magasinet finans nr. 2/2011

Finansforbundets magasin nr. 2, 2011

Inkasso er et hItHvor inkasso tidligere blev set som en nødvendighed, har det i dag udviklet sig til en stor og vigtig forretning. Sidste år inddrev landets største banker et milliard-beløb fra skyldnere Læs side 10

• Er du ajour med nye regler og lovgivning på pensionsområdet?

• Kan du som privatkunderådgiver anvende de it-systemer og hjælpeværktøjer, du får stillet til rådighed?

Deltag på årets pensionsseminar den 1. - 2. marts, hvor vi kommer rundt om nye regler og trends inden for området.

Se også vores nye udbud af pensionsuddannelse til privat-kunderådgivere, som giver dig en faglig opdatering og inddrager de systemmæssige løsninger, du har til rådighed.

Klik ind på www.finansudd.dk, se udbud og tilmeld dig.

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

PENSIONSOMRÅDET ER INDE I EN RIVENDE UDVIKLING ...

Er du opdateret?

Pensionsseminar2011

Pensionsuddannelse for rådgivere

Finans februar 2011

indhoLd

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 2, februar 2011. Næste nummer fredag 4. marts 2011• Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Jens Sillesen (DJ), [email protected]•Sabina Furbo (DJ), [email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected] •Sajeev Shankar [email protected]• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest onsdag 16. februar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar - 30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

det faste

4-9 nyheder7 leder36-37 globalt40 bankhIstorIe41 fInanskronIk43 3 fede46-47 det jurIdIske hjørne52-53 ledIge og senIorer54-55 fInans senIor rejser54-55 fInansjob – nyt om job og karrIere

10 banker kradser mIllIarder Ind Inkasso har udviklet sig til et stadig vigtigere forretningsområde

i de store banker

14 ekstra penge tIl fyrede Finansforbundet hjalp fyrede i Alm. Brand Bank til ekstra godtgørelse

16 spekulatIon fører tIl sult En række internationale storbankers spekulation i fødevarepriser

medvirker til sult i ulande 20 mIn krop var klar tIl pensIon En frivillig bodyage-test i vestjyskBANK gav erhvervsrådgiver

Leif Christensen et chok

24 den perfekte bankmand Den schweiziske storbank UBS indfører stram dresscode for at

genvinde omverdenens tillid

26 tIllId betaler sIg Danskerne er verdensmestre i at have tillid til hinanden, og

Handelsbanken er gennemsyret af tillid mellem ledelse og medarbejdere

30 tema: opsagt under krIsen Mange af dem, som blev fyret under krisen, har hurtigt fundet andre job 38 kvInde I en mandeflok Senior dealer Dorrit Stehr har intet imod at være omringet af

mænd i Nykredits markedsafdeling

42 få lorten på bordet God ledelse er at være åben og ærlig, mener 32-årig filialdirektør

i Nordea

44 økonomIsk vækst er tIltrækkende 130 økonomer deltog i debatmøde hos Finansforbundet

3

20mIn krop var klar tIl pensIon

42få lorten på bordet

tema:opsagt under krIsen

30-35

4 Finans februar 2011

NyhedervI ser gerne, at der sker en konsolIderIng I sektoren. Vi aner kender selvfølgelig, at en lang række mindre, konser-vativt drevne banker har klaret sig fint igen-nem krisen. Men ud fra en drifts økonomisk betragtning undrer det mig virkelig, at der ikke allerede har været flere fusioner i banksektorens institutter ULRIK NøDGAARD, DIREKTøR I FINANSTILSyNET, TIL BøRSEN

Inden sommerferien vil det også være muligt for kunder i lan-

dets mindre pengeinstitutter at logge på deres bankkonto og

foretage transaktioner gennem mobilen. Det oplyser Bankdata,

SDC og BEC, som tilsammen leverer it-løsninger til 120 penge-

institutter. DanID har meldt ud, at en login-løsning for NemID

vil være på markedet inden for seks måneder på mobilbanken.

”Vi vil være klar med vores mobile bank en gang i 2. kvartal.

Så den vil være klar, når NemID kommer med deres løsning.

Mulig hederne med NemID betyder, at man kan lave nogle

standardiserede løsninger“, siger administrerende direktør i SDC

Erik Jakobsen til Nyhedsbrevet Finans.

SDC har tilbudt deres pengeinstitutter mobilbank siden

2009, men hidtil har mange pengeinstitutter ikke taget imod

tilbuddet. Det skyldes, at mobilbanken tidligere kun kunne an-

vendes af ”almindelige“ og ikke af de såkaldte smartphones.

”Vores nye mobilbank vil være tilgængelig via smartphones,

og allerede nu kan vi mærke, at interessen fra pengeinstitutter-

ne er enorm. Lige siden Danske Bank kom på banen, har der

været stor efterspørgsel efter en mobilbank til smartphones“,

siger han.

Nykredit sendte deres mobilbankløsning på gaden før års-

skiftet, og Nordea, Jyske Bank og Sydbank er også på vej med

mobilbank til deres kunder./SSH

staten tjener tykt på

bankpakker

Finanskrisen har ikke kun været negativ for statens indtægter. Faktisk

står det offentlige til en indtægt på godt 11 milliarder kroner fra Bank-

pakke I og II. Det viser beregninger foretaget af bankernes branche-

organisation Finansrådet, der som noget nyt har regnet renterne på

bankernes lån hos staten med i det endelige regnestykke. Beløbet kan

dog blive noget mindre, når eksempelvis den endelige opgørelse for

Eik Banks kollaps foreligger.

trelleborgsag for højesteret

Selv om de tidligere aktionærer i bankTrelleborg i december fik medhold

ved landsretten i, at salget af bankTrelleborg til Sydbank i 2008 var

ulovligt, fik de ikke tilkendt nogen kompensation for den pris, de var tvun-

get til at acceptere i forbindelse med tvangsindløsningen af deres aktier.

Derfor har aktionærerne nu besluttet at anke dommen til Højesteret.

Her ventes sagen tidligst at blive behandlet i 2012.

Mobilbank breder sig

5

nyheder

Finans februar 2011

Finansforbundet har udformet en række retningslinjer for sundhedsarbejdet på arbejdspladsen. De skal blandt andet være med til at sikre, at arbejdspladsen ikke blander sig i personlige livsstilsvalg

sundhed bør altId være et tIlbud

Tilbud om motion, sund mad i kantinerne, hel-

bredsundersøgelser. Det er blot nogle af de mange

sundhedsfremmende tilbud, som mange medar-

bejdere i den finansielle sektor modtager på ar-

bejdspladsen. Men selvom sundhedsordninger ef-

terspørges af mange som et personalegode, kan

det på den anden side også være med til at redu-

cere tolerancen af forskellighed og den enkeltes

ret til selv at vælge sin livsstil, mener Finansfor-

bundet. Derfor har forbundet nu valgt at lave en

række retningslinjer for sundhed, som forbundet

foreslår aftales og forankres i SU eller arbejdsmil-

jøorganisationen.

”På den ene side er det positivt, at medarbej-

derne har mulighed for at spise sundere og dyrke

motion på arbejdspladsen, men på den anden side

rejser det et etisk dilemma om, hvor grænsen går

mellem det private og det arbejdsrelaterede, når

det gælder sundhed“, siger næstformand i Finans-

forbundet Solveig ørteby, der påpeger, at det al-

lervigtigste er, at sundhedsordninger er et tilbud

og ikke et krav.

”Det handler om at beskytte de marginalisere-

de grupper. Er du en aktiv og sund medarbejder, er

det måske svært at se problemet. Men for os er

det vigtigt at sørge for, at ingen medarbejdere bli-

ver udstillet, marginaliseres eller diskrimineres på

grund af personlige livsstilsvalg“.

Derudover skal retningslinjerne være til at

modvirke et fremtidigt scenarium, hvor medarbej-

dere rekrutteres på baggrund af deres helbreds-

mæssige tilstand./SF

retnIngslInjer for sundhed Det er Finansforbundets holdning, at virksomhederne i deres arbejde med sundhed som minimum bør overholde følgende retningslinjer:

1. Virksomhedens arbejde med sundhed skal følge et frivillighedsprincip – det er den enkelte, der aktivt skal vælge sundhedstilbud/-aktiviteter til

2. Ingen medarbejder må udstilles, marginaliseres eller diskrimineres på grund af personlige livsstilsvalg

3. Sundhed hører ikke hjemme i MUS-samtalen, medmindre det er direkte relateret til medarbejderens mulighed for at udføre sit job

4. Individuelle sundhedstilbud og personrettede opfordringer om at ændre livsstil er ikke acceptable, medmindre de er direkte relateret til medarbejderens mulighed for at udføre sit job

5. Sundhedstilstand skal ikke indgå i bedømmelsen af kandidater ved rekruttering og ansættelse

Derudover mener Finansforbundet, at det giver god mening, at:

Virksomhedens sundhedspolitik og sundhedstilbud/-aktiviteter aftales og forankres i SU eller arbejdsmiljøorganisationen

› Sundhedspolitikken definerer, hvad virksomheden forstår ved sundhed og trivsel, og hvad formålet er med en sådan politik

› Sundhedspolitikken tager højde for både psykisk og fysisk sundhed

› Sundhedspolitikken tænkes sammen med virksomhedens arbejdsmiljøindsats, da arbejdsmiljø og sundhed påvirker hinanden

› Sundhedspolitikken forholder sig til fordelingen af roller, ansvar og ressourcer samt behovet for information og rådgivning ved iværksættelse af sundhedstilbud/-aktiviteter


nyheder

ÅR AntAL RøveRieR

2010 132

2009 93

2008 109

2007 71

2006 69

2005 98

2004 121

2003 182

2002 222

2001 208

Kilde: Finansrådet

antallet af bankrøverier steg i 2010 atp spIller en meget

vel defIneret rolle i det danske samfund. Vi yder tilskud-det til folkepensionen. Det vil vi fortsætte med at gøre, og der er ingen – absolut ingen – planer hverken i den daglige ledelse eller i bestyrelsen om, at ATP skal drive konkurrerende virksomhed med hverken pengeinstitutter eller forsikringsselskaber i Danmark LARS RoHDE, ADM. DIREKTøR I ATP, TIL BERLINGSKE BUSINESS

hIstorIsk få netbankIndbrud I 2010 har der været 12 ind-brudsforsøg i danske netbanker, og kun i seks af tilfældene lyk-kedes det de it-kriminelle at slippe af sted med penge til en samlet sum af 433.000 kroner.

Til sammenligning var der i 2009 111 indbrudsforsøg, hvor der i 63 af tilfældene var tab på i alt 6,7 millioner kroner. ”Vi har haft succes med at af-skærme de it-kriminelle fra at begå indbrud i danske netbanker. Når de oplever, at det er be-sværligt at begå netbankindbrud i danmark, vælger de at koncen-trere sig om andre lande, hvor de får større udbytte ud af anstren-gelserne”, siger kontorchef i Finansrådet Birgitte Mikkelsen.

Køb af FIH Erhvervsbank godkendt

Myndighederne har nu godkendt, at ATP (49,95

procent), PFA (19,98 procent) Folksam (19,98

procent) og CPDyvig (9,99 procent) via FIH

Holding nu endelig overtager FIH Erhvervsbank

formelt. Det oplyser banken i en meddelelse.

Købet blev annonceret i september 2010.

fIlIaler færre I 2010

En optælling foretaget af Reuter Finans viser, at

mindst 100 filialer af pengeinstitutter blev nedlagt

sidste år. Nordea lukkede 39, Danske Bank 12,

mens medlemmerne af foreningen Lokale Penge-

institutter tilsammen menes at have lukket 50

filialer.

De udvikler mobilbankapplikationer og andre

digitale løsninger, og så er de nøglepersoner i op-

bygningen og vedligeholdelsen af den finansielle

infrastruktur. Dygtige IT-folk er eftertragtede i

bankerne, og det afspejler sig også i lønnen. I gen-

nemsnit tjener IT-medarbejdere i sektoren 52.184

kroner om måneden, og det er næsten en tredje-

del (32 procent) mere end en privatrådgivere i

et pengeinstitut i gennemsnit har i månedsløn

(39.386 kroner).

Andre gennemsnitslønninger, ifølge FA’s Strukturstatistik 2009 og IT-medarbejder Statik 2009:

Programmering på højt teknisk niveau: 59.088 kroner

Programmeringsarbejde (IT) 49.441 kroner

Erhvervsrådgivere 46.330 kroner

Boligrådgivere 43.403 kroner Bank- og sparekassearbejde med generel kundebetjening: 34.610 kroner Kassererarbejde i bank og sparekasse: 31.695 kroner

Itfolk er guld værd

Leder

Finans februar 2011

Ingen kender den eksakte dato for et folketIngsvalg, men et er sikkert; vi skal til valgurnerne senest

i november i år. Denne gang er det de store samfundsøkonomiske temaer, der bør fylde i valgkampen. For Danmark er

i knibe, og der skal rykkes rundt på mange fronter, hvis vi skal klare os igennem de alvorlige udfordringer, vi står over for.

Situationen er alvorlig. Det er der ikke uenighed om. Men så holder enigheden også op. For allerede nu ser vi en politisk

debat, som i den grad er defineret af, hvilket parti man er medlem af.

Der sættes simpelthen to hold – et blåt og et rødt, og debatten handler mere om, hvilket hold man spiller på, end

den handler om at finde de løsninger, der er bedst for Danmark. Politikernes opgave er at finde ud af, hvordan vi skal

overleve i de næste mange år. og vi risikerer, at bloktænkning spænder ben for en åben og ærlig debat og en løsning,

der på langt sigt virker.

I øjeblikket bruger vi mere, end vi tjener, og der er flere, som trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end der kommer

til. Det hænger naturligvis ikke sammen, og det sætter vores højt besungne velfærdsydelser under pres. Det grund-

læggende spørgsmål er simpelthen: hvad skal vi leve af i fremtiden? Det er et seriøst spørgsmål, der kræver en lige

så seriøs debat.

Finansforbundet er partipolitisk uafhængigt, men det skal ikke forhindre os i at blande os i debatten om fremtidens

Danmark. Som forbund for 55.000 medarbejdere i finanssektoren har vi en helt naturlig interesse i og pligt til at byde

ind med vores viden om for eksempel arbejdsmarkedet. Det gør vi gerne, og vi gør det uden at iføre os blå eller røde

trøjer. For os er alt i princippet til debat. Efterlønnen er et godt eksempel. Vi afviser ikke, som Lo gør det, at røre ved

efterlønnen. For det tror vi er helt nødvendigt, dels for at nedbringe de offentlige udgifter, men så sandelig også for

at sikre, at vi er mange nok på arbejdsmarkedet til at bidrage til det velfærdssamfund, som de fleste af os værdsætter.

Men vi bliver naturligvis nødt til se arbejdsmarkedet i sin helhed, og derfor skal diskussionen om efterløn kobles

med reformer af førtidspensionen, beskæftigelsesindsatsen og kompetenceudviklingen. Det vigtigste er, at vi finder

løsninger, der bygger på et sagligt og gennemarbejdet grundlag. og løsninger, der er bredt funderet og inddrager

arbejdsmarkedets parter. Finansforbundet vil gerne spille med, men det bliver på Danmarks hold. n

Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

vI spIller på danmarks hold

Finansforbundet er partipolitisk uafhængigt, men det skal ikke forhindre os i at blande os i debatten


nyheder

87.000 nye kunder, ekstra indlån for fem mil-

liarder kroner og en position som et af landets

ti største pengeinstitutter (målt på antal kun-

der) var det umiddelbare resultat af, at Spar

Lolland fredag den 17. december købte Eik

Bank Danmarks privatkundeaktiviteter.

Med i købet følger 82,5 fuldtidsstillinger

ud af de i alt 118 medarbejdere i Eik Bank

Danmark, og det vækker glæde hos Eik Banks

fællestillidsmand, Torben V. Andersen.

”Vi er glade for, at der er kommet en afgø-

relse for vores fremtid, og at så mange job

bevares. Andre løsninger kunne have været

meget værre og have resulteret i massefyrin-

ger“, siger Torben V. Andersen, der roser

ledelsen i Eik Bank for at have ydet en ihærdig

og flot indsats for at redde så mange arbejds-

pladser som muligt.

Spar Lolland skriver på sin hjemmeside, at

Eik Bank Danmark fortsætter som en unik og

selvstændig forretningsenhed i Spar Lolland

med fortsat fuldt fokus på internetbserede

bankydelser. Ifølge Spar Lollands fællestillids-

mand, Finn Christensen, beskæftiger Spar

Lolland nu omkring 320 medarbejdere inklu-

sive medarbejderne fra Eik Bank og de cirka

40 fra Finansbanken, som Spar Lolland fusio-

nerede med sidste år.

”Vi skal drøfte, hvordan den fremtidige

struktur for tillidsmænd og sikkerhedsrepræ-

sentanter skal være i virksomheden. Her kan

en mulig flytning af Eik Bank-folkene til

Finansbankens lokaler i Kalkbrænderihavnen i

København også spille ind“, siger Finn Chri-

stensen.

Ved deadline for denne artikel stod det

klart, at Eik Bank afskediger 11 medarbejdere,

mens en række ansatte, som blandt andet

har beskæftiget sig inden for områder som

erhvervs, pantebrev og kredit bliver i det sel-

skab, som Finansiel Stabilitet har oprettet.

”Hele processen har været præget af en

god, åben og ærlig dialog, og det er min

opfattelse, at vores nuværende direktør Steen

Parsholt har gjort sit yderste for at bevare så

mange arbejdspladser som muligt”“, siger Tor-

ben V. Andersen./CJO

Eik Bank-ansatte glade for ny ejer

Det seneste par år er det strømmet ind med

klager over dårlig rådgivning til Penge-

institutankenævnet, og i medierne er bank-

rådgiverne generelt blevet kritiseret for ikke

at yde kunderne en sober rådgivning. Men bil-

ledet af rådgiverne er næppe så sort-hvidt,

som det er blevet gjort til.

En ny undersøgelse af boligrådgivning i 12

udvalgte pengeinstitutter, som Finanstilsynet

foretog i efteråret 2010, viser med Finans-

tilsynets egne ord, at der generelt ydes god

og fyldestgørende rådgivning om lån med

sikkerhed i fast ejendom.

”Det er Finanstilsynets indtryk, at der i de

besøgte pengeinstitutter er fokus på, at råd-

giverne

har gennemgået en uddannelse, så de, der

rådgiver om lån med pant i fast ejendom, har

de nødvendige kompetencer. Dette blev un-

derstøttet af Finanstilsynets undersøgelser,

som generelt viste et højt vidensniveau blandt

rådgiverne“, hedder det i rapporten, som blev

offentliggjort den 13. januar.

Finansforbundets næstformand, Michael

Budolfsen, er godt tilfreds med konklusionen.

”Vi ved jo, at vores medlemmer er velud-

dannede og dygtige, og derfor er jeg naturlig-

vis meget tilfreds med, at Finanstilsynets

undersøgelse bekræfter det“, siger han.

Undersøgelsen bygger på samtaler med

privatkunderådgivere i Arbejdernes Lands-

bank, Danske Bank, Handelsbanken, Jyske

Bank, Lån og Spar Bank, Nordea, Nykredit

Bank, Ringkøbing Landbobank, Spar Nord

Bank, Sparekassen Faaborg, Svendborg Spa-

rekasse og Sydbank.

Finanstilsynet mener dog ikke, at rådgi-

verne har nok fokus på omkostningerne ved

de forskellige låntyper i samtalerne med kun-

derne. Typisk tager rådgiverne først omkost-

ningerne op, når de gennemgår det endelige

tilbud med en kunde.

”Vi opfordrer derfor til, at rådgiverne har

større fokus på omkostninger i forbindelse

med rådgivningen“, siger Annette Bjaaland

Andersen, kontorchef i Finanstilsynet.

Michael Budolfsen hæfter sig ved, at

bidragssatsen til realkreditinstituttet på un-

dersøgelsens tidspunkt i september og okto-

ber havde en relativt stor betydning for de

samlede omkostninger ved det enkelte lån, og

at den manglende information om omkostnin-

ger derfor ikke skyldes, at banken skal have

et højt gebyr.

”Vi går ind for transparens. og derfor skal

kunden naturligvis have alle de informationer,

der er nødvendige for at kunne træffe en

kvalificeret beslutning“, siger Finansforbun-

dets næstformand./CJO

Finanstilsynets undersøgelse af boligrådgivning i 12 udvalgte pengeinstitutter viser, at der generelt ydes god og fyldestgørende rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom

tIlsyn roser rådgIvere

KONTAKTANNONCE

Bly viol søger kontant partnerEr der mon hjerterum til mig derude et sted?

Jeg fylder ikke så meget i landskabet, men du får virkelig noget for pengene, for jeg fremtræder altid elegant og stilfuldt. Altid med største diskretion og altid lydhør.

Mit klassiske look matcher alle slags indretninger og jeg har masser af kapacitet. Jeg elsker tal og tæller meget

hurtigt. Jeg går ind for organiseret opbevaring, høj sikkerhed og effektivt overblik.

Jeg kan både tage imod og give masser igen. Effektivitet og loyalitet er mit motto. Derfor svigter jeg aldrig under pres

og siger aldrig nej til en tømning. Tag godt imod mig. Jeg lover at passe rigtigt godt på pengene.

Ring til mig på 63127540 og hør mere om hvad jeg gør for penge...

Kompakt, praktisk og MEGET stille

CTcoin Danmark A/S er Danmarks førende udbyder af kontanthåndteringsløsninger samt teknisk service

til pengeinstitutter og detailhandlen.

CTCOIN_annonce_final.indd 1 24/01/11 14.32


Der er travlhed i bankernes inkassoafdelinger. Medarbejderne

forsøger at kradse så mange penge som muligt hjem til ban-

ken. Penge, som tidligere blev set som tabte, men som ban-

kerne i højere grad end tidligere arbejder for at få igen ved at

indgå afdragsaftaler med skyldnerne. og det lykkes. I 2010

hentede landets fem største banker samlet set et milliardbeløb

hjem. Det viser en rundringning, Magasinet Finans har fore-

taget.

