivitetsområde. Hav-

nebadet er tænkt som en integreret del af Jomfru Ane Parken,

da det kan fungere sammen med de aktiviteter, man i øvrigt kan

lave der; solbadning, picnic, boldspil etc.

Kommunalreformen har skabt et

grundlag for en bedre miljøpolitik

med klare rollefordelinger og min-

dre dobbeltarbejde, skriver mil-

jøminister Connie Hedegard i en

kronik på Altinget.

Der er en klar arbejdsdeling mel-

lem niveauerne - men kommuner-

nes og statens opgaver hænger

naturligvis sammen på mange

måder som f.eks. omkring natur og

vand, hvor staten nu står for den

overordnede planlægning, mens

kommunerne skal udforme de

konkrete handleplaner.

Der er faktisk både tale om en

centralisering og en decentralise-

ring. Ja, et samspil mellem det

centrale og decentrale niveau.

F.eks. er miljøcentrene, som jo er

statslige, lagt ud decentralt for at få

en større kontakt med dagligdagen

ude i landet og en bedre forståelse

for, hvordan natur- og miljølovgiv-

ningen virker i praksis, skriver mini-

steren.

Lokale færdselssikkerhedsudvalg En af opgaverne for hvert af Vejdirektoratets seks nye vejcentre er at vare-

tage sekretariatsfunktionen for det lokale færdselssikkerhedsudvalg. Udval-

get skal træffe beslutninger om regionale initiativer på trafiksikkerhedsom-

rådet, medvirke til udarbejdelse af handlingsplaner, iværksættelse af og

deltagelse i kampagner mv.

I alle vejcenterområder har der været stor interesse fra organisationernes

side for at deltage i udvalget. Generelt har mellem 5 og 10 organisationer

stillet op til valg i de enkelte områder. Organisationerne har 3 pladser i

hvert udvalg. Blandt de valgte organisationer er Dansk Cyklistforbund,

FDM, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Transport og Logistik, Ældresagen,

Falck og 3F. Udover organisationerne vil Rådet for Større Færdselssikker-

hed, politi, kommuner, sygehusregioner og Vejdirektoratet være repræsen-

teret i udvalgene.

Færdselssikkerhedsudvalgets medlemmer udpeges for en 4-årig periode

svarende til den kommunale valgperiode. Læs om organiseringen af det

lokale færdselssikkerhedsarbejde på www.vd.dk

Kommunalreformen gavner miljøet!

Københavns cykelpakke!Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har besluttet at

afsætte 75 mio. kr. til forbedringer af forholdene på cykelområ-

det. Forslaget er nu sendt i borgerhøring. De 75 mio. kr. skal for-

deles over perioden 2007 til og med 2009.

Pengene anvendes til projekter indenfor indsatsområderne bl.a.

Cykelparkering, Cykelstier og cykelbaner, Grønne cykelruter ,-

Kryds og Kampagner for bedre cyklistadfærd. Cykelpakken er

sammensat med forskellige typer af projekter. Nogle forslag ved-

rører generelle forbedringer i byen, fx blå cykelfelter, andre for-

slag er knyttet til et konkret projekt.


Viden der bringer mennesker viderewww.ramboll.dk

Serviceeftersyn af Vandsektoren....

Få en professionel sparringspartner, som kan bistå med at gennemføresuccesfulde processer med helhedsperspektiv i forhold til jura, økonomi,forsyningsteknik og personale.

16 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

"Teknik & Miljø" har stillet Connie Hedegaard firespørgsmål om regeringsudspillet ”Den nye affalds-sektor”.

TM: Bør Regeringen ikke have som mål, at der sker en affaldsmini-

mering?

CH: Regeringen har som mål, at affaldsmængderne ikke skal

stige i samme takt som stigningen i den økonomiske udvikling.

Men det er et faktum at økonomisk vækst giver øgede affalds-

mængder. Vi ved at økonomien er ansvarlig for ca. 80 % af stig-

ningen i affaldsmængderne. Det er derfor urealistisk slet ikke at

regne med at mængderne stiger – men det er værd at arbejde

for, at de ikke stiger lige så hurtigt som

økonomien i øvrigt. Samtidig med at vi

har mål om affaldsforebyggelse, skal vi

også have forsyningssikkerhed, så det

affald der skal brændes også kan blive

det. På den måde er vi sikre på, at der er

tilstrækkelig kapacitet til at behandle det

danske affald.

TM: Virksomhederne skal nu have frit

valg af, hvilke deponier de vil benytte in-

den for de nye regioner. Hvilke konsekven-

ser tror du det vil få for miljøet - nye anlæg

med nyeste miljøteknologi er jo dyrest?

CH: Miljøet på anlæggene sikres ved

at alle anlæg skal have en miljøgodken-

delse, så de overholder kravene i depo-

neringsbekendtgørelsen – og dermed i

EU’s deponeringsdirektiv. Alle de dårlig-

ste anlæg bliver lukket som følge af EU’s

deponeringsdirektiv indenfor de nærme-

ste år. Samtidig med det frie valg af anlæg, introducerer Rege-

ringens udspil en prisloftsregulering af deponeringsanlæggene.

Det er tanken, at disse prislofter skal fastlægges, så der tages

hensyn til de enkelte anlægs omkostninger, f.eks. til behandling

af perkolat m.v. – altså også til, hvor gode de er miljømæssigt

set. Jeg tror altså ikke den nye model får negative konsekvenser

for den miljømæssige behandling. Snarere tværtimod.

TM: "Den nye Affaldssektor" foreslår, at producenterne fremover

frit kan vælge, hvor de vil aflevere genanvendeligt erhvervsaffald.

Hvilke konsekvenser tror du det vil få for de dyreste anlæg, der jo

også har den nyeste og bedste miljøteknologi?

CH: Det bedste er ikke altid det dyreste. Selvom ny teknologi

kan være dyr, kan høje priser også skyldes, at anlæg ikke drives

effektivt nok. I udspillet kommer vi med forslag til, hvordan de

nyeste behandlingsteknologier kan fremmes. Samtidig forventer

vi, at der i højere grad end i dag kan opnås stordriftsfordele ved,

at reglerne for genanvendeligt erhvervsaffald bliver ens i hele

landet. Til forskel for i dag, hvor reglerne er forskellige fra kom-

mune til kommune. Langt størstedelen af genanvendelsen sker

med god gammel kendt teknologi, hvor det er udfordringen at

få effektiviseret driften. Her kan frit valg være et godt redskab,

fordi anlæggene må minimere deres omkostninger for at til-

trække affaldet.

TM: Regeringen vil i "Den Ny Affalds-

sektor" adskille myndigheds- og driftsop-

gaver. Hvordan undgår man eksempelvis,

at der skal to mand (en kommunal myn-

dighedsperson og en driftsperson) til at

udføre det arbejde som kan løses af én

mand i dag? "Manden på genbrugsplad-

sen" anviser jo i dag, hvor affaldet skal pla-

ceres og rådgiver/skælder ud hvis det ikke

sker korrekt (myndigheds-rollen) og driver

også pladsen og kører containere til og fra,

fejer m.v. (drifts-rollen)?

CH: Eksempelet på genbrugspladsen

er godt, fordi den mand, der anviser

borgerne, hvad de skal gøre, blot sikrer,

at genbrugspladsens miljøgodkendelse

bliver overholdt. Han er altså ikke at reg-

ne for en myndighed, når han gør det.

Spørgsmålet om myndigheds- og drifts-

opgaver er især aktuelt, når kommuner ejer behandlingsanlæg,

hvor de er i konkurrence med privatejede anlæg. Her må der

ikke herske tvivl om, hvilke hensyn der ligger til grund for myn-

dighedsudøvelsen. I praksis foreslår regeringen, at rollerne

adskilles ved at kommunerne udøver myndighedsopgaver

mens driftsopgaverne løses i klart afgrænsede selskaber. Det

svarer til, at vi på resten af miljøområdet har fjernet muligheden

for at fælleskommunale selskaber – i form af miljøcentre - kan

løse myndighedsopgaver som eksempelvis at føre tilsyn. -phh

Fire skarpe til miljøministeren!

Regeringens oplæg om”Den nye affaldssektor”bygger på de sammehovedprincipper som afta-len om vandsektoren. Måleter effektivisering gennemliberalisering, men skepti-kerne forudser øgetaffaldsproduktion og sti-gende behandlingspriser.

/ Af journalist Poul Henrik Harritz, Naturbureauet

Smag godt på ordene: Konkurren-

ce, forenkling og gennemsigtighed.

De er guld værd: I alt 466 millioner

kroner. 13 millioner pr. bogstav.

Thor Petersens jubelbrøl måtte

kunne høres over hele Slotshol-

men, da han hørte Regeringens

udspil til en ny affaldssektor. bety-

der Aalene gennem øget konkur-

rence, større effektivitet og mere

gennemsigtighed, at kan danske

virksomheder kan spare op til 400

millioner, kommunerne 65 millio-

ner og borgerne 53 millioner - om

året. Til gengæld må Staten punge

koste at deponere affald, et prisloft.

"Det hænger ikke sammen. Man

fastlåser indtægtssiden med prislof-

tet og kan sende udgifterne i vejret

i en ond opadgående spiral. De

dyreste deponier er muligvis nogle

af de deponier der har afholdt de

største miljøinvesteringer. Når

deponiet ikke modtager affald skal

den store andel af faste omkostnin-

ger dækkes af stadig mindre

mængder. Enhedspriserne skal sti-

ge for at få butikken til at hænge

sammen - men det kan man ikke –

så nye miljøsikrede deponier tvin-

ges til at lukke. En deponiressource,

der er vanskelig at etabler og som

vi i fremtiden vil får hårdt brug for -

vil gå tabt for altid. Det er en rigtig

dårlig idé, siger Vagn Larsen”

Vejen frem er i stedet større

samarbejder/deponiselskaber hvor

kommunerne i fællesskab kan sikre

en optimal udnyttelse af den sam-

lede deponiressource og hvor en

prisudligning gøres muligt, slutter

Vagn Larsen.

Miljøet glemtAffaldsudspillet er en opfølgning på

et tidligere regeringsoplæg: "Grøn

markedsøkonomi - mere miljø for

pengene".

ud med 30-52 millioner. Alt i alt en

overskudsforretning for Danmark.

Nu kan vi købe mere end hele Ver-

den.

Ifølge Regeringens beregninger.

Ingen revolutioner – forborgerneRegeringen har i flere år arbejdet

med en ny organisering af affalds-

sektoren. Det har været en lang

graviditet, og heller ikke fødslen var

uden problemer. Barnet skulle have

set decembers matte dagslys men

internt fnidder uro mellem Rege-

ring og Dansk Folkeparti betød, at

udspillet ”Den ny affaldssektor”

først blev offentliggjort ganske få

dage før trykstart på dette blad

.blev Regeringsudspillet "Den ny

Affaldssektor" offentliggjort Teknik &

Miljø kan konstatere, at oplægget

er uforandret i forhold til december.

Der er også langt fra tale om

revolutioner. Borgerne vil næppe

opfange nogle ændringer overho-

vedet, selv om arbejdet har stået

på i fem år.

Det vil virksomhederne og kom-

munerne til gengæld. Virksomhe-

derne får langt større spillerum end

tidligere, mens kommunerne vil

opleve, at centralisering af en ræk-

ke forhold, der ellers har ligget

kommunalt.

Øget centraliseringEt statsligt affaldstilsyn skal se

dagens lys og Staten skal overtage

en række opgaver der ellers har lig-

get i de enkelte kommuner. Øget

kontrol og centralisering - to måne-

der efter en strukturreform, der har

givet kommunerne større selvstæn-

dighed.

"Nej, nej og atter nej! Der er

bureaukratisering og centralisering

af værste skuffe", siger venstre-

manden Vagn Larsen, der er for-

mand for RenoSam, der er sam-

menslutningen af kommunale og

fælleskommunale affaldsselskaber.

"Revisorer kan i stedet evaluere

de enkelte anlægs effektivitet, med

udgangspunkt funktionsopdelte års-

regnskaber og i den benchmarking,

der allerede sker i branchen i dag"

tilføjer han.

På deponeringsområdet foreslår

Regeringen at "hvile i sig selv"-prin-

cippet afskaffes og erstattes af mar-

kedsøkonomi. Det skal være muligt

for kommunerne at tjene og tabe

penge på at deponere affald. Rege-

ringen vil samtidig indføre en øvre

grænse for hvor meget det må

TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR 17

Regeringens affaldsplan:

Mere affald og stigendepriser!

Denne gang er det altså ikke

penge der skal op af finansministe-

riets pengepung, men en halv milli-

ard der triller ud til virksomheder,

kommuner og dig og mig.

Alligevel er det et åbent spørgs-

mål om vi får mere miljø for pen-

gene.

Regeringens konstaterer tørt, at

mængden af forbrændingsegnet

affald øges med 30 % fra 2004 til

2020, først og fremmest affald pro-

duceret som følge af den store stig-

ning i forbruget under den lange og

lystige forbrugsfest som er sket og,

som forventes at fortsætte. hvor vi

stadig har sidste dans til gode.

Alligevel er affaldsplanens mål

alene at bevare eller højne miljøbe-

skyttelsen. Ingen steder nævner

oplægget, hvordan beskyttelsen

konkret skal højnes.

Det forarger flere politikere.

"Målet skal være at minimere

affaldsmængderne. Vi er slet ikke

blandt de bedste i klassen. Finner-

ne kan og bør vi lære meget af",

siger MF-er Steen Gade (SF) og tid-

ligere direktør i miljøstyrelsen til

Teknik & Miljø.

Socialdemokraten Bjørn Medom

Nielsen synger samme omkvæd,

og synes at målsætningerne er

tamme, virkelig tamme.

"Vi kan ikke tale om affaldsstig-

ning uden også at gøre mere for at

minimere mængderne. Producen-

ternes ansvar skal øges. De skal

simpelthen tage mere retur til gen-

anvendelse" siger Bjørn Medom

Nielsen som mener der bør sættes

flere penge af til forskning.

Også Regeringens uægte halv-

brorstøtteparti, Dansk Folkeparti,

der har haft oplægget til gennem-

syn, slår fast, at minimering er

vejen frem. Jørn Dohrmann fra

Dansk Folkeparti er i det hele taget

ikke ovenud begejstret for

oplægget: "Det her er kun et halv-

færdigt oplæg. Hvis det endda er

det. Det er blot et stort ideoplæg."


Highlights i affaldsplanen• Virksomheder skal fremover frit kunne vælge hvem der skal

indsamle, transportere og behandle deres genanvendelige

affald. Hidtil har kommunerne bestemt hvor dette affald skulle

sendes hen. Der er tale om halvdelen af det samlede affald i

Danmark.

• Mindre mængder af husholdningslignende affald kan virksom

hederne fremover køre på den kommunale genbrugsplads.

• Liberaliseringen skal også gælde for farligt erhvervsaffald, men

her skal kommunen stadig afgøre hvad der er farligt affald.

Ligesom kommunen fortsat skal modtage borgernes farlige

affald.

• De mange kommunale regulativer skal ensartes og være

landsdækkende.

• Kommunernes rolle som myndighed og driftsherre skal adskil

les. Alle fælleskommunale selskaber skal udelukkende være

driftsselskaber uden myndighedskompetence.

• Forbrændings- og deponeringsanlæg skal gøres til selvstændi

ge selskaber og udskille sideordnede aktiviteter - og ben

chmarkes.

• Flere beslutninger skal træffes af Staten, hvor det nu er i kom

munerne: Staten skal lave et register over godkendte transpor

tører, affaldsindsamlere og bestemme hvilke typer af affald

der skal genanvendes. Efter tre år skal ideen med de nationale

registre evalueres. Der skal oprettes et statsligt Affaldstilsyn.

• Deponier skal midlertidigt lukkes.

• Hvile-i-sig-selv-princippet afskaffes i deponeringssektoren, hvor

også en prisloftsregulering indføres. Der skal skabes mulighed for

overskud.

Malurt i bægeret efter langventetid. Nogle dele afRegeringens oplæg er gen-brug – det går vi ind for.Andre dele af oplægget kanvi godt skrotte med detsamme.

/ Af Vagn Larsen, formand for RenoSam

Det er meget positivt, at Regerin-

gens udspil om en ny affaldssektor

nu endeligt er lagt frem til debat. I

RenoSam ser vi meget frem til at

komme videre med de mange for-

slag, der allerede for flere år siden

var enighed om.

Regeringen lægger bl.a. op til, at

det genanvendelige erhvervsaffald,

som udgør ca. 65 % af erhvervsaf-

faldet, skal liberaliseres. Det forslås

også, at de kommunale affaldsre-

gulativer skal harmoniseres, myn-

digheds- og driftsopgaver skal

adskilles, og gennemsigtigheden i

de kommunale gebyrer skal sikres.

Så langt er RenoSam som

udgangspunkt enig.

Her virker Regeringens forslag

underligt nok, som et ønske om at

bureaukratisere affaldssektoren ved

bl.a. at skabe et omfattende og

uproduktivt kontrolapparat i central-

administrationen. Det kan vi i

RenoSam ikke gå ind for.

Vi ønsker i stedet for at fokusere

på, at affaldsopgaven løse med

udgangspunkt i brugerens behov –

gennemsigtigt, bedst, billigst og

mest miljørigtigt. Omfattende ben-

chmarking har vist, at affaldsselska-

berne for andet år i træk henter

væsentlige effektiviseringsgevinster.

På nogle områder helt op til 20 %.

I RenoSam mener vi, at man gør

klogt i at afvente EU udspil om

affaldsrammedirektivet, før vi

lægger os fast på en fremtidig orga-

nisering af forbrændings- og depo-

neringssektoren. Det er EU’s

affaldsrammedirektiv, der kommer

til at udstikke rammerne og kridte

den bane op, vi kan spille på i

fremtiden. Det må vi forholde os til.

RenoSam er samlet set godt til-

freds med, at Regeringens udspil

netop er et udspil til debat. Lad os

få en sober dialog om mål og mid-

ler på et fornuftigt veloplyst grund-

lag. Det ser vi frem til.

I RenoSam mener vi, at der på

disse punkter stadig er meget lang

vej fra de brede konturer til de

reformer, der tegnes, og til hele

systemet er gennemtænkt og på

plads. Her medvirker RenoSam ger-

ne positivt og fremadrettet. Vi har

brug for, sammen med så mange

aktører som muligt at udtænke

langtidsholdbare løsninger til glæde

for borgere og virksomheder.

RenoSam er dog ikke imponeret

over den del af Regeringens udspil,

der handler om lossepladser og

affaldsforbrænding. Forslagene sig-

ter på at gøre disse anlæg klar til

en liberalisering/privatisering. Her

undrer det RenoSam, at det har

taget så lang tid at komme frem til

noget, der virker så ugennemtænkt.

Et embedsmandsudvalg har

brugt to år i arbejdsværelset. Reno-

Sam vurderer, at resultatet af ind-

satsen desværre er særdeles

mager. Forslagene om deponering

og forbrænding virker ugennem-

tænkte i forhold til de reelle udfor-

dringer, affaldssektoren står overfor.

På deponiområdet ønsker Rege-

ringen at debattere en række

mekanismer, der har til hensigt at

tvinge en strukturændring igennem.

Målet er tydeligvis, at nogle deponi-

er skal lukke for at få en fornuftig

og rentabel økonomi i de tilbage-

værende.

Regeringen ønsker at holde fast

i det offentlige ansvar for f.eks.

etableringen af deponier, men fjer-

ner sikkerheden for, at de omfat-

tende investeringer, der er gen-

nemført, nogensinde kan tjenes

hjem. Forslagene hænger efter

RenoSams mening ikke sammen.

En helt ny undersøgelse som

RenoSam ligger frem på forenin-

gens årsmøde viser, at ca. 50 % af

deponierne forventes at lukke i

2009. Hermed bliver der gennem-

ført en meget voldsom strukturæn-

dring. Undersøgelsen viser også, at

der er langt større mængder affald

– herunder forurenet jord – der

skal deponeres end hidtil antaget.

Vi kan få brug for alle deponier i

fremtiden og skal passe på, vi ikke

får afskrevet en begrænset ressour-

ce for hurtigt.

Regeringen ligger op til, at for-

brændings- og deponeringsaktivite-

ter skal udskilles i selvstændige sel-

skaber, og at der skal oprettes et

affaldstilsyn. Regeringen forslår

også, at der indføres et affaldstil-

syn/systemansvar og prislofter på

deponering.


Ny affaldssektor – nyeudfordringer

Regeringen vil sikre en klaradskillelse af kommuner-nes rolle som myndighedog driftsherre. Der erbehov for løsninger derduer i praksis, når man skalafklare opgavefordelingenmellem kommuner ogaffaldsselskaber.

/ Af Anders Christiansen, KL

Der er rejst kritik af, at rollefordelin-

gen mellem kommuner og de

kommunale fællesskaber ikke har

været helt entydig. Der er gode,

faglige og praktiske grunde til, at

affaldsselskaberne har en række

myndighedslignende ¬beføjelser

på affalds¬om¬rådet. KL giver her

nogle bud på hvilke opgaver, kom-

munerne fremover selv skal løfte,

og hvilke de kan overlade til andre.

Selskabernes opgaver er typisk

at håndtere og behandle affald;

deponering og forbrænding, drift af

genbrugsstationer og indsamling og

transport m.v. Udgangspunktet er

klart; det er kommunerne, der har

det politiske ansvar for at opgaver-

ne løses, herunder vedtage affalds-

plan og affaldsregulativer, fastsætte

gebyrer og udøve tilsyn med virk-

somheder samt træffe afgørelser i

form af påbud, forbud og tilladelser.

Med løsninger der duer i praksis

tænkes bl.a. på, at hver gang der

opstår et spørgsmål om at anvise

eller klassificere affald, skal perso-

nalet kunne løse opgaven, uanset

om de er ansat i kommunen eller i

et kommunalt fællesskab. Hvis det-

te ikke bliver muligt, vil det i praksis

betyde, at hver gang der opstår et

spørgsmål om at klassificere eller

anvise affald, skal anlægget eller

genbrugsstationen tilkalde en med-

arbejder fra kommunen, der så for-

melt kan træffe afgørelsen. Det

væsentlige er, at personalet skal

kunne sikre, at der sker en korrekt

sortering i henhold til kommunens

regulativ.

Tilsvarende gælder for tilsynet

med affald på genbrugsstationer.

Tag eksemplet med tilsynet med

regulativets krav til fx en maksimal

mængde, der kan afleveres på gen-

brugsstationen. Hvis det resulterer i,

at affaldet må afvises, så bør perso-

nalet på genbrugsstationen have

kompetencen til at kunne afvise

affaldet, uanset om der er tale om

kommunalt ansat personale.

Når kommunerne skal udarbej-

de regulativer og affaldsplaner

kræves det, at der er et fagligt

kendskab til det område, der skal

reguleres. For at kunne beskrive de

forskellige ordninger vedr. de for-

skellige fraktioner af affald, kræves

der et relativt specialiseret, fagligt

kendskab til affaldets karakter for at

kunne vurdere hvilken behandling,

der miljømæssigt er bedst. Ud fra

et fagligt hensyn vil det derfor være

hensigtsmæssigt om kommunale

fællesskaber, eller andre der arbej-

der fagligt med affald, kan udarbej-

de udkast til regulativer og planer i

det omfang, de har fagligt kend-

skab hertil.

Yderligere et eksempel er udkast

til afgørelser. Når der udarbejdes

afgørelser om affald for eksempel i

forbindelse med fritagelser fra kom-

munale ordninger eller klassifice-

ring af affald, kræves der et fagligt

kendskab til affaldets karakter.

Kommunen bør derfor kunne få

kommunale selskaber eller andre

der arbejder fagligt med affald, om

at udarbejde udkast til afgørelser i

det omfang, de har fagligt kend-

skab hertil.

Til yderligere inspiration kan det

oplyses, at KL i sit høringsvar til

lovforslaget om ophævelse af

adgang til at overføre myndigheds-

kompetence til kommunale fælles-

skaber, har efterlyst nærmere ret-

ningslinier for kommunalt samar-

bejde. Se Miljøstyrelsens svar til KL

på: www.kl.dk/372135/.


Rollefordelingen skalfungere i praksis!


SLAM

meget

Disintegration

af slam

Dokumenterede resultater:

3-7% højere tørstof efter

afvanding

15-30% øget omsætning

af organisk stof

og 15-30% mere gas

20-40% mindre mængde

slam, der skal køres bort

Forbruget af polymer redu-

ceres med op til 20%

Energimæssig optimal

proces

Minimale vedligeholdel-

sesomkostninger

►

►

►

►

►

►

Termofil udrådning


Reducerer slam-

mængden op til 40%

Producerer stabiliseret

slam

Lige velegnet til såvel

store som små

renseanlæg

Egenproduktion af

strøm og varme

Lavere udgifter til

slambortskaffelse

►

►

►

►

►

Forbrændingaf slam


Energieffektivt og

miljøvenligt anlæg

Alle renseanlæggets

affaldsprodukter behand-

les i én og samme proces

Transport af restprodukter

fra anlægget er reduceret

til et minimum

Uproblematisk drift uden

krav til døgnbemanding

►

►

►

►

Slamtørring


Tørrer afvandet slam til et

granulat med et tørstof-

indhold på min. 90%

Lave tørretemperaturer

Støj, støv og lugtfrit anlæg

Minimal vedligeholdelse

og slitage af anlægget

Granulatet kan spredes på

landbrugsjord, anvendes

til cementproduktion eller

brændes

►

►

►

►

►

CROWN™ disintegration

BioTherm® på Nordkystens renseanlæg, Helsingør

BioCon® på Randers Centralrenseanlæg

Pyrofluid® på Renseanlæg Lundtofte, Kgs. Lyngby

KøbenhavnTlf: 3969 0222Fax: 3969 [email protected]

ÅrhusTlf: 8746 3300Fax: 8746 [email protected]

AalborgTlf: 9818 9300Fax: 9818 [email protected]

Gør problemet mindre

/ Af Svend-Erik Jepsen,

chefkonsulent i Dansk Industri

Vi har efterhånden ventet længe på

regeringens udspil om den fremti-

dige organisering af affaldssektoren,

og vi er glade for, at det nu er ble-

vet offentliggjort. Ventetiden har

været et problem, fordi ingen -

hverken virksomheder eller offentli-

ge myndigheder - har foretaget

investeringer, så længe den fremti-

dige organisering ikke var afklaret.

Derfor haster det med at få gen-

nemført de tiltag, der signaleres, så

affaldssektoren ikke forfalder.

