xxxSide xx

Finansforbundets magasin nr. X, 2014

Finansansatte skal frem i bussen

Side 34Finansforbundets magasin nr. 5, 2014

Vi skal tage styringen

At have de rette kompetencer er i dag dét, der giver tryghed, mener Marie Chemnitz, der som tillidsmand kæmper for at hendes kolleger i Nordea selv tager styringen over

deres arbejdsliv, så de kan sikre deres job i fremtidens finanssektor. Side 10

Vækstlån gør bankens gode kunder endnu bedre

Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver fi nansiering.

For de kunder, som efterspørger mere fi nansering, end banken er klar til at komme med, kan et Vækstlån være et godt supplement. Både for banken og kunderne.

Vækstlån står som udgangspunkt bag-ved de sikrede lån og kreditter, I selv yder til jeres kunder.

Med Vækstlån deler I derfor risikoen med Vækstfonden, når I udvider ban-kens udlån til kunderne.

Brug Vækstlån, når fi nansierings-behovet er over 2 mio. kr. Vækstfonden fi nansierer små og mellemstore virk-somheder i alle brancher. Vækstlån kan bruges til forretningsudvikling, inve-steringer og ejerskifte.

Ring på 35 29 86 00 for at høre nærmere, eller læs mere på vf.dk.

annonce_banker_mat.indd 1 25-02-2014 08:38:28

3

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

FinansMaj 2014Leder

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

giverne have en interesse i, og det har du som medarbejder så sandelig også. Derfor er der god mening i, at vi i fæl-lesskab og på et fornuftigt fundament i puljen tager fat på at udvikle initiativer og løsninger, som kommer dig som medarbejder til gode.

Det er en investering i dig og din fremtid, for selvom det som bekendt svært at spå, er det svært at forestille sig an-det, end at vi kommer til se ind i en sektor, hvor kravene til kompetencer og omstillings- parathed vil fortsætte med at stige. Det er sådan, vores sektor og vores arbejdsplad-ser kommer til at udvikle sig, og vi kommer forsat til at ar-bejde i en videnstung sektor, hvor råstoffet er medarbej- derne og deres kompetencer.

En fælles indsats på netop det område kan virksomhed-erne bruge til noget. Og for dig som medarbejder er det den bedste ’arbejdslivsforsik-ring’, der kan tegnes. Derfor har vi – både du som medar-bejder, os som fagforening og vores arbejdsgivere - mu-ligheden for at gøre en fælles indsats for alles bedste og for vækst, beskæftigelse og helt grundlæggende et bedre arbejdsliv for ansatte i den finansielle sektor.

Den største tryghed, man kan have i ar-bejdslivet, er bevidstheden om, at man er så kompetent, at man altid kan få et andet job. Når man dertil, er man nem-lig selv i førersædet for sit arbejdsliv og sin karriere – og har frihed til at træffe de beslutninger, man selv ønsker.

Det kan man, hvis man altid er ’em-ployable’ – eller på godt dansk er klædt så godt på, at man altid kan sælge sine kom-petencer til en arbejdsgiver. Uanset hvad man arbejder med, og hvor man er ansat.

Dermed bliver employability også frihed. Frihed til at træffe egne valg i sit arbejdsliv. Frihed til at vælge, hvor man vil arbejde. Og friheden til grund-læggende at åbne og afprøve nye veje i karriere og arbejdsliv.

Det er essensen af employablity-begre-bet, som du kan læse mere om i temaet i dette nummer af magasinet Finans. Det kan du, fordi vi har en brændende in-teresse i vores medlemmers ansættelses-værdi på arbejdsmarkedet, som employ-ability kan oversættes til. Og det har vi, fordi det er den bedste forsikring, vi kan give dig – og den bedste investering, du selv kan foretage.

I din nye overenskomst indgår blandt andet en kompetencepulje på 60 mil-lioner kroner, som netop er øremær-ket til at styrke medarbejdernes kompe-tencer. Den har været et kardinalpunkt for os i forhandlingerne, fordi der her ligger en mulighed for at investere i med-arbejdernes fremtid. Det bør arbejds-

Employability er tryghed og frihed

EffEktivE workflows

Vi løser de store udfordringer...Finansielle virksomheder som banker og sparekasser producerer enorme mængder dokumenter. Medarbejdere med forskellige arbejdsfunktioner møder dagligt store udfordringer med at håndtere og beskytte fortrolige oplysninger. Udfordringerne består b.la. i:

• Et konstant behov for at reducere omkostningerne• Optimering af interne processer for at opnå maksimal effektivitet• Krav om kontinuerlig forbedring af præstationer

Konica Minolta kan hjælpe med at etablere effektive workflows med høj sikkerhed, elektronisk arkivering af dokumenter og meget mere.

Ring 72 21 21 21 nu, og hør mere om, hvordan vi kan optimere jeres workflows.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

Jeg vil have effektive workflows med høJ sikkerhed

BEdrEBankprocesser

Ann_210x280_Finans.indd 1 12/07/13 11.38

5FinansMaj 2014Indhold

Leder | 3 Nyheder | 6 Job og karriere | 34 det JuridiSke hJørNe | 46arraNgemeNter for SeNiorer | 48 PoLitiSk kLumme | 50

Faste sider

tema: emPLoyabiLityI en tid, hvor finanssektoren krymper, skærpes kampen om at være en del af morgendagens hold. Kompetenceud-vikling og et øget karrierefokus er dine bedste aktiver i konkurrencen | Side 10

tryghedSgruPPeN er ikke buffer for trygDet giver ikke mening, at Trygheds-gruppens formue bare vokser i det uendelige uden at komme kunderne i Nordea Liv & Pension og Tryg til gavn, mener Finansforbundet, der nu får opbakning fra CBS-professor og senioranalytiker | Side 20

eN Lækker bid af æbLetOtte medlemmer af Finansforbun-det fik en oplevelse for livet, da de

indløste den studierejse til New York, som de havde vundet ved at

hverve nye medlemmer | Side 42

deN SamvittighedS-fuLde bueSkytte

Pensionskundechef Torben Cramer er dan-

marksmester i skiveskyd-ning og i at nedlægge

3D-modeller af dyr med bue og pil | Side 44

Lavt tiL LoftetTag med på besøg i Albertslund hos Coop Bank, der for mindre end et år siden første gang slog dørene op for kunderne | Side 22

baNkerNeS fremtid SkabeS Lige Nu De store internationale banker og venturefonde er gået i gang med at scanne mar-kedet for fintech-startups. Mød Josh Reich (tegning), der er manden bag den fremstormende bank Simple, og andre udford-rere til de bestående banker | Side 26

”Jeg tror på, at energi avler energi, og hvis jeg ikke har noget at lave, begynder jeg meget hurtigt at kede mig”, siger 27-årige Anton Holmegaard. Han er erhvervsrådgiver med seks års erfaring i ryggen, og derudover passer han et fuldtidsstudium på Aarhus Universitet, hvilket giver ham en samlet arbejdsuge på over 60 timer | Side 16

Han gidER ikkE

siddE stillE

6 Nyheder FinansMaj 2014

Markant ja til ny overenskoMst94,7 procent stemte ja til det indgåede forlig om ny overenskomst. Ved urafstemningen deltog 73,5 procent af de stemmeberettigede

”Forhandlingerne med FA var langvarige og højspændte, men der kom på mange områder et fornuf-tigt resultat på bordet til sidst, og det er vi meget glade for, at vores medlemmer også har taget til sig. Når tingene ender i Forligsinstitu-tionen, kan man naturligvis ikke få alting, som man gerne ville have det. Vi ville gerne have haft en toårig peri-ode – det fik vi ikke, men vi kan til gengæld gå ind i de kommende tre år med blandt andet en meget inte-ressant kompetencepulje på 60 mil-

lioner kroner og en fastholdelse af afbødeforanstaltningerne. Det kan vi i høj grad bruge til noget, og det tror jeg også, at vores medlemmer har kunnet se værdien af”, siger Kent Petersen.

Finansforbundets medlemmer stem-te lige før påske ja til det forlig, som Finansforbundet og Finanssekto-rens Arbejdsgiverforening (FA) blev enige om den 13. marts. Dermed får medarbejderne i finanssektoren en ny overenskomst for de kommende tre år frem til 31. marts 2017.

”Vi er glade for, at vores medlem-mer har sagt ja til den nye overens-komst, og vi er meget taknemmelige for, at opbakningen har været så stærk fra tillidsmændene. Det har i høj grad været årsag til, at så mange af medlemmerne har givet deres mening til kende”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

73,5 procent af de stemmeberettigede deltog i afstemningen, hvor 94,7 procent stemte ja, og 4,7 procent stemte nej. De reste-rende stemmer var blanke eller ugyldige.

26.000 nye finansjob på vej i StorbritannienInden udgangen af juni vil der være 1,16 millioner ansatte i den finansielle sektor i Stor-britannien. Det er 26.000 mere end ved indgangen til 2014 og 58.000 mere end i 2010. Sådan lyder en prognose, der er baseret på en rundspørge foretaget af den britiske arbejdsgiverforening Confederation of British Industry og revisionsfirmaet PwC. Der er dog ikke tale om en ny rekord, da der fortsat er 56.000 færre arbejdspladser i den britiske finansielle sektor, end der var i 2008, inden finanskrisen satte ind.

Finansiel Stabilitet vil droppe at drive bankFinansiel Stabilitet vil som led i afviklingen af sine aktivi-teter inden for de næste måneder indlevere tilladelsen til at drive pengeinstitut. Det betyder, at de kunder, som eksempelvis har Visadankort, Netbank, Nemkonto eller Betalingsservice, vil blive opsagt.

”Vi skal have fjernet noget af det, som Danske Bank har været forbundet med. For eksempel arrogance. Det må vi have væk. Vi er der for kunderne, ikke for andre. Vi er kompetente, men det må ikke være på bekostning af noget andet. Vi skal være i øjenhøjde med alle vores stakeholders”Thomas Borgen, administrerende direktør i Danske Bank, til Berlingske Business

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

Læs mere om overenskomsten på finansforbundet.dk/ok2014

Under finanskrisen er lige over halvdelen af bestyrelsesmedlem-merne blevet skiftet ud i de mindre pengeinstitutter. Det viser en analyse, som professor og bankekspert ved handelshøjskolen i København, CBS, Ken L. Bechmann har lavet for Berlingske Busi-ness. Undersøgelsen dækker over de 40 banker, der var børsnoteret i både 2002 og 2007. Og i undersøgelsen kan man se, at blandt de mindre banker, der overlevede finanskrisen, blev 56 procent af bestyrelsesmedlemmerne skiftet ud i perioden fra 2007 til 2012. I de foregående fem år var det kun på hver femte bestyrelses-post, at der kom nyt blod. Hos de store banker har udskiftnin-gen i bestyrelserne været nogenlunde konstant med omkring halvdelen af medlemmerne, som er væk i løbet af de fem år. En forklaring på den store udskiftning af bestyrelsesmedlemmer kan være de øgede krav til bestyrelsens sammensætning, som Finanstilsynet har gennemført.

Stor udskiftning i bestyrelser

7NyhederFinansMaj 2014

Den længe ventede whistleblowerordning bliver nu en realitet, efter at det er blevet ved-taget, at alle finansielle virksomheder skal oprette en uafhængig kanal, hvor medar-bejdere anonymt kan indberette mistanke om ulovligheder i virksomheden. Ordningen kommer til at fungere som et alterna-tiv til Finanstilsynets egen whist-leblowerordning, der åbnede i starten af april.

”Det er tilfredsstillende, at der endelig kommer en ord-ning, som giver de bankansatte mulighed for at få luft for deres bekymringer. Finansforbundet har arbej- det på dette i flere år, og det er et godt eksempel på, at målrettet arbejde kan give gode resultater”, siger næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen til Nyhedsbrevet Finans.

Finansforbundet har arbejdet på en whistleblowerordning for finansielle virk-somheder siden 2009, hvor der var stor positivitet omkring ordningen, men kun begrænset politisk vilje til at etablere en dansk ordning. Siden er der langsomt kom-met en stigende opbakning om ordningen, også i EU, hvor Finansforbundet har samar- bejdet med blandt andre Nordic Financial Unions og UNI Finance. Samarbejdet har nu resulteret i, at whistleblowerordningen bliver et krav i alle EU’s banker.

”Hele forløbet har vist styrken i den inter-nationale fagbevægelse, at det er lykkedes – og i EU-systemet er 4-5 år fra ide til konkret implementering i dansk lovgivning faktisk

ekstremt hurtigt. Det kan vi godt være stolte af”, siger Michael Budolfsen.

Det ventes, at erhvervsministeren sæt-ter reglerne i kraft den 1. september 2014.

Det er ikke bare de finansielle virksom-heder, der står til at etablere en sådan ord-ning. Også i Finanstilsynet er der nu blevet

muligheder for at indberette mistanker om ulovligheder. Som medarbejder i den finansielle sektor kan man dermed frit vælge, om man føler sig mere tryg ved at indberette sin

mistanke på neutral grund. ”Whistleblowere kan selv vælge,

om de vil være anonyme over for os eller oplyse deres identitet ved en henvendelse. Hvis de vælger at stå frem, beskytter lov-givningen mod, at deres navn kan blive vi-deregivet til arbejdsgiveren. Kommer det til en retssag, kan anklagemyndigheden dog vælge at indkalde en whistleblower som vidne”, siger kontorchef i Finanstil-synet Annette Bjaaland Andersen.

Selvom der i Finansforbundet er stor til-fredshed med Finanstilsynets whistleblower- ordning, er der alligevel plads til forbed-ring flere steder. Hvis man som whistle-blower opgiver sit navn, kan der være til-fælde, hvor man må opgive sin anonym-itet. Disse tilfælde arbejdes der på at af-klare med Finanstilsynet.

”Det kan blive en udfordring, da beskyt-telsesbestemmelserne i forhold til afske-digelse og eventuel kompensation for fy-ring er klart utilstrækkelige”, siger Michael Budolfsen. /KT

Millioner til tidligere FSP-medlemmer2.400 tidligere medlemmer af Finanssektorens Pensionskasse (FSP) får nu tilsammen et mil-lionbeløb fra AP Pension. Finanstilsynet har påbudt AP Pension, der ved indgangen af 2012 overtog den trængte pensionskasse, at de tidligere FSP-kunder, der i 2011, 2012 og 2013 valgte at forlade et traditionelt pensionsprodukt med garanti, skal have kompensation. Årsa-gen er, at FSP-kunderne dengang fik alt for lidt i kompensation for at opgive garantierne. Problemet er, at FSP har brugt en forkert forventet levetidsalder at beregne kompensationen ud fra. Ifølge Jyllands-Posten får de fleste tidligere FSP-kunder nogle få tusinde kroner, knap hver femte får over 100.000, mens 18 personer får mere end en halv million kroner.

giver Magasinet Finans bedømmelsen ”Meget god” eller ”god” i en læserundersø-gelse blandt 372 medlemmer af Finansforbundet gennem-ført af DG Media. Gennem-snittet for andre magasiner og blade er 82 procent.86 %

Meld lovbrud, og behold dit jobEfter flere års kamp fra Finansforbundets side er det nu lykkedes at få oprettet ikke bare én, men to whistleblower-ordninger for finansansatte, der har mistanke eller konkrete oplysninger om lovovertrædelser på arbejdspladsen

Forlig hjælper underbetalt kvindeIgennem fire og et halvt år fik en kvindelig finansansat væsentlig mindre i løn end sine mandelige kollegaer, som udførte de samme arbejdsopgaver med samme kom-pleksitet som hende. Da kvinden blev op-mærksom på forskellen, henvendte hun sig til HR i pengeinstituttet, hvor hun arbej-dede, og krævede en løn på niveau, hvilket HR ikke ønskede, og henviste til, at der ikke var tale om et brud på ligelønsloven.