”Tidligere så vi inkasso som en nødvendighed. I dag ser vi

det mere som en forretning. Vi går målrettet efter at få en

dialog med kunden, for ellers får vi ingen penge. Vi er sat i

verden for at nedbringe det endelige tab for koncernen. Vi har

klare forretningsmål for responsprocenter, og hvor mange

penge vi skal inddrive. Det havde vi ikke tidligere“, siger Kaare

Larsen, afdelingsdirektør for Danske Banks inkassoafdeling.

I 2004 valgte Danske Bank at centralisere sin inkassoind-

drivelse og brugte et tocifret million beløb på eget it-system.

Ambitionen om at inddrive flere penge på bankens inkasso-

sager lykkedes. Sidste år hentede bankens inkassoafdeling et

stort trecifret millionbeløb hjem til banken. Hos landets øvrige

fire store banker er inkassoområdet også blevet opprioriteret.

I løbet af de sidste fem-seks år er antallet af inkassomed-

arbejdere steget støt.

Øget travlhed under finanskrisen Finanskrisen har især skabt travlhed i landets inkassoafdelin-

ger, som har oplevet en stigende sagsindgang. Meldingen fra

Nykredit Bank er, at banken igennem sin knap 17-årige levetid

nu er oppe på det højeste antal kreditsager nogensinde. Hos

Nordea forklarer Sven Aage Kristensen, som er bank direktør i

Nordea, at antallet af nye inkassosager er steget markant

igennem 2008 og 2009, men er blevet stabiliseret igennem

2010. og han er fortrøstningsfuld om fremtiden.

”Det er klart, at de sager, som røg ind i systemet i 2009,

stadigvæk er der, men tilgangen af nye sager er stilnet af.

Krisen i begyndelsen af 1990’erne var meget værre. Der væl-

tede det ind med tvangsauktioner. Der er selvfølgelig flere

end tidligere. Men det er ikke det samme. Arbejdsløs heden er

ikke på det samme høje niveau, som vi så i 1990’erne“, siger

Sven Aage Kristensen fra Nordea.

Med undtagelsen af Nordea har Nykredit Bank, Jyske Bank,

Sydbank og Danske Bank alle en central inkassoafdeling. Nor-

dea er i gang med at centralisere bankens inkassoinddrivning,

som hidtil har været foretaget af 21 afdelingsområder spredt

rundt i landet. Banken forventer at have en central inkasso-

afdeling klar i København i slutningen af andet kvartal i år med

godt 50 medarbejdere.

”Det har altid været min drøm at samle vores inkassoind-

drivelse. og tiden er den rigtige nu. Vi stod for at skulle skifte

vores ældre it-system ud, og da vi samtidig havde mange

medarbejdere fra de store årgange, som gik på pension, valgte

vi at centralisere inkassoafdelingen for at få bedre kvalitet og

et arbejdsmiljø, hvor kollegerne i højere grad kan sparre med

hinanden“, siger Sven Aage Kristensen.

Fra at have været en nødvendighed er inkasso blevet en forretning, som pengeinstitutterne kan tjene mange penge på, og stadig flere bankmedarbejdere arbejder for at hente de tabte penge hjem

Af Berit Villadsen [email protected] Foto: Territorium

inkasso

banker kradser mIllIarder Ind


danskerne er dybt forgældede

› Hver 20. dansker over 18 år er registreret i Experians RKI-register

› De registrerede skylder samlet 13,4 milliarder kroner

› Med 6.662 konkurser blev 2010 et rekordår for antallet af konkurser

Kilde: Experian

fra inkassobisse til inkassohjælperog sparring er der brug for. I løbet af de sidste år er inkasso-

området blevet mere komplekst som følge af øget regulering.

Det har udvidet inkassomedarbejdernes arbejdsområde og

øget behovet for flere medarbejdere. Det oplever de blandt

andet i Jyske Bank, hvor 27 inkassomedarbejdere arbejder for

at inddrive tabte penge fra bankens privat- og erhvervskun-

der. Derudover er afdelingen også med til at levere data til

beregningen af bankens generelle værdisættelse, som med

indførelsen af Baselreglerne er blevet lovbestemt. Ifølge Flem-

ming Bjerregaard Jensen, afdelingsdirektør i Inkasso Privat i

Jyske bank, koster den funktion alene et mandår i arbejds-

timer.

I Sydbank arbejder cirka 12 medarbejdere med bankens

inkassoinddrivning. I midten af 1990’erne centraliserede ban-

ken sin inkassoafdeling, og det har ud over en mere ensartet

behandling styrket bankens ekspertise på området. En eks-

pertise, som resten af banken i højere og højere grad benytter

sig af.

”Igennem årene har vi haft meget fokus på, at folk internt i

organisationen mere oplever os som en service- og hjælpe-

funktion i stedet for inkassobisser. Vi har også en vigtig funk-

tion i, at rådgiverne kan søge råd og vejledning til at håndtere

problemsager, som ikke er blevet inkassosager endnu. Så kan

vi forhåbentlig få afværget sagerne i tide“, siger Henrik Wrang,

afdelingschef for Privat Inkasso i Sydbank. n

➼


inkasso

Da 40-årige Søren Hellmann startede med at arbejde med

inkasso, foregik det et par timer om ugen i en Danske Bank-

filial på Nørrebro samtidig med det almindelige rådgiverjob.

Filialens godt 50-75 dubiøse debitorer, som skyldnerne blev

kaldt, havde til huse i et par stålskabe i kælderen. I dag cirka

13 år senere er både Søren Hellmann og debitorerne rykket

fra filialen til Danske Banks Koncern Inkasso i Høje-Taastrup.

140 medarbejdere arbejder som Søren Hellmann udelukkende

for at hente tabte penge hjem fra såvel privat- som erhvervs-

kunder. Det er en tredjedel flere, end da Søren Hellmann kom

til i 2005. Baggrunden for den markante vækst er den gene-

relle økonomiske krise, som pressede inkassomedarbejderne

til det yderste.

”Arbejdspresmæssigt var 2009 et skrækkeligt år. Det var

en kamp for at overleve. Det væltede ind med sager. Vi kunne

slet ikke rekruttere i samme hast. Vi havde ekstremt travlt i

2009, og jeg ønsker aldrig at komme i en situation som den

igen. Jeg synes, jeg er rimelig robust og har en meget høj

stresstærskel, men den var tæt på at blive overskredet. Du

vidste ikke, hvornår det holdt op, og hvor længe krisen ville

vare. To måneder, et halvt år eller to år?“, siger Søren Hell-

mann fra Inkasso Erhverv i Danske Bank, som kunne skrive et

hav af overarbejdstimer på for 2009.

inkasso i rivende udviklingI dag kan Søren Hellmann og hans kolleger i Inkasso Erhverv og

Inkasso Privat igen trække vejret. De værste bølger har lagt

sig, og nye medarbejdere er kommet til. En af de senest

ankomne i Inkasso Privat er 36-årige Helle Bruun. Hun søgte

stillingen som inkassorådgiver i juli 2009, og hun er fuld af

lovord om jobbet, der for hendes vedkommende har overgået

hendes forventninger.

”Jeg tror, mange synes, inkasso lyder tørt, kedeligt og unu-

anceret. Men det er meget mere nuanceret og farverigt, end

jeg kunne forestille mig. Jeg sidder med mange forskellige

arbejdsopgaver, og jeg synes, vi har et pænt stort råderum.

Hos Danske Bank er inkassoarbejdet rykket fra filialkældrene op til Danske Banks Koncern Inkasso, hvor 140 medarbejdere i dag arbejder for at hente bankens tabte penge hjem. Hver tredje er kommet til siden 2005

Af Berit Villadsen [email protected] Foto: Territorium

det nytter Ikke at være en kold skId

2009 var et skrækkeLigt år rent

arbejdspresmæssigt for sØren heLLmann.

➼


Inkasso er et område i rivende udvikling“, siger Helle Bruun fra

Inkasso Privat i Danske Bank, som kommer fra et job i Danske

Banks interne revision.

Ifølge fællestillidsmand i Koncern Inkasso Grete Jönsson er

mange af koncernens nyansættelser rekrutteret fra Danske

Bank-koncernen, SKAT eller kommunen. oftest er det folk

med flere års erfaring, der bliver ansat i bankens inkassoafde-

ling, der i samarbejde med debitorerne forsøger at få kradset

bankens tabte penge hjem igen. Adspurgt er gennemsnitsal-

deren i inkassoafdelingerne i de fem største banker også

væsentlig højere end i resten af bankernes afdelinger. Her er

man ung, hvis man er under 40 år. Da Nordea i 2008 begyndte

deres centraliseringsproces, var halvdelen af bankens inkas-

somedarbejdere over 56 år.

pokerspil om tabte pengeUd over hovedsageligt telefonisk kontakt og mailkorrespon-

dance handler en stor del af arbejdet i Koncern Inkasso om at

sende skrivelser ud til kunder, advokater og revisorer. Før

sagen ryger til inkasso, har kunden allerede modtaget tre ryk-

kerbreve og en opsigelse af kontoen. Reagerer kunden heller

ikke på en yderligere skrivelse fra inkasso plus telefonopring-

ning, kan inkassorådgiveren vælge at sende sagen til advokat,

som via fogedretten for søger at hente bankens tilgode-

havende hjem. Am bitionen i inkassoafdelingen er dog at hånd-

tere sagerne selv, da det sparer omkostninger både for ban-

ken og kunden.

Ifølge Helle Bruun og Søren Hellmann kommer debitorerne

fra alle samfundslag. Det kan både være enkeltpersoner, der

sidder i fængsel eller ejer en stor erhvervsvirksomhed, og hele

familien Jensen, som er ramt. Fælles for debitorerne er, at de

skylder banken penge og ikke kan betale. Det kan enten være

som følge af arbejdsløshed, skilsmisse, sygdom eller anden

økonomisk ruin. Inkassorådgiverens job er at få dem på fode

igen og få bankens tabte penge tilbage. og det gælder om at

holde tungen lige i munden.

”Man skal have forståelse for skæbnerne. Det nytter ikke

at være en kold skid. Men man skal ikke blive lullet i søvn af

kunden. Der er også kunder, der forsøger at bilde dig noget

ind. Somme tider er det et pokerspil, man ved ikke helt præ-

cist, hvilke kort kunden sidder med på hånden. Jeg har fået

øjnene op for, at der er mange, der gerne vil betale, men ikke

kan betale, men der er også mange, der gerne vil undgå at

betale og i fogedretten bedyrer, at de intet ejer, selvom de

reelt gør.

Af og til kan vi så finde ud af, at de, mens sagen ventede på

at komme i retten, solgte deres lejlighed til konen. Finder vi ud

af det, kan det være, vi begærer kunden konkurs for at få

omstødt handlen“, siger Søren Hellmann. n

Inkassomedarbejder søges

Selvom området er i rivende udvikling, har det tidligere været svært at skaffe inkassomedarbejdere. Danske Bank har førhen flere gange haft stillingsannoncer uden ansøg-ninger. Det har imidlertid ændret sig efter finanskrisen. I Jyske Bank har bankens 27 inkassomedarbejdere arbejdet intensivt for at forbedre inkassomedarbejderens image, og det har givet pote.

”Jeg har tit sagt, at det var endestation for både kunder og medarbejdere. Mange ansættelser har historisk set været kvinder, som gerne ville ned i tid. Det kunne man tidligere kun i en central funktion som inkassojobbet. Det er ændret nu. Det samme er imaget. For at det ikke skulle blive en endestation, har vi også brugt det som et uddan-nelsesophold herinde. Vi deltager også mere udadvendt i undervisningsfunktioner“, fortæller Flemming Bjerregaard Jensen, afdelingsdirektør i Inkasso Privat i Jyske Bank.

inkasso er meget mere nuanceret

og farverigt, end heLLe bruun forestiLLede

sig, fØr hun fik jobbet.


hjuLpet af finansforbundet

”Det er løgn. Ikke mig”!

Det var 33-årige Camilla Nymanns første reaktion, da hun i

august sidste år per telefon fik beskeden fra sin chef i Alm.

Brand Forsikring: ”Det er krisetid, og vi bliver nødt til at fyre

nogle medarbejdere, og du er en af dem“.

På det tidspunkt havde hun været på barsel i godt fire

måneder fra jobbet som webmaster i Marketing/Udvikling i

Alm. Brand Forsikring i København, hvor hun havde været i to

og et halvt år.

”Det slog benene helt væk under mig. Jeg havde slet ikke

set det komme. Jeg vidste, at vi stod over for en ny udvikling

af intranettet, som jeg skulle stå for, så der var masser af

opgaver, der ventede, når jeg kom tilbage. Desuden regnede

jeg jo med, at jeg var fredet, fordi jeg var på barsel“, fortæller

Camilla, der blev fyret sammen med 75 medarbejdere fra Alm.

Brand Forsikring og 38 medarbejdere i Alm. Brand Bank.

Blandt dem var den 35-årige privatkunderådgiver Kristian

Petersen, der i januar i år skulle have været på tre måneders

fædreorlov.

”Man kan ikke lade være med at tænke over, om min fyring

havde noget at gøre med, at jeg skulle på fædreorlov – det var

jo meldt ind allerede i april sidste år“, fortæller Kristian Peter-

sen, der har arbejdet i Alm. Brand Bank i Vejle i godt fire år.

betaling ved kasse etIfølge ligebehandlingsloven er det forbudt at fyre medarbej-

dere, hvis de er fraværende på grund af barsel, graviditet eller

adoption. Det gælder også, hvis de har varslet barsel eller

fædreorlov. Hvis en arbejdsgiver gør det, gælder såkaldt

omvendt bevisbyrde, hvor arbejdsgiveren skal bevise, at

fyringen ikke skyldes barsel, graviditet eller adoption.

Ni måneders løn må Alm. Brand punge ud med til to fyrede medarbejdere, som blev fyret, mens de henholdsvis var på barsel og havde varslet fædreorlov. Det er virkelig trist, når virksomheder ikke respekterer ligebehandlingsloven, siger næstformand i Finansforbundet Solveig ørteby

ekstra penge tIl fyrede

Fyringsrunder i Alm. Brand Bank

oktober 2008: 18 medarbejdere

Januar 2009: 15 medarbejdere

November 2009: 38 medarbejdere

August 2010: 38 medarbejdere

Fyringsrunder i Alm. Brand Forsikring(Disse medarbejdere er fortrinsvis organiseret i DFL)

Januar 2009: 21 medarbejdere

November 2009: 43 medarbejdere

August 2010: 75 medarbejdere

Af Sabina Furbo [email protected] Foto Palle Skov og Stig Stasig


”Det er virkelig trist, når virksomheder ikke respekterer lige-

behandlingsloven. De fleste virksomheder i finanssektoren

opfører sig ordentligt, men der er nogle få, der igen og igen vil

ud at have prøvet loven af, og så må de også betale til kasse

et. For loven er soleklar og skal bare overholdes“, siger næst-

formand i Finansforbundet Solveig ørteby.

Finansforbundet har netop indgået forlig med Alm. Brand

Bank og Alm. Brand Forsikring og skaffet Camilla og Kristian ni

måneders løn i godtgørelse.

Det både glæder og overrasker Camilla og Kristian.

”Jeg regnede slet ikke med noget. Før jeg gik derind (til for-

ligsmødet, red.) havde jeg sagt til mig selv, at jeg ville blive

glad, hvis jeg bare fik en måneds godtgørelse. Men ni måneder

– det er jo fantastisk. Især fordi det betyder, at jeg vil kunne

gå længere hjemme sammen med min søn, som vi endnu ikke

har fået institutionsplads til, uden at vores økonomi vælter

helt“, siger Camilla, der var positivt overrasket over, hvor seri-

øst forbundet tog hendes sag.

”Det var en topprofessionel behandling, jeg fik af forbun-

det, og det, at de tog min sag så seriøst, gav mig også modet

til at gå videre med sagen”.

ingen slinger i valsen”Det var jo meget mere, end jeg turde håbe på – i bedste fald

håbede jeg, at det ville føre til, at jeg ville blive holdt skadefri i

forbindelse med fyringen rent økonomisk”, fortæller Kristian,

der ligeledes har oplevet en topprofessionel behandling af

Finansforbundet.

”Fra jeg snakkede med en juridisk konsulent inde i forbun-

det, til forliget blev en realitet, er sagen kørt slag i slag uden

slinger i valsen. Selvom jeg altid har været medlem af forbun-

det, må jeg sige, at jeg nu har meldt mig til ’fangruppen’, for en

fagforening er langt mere end billig forsikring“, siger Kristian,

der allerede nu har fundet et nyt job som privatkunderådgiver

i Jyske Bank i Vejle.

Kristians datter må dog skyde en hvid pil efter alene tid

med sin far, for Kristian turde ikke søge nyt job med et krav

om fædreorlov i lommen. Heldigvis fik hans kone lov til at for-

længe sin barsel af sin arbejdsgiver, Nordea – på trods af at

alle tidsfrister for indmelding var overskredet.

”Det har betydet alverden for os. Den situation, jeg står i

nu, er langt bedre end at skulle gå hjemme uden at vide, om

jeg var købt eller solgt på arbejdsmarkedet“.

Ved fyringsrunden i august blev yderligere en kvinde på

barsel fyret. I den sag var det dog ikke muligt for Finansfor-

bundet og Alm. Brand Bank at indgå forlig, hvorfor sagen nu vil

blive prøvet ved retten. n

”jeg har nu meLdt mig tiL

’fangruppen’ af finansfor

bundet, for en fagforening er

Langt mere end biLLig forsik

ring“, siger kristian petersen

”jeg regnede sLet ikke med noget.

fØr jeg gik derind (tiL forLigs

mØdet, red.) havde jeg sagt tiL

mig seLv, at jeg viLLe bLive gLad,

hvis jeg bare fik en måneds godt

gØreLse“, siger camiLLa nymann


”Denne sult er et stiltiende massemord. og vi har en gruppe af

tradere, spekulanter og finansielle banditter, som er gået fra

forstanden og har skabt en verden med ulighed og rædsel. Vi

er nødt til at stoppe det her“.

Sådan sagde Jean Ziegler tilbage i 2008, da han var FN’s

særlige rapportør inden for fødevarer.

og finanssektorens rolle i fødevarekrisen har været til

heftig diskussion siden da. I dag siger stort set alle eksper-

terne på området, at spekulation skaber øget volatilitet (større

udsving), i hvert fald på kort sigt. De øgede prisudsving på

fødevarer lægger vi sjældent mærke til herhjemme, men det

gør de i de lande, hvor op mod 80 procent af indkomsten

går til fødevarer.

Det fortæller Trine Pertou Mach, som er forkvinde for den

humanitære organisation Mellemfolkeligt Samvirke.

”Det betyder, at de familier, som balancerer lige på fattig-

domsgrænsen, kan risikere at falde under grænsen – og altså

havne i absolut fattigdom. og helt konkret betyder det, at en

mor kan være nødt til at vælge, om hendes børn skal have

morgenmad, frokost eller aftensmad. For pengene rækker ikke

til lige så meget som tidligere”, siger hun.

Høje fødevarepriser fører ofte til kaos, de bedste eksem-

pler så man under fødevarekrisen i 2007-2008, hvor der

opstod oprør og protester i mere end 30 lande, hovedsageligt

i dele af Asien og Afrika. Folk havde ikke længere råd til basale

fødevarer som eksempelvis ris og majs. også fattige i den

vestlige del af verden blev ramt. Det amerikanske magasin

Harper’s fortalte i en artikel sidste sommer, at hvert femte

barn i USA en overgang var afhængigt af de såkaldte ”soup

kitchens“ (madcentre med gratis eller billige måltider, red.)

for at få de tre daglige måltider.

højeste prisniveau i 20 årDet sidste år har budt på eskalerende fødevarepriser, og

blandt eksperter er spørgsmålet ikke længere, om der kom-

mer end ny fødevarekrise, men i stedet, hvornår den kommer.

FN oplyste i januar, at deres fødevareprisindeks er på det høje-

ste niveau, siden indekset blev indført tilbage i 1990. Priserne

over en milliard mennesker verden over sulter i dag. 115 millioner af dem stødte til på grund af den alvorlige fødevarekrise i 2007-2008, som ifølge flere eksperter blev forværret af, at flere af verdens største banker spekulerede i fødevarepriser

Af Sajeev Shankar, [email protected] Illustration: Mikkel Henssel

spekulatIon fører tIl

➼

investering

sult


investering

er altså højere, end de var i 2008. Nye oprør på grund af de

høje fødevarepriser er allerede opstået i år. Således blev to

mennesker dræbt under protester mod priserne i Algeriet.

Trine Pertou Mach har heller ikke stor optimisme, når det gæl-

der fødevarepriserne i den nærmeste fremtid.

”Selvom fødevarekrisen fra 2007-2008 måske betegnes

som overstået, er krisen ikke ovre. Siden da har vi hele tiden

befundet os i en latent fødevarekrise, og der er ikke nogen

tvivl om, at den meget snart vil dukke frem igen“, mener hun.

FN’s nuværende særlige rapportør inden for fødevarer, bel-

giske oliver De Schutter, fremlagde sidste efterår en større

rapport omkring fødevarepriser og spekulation. I rapporten

gav han blandt andet følgende forklaringer på prisstigningerne

i juli og august sidste år.

”Priserne på hvede, majs og ris er steget voldsomt i de sid-

ste par måneder (juli-august). Men dette skyldes ikke dårlig

høst, men nærmere tradere, som reagerer på informationer

og spekulerer i markedet. Det er tydeligt, at de pludselige

prisudsving øges på grund af spekulationer“.

goldman sachs med i førerfeltetPeter Wahl er forsker ved instituttet for World Economy, Eco-

logy and Development og ekspert inden for international han-

del og økonomi. Han fortæller, at hvor der tidligere var delte

meninger om spekulationens effekt, er de fleste nu enige om,

at det har en betydning.

”Langt de fleste store institutioner accepterer nu, at spe-

kulation har en effekt på priserne. I starten var Verdensbanken

eksempelvis afvisende over for denne tanke. Nu siger de i ste-

det, at spekulation utvivlsomt spiller en rolle, og at det er

noget, som der skal gøres noget ved”, siger han.