DI er helt enig i, at der er en

række uhensigtsmæssigheder ved

den nuværende indretning af sek-

toren - og har presset på for at få

sektoren moderniseret. Regeringen

lægger op til mange gode ændrin-

ger, og DI hilser de nye udfordrin-

ger velkommen. Det vil helt sikkert

skabe en mere dynamisk og prisef-

fektiv affaldssektor, og miljømæs-

sigt bliver det også en fordel, fordi

det bliver lettere at skabe større og

renere fraktioner af genanvendel-

sesegnet affald.

Frit valg og mere markedFor DI er et af de meget væsentlige

punkter, at der skal være frit valg

for virksomhederne. I det hele taget

skal affaldsområdet være mere

markedspræget. Det vil give billige-

re behandling af affaldet, bedre ser-

vice og mindre bureaukrati for virk-

somhederne, og samtidig har det

ingen negativ effekt på miljøet, sna-

rere tværtimod. På genanvendel-

sesområdet er der enighed blandt

affaldssektorens parter om, at mere

marked og frit valg er vejen frem.

I fremtiden skal affaldsprodu-

centerne have frit valg mellem god-

kendte genanvendelsesanlæg,

transportører og indsamlere for

deres genanvendelige affald.

Særligt for de mange virksomheder,

der har produktioner i mange kom-

muner, vil det være en kæmpe for-

del ikke at være afhængig af et utal

af forskellige kommunale affaldsre-

gulativer og anvisningsordninger. I

det hele taget er en forenkling af

de kommunale affaldsregulativer et

af DI's store ønsker til den reform,

der nu er på bordet. Det er helt

utidssvarende, at der findes forskel-

lige regulativer for den samme

affaldsfraktion fra kommune til

kommune. Før strukturreformen var

der således omkring 8.000 kom-

munale regulativer, og selvom

reduktionen i antallet af kommuner

selvsagt også reducerer antallet af

regulativer, kan det godt undre, om

det virkelig er nødvendigt at gøre

det så kompliceret.

Forbrænding og deponeringsom selvstændige selskaberRegeringens udspil for forbrænd-

ings- og deponeringsanlæg er

præget af, at der pågår forhandlin-

ger om det reviderede affaldsram-

medirektiv i EU. DI har forståelse

for, at det ikke er muligt at gen-

nemføre DI's ønske for forbrænd-

ingssektoren - fuld liberalisering,

når EU-reglerne for området er

under forhandling. DI mener, det er

et godt første trin, at anlæggene

skal udskilles i selvstændige selska-

ber, og at sideordnede aktiviteter

skal udskilles. DI ser gerne, at det

kræves, at disse selskaber er akties-

elskaber. Der er et tydeligt behov

for, at der sker en klar adskillelse

mellem de forskellige aktiviteter, så

det bliver klart og gennemskueligt

for brugerne/virksomhederne, at

dét, de betaler for behandlingen af

deres affald, ikke anvendes til

andre driftsområder. Ligeledes må

kommunernes rolle som myndig-

hed og driftsherre på egne anlæg

klart adskilles.

For deponeringsanlæggene

lægger regeringen op til at reduce-

re antallet af aktive deponeringsan-

læg for derigennem at reducere

prisen, denne strategi er DI enig i.

Men når de lette frugter er plukket

gennem nedlukning af depone-

ringsanlæg, må der skabes en incit-

amentsstruktur, så anlæggenes

effektivitet løbende kan blive for-

bedret. Til at overvåge udviklingen

på forbrændings- og deponerings-

området oprettes et affaldssekreta-

riat. DI er bekymret for, at der

oprettes et tungt bureaukratisk

system til at overvåge prisudviklin-

gen gennem benchmarking-syste-

mer og kapacitetens udvikling. Dis-

se nye systemer må ikke medføre,

at der, når affaldsrammedirektivet

er på plads, ikke fortsættes ad

vejen med en mere effektiv og bil-

lig sektor - særligt i forbrændings-

sektoren.


Affaldsudspillet - det haster med at fådet gennemført!

Kommunesammenlægning betyder, at der skal træffes vigtige valg om det fremtidige affaldssystem.

Hvilke ordninger skal vælges, og hvornår skal opgaverne udbydes.

COWI tilbyder assistance til:

• At vurdere affaldsordningerne ud fra økonomiske, miljø- og servicemæssige forhold

• At gennemføre brugerundersøgelser med henblik på at høre kommunens borgere

• At udarbejde udbudsmateriale og gennemføre EU udbud på indsamling og indkøb af materiel

Vi har rådgivet en hel række af de nye storkommuner med valg af det fremtidige affaldssystem.

COWI har også stor erfaring med:

• Design og projektering af genbrugspladser

• Design og projektering af deponeringsanlæg

• Beregning af affaldsgebyrer

• Udarbejdelse af regulativer

• Opstilling af affaldsflow

• Udarbejdelse af affaldsplaner og -strategier

Kontakt os for en snak eller rekvirer vores produktblade og referencer!

AFFALD – Det er vi gode til!

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivnings-virksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 3300 medarbejdere hver især er det på deres. www.cowi.dk

Det er regeringens målsæt-ning, at myndigheds- ogdriftsopgaver på affalds-området skal adskilles.Hvis opgaverne skal opde-les og udføres af selvstæn-dige organisatoriske enhe-der, står vi over for enomfattende forandring afdet offentliges måde at vir-ke på.

/ Af direktør Morten Therkildsen, Reno Djurs I/S

Regeringsgrundlaget fastslår, at ”der

skal sikres en klar adskillelse af det

offentliges myndigheds- og drifts-

opgaver.” Dette er i overensstem-

melse med anbefalingen fra

arbejdsgruppen om organisering af

affaldssektoren.

Ifølge arbejdsgruppen har en

klarere organisering af myndigheds-

og driftsopgaver følgende formål:

• Myndighedsrollen må ikke kun-

ne anvendes til at skabe ulige

konkurrence

• Større klarhed og habilitet i

afgørelser

• Mere effektiv drift

Ingen kan være uenige i, at disse

mål er efterstræbelsesværdige.

Men spørgsmålet er, hvordan den

ønskede organisatoriske opdeling

kan realiseres.

Kommunens kendetegnKommunen – eller det offentlige i

det hele taget – har grundlæggen-

de to roller. Dels rollen som regula-

tor, dels rollen som producent af

ydelser. De to roller indebærer

løsning af to typer af opgaver:

• Myndighedsopgaver, som ved-

rører den del af den kommuna-

le forvaltning, der består i at

regulere borgernes retsforhold,

samt

• Driftsopgaver, som vedrører

selve udførelsen af en konkret

opgave ud fra et politisk fastlagt

serviceniveau.

Myndighedsopgaver kan ikke kom-

petenceoverdrages, delegeres eller

udliciteres.

Driftsopgaver kan, men skal ikke

nødvendigvis, overlades til andre –

med mindre det er fastsat i lovgiv-

ningen, at opgaven skal udføres i

offentligt regi.

Myndighed og drift definerer

således snittet mellem, hvad kom-

munerne som myndighed ikke kan

overdrage til andre, og hvad kom-

munerne ”blot” skal sikre bliver

udført – enten i eget eller andres

(dvs. i udliciteret eller på anden

måde markedsudsat) regi.

Hierarkiet må brydes Når kommuner udfører driftsopga-

ver med eget personale, er der tale

om hierarkisk styring. Det betyder,

at der er en principielt ubrudt kom-

mandolinie fra kommunalbestyrel-

sen i toppen af systemet via forvalt-

ningen til det operationelle niveau

(drift). Som styringsorgan har kom-

munalbestyrelsen instruktionsbe-

føjelser i alle underliggende led.

Instruktionsbeføjelsen gælder i for-

hold til enhver form for kommunal

egenproduktion, uanset om kom-

munen har organiseret sig med

intern kontrakstyring, BUM-model

eller anden organisationsform.

For at adskille myndighed og

drift er det nødvendigt at bryde den

hierarkiske styring.

Det kan ikke ske ved alene at

ændre kommunens interne organi-

sering. For herved vil både myndig-

hed og drift fortsat ske under sam-

me styringsorgan, nemlig kommu-

nalbestyrelsen.

En konsekvent adskillelse af

myndighed og drift må betyde, at

opgaverne løses i adskilte organisa-

tionsstrukturer med særskilte sty-

ringsorganer. Ellers vil der ikke


Skæg for sig og snot for sig!

Men hvad med myndighed og drift?

”Det anbefales, at der – på

områder hvor kommunerne

både har myndigheds- og

driftsopgaver – tilstræbes en

klarere adskillelse mellem

kommunernes rolle som

driftsherre og kommunernes

myndighedsrolle. Det bør på

den baggrund anbefales

kommunerne at adskille

driftsherreopgaverne fra

myndighedsopgaverne ved

at løse driftsopgaver på

affaldsområdet i en anden

organisatorisk enhed end

den enhed, hvor myndig-

hedsopgaverne løses.”

Citat fra Arbejdsgruppen om

organisering af affaldssekto-

ren

opnås en reel adskillelse. Og det

kan principielt kun ske på to

måder:

• Ved selskabsgørelse (hvor kom-

munen ikke har fuld kontrol)

• Ved udlicitering

Selskabsgørelse ogkommunal kontrolDet er en udbredt opfattelse, at en

øget selskabsgørelse af den offent-

lige affaldssektor vil resultere i øget

effektivitet og økonomisk gennem-

sigtighed, ligesom eventuelle habili-

tetsproblemer elimineres.

Aktieselskabsmodellen nævnes

ofte som en hensigtsmæssig sel-

skabsform for kommunal forsy-

ningsvirksomhed. Herved flyttes

ansvaret for det pågældende drifts-

område fra kommunalbestyrelsen

til selskabets bestyrelse.

I spørgsmålet om adskillelse af

myndighed og drift er det imidlertid

af afgørende betydning, hvem der

har kontrol med selskabet.

En kommune kan normalt ikke

udskille en opgave i et selvstændigt

selskab og samtidig bevare rådighe-

den over opgavevaretagelsen.

Begrundelsen er, at kommunen her-

ved bringer sin virksomhed uden for

reglerne i styrelseslovgivningen og

I modsætning hertil er udlicite-

ring karakteriseret ved at bryde den

traditionelle hierarkiske styringsrela-

tion ved at erstatte denne af en

kontraktlig relation mellem på den

ene side det politisk/administrative

system og på den anden side eks-

terne opgaveløsere.

Det kommunale fællesskabI modsætning til kommunalt kon-

trollerede aktieselskaber er de

kommunale fællesskaber udtryk for

en selskabsgørelse, som sikrer

adskillelse af myndighed og drift.

Adskillelsen er reel, fordi opgaverne

løses i forskellige juridiske enheder

med adskilte styringsorganer.

Der er ikke krav om udbud af de

opgaver, interessentskabet løser (i

stedet) for kommunen. Det skyl-

des, at der ikke er tale om ordretil-

deling i udbudsdirektivets forstand,

men om kompetenceoverdragelse.

Interessentskabsformen er der-

for en meget hensigtsmæssig

løsning på adskillelse af myndig-

hed/drift, men den kræver mindst

to kommuners deltagelse.

Kommuner, som ikke indgår i et

fællesskab, må derfor adskille myn-

dighed og drift på anden vis. Her vil

udlicitering være den eneste mulig-

den øvrige lovgivning, der gælder for

kommunal forvaltning.

Men der gælder undtagelser,

herunder bl.a. for så vidt angår

kommunal forsyningsvirksomhed.

En kommune kan således godt

etablere et aktieselskab og overdra-

ge driftsopgaver på affaldsområdet

til selskabet. Det kan oven i købet

lade sig gøre uden at komme i

konflikt med udbudsreglerne.

Udbud af en kontrakt mellem

kommunen og et aktieselskab kan

undgås, hvis selskabet er at betrag-

te som "in house". For at anse et

aktieselskab som ”in house” har EF-

domstolen bl.a. sat som betingelse,

at kommunen skal føre samme

kontrol med selskabet, som den

fører med sine egne tjenestegrene.

Men herved brydes det sel-

skabsretlige grundprincip om, at

der er en klar ledelsesmæssig

magtadskillelse mellem aktionær,

generalforsamling og bestyrelse.

Kommunalt ejede aktieselskaber

kan således have to meget forskel-

lige karakteristika i forhold til mål-

sætningen om adskillelse af myn-

dighed og drift:

• Ved etablering af et selskab

indenfor kommunal kontrol kan

kommunen overdrage opgaver

til selskabet uden udbud. Men

da kommunalbestyrelsen har

bestemmende indflydelse i sel-

skabet, sker der ikke en klar

adskillelse af myndighed og

drift. Som styringsrelation mel-

lem kommune og selskab sva-

rer modellen til kommunal

egenproduktion (intern kon-

traktstyring).

• Ved etablering af et selskab

udenfor kommunal kontrol sker

der en klar adskillelse af myn-

dighed og drift. Men kommu-

nen kan ikke overdrage opgaver

til selskabet uden udbud. Som

styringsrelation mellem kom-

mune og selskab svarer model-

len til udlicitering (ekstern kon-

traktstyring).

Etablering af et ”in house” aktiesel-

skab kan betragtes som en variant

af den traditionelle hierarkiske sty-

ring. Det skyldes, at selskabet fort-

sat pr. definition er underlagt kom-

munalbestyrelsens instruktionsbe-

føjelse. I relation til styring vil en

sådan selskabsdannelse i al væs-

entlighed svare til intern kontrakt-

styring – altså ingen klar adskillelse

af myndighed og drift.


hed for at bryde den hierarkiske

styring og dermed skabe grundlag

for klar adskillelse mellem myndig-

hed og drift.

KonklusionKommunalt kontrollerede aktiesel-

skaber er ikke den rette løsning,

hvis formålet er at adskille myndig-

hed og drift. De påståede proble-

mer med inhabilitet, ineffektiv drift

og misbrug af myndighedsrollen til

at favorisere egne anlæg løses ikke

i en selskabsform, som i bund og

grund er en variant af den traditio-

nelle hierarkiske styring.

Interessentskabsformen er deri-

mod en meget hensigtsmæssig

løsning, fordi den hierarkiske styrings-

relation brydes. Samtidig fastholdes

den politiske kontrol – blot ikke til

den enkelte kommunalbestyrelse.

For kommuner, der ikke løser

deres opgaver i interessentskabs-

formen, er udlicitering den eneste

mulighed for at adskille myndighed

og drift.

Det politiske ønske om at adskil-

le myndighed og drift har ikke som

erklæret formål at eliminere kom-

munal egenproduktion eller at

fremme udlicitering. Men det må

nødvendigvis blive konsekvensen.

Vi står med andre ord over for en

helt ny måde at tænke kommunal

opgaveløsning på.

Operationen kan utvivlsomt lyk-

kes. Om patienten overlever er

endnu uvist.

Kilder:• Regeringen (2005):

Nye mål. Regeringsgrundlag.• Arbejdsgruppen om organisering af

affaldssektoren (2004): En effektiv affaldssektor.

• Bech-Bruun Advokatfirma (2006):Organisationsformer på affaldsområ-det.


GIS i centrum– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · [email protected] · www.geograf.dk

Fokus på den kommunale sektorKommunerne slår sig sammen, affaldsselskaber fusionerer, og de langvarige drøftelser om en fremtidig organisering af affaldssektoren nærmer sig en konkreti-sering. Mens de juridiske afdelinger i kommunerne bliver fagligt stærke, og behovet for generel forvaltningsretlig rådgivning mindskes, giver de nye opgaver et større behov for specialiseret juridisk rådgivning. Vi har en afdeling for offentlig virksomhed, der har fokus på offent-lige myndigheders retsforhold. Bech-Bruuns specialister rådgiver inden for alle teknik- og miljøforvaltningens opgaveområder.

Individuel rådgivningVi rådgiver dagligt kommuner, statslige organer og offentlige virksomheder over hele landet. Gennem den tætte kontakt har vi indsigt i de særlige politiske forhold, som offentlige myndigheder arbejder under, og vi har stor forståelse for klienternes hverdag. Derfor tilpasser vi vores rådgivning til den enkelte klients behov og kan tilbyde alt fra et godt råd til konkret sagsbehandling og afgivelse af juridiske responsa. Besøg vores hjemmeside www.bechbruun.com, hvis du vil vide mere om os.

Brug for specialiseret juridisk rådgivning?

Kommunal eneret på detdagrenovationslignendeerhvervsaffald og ret til atopkræve store gebyrer hoserhvervsvirksomhederne tilgenbrugspladser kan brem-se øget frit valg for affaldfra erhvervsvirksomheder,mener Danske Erhverv.

/ Af konsulent Susanne Linhart, Dansk Erhverv,

Dansk Erhverv repræsenterer

20.000 medlemsvirksomheder og

100 brancheorganisationer – heri-

blandt to aktive foreninger på

affaldsleverandørsiden, nemlig

GenvindingsIndustrien og Danaf-

fald, Dansk Transport og Logistiks

specialforening for affaldstranspor-

tører. Dansk Erhverv repræsenterer

derfor både brugernes og leve-

randørernes synspunkter.

Affald og genvinding er et cen-

tralt emne i samfundsdebatten. Her

hersker det gode, grundlæggende

princip, at ”forureneren betaler”.

Det vil imidlertid næppe være

muligt at opnå ”millimeterretfærdig-

hed”. Dansk Erhverv støtter generelt

bestræbelserne på at mindske

affaldsmængderne og øge genbrug

og genvinding. Skal den udvikling

fremmes, er det vigtigt at lade de

frie markedskræfter råde og samti-

dig undgå, at kommunale selskaber

skaber konkurrenceforvridning.

Dansk Erhverv støtter udviklin-

gen af landsdækkende aftaler

omkring genvinding og ser gerne,

at den kommunale indsats på

erhvervsaffaldsområdet afløst af pri-

vate virksomheder, der konkurrerer

indbyrdes kun styret af de frie mar-

kedskræfter.

Dansk Erhverv ser frem til den

kommende liberalisering af affalds-

sektoren i Danmark og mener, at

en samlet reform af den danske

regulering på affaldsområdet bør

være styret af nogle gennemgåen-

de principper:

• Frit valg for erhvervslivet til at

vælge mellem registrerede

transportører, godkendte ind-

samlere og behandlingsanlæg

• Mere ensartede regulativer

• Et landsdækkende indberet-

ningssystem, som sikrer den

nødvendige fortrolighed af kun-

deoplysninger

• Konkurrence mellem aktører på

affaldsmarkedet om at levere

den billigste og bedste ydelse

uden at gå på kompromis med

miljømålene.

• Klare spilleregler på områder,

hvor offentlige aktører opererer

på et konkurrenceudsat mar-

ked, så der er en fair konkurren-

cesituation uanset, om

anlæggene er private eller

offentligt ejede.

• Adskillelse af bestiller-, myndig-

heds- og udførerolle på det

kommunale område, herunder

klagemulighed i relation til kom-

munale afgørelser om klassifi-

cering af affald.

To store udfordringerI affaldsudvalgets afrapportering

foreslås mange gode forbedringer

og initiativer, som efter en omstil-

lingsperiode vil mindske de admini-

strative byrder.

Tilbage står imidlertid to store

udfordringer, som i realiteten vil

begrænse virksomhedernes frie

valg af operatør.

Det er hele spørgsmålet om

dagrenovationslignende erhvervsaf-

fald og erhvervsvirksomheders

betaling til genbrugspladser.

DagrenovationslignendeΩer-hvervsaffald: En eller to containereEn eller to containere – det er for-

skelligt fra kommune til kommune.

Der savnes en diskussion om det

dagrenovationslignende erhvervsaf-

fald. Kommunerne kan tildele sig

selv et monopol, hvis de får frit spil

på dette område.

Forklaringen er den, at når virk-

somheder er tvunget til at deltage i

en kommunal indsamlingsordning,

og hvis virksomheden ønsker, at

brændbart erhvervsaffald skal hen-

tes af en privat indsamler, så

kræver det, at virksomheden har to

affaldscontainere. På trods af at

containerne tømmes med samme

frekvens og bliver kørt til samme

anlæg.

Vil virksomheden kun have afta-

le med én leverandør, bliver det

den kommunale ordning. Det

brændbare erhvervsaffald må nem-

lig gerne i nogle tilfælde blive blan-

det op i den kommunale container

for dagrenovationslignende

erhvervsaffald. Kommunerne kan

bestemme hvilke regler, der skal

gælde. Hvis der i forbindelse med

en ændret organisering af affalds-

sektoren sker en liberalisering af


Slip markedskræfterneløs

det brændbare erhvervsaffald, vil

kommunerne på denne måde fort-

sat kunne styre affaldet til egne

anlæg.

Der bør derfor fastsættes nogle

kriterier for, at virksomhederne kan

få en fritagelse for deltagelse i en

kommunal ordning for dagrenovati-

onslignende affald.

GGeennbbrruuggssppllaaddsseerr

Genbrugspladserne debatteres flit-

tigt. De fleste af os kommer jo selv

forbi engang i mellem, og som bor-

ger kan det visse steder nærmest

have karakter af et nutidigt forsam-

lingshus. Med hvad med erhvervs-

affaldet på genbrugspladserne?

Genbrugspladser er primært

etableret til gavn for borgerne, men

i praksis er det ikke muligt at kon-

trollere, om erhvervsvirksomheder

også afleverer mindre mængder

affald, der i art og mængde svarer

til borgernes affald.

Det er vigtigt at understrege, at

der i affaldsudvalget var en fælles

forståelse for, at små mængder

affald svarende til en husholdning

(dvs. affald transporteret i personbi-

ler) og til samme gebyr, skulle kun-

ne afleveres på genbrugspladserne.

Det betyder ikke, at der nødvendig-

fortsat skal betale for den kommu-

nale ordning.

Samtidig kan det ikke udelukkes,

at nogle kommuner og affaldssel-

skaber accepterer eller ligefrem

ønsker erhvervsaffaldet på gen-

brugspladserne, da det vil gøre det

muligt at styre erhvervsaffald til de

kommunale anlæg, hvis der sker

en liberalisering af det brændbare

erhvervsaffald. Husk på at noget af

det brændbare affald er næsten

lige så værdifuldt som olie!

Kom nu i gangSammenfattende mener Dansk

Erhverv, at der bør skabes erhvervs-

vilkår, som sikrer en sund og leve-

dygtig dansk affaldsbranche og

gode rammevilkår for de affaldspro-

ducerende virksomheder.

Som en afsluttende opfordring

skal det lyde, at ”Kom i gang – vi vil

have de administrative lettelser for

aktørerne og større valgfrihed

erhvervsvirksomheder NNUU””.

vis skal være bomme og/eller

adgangskort til pladserne, men at

der skal holdes øje med, hvad der

kommer på pladserne. Den ideelle

situation med gennemførelse af

”forureneren betaler”-princippet

betyder, at der betales efter vægt

og affaldstype (det er billigere at

aflevere papir til genanvendelse

end asbest til deponering) – men

beregninger har vist, at det er

meget dyrt at etablere og drive dis-

se betalingsanlæg.

Så kommunerne løser i stedet

problemet ved enten at forbyde

affald fra erhvervsvirksomheder (og

acceptere at mindre mængder

erhvervsaffald afleveres uden beta-

ling), eller ved at opkræve et gebyr

fra samtlige virksomheder i kom-

munen (uanset om virksomheder-

ne rent faktisk bruger pladserne

eller ej). Det gebyr afhænger ofte

af virksomhedens størrelse (antal

m2, ansatte e.l. og branche). I en

række kommuner på Sjælland vari-

erer gebyret fra 500 kr. – 25.000

kr. årligt.

Dyrest er det for større bygge-

og anlægsvirksomheder. Billigst for

virksomheder med kun en ansat.

Det forlyder, at man i Århus overve-

jer at sætte gebyret op til 55.000

kr. for de virksomheder, der afleve-

rer mest affald.

På den måde opkræves en lang

række virksomheder et gebyr uden

at få noget for pengene, da de bru-

ger andre affaldsløsninger. Det er

næppe sandsynligt, at større virk-

somheder inden for f.eks. detail-

handlen bruger de ansattes tid på

at lade dem køre på genbrugsplad-

sen i deres privatbiler. Ligeledes

betyder det, at en selvkørende

vognmand med en enkelt bil

opkræves gebyr, selvom virksom-

heden ikke genererer affald.

For transportører og genvin-

dingsvirksomheder skaber det ulige

konkurrence. Hvis deres kunder

(affaldsproducenterne) kan afleve-

re deres affald enten gratis eller

under behandlingsprisen, er det

ikke muligt at tilbyde konkurrence-

dygtige ordninger. Samtidig vil der

være krydssubsidiering fra borgerne

til fordel for erhverv.

Hvis en bygge- og anlægsvirk-

somhed opkræves 55.000 kr. årligt

uden mulighed for at få dispensati-

on, er det heller ikke muligt for pri-

vate transportører og genvindings-

virksomheder at tilbyde konkurren-

cedygtige ordninger, da virksomhe-

derne (affaldsproducenterne) jo



Af Klaus Landeværn Andersen,

Formand for Miljøteknisk Brancheforening

Danske renseanlæg producerer i

øjeblikket ca. 700.000 tons afvan-

det slam per år. Ca. 50% havner på

landbrugsjord, ca. 25% forbrændes

og ca. 25% går til produktion af sli-

bemiddel på RGS90’s anlæg på

Stigsnæs. Men RGS90’s anlæg – et

barn af den danske afgiftspolitik –

modtager nu kun begrænsede

slammængder og mange kommu-

ner overvejer, hvordan man skal

komme af med slammet i fremti-

den.

Er slam godt eller skidt?Miljøministeriet ønsker slam spredt

på landbrugsjord. Men det kan

være miljømæssigt problematisk på

grund af slammets indhold af tung-

metaller, medicinrester, vaskemidler

og hormonforstyrrende stoffer.

F.eks. har Schweiz indført forbud

mod slam på landbrugsjord. Og

Arla Foods vil ikke anvende afgrø-

fremtidige konkurrenceevne på eks-

portmarkedet for miljøteknologi.

Derfor bør afgiften på slamfor-

brænding afskaffes og – hvis afgifts-

provenuet skal bevares – erstattes

af en generel mængdeafgift. Det vil

motivere kommunerne til at ned-

bringe slammængden og virksom-

hederne til at videreudvikle konkur-

rencedygtige teknologier til f.eks.

hydrolyse og udrådning, der samti-

dig producerer bioenergi.

der fra marker, hvor der er spredt

slam. Objektivt ved vi, at slam

behandlet iht. gældende regler ikke

udgør en sundhedsrisiko – i hvert

fald med den viden vi har i dag.

Forbrugerens valg derimod er ikke

nødvendigvis baseret på objektive

argumenter, men vil i høj grad

være dikteret af tvivlens nagen. Et

forhold, der desværre historisk har

vist sig berettiget.