Derfor gik hun til Finansforbundet, som valgte at rejse sagen over for Finanssekto-rens Arbejdsgiverforening (FA). I FA var man dog ikke enige i, at den kvindelige medarbej-der lavede nøjagtigt det samme som hendes væsentlig højere lønnede mandlige kolleger.

Det blev derfor besluttet i Finansforbun-det, at rejse en retssag vedrørende brud på ligelønsloven, idet vurderingen var, at der var tale om en meget principiel sag. Inden den færdige stævning blev indleveret til retten, blev den sendt i udkast til FA, hvilket med-førte, at FA på vegne pengeinstituttet øns-kede at mødes med Finansforbundet og den kvindelige medarbejder igen. Under dette møde blev sagen forligt til såvel kvindens som Finansforbundets tilfredshed.

”Det er meget tilfredsstillende, at det lykkedes os at indgå et forlig, som kom-penserer kvinden for den urimelighed, som hun igennem fire og et halvt år har været ud-sat for. Det er dog mindre tilfredsstillende, at der stadig er virksomheder, hvor kvin-der og mænd ikke får den samme løn for de samme arbejdsopgaver”, siger Finans-forbundets formand Kent Petersen, der op-fordrer alle medlemmer, der oplever, at de får mindre løn end kollegaer af andet køn, der udfører samme arbejde om at henvende sig til Finansforbundet. /SF

Beløbets størrelse, samt pengeinsti-tuttets navn må ikke oplyses, da dette vil være et brud på det indgåede forlig.

8 Nyheder FinansMaj 2014

”For os som bank er vi mere nervøse

for Google, Amazon og teleselskaberne,

der truer med at tage relationen til kunderne fra os, end at miste kunder til andre

banker. Derfor er det naturligt, at vi forsøger at finde fælles løsninger i

banksektoren, der ligger oven

på en kendt infrastruktur”

Anders Jensen, direktør for Nordea i Danmark, til

Jyllands-Posten

En kvart milliard til Roskilde Bank-aktionærerFinansiel Stabilitet anslår selv, at det kommer til at koste 250 millioner kroner, når der sal luddeles erstatning til de 17.000 tidligere Roskilde Bank-kunder, der blev lokket til at købe aktier ved de aggressive og ulovlige salgskampagner, banken gennem-førte i 2006 og 2007. De 17.000 tidligere kunder har for nylig fået et brev med tilbud for erstatninger på deres tab på aktierne.

18 procent kvinder i bankbestyrelserEn opgørelse over bestyrelsernes sammensætning blandt de 39 Gruppe 1, 2 og 3 pengeinstitutter, der er aktieselskaber, viser, at 18 procent (58 ud af 315 bestyrelsesmedlemmer) er kvinder). Det er marginalt bedre end i 2012, hvor tallet var 17 procent, mens der i 2012 var færre end 12 procent af bestyrelsesmed-lemmerne, der var kvinder. 34 af de 58 kvinder i bestyrelserne er medarbejdervalgte, viser opgørelsen fra Finansforbundets Analyse-sektion.

I årets første kvartal har 11 finansvirksomheder således tilsammen afskediget 350 medarbejdere ifølge en opgørelse fra Finansfor-bundet, som er baseret på indberetninger fra tillidsmænd. Det er 67 flere (23 procent) end i samme periode sidste år. Nykredit har ført an med afskedigelser (220), mens Jutlander Bank i forbin-delse med fusionen af Sparekassen Himmerland og sparekas-sen Hobro meddelte, at fusionen ville betyde, at 40 medarbej-dere var i overskud. Heraf har 26 selv ansøgt om en frivillig fra-trædelsesordning, mens 14 er afskediget.

Alle de store banker figurerer på listen med drypvise fyringer i årets første tre måneder. Sydbank har fyret 19, Danske bank 18, Nordea 10, Spar Nord 7 og Jyske Bank 5 ifølge opgørelsen.

”Det er meget trist, at vores medlemmer mister deres job. Som fagforening vil vi gøre alt hvad vi kan for at hjælpe dem videre til ny beskæftigelse. Når det er sagt, er det også vigtigt at appellere til virksomhederne om at tænke sig grundigt om, før man afskediger. Man skal huske på, at det er medarbej-derne, der genererer omsæt-ning og indtjening”, siger for-bundsformand Kent Petersen. På trods af de mange fyring-srunder er det lykkedes at holde ledighedsprocenten blandt finansfolk på et lavt niveau. De seneste syv måneder har den ifølge FTF-A – Finansforbunds-medlemmernes a-kasse - ligget på 2,8. /CJO

350 finansfolk fyret i årets første kvartalFinansvirksomhederne har i årets første tre måneder fyret 23 procent flere end i samme periode i 2013

Fyringer 1. kvartal 2014

Nykredit: 220 Jutlander Bank: 40 Sydbank: 19 Danske Bank: 18 Nordea: 10 Banque International Luxembourg: 10 Lån & Spar: 9 Bankernes Kontant Service: 9 Spar Nord: 7 Jyske Bank: 5 Sparekassen Faaborg: 3 (Kilde: Finansforbundet)

Vestre Landsret frifandt fredag den 4. april de to tidligere bankdirektører Finn Strier Poulsen, tidligere direktør i EBH Bank, og Svend Jørgensen, tidligere Sparekassen Himmerland, samt yderligere tre medar-bejdere for kursmanipulation. Det skete, efter at byretten i Hjørring tidligere havde idømt de tiltalte ubetinget fængsel i hen-holdsvis fem og tre måneder.

”Landsretten fandt det ikke bevist, at en gensidig aktieinvesteringsaftale mellem Sparekassen og EBH Bank omfattede mere end 7 millioner kroner. Landsretten lagde til grund, at der var tale om en reel investerings-aftale til markedskurs indgået mellem uaf-hængige parter. Efter den måde, som aftalen faktisk blev gennemført på, var det ikke bevist, at EBH Banks bud på børsen i Sparekassens aktier lå på et unormalt eller kunstigt niveau”, skriver retten i en meddelelse om dommen. Finansforbundet glæder sig over, at medar-bejderne er blevet frifundet.

”Det er utroligt glædeligt, at de ansat- te frifindes. De har simpelthen passet deres arbejde og handlet efter anvis-ning fra ledelserne, men det giver anled- ning til stærk, stærk betænkelighed, at de nu har været slæbt gennem medie- sølet i adskillige måneder som kriminelle med en truende fængselsstraf hængende over hovedet, hvor de også har skullet gøre op med sig selv, om de var mentalt stærke nok til at stå en landsretssag igen-nem”, siger Michael Budolfsen, næstfor-mand i Finansforbundet, og fortsætter: ”Det har store omkostninger for den en-kelte at have tre måneders fængsel hæn-gende over hovedet i en så lang periode. Sa-gen kunne godt give anledning til refleksion over, hvor komplicerede sager man ønsker en domsafsigelse på i byretten, men som tin-gene står, er det da glædeligt, at landsretten trods alt er kommet frem til frifindelse”.

Bankfolk frifundet for kursmanipulation

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til cjo@finansfor-bundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

”Hvad er en livrente

egentlig for noget...?

Har vi talt om det hele?Der er flere måder at sammensætte den helt rigtige pension. En af de bedste løsninger er livrenten.

Vi kalder livrenter for Letsikring af indtægt ved pension, for det er hvad det er - en let måde at sikre indtægt hele livet.

Mange kender endnu ikke alle fordelene ved liv-renter - det kan I tale om ved et personligt møde.

Rent faktisk har alle spørgsmål til pension og forsikring, men det er ikke alle, der får talt om det hele, når de kommer ned i banken.

Med Letpension bliver spørgsmål om pension og forsikring en naturlig del af alle samtaler om privatøkonomi, og vejen fra råd til handling, har aldrig været kortere.

Scan koden og få mere at vide

AD 3 livrente.indd 1 28/04/14 14.53

10 Tema: employabiliTy FinansMaj 2014

Med

11Tema: employabiliTyFinansMaj 2014

på

hold

35-årige Marie Chemnitz er tillidsmand i Nordea på Fyn, og hun kæmper for, at hendes knap 19 kolleger bliver en del af morgendagens hold i en tid, hvor finans-sektoren krymper. Kompetenceudvikling og et øget karrierefokus skal bringe dem derhen

AF BEriT VillAdsEn / FoTo: JAspEr CArlBErg

12

des kolleger og hende selv skal være en del af. Hun har derfor sat kompetenceudvikling på dagsordenen. Problemstillingen har Marie beskrevet i et tillidsmandsprojekt med følgende ordlyd:

”Som ansat i den finansielle sektor og i min rolle som til-lidsmand oplever jeg, at kompetenceudvikling får stadig større fokus og værdi for de ansatte. Sektoren krymper, og der vil køre et udskillelsesløb blandt de ansatte. Dels gør udviklin-gen sit, dels konkurrencen udefra, hvor lønningerne typisk er mindre end i Danmark. Dertil kommer, at størstedelen af de nyansatte i den finansielle sektor er akademikere, som har en større teoretisk funderet viden”.

Tag ansvar for din kompetenceudvikling Kompetenceudvikling er ikke et nyt begreb. Tværtimod. Men det er et begreb, som ofte for-svinder i en travl hverdag. Det oplever Marie, og det moti-verede hende til i forbindelse med et tillidsmandsprojekt at finde ud af, hvordan hun som tillidsmand kan skabe fokus på kompetenceudvikling og moti-vere sine kolleger til at tage an-svar for deres egen udvikling. Hun valgte derfor at tale med sine kolleger om deres hold-ning til kompetenceudvikling.

”Nogle har en forventning om, at det er banken, der skal kompetenceudvikle dem og har ansvaret for deres kom-petenceudvikling, frem for

Medarbejdernes hverdag i den finansielle sek-tor er under has-tig forandring. Banker fusione-rer, ekspanderer, digitaliserer eller bliver overtaget af staten. Der bliver lukket fili-aler og kasser. Øget regule-ring og nye kunde- og produkttiltag flyt-ter rundt på stolene i sektoren. Og det er langtfra alle stole, der er plads til. Den livs-lange tryghed i ansæt-telsen er for længst en saga blot.

35-årige Marie Chemnitz er en af dem, som mærker det og har gjort det i et stykke tid. Hun er bankrådgiver og tillids-mand for 19 kolleger i to Nordea-filialer ved Odense på Fyn. I løbet af de seneste år er flere fynske filialer lukket eller slået sammen, samtidig er medarbejderstaben blevet reduceret. Det samme er antallet af kasser i de to afdelinger, hvor Marie er tillidsmand, og der er således blot én kasse i hver afdeling.

Kunderne bruger i stor stil selvbetjening, netbank og mobil-bank, og bankerne udvider mulighederne for selvbetjening i pengeautomaterne, som nu også kan modtage penge og veksle valuta. Samtidig kører ledelsen med et mantra om at sætte ”mor-gendagens hold”, og det hold ønsker Marie brændende, at hen-

Tema: employabiliTy FinansMaj 2014

“Jeg tror, at vi som

medarbejdere skal være

bedre til at tage styringen

i vores arbejdsliv. At have

de rette kompetencer er i

dag dét, der giver tryghed”

siger Marie Chemnitz.

13

40-årige Søren Korgaard er bankrådgiver og kollega med Marie Chemnitz i Nordea. Han startede sin karriere i 1993 i Nordfyns Bank og har været i Nordea siden 1999. På hans cv står der handelsskole, finansskole, finansdip-lomstudiet og senest ejendomsmægler via merkonom fra 2004. Og Maries projekt har sat tankerne i gang omkring hans kompetencer og fremtid i den finansielle sektor.

”Det har givet mig nogle tanker omkring, hvad min plan er. Jeg er ikke færdig på arbejdsmarkedet endnu og har nok minimum 25 år tilbage. Dertil kommer, at der er yngre generationer før mig, som har nogle an-dre kompetencer. Så jeg har tænkt over, hvordan jeg står i den situation? Hvordan er mine muligheder? Hvad kunne være fint for mig at bygge på? Hvad kan banken tilbyde mig, og hvad kan jeg få via Finansforbundet?” fortæller Søren Korgaard.

Søren Korgaard er stadig i begynderfasen og har endnu ikke fået la-vet sin kompetencemappe. Men han er gået i gang med at undersøge mu-ligheden for, at han kan læse en HD, og om han kan få merit i forhold til sine nuværende uddannelser blandt andet som ejendomsmægler. Adspurgt om det er Nordeas varslede spareplaner eller sektorens udvikling, som har sat ham i gang, svarer han nej. For ham har Maries initiativ gjort en forskel.

”Maries projekt faldt meget godt i tråd med, hvad jeg har læst i fag-foreningsbladet og andre artikler om, at det er vigtigt at få afklaret sine kompetencer og få styr på, hvor man skal hen. Men for mig var det udslags- givende, at der pludselig kom en person som Marie og sagde det. Det gjorde det hele mere nærværende. Det er ikke altid så nemt at tage sig sammen, når man bare læser det. En gang imellem skal man sparkes bagi”, fortæller Søren Korgaard. ¢

Tema: employabiliTyFinansMaj 2014

dem selv. De færreste er klar over, hvilken retning de gerne vil kompetenceudvikles hen imod, men har mere fokus på, hvad banken gerne vil med dem. Nogle er meget målrettede, mens andre er et sted i deres liv, hvor kompetenceudvikling ikke prioriteres i så høj grad. Men generelt er der en tendens til, at en del ikke får gjort noget ved kom-petenceudviklingen”, fortæller Marie.

Hun tog hul på en fælles snak om kompeten-ceudvikling sammen med sine kolleger i forbin-delse med tillidsmandsopgaven. Maries ambition er, at alle kolleger skal have udfyldt en kompe-tencemappe, som beskriver deres kompetencer. Målet er, at medarbejderne kan bruge kompe-tencemappen til den forestående medarbejder-udviklingssamtale i banken.

Kompetenceudvikling skal være en selvfølgeIfølge Marie er alle hendes kolleger meget kompe-tente medarbejdere, som på papiret er ret ”tynde” i forhold til for eksempel en akademiker, som kom-mer fra universitetet. Det illustrerede hun for kol-legerne ved at sammenligne sit eget cv med cv’et fra en akademiker, som hun kender. Og det gav grobund for en god snak.

”Akademikerne adskiller sig fra de bankud-dannede ved at være meget fokuserede på og gode til at få deres kompetencer på deres cv. Helt fra uni-versitetstiden handler det om at få ting på cv’et, studierelevante og så videre. Når du kommer fra universitetet, gælder det om at vise, hvad du kan, at du bliver klogere. Den opmærksomhed eller kultur har vi ikke i banken på samme måde. Vi har været vant til tiderne, hvor jobbet i banken var en sikker ansættelse, og hvor banken i højere grad tog hånd om kompetenceudvikling”.

”I dag er dagsordenen en anden, og jeg tror, at vi som medarbejdere skal være bedre til at tage sty-ringen i vores arbejdsliv. At have de rette kompe-tencer er i dag dét, der giver tryghed. Jeg tror på, at det er afgørende, at vi vænner os til den nye dags-orden og skaber en kultur, hvor vi i langt højere grad er villige til at investere både vores fritid og vores egen økonomi i kompetenceudvikling. Den kultur vil jeg gerne være med til at skabe”.