Goldman Sachs var blandt de allerførste, da de i 1991

oprettede deres Goldman Sachs Commodity Index (i dag The

S&P GSCI). Med stor succes blev flere og flere interesserede i

at investere i dette indeks i form af aktier. The S&P GSCI

består af 24 forskellige produkter. Majs udgør for eksempel

3,12 procent. Det vil sige, at 3,12 procent af de investeringer,

der bliver foretaget i indekset, går til at købe futureskontrak-

ter i majs. I dag har de fleste store banker deres egne com-

modity indeks. Investeringer i commodity indeks var i 2003

13 milliarder dollars. Fem år senere var det tal steget til 317

milliarder dollars. Eller knap 25 gange så meget som i 2003.

Investering i commodities blev i årene efter den sprængte

husprisboble set som en sikker måde at investere sine penge

på. De kontrakter, der handles med, er altså de såkaldte futu-

reskontrakter, hvor man aftaler en pris et stykke tid ud i frem-

tiden. Det er gavnligt for eksempelvis landmænd, da de der-

med ikke lider et stort tab, hvis prisen skulle falde senere hen.

Disse futureskontrakter videresælges efterfølgende, og det

fysiske produkt ender i sidste ende ikke hos spekulanterne,

men hos nogen, som har en kommerciel interesse i produktet.

De største amerikanske aktører på markedet er Goldman

Sachs, J.P. Morgan, Bank of America, Citigroup og Morgan

Stanley. Mens de europæiske banker, der flittigst handler med

futureskontrakter, er Credit Suisse, Deutsche Bank, HSBC,

Rabobank og UBS.

➼ Hvor man måske tidligere i Haiti kunne overleve for 30 cents ris om dagen, kræver det nu 60 cents. For os europæere er det et latterligt beløb, men for dem betyder det, at de ikke har råd til at spise sig mætte længere. Som dagene går, vil masser af menne-sker dø på grund af dette“. Peter Wahl, forsker ved instituttet for World Economy, Ecology and Development

tABeL OveR FOOD AnD AgRiCULtURe ORgAnizAtiOn OF tHe UniteD nAtiOnS’ FøDe-vARepRiSinDeKS. pRiSinDeKSet FinDeS pÅ BAg-gRUnD AF en RæKKe FøDevARepRODUKteR.

December/2000 92,8

Decenber/2004 113,1

Juni/2008 213,5

December/2008 143,3

Juni/2009 151,2

December/2009 172,4

Juni/2010 162,6

Juli/2010 166,7

August/2010 176,8

September/2010 188,2

Oktober/2010 198,6

November/2010 206,0

December/2010 214,7


effekter på kort sigtDanske banker tilbyder også handel med commodities, men

det er hovedsageligt landmænd eller andre kommercielle

aktører, der bruger dem som risikostyring.

Råstofeksperter fra både Danske Bank, Jyske Bank og Saxo

Bank fortæller alle, at spekulation har en effekt på kort sigt,

men at det på længere sigt er udbud og efterspørgsel, der

styrer priserne. Selvom Peter Wahl er enig i, at det på den

længere bane er markedskræfterne, som bestemmer priserne,

så minder han om, at selv udsving over kort tid kan have fatale

konsekvenser for de mennesker, der bruger størstedelen af

deres indkomst på mad.

“Lad os forestille os, at spekulationen får priserne til at

stige, og at det først udjævner sig otte måneder senere. I mel-

lemtiden betyder det, at hvor man måske tidligere i Haiti

kunne overleve for 30 cents ris om dagen, kræver det nu 60

cents. For os europæere er det et latterligt beløb, men for

dem betyder det, at de ikke har råd til at spise sig mætte læn-

gere. Som dagene går, vil masser af mennesker dø på grund

af dette. Så man er nødt til at tage effekterne på kort sigt

alvorligt”, vurderer han.

Både tradere i banker og økonomiske eksperter anerkender

nu, at spekulationens effekt er noget, der skal kigges nær-

mere på. Selv en af de mest kendte spekulanter i verden har

været kritisk over for fødevarespekulation.

”Deres (spekulanternes, red.) forventninger og gambling med

futures er med til at øge prisen.

Det er som at hamstre mad i en hungersnød, bare for at

profitere på stigende priser. Det burde ikke være muligt“,

sagde George Soros således til Stern Magazine.

regulering en mulig løsningBåde i EU og i USA arbejdes der nu på at skabe en større gen-

nemsigtighed omkring, hvordan handlen med commodities

foregår. Samtidig påpeger flere, at politiske indgreb er en nød-

vendighed for at mindske spekulationen. En af de måder,

hvorpå det kan ske, er de såkaldte position limits.

”Det vil have en vis effekt, hvis position limits bliver ind-

ført. Det vil ikke stoppe spekulation, men det vil forhindre

enkelte aktører i at få for meget magt over markedet. Den

bedste løsning er dog at holde spekulanterne helt uden for

handel med fødevarer, men dette vil aldrig ske. og så længe

spekulanterne befinder sig på markedet, kan man ikke fore-

bygge fremtidige bobler”, siger Peter Wahl.

I USA’s seneste finansielle reform, den såkaldte Dodd-Frank

Act var et afsnit tilegnet fødevare-commodities. Her kræves

det, at kommissionen for commodities-handel i USA, inden 270

dage efter at reformen godkendes, fastsætter grænser for,

hvor stor en mængde kontrakter en enkelt trader må indgå.

En af dem, der har presset allermest på for at sikre yder ligere

regulering i EU, er kommissæren for det interne marked,

Michel Barnier, som tidligere har udtalt følgende om fødevare-

spekulation:

”Spekulation i basisfødevarer er skandaløst, når der er en

milliard, der sulter i verden. Jeg kæmper for en mere retfærdig

verden, og jeg ønsker, at Europa skal gå forrest i denne kamp“,

siger han.

Hidtil har USA været længere fremme end EU, når det gæl-

der arbejdet med yderligere regulering, men anført af Michel

Barnier arbejdes der nu på, at EU følger med USA. Det er ifølge

flere en nødvendighed. Således fortæller World Development

Movement:

”Fælles samarbejde mellem EU og USA er vitalt, når man

skal tackle problemet med spekulation i commodities. Indtil nu

må vi sige, at USA har været foran EU på dette område“.

Ifølge World Development Movement risikerer man, at

handlen i højere grad blot flyttes til Europa, hvis reguleringen

ikke er den samme som i USA.

Fremtidig regulering løser dog ikke problemerne her og nu.

I år vil næsten ni millioner mennesker dø af sult. Ikke fordi ver-

den mangler mad, men fordi prisen er for høj. En pris, som

påvirkes af spekulation. n

danske banker og fødevarespekulationBåde SAXo Bank, Jyske Bank og Danske Bank oplyser, at

investering i commodities primært foretages af kommer-

cielle aktører, som bruger det som risikostyring og ikke

spekulation. Alle steder har almindelige kunder dog også

mulighed for at investere i fødevarecommodities. Chri-

stian Tuxen er senioranalytiker hos Danske Bank.

”Det er klart, at der er en risiko for, at spekulation er

med til at øge volatiliteten i råvarepriserne. Men vi tilby-

der primært at afdække virksomheder, der har en kom-

merciel interesse i disse markeder. Der er altså tale om

risikostyring og ikke spekulation”, siger Christin Tuxen.

Erik Gadeberg er områdedirektør hos Jyske Bank.

”Min holdning er, at det på lang sigt er de fundamentale

markedskræfter, der afgør skift i priserne. Man kan ikke

forbyde spekulation i fødevarer, bare fordi det har en

effekt på priserne på kort sigt. Så skulle man også for-

byde valutaspekulation, for det har også negativer konse-

kvenser for nogle på kort sigt. Derfor har vi ikke nogen

etiske problemer med at tilbyde denne type investering til

vores kunder“, siger han.


Kammeraterne drillede indimellem Leif Clausen godmodigt

med hans øgede vægt, men han tillagde ikke de ekstra kilo,

der kom snigende over en årrække, den store betydning. Han

var jo aktiv stort set hver eneste dag og overbevist om, at han

i bund og grund var sund og i fin form.

”Jeg har altid motioneret. Jeg spiller oldboys-fodbold, bad-

minton og golf – jeg kan sagtens gå ti kilometer på en golf-

bane, og selv om der hører en øl i klubhuset med bagefter, må

det da være meget godt. Desuden går jeg tre kilometer til og

fra arbejde i bakket terræn. Alt i alt var jeg sikker på, at jeg ville

gå glat igennem et sundhedstjek”, fortæller erhvervsrådgive-

ren, der arbejder med vindmøllefinansiering i vestjyskBANKs

afdeling i Lemvig.

otte år for megetLeif Clausen tog derfor uden de store overvejelser imod til-

buddet om at få sin bodyage testet på arbejde – og fik en

ubehagelig overraskelse:

”Det var lidt af et chok at få resultatet. En kold spand vand.

Jeg er 56 år, men min bodyage blev sat til 64 år – min krop

var nærmest pensionsmoden!”

Da det første chok havde lagt sig, gik det op for Leif Clau-

sen, at han faktisk også efterhånden havde det med at blive

forpustet, når han gik op ad bakkerne på vej hjem. Vægten var

også stille og roligt nået op på 90 kilo fordelt på hans 179

centimeter, og det gav en BMI-værdi – Body Mass Index –

der slog grundigt op i feltet for overvægt. Sammen med liv-

vidden var det de mest afgørende faktorer for, at hans

bodyage blev så høj.

”Heldigvis kan jeg trøste mig med, at jeg har en kone, der

også arbejder i banken, som blev testet ti år yngre end sin

alder. Hun er bedre til det med kosten, og nu er jeg også

begyndt at sætte mig ind i det og er blevet mere bevidst om,

hvad jeg spiser”, fortæller Leif Clausen, der foreløbig på tre

måneder har tabt sig tre kilo. Han satser på at nå ned og ligge

på godt 80 kilo, inden han skal måles næste gang om små to

år.

For at nå målet er han også begyndt at træne i løbeklub tre

gange om ugen. Han kunne i forvejen løbe fem kilometer og

gik efter at nå op på ti kilometer, men nu er der skruet op for

ambitionerne, og han satser på at stille op til halvmaraton

sammen med den ene af sine voksne døtre til maj. Leif Clausen

løb for 12 år siden en hel maraton, så han ved noget om, hvad

det kræver rent træningsmæssigt. Foreløbig kan han løbe ti

kilometer på en time, næste mål er at løbe dem på 55 minut-

ter.

Så, hvis der er nogen retfærdighed til, skulle Leif Clausen

gerne opnå en lavere bodyage, selv om han er blevet et par år

ældre, næste gang han får mulighed for at lade sig teste på sit

arbejde. n

sundhed

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Jakob Mark

Erhvervsrådgiver Leif Clausen følte, at han var i ganske god form, og gik fortrøstningsfuld til bodyage-test på sin arbejdsplads, vestjyskBANK. og fik et chok

mIn krop var klar tIl pensIon

Omkring 100 medarbejdere i vestjyskBANk – svarende til hver tredje – sagde ja tak til tilbuddet om at få tjekket deres bodyage. Banken har tidligere taget sundhedsinitiativer, blandt andet med forløbet 5 gode vaner, hvor interesserede blev guidet til at give deres liv et serviceeftersyn. I 2007 og året efter blev medarbejderne tilbudt sundhedstjek, og i år altså også bodyage-test, som ledelsen håber, at endnu flere vil tage imod næste gang. Det ventes at blive om et par år, for testen fungerer bedst med et par års mellemrum, siger HR- og kommunika tionsdirektør Michael Thorup Madsen: ”Det vil give medarbejderne gode betingelser for at nå at for-bedre sig og måle fremskridt.“

hver tredje fIk bodyagetest


➼

”det var Lidt af et

chok at få resuLtatet.

en koLd spand vand.

jeg er 56 år, men min

bodyage bLev sat tiL 64

år – min krop var nær

mest pensionsmoden!“,

siger Leif cLausen


sundhed

bodyagetest En bodyage-test afdækker, hvordan kroppen har det, og hvor gammelt den opfører sig.

Der findes forskellige varianter. Den, medarbejderne hos vestjyskBANK har mulighed for at gennemføre, er tilret-telagt i samarbejde med SundhedsDoktor og omfatter:

Måling af blodtryk, fedtprocent, BMI (Body Mass Index), FFM (fedtfri masse), hofte-talje-ratio (forholdet mellem hofte og talje, også kaldet æble-, pæreindeks).

› Konditionstest på cykel.

› Test af overkroppens styrke

› Test af lårenes styrke

› Test af underarmens styrke

Desuden måles blodsukker og kolesterol

Den enkelte får også en rapport med resultatet og en motiverende samtale med en idrætsfysiolog om, hvordan der kan rettes op på en skæv livsstil, eller gode ideer til at få en endnu yngre krop/ vedligeholde et godt resultat.

➼ kroppen er yngre end mIg

Sine Schmidt har altid spist sundt, hvilket har gjort, at hendes krop er seks år yngre end hendes alder

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Jakob Mark

også Sine Schmidt, der er servicemedarbejder i Struer-afdelingen,

gik ubekymret til bodyage-testen. Med god grund, skulle det vise

sig – hun er 39 år, men kan i sin testrapport dokumentere, at hen-

des krop er over seks år yngre.

”Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for, og det bekræfter mig i, at

det nytter noget at leve sundt”.

Da Sine Schmidt begyndte i banken for fem år siden, var hun

ikke ligefrem motionsfreak:

”Jeg har altid spist sundt, men aldrig dyrket motion – ud over at

sørge for at bruge cyklen frem og tilbage på arbejde. Jeg er ikke

sikker på, at jeg nogensinde var begyndt at løbe, hvis jeg ikke var

blevet motiveret til det på arbejde. Men i forbindelse med at jeg i

2007 fik en sundhedstest i banken, fik jeg lyst til at gøre lidt mere

for min sundhed, selv om mine tal var helt normale”.

Løbeturene virkede efter bogen – Sine Schmidt fik opbygget

sine muskler og har siden dengang taget to kilo på:

”Det er ikke så underligt, for muskler vejer jo – min tøjstørrelse

er den samme som før. Jeg er slank, men trængte til at opbygge

muskler, så det har virket efter hensigten”.

I dag har Sine Schmidt svært ved at forestille sig at skulle und-

være sine løbeture. Hun løber to-tre gange om ugen om somme-

ren og en eller to gange ugentligt om vinteren. Desuden er hun

begyndt at løbe med nogle af sine kvindelige kolleger – de stiller

sammen op til omkring tre løb på fem-ti kilometer årligt og går op

i at forbedre tiderne fra gang til gang.

I forbindelse med bodyage-testen blev Sine Schmidt rådet til

at intervaltræne, hvis hun vil blive endnu hurtigere:

”Jeg synes, at jeg fik en meget kyndig vejledning i forbindelse

med testen og ideer til, hvordan jeg kan forbedre mine tal yderli-

gere. Jeg fik at vide, at jeg ville kunne have glæde af styrketræ-

ning, men det ved jeg, at jeg ikke får gjort. Det skal kunne passes

sammen med familielivet også, og løb tiltaler mig også meget

mere. Men intervaltræning vil jeg prøve”. n

sine schmidt har taget to kiLo på i muskLer,

efter hun er begyndt at motionere

Hvis du lige nu overvejer, hvor du skal investere dine penge, kan det være en god idé at kigge nærmere på Sydinvest Fjernøsten. I syv ud af de sidste 10 år har afdelingen præsteret bedre end bench-mark, og over de seneste 10 år er det blevet til 352,1 % i afkast – det svarer til knap 16,3 % om året*). I Sydinvest Fjernøsten udgør selskaber fra Kina og Hongkong over 55 % af investerin-gerne. Det gør de, fordi de forventede år- lige vækstrater i Kina ligger på 9,5 % i de næste fem år (ifølge Den Internationale Valutafond, IMF).

Kina har stadig en stor eksport til Vesten, men i de kommende år vil en større andel gå til andre Emerging Markets-lande som Brasilien og Indien. Samtidig foregår der en stor vandring af ledige i Kina fra de store landområder til storbyerne, hvor lønning-erne er højere, og mulighederne for job og uddannelse er meget bedre.

Det betyder, at middelklassen vokser med 10 millioner mennesker hvert år. Og en stør-re middelklasse øger efterspørgslen på for-brugsgoder som fx mobiltelefoner, tv og boliger. Derudover kommer den kine siske vækst også fra de store investeringer i infrastrukturen.

Klik ind på www.sydinvest.dk og læs mere om mulighederne i Kina og de andre stærke økonomier i Fjernøsten.

Om aFkaSt Og rISIkOSydinvest Fjernøsten er velegnet til langsig-tet investering med en investeringshorisont på minimum fem år. Med muligheden for et højt afkast følger også risikoen for negativt afkast. Du bør derfor læse vores brochure og prospekt og spørge din rådgiver til råds. Det er vigtigt at overveje risikovillighed, tidshorisont og investeringens størrelse i forhold til din samlede opsparing.

Spar op i Sydinvest Fjernøsten– og tillad dig lidt mere ...

Værdiudvikling for Sydinvest Fjernøsten

mere informationBestil vores brochure og prospekt gratis på tlf. 74 37 33 00, på www.sydinvest.dk eller sms FJERNØSTEN til 1241 og få til-sendt vores brochure.

Sms-tjeneste: Pris 0 kr. + alm. sms-takst.Udbydes af Sydinvest, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa,tlf. 74 37 33 00.

*) Pr. 31/12 2010. Der er tale om afkastudviklingen over 10 år med geninvestering af udbytter i afdelingen. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

0

100

200

300

400

500

600Sydinvest FjernøstenSammenligningsindeks

15575 Sydinvest Fjernøsten annonce 2011 230x297.indd 1 25/01/11 10.43


dresscode

den perfekte bankmandUndgå sort neglelak, gå til frisøren hver fjerde uge, og gå ikke i kortærmede skjorter, lyder de meget præcise anbefalinger i UBS’ nye 43-sider lange personalehåndbog, der skal styrke den schweiziske storbanks renomme efter krisen

Af Carsten Jørgensen [email protected] Foto: Lisbeth Holten


Union Bank of Switzerland (UBS), som det seneste par år har

fået store ridser i sit image og blandt andet måtte nedskrive

tab for over 50 milliarder schweizerfrancs under finanskrisen,

vil genvinde sin position som en respektabel og troværdig

bank.

og et vigtigt middel til at opnå dette er at have præsen-

table medarbejdere, mener banken, som derfor i december

offentliggjorde en 43-sider lang personalehåndbog med

meget detaljerede beskrivelser af, hvad der er god takt og

tone i påklædning og udseende, og hvad der absolut ikke duer.

Generelt bryder UBS sig ikke om, at deres ansatte spiser

hvidløg og løg – for den efterfølgende ånde kan jo genere

kunderne. Rygning og ophold i røgfyldte lokaler er også

bandlyst, og så duer det heller ikke at bære kortærmet skjorte

eller manchetknapper, skriver The Wall Street Journal, som

har fået adgang til personalehåndbogen.

Korte sokker, som gør, at din hud kan ses, når du sidder

ned, og buksebenene glider lidt op, går heller ikke an. og så

må du også sørge for, at dit undertøj ikke kan ses – i øvrigt vil

det bedste være, hvis du gik i hudfarvet undertøj, så det ikke

stjæler opmærksomheden bag den eksempelvis hvide skjorte.

Den detaljerede personalehåndbog er delt op i kapitler som

”Sko og bælter”, ”Bluser“, ”Jakkesættet” og ”Skjorten”. En af de

meget præcise anvisninger er, at mænds fingernegle højest

må være 1,5 millimeter lange. og apropos dufte er det ifølge

UBS helt fint, at man tager lidt parfume eller eau de toilette på

om morgenen, men man skal ikke i løbet af dagen tage ekstra

parfume på.

Foreløbig er det planen, at de strikse guidelines skal afprø-

ves i fem schweiziske filialer, før de – afhængig af forsøgets

resultater – skal spredes til at gælde samtlige medarbejdere i

UBS.

En talsmand fra banken, Jean-Raphael Fontannaz, oplyser

til The Wall Street Journal, at reglerne oprindeligt var tiltænkt

nye medarbejdere og vikarer, som aldrig havde prøvet at

anbefalInger tIl mænd › Hæng dit jakkesæt på store bøjler med runde skuldre,

så tøjet bevarer sin form

› Gå til frisøren hver fjerde uge, så din frisure bevares

› Undlad at farve hår for at maskere alderen, for de kunstige farvestoffer vil stå i skarp kontrast til din huds alder

› Brug ikke slipseknuder, som ikke matcher formen på dit ansigt eller din krop

anbefalInger tIl kvInder › Sørg for, at din jakke er knappet til, men knap den op,

når du sidder ned

› Hvis du farver dit hår, skal du farve det jævnligt, så udgroninger af det oprindelige hår ikke kan ses

› Brug let makeup som foundation, mascara og diskret læbestift, men endelig ikke sort neglelak

arbejde i en bank før. Men han lægger ikke skjul på, at den

stramme dresscode også skal brande UBS over for kunderne.

”Målet er, at kunderne straks skal mærke, at de er hos

UBS, når de kommer ind i banken“, siger Jean-Raphael Fontan-

naz til The Wall Street Journal. n

Ved redaktionen slutning meddelte UBS, at man overvejede at

slække på reglerne på grund af den massive omtale, de havde

fået i en række internationale medier.


Den svenskejede Handelsbanken tjener gode penge på tillid til medarbejderne. I hvert fald kører banken helt uden budgetter, der er skiftet ud med en kultur, der sætter den enkelte medarbejder i stand til selv at træffe beslutninger og tage ansvar. Danskerne er verdensmestre i tillid til hinanden, viser målinger

arbejdsLiv


Af Carsten Rasmussen [email protected] Foto: Lisbeth Holten & Jakob Mark

Finans februar 2011 27

”Handelsbanken er god for mennesker, der gerne vil

arbejde selvstændigt og tage ansvar. Hvis du hele

tiden vil have besked på, hvad du skal lave, så tror

jeg ikke, at du passer så godt ind i Handelsbanken“.

Sådan siger fuldmægtig Hanne Eberhardt, der

kom til den svenskejede Handelsbanken i forbin-

delse med overtagelsen af Lokalbanken i Nordsjæl-

land i 2008. Hun havde ikke svært ved at omstille

sig til en bank uden de velkendte styringsredskaber

i form af budgetter og den kontrol, som mange

virksomheder kører efter i hverdagen.