Er det vores miljøpolitik?For at fremme udbringning af slam

på landbrugsjord, blev der i 1997

lagt afgift på forbrænding af spilde-

vandsslam. Afgiften udgør for

Lynettefællesskabet i København

over 20 mio.kr. om året og for Spil-

devandscenter Avedøre udgør den

knap 10 mio.kr. Mange kommuner

har ikke råd til afgiften og overvejer

i stedet at udbyde slammet til billig-

ste aftager. Resultatet kan vel blive,

at vi eksporterer vores slam til

andre lande. Er det en bæredygtig

miljøpolitik?

Nej, men man forstår godt disse

kommuner, især når man ser på

forslaget til den nye Miljøskadelov.

Loven pålægger objektivt ansvar i

30 år for miljøskader, uanset om

man har overholdt gældende reg-

ler. Kommunerne er derfor erstat-

ningspligtige i 30 år frem, hvis der

kan påvises skader efter udbring-

ning af slam på landbrugsjord. Er

det en sammenhængende, frem-

tidssikret miljøpolitik?

En sammenhængendemiljøpolitikDanmark har behov for en fremsy-

net, sammenhængende miljøpolitik,

der også tager hensyn til vores

Hvordan kommer vi af med slammet frarenseanlæggene?


1154

6 · w

ww

.bjo

rnog

list.d

k

Uniscrap A/SFiskerihavnsgade 6 · 2450 København SV · Telefon 7023 1270 · www.uniscrap.dk

Miljø, affald og genanvendelse

Uniscrap er en miljøcertifi ceret genvindings-virksomhed med erfaring i affaldsløsninger for kommuner og affaldsselskaber omfattende rådgivning, indsamling og oparbejdning indenfor:

· Jern- og metalskrot · Returpapir og pap· Køle- og frysemøbler· Elektronik· Plast· Totale affaldsløsninger

Uniscrap har kapacitet og ekspertice til at modtage og oparbejde alle typer af affald og restprodukter på vores miljøgodkendte modtageanlæg overalt i Danmark. Vi lægger vægt på at være en seriøs og kompetent samarbejdspartner, der yder en professionel rådgivning i forbindelse med skræddersyede affaldsløsninger.

Kontakt en ansvarlig og professionel miljøvirksomhed - det betaler sig!


RenoSam har udsendt etnyt debatoplæg – ”Enkeltog miljøsikkert”. Liberalise-ring skal afstemmes meden række hensyn, bl.a. mil-jø og forsyningssikkerhed.

/ Af RenoSams temagruppe for farligt affald

Farligt affald er den type affald, der

rummer de potentielt største mil-

jøproblemer. Selv små mængder

farligt affald kan potentielt medføre

store skader på sundhed og miljø.

Farligt affald, der henholdsvis

genanvendes, forbrændes eller

deponeres, har potentielt samme

sundheds- og miljøskadelige egen-

skaber. Genanvendeligt farligt affald

er også lokalirriterende, giftigt,

ætsende, kræftfremkaldende, repro-

duktionsskadeligt eller kan i værste

fald medføre døden ved kontakt.

Der skal være styr på altfarligt affald RenoSam mener derfor, at alt farligt

affald skal være underlagt en stram

styring. Der skal være mindst lige så

meget styr på det farlige affald, der

skal genanvendes, som det farlige

Affaldsproducenten bør også kunne

vælge mellem godkendte/autorise-

rede/-miljøcertificerede indsamlere

(herefter godkendt indsamler).

Samtidig skal det sikres, at affalds-

indsamlerne ikke konkurrerer på

miljøets bekostning. Indsamlerne

skal godkendes efter ensartede

objektive miljø krav, der fastsættes

centralt, fx af Miljøstyrelsen og

Beredskabsstyrelsen.

Som led i godkendelsen skal

affaldsindsamlerne registreres et og

samme sted og vil derefter kunne

operere overalt i Danmark. Regi-

streringen skal fremgå af en central

liste, der kan ses på internettet.

Når affaldsproducenten benytter

en godkendt indsamler, har affalds-

producenten derfor sikkerhed for,

at affaldet trygt kan overleveres, og

at det kommer frem til den god-

kendte behandling. Den godkendte

affaldsindsamler indtræder således

i affaldsproducentens forpligtelser

og bliver virksomhedens garant for,

at affaldet behandles efter den

godkendte behandlingsform, det er

anvist til.

Hvis enten affaldsbehandleren

eller affaldsindsamleren overtræder

de fastsatte krav, skal der være

mulighed for at fjerne dem fra de

affald, der skal forbrændes eller

deponeres. Sker der fx en ulykke,

hvor farligt affald siver ned i under-

grunden og ødelægger grundvandet,

er det lige meget om affaldet skulle

være genanvendt eller deponeret.

Det er egenskaberne ved det

farlige affald, der rummer potentiel-

le problemer. Det er derfor vigtigt,

at alt farligt affald indsamles og

håndteres miljømæssigt korrekt -

både store og små mængder. Det

kræver en øget overvågning og sty-

ring af farligt affald set i forhold til

andet affald.

RenoSam ønsker også, at mest

muligt farligt affald kan genanven-

des eller nyttiggøres. Mindst muligt

bør deponeres. Der kan dog også

være stoffer, som RenoSam ud fra

en miljømæssig vurdering gerne

ser taget helt ud af materialekreds-

løbet. Overvågning og kontrol skal

sikre, at det farlige affald, der kan

genanvendes, også går til reel gen-

anvendelse.

Frit valg – men ikke påbekostningen af miljøetRenoSam har forståelse for, at nog-

le virksomheder ønsker at kunne

vælge mellem godkendte behand-

lere og indsamlere. Virksomheder-

ne ønsker naturligvis at kunne opnå

de bedst mulige priser på behand-

lingen og transport af deres farlige

affald.

Udfordringen er derfor at indret-

te et fremtidigt system for farligt

affald, der både er fleksibelt for

brugerne og samtidig giver sikker-

hed for, at affaldet bliver korrekt

behandlet.

RenoSam foreslår derfor, at kom-

munerne fremover skal være forplig-

tet til at anvise virksomhedens farli-

ge affald til behandlingsform.

Affaldsproducenten bør have frit

valg mellem de behandlere, der

kan dokumentere, at de lever op til

de gældende miljøkrav for at

behandle den type affald, de mod-

tager. De affaldsanlæg, der opfylder

miljøkrave, skal optages på en cen-

tral liste, der gøres tilgængelig på

internettet.

I et fremtidigt system skal Kom-

munen eksempelvis anvise virk-

somhedens farlige affald til genan-

vendelse, og give virksomheden frit

valg mellem en række, anlæg, der

alle opfylder de fastsatte objektive

og saglige miljøkrav. Virksomheden

skal efterfølgende kunne dokumen-

tere, at affald er blevet behandlet

på et af de pågældende anlæg.

Fleksibel styring af det farlige affald

centrale lister eller tildele dem

karantæne. Hånd i hånd med at

der indføres større frihedsgrader,

skal der indføres effektive hånd-

hævelsesinstrumenter. Miljøet må

ikke blive taberen.

Sikkerhed for miljøet RenoSam ønsker ikke gennemgri-

bende ændringer af virksomheder-

nes velkendte forpligtelser. Det skal

således fortsat være virksomheden,

der sikrer, at det farlige affald opbeva-

res, emballeres, klassificeres og dekla-

reres korrekt. Det nye er dog, at

affaldsproducenten overdrager ansva-

ret til den godkendte indsamler.

Når affaldet er overgivet til den

godkendte indsamler, er det ind-

samleren, der skal sikre, at affaldet

modtager den behandling, som

kommunen har anvist – fx at affal-

det kommer til genanvendelse.

ForsyningssikkerhedDet er altafgørende, at virksomhe-

der og borgere altid kan komme af

med deres farlige affald. Det må

ikke være så besværligt, at affaldet

ender i kloakken, bliver bortskaffet

som dagrenovation eller bliver gra-

vet ned i baghaven.

Kommunen skal derfor spænde

et sikkerhedsnet ud under syste-

met. I sidste ende skal kommuner-

ne være garant for, at alle borgere

og virksomheder kan komme af

med deres farlige affald. Hvis virk-

somheden, efter en afsøgning af

markedet, reelt ikke kan finde

anden behandling af det farlige

affald, skal kommunen være for-

pligtet til at tage imod det. I sidste

ende kan kommunen således blive

forpligtet til at etablere en behand-

lingsløsning, som virksomheden så

skal benytte.

I tilfældet af, at en virksomhed

går konkurs, og virksomheden har

et oplag af farligt affald, skal det

være kommunens ansvar, at dette

affald fjernes og behandles mil-

jømæssigt korrekt. Kommunen bør

i sådanne tilfælde have et priori-

tetskrav i konkursboet.

Som del af kommunernes forsy-

ningssikkerhed skal virksomheder-

ne også mod betaling kunne afle-

vere mindre mængder farligt affald

på genbrugspladsen. For at virk-

somheden kan dokumentere, at

det farlige affalad er afleveret kor-

rekt, skal virksomheden have en

kvittering.

Når kommunerne i miljøets inte-

resse forpligtes til at stille sikkerheds-

nettet til rådighed i form af genbrugs-

pladser, opsamlings- og tilbagefalds-

ordninger, skal der være mulighed

for at påligne alle potentielle produ-

center af farligt affald et gebyr.

KommunaleindsamlingsordningerNår det farlige affald er det potenti-

elt mest miljø- og sundhedsskadeli-

ge, skal kommuner og affaldssel-

skaber også have de bedste og

mest effektive styringsinstrumenter

på dette område.

Kommunen bør således fremo-

ver have mulighed for at organisere

indsamlingsordninger, som virk-

somhederne skal tilslutte sig, fx for

klinisk risikoaffald eller for olie- og

benzinudskillere.

Overblik over hvor affaldethavnerFor at kunne føre et effektivt tilsyn

skal tilsynsmyndigheden kunne få

et overblik over, hvilken virksomhed,

der har afleveret farligt affald, og

hvor affaldet er blevet behandlet.

Der skal foretages en løbende

systematisk og ensartet datafangst.

Transportdokumenterne skal følge

affaldet. De godkendte/autorisere-

de/certificerede indsamlere og

affaldsbehandlerne skal indberette

data fra transportdokumentet til en

central internetbaseret database.

Herfra skal virksomheden kunne

trække data for at dokumentere, at

affaldet er afleveret korrekt. Tilsyn-

smyndigheden skal også kunne

trække på data på virksomhedsni-

veau til brug for at kunne føre et

målrettet og effektivt tilsyn.

Det skal være enkelt at gøredet rigtigeFor både borgere og virksomheder

skal det være nemt og enkelt at

komme af med det farlige affald.

Kommunerne skal have mulighed

for at etablere henteordninger for

borgernes farlige affald. Virksomhe-

derne skal kunne benytte sig af en

godkendt indsamler og derved

have sikkerhed for, at det farlige

affald kommer frem til korrekt mil-

jømæssig behandling.

RenoSam ønsker til etfremtidigt system for farligtaffaldOpsummerende ønsker RenoSam,

at et fremtidigt system for farligt

affald skal sikre, at:

• Alt farligt affald opbevares,

transporteres og behandles mil-

jømæssigt korrekt

• Borgere og virksomheder har

sikkerhed for, at de altid kan

komme af med deres farlige

affald - forsyningssikkerhed

• Det er enkelt for borgere og

virksomheder at gøre det rigtige

• Der kan føres en effektiv kontrol

med, at virksomhederne opbe-

varer, transporterer og behand-

ler det farlige affald korrekt

RenoSam mener at styringen af far-

ligt affald kræver, at:

• Affaldsproducenten kun kan

benytte godkendt/autorise-

ret/miljøcertificeret affaldsind-

samler til transport af det farlige

affald

• Miljømyndigheden via elektro-

nisk data indberetning nemt

kan få overblik over, hvem virk-

somheden har afleveret farligt

affald til, og hvor det er blevet

behandlet

• Affaldsindsamlere og behandle-

re er godkendte/autorisere-

de/miljøcertificerede efter cen-

tralfastsatte, saglige objektive

krav

• Kommunen/affaldsselskabet/-

modtagestationen altid har pligt

til at modtage det farlige affald

samt, at alle potentielle brugere

af systemet har pligt til at bidra-

ge økonomisk til det beredskab,

som kommunen etablerer for at

løfte forsyningsforpligtelsen.

Kommunalreformen harfået stor betydning for,hvordan det nye danmarks-kort på affaldsområdet serud. Der er sket mangeændringer, og denne udvik-ling vil givetvis fortsættede kommende år.

/ Af Henning Jørgensen, RenoSam

Det første, man skal lægge mærke

til, er, at flere af de eksisterende

affaldsselskaber er blevet omdannet

til kommunale enheder. Nogle af de

nye kommuner har fået en sådan

størrelse, at de gamle grænser for

det fælleskommunale samarbejde

på affaldsområdet nu svarer til den

nye kommunegrænse.

Det gælder følgende kommuner og

selskaber:

• Bornholm (Bofa)

• Ny Skive Kommune (4-S)

• Ny Frederikshavn Kommune

(AVØ)

• Ny Sønderborg Kommune

(ASA)

• Ny Viborg Kommune (Revas)

• Ny Tønder Kommune (Affalds-

selskab Vest)

Af de seks tidligere fælleskommu-

nale selskaber er fem p.t. blevet

organiseret som kontraktstyret

kommunale enheder. AVØ i Frede-

rikshavn er blevet etableret som et

100 % ejet kommunalt aktiesel-

skab.

Mange kommunerinteressent i flereaffaldsselskab Efter kommunalreformen indtræder

de nye kommuner i de pligter og

rettigheder, som de gamle kommu-

ner havde (successionsprincippet).

Mange nye kommuner er kom-

met til at bestå af gamle primær-

kommuner, der var interessenter i

forskellige affaldsselskaber. Som

eksempel kan nævnes, at Vallø

Kommune var interessent i affalds-

selskabet KARA og ”gammel”

Stevns Kommune var interessent i

affaldsselskabet Fasan. Ny Stevns

kommune, der består af de gamle

primærkommuner Vallø og Stevns,

er således som udgangspunkt

interessent i både KARA og Fasan.

Denne situation er langt fra ene-

stående i Danmark. Ca. halvdelen

af de nye 98 kommuner er pr. 1.

januar 2007 interessenter i mere

end et affaldsselskab.

Enkelte af de nye kommuner vil

være interessent i tre affaldsselska-

ber.

Et eksempel på dette er Ny Sil-

keborg Kommune, der er interes-

sent i L90, Reno syv og Renosyd.

En kommune kan uden proble-

mer være interessent i flere affalds-

selskaber.

Det er juridisk og administrativt

uproblematisk. Københavns Kom-

mune har fx været interessent i

både Vestforbrænding og Amager-

forbrænding igennem flere årtier.

Det må dog forventes, at flere af

de nye kommuner på sigt kan

ønske at afvikle nogle af deres dob-

beltbindinger.

Det vil mange kommuner dog

først kunne gøre, når deres ved-

tægtsmæssige eller kontraktmæssi-

ge bindingsperioder er udløbet.

Det nye affaldskort vil derfor

givetvis blive ændret mange gange

i løbet af de kommende år.

Færre kommunaleinteressenter pr.affaldsselskabEn logisk konsekvens af kommu-

nalreformen er, at antallet af kom-

munale interessenter bag de enkel-

te affaldsselskaber er reduceret

væsentligt.

Som det affaldsselskab, der

dækkede flest kommuner, havde

L90 før 1. januar 2007 35 interes-

sentkommuner. Efter 1. januar er

der 13 interessenter.

Før kommunalreformen bestod

langt de fleste affaldsselskaber af 7

eller flere interessentkommuner.

Efter gennemførelsen af reformen

er der generelt ca. 3 eller flere

kommuner bag de fleste affaldssel-

skaber.

Gennemsnitligt står der ca.

220.000 borgere bag et fælles-

kommunalt affaldsselskab. Det

dækker dog over en stor variation,

med ca. 44.000 borgere bag det

mindste selskab (Reno syv) og ca.

883.000 bag det største (Vestfor-

brænding).

Fusioner Som på alle andre kommunale

områder har kommunalreformen

givet anledning til en lang række


Affald:

Det nye danmarkskort!

overvejelser om organisering af

opgaverne. Affaldsområdet er på

mange måder særligt, idet driften

af opgaver kan være forbundet

med væsentlige stordriftsfordele.

Stordriftsfordele og rationalise-

ringsgevinster har været en kataly-

sator for at fusionere affaldsselska-

berne KARA og NOVEREN, der er

bliver. Affaldsrammedirektivet og

Regeringens oplæg om en ny

affaldssektor vil udstikke retningsli-

nierne herfor.

Nedlæggelse afaffaldsselskaberEn sidste konsekvens af kommu-

nalreformen er, at nogle kommu-

ner har valgt at trække opgaverne

tilbage til kommunen eller reorgani-

sere dem på anden måde og der-

efter opløse affaldsselskabet.

Som eksempel på denne udvik-

ling er to modtagestationer for far-

ligt affald blevet opløst. Det drejer

sig om SMOK i Sønderjylland og

Modtagestation Vestjylland. Kom-

munernes opgaver om farligt affald

er enten blevet henlagt til kommu-

nerne eller til affaldsselskaberne i

området.

Sidst men ikke mindst er affalds-

selskabet Sydjysk Miljøfællesskab

blevet opløst og opgaverne trukket

hjem til de nye kommuner, men

hvor Ny Vejen Kommune overtager

langt hovedparten af det tidligere

selskabs anlæg og aktiviteter.

fusionerede pr. 1. januar 2007.

Med henvisning til stordriftsfor-

dele og rationaliserings- og struktur-

gevinster er det muligt, at vi kom-

mer til at opleve, at flere affaldssel-

skaber fusionerer. Efter nogle år er

det også muligt, at nogle nye kom-

muner beslutter, at de ønsker mere

volumen i opgaverne på affaldsom-

rådet og dermed søger samarbejde

med andre kommuner eller affalds-

selskaber.

Det nye affaldskort kan således

fortsat stå overfor væsentlige

ændringer.

I denne forbindelse vil det være

afgørende, hvad kommunernes

fremtidige rolle på affaldsområdet


Kortforklaring:Røde kommunerer kommuner, hvoraffaldsselskabetefter 1. januar2007 er en kom-munal enhed. Defirkantede felter,der er forskellig fragrundfarven, indi-kerer, at kommu-nerne har forplig-telser overforaffaldsselskabet.

Fusionen mellem de 2 sel-skaber KARA og NOVERENhar været båret af ønsketom at skabe et stærkt sel-skab til fordel for miljøetog kunderne, som på denlange bane er rustet til atklare sig i et mere og merekonkurrencepræget mar-ked. Fusionen mellemKARA og NOVEREN harværet ganske frivillig.

/ Af Thorkil Jørgensen og Henning Maul

Et centralt udgangspunkt for fusio-

nen af KARA og NOVEREN har

været at skabe størst mulig sikker-

hed for miljøet og sikre en behand-

lingskapacitet til såvel forbrænding

som deponi. NOVEREN har et

deponi med en levetid for det fusi-

onerede selskab på omkring 50 år,

og KARA har et moderne for-

brændingsanlæg med varmeafsæt-

ningsmulighed til VEKS og dermed

det storkøbenhavnske fjernvarme-

marked.

Ved at sikre behandlingskapaci-

tet på disse 2 centrale områder,

kan det fusionerede selskab løfte

ejerkommunernes forpligtelse til at

sørge for behandlingskapacitet.

Miljøet – genanvendelseDet nye selskab har 3 væsentlige

aktiviteter inden for genanvendelse:

pap/papir, kompostering af haveaf-

fald samt kompostering af biologisk

affald fra husholdningerne.

Alene inden for genbrug af

pap/papir håndteres årligt op mod

30.000 tons, og på de forskellige

kompostanlæg håndteres op mod

32.000 tons årligt.

Genbrugspladserne har en væs-

entlig funktion med at sikre genan-

vendelse af affald fra husstande og

mindre erhvervsdrivende. Der er

gennem de seneste år opbygget et

stort net af genbrugspladser i det

tidligere Roskilde Amt, hvor borger-

ne og erhverv i alle de tilsluttede

kommuner frit kan benytte samtlige

genbrugspladser på tværs af kom-

munegrænser. Efter etablering af

det fælles genbrugspladskoncept er

mængderne på genbrugspladserne

steget til det 3-dobbelte i forhold til

de oprindelige mængder. Samtidig

er genbrugsprocenten på gen-

brugspladserne forøget ganske

væsentligt.

FaglighedenAffaldshåndtering stiller større og

større krav til fagligheden ikke

mindst for at kunne leve op til nuti-

dens krav til at kunne være en cer-

tificeret miljøvirksomhed inden for

miljø, arbejdsmiljø og kvalitet. Det

nye stærkere selskab vil få langt

større muskler på dette område og

vil opprioritere en selvstændig

enhed inden for Planlægning og

Udvikling. Og samtidig vil mulighe-

derne for fremadrettet at kunne til-

trække medarbejdere med de rette

kvalifikationer styrkes.

ØkonomienGevinsten ved fusionen er opgjort

til ca. 140 mio. kr. i nutidsværdi set

over en beregningsperiode på 20

år. Fusionsgevinsten er alene

udregnet som en strukturrationali-

seringsgevinst inden for deponi,

forbrænding og genbrug af pap og

papir. Fusionsgevinsten er opgjort,

så den udtrykker den minimumsge-

vinst, som opnås ved, at de eksiste-

rende anlæg skal håndtere større

mængder. Men det har i processen

været åbenbart, at der vil kunne

høstes yderligere gevinster ved


Fusion mellemKara/Noveren- et stort potentiale

effektivisering, men det har ikke

været anset for relevant at afdække

disse gevinster i forbindelse med

fusionsprocessen.

Mod en større fusion påSjællandEjerne af affaldsselskaberne i Regi-

on Sjælland ekskl. Lolland/Falster

har besluttet at igangsætte et arbej-

de med henblik på en eventuel

større fusion i Region Sjælland.

Dette arbejde er forankret i en sty-

regruppe bestående af samtlige

borgmestre i ejerkommunerne

med borgmester Lis Tribler, Slagel-

se Kommune som formand. Der er

samtidig nedsat en arbejdsgruppe,

som har til opgave at fremkomme

med et oplæg til fremlæggelse i

kommunalbestyrelserne senest 1.

oktober 2007.

Selv om fusionen mellem KARA

og NOVEREN har været drevet

frem af de 2 selskabers bestyrelser,

er det vores klare opfattelse, at det

er en klar fordel for den videre pro-

ces, at ejerne har sat sig for bord-

enden i arbejdet frem mod en

eventuel større fusion i Region

Sjælland.

Vores analyser i forbindelse med

fusionsprocessen indikerer, at der

hvor der ikke er traditioner, men

hvor vi skal til at skabe traditioner.

En ny organisation, en ny strategi,

en ny kultur med nye værdier skal

udvikles. Vi ved, at det ikke sker fra

den ene dag til den anden. Proces-

sen bliver spændende, og vi glæ-

der os til arbejdet.

vil være ganske store gevinster ved

en større fusion.

BeslutningsprocessenProcessen med fusionen mellem

KARA og NOVEREN har været rela-

tiv kort i betragtning af, at der er

tale om en frivillig fusion, og hvor i

alt 9 nye ejerkommuner skulle bli-

ve enige om fusionsgrundlaget.

Knap 10 måneder er der gået,

siden de 2 formandskaber i foråret

2006 underskrev en hensigtser-

klæring.

Den gennemførte proces har været

opdelt i følgende faser:

1. Afdækning af fusionsgevinster

2. Principbeslutning i de 2 for-

mandskaber – underskrevet

hensigtserklæring

3. Udarbejdelse af forslag til ved-

tægter og åbningsbalance

4. Inddragelse af ejerkommuner

vedrørende fusionsgrundlag

5. Beslutning i ejerkommuner

6. Udpegning af ny bestyrelse

Ved at fastholde processen på et så

overordnet niveau har vi styret forbi

en række faldgruber. Vigtigst af alt

har været at undgå at arbejde med

temaer, som ikke har været strengt

nødvendige for den overordnede

beslutning om fusionen, men at

overlade alle beslutninger ved-

rørende ledelse og drift af det nye

selskab til den nye bestyrelse.

Den valgte fremgangsmåde har

været en succes. En vigtig forud-

sætning herfor har været et forbil-

ledligt godt samarbejde mellem de

to selskabers ledelse både på det

politiske og administrative niveau.

Havde disse vilkår for processen

ikke været til stede, skulle forløbet

have været tilrettelagt anderledes

og med et længere tidsforløb.

Ét nyt selskab – énorganisation – én strategi –én kultur etc.Indtil 1. januar 2007 har meget af

processen været drevet af bestyrel-

ser og direktører og nogle få hårdt

belastede nøglemedarbejdere.

Denne del af processen har ganske

vist krævet en stor indsats, men nu

skal den store ledelsesmæssige

udfordring med at sammensmelte

2 organisationer, 2 strategier, 2 kul-

turer stå sin prøve.

Vores udfordring består i, at

mange mennesker med forskellig

baggrund nu bringes sammen til at

fungere i en helt ny organisation,


Det fusionerede selskab

KARA/NOVEREN dækker et

område på 350.000 indbyg-

gere med ni ejerkommuner:

Greve, Holbæk, Kalundborg,

Køge, Lejre, Odsherred, Ros-

kilde, Solrød, Stevns

Omsætningen bliver på ca.

300 mio. kr. med en balance

på 800 mio. kr.

Bestyrelsen er konstitueret

med Bjørn Dahl som for-

mand og Peter Kvarts som

næstformand. Bestyrelsen

har udpeget Thorkil Jør-

gensen som direktør og

Henning Maul som vicedi-

rektør. Selskabets hjemsted

bliver Roskilde.

Ved nærmere eftersynsynes det at være fåafgørende betingelser, derskal være til stede for, atder kan skabes en dyna-misk teknologiudvikling påaffaldsområdet.

/ Af Jacob H. Simonsen, RenoSam og

Håkon Jentoft, Avfall Norge

Teknologiudvikling på affaldsområ-

det er ikke meget anderledes end

teknologiudvikling på andre dele af

miljøområdet. Det handler dybest

set om at skabe nogle overordnede

rammevilkår, som kan begrænse

investors økonomiske risiko. Ved

udsigt til en rimelig tilbagebetalings-

tid er der en vis sandsynlighed for,

at investorer vil kaste sig ud i pro-

jekter, der kan skabe en teknologisk

udvikling.

Teknologiudvikling på affaldsom-

rådet koster penge. Ofte vil det

ende med, at anvendelsen af en ny

teknologi på affaldsområdet vil

koste mere at anvende end andre

mindre miljørigtige alternativer.