Kompetencemappen er første skridt til at komme i gang med kompetenceudvikling, og Marie håber, at kollegerne i fællesskab kan hjælpe hinanden. Ikke kun med at tage kurser, men også med vidensdeling og sidemandsoplæring. Og når først de uformelle kompetencer er kommet ned på papir, bliver den store udfordring ifølge Marie at skabe en kultur, hvor det bliver en selvfølge, at kollegerne skærper deres kompetencer og løbende dygtiggør sig i kampen om at blive en del af morgendagens hold. ¢

En gang imellem skal man sparkes bagi

“Jeg tror, at vi som

medarbejdere skal være

bedre til at tage styringen

i vores arbejdsliv. At have

de rette kompetencer er i

dag dét, der giver tryghed”

siger Marie Chemnitz.

••Foto

: Jak

ob M

ark

14

Styrk din værdi påarbejdsmarkedetDet er en saga blot at tænke i ansættelsessikkerhed. Beskæftigelsessikkerhed, også kaldet employability, er fremtiden. Det mener Finansforbundet, som nu indleder et projekt, der vil tilbyde alle medlemmer at få et 360-graders tjek af deres arbejdsmarkedsværdi

”Kære Henriette Hansen. Nu er det blevet tid til at få et 360-graders tjek af din arbejdsmarkedsværdi. Vi kunne der-for godt tænke os at se dig til en times arbejdslivsrådgivning i Finansforbundet den 5. januar 2015. Har du ikke mu-lighed for at komme ind i vores lokaler i København, kan vi

for deres jobsikkerhed”, siger Kent Petersen og fortsætter:”Vi vil gerne understøtte vores medlemmer mest muligt

i forhold til at kunne forholde sig til forandringerne i deres arbejdsliv, derfor er vi nødt til målrettet at gå ind og under-støtte dem i forandringsprocessen og klæde dem på til til en-hver tid at være attraktive for arbejdsmarkedet ikke bare i Dan-ske Bank eller Nordea, men på arbejdsmarkedet generelt”.

Realiser dine egne drømmeEmployabilityprojektet er stadig i sin vorden. Ideerne og tankerne er nedfældet, det samme er redskaberne til at nå derhen, men projektet mangler stadig at blive rullet ud. Kernen i projektet er, at Finansforbundets medlemmer i samråd med en arbejdslivs-rådgiver får udarbejdet en employabilityplan. En plan for, hvor de vil hen med deres arbejdsliv, og hvordan de skal nå derhen.

Medlemmet kan sammen med rådgiveren åbent tale om sine drømme og ønsker, også selvom de ikke nødvendigvis lig-ger i medlemmets nuværende virksomhed, og her adskiller

Tema: employabiliTy FinansMaj 2014

Opsøgendetelefonkontakt

Employabilityunivers på hjemmeside

Employability-vejledning

Opfølgning

E-Survey og CV

Information og tilbud Information og tilbud

Employabilityplan

Information og tilbud Min karriere

Nedenstående figur skitserer hovedelementerne i Finansforbundets tænkte employabilityunivers og vejene mellem dem.

komme til dig. Alternativt kan vi tage mødet over telefonen eller en Skype-forbindelse. Venlig hilsen Finansforbundets arbejdslivsrådgiver Arne Christoffersen”.

Et tænkt, men realistisk bud på en fremtidig henvendelse fra Finansforbundet. Som noget nyt har Finansforbundet iværk-sat et employabilityprojekt, som skal sikre medlemmernes em-ployability, det vil sige deres evne til hele tiden at tilegne sig kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Visionen i projektet er, at Finansforbundet skal skabe tryghed i arbejds-livet for sine medlemmer ved at styrke deres arbejdsmarkeds-værdi på det finansielle arbejdsmarked. Målet er ikke længere jobsikkerhed, men karrieresikkerhed, fortæller Finansforbun-dets formand, Kent Petersen, som er initiativtager til projektet.

”Vi har i mange år forsøgt at sikre vores medlemmer ved at gøre det svært, kompliceret og dyrt at komme af med dem. Det arbej-de har ikke rigtig båret frugt hen over de sidste fem år. Vi er der-

for kommet frem til, at vi kan skabe en større tryghed i medlemmernes arbejdsliv ved at arbejde med deres kompetenceudvikling frem

15

arbejdslivsrådgivningen sig mar-kant fra den årlige medarbejder-udviklingssamtale, som typisk tager udgangspunkt i virksomhedens be-hov frem for medlemmets.

I sin udformning minder ar-bejdslivsrådgivning meget om et møde med en bankrådgiver, men i stedet for et økonomitjek er der tale om et kompetencetjek. Med udgangspunkt i medlemmets arbejdsliv og livssituation skal arbejdslivsrådgiveren nå hele vejen rundt om medlemmet og få kort-lagt, hvad medlemmet kan nu og her, og hvad medlemmet på sigt skal arbejde hen imod for at få op-fyldt sin drøm om det gode arbejdsliv. Hvis rådgiveren vurderer, at drømmen er svær at realisere, kan rådet være, at medlemmet skal bruge sin energi til at drømme an-dre og mere realistiske drømme.

”Det handler om at gøre vores medlemmer bevidste om, at hvis de gerne vil have et godt og succesfuldt arbejdsliv, så skal de have styr på deres kom-petencer og arbejdsmarkedsværdi. Det handler ikke nødvendigvis om, at medlem-merne skal have ambitioner om at blive en stor stjerne, chef eller specialist, men have et godt arbejdsliv med de muligheder, der nu byder sig”, siger Kent Petersen.

Undervisningsformen skal gentænkesAmbitionen med projektet er, at Finansforbundet aktivt skal opsøge folk via enten brev eller telefonisk kontakt og tilbyde dem en arbejdslivsrådgivning, som skal munde ud i en employability-plan, som de løbende kan vedligeholde via et em-ployabilityunivers på hjemmesiden. Det er op til det enkelte medlem at tage initia-tiv til at udføre planen og få den til at lykkes. Og det bliver en udfordring, mener Finansforbundets formand.

”Når man ser på medlemmernes forhold til kompetence, så tænker de: Jeg kan godt finde ud af at passe mit arbejde i dag, og jeg orker ikke at skulle tage på skole eller kurser. Jeg har familie og børn og arbejder 40 timer i forvejen. Arbejdet fylder allerede så meget i vores hverdag, og det tror jeg er en af de udfordringer, vi skal tænke over at få løst. Derfor skal vi også tale med undervisningsinstitutionerne og undersøge, om det er muligt at gentænke undervisningsformerne. En form kunne være, at vores medlemmer i stedet for at bruge to eller tre dage om ugen på af-tenskole i stedet kan bruge en weekend om måneden. En anden form kan være selvstudier, hvor man arbejder med e-learning, som gør, at man kan læse hjemme-fra og stadig passe det ind med familie og arbejde”.

Kent Petersen tror også, at medlemmerne i stigende grad skal vænne sig til selv at poste penge i deres kompetenceudvikling. Her er tanken, at Finansforbundet i sti-gende grad vil forsøge at optræde som medsponsor, som forbundet allerede gør i dag.

Målet med employabilityprojektet er, at det bliver lanceret ved Finansforbundets landsmøde i september. Projektet løber hen over en treårig prøveperiode frem til 31. juli 2017, hvor projektet skal evalueres. Hvis erfaringerne med employability-projektet er gode, er scenariet, at projektet bliver en fast integreret del af Finansfor-bundet, og at medlemstilbuddet om arbejdslivsrådgivning bliver tilbagevendende. ¢

Finansforbundets employabilityprojekt er med til at redefinere fagforbundets rolle i forhold til medlemmerne og hele det fag- lige apparat. Fokusskiftet fra medlem-mernes ansættelsestryghed til med-lemmernes beskæftigelsessikkerhed er vejen frem. Det mener professor i kom-parativ politisk økonomi ved Copenhagen Business School Ove Kaj Pedersen.

”Danmark har en lang tradition for at stå for efter- og videreuddannelse med fagbevægelsen som en meget aktiv del-tager. Det har vi haft en høj grad af suc-ces med, så jeg er ikke i tvivl om, at Finansforbundet nok skal lykkes med sit projekt, som er et godt og nødvendigt initiativ. Det er helt åbenlyst den vej, fag-bevægelsen skal gå i dag”, siger Ove Kaj Pedersen, som påpeger, at projektet er en tiltrængt hånd til at understøtte tillidsmæn-dene, hvis rolle også er under forandring:

”Tillidsmanden har traditionelt haft til opgave at beskytte den enkelte mod urimelig behandling fra arbejdsgiveren, men den funktion er under forandring. Tillidsmanden er mere orienteret mod at sikre arbejdsstedets fremtid frem for den enkeltes fremtid. Tillidsmanden arbejder i stigende grad sammen med ledelsen om at tilrettelægge arbejdet på den mest effek-tive måde og have den bedste medarbejd- erkreds og bliver også inddraget i prik-kerunder. Derfor har tillidsmanden også en stor interesse i, at hans medlemmer har en fremtid og kompetencerne til at tage et andet job, hvis de bliver afskediget. Ellers er konklusionen bare, at han er med til at sende dem ud i arbejdsløshed”. ¢

Tema: employabiliTyFinansMaj 2014

Professor: Den rigtige vej at gå

“Det handler om at gøre vores medlemmer bevid- ste om, at hvis de gerne vil have et godt og succes-fuldt arbejdsliv, så skal de have styr på deres kompe-tencer og arbejds-markedsværdi” Kent petersen, formand for Finansforbundet

16 porTræT FinansMaj 2014

Med seks års erfaring som erhvervsrådgiver er 27-årige Anton Holmegaard hurtigt på vej fremad i sin karriere. Ved siden af sit job læser han fuldtid på Aarhus Universitet, hvilket giver ham en samlet arbejdsuge på små 65 timer. det er dog ikke noget, der stresser den unge rådgiver, der går med tanker om langt mere AF KlAUS ThoDSEn / FoTo: JAKoB MARK

jeg gider ikke sidde stille

Anton Holmegaard tager veloplagt imod Finans’ udsendte på første sal i Jyske Banks kontorer i hjertet af Århus, og selvom der er god tid, til interviewet skal starte, lægger han sit arbej- de fra sig og byder både på en kop kaffe og en stol at sidde i. Den 27-årige erhvervsrådgiver, der allerede har seks års er-faring, fortæller engageret om sin arbejdsplads, og giver en lille tur rundt på kontoret, mens vi venter på, at mødelokalet bliver ledigt. Han er velforberedt og har både papirer og no-tater med sig, da det store mødelokale bliver ledigt, og vi tager plads ved det lange bord.

Han svarer både præcist og selvsikkert på spørgsmålene, men er alligevel meget afslappet, sidder med benene over kors og kan i høj grad grine ad sig selv. Der er ingen tvivl om, at Anton er ordensmenneske med stort O, men selvom hans dagsprogram er fyldt til bristepunktet, medgiver han, at der også skal være tid til en øl med vennerne.

”Der er jo trods alt også andet end job og karriere i livet”, siger han med et smil.

Energi avler energiNår Anton ikke passer sit job ved sit bord i Jyske Bank, passer han sin karriere på skolebænken på Aarhus Universitet, hvor han ved siden af jobbet læser den toårige cand.merc.-ud-dannelse på fuldtid. Kombinationen af fuldtidsarbejde og fuldtidsstudium giver en arbejdsuge på omkring 65 timer, men selvom det for mange kan lyde uoverskueligt, er det ikke no-

get, der tager modet fra Anton, der for et år siden tog sprin-get fra Fyn til Århus.

Han er i banken allerede klokken syv om morgenen, og efter arbejdstid står den på læsning og studieopgaver, inden han omkring klokken 18 holder fri, og så bruger han i øvrigt også det meste af lørdagen på at læse. Derudover løber han gerne et par kilometer tre gange om ugen, og så bliver der også lige tid til kæresten.

”Ja, det er en lang uge, men det gør mig ikke noget. Jeg synes, det er spændende det hele. Jeg glæder mig til at komme på arbejde om morgenen og faktisk også til at skulle læse, når jeg kommer hjem. Det er først for nylig, jeg er holdt op med at dyrke holdsport, for det var der trods alt ikke tid til”, siger Anton, der trods sin lange arbejdsuge får topkarakterer på stu-diet, som han i øvrigt har gjort det gennem hele sin skoletid.

I efteråret arbejdede han på halv tid i banken og brugte sin resterende tid på at være fuldtidsstuderende, men selv dengang kom hans uge op på 60 timer. Da Anton ikke følte, at han fik det optimale ud af sin tid, når han var mere i skole end på arbejde, valgte han at omprioritere og satse på at gøre begge dele på fuldtid.

Dog må Anton også erkende, at der bliver valgt nogle ting fra, når man arbejder så meget, som han gør. Tv har han ikke set i lang tid, og efter at have spillet både fodbold og hånd-bold i mange år er det også blevet lagt på hylden for at give lidt luft i kalenderen.

17porTræTFinansMaj 2014

”I virkeligheden føler jeg ikke, at jeg har en stressende hverdag. Jeg tror på, at energi avler energi, og hvis jeg ikke har noget at lave, begynder jeg meget hurtigt at kede mig. Så det er bedre for mig at have en masse ting at en-gagere mig i”.

Egenskaber over alderEfter at være blevet student med Tietgenskolens næsthøjeste gennemsnit i 2007 blev Anton Holmegaard ansat som finanselev i Jyske Bank i Odense. Som bare 21-årig fik Anton Holmegaard sin ilddåb som erhvervsmedhjælper hos Jyske Bank i Nyborg, og et år senere havde han ansva-ret for en portefølje på over 200 millioner kroner, der lang-somt voksede sig større.

”Det var utroligt spændende at komme i gang som er-hvervsrådgiver dengang. Det var dog også lidt overvældende til tider, for det er meget sjældent, at man står med sådan et ansvar, når man er så ung”, siger Anton.

Men selvom Anton kun lige var rundet de 21 år, da han første gang sad med ved bordet som erhvervsrådgiver, lærte han hurtigt at begå sig blandt kunderne.

”Kunderne kunne godt se, at jeg var meget ung, og der var da nogle, der var lidt kritiske. Men jeg gjorde virkelig en dyd ud af at være så godt forberedt som muligt og vinde deres tillid på den måde. I sidste ende er kompetencer jo vigtigere end al-der”, siger Anton, der hurtigt begyndte at værdsætte den store

entreprenørånd, han mødte hos mange af sine kunder, og stadig nævner det som no-get af det mest inspire- rende i sit daglige arbejde.

Da snakken falder på møderne med virksomhedsledere fra større virksom-heder, er det tydeligt, at Anton pludselig liver endnu mere op. Hænderne kommer i spil, når han levende fortæller om ledernes fremtidssyn, der ofte overgår hans eget og kollegernes. Flere gange har han været rådgiver for helt små og nystartede firmaer, der på få år har mangedoblet både deres omsætning og antallet af medarbejdere, men han fortæller samtidig, at det ikke er en vej, han selv tænker at gå. Han skal være med til at få tingene til at ske, og som rådgiver bliver han tit en uvur-derlig hjælp for kunden.

”Når jeg giver en erhvervskunde en god rådgivning, og han lykkes med sit projekt og sin virksomhed, så har vi en kunde for livet”, siger Anton.