Handelsbanken er en bank med meget stærke

værdier om sparsommelighed, ydmyghed og lang-

sigtethed, og hvor der i stedet for kontrol er et

åbent og meget direkte forhold mellem ledelse

og medarbejdere.

”De grundfæstede principper, vi arbejder inden

for, er godt gennemprøvede, og det er ikke bare fine

ord og visioner, men egentlig helt enkle og logiske

mål og midler. Det giver en tryghed som medarbej-

der at vide, at hvad banken står for i dag, det gør

vi også i morgen“, siger Hanne Eberhardt med hen-

visning til de pludselige organisationsændringer,

som mange virksomheder kaster sig ud i.

”Vi har et begreb om at være ’en handelsbanker’,

som er en kultur, der er baseret på almindelig sund

fornuft. Fordi jeg har det med mit arbejde som med

min egen husholdning med både penge og investe-

ringer, er det indlysende altid at tænke sig om en

ekstra gang. og sund fornuft handler naturligvis

også om at have tilfredse kunder“.

En afgørende ingrediens i opskriften på Handels-

banken som den gode arbejdsplads er altså tillid,

tillid og mere tillid:

”Ledelsen har tillid til, at vi godt selv ved, hvad

der er fornuftigt, og hvad der ikke er. Derfor blander

ledelsen sig ikke i alle mulige småting“, siger Hanne

Eberhardt og understreger, at det at arbejde selv-

stændigt ikke betyder at være overladt til sig selv.

selvstændige filialerHvordan kan det betale sig for en finansiel virksom-

hed at skære dybt og fjerne mange af de centrale

funktioner og lægge hele resultat- og kundeansva-

ret ud til de medarbejdere, der sidder tættest på

kunderne? Det spørgsmål har vi stillet til admini-

strerende direktør for Handelsbanken Danmark

Frank Vang-Jensen, der trods titlen på visitkortet

reelt ikke bestemmer, hvad der sker i de 53 filialer.

”Når vi siger, at banken er decentral, og når det

handler om tillid til mennesker, betyder det for

eksempel, at der ikke findes budgetter i Handels-

banken“, siger Frank Vang-Jensen og uddyber:

”Jeg har en fuldstændig klar opfattelse af, at

mennesker både kan og vil træffe egne beslutnin-

ger. Hvis medarbejdere bare får frihed og en spar-

ringspartner, så er de i stand til virkelig at gøre gode

ting. Det er hele fundamentet i Handelsbanken, og

det betyder, at enhver filial af banken er en decen-

tral enhed. De bestemmer for eksempel selv, hvilke

kunder de vil arbejde med, og hvordan de markeds-

fører sig – og har i det hele taget det fulde ansvar

for filialens resultater“, siger Frank Vang-Jensen.

chefen må styre sigUanset at forholdet mellem hovedkontor og filial er

blevet vendt på hovedet, så har Handelsbanken i

snart 40 år levet op til sit økonomiske mål om at

have en bedre egenkapitalforrentning end gennem-

snittet af sine konkurrenter. Derfor er det blevet

naturligt for den administrerende direktør at accep-

➼

mål og mIdler

Handelsbanken har ét mål og to midler.

Målet er at have en bedre rentabilitet af

egenkapitalen end gennemsnittet for

bankerne på vores hjemmemarkeder.

Midlerne er at have de mest tilfredse

kunder og lavere omkostninger end kon-

kurrenterne.

”LedeLsen har tiLLid tiL,

at vi godt seLv ved,

hvad der er fornuftigt”,

siger fuLdmægtig

hanne eberhardt

tillidbetaler

sig

arbejdsLiv


tere, at filialdirektørerne har hver deres model, og

virker den, så er det i orden. Men der er da tider,

hvor direktøren stiller spørgsmål til den måde, de

gør tingene på.

”Når man ser, hvordan 53 forskellige filialer arbej-

der, er det menneskeligt, at man får tanken om, at det

der kan man gøre på en anden måde, eller sådan

ville jeg selv have gjort. Her skal du vide, at hvis du skal

vise tillid til dine medarbejdere, er den vigtigste op-

gave for dig at lade spillet spille og lade dem gøre det

på deres måde”, siger Frank Vang-Jensen og tilføjer:

”Deri ligger en ekstrem stor tillid til de menne-

sker, vi har ansat. Der ligger også en stor tillid i, at vi

ikke har et prisskema, der siger, hvad en kunde skal

betale. For den beslutning ligger hos den enkelte

kundeansvarlige, der bedst kan vurdere, hvad der er

de rigtige produkter og priser for kunden“.

verdensmestreTillid er godt, og trods et gammel mundheld er

kontrol ikke spor bedre. Troen på andre gør det

nemt for os at samarbejde, og faktisk tror vi dan-

skere så meget på hinanden, at vi er verdensmestre

i det. En videnskabelig måling viser, at danskere, i

lighed med de andre nordiske lande, flere gange

scorer førstepladsen i tillid, når man måler det på

verdensplan. Det er sådan, at 78 procent af alle

danskere siger ja til, at de stoler på andre menne-

sker. Samtidig har danskere en meget høj tiltro til

retssystemet, politiet og administrationen.

En af forskerne bag de internationale målinger,

professor i statskundskab på Aarhus Universitet

Gert Tinggaard Svendsen, mener, at danskernes til-

lidsfulde og ofte uformelle omgang med hinanden

giver Danmark en konkurrencefordel, fordi vi kan

spare penge ved omkostninger forbundet med

kontrol.

Han udgav i 2009 bogen Handbook of Social

Capital og oversætter social kapital som evnen til at

samarbejde, det vil sige, hvor god man er til at sam-

arbejde uden at skrive tingene ned:

”I praksis bruger vi et tillidsmål og spørger folk:

Mener du, at man kan stole på de fleste andre men-

nesker? Ja eller nej. Tillid er egentlig et udtryk for

risikoen for at blive snydt. Hvis der er lille risiko for

at blive snydt, er det nemmere at samarbejde“,

siger Gert Tinggaard Svendsen og tilføjer, at hvis vi

kobler økonomi på det at samarbejde uden at skrive

tingene ned, kan vi spare mange ressourcer.

”Nøgleordet i tillid er en forventning om, at en

anden person følger nogle spilleregler på det

på gældende område. Det vil sige, at hvis vi laver en

handel, og du sælger noget til mig, lover jeg at

sende dig pengene. Den forventning om, at jeg

sender pengene, er en samarbejdsform. Vi stoler på,

at en aftale er en aftale, uden at vi skal involvere

advokater og dokumenter“, siger Gert Tinggaard

Svendsen, der også har en historisk forklaring på

vores tillid.

tillid er billigereDet viser sig, at Danmarks meget stabile samfunds-

udvikling betyder, at velfærdsstaten både hviler på

og er med til at opbygge tillid. Vi betaler skat, i den

tro at andre også betaler skat. I et samfund, hvor

borgerne generelt har tillid til både systemet og

hinanden, flyder informationer også meget nem-

mere, ligesom folk er bedre til at samarbejde på

tværs af skel.

Selvfølgelig kan noget kontrol være godt, men

tillid er billigere, understreger professoren. Det er en

billigere måde at køre en virksomhed på, hvis du

➼

”tiLLid er egentLig et udtryk for risikoen for

at bLive snydt. hvis der er LiLLe risiko for at

bLive snydt, er det nemmere at samarbejde“,

siger professor gert tinggaard svendsen

”i fiLiaLen bestemmer

vi seLv, om der skaL være

rØde eLLer bLå stoLe“,

siger carina faLck hansen


bruger den tillid, der i forvejen er der. På danske

arbejdspladser kan man i vidt omfang uddelegere:

”Når du som leder uddelegerer og viser folk tillid,

er det som at give folk en gave. Så bliver der en ånd

på arbejdspladsen, hvor medarbejderne meget

gerne vil yde lidt ekstra. Hvis du hele tiden kikker

folk over skulderen, viser du, at du ikke stoler på

dem, hvorefter de så begynder at opføre sig deref-

ter”, siger Gert Tinggaard Svendsen, der mener, at

op til 25 procent af Danmarks økonomiske succes

kan tilskrives begrebet tillid.

Seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø, professor Peter Hasle siger, at

både produktiviteten og kvaliteten af arbejdet er

højere, når virksomheden har en høj ”social kapital“.

Arbejdsmiljøet bliver bedre, og sygefraværet falder:

”Medarbejderne er mere tilfredse, når de ople-

ver, at tingene foregår på en ordentlig måde, og at

de bliver mødt med tillid. Det betyder også, at de

får præsteret mere“, understreger Peter Hasle og

opfordrer virksomhederne til at tænke menneskene

med, når de udvikler nye strategier.

ret befriendeStrukturen i den svenskejede Handelsbanken er nok

det mest afgørende element for, at banken når sine

mål – især fordi bankens værdier er kendte af alle

medarbejdere og efterleves hver dag i mødet med

kunden. Den decentrale struktur og det kæmpe-

store fokus på de mest tilfredse kunder år efter år

bevirker, at banken hverken kører med salgsmål

eller kampagner, understreger direktør Frank Vang-

Jensen:

”Det, vi ser som en risiko, er, at den slags kan

lede til, at banken får solgt et produkt eller en ser-

vice, der reelt ikke er behov for. Den risiko vil vi ikke

tage, og derfor har vi ikke centrale kampagner eller

salgsmål“.

Hvis man som Hanne Eberhardt sidder i en stabs-

funktion, betyder det, at kunden er filialer, der for

eksempel skal have et nyt hjælpeværktøj til betje-

ning af kunderne. Så spille Hanne Eberhardt bold

med sine kolleger og kommer med et forslag:

”Men vi skal ikke forelægge hvert enkelt resultat

for en chef, der måske kan skyde det ned. Skal vi

lave noget til filialerne, tester vi det af på nogle filia-

ler, der giver point for, om det duer. Her står vi selv

med ansvaret. Chefen er naturligvis med på de store

linjer, men er lige så meget sparringspartner som

chef”.

På samme måde har Hanne Eberhardt og hendes

kolleger meget frie arbejdsvilkår.

”Vi dækker af, så filialerne altid kan blive betjent,

men hvis en har brug for at gå tidligere, finder vi selv

ud af det. Det er en del af tilliden, og den frihed

giver dig et engagement, der betyder, at du gerne

yder en ekstra indsats, når noget skal være fær-

digt”.

I filialen på Frederiksberg sidder Carina Falck

Hansen, der har været i Handelsbanken siden 2001.

”I filialen bestemmer vi selv, om der skal være

røde eller blå stole. Vi arbejder ikke efter budgetter,

men efter en kultur, der sætter mig i stand til at

tage ansvar. Her er tillid til, at jeg som medarbejder

træffer de rigtige beslutninger. Min chef har tillid til,

at jeg gør mit bedste og altid er i stand til at træffe

beslutninger omkring den enkelte kunde fra A til Z“.

I Handelsbanken er der ikke brug for en masse

kontrol, fordi den enkelte selv planlægger sin

arbejdsdag, siger Carina Falck Hansen:

”Det betyder enormt meget selv at bestemme,

om min dag skal gå med kundemøder, eller om der

er noget papirarbejde, der skal ordnes. I hvert fald

kommer der ingen og siger, hvad jeg skal lave i dag.

Det er ret befriende“. n

”hvis du skaL vise tiLLid

tiL dine medarbejdere,

er den vigtigste opgave

for dig at Lade spiLLet s

piLLe og Lade dem gØre

det på deres måde”, siger

administrerende direktØr

frank vangjensen

nul budgetHandelsbanken har over 700 filialer og kon-torer i 22 lande. Handelsbanken købte Midt-bank i 2001 og Lokalbanken i Nordsjælland i 2008. Det er næsten 40 år siden, der sidst blev set et budget i Handelsbanken. Budgetterne blev droppet i starten af 70’erne, da Jan Wal-lander kom til som koncernchef. Hver filial fik det fulde ansvar for sine egne kunder og sit eget resultat. Stabsfunktionerne skulle ikke længere sende direk tiver og kontrollere, om de blev efterlevet, men i stedet fungere som sparringspartnere og ressourceenheder, når en filial havde brug for det.

30 Finans januar 2011

temaoPSAGT UNDER

KRISEN


omkring 3.000 medarbejdere i bankerne mistede deres job under finanskrisen. Men 44 procent af dem, der blev fyret i 2008 og 2009, har allerede fundet et nyt job, viser en undersøgelse fra Finansforbundet. og det er lettere at komme i arbejde, hvis man har taget efteruddannelse

Af Elisabeth Teisen [email protected]

Foto: Territorium, Ricky Molloy og Martin Dam Kristensen

I Ingen kan vide sig sikre på jobbet, når en finanskrise raser. og

den barske virkelighed ramte de godt 3.000 medarbejdere i sek-

toren, der i 2008 og 2009 mistede deres job. Nogle mistede det

som et led i større afskedigelsesrunder, andre stod mere alene i det, der

i opgørelserne hedder drypvise fyringer. Men de fleste var helt uforbe-

redte efter et par år, hvor finansansatte var i vælten, efterspørgslen

oversteg udbuddet, og lønningerne blev presset op.

For at kortlægge, hvem de fyrede er, og hvor de nu befinder sig

jobmæssigt, har Finansforbundet gennemført en undersøgelse blandt

1.315 opsagte medlemmer og tidligere medlemmer. 617 valgte at

deltage i undersøgelsen.

Forholdsvis mange fyrede, viser undersøgelsen, har arbejdet som

kasserere, kundemedarbejdere og privatkunderådgivere eller med

fonds/valuta, lånehåndtering/dokumentbehandling og administration,

og påfaldende mange af de opsagte har i tiden op til opsigelsen i langt

mindre grad deltaget i efteruddannelsesforløb af mere end én dags

varighed. Undersøgelsen viser også, at kvinderne og de ældre har

været en smule overrepræsenteret. Derimod rammer fyringerne bredt

over alle uddannelsesniveauer.

Men den positive lære af undersøgelsen er, at cirka 44 procent af

dem, der har svaret, allerede har fundet et nyt job. Flest i finanssekto-

ren, men forholdsvis mange har vovet springet ud i helt nye udfordrin-

ger uden for sektoren.

farvel Med dIg

➼


En vigtig indsigt af undersøgelsen er, at uddannelsesniveauet

påvirker chancen for at finde nyt job efter en opsigelse. Jo

højere uddannelse og jo mere efteruddannelse, jo bedre er

man garderet. Men alder betyder også noget. Det er helt klart

en fordel at være under 50 år, når man skal ud på jobmarkedet

igen.

parkeret på efterlønTil den intense diskussion af efterlønnen, der dominerer den

politiske debat for tiden, giver undersøgelsen også et vigtigt

input. Den viser, at en del af Finansforbundets fyrede med-

lemmer presses på efterløn mod deres vilje. Således svarer

over halvdelen af dem, der er gået på efterløn, ”Nej” til, at de

ville have valgt at gå på efterløn nu, hvis ikke de var blevet

fyret, og 9 procent svarer ”Ved ikke“.

Men har man ikke alderen til efterløn, kridter man skoene

og søger arbejde. Så godt som alle de fortsat ledige søger

➼

temaoPSAGT UNDER

KRISEN

fInansforbundet står klar Verden stopper ikke, fordi du bliver fyret. Faktisk er der rigtig mange muligheder, og dem kan du få overblik over ved at kontakte Finansforbundet. Hjælpen kan du også få, selvom du blot ønsker at give din ansættelse og dit job et eftersyn.

› Du kan få hjælp til personlig og faglig afklaring om dine fremtidige job- og karrieremuligheder.

› Du kan også få hjælp til at afklare dine faglige og personlige kompetencer, inden du beslutter, om du skal søge et nyt job eller efteruddanne dig.

› Hvis der er tale om en decideret fyringsrunde, står Finansforbundet klar med et beredskab, der med kort varsel kan sætte ind. Beredskabet skal støtte og råd-give medlemmer og tillidsvalgte, der bliver berørt af afskedigelse eller usion. I beredskabet sidder blandt andet juridiske rådgivere, forhandlere, a-kasse, so-cialrådgivere og arbejdsmarkedskonsulenter klar til at yde rådgivning.

det vIser rundspørgen

› 44 procent af de opsagte har fundet ny beskæftigelse. 20 procent er ledige, mens 12 procent er gået på efterløn. 3 procent er stadig i opsigelsesperioden.

› 59 procent af de opsagte er kvinder, og gennemsnitsalderen er 52 år. Gennemsnitsalderen for medlemmerne i Finansforbundet er 45 år.

› Jobfunktionerne kassetjeneste/kundemedarbejder, fonds/valuta og administration har været hårdest ramt.

› De opsagte har i tiden frem til opsigelsen i langt mindre grad deltaget i efteruddannelsesforløb af mere end én dags varighed (38 procent) end medlemmerne generelt (71 procent).

› 57 procent af de opsagte har igen fundet beskæftigelse inden for den finansielle sektor, og enten har de fået job inden for den samme jobfunktion, som de forlod, eller også har de måttet søge ”nedad” efter job.

› 42 procent af de opsagte har fået job i en anden branche/sektor.

› Der er tegn på, at uddannelsesniveauet ved opsigelsen har en positiv betydning for muligheden for ny ansættelse.

› 44 procent af de 77 personer, der er gået på efterløn, angiver, at de ikke ville have valgt at gå på efterløn nu, hvis de ikke var blevet opsagt. Herudover svarer 9 procent ”Ved ikke“.

Undersøgelsen blandt opsagte som følge af krisen er baseret på 617 svar. Dataindsamlingen er foretaget i perioden september/ oktober 2010 gennem besvarelse af et spørgeskema udsendt af Finansforbundet.

både i og uden for den finansielle sektor. og de er ikke kræsne. Ingen

forventer en højere løn, end de havde før. 23 procent forventer dog

samme løn, mens 65 procent forventer et lavere niveau. 38 procent

forventer ikke, at de får et job, der er bedre end det, de havde før. n


➼

Theis Bjerkèn var en af de mange medarbejdere i Max Bank,

der blev sagt op den 1. oktober 2010. Knap tre år nåede han

at arbejde i banken som porteføljeforvalter med ansvar for

bankens fuldmagtskoncept og for bankens egenbeholdning

af danske realkreditobligationer og aktier. Tre må-neders

opsigelse havde han at løbe på. Fra den 1. januar 2011 stod

den på dagpenge og lønsikring.

Men Theis Bjerkèn har en stærk tro på, at der er job inden

for de næste to-tre måneder.

Hans uddannelse og erfaringer er ikke til at komme uden om.

Theis Bjerkèn er cand.polit. fra Københavns Universitet fra

2000, og allerede i sin studietid begyndte han at arbejde i den

finansielle sektor. På den måde har han fået erfaringer fra både

danske og udenlandske pengeinstitutter.

Reelt havde han søgt arbejde i under en måned, da han

benyttede opsigelsen til at tage et skridt tilbage og se på sit liv

fra en lidt anden synsvinkel ved at tage et par måneder til

USA. Det har dog ikke fået ham til at skifte retning. Den finan-

sielle sektor interesserer ham dybt, og det er her, han vil blive.

”Efter jeg kom hjem, har jeg været i dialog med et par

rekrutteringsbureauer, som jeg

tidligere har fået job igennem,

og jeg tror, det er det, der vil

give resultater. Det eller mit per-

sonlige netværk. Stillingsopslag

har ikke givet så meget. Der er

godt nok slået nogle stillinger op,

men der er også rigtigt mange

kvalificerede ansøgere”.

Theis Bjerkèn nåede at være til to

jobsamtaler, før han tog til USA, og har

været til to, efter at han kom hjem.

Samtalerne udsprang enten af bureau-

kontakten eller af det personlige net-

værk.

Skulle en permanent ansættelse

mod forventning ikke dukke op inden for de næste måne-

der, vil Theis Bjerkèn starte som selvstændig porteføljeforval-

ter med rådgivning til virksomheder, dog uden at afskrive det

faste job, når det før eller siden dukker op./ ET. n

Jeg har været i dialog med et par rekrutteringsbureauer, som jeg tidligere har fået job igennem, og jeg tror, det er det, der vil give resultater.

SIkker på job

Theis Bjerken, tidligere ansat i Max Bank


temaoPSAGT UNDER

KRISEN

Jeg føler mig helt frisk og slet ikke brugt op. Indtil videre har jeg ikke skrevet ansøgninger, men jeg har henvendt mig til et pengeinstitut, mødt op, sagt ”Goddaw“ og præsenteret mig.

60-årIg Med fuld fart på

Karin Fynbo, 60 år, blev i oktober opsagt fra sit

job i Løgstrup Andelskasse per 1.marts 2011,

fordi der skulle skæres i antallet af medarbejdere.

Hun har en bred og solid erfaring med finanssekto-

ren efter at være blevet udlært i 1971.

Hun har været i både store og små pengeinsti-

tutter, og hun har haft flere afstikkere til job i både

kommunen og virksomheder uden for sektoren.

Altid med kontor, regnskab og administration

som omdrejningspunkt. Uddannelse har hun også

været flittig med. Hun har taget både bankskole 1

og 2, pc-kørekort, hf i psykologi, og senest har hun

i sin opsigelses periode taget imod fire dages kursus

afholdt af Finansforbundet i office 2010 og fået foreta-

get en Person Profil Analyse, så hun har styr på sine stærke og

svage sider.

Så alt tyder på, at Karin nok skal få job. og det er det,

hun vil.

”Jeg føler mig helt frisk og slet ikke brugt op. Indtil videre

har jeg ikke skrevet ansøgninger, men jeg har henvendt mig

til et pengeinstitut, mødt op, sagt ”Goddaw“ og præsenteret

mig. Selvfølgelig har jeg kigget efter job alle de steder, man

gør nu om dage; på Jobnet, ofir, Jobzonen og hvad det alt

sammen hedder, men de få job, der har været inden for kontor

og administration i Viborg og omegn, siden jeg blev sagt op,

har krævet andre kompetencer end dem, jeg har. Derfor er jeg

spændt på, hvad der sker, når jeg nu per 1. marts overgår til

arbejdsløshedsunderstøttelse”, siger hun.