OmkostningsreduktionAffaldsbehandlingen er en omkost-

ning, der ikke umiddelbart med-

fører en værdiforøgelse for virk-

somheden. Det er ikke, som når

virksomheden køber råvarer, hjæl-

pemidler, arbejdskraft eller andre

produktionsfaktorer. En øget

omkostning på disse områder kan

give en konkurrencefordel og der-

med en øget indtjening for virk-

somheden. Anderledes er det på

affaldsområdet. Her vil en redukti-

on af omkostningerne være det,

der kan give virksomheden en kon-

kurrencefordel.

Virksomheder vil derfor helt

naturligt fokusere på at minimere

deres omkostning til affaldshåndte-

ring mest muligt. Når affaldet først

er lovligt fjernet fra virksomheden,

er problemet løst. Ude af øje er

ude af sind. Væk er væk. Og derfor

er de billigste af de lovlige affalds-

løsninger langt de foretrukne for

virksomhederne.

Behandlingsvirksomheder, der

anvender de nye og bedre mil-

jøløsninger, har ofte vanskeligt ved

at vinde offentlige udbud, fordi de

ikke er billige nok.

Et eksempel på dette er virk-

somheden ”Trige”, der udviklede en

teknologi til aftapning af freon og

schredning af freonholdigt skum i

køleskabe. Anvendelsen af teknolo-

gien var væsentligt dyrere end en

schredning på konventionelle

anlæg. Teknologien havde på trods

af sin overlegne miljøeffekt vanske-

ligt ved at vinde frem og vandt kun

fodfæste, fordi nogle kommuner

opstillede matchende miljømålsæt-

ninger i forbindelse med gennem-

førelsen af udbud.

Drivkraften – pisk og gulerod!Teknologiudviklingen inden for

affaldsområdet har ofte været dre-

vet frem på kommunalt ejede

anlæg og af myndighedskrav.

Eksempelvis gennem skærpede

udledningskrav, krav til indsamling

af affaldsfraktionen eller forbud

mod behandlingsmetoder. Myndig-

heden har dog også mulighed for

at reducere risikoen og stimulere til

teknologiudvikling.

En mulighed for at begrænse

investors økonomiske risiko er støt-

teordninger. Et eksempel på sådan-

ne midler er den nu nedlagte pulje

for udvikling af renere teknologi.

Denne støtteordning og mange

andre typer støtteordninger for

udvikling af renere teknologi er ble-

vet evalueret. Konklusionen er, at

støtteordninger virker – der bliver

udviklet ny og renere teknologi.

Styring af affaldsstrømmeDer er dog også andre muligheder

end direkte støtteordninger.

En meget væsentlig forudsæt-

ning for at kunne begrænse den

økonomiske risiko er at kunne styre

affaldsstrømmen. Hvis investor har

sikkerhed for, at anlægget vil mod-

tage affald, vil afskrivningsgrundla-

get være sikret. Projekterne om tek-

nologiudvikling vil blive gennem-

ført.

Styring af affaldsstrømmen er på

mange måder afgørende for etab-

lering af behandlingsteknologi og

udvikling af nye miljøteknologiske

løsninger.

I Danmark har anvisningsretten

og benyttelsespligten for alt affald

en stor del af æren for, at Dan-

mark, som det eneste land i EU,

har etableret en forbrændingskapa-

citet, der matcher vores faktiske

behov. Indførelsen af ny rensnings-

teknologi, så som dioxinfiltre, er

38 TEKNIK & MILJØ I INNOVATION

Teknologiudvikling påaffaldsområdet

også blevet indført uden nævne-

værdige problemer. Anderledes er

det gået i Norge. Her kan virksom-

hederne frit vælge mellem de for-

skellige affaldsbehandlere. Resulta-

tet har været, at det er særdeles

vanskeligt at få etableret tilstrække-

ligt med forbrændingskapacitet.

InvesteringsvillighedUdviklingen af affaldsforbrændings-

sektoren i USA illustrerer denne

pointe yderligere. I 80’erne og

begyndelsen af 90’erne blev der

investeret massivt i udbygningen af

forbrændingskapacitet. Investerings-

villigheden betød endvidere, at der

blev eksperimenteret med forskellig

nye forbrændings- og rensningstek-

nologier. Investeringslysten og tek-

nologiudviklingen stoppede imidler-

tid meget pludseligt i 1993. Her

afgjorde højesteret i USA i en kon-

troversiel sag nemlig, at myndighe-

dernes styring af affaldsstrømmen

(flow-control) ikke var lovmedhol-

delig. Siden den dag er der ikke

blevet bygget affaldsforbrændings-

anlæg i USA.

Hvor USA tidligere var med til at

præge den teknologiske udvikling

på forbrændingsområdet, er de nu

langt bag efter. Mange virksomhe-

beskyttelsesperiodens udløb vil

øvrige aktører ikke længere kunne

holdes uden for markedet. En

sådan mulighed vil efter vores

opfattelse kunne agere fødselshjæl-

per på ny og interessant teknologi-

udvikling på affaldsområdet.

Forslaget kan muligvis opfattes

som kontroversielt i forhold til visse

dele af konkurrencereguleringen –

herunder særligt udbudsretlige pro-

blemstillinger. Men lad os så tage

fat på en debat om mål og midler

for teknologiudvikling. Vi mener, at

man bliver nødt til at tænke nyt –

hvis vi fortsat skal holde os i front

på det miljøteknologiske område.

der og rådgivere, der beskæftigede

sig med etablering af forbrændings-

anlæg, har nedlagt deres aktiviteter

og ser nu til bl.a. Danmark i forsøg

på at følge med i den seneste tek-

nologiske udvikling. Megen tekno-

logiudvikling kan derfor sikres ved

effektivt at kunne styre strømmen

af affald.

Det behøver ikke nødvendigvis

kun at være i offentligt regi. Erfarin-

ger fra Norge viser, at indførelsen af

producentansvar for EE affald har

medført volumen i de producentfi-

nansierede ordninger. Producenter-

ne har fået sikkerhed for at

behandlingsanlæggene modtager

affald, og dermed er afskrivnings-

grundlaget for investeringerne i ny

behandlingsteknologier sikret.

ProduktansvarSiden indførelsen af producentan-

svar i 1999 er enhedsomkostnin-

ger for behandling af EE-affald fal-

det samtidig med, at genanvendel-

sesprocenterne er steget. Behand-

lingsanlæg, med kontakt til norsk

El-retur (den norske systemansvar-

lige), har egeninteresser i at udvikle

ny og mere effektiv teknologi for at

kunne være konkurrencedygtig. Vil-

kår om forskning og udvikling er

indarbejdet i El-returs kontrakter

med behandlingsanlæggene. Erfa-

ringerne fra Norge viser, at sikker-

hed for at få tilstrækkelige mæng-

der til anlæggene har været det vig-

tigste for, at selskaberne har kunnet

fremme teknologiudviklingen.

Anvisning i forsøgsperiodeMed denne helt centrale forudsæt-

ning for udvikling af teknologi på

affaldsområdet er det vores opfat-

telse, at man må forsøge at tænke

ud af boksen.

Man bør overveje, om man ikke

kan fremme teknologiudviklingen

ved i en tidsbegrænset periode (4-

6 år) at tildele mængder (anvise)

til et specifikt anlæg, der efter en

projektansøgning eller gennemført

pilotprojekt, udvikler og afprøver ny

teknologi. En sådan tidsbegrænset

periode til færdigudvikling og fuld-

skala afprøvning af teknologien vil

give virksomheden tid til at opbyg-

ge know-how og sikre en fornuftig

afskrivning af deres investering.

Hovedideen er, at de offentlige

aktører via anvisningsretten og

benyttelsespligten kan sikre mæng-

derne, og at udviklingsvirksomhe-

der herefter vil være villig til at stille

med en risikovillige kapital. Efter

TEKNIK & MILJØ I INNOVATION 39

Både energisektoren ogaffaldsområdet står overforstørre ændringer. Derfor erdet nødvendigt, at vi i Dan-mark fortsat sikrer affalds-forbrændingsbranchensteknologiske udvikling, såvi miljømæssigt og energi-mæssigt forsvarer ogudbygger vores position tilgavn for miljø og erhvervs-liv.

/ Af forsknings- og udviklingschef Kasper Lundtorp,

Babcock & Wilcox Vølund ApS

Det første affaldsforbrændingsan-

læg i Danmark blev sat i drift i

1903, og siden da har affaldsfor-

brænding været en fast del af det

danske affaldshåndteringssystem.

Dette har smittet af på det danske

erhvervsliv, som har en relativt

stærk position internationalt inden-

for affaldsforbrænding med føren-

de leverandører af fyringsudrust-

ning, kedler, røgrensningsudstyr og

rådgivning. For at bevare denne

position, både til gavn for erhvervs-

livet og som led i udviklingen af en

bedre energisektor med en mindre

miljømæssig påvirkning og mere

bæredygtig energifrembringelse er

det nødvendigt at sikre gode betin-

gelser for fortsat teknologiudvikling

indenfor affaldsforbrændingsområ-

det. Dette er diskuteret i det følgen-

de, opdelt på politisk, økonomisk,

teknologisk og sociologisk bestem-

te betingelser og rammer for udvik-

lingen.

PolitiskAffaldsforbrænding har traditionelt

været favnet af miljøområdet.

Affaldsforbrænding indgår stadig

som et uundværligt led i vores

affaldshåndteringssystem, men

affaldsforbrænding ændrer sig

gradvist væk fra blot at være bort-

skaffelse til at blive opfattet som en

nyttig energiressource i en moder-

ne energiforsyning med større uaf-

hængighed af fossile brændsler, så

CO2 udledningen reduceres og der

opnås en større forsyningssikker-

hed.

Et godt værktøj til at fremme

udviklingen er støtteordninger. Støt-

teordninger bidrager blandt andet

til at involvere forskningsinstitutio-

nerne og på den måde løfte

vidensniveauet til gavn for teknolo-

giudviklingen. For få år siden var

støttemulighederne rettet mod de

miljømæssige sider af affaldsfor-

brænding såsom emissioner og

restprodukter. Det er væsentlige

elementer, men set ud fra et ønske

om at udvikle affaldsforbrændings-

teknologier i sin helhed er det for

snævert. En anden kilde til støtte er

energiforskningsmidlerne domine-

ret af PSO midlerne, som traditio-

nelt har været forbundet med el-

transmissionsselskaberne og kraft-

værksbranchen, der indtil for få år

siden fokuserede på el-produktion

fra fossile brændsler og udvalgte

biobrændsler eksempelvis strå.

Sammenholdt med at el-produktio-

nen fra affaldsforbrænding kun

udgør en mindre del af den danske

el-produktion (3-5 % i 2000-05,

Energistyrelsen, Energistatistik


Betingelser for teknolo-giudvikling indenforaffaldsforbrænding

Gentofte Forbrændingsanstalt indviet i 1931. Det første anlæg bygget af Vølund.

2005) betød det, at støtte til forsk-

ning og udvikling indenfor affalds-

forbrænding var minimal. I takt

med at energistøttemidlerne

distancerer sig fra den traditionelle

elnet- og kraftværksbranche kombi-

neret med øget fokus på ikke fossi-

le energikilder er der åbnet op for,

at energiforskningsmidlerne bliver

tilgængelige for udvikling indenfor

affaldsforbrænding. Dette har også

afspejlet sig i de seneste års forde-

ling af PSO midlerne.

I Danmark har affaldsforbræn-

ding været accepteret og imple-

menteret i mange år og Danmark

er derfor spydspids på området

indenfor EU og blandt de første til

at implementere nye regler fra EU

på området. Begge dele er med til

at styrke branchen i Danmark tek-

nologisk, idet der fokuseres på sta-

te-of-the-art løsninger og fremtids-

sikrede løsninger. Lovmæssige krav

har traditionelt været med til at dri-

ve udviklingen og har primært

været krav til emissioner og rest-

produkter. Senest er den teknologi-

ske udvikling selv med til at sætte

kravene via lovgivning baseret på

BAT (Best Available Technology),

hvilket senest er blevet beskrevet i

EU kommissionens BREF note. Et

at tage nye teknologier i brug i for-

bindelse med opgraderinger af

gamle ovnlinjer, hvor alternativerne

kan være at nedlægge dem.

TeknologiskDet er givet, at det øgede pres på

verdens råstofressourcer og den sti-

gende værdi af ikke-fossile energi-

kilder vil påvirke de tekniske krav til

et fremtidigt anlæg, f.eks. ved at

der i stigende grad udtages del-

strømme af affaldet til oparbejd-

ning og fokuseres på maksimal

energigenindvinding. Når delstrøm-

me udtages af affaldet for at blive

oparbejdet og eventuelt handlet, vil

det givet resultere i, at anlæggene i

perioder skal operere på affalds-

fraktioner af meget varierende

brændværdi og kvalitet. Det stiller

højere krav til branchens viden om

forbrændingsprocesser og styring

og regulering af anlæggene.

I forbindelse med implemente-

ring af nye teknologier er der altid

en forøget risiko for, at fejl opstår

både under fremstillingen og brug.

Pga. skalaen er det ofte ikke

meningsfuldt eller muligt at teste

udviklinger forud for implemente-

ring. En mulighed er at modellere

ændringer, og som konsekvens

eksempel på at lovgivningen kan

drive udviklingen, finder vi i Sverige,

hvor lovgivningen straffer dem som

udleder mest NOx per MJ indfyret

affald, og belønner dem som udle-

der mindst. Fremtidige krav vil givet

være med til at drive og styre den

teknologiske udvikling indenfor

affaldsforbrænding specielt mht.

miljøkrav såsom nye krav til slag-

gens kvalitet, der vil kunne skabe

en stærk driver for udvikling i nye

retninger.

ØkonomiskI de forgangne 50 år har affaldsfor-

brænding været præget af, at

udviklingen primært sker gennem

inkrementielle forbedringer. En del

af forklaringen kan søges i den

betragtelige investering et nyt

anlæg kræver, hvilket gennem en

række mekanismer overordnet vir-

ker hæmmende på udviklingen af

ny teknologi til affaldsforbrænding.

For at afskrive investeringen og

minimere omkostningerne vil en

ovnlinje typisk være planlagt til at

være i drift i over 20 år. Den lange

levetid er i sig selv en hæmmende

faktor for udviklingen, men de store

investeringer nedsætter desuden

risikovilligheden. Anlægsejere og

finansieringsselskaber er afhængige

af at få en forudsigelig indtægt fra

driften, og det medfører, at der stil-

les krav om driftsgarantier m.m. At

der er flere leverandører og under-

leverandører involveret i en ny ovn-

linje er ikke med til at mindske pro-

blematikken. I Danmark er affalds-

anlæggene oftest offentligt finansi-

erede og politisk styrede, og det

bløder billedet noget op. En politisk

styret organisation vil ofte være

mere villig til at forfølge en miljø-

eller energimæssig vision, men

som helhed har branchen dog van-

skeligt ved at håndtere den forøge-

de risiko, der er i forbindelse med

implementering af nyudviklinger i

større skala pga. investeringernes

størrelse. Dette har særlig stor

betydning i forbindelse med udvik-

linger, der sigter mod bedre mil-

jømæssig ydelse, idet disse ikke

belønner anlægsejerne i form af

ekstra indtægter, som det er tilfæl-

det ved tiltag, som øger energiud-

byttet eller kapaciteten. I det sidste

tilfælde er mulighederne for at fin-

de en model for implementerin-

gen, som reducerer risikoen for

både leverandører og anlægsejere

bedre. Endelig skal det nævnes, at

der opstår særlige muligheder for

TEKNIK & MILJØ I INNOVATION 41

I/S Reno Nord – et moderne affaldsfyret kraftvarmeværk bygget af Vølund.

heraf har branchen taget forskellige

modelværktøjer til sig. Dette vil dog

ikke kunne erstatte behovet for

demonstrationsprojekter, som fort-

sat vil være et væsentligt element i

teknologiudviklingen. I de senere år

har Computional Fluid Dynamic

(CFD) været vidt anvendt til at

modellere flow og temperaturer i

ovn/kedel på anlæg og har endog

indgået i miljøgodkendelsen af

anlæg som dokumentation for, at

opholdstidsreglen er overholdt.

Denne trend støttes af, at compu-

ternes kapacitet stiger, og derved

udvides mulighederne for nye

CFD-baserede applikationer f.eks.

NOx-modellering.

Anvendelsen af nye materialer

og værktøjer vil også være med til

at definere de fremtidige mulighe-

der for teknologiudvikling. CFD-

modellering har været nævnt, og

brugen af inconelbeskyttelse af

kedler er allerede vidt udbredt og

er et eksempel på, hvorledes bran-

chen har adapteret et nyt materia-

le, som dog stadig rummer uudfor-

skede egenskaber og muligheder.

Sociologiske faktorerDanmark er muligvis det land i ver-

den, hvor affaldsforbrænding er

bedst accepteret som et led i

affaldshåndteringssystemet. Til

eksempel ligger Danmarks største

anlæg I/S Vestforbrænding lige op

ad et boligområde, uden at det

giver anledning til debat. Ikke desto

mindre spiller de sociologiske

aspekter ind på teknologiudviklin-

gen både internationalt og i Dan-

mark. Eksempelvis er der internt i

branchen stigende fokus på dioxin

og PAH, hvilket i høj grad skyldes

påvirkning af branchen, medier og

myndigheder på internationalt

niveau.

KonklusionIndtil for få år siden var teknologi-

udvikling indenfor affaldsforbrænd-

ing primært drevet af det politiske

system via anlægsejerne og lovgiv-

ningen som et element i affaldssy-

stemet. Først i de senere år har

affaldsforbrænding bevæget sig

mod at blive accepteret som en

værdifuld energikilde som følge af

fokuseringen på CO2-reduktion og

energiforsyningssikkerheden. Det

giver branchen nogle tiltrængte

muligheder for at skabe ny dyna-

mik i den teknologiske udvikling. En

mulighed vi i Danmark bør udnytte

og støtte, så vi er rustede til de

ændringer, som kommer indenfor

energisektoren og affaldsbranchen.


Affald - et CO2-neutralt brændsel?Tirsdag den 27. marts 2007 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

Vil vedtagelsen af nye CEN-standarder for ’fastaffaldsbrændsel’ til brug i industrielle processerbetyde et dræn i mængderne af affald til for-brænding?

Affaldsrammedirektivet - 1 år efterTirsdag den 17. april 2007 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

Konferencen tager pulsen på processen omkringrevisionen af affaldsrammedirektivet, nu et år efterfremlæggelsen af forslaget og umiddelbart efterden første behandling i Parlamentet.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

DAKOFA-konferencer i marts og april:

Deltagerpriser (excl. moms)DAKOFA-medlemmer…………………………………….. 2.150,-Ikke-medlemmer…………………………………………… 3.650,-Til/frameldingsfrister 20. marts 2007 & 10. april 2007


Avanceret IT

Navtilus | Skelagervej 377D | Hasserisgård | DK-9000 Aalborg

Tlf.: +45 7025 2555 | Fax: +45 7025 2554 | [email protected] | www.navti lus.dk

IT SÆTTER SYSTEM I AFFALDSBEHANDLINGENHos Navtilus har vi specialiseret os i at skabe avanceret IT med afsæt i kundens reelle behov. Vores mål er at gøre jeres avan-cerede arbejdsopgaver enkle.

I samarbejde med kunder i affaldsbranchen har vi udviklet særlige sys-temer til håndtering af affaldsordninger. Vores basissystem håndterer indsamling af alle typer affald - heriblandt farligt affald. Forcen ved

-bejdsgange i ét samlet og brugervenligt system. Systemet anvendes i

-selskaber.

LØSNINGEN BESTÅR AF ET KOMPLET ØKONOMISYSTEM, DER DESUDEN HÅNDTERER:• Aftalestyring af planlagte og ad hoc-opgaver • Opgaveplanlægning • Integration af kortsystem til organisering af køreplaner (GIS)• Integration til vejesystem (Bridgemaster, Danvægt)• Lagerstyring • Emballagestyring (udlejning)• Integration med håndholdt terminal (PDA) til lager- og emballagestyring • Elektronisk fakturering (OIOXML)• Integration med elektronisk vejesystem (Scanvægt)

ET ANDET SELVSTÆNDIGT MODUL ANVENDES OVER FOR MYNDIGHEDERNE TIL OPSAMLINGAF DATA OMKRING FARLIGT AFFALD, DER KØRES UDEN OM MODTAGESTATIONER:

• Opfylder myndighedernes krav om dokumentation og registrering • Opsamler information og sikrer valide data

• Skaber statistik og overblik over samlede mængder farligt affald

beslutninger om harmonisering (og centralisering) af affaldsregulativer

Kig forbi vores stand ved RenoSams årsmøde 2007 og hør mere om mulighederne for atoptimere jeres systemer.

Norge er et skridt videremed liberalisering afaffaldssektoren end Dan-mark er. Hvordan ser situa-tionen i Norge ud set medde norske affaldsselskabersbriller og hvilke fokuspunk-ter kan inddrages i dendanske debat.

/ Af rådgiver Håkon Jentoft, Avfall Norge

Først lite historie til forståelse af si-

tuationen i den norske avfallsektor.

Frem til 2004 definerte den nor-

ske Forurensningsloven avfall på

denne måte:

”Forbruksavfall er vanlig avfall,

også større gjenstander som

inventar o.l. fra husholdninger,

mindre butikker o.l. og kontorer.

Det samme gjelder avfall av tilsva-

rende art og mengde fra annen

virksomhet”. Forbruksavfall omfat-

ter altså både husholdningsavfall

og avfall som oppstår i visse deler

av næringslivet. Produksjonsavfall

er ”avfall fra næringsvirksomhet og

tjenesteyting som i art eller meng-

de skiller seg vesentlig fra for-

bruksavfall”.

Kommunene hadde ulik praksis

for innsamling og mottak av avfall

fra næringsliv. Men de fleste kom-

muner eller interkommunale sel-

skaper mottok avfall til deponering

eller forbrenning. Ved planlegging

av kapasitet regnet kommunene inn

avfall fra næringslivet i sitt grunnlag.

De fleste kommuner inkluderte

også butikker, kontorer og mindre

virksomheder i sine innsamlingsord-

ninger for husholdningene.

I 2004 ble Forurensningsloven

endret til: ”Som husholdningsavfall

regnes avfall fra private hushold-

ninger, herunder større gjenstan-

der som inventar og lignende.

Som næringsavfall regnes avfall

fra offentlige og private virksomhe-

ter og institusjoner.

Den nye loven begrenset kom-

munenes ansvar og plikter”.

Begrunnelse for lovendringInitiativet til endringen kom fra myn-

dighetene som ønsket

• Å plassere ansvar for avfallshånd-

teringen hos avfallsprodusenten

• Større konkurranse om avfall

• Forenkle statistikkberegning

• Lage like regler og definisjoner

for avfall i hele Norge.

Også industrien ønsket å redusere

kommunenes ansvar og få tilgang på

en større andel av avfallsmarkedet.

44 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD

Liberalisering av avfallssektoren i Norge

RESUME”Avfall Norge” er en interesseorganisation for kommuner og

fælleskommunale affaldsselskaber. ”Avfall Norge” organise-

rer i dag ca. 95% av Norges kommuner enten direkte eller

via et fælleskommunalt affaldsselskab. Desuden har ”Avfall

Norge” ca. 70 associerede medlemmer. Med dette afsæt

beskriver rådgiver Håkon Jentoft fra ”Avfall Norge” status for

liberalisering af sektoren i Norge.

Kommunene i Norge har et mindre ansvar for affald end de

danske kommuner.

Kommunene skal indsamle og behandle affald fra hushold-

ningene, men har ingen forsyningspligt eller ansvar for indu-

striens håndtering af affald. Kommunene har muligheden for

at konkurrere om indsamling af erhvervsaffald i egne selska-

per og de har mulighet for at give tilbud på behandling af

både husholdningsaffald og erhvervsaffald i deres behand-

lingsanlæg. Kommunene er i denne sammenhæng ikke for-

pligtet til at benytte hvile i sig selv prinsippet.

Hva mente kommunene dengang?Kommunene påpekte i sine kom-

mentarer blant annet:

• Fare for at næringsvirksomheter

ikke vil benytte godkjente inn-

samlingsordninger og bidra til

øket henkastning af avfall, ulov-

lig forbrenning eller deponering

• Kommunale behandlingsanlegg

vil kunde tape 30 % av sitt

avfall. Kostnadene vil fortsatt

være store og må belastes hus-

holdningene.

• Hvem skal ha ansvar for bered-

skap ved konkurser, uhell eller

annen opprydning?

Forslaget fra Miljøverndepartemen-

tet ble vedtatt og fra 1. juli 2004

har vi hatt de nye definisjoner i

Norge.

Kommunenes tilpasning til nylovDe kommuner eller interkommuna-

le avfallsselskaper som ville drive

videre med innsamling av

næringsavfall ble tvunget til å skille

denne aktiviteten ut i et eget sel-

skap. De fleste valgte et AS som

organisasjonsform. Dette har ledet

til en mer profesjonell satsing av

tillegg er det som følge av loven-

dringen en større andel av avfallet

som behandles i de kommunale

anleggene som er næringsavfall. På

samme måte som for innsamling

av avfall, er ikke kommunene for-

pliktet til at følge hvile i sig selv

prinsippet når de behandler

næringsavfall eller avfall fra andre

kommuner.

2 år etter lovendring –erfaringer Statens forurensningstilsyn SFT har

gjennomført en evaluering av

lovendringen. SFT trekker denne

konklusjonen:

”SFT har undersøkt konsekven-

ser av endringen av avfallsdefini-

sjonene i forurensningsloven.

Resultatene viser mindre endringer

i avfallsmarkedet enn det som på

forhånd var antatt både for

næringslivet og husholdningene. Vi

kan ikke se at det har vært store

konsekvenser, verken for nivået på

renovasjonsgebyrene, kostnader

for næringslivet i distriktene eller

for det samlede transportbehovet.”

Det er imidlertid vanskelig å evalu-

ere denne lovendringen isolert for-

di det samtidig har skjedd en rekke

kommunens virksomhet for

næringsavfall. De kommunale sel-

skaper har kunnet trekke på kunn-

skap, utstyr og sine kunder fra den

gamle kommunale organisasjon.

De er derfor svært dyktige i sitt

markedsarbeide og har øket sine

markedsandeler.

De kommunale selskaper må

ikke arbeide etter hvile i sig selv prin-

sippet. Kommunene som eiere kan

ta ut et ubytte. Men dette ubytte kan

ikke benyttes til å redusere gebyret

for husholdningene, men skal benyt-

tes til andre kommunale oppgaver

som skole, helse eller veier.

