Psykologernes fagmagasinNr. 07 | 2016 | 2. årgang

Naturen i hovedet

24

Psykologernes fagmagsin

Nr. 07 | 2016 | 2. årgang

Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier

Dette nummer: 9. juli 2016Næste nummer: 27. august 2016

RedaktionUlrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus WennermarkKontakt: p-magasin@dp.dk

Dette nummerForside: Phil Goss Trykoplag: 10.723ISSN 2445-6322: P (print)ISSN 2445-6330: P (online)DK ISSN: 0901-7089Design og layout: e-Types DailyTryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

AnnoncerJob- og produktannoncer:DG MediaT: 3370 7694, epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt)

Rubrikannoncer:Heidi Strehmel, bladsekretærT: 3525 9706, p-magasin@dp.dk

Annoncedeadlines:Nr. 8: 27.7 (produktannoncer) & 12.8 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 27.8Nr. 9: 24.8 (produktannoncer) & 9.9 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 24.9Nr. 10: 21.9 (produktannoncer) & 7.10 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 22.10

Abonnement1.385 kr + moms p-magasin@dp.dk

UdgiverDansk Psykolog ForeningStockholmsgade 272100 København ØT: 3526 9955www.dp.dk

Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir.

Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter.

Fagartikler

RettelserI forrige nummer af magasinet P, nr. 06, var der desværre en fejl i artiklen “Spot en svindler” på side 4., hvor illustratøren blev krediteret forkert. Det korrekte navn på illustratoren er Hikaru Matsubara og ikke Quentin Monge som anført.

Redaktionen beklager fejlen.

Psykologi & VidenFølg med i psykologien og læs spændende fagartikler om aktuel psykologisk forskning og praksis – skrevet af psykologer. www.dp.dk

Læs fagartikler om

Den gode ensomhedAf Peter Elsass, professor i klinisk psykologi

Hvordan kan systemisk tankegang og nyere sorgteori benyttes i det socialpædagogiske arbejde med flygtningefamilier?Af Ann-Jeanette Weitling, psykolog, og Rikke Baden, leder Bak-Op ApS

Non-respondere til manualiseret gruppebehandling for børn med angstlidelser (Cool Kids): Hvordan oplever familierne behandlingen, og hvem har ikke tilstrækkelig gavn af behandlingen?Af Mikael Thastum og Irene Lundkvist-Houndoumadi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Virker Cool Kids programmet i ”det virkelige liv” i Danmark? En afprøvning af effekten af Cool Kids på 4 PPR-kontorer og 3 børnepsykiatriske afdelingerAf Mikael Thastum og Hjalti Jonsson, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Hvad kan forudsige hvem der ikke har så godt udbytte af kognitiv adfærdsterapeutisk behandling (KAT) til børn og unge md angstlidelser: En multinational undersøgelseAf Mikael Thastum, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Kan vi huske noget fra vores tid som foster? Om præ- og perinatal psykologiAf Henrik Dybvad Larsen, psykolog

Effektmåling i psykoterapi – et undervisningseksempelAf Halfdan Skjerning, ph.d., cand.psych., adjunktvikar, VIA University College

Refleksiv funktion i forældrekompetenceundersøgelserAf Maja Nørgård Jacobsen og Sabine Overbeck Johnsen, psykologer

Kan vi finde nye veje til tidlig opsporing af børn og unge med særlige behov? Og hvordan kan vi forebygge og inkludere?Af Jens Hardy Sørensen, cand.psych., autoriseret specialist og supervisor i psykoterapi

2016 | nr. 07 | | 3

Indhold

Oversete børnInterview med den prisbelønnede psykologipro-

fessor Barbara Hoff Esbjørn, som mener, at der er

en manglende kompetence til at spotte og

behandle børn med angst.

32

Naturterapi hitterForskere er begyndt at se på naturens

mentalt helsebringende virkning, og

flere psykologer bruger nu naturen i det

terapeutiske arbejde.

26

Den sidste samtalePå hospice er døden en del af betingelserne, og

de svære samtaler er et tilbud på lige fod med

smertelindring til patienter og deres pårørende.

6

Vi ved godt, at det hele føles som ragnarok for dem, men så kan vi

hjælpe dem med at finde de bobler af normalitet og sikkerhed, der ligner

en hverdag38

DE

Fo

to:

Ka

spe

r P

als

no

v

4 | | nr. 07 | 2016

Psykologi i billeder

Strøm til

sindet

2016 | nr. 07 | | 5

Psykologi i billeder

— Det er som om, at ECT genstarter hjernen. Som at holde power-knappen nede på computeren, indtil den siger ”bip” og starter igen.

Anita Elisabeth Kølbæk Jensen (øv.th), 38 år, har en bipolar affektiv sindslidelse og har modtaget behandlinger i psykiatrien med Elektrokonvulsiv terapi (ECT) otte gange siden 2013. Hun er en af de danske patienter, der har sagt ja til at medvirke i fotojournalists Kasper Palsnovs projekt om ECT, hvor han dokumenterer behandlingen gennem portrætter, interview, fotos af ECT-udstyr gennem tiderne og videooptagelser af behandlingen. På opslaget her ses også Michael Roldhave (ned. tv), 49, der har fået fem behandlinger for angst, depression og PTSD og Inger Hansen (øv.tv), 53, som har fået 24 behandlinger for depression.

www.kasperpalsnov.dk

6 | | nr. 07 | 2016

DEN SIDSTE SAMTALE

På hospice er døden en del af betingelserne, og de til tider svære samtaler er et tilbud på lige fod med smertelindring til patienter og deres pårørende, som føler afmagt og er usikre.

Af Lene Vind, journalist

2016 | nr. 07 | | 7

Hospice

”T illykke” kommer det

fra kredsen af medar-

bejdere. De er samlet

til morgenens tværfaglige konference

i sygeplejerskernes kontor på Hospice

Søholm. Modtageren af den glade

lykønskning er en af sygeplejerskerne,

som aftenen forinden er blevet farmor.

Det er en morgen i det sene efterår.

Udenfor cirkler de orangefarvede blade

bort fra trækronerne og lander let på

den bløde jordbund.

En sygeplejerske orienterer om

status, og souschefen spørger, om der

er nogle døende i dag. Der er to, og

samtidig er en ny patient på vej. Sous-

chefen vender sig mod psykolog Anne

Sidenius, som nikker og siger, at hun

vil besøge den nye patient og finde ud af,

hvad patienten har brug for af hjælp. En

læge kigger også forbi patienten i løbet

af dagen.

Mødet er overstået, og alle strømmer

ud i bygningen. Det svage dagslys har

fået mere volumen og fylder lokalerne

med et blødt, hvidt lys.

Hospice Søholm fik nye bygninger

for tre år siden her i udkanten af Århus

ved Brabrand Sø. Hospicet er sådan et

sted, hvor omkring 27 procent af os

danskere gerne vil dø. Det fremgår af

en undersøgelse, som Videncenter for

Rehabilitering og Palliation og Tryg-

fonden udgav i 2013. Reelt dør under

fem procent på hospice i dag.

I samme undersøgelse fremgår det

også, at 59 procent taler med andre om

døden, og modsat ville 33 procent af

danskerne gerne tale mere om døden

og det, at vi skal dø. Undersøgelsen

konkluderer også, at de fleste danskere

forventer at kunne få professionel

hjælp til fysiske symptomer i forbindelse

med livstruende sygdomme, men ikke

til psykisk, sociale og eksistentielle

problemer.

Psykolog Anne Sidenius er ansat på

Hospice Søholm, og hun er ansat til at

tale med døende og deres pårørende

om psykisk og eksistentiel smerte og til

at dele sin viden med de øvrige ansatte.

Hun oplever, at døden er rigtig svær at

tale om for mange af dem, hun møder,

og danskerne generelt. Emnet er nær-

mest tabuiseret eller meget privat, og

vi har ikke en grundlæggende viden

iblandt os, som vi kan hive frem, når vi

pludselig skal forholde os til døden.

Der mangler traditioner for at tale om

emnet.

– Der opstår en stor usikkerhed, når

folk kommer her. Hvad skal der ske,

spørger de. Det er en ny verden, som

åbner sig for de fleste. Selvom alle har

historier om dødsfald i deres familier,

er døden svær at begribe, og vi oplever

en voldsom afmagt og skrøbelighed,

siger Anne Sidenius.

Kigge ind på døden

Vi vil helst tale om døden, når den er

tæt på, hvilket også fremgår af oven-

nævnte undersøgelse. Og blandt dem,

som især gerne vil tale om døden, er

de døende.

Cathy Toscan er en af de patienter,

som har fået mulighed for at vælge at

tilbringe den sidste tid på hospice. Hun

har en uhelbredelig nyresygdom og har

sagt nej til yderligere behandling. Der-

for har hun været forberedt på at skulle

dø i tre år, og hun har brugt en del af

tiden på at trøste andre mennesker.

– Det er noget af det sværeste, når

man skal give beskeden videre, så er

det her, at de andre har en hård proces,

fortæller Cathy Toscan.

Hun har ikke været bange for at tale

om døden, og det har smittet af på

omgivelserne. Hun har fået talt ud med

sine kære og taget stilling til alt det

praktiske, inden hun nu bliver indlagt

på hospice.

Men det er ikke altid, at den døende

har fået lov til at tale om døden, hvis

det står til ægtefællen at bestemme.

– Ægtefæller beskytter hinanden,

fordi de tænker, at det er for hårdt at

tale om døden, men den døende vil

rigtig gerne tale om emnet, forklarer

Anne Sidenius.

Hun hjælper blandt andet ægtepar

med at få samtalen i gang, når den ene

bliver indlagt på hospice og har behov

for at få praktiske forhold bragt på plads

og måske afsluttet gammel uenighed.

Anne Sidenius har været ansat på

Hospice Søholm siden 2002 og haft

mange samtaler med mennesker, som

kommer her for at dø. I samtalerne

afsøger hun sammen med patienten,

hvilke udfordringer der er, og om

patienten fysisk og psykisk kan håndtere

at kigge på den død, som står foran

vedkommende.

– Nærværet er altafgørende. Et stille

samvær, hvor tingene får lov at opstå.

Vi kan svinge frem og tilbage i tiden og

i emnerne, og her er det altafgørende,

at jeg afstemmer intensiteten, for

patienten står over for at skulle dø, og

det er meget hårdt. Derfor er det meget

vigtigt, at jeg ikke holder fast, hvis det

bliver for meget. Det er en balancegang.

Med baggrund i udviklingspsykologi

og sorgterapier og en efteruddannelse

som psykoterapeut ved hun, hvordan

patienten skal støttes og hjælpes med

at håndtere de problemer, vedkom-

mende kommer med.

– Det handler om at gribe fat i det,

de har med sig, og undersøge det liv, de

har levet, hvordan de har klaret det, og

hvad de kan klare, og så vurderer jeg,

hvorledes jeg kan hjælpe.

Et eksempel var en patient midt i

70’erne. Han havde rigtig mange traumer

med sig fra sin barndom. De kom plud-

seligt helt tæt på, og det var pinefuldt.

– Jeg ledte efter noget, som kunne

lyse op i hans liv, og sammen fandt vi

tre gode ting, der havde været betyd-

8 | | nr. 07 | 2016

Hospice

ningsfulde for ham. Det var at lave

mad, gå til standarddans og arbejde i

haven. Vi gjorde disse billeder mere

nærværende, og han kunne gribe ud

efter dem og ikke pines af det, han ikke

kunne gøre noget ved, men blev ved

med at hænge som billeder i erindrin-

gen, forklarer Anne Sidenius.

Disse billeder blev også en hjælp for

sygeplejerskerne. Når han gerne ville

fortælle dem om sin fortid, hjalp de

ham til at vælge de gode minder og

således holde fast i, at det var det,

han havde brug for nu.

En nær fremtid

I samtalerne med de døende betyder

det meget at indtænke fremtiden. Både

fordi den døende er meget bekymret

for, hvordan ægtefællen skal klare det.

Men det kan også handle om, hvilke

spor vedkommende har sat sig i livet.

Bekymringen kan også gælde dagen

i morgen.

– Det lyder måske pudsigt, men frem-

tiden får en anden lyd for den døende.

Pludselig er fremtiden et spørgsmål

om en dag uden smerte, eller om det

giver mening at have besøg i morgen.

Derfor kan det være meget vigtigt at

tale om, hvordan vi kan få sådan en dag

til at opstå.

Under samtalerne finder Anne

Sidenius også ud af, om bekymringerne

fx handler om en hel konkret begiven-

hed som udsigten til ikke at kunne

være med til sønnens konfirmation.

– Jeg har prøvet at være sekretær og

nedskrive en tale, hvor jeg forsøger at

indfange patientens egne ord. Den slags

fremtid kan være uhyre vigtig og give

patienten fred, når bekymringen er ude

af verden.

Det generelle billede af et hospice er

et sted, hvor gamle, syge mennesker får

lindring den sidste tid, inden de dør.

Det er det billede, vi håber at se, men

Anne Sidenius bliver nødt til at revidere

billedet. Her kommer også unge men-

nesker med svær sygdom, og de har

ofte et stort behov for at få sat ord på

deres korte fremtid.

– Når jeg taler fremtid med en ung

mand på 32 år med et barn på 7 år, ser

jeg en patient med så megen smerte og

skyldfølelse over, at han skal forlade

sit barn. Ham taler jeg med om det, der

har fyldt i hans liv. Jeg er med til at

minde ham om, hvad han er for en per-

son, og hvad de andre sætter pris på

ved ham. Han skal forlige sig med det,

han valgte at gøre, og at han gjorde det

så godt, som han kunne – og ikke

tænke på alt det, han ikke når at gøre,

forklarer Anne Sidenius.

Når jeg taler fremtid med en ung mand på 32 år med et barn på 7 år, ser jeg en patient med så megen smerte og skyldfølelse over, at han skal forlade sit barn. Ham taler jeg med om det, der har fyldt i hans liv. Jeg er med til at minde ham om, hvad han er for en person, og hvad de andre sætter pris på ved ham. – Anne Sidenius, psykolog

2016 | nr. 07 | | 9

Hospice

U nder samtalerne med de

døende om fremtiden, ople-

ver hun, at patienten kan

have ’huller’ i opfattelsen af sygdom-

men. I den forbindelse sørger hun for

at få lægen indover.

– Jeg fortæller lægen, at patienten

bekymrer sig om, der er noget mere at

gøre i forhold til behandlingen. Så går

en af lægerne ind og gennemgår journa-

len. Her er det virkelig rart, at lægen er

lige uden for døren, for vi skal jo straks

kunne følge med i patientens tankesæt

og bære et lille håb ved at sige: Nu skal

vi se, om der er noget at gøre.

Alle fag-øjne har et fokus

På Hospice Søholm deltager ledelse,

sygeplejerske, fysioterapeut, læge,

psykolog, præst, kok og rengøring ved

de to daglige konferencer.

– På vores tværfaglige konferencer

ser vi på, hvad denne familie har brug

for. Alle fagøjne er inde over. Vi yder

en samlet indsats og ser på patienten

sammen inden stuegangen, forklarer

Anne Sidenius og fortsætter:

– Alle ansatte er indstillet på, at vi

har en faglig udfordring, og der bliver

lyttet til alle. Tværfagligheden betyder,

at patienten får en hel behandling,

og det er vigtigt, at vi alle ved, hvad

patienten lider under, for så kan vi også

forstå de pårørende, som måske føler

sig helt magtesløse. De pårørende

falder ind under det helhedsblik, som

patientens behandling bliver betragtet

med. Så snart et familiemedlem bliver

indlagt, får de at vide, at personalet

også er til for dem. De har mulighed for

at få en samtale med sygeplejerske,

præst, læge og psykolog, hvis der er

noget, som de er bekymret for.