Spørgsmålet er , hvad man gør, , når a-kassen kræver, at

man sender to ansøgninger om ugen, og der ikke er noget at

søge?

”Selvfølgelig kan man sende ansøgninger ud på må og få,

men det er da bare at spilde min og arbejdsgivernes tid. og i

virkeligheden er det aldrig skriftlige ansøgninger, men mit

netværk, der har givet mig job”, siger Karin.

Efterløn står og blinker

Alt inden for kontor og administration har interesse, hvis

der også er menneskelig kontakt. Det være sig med kunder,

klienter eller kolleger. Et job som skolesekretær ville for

eksempel passe Karin Fynbo helt fint.

”Men når man har nået min alder, står efterlønnen hele

tiden og blinker som det, man kan tage sin tilflugt i, hvis alt

andet glipper. og det kan da være, at det bliver for surt at

skulle ”tvangssøge” flere gange om ugen, samtidig med at man

jo er underlagt nogle begrænsninger, når man får dagpenge.

Man kan for eksempel ikke bare tage med familien på ferie i en

måned, og man kan mærkværdigt nok heller ikke begynde på

en uddannelse, hvor der er undervisning mere end 20 timer

om ugen. Det står derimod én helt frit, hvis man er på efter-

løn”, siger Karin Fynbo. n

Karen Fynbo, tidligere ansat i Løgstrup Andelskasse


om ikke før, så møder man sin fagforening, når man bliver

fyret.

”Forhåbentligt er det ikke det første møde, men det er et

helt afgørende møde. Derfor skal Finansforbundet gøre alt,

hvad der er i vores magt, for at hjælpe medlemmer i den situ-

ation. For at være klædt godt på til det har vi lavet undersø-

gelsen”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Undersøgelsen viser, at de fyrede medlemmer er tilfredse

med den hjælp, de får fra Finansforbundet, når de står i vade-

stedet og er tvunget til på ny at vælge vej og retning efter

fyringen. 73 procent deltager i informationsmøder i Finans-

forbundet i forbindelse med opsigelsen, og 22 procent benyt-

ter sig af muligheden for individuel samtale. På en skala fra 1

til 4 scorer tilfredsheden med Finansforbundet 2,56, mens

indsatsen fra arbejdsløshedskassen FTF-A vurderes til 2,84.

Jobcentrene i kommunalt regi er bundskraberen i den sam-

menhæng med en vurdering på 1,52.

”For det første siger vurderingerne mig, at Finansforbun-

dets indsats er o.k. uden at være prangende. Vi kan og skal

arbejde for at blive bedre til at hjælpe medlemmerne videre.

For det andet skal vi dyrke samarbejdet med de andre instan-

ser, der spiller med omkring en fyring. Det er en samlet

beskæftigelsesindsats, den skal ses som et hele. Derfor skal

den koordineres og målrettes“, siger Kent Petersen.

Finansforbundets formand glæder sig over, at så mange

medlemmer hurtigt finder job. Kun 20 procent havner i læn-

gerevarende ledighed. Derimod er han overrasket og ikke

begejstret over, at 51 procent af dem, der vælger at gå på

efterløn, gør det, fordi de føler sig tvunget til det.

”Det giver et meget godt billede af, at det er relevant at

diskutere efterlønnen som redskab. For nogle er den et privi-

legium, de nødigt vil af med, men den er også en mulighed for

arbejdsgiverne til let og forholdsvis smertefrit at komme af

med medarbejdere, der har nået efterlønsalderen. Lidt af en

sutteklud“.

Undersøgelsens tydeligste udsagn: At uddannelse før, under

og efter et job baner vejen for nye job, er vand på Kent Peter-

sens mølle.

”Vi har jo allerede i den nugældende overenskomst sat

kompetenceudvikling på dagsordenen og givet nogle rigtig

gode redskaber. Men vi skal videre ad den vej, næste gang vi

tager hul på forhandlingerne. Jobskifte skal ses i et længere

perspektiv, og arbejdsgiverne skal gøre sig deres ansvar klart.

Virksomhederne kommer på sigt til at mangle medarbej-

dere, derfor er kompetenceløft af afgørende betydning for

både virksomheden og medarbejderen, der måske mister

jobbet i én af de mange omstillingsprocesser”, siger Kent

Petersen. n

Hellere traMpolIn end SIkkerHedSnetFinansforbundet vil være mere end sikkerhedsnet, når medlemmer bliver fyret

over haLvdeLen af de fyrede, som har aLderen

tiL det, har fØLt sig tvunget tiL at gå på efterLØn.

det giver ifØLge finansforbundets formand

kent petersen et godt biLLede af, at det er

reLevant at diskutere efterLØn som redskab.


gloBalT

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

tunesIsk kapItalflugt

Tunesien ligner på mange måder ikke de omgi-

vende arabiske lande. Der er blandt andet en

nogenlunde veluddannet middelklasse, og der

er fagforeninger. Godt nok var fagforeningerne

regeringskontrollerede, men der var alligevel

plads til en opposition i dem, og den blev en af-

gørende faktor i ”Jasminrevolutionen“.

Men på ét punkt har Tunesien meget tilfæl-

les med sine naboer. Kapitalflugt – også kaldet

uretmæssig kapitaludførsel. og den har givet

næring til utilfredsheden affødt af arbejdsløs-

hed og stigende leveomkostninger. Kapitalflug-

ten fra Tunesien er ifølge en rapport fra den

amerikanske tænketank Global Financial Inte-

grity på over 1,1 milliarder dollar om året. Det

betyder, at hver tuneser årligt mister 110 dollar

til udlandet. Rapporten, der er baseret på tal fra

Verdensbanken og IMF, fastslår, at den globale

kapitalflugt er steget med 18 procent siden

2006 til nu omkring 1.260 milliarder dollar.

Uretmæssig kapitaludførsel har tre kilder:

korruption, kriminel aktivitet og kommerciel ka-

pitaludførsel, hvor globale virksomheder via

kunstig prissættelse fører overskud ud af ud-

viklingslande og videre til skattely.

slut med undskyldnInger

“Der var en tid for anger og undskyldning. Den

tid må være ovre nu. Vi har brug for banker, der

kan tage risici, som er sikre på sig selv, og som

kan arbejde sammen med den private sektor

for at skabe job og økonomisk vækst“, sagde

Englands højest profilerede bankmand, Bob

Diamond, ordførende direktør for Barclays. Han

er blandt andet berømt for sidste år at have

indkasseret en løn på 18 millioner pund som di-

rektør for Barclays Capital.

I et direkte forsvar for sektorens bonuspraksis

gjorde Bob Diamond i en høring i en komité ned-

sat af parlamentet rede for sit synspunkt om, at

bankerne bliver nødt til at kunne udbetale kon-

kurrencedygtige bonusser.

Med de kommentarer har han gjort englæn-

derne rødglødende rasende. Lige nu offentliggør

bankerne, hvor meget de forventer at udbetale i

bonusser. Ifølge Ugemagasinet Economists skøn

bliver det i omegnen af syv milliarder pund. og

det i en tid, hvor de offentlige nedskæringer be-

gynder at bide. Finansminister George osborne

har ifølge Financial Times endnu ikke opgivet at

skære i bonusserne.

facebookInvesterInger I søgelyset

Den amerikanske investeringsbank Goldman

Sachs har oplevet en enorm interesse for sin

investeringsfond, hvor kunderne for første

gang fik mulighed for at investere direkte i det

stadig privatejede Facebook. Men nu smækker

Goldman Sachs døren i for investorer fra USA,

da banken frygter at komme i konflikt med det

amerikanske børstilsyns regler om markeds-

føring af private investeringer, skriver The Wall

Street Journal.

Ifølge avisen har Goldman Sachs samlet

modtaget tilbud på syv milliarder dollar. Gold-

man Sachs har sammen med det russiske Digi-

tal Sky Technologies selv investeret 500 millio-

ner dollar i Facebook, som har en anslået værdi

på 50 milliarder dollar.

Det forventes, at Facebook bliver børsnote-

ret inden længe, hvilket sandsynligvis vil for-

gylde de første investorer. Det amerikanske

børstilsyn, SEC, undersøger sagen. I værste

fald kan det ende med, at Goldman Sachs bliver

tvunget til at opløse fonden og betale investo-

rerne deres penge tilbage. Så kan banken være

sikker på sure kunder og erstatningssager.

“FInAnSSEKTorEn Er blEVET GlobAlISE-rET. HVorFor SKullE VI IKKE KræVE, AT SEKTorEn bIDrAGEr TIl AT STAbIlISErE VErDEn GEnnEM En lIllE SKAT På HVEr EnESTE FInAnSIEllE TrAnSAKTIon“? Nicolas Sarkozy, Frankrigs præsident


”2011 bliver et helt afgørende år i diskussionen om

beskatningen af den finansielle sektor”, sagde Max

Lawson, Senior Policy Advisor, oxfam, på et seminar

om ”Financial Transaction Tax” i København tirsdag

18. januar.

oxfams politiske talsmand anser det for absolut

realistisk, at en sådan skat bliver gennemført, da to

sværvægtere i EU-sammenhæng er positivt indstil-

lede. Den franske præsident, Sarkozy, vil have den,

og i Tyskland arbejder regeringen seriøst med den.

”De magtpolitiske forhold er til det, og ifølge en

rapport fra IMF (International Monetary Fund) er det

ikke nødvendigt, at en transaktionsskat bliver indført

i alle lande samtidigt. Et argument, modstanderne

ellers har brugt for at vise, at det er helt urealistisk at

få gennemført skatten”, sagde Max Lawson på

mødet, som var arrangeret af DIIS (The Danish Insti-

tute for International Studies), IBIS, Concord Dan-

mark og 92-Gruppen..

oxfam, der er en international sammenslutning

ngo’er, har døbt skatten ”Robin Hood-skatten”. og

oxfam drømmer om, at de omkring 700 milliarder

dollar, som en global skat på 0,05 procent ifølge flere

økonomer vil kunne indbringe, skal gå til fattigdoms-

bekæmpelse og klimatiltag.

Der findes mange modeller for, hvordan en skat på

den finansielle sektor kan udformes.

En transaktionsskat (FTT) beskatter det finan-

sielle marked og kan lægges på al handel med værdi-

papirer, på særlige værdipapirer eller på valutatrans-

aktioner. En anden type skat er en såkaldt Financial

Activities Tax (FAT), der mere direkte beskatter sek-

toren. også den kan udformes på flere måder. Den

kan for eksempel pålægges afkast, overskud eller

lønninger i sektoren.

også den østrigske økonom Stephan Schulmeister

WIFo, Österreichische Institut für Wirtschaftsforsc-

hung, argumenterede på seminaret varmt for trans-

aktionsskat, men mere ud fra en forestilling om, at

den ville lægge en dæmper på spekulative investerin-

ger og bidrage til at stabilisere priserne, så booms og

busts ville blive knap så dramatiske, og så bevægel-

ser, som han kaldte maniodepressive, ville blive ind-

dæmmet.

Det seneste halvandet år har beskatningen af den

finansielle sektor været på dagsordenen i G-20.

organisationen pålagde i september 2009 IMF at

udarbejde en rapport med analyser af forskellige

måder at beskatte sektoren på. Rapporten lå færdig

i juni 2010, og anbefalingen var en FAT.

IMF’s vurdering er, at den ikke vil påvirke det

finansielle marked, og at den er lettere at implemen-

tere end en FTT. G-20 har endnu ikke forholdt sig til

anbefalingerne, men forventningen er, at beskatnin-

gen af finanssektoren og finansmarkederne bliver sat

højt på dagsordenen med Frankrigs overtagelse af

formandskabet for G-20 her i 2011.

også i EU er der stigende fokus på beskatningen

af den finansielle sektor, både præget af økonomiske

(stabilisering) og politiske (retfærdighed) betragtnin-

ger.

Et spørgsmål er, om det kan lade sig gøre i større

eller mindre kredse at blive enige om den ene eller

den anden skat, en anden diskussion er, hvad pen-

gene, der måtte komme ind, i givet fald skal bruges

til. /et

En skat på handel med værdipapirer og valutatransaktioner eller en mere direkte skat på finanssektoren – Financial Acitivities Tax – er på tegnebrættet og bakkes op af Tyskland og Frankrig

sektoren skal malkes


kontrast

Mænd, mænd, mænd. og en enkelt kvinde her og dér. Sådan

er dealermiljøet både internationalt og herhjemme, og Nykre-

dits fælleskontor på etagen med markedsfunktioner, hvor tre-

fire computere kører på hver eneste skrivebord med nyheder

og priser fra blandt andet Reuters og Bloomberg, er ingen

undtagelse.

”Vi sidder 75 kolleger samlet – fem af os er kvinder”, kon-

staterer den 51-årige Senior Dealer Dorrit Stehr, der tilhører

gruppen, der arbejder med bankens likviditet. Et arbejde, der

kan være krævende og intenst, for glipper koncentrationen i

et afgørende øjeblik, kan det koste store summer:

”Når det rigtig kører løs på de finansielle markeder, kan

tonen blive hård. Sådan er det i perioder, og hvis man ikke kan

tage det, er det svært at overleve i jobbet. Men jeg ser det

ikke som et problem, jeg foretrækker at arbejde med mænd.

De er mere direkte end kvinder, man er sjældent i tvivl om,

hvad der menes… Til gengæld er det overstået med det

samme, bagefter er der ingen bad feelings”, siger Dorrit Stehr,

der har erfaring med både kvinde- og mandsdominerede

Fløjlshandskerne bliver jævnligt smidt over for kollegerne, når dealerne i Nykredit er i aktion. Men det generer ikke en af de få kvinder i afdelingen, Senior Dealer Dorrit Stehr

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg

kvInde I en mandeflok

arbejdspladser, men har været omgivet af mænd i sine snart

25 år som dealer.

fodbold og familieNår hun samles med kolleger over frokosten, bærer snakken

også præg af, at mændene er stærkt i overtal:

”Der er en grænse for, hvor privat man snakker med mand-

lige kollegaer, men det betyder ikke, at vi kun taler fagligt.

Jeg synes, vi er gode til at fortælle hinanden om vores børn

og interesser“.

Sport er også et populært emne, og det er fint for Dorrit

Stehr, der selv dyrker spinning, løb og dans.

Det skinner også tydeligt igennem, at dealermiljøet er


dorrIt stehr

› 1980: Kundedealer i arbitrage-afdeling i først Handelsbanken og siden Sparekassen SDS, København.

› 1988: Cash Manager i InWear, København.

› 1993: General Manager i FIH Erhvervsbank, Luxembourg.

› 1996: Funding Officer – FIH Treasury, København.

› 2007: Investeringskonsulent, Roskilde Bank.

› 2008: Senior Dealer, Nykredit.

maskulint, når der er sociale arrangementer for kunder eller

i forbindelse med forretningsrejser – typisk er man ude at

overvære en fodboldkamp i fællesskab.

”Det kan sagtens være en ganske god oplevelse for mig,

og man får et rigtig godt kendskab til kunderne på en afslap-

pet måde“.

Selv om Dorrit Stehr stikker ud i miljøet som kvinde,

kan hun ikke erindre, at det har givet hverken ulem-

per eller fordele i arbejdslivet. Men det gør alligevel

en forskel i nogle situationer – som når der er sportsweekend

i Nykredit-regi, med middag og dans om aftenen:

”Selv om vi er så få kvinder, bliver der danset igennem – så

vi kvinder må virkelig kridte danseskoene! n

bankhistorie

arK

IVeT

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

For en udefrakommende at se kan den finansielle sektor som

arbejdsplads måske virke lidt ensformig. Men lader man dens

medarbejdere fortælle selv, dukker der hurtigt historier op,

som vidner om en hverdag med pudsige hændelser, specielle

kunder og særprægede kollegaer. Her følger seks af de historier,

som Dansk Pengemuseum modtog i efteråret 2010.

1. Bankens ekspedition havde form som en hestesko med

udlån og fondsdepot ved den ene side, kassen i midten og indlån

og valuta på den anden side. Engang kom en kunde ind og hen-

vendte sig ved udlånssiden og bad om at få vekslet noget valuta.

Medarbejderen sagde: ”Det er ovre på den anden side“. ”Nå“,

sagde kunden og gik over gulvet, fortsatte forbi valutaskranken

og ud af døren, krydsede gaden og gik ind i Vordingborg Bank

på den anden side af gaden.

2. Hver torsdag sad vi i afdelingen og spiste kage om efter-

middagen. Min bestyrer havde altid kagen i skuffen, men lige

denne dag havde han bestilt en napoleonskage, og desværre

dukkede der nogle kunder op. Han bød dem selvfølgelig inden-

for, og da han glemte, at han havde sin kage i skuffen, lukkede

han skuffen i. Desværre for ham var den meget høj, så den kom

til at hænge uden på skuffen, og den gled så langsomt ned ad

skufferne, til den ramte gulvet. Vi andre sad bag ham og kiggede

på ”showet“. Han lod sig overhovedet ikke mærke af det, men

vi andre sad bare og kom til at grine helt vildt. Fremover bestilte

han altid en ”skuffekage“ – flad og uden flødeskum!

3. En dame havde fået udleveret et checkhæfte, og man

opdagede hurtigt, at hun skrev en del checks ud, uden der var

dækning for dem alle. En dag, da hun kom i banken, blev hun

gjort opmærksom på, at hun var i overtræk. Straks tog hun

checkhæftet og skrev en check på beløbet.

4. Sparekassefolk kunne ofte være ret nærige. I odense

havde en rig, men nærig sparekassedirektør 25-års-jubilæum.

Til en sådan lejlighed gav man ofte blomsterbuketter, men i

dette tilfælde ville alle byens blomsterhandlere kun levere

potteplanter, da de vidste på forhånd, at de fik dem tilbage fra

den nærige direktør, der ikke ville have dem.

5. Når vi bestilte penge hjem, specielt omkring lønudbeta-

lingsdagene, måtte vi altid regne med lidt ekstra. Hvad vi selv

skulle bruge plus lidt ekstra til de andre pengeinstitutter, som

også ofte løb tør sidst på dagen. Det hændte endda, at vi selv

løb tør for penge, men så ringede vi til slagteren og bad ham

gøre kassen op, så han kunne aflevere dem her og nu og ikke i

døgnboksen. Så kunne vi udbetale penge til kunderne sidst

på dagen også. ofte stod kunderne i afdelingen og snakkede,

mens jeg som elev styrtede ud af døren og hentede penge.

6. Forholdet mellem de ansatte kunne være barskt. I Svend-

borg Bank havde man ofte lange og meget travle arbejdsdage.

Man var stresset hen ad sekstiden om aftenen, ikke mindst på

grund af manglende mad. I visse tilfælde kunne personalet

blive så arrige på hinanden, at man smed protokollerne efter

hinanden. I lignende tilfælde brugtes linealer til at slå elever

med. Tonen kunne være rå, og man råbte efter hinanden. Det

begyndte ved firetiden, når kunderne var på vej ud. Der var

mange ting, der skulle nås, inden man kunne gå hjem.

Udstillingen, hvor de gode historier indgår, kan ses frem til

den 20. marts 2011.

I septembernummeret af Finans efterlyste Dansk Pengemuseum gode historier fra den finansielle sektors medarbejdere. Det gav mange henvendelser, og en del af dem indgår nu i museets store særudstilling om sparekasser i 200 år

gode hIstorIer fra hverdagen



elvom mange virksomheder i den finansielle

sektor er ved at ryste finanskrisen af sig, er

der ingen tvivl om, at den har sat et lang-

varigt præg på dem. Lavkonjunkturen kan mærkes.

Der tænkes i ansvarlighed, effektivisering og

imagepleje.

Det forsvinder tit i de store overskrifter, men en

krise fører ikke kun negative, men også mange

po sitive ting med sig. Det gælder for eksempel for-

nyelse og udvikling. Den finansielle sektor har altid

været innovativ, men krisetider forstærker inno-

vationsbehovet. Virksomhederne finder nye måder

at organisere arbejdet på. Nye arbejdsgange led-

sages af nye værktøjer. Her spiller digitalisering

ofte en stor rolle. Digitaliseringen effektiviserer,

sætter tempoet op, tilpasser sig kunderne og

stiller nye krav til medarbejderne.

I 2010 blev Finansforbundet, DFL og FA enige

om at forlænge den gældende overenskomst med

et år og øge lønniveauet med cirka en procent. Det

var en ansvarlig aftale. Til næste års overenskomst-

forhandlinger skal vi også udvise ansvarlighed. I

tider, hvor ressourcerne er knappe, kan det være

sværere for arbejdsgivere og arbejdstagere at blive

enige. Der er ikke så meget at tage af, som begge

parter måske kunne ønske. Det kan altså blive en

udfordring at finde løsninger, der både tilgodeser

virksomheder og medarbejdere. Så her må vi også

være innovative.

og det er måske på høje tid. Når jeg ser på over-

enskomstbestemmelserne, kan jeg blive i tvivl, om

vi virkelig skriver 2011. Flere af bestemmelserne

virker forældede og trænger til at blive ”tunet“, så

de matcher moderne arbejdspladser og moderne

mennesker. Det er simpelthen en anden måde,

man arbejder på i dag, og nogle andre forventnin-

ger, som arbejdsgivere og medarbejdere har til hin-

anden.

Da FA sidste år gennemførte en beskæftigelses-

undersøgelse blandt virksomhederne i den finan-

sielle sektor, kunne vi se, at virksomhederne samlet

set regner med, at der bliver 1.200 færre job i

2011. også det sidste par år er beskæftigelsen fal-

det. Der bliver talt meget om mangel på arbejds-

kraft i Danmark. Det er sikkert rigtigt for nogle

sektorer, men ikke for finanssektoren.

Når jeg snakker med FA's medlemsvirksomheder

om, hvilke udfordringer de ser i forhold til rekrutte-

ring, er det ikke mangel på arbejdskraft, der optager

dem. Det kan jeg godt forstå, for det er manglen på

kvalificeret arbejdskraft, der bliver en udfordring.