Kommunenes og avfallsselska-

penes satsning på næringsavfall var

ikke forutsatt av de private innsam-

lingsvirksomheter og avfallsselska-

per. De har derfor opplevd økt kon-

kurranse og har anklaget kommu-

nene for kryssubsidiering og utnyt-

telse av markedsmakt. Det norske

Konkurransetilsyn har vurdert flere

tilfeller, men har ikke kunnet påvise

at dette er tilfelle. Avfall Norge har

imidlertid utarbeidet veiledning for

medlemmene for både å sikre at

medlemmene opptrer riktig og for

å redusere mistro og skepsis som

finnes mellom de private selskaper

og de kommunale selskaper.

Svært få kommuner har etablert

egne kontroller av avfallshåndtering

hos virksomhetene. Kommunene

har kun adgang til at ta gebyr ved

selve kontrollen, ikke som et felles

gebyr til alle virksomheder. Dette

gjør at kommunene ikke setter i

gang med kontroll når den som blir

kontrollert i tillegg må betale for

kontrollen.

Behandling av avfallTradisjonelt har kommunene hatt

anlegg for behandling av avfall som

deponi, forbrenning og komposte-

ring. Kommunene har også hatt

noen anlegg for sortering av papir,

men dette har først og fremst vært

tilbudt av private entreprenører. Fra

2009 vil der bli innført et forbud

mod deponering av nedbrytbart

avfall. Dette gjør at mange deponi-

er vil bli lagt ned og det blir et fåtall

av kommunene eller de interkom-

munale selskaper som vil behandle

sitt eget avfall.

Dette har ledet til et større mar-

ked for behandling av dagrenovati-

on avfall i Norge. En stor del av

dette avfall transporteres nå til Sve-

rige for energiutnyttelse i svenske

anlegg. Totalt ble ca. 300.000 tonn

avfall eksportert til Sverige i 2006. I

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE OM SKRALD 45

Renovasjonsbil IRIS i Bodø

andre endringer av rammebetingel-

sene for avfallshåndtering.

I Avfall Norge mener vi å kunne

trekke mye av de samme erfarin-

ger:

• Kostnadene har ikke økt for

kommunene eller virksomhete-

ne som følge av endringen

• Det har blitt rapportert økt for-

søpling. Spesielt er dette tilfelle

i utkantene, og særlig i Nord-

Norge

• Kontrollvirksomhet i kommune-

ne er ikke etablert.

• Målet om øket utsortering og

gjenvinning er ikke dokumen-

tert.

• Økt konkurranse i markedet for

innsamling av næringsavfall.

• Økt konkurranse i markedet for

behandling av næringsavfall og

husholdningsavfall (avfall som

ikke er i egenregi).

I tillegg er det tegn som tyder på at

det er vanskeligere å få til etable-

ring av nye behandlingsanlegg som

forbrenningsanlegg eller biogassan-

legg.

En årsak til dette er at kommu-

nene har mindre kontroll over

avfallsmengdene og i større grad

må hente avfall i et marked.

Kan erfaringer overføres tilDanmark?Liberalisering av næringsavfallet

krever at politikerne og statlige

myndigheter bestemmer seg for

om de ønsker kontroll og kommu-

nal styring eller om de ønsker mar-

kedsbaserte løsninger med en mer

indirekte kontroll. I Norge har man

valgt markedsbaserte løsninger og

har også gitt kommunene og de

interkommunale selskapene anled-

ning til å etablere selskaper for inn-

samling og behandling av

næringsavfall.

Dette har sikret konkurranse om

avfallshåndtering, men også gitt

mistro om kryssubsidiering og mis-

bruk av markedsmakt fra de kom-

munalt eide selskaper overfor sine

private konkurrenter. Er det tilstrek-

kelig konkurranse i det danske mar-

kedet uten at kommunene deltar?

For behandling av avfall i for-

brenningsanlegg har man også den

situasjon at de faste kostnadene

overstiger de variable kostnadene.

Ved fordeling av faste kostnader likt

på alle tonn avfall til behandling

(fullfordelte kostnader), vil et

anlegg kunne prise seg ut av mar-

kedet. Kostnadene må imidlertid

dekkes av kommunen og resultatet

blir økte gebyrer for husholdninge-

ne.

Konkurransetilsynet i Norge har

gitt mulighet for å bruke marginal

tenkning ved fastsettelse av priser

når det er ledig kapasitet i anlegget

og det ellers er riktig å utnytte den-

ne kapasiteten. Men markedsprisen

kan også være høyere enn de full-

fordelte kostnader og anlegget kan

få en fortjeneste. Som rasjonell eier

skal kommunene eller selskapene

ta ut et utbytte til sine eiere.

Dette er en anden situasjon end

de danske selskaper arbeider

under. Men den liberalisering som

diskuteres i Danmark kan kreve at

de danske selskaper tenker i gjenn-

om under hvilke vilkår de ønsker at

gå ut på et marked og under hvilke

rammer som skal regulere konkur-

rensen.


Klemetsrud forbrenningsanlegg i Oslo.


Danfiber A/S - Danbørs A/S Tlf.: 3953 5300 E-mail: [email protected] www.danfiber.dk

Har du brug for assistance...Danfiber og Danbørs er din salgsafdeling ved afsætning af genanvendeligematerialer. Vi sikrer attraktive afregningspriser, højt serviceniveau, professi-onel rådgivning og sikkerhed for afsætning - også i vanskelige tider.

...så kan vi gøre din hverdag nemmere:

• Salg • Markedsinformation • Kvalitetsstyring• Oparbejdning • Kvalitetsrådgivning • Juridisk bistand• Afregning • Reklamationsbehandling • Internationale• Fragtaftaler • Forsikring medlemsskaber

• Miljøstyring • IT og statistikker

Kig forbi vore stand ved RenoSams årsmøde 2007!

Hører du til dem, som er-klærer krig mod skraldet,hver gang tømmedagennærmer sig? Så tænd fjern-synet og se OBS - Oplys-ning til Borgerne om Sam-fundet - på DR1 og DR2.Her præsenteres freds-løsningen i et indslag pro-duceret af RenoSams med-lemsskaber.

/ Af Dorthe Lind Christensen,

Odense Renovationsselskab A/S,

Katja May Weber, KAVO og

Anni Povlsen, KARA/NOVEREN

Du kender det sikkert godt: På

dagen, hvor skraldespanden skal

tømmes, er den overfyldt, men du

vil lige have den sidste pose med.

Du presser og maser, og til sidst

lykkes det – måske…

Menneskets bedste ven Skraldespanden er næsten gået

hen og er blevet menneskets bed-

ste ven. Uden den – og skralde-

manden – var vi begravet i vores

eget skrald. Heldigvis er der et

system til at undgå, at by og land

forvandles til affalds-himmelbjerge.

Men det system virker kun optimalt

med borgernes hjælp til sortering.

Derfor opfordrer RenoSam –

sammenslutningen af affaldsselska-

ber, kommuner og modtageanlæg

– nu borgerne til at sortere deres

affald. Opfordringen kommer i et

OBS-indslag, som bliver vist på

DR1 og DR2 her i vinter. Under-

søgelser viser nemlig, at omkring

30 % af det affald, der ender livet i

skraldespandens mørke, kunne

være sorteret fra og blevet skænket

nyt liv som genbrugsprodukter. Ved

at sortere mere affald til genbrug

bliver der bedre plads i skralde-

spanden - og vi får et bedre miljø.

Humor og alvor hånd i håndOg mange af os må nok med skam

indrømme, at der ryger lidt af det

forkerte i skraldespanden: Makrel-

dåsen, der ikke er så lækker at gøre

ren, syltetøjsglasset, hvor sukkeret

klistrer godt fast i siderne, kartonen

fra Havrefrasen, der blot skal foldes

én gang for at gå ned i køkkenets

skraldespand. Ja, og så juleslipset

med ”Jingle Bells”, som blev lidt

plettet ved firmaets julefest.

Vi ved det jo godt, men gør det

alligevel. OBS-indslaget pirker til

den dårlige samvittighed og lader

os samtidig grine lidt af os selv

gennem en karikeret udgave af en

ganske almindelig affaldsproduce-

rende familiefar. Gennem humoren

håber RenoSam at kunne påvirke

seerne til at tage det simple slogan

alvorligt: Sorter dit affald!

64 sekunders affaldskampI indslaget ser vi familiefaderen, der

roligt sidder og læser avis og drik-

ker morgenkaffe. I hvert fald lige til

han hører lyden af en skraldebil,


Slut fred med din skraldespand!

www.sorterditaffald.dk giver gode råd om, hvad der ikke skal i skraldespanden.

der nærmer sig. Så får han travlt

med at slæbe al affaldet ud til den

allerede overfyldte skraldespand.

Her starter kampen mod skraldet:

Det hele skal ned, inden skralde-

manden kommer. Om han når det,

må man se enten i OBS eller på

www.sorterditaffald.dk.

OBS, hjemmeside og postkortOBS’s seertal er slet ikke så ringe:

500.000 - 900.000 ser OBS hver

uge. Og så er sendetiden gratis, så

afsenderne kun skal betale for pro-

duktionen og ikke for sendetid,

som ellers kan løbe op i store

beløb pr. gang, indslaget vises. Kri-

terierne for at få lov at sende i OBS

er bl.a., at indslaget skal bringe

samfundsinformation af generel

interesse for seerne - herunder fx

miljøemner. OBS bruges af fx De

danske Elselskaber, Center for

Ludomani, Psykiatrifonden og man-

ge af ministerierne. OBS-indslaget

om affald er hidtil vist i ialt 8 uger

på forskellige tidspunkter af dagen

både formiddage og aftener.

Pointen i indslaget følges op på

www.sorterditaffald.dk, som giver

mere specifikke oplysninger om

affald og sortering. Hjemmesiden

indeholder også link videre til loka-

misk fornuftigt, letter vi presset på

forbrændingsområdet – hvor man

er tæt på at nå kapacitetsgrænsen”,

siger Jacob Hartvig Simonsen.

Slut fredDer skal ganske givet mere end et

tv-spot til at ændre på folks affalds-

vaner. Men med indslaget er der

nu sat fokus på affald på en humo-

ristisk måde. Og mon ikke mange

vil kunne genkende lidt af sin mor-

genpanik på tømmedagen. Måske

kan man næste gang, hånden

automatisk lægger en dåse eller fla-

ske i skraldespanden, nå at omdiri-

gere den til kassen med ting til

genbrugspladsen. Og dermed

skåne miljøet - og slutte fred med

skraldespanden.

le affaldsløsninger via et kommune-

kort. Sidste led i kampagnen sker i

det tidlige forår, hvor der på landets

uddannelsessteder uddeles post-

kort med sloganet ”Sorter dit

affald”.

Samarbejde på tværs Ideen om at lave en fælles infor-

mationskampagne har ofte været

på tale i RenoSams temagruppe

om information. Men de lokale for-

skelle i affaldssorteringen har van-

skeliggjort samarbejdet om et fæl-

les budskab. I OBS-kampagnen har

udgangspunktet været at finde lig-

hederne, de fælles problemstillin-

ger og dermed de fælles informati-

onsbehov. Og denne gang er det

lykkedes for temagruppen at få alle

selskaber med.

”Selskaberne i RenoSam har ved

at løfte i flok ønsket at sætte fokus

på et enkelt og generelt budskab;

nemlig at borgerne kan tage kam-

pen op mod de voksende affalds-

mængder ved at sortere deres

affald”, siger direktør for RenoSam,

Jacob Hartvig Simonsen.

”Det er der sund fornuft i for de

enkelte borgere, som ved at sortere

får skabt mere plads i skraldespan-

den. Det er der også sund fornuft i

set ud fra et miljø- og samfunds-

økonomisk perspektiv”, siger Jacob

Hartvig Simonsen.

Genbrug skåner naturenIfølge Miljøstyrelsen skaber hver

dansker ca. 7 kg affald om dagen.

Og mængderne stiger hvert år.

Med så store affaldsmængder er

det nødvendigt at minimere mil-

jøbelastningen - ikke kun i produk-

tets terminalfase som affald, men

også i dets tilblivelsesfase som

jomfruelig ressource.

Et simpelt trick er at sørge for, at

det genanvendelige affald ikke

ryger i skraldespanden. Afleveres fx

sodavandsdåser og øldåser til gen-

brug, er det godt for miljøet. Ifølge

Dansk ReturSystem kan 100 dåser

omsmeltes til 88 nye. Ved at

omsmelte aluminiumsdåser flere

gange nedsættes forbruget af

råstoffer og energi til fremstilling af

nye dåser. Og ved at genanvende

1 ton aluminium kan man spare

atmosfæren for mere end 9 tons

CO2, ifølge tal fra Miljøministeriet.

”RenoSam arbejder for, at vi skal

øge genanvendelsen og dermed

minimere udnyttelsen af de jomfru-

elige ressourcer. Ved at øge genan-

vendelsen, hvor det er miljøøkono-


Hvis man sorterer sit affald, får man plads til skraldet og undgår kampen med skraldespanden. Fotograf: Ulrik Jantzen.

Omkring 30 % af affaldet i

skraldespanden er papir, pap,

flasker, metal eller andet, der

kan genbruges.

Kilde: ”Sammensætning af

dagrenovation i København

og på Frederiksberg”, rapport

fra Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune og

R98.

Når vi afsætter affald somsekundære råvarer, så erdet med det klare mål, atder skal ske en genanven-delse. Men sker det altid,og hvordan kan vi sikre os,at der sker det vi forventer.

/ Af Niels Søgaard, DANFIBER/DANBØRS A/S

Tillid er godt, men kontrol er bedre!

Det er et gammelt udtryk som vi

helst ikke bruger, men som vi ved

har en del sandhed i sig! Den dan-

ske mentalitet bygger på tillid, og vi

vil så gerne sige at vi stoler på den

aftale der er indgået. Men kan vi nu

også altid blindt gøre det, når vi

afsætter vores elskede affald som

genbrugelige materialer? Der er vis-

se genbrugelige materialer hvor vi

kan tillade os den luksus, fordi

materialerne har en høj værdi for

aftageren, men der er bestemt

også materialer som ligger i gråzo-

nen. Og selv de materialer som

synes meget sikre, vil afstedkomme

en affaldsstrøm i form af ikke

ønskede komponenter, der skal

bortskaffes fra produktionsproces-

sen.

Tager vi papir som eksempel, så

er det ikke atypisk at 8-10% af den

indgående mængde råvarer sorte-

res fra som affald. Hvad sker med

dette affald? Bliver det deponeret,

bort kastet, brændt eller måske

eftersorteret! Og så er der parame-

tre som elektricitet, kemikalier og

vand, som anvendes i produktio-

nen. Hvad sker der med disse

komponenter efter brug? Ved salg

til papirfabrikker i det meste af

Europa føler vi os rimeligt overbevi-

ste om, at der er god kontrol med

såvel indgående som udgående

materialer, da disse fabrikker er

underlagt myndighedskrav som er

velkendte, skrappe og rimelige ens

i alle lande. Men går materialerne

til det meget store udland, så gæl-

der den samme sikkerhed ikke. Her

må den opsøges og testes!

Efterhånden som affaldsbran-

chen er blevet meget konkurrence-

præget, med mange udbydere og

mange aftagere, så sker der en

optimering af logistik og økonomi,

som kan være medvirkende til at

det oprindelige hovedformål med

mindst mulig deponering, bliver sat

på prøve. Vi kender til eksempler

indenfor det seneste med køleska-

be der ender i Afrika til ”genbrug”,

mens virkeligheden nok nærmere

er genanvendelse af en del og

deponi af resten – og det er vel at

mærke ikke deponi under sammen

ordnede forhold som vi kender det

i Danmark. Når vi skrotter et køle-

skab i Danmark er det vel enten

fordi det ikke fungerer eller fordi

det bruger for meget elektricitet, og

støtteordninger fra branchen for at

udskifte de gamle klenodier er vel

baseret på at de gamle ”strømslu-

gere” skal fjernes fra markedet! Et

lignende eksempel har været

meget apropos i starten af 2007,

hvor Røde Kors samler gamle

mobiltelefoner ind, for at sælge

dem i renoveret tilstand i tredje

lande. Det lyder umiddelbart for-

nuftigt, men ved nærmere eftertan-

ke må det vel forventes, at en stor

del af telefonerne har en meget

begrænset levetid, ligesom batteri-

erne vel stort set allerede er ”flade”

når de samles ind. Hvad sker der

så med telefonerne og batterierne

– de ender næppe i en reguleret

WEEE strøm, som den Europa kan

præstere. Det er uden tvivl lovligt

det der sker, men om det er

moralsk rigtigt er en anden sag!

Oparbejdning i baghavenBetyder det så at vi aldrig skal eks-

portere vores genbrugelige materia-

ler, og skal alt oparbejdes i bagha-

ven? Som udgangspunkt er det

selvfølgelig optimalt at foretage en

oparbejdning af de genbrugelige

materialer så tæt på kilden som


Hvad sker der med mitgenbrugelige affald!

Afsættes genbrugsmaterialer udenfor Europa, opstår der et behov for at videhvad der reelt sker med materialerne, og hvordan de sociale forhold er påarbejdspladsen. Her Kina.

muligt, da det vil reducere det

umiddelbare transportbehov og

dermed forurening. Men de frasor-

terede produkter skal ofte transpor-

teres videre, ligesom det sjældent

vil være muligt at foretage en opti-

mal sortering hvis mængderne ikke

er store nok til, at der kan foretages

passende investeringer. For visse

typer af genbrugelige materialer fin-

des der gode afsætningsmulighe-

der i Danmark, og her bør det være

overskriften at forsøge at få materi-

alestrømmen til at gå til disse

anlæg, hvis det ellers er muligt ud

fra logistik og kvalitetskrav. Vi har

danske anlæg til en række af de

større fraktioner indenfor genan-

vendelige materialer, men ikke alle

mængder kan håndteres i disse

anlæg, og priserne kan til tider

udgøre en udfordring når der er

skarp konkurrence fra sultne anlæg

i udlandet.

I dag må vi konstatere at langt de

fleste genanvendelige materialer,

som vi arbejder med, har afsætning

på globalt plan, og at priser og kvali-

teter derfor reguleres ud fra makro-

skopiske forhold. Papir og pap, eller

jern og metal, er rigtigt gode eksem-

plar på materialer der prisfastsættes

ud fra en global pris, og her kan det

gør det! Jeg tror de fleste der sæl-

ger genbrugelige materialer enten

selv har været i klemme, eller har

hørt om nogen der er kommet i

klemme. Det kan skyldes at en

journalist kommer til at grave lidt

dybt, eller at et parti materialer bli-

ver afvist og skal sendes retur, og

det koster enten image og/eller

penge. Det handler om at sikre sige

bedst muligt, og så have en klar

holdning til hvad der skal ske, hvis

det viser sig at aftalerne bøjes lidt

for meget. Er man konsekvent i sin

udvælgelse og konsekvent i sin

reaktion på afvigelser, så er der en

stor sandsynlighed for at ens afsæt-

ning foregår rigtigt, og man dermed

undgår at bidrage til kreative

løsningsmodeller, som ikke er i

overensstemmelse med danske

regler og moralbegreber.

Markedet for genanvendelige

materialer er spændende, udfor-

drende og stadigt voksende, og

Danmark har med sin miljøpolitik

et godt afsæt til at være med til at

sætte dagsordenen også i fremti-

den. Så det handler om at være

med der hvor der sker noget, og så

blot tage de forholdsregler der vur-

deres nødvendige. God fornøjelse

også i fremtiden.

ikke nytte at arbejde med lokal pris-

sætning. Gør man det, kommer der

ingen varer til porten.

Skal man kontrollere sinafsætningLokal oparbejdning er en god idé,

men ikke altid realistisk. Når man

så vælger at afsætte til fjernere

områder, og specielt udenfor Euro-

pa, opstår der et behov for at vide

hvad der reelt sker med materialer-

ne, og hvordan de sociale forhold

er på arbejdspladsen. Vi forventer

at aftageren kan opretholde certifi-

kater på kvalitetsstyring og miljøsty-

ring, men vi forventer også at der

tages et vist socialt ansvar i virk-

somhederne. Børnearbejde og uri-

melige aflønningsforhold har vi

efterhånden alle sat på dagsord-

nen, men andre bløde forhold som

blandt andet beskrives i SA8000

(Social Accountability), begynder at

vinde indpas, og det burde være et

krav at der løbende foretages audi-

teringer af de aftagende virksomhe-

der på såvel kvalitet og miljø som

på det sociale område.

Fra DanFiber A/S og DanBørs

A/S, holder vi krampagtigt fast i, at

der skal foretages auditeringer hos

såvel lokale som hos fjerne aftagere,

for at sikre os bedst muligt mod

uacceptable forhold. Vi vil stå som

den størst mulige sikkerhed for miljø

og social rigtig afsætning af genan-

vendelige materialer. Vi auditerer

altid i forhold til ISO 9001 og ISO

14001, men er nu begyndt også at

inddrage SA8000. Hos de større

aktører i Kina, er man faktisk langt

fremme med disse forhold, og det

er ikke urealistisk at forestille sig at

Europa kan komme til at halse lidt

bagefter i udvalgte brancher! Kvalite-

ten af fabrikkerne i Asien varierer fra

ekstremt ringe til ekstremt flot, og

man bør vide hvor ens varer ender.

Jeg har besøgt fabrikker hvor

procesvand sendes direkte ud i sø

eller flod, og jeg har besøgt fabrik-

ker hvor procesvand renses både

før og efter anvendelse. I det første

tilfælde siger jeg pænt tak for

besøget, og finder alternativer! Det

er min opfattelse at vælger man at

afsætte til Asien eller Afrika, uden

samtidig at sikre sig at der foreta-

ges auditeringer af afsætningskana-

lerne, så leger man blindebuk, men

det kan selvfølgelig også være

meget sjovt!

Hvad så hvis det går galtJa men det gør det jo aldrig, eller


De statslige udmeldteprislofter for affaldsvarmeer bureaukratiske og der-med meget tids - og res-sourcekrævede. Og varregulering overhovedetnødvendig – affaldsvarmener en af de billigste varme-kilder i landet. RenoSamligger op til debat.

/ Af konsulent Allan Kjersgaard, RenoSam

Folketinget drøftede i år 2000 en

ændring af Varmeforsyningsloven.

En del af denne debat handlede

om, at varmeforbrugere skulle

beskyttes mod urimelige varmepri-

ser fra affaldsforbrændingsanlæg.

Der blev i Varmeforsyningsloven

indsat en bemyndigelse til at mini-

steren kunne udstede særlige

bestemmelser om regulering af

affaldsvarmepriserne. I Energistyrel-

sen har man de sidste 5 år forsøgt

sig med flere modeller for at ind-

føre et ekstra prisloft for affaldsvar-

men. Det skal nemlig bemærkes, at

varmeforsyningsloven allerede

indeholder bestemmelser, der

regulerer affaldsvarmen. Det frem-

går, at prisen for affaldsvarmen skal

afregnes efter den laveste af enten

den omkostningsbestemte pris

eller substitutionsprisen.

Det nye er, at affaldsvarmen nu

skal afregnes efter endnu et

udmeldt prisloft. Det vil sige, at der

nu eksisterer tre prislofter, og at

affaldsvarmen altid skal afregnes

efter den laveste af disse.

I det følgende vil vi kort beskrive

problemer og urimeligheder, som

det udsendte prisloft giver.

Det nye prisloftI starten af december 2006

udmeldte Energitilsynet så endelige

prislofter for affaldsvarme. Disse er

gengivet i faktaboxen.

Affaldsvarmen afregnes således

efter forskellige, maksimale priser

(prislofter). Affaldsvarmen i områ-

der med mulighed for naturgasba-

seret varmeproduktion, afregnes

således efter en pris, der er maksi-

malt 24 % højere end i centrale

kraftvarmeområder (fx Storkøben-

havn, Odense, Ålborg mm.).

Prislofterne er således udtryk for

at varmeforsyningen maksimalt

betaler affaldsforbrændingen den

pris, som gælder i de udmeldte for-

syningsområder.

Lavere affaldsvarmepriser?Affaldsvarmen er sammenlignet

med varmeprisen fra andre varme-

forsyningskilder absolut blandt lan-

dets laveste.

Det fremgår tydeligt, når man

iagttager varmeprisstatistikken fra

Dansk Fjernvarme.

Det bør bemærkes, at affaldsvar-

men ikke blot som et forbigående

fænomen er billig. Affaldsvarmen

har de sidste mange år været så

absolut prisbillig.

Prisstatistikken fra Dansk Fjern-

varme viser også, at selv den dyre-

ste affaldsvarme er lavere end den

gennemsnitlige pris, der gælder for

forbrugere med individuelle natur-

gasfyr eller oliefyr.

De gennemsnitlige varmepriser

fra barmarksværker overstiger pri-

sen for varme fra individuelle olie-

eller naturgasfyr.

Det vil sige, at der er indført en

ny, omfattende regulering af affalds-

varmen, på trods af, at affaldsvar-

men allerede var blandt landets bil-

ligste opvarmning. Derfor er de ind-


Hvorfor statslig udmelding af prislofterpå affaldsvarme?

Udmeldte prisniveauer fra Energitilsynet

Energipolitisk område:

Decentrale varmeforsyningsområder,

baseret på naturgas 81 kr. per GJ

Decentrale varmeforsyningsområder,

udenfor naturgasområdet 64 kr. per GJ

Centrale kraftvarmeområder

(typisk, større byområder) 62 kr. per GJ

førte prislofter urimelige. Ville man

beskytte varmeforbrugere mod høje

varmepriser, burde man være star-

tet med barmarksværkerne.

De bureaukratiske regelsætBaggrunden for de udmeldte

prislofter fremgår af en af Energisty-

relsen udsendte bekendtgørelse og

vejledning.

Prisloftet for affaldsvarmen er

beregnet efter gennemsnittet af de

50 % billigste forsyningsanlæg,

som energipolitisk antaget ville

have været den alternativ, hypote-

tisk varmeforsyning, hvor forbrænd-

ingsanlæggene i dag er etableret.

Allerede her opstår en mængde

fortolkninger og praktiske proble-

mer. Hvorfor skal affaldsværkerne

sammenlignes med gennemsnittet

af de 50 % billigste anlæg? Det vil i

realiteten sige, at alle affaldsværker

skal være endnu billigere end bare

gennemsnittet af andre.

Og hvad der er endnu mere

grotesk, når naturgaspriserne er

lave, smitter det af på lavere prislof-

ter, mens de gældende naturgas-

priser først slår igennem i højere

prislofter om et til to år.

Da prislofterne udmeldes årligt,

skal Energitilsynet indsamle og

alternativt skulle håndteres, bør

også opretholde grundlaget for

affaldsforbrænding.