”Kunderne kunne godt se, at jeg var meget ung, og der var da nogle, der var lidt kritiske. Men jeg gjorde virkelig en dyd ud af at være så godt forberedt som muligt og vinde deres tillid på den måde. I sidste ende er kompetencer jo vigtigere end alder”, siger Anton Holmegaard om sin første tid som erhvervsrådgiver

••

18

Mødet med kunderne giver samtidig Anton nogle erfa-ringer og fordele, frem for hvis han kun var studerende uden egentlig kontakt til banksektoren. Jobbet handler i høj grad om kommunikationen med kunderne og om at sælge sine budskaber og ideer på en måde, så alle er trygge og tilfredse med rådgivningen, og nogle gange er det svære budskaber, der skal over bordet. Han har lært, at jobbet går langt ud over, hvad der er af sorte og røde tal i et regnskab, men i lige så høj grad er et spørgsmål om at være menneskekender og se på personerne bag virksomheden.

”Tit bliver en rådgivning også en personlig vurdering fra min side, for man er nødt til at vurdere personen på den anden side af bordet, når man skal forhandle. Nogle gange tror man bare ikke nok på kundens virksomhed, og det skal kommunikeres på en god måde, så vi alligevel kan finde en god løsning”.

Evnen for at planlægge er ikke kun et godt redskab i kun-derelationer, men også til at holde motivationen kørende i dagligdagen. Anton planlægger sjældent mere end to år ud i fremtiden, så hvor han er i verden om ti år, bekymrer han sig ikke om endnu. Målet er at blive færdig med uddannelsen, hvorefter næste store fremtidsmål vil blive fastlagt.

Første skridt ud i fremtidenInden så længe er der dog udsigt til, at Anton kan få lidt mere luft i kalenderen til sig selv og kæresten Ditte. Fra september til december tager de turen til Paris, hvor An-ton skal tage et semester på ESCP Europe som en del af sin cand.merc.-uddannelse.

”Det glæder jeg mig virkelig meget til. Selvom jeg elsker mit arbejde, så bliver det også rigtig spændende at komme ud og prøve noget helt nyt. Jeg taler ikke et ord fransk, men det skal nok gå. Min kæreste tager med derned, så det bliver en stor oplevelse at få sammen”.

ESCP Europe er en af Europas mest anerkendte skoler in-den for management og finans, og Anton forventer både at få et fagligt såvel som personligt udbytte af opholdet i den franske hovedstad. Med en dagligdag, hvor alt foregår på fransk og undervisningen er på engelsk, får den ambitiøse Anton rigeligt med nye udfordringer at gå i krig med. Tiden i Paris skal bruges på studiet, men da der ikke er et arbejde

ved siden af, der kommer til at tage mange af hans timer, ser Anton også opholdet som en slags sabbathalvår, hvor man kan få tid til sig selv og sin kæreste. Tankerne om at fremme kar-rieren ligger dog også i baghovedet.

”Jeg kommer garanteret til at møde en masse rigtig dygtige og interessante mennesker dernede, og det vil give et inter-nationalt netværk på en eller anden måde. Jeg håber da også, at i og med at der kommer lidt mere ro på hverdagen, at jeg og min kæreste finder ud af, hvad næste skridt skal være”.

Og tanken om at gøre sin karriere international er ikke helt fjern for ham. Selvom den nuværende toårsplan gerne skal gøres færdig, inden næste mål bliver sat, indrømmer han også, at ideen om en karriere uden for landets grænser trækker i ham.

”Det er da noget, jeg godt kunne tænke mig. Der er mange muligheder, også i Jyske Bank, for at prøve sig af i et andet land. Så det vil jeg da slet ikke afvise kan komme på tale”. ¢

porTræT FinansMaj 2014

Blå Bog1987 Født i Ferritslev på Fyn.2007 Student med et gennemsnit på 10,7 efter den gamle karakterskala.2007 Ansat som finanselev i Jyske Bank.2008 Erhvervsmedhjælper ved Jyske Bank i Nyborg.2009 Erhvervsrådgiver ved Jyske Bank, Odense Erhverv.2011 Akademiuddannelse i Finansiel Rådgivning med et gennemsnit på 11,7.2013 Højeste gennemsnit på HD-linjerne på Syddansk Universitet (10,9), HD Regnskab.2013 Erhvervsrådgiver ved Jyske Bank, Aarhus Erhverv.2013 Cand.merc., Finance & International Business på Aarhus Universitet.2014 Vinder af PwC Challenge, en case-competition med 24 af landets dygtigste studerende inden for revision, skat og rådgivning.

Vores HD studerende kan levere resultater!

Læs mere på www.cbs.dk/hd

På CBS uddanner vi jeres medarbejdere til at leve op til de krav, der stilles til

fremtidens finansielle virksomhed. CBS tilbyder to HD 2. dels linier, der er

målrettet den finansielle sektor.

– skærper de faglige kompetencer til at træffe

finansielle dispositioner og vurderinger.

Kontakt HD F på tlf. 3815 3610 eller

mail hdf@cbs.dk

– sikrer det faglige grundlag for finansiel

rådgivning af private og mindre erhvervskunder.

Kontakt HD FR på tlf 3815 3606 eller

mail hdfr@cbs.dk

HD 2. del Finansiel Rådgivning HD 2. del Finansiering

20 peNgeTaNk FinansMaj 2014

TryghedsGruppens 33 milliarder kro-ner store formue skal komme kunderne i Nordea Liv & Pension og Tryg til gavn i stedet for formålsløst at blive ved at vokse. Det er essensen i den kritik, som på det seneste er rejst af Finansforbun-det, flere andre organisationer og et be-tydeligt mindretal i TryghedsGruppens eget repræsentantskab. Enten må præ-mierne i Tryg sættes ned, eller også bør en del af de årlige udbytter gå tilbage til forsikringstagerne og pensionsopspar-erne, mener de.

TryghedsGruppens nuværende be-styrelsesformand, Jørgen Huno Rasmussen, har flere gange forsvaret sig med, at formuen har til formål at være kapital-beredskab for datterselskabet Tryg Forsikring, i tilfælde af at ”Tryg kommer i modvind og for eksempel bliver ramt af flere 100-års-storme i træk”.

Men den forklaring holder ikke vand, fastslår både en øko-nomiprofessor og en analytiker med indsigt i forsikringsmarke-det. Et forsikringsselskab er nemlig via lovgivningen forplig-tet til selv at sikre sig med tilstrækkelig kapital til at modstå den værst tænkelige situation:

”Et forsikringsselskab lever af at tage risici. Der er helt klare regler både fra Basel-reguleringen og EU, som selska-berne skal leve op til. Det er ikke sådan, at ejerne skal ligge inde med nogle ekstra kapitalbuffere i tilfælde af en storm-flod eller et ’worst case’-scenarie. Det skal forsikringsselskabet selv kunne stå igennem. Og det er noget, som Finanstilsynet løbende overvåger, og det gør tilsynet ganske fornuftigt og ef-fektivt”, siger professor i corporate governance Caspar Rose.

Han mener derfor ikke, at det er en reel forklaring, når Jørgen Huno Rasmussen siger, at formuen tjener som kapi-talberedskab for Tryg.

”Det argument kan man ikke bruge. Så må man køre nog-

le andre argumenter i stilling for at legitimere, at man har den her store pose penge, som på en måde er herreløs”, siger professor Caspar Rose.

Tryg har eget kapitalberedskabSenioranalytiker i Sydbank Jacob Pedersen, der til daglig føl-ger udviklingen i flere børsnoterede forsikringsselskaber, har også undret sig over TryghedsGruppens argument om at være kapitalberedskab for sit datterselskab Tryg:

”Det klinger lidt hult, når man, helt uafhængigt af ejer-strukturen, ser på, hvordan Tryg agerer som selskab. De er forsigtige i forhold til andre i markedet. Og det fortæller også, at det kan godt være, at TryghedsGruppen mener, at det er et rigtigt formål. Men hvor reel er problemstillingen for Tryg som forsikringsselskab, selv hvis jorden skulle brænde under dem på grund af store tab? Det må man nok stille spørgsmål ved”, siger Jacob Pedersen.

Han fremhæver desuden, at Tryg har en stor overdækning på sin egenkapital, og at man kan læse af regnskabet, at Tryg er god til at indgå fordelagtige genforsikringsaftaler.

Det fremgår da også af TryghedsGruppens nye årsrapport, at forsikringsselskabet Tryg selv har sørget for at polstre sig godt.

TryghedsGruppen er ikke buffer for Tryg

det giver ikke mening, at Tryghedsgruppens formue bare vokser i det uendelige. derfor skal Tryg-formuen også gavne kunderne i nordea liv & pension og Tryg, mener Finansforbundet, der nu får opbakning fra CBs-professor og senioranalytikerAF JAKoB ThoMSEn, FREElAncEJoURnAliST

”For mig at se er der ikke nogen tvivl om, at det ville styrke

Trygs markedsposition endnu mere, hvis det var sådan, at

nogle af de penge, der hvert år kommer ind i Trygheds-

Gruppen i form af udbytte fra Tryg, kunne blive tilbagebetalt

til kunderne som en bonus”Jacob Pedersen, senioranalytiker, Sydbank

21peNgeTaNkFinansMaj 2014

Trygs individuelle solvensbehov opgjort efter Finanstilsynets retningslinjer er på 6,4 milliarder kroner, mens egenkapitalen, efter at der er udbetalt udbytte til ejerne i TryghedsGruppen og mindretalsaktionærerne, er på 9,6 milliarder kroner.

”Tryg har således en overdækning på 3,2 milliarder kroner svarende til 50,5 procent”, står der i årsrapporten.

Nyhedsbrevet Finans ville gerne spørge Jørgen Huno Rasmussen, som ud over sin post i TryghedsGruppen også er formand for bestyrelsen i Tryg A/S, hvorfor han hidtil har hævdet, at TryghedsGruppens formue skal være kapitalbuffer for Tryg. Men TryghedsGruppen svarer i en mail, at:

”Tryg har klaret sig rigtigt godt de senere år, og det for-venter vi også, at de vil gøre fremover, men vores ansvar er at sikre Tryg på lang sigt. Og det gør vi blandt andet ved til stadighed at opretholde et stærkt kapitalberedskab, for ek-sempel hvis Tryg af strategiske grunde ønsker at ekspandere. Vi har ikke yderligere kommentarer”.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, har flere gange kritiseret TryghedsGruppen for deres kapitalforvaltning. Han opfordrer Jørgen Huno Rasmussen til at blive mere konkret i forhold til ønsket om at have et kapitalberedskab.

”Vi har hele tiden sagt, at det er et fabulerende argu-ment, at hele TryghedsGruppens formue på 33 milliarder kroner skal være kapitalberedskab for Tryg. Men jeg kan godt have en vis sympati for, at man gerne vil sikre, at der er

penge på kistebunden, i tilfælde af at der sker noget uforud-set. Og derfor opfordrer jeg Jørgen Huno Rasmussen til at beregne en idealstørrelse for sådan et beredskab. Så kan vi på den baggrund diskutere, hvordan den resterende formue kan komme kunderne i Nordea Liv & Pension og Tryg til gavn. Det kan jo ske på mange forskellige måder”, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

Årsbonus kan styrke TrygDet er Jacob Pedersen fra Sydbank enig i. Som aktieanalytiker ser han samtidig mulighed for, at TryghedsGruppen kan bruge af den voksende Tryg-formue til at styrke datterselskabet Tryg:

”Man har fra starten haft en idé om, at de penge skulle komme forsikringstagerne til gode. Og for mig at se er der ikke nogen tvivl om, at det ville styrke Trygs markedsposition endnu mere, hvis det var sådan, at nogle af de penge, der hvert år kom-mer ind i TryghedsGruppen i form af udbytte fra Tryg, kunne blive tilbagebetalt til kunderne som en bonus. Så ville Tryg da stå stærkere i konkurrencen om forsikringskunderne”, siger senior- analytiker Jacob Pedersen. ¢

A-KASSE FOR ANSATTE I FINANSSEKTOREN

Få op til 49.600 kr./md.– tegn en FTF-A Lønsikringtil halv pris i hele 2014Få mere at vide om den nye FTF-A Lønsikring.

Sms* Lønsikring til 1980, så ringer vi dig op.

Eller ring direkte til os på 70 13 13 00.

Læs mere på ftf-a.dk

*Alm

. sm

s-ta

kst

ftfa_loensikring_finans_210x140mm.indd 1 23/04/14 22.43

22 arbejdsplads FinansMaj 2014

Lavt til

loftetMindre end et år er gået, siden Coop Bank første gang

slog dørene op for kunderne. I hovedkontoret i Albertslund har der været stort fokus på at finde de

rigtige medarbejdere og at skabe en virksomhedskultur helt fra bunden i en bank, der i forvejen skiller sig

markant ud fra resten af sektoren AF KlAUS ThoDSEn / FoTo: STiG STASiG

FAKTA:Coop Bank åbnede dørene

for de første kunder i august 2013. Ifølge banke

n

selv har mere end 26.000 kunder siden fået en el

ler flere konti i banken.

Coop Bank har en målsætning om at runde 230.000

kunder inden år 2023.

Coop har cirka 1,4 millioner medlemmer.

23arbejdspladsFinansMaj 2014

Mens de fleste bankers hovedsæde ligger i store flotte bygninger på byens dyreste adresser, har man i Coop Bank kigget i en helt anden retning. For der er langt fra byens fineste torv til de baraklignende bygninger bag Coops store lagerhaller i Albertslund, hvor Coop Bank har sit hovedsæde.

”Vi har ikke brugt en masse penge på store og flotte lokaler. Vi er en bank, der i bund og grund er ejet af Coops med-lemmer, og det ville være et meget for- kert signal at sende, hvis vi købte et stort hovedsæde inde midt i København. Vi vil hellere bruge vores penge på no-get, der skaber værdi for kunderne”, siger direktør i Coop Bank Charlotte Skovgaard.

Og det er ikke bare i det utraditio-nelle valg af hoved-sæde, at Coop Bank skiller sig ud fra mængden af dan-ske banker. I hoved-sædet sidder sam-tlige ansatte i ban-ken inden for gåaf-stand af hinanden, og på mange måder er tilgangen og kon-takten til kunderne også anderledes, end man ser det hos de mere etable-rede banker. For eksempel i kundecen-teret, hvor kundernes tilfredshed vægter højere end individuelle salgstal.

Tæt på i udkantenOveralt i landet har de danske banker nedlagt filialer på stribe, og især i land-områderne kan der efterhånden være langt mellem bankerne. Dette håber Coop Bank at kunne drage fordel af. Både ledere og medarbejdere er ofte ude at møde kunderne i Coops super-markeder og til lokale møder for butik-kernes medlemmer.

”I lokalsamfundene møder vi mange mennesker, der føler, at bankerne vendte

dem ryggen ved at nedlægge alle fil-ialerne. Samtidig har borgerne i lokal-samfundene en stor loyalitet over for Coop, da den lokale brugs mange steder er den eneste tilbageværende forretning. Det er rigtig godt for vores bank, at Coop er til stede i kundernes nærområde”, siger Charlotte Skovgaard.

Det er ikke bare kontakten med Coops kunder i landets yderområder, som di-rektøren henviser til, når snakken falder

på, hvor Coop skiller sig ud fra mange af konkurrenterne. Også i bankens ud-valg af servicer er banken fra Alberts-lund en ganske anderledes størrelse, end man ellers ser på markedet. Hvor mange banker tilbyder kunderne stadig mere specialiserede servicer til det ene eller andet formål, har man i Coop Bank fokus i en helt anden retning.

”Vores produkter er meget back to basics. Der er ikke en masse specielle produkter og rådgivning om invester-inger i udlandet. Der er helt klassisk bankarbejde. Jeg tror, at mange bank-kunder føler, at bankerne henvender sig for meget til de helt store kunder og ikke så meget til helt almindelige men-nesker. Vi driver en meget enkel bank,

og det tror jeg, mange mennesker godt kan lide”, siger Charlotte Skovgaard.