Har patienten en anden kulturel

baggrund, bliver der spurgt ind til ønsk-

erne og ifølge Palliativ håndbog – en

lærebog – kan et ønske være, at familien

bestemmer, hvad patienten får at vide,

hvor normal praksis i det danske sund-

hedsvæsen er det omvendte. Samtidig

har patientens sygdomsopfattelse også

stor betydning for, hvordan der kan

ydes hjælp, fordi sygdom både kan være

noget, som er givet fra en højere magt

eller bliver opfattet som en straf.

I praksis er det Anne Sidenius’ erfa-

ring, at behandlingen på hospice går på

tværs af religionen. Nogle muslimer

vælger fx at tale med præsten, fordi de

finder trøst i hans ord og måske synes,

at psykologen går for tæt på. Andre

foretrækker psykologen, fordi hun kan

håndtere sorgen ud fra, hvordan vi er

klædt på til livet.

– Man kan egentlig ikke forberede

sig på, at nogen skal dø. Men det, der er

vigtigt, er, at de pårørende får talt om

det praktiske, for jo mere vi kan forudse,

jo bedre. Samtidig er det rigtig vigtigt,

at familien føler sig involveret, for

det gør dem mindre bange at kunne

følge med.

Børnene bliver også inddraget, når

deres familiemedlem bliver indlagt.

Der er gjort plads til dem på Hospice

Søholm både rent fysisk med et stort

legerum og mentalt.

– De voksne vil gerne passe på bør-

nene, men de gør bedst i at tage

børnene med herud og se familiemed-

lemmet bliv svagere. Når børnene er

her, er de meget ligefremme. De går ind

og ud af stuen, tegner lidt og mærker

stemningen. Hvis nogen mener, at

børnene ikke skal være med, går jeg ind

og taler med dem. Hvis den døde ser fin

ud – og der er jo tydelig forskel på, om

man er levende eller død – så anbefaler

jeg, at børnene skal se den døde. Det er

synd andet, mener Anne Sidenius.

Som psykolog ansat på 20 timer kan

hun ikke altid være tilstede på dødstids-

punktet. Ellers ville hun måske være

sammen med familien, hvis det er

meningsfuldt for dem. Anne Sidenius

bliver normalt ikke ked af være tilstede

og tager ikke tingene med sig hjem.

En enkelt gang blev hun dog ’væltet

omkuld’ af følelser, da hun ankom på

jobbet og blev mødt med en dyne af sorg.

– Jeg ser en familie komme gående

ned ad gangen med en kiste mellem

sig. Jeg ser to små, ældre mennesker,

lige som mine forældre måske i

80’erne, et ægtepar på min egen alder

og så nogle søskende. Jeg måtte sim-

pelthen ind på kontoret og trække

vejret, for jeg tænkte, at det kunne være

min familie. Jeg blev vidne til en stor

familiesorg og blev helt overvældet.

Bagefter kunne jeg gå ud til dem. Hvis

jeg står midt i det, og nogle har brug for

mig, så er der ingen problemer, slutter

Anne Sidenius.

Når en af patienterne dør på Hospice

Søholm, bliver et stearinlys tændt i for-

hallen. Den døde synges ud af familien,

og når kisten kører ud fra stuen og ned

gennem huset, står de ansatte op, ind-

til rustvognen er kørt væk. Og så bliver

lyset pustet ud af en af de pårørende.

10 | | nr. 07 | 2016

Af redaktionen

Nyheder om psykologi

Godt psykisk arbejdsmiljø fastholder seniorer

Aarhus satser på ældres livskvalitetBlev mit liv, som jeg havde håbet? Har jeg arbejdet for

meget, og hvorfor gik forholdet til mine børn skævt? Fortrydelse er én af årsagerne til, at ældre mennesker ofte føler sig depri- merede, men forskning viser, at psykologsamtaler kan hjælpe ældre til at blive mere afklaret med fortiden og få mere positive tanker. Derfor har Aarhus Kommune i samarbejde med Aarhus Universitet etableret et nyt Center for Livskvalitet, der skal tilbyde ældre mennesker i Aarhus eksistentielle samtaler. Centret, der vil have fire psykologer ansat samt en leder, der skal undersøge og måle effekten af samtalerne, åbner i august 2016 og skal også fungere som sparringspartnere for kommunens plejepersonale.

Er konfliktråd, hvor gerningsmand og offer mødes, en succes, hvis det handler om at forebygge kriminalitet? Det ser en ny evaluering fra Justitsministeriet på. Brugen af konfliktråd, der begyndte som en forsøgsordning enkelte steder tilbage i 1993, blev gjort permanent i 2010. Undersøgelsen ser primært på, om deltagelse i konfliktråd har en kriminalpræventiv effekt, men belyser også hvad der karakteriserer de sager, hvor deltagelse i konfliktråd kommer på tale eller rent faktisk gennemføres. Den konkluderer, at det mest er i røverisager, hvor myndighederne tilbyder konfliktråd, og til gerningsmænd, der er unge. Og at konfliktråd ikke har en kriminalpræventiv effekt.

Pårørende savner inddragelse

Pårørende kan have vigtig viden om en patients symptomer eller tidligere sygdomme, der kan være relevant for sundheds-personalet, når deres nærmeste bliver indlagt. Men deres viden kommer ofte ikke frem. Knap halvdelen af pårørende oplever sig ikke lyttet til eller inddraget af sundhedspersonalet. Det viser en ny undersøgelse gennemført af DEFACTUM, tidligere CFK- Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, på vegne af Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden. Til gengæld har velforberedte pårørende en bedre oplevelse med sundheds-væsenet end uforberedte pårørende. Velforberedte pårørende oplever i højere grad at blive inddraget af personalet i de beslutninger, der skal træffes.

Fremtiden vil byde på færre unge og flere ældre i samfundet, og der bliver derfor brug for, at ældre bliver på arbejdsmarkedet i flere år end i dag. Men hvordan fastholder man de ældre? Det ser en ny undersøgelse blandt 1.876 seniorer fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø på. Den viser, at seniorer, som har gode udviklingsmuligheder på jobbet, bliver anerkendt af ledelsen og ikke er udsat for aldersdiskrimination, bliver læn-gere på arbejdsmarkedet end seniorer, som ikke oplever et godt psykosocialt arbejdsmiljø.

– Der er altså ikke noget i denne undersøgelse, der tyder på, at seniorer gerne vil have lave krav eller ikke vil udvikle sig eller tage selvstændige initiativer, siger Sannie Vester Thorsen fra centret, som har lavet undersøgelsen sammen med forskere fra Københavns Universitet og Aalborg Universitet.

Sådan er det gået med konfliktråd

Aktuelt

2016 | nr. 07 | | 11

AnnonceMin klassiker

Reolerne på kontoret er fyldt med bøger fra mere end 25 års optagethed af klinisk psy-kologi. Her findes lidt af hvert. På udkig efter en af de bøger, som har haft særlig betydning for mit virke som klinisk psyko-log, vender blikket flere gange tilbage til Jette Fogs bog Saglig medmenneskelighed. Det var en af de første bøger, der gjorde indtryk. Det er en klog og inspirerende bog, der er båret af et stærkt og person-ligt engagement.

Fogs projekt er fænomeno-logisk og inspireret af filosof- fen og teologen K.E. Løgstrup.

Udgangspunktet er bl.a., at psykoterapi må være forankret i en videnskabelig funderet udviklings- og almenpsyko-logi. Forholdet mellem terapeut og klient deler forud-sætninger med andre medmenneskelige forhold samtidig med, at det har helt særegne træk.

Fra forskellige vinkler kaster Fog lys over de personlige, de faglige og de moralske vilkår for psykoterapi som ”saglig medmenneskelighed”. Hun beskriver flere paradokser og udfordringer, der er forbundet med psykoterapi på tværs af terapeutiske retninger: Spændingsforholdet mellem symmetri og asymmetri i den terapeutiske relation; mellem forbundethed og adskilthed og mellem terapeuten som behandler og klienten som den, der skal handle.

I terapien danner terapeu-ten en teori om klienten, der danner forudsætning for inter-vention. Fog reflekter løbende

over, hvordan terapeutens person, erfaringshistorie, indlevelses- og kontaktevne og humor har betydning for udviklingen af den terapeuti-ske sans på tværs af terapiretning . Hun slutter bogen (2014 udgaven) med et fokus på terapeutpleje og vedvarende selvransagelse som vigtige forudsætninger for at udvikle og bevare evnen til og glæden ved at tilbyde saglig medmenneskelighed.

En del af et fundament

Af Krista Straarup, psykolog

Saglig medmenneske-

lighed. Grundforhold

i psykoterapien,

Jette Fog, 1998

Klassiker-stafetPsykologer fortæller om en bog, der har gjort en forskel for deres virke. Krista Straarup giver stafetten videre til Louise Meldgaard Bruun

12 | | nr. 07 | 2016

Psykiatri

2016 | nr. 07 | | 13

Tvang i psykiatrien

Brugen af bælter i dansk psykiatri

falder og var i 2015 den laveste i

10 år. Anerkendelse, ny kultur og

opbakning fra ledelsen spiller en

stor rolle i at mindske tvangen.

Af Bille Sterll, journalist, Foto af Lasse Bech Martinussen

– Jeg vil ikke være her mere…For en times tid siden dansede Linda rundt under

det blomstrende kirsebærtræ, mens hun sang Smilende Susie. I løbet af formiddagen er hun blevet mere og mere urolig. Nu vandrer hun hvileløst rundt, svøbt i et blomstret tæppe, og råber højt og ulykkeligt:

– Jeg vil ikke tale med en læge.Linda har sat sig på bænken ved siden af os. Hun

græder og spørger efter ild til sin cigaret. Afdelingssy-geplejerske Dorte Hammerich afbryder det interview, vi er i gang med, og vender sig mod Linda.

– Du behøver heller ikke tale med lægen, siger hun venligt.

– Dit bosted kommer til møde i eftermiddag. Skal vi se, om Martin har noget ild?

Dorte rejser sig op og følger Linda indenfor. Kort efter vender hun tilbage til bænken i solen:

– Nu skete der det, der plejer. Hun går ind til sig selv, og så falder hun til ro, siger Dorte Hammerich, selv stadig fuldstændig i ro.

BÆLTER

ROUDEN

Psykiatri

14 | | nr. 07 | 2016

Psykiatri

I dette øjeblik illustrerer hun lysende klart – og formentlig uden at tænke over det – en af de pointer, hun var i færd med at forklare: Sproget spiller en afgørende rolle, hvis

det skal lykkes at mindske brugen af tvang i psykiatrien. – Tidligere var der en anden kultur i psykiatrien.

Hvis en patient blev vred eller urolig, sagde man ”Nu kan det være nok. Gå så ind på stuen!” Hvis patienten sparkede på døren, var holdningen ”Du skal ikke sparke på vores dør. Nu kommer du i bælte.” Her går de ud i haven og råber, så får de uroen ud af kroppen, og bagefter kan vi sige ”Har du brug for at snakke?.”

Hvis patienten er frustreret, skal vi anerkende, at hun er ked af det og snakke med hende om, hvad der skal til. Vi server bolden tilbage, så at sige, så patienten selv bliver bevidst om, hvad der hjælper, forklarer Dorte Hammerich.

Laveste bæltebrug i 10 årVi er på Intensivt Døgnafsnit 2 på Psykiatrisk Center Ballerup. Her taler statistikken sit eget klare sprog: på centret er brugen af bæltefikseringer faldet markant på to år: fra 329 i 2013 til 32 i 2015. I år er målet max 20 fikseringer – og en solrig dag i begyndelsen af maj ligger tallet stadig kun på otte. Så et eller andet har de fat i.

Psykiatrisk Center Ballerups succes med at nedbringe antal-let af bæltefikseringer er en del af et større billede: Såvel politikere som medarbejdere i psykiatrien har i årevis talt om at bruge mindre tvang. Alligevel er det år for år gået den forkerte vej. Nu giver statistikken endelig indtryk af, at noget er ved at ændre sig: Færre patienter og en mindre andel af patienterne fikseres ved tvang. De bliver også spændt fast færre gange.I 2015 blev 1.588 personer lagt i bælte 5.069 gange i hele landet. De 1.588 udgør 5,9 procent af de indlagte. Året før var det 7 procent. Og i årene 2011-13 var det i snit 7,7 procent. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen, der blev offentliggjort i april.

– Brugen af bælter er den laveste i 10 år. Sidste år var faldet ikke stort nok til at sige, om de ting, der blev sat i værk, havde

en effekt. Det ved jeg stadig ikke, om man kan, men nu har vi det andet år, hvor også antallet af tvangsfikseringer falder og er det næstlaveste i 10 år. Det virker som om, der er et eller andet, der lykkes, siger Jesper Bak, som er forskningsleder ved enhe-den for klinisk psykiatrisk sundheds- og sygeplejeforskning,

Psykiatrisk Center Sct. Hans.

Dokumenterer sammen med patientenPå Intensivt Døgnafsnit 2 i Ballerup kommer patienter, som lider af alt fra skizofreni, borderline, angst, depressio-ner og manier til spise- forstyrrelser og misbrug. Patienternes stuer og persona-lets kontorer ligger ud til et langt fælles rum, som både er spisestue, dagligstue og kontor. På væggen kører tv, selv om ingen rigtig følger med, og ved det store skrive-bord med computerskærm tjekker en af patienterne face-book. Bordet skal også fungere som forkontor for medarbejderne, så alt papirar-bejdet ikke foregår bag lukkede døre. Det er ikke helt på plads endnu, men det kommer.

– Før i tiden dokumente-rede vi det, vi selv så. Nu dokumenterer vi i højere grad

sammen med patienten det, som patienten selv beskriver. Hvis en patient bliver urolig eller vred, inddrager vi patienten: Hvad virkede bedst for dig, hvad gjorde, at du ikke var så vred mere, hvad fik dig ud af selvmordstankerne – var det medcinen, samtalerne, en gang fodbold i hallen? siger Dorte Hammerich.

Psykiatrisk Center Ballerup arbejder efter modellen Safeward, som beskriver en række greb, personalet kan bruge for at komme patienten i møde, skabe ro og undgå konflikter. Det kan handle om at afklare gensidige forventninger, så både patienter og personale ved, hvad de kan forvente af hinanden, hvis tingene spidser til. Eller om at bruge milde ord og sige ja i stedet for nej og tale konflikter ned. Og om at lære hinanden at kende så patienterne ved mere om medarbejderne end, at Marie er sygeplejerske og Martin fysioterapeut.

2016 | nr. 07 | | 15

Psykiatri

Det er rigtig godt at være her. De lytter og

forstår mig. De er gode til at komme med forslag

til løsninger. Jeg kan ikke altid selv se dem, så jeg skal mindes om det.

– Ditte, patient Psykiatrisk Center Ballerup

Safeward breder sig i øjeblikket i psykiatrien, og vi er taget til Ballerup for at se de milde ord udmøntet i praksis. På døren ind til et af kontorerne hænger en tegning af en masse grønne og gule talebobler. Under overskriften Gensidige forventninger præsenterer taleboblerne løfter og regler som ”Vi vil lytte og tale ligeværdigt med hinanden”, ”Hvis du føler dig vred, ked af det eller frustreret, så træk dig fra situationen eller henvend dig til personalet” og ”Vi søger om muligt at imødekomme hinandens ønsker”. Og det lyder jo alt sammen meget godt – så hvordan gør de?