årligt kvalitetssikre en stor mængde

data fra landets fjernvarmeanlæg,

fravælge visse dataekstremer, fore-

tage kontrolrunder, høringer og

endelig udmelding af prislofterne.

En anden faktor, som kan få ind-

flydelse på varmeprislofterne er for-

syningsanlæggenes muligheder for

at maksimere indtjeningen ved salg

af elektricitet på elmarkedet. For-

brændingsanlæg er i nødvendig,

kontinuerlig drift på grund af

affaldsbortskaffelsesbehovet.

Anlæggene har af den grund be-

grænsede muligheder for at regule-

re elproduktionen. Det er i mod-

sætning til eksempelvis andre

anlæg med faste eller flydende, der

bedre kan oplagre brændsel

og/eller varmeproduktion.

Brug for en ny debatI RenoSam undrer vi os over, at

centraladministrationen har valgt at

stå fast på denne yderst bureaukra-

tiske og dermed meget tids - og

ressourcekrævede prisloftmodel.

De meget få enkeltsager, hvor

varmepriserne skulle være høje,

burde være tacklet mere enkelt.

Prislofterne har - i en tid i øvrigt

præget af omskiftelig energipolitik -

skabt endnu en unødvendig usik-

kerhed. Kan interessenterne bag

etablering og drift af forbrændings-

anlæggene regne med at de lang-

sigtede investeringsforudsætninger

kan holde?

Når der ikke en klar langsigtet

politisk vedtagen, affaldsstrategi for,

hvordan forbrændingsegnet affald


DebatindlægSalg af energi fra affaldsforbrændingsanlæg er en megetvæsentlig indtægtskilde, og dermed afgørende foranlæggenes behandlingstakst.

Når man politisk vedtager nye regler, der fastlæggerprislofter for salg af varmen, blander man sig derfor i,hvad varmekunderne skal betale og hvad affaldskunder-ne skal betale. Man ser således bort fra de historiske ogofte lokale forhold og beslutninger, som har ligget tilgrund for etablering af forbrændingsanlæggene.

Begrundelsen for prisloftet er hensynet til beskyttelse afvarmeforbrugerne. Det er imidlertid RenoSams vurdering,at den udmøntede lovgivning skyder ”gråspurve medkanoner”.For det første – affaldsvarmen er blandt landets allerbil-ligste opvarmningskilder. Hvis man skulle beskytte varm-eforbrugerne skulle politikkerne måske hellere være star-tet i den dyre ende. For det andet – den udmøntede lov-givning er udformet urimelig og så bureaukratisk, at densamlede administrative ressourceindsats mange gangeoverstiger den lille gevinst, nogle få forbrugere opnår vedordningen.

Hvad værre er – de administrative regelsæt med statsligtfastsatte prislofter – strider imod tidens trend, hvor størreog større dele af de offentlige forsyningsydelser sker påmarkedsvilkår. Er de nye regelsæt så udtryk for at man påen og samme tid vil både statslig styring og øget mar-ked? RenoSam håber at dette debatindlæg kan åbne for enoffentlig debat – som blandet andet fortsætter på Reno-Sams kommende årsmøde, omtalt i dette blad.

Aske fra afbrænding afhalm og flis indeholdergødningssalte som kan nyt-tiggøres. Kommunekemihar udviklet en ny proces-type, der muliggør udvin-ding af asken.

/ Af Ole Kristensen, Kommunekemi a/s

Det er almindelig kendt, at aske fra

halm- og flisfyring indeholder både

gødningssalte og tungmetaller i

større eller mindre mængder. Men

også restprodukter fra biologiske

rensningsanlæg, biogasanlæg og

mange industrielle processer har

ofte et stort indhold af gødningssal-

te. Hvis saltene behandles rigtigt,

kan de udnyttes i gødningsindustri-

en og minimmere importen af

kunstgødning.

Kommunekemi a/s har mærket

en tilgang af restprodukter, der ikke

kan føres tilbage på markerne. Et

stigende indhold af tungmetaller

samt skrappere krav til genanven-

delse gør det umuligt at udnytte

indholdet af gødningssalte. Derfor

har Kommunekemi udviklet nye

procestyper, som udvinder gød-

ningssalte fra restprodukter. Det

første produktionsanlæg, der

omdanner halmaske til værdifulde

gødningsstoffer, blev taget i brug i

foråret 2006.

ProblemstillingDanske Fjernvarme- og kraftvarme-

værker anvender årligt mere end en

million tons halm som brændsel.

Det er til stor gavn for miljøet, men

asken er et problem. Tidligere er

asken blevet spredt ud på marker-

ne. Et stigende indhold af cadmium

betyder, at en del af asken ikke

længere kan spredes ud, men skal

sendes på deponi. Derfor går store

gødningsmængder tabt. EU`s nye

deponidirektiv tillader ikke den store

udvaskning af salte og tungmetaller.

Vi skal derfor finde alternative

løsninger, hvis halm fortsat skal

anvendes til energiproduktionen.

LøsningKommunekemi har udviklet en pro-

ces, der omdanner halmaske til

værdifulde gødningssalte samt

separerer og uskadeliggør tungme-

tallerne. Det har fra starten været

målet, at gødningssaltene ikke skul-

le føres ukontrolleret tilbage til

landbruget. De skal derimod indgå

som råstof i gødningsindustrien og

reducere importen af gødningssalte

fra udenlandske saltminer.

Kommunekemi har investeret

17 millioner kroner i et produkti-

onsanlæg, der oparbejder 25.000

tons halmaske om året. Anlægget

stod færdigt i foråret 2006, og der

er i gødningssæsonen 2006 leve-

ret kaliumklorid til Dangødning i

Fredericia, som har været meget til-

fredse med produktet.

Op til 95 % af halmflyveasken

omdannes til gødningssalte. I første

omgang udnytter vi kun den del af

asken, som kan omdannes til kali-

umklorid. Et nyt procestrin er imid-

lertid under udvikling. Det nye pro-

cestrin omdanner resten af saltene

til et tørt gødningssalt, som primært

består af kaliumsulfat. Procestrinnet

kræver en ny investering på 10 mil-

lioner kroner, og vi forventer, at det

er klar til gødningssæsonen 2008.

ProcesbeskrivelseKommunekemis nye anlæg funge-

rer som en stor vaskemaskine, der

accelererer den proces, der ville

ske, hvis asken blev ført ubehand-

let tilbage til markerne eller på

deponi.

Vi modtager halmflyveasken i

store sække (”big bags”). På denne

måde, så er den lettest at lagre og

transportere.

Processen:1. Sækkene bliver tømt i store

glasfibertanke, hvor asken

opløses i vand, mens den bliver

rørt rundt. Tungmetallerne går i

opløsning pga. askens lave ph-

værdi.

2. Der bliver tilført natriumhy-

droxyd, så blandingen bliver

neutral og tilsættes fældningske-

mikalier, så tungmetallerne igen

udskilles som et fast stof.

3. Når alle saltene er opløst, pum-

pes blandingen til et stort filtre-

ringsanlæg, hvor faststoffet,

som indeholder tungmetaller,

udskilles.

4. Den klare væske bliver sendt til

en anden procestank, hvor den

endelige surhedsgrad og salt-

koncentration justeres.

Herefter er produktet færdigt og

kan nu indgå som en væsentlig

bestanddel i produktionen af fly-

dende gødningsblandinger. Det har

især Dangødning i Fredericia speci-

aliseret sig i.


Halmflyveaske:

Fra affald til nyttigeråstoffer


Dansk Jordrens A/S

KKM

K.K. Miljøteknik A/S

Jordens bedste hold...

- kartering og jordbehandling

- jordrensning i hele Danmark

K.K.Miljøteknik A/S . SOILREM A/S . Dansk Jordrens A/S . Selinevej 4 . 2300 København S . Tlf. 32 48 90 90

Vemmelev . Nyborg . Glatved Kalundborg . Esbjerg . Aalborg Rødby

Vi skifter navn til...

Nye udfordringerDen næste store opgave bliver at

udvikle et anlæg, der kan udvinde

fosfor fra aske, som opstår, når

husdyrgødning bliver brændt af. I

dag kræves der store landbrugsare-

aler for at sprede husdyrgødningen,

så miljøet ikke tager skade. Der er i

de fleste tilfælde slet ikke behov for

at sprede fosforholdige restproduk-

ter på landbrugsjorden.

Der spredes årligt mere end

30.000 tons fosfor ud, som plan-

terne ikke optager. Den ligger blot

som et depot i jorden.

Et andet problem er, at indhol-

det af tungmetaller og især kobber

er stort. Naturen nedbryder ikke

kobber, så der er stort behov for, at

kobberet løbende bliver fjernet, så

vi undgår et uacceptabelt stort ind-

hold, der skader dyr og mennesker.

Fra foråret 2006 kan anlæg, der

producerer energi, brænde fiber-

fraktionen fra afgasset gylle af. Rest-

produktet er en aske med et stort

indhold af fosfor, kalium og tung-

metaller.

Kommunekemi har igangsat

udviklingen af processer, der kan

oparbejde fosfor fra forurenede

askeprodukter, så den bliver til rene

produkter. De kan indgå som råstof

i produktionen af nye gødnings- og

foderprodukter.

Kommunekemi har søgt om til-

skud fra Energistyrelsens forsk-

ningsprogrammer til et samarbejde

med DTU omkring forskning og

udvikling. Vi forventer, at et nyt pro-

duktionsanlæg til oparbejdning af

fosfor vil stå klar i slutningen af

2009.

STRUKTURforsyningen tilbyder rådgivning inden for følgende hovedområder

· omstruktureringer af forsyningsområdet· fusion af virksomheder· udarbejdelse af strategier og forretningsmodeller· etablering af selskaber· bestyrelsessammensætning og bestyrelsesarbejde· effektivisering· køb og salg af forsynings- og entreprenørvirksomheder

STRUKTURforsyningens hovedkræfter er

Niels Juul Jensen Tidligere vicedirektør i Miljøstyrelsen, adm. direktør i Københavns Kommune og i Københavns Energi samt direktør i DONG

Per Johansen tidligere økonomidirektør i Elkraftselskaberne og Energinet.dk

Tag en uforpligtende snak med os- vi har prøvet det før !

På gensyn på RenoSam årsmødet på Hotel Nyborg Strandden 6. marts 2007 eller kontakt os

tlf. +45 2628 2000 eller +45 2826 3353

www.strukturforsyningen.dk

- din professionelle rådgivning, når der skal etableres nye strukturer

Der er meget at holde styrpå, når landets størstekommune omorganisererindsamlingen af affald. Nykundecenterfunktion skalopbygges og sammenhol-des med de politiske kravom effektivitet og vellykke-de udbudsforretninger. Også er der ikke mindst bor-gernes forventninger

/ Af chefkonsulent Jens Purup,

Københavns Kommune og

chefkonsulent Kim L. Røgen, Carl Bro

Hver dag producerer borgerne i

Københavns Kommune 850 tons

affald, som indsamles af 134 skral-

debiler fra godt 500.000 indbygge-

re. At organisere indsamlingen af

affald i landets største kommune er

intet mindre end en gigantisk opga-

ve. Ikke desto mindre er det den

opgave, som Københavns Kommu-

ne i øjeblikket er ved at løse blandt

andet med hjælp fra Carl Bro.

Baggrunden er, at Københavns

og Frederiksberg Kommuner i

2006 blev enige med R98, der har

stået for at indsamle de to kommu-

ners affald siden 1952 og 1972,

om at afvikle koncessionen for ind-

samling af husholdningsaffald og

dagrenovationslignende affald fra

erhverv. Mere præcist har kommu-

nerne aftalt med R98, at koncessi-

onen ophører endeligt pr. 1. maj

2011. På det tidspunkt vil alle

opgaver omkring indsamlingen af

affald være overgået til private

entreprenører efter udbud og efter-

følgende kontraktindgåelser.

Planen er, at udbud af samtlige

affaldsindsamlingsordninger i

Københavns Kommune gennem-

føres over tre år for hele kommu-

nen, der opdeles i en række ind-

samlingsdistrikter. Desuden vil

affaldsbehandlingen (bortset fra

forbrænding og deponering), og

anden affaldshåndtering – der ikke

er omfattet af indsamlingsordnin-

gerne – have været i udbud og

overgået til de valgte tilbudsgivere i

2008. Desuden skal der indgås

aftaler om afsætning af genanven-

delige materialer.

Kundeservice er første trinIgennem 2006 har der i Køben-

havns Kommune været en større

proces i gang omkring organiserin-

gen af kommunens nye opgaver.

Fokus har i første omgang været på

at overtage en række kundecenter-

funktioner pr. 1. januar 2007 fra

R98 og danne Københavns Affalds-

service. I 2007 skal kommunen til

at opbygge en bestillerorganisation

med egne kompetencer omkring

udbud og kontraktstyring, og udvik-

le krav til og planer for de kom-

mende udbud.

Med opbygningen af Køben-

havns Affaldsservice har kommu-

nen overtaget alle henvendelser, og

fra 1. januar 2007 er centeret der-

med kommunens ansigt udadtil på


Københavns Kommune organiserer:

Det største affaldsud-bud i danmarkshistorien

Tidsplan 2007 til 2011• Forår 2007 udformes oplæg til udbudsstrategi til politisk

drøftelse og beslutning.

• Efterfølgende udformes oplæg til kravspecifikation og vur-

deringskriterier til politisk godkendelse i efteråret 2007.

• Forberedelse af udbud omkring nye kontrakter for håndte-

ring og behandling af blandt andet storskrald, haveaffald

og genanvendelige materialer iværksættes i løbet af

foråret 2007. De nye kontrakter træder i kraft den 1. maj

2008.

• Forberedelse, herunder kortlægning af de første udbud af

affaldsindsamlingen igangsættes i august/september

2007.

• Udbud forberedes for de første områder hen over vinter

og forår 2008.• Udbudsforretningen gennemføres hen over sommeren

2008 med forventet kontraktindgåelse november 2008.• Første kontrakter træder i kraft 1. maj 2009.• Øvrige to udbudsrunder forløber herefter frem mod maj

2011, hvor de sidste kontrakter træder i kraft.

affaldsområdet. Typerne af henven-

delser er mangfoldige: der kan

være tale om alt fra bestilling af

tømning eller nyt udstyr, tilmelding

af nye kunder, klager over affalds-

indsamlingen og forespørgsler om

takster til konkrete priser og meget

mere.

Det årlige omfang af en række af

henvendelserne er af R98 opgjort til:

• Cirka 35.000 beholdere udbrin-

ges om året (nogle dog flere i

samme bestilling)

• Vask af beholdere, cirka 15-

18.000 (både bestilte og

tvangsvaske)

• Antal indmeldinger fra skralde-

mænd vedrørende ikke tømte

beholdere og årsager hertil, cir-

ka 122.000

• Hertil kommer en række andre

bestillinger af for eksempel

rengøring, opstilling af løse con-

tainere etc.

Det har således været en stor udfor-

dring af få skabt overblik over de

mange nye opgaver, at sikre godt

samspil mellem de nye medarbejde-

re (kommunen overtog 21 medarbej-

dere fra R98) og de ”gamle” i Miljø-

kontrollen, og at få snitfladerne i sam-

arbejdet fastlagt. Tre projektgrupper

har deltaget i kortlægning af de nye

opgaver og i dialogen omkring organi-

sering og beskrivelser af arbejdsgange

mv. Og processen fortsætter.

Kravene til organisationenI forbindelse med overtagelsen af

organisering af indsamlingen af

affald i kommunen stilles en række

krav fra politisk side. Det forventes,

at der vil blive lagt vægt på, at

udbudsforretninger og kontrakter

lever op til kravet om effektiv

affaldsbehandling, og at man med

en klar og entydig bestillerrolle, sik-

rer en effektiv opfølgning på de

indgåede kontrakter. Samtidig skal

miljømål og målsætninger i kom-

munens affaldsplan indfris, og

endelig skal der være en velfunge-

rende gennemførelse af kommen-

de politiske beslutninger om servi-

ce, økonomi, arbejdsmiljø og miljø.

Med andre ord: vægtige krav, som

det kræver et grundigt forarbejde

og fornuftig tilrettelæggelse at kun-

ne tilfredsstille.

Konkret har vi derfor i udgangs-

punktet skitseret en håndfuld mål

for organiseringen:

• Etablering af en effektiv bestil-

lerorganisation, som kan løfte

opgaverne med udbud og kon-

traktstyring af indsamlingen af

affald.

• Borgere og kunder serviceres

effektivt, fagligt korrekt og uden

lange ventetider.

• Effektiv indsamling og genan-

vendelse/behandling af affal-

det.

• Etablering af rationelle og vel-

fungerende indsamlingsordnin-

ger til den rigtige pris.

• Udvikling og innovation af ind-

samlingsordninger.

Hvordan bliver den nyeorganisering en succes?For at vi selv og andre skal kunne

måle med hvilken grad af succes, vi

gennemfører den nye organisering,

har vi opstillet en række forventnin-

ger, der samtidig tjener som suc-

ceskriterier, vi kan sigte mod.

I den sammenhæng er det

naturligvis alfa og omega, hvilken

oplevelse borgerne får, og derfor er

det vores fremmeste mål at sikre

borgerne problemfri indsamling af

deres affald. Det er blandt andet

vigtigt at eliminere potentielle kon-

flikter – konflikter har stor indflydel-

se på borgernes oplevelse af, hvor-

dan opgaven løses, og i hvilket

omfang det skulle blive nødvendigt

med politiske indgreb. Vi har samti-

dig lagt vægt på, at borgerne kan

nøjes med én indgang til Teknik- og

Miljøforvaltningen i sager omkring

deres affald.

Derudover drejer det sig selvføl-

gelig også om at skabe en organi-

sation, der rent faktisk er i stand til

at indfri de politiske mål for områ-

det, skabe en klar og logisk sam-

menhæng i den måde opgaverne

løses på, og indrette løsningen af

opgaverne, så der er et optimalt

sammenspil mellem de involvere-

de.

Endelig lægger vi megen vægt

på, at der skal fastholdes og videre-

udvikles et sammenhængende fag-

ligt miljø, der kan matche kravene i

fremtiden, så der til stadighed er

fokus på udvikling og innovation i

forhold til håndteringen af affaldet.

”Den godeaffaldsindsamling”Krav og forventninger er der altså

nok af. Systemerne til indsamling af

affald er en af de ydelser, der

berører alle borgere i hverdagen.

Generelt er der ikke den store

opmærksomhed fra borgerne

omkring affaldssystemerne – så

længe de fungerer. Imidlertid kan

selv mindre episoder give anled-

ning til stort offentligt fokus og

behov for administrative og politi-

ske indgreb.

Vores erfaringer viser, at basis

for driften af hvad man kunne kal-

de ”den gode affaldsindsamling”

først og fremmest er viden og ind-

sigt i de vilkår, der findes ”ude i

marken” med klare forudsætninger

og vilkår for samarbejdet mellem

udfører og bestiller. Desuden er

god kommunikation mellem for-

valtning og borgere og mellem for-

valtning og affaldsindsamlere nøg-

len til en velfungerende affalds-

håndtering.

Det er med den filosofi, at vi

fortsætter arbejder med omorgani-

seringen og forventer en vellykket

landing i 2011, når de sidste to

udbudsrunder og kontrakter er på

plads.


Københavnerskrald – i 2011 ophører koncessionsaftalen med R98 og alle indsamlingsopgaver er udbudt.

Fabriksvej 13 - DK-6980 Tim - Denmark - Phone +45 96 74 75 00 - Fax +45 96 74 75 10 E-mail: [email protected] - Homepage: www.timenvipro.dk

Tim Envipro a/s udvikler og markedsfører maskiner og udstyr til behandling af organisk affald med henblik på genanvendelse. 75% af vor omsætning eksporteres til 18 lande. Tim Envipro A/S har en moderne og ung organisation,

der er kendetegnet ved engagement og ansvarsfølelse overfor kunderne.

TILLIDTILLIDTILLIDTILLID TROVÆRDIGHEDTROVÆRDIGHEDTROVÆRDIGHEDTROVÆRDIGHED TOTALØKONOMITOTALØKONOMITOTALØKONOMITOTALØKONOMI

Et samarbejde med TEAM Tim Envipro er en sikker investering i fremtiden.

Kontakt vores salgsteam på tlf.: 96 74 75 00 eller [email protected] og få et GODT TILBUD!

Tim Envipro a/s har altid været kendetegnet ved begreberne

Vi giver nu begreberne en ny dimension, idet vi lancerer TEAM Tim Envipro. I Team Tim Envipro indgår Du, som kunde, i et tæt partnerskab med Tim Envipro.

På den måde, får du den bedste vejledning og en langvarig løsning.

TROVÆRDIGHED Som daglig driftsansvarlig er troværdighed til leverandøren altafgørende. Vi sikrer dig: • Høj operatøreffektivitet. • Service– og reservedelsaftale • Markedets hurtigste reaktionstid • Driftskalkulationer der holder!

TILLID Som daglig operatør, er tilliden til firmaets eksper-ter vigtig. Vi står ved vores aftaler og sikrer dig: • Fuld uddannelse i maskinen • Fri adgang til eksperter • Hurtig udrykning/assistance • Åben dialog

TOTALØKONOMI

• Prissikring • Driftssikring • Investeringssikring er vigtige områder, når der skal investeres i nye maskiner. Derfor er et samarbejde med Tim Envipro den bedste løsning.

Det er det vi kalder TOTALØKONOMI

Driftsafdeling: Operatør:

Indkøb

Hvordan ser det ud meddeponeringskapacitetenefter 16. juli 2009? RenoSam har udarbejdeten kapacitetsrapport påbaggrund af en spørgeske-maundersøgelse.

Udarbejdet af RenoSams kapacitetsarbejdsgruppe:

Elisabeth Flensmark, Helsingør Kommune.

Finn Andersen og Thomas B. Jørgensen,

Odense Renovationsselskab A/S.

Henrik Rolsted, Reno Djurs I/S.

John Graversgaard,

Tønder Kommunale Affaldsforsyning.

René Møller Rosendal, RenoSam.

De danske deponier står overfor

mange og store udfordringer i

fremtiden. Kommunalreformen,

Miljøministerens redegørelse om

organisering af affaldssektoren,

overgangsplanerne og sidst men

ikke mindst implementeringen af

EU´s deponeringsdirektiv. Alle er

forhold som får en uhyre væsentlig

betydning for den fortsatte organi-

sering af deponeringsområdet i

fremtiden.

En række bestående depone-

ringsanlæg skal lukke inden 16. juli

2009 pga. nye indretnings- og mil-

jøkrav. RenoSams undersøgelse

dokumenterer, at mindst 50 % af

de eksisterende anlæg lukker. Det

endelig antal afventer den endelig

godkendelsen af overgangsplaner-

ne, og hvor mange overgangspla-

ner der nåede at blive godkendt af

amterne inden lukketid vides end-

nu ikke. Status fra Amtsrådsforenin-

gen pr. 1. juli 2006 viste, at 110

anlæg fortsat manglede en afkla-

ring af overgangsplanen. I dag er

opgaven henlagt til Regionerne.

Implementeringen og arbejdet

med den ny deponeringsbekendt-

gørelse har været længe undervejs.

Vi afventer fortsat på udkastet til en

ny deponeringsbekendtgørelse,

som kan få betydning for flere

deponeringsanlægs fortsatte drift –

særligt dem som ikke ligger kyst-

nært.

I RenoSam mener vi, at deponi-

erne er en begrænset ressource,

som man skal værne om. I praksis

er det særdeles vanskeligt at få

etableret et nyt deponi. Deponier

er derudover afgørende som et sik-

kerhedsnet under hele affaldssyste-

met. Deponering er den sidste

løsning, når affaldet hverken kan

genanvendes eller forbrændes og

er helt afgørende for en samlet

effektiv, fleksible og hensigtsmæs-

sig affaldsløsning. Deponeringsan-

læg skal også efter 16. juli 2009

tjene flest mulige formål og hensyn

som f.eks. service, effektivitet, billi-

ge priser, miljøansvar og forsynings-

sikkerhed på samme tid.

Antallet af anlæg reduceresog gevinster hentesI dag er der samlet ca. 140 depo-

neringsanlæg (losse-, fyldpladser

og specialdepoter) i Danmark. Iføl-

ge Miljøstyrelsen er der alt for man-

ge deponeringsanlæg. Miljøstyrel-

sen mener, at der er behov for en

væsentlig rationalisering i antallet af

anlæg, idet en stadig mindre andel

af affaldet er gået til deponering

selvom de generelle affaldsmæng-

der stiger. Den seneste Affaldsstati-

stik 2005 fra Miljøstyrelsen peger

på, at kun 7 % af den samlede

mængde bliver deponeret. Derfor

vil Miljøministeren formentlig i

2007 offentliggøre sit bud på, hvor-

dan en ny organisering af affalds-

sektoren kan se ud.

De 7 % er ifølge RenoSams

kapacitetsundersøgelse et misvi-

sende tal, og peger på væsentlig

større mængder. Det ser derfor ud

til at vi er væsentligt længere fra de

ambitioner i Regeringens Affalds-

strategi 2005-08, som vi troede vi

havde nået.

I forhold til strukturrationaliserin-

gen har RenoSam hele tiden

manet til besindighed, da en væs-

entlig rationalisering vil komme helt

gratis i forbindelse med overgangs-

planerne og deponeringsdirektivets

implementering i Danmark. De

deponeringsanlæg der er tilbage

efter år 2009 vil modtage større

mængder affald fra et stadig større

opland. Stigende mængder vil alt

andet lige betyde faldende enheds-

omkostninger for det enkelte

anlæg. Det kan på den baggrund

forventes, at deponeringssektoren

vil kunne hente væsentlige gevin-

ster.

Kortlægning afdeponeringskapaciteten iDanmarkSom et indspark til debatten om

fremtidens organisering af depone-

ringsområdet udarbejdede Reno-

Sam i april 2006 et debatoplæg


Overblik:

Deponeringskapaciteteni Danmark

om deponeringanlæggenes frem-

tid.

Her lovede RenoSam at igang-

sætte et arbejde der belyste effek-

ten af overgangsplanerne og accep-

tkriterierne på strukturrationaltet

efter 2009 – dvs. en opgørelse

over deponeringskapaciteten nu og

efter 16. juli 2009, og hvordan ser

kapaciteten ud fordelt på Region-

plan?

Formålet med undersøgelsen var,

at give et bud på:

• De forventede fremtidige

affaldsmængder fordelt på føl-

gende typer af affald (blandet

affald, mineralsk affald, inert

affald, farligt affald og forurenet

jord).

• Restkapaciteten godkendt og

etableret.