Det er i højere grad medarbejdere med de helt rette

kompetencer, som virksomhederne vil lede efter.

og så er det medarbejdere, som kan blive ved med

at udvikle sig. Når virksomhederne igen og igen

bliver mødt med større krav fra kunder og myndig-

heder, der forventer professionalisme og et højt

kompetenceniveau, sættes uddannelse og kompe-

tenceudvikling højt på dagsordenen. n

finanskronik

En KrISE Er IKKE Kun nEGATIVAf Steen A. Rasmussen, direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening

steen a. rasmussen er direktør i Finanssek-torens Arbejdsgiver - fore ning (FA), som er arbejds giverforeningen for banker, sparekasser, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og andre virksomheder i den finansielle sektor.

Steen A. Rasmussen har tidligere været direk-tør i Dansk Arbejdsgiver-forening og er uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet i 1971.

S


Skal man tro den medarbejdertilfredshedsunder-

søgelse, som bliver lavet årlig for nærmeste leder i

Nordea, gør 32-årige Pia Kongstad trods sin unge

alder et rigtig godt stykke arbejde som filialdirektør

i Svanemølleafdelingen i København. Ved den sidste

evaluering scorede hun 92 ud af 100 mulige point.

Pia mener, at god ledelse handler om at vide, hvad

der er vigtigt for den enkelte, og hvad der får dem

til at fungere i hverdagen.

”Det er vigtigt at være nærværende – både

fysisk og mentalt. Det duer ikke, at man som leder

sætter sig ind på sit kontor og ikke tager sig tid til

de udfordringer eller frustrationer, som medarbej-

derne har brug for at tale om eller få støtte og råd

til“, fortæller Pia, der dog til tider godt kan mærke,

at det slider at skulle holde motivationen oppe i en

omskiftelig hverdag.

”Men hvis jeg ikke holder hovedet koldt og siger,

nu går vi i den her retning, selvom tingene ikke er

optimale, så kan jeg heller ikke forvente, at mine

medarbejdere holder motivationen oppe. Det er

supervigtigt, at medarbejderne føler sig anerkendt.

Derfor roser jeg meget, når de gør noget godt.

omvendt er det også en del af jobbet at sige, når

noget går knap så godt. Min filosofi er, at åbenhed

og ærlighed er alfa og omega, få lorten på bordet,

så at sige”, griner Pia.

fortid som fællestillidsmandHun elsker at lede, og allerede da hun i 2002 star-

tede som elev i Nordea, vidste hun, at hun ikke

skulle være bankrådgiver hele sit liv.

Men at der kun skulle gå syv år, fra hun trådte ind

i Nordeas afdeling i Faxe som lettere famlende elev,

til hun blev filialdirektør, er kommet lidt bag på Pia.

Det skyldes både den konkurrencemindede Pias

egen iver og evner, men i høj grad også den opbak-

ning og opfordring til at turde springe ud i noget

nyt fra de ledere, som hun har haft igennem sit

arbejdsliv i Nordea.

Som da hun ved et tilfælde kom ind i tillids-

mandsarbejdet, fordi hun havde modet til at sige sin

mening. Senere fik hun også titlen som fællestillids-

mand af samme grund.

”Jeg brændte egentlig ikke for det politiske

arbejde, men jeg syntes, det var sindssygt spæn-

dende at koordinere og lede en gruppe til at fungere

bedre. Jeg brugte også tillidsmandsarbejdet til at

teste nogle ledelsesmæssige idéer af, som jeg

havde”, fortæller Pia, der aldrig har set det som en

ulempe, at hun har haft medarbejderkasketten på,

før hun blev leder.

”Tværtimod. Jeg vil nærmere sige, at det har

givet mig nogle flere nuancer som leder“. n

Åbenhed og ærlighed er alfa og omega for en god leder, mener Pia Kongstad, 32-årig filialdirektør i Nordea, der i sin seneste medarbejder tilfreds hedsunder søgelse scorede 92 ud af 100 mulige point

god LedeLse

pia kongstad brugte tiLLidsmandshvervet

som springbræt tiL at bLive Leder.

blå bog

› 2002-2004 Bankelev i Nordea i Faxe og Køge

› 2004-2009 Bankrådgiver under uddannelse og bankrådgiver i Haslev Nordea

› 2004-2007 Akademiuddannelsen

› 2007-2009 HD 2. del i Finansiel Rådgivning med speciale i ledelse og projektledelse

› 2009 juni Filialdirektør i Svanemølle afdelingen

Fagligt arbejde

› 2005-2008 Tillidsmand i Nordea Haslev

› 2008-2009 Fællestillidsmand i Nordea Haslev

Bor privat sammen med sin kæreste på Frederiksberg

få lorten på bordet

Af Sabina Furbo [email protected] Foto: Jasper Carlberg


de dumme er blevet klogere

Fra 1957 til starten af 1990’erne er danskernes gennemsnitlige

IQ steget med otte point. det er en ikke helt uvæsentlig for-

skel”, fortæller neuropsykolog fra Københavns Universitet Tom

Teasdale. han har haft adgang til et omfattende statistisk mate-

riale, som bygger på 25-30.000 unge danske mænds besvarel-

ser af en intelligenstest hvert år, siden den blev en fast bestand-

del af sessionen.

den største stigning var i 1960’erne, hvilket Tom Teasdale

tilskriver forbedringerne i skolesystemet. Senere fladede kurven

ud for at toppe i 1998. Så hvis du er født i 1980, hører du til

den mest intelligente generation.

”Men stigningerne er sket i den lave ende. de lave begavelser

er blevet sjældnere, fordi flere i den lave ende er blevet bedre til

at løse abstrakte opgaver. der er ikke flere genier nu end den-

gang“, slår Tom Teasdale fast Men hvad så med kvinderne?,

tænker halvdelen af læserne sikkert.

”Siden 2006, hvor kvinder fik værneret, har 1.000 kvinder

årligt taget den samme test, og de har fået næsten nøjagtig

samme resultat som mændene. dog klarer kvinderne sig dårli-

gere i talserier. det bekræfter, at mænd gennemsniligt er bedre

til tal, mens kvinderne er en smule bedre til sproglige opgaver“.

sværere at fordybe sig i en roman

er du vant til at chatte med en kollega, samtidig med at du

skriver lånedokumenter for en kunde, blot for at blive afbrudt

af en sms, der tikker ind? og har du samtidig oplevet, at det

er blevet sværere at koncentrere sig om at læse en roman? I

så fald er du ikke alene, mener neuropsykolog anders gade,

Københavns Universitet.

”Når vi vænner os til at koncentrere os om flere medieka-

naler på samme tid, ødelægger vi vores koncentrationsevne“,

forklarer hjerneforskeren og fortsætter:

”Vi kan lynhurtigt finde svar på alt muligt på nettet, men vi

har måske mistet vores evne til at fordybe os. amerikanske

studier har nemlig vist, at de, der var meget vant til at medie-

multitaske, og som opfattede sig som gode til det, faktisk

fungerede meget dårligere i opmærksomhedskontrol og ar-

bejdshukommelse end den gruppe, der ikke var vant til det“.

Ifølge anders gade er der flere historiske eksempler

på, at teknologiske landvindinger har givet os nye måder at

tænke på.

”det mest oplagte eksempel er skriftsproget. grundlaget i

hjernen for overhovedet at kunne læse er faktisk først op-

stået, da skriftsproget blev opfundet“.

oM HJErnEnfede

multitasking fører til flere fejl

Når du forsøger at håndtere flere opgaver på samme

tid, arbejder du, som om du har fået en lille en over

tørsten. det mener hjerneforsker Kjeld Fredens. Årsa-

gen er, at den menneskelige hjerne ikke er skabt til at

multitaske.

Kjeld Fredens sammenligner hjernen med en com-

puter, og i sammenligningen vinder computeren, når

det drejer sig om at multitaske. Ifølge hjerneforskeren

har hjernens arbejdshukommelse nemlig en begrænset

kapacitet, og hvis hjernens opmærksomhed deles ud

på flere samtidige opgaver, falder præstationen tilsva-

rende. ”hvor der kan være 100 procents opmærksom-

hed på én opgave, så vil der kun være 25 procent på

hver opgave, hvis opmærksomheden deles ud på fire

samtidige opgaver. Så hvis man for eksempel taler i

telefon, mens man kører bil, nedsætter det ens reakti-

onsevne, som om man havde en promille på 0,8“.

Multitasking er ifølge hjerneforskeren kun vejen

frem, når man vil satse på rutinearbejde, fordi det er

automatiseret og dermed uafhængigt af arbejdshu-

kommelsen.

Af Anders C. østerby, freelancejournalist


Der var stor interesse for Finansforbundets debatmøde om

fremtidens økonomiske vækst mandag den 10. januar. Tre

topøkonomer var sat op til en diskussion om fremtidens

vækst, og det trak om kring 130 økonomer fra finanssek -

toren. Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

og Helge Pedersen fra Nordea gav deres syn på de fremtidige

økonomiske udfordringer for dansk økonomi, mens Torsten

Sløk fra Deutsche Bank, der er kåret til en af de mest indfly-

delsesrige økonomer på Wall Street, gav et overblik over,

hvilke risici der kan ligge og lure om hjørnet på internationalt

plan.

Der er nok at tage fat på i den hjemlige andedam, hvis man

skal tro på de førstnævnte økonomer.

”Den økonomiske krise har ramt Danmark hårdt. Vi har

mistet omkring 160.000 arbejdspladser. Men selvom bunden

er nået, så kommer der ingen jobfest lige foreløbig“, sagde

Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han og Helge Pedersen fra Nordea var enige om det over-

ordnede billede for dansk økonomi i de kommende år. Begge

mener, at beskæftigelsen har nået bunden i forhold til krisen.

Men i de næste to år vil den økonomiske vækst ligge i under-

kanten af to procent, og det vil munde ud i uændret ledighed.

unge hårdt ramtDet er især de unge, der er blevet ramt. Den reelle arbejdsløs-

hed på arbejdsmarkedet er ifølge Nordeas cheføkonom, Helge

Pedersen, små otte procent, mens den for de unge under 25

år har passeret 15 procent. Men selvom der igen er vækst, er

økonomerne enige om, at ungdomsarbejdsløsheden ikke vil

falde markant i den nærmeste fremtid.

Derfor ser Helge Pedersen en risiko for, at dele af en gene-

ration på arbejdsmarkedet vil blive tabt. Det er et aspekt, som

han mener, er vigtigt, når debatten handler om efterløn.

Lars Andersen fra AE ser det som et stort problem, hvis de

unge ender i langtidsledighed, fordi deres kompetencer ruster.

På to år er antallet af langtidsledige steget fra under 20.000

til omkring 55.000.

For selvom det er de mindste årgange, der kommer på

arbejdsmarkedet i disse år, så betyder det ikke, at der nødven-

digvis venter et arbejde.

Problemet er ikke blot, at hver femte ikke får en ungdoms-

uddannelse. Det er også, at efterspørgslen på arbejdskraft i de

kommende år går mod højtuddannede. Derfor vil Danmark

risikere i løbet af de kommende år at stå med unge, der ikke

kan komme ind på arbejdsmarkedet, selvom der står spæn-

dende, velbetalte stillinger og venter. De vil ganske enkelt ikke

være kvalificerede til stillingerne og risikerer at måtte blive

udkonkurreret af udenlandsk arbejdskraft.

også cheføkonom fra Nordea Helge Pedersen ser et behov

for fokus på uddannelse.

”Der skal være en motivation til at tage en uddannelse.

Derfor bør marginalskatten sættes ned. Høj marginalskat sva-

rer til at beskatte uddannelse, fordi det er de højtuddannede,

der ofte har de høje indkomster“, siger Helge Pedersen.

debatmØde

130 økonomer var ved at løbe Finansforbundet over ende, da tre topøkonomer debatterede økonomisk vækst

Af Jens Sillesen [email protected] Foto: Stig Stasig

økonomIsk vækst er tIltrækkende


Finansforbundets formand, Kent Petersen, der åbnede mødet,

er enig i, at der skal en målrettet beskæftigelsesindsats til.

”Danmark er havnet i en luksusfælde, hvor vi har brugt

mere, end vi har tjent. Det skal der naturligvis rettes op på her

og nu. Men på langt sigt er det nødvendigt, at vi udvikler den

finansielle og generelle infrastruktur og ser på uddannelse og

sundhed for at skabe de bedste rammevilkår for vækst. og så

skal vi have en målrettet beskæftigelsesindsats, der ruster os

til fremtidens behov for kompetente medarbejdere“, siger

Kent Petersen.

bølger over atlantenDeutsche Banks topøkonom, Torsten Sløk, der til daglig arbej-

der i New york, brugte en mellemlanding på vej til Finland til

at slå vejen forbi Applebys Plads med sine vurderinger af

amerikansk økonomi. Hans budskab var, at der stadig var pro-

blemer i ejendomsmarkedet i USA. Næsten seks millioner

boligejere er mere end to måneder bagud med betalingen på

deres bolig. Derfor ligger der stadig et pres på og en risiko for

den finansielle sektor i landet. Hvis der sker endnu et kollaps

på boligmarkedet, vil den finansielle sektor have svært ved

at klare det.

Forventningerne til den amerikanske økonomi er dog en

langsom genopretning med en roligt stigende beskæftigelse.

Den trues dog af krisen i europæiske økonomier som Græken-

land, Portugal og Spanien. Et europæisk kollaps vil kunne

påvirke på den anden side af Atlanten, var budskabet fra

Torsten Sløk. n

Øverst: debatmØdets ordstyrer oLe

krohn, redaktØr på tv2 finans, sLår en

Latter op over for nordeas chefØkonom

heLge pedersen (tv.) og finansforbundets

formand kent petersen.

nederst: de tre opLægshoLdere, fra

venstre heLge pedersen, Lars andersen

og torsten sLØk.


deT jUrIdISKe

hjØrNeSkriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

kan grådIghed forhIndres ved lov?

Af Lars Dahl Guhlmman, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration: Mikkel Henssel

Efter lang tids diskussion i både EU og herhjemme

vedtog Folketinget den 16. december 2010 lov om

ændring af blandt andet lov om finansiel virksom-

hed. Det er ikke nyt – det sker med jævne mellem-

rum. Det er nok få af Finansforbundets medlemmer,

som ikke har hørt om nye kapitalkrav, herunder

CRD-direktiverne og Basel-reglerne med videre.

Det er imidlertid en meget væsentlig nyskabelse,

at Folketinget bryder med en meget lang tradition

og lovgiver om løn – hvilket i princippet ikke er i

overensstemmelse med den danske model, hvor løn

og arbejdsvilkår fastsættes af arbejdsmarkedets

parter.

Finansforbundet har derfor under hele lovgiv-

ningsprocessen i både EU og herhjemme arbejdet

for, at en eventuel lovgivning skal respektere de kol-

lektive overenskomster. Det er lykkedes 100 pro-

cent, idet de nye regler slet ikke gælder for variabel

aflønning, der følger af en kollektiv overenskomst.

Det er en principiel og vigtig afgrænsning – og en

markering af, at hverken EU eller det danske folke-

ting skal blande sig i de frie forhandlinger mellem

arbejdsmarkedets parter.

de nye reglers indholdMen hvad betyder de nye regler så? Betyder de, at

medlemmernes bonusaftaler, aftaler om medarbej-

deraktier (som jo ikke følger af kollektiver regler)

med videre ikke længere er gyldige?

Det korte svar er nej. De nye regler, som trådte i

kraft 1. januar 2011, er målrettet en ret snæver

personkreds: Bestyrelse, direktion og ledende med-

arbejdere, som kan tage væsentlige risici på virk-

somhedens vegne, de såkaldte risikotagere. Virk-

somhederne er ansvarlige for selv at definere, hvilke

medarbejdere dette er. Ifølge lovforslagets

bemærkninger vil det dog normalt være ledende

medarbejdere i Markets og Treasury. Assurandører,

som jo har variable aflønningsformer, omfattes deri-

mod ikke. Alt i alt er det et absolut fåtal af Finans-

forbundets medlemmer, som omfattes af de nye

regler.

Med det er principielt interessant for alle, om de

nye regler kan fjerne risikoen for kortsigtet spekula-

tion blandt ledelsen med henblik på egen vinding –

frem for langsigtet planlægning i virksomhedens

interesse. Det er jo i yderste konsekvens et spørgs-

mål om at bevare virksomheder og arbejdspladser.

Hovedindholdet i de nye regler, som skal sikre dette,

er:

• Der skal sættes et passende loft over den varia-

ble løn. Grænsen er for bestyrelse/direktion 50

procent af den faste løn (20 procent i selskaber

under Finansiel Stabilitet). Grænsen for et pas-

sende loft er ikke nærmere defineret for risiko-

tagere.

• Mindst 50 procent af den variable løn skal gives i

form af aktier eller andre værdipapirer i virksom-

heden eller papirer, som afspejler virksomhedens

kreditværdighed. Disse skal båndlægges i en ikke

nærmere defineret periode.

• En væsentlig del af den variable løn skal udsky-

des i mindst tre år (4 år for bestyrelse/direktion).

Andelen, der skal udskydes, er i udgangspunktet

40 procent, dog 60 procent for større beløb.

Denne udskudte del skal kun udbetales, såfremt

kriterierne fortsat er opfyldt, og virksomheden

kan undlade at udbetale den, hvis virksomheden

på udbetalingstidspunktet ikke kan overholde

lovgivningens kapital og solvenskrav, eller Finan-

stilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko

herfor.

• Endelig er der særregler for virksomheder under

Finansiel Stabilitet.

Loven indeholder også nogle processuelle bestem-

melser, som indebærer, at der skal være en åben og

gennemsigtig beslutningsproces omkring variabel

aflønning, som skal godkendes af virksomhedernes

højeste organ.

Det er vanskeligt at vurdere, om reglerne kom-

mer til at virke efter hensigten. Vi kan derfor ikke

konkludere, om grådighed (i det omfang det måtte

have været til stede) vil ophøre eller om diskussio-


? Udbetaling af tab af erhvervsevne i fleksjobFår man udbetalt ens tab af erhvervsevne-forsikring ved siden af, hvis man kommer i fleksjob, og ens erhvervsevne er nedsat med mere end 50 procent?

Venlig hilsenSteen Jensen

SvarHvis jeg forstår dit spørgsmål rigtigt, er svaret således:Fleksjob herunder tilskuddet til arbejdsgiver er uafhængigt af, hvorvidt du får en udbetaling for tab af erhvervsevne fra din pensionskasse. I den situation, hvor du er visiteret til fleksjob, men ledig, vil der ske en modregning i ledighedsydelsen, hvis der er tale om udbetalinger af pension, som følger af et tidligere ansættelsesforhold. Hvorvidt man i den givne situation med fleksjob kan få udbetalt en pensionsydelse for tab af erhvervs-evne fra pensionskassen, afhænger af pensionsbetingelser og vilkår. Efter nogle pensionsordninger tilgår pensionen arbejds-giveren, så længe man er i ansættelse. Du må kontakte din pensionskasse herom.

Venlig hilsenBente Knudsbøl, Socialrådgiver

? Mindre støtte til uddannelseEfter 34 års ansættelse i et pengeinstitut blev jeg opsagt sidste år til fratrædelse 30. september 2010. Da jeg modtog min opsigelse, blev jeg samtidig inviteret til et informations-møde hos Finansforbundet, hvor vi fik at vide, at man kunne lave en aftale om uddannelsesorlov med arbejdsgiveren, som strakte sig ud over opsigelsesperioden. Det benyttede jeg mig af, og aftalte et uddannelsesforløb med SVU (Statens Vok-senuddannelsesstøtte) fra den 11. august 2010 til ultimo juni 2011. Jeg har læst, at SVU satserne reduceres fra april 2011. Gælder det også for mig?

Venlig hilsenLone K. Olham

Svar Kære Lone Nej, satsreduceringen gælder ikke for dig, fordi du påbegyndte uddannelsesforløbet før den 4. april 2011. Fra den 4. april 2011 reduceres den eksisterende SVU-sats til 80 procent af den højeste dagpengesats for 2011. Hvis man starter sit uddannel-sesforløb den 4. april eller senere, vil man få den reducerede SVU-sats. Påbegynder man sin uddannelse før den 4. april 2011, vil man få den fulde SVU-sats til hele forløbet.

Venlig hilsenCristina Puig Petersen, FTF-A Kontakten i Finansforbundet

nen herom vil ophøre.

Mange af bestemmelserne er nemlig i

deres formulering ”fleksible“ og åbne for for-

tolkning. Andre er teknisk set vanskeligt til-

gængelige.

Meget er derfor lagt i hænderne på Finan-

stilsynet, som skal føre tilsyn med virksomhe-

dernes efterlevelse af reglerne.

reguleringens ansættelsesretlige betydningTil sidst er det for medarbejdere, der omfat-

tes af reglerne, væsentligt at være opmærk-

som på, at reglerne allerede er trådt i kraft.

Derfor bør man allerede nu have haft en sam-

tale med ledelsen/direktionen om, hvorvidt

ens variable lønaftale skal revideres.

Det fremgår ikke ganske klart af loven,

hvad de ansættelsesretlige konsekvenser er,

såfremt der indgås aftaler, som ikke overhol-

der lovens betingelser. I sådanne tilfælde må

det dog normalt være sådan, at medarbejde-

ren kan kræve, at aftalen honoreres – og at

eventuelle sanktioner fra Finanstilsynet må

rettes mod virksomheden. Det anbefales dog i

alle tilfælde, at medarbejdere, som omfattes

af loven, tager en snak med virksomheden og

på forhånd søger at undgå denne situation. Er

man i tvivl om, hvorvidt man omfattes af

loven, bør dette ligeledes afklares med virk-

somheden, der som nævnt har en forpligtelse

til at vurdere, hvem der omfattes. n

? Det er principielt interessant for alle,

om De nye regler kan fjerne risikoen for

kortsigtet spekulation blanDt leDelsen meD

henblik på egen vinDing – frem for langsigtet

planlægning i virksomheDens interesse“

MH

$

$

$

$

$ $

$

$

$$

$$

$$


outsourcing

IndIens svar på mIcrosoft tIl danmark

122.000 ansatte med en gennemsnitsalder på 26 år, fordelt

på afdelinger i 68 lande, som fortrinsvis udvikler it-løsninger

til banker. 40 millioner kunder i alt, heraf 130 banker som

storkunder, og nu også i fuld gang i Danmark.