En ny identitetSelvom Coop Bank udadtil skiller sig ud fra andre banker i sektoren, har den unge bank også en stor opgave med at skabe en kultur for de mange nye me-darbejdere, der er kommet til, siden ban-ken første gang så dagens lys. I kunde-centeret, hvor den primære kontakt med

kunderne foregår, er der efterhånden blevet ansat små 45 medarbejdere, der alle er blandt de første ansatte i det ny bankforetagende. Det stiller store krav til lederne om at skabe en virksomheds- kultur, hvor man ikke kan trække på mange års erfaring og nedarvede rutiner i dagligdagen.

”Min første dag som leder i kunde-centeret var også medarbejdernes første arbejdsdag. Det var ret specielt at starte samme dag som dem, man skal være leder

Både ledere og medarbejdere er ofte ude at møde kunderne i Coops supermarkeder og til lokale møder for butikkernes medlemmer

••

24

for. Der var ikke noget, der hed, ’sådan har vi altid gjort’, så alting var en begyn-delse”, siger kundecenterleder Kenneth Pedersen, der har en fortid i Cantobank.

Chancen for at starte en bank op helt fra bunden gav Kenneth Pedersen og kol-legerne en chance for at sætte deres helt eget præg på, hvilken kultur der skulle være kollegerne imellem, og hvordan de skulle interagere med kunderne. Der har fra starten ikke været fokus på salgs-mål, når kunderne henvendte sig tele-fonisk til banken. Fokus har ligget på at give kunderne den bedst mulige service.

”Det har været vigtigt for os, at kun-den var centrum for samtalen. Vi har ikke en grænse for, hvor længe vi må tale med vores kunder. Det er dem, der er vores levebrød, og det skal vi værdsætte i stedet for hele tiden at prøve at sælge dem alt muligt”, siger Kenneth Pedersen.

Ifølge Coop Bank ansøger cirka 300 nye kunder på en god dag om en konto i banken.

”Og vi kan allerede nu se, at de kunder, som startede med en enkelt konto, hurtigt efterspørger flere konti. Det tager vi som en anerkendelse af, at kunderne er godt tilfredse med det, vi tilbyder”, siger kundecenterlederen.

Alt på én gangI det lavloftede hovedsæde i Albertslund ligger samtlige kontorer på én lang gang, hvor alt fra kundecenteret til direktørens kontor ligger side om side. Her har samt-lige arbejdsgange skullet bygges op fra bunden, og hele foretagendet er lang-somt vokset siden starten med meget få ansatte. Hvor der i en mere etableret bank ofte er lange arbejdsgange, og en opgave skal igennem mange mellemledere, før den ender ved en beslutningstager, er situationen helt anderledes i Albertslund.

At komme som helt nyansat medarbej-der ind i en bank, der først lige var be-gyndt at få sine første kunder, var både en spændende, men også krævende udfordring, fortæller seniorrådgiver Louise Mollerup.

”Det var rigtig dejligt, at der var så kort afstand til den nærmeste beslutnings-tager, som tit sad ved skrivebordet ved siden af dig selv. Når alt er så nyt, lærer man også hurtigt at arbejde meget mere

selvstændigt, for det var ikke sikkert, at der var nogen at spørge”.

Selvom det for Louise Mollerup og hendes kolleger var en helt ny oplevelse at starte en bank op fra bunden, gav den daglige spænding en meget stor energi i hverdagen.

”Vi havde ingen nedarvede arbejds-gange fra de sidste mange år eller no-get, vi alle sammen har været vant til. Det fandtes ikke. Og det er klart, at det var da virkelig udfordrende at kunne være med til at lave en virksomhedskul-tur på den måde. Hvornår får man den chance igen”, spørger Louise Mollerup, der især hæfter sig ved, at der er blevet opbygget en meget positiv og hjælpsom

kultur i banken.Mange af de nye ansatte er kommet

til fra andre banker, hvor pilen i flere år har peget i den helt anden retning. Mange har været udsat for nedskæringer og dystre fremtidsudsigter, hvor de kom fra, og derfor har det for mange været et tiltrængt frisk pust at komme til en bank, der vokser sig større hver dag.

”De nye medarbejdere er kommet til en bank, som er i vækst og samtidig udfordrer den eksisterende måde at drive bank på. Det giver gejst og gåpåmod blandt med- arbejderne – og heldigvis også mange nye, tilfredse kunder. Når man oplever det, bliver man også gladere for at gå på arbejde”, siger Charlotte Skovgaard. ¢

Louise Mollerup og Kenneth Pedersen (længst til venstre) har været med til at bygge samtlige arbejdsgange op fra bunden, hvilket er ganske udfordrende

arbejdsplads FinansMaj 2014

Afkasttal er efter omkostninger pr. 31. marts 2014. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.

Kunsten at anvende sund fornuft

Europas bedste globale porteføljeforvalter!SKAGEN Kon-Tiki teamet, med Kristoffer Stensrud i spidsen, er blevet udnævnt til Global

Equity Fund Manager of the Year 2014 af Morningstar i Europa. SKAGEN Kon-Tiki har

genereret exceptionelle langsigtede resultater; siden fondens start den 5. april 2002 har

fonden leveret et gennemsnitligt årligt afkast på 15.5%, imens referenceindekset, MSCI

Emerging Market, i samme periode, har været på 7.5%. www.skagenfondene.dkSk

agen

Rev

Fyr

skib

, 189

2. A

f Car

l Loc

he, e

n af

Ska

gens

mal

erne

. Tilh

ører

Ska

gen

Mus

eum

(det

alje

/col

lage

).

Morningstar Awards 2014©. Morningstar, Inc. All Rights Reserved. Awarded to SKAGEN Kon-Tiki for Manager of the Year, Global Funds, Europe.

2300 Skagen ann "morningstar" Finans 210x280 mm.indd 1 25/04/14 09.26

xxxx FinansMaj 2014

26

De store internationale banker og venturefonde er gået i gang med at scanne markedet for fintech-startups og derved sikre sig deltagelse i næste generation af finansielle services, og samtidig er kampen gået ind om de bedste pladser for den bagvedliggende infrastruktur. Magasinet Finans beskriver her og på de følgende sider nogle af de nye banker, der stormer fremAF Nils ElMArk, FrEElANcE jourNAlist, loNDoN / illustrAtioN: olivEr BiEräugEl

bankernes fremtid skabes lige nu

27de Nye baNkerFinansMaj 2014

Med mobilen kan vi give kunderne en meget bedre rådgivning hver eneste dag, end filialerne kunne 4-5 gange om året i den gamle bankverden, siger Brett king, stifter af den nye Movenbank, der er på top-10-listen over “the coolest brands in banking”

man kan ikke lovgive om forbrugeradfærd

Hvis man skal udpege et talerør for den næste generation af mo-bilbanker, må det være australieren Brett King. For et år siden lancerede han Movenbank i New York, og han ser det som sit primære mål at blive for bankverdenen, hvad Amazon er for bøger, og Apple er for musik.

Brett King var sidste år på top-10-listen over “the coolest brands in banking”, som netmediet Bank Innovation udarbejder, og året forinden blev han kåret som ”Bank Technology News Innovator of the Year” af American Banker. Han har siden finanskrisen skrevet tre bøger om fremtidens bankmarked og er en flittig foredrags-holder og blogger på blandt andet Huffington Post.

“We want to disrupt banking”, er Brett Kings første udtalelse i interviewet med Finans. “Vi ønsker at forstyrre og ændre den

traditionelle måde at drive bank på og at flytte alle trans-aktioner over på mobiltelefonerne”.

“Banking” er ikke længere et sted, man går hen, det er noget, man gør! Brett King har visket whiteboardet helt rent og designet sin bank fra bunden. I virkeligheden er det slet ikke en bank, men et “money management tool” på mobilen, som sikrer, at kunderne holder ordentligt styr på pengene.

“Traditionelle banker tjener penge, jo flere gange kunderne køber ind. Derfor er de også interesseret i, at folk bruger mest muligt. Det er vi ikke. Vi vil have, at vores kunder skal have en sund økonomi, at de er bevidste om, hvad de bruger deres penge til, og ikke kaster sig ud i no-get, de ikke har råd til”, siger Brett King.

overvågning af forbrugsmønstreMovens kunder kan hele tiden se, hvad de har på kon-toen, før og efterat de køber noget. Mobilen er konstant i sync med kontoen.

”Vi er ikke mindst optaget af at vise kunderne deres indkøbsmønster. Det er her, vi kan påvirke menneskers

adfærd. Hvis man går ind på en café og køber en kop kaffe, får man også at vide, at man allerede har brugt måske 82 dollars på kaffe i denne måned, ligesom man ved, hvad man har brugt på transport, musik og alt muligt andet”, forklarer stifteren af Movenbank.

Banken stiller løbende sine kunder spørgsmål for at forstå de-res adfærd, og man har indført forskellige former for “game-

fication”, altså nogle spilagtige programmer, som skal få dem til at ændre deres forbrugsmønster og opnå en større finansiel sundhed. Man er endda inde og vur-dere deres profil på de sociale medier, deres soci-ale cred, hvilket siden vil være med til at definere deres risikoprofil i forbindelse med ret til overtræk og rentesatser på lån.

”Et af argumenterne, vi hele tiden hører, er, at bankfilialerne i modsætning til onlinebankerne sikrer kunderne god rådgivning. Men hvor tit er kunderne egentlig i filialen, og hvad får de egentlig af råd-givning? Med Moven og tilsvarende mobilbanker er kunderne i kontakt med deres penge flere gange dag- ligt, og de får hver gang værdifuld rådgivning om de-res økonomiske dispositioner på mobilens display”, lyder det fra Brett King, som er fast overbevist om, at bankfilialernes dage er ved at være talte. ••

xxxx FinansMaj 2014

28 de Nye baNker FinansMaj 2014

Han vil redefinere bankkontoenjonas Piela, en berlinsk entreprenør i t-shirt og cowboybukser uden kend-skab til finansverdenen, er på et år gået fra at have ideen til at etablere onlinebanken Avuba

bankverdenens svar på amazonHan sammenligner med den udvikling, vi har set inden for bøger og underhold-ning. Internettet gjorde det muligt at bestille bøger direkte på nettet, og i dag er Amazon verdens største boghandel. Nettet gjorde det også muligt at down-loade musik direkte på mobilen, og i dag er Apple med iTunes den største musik-forretning i verden.

“Sådan vil det også gå med bankfili-alerne. Nogle enkelte vil overleve, men de fleste vil forsvinde inden for de næste 10 år. Det kan være svært at forstå, fordi vi i år-hundreder har haft en så stabil banksektor, og vi hører også, at området er beskyttet af lovgivning”, siger Brett King og tilføjer:

”Problemet er bare, at man ikke kan lovgive om forbrugeradfærd. Mobil-teknologien gør det simpelt hen muligt at gøre ting og levere servicer, som man ikke kunne gøre tidligere – så mobilen er ikke kun et radikalt forstyrrende ele-ment i bankernes forretning, det er også muligheden for at bringe dem videre”.

For Movens vedkommende betyder det, at kunderne nu kan betale online fra telefonen, de kan overføre penge til andre mennesker, og de behøver ikke en-gang at kende deres kontonummer. De skal bare være på Facebook med dem.

Som flere andre af de nye onlinebanker har også Moven en “white label”-bank i ryggen. Det er i dette tilfælde Bancorp, som sørger for alle de praktiske bankfor-retninger samt udstedelse af kreditkort.

“Vi kan desværre ikke klare os uden plastic endnu”, sukker Brett King:

“Men det skal nok komme!”Moven har det seneste år testet sin bank-

forretning på 50.000 kunder og går om et øjeblik bredt ud, og så er man spændt på at se, hvordan markedet reagerer.

I første række har Moven nok i hele det amerikanske marked, men Brett King vil gerne længere ud; dog skal det ske gennem partnersamarbejde.

Igen ser han banken fra en ny vinkel, for den amerikanske australier forestiller sig, at Moven kan ekspandere som en slags franchiseforretning, altså at man stiller sit brand og software til rådighed for andre, som herefter driver Moven på deres respektive nationale markeder.

Sådan er banker heller ikke blevet drevet før. ¢

”Let’s fix banking!” står der hen over forsiden på avuba.de, som er en af de nye rebelske småbanker, der lige nu popper op på internettet og i mobilernes app stores. Ambitionerne fejler tydeligvis ikke noget hos den berlinske opkomling, der ikke engang er lanceret endnu.

Foreløbig er man kun i beta-test med et par hundrede kunder, og der er strengt taget ingen garanti for, at banken overhovedet kommer i gang; omend det ser sådan ud. Den

unge bank har skaffet sig sin første finansiering, er blevet bemærket af venturekapitalister og har nu 10 mand i gang med programmering og systemudvikling. Senest er Avuba kom-met med i et såkaldt acceleratorprogram i London, så det ser ud til, at Commerzbank og Deutsche Bank er ved at få sig en lille ny konkurrent.

Bag Avuba står den unge tysker Jonas Piela, der absolut ingen erfaring havde i bank- eller finanssektoren, da han for 12

måneder siden satte sig for at redefi-nere bankkontoen!

”Jeg blev irriteret over, hvor dårlige de store tyske banker var til in-novation”, siger han til Magasinet Finans:

”Deres netbanker og mobilbanker var triste og konserva-tive. Det lignede no-get, som var lavet for 10 år siden. Vi som kunder skulle betale alt for høje gebyrer for betalingstransak-tioner og for at hæve penge i kontantau-

29

tomater uden for bankens eget netværk, og samtidig var kunde-betjeningen elendig. Så hvis de ikke selv ville gøre noget for at bringe kunderne ind i fremtiden, måtte vi gøre det for dem”.

behøver kun et telefonnummerDerfor gik Jonas Piela i gang med at udforme en ny moderne onlinebank, der fiksede alt det, som han syntes, de store etablerede banker gjorde forkert.

Han har skabt en bankkonto med et venligt brugerinter-face og en ukompliceret app til mobilen. Med Avuba skal kunderne hele tiden have et overblik over, hvad de bruger de-res penge på, og det skal være gratis at hæve penge fra kon-tantautomater over hele kloden, let at betale regninger og at gennemføre peer-to-peer-pengeoverførsel.

”Alt, hvad man behøver, er et telefonnummer. Har man det, kan man overføre penge til andre mennesker. De får straks en sms, som fortæller, at de har fået penge, og så kan de selv ind-sætte dem på deres egen konto. Vi ønsker, at folk skal kunne betale online og overføre penge til venner uden at skulle gå via for eksempel PayPal”, siger Jonas Piela.

Jonas Piela har oprindelig en erhvervsuddannelse, men han har arbejdet som programudvikler i 10 år og startede i 2011 et onlinemarketingfirma, der introducerede et crowdsour- cingprodukt med det fantastiske navn SauerCrowd!

Sidste år etablerede han så Avuba sammen med makkeren Oliver Lukesch – de præsenterede deres forretning på Startup Camp Berlin sidste sommer, hvor de fik støtte til at videreud-vikle konceptet.

magtfulde venner i baglokaletJonas Piela og hans team har ingen bankekspertise. Den har de til gengæld i deres advisory board, og de har et etableret sam-arbejde med net-m Privatbank 1891, der er en erhvervsbank, der arbejder anonymt i baggrunden og sørger for at håndtere alle de bankmæssige opgaver. Hvad Jonas Piela og hans folk gør, er primært at modernisere og udvikle kunderelationerne.