• Restkapacitet godkendt - ikke

etableret.

• Forventet levetid for deponierne

(beregnet)

• Status for behandling af over-

gangsplanerne.

• Rationaliseringen af anlæg efter

16. juli 2009.

Baggrunden for undersøgelsen skal

bl.a. ses i lyset af de mulige konse-

gå tabt, da de deponier som

fortsætter kan blive nødt til at

lukke igangværende og eksiste-

rende celler, som endnu ikke er

fyldt op pga. deponeringsdirekti-

vets miljøkrav og indførelse i

dansk lovgivning.

• Få fyldpladser fortsætter og der

er opgjort en samlet volumen

på ca. 2.592.500 m3 som ikke

forventes at blive udnyttet

inden 16. juli 2009.

• For specialdepoter er det meget

begrænsede mængder der ikke

udnyttes inden 16. juli 2009,

og er opgjort til 255.840 m3.

Det må forventes at de anlæg

der ikke længere fortsætter skal

deponere deres restprodukter

på de tilbageværende deponier

fremover eller genanvende

dem i de tilfælde det er muligt.

• Lukningen af anlæg medfører

ifølge RenoSams beregninger et

tab i samfundsmæssig ressour-

cer på ca. 1 milliard kr., som

kunne have været hentet via

øget samarbejde, hvis der hav-

de været truffet afgørelse om

anlæggenes overgangsplaner

kvenser som overgangsplanerne og

acceptkriterierne kan få for depone-

ring af affald i Danmark og for

deponeringskapaciteten. Det er

derfor ganske relevant at kigge på

hvor stor en kapacitet der er tilbage

og hvordan denne fordeler sig på

regionniveau i landet.

Dette arbejdes første fase er

netop afsluttet. Vi må dog tage det

forbehold, at Amterne ikke nåede

at færdigbehandle alle overgangs-

planerne og at vi derfor endnu ikke

har set effekten af acceptkriterierne.

Vi vil derfor løbende opdatere

kapacitetsrapporten frem mod og

efter 2009.

Der er kommet en række meget

interessante konklusioner ud af

arbejdet.

RapportenshovedkonklusionerDet har i mange år været den

generelle opfattelse, at mængderne

af deponeringsegnet affald til losse-

pladser var faldet betydeligt de

seneste par år – hvorfor der i dag

er for stor kapacitet og for mange

anlæg – resultaterne i RenoSams

rapport peger på det stik modsatte.

• Miljøstyrelsens seneste affalds-

statistik som er baseret på

ISAG-tal har i mange år vist en

faldende trend i affaldsmæng-

derne til deponering og kun 7

% af de samlede mængder

(uden forurenet jord) bliver

deponeret. Resultaterne af

RenoSams opgørelse viser at

19 % af de samlede mængder

går til deponering hvis man

medregner den forurenede

jord. Andelen er altså ca. 3 gan-

ge så stor som først antaget.

• Ca. 50 % af de samlede depo-

neringsanlæg forventes at lukke

senest 16. juli 2009, og er ude-

lukkende et udtryk for over-

gangsplanernes effekt.

• Skærpede krav til deponierne jf.

den nye deponeringsbekendt-

gørelse, kan få en yderligere

konsekvens for antallet af

anlæg. Det er muligt, at yderli-

gere anlæg kan blive tvunget til

at lukke, særligt de anlæg som

ikke ligger kystnært.

• For lossepladser er opgjort en

samlet volumen på ca.

1.238.000 m3. som går til spil-

de ved nedlukningen den 16.

juli 2009. Mere kapacitet kan


indenfor tidsfristen 31. decem-

ber 2004.

• Der vil samlet for Danmark -

trods den forventede reduktion

i antallet af deponier – være en

restkapacitet (2005) på ca.

46,5 millioner m3, svarede til en

estimeret levetid på 23 år,

såfremt affaldsmængderne til

lossepladserne fremskrives efter

Miljøstyrelsens prognoser (Fri-

da-modellen) med 0,31 %

årligt.

• Den landsdækkende kapacitet

(samlet scenario) vil altså være

fyldt op i 2028, og det betyder

at alle deponier (losse, fyldplad-

ser og specialdepoter) samlet

er fyldt op med affald.

• Allerede nu bør der i Kommu-

nerne foregå en ny planlægning

af fremtidig kapacitet. Særligt

interessant er, at kigge på hvor-

dan man i fremtiden håndterer

den forurenede jord.

• Der er tale om en stor geogra-

fisk variation i deponeringsan-

læggenes restkapacitet på regi-

onsniveau. Det kan betyde, at

der inden for en overskuelig

årrække kan blive kapacitets-

mangel i enkelte Regioner. I

Region Hovedstaden vil allere-

de nu være et behov for at

planlægge ny kapacitet da

behovet er stort inden for en

kort årrække.

• Visse regioner skal inden for en

kort årrække transportere det

deponeringsegnede affald til

øvrige Regioner.

• De deponeringsanlæg der er til-

bage efter år 2009 vil modtage

større mængder affald fra et

stadig større opland. Stigende

mængder vil alt andet lige bety-

de faldende enhedsomkostnin-

ger for det enkelte anlæg. Det

kan på den baggrund forventes,

at deponeringssektoren vil kun-

ne hente væsentlige gevinster.


Nyt fra COK Den tekniske cheffor chefer med ansvar for den tekniske sektor i kommunal ogregional regiKursusperiode: 07.03. – 09.03.2007

Udvalgsformanden og direktørenfor udvalgsformand og forvaltningsdirektør som par Kursusperiode: 25.03. – 27.03.2007

Styringen af internationale projekterfor ledere og medarbejdere i kommuner, regioner og organisati-oner, der gerne vil i gang med EU-projekter – eller have genop-frisket færdighederneKursusperiode: 28.03. – 30.03.2007

Kreative proces- og dialogværktøjerfor ledere og medarbejdere, der ønsker redskaber til at kunnelede engagerende og kreative processer, møder og projekterKursusperiode: 22.04. – 24.04.2007

Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959


Driftsleder Benny Christensen fortæller, at skiftet af sække fra papir foruden den økonomiskegevinst, der altså årligt sparer kommunens borgere for ca kr. 600.000 i direkte indkøb, ogsåindeholder væsentlige besparelser i forbrændingsafgift, da plastsækkene simpelthen vejerbetydeligt mindre end tilsvarende papirsække.

Som den væsentligste baggrund for det vellykkede skifte fra papir til plast peger BennyChristensen på det forhold, at kommunen i god tid inden skiftet informerede kommunensborgere om den forestående ændring - ligesom der afholdtes informationsmøder med reno-vationsmedarbejderne, hvor en repræsentant for Trioplast Nyborg A/S, som leveringsaftalenblev indgået med, fortalte om plastsækkenes fordele og den daglige håndtering m.m.

Dagrenovationssække af plastMed kvalitetsprodukter baseret på genbrugsplast sparede Græsted -Gilleleje Kommune borgerne for kr. 600.000 om året

Græsted-GillelejeKommune

Besøg Trioplast' udstilling ved Renosam's årskonference den 6. marts 2007 - og besøg virksomheden på tur nr. 2 den 7. marts

Vore øvrige produkter er

· sække til affald ved skov, strand, park og vej - holder naturen ren

· klare indsamlingssække til storskrald - gør affaldssorteringen gennemskuelig

· containerforinger - sikrer høj hygiejne i containere året rundt

· returplastsække - tager hånd om transportemballagen

Trioplast Nyborg A/S forsyner næsten hver fjerde husstand medaffaldssække til dagrenovation

Et vigtigt forretningsområde hos Trioplast Nyborg A/S er forædling af plastaffald, som indkøbes fra en bred vifte afindustrivirksomheder, kommunale genbrugspladser og danske renovatører. Via en effektiv og moderne produk-tion fremstilles på basis af dette plastaffald affaldssække til mange forskellige anvendelsesformål - lige fra de højt-udviklede dagrenovationssække til de affaldssække, som vi alle kender fra supermarkederne.

På det danske marked forsyner Trioplast Nyborg A/S næsten hver fjerde husstand med dagrenovationssække i mereend 110 kommuner ( - inden kommunesammenlægningerne).

60 % af det indsamledeplastemballageaffald eks-porteres til fjernøsten, hvordet anvendes som en billigråvare. På grund af kine-sernes miljø- og lønvilkårudsættes de danske genan-vendelsesvirksomheder foren umulig konkurrence.Eneste stabile løsning er enfinansiering af de øgededanske omkostninger fraprovenuet af emballageaf-gifterne.

/ Af miljøchef Lars Blom, Plastindustrien

I den seneste statistik for genan-

vendelse af emballageaffald i Dan-

mark fremgår det, at der i 2004 i

alt blev indsamlet 28.439 tons pla-

stemballageaffald – svarende til

16.3 % af forsyningsmængden.

Dermed opfyldte vi det nuværende

EU-krav om 15 % materialegenan-

vendelse af plastemballager. Langt

hovedparten af den indsamlede

mængde består af transportfolier af

polyethylen fra virksomheder, hvil-

ket sikrer store og rene mængder,

Med den nye målsætning for

2008 kan vi ikke mere nøjes med

at indsamle og genanvende trans-

portfolier af plast. Af samme grund

indeholder den seneste udgave af

affaldsbekendtgørelsen nye krav til

indsamling af kasserede plastem-

der muliggør en optimal genanven-

delse.

Samme statistik angiver desu-

den, at der i 2004 blev eksporteret

60 % af det indsamlede plastem-

ballageaffald til genanvendelse,

hvilket svarer til niveauet i 2003.

Det er ingen hemmelighed at

hovedparten eksporteres til fjern-

østen og især Kina med sit umæt-

telige behov for råvarer.

Ny målsætning forgenanvendelse - nyeindsamlingsordningerEU’s målsætning for indsamling og

genanvendelse af plastemballage

affald blev revideret i 2004 og

hævet betragteligt, så vi i løbet af

2008 skal øge materialegenanven-

delsen af plastemballager til 221/2

% af forsyningsmængden.

Det er måske ikke det største

problem for hovedparten af EU-lan-

dene, hvor man i mange år har

baseret indsamlingen og genanven-

delsen af plastemballageaffald på

ordninger svarende til det tyske ”Der

Grüne Punkt”, hvor producenter og

importører finansierer indsamling,

sortering og genanvendelse.

Herhjemme har vi organiseret

indsamlingen anderledes. Indsam-

lingen er et kommunalt ansvar,

som industrien støtter op om via

den såkaldte Transportemballage-

aftale. Ifølge samme aftale havde

industrien derudover en forpligtigel-

se til at initiere den nødvendige

genanvendelseskapacitet.


Plastaffald skal genanvendes i Danmark!

Indsamlet plastemballage er en vare og priserne stiger!

ballager ude i virksomhederne og

af plastflasker og dunke fra hus-

holdningerne.

Plastindustrien støtter disse nye

indsamlingsordninger og vil samti-

dig forsøge at opretholde den nød-

vendige genanvendelseskapacitet i

Danmark. Dette sidste er ikke let,

idet den danske indsamlings- og

genanvendelsesordning for trans-

portemballager af plast ikke er

særlig robust overfor svingninger i

de internationale råvarepriser.

Konkurrencen fra fjernøstenIndsamlet plastemballage er en

international handelsvare og stærkt

stigende råvarepriser gennem de

senere år har medført så høje pri-

ser på den indsamlede plast, at

danske genanvendelses-virksomhe-

der har svært ved at konkurrere

med eksporten til fjernøsten på

grund af usammenlignelige miljø-

og lønkrav. Det giver en risiko for, at

den danske behandlingskapacitet

må lukke ned, fordi man mangler

råvarer. Et eksempel på dette så vi

for få år siden, hvor en af landets

største plastgenanvendelsesvirk-

somheder, Replast, måtte lukke på

grund af konkurrencen fra østen.

Den danske eksport af plastaffald til

fjernøsten og Kina har ofte været i

mediernes søgelys og ikke for det

gode. Plastindustrien i Danmark er

helt enig i, at det er både uhen-

sigtsmæssigt og uønsket, når vi

eksporterer brugte transportembal-

lager af plast til udlandet – især til

fjernøsten – til genanvendelse. Især

da vi (endnu) har tilstrækkelig

kapacitet til at genanvende plasten

her i landet.

Det er imidlertid ikke kun et dansk

problem, men i lige så høj grad et

EU-problem. Det erkendte man ved

revisionen af Emballagedirektivet i

2004, idet man indføjede kravet

om, at en eksport af emballageaffald

til tredjelande kun kan regnes med i

opfyldelsen af de nationale genan-

vendelsesmålsætninger, hvis der er

solide beviser for, at genanvendel-

sen har fundet sted på vilkår, der i

det store og hele svarer til dem, der

kræves i EU på dette område. Et

prisværdigt initiativ, men ret umuligt

at kontrollere i praksis.

Et lignende initiativ så vi her-

hjemme, hvor Folketinget i 2002

vedtog en certificeringsordning for

mæglere og formidlere af affalds-

handler over grænserne. Dette skal

sikre, at affaldseksport og -import

kun kan udøves og formidles af

erhvervsvirksomheder med fornø-

den faglig kompetence – et forhold

Plastindustrien helhjertet kan støtte.

Det løser blot ikke problemet med

eksporten til fjernøsten.

Hvad gør vi såLøsningen skal efter vores opfattel-

se findes ved at tilvejebringe en

fornuftig finansiering, der kan sikre

en stabil genanvendelse af plast-

emballageaffald herhjemme. Det

har man som sagt gjort i andre EU

lande via producent og importør-

finansierede gebyrordninger. Her-

hjemme har man valgt at gå andre

veje ved bl.a. at lægge en skat på

udvalgte emballager, hvor plast

bidrager med mere end 350 millio-

ner til provenuet på i alt 500 millio-

ner kroner.

Igennem flere år har vi i Plastin-

dustrien gjort politikerne opmærk-

somme på, at vi ikke kan regne

med en stabil genanvendelse af

plast i Danmark, før end vi løser

finansieringsproblemet. Og her har

vi tidligere fundet god forståelse

hos regeringspartierne og Dansk

Folkeparti. Senest med beslutnings-

forslaget fra de samme partier fra

januar 2001, som skulle sikre en

stabil genanvendelse af plast i Dan-

mark, ved at anvende en del af

provenuet fra emballageafgiften til

at yde tilskud i indsamlingsleddet.

Som det fremgik af behandlingen i

Folketinget drejede forslaget sig

ikke om en subsidiering af de

pågældende virksomheder, men

om at få plasten samlet ind, så vi

selv kunne klare vores genanven-

delse uafhængig af internationale

råvareprisers indflydelse. Desværre

udgjorde forslagsstillerne ikke et

flertal i det daværende Folketing,

men nu hvor forholdene er ændret

burde forslaget kunne genfremsæt-

tes. Det er stadig et godt forslag.

Løsningen ligger lige forLøsningen på problemet med eks-

port til fjernøsten af plastemballa-

geaffald fra Danmark ligger derfor

lige for. En del af provenuet fra

emballageafgifterne – som plast-

emballager betaler hovedparten af

– bør anvendes til at finansiere

omkostningerne ved en dansk gen-

anvendelse. Dette ville sikre den til-

strækkelige genanvendelseskapaci-

tet herhjemme og genanvendelses-

målet ville blive meget mere robust

overfor prisudsving på verdensmar-

kedet for plastråvarer.



Affaldssektoren står overfor en ny organisering, ogkommunalreformen er enrealitet. Artiklen kommerind på en række juridiskespørgsmål på affaldsområ-det, som har været aktuelleved domstolene eller påden politiske arena indenfor det seneste år.

/ Af advokatfuldmægtig Jacob Brandt,

advokat Jens Flensborg, advokat Mads Kobberø

advokat Agnete Nordentoft og

advokat Anne Sophie K. Vilsbøll,

Bech-Bruun Advokatfirma

I foråret 2005 nedsatte Miljøstyrel-

sen en arbejdsgruppe med profes-

sor, dr. jur. Peter Pagh, Justitsmini-

steriet og Miljøstyrelsen. Denne

arbejdsgruppe har bl.a. taget stilling

til, om afbrænding af affald i

affaldsforbrændingsanlæg med

energiudnyttelse skal anses som

nyttiggørelse, set i lyset af især Lux-

embourg-dommen (1). Arbejds-

gruppen afleverede i efteråret

2006 rapporten til Miljøstyrelsen

Et flertal på 4 af 5 højesterets-

dommere fandt, at betaling for

affaldsbortskaffelse der er baseret

på aftaler mellem kommuner/kom-

munale affaldsselskaber skal fast-

sættes på samme måde som for

anden affaldsbortskaffelse – det vil

sige med udgangspunkt i kravet

om omkostningsægthed i miljøbe-

skyttelseslovens § 48. Modtagean-

læggene var derfor ikke berettiget

til at opkræve betaling, der oversteg

anlæggets almindelige takster for

samme type affald. Højesteret

fandt dog, at der konkret kunne

være mulighed for at opkræve et

tillægsgebyr til dækning af en pas-

sende forrentning af et modtagean-

lægs egenkapital over for andre

end anlæggets faste brugere. Dom-

men er gengivet i Ugeskrift for rets-

væsen, årgang 2006, side 2261 ff.

med nogle anbefalinger og konklu-

sioner, som skal indgå i det videre

arbejde med den fremtidige organi-

sering af affaldssektoren.

Der er i øjeblikket forhandlinger i

gang om et nyt affaldsrammedirek-

tiv (2). Men der går nok to til tre år,

før et nyt affaldsrammedirektiv kan

træde i kraft. Indtil det nye affalds-

rammedirektiv er vedtaget og trådt i

kraft, er det stadig det gamle direk-

tiv, der er gældende. Resultatet i

Luxemborg-dommen vil derfor fort-

sat være gældende. Miljøstyrelsen

besluttede i efteråret 2005 at ænd-

re praksis pga. Luxembourg-dom-

men, så import og eksport af affald

til forbrænding med energiudnyttel-

se nu må betragtes som en ”bort-

skaffelsesoperation”. Rapporten om

den fremtidige organisering af

affaldssektoren fra EU-juragruppen

fastholder denne opfattelse.

Arbejdsgruppen finder imidlertid, at

udgangspunktet med at betragte

det som en bortskaffelsesoperation

kan fraviges, hvis man i den kon-

krete sag kan sandsynliggøre, at

hovedformålet med forbrændingen

er fremstilling af energi.

Substitution af affald med pri-

mære råstoffer er det mest centrale

kriterium for, om man kan betragte

en affaldsoperation som værende

omfattet af nyttiggørelsesbegrebet.

Forbrænding af affald med energi-

udnyttelse på moderne danske

affaldsforbrændingsanlæg, som er

integreret i energiforsyningen, kan i

lyset af rapporten betegnes som

nyttiggørelsesoperationer. Det

kræver dog, at der sker en substitu-

tion med primære råstoffer.

Gebyrfastsættelse vedudveksling af affaldDet er kommunerne, der er ansvar-

lige for bortskaffelse af affald. Men

kommunen kan opkræve gebyrer

af borgere og virksomheder for

denne bortskaffelse. Gebyrerne

skal være omkostningsægte. I man-

ge tilfælde indgås der aftaler mel-

lem kommuner om udveksling af

ydelser på affaldsområdet, og mere

specielle affaldstyper anvises ofte til

bortskaffelse på modtageanlæg i

andre kommuner. Sådanne mod-

tageanlæg er ikke forpligtede til at

modtage affaldet, men hvis der

indgås en aftale om modtagelsen

af ”fremmed affald”, er modtagean-

lægget forpligtet til at tage udgangs-

punkt i anlæggets sædvanlige taks-

ter. Det har Højesteret fastslået i en

dom af 9. maj 2006.

Affaldssektoren i forandring

Emnerne i denne artikel

behandles nærmere i Bech-

Bruuns særnummer af

nyhedsbrevet FOKUS, der

udkommer i anledning af

RenoSams Årsmøde.


Organisationsformer påaffaldsområdetBech-Bruun har for RenoSam udar-

bejdet en redegørelse, der beskri-

ver en række konsekvenser, der føl-

ger af den organisationsform, kom-

munerne vælger på affaldsområ-

det. Hovedkonklusionen er, at det

ikke er muligt at omdanne et tradi-

tionelt fælleskommunalt affaldssel-

skab til et aktieselskab. Hvis lovgi-

ver skulle beslutte sig for at åbne

for denne mulighed, vil en aktiesel-

skabsgørelse indeholde en stilling-

tagen til udbud.

Et kommunalt interessentskab,

der varetager kommunale opgaver

på affaldsområdet, er et selvstæn-

digt offentligretligt organ. Det hører

derfor til den offentlige forvaltning.

Et aktieselskab er et kapitalselskab

med begrænset hæftelse for ejer-

ne. Et aktieselskab reguleres af

aktieselskabsloven – ikke af offent-

ligretlige regler. En kommune, der

deltager i et aktieselskab sammen

med andre kommuner, kan ikke

overføre kompetence til aktiesel-

skabet. I ”Rapporten om styrings-

mæssige relationer” står der: ”Kom-

munale fællesskaber kan ikke etab-

leres som aktie- eller anpartsselska-

ber … ”. Denne begrænsning i at

lave aktieselskaber, der er baseret

på kompetenceoverdragelse, gæl-

der ikke hvis en enkelt kommune

vælger at organisere egne driftsop-

gaver i et helejet aktieselskab.

EU-udbudsreglerne indebærer

som udgangspunkt, at alle kontrak-

ter skal udbydes, hvis kontraktens

værdi overstiger tærskelværdien.

Klagenævnet for udbud og EF-

domstolen har dog anerkendt, at

der kan være en så tæt forbindelse

mellem to formelt set selvstændi-

ge juridiske personer, at en kon-

trakt kan tildeles, uden at udbuds-

reglerne finder anvendelse. I dansk

ret er det antaget, at aftaler der er

indgået mellem kommunale inter-

essentskaber, der er godkendt i

medfør af kommunestyrelseslo-

vens § 60, og de kommuner der

deltager i interessentskabet, ikke er

omfattet af udbudspligten.

El- og varmeforsyningslovens regulering afaffaldsforbrændingsanlægEl- og varmeforsyningsloven pris-

fastsætter affaldsforbrændingsan-

lægs produktion af el og varme

samt behandling af affald. Uanset

ejerskab skal affaldsforbrændings-

anlæg efter elforsyningsloven øko-

nomisk hvile i sig selv, og anlægget

må ikke fordele sine omkostninger

på en måde, der kan anses for at

være urimelig for brugerne af

affaldsbehandlingsanlægget eller

fjernvarmeforbrugerne. I den for-

bindelse bliver indtægterne fra

elproduktionen anset for at dække

omkostningerne ved denne pro-

duktion, således at et eventuelt

over- eller underskud bliver indreg-

net i prisen for varmen og affalds-

behandlingen.

Prisen for varme må ifølge

varmeforsyningsloven ikke oversti-

ge den omkostningsbestemte

varmepris eller varmeaftagerens

alternative substitutionspris. Derud-

over har Energitilsynet udmeldt et

prisloft for varme fra affaldsfor-

brændingsanlæg, som prisen lige-

ledes ikke må overstige. Den

omkostningsbestemte varmepris

fra et affaldsforbrændingsanlæg bli-

ver opgjort som de særomkostnin-

ger, der er ved varmeproduktionen,

og som en andel af fællesomkost-

ningerne ved affaldsforbrændings-

anlæggets samlede produktion.

Fordelingen af fællesomkostninger-

ne foretages af energimyndighe-

derne efter en konkret fordelings-

nøgle.

Prisfastsættelsen for affaldsfor-

brændingen følger for de kommu-

nalt ejede anlæg af miljøbeskyttel-

seslovens § 48, som ligeledes byg-

ger på hvile i sig selv-princippet.

Prisfastsættelsen for private anlæg

følger el- og varmeforsyningslovens

prisprincipper. Om et værk drives

med underskud i de situationer,

hvor varmen skal afregnes til en

pris, der er lavere end den omkost-

ningsbestemte pris, afhænger af

anlæggets privatretlige aftaler med

affaldsleverandørerne.

Nye regler om farligt affaldFra 1. december 2006 har kom-

munerne ikke længere pligt til

(men stadig mulighed for) at etab-

lere en indsamlingsordning for far-

ligt affald fra virksomhederne, men

kan nøjes med at anvise det farlige

affald. Det er konsekvensen af den

ændring af affaldsbekendtgørelsens

regler om farligt affald, som mil-

jøministeren nu har skrevet under

på(3).

Efter den tidligere bestemmelse

i § 54 i affaldsbekendtgørelsen var

kommunalbestyrelsen forpligtet til

at etablere indsamlingsordninger i

form af henteordninger for farligt

affald. Med det formål bl.a. at sikre

kommunerne overblik over strøm-

mene af farligt affald og mulighed

for effektiv kontrol og styring havde

KL mfl. i 2002 udviklet en model

for kommunernes affaldsordninger

for farligt affald. Efter kritik af ord-

ningen fra Miljøstyrelsen og senere

Kammeradvokaten blev KL og Mil-

jøstyrelsen i stedet enige om en

løsning, der afviger fra KL’s oprinde-

lige model, men som indeholder

mulighed for nogle af de elemen-

ter, der var i modellen. Det er den-

ne løsning, der er gennemført ved

ændringen af affaldsbekendtgørel-

sens § 54 (nu § 62).

Kommunen har nu valgfrihed

mellem at etablere en anvisnings-

ordning eller en indsamlingsord-

ning for farligt affald. Hvis kommu-

nen vælger en anvisningsordning,

kan kommunen stille krav om auto-

matiske indberetninger om affalds-

mængder fra transportører. Kom-

munen kan også føre registre over

de transportører og behandlingsan-

læg, som virksomhederne i kom-

munen kan anvende. Hvis kommu-

nen vælger en indsamlingsordning,

kan kommunen enten selv indsam-

le og behandle det farlige affald,

eller den kan lade private udføre

transport og behandling på vegne

af kommunen.

(1)Sag C-458/00 – EF-domstolens domaf 13. februar 2003

(2) KOM (2005) 667(3) Bekendtgørelse nr. 1124 af 2. novem-

ber 2006 om ændring af bekendt-gørelse om affald (som igen er ændretved bekendtgørelse nr. 1634 af 13.december 2006)


Gode ideér

Affaldsselskabet 4-S tilbyder folkeskoler og andre institutioner et

besøg i klassen inden rundvisning hos 4-S. Erfaringer fra andre

affaldsselskaber viser, at det kan være svært at formidle tilbud

som dette til skolerne ved at udsende skriftligt materiale.

Vi har derfor indgået et samarbejde med det lokale seminari-

um. Vi tager ud til klasserne i Natur og teknik til en drøftelse

om, hvad 4-S kan tilbyde. Først beskriver vi et forløb med en

folkeskoleklasse, hvorefter vi beder de lærestuderende komme

med forslag til, hvordan vores tilbud eventuelt kan forbedres.