Nu kan Ditte soveFysioterapeuten Martin har fundet en basket-bold frem og er på vej ud i haven, hvor der er sat flere basket-mål op. En ung, spinkel pige med langt hår samlet i en hestehale følger med. Ditte er 20 år og blev indlagt for to uger siden via skadestuen efter et selvmordsforsøg.

– Jeg var lidt bange for, at jeg ville få at vide, at jeg bare skulle gå igen. Det var jeg lidt bange for, for jeg har aldrig rigtig været ønsket nogen steder. Skade-stuen ringede hertil, og de lovede mig, at jeg kunne blive her. De har sagt, at de ikke bare sender mig ud igen. Det er jeg meget glad for. Nu kan jeg slappe af og sove. Det kunne jeg slet ikke før. Jeg græd hele tiden og var ked af det, fortæller Ditte.

Hun skyder bolden i kurven, og målet udløser bifald fra afde-lingssygeplejersken, som følger med fra bænken. En ung mandlig patient i hvidt hospitalstøj med en sort vindjakke ud over slutter sig til Ditte og Martin.

– Tit vil de gerne noget, som ikke er muligt, og så er det en god ide at gøre noget aktivt: spille basket eller bordtennis. Det afleder tankerne, forklarer Martin Jensen, som er fysiotera-peut på afsnittet.

Ditte vil gerne gå til fitness i et fitnesscenter, men det må vente, til hun er blevet gladere. Indtil da er hun tit med til at spille bold sammen med de andre.

– Det er rigtig godt at være her. De lytter og forstår mig. De er gode til at komme med forslag til løsninger. Jeg kan ikke altid selv se dem, så jeg skal mindes om det, siger hun.

Musikken gør Annie glad Klokken 12 er der frokost. Nogle patienter spiser for sig selv, andre sidder sammen ved bordene. De taler kun ganske lidt sammen. Her er stille.

Lige indtil døren ind til Lindas stue går op. – Jeg vil ikke være her mere…

Linda er kommet ud fra sin stue og er stadig ked af det. Hun vil ikke have frokost – hun vil hjem. Da hun går forbi rullebordet

med maden, beder hun om et glas af det røde saftevand. Dorte Hammerich hælder saft op, og Linda går tilbage til sin stue.

– Nu lukker jeg døren, siger hun.

– Ja, luk du bare døren, svarer Dorte, og Lindas dør smækker med et brag.

Fysioterapeuten Martin serve-rer frokost for en ældre kvinde, der sidder i sofaen og ser tv.

– Hvor ser det dejligt ud. Tak skal du have. Hvad koster det? spørger hun.

– Ikke noget, det er til dig, svarer Martin.

I en sofa ved siden af sidder Annie. Hun sidder helt stille med vindjakken på og en taske knuget ind til sig. Annie er vred, men hun råber ikke. Hun vil bare hjem.

Annie fortæller mig, at hun er gravid. Det er derfor, hun ikke vil blive på afdelingen, for hun har tabt sig alt for meget, fordi hun ikke bryder sig om maden, og hun vil ikke tage sin medicin, for hun er bange for, at den skader barnet.

– Jeg bliver gal og ked af det, når jeg bliver forfulgt, men jeg råber ikke, når jeg bliver vred. Jeg kan godt finde på at smide med tingene, så jeg går udenfor. Jeg vil gerne hjem, men jeg får at vide, at det er lægen, der bestemmer, siger Annie.Hun vil ikke have frokost, men hun vil gerne med sygeplejersken Marie ud i haven. De sætter sig i solen, og Marie fisker sin mobil frem og finder noget af den musik, som plejer at gøre Annie glad. I dag er det Bamse, andre dage hører de julemusik.

”Jeg elsker kun dig,” synger Bamse ud gennem den lille højttaler i Maries telefon.

– Jeg er ikke sur på Marie, det har jeg aldrig været, siger Annie, og spørger:

– Kan vi gå ud og handle i dag?

16 | | nr. 07 | 2016

Psykiatri

2016 | nr. 07 | | 17

Psykiatri

18 | | nr. 07 | 2016

Psykiatri

– Ja, vi kan prøve at nå det. I er flere, der mangler cigaretter, svarer Marie.

Unge medarbejdere finder nye vejeVejen uden om tvang går over uddannelse. Alle medarbejdere på afdelingen får otte dages kognitiv uddannelse og fire dages kursus i motiverende samtale. Nye medarbejdere gennemgår i alt seks dages kursus i at forebygge og håndtere konflikter. Desuden får alle supervision en gang om måneden. De lærer at stille de rigtige spørgsmål og nedtrappe de situationer, der let udvikler sig til konflikter.

– ’Nej’ findes ikke. Vi vælger den positive tilgang frem for afvisningen. I stedet for at sige nej, siger vi ”Jeg kommer ud til dig om to minutter”. Safewards hjælper os med at fastholde fokus på det milde ord og komme patienterne i møde. Det handler om at skabe en alliance mellem patienten og behandle-ren, siger Dorte Hammerich.

Afdelingssygeplejersken giver medarbejderne en stor del af æren for, at Psykiatrisk Center Ballerup er kommet så langt med at undgå tvang.

– En af vores styrker er, at vi har mange nyuddannede. De har ingen forhistorie i psykiatrien, så de kommer ikke med den kultur, der sidder på rygraden hos mange af de gamle medarbejdere, som er vant til at tænke ”Nu er det nok, nu kommer du i bælte.” De unge tænker ud af boksen og bryder deres hjerner for at finde nye veje. Og de har stor social kapital,

de kan lide hinanden, og de kan lide at gå på arbejde. Det har rigtig meget at sige, mener Dorte Hammerich, som selv har været mange år i psykiatrien, først som socialpædagog, siden som sygeplejerske.

Det er langt fra første gang, hun er med til at finde alternati-ver til tvang. Men det er første gang, det ser ud til at lykkes.

– Vi har haft en kultur, som var svær at ændre. Tidligere forsøg var måske også lidt halvhjertede – det vigtigste var jo, at det skulle være sikkert at gå på arbejde. Det kræver en ledelse, der siger: Kom, nu går vi den vej. Ledelsen i Region Hovedstaden vil det her og ser prestige i det. Jeg erindrer ikke, at vi har haft den ledelsesmæssige opbakning før.

Og netop betydningen af både kultur, ledelse og medarbej-dernes evner i processen med at mindske tvang i dansk psykiatri er netop også, hvad forskere på feltet peger på.

Ledelsen skal være medI en aftale med regeringen fra 2013 forpligter regionerne sig til at bringe alle former for tvang ned frem mod 2020. Helt kon-kret lyder aftalen på at halvere andelen af borgere, som fikseres med bælte. Som en del af aftalen holder en særlig task force nu skarpt øje med kurverne. Netop den aftale har ifølge Jesper Bak en stor del af æren for, at der langt om længe sker noget:

– Ledelserne ser det her som noget, de er nødt til at gøre noget ved. Det er noget af det allervigtigste: at ledelsen gør noget. Det er måske også forklaringen på, hvorfor nogle af de tidligere tiltag, som hver for sig var fine nok, ikke slog rigtigt igennem: De havde ikke ledelsen med.

Jesper Bak er medforfatter til det første danske studie af, hvor- dan psykiatrien kan undgå at bruge bælterne. Han peger desuden på den detaljerede og systematiske indsamling af data som en af forklaringerne på, hvorfor psykiatrien bruger mindre tvang.

– I dag kan man helt ned på afsnitsniveau følge sin egen udvikling. Hvis man vil forbedre kvaliteten, er man nødt til at have nogle tal, så man har mulighed for at se på, hvad man gør. Og ændre det, siger Jesper Bak. Netop mangelfuld statistik har tidligere affødt kritik fra Ombuds-manden, som anbefalede systematisk dataovervågning for at komme tvangen til livs.

Men tvangen er langt fra en saga blot. Selvom psykiatrien arbejder effektivt med at løsne bælter på patienterne, viser Sundhedsstyrelsens tal også, at mens brugen af bælter falder, så tyr medarbejderne til andre for tvang. Flere patienter bliver holdt fast – og det sker langt oftere. De får også oftere bero- ligende medicin. Alt i alt var næsten lige så mange mennesker udsat for tvang i 2015 som året før.

2016 | nr. 07 | | 19

Psykiatri

Det ser forskningsleder Jesper Bak som en overgang:– Hvis vi gør de ting, som ser ud til at virke, så skal de andre

former for tvang også nok falde. Jo mere primær forebyggelse, jo mindre tvang. Der er sat mange gode initiativer i gang, som endnu ikke er slået igennem, og derfor tror jeg, det kommer til at gå endnu bedre i 2016, siger Jesper Bak.

Blandt de gode tiltag nævner han bedre normeringer på afdelingerne og udbredelsen af metoder som Safeward.

Kultur og konflikthåndteringMedarbejderne – både bemandingen og deres personlige

egenskaber – betyder meget for indsatsen mod tvang, fortæller en anden sygeplejeforsker:

– Vi når aldrig ned på nul, med mindre tvang bliver forbudt, og vi sætter retten til nødværge til side, siger Frederik Alkier Gild-berg, som er Ph.d. og lektor i Retspsykiatri i Region Syddanmark.

Han uddyber:– Toyota-fabriksmodellen fungerer bare ikke til psykisk sår-

bare mennesker, når det drejer sig om at nedbringe tvang. Men det handler ikke kun om penge og bemanding. Vi må også se på kulturen og personalet. Medarbejdernes personlige tole-rance og evner til at dæmpe konflikter spiller også ind, siger han.

20 | | nr. 07 | 2016

Psykiatri

2016 | nr. 07 | | 21

Psykiatri

På sengen ligger en bog slået op, John Grishams De fortabtes advokat. Hanne er glad for bøger, men der er for meget larm på afdelingen, til at hun rigtig har ro til at læse.

– Jeg ser fjernsyn og læser lidt. Så laver jeg mor-gengymnastik. Jeg har dyrket judo i mange år, så jeg bruger udstrækningsøvelserne derfra. Normalt er jeg hyperaktiv, men her får jeg beroligende medicin og sovemedicin for at falde i søvn om aftenen. Vil du have en? spørger hun og rækker mig pakken med røde Prince, mens vi går udenfor i haven.

– Nej, jeg er holdt op, svarer jeg. – Ja, det indbyder det her sted ikke til, siger hun

tørt og trykker på knappen til den elektriske cigaret-tænder, som er sat op i haven. Patienterne må ikke selv have ild.

Hanne har levet på Solkysten i Spanien med mand og barn en række år, hvor det gode liv også blev holdt oppe af lidt for mange drinks. Nu er hun tilbage i Danmark og indlagt på grund af sit alkoholmisbrug.

– Jeg forstår ikke, hvorfor jeg blev indlagt her. Jeg blev tvangsindlagt og hentet hjemme af to betjente. Lægen var bange for, at jeg ville tage til Spanien og vende tilbage til alkoholen. Men det gør jeg ikke, jeg har aftalt med min kæreste, at alkohol er forbudt område.

Efter to måneder på den lukkede, håber Hanne nu på at blive flyttet til en åben afdeling, så hun snart kan komme hjem.

– Her er forfærdeligt, siger Hanne og slår ud med hånden mod det flere meter høje hegn, der omkran-ser haven. Hun kan ikke lide at være spærret inde. Til gengæld har hun kun pæne ord at sige om medarbejderne:

– Personalet er unikt. De er så søde og hjælp-somme. Jeg har været her i to måneder, og jeg har set patienter få beroligende medicin eller bliver skær- met på deres stue, men aldrig oplevet nogen blive lagt i bælte. Jeg kan kun sige, at de er til UG med kryds og slange. De taler altid pænt til os, siger Hanne.

Meget tyder på, at Hanne har ret. I løbet af de fem timer, vi tilbringer på Psykiatrisk Center Ballerup, hører jeg ikke én medarbejder hæve stemmen. De håndterer gråd, frokost og tøj plettet af urin og afføring med venligt overskud. Da jeg forlader afde-lingen, er også Linda rolig.

Patienter og personale på afsnit 2 i har haft denne artikel til gennemsyn, inden den blev trykt. Nogle af patienterne optræder under et opdigtet navn. Efternavne er udeladt, så de ikke kan søges frem på nettet.

Toyota-fabriksmodellen fungerer bare ikke til psykisk sårbare mennesker, når det drejer sig om at nedbringe tvang. Men det handler ikke kun om penge og bemanding. Vi må også se på kulturen og personalet.

– Frederik Alkier Gildberg, Ph.d. og lektor i Retspsykiatri i Region Syddanmark.

O fte er det en konflikt, som udløser tvangen. En konflikt, som ulmer og vokser sig større og ikke lader sig løse, måske endda på trods af advarsel-

stegn. Det kan der være mange forskellige grunde til: for lav bemanding, sygdom, kulturen på arbejdspladsen, men også medarbejderens personlige evner. Dem kan man spørge ind til og udvikle, forklarer Frederik Alkier Gildberg:

– En medarbejder har det for eksempel ok med, at patienten råber ham ind i hovedet, så længe han ikke slår. Hvis det eskale-rer, spørger han patienten, om de ikke skal gå udenfor og ryge en smøg. Så afreagerer patienten og falder til ro, og bagefter går de ind igen. Den personlige tolerance gør en relation mulig: tage en smøg, drikke en sodavand, gøre noget socialt sammen. Men det er forskelligt fra personale til personale. Vi skal forstå, hvad der sker på gulvet og hvordan personale og patienter oplever konflikterne i hverdagen, så vi kan forebygge, at de ender med tvang.

Hanne vil have ro til at læseI sin brune minkpels, der når hende til anklerne, med et par Ray Bans på plads i det korte, sølvgrå hår og fingre, der glimter af brillanter, skiller Hanne sig ud. Hun holder sig helst for sig selv på stuen på Intensivt Døgnafsnit 2, Psykiatrisk Center Ballerup, hvor vindueskarmen lyser op af violette Hortensia og hvide og methylblå orkideer, hun selv passer.

22 | | nr. 07 | 2016

Psykiatri

REGION NORDJYLLAND

Tvang i Psykiatrien

−30% Antal personer

der bæltefikseres2011 – 2015

−15% Antal personer der

tvangsmedicineres (omfatter ikke akut beroligende)

2011 – 2015

8% Antal børn og unge berørt af tvang*2011 – 2015

−16% Total antal gange, der gives

beroligende medicin ved tvang2011 – 2015

21% Antal personer, der fastholdes

2011 – 2015

* (fiksering, fastholdelse, frihedsberøvelse, medicinering, ernæring, indlæggelse mv)

Mens brugen af bælter er i psykiatrien er faldende, stiger brugen af medicinering med beroligende medicin og fastholdelse, viser landsdækkende tal fra Sundhedsstyrelsen.