Net-m Privatbank 1891 er ikke nogen almindelig bank. Den er en såkaldt ”white label”-bank, som tilbyder en bankplat-form til andre banker, forsikringsselskaber og telefonselska-ber med en stærk kundebase, så disse organisationer kan til-byde bankydelser til deres kunder. Og kigger man endnu læn-gere bag ved net-m Privatbank 1891, finder man ejeren: mobil- giganten NTT Docomo, der er Japans førende mobilselskab. Så Jonas Piela og hans team har magtfulde venner i baglokalet!

”Den største udfordring er at integrere Avuba og vores soft-ware i den etablerede bankverden. Tysklands finansorgani-sationer er tunge at danse med, og systemerne er gamle og svære at tilpasse til den moderne onlineverden. Jeg bruger hver dag en masse tid og energi på at slå hul på systemerne, som de tror er for store til at fejle, siger Jonas Piela.

Jonas Piela har på rekordtid bragt Avuba i stilling til at gå ind på Europas største marked med 80 millioner indbyggere:

”Jeg kniber mig også i armen hver dag, når jeg går på arbej-de. Det har været fantastisk – det er fantastisk – at kunne være med til at modernisere og redefinere tyskernes bankkonti”. ¢

de Nye baNkerFinansMaj 2014

xxxx FinansMaj 2014

30

deres – nu trimmede – forretningsidé over for en gruppe på 400 ventu-rekapitalister og angel investors, som Rainmaking har tilknyttet. Og 7 ud af 10 startups går faktisk videre og får en kapitaltilførsel på i gennemsnit 400.000 euro, altså små 3 millioner kroner. Rainmaking har altså vist sig at være en god coachgruppe, som fører sine kandidater til stjernestatus.

På vej til usa og asienForeløbig har Rainmaking gennemført 10 startupbootcamps, så man har gennem disse programmer gennemgået tusindvis af forretningsideer, og Carsten Kølbek og hans team af talentspejdere breder nu nettet yder-ligere ud. Inden for de kommende måneder vil Rainmaking udvide talent- jagten til også at omfatte startups i både Asien og USA med fintech boot-camps i Singapore, Shanghai, Hongkong, New York og Boston.

Rainmakings betaling for sin indsats er et krav om at få 8 procent af de virksomheder, man involverer sig i, og finansieringen af de enkelte startupbootcamps skabes gennem samarbej-de med lokale partnere, som for en dels vedkommende er globale finans-, me-die- og teknologivirksomheder. Det samlede globale fintech startupboot-camp-program bakkes op af 4 stærke investorer: MasterCard, Lloyds Bank, ABN Amro og SBT Venture Capital, der ejes af den russiske Sberbank.

Så alle de unge startups og nye ideer, Carsten Kølbek og hans team finder frem rundtom på kloden, dyrker og får til at gro, vil givetvis senere blive plantet om og komme til vokse videre under leder-skab af finansorganisa-tioner, som er langt større end det fasci-nerende væksthus på St. Katharine’s Way ved Them-sen neden for The Tower of London.

Avuba Bank, som dette nummer af Finans bringer et interview med, blev opdaget på Rain-makings startup-bootcamp i Berlin sidste år. ¢

den danske HeadHunterFra sin iværksætterfabrik rainmaking loft i london scanner carsten kølbek tusindvis af håbefulde iværksættere over hele kloden for at finde fremtidens finanssucceser

Siden Carsten Kølbek i 2007 sammen med tre kolleger etablerede sin iværk-sætterfabrik Rainmaking Loft i London, har gruppen etableret 14 egne virksom-heder, hvoraf tre allerede er blevet solgt videre, og man har yderligere hjulpet ikke færre end 135 startups i gang rundt-om i Europas storbyer. En voksende del af disse nye virksomheder er såkaldte fintech startups, altså nye firmaer, som med et teknologisk afsæt tilbyder finan-sielle servicer.

”I 2010 startede vi med den første startupbootcamp i København, og siden er initiativet vokset til otte programmer i syv forskellige storbyer rundtom i Europa og Mellemøsten”, fortæller Carsten Kølbek.

”Vi inviterer alle lokale iværksættere til at møde op og præsentere deres for-retningsidé, og foreløbig har vi afviklet bootcamps i København, Berlin, Lon-don, Amsterdam, Eindhoven, Istanbul samt Haifa og Tel Aviv. I begyndelsen var alle former for startups med, men nu har vi valgt at specialisere os, så nogle pro-grammer fokuserer på et bestemt om-råde, hvoraf fintech er et af dem.

e-factor for fremtidens finanssucceserEn fintech startupbootcamp minder om en X Factor-konkurrence i fjernsynet. Der møder typisk 300 til 500 iværksæt-tere op til campen og fortæller om de-res ide og forretningskoncept, og ud af disse deltagere vælger Rainmaking de 10 startups, som man vurderer har størst potentiale. For at give de unge en chance for at videreudvikle deres forret-ningsidé giver Rainmaking hvert team 15.000 euro – altså godt 100.000 kroner – de stiller lokaler til rådighed for teamet i 3 måneder og pakker dem ind i rådgi-vere og mentorer, så de kan få skik på deres forretning.

Efter de 3 måneder i incubatorpro-grammet præsenterer startupteamet igen

de Nye baNker FinansMaj 2014

31

sPydsPidsenEn af bankverdenens mest omtalte nyskabelser, simple, der henter 10.000 nye kunder om måneden, er netop blevet overtaget af den spanske storbank BBvA for 650 millioner

Josh Reich er stifter af og direktør for den lille nye amerikanske bank Simple, der har hovedkontor i Portland i Oregon. Ban-ken har det seneste år fået fast omtale på finanskonferencer rundtom i verden på grund af sin nyskabende tilgang til bankdrift. Finans havde derfor aftalt et interview med den unge direktør for at høre om hans syn på fremtiden, men lige inden interviewet ringede Krista – hans sekretær og PR-an-svarlige – og beklagede, at Josh var forhin-dret, men om vi ikke kunne skubbe vores aftale til næste torsdag.

”Det er med god grund, som jeg des-værre ikke kan fortælle dig om nu”, sagde Krista, der lød glad i telefonen:

”Men du kan selv læse hvorfor i morgen”. Og næste dag kom så begrundelsen:

Den lille bank, der henter 10.000 nye kunder om måneden, var blevet overtaget af BBVA, Spaniens næststørste bankgruppe med 100.000 ansatte rundtom på kloden, lige så mange som Simple har kunder. Prisen for den 18 måneder gamle bank med 92 ansatte var 650 millioner kroner!

Josh Reich skulle lige blive halvmilliardær, in-den han fik tid til at tale med os!

At det var BBVA, som købte Simple, er egentlig ikke no-gen overraskelse. I december skrev BBVA’s øverste chef, Francisco Gonzáles, et ind- læg i Financial Times, hvor han understre-gede, at hvis de etablerede banker ikke

snart udfordrer virksomheder som Google og Amazon, vil det kun være et spørgsmål om tid, før bankerne bliver løbet over ende.

Og købet af Simple er altså et af storbankens første modtræk.

ekstremt kundefokuseret bank”Det kom ikke helt så meget som en overraskelse for mig som for jer an-dre, at BBVA ville overtage Simple for 119 millioner dollars”, siger Josh Reich, der synes ret upåvirket af de mange penge, han pludselig har fået.

”Vi har løbende haft en dialog gennem det seneste år, og Fran-cisco Gonzáles og jeg har sammenfaldende syn på fremtidens måde at drive bank på”.

Simple er en ekstremt kundefokuseret bank, der for fem år siden be-gyndte at udvikle, hvad Josh Reich mener skal være kon-

ceptet for en forbrugervenlig bank i det 21. år-hundredes mobile virkelighed.

Og netop venlighed suppleret med enkel-hed er nøgleværdier for Oregon-banken med kometkarrieren, hvilket man tydeligt fornem-mer, når man klikker sig ind på deres website. Her skildrer en lille video købsoplevelserne for en ung mand, som køber sin første hund og fejrer købet med et cafebesøg sammen med sin kæreste og deres nye gadekryds. Hver transaktion minder om statusopdateringer på

Facebook med billeder fra mobilen på kontoudtoget, og under hele forlø-

bet er den unge mand i konstant kontakt med sin konto. Simple

vil give sine kunder bedre købsoplevelser og bedre rådgivning gennem kon-stant dialog på mobilen.

”De fleste banker viser blot kunden, hvad hun har på kontoen; men det er ikke ensbe-tydende med, at man reelt har pengene til rådighed. Måske har man regninger, som snart skal betales, og måske er man i gang med at spare op. Sim-ple har derfor ••

de Nye baNkerFinansMaj 2014

xxxx FinansMaj 2014

32

indført begrebet ”safe to spend”, som viser, hvad folk kan bruge uden at overtrække kontoen. Vi vil ikke tjene vores penge på gebyrer, fordi folk undervejs mister over-blikket og indimellem får en irrationel optimisme, med hensyn til hvad de har råd til. Vi vil hjælpe vores kunder til at få styr på deres økonomi”, siger Josh Reich.

I USA bruger man stadig checks i stor stil, så Simple har indført et system, hvor man ikke skal ned i banken med checken – det kan man heller ikke, for Simple har ingen filialer – men man kan blot indsætte pengene på kontoen ved at tage et billede af checken med sin mobiltelefon – som i øvrigt er centrum for alle an-dre transaktioner også.

Hvis man mister sit visa-kort, spærrer man det blot med tryk på en rød knap på mobilens display, hvor man også selv kan skifte pinkode. Man kan gratis hæve penge på sit Simple debit card, og på mobilappen kan man i øvrigt se, hvor den nærmeste hæveautomat er. Når man modtager sit visa-kort med posten, får man det på en lille træplade med en bred elastik omkring: Så kan man have kortet på den ene side og kontanterne klemt fast under elastikken på den anden side. Meget simpelt.

det startede med en e-mailProjektet Simple startede den 17. juli 2009, da Josh Reich efter en dårlig bankop-levelse fik den idé at lave en helt ny bank. Han sendte en e-mail med overskriften ”Let’s start a retail bank” til vennen og venturekapitalisten Jerry Neumann: Mailen startede sådan:

What would it take to start a really boring, simple bank?As I see it, a bank provides basic functionality:1. A place to hold my money so I don’t need an oversized wallet or mattress 2. Electronic payment & transfer interfaces 3. Ability to lend my cash to others in exchange for a risk adjusted return 4. The opposite of 3 = borrowing.

Jerry Neumann gav ham 50.000 dollars, så han kunne komme i gang. I 2010 hen-tede Josh yderligere 2,9 millioner dollars i vækstkapital fra andre investorer; det gav ro på bagsmækken, og året efter fik han igen skudt yderligere kapital i projek-tet, denne gang 10 millioner dollars.

I juni 2012 gik hans bank så i luften; i første omgang testede han systemerne af på venner og familie, men efterhånden slap han nye rigtige kunder ind, der i stor stil skrev sig op på en venteliste på hjemmesiden.

At Simple nu er blevet en del af BBVA, betyder ikke, at de bliver opslugt af bankgiganten.

Ønske om at revolutionere bankverdenen”Tværtimod. Vi fortsætter som en 100 procent selvstændig bank. Men i modsæt-ning til tidligere har vi nu et fantastisk økonomisk rygstød, som giver os mulighed for at vokse. Og det er hele ideen med overtagelsen. Vi vil gøre Simple global – nu har vi styrken og har fået en partner, der har managementkompetencen til, at vi kan lykkes med det”, siger Josh Reich.

BBVA’s strategi for ekspansion er anderledes end de fleste andre bankers i USA, der er blevet store gennem opkøb og fusioner. Det har betydet, at man har forsøgt at lægge det ene it-system efter det andet sammen. Det har besværliggjort kunde-service og evnen til at forandre sig.

”Vi følger derfor en anden strategi. Vi vil vokse os store gennem organisk vækst ved at tiltrække nye kunder, som skal komme, fordi vi er transparente og ikke ud-sætter dem for en masse skjulte gebyrer, men giver dem god service og gør det enkelt at være bankkunde og afvikle sine pengesager. Det er ikke pengene, som driver os – så havde vi ikke holdt på i fem år med et stramt budget – det er vores øn-ske om at revolutionere bankverdenen, som suger os fremad”, siger Josh Reich. ¢

de Nye baNker FinansMaj 2014

33internationaltFinansMaj 2014

Flere vurderer, at man kunne have for- hindret skandaler som Bernard Ma-doffs 65 milliarder dollars store Ponzi Scheme og optrævlet flere store netværk af insiderhandel, hvis der havde været whistleblowerordninger. Det amerikanske whistleblowerpro-gram, der blev indført fra anden halvdel af 2011, vokser i betydning. I 2011 blæste 334 i fløjten til SEC, the Securities and Exchange Commission, i 2012 var der 3.001, og i 2013 var der 3.238, der gav lyd. Det amerikanske program udlover dusør til whistleblowere. Indtil videre er den største udbetalte dusør til en enkeltperson på 14 millioner dollars. Både advokater og finansfolk nærer store forhåbninger til ordningen.

”Sandsynligheden for, at ansatte kaster lys på problemer med lovgivningen, er dra-matisk forøget, og det har også en af-skrækkende effekt”, siger Jordan Thomas, partner i et amerikansk advokatkontor, der repræsenterer en række whistleblowere, til Financial Times.

Han vurderer også, at dusørordnin-gen har en gavnlig effekt, fordi folk ikke længere er bange for at blive black-listet, og han beretter om, hvordan flere og flere kommer med båndoptagelser af belastende samtaler og centrale doku-menter, ”så myndighederne kan arbejde mere effektivt og gøre mere med mindre”. For øjeblikket overvejer Englands Finan-cial Conduct Authority, om man også her vil indføre dusør for meddelelser.

”Der er ikke tvivl om, at der stadig er en masse overtrædelser, der ikke bliver rap-

Digitalerne kommer

De store banker er truede af små, kvikke, nye internetudby-dere af finansielle ydelser. Det skriver ugemagasinet Der Spie-gel under overskriften ”David mod Goliath”.

”Filialen er død”, siger en af de nye iværksættere, Mat- thias Kröner, til ugemagasi-net. Han kan også fortælle om 66-sekunders banking, mini-kreditter over smartphonen, gebyrfri udlandsoverførsler og banken som åbent system. Hans bank, Fidor Bank, der blev grundet i 2009, henvender sig til ”digital natives”, til dem, der er vokset op med internettet og mobilen.

I løbet af fem år er invester-ingerne i nye digitale finans-virksomheder tredoblet til at udgøre tre milliarder euro i 2013. De kalder sig ”Fin-Techs”, de kommer fra Lon-don, Berlin, Silicon Valley eller fra baggårde i München. I de-res verden findes filialerne ikke, men de har fremtiden for sig, vurderer Der Spiegel.

”Endnu kæmper FinTech-industrien mod koncernerne som en David mod en Goli-ath, og mangt en nytilkommen går ned, inden han får spændt sin stenslynge mod de over-mægtige banker. Alligevel kan de nystartede virksomheder ændre finansbranchen, lige så radikalt som Amazon ændrede bogbranchen eller iTunes musik-branchen”, skriver Der Spiegel.