Infosys – det indiske svar på Microsoft – der af Nykredit

er blevet hyret til at udvikle en erhvervsbankplatform, er en

stor spiller på det globale marked for finans-it. Virksomheden

har haft en vækst i Eruopa på 76 procent de seneste tre år

og vurderes af eksperter på seks kontinenter at være førende

på finans-it-løsninger.

om entreen på det danske marked siger Haragopal Mangi-

pudi, Senior Vice President & Global Head i FinacleInfosys

Technologies Limited:

”Vi kommer måske sent ind, men vi bruger megen tid på

research og vurderinger. Vi skal være klar, og vi skal være

sikre, inden vi går ind på et nyt marked. Bankerne i Danmark

investerer i it-infrastruktur, og det gør markedet interessant.

Med mere end 5.000 parametre i Finacle er vi grundigt for-

beredte til at tilbyde et nyt produkt. Vi er meget hurtigere og

bedre, fordi vi har en massiv erfaring“.

Han er meget tilfreds med den indgåede kontrakt med

Nykredit.

”De vælger os uden at være snobbede, og vi vælger vores

kunder efter, om de er gode at gå videre med. Nykredit er

kendt for leadership, så samarbejdet bliver en succes. Core

transmissions er en stor øvelse for enhver bank, og vi kan ikke

se godt ud, hvis Nykredit ikke gør det“, fastslår Haragopal

Mangipudi over for Magasinet Finans.

harmonerer godt med osom Nykredits samarbejde med Infosys siger Lars Mathiesen,

der er Chief Information officer i Nykredit:

”Kriterierne var funktionalitet, struktur og indhold, og de

passede bedst til vores behov. Indere er dygtige, og de har

mange at tage af. De er stærke på it, og det er de dygtigste,

der arbejder med europæere. Menneskeligt harmonerer de

med os i Danmark, også hvad angår humor. Men at det blev en

indisk virksomhed, er lidt af et tilfælde“.

Helt præcist skal Infosys medvirke til at etablere en

erhvervsbankplatform til Nykredit. Det er udviklingen i EU, der

betyder meget for, hvor bankverdenen er på vej hen.

”Vi bliver som banker mere og mere EU-reguleret. 95 pro-

cent af alle reguleringer kommer fra EU. De finansielle enheder

bliver mere og mere ens i hele verden, og det medfører stan-

dardiseringer og internationaliseringer. Infosys har den inter-

nationale erfaring og platform, og der er kun små ti virksom-

heder, der kan det, som de kan“, vurderer Lars Mathiesen.

Han ønsker ikke at oplyse, hvad aftalen med Infosys koster,

men den vil figurere i årsregnskabet. Det er et større projekt,

der strækker sig over 3-5 år med mange step og implemen-

teringer. Første fase af Nykredits erhvervsbankplatform ven-

tes at være klar i 2012. n

Indiens næststørste it-virksomhed, Infosys, der er en af verdens førende inden for finans-it, skal levere en erhvervsbankplatform til Nykredit

Tekst og foto: Per Vinther og jakob Kehlet/periskop

Læs mere om de forskellige medlemstilbud og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside. www.finansforbundet.dk/it. På hjem-mesiden kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyhedsservice, så du automatisk får nyheder fra IT-klubben direkte på din mail.

IT-kLubben

OffIce 2010 – Hvad er der egenTLIg af nyHeder I Pakken?

Office 2010 er ikke en revolution, der er mere tale om en evo-lution, hvor nyhederne for manges vedkommende skal findes i detaljerne og i de små ting der måske vil lette hverdagen for mange af os der bruger et eller flere programmer fra pakken.

IT-klubben inviterer nu alle finansfor-bundets medlemmer til to spændende gå hjem-møder, hvor vi retter fokus på, hvad der er det nye i Office 2010-pakken.

der afholdes gå hjem-møder den 9. marts i ballerup og den 14. marts i fredericia. begge dage fra kl. 17:00 til 19:30.

Der er begrænset deltagerantal til gå hjem-møderne – tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

Så er der igen en ny Office-pakke, og hvad mon de så har fundet på af ting denne gang, som man ikke vidste man sav-nede? – Kig ind og få svaret på et af IT-klubbens populære gå hjem-arrangementer.

På gå hjem-mødet vil du bl.a. høre om:

MIcrOsOfT OuTLOOk 2010• nu med ikonbånd (så Outlook ligner resten af Office-

pakken)• forbindelse til sharePoint• nye muligheder for deling af kalendere• Indbygget integration til Telefoni• bedre sorteringsmuligheder i mails• Med mere…

MIcrOsOfT WOrd 2010• adgang til skydrive og Office Web apps• nyheder i ikonbåndet inkl. tilpasningsmuligheder• flere grafiske værktøjer• bedre billedbehandlingsværktøjer• Med mere…

MIcrOsOfT exceL 2010• nye funktioner• små fikse minidiagrammer• nye Pivot-værktøjer• Med mere…

MIcrOsOfT POWerPOInT 2010• bedre billedbehandlingsværktøjer• Mulighed for opdeling i sektioner• kopiering med eller uden formater• Med mere…

gå HjeM-Møder HOs

officepakken.indd 1 20-01-2011 15:49:33

kredS ØSt Kreds øst indkalder hermed til ordinær generalforsamling fredag den 8. april 2011 i Tivoli Congress Center, Arni Magnussonsgade 2-4, 1577 København V. Der vil være et lettere traktement fra klokken 17.00. Generalforsamlingen starter klokken 17.30.

Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed og er åben for alle medlemmer. Dog er det kun delegerede, som har stemmeret.

I henhold til Kredsens vedtægter er den faglige repræsen-tant ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter. Særlig meddelelse om valg og udpegning af delegerede bliver ud-sendt til den faglige repræsentant per mail.

I virksomheder uden faglig repræsentant og tillidsmand udsendes særlig meddelelse per post til kontaktperson el-ler medlem.

Dagsorden ifølge Kreds østs vedtægter1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i

det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godken-

delse og decharge samt fremlæggelse af budget for det kommende år

5. Indkomne forslag: a. Fra bestyrelsen b. Fra medlemmerne 6. Valg af: a. Formand (i lige år) b. Indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 år c. Indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 år d. 2 interne revisorer for 1 år e. 1 revisorsuppleant for 1 år 7. Eventuelt

Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmerne øn-skes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kreds øst i hænde senest 4 uger før gene-ralforsamlingen, altså senest fredag den 11. marts 2011. Forslag, der modtages efter den 11. marts, kan ikke be-handles på generalforsamlingen.

Endelig dagsorden, indkomne forslag, det reviderede regn-skab samt kandidater til valgene offentliggøres senest 2 uger før den ordinære generalforsamling på Kreds østs hjemmeside.

Arbejdsledige, der ønsker at blive valgt som delegerede, bedes møde, ½ time før generalforsamlingen starter – alt-så klokken 17.00, hvor der af og blandt de fremmødte le-dige vil finde en valghandling sted.

Efter generalforsamlingen bydes der på middag, hvorefter der er underholdning ved popduoen Zididada.

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske via tilmeldings-blanketten på Kredsens hjemmeside, www. kredsoest.dk, eller via mail til Kredsens sekretær, Jette Petersen, [email protected].

Tilmelding skal være foretaget senest torsdag den 17. marts 2011 for delegerede og fredag den 18. marts 2011 for øvrige deltagere.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Briddi Escherich, tele-fon 3266 1357, eller Jette Petersen, telefon 3266 1434.

med venlige hilsner kredsbestyrelsen

jySke bank kredS

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lør-dag den 19. marts 2011 klokken 9.00. Generalfor-samlingen holdes på Scandic Bygholm Park Horsens, Schüttesvej 6, 8700 Horsens og indledes med et foredrag af Georg ørnskov – ”Hellere dø af grin end af stress”. Vi forventer, at generalforsamlingen slutter cirka klokken 14.00, hvorefter vi er vært ved en frokost.

Der er mulighed for overnatning og spisning den 18. marts 2011 på hotellet på Kredsens regning. Transport refunde-res som sædvanlig.

dagsorden:1. Valg af dirigent2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i

det forløbne år3. orientering om Finansforbundets virksomhed i det

forløbne år

debatforum 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regn-

skab5. Indkomne forslag6. Valg af: a. Formand i ulige år b. Næstformand i lige år c. Bestyrelsesmedlemmer, jf. § 10 d. Suppleanter, jf. § 10 e. 2 revisorer for 2 år ad gangen, således at én

revisor er på valg ved hver ordinær generalfor-samling

f. Revisorsuppleant g. Landsmødedelegerede i henhold til Finansfor-

bundets vedtægter

h. 2 medlemmer til bankens medarbejderudvalg samt suppleanter for disse i lige år i henhold til forretningsorden for medarbejderudvalget i banken

7. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde – på Kredsens kontor, Vesterga-de 18, 8600 Silkeborg – senest 3 uger før generalfor-samlingen, det vil sige den 25. februar 2011.

Tilmelding skal i år ske via Kredsens hjemmeside: www.jy-skebankkreds.dk (Arrangementer – Generalforsamling) og skal ske senest 9. februar 2011. Dette gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og passive medlemmer.

Venlig hilsen Jyske Bank Kredswww.jyskebankkreds.dk – telefon 89 89 26 00

nykredS

indkaldelse af ledige og hvilende medlemmer – generalforsamling, nYKReDS

NyKREDS afholder generalforsamling lørdag den 9. april 2011 klokken 9.00 på Kobæk Strand.I henhold til vedtægterne kan der blandt de per 1. januar 2011 ledige og hvilende medlemmer vælges 4 delegere-de.

Forslag til delegerede blandt ledige og hvilende medlem-mer skal være formanden i hænde senest den 18. februar 2011. Såfremt der indkommer flere end 4 forslag til dele-gerede, vil Kredsen foranledige afholdt valg.

Dagsorden for generalforsamlingen ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være formanden i hænde senest 14 dage før generalfor-samlingen.

generalforsamlInger


styrk dig selv kursus

frikvartereNergi, kreativitet Og livsglÆde

for mange kan det i hverdagen være svært at finde tidog overskud til at reflektere over egen livskvalitet ogtrivsel. giv derfor dig selv et ”frikvarter” til fordybelse,eftertænksomhed og inspiration til at øge din livsglæde.vi lever i et land, hvor vi har et hav af muligheder påjobbet, herunder forskellige karrierevalg, interesser ifritiden og i privatlivet. Med alle disse muligheder erdet ekstra vigtigt at være opmærksom på egne værdier,og kunne prioritere og planlægge såvel jobmæssigt somprivat for at opnå større livsglæde og energi.

find dine svar på nedenstående spørgsmål på kurset.• Hvor tilfreds er du med det liv du lever?• Hvilke muligheder har du for at øge din livsglæde?• Hvad er dine vigtigste livsværdier?• Hvor henter du energi?• Hvor ”spændt er din bue”?• Hvad er de første skridt til opfyldelse af dine mål?inden kursusstart vil du pr. mail modtage en hjemmeopgave om personlig værdiafklaring – hvad er dine vigtigstelivsværdier?

kursusindhold:• arbejde med værdier• dit livshjul• Naturen som ressourcekilde• afspænding og opladning• kreativ udfoldelse• værktøjer til stressforebyggelse og ”det

meningsfulde liv”• Personlig handlingsplan

udbytte:• Mere autentisk, empatisk og energifyldt• Øget bevidsthed om egne styrker og udviklingsområder• Oversigt over egne værdier og livshjul• dit spændingsbarometer og dine stressværktøjer• din personlige handlingsplan

for at skabe rum til fordybelse bruger vi naturen sominspiration.

MÅlgruPPekurset henvender sig til alle medlemmer.

Praktiske OPlysNiNgerkurset begynder fredag kl. 19.00 og slutter med frokostsøndag kl. 13.00. kurset finder sted i skivholme skov 18km vest for Århus. Overnatning sker enten under åbenhimmel, i telt eller fællesrum i hytte.

iNstruktØrerkonsulenter og coaches dorte finderup uldall, ellenHvidt og annette Mørk-sørensen.

tid Og sted27. - 29. majskivHOlMe skOv, vest fOr ÅrHus

tilMeldiNg [email protected]


arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det

pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten.

Læs mere om seniorgrupperne på:

finansforbundet.dk/seniorer.

ledIge og senIorer

netværk nordjylland

tidlig forårstur til randers regnskovSå starter vi året med en tur til Randers Regnskov, hvor vi kan være sikre på varmen. Vi tager toget fra Aalborg Bane-gård til Randers Station. Herfra går vi det sidste stykke, hvis vejret tillader det. Efter ankomst til Randers Regnskov får vi en guidet rundvisning, hvor vi er blevet lovet, at vi ser det hele og lidt mere til. Der bliver bagefter tid til, at vi kan kigge os omkring på egen hånd, og inden hjemturen har vi også fået sulten stillet. Retur til Aalborg Banegård med ankomst omkring kl. 17.

Tid: 1. marts kl. 9.05 (tog afgår kl. 9.18) Sted: Aalborg BanegårdPris: GratisFrist: 18. februar Tilmelding: Susanne Skov, mail [email protected] el-ler tlf. 32 96 46 00 – oplys medlemsnr., mailadresse og mobilnr.Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland:Lisbeth Gravesen, tlf. 98 18 56 56 – 41 57 45 44, mail [email protected] Husk også at melde afbud hertil så hurtigt som muligt, hvis du skulle blive forhindret.

SenIorgruppe: regIon nordjylland

foredrag/vinsmagning IMedlemmer inviteres til foredrag om Bourgogne og smag-ning af nogle af området kvalitetsvine. Smagningen ledes af Harry Brix, mangeårig arrangør af vinrejser. Samtidig med foredraget serveres en let frokost bestående af fran-ske specialiteter. Der er maks. plads til 60 deltagere pr. gang, og derfor afholdes arrangementet på to datoer.Der vil være bustransport med opsamling fra nedennævn-te steder. For Thy/Mors kan der ske opsamling på ruten efter aftale.

Tid: 3. marts kl. 13.00-16.00Sted: kl. 10.15 Rutebilstationen, Nykøbing Mors kl. 11.00 Thisted, Pølsemanden på havnen kl. 12.00 Busholdeplads på hovedvejen v. Skovsgård kl. 12.25 P-pladsen på hovedvejen v. Søpavillonen, Aabybro kl. 12.45 orkidéen, ølgodvej 1, Aalborg øst kl. 11.10 Frederikshavn, rutebilstationen kl. 11.20 Frederikshavnvej, v. apoteket, efter

lysregulering i Sindal kl. 11.45 Hjørring, banegården kl. 12.10 Brønderslev, Q8-tanken kl. 12.25 Buslommen, Vestbjerg kl. 12.35 Nørresundby, Sønderport

kl. 12.45 orkidéen, ølgodvej 1, AalborgPris: 125 kr. pr. person.Kontonr.: 9002-456 54 45192.Frist: 16. februar.Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendel-se af check. Husk at oplyse navn, dato og opsamlingssted. E-mail: [email protected]ærkninger: Betaling ved check sendes til Hanne Hvi-degaard, Gl. Hvidegaard, Hvidegaards Ager 5, 9800 Hjør-ring. Evt. afbud kan ske til Hanne Hvidegaard, tlf. 98911025 eller 29796929.

SenIorgruppe: regIon nordjylland

foredrag og vinsmagning IIMedlemmer inviteres til foredrag om Bourgogne og smag-ning af nogle af området kvalitetsvine. Smagningen ledes af Harry Brix, mangeårig arrangør af vinrejser. Sammen med foredraget serveres en let frokost bestående af fran-ske specialiteter. Der er maks. plads til 60 deltagere pr. gang, og derfor afholdes arrangementet på 2 datoer.Der vil være bustransport med opsamling fra nedennævn-te steder. Tid: 8. marts kl. 13-16.Sted: kl. 11.30 Hobro, rutebilstation kl. 12.00 Rold, v. Rold Gl. Kro, rundkørslen kl. 12.15 Støvring, Shell kl. 12.25 Svenstrup, dyrehospitalet kl. 12.35 Aalborg, Kunsten, Kong Chr. Allé kl. 12.45 orkidéen, ølgodvej 1, Aalborg østPris: 125 kr. pr. person.Kontonr.: 9002-456 54 45192.Frist: 22. februar.Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendel-se af check. E-mail: [email protected]ærkninger: Betaling ved check sendes til Hanne Hvide gaard, Gl. Hvidegaard, Hvidegaards Ager 5, 9800 Hjørring. Evt. afbud kan ske til Hanne Hvidegaard, tlf. 98911025 eller 29796929.

SenIorgruppe: regIon HovedStaden

foredrag med fhv. chefpolitiinspektør ved køben-havns politi per larsen Vi mødes til foredrag med fhv. chefpolitiinspektør ved Kø-benhavns Politi Per Larsen, hvorefter vi spiser frokost.

tid: Tirsdag den 15. marts kl.10.30.Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadium 10,

2605 Brøndby (Bus 500S lige til døren samt gode parke-

ringsforhold).Pris: Gratis – tilmelding nødvendig – oplys med-

lemsnr.

Frist: Mandag den 7. marts. Tilmelding: Esther Haugaard, Kærbyvej 135, 2610 Rød-ovre, e-mail: [email protected].

SenIorgruppe: regIon HovedStaden – nordSjælland

besøg i frimurernes StamhusSeniorgruppen i Nordsjælland inviterer til en guidet tur i en af Københavns monumentale bygninger. Kom og oplev Fri-murerlogen, som er en ukendt verden fyldt med et smukt interiør – et spændende museum – få et indblik i Frimu-rernes verden. Besøget afsluttes med et Brodermåltid, inkl. en vand/øl samt kaffe. www.ddfo.dk.

Tid: 16. marts. Sted: Kl. 10.00 Blegdamsvej 23 på østerbro (tog fra

Hillerød kl. 9.02 til Nordhavn St., forreste vogn, og derefter bus 3A, som holder lige ved døren, ankomst ca. kl. 9.45).

Pris: Medlemmer 50 kr., ledsager 130 kr.Kontonr: reg.nr. 4001, kontonr. 3204902488.Frist: 10. marts. Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 4586 5523, e-mail: [email protected].

tur til odense og korsørTuren går til odense, som ud over H.C. Andersen byder på mange andre spændende oplevelser. Af disse har vi valgt Fyns Kunstmuseum, Tidens Samling, Brandts, vægtertur, Den Fynske Landsby, sejltur på odense Å med musikalsk underholdning, byvandring, tur i det sydøstfynske land-skab, Gudmekongens Hal, Lundeborg, Damestenen. På hjemturen besøges Isbådsmuseet, Halskov og over-fartsmuseet i Korsør. På alle ture (undtagen Brandts) vil der være guide. Ret til ændringer forbeholdes. I odense indkvarteres vi på Hotel Ansgar, som er et ældre byhotel beliggende i gåafstand til byens seværdigheder. Værelser-ne er af varierende størrelse og indretning, alle har bad og toilet.

Tid: 3.-5. maj. Sted: Kl. 7.30 afgang fra p-plads på Carlsbergvej, Hil-

lerød (over for Hillerød Station). Hjemkomst ca. kl. 18 den 5. maj.

Pris: Medlemmer 2.500 kr., ledsager 3.000 kr. (til-læg for enkeltvær. 400 kr.) Beløbet dækker bus, hotel, 1/1 pension (ekskl. drikkevarer), entreer samt guider. Der indbetales 1.500 kr. i deposi-tum senest 1. marts, resten senest 30. marts. Ved afbud refunderes depositum med det be-løb, vi kan få refunderet, ekskl. bus.

Kontonr: reg.nr. 4001, kontonr. 3204902488.Frist: 1.marts (bindende).Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 4586 5523, e-mail: [email protected].


netværk nordjyllandTidlig forårstur til Randers Regnskov, 1. marts

seniorgruppe region nordjyllandForedrag/vinsmagning I, 3. marts

seniorgruppe region nordjyllandForedrag/vinsmagning II, 8. marts

seniorgruppen region syddanmark – ribeVirksomhedsbesøg – Hjerte center Varde, 10. marts

seniorgruppen region hovedstaden Foredrag med Per Larsen, 15. marts

seniorgruppen region hovedstaden nordsjællandBesøg i Frimurernes Stamhus, 16. marts

seniorgruppen region hovedstaden nordsjællandTur til odense og Korsør, 3. – 5. maj

seniorgruppen region hovedstadenForårstur til øen Rügen, Nordtyskland, 8. – 11. maj

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

jeg tIlMelder MIg arrangeMentet:

SenIorgruppe: regIon HovedStaden

forårstur til øen rügen, nordtyskland4 dages ferietur til Rügen i Absalon og Valdemars fodspor. Vi bor på Park Hotel i byen Bergen midt på øen Rügen. 1/2 pension. Udflugter til bl.a. Arkona, Binz, Swinoujscie og Stralsund.

Tid: 8 - 11. majSted: Afrejse Høje Tåstrup 8. maj kl. 8.15 (søndag),

hjemkomst 11. maj kl. ca. 21.30 Pris: medlemmer kr. 2.295.-, ledsager/ægtefælle

kr. 2.795.- eneværelse + kr. 350.-Kontonr: depositum kr. 500.- ved tilmeldingFrist: 15. februarTilmelding: Alex Wagner, ørnens Kvt. 30 B, 2620 Alberts-lund. Email: [email protected]ærkninger: Der er endnu et antal ledige pladser på tu-ren. Udførligt rejseprogram kan rekvireres hos Alex Wagner tlf. 43 64 75 14 eller på mail.

SenIorgruppe: regIon SyddanMark – rIbe

virksomhedsbesøg – Hjertecenter vardeVi starter med at spise på Restaurant Justesen, Varde Golfklub, hvorefter vi besøger Hjertecentret. Der er be-grænsning på deltagerantallet.

Tid: Torsdag den 10. marts. Sted: Vi mødes kl. 17 på Restaurant Justesen, Gelle-

rupvej 111 B, 6800 Varde (Golfklubben). Fra kl. 19 til 22 er vi på Hjertecentret til en

rundvisning og fortælling om centret. Vi får kaffe.