REGION MIDTJYLLAND

REGION SYDDANMARK

REGION SJÆLLAND

REGION HOVEDSTADEN

2016 | nr. 07 | | 23

Psykiatri

BRUG AF BÆLTER I PSYKIATRIEN – UDVIKLING OVER 10 ÅR

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Antal berørte personer

1.757 1.789 1.778 1.806 1.931 1.942 1.827 1.987 2.015 2.105 1.908 1.588

Antal påbegyndte tvangsforanstaltninger

5.259 5.983 6.973 6.774 6.953 5.962 5.058 5.266 5.640 6.158 5.195 5.069

ANDRE FORMER FOR TVANG (ANTAL BERØRTE PERSONER)

Alle frihedsberøvelser

3492 3859 3912 4000 4167 4396 4397 4557 4757 5015 5038 4872

Alle fiksering og/eller fysisk magt

2996 2997 2956 2946 3188 3176 3113 3287 3284 3533 3421 3225

Beroligende medicin

1451 1555 1634 1590 1792 1836 1823 2002 2016 2111 2131 2047

ANDRE FORMER FOR TVANG (ANTAL PÅBEGYNDTE TVANGSFORANSTALTNINGER)

Alle frihedsberøvelser

4718 5015 5089 5271 5542 5931 5945 6210 6638 7054 7252 7310

Alle fiksering og/eller fysisk magt

15288 17949 19447 19523 20983 17977 17262 18759 19625 21507 20763 21459

Beroligende medicin

4065 4686 5483 5372 6727 5883 6085 6944 7023 7466 7992 8064

TVANG I PSYKIATRIEN – UDVALGTE INDIKATORER, HELE LANDET 2011–2013

2014

2015

1.07 Total antal bælte- fikseringer 0-2 timer(Antal påbegyndt)

20.000

10.000

0

1.08 Total antal bælte-fikseringer 2-8 timer(Antal påbegyndt)

1.09 Total antal bælte- fikseringer 8-24 timer(Antal påbegyndt)

1.10 Total antal bælte- fikseringer 24-48 timer(Antal påbegyndt)

1.11 Total antal bælte-fikseringer over 48 timer(Antal påbegyndt)

Milepæl 2020: Reduceres i forhold til baseline

24 | | nr. 07 | 2016

Videnskab

Ny forskning

I de kommende to numre af Magasinet P

vil stress være temaet her i Ny forskning.

Hvorfor? 1) Stress er blevet en af de

hyppigste årsager til sygefravær og per-

sonlige lidelser med tab af milliarder af

kroner hvert år. 2) Stress er et særdeles

svampet begreb, som bruges i flæng,

lige fra den ret præcise psyko-biologiske

definition til den fortravledes ”jeg er

sørme stresset”-bemærkning. 3) Stress

har adskillige årsager, det er derfor

essentielt at udpege – hvis det er muligt

– hovedkilder til stress i det hastigt for-

andrende samfund. 4) Psykologer i kli-

nisk praksis møder klienter med kro-

nisk stress. Stress-terapi, coaching samt

adskillige andre individualiserede

hjælpeforanstaltninger florerer, man

kan tage betalte kurser og uddannelser

som ”stress coach”, og på dette globale

mega-marked står også underlødige

selvhjælpsbøger i kø. Fx i Robertsons

selvhjælpsbog anbefales, at du skal ud-

sættes for stress. For derved ’stålsættes’

individet, som kan hjælpes til at blive

både stærkere og mere fokuseret.

Stress forstås meget ofte som individets

problem. Dermed går ”systemisk stress”

fri og kan blive ved med at producere

sammenbrud og psykisk lidelse. Stress-

temaet her vil kun præsentere udvalgt

videnskabelig forskning af kvalitet.

Heldigvis findes også seriøse forsk-

ningsbaserede udgivelser med helt nye

”state of the art” oversigter. For den

særligt interesserede anbefales det at

starte her. Begreber defineres, årsager

udredes, forskning gennemgås sobert.

Desuden påvises, hvordan stress påvir-

ker og spiller sammen med kognition,

emotion og adfærd samt den centrale

problematik omkring stress og psyko-

somatik.

Det er velkendt, at stress kan udløse

reaktioner som frygt, angst, depression

og adfærdsforstyrrelser. Men der er

mange huller i vores begreber om,

hvordan stress egentlig defineres og

forstås fagligt. Hammen er af tidsskrif-

tet Anxiety, Stress, & Coping blevet

inviteret til at få overblik over det.

Hendes artikel er et must for den, som

relativt hurtigt vil have overblik over

stressforskningens begrebs- og metode-

problemer. Desuden har den en rig

litteraturliste for videre studier.

Hammen indleder med, at helt nye

opdagelser inden for neurovidenska-

ben om stress markant har udvidet

vores forståelse af de mekanismer,

hvorved stress påvirker følelseslivet og

adfærden hos mennesker. Men hun

konstaterer også dette: ”Ironically,

environmental stress has often been a

silent player in human studies of stress

processes”. Hammen forsøger at råde

bod på det med udpegning af tre centrale

miljø-stressorer og deres forskning:

1) Akutte livsbegivenheder: uforudsete

dramatisk oplevede negative hændelser

(fx voldtægt), som er sket i den umiddel-

bare fortid. Her findes blandt andet stu-

dier af, hvordan individer oplever ’de

samme livsbegivenheder’ forskelligt.

2) Kronisk stress: stærkt udfordrende,

belastende og truende betingelser

af langvarig karakter, som opleves som

vedvarende ukontrollable og invade-

rende af individet.

3) Udsat for modgang i den tidlige

barndom: Her er forskningen nærmest

eksploderet, og det er nu givet, at eks-

ponering for tidlig stress gør individet

mere sårbar over for belastninger

senere i livet.

Kilder: Fx Robertson, I. (2016): “The Stress Test:

How Pressure Can Make You Stronger and

Sharper.” Bloomesbury. Folkman, S. (Ed.)

(online): “The Oxford Handbook of Stress,

Health and Coping”. Oxford, UK: Oxford Library

of Psychology. Fink, G. (Ed.) (2016): “Stress:

Concepts, Cognition, Emotion, and Behavior.”

1st. edition. New York: Academic Press.

Handbook of Stress Series Volume 1.

Kilde: Constance Hammen (2016): “Depression

and stressful environments: identifying gaps in

conceptualization and measurement.” Anxiety,

Stress, & Coping, 2016 Vol. 29, No. 4.

2: Stress – begreber og kontekst

1: Tema om stress – introduktion

2016 | nr. 07 | | 25

Videnskab

Af Dion Sommer, professor i psykologi, Aarhus Universitet

Efter en systematisk gennemgang af

litteratur om, hvad der betinger stress,

kan dette konstateres: Stress har (ikke

overraskende) mange årsager. Til gen-

gæld ses en næsten eksplosiv stigning

i arbejdsrelateret stress, som igen ser

ud til at hænge sammen med hurtige

forandringer og krav om konstant for-

nyelse. I samme periode er der opstået

nye typer ledelser. ”Transformationel

lederskab” og dennes sammenhæng

med medarbejdertrivsel og -sundhed er

blevet et forskningsfokus. En transfor-

mationel leder er 1) karismatisk og fun-

gerer som virksomhedens rollemodel;

2) altid positiv, hvor fx problemer om-

skrives til ’udfordringer’. Går desuden

foran, ’inspirerer’ og ’motiverer’;

3) Coachen, som hjælper medarbejderen

til at bruge sine evner fuldt ud 4) Din

personlige leder, som ’ser den enkelte

medarbejder.’ Denne type inspirations-

og omsorgsledelse kaldes altså ”trans-

formationel” (fornyende). Den skaber

en ny og forventelig mere positiv virk-

somhedskultur, som igen fastholder

medarbejderen. Men stresser det mere

end det hjælper? Det giver en ny under-

søgelse nu et svar på.

Undersøgelsen studerede en

kohorte af ledere og medarbejdere i

postvæsenet gennem tre år. Blandt

andet blev der spurgt ind til sygefravær

og ’presenteism,’ dvs. at man går på

arbejde, selv om man er syg. Studiet

fandt, at medarbejdere, som havde en

transformationel leder, oftere mødte

på arbejde, selv når de var syge, følte

det svært at unddrage sig den karisma-

tiske og positive leders underliggende

krav om at ”gøre en ekstra indsats” og

desuden havde det største sygefravær

24 måneder senere. Forskerne forkla-

rede dette resultat med en biosocial

stress-model, hvor et langvarigt invol-

veringspres (positivt italesat!) sætter

gang i stress-systemet med sygdom

til følge.

Resiliens handler om systemers (ar-

bejdsplads, familie, etc.) evne til at be-

skytte mod risikobetingede stressfyldte

belastninger, som overstiger menneskers

evne til at håndtere dem. Psykologisk

resiliens defineres som et individs evne

til at håndtere stress fremkaldt af perci-

perede belastninger. Da vi alle lever i

forskellige systemer hver dag, er der en

nær sammenhæng mellem disse syste-

mers risici/beskyttelsesbalance og

individuel oplevet kronisk stress.

International forskning i resiliens

har beholdt, men også stærkt udvidet

den-personlige-relation- og individuali-

sering-af-stress-fokusset, som langtids-

effektiv forandringsstrategi. Jo flere

dynamiske systemer i og uden for per-

sonen, man kan påvirke positivt, desto

større effekt, er tommelfingerreglen.

Det kan måske virke som ubehagelig

viden. Men ideelt set fortæller forsk-

ningen i virkningsfuld stressinterven-

tion, at psykologen – og alle andre

individbaserede ’stress-hjælpere’ – kun

udgør én forandringskraft i et større

system. En bredspektret effektiv miljø-

intervention mod stress kan endog

påvirke et individs (og mange individers)

hjerne og gener. Effektiv makro- og

meso-intervention vil kunne påvirke

individets centralnervesystem/ immun-

system helt ned på celleniveau, hvor

der kan ”tændes” eller ”slukkes” for

specifikke gener. Ifølge nyt review om

neuroendokrinologisk forskning kan

miljøintervention i princippet deaktivere

sygdomsfremkaldende gener. Eller hvis

der ikke interveneres, så stressen ved-

varer, kan sådanne gener aktiveres.

Kilder: Nielsen, K. & Daniels, K. (2016):

“The relationship between transformational

leadership and Follower sickness Absence:

The Role of Presenteism.” Work & Stress, Vol. 30,

no. 2. Tetrick, L. E. and Winslow, C. J. (2015):

“Workplace Stress Management Interventions

and Health Promotion.” Annu. Rev. Organ. Psychol. Organ. Behav., No. 2.

Kilder: Luthar, S. S., Crossman, E. J., and Small,

Ph. J. (2015): “Resilience and Adversity.”

(Chapter 7). In. R. M. Lerner (Ed.): Handbook of Child Development and Developmental Science. New York: John Wiley & Sons, Inc.

McEwen, B., Gray, J. & Neasca, C. (2015):

“60 Years of Neuroendocrinology. Redefining

Neuroendocrinology: Stress, Sex, and Cognitive

Emotional Regulation. Thematic Review.”

Society for Neuroendocrinology, 226:2.

3: Stress og forandringsledelse

4: Systemisk resiliensstrategi mod stress

Natur giver ro i sindet

2016 | nr. 07 | | 27

Terapi

300 meter henne ad en markvej, inde i et stykke privat

skov, dukker en nyere bygning op, som er af træ og

har stråtag.

Indenfor går loftet til kip, og der er panoramavinduer

med udsigt til nåletræer som det nærmeste.

Stedet ligger nær Morud på Nordfyn, og det har de

seneste tre år været psykolog Mariann Keis’ praksis.

– Hensigten er at skabe en modsætning til den hek-

tiske hverdag med arbejde, privatliv og et stort informa-

tionsflow. Når klienterne er i naturen, er der ingen dead-

line, ingen forventninger, ingen støj, siger Mariann Keis.

Hun arbejder med kognitiv terapi og mindfulness

under overskriften Terapi i skoven. Skoven er altid en

ramme, og meget af terapien foregår under åben himmel

– det kan være gåture, hvor formålet er at bruge sanserne

og for eksempel fornemme vinden på kinderne og det

vekslende underlag under fodsålerne.

– Ved at mærke kroppen reducerer man symptomer

på stress, siger Mariann Keis, som blev inspireret til at

inddrage naturen af sine egne, positive naturoplevelser.

Hun er ikke alene med sit fokus på natur. Internatio-

nalt og i Danmark er der de allerseneste år kommet

øget opmærksomhed om, hvordan naturen kan med-

virke til at forbedre den mentale sundhed hos folk

generelt – og hos personer med psykiske problemer

i særdeleshed.

I forlængelse heraf er naturen bragt i spil i terapeu-

tisk arbejde – enten som naturbaserede interventioner

med aktiviteter, der foregår i et naturligt miljø, eller

som naturassisterede interventioner, hvor naturele-

menter gøres til redskaber i terapien.

Genopretning af opmærksomhed

Allerede tilbage 500 år før vores tidsregning anlagde

kong Kyros den Store af Persien den måske første for-

melle have, hvis formål var at fungere som en lise for

sindet. Aspektet blev siden berørt af flere lærde, men

det var først langt henne i 1900–tallet, at der blev fore-

taget egentlig forskning i forholdet mellem natur,

menneske og psykisk velbefindende.

Et par opdagelser stikker ud fra mængden: Roger S.

Ulrichs speciale er fysisk indretning i sundhedssektoren.

Ulrich publicerede i 1984, mens han var professor på

Texas A&M University, USA, et studie, der viste, at

hospitalspatienter med udsyn til træer kom sig hurtigere

efter en operation end patienter, hvis eneste mulighed

var at kigge på en murstensmur.

Og i 1989 fremførte Rachel og Stephen Kaplan, pro-

fessorer i miljøpsykologi på University of Michigan,

USA, i en bog, at mennesker er bedre til at koncentrere

sig efter at have været i kontakt med naturen. Kaplan

og Kaplan formulerede den såkaldte Attention Restau-

ration Theory om, at naturen adskiller sig fra andre

omgivelser ved at være meget lidt krævende og styrende

for vores opmærksomhed. Den er en ladestation for de

mentale batterier.

Også den friske luft og den grønne farve menes at

bidrage til, at der sendes beroligende signaler til hjernen,

som derpå får nervesystemet til at sænke pulsen og

blodtrykket og nedsætte stressrelaterede hormoner

såsom adrenalin og kortisol – og på den anden side øge

de ”gode” signalstoffer såsom serotonin og dopamin.

Konsekvensen er en stigende følelse af velvære, ro,

vitalitet og positivitet, rapporterer det amerikanske

videnskabelige magasin Nautilus.

– Natur og mental sundhed er et svært område at

forske inden for, men det står efterhånden klart, at der

findes positive psykiske effekter ved at se på naturen og

ved at bevæge sig i naturen, siger Ulrika K. Stigsdotter,

professor på Københavns Universitet i landskabsarki-

tektur med særligt henblik på sundhedsdesign.

Når depression samtidig er den mest udbredte

lidelse i verden ifølge Verdenssundhedsorganisationen

(WHO), og når stressrelaterede sygdomme, heriblandt

Grønne omgivelser gør godt. Det viser

forskning om naturens mentalt helse-

bringende virkning – et ret nyt felt.

Samtidig begynder psykologer at bruge

naturen i det terapeutiske arbejde.

Af Regner Hansen, journalist Illustration af Phil Goss

28 | | nr. 07 | 2016

Terapi

Man har ikke særlig

meget øjenkontakt under

en gåtur. Klienten kan

ligesom tale mere frit.

Klienten kan se længere,

og det giver sandsynligvis

også andre associationer.– Ebbe Lavendt, psykolog

angst, er mere hyppige blandt byboere end resten,

så forstærker det interessen for naturens helende

kræfter.

Modvirker negativt tankemønster

Netop indskrænket adgang til natur som følge

af den stigende urbanisering er afsættet for et

forskningsstudie, som Greg Bratman, ph.d.–

studerende i miljøpsykologi på Stanford Univer-

sity, USA, fik offentliggjort i Proceedings of the

National Academy of Sciences sidste år.