Efterfølgende får klassen en rundvisning hos 4-S, som en

almindelig folkeskoleklasse ville få.

Erfaringer fra samarbejdet viser:

• Vi får en direkte kontakt til kommende lærere,og de får kendskab til, hvad 4-S kan tilbyde.

• De lærestuderende får direkte adgang til denseneste udvikling indenfor affaldsområdet.Oplysningerne i lærebøgerne kan efter få årvære forældet.

• 4-S får løbende input og evaluering af vores til-bud til skoleklasser.

• Nogle lærestuderende har brugt ovenståendetil at lave projektforløb indenfor affaldsområdeti efterfølgende praktikperioder, hvilket har hjul-pet til at udbrede kendskabet til ordningen.

Samarbejde mellem affaldsselskab og seminarium

Affaldsuniverset

Børn skal lære gennem oplevelser.

Det er baggrunden for REFA’s nye

aktivitetscenter ”AFFALDS-UNIVER-

SET”, hvor skoleelever gennem

praktiske aktiviteter kan lære om

affald, sortering, genanvendelse og

energiproduktion.

I ”AFFALDS-UNIVERSET” kan

børnene skille computere ad, sor-

tere affald til genbrugspladsen, sor-

tere plastik og batterier, udnytte

energi til produktion af fjernvarme

og el og meget mere. Nye øvelser

udvikles gradvis. Sammen med et

besøg på forbrændingsanlægget

eller genbrugspladsen, skal det

give børnene en oplevelse, som

de ikke lige ryster af sig, og de skal

lære, at sorteret affald er en res-

source.

I forbindelse med projektet er

der udviklet 2 web-baserede spil. I

det ene kan man ”næsten-live” sty-

re et kraftvarmeværk og på den

måde lære, hvordan affald laves

om til energi. I det andet (forelig-

ger p.t. i testversion) kan man køre

til genbrugspladsen og sortere et

stort antal affaldstyper. Andre

undervisningsmaterialer udvikles

fremover.

Gennem projektet er der givet

input til andre projekter, f.eks. Ren

Strand og et projekt for efteruddan-

nelse af lærere til naturfagslærere.

Projektet er foreløbig 2-årigt.

”AFFALDS-UNIVERSET” er netop

blevet indviet.

Spil og andet materiale findes

på vores hjemmeside www.refa.dk

under Skoleprojekt

»Gode

ideér«

Vi er ovenpå, fordi vi ved, hvad der sker under os

extern.dk

www.niras.dk

Dorte Juul SørensenProduktchef, DASTlf. 9630 6541 · [email protected]

DAS2005 og DASXT har styr på kloaksyste-met. Programmerne sikrer et hurtigt over-blik, fordi GIS-fladen både kan visualisere alle kloaksystemets data og sammenholde disse med relevante temaer. Så det er ikke uden grund, vi føler os ovenpå.

Igennem de sidste 2 år har vi været i tæt dialog med de kommunale kloakfolk om

håndteringen af afløbsdata. Det er en af år-sagerne til successen.

Vi har koncentreret os om at optimere effek-tiviteten, overblikket og kvalitetssikringen for at kunne tilbyde en meget stor bruger-venlighed.

Læs mere på: www.das2005.dk

extern.dk


Kompostering af organisk hus-holdningsaffaldFra myndighedernes side kom der i lovbekendtgørelse nr. 623 af

30/06-2003 nye krav om en kontrolleret kompostering af organisk

grønt husholdningsaffald (herefter benævnt KOD). Derfor blev det

nødvendigt for KAVO at afprøve metoder, så vi under skyldig hensyn-

tagen til økonomi og dokumentation kunne tage stilling til den fremti-

dige behandling af KOD.Det nye krav er, at der skal være dokumentation for, at KOD i 14

på hinanden følgende dage har haft en temperatur på minimum 55oCi form af registrerede temperaturmålinger.

Da vi ønskede en lavteknologisk milekompostering var problemeten synliggørelse af, at ”hele” milen inklusive overflade kunne leve optil lovens krav.

Der blev iværksat forsøg med måling af temperatur i forhold til ind-stiksdybde. Det viste sig, at 30 cm inde i milen var temperaturen cirkadet samme som ved dybere målinger. Målingerne var alle over 55oC.

Ud fra disse måleresultater mente vi at kunne forsvare et koncept,hvor milen med KOD blev tildækket med sønderdelt have/parkaffald i1 meters tykkelse. Temperaturmålingerne blev foretaget lige underdette lag. (Se tegning)

Hvis temperaturen i målepunkterne overholder kravet, må vi anta-ge, at det samme gør sig gældende for resten (den del der indehol-

der KOD), da vi ved, at temperaturen er ”stabil” inde mod kernen. Deranvendes indstiksfølere med temperaturlogger. Vi anvender en følerpr. 25 m3, og der logges 2 gange i døgnet. Målingerne kopieres over iregneark med grafer, og disse gemmes i 5 år.

En sideeffekt ved denne metode er en mindre ubehagelig lugtafgi-velse, når KOD er overdækket med have/parkaffald. Da overdæknin-gen udgør ca. 50 % af hele milen ved sammenblanding, gør det sam-me sig gældende ved omstikning. (Disse iagttagelser er subjektive).Sidst, men ikke mindst: Tilsynsmyndigheden godkendte konceptet.

Principskitse for opbygning af mile til kompostering med angivelse af måle-punkter.

Helsingør:

Indsamlingsordning for batterier ogel-skrot Fra 1. november 2006 blev det lettere for borgerne i Helsingør Kommune

at være miljøbevidste! Kommunen har indført en ny service med hus-

standsindsamling af batterier og småt el-skrot. Den nye ordning er blevet

indført alle de steder i Helsingør Kommune, hvor man benytter 110 l skral-

destativer eller to-hjuls beholdere – og ordningen gælder både for private

og virksomheder. Indsamlingen sker hver gang skraldemanden henter dag-

renovationen.

Man kan aflevere alle batterier og el-apparater, der kan være i en 4-liters

plasticpose. Det kan fx være gamle batterier eller batteri-pakker fra compu-

teren og håndværktøj. Det kan også være gammelt el-skrot - såsom el-

tandbørster, barbermaskiner, mobiltelefoner, elektrisk legetøj eller opladere.

Det eneste krav for at benytte ordningen er, at posen max. rummer 4 liter

og er gennemsigtig.

Har man ikke har et stativ eller en to-hjuls beholder, men i stedet en fælles

container – kan man fortsat aflevere batterier og el-skrot på genbrugsplad-

sen – eller hos udvalgte forhandlere – såsom supermarkeder, fotohandlere

mv.

I Helsingør Kommune regner man med, at der i alt kan indsamles ca. 25

tons batterier og 6 tons el-skrot – dvs. omkring 31 tons farligt affald pr. år.

Gode ideér

Find svaret i V&S prisbøger og-databaser 2007

V&S prisbøger og -databaser er uundværlige værktøjer til at beregne overslag, tilbud og budgetter. Især medden aktuelle prisudvikling på materialer ogarbejdsløn,er det klogt at anskaffe den opdaterede 2007 udgave og smide de gamle ud.

Læs mere på vs.byggecentrum.dk eller ring ogbestil allerede nu på telefon 70 12 06 00.

ByggecentrumLautrupvang 1B2750 BallerupTelefon 70 12 06 00

Ny

udgave

Hvad koster detat bygge 1.500 mdomicil?

2

Jord/Genbrug

Mød os på

ATV’s Vintermøde i

Vingsted ...

Mød os på

RenoSams årsmøde i

Nyborg

Hovedkontor:Selinevej 42300 København S

Telefon 32 48 90 90Telefax 32 50 80 80

E-mail [email protected] www.rgs90.dk

Landsdækkende totalleverandør inden for

. Jordrensning

. Kartering

. Håndtering af overskudsjord

. Genbrug

RGS 90 A/S


AVV I/S Hjørring:

Genbrugsauktion på nettetNetauktion og affaldsselskaber, passer det sammen? Ja, hvorfor ikke. Selvom

man er et affaldsselskab kan man godt tænke utraditionelt og alternativt. I

forbindelse med opdateringen af vores hjemmeside fik vi idéen til at lave en

auktion med genbrugsvarer på nettet.

Intentionen var, at skabe noget opmærksomhed om vores genbrugsbutik

og samtidig øge arbejdet med at lave affald om til ikke-affald.

I foråret 2006 købte vi domænet genbrugsauktion.dk. Hen over somme-

ren blev programmeringsdelen løst, og så var det ellers bare med at komme

i gang. Siden opstarten 1. november 2006 har auktionen haft 4.000 forskelli-

ge besøgende, og godt 450 har ladet sig registrere som brugere. De ting, der

udbydes kommer fra genbrugspladserne og storskraldsindsamlingen. Varerne

bliver fotograferet og beskrevet, og så er de klar til at komme på nettet. Der

er som regel 10 varer på auktion ad gangen.

Auktionen er en stor succes. Nogle varer er der afgivet over 60 bud på. Vi

har haft effekter, der budt op i over 1.500 kr. og som i vores butik ville være

solgt til 150-200 kr. AVV ser ikke auktionen som en konkurrent til vores gen-

brugsbutik, men som et supplement. Butikken har stadig langt den største

omsætning. Sidste år lå omsætningen i nærheden af 2,7 mio. kr.

AffaldsmuseumAffaldet forandrer sig gennem tiden. Ligeledes forandrer måden vi

betragter og behandler affaldet. Idéen med affaldsmuseet er at bevare

ting og produkter vi betegner som affald samt bevare, dokumentere og

berette om processer og maskiner, der ligger bag håndteringen af

vores affald.

I 2006 ansatte AVV Hjørring derfor en nyuddannet historiker til

at lave skabelonen til og opstarte et affaldsmuseum. Der er lavet

en database til registrering af dokumenter, genstande og medier.

Der er indkøbt arkivskabe, skibscontainere og indrettet rum til

opbevaring.

De første ting fra de sidste 20 år er samlet ind til museet: infor-

mationsmateriale, affaldssække, affaldsstativer, bobler, billedrørs-

maskine, fotos, interviews med gamle skraldefolk osv. Tanken er

også at gemme affald. Det brændbare affald, der blev leveret på

forbrændingsanlægget for en uge siden er brændt og væk for

evigt. Også sådant affald skal gemmes. Og hvad med en gammel

forbrændingsovn eller sorteringsanlæg til flasker.

Indsamling af materiale til affaldsmuseet er først lige startet og vil

strække sig over de næste mange år. Om 3-4 år forventer vi at kunne

lave den første udstilling. Om 8-10 kan vi måske indrette selve

affaldsmuseet i en af de gamle forbrændings- eller genbrugshaller.

Helsingør Kommunes hjemme-side for erhverv Helsingør Kommunes hjemmeside for erhverv sætter ny stan-

dard for kommunal kommunikation. Hjemmesiden for erhverv

indeholder en række nye kommunikative virkemidler – og er

tilrettelagt på en måde, så virksomheder og institutioner let - og

mere eller mindre interaktivt kan finde rundt i affaldsjunglen.

Hjemmesiden indeholder foruden en enkelt fremstilling af

regelgrundlaget en række web-baserede funktioner som fx

behovsgeneratoren, der er virksomhedens eget værktøj til at få

styr på affaldet.

Besvarelsen af en række spørgsmål i generatoren vil resulte-

re i udarbejdelsen af en tjekliste.

Tjeklisten gør det enkelt for virksomheden at afgøre, om de

lever op til kravene for håndtering af affald - og hvilket behov

virksomheden har for fx at sortere, anmelde og etablere ord-

ninger for de forskellige affaldsfraktioner. Som en hjælp er der

desuden vejledning i form af en pop-up-menu, der giver en

beskrivelse af de enkelte affaldstyper.

Resultatet kan fx printes ud og bruges i virksomhedens

eget arbejde med at få tjek på affaldet – eller som forberedel-

se inden et tilsynsbesøg.

Hjemmesiden indeholder desuden en ”web-baseret anvis-

ningshåndbog”, der enten kan benyttes via indtastning af

”affaldsstikord” – eller via ISAGkoder - samt en mulighed for

online at udfylde ”Stamkort”.

www.affald.helsingor.dk/erhverv

Gode ideér


KTC-nyt

Vandløbsvedligeholdelse og -tilsyn ...............................................................1.- ..2. mar.Administration af lokalplaner .................................................................................5. mar.Naturbeskyttelse og -administration - grundkursus ...............................7.- ..8. mar.Administration af kloak ..................................................................................12.-13. mar.Grønne regnskaber ...........................................................................................12.-13. mar.Ekspropriation til byudvikling...............................................................................14. mar.Pumpetræf 2007 .......................................................................................................15. mar.Udbud af kloakopgaver...................................................................................19.-21. mar.Planstrategi.........................................................................................................20.-21. mar.Pumpetræf 2007, Avedøre .....................................................................................22. mar.Virksomhedstilsyn og administration .........................................................22.-23. mar.Partnering i spildevandssektoren.................................................................22.-23. mar.Formanden/driftslederen - Genbrugsstationer ...............................................26. mar.Vandløbslovgivning og administration 1 - grundkursus ......................26.-27. mar.Procesteknik 1....................................................................................................26.-28. mar.Tilslutningstilladelser til offentlig kloak....................................................28.-29. mar.Jordforurening, undersøgelsesmetoder og risikovurdering.................29.-30. mar.Administration af naturbeskyttelseslovens §3.........................................11.-.12. apr.Betalingsregler/vedtægter for spildevand ................................................12.-.13. apr.Miljøgodkendelser i industrien.....................................................................12.-.13. apr.Håndtering af jord............................................................................................16.-.17. apr.Landbrugstilsyn og -administration............................................................18.-.19. apr.

Mil jøkurserVi har fået ny, forbedret hjemmeside - klik ind og læs mere om kuserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Nye medlemmer i perioden12.januar - 31.januar 2007

Entreprenørchef Per Holm, Fredericia Kommune

Kontorchef Eske Groes, KL

Direktør Frank Larsson, Sønderborg Kommune

Kst. Afdelingschef Henrik Lumholdt, Odense Kommune

Afdelingschef Jørgen Boe, Odense Kommune

Plan-, byg- og miljøchef Tyge Wanstrup, Kalundborg Kommune

Natur og miljøchef Peter Østergaard, Svendborg Kommune

Teknisk direktør Mogens Munk, Viborg Kommune

Vicedirektør Benedicte Weber, Gladsaxe Kommune

Drifts- og anlægschef Lars Mørk, Køge Kommune

Adm. direktør Claus Reimann Petersen,

Frederikshavn Forsyning A/S

Ny vicedirektør i VejdirektoratetHelga Theil Thomsen, 46 år, tiltræder 1. februar 2007 som vicedirektør i

Vejdirektoratet. Hun kommer fra en stilling som afdelingschef i Transport-

og Energiministeriet med ansvar for departementets personaleadministra-

tion og -udvikling samt ministerområdets finanslovsarbejde og arbejdet i

koncernledelse.

I juni 1987 blev hun uddannet cand.oecon på Aalborg Universitetscenter.

Efter ansættelser hos Nellemann Rådgivende Ingeniører A/S i Aalborg og

National Vocational Training Project i Pakistan blev hun i 1993 ansat som

fuldmægtig i Trafikministeriets Planlægningsafdeling. I 1997 blev hun kon-

torchef for Planlægningsafdelingen og i 2002 kontorchef for Vejkontoret i

Trafikministeriet.

Som vicedirektør i Vejdirektoratet vil hun have særlig fokus på styring og

tværgående samarbejde. Helga Theil Thomsen skal deltage i den spænd-

ende udvikling af dansk vejvæsen, som kommunalreformen lægger op til.

Bl.a. er Vejdirektoratet blevet omorganiseret og skal på et udvidet statsvej-

net udvikle både anlæg og drift af vejene samt skabe et godt samspil

med kommunerne på vejområdet.

Ny Stadsarkitekt i Århus Århus Kommune har ansat Gøsta Knudsen som ny stadsarkitekt.

Stadsarkitekten vil få det overordnede arkitektfaglige ansvar for at

sikre den arkitektoniske kvalitet i store planer og projekter og der-

med det overordnede ansvar for, at byen udvikler sig på en måde,

hvor de arkitektoniske hensyn er sat i højsædet. En væsentlig

opgave for stadsarkitekten bliver desuden at være med til at sikre

byens mange fine byrum og at bidrage til fortsat nytænkning med

hensyn til planlægning og arkitektur.

Gøsta Knudsen er uddannet som arkitekt m.a.a. og kommer fra en

stilling som rektor for Danmarks Designskole. Gøsta Knudsen er

uddannet på Arkitektskolen i Aarhus, hvor han i perioden fra 1991-

1997 var rektor.

Høringssager:I perioden 9. jan. – 31. jan 07 her

faggrupperne afgivet svar i følgen-

de sager:

Vejregelforslaget "Hæfte 8, Par-

keringsvejledning juni 2006"

Bygningsreglement 2007

Høring om hæfte 1 og 3

Forslag til Folketingsbeslutning

om obligatorisk videoovervågning i

taxaer

Ændring af byggeloven - Bygge-

skadeforsikring og Ejendomsrefe-

rence

Udkast til bekendtgørelse om

ændring af bekendtgørelse om

import og eksport af affald

Medlemmer til Miljøklagenæv-

net

Lov om ændring af udstyknings-

loven og Planloven

Lov om ændring af lov om

udstykning og anden registrering i

matriklen

Bekendtgørelse om nøgletal for

alment byggeri mv


ing

n.

r

er.

til

lle

n

n-

l,

om-

PlanlovsdageSkov- og Naturstyrelsen, KTC, Dansk Bygningsin-

spektørforening og Danske Planchefer indbyder

herved ledere og medarbejdere fra kommunernes

planlægnings-, miljø- og byggesagsafdelinger til

Planlovsdag 2007 med orientering og debat om

aktuelle emner. Planlovsdagene holde d. 7. i Aal-

borg, 8. marts i Middelfart og 21. marts i Køben-

havn.

Kommunalreformen er nu en realitet. Mange

sidder på nye stole, med nye opgaver, nye kolleger

og nye parter at samarbejde med. Formiddagens

program sætter fokus på de nye organisationer,

nye opgaver og nye spilleregler.

Først med en oversigt over de nye spillere på

banen. Hvem er de, og hvilke roller har de. Der-

næst med en præsentation af nogle af de nye

statslige planer - vandplaner og Natura 2000-pla-

ner, der har tæt sammenhæng til en række af

kommuneplanens emner. Når planerne er vedta-

get ultimo 2009, bliver de bindende for kommu-

neplanlægningen. Sidst på formiddagen sætter vi

fokus på de nye miljøcentre, som kommer til at

spille en hovedrolle i Miljøministeriets forsøg på at

styrke den planrelaterede dialog med kommuner-

ne.

Om eftermiddagen sættes fokus på kommune-

planlægningen. Alle kommunerne har overvejelser

om, hvordan de vil tilrettelægge arbejdet med den

nye kommuneplan. Og de skal i 2007 vedtage en

strategi for kommuneplanlægningen. PLAN09 har

samlet en række erfaringer fra kommunernes stra-

tegiarbejde, som kan give inspiration til, hvordan

der kan arbejdes med planstrategier.

Der sættes desuden fokus på udviklingsmulig-

heder og fremtidsperspektiver med digital forvalt-

ning og digitale kommuneplaner.

Dagen afsluttes med det faste punkt ”Nyt fra

Landsplanområdet”, hvor der vil være orientering

om Landsplanområdets større arbejdsopgaver.

Se program på www.dabyfo.dk

KTC-kreds NorjyllandDer er indkaldt til stiftende general-

forsamling i KTC kreds 5 Nordjyl-

land fredag d. 23. februar 2007 kl.

10.00 i Teknik- og Miljøforvaltnin-

gen, Stigsborg Brygge, Aalborg. Af

hensyn til afvikling af arrangemen-

tet herunder forplejning skal der

gives bindende tilbagemelding på

mail til Torben Juul-Olsen tjo@thi-

sted.dk eller på telefon 99172100

senest onsdag d. 21. februar 2007.

Leverandør til teknisk forvaltning


ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail:www.elbek-vejup.dkElbek & Vejrup A/S udvikler og implemente-rer administrative it-løsninger baseret påNavision til kommuner, amter og forsynings-virksomheder. Kompetencerne ligger isærindenfor ressourcestyring, sagsstyring, elek-tro nisk fakturahåndtering, mobileløsninger og timeregistrering. Elbek & VejrupA/S tilbyder desuden kvalificeret rådgivningomkring optimering af arbejdsgange og for-retningsprocesser

KKMMDD,, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76.www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagssty-ring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressour-cestyring til Navision® Financials, Forbrugs-afgiftssystem - FASC/S, Teknisk Registreringaf Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S,KMD Borgerservice, DecentralAffaldshåndte-ring - DAF, Dokumenthåndtering, Videregi-velse af ejendomsoplysninger, Økonomi,Løn og personale samt Ledelse og planlæg-ning.

Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.dlanor-dic.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.

AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S,Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 9669 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S,Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, bio-containere, glas/papir-containere, affaldshu-se, miljøprodukter,kompostbeholdere, ind-samlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] www.stenamiljo.dkVi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.

ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ros-kilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BADEBROEROG BADEANLÆG

NBC MarineApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: [email protected] www.nbcmarine.dk

BETON OG STENVARERAndresen & Co. Natursten A/S,Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt,slam, affald samt til indretning af gren-, con-tainer- og materiale pladser. Vægge og sand-wichfacader.

BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE

AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]

ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfo-cus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/SFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelingerFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geoteknisk.dk


NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTARMASTELLONE - Projekt,tlf. 38285853 • www.mastellone.dkIndretning af uderummet. Lev. af plante-kummer mv.

Technical Traffic Solution (TTS),Havnegade 23, 5000 Odense C.Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø-Taulov I/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: [email protected] •www.veksoe.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, busstop, miljø-stationer, belysning.

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33E-mail: [email protected] • www.westline dkUdvikler, designer og producerer kvalitets-møbler og inventar til gader, parker, grønneområder og golfbaner mv.



GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,Mandøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og database-løsninger, også indenfor affald og miljø. Digitalforvaltning og borgerbetjening samt ledningsre-gistrering m.m.

GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger tilDigital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistre-ring telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DAS og ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S,Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunal-teknisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.

Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden forteknisk Nopmåling, kortlægning, digital bil-ledbehandling, ortofoto og GIS.

GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk

GRØNNE OMRÅDER,-VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.


Tage Kamsager, Landskabsarkitektur& Driftsplanlægning,Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] •www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. aflegepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S,Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn,brolanterner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle formerfor havne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling,husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne,marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterpla-ner, hydraulisk modellering, geotekniskebundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]:http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.



Rohde Nielsen A/S,Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenligeløsninger med minimum sedimentspred-ning til omgivelserne.

SKANSKA DANMARK A/S,Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogSødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.Udførelse af alle former for havne- og vand-bygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejdertil moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsar-bejder og kystsikring samt alle andre formerfor anlægsarbejder.Besøg os på www.skanska.dk

IDRÆTSANLÆGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSATSkanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf.70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OGDESIGN


SHCOK - Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tan-kegang.dk

Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Mandøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

KULTURMILJØMeldgaard Consult,Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:[email protected] www.meldgaardconsult.dkRådgivning, miljøvurdering og løsning afopgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LABORATORIERROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73.www.rovesta.dkDrikkevands-, spildevands- og jordanalyser.Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljø-godkendelser, drikkevandstilsyn, jordforure-ningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF

Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg ogÅrhus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlægIngemansson Technology, Rathsacksvej 1,1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 [email protected] rådgivning om akustik støj ogvibrationer.Brug hovedet - før du bruger penge.


Ødegaard & Danneskiold-SamsøeA/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.

NATUR- OG MILJØKim Neider Skov- og vandløbsserviceTlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


NEDRIVNINGLøkke Gravesen ApS,Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Ran-ders. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.Knusning og maskinudlejning. Levering afsand, sten og grus.

NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Landsdækkende BOKN forhandlere:nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.Sjælland, øerne og Bornholms amter.Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.Spedalsø Betonvarefabrik A/S,8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.Vejle og Århus amter.Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.

PumperGrundfos DK A/STelefon 87 50 50 50www.grundfos.dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

ITT Flygt,Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99.www.flygt.dkSintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 0211.Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 0331.Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] 2000 systemet for tryksat kloakering

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Albertslund TV Inspektion ApS,Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.



Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OGBRØNDRENOVERING

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndre-novering og styret underboring. Tilsluttet "Kon-trolordning for ledningsrenovering".

RÅDGIVNINGBasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organi-sationsudvikling, udbudsrådgivning.www.bascon.dk


COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMRGeoteknikFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]

Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

NmN Ledelsesrådgivning,Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;www.nmn.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner,Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling,udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering,boliger og erhverv. Projektering, teknisk byg-gestyring, tagboliger, køb og salg af ejen-domme.

Vejteknisk Institut,Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-læg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Målingaf bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetem-peratur,geometri samt videooptagelser.VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS,Dusager 8, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikati-on,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNINGDansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.

SLAMBEHANDLINGOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S,Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevands-slam i totalentreprise. Tømning af slammine-raliseringsanlæg.

Miljøservice A/S,Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milie-uservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbæk A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing,genåbning af stik med cut-ter, rørspræng-ning, relining af alle rør og ledninger, micro-tunneling med styret underboring. Medlemaf Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] www.uponor.dk

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassi-ner. REKemira Miljø A/S,Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..

Jan Olsson A/S,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] ·www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.

PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] •www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere.



SPRINGVAND OG BASSINER

AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S,Østerled 28, 4300 Holbæk.Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af spring-vand til det offentlige rum, sevice aftaler.

STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.

RockDelta a/s,Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected]øjdæmpning og vibrationsisolering.

Ødegaard & Danneskiold-SamsøeA/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARKOG VEJANLÆG

Præstbo Maskiner A/S,Tlf. 98 86 72 88 • www.praestbo.dkTraktorer, græs og rabatklippere, fejemaski-ner, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk

Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk


KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE

HedeDanmark A/SRingstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE

Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Bur-charth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.

Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.

Præstbo Maskiner A/S,Tlf. 98 86 72 88 • www.praestbo.dkPlatformvægt til statisk og dynamisk vejning- kan certificeres. Veje kit for grave og læsse-maskiner.

Scanvægt Nordic A/S,Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. [email protected] • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer ogandet vejeudstyr.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE

Akzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sne-plove, fejemaskiner og professionelle græs-klippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 [email protected] www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

Afsender:KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 PandrupÆndringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 42393

teknik & miljø februar 2007

Documents