Bøderne vokser

Wall Street-banker og deres udenlandske konkur-renter er ifølge Financial Times oppe på at have betalt i alt 100 milliarder dollars i bøder og ind-gåede forlig, siden finanskrisen startede. Mere end halvdelen af bøderne blev givet i 2013, hvilket afspejler en holdningsændring til banker og

dusør på tipsregulatorer verden over nærer store forhåbninger til whistleblowerordninger

Af E

lisab

eth

Teis

en /

Illust

ratio

n: M

ikke

l Hen

nsse

l

porteret. Det kan synes upassende at betale folk for at gøre, hvad du forventer, at de gør under alle om-stændigheder. Men uden dusør vejer risikoen ved at komme med anklager tungere end belønningen”, siger Jordan Thomas.

de regulerende myndigheder blandt de amerikan-ske politikere. Obamas administration forsøger at modgå den offentlige opfattelse af, at sektoren slap for let af krogen for sin rolle i finanskrisen.I en stresstest i marts vurderede den amerikanske centralbank, at det langtfra var slut. Bankerne risikerer stadig bøder for op mod 151 milliarder dollars for deres praksis i konkurser, långivning, markedsmanipulation og svigagtig udstedelse af

syntetiske værdipapirer. På trods af de store beløb mener kritikere stadig, at bøderne har en forsvin-dende indflydelse på bankernes adfærd.”Bøderne kan ses som ’forretningsomkostninger’, som let kan absorberes. De når ikke ind til kernen af problemet, og de er ikke effektive til at ændre adfærd”, siger Anat Admati fra Stanford University til Financial Times.

34 job & karriere FinansMaj 2014

finansansatte skal frem i bussen

18 opsagte og ledige finansansatte har sagt ja til at begynde på en uddannelse som buschauffør. Tre af dem er 51-årige Kurt lauridsen fra danske Bank, 44-årige Marianne paludan fra nykredit og 36-årige lasse Hochheim fra Bankernes Kontantservice. god løn, jobgaranti og drømmen om at køre en stor bil trækkerAF BERiT VillADSEn FoTo: nAnA REiMERS

31. marts i år sætter otte tidligere bankansatte sig ind bag rattet på en bus i Skovlunde. 51-årige Kurt Lauridsen fra Danske Bank er en af dem. Efter 28 år i banken, senest i Banking Partners, blev Kurt Lauridsen den 19. november sidste år fritstillet. En situation, han aldrig havde troet, han ville havne i. Men samtidig også en situation, som har åbnet nye døre for ham.

”Jeg har tidligere tænkt, at det kunne være sjovt at køre i en stor bil. Men jeg har aldrig turdet tage springet. Så uddannelsen kommer meget belejligt, og så tænkte jeg: Nu tager jeg springet. Jeg er bankas-sistent fra tidernes morgen, har været rådgiver, sid-det i kundelinjen og back office”, siger Kurt Lau-ridsen, tidligere ansat i Danske Bank.

Lasse Hochheim fra Bankernes Kontantservice, BKS, sprang også til, da hans tillidsmand gav ham en brochure om uddannelsen i hånden den 6. marts, samme dag han blev fyret. Dagen efter deltog han i et informationsmøde om uddannelsen. Med 11 års erfaring med at køre værditransport lå tilbud-det ikke så langt væk fra hans almindelige hverdag. Han sagde derfor ja til tilbuddet sammen med fire andre opsagte kolleger fra BKS.

”Det er ikke hver dag, man får tilbudt en gra-tis uddannelse og jobgaranti. For mig var det af-gørende, at jeg havde et job i baghånden og var fri for at sidde derhjemme. Lønnen er selvfølgelig også noget, du kigger efter. I pengetransport fik vi en fast løn på 23.500 kroner, som er buschauffør-ernes startløn. Dertil kommer tillæg, som kan løbe op i cirka 29.000 kroner. Så buschauffører tjener væsentligt mere, end jeg tjener ved at køre pen-getransport. Det havde jeg ikke lige regnet med”,

siger 36-årige Lasse Hochheim, tidligere ansat i BKS, Bankernes Kontantservice, og bosiddende i Albertslund.

Bankansatte har buschaufførpotentialeUC Plus, det gamle Hovedstadens Trafikselskab, ud-byder uddannelsen som buschauffør, som finder sted i Skovlunde. Det var oprindeligt uddannelses-chef i UC Plus Kim Strunge, som kontaktede Finansforbundet. Han har fulgt med i finanssekto-rens udvikling på nærmeste hold og bidt mærke i de seneste års betydelige medarbejderreduktioner.

I buschaufførbranchen er billedet et andet. Iføl-ge Kim Strunge mangler busselskaberne i hoved-stadsområdet nu og her at få besat 70-80 stillinger. Dertil kommer stillinger i turistbusbranchen og Movias Flextrafik, som blandt andet står for handi- capkørsel. Det er med den baggrund, at UC Plus garanterer job, vel at mærke i hovedstadsområdet. I provinsen er behovet ikke lige så stort, men det er der, fortæller Kim Strunge, som er positivt overras-ket over, at et informationsmøde i Finansforbundet trak 32 deltagere, hvoraf de 18 tilmeldte sig bus-chaufføruddannelsen.

”Jeg havde forestillet mig, at nogle ville sige: Det er for langt fra, hvad jeg har været vant til. Så jeg blev positivt overrasket. 18 tilmeldinger er super-godt. Finansforbundets medlemmer er meget kom-petente, når vi taler om kundeservice og kunde-betjening i al almindelighed. Så der er ingen tvivl om, at Finansforbundets medlemmer vil være op-prioriteret i forhold til udbuddet på det gængse marked i buschaufførbranchen. Det tror jeg fuldt og fast på, ellers havde jeg aldrig henvendt mig til

Uddannelsens indhold:• Teori til kørekort

kategori D – erhverv (bus)

• 14 individuelle kørelektioner

• 10 individuelle kørelektioner i sikker og rationel kørsel

• Køreteknisk kursus på et køreteknisk anlæg

• Grundlæggende kvalifikationsuddan-nelse: førstehjælp, køre-hvile-tidsregler, sundhed med mere

• Teoriprøve og køreprøve.

Optagelseskrav: • Kørekort til kategori

B (personbil) i mini-mum 1 år

• Alder minimum 24 år (i visse tilfælde 21 år)

• Et godt helbred, helbredserklæring

• Godkendt kørekor-tansøgning fra Borgerservice.

(Kilde: UC Plus)

Sådan bliver du buschauffør

3535

Finansforbundet”, siger Kim Strunge, uddannelses-chef i UC Plus.

Sure medlemmer vil ikke være buschaufførArbejdsmarkedskonsulent Morten Knudsen Stick fra Finansforbundet var med til at beslutte, at for-bundets ledige og opsagte skulle have uddannel-sestilbuddet tilsendt på mail, og tilbuddet har delt vandene. Ud over positiv respons har arbejds- markedskonsulenten modtaget sure telefonop-

kald og mails fra medlemmer. ”Hvad bilder Fi-nansforbundet sig ind”, ”Jeg er godt gammeldags fornærmet” og ”Kan det virkelig være rigtigt” har været nogle af de negative kommentarer, som dog preller af på arbejdsmarkedskonsulenten.

”Finansforbundet er et industriforbund. At vi tilby-der vores medlemmer en uddannelse som buschauffør med jobgaranti, viser blot vores mangfoldighed. Den viser samtidig også, hvilke fordomme nogle af vores medlemmer har”, siger Morten Knudsen Stick.

Kurt Lauridsen (tv.) og Lasse Hochheim var positivt over-raskede over at få muligheden for at tage fører-kørekort og der-med være sikre på at få et job.

••

job & karriereFinansMaj 2014

36 job & karriere FinansMaj 2014

For Kurt Lauridsen fra Danske Bank og Mari-anne Paludan fra Nykredit kom tilbuddet som en positiv overraskelse.

”Jeg tænkte, at det var lidt sjovt, at Finansfor-bundet tilbyder sådan en uddannelse. Men samti-dig synes jeg, at det er stærkt gået. To dage før jeg modtog mailen om uddannelsen, havde jeg tænkt: Hvad kan Finansforbundet egentlig gøre for mig? Så da jeg så mailen, blev jeg positiv, glad og tænkte: Yes! Godt, at de kan favne så bredt og også sige, at der er et jobtilbud i et busselskab til dig”, siger Kurt Lauridsen.

”Det kom temmelig bag på mig, at Finansforbun-det udbyder uddannelsen som buschauffør. Men det har været et fuldstændigt fantastisk forløb. Jeg har virkelig følt, at man har gjort rigtig meget for mig, og jeg glæder mig meget til uddannelsen. Jeg kører selv dagligt med bus, og jeg synes, det bety-der rigtig meget, at man bliver mødt med et smil”, siger Marianne Paludan, som sidst i februar blev afskediget i Nykredits kundecenter efter seks år.

Afleverede cv hos busoperatørMarianne Paludan er 44 år gammel og bor i Brøns-høj, en forstad til København. Hun har allerede et stort kørekort og et truckkørekort. Hun er ikke bange for at kaste sig ud i endnu et kørekort. Og selvom hun har været glad for at arbejde i Nykredits kundecenter, kom uddannelsestilbuddet meget kærkomment.

”For mig handler det bare om at overleve. Og jobgarantien har bestemt noget at sige. Jeg står med en andelslejlighed og var bekymret for, om jeg kunne nå at komme i arbejde igen, før jeg skulle på dagpenge. Med dagpenge ville jeg ikke kunne få det til at løbe rundt”, siger Marianne Paludan.

Siden Kurt Lauridsen har sagt ja til buschaufførud-dannelsen, har han sat sin jobansøgning lidt på standby. En jobsøgning, som tidligere omfattede ansøgninger til alt fra bank til butikker og museer.

I dag bruger han energien på at forberede sig på at træde ind i en ny verden. Han har allerede været på besøg hos den lokale busoperatør for at få en fod inden for busjobbet i Holbækområdet, hvor han bor. Han fik en konstruktiv samtale med busopera- tøren og fik afleveret sit cv. Håbet er, at busope-ratøren vil tænke på ham, når han i maj gerne skulle stå med et buschaufførkørekort i hånden. ¢

Ferielejlighed i SpanienVores lejligheder i København, på Bornholm og i Berlin er meget populære, så vi har nu taget endnu et skridt ud i Europa og har fundet en dejlig lejlighed ved Costa Blanca i Spanien ud til Middelhavet.

Kysten langs Costa Blanca er kendetegnet ved store hvide sandstrande, der indbyder til badeferie og afslappet stemning. Der ligger et væld af golfbaner i området, og du kan deltage i mange forskellige vandaktiviteter langs kysten. Vores lejlighed ligger i Orihuela Costa, der ligger cirka 50 kilometer syd for Alicante og cirka en times kørsel i bil fra Alicante lufthavn.

Lejligheden er i to plan med 4 værelser og ligger i første række med fantastisk udsigt til poolområde og Middelhavet. Der er 8 sovepladser og en dejlig stor altan. Lejligheden er blevet istandsat og nyindrettet for Finanssektorens Feriefond.

Lejligheden kan lejes for en uge ad gangen fra lørdag til lørdag og koster:3.500 kroner i højsæsonen2.500 kroner i mellemsæsonen2.000 kroner i lavsæsonen

Vi håber, at I vil tage godt imod vores nye ferietilbud. Lejligheden kan bookes på feriefondens hjemmeside www.finanssektorensferiefond.dk fra man-dag den 12. maj klokken 10.00, og første lejeperiode starter lørdag den 17. maj 2014.

Medlemstilbud

M E D L SE MD LER EF O

EYN

på forsikringer til dig

–

Finansforbundet har indgået aftale med Alka Forsikring om gode

medlemsfordele på forsikringer. Derfor kan du nu som medlem af

Finansforbundet få forsikringer i Alka med tegningsrabat.

Dine medlemsfordele i Alka• Alle medlemmer, der vælger bil-, indbo- og

husforsikring hos Alka, får en tegningsrabat.

Hvis du vælger alle tre forsikringer, sætter vi

rabatten på 2.500 kroner ind på din konto

• 7 ud af 10 finder, at de kan få billigere

forsikringer hos Alka • Hvis du har minimum to forsikringer i Alka, kan

du vælge at betale dine forsikringer måned for

måned, uden at det koster ekstra – det giver

lidt luft i budgettet

Tjek dine forsikringer –

det betaler sig!

Finansforbundet anbefaler, at du tjekker,

om du kan få flere fordele ved at have

dine forsikringer i Alka.

Du kan ringe til os på 32 66 13 76,

eller gå direkte ind på

www.finansforbundet.dk/forsikring.

finansforbundet.dk/forsikring

38 job & karriere FinansMaj 2014

Siden krisen har rigtig mange medlemmer oplevet at blive mødt med fordomme og holdninger om deres arbejds-plads af både kunder og fami-liemedlemmer, men også i so-ciale sammenhænge, hvor nogle decideret har valgt at tie om, hvad de arbejder med. Det kan være både stressende og sårende at skulle stå på mål for folks fordomme – især fordi fordommene ofte ligger langt fra den virkelighed, som de ansatte selv oplever på deres arbejdsplads.

Derfor har Finansforbun-det valgt at sætte fokus på for-domme med en række FOKUS-temadage under overskriften ”Lær at håndtere fordomme og holdninger” med direktør i Performex Human Resources, Erik Løgstrup, der i mere end 15 år har arbejdet i den finansielle sektor med den kommu-nikation, der opstår mellem mennesker. Og ifølge ham skal fordomme ikke tages personligt.

”Når vi danner fordomme og holdninger om andre, er det ikke, fordi vi er onde eller amoralske. Det er ikke en bevidst handling, men det er vores hjerne, der narrer os til for eksempel at vide noget om, hvordan det er at arbejde i en bank, på bag- grund af de informationer, vi får fra mediebilledet. Det er noget, der sker i den del af vores hjerne, som stammer fra meget gamle dage, hvor det var nød-vendigt hurtigt at afkode, hvem der var ven eller fjende. Det var en overlevelsesmekanisme, som vi stadig render rundt med i dag, hvor behovet for

den slags afkodninger slet ikke er nødvendigt”.

Fordomme er altså ikke rettet mod den enkelte personligt, og når ting ikke er rettet mod én personligt, krænker og sårer det heller ikke lige så meget, som hvis man gør ting med vilje.

”At være bevidst om dette forhold er egentlig første step i forhold til at kunne leve med andres fordomme og hold-ninger. I en social sammen-hæng bliver det også nem-mere at spørge ind til vedkom- mende, der ytrer fordommen, på en rationel måde, i stedet for at man bliver sur og dermed risikerer at udfordre og måske

øge vedkommendes billede”, siger Erik Løgstrup og påpeger,

at det samme gør sig gældende i de tilfælde, hvor det er os selv, der hurtigt danner nogle holdninger om et menneske, vi møder.

”Det handler dybest set om at sætte sig ind i et andet menneskes sted – i stedet for at danne lyn-hurtige konklusioner kan vi bruge den del af vores hjerne, hvor vi tænker strategisk og rationelt, til at spørge os selv: ’Hvor ved jeg det egentlig fra?’ ’Hvordan ville jeg tænke, hvis jeg var kunde og kun havde min viden fra aviserne?’ Stille os selv nogle rationelle spørgsmål, som gør, at vores bevidsthed om det andet menneske udvides”.

Deltagerne på temadagen vil dels få øget deres bevidsthed om, hvilke mekanismer der er på spil, dels få en række værktøjer til at håndtere både and-res og egne fordomme og holdninger. ¢

fordomme skal ikke tages personligtÅrsagen til, at mennesker lynhurtigt danner sig nogle holdninger om andre, skyldes en gammel overlevelsesmekanisme i vores hjerne, som stammer fra stenalderen, derfor skal de aldrig tages personligt, siger direktør i performex Human resources, Erik løgstrup, der er aktuel med en række FoKUs-temadage under titlen ”lær at håndtere fordomme og holdninger”AF SABinA FURBo

”Lær at håndtere fordomme og holdninger”

Aarhus: 16. juniKøbenhavn: 25. aug. Kolding: 20. okt.