Bratman sendte to grupper af deltagere på

en halvanden times gåtur – den ene ud i et åbent

landskab med spredte egetræer og stubbe, den

anden langs en stærkt trafikeret, firesporet vej.

Før og efter målte han og kollegerne deltagernes

puls, åndedræt, foretog en hjerneskanning på

dem og fik dem til at udfylde et spørgeskema.

Der var en markant forskel i et center i den

forreste del af hjernen, der er aktivt, når menne-

sker ruger over noget og har gentagne tanker med

negative følelser. Hos deltagerne, som var ude i

naturen, faldt hjerneaktiviteten i dette område.

– Man ved, at en stærk tilbøjelighed til at

gruble kan føre til depression, og jeg kan påvise,

at ophold i naturen kan modvirke denne grub-

len, siger Greg Bratman.

Professor Rich Mitchell fra Institute for Health

and Wellbeing på University of Glasgow, Storbri-

tannien, har på basis af skotske sundhedsdata

konkluderet, at fysisk aktivitet i et naturmiljø

nedsætter risikoen for dårlig

mental sundhed mere end

fysisk aktivitet i andre omgivel-

ser. Mitchell fastslår videre i en

videnskabelig artikel i Social

Science & Medicine – og uden at

sætte detaljer på, at aktiviteter

i forskellige naturmiljøer giver

forskellige positive psykiske

reaktioner.

– Fysisk aktivitet er godt i

sig selv, men når aktiviteten

udfoldes i natur øges effekten,

og det kan modvirke mental overbelastning, siger

Rich Mitchell, hvis ambition var at bruge data

om ”virkelige mennesker og virkelige aktiviteter.”

Forskning fra Japan, Finland og andre steder

påviser en kobling mellem ophold i natur og et

reduceret udslag på en række stress-indikatorer.

Der er hidtil kun enkelte studier om brugen af

natur som et terapeutisk redskab over for perso-

ner med psykiske problemer. Matilda van den

Bosch, forsker på Sveriges lantbruksuniversitet i

Alnarp nær Malmö, har ifølge universitetets egen

beskrivelse fundet bevis for, at naturbaseret terapi

kan fungere som behandling af for eksempel

depression og skizofreni.

Og Marianne Thorsen Gonzalez, som nu er på

Institutt for helse og samfunn på Universitetet i

Oslo, Norge, har stået i spidsen for et studie om

28 personer med depression, der gennemgik et

tre måneders program med ophold og arbejde i

en have. Studiet er gengivet i Journal of Advanced

Nursing og viser, at depression og grublen faldt,

og koncentrationsevnen steg. Denne effekt hos

personerne gjaldt fortsat tre måneder efter pro-

grammets afslutning.

Metaforer og associationer

Blandt de praktikere i Danmark, der har taget

naturterapi op, er også psykolog Ebbe Lavendt.

Han betegner sig selv om friluftsmenneske,

og han fattede interesse for naturterapi efter et

kursus, som psykologkollega Anna Adhémar

2016 | nr. 07 | | 29

Terapi

30 | | nr. 07 | 2016

Terapi

stod for. Nu leder de to Netværk for Naturterapi,

som binder fagfolk og andre med interesse for

natur og terapi sammen.

Ebbe Lavendt tilbyder helt rutinemæssigt sine

klienter, at samtaleterapien kan foregå udendørs.

Han har sin praksis i Københavns centrum, og

han plejer at bruge grønne områder tæt på. Den

fælles gåtur foregår ofte i Kastellet.

– Når man er i naturen, er det oplagt at finde

sine metaforer dér. For eksempel kan klienten

beskrive sine tanker som skyer på himlen, der

kommer og går. Klienten kan også træne opmærk-

somheden ved at lægge mærke til noget nyt i

omgivelserne, siger han.

– Man har ikke særlig meget øjenkontakt under

en gåtur. Klienten kan ligesom tale mere frit. Klien-

ten kan se længere, og det giver sandsynligvis også

andre associationer, siger Ebbe Lavendt.

Han betegner samtalen som mere ligeværdig,

fordi den foregår væk fra hans praksis, og klienten

ikke er ”gæst” hos psykologen.

Nysgerrig på ”Nacadia–effekten”

Naturens terapeutiske potentiale er genstand for

forskning i Danmark også. Meget forskning fore-

går i regi af Institut for Geovidenskab og Natur-

forvaltning på Københavns Universitet.

Professor Ulrika K. Stigsdotter fremhæver et

tværvidenskabeligt forskningsprojekt mellem

instituttet og Statens Institut for Folkesundhed,

som har navnet SUSY Grøn. På grundlag af svar

fra over 11.000 danskere kunne forskerne blandt

andet konkludere, at personer, der bor langt fra

et grønt område, har et dårligere psykisk velbefin-

dende og højere stressniveau, end individer, er

bor tættere på. På samme måde er der en sammen-

hæng mellem sjældne besøg i grønne områder

og højt stressniveau.

Ulrika K. Stigsdotter er desuden leder af pro-

jekter i anvendt forskning i skov- og terapihaven

Nacadia i Hørsholm nord for København. Her har

Dorthe Varning Poulsen i en ph.d.–afhandling i

fjor påvist, at otte krigsveteraner i kraft af 10 ugers

behandling med mindfulness og naturbaserede

aktiviteter såsom at plante og hugge brænde ople-

vede, at deres PTSD–symptomer aftog eller blev

lettere at håndtere. De fik redskaber til at bruge

naturen som et godt sted at være, når de var i

særligt stressede situationer. Stigsdotter vil gerne

videre med, hvad hun kalder ”Nacadia–effekten”.

Det foregår på tre måder: Ved at sammenligne

med konventionel terapi, nemlig kognitiv ad-

færdsterapi. Ved at lave et langtidsstudie af

Nacadia–terapien i forhold til medicinforbrug,

sygefravær og brug af sundhedssystemet. Og ved

at undersøge, hvad der er ved naturmiljøet, der

fremmer rehabiliteringen. Alle omfatter

kliniske randomiserede forsøg.

– Vi vil gerne styrke forskningen med et højt

evidensniveau. Forskellige psykiske problemer

kræver forskellige miljøer og forskellige terapier.

Spørgsmålet er, hvilket miljø der virker bedst for

hvem? siger Ulrika K. Stigsdotter.

Dorthe Djernis, praktiserende psykolog,

bruger Nacadia–haven som ramme for naturte-

rapi til klienter, som er ramt af stress eller PTSD.

Hun har et behandlingsprogram med mindful-

ness i naturen kombineret med naturbaserede

aktiviteter. Dette er ledsaget af samtaler i naturen

med klienten.

– Klienterne oplever naturen som en støtte til

at slappe af og være tryg. Naturen har ingen dags-

orden, den er ikke del af de negative mønstre.

Alligevel er naturen der, den er et liv uden for dem

selv, og den sætter deres egen situation i perspek-

tiv, siger Dorthe Djernis.

– Mere kommer af sig selv under samtalen,

siger hun, når hun skal sammenligne samtale-

terapi i Nacadia med samtaleterapi i sin praksis

i København.

Under Institut for Geovidenskab og Naturfor-

valtning, Københavns Universitet, er der desuden

flere forskningsprojekter i naturbaseret terapi på

Skovskolen i Nødebo i Nordsjælland. Niels Over-

gaard Blok undersøger muligheden for at anvende

narrativer fra naturen i rehabiliteringen af PTSD–

ramte krigsveteraner, Poul Hjulmann Seidler for-

sker i potentialet i naturoplevelser i det pædago-

gisk-psykologiske arbejde med udsatte børn og

unge, og Matthew Stevenson gennemfører et kom-

parativt studie af naturens helbredende virkning på

børn med ADHD i forhold til effekten af medicin.

Mere forskning – mere uddannelse

Omfanget og dybden af forskningen i naturterapi

er stadig forholdsvis beskeden. Der er forskere,

som advarer imod at drage for vidtgående konklu-

sioner på det nuværende grundlag.

Terry Hartig, professor i psykologi på Uppsala

Universitet, Sverige, har været med til at gennem-

gå eksisterende forskning om natur og sundhed.

Han påpeger en række faldgruber:

2016 | nr. 07 | | 31

Terapi

Hvis folk ikke bruger naturen, fordi de oplever den som uoverskuelig og vild, så er det svært at sige noget om naturens effekt på netop deres psykiske velvære. Det er et etisk spørgsmål.– Rich Mitchell, professor, University of Glasgow

Meget forskning bygger på deltagernes

subjektive opfattelse som følge af selv-

rapportering, mens der kun er få objek-

tive målinger.

Kun lidt er kendt om årsagssammenhæn-

gen mellem de aktive faktorer i naturen

og de specifikke psykiske virkninger.

Natur er i virkeligheden mange ting; fra

grønne striber og buske i byer over plæner

og parker til skov og strand.

Det er ikke kun naturen i det fysiske miljø,

som tæller – det gør også sammensætnin-

gen af ikke-natur – bygninger, veje, trans-

portforhold og så videre.

Foruden de grønne omgivelser kan selve

”frikvarteret” fra hverdagen betyde noget

for den terapeutiske effekt, det sociale ele-

ment kan spille ind i tilfælde af terapi i en

gruppe, og så er der virkningen af psyk-

ologens intervention.

– Natur gør godt for mennesker, men man skal

passe på med at overfortolke naturens gavnlige

virkning, så længe vi ikke ved mere, siger

Terry Hartig.

Forskerne minder om, at der findes mennesker,

som ikke er trygge i natur, og der kan være en

tendens til, at de bliver overset i forskningen.

– Hvis folk ikke bruger naturen, fordi de oplever

den som uoverskuelig og vild, så er det svært at

sige noget om naturens effekt på netop deres

psykiske velvære. Det er et etisk spørgsmål. Man

kan ikke tvinge dem til at være med i forsøg, siger

Rich Mitchell fra University of Glasgow.

Om psykologens rolle siger Ulrika K. Stigsdotter,

at man skal huske på, at naturen ikke helbreder

i sig selv.

– Der kræves også en terapeut, som er i stand

til at arbejde med naturen og tilrettelægge et

naturterapeutisk program. Her mangler der

uddannelse, siger Ulrika K. Stigsdotter.

I Danmark bliver der her taget et første skridt

med et masterkursus i naturterapi og sundheds-

fremme, som bliver udbudt fra september på

Københavns Universitet.

32 | | nr. 07 | 2016

Portræt

Af Regner Hansen, journalistFoto: Lasse Bech Martinussen

Hun arbejder ihærdigt på at komme ud med sit budskab og er blevet belønnet med dette års Forskningskommunikationspris for indsatsen: Barbara Hoff Esbjørn, psykologiprofessor og leder af Center for Angst på Københavns Universitet, siger, at der er en manglende kompetence til at spotte og behandle de 5–10 procent af alle børn, som skønnes at have angst.

2016 | nr. 07 | | 33

Portræt

Ansporet af smerte

Lidt til en side, i vinduespanelet, hænger den så, Forsknings-

kommunikationsprisen 2016. Det er en indrammet æres-

bevisning, som Barbara Hoff Esbjørn fik overrakt sidst i

april af kronprinsesse Mary på vegne af Uddannelses- og

Forskningsministeriet.

Vi sidder i hendes relativt undselige kontor på en tredje

etage i Institut for Psykologi på Københavns Universitet, der

ligger på kanten af Botanisk Have. Det er her, at Barbara

Hoff Esbjørn – med titel af professor med særlige opgaver

– er leder af Center for Angst.

Det er også her, at hun som ”en klassisk ildsjæl,” som det

hedder i prismotiveringen, forsøger at skaffe viden om børn

og angst sammen med kollegerne på centret – og at sprede

denne viden til relevante faggrupper og andre.

– Noget af det, der ansporer os i vores arbejde, er at opleve

den smerte, som børn og forældre går igennem, når børnene

er blevet fejlbehandlet, og forældrene er blevet fejlinforme-

ret. Det er en ekstrem drivkraft for os, at vi skal have den

rigtige viden ud.

Angst blandt børn er efter Barbara Hoff Esbjørns opfat-

telse et problem, som på samme tid er underbelyst og

overset. Hun anslår, at mellem fem og 10 procent af alle

børn er plaget af angst. Hun baserer overslaget på en under-

søgelse, som centret gennemførte i samarbejde med

Børnerådet og på international forskning.

Hun siger, at der er en udbredt misforståelse om, at angst

bare er noget, der hører barndommen til, og at det går over

af sig selv.

– Der er nogle børn, der lever i et konstant alarmbered-

skab, og det skal man gøre noget ved.

Hun vurderer, at den manglende erkendelse af angst-

problemet også skyldes, at mens børn med udadrettede

diagnoser såsom ADHD påkalder sig handling, er det samme

ikke automatisk tilfældet med angste børn, som er stille og

pligtopfyldende, mens tankerne kører i overdrive.

34 | | nr. 07 | 2016

Hun påpeger, at ud over at børn med

angst selv lider, er de en belastning for

deres forældre og søskende, og hvis

lidelsen er ubehandlet, kan det svække

børnenes udbytte af skolegang, og

tilstanden risikerer at blive ført med

videre med op i voksenlivet og hæmme

deres muligheder på arbejdsmarkedet

og i privatlivet.

Ufuldstændig struktur

Barbara Hoff Esbjørn mener, at huller

i strukturen i Danmark er en stærkt

medvirkende årsag til problemerne

med at identificere og behandle børn

med angst. Strukturen består i hendes

gengivelse i dels et skolerelateret

system med Pædagogisk Psykologisk

Rådgivning (PPR) i kommunerne i for-

hold til børn og unge under 18 år, dels

et socialt relateret beredskab i form

af såkaldte familiehuse med støtte til

familier med sociale udfordringer.

Børn med moderat angst er ikke ”helt

rigtige” i PPR, fordi de har brug for

behandling, og de er ikke helt rigtige

i familiehusene, fordi der ofte ikke er

tale om en familieproblematik. Hertil

kommer, at de ikke er dårlige nok til

det psykiatriske system, som primært

er indrettet til meget svære tilfælde.

– Vi ved fra vores kontakt med kom-

muner, at mange børn med angst ikke

bliver opdaget i visitationen. Det er mit

indtryk, at medarbejderne i PPR ofte

er generalister i forhold til børns trivsel

og ikke nødvendigvis har et præcist

kendskab til angst. Resultatet er, at de

måske bruger meget lang tid på lede

efter, hvad der plager barnet.

Hun øjner en anden svaghed ved det

eksisterende system, nemlig at der i

nogle PPR er indsat en samlet ramme

på et begrænset antal sessioner til både

udredning og behandling.

– Så sker der tit det, at man strækker

sessionerne. Der går lang tid mellem

dem, og børnene glemmer fra gang til

gang. Selv om nogle kommuner tilby-

der angstgrupper, er langtfra alle

behandlere tilstrækkeligt uddannede.

Om familiehusene siger hun, at

medarbejderne er uddannet til at yde

familiebehandling og ikke målrettet

behandling af barnets angst.

Og hvad der sker, hvis børn med

angst ikke bliver hjulpet af PPR, angst-

grupper eller familiehuse?

– Ja, så får de lov at passe sig selv.

Nogle af dem ryger i psykiatrien, nogle

bliver afvist, nogle får medicin, og

nogle sidder bare derhjemme, siger

Barbara Hoff Esbjørn.