Pris: 150 kr. for medlem og 260 kr. for ledsager. Drikkevarer er for egen regning.Da deltagerantallet er begrænset, skal I først betale, når I får besked, om der er plads.Kontonr: 2430 6266 790 293 – se ovenfor.Frist: Torsdag den 24. februar. Tilmelding: Jens Peter Juhl, e-mail: [email protected].

Øvrige arrangementer i 2011

Mandag den 4. juliKl. 17.30 mødes vi på Hotel Arnbjerg til en buffet kl. 18.Vi er klar til friluftsscenen kl. 20 for at se forestillingen "Syv brude til syv brødre".

Mandag den 29. augustMed bus til sejltur på Ejderen fra kl. 10 til 13.30. Inkl. brunch.Derefter besøg på Dannevirke. Vi slutter med middag kl. ca. 17 på restaurant i Tyskland.

torsdag den 1. decemberPå gensyn i Skads Forsamlingshus til vores julekomsam-men.

M.v.h. bestyrelsen i Seniorgruppe region Syddan-mark – ribe:Lis Lauridsen, formand, [email protected] – tlf. 75 42 00 75Jens Peter Juhl, kasserer og tilmelding, [email protected] – tlf. 75 42 22 14Ellen Wolgast, [email protected] – tlf. 75 27 11 48olga Pagh Vindbjerg, [email protected] – tlf. 24 82 47 20Birgit Kærslund Lauridsen, [email protected] – tlf. 75 15 20 62

SenIorgruppe: regIon MIdtjylland – aarHuS

arrangementer i 201124. marts: Foredrag v/ Morten Jeppesen m/ frokost25. maj: Musik m/ osvald Helmuth m/ frokost14. september: Cabaret m/ frokost29. november: JulefrokostNærmere oplysninger annonceres i Finans, når tiden nær-mer sig.

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Rejs med Finans Senior Rejser

Finans Seniors Rejsers partner, Albatros Travel, blev etableret for 25 år siden af direktør Søren Rasmussen og hans hustru Berit. Der fandtes dengang allerede mange rejseudbydere i Danmark, som hovedsage-ligt solgte charterrejser til Sydeuropa. Hensigten med Albatros Travel var derimod at lave rundrejser med spændende kultur- og naturoplevelser i lande, som ikke alle rejse-bureauer kunne tilbyde. Blandt andet

var man et af de første danske rejsebureau-er, der præsenterede Kina som rejsemål. Disse rejser med et stort udflugtsprogram og dansk rejseleder blev fra starten en stor succes.

Igennem seks år har et samarbejde mel-lem Albatros Travel og Finans Senior Rejser sendt flere hundrede medlemmer til jor-dens fjerneste egne. Herfra er de kommet

hjem med oplevelser og fremmedartede indtryk, som de aldrig havde troet, var mulige. Som dette blads læsere kan se, fortsætter samarbejdet med nye rejser til Verona, Thailand samt Peru og Bolivia. Og lad os slå fast med det samme, at rejsernes prisniveau modsvares 100% af den høje kvalitet.

Samarbejdet med Albatros Travel

Direktemed SAS!

Daseferie i ThailandPå egen hånd og 3 udfluger med engelsktalende lokal-guide, 15 dage

I Thailand bor du i skønne Hua Hin, hvor også den thailandske kongefamilie ynder at holde ferie. Her venter der dig et lille stykke af paradis med skønne hvide sandstrande, en dejlig tilbagelænet stemning, god mad og hyggelige markeder.

Wannara Hotel er et nyere familiedrevet hotel i centrum af Hua Hin. Hotellet har en meget hyggelig swimmingpool med snackbar og håndklædeservice. Her er en fin, lille møbleret balkon, og på øverste etage findes et lille spa og en internetcafe. Morgenmaden kan nydes enten indenfor eller udenfor i nær-heden af poolen. Hotellet ligger i gåafstand fra stranden (ca. 300 meter) og fra Hua Hins mange restauranter, barer og butikker. Værelserne har flisegulv og enten dobbelt- eller enkeltsenge, aircondition, køleskab, minibar, tv med internationale kanaler, deponeringsboks, telefon samt privat bad og toilet med bruser og badekar.

Afrejse 30. april 2011 kr. 9.990,-Mulighed for tilslutning fra Aalborg og Århus kr. 300,- t/r

Læs mere på www.albatros-travel.dk/finansseniorrejser

Tilmelding senest 28/2 2011:

Finans Senior RejserAlex Wagner, tlf. 43 64 75 14, e-mail [email protected]

Opera i VeronaAida og La Bohème

Med Finans Senior Rejser og Albatros på operarejse i Verona - med dansk rejseleder, 4 dage

Lad drømmen om en operaaften i den berømte arena i Verona gå i opfyldelse. Tag med på vores rejse til Verona, hvor vi, ud over at høre de to fantastiske operaer Verdis fantastiske Aida og La Bohème af Giacomo Puccini, også får tid til at besøge den hyggelige by Verona – Romeo og Julies by. Vi besøger en dejlig amarone-vingård, og tager på en heldagstur til den fanta-stiske Lago di Garda – Gardasøen – til lands og til vands. Vi får også tid til at besøge byerne Milano og Bergamo.

DagsprogramDag 1 København – Milano, Bergamo, operaen La Bohème.Dag 2 Heldagsudflugt til Gardasøen.Dag 3 Vingårdsbesøg, Verona på egen hånd, operaen Aida.Dag 4 Milano, hjemrejse

Afrejse 26. august 2011 kr. 6.790,-


Tilmelding:

Finans Senior RejserHanne Hvidegaard, tlf. 98 91 10 25, e-mail [email protected]

Prisen inkluderer: Fly København – Bangkok t/r, 12 nætter på Wannara Hotel i Hua Hin i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse), transport mellem lufthavn og hotellet i Hua Hin t/r, 3 udflugter: Det Flydende Marked i Petchburi, River Kwai og Hua Hin cykeltur, morgenmad dagligt.

Prisen inkluderer: Dansk rejseleder, fly København – Milano t/r med SAS, udflugter og transport jf. program, billetter til Operaen (unummererede pladser Kat. A), indkvartering i delt dobbeltværelse (tillæg for enkelt- værelse), morgenmad og to middage, skatter og afgifter.

Machu Picchu

STILLEHAVET

P E R U

B O L I V I A

Cuzco

Puno

LIMA

LA PAZ

Copacabana

Tiwanaku

Titicacasøen

Peru & Bolivia I Inkaernes fodsporEnestående oplevelser i Peru og Bolivia med fokus på inkakulturenI samarbejde med Finans Senior Rejser - med dansk rejseleder, 23 dage

Denne helt specielle rejse indeholder alle facetter af Peru og Bolivia – lige fra den rå kyststrækning med Nazcalinjerne og Islas Ballestas – Perus mini-Galapagos – til Andeshøjlandet omkring Machu Picchu, eventyrlige oplevelser i Bolivia, den frodige Amazonregnskov og overnatning hos indianere på Titicacasøen.

Vi bruger lokale transportmidler: bus, tog og kano. Overnatningerne foregår i små gæstehuse, hoteller og in-dianerhytter. Komforten er begrænset, men oplevelserne vil ramme alle sanser, så vi virkelig får Peru at føle helt ind på kroppen. Rejsen kræver en rimelig kondition, men derudover skal du blot være ung af sind for at værdsætte denne fantastiske rejse gennem et par af Latinamerikas mest spændende lande.

DagsprogramDag 1 Danmark – Lima, Peru.Dag 2 Lima. Byrundtur inkl. det arkæologiske museum i

Pueblo Libre.Dag 3 Lima – Islas Ballestas – Nazca.Dag 4 Nazca. Mulighed for flyvetur over Nazcalinjerne

(ikke inkl.).Dag 5 Nazca – Arequipa.Dag 6 Bjergbyen Arequipa. Byrundtur.Dag 7 Colca Canyon.Dag 8 Colca Canyon – Puno. Landsbyer og dukkert i

varme kilder.Dag 9 Puno og Titicacasøen. Sejltur til sivøerne Uros og

overnatning på Taquile-øen.Dag 10 Puno og begravelsestårnene Chullpas ved Sil-

lustani.Dag 11 Puno – Copacabana, Bolivia – sejltur til Isla del

Sol.Dag 12 Isla del Sol – La Paz. Tid til fri disposition.

Dag 13 La Paz. Byrundtur og udflugt til Månedalen.Dag 14 La Paz – Tiwanaku-ruinerne – Puno.Dag 15 Puno – over Andeshøjsletten til Cuzco.Dag 16 Cuzco og fortet ved Sacsayhuaman –

Ollantaytambo.Dag 17 Udflugt til Machu Picchu.Dag 18-20 Amazonregnskoven. Ture til fods og i båd.Dag 21 Til Puerto Maldonado – fly til Lima.Dag 22 Lima og hjemrejse.Dag 23 Ankomst til Danmark.

Afrejse 23. oktober 2011 (fra både København og Billund)

Kr. 30.990,-


Rejs med hjerte, hjerne og holdning

vv

Rejs med Finans Senior Rejser

Tilmelding:

Finans Senior Rejser

Gunner Schmidttlf. 74 76 14 00

[email protected]

Prisen inkluderer – Dansk rejseleder. – Fly København/Billund – Lima t/r. – Lokalfly Cuzco – Puerto Maldonado og Puerto Maldonado – Lima – Udflugter jf. program. – 18 nætter på hoteller/hostels i delt dobbeltværelse (tillæg for enkelt-værelse). – 3 nætter i junglelodge og mere enkel indkvartering på Taquile-øen. – Morgenmad dagligt og øvrige – måltider jf. program. – Skatter og afgifter.

KØB REJSEN HOS ALBATROS D. 24. MARTS 2011

Torsdag d. 24. marts kl. 14:00-16:00 afholdes et informationsmøde, hvor vores dygtige rejseleder Hans Pilegaard vil fortælle om turen.

Adresse: Tøndergade 16, 5. sal, 1752 København V.Tilmelding senest 1. marts hos Albatros på [email protected] eller tlf. 36 98 98 98.

finansjob


tegn på arbejdsnarkomanI

› du bruger meget tid på at tænke på arbejde i fritiden.

› du yder mere på jobbet, end der forventes af dig.

› du skal hele tiden præstere mere for at være tilfreds.

› du bruger arbejdet til at flygte fra andre problemer.

førsteplads I arbejdsglæde

For tredje år i træk ligger dan-mark i top, når det gælder glæ-den ved at arbejde. det viser den internationale undersøgelse european employee Index af ar-bejdsglæden blandt 25.000 mennesker fra 23 forskellige na-tioner, som analysefirmaet en-nova står bag. Norge, Sverige og Finland er også blandt de seks øverste, mens lande som Mexico, Indien og Brasilien også følger godt med. Ungarn, der er et af de eU-lande, som har en tocifret ar-bejdsløshedsprocent, tager sid-stepladsen i undersøgelsen.

Har du som kvinde en dyb udskæring, en meget stram bluse eller en synlig bh på

ved jobsamtalen risikerer du at blive fravalgt næsten før jobsamtalen er begyndt.

Det er noget af de største fejl, du kan begå, når du skal til jobsamtale.

”Det er ikke godt, hvis brysterne trækker for meget opmærksomhed. Chefen

vil være bange for, hvordan det vil påvirke arbejdsdagen, og hvilke konsekvenser

et par bryster kan få på arbejdsmiljøet”, siger jobcoach Nina Jansdotter til afton-

bladet.se i forbindelse med en undersøgelse blandt 2.000 ansættende ledere,

som tøjmærket TK Maxx står bag.

Her vurderer 65 procent af de adspurgte, at påklædning kan være en afgø-

rende faktor, når de skal ansætte en ny medarbejder. og en tredjedel af de

adspurgte ledere oplyser, at de allerede indenfor de første 90 sekunder beslut-

ter sig for, om de vil ansætte personen over for dem.

Hvis en ansøger har lyse eller moderigtige farver på, kan de også risikere at

blive fravalgt, for syv ud af ti af de ansættende ledere bryder sig ikke om, når

ansøgere forsøger at være moderigtige.

Til gengæld mener 81 procent af de adspurgte, at det signalerer, at man er

organiseret og effektiv, hvis man har et jakkesæt på til jobsamtalen.

GoD oG DårlIG

dreSScode TIl JobSAMTAlEn

Jobsøgende unge på udkig efter et job i et andet europæisk land skal ikke læn-gere pløje alverdens virksomheder og hjemmesider igennem for at finde udlandsjobbet. En ny job- og uddannel-sesportal, graduateland.com, samler nemlig studiejob, praktikpladser og graduateprogrammer fra flere hun-drede af de største og mest attraktive

arbejdsgivere i Europa på ét sted, skri-ver epn.dk. Den første version af siden, som gik i luften i december, tegner lovende for de to stiftere.

”Lige nu har vi flere end 35.000 job, praktikpladser og graduateprogrammer online, og vi vækster kraftigt. På en måned har vi haft 100.000 besøg og mere end en million sidehenvisninger”

siger Patrick Lund, en af stifterne af graduateland.com til epn.dk.

Jobportalen er opbygget som et socialt forum, hvor brugerne involverer sig aktivt. De kan for eksempel give karakterer til arbejdsgivere og universi-teter over hele Europa, lige som de kan give personlige kommentarer med på

vejen.

Studerende åbner international jobportal


Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

ww

w.fin

an

Sjob

.dk

– dit

job

og

ka

RR

ieR

ec

en

te

R

eR du på Rette SpoR?

Finansforbundet inviterede en række af sekto-

rens HR-ansvarlige med til en workshop omkring

rekruttering via sociale medier

De sociale medier giver nye muligheder, når

der skal rekrutteres medarbejdere til finanssek-

toren. For at bliver bedre til at udnytte disse

muligheder, havde Finansforbundet onsdag 18.

januar inviteret en række af sektorens HR-

ansvarlige med til en workshop omkring rekrut-

tering på de nye platforme.

I alt 30 deltagere var mødt op for at blive klo-

gere på de sociale medier, og hvordan de kan

bruges i fremtiden. Dagens program lagde vægt

på, at de fleste stadig er nybegyndere på områ-

det.

Deltagerne vidste nemlig godt, at de ikke er

eksperter endnu. Således skulle de i en af de

første øvelser placere sig alt efter, hvor gode de

var til at bruge de sociale medier til rekruttering.

En skala fra 0-100 var målestokken og, alle gik

målrettet ned mod den lave ende, straks efter

de havde hørt opgaven. Alle var på noget nær

bar bund.

Undtagen en enkelt. Nemlig dagens ekspert,

Natasha Saxberg, der blandt meget andet er

partner i konsulentfirmaet Webcom, har været

medforfatter på bogen ”Twitter – Massekom-

munikation på 140 tegn” og er associeret hos

Instituttet for Fremtidsforskning.

Hun fortalte om de forskellige sociale mediers

særlige forcer, samtidig med at hun gav sin vur-

dering af, hvilke nye sociale medier, der er på vej

frem. Ifølge hende er to af de steder, man bør

holde øje med fremover, Quora og Foursquare.

Hun fortalte blandt andet, at det er vigtigt, at

man først beslutter, hvem det er man vil hen-

vende sig til, inden man kan finde ud af, hvilken

platform der skal anvendes.

”Eksempelvis er Facebook opbygget omkring

relationer, mens Twitter i højere grad er emneba-

seret. De to ting kan altså bruges forskelligt alt

efter, om målgruppen er folk inden for eller uden

for finanssektoren“, sagde Natasha Saxberg.

Dagen sluttede af med to øvelser, hvor delta-

gerne i par skulle komme med deres forslag til,

hvordan man kan gøre sektoren mere synlig på

de nye medier. Et af forslagene var, at man kunne

videreudvikle finansjob.dk – Finansforbundets

jobportal. En af deltagerne nævnte blandt andet,

at finansjob.dk mest henvender sig til finansud-

dannede, men at der jo også er brug for eksem-

pel akademikere ude i pengeinstitutterne.

”Mulighed for rating, en blog og en applika-

tion, der giver besked, når der er kommet noget,

der kunne være interessant for den pågældende“,

lød det fra en af de andre deltagere.

Generelt var der en enighed om, at man i fæl-

lesskab kan skabe støre opmærksomhed omkring

sektoren, og at denne workshop kan være det

først skridt hen imod dette. /SSH

hrfoLk fra sektoren

diskuterede rekruttering via sociaLe

medier hos finansforbundet

rekruttering på nye platforme

Foto: Stig Stasig


Er du under 35 år og savner viden om,

hvilke signaler du sender, når du klæ-

der dig, som du gør – og måske ind-

spark til at ændre din stil, så du får

bedre muligheder for at komme i

betragtning til drømmejobbet, finde

den rigtige partner og generelt vise

omverden, hvad du ønsker at stå for?

Så meld dig til Finansforbundets

styrk dig selv-kursus ”Branding af det

hele menneske“, der foregår den 24.

marts på Kobæk Strand ved Skælskør.

Her vil du få tips og tricks.

”Bleer, karriere og fodbold“ er kur-

set for dig, der har småbørn og gerne

vil det hele. Pleje karrieren, være en

super far eller mor, holde kroppen ved

lige med masser af sport og sund mad

til hele familien og så lige oveni være

den perfekte ægtefælle. Vi kan selv-

følgelig ikke trylle, så du kan nå det

hele, når du har deltaget på kurset –

men vi kan ruste dig til at blive bedre

til at prioritere og se på din egen situa-

tion i et nyt lys. ”Bleer, karriere og fod-

bold“ kan du deltage i den 19.-20.

marts ligeledes på Kobæk Strand i

Skælskør.

Er du interesseret i at deltage, så

send en mail til amo@finansforbundet.

dk – med angivelse af cpr-nr./med-

lemsnr. og navn. Du kan læse mere om

kurserne på finansforbundet.dk/med-

lemstilbud/styrk dig selv kurser.

Med finanskrisen som den udløsende faktor er 4.000

job forsvundet i den danske finanssektor fra 2008 til

2010, viser tal fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening). Heraf er over 3.000 personer blevet afskediget

især fra pengeinstitutter, og det burde for alvor kunne

aflæses i ledighedsstatistikken.

Men ifølge de seneste tal fra november 2010 fra

FTF-A – a-kasse for blandt andre Finansforbundets med-

lemmer – var kun 650 af forbundets medlemmer regi-

streret som ledige, svarende til 1,41 procent. og det er

faktisk det laveste tal siden juli 2009.

”Forklaringen er dels, at mange finansansatte er attrak-

tive medarbejdere, som relativt hurtigt efter deres

af skedigelse har fundet andre job i sektoren eller i andre

brancher. Det skyldes i høj grad, at Finansforbundet og

FTF-A yder et meget flot stykke arbejde med at hjælpe

afskedigede videre til nye job eller uddannelse“, siger

Finansforbundets formand, Kent Petersen, der også er

formand for FTF-A, til Nyhedsbrevet Finans.

yderligere forklaringer på den lave ledighed blandt

Finansforbundets medlemmer trods de mange fyringer

kan være, at en del af de afskedigede finansfolk ikke var

organiseret i forbundet, og at andre afskedigede havde

alderen til at gå på efterløn.

Kent Petersen er dog ikke videre optimistisk for

beskæftigelsen i den kommende tid.

”I FA’s beskæftigelsesundersøgelse for 2011 svarer de

finansielle virksomheder tilsammen, at der vil forsvinde

1.200 job i løbet af i år. og de meldinger, vi får fra virk-

somhederne – specielt de små og mellemstore – peger

også på, at der desværre vil komme stigende ledighed i

2011“, siger han./CJO

spændende kurser for unge under 35

laveSte ledIgHed I 16 Måneder Hver anden er tIlMeldt efterlØn51 procent af Finansforbundets med-lemmer i a-kassen FTF-A er tilmeldt den nuværende efterlønsordning, viser en opgørelse, som FTF-A har lavet. Blandt dem under 45 år er tallet dog kun 35 procent, mens 61 procent af de + 45-årige medlemmer af for-bundet er meldt til efterløn.Ifølge opgørelsen fra FTF-A er 49 pro-cent (3.192 ud af 6.532) af Finans-forbundets medlemmer over 60 år i dag på efterløn.

lØn er Ikke Så vIgtIg MereFra at lægge stort set lige meget vægt på ydre arbejdsværdier som god løn, gode arbejdstider og samfundsnyttigt arbejde – og indre værdier som per-sonlig udfordring, udfoldelse og ansvar er det nu de indre værdier, der betyder mest for danskernes arbejdsliv. Det viser en undersøgelse, som sociolog Frederik Thuesen fra Københavns Uni-versitet står bag. Siden 1981 har man undersøgt dan-skernes værdier på forskellige områ-der, og når der er sket denne foran-dring i arbejdslivet, hænger det ifølge Frederik Thuesen sammen med, at arbejde i langt højere grad er blevet et individuelt projekt. Det skriver Ber-lingske Tidende.

overarbejde gIver lavere produktIvItetoverarbejde er ifølge arbejdsglæde-eksperten Alexander Kjerulf stærkt overdrevet, og som hovedregel kan det ikke betale sig at arbejde mere end 7-8 timer om dagen.”overarbejde fører til mental og fysisk træthed, som gør, at folk laver flere fejl, som koster tid og penge at rette. En undersøgelse fra 1991 viste for eksempel, at antallet af fejl steg med 28 procent i løbet af en arbejdsdag”, skriver han i en kronik i Jyllands-Posten.Ifølge Alexander Kjerulf vil man nå mindre per time, når man arbejder 10-11 timer i stedet for 7-8 timer, og hvad angår vidensarbejdere, peger undersøgelser på, at 35-40 timer er den optimale ugentlige arbejdstid.

finansjob

Tænker du også på hjælpsomhed, når der bliver sagt overskud?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor

søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning

og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller

send os en uopfordret ansøgning.

230x297+4_HR_MagasinetFinans_1010.indd 1 14/10/10 11.05

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FSP Pension er med dig i alle livets faser

Vi tilpasser din pension til både små og store overraskelser

Hos FSP Pension kan du altid tilpasse din pension til din aktuelle situation. Opstår der små eller store ændringer i livet som f.eks. familie eller huskøb, er vi klar til at rådgive om ændring af din opsparing, så den passer til dit liv lige nu.

Og husk, at hos os er du sikret selv under orlov - for børn skal der altid være tid og plads til.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

magasinet finans nr. 2/2011

Documents