Hvis det skal lykkes at lave om på

strukturen vedrørende angste børn,

er det ifølge Barbara Hoff Esbjørn afgø-

rende, at psykologer melder sig ind i

kampen. Psykologer skal fremhæve

betydningen af deres faglighed.

– Det er, som om der findes en op-

fattelse om, at alle er i stand til at

behandle børn med angst. Det er jeg

uenig i. Som psykologer har vi en fagligt

2016 | nr. 07 | | 35

Portræt

specifik baggrund, og vi er rustet til at håndtere

de spørgsmål, som der ikke lige findes svar på i

en behandlingsmanual. Vi har en opgave med at

insistere på, at kvaliteten i behandlingen skal

være i orden.

Et godt barneliv

Det var lidt af et tilfælde, at Barbara Hoff Esbjørn

fik angst som speciale og endte på Center for

Angst. Hun har altid arbejdet med børn og kan

godt lide deres umiddelbare tilgang til livet.

Hendes første fritidsjob var med at passe børn,

og hun har været spejderleder. Hun overvejede

at blive pædagog, men valgte psykologistudiet,

fordi det gav mulighed for at komme nærmere for-

ståelser til gavn for et godt barneliv. Hun er opta-

get af klinisk neuropsykologi, lavede ph.d. om

ekstremt tidligt fødte børn og var i børnepsykia-

trien, inden hun begyndte at fokusere på angst

som felt, da hun fik en stilling som adjunkt på

Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Her blev hun del af en gruppe, som var begyndt at

forske i angst blandt børn.

Center for Angst udfører både grundforskning

i fænomenet angst og behandlingsforskning.

Forskerne har blandt andet studeret, om det er

muligt at overføre nyere teoretiske modeller og

behandlingsteknikker fra voksne til børn.

Resultaterne viser, at børnene har uhensigtsmæs-

sige metakognitive antagelser (deres tanker om

egne tankeprocesser) på samme måde som voksne,

og at de kan have gavn af metakognitiv terapi, så

længe denne er tilpasset børn.

– Vi arbejder i metakognitiv terapi med, at de

angste børn faktisk kan vælge, hvad de vil gøre med

deres tankeprocesser, siger Barbara Hoff Esbjørn.

Børnene lærer at kontrollere deres reaktioner

på negative tanker ved at anvende en række meta-

kognitive terapeutiske teknikker. Center for Angst

har blandt andet udviklet et brætspil, hvor bør-

nene lærer at håndtere hensigtsmæssige stop–

regler til at stoppe deres bekymringer.

Hjælp til Selvhjælp

Center for Angst beskæftiger sig også med at

udvikle en behandlingsmetode, som er egnet til

PPR. Metoden kaldes Hjælp til Selvhjælp, og her

lærer angste børns forældre at behandle deres

angste børn.

– De angste børn er jo meget tæt på deres

forældre, som er det eneste blivende i deres liv.

Det er et oplagt valg at give forældre redskaber,

så de kan være med til at bekæmpe angsten hos

deres børn, siger hun.

Centret har gennemført et pilotprojekt på

centret med 17 familier med børn mellem syv og

13 år, som havde moderat angst. Behandlings-

forløbet bestod af to workshops på to timer hver

og introduktion til den såkaldte Cool Kids–manual,

som er et standardiseret kognitivt adfærdstera-

peutisk program på 10 sessioner. Dette program

fik forældrene ansvaret for og gennemførte én

session om ugen i hjemmet med deres barn.

For eksempel øvede de ting med barnet, som

barnet var bange for. Forældrene kunne udveksle

erfaringer via en Facebook–gruppe. Effekten

af hjælp til selvhjælp–projektet var overbevisende,

da tre ud af fire deltagende børn blev helt fri

for angst.

Barbara Hoff Esbjørn og hendes forskerkolle-

ger er nu parat til at flytte projektet uden for

centrets mure og afprøve det i en kommune med

familier med børn med moderat angst. Det er

muligt at gøre status om et års tid. Projektet

omfatter også en undersøgelse af, hvilket sæt af

kompetencer der skal til i PPR for at ruste

behandlerne til at forholde sig specifikt til børn

med angst.

– Det er en nem og ressourcefattig behand-

lingsmetode, fordi forældrene bliver aktører

i behandlingen, siger hun.

Noget af det, der ansporer os i vores arbejde, er at opleve den smerte, som børn og forældre går igennem, når børnene er blevet fejlbehandlet, og forældrene er blevet fejl- informeret. Det er en ekstrem drivkraft for os, at vi skal have den rigtige viden ud.– Barbara Hoff Esbjørn, professor, Københavns Universitet

36 | | nr. 07 | 2016

Portræt

Centre rundt om i landet

Barbara Hoff Esbjørn har flere bud på, hvordan håndterin-

gen af angste børn kan forbedres. Det kan lade sig gøre at

opfange angste børn tidligere, hvis sundhedsplejersker får

mulighed for at bruge et spørgeskema om angstsymptomer

som en fast rutine, og hvis læger laver en screening for angst

i forbindelse med helbredsundersøgelser af børn. Hun

mener, at emnet børn og angst skal indgå i undervisningen

af lærere, pædagoger og socialrådgivere. Og når det gælder

behandling, vurderer hun, at en udbredelse af hjælp-til-selv-

hjælp-metoden i kommunerne vil gavne.

Der vil dog være en restgruppe af børn med angst under

alle omstændigheder. Derfor foreslår hun, at der bliver etab-

leret et antal videncentre om børn og angst rundt om i landet.

– Sådanne centre kan stå til rådighed for myndighederne

med at yde supervision til PPR–medarbejdere, undervise

relevante faggrupper og udvikle behandlingspakker.

Videncentrene vil i kombination med det psykitatriske

system kunne klare det meste, siger Barbara Hoff Esbjørn

og fremhæver, at der med Center for Angst og Angstklinik-

ken på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet er gjort

en begyndelse til centrene.

Der er penge at spare, hvis politikerne tænker langsigtet,

fremfører hun. Der skønnes at være 140.000 danskere, der

lider af invaliderende angst. Hun nævner, at de samlede

omkostninger i form af pensioner, behandling og tabt pro-

duktion anslås at være på op til 10 milliarder kroner om året.

Altid mere at lære

Barbara Hoff Esbjørn forsøger gennem en række kanaler at

kommunikere sin viden om børn og angst ud. I maj sidste år

var centret vært for en temadag med deltagelse af over 300

psykologer og andre fagprofessionelle. Hun tager også selv

rundt i landet og underviser psykologer og andre faggrupper.

Hun skriver artikler i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, som

går ud til PPR, i Ugeskrift for Læger og andre fagskrifter.

Hun er modtagelig for henvendelser fra for eksempel

psykologer, som finder sammen om et ønske om viden om

børn og angst. De kan gerne stille krav til ledelsen om et

målrettet kursus, siger hun. De kan til en start selv studere

emnet i relevant videnskabelig litteratur, tilføjer hun.

Og her til afslutning på den timelange samtale har hun

en appel til sine fagfæller:

– Jeg tror, at det er nødvendigt at ændre kulturen blandt

psykologer, således at vi bliver ved med at kræve, at vi skal

have adgang forbedring af vore kompetencer gennem hele

vores arbejdsliv.

Barbara Hoff Esbjørn (f. 1972)

Hun er uddannet psykolog og forsvarede en ph.d.- afhandling om ekstremt tidlige børns psykologiske udvikling ved Københavns Universitet i 2002. Derpå fulgte klinisk efteruddannelse og arbejde i børnepsykiatrien, inden hun blev ansat ved Institut for Psykologis Psykologiske Klinik i 2007, først som adjunkt og derpå som lektor. Her var hun med til at opbygge Center for Angst, som hun er leder af.

Hun har haft en afstikker til New York, hvor hun i et år var gæsteforsker om angst i barndommen på New School for Social Research.

Siden september 2014 har Barbara Hoff Esbjørn været professor med særlige opgaver på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

I april modtog hun Forskningskommunikations- prisen 2016 fra Uddannelses– og Forsknings- ministeriet.

2016 | nr. 07 | | 37

Udgivelser

KulturblikAf redaktionen

TidsskriftDansk Sociologi nr. 4

Dansk Sociologforening (2015)

Det seneste nummer af sociologernes tidsskrift har temaet Radikale brud, aktivisme og forandring – fra social bevægelse til revolution. Psykologiprofessor Preben Bertelsen, Aarhus Universitet, bidrager med artiklen Voldelig transnational aktivisme: Islamisk Stat, foreign fighters og radikalisering, som undersøger, hvordan radikaliseringen og mobiliseringen af danske foreign fighters foregår, og hvad der motiverer unge danske muslimer til at drage i krig for en voldelig, revolutionær bevægelse som Islamisk Stat. www.dansksociologi.dk

TED-talkThe voices

in my head

Eleanor Longden/TED (2013)

Eleanor Longden begyndte at høre stemmer, da hun gik i gymnasiet og blev diagnosticeret med skizofreni. Hun blev indlagt, medicineret og blev stort set opgivet af psykiatrien og lægerne. Så lærte hun sig selv at lytte til stemmerne – og overvandt, til mange psykiateres overraskelse, lidelsen. Det fortæller hun om i denne meget populære TED-talk, der er blevet set over tre og en halv millioner gange.www.ted.com

ArtikelAre we punching

our weight?

Ella Rhodes/The Psychologist (2016)

Psykisk sundhed og psykologiske temaer fylder i stigende grad medierne og den offentlige dagsorden. Men bliver psykologi, som videnskabelig disciplin, taget alvorligt, forstået og brugt? Hvad skal der til, for at psykologien får en mere vægtig rolle i offentligheden? Det spørgsmål giver videnskabsfolk, medier og journalister deres bud på i denne artikel i det britiske psyko-logblad. www.thepsychologist.bps.org.uk

PodcastBrian Nosek on the

Reproducibility Project

EconTalk (2015)

Siden 2006 har økonomen Russ Roberts interviewet store navne inden for videnskab og økonomi i podcasten EconTalk. I denne episode handler det om replikationskrisen i psykologi, og i studiet er Brian Nosek fra University of Virginia og the Center for Open Science, der stod bag projektet. www.econtalk.org

Fo

to:

Po

lfo

to

38 | | nr. 07 | 2016

Hverdagen er vigtig

i krigens skygge

Frivilligt arbejde

2016 | nr. 07 | | 39

”Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hver-dagen”. Sådan skrev Dan Turéll helt tilbage i 1993. Hans scene var de københavnske gader og den danske hver-dagstrummerum, men hverdagen er også vigtig, når bomberne falder, og man som flygtninge savner familien og martres af savn og dårlig samvittighed.

Det fortæller psykolog Louise Svendsen, der i to omgange har været i konfliktområderne i Ukraine, udsendt med Læger Uden Grænser. Her har hun arbejdet med personer, der er flygtet; personer, der er vendt til-bage til konfliktområdet efter at være flygtet – og personer, der er blevet boende i de konfliktramte områ-der. Hun har også arbejdet sammen med fagpersonale – blandt andet læger, sygeplejersker, lærere, pædagoger – der havde brug for psykologisk støtte i den ene eller anden form.

– Der er naturligvis tale om forskellige problemstillin-ger, hvad enten du er flygtet eller vendt hjem eller har været i området hele tiden, men på baggrund af gruppe-samtaler med de forskellige personer, talte vi med dem om, hvad der er normalt og forventeligt, når krig og kon-flikt hærger landet. Deres reaktioner og adfærd er jo i virkeligheden meget almindelige, men de tror jo – natur-ligvis – at de er ved at blive helt gak-gak, fortæller Louise Svendsen og fortsætter:

– Vores opgave er at få deres nuværende situation sat ind i et perspektiv, så de får nemmere ved at forstå, hvad

der sker omkring dem – og med dem. Vi taler med dem om, hvordan de håndterer deres hverdag; hvad deres copingstrategier er. Hvad hjalp dem forud? Hvordan så deres liv ud førhen? Hvad gjorde de, og hvordan så deres hverdag ud? Er der noget af det, vi kan genskabe i dag, så de får nogle oaser af normalitet i en verden af kaos.

For de mennesker, der er vendt hjem til konflikt- områderne efter at være flygtet, gælder det om at få reetableret hverdagen og de sociale strukturer, der tidli-gere holdt sammen på dem og deres nærområde. For de mennesker, der er flygtet og som måske har efterladt familie i andre konfliktområder gælder det om at få talt om det savn og den dårlige samvittighed, de føler. Hvor-dan er det gået med de efterladte? Hvad med mit job, som jeg bare forlod?

– Disse forhold er jo voldsomt bekymrende, så det arbejder vi meget med. For de personer, der har behov for det, tilbyder vi individuelle forløb og samtaler. Hvis man er sammen med sin familie, tilbyder vi naturligvis også familieforløb. Da jeg var afsted første gang, talte vi med dem om, at det måske snart var ovre, så de kunne komme tilbage, men anden gang var vi jo godt klar over, at det jo ikke er ovre. Vi ved godt, at det hele føles som ragnarok for dem, men så kan vi hjælpe dem med at finde de bobler af normalitet og sikkerhed, der ligner en hverdag. Det gælder om at arbejde med det liv, man har nu, og det sted, man er nu. Hvad kan du gøre af meningsfyldte ting hér, hvor du er? Hvem har du kontakt med – og hvem kan du få kontakt til? På den måde kan vi få reguleret deres nervesystem og følelsesliv, så de ikke hele tiden er i alarm-beredskab, siger hun.

Erfaring viser, at langt de fleste af de personer, som Louise Svendsen og hendes kolleger kommer i kontakt med, kommer sig.

– Det, som de fleste har brug for, er i virkeligheden et socialt netværk, der støtter op om én. Derfor er en af Læger Uden Grænsers primære opgaver også, at støtte op om de lokale strukturer og netværk. Vi er ikke en orga-nisation, der er i et område i årevis. Vi er med i kortere indsatser og skal derfor også have bæredygtige exit-stra-tegier, hvor vi sikrer, at hverdagen og samfundet hænger sammen – også når vi ikke er der. Og at den helingspro-ces, vi har sat i gang, fortsætter, siger Louise Svendsen.

Derfor arbejder organisationen også i høj grad med lokalt forankrede medarbejdere – og i Louise Svendsens tilfælde lokalt forankrede psykologer.

– De kender kulturen, de kender forholdene, de kan sproget, som hun fortæller.

Særligt fokus på børneneEkstra opmærksomhed er der naturligvis på børnene – og på, hvordan de reagerer på situationen. Selvom det drejer sig om at gøre kaos til orden, krigstilstande til hverdag, så

Bekymringer om fremtiden og om familien, der blev ladt tilbage. Minder om bombeangreb og beskyttelsesrum. Det er problem- stillinger, man møder som frivillig psykolog udsendt for Læger Uden Grænser, fortæller Louise Svendsen.

Af Simon Kratholm Ankjærgaard, journalist

40 | | nr. 07 | 2016

Frivilligt arbejde

2016 | nr. 07 | | 41

er det stadig traumatiserende oplevelser, der ligger forud for børnenes møde med fagpersonerne i Læger uden Grænser.

– Modsat de voksne er børnene faktisk rigtigt gode til at gå ud og ind af de forskellige sindstilstande: Nu leger jeg, nu er jeg ked af det. Det er sværere for deres forældre at acceptere, at man gerne må holde en pause fra hverda-gen og vise sorg – eller omvendt, at det er vigtigt at få en hverdag op at stå midt i sorgen, siger Louise Svendsen.

– En af vores vigtigste opgaver er at understøtte bør-nene i den proces, så de ikke kommer i yderligere behandling senere. Vi giver dem eksempelvis tilbud med legeterapeutisk behandling. Det, vi ser hos de børn, der skal have ekstra opmærksomhed, er eksempelvis at de sidder fast i de samme lege, at de bliver mere klynkende, mere knyttende til mor og far og mindre udforskende. De bliver skræmt af lyde, hvilket naturligvis er helt naturligt, når man har oplevet bombninger. Nogle bliver mere opfa-rende og mere uartige. Med en legeterapeutisk behandling kan vi få løst op for nogle af de her ting og hjælpe børnene til at få sat ord på og får forløst de oplevel-ser, de bærer på, siger hun og fortsætter:

– Og så vejleder vi forældrene i, hvad der sker med deres børn, så de bedre kan imødekomme dem. Det samme gør vi med lærerne og pædagogerne. De skal

forstå, hvorfor deres børn eksempelvis bliver mere uartige og lystrer mindre. De er ikke ude på ballede, men er blevet meget mere anspændte og nervøse efter det, de har oplevet. Lærerne skal forstå og kunne håndtere, at børn, der har oplevet krig, har en dårligere indlærings-evne. Og at de skal have omsorg – ikke pisk.

Krisepsykolog i krige og katastroferLouise Svendsens to udsendelser til Ukraine har blandt andet bragt hende til konfliktområderne omkring byerne Lugansk, Donetsk, Svyatagorsk, Artemovsk, Slavyansk og Nikolajevka. Hun har været på begge sider af fronten – både på den side, der er tro mod det officielle ukrainske styre i Kijev, og den side, der tilhører de separatistiske kræfter i landet.

– Læger uden Grænser lægger vægt på at være på begge sider af fronten – så vidt det er muligt. Det er klart, at der også er en del politik i det her, så nogle gange er det en balancegang for at få de relevante tilladelser – og for at kunne navigere i uigennemskuelige politiske og bureaukratiske beslutninger, hvis motiver, der kan være delte meninger om. Da jeg var i Ukraine første gang, var Læger uden Grænser ikke så kendt en organisation, fordi vi primært havde arbejdet med tuberkulose blandt ind-satte i landets fængsler. Da jeg kom anden gang, var vi

blevet meget mere kendt – og anerkendte.

Psykologen har efterhånden mange års erfaring som udsendt. Hun har tidli-gere været i Banda Aceh og Thailand efter tsunamien i 2004 og i den pakistan-ske del af Kashmir efter det store jordskælv i 2005. For antitorturorganisa-tionen Dignity Institute har hun været i Jordan og for Red Barnet har hun blandt andet været i det konfliktprægede Nord-Uganda.

– Konflikten i Ukraine er anderledes end noget af det andet, jeg har oplevet. Der er ikke så meget af den interperso-nelle vold, man ser i andre konflikter. Der er ikke rapporteret om systematiske seksuelle overgreb på kvinder eller systematiske kidnapning af børn til de væbnede styrker. Borgerne har typisk oplevet bombardementer og at være blevet ufrivilligt adskilt fra hinanden, fortæller hun.

Christopher Andrew Leinonen, 32 år. Mercedez

Marisol Flores, 26 år. Luis S Vielma, 22 år. Kim-

berly Morris, 37 år. Akyra Monet Murray, 18 år.

Fem unge mennesker med fremtiden og livet

foran sig. Og fem unge mennesker, der mistede

det hele på et øjeblik på homo-natklubben Pulse

i Orlando, Florida, USA, da en bevæbnet mand 12.

juni kom ind i klubben, skød og dræbte 49 gæster

og ansatte og sårede 53. Tragedien var ikke blot

det største masseskyderi i USA’s nyere historie.

Det var også et brutalt angreb på en af de i forve-

jen allermest udsatte minoritetsgrupper i

samfundet globalt set: homoseksuelle, biseksu-

elle og transpersoner (LGBT).

Motivet for massedrabet kan vi af gode grunde

kun gætte på, da gerningsmanden, Omar Mateen,

blev dræbt af politiet og ikke efterlod nogen form

for forklaring. Spekulationerne er gået på alt fra,

at massedrabet havde forbindelse til Islamisk

Stat, over, at han havde en psykisk lidelse til, at

han var stærkt homofobisk og måske ligefrem selv

var uerkendt homoseksuel. Vi kan ikke vide det.

Hvad vi derimod kan konstatere er, at drabene

for alvor har skubbet på en længe tiltrængt dis-

kussion om homofobi, hadforbrydelser og

intolerance over for LGBT-personer. Den debat

har vi også brug for i Danmark.

Danmark er i manges øjne et særdeles homo-

venligt land. Vi skrev verdenshistorie, da Folke-

tinget i 1989 vedtog en lov, der tillod homoseksu-

elle i Danmark at indgå registreret partnerskab.

Det var vi det første land i verden, der gjorde.

Homoseksualitet, der stod opført som en psykisk

lidelse på Verdenssundhedsorganisationens

(WHO) sygdomsliste frem til 1991, blev fjernet fra

Sundhedsstyrelsens officielle liste ti år før, i 1981.

For fire år siden blev det muligt for homoseksu-

elle at blive viet i kirken. Og vi har, og har haft,

ministre, partiledere og andre meningsdannere,

der er åbent homoseksuelle, hvilket ville have

været umuligt i mange andre lande i verden.

I år har vi skrevet verdenshistorie igen, da Folke-

tingets Sundhedsudvalg – et par uger før Orlando-

massakren – besluttede, at transkønnethed ikke

længere skal være på Sundhedsstyrelsens offi-

cielle liste over psykiske lidelser. Også her er vi

de første i verden. Transkønnethed står fortsat

opført som en psykisk lidelse på WHO’s sygdoms-

liste. I Danmark har man siden 2012 også kunnet

vælge sit eget juridiske køn i fx passet.

Der er med andre ord rigtig meget at glæde

sig over, når det gælder både lovmæssige og sam-

fundsmæssige landevindinger for LGBT-

samfundet i Danmark. Det skal vi være stolte

af og huske på.

Men god lovgivning og lige rettigheder går

ikke nødvendigvis hånd i hånd med oplevet liv og

hverdag. Mennesker med et andet kønsudtryk, en

anden kønsidentitet eller seksuel orientering

oplever at blive udsat for verbale og fysiske angreb

på de danske gader, på nettet og mange andre

steder. Det vidner statistikken fra fx Politiets

Efterretningstjeneste om. For nyligt kunne flere

medier fortælle, at der i statsstøttet kirkeligt regi i

Danmark tilbydes terapeutiske kurser, der

’omvender’ homoseksualitet til heteroseksualitet.

Og også inden for psykologernes eget fag kan vi

trænge til at udvikle den faglige tilgang til menne-

sker, der er transkønnede.

Tragedien i Orlando viser os, at selvom der

længe har været fokus på LGBT-rettigheder og

LGBT-personers livsvilkår, er der stadig store pro-

blemer med intolerance og had over for denne

gruppe. Lad os sammen bekæmpe homofobi, hvor

vi kan, og vise, at alle mennesker er lige meget

værd, uanset køn eller seksuel orientering.

Efter Orlando

42 | | nr. 07 | 2016

Leder

Af Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

2016 | nr. 07 | | 43

P – kalenderaug/sep 2016

30 jul–3 aug23rd Conference of the International Association for Cross-Cultural Psychology (IACCP)Nagoya, Japanwww.iaccp2016.com

1–5 augXXXIII Biennial Congress on Human EthologyStirling, Skotlandwww.ishe.org

2–5 augInternational Conference on Traffic and Transport PsychologyBrisbane, Australienwww.icttp2016.com

3–7 augPsychology of Mathematics Education (PME) Annual ConferenceSzeged, Ungarnwww.igpme.org

23–27 augEuropean Health Psychology Society ConferenceAberdeen, Storbritannienwww.ehps.net

28 aug–2 sepXXth International Congress for Analytical PsychologyKyoto, Japanwww.iaap.org

31 aug–3 sep42nd European Association for Behavioral and Cognitive TherapiesStockholm, Sverigewww.eabct2016.org

31 aug–4 sep18th World Congress of PsychophysiologyHavana, Cubawww.iop2016.cneuro.cu

23–25 sepCongress of the Federation of Iberoamerican Associations of Psychology (FIAP)Antigua, Guatemalawww.congresofiapguate-mala2016.org.gt

26–30 sep32nd European Association for Aviation Psychology (EAAP) CongressCascais, Portugalwww. conference.eaap.net

Er du interesseret i psykologi-ens rolle i samfundet, og vil du have indsigt i ny forskning og interessante problemstillinger på det psykologiske område, kan du begynde her.

Tegn abonnement på Magasinet P eller køb det i løssalg. Send en mail til p-magasin@dp.dk, abon- ner på vores nyhedsbrev eller se mere på www.dp.dk

44 | | nr. 07 | 2016

Kursusdag om

ved Merete Holm Brantbjerg, stifter af Moaiku

Differentiering af lav-energi tilstande fx naturlig træthed, opgivelse i musklerne i form af hyporespons, hypoarousal/kollaps i ANS og opløsningstilstan-de: Hvad stiller vi op, når disse tilstande viser sig i en psykoterapeutisk proces? Kropslig og relationel metodik præsenteres - udviklet som en del af Relationel traumeterapi. Lav-energi tilstande udgør en anderledes udfordring for både klienter og terapeu-ter end opspændthed og høj mobilisering. Risici i forhold til lav-energi tilstande er, at vi enten trækkes med ind i dem eller polariserer til dem gennem fx at slås for at få klienten eller os selv ud af tilstanden. Ingen af disse strategier fører til integrati-on af de oplevelseskvaliteter, kropssansninger osv, som bor i tilstandene. Kursusdagen har fokus på kropslige og relationelle metoder, som støtter mulighe-den for at kunne acceptere og udforske lav-energi-tilstande, som de er og dermed udløse en naturlig regulering. Workshoppen vil indeholde teoretiske oplæg, praktiske øvelser samt diskussion.

Arbejder på grundlag af en relationel traumeterapi - en psykomo-torisk og systemorienteret tilgang.

Lørdag 17. september 2016 kl. 10-17 med en times frokostpause kl. 13-14. Nia Studio, Suomisvej 2, 1927 Frederiksberg. 1100 kr. for medlemmer, 1300 kr. for gæster og 550 kr./650 kr. for studeren-

de, arbejdsledige eller pensionister. Kaffe/the samt frugt og et let måltid vil blive serveret i løbet af dagen.

til Anne.traulsen@Yahoo.dk senest søndag den 11. september. Kursusbeløbet indbetales på konto nr. 0400 4012612201 i Lån & Spar Bank. Vær opmærksom på at skrive dit navn.

Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/

Vinther og Mosgaard Kurser udbyder

vinthermosgaard.dk

Forskning og formidling26.-30. september 2016 i KøbenhavnUndervisere Scott Miller og Susanne Bargmann Pris 12.000 kr.

Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse21.-25. november 2016 i KøbenhavnUnderviser Vibe StrøierPris 8.000 kr.

FIT Masterclass11.-12. maj 2017 i KøbenhavnUndervisere Scott Miller og Susanne Bargmann Pris 4.800 kr.

FIT Introduktion31. maj - 1. juni 2017 i KøbenhavnUndervisere Bruno Vinther og Marlene StokholmPris 4.000 kr.

1

2

3

4

Jacob Mosgaard og Bruno Vinther Kurser for psykologer og terapeuter

Tilmeld dig i dagFørst-til-mølle…

2016 | nr. 07 | | 45

Vi er et behandlings- og kursussted med årelang og meget

bred erfaring inden for kognitive uddannelser. Nu inddrager vi

elementer fra 3. generations kognitiv terapi: Mindfulness, ACT,

Compassionate Mind.

Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske

oplysninger www.kognitivcenterfyn.dk

Tid: 12/9 2016 – 8/6 2018.

Undervisere: Psykologerne og godkendte specialister i psyko-

terapi og supervision, Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen

og Lone Husby og speciallæge i psykiatri, MSc i kognitiv terapi

fra Oxford, Bodil Andersen.

Tilmelding: Sidste frist 1. maj 2016.

Sundhedsstyrelsens pointerer i sit referenceprogram vigtigheden

af, at kognitiv adfærdsterapi indgår som et behandlingstilbud til

ikke-psykotiske lidelser.

Til psykologer og læger:

Ny 2-årig grundud- dannelse i kognitive behandlingsformerKognitiv Center Fyn tilbyder ny

uddannelse til voksenområdet. Kurset henvender sig til læger og psykologer samt andet sundhedsfagligt

eller socialfagligt personale, som arbejder psykoterapeutisk med grupper

og har interesse for mentaliseringsbaseret gruppeterapi. Kurset kan også

være relevant for miljøpersonale, der arbejder med mentaliseringsbaseret

miljøterapi og for organisationspsykologer. Det er en forudsætning, at man

aktuelt arbejder med grupper, man kan bringe til supervision.

Gennem teorioplæg, skillstræning, supervision og egenterapi bibringes

deltagerne viden og praktiske færdigheder samt en forståelse for det

særlige ved MBT gruppeterapi i forhold til andre gruppeterapier.

Tid: Kurset omfatter 10 hele fredage.

Efterår 2016: 19/8, 23/9, 14/10, 11/11, 9/12

Forår 2017: 6/1, 3/2, 24/2, 22/ (lørdag) 9/6

I Københavnsområdet.

Alle undervisere er godkendte specialister i supervision og

psykoterapi i Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Psykolog Forening.

Tilmeldingsfrist: Deadline 1. august (pris 19.000 kr.)

Tilmelding til: Naja Vucina Pedersen

naja.vucina.pedersen@regionh.dk; tlf.: 3864 5422.

Kontakt vedr. fagligt indhold: Helene Krasnik

helenekrasnik@mail.dk; tlf 2618 0931.

MBT-G: KURSUS I MENTALISERINGSBASERET GRUPPETERAPI

Kompetencecenter for Psykoterapi,

Region Hovedstadens Psykiatri

4 ,

ETIK I PSYKOLOGARBEJDET

Om foredragsholderen:

Pris & tilmelding:

46 | | nr. 07 | 2016

Yderligere oplysninger og ansøgningsskemaer findes på:

www.iga-kbh.dk

UDDANNELSE I GRUPPEANALYTISK PSY-KOTERAPI OG GRUPPEANALYSE I 2017

Uddannelsen er modulopbygget over fire år, hvert år kan tages selvstændigt.

De to første år udgør tilsammen GAU–B: Basisuddannelse i Gruppeanalytisk

Psykoterapi – Uddannelse til gruppeterapeut.

Alle fire år udgør tilsammen GAU-D: 4–årig Diplomuddannelse i Gruppeanalyse

– Uddannelse til gruppeanalytiker.

Uddannelsen retter sig mod psykologer, psykiatere og andre med interesse for gruppeterapi og grup-peanalyse. Uddannelsen er godkendt som led i spe-cialistuddannelsen i psykoterapi af Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

Teori og supervision omfatter 11 hele fredage i 2017.Terapi tilbydes i privat gruppeanalytisk gruppe én gang ugentlig og er inkluderet i prisen.

Pris for teori og supervision er kr. 30.000 i 2017. Prisen dækker undervisningsudgifter og forplejning. Kandidaten afholder selv udgift til egenterapi, som er ca. kr. 15.000 årligt.

Ansøgningsfrist: 11. november 2016.Start: 13.januar 2017.

K&L: KONSULTATION OG LEDELSE

Videreuddannelse for ledere og konsulenter med vægt på træning af egne færdigheder.

Uddannelsen henvender sig til personer, der har gen-nemgået OPU ved IGA København eller Århus, MPO ved Roskilde Universitetscenter eller har tilsvarende kvalifikationer.

Uddannelsen omfatter fire moduler af to dage.

Pris: 25.000 kr. i 2017.Ansøgningsfrist: 15. november 2016.

MBT: KURSUS I MENTALISERINGSBASERET GRUPPETERAPI (1. ÅR) – AUGUST 2016

Kurset henvender sig til læger og psykologer samt andet sundhedsfagligt eller socialfagligt personale med akademisk baggrund eller interesse for mentali-seringsbaseret gruppeterapi.Gennem teorioplæg, supervision og egen terapi bi-bringes deltagerne viden og praktiske færdigheder samt en forståelse for de dele af gruppeanalytisk tænkning som er fundament for MBT gruppeterapi.

Undervisningen omfatter 10 hele dage i 2016.

Pris: 19.000 kr. i 2016.Ansøgningsfrist: 1. august 2016.

OPU: 2 – ÅRIG ORGANISATIONS- PSYKOLOGISK UDDANNELSE

OPU er målrettet ledere og konsulenter fra private og offentlige organisationer. Uddannelsen giver del-tagerne praktisk og teoretisk indsigt og giver delta-gerne mulighed for at udvikle deres kompetencer til at håndtere og foregribe organisationspsykologiske opgaver og problemstillinger, såsom samarbejds-problemer, fusioner, opgave- og strukturændringer, lederudvikling, tværgående projektarbejde mm.Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog For-ening som led i specialiseringsmodulet på Arbejds- og Organisationspsykologisk Specialistuddannelse.

OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00 – 21.30, samt 3 konferencer pr. år.

Pris: for 1. år inkl. konferencer 58.100 kr. i 2016.Ansøgningsfrist: 15. november 2016.

2016 | nr. 07 | | 47

» ISTDP uddannelse 2016/17

Intensive Short Term Dynamic Psychotherapy m. underviserne Brian Kok og Jon Frederickson ISTDP er en højt specialiseret psykoterapeutisk behandlings-metode på psykodynamisk grundlag. Metoden fordrer en langt mere aktiv terapeutisk indsats end den klassiske psykoana-lytiske behandlingsform. Træningen vil bestå i teoriunder-visning, analyse af videofilmede terapiforløb, strukturerede metodetræningsøvelser til opbyggelse af færdigheder indenfor forsvarsidentifikation, klarifikation og blokering samt basale teknikker til identifikation af ubevidst angstkanalisering og angstregulering. På den tre årige uddannelse vil der desuden blive lagt vægt på supervision af deltagernes egne videofil-mede terapisessioner.

Nye holdopstart: Precore training/30 timers introduktionskursus Kolding d. 21.-23. nov. + 1.- 2. dec. 2016

Core training/3 årig terapeutisk efteruddannelse Jon Frederickson underviser ét modul årligt Opstart februar 2017

Kurserne er godkendt af Dansk Psykologforening som led i specialistuddannelserne

Tilmelding og flere detaljer på www.briankok.dk

se fanebladet undervisning/uddannelse

Forsknings- og formidlings- kursus september 2016Dr. Poul Nissen, autoriseret psykolog, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi

Tid og sted: Kl. 9.30 – 16.30. Den 6/9, 21/9 og 29/9, 2016. Askovfonden, Struenseegade 9, 4. sal, 2200 København N.

Formål: At give de specialiststuderende indføring i forsknings-metodologi, således de bliver i stand til at vurdere videnskabelige undersøgelser, foretage systematiske litteratursøgninger samt undersøge, analysere og beskrive en faglig problemstilling på grundlag af et systematisk indsamlet materiale.

Form: Forelæsning, opgaver, læsning, udarbejdelse af forsknings-spørgsmål, diskussion fremlæggelse af eget projekt, vejledning, gruppedrøftelse.

Mål: Udarbejde af skriftlig opgave eller lignende i henhold til specialistuddannelsens bestemmelser inden for det område den studerende ønsker specialistgodkendelse på et postgraduat videnskabeligt niveau.

Undervisere: Poul Nissen og medarbejdere fra Aarhus og Københavns Universitet

Godkendelse: Kurset er godkendt af Dansk Psykolog Forening og opfylder således kravene til specialistuddannelserne.

Tilmelding, pris og nærmere oplysning: Poul Nissen, nissen@edu.au.dk, tlf. 4035 0011, Pris 9.900 kr. Prisen inkluderer den vejledning, der er brug for og som aftales individuelt.

Selskab for misbrugspsykologi afholder sin årlige Kliniske konference

Traditionen tro holder Selskab for misbrugspsykologi sin årlige kliniske konference, hvor der vil være rige muligheder for at blive opdateret på det, der sker på mis-brugsbehandlingsområdet samt udveksle tanker og erfaringer med fagkolleger.

Tid: Torsdag d. 1. og fredag d. 2. september 2016. Torsdag kl. 9.30-18.00 og fredag kl. 9.30-15.00. Sted: Hotel Christiansminde. Svendborg. www.christians-minde.dk. Pris: Med overnatning: kr. 1750. Uden overnatning: kr. 1000.

Foreløbigt program: Charlotte Silas Houlberg. Stofrådgivning. København: Mentaliserende per-sonfaglig tilgang til arbejdet med unge med skadeligt forbrug af rusmidler. Maria Schneider. Psykiatrien Roskilde. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afde-ling: Ungdomspsykiatriske patientgrupper i risiko for at udvikle misbrug. Steen Guldager. Socialpsykologisk center. Århus: Nationale Retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling – hvordan skal vi forstå dem og forholde os til dem? Michael Vernon Kristiansen. Ringsted Kommune. Rådgivningscentret: Inddragelse af frivillighed i misbrugsbehandling. Et klinisk eksempel fra Ringsted Dagbehandling, samt oplæg til diskussion om fordele og ulemper ved frivillige i behandlingen. Bo Sayyad Bach. Psykiatrisk forskningsenhed. Region Sjæl-land: Den Alternative “dimensionelle" DSM-5 Model for Personlighedsforstyrrelser. Jonathan Led Larsen. Kompetencecentret for dobbeltdiagnose. Region Hovedstaden: Region Hovedstadens arbejde og udfordringer med misbrug i psykiatrien. Albert Diekmann. Behandlingscenter Svendborg: Feedback infor-mer treatment i misbrugsbehandling.

Yderligere information samt tilmelding på www.misbrugsnet.dk

Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/

Kræftens BekæmpelseBevillingssektionen

Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Forskningsudvalg

Støtte til forskning i psykosociale og sociale aspekter ved kræft

Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Forskningsudvalg indkalder ansøgninger om støtte til psykosociale kræftforskningsprojekter. Ansøgninger inden for alle forskningstraditio-ner er velkomne.

Forskningsprojektet der ønskes støtte til skal ave et velde neret psykosocialt ind old i relation til kræftforløb og sygdomme i bred forstand. Det skal tilstræbes, at der ind-drages kræftpatienter i projektets tilblivelse og udformning. I den forbindelse ønskes en detaljeret beskrivelse af, hvordan de inddrages. Desuden skal patientperspektivet skal vægtes, såfremt det vurderes relevant i projektansøgningen.

Projektet vurderes på den ene side på videnskabelig kvalitet, fornyelse og gennem-førlighed og på den anden side på ”psykosocial kræftrelevans” og patientperspektiv, hvilket indebærer en vurdering af

Genstandsområde: I hvor høj grad projektet beskæftiger sig med psykologiske, eksi-stentielle, sociale, kulturelle, økonomiske og organisatoriske aspekter af kræftforløb.

Forskningsmetode: I hvor høj grad projektet tager udgangspunkt i socialvidenskabelige, humanistiske og tværvidenskabelige forskningstraditioner og metoder i belysningen af genstandsområdet

Anvendelsesperspektiv: I hvor høj grad projektet åbner interessante muligheder for – på kortere og længere sigt – udvikling af praksis i håndteringen af psykosociale aspekter af kræftforløb, og i hvor høj grad det kan få en positiv ind ydelse på patien-ternes kræftforløb.

Der kan søges støtte til projektudgifter, forberedelsesstipendier og skolarstipendier.

Se det fulde opslag på vores hjemmeside: www.cancer.dk/forskning/støtte til forskning.

W W W.INTEGR ATIONSNE T.DK

hvordan møder du flygtninge med traumer?

48 | | nr. 07 | 2016

2016 | nr. 07 | | 49

TRYLLEORD DER FÅR TÅGEN TIL AT LETTE

Videregående kursus

v/Lone Bennedsen, cand.psych., specialist i psykoterapi

For psykologer med lidt kendskab til hypnoterapi. Som behandler arbejder vi med de klienter, som opsøger os. Det er i klinikken ikke så meget et spørgsmål om, hvorvidt klienten besidder en høj eller lav hypno-tiserbarhed. Vi arbejder ganske enkelt med de mennesker, som møder op – og de fleste klienter er ret gennemsnitlige i hypnotiserbarhed. Som hypnoterapeuter arbejder vi ikke direkte med den ydre virkelighed men mere med de indirekte spor, virkeligheden afsætter i menneskesjælen.

Deltagerne får indsigt i, hvordan vi kan stole på klientens egne kreative processer og understøtte disse. Hvordan vi som terapeuter udvikler tilliden til vor vidensunderbyggede kreative og magiske intervention.

Teori, metoder, cases og demonstrationer samt deltagerøvelser. Lørdag 1. oktober kl. 10-17 og søndag 2. oktober 2016 kl. 9-16 i

kursuslokaler hos MBK A/S, Pilestræde 61, 1., 1112 København K. Early Bird pris indtil 1. august er prisen

3.500 kr. for medlemmer af selskabet, 4.000 kr. for ikke-medlemmer. Efter 1. august er prisen 4.500 kr. for medlemmer og 5.000 kr. for ikke-medlemmer.

Sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kurser og tilmelding”. Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på lone@bennedsen.com. Kurset søges godkendt som meriterende i forhold til specialistudddannelsen. Se det fulde opslag på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnpse.org.

Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/

50 | | nr. 07 | 2016

2016 | nr. 07 | | 51

Sammen om København

Psykologtil døgninstitutionen Glostrup Observations- og BehandlingshjemInstitutionen modtager 18 børn i alderen 0-6 år fordelt på to afdelinger. Vi har vores egen familie- plejeordning med 10 familier og en familie- behandlingsafdeling, der modtager familier i døgnregi til observation og behandling. Vi søger en dygtig og engageret psykolog, der både kan være behandlende og samtidigt fagligt inspirerende og har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner. Arbejdet omfatter både undersøgelser og udred-ninger, udarbejdelse af behandlingsplaner, faglig inspiration og sparring samt supervision.

Ansøgningsfrist den 28. juli 2016. Søg stillingen på www.kk.dk/job – “Sagsbehandling”.

Israels plads

Psykologved PPR Jammerbugt

PPR Jammerbugt søger heltids psykolog, som kan tiltræde den 1. oktober 2016.

Vi har 22 personer ansat ved PPR, heraf 11 psykologer. PPR har kontor på det tidligere rådhus i Fjerritslev.

Vi arbejder ressource- og relationsorienteret i en kontekstuel referenceramme.

Du kan finde yderligere oplysninger om PPR’s på www.jammerbugt.dk/ppr. Du er endvidere velkommen til at kontakte leder af PPR Jesper Lykke Christensen eller koordinator i psykolog-gruppen Pernille Skyum på tlf. 7257 7300.

Ansøgning med relevante bilag sendes som e-mail til ppr@jammerbugt.dk og skal være os i hænde senest fredag den 5. august kl. 12. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33.

PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNINGJAMMERBUGT KOMMUNE

Bliv indsamlersøndag d. 4. september og hjælp børn på flugt

Sms TILMELD til 1220

eller gå ind på:

redbarnet.dk/indsamler

HVER TIME TÆLLERNÅR KATASTROFEN RAMMER

#HverTimeTællerCJ Clarke/Red Barnet

Hogrefe Psykologisk Forlag A/SKongevejen 1552830 Virum+45 35 38 16 55info@hogrefe.dkwww.hogrefe.dk

Kendte ansigter er en test til vurdering af semantisk hukommelse, som kan være

nedsat i forbindelse med Alzheimers sygdom. Testen går ud på at identifi cere

personer eksponeret i medierne mellem år 1950 og 2000 og er en opdatering

af Peter Bruhns test af samme navn. Den er udviklet i samarbejde med Selska-

bet Danske Neuropsykologer og afprøvet på 63 danskere i alderen 60-85 år af

neuropsykologer. Kendte ansigter sælges med danske referencedata baseret på

samme afprøvning.

TOMAL- 2 er et af de mest omfattende hukommelsesbatterier for aldersgruppen

5 til 59 år. Testen består af et kernebatteri, der tager 30 minutter at administre-

re og resulterer i indeksscores for verbal, nonverbal og kombineret hukommel-

sesfunktion, samt en række supplerende delprøver af mere specifi kke hukom-

melsesfunktioner, indlæring og koncentration. Alle testmaterialer er oversat til

dansk af Jente Andresen, Marianne Bengtsson, Dorte Gotlieb, Jens Richardt

Jepsen og Marie Michel. TOMAL-2 sælges med amerikanske normer.

CADL- 2 er en test til afdækning af dagligdags kommunikationsvanskeligheder

hos voksne med neurologiske lidelser, herunder Alzheimers sygdom. Testen ta-

ger ca. 30 minutter og omfatter syv områder af dagligdags kommunikation, fx

at foretage en telefonopringning, købe ind, afkode skilte, klokken mm., der re-

sulterer i en samlet score. Materialerne er oversat og tilpasset til dansk af Lone

Myhlendorph. CADL-2 sælges med amerikanske normer og supplerende danske

referencedata.

TOMM er en test til afdækning af simulering og samarbejdsvilje i forbindelse

med udredning af hukommelsesfunktion. En lav score på testen kan som del

af en klinisk vurdering indikere overdrivelse af eller forsøg på at simulere funk-

tionsnedsættelse. Alle materialer i testen er oversat til dansk af Ole Rehermann,

herunder tilføjelsen af nyere forskningsresultater til den oprindelige vejledning.

TOMM sælges med danske normer baseret på 102 personer i alderen 16 til 93 år

og anvender samme cut off-værdier som den amerikanske udgave.

Audrey Holland

Carol Frattali

Davida Fromm

CADL-2 – Communication Activities of Daily Living, 2. udg.

Tom N. Tombaugh

TOMM – Test of Memory Malingering

Kasper Jørgensen

Jette Stokholm

Asmus Vogel

Kendte ansigter

Cecil R. Reynolds

Judith K. Voress

TOMAL-2 – Test of Memory and Learning, 2. udg.

Dansk udgave

Communication Activities of Daily Living 2nd ed.

Audrey Holland

Carol Frattali

Davida Fromm

CADL-2

Vejledning

KØBENHAVN · GÖTTINGEN · BERN · WIEN · PARIS · OXFORD · PRAG · TORONTO · CAMBRIDGE, MA · AMSTERDAM · STOCKHOLM · FIRENZE

TOMMTest of Memory Malingering

Af Tom N. Tombaugh, ph.d.

2Test af Hukommelse og Indlæring 2. udgave(Test of Memory and Learning)

TOMAL

VEJLEDNING

CECIL R. REYNOLDS & JUDITH K. VORESS

Kendte ansigterEn test til vurdering af semantisk hukommelse

Kasper Jørgensen, Jette Stokholm & Asmus Vogel

Vejledning