Du kan tilmelde dig temamødet på finansforbundet.dk /FOKUS

Når fordomme ikke er rettet mod én personligt, krænker og sårer

det heller ikke lige så meget, som hvis man gør ting med vilje, siger

Erik Løgstrup.

Foto

: Jas

per C

arlb

erg

Så enkel som en bank bør være

ER DU COOP BANKS NYE ENGAGEREDE KREDITCHEF?

Om jobbetDu bliver kreditchef for en kreditafdeling, som be­står af en kreditspecialist og en kreditanalytiker. Som kreditchef er dit overordnede ansvar at sikre, at bankens kreditpolitik efterleves i hverdagen, her­under løbende vurdere bankens kreditrisici. I sam­arbejde med direktionen skal du i takt med bankens udvikling sikre, at kreditpolitik og kreditgivning er i overensstemmelse med bankens mål og retning og inden for finanssektorens rammer og regler.

I tæt samarbejde med kollegerne i afdelingen skal du løbende udvikle og optimere arbejdsprocesser, strukturer og forretningsgange for kreditområdet og sikre forankring i vores kundecenter. Du deltager aktivt i bankens tværfaglige projekter vedrørende udvikling af produkter, processer og systemer samt fungerer som tovholder på projekter af kreditmæs­sig karakter.

På en konstruktiv måde opbygger du relationer og skaber tillid til bankens interessenter på kredit­området, herunder Finanstilsynet, ekstern revision og øvrige samarbejdspartnere.

Bankens kreditvurdering beror i høj grad på en kreditscoremodel, og modellen er en central del af bankens kreditgivning. I samarbejde med kredit analytikeren er det dit ansvar at overvå­ge kredit scoringen, analysere resultaterne og på den baggrund komme med forslag til tilpasning og videre udvikling af kreditscoringen.

Du udarbejder ledelsesrapportering på kreditområdet og forbereder bestyrelsesmateriale af kreditmæssig karakter. Du deltager også på bestyrelsesmøderne i relevant omfang.

Du kommer til at indgå i en travl og sjov hverdag, hvor du får mulighed for at præge udviklingen i tæt sam­arbejde med kollegerne.

Om dig:Vi forventer, at du har et godt kendskab til den nyeste lovgivning på området samt min. 5 års solid erfaring med kreditgivning i en kreditafdeling i en privatkun­debank ­ eller anden finansiel virksomhed. Du har ikke nødvendigvis lederfaring, men er klar til dit første lederjob.

Du er formentlig HD, cand.merc. eller lignende, men vigtigst er, at du har erfaringen og lysten til at arbejde i en dynamisk organisation, hvor du får mulighed for at præge udviklingen sammen med dygtige kolleger.

Du formår at samarbejde, ligesom du kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger. Du er positiv og imødekommende og i stand til at opbygge relationer og skabe tillid blandt samarbejdspartnere, kolleger og kunder.

Sidste ansøgningsfrist:Send din ansøgning til job@coopbank.dk senest den 25. maj 2014. Vi behandler ansøgningerne løbende. Alle ansøgninger og henvendelser behandles fortroligt.

Coop Bank tilbyder et spændende job, hvor du med drive og engagement kan medvirke til bankens fortsatte vækst og succes. Det er komplekst, omfattende og samtidig yderst spændende og lærerigt at starte en privatkundebank op i Danmark. Banken er allerede kommet godt fra start og har store ambitioner.

I Coop bliver du en del af en virksomhed med stærke rødder og stolte traditioner. Vi er dog en moderne virksomhed i stor udvikling, der stræber mod at skabe en værdiskabende performancekultur. Endelig er en af vores kerneværdier ansvarlighed – vi ønsker at være et ansvarligt sted at både handle og arbejde. Coop koncernen er Danmarks førende udbyder af dagligvarer. Vi driver butikskæderne, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, LokalBrugsen, Fakta og Irma samt Coop.dk. Sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 50 milliarder kr. i 1200 butikker over hele Danmark.

Coopbank_stillingsannonce_Kreditchef.indd 1 28/04/14 12.59

Foto

: Jas

per C

arlb

erg

40 job & karriere FinansMaj 2014

Netværk er nøglen til at udvikle karrieren. Det var et helt centralt budskab på det årlige kick-off ”På sporet af fremtidens finanssektor”, som Network of Young Academics i Finansforbundet holdt den 4. april 2014. Og der blev netværket i stor stil, da godt 125 unge akademikere mødte op i Finansforbundet for at tilbringe aftenen i sel-skab med kolleger fra de store finansielle virk-somheder i Danmark. Netværksøvelsen blev hjul-pet godt på vej af direktør Tore Wanscher, som præsenterede sin lynguide til at komme i gang med at udbygge sit netværk.

Journalisten og fremtidsforskeren Nils El-

mark, der bor og arbejder i London, leverede det internationale udsyn til en teknologisk verden i rivende udvikling. Han fortalte om unge kreative og engagerede mennesker, der udvikler finan-siel teknologi (Fintech), som udfordrer de etable-rede finansielle virksomheder (læs side 26-32).

Efter en omgang chili con carne var det jour-nalist og entertainer Anders Lund Madsens op-gave at binde en sløjfe på aftenen, og det gjorde han på vanlig vis med humoren som drivkraft. Og så var den rette stemning lagt for den tur ud i det københavnske natteliv, som mange af del-tagerne skulle på. /AW

Netværk og finansteknologi er nøglen til fremtiden

Foto

: Chr

isto

ffer R

egild

Entertainer Anders Lund Madsen (tv.) og journalist og fremtidsforsker Nils Elmark leverede tankevækkende og underhold-ende inputs til de godt 125 fremmødte yngre akademikere.

se video og fotos fra eventen finansforbundet.dk/nya

FoKUS arrangementer

i den kommende tid kan

du blandt meget andet

tilmelde dig

20/5Update: Styrk din karri-ere med sociale medier - København

20/5 Morgenmøde: Mød Peter Lybecker – formand for Nets - København

21/5 Update: Vi er bedst når vi er glade - Aalborg

11/6 Update: Udbyt dit poten-tiale for succes! – Odense

Læs mere og tilmeld dig på

finansforbundet.dk/fokus

CTcoin Danmark A/S I Holkebjergvej 138 I 5250 Odense SV I 63 12 75 40 I ctcoindanmark@ctcoin.com

BeHOlD kOnTAnTerne – Og kunDernemed en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin

Tyvenes mareridtMed den multifunktionelle Cash-in Cash-out maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor de kan overnatte. Maskinen har tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen kan minimeres.

Sikring mod falske sedler under tælling. Maskinen skaber tryghed hos personale og kunder.

Multifunktionel maskineArbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle maskine håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Maskinen optæller og bogfører døgnboksen og gør endda selv kassen op om aftenen.

Maskinen er tidsbesparende og kunde- kontakten kan bevares under tællingen.

Stor driftssikkerhedCTS CM18 er fleksibel og driftsikker. Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad af service og erfaring, som også er med til at give dine medarbejdere stor driftssikker-hed i det daglige arbejde.

CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling af kontanter i mere end 50 lande.

grATIS DeMO: kontakt os på tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

De ByDer OgSå kunDer MeD kOnTAnTer VelkOMMen:

Hos Middelfart sparekasse har vi investeret i Cash-in Cash-out maskiner til alle vores afdelinger primært på grund af sikkerheden.Berit Kristiansen, Administrationschef

Med CTS CM18 i alle vores afdelinger har vi fået langt mindre pengehåndtering. Sedler er straks på plads bl.a. i forbindelse med døgnboks optælling.John Flemming Hansen, IT-chef

Investeringen i CTcoins Cash-in Cash-out maskine til alle vores afdelinger har givet optimal effektivitet i kassefunktionen.Morten Vestergaard, Underdirektør

Foto

: Chr

isto

ffer R

egild

42 hvervNiNg FinansMaj 2014

new Yorks boligmarked, indblik i den amerikanske arbejdspladskultur og frokostmøde med en økonom hos deutsche Bank i Wall street var blandt programpunkterne, da otte medlemmer af Finansforbundet indløste den studierejse til new York, som de havde vundet ved at hverve nye medlemmerAF cARSTEn JøRGEnSEn FoTo: ASGER cARlSEn

43hvervNiNgFinansMaj 2014

Christina Elze, Bettina Immergut Wilms, Birgitte Konstantin Ravn, Jeanett Hansen, Cevdet Secilmis, Finn Haugaard, Erik Rasmussen og Mads Frandsen fik mere ud af deres kontin-gent end de fleste, da de i dagene 7.-12. april var inviteret på studietur til New York af Finansforbundet. Forklarin-gen er, at de var blevet udtrukket som vindere i forbundets konkurrence sidste efterår blandt dem, der havde hvervet et nyt medlem.

Programmet for turen, der var udarbejdet af Louise With og Anne Blume Futtrup – henholdsvis nuværende og forhen-værende freelancejournalist i New York – var pakket med møder med danske erhvervsfolk og finansfolk, som på for-skellig vis gjorde deltagerne klogere på arbejdslivet, samfun-det og finanssektoren i The Big Apple, som New York kaldes. Og det faldt i deltagernes smag.

”Programmet var rigtig godt. Det var meget interessant at møde så mange forskellige danskere i New York og høre dem fortælle om deres liv”, siger Mads Frandsen, it-udvikler i Danske Bank.

Hans kollega Erik Rasmussen fra Danske Banks database-afdeling er enig.

”Jeg er rigtig godt tilfreds. Da jeg læste programmet, havde jeg ikke de helt store forventninger, men alle oplæg var gode”, siger han.

Ejendomsmægler Steen Weber Rasmussen beskrev New Yorks boligmarked, som han har arbejdet med i over 20 år. Allan Beaufour fortalte om sin egen karriere som it-mand, der lidt tilfældigt havde bragt ham til først Spanien så Hol-land og derefter til Chartbeat i New York for fem år siden,

hvor han i en peri-ode var CTO. Nu er han involveret i et nyt hemmeligt pro-jekt, der har den danske it-iværksæt-ter Janus Friis som en af bagmændene.

I Soho spiste del-tagerne mexicansk frokost med Natasha Friis Saxberg, der blandt andet er ekspert i sociale medier, mens hun fortalte om, hvordan det var at flytte til New York med to skolesø-gende børn, om sit job for det danske Eksportråd, hvor hun skal hjælpe danske it-virksomheder ind i USA, og om hver dag at forsøge at møde de rigtige mennesker til de mange events og receptioner, der er i New York.

Lille loyalitet med firmaetAmerikanerne er enormt beslutningsorienterede og går ikke så meget op i proces som vi danskere. I virksomhederne er der et stærkt hierarki, som man som medarbejder skal indordne sig under, men til gengæld er der ikke så stor loyalitet mellem medarbejder og virksomhed. Everybody is a free agent og kan nemt skifte job til en konkurrerende virksomhed.

Sådan lød nogle af de kulturforskelle, som management-konsulent Jan Carlsen, der i en årrække har arbejdet for både

amerikanske og danske virksomheder (herunder Saxo Bank), fortalte de danske finansansatte om ved et møde i bydelen Chelsea på Manhattan.

Her mødtes de også med bankrådgiveren Jeppe Lisberg, der kunne fortælle om en markant anden hverdag fra sit job i en filial af Wells Fargo end den hverdag, de fleste danske bankrådgivere har.

De danske gæster var heldige med vejret. Efter en lang og meget kold vinter i New York sprang foråret ud den anden uge af april, og temperaturerne nåede op omkring 18 grader. Derfor var det ganske behageligt at gå rundt i kvartererne på Manhattan og høre guiden Anne Blume Futtrup fortælle om New Yorks historie og de mange etniske minoriteter, der er i byen. Undervejs passerede de jazzmusikeren Charlie Parkers mangeårige domicil og Madonnas første lejlighed i East Vil-lage, inden hun blev berømt popsanger.

Til frokost hos Deutsche BankEt af turens højdepunkter var et frokostmøde på 47. etage i Deutsche Banks imponerende bygning i Wall Street. Foruden den fantastiske udsigt over Manhattan og en lækker frokost-buffet fik deltagerne et interessant indblik i den amerikan-ske økonomi. Økonomen Matt Luzetti, nær medarbejder til den danske cheføkonom i banken Torsten Sløk, fremviste en imponerende mængde slides over forskellige økonomiske indikatorer, der antydede, at væksten i amerikansk økonomi er på vej op.

Finn Haugaard fra Intern Service i Nykredit fremhæver besøget i Deutsche Bank som et af turens højdepunkter.

”Det var mit første besøg i New York og rigtigt spændende at få indblik i amerikansk økonomi og at komme rundt og se en stor del af byen”, fortæller Finn Haugaard, der indløste billet til turen ved at hverve sin kone, Jette, der er ansat i Nykredits Kundecenter. Hun var tidligere medlem af HK.

Birgitte Konstantin Ravn, systemudvikler på SDC i Bal- lerup, vandt sin rejse efter at have hvervet to kolleger til Finansforbundet.

”Det har været fantastisk at møde så mange spændende danskere i New York og høre dem fortælle om deres arbejds- liv. Programmet for turen og guiderne var rigtig gode”, siger hun.

Undervejs i det tætpakkede program besøgte den dan-ske delegation også Dansk Industri i Brooklyn og hørte om et fremstød for at sælge danske cleantech-løsninger til amerikanerne. Og it-iværksætteren Mikael Vinding, som nu har engageret sig i de nye digitale valutaer, fortalte le-vende om bitcoins, dogecoins og andre betalingsenheder i cyberspace.

Bettina Immergut Wilms, Compliance Officer hos JN Data i Roskilde, var helt på linje med sine medrejsende.

”Det har været en stor oplevelse med lutter spændende møder, dygtige guider og en god gruppe at rejse sammen med”, siger hun. ¢

Vinderne af hvervekonkurrencen nød The Big Apple. Fra venstre mod højre Cevdet Secilmis, Birgitte Konstantin Ravn, Jeanett Hansen, Mads Frandsen, Erik Rasmussen, Bettina Immergut Wilms, Finn Haugaard og Christina Elze.

44 hobby FinansMaj 2014

Den samvittighedsfulde bueskytte

som barn legede pensionskundechef Torben Cramer med bue og pil. som voksen tog han på jagt og nedlagde farlige dyr som vildsvin og

sågar en vandbøffel. Efter 28 år blev det for meget, og han vendte tilbage til legen igen. i dag er han danmarks-mester i skiveskydning og

i at nedlægge 3d-modeller af dyr med bue og pilAF BERiT VillADSEn / FoTo: MADS TEGlERS

nedlægge i sin garage. Researchen og træningen gav pote. Det vidner hans private billeder om. Iført camouflagetøj og påklistrede blade står Torben Cramer foran en australsk vand-bøffeltyr, som han har nedlagt med bue og pil. En bedrift, der ifølge hans egen vurdering kun er godt ti mennesker i hele verden, som har udført med en langbue. For Torben Cramer var oplevelsen grænseoverskridende på flere punkter.

”Natten forinden lå jeg med en puls på 120, dobbelt over normalen, og tænkte på, hvordan jeg ville reagere. Om mine arme og ben ville lystre, eller om jeg ville brænde sammen i hovedet. I dag kan jeg stadig ikke huske, at jeg skød vandbøf-len. Jeg var så fokuseret på at gøre det, jeg skulle, at reaktion-erne først kom bagefter. For mig var det lidt ligesom at deltage i en film. I situationen følte jeg ikke, det var særligt farligt”.

Fra dyr til 3D-modellerI dag er vandbøflen i pap skiftet ud med 3D-dyremodeller, som står i Torben Cramers garage. Et vildsvin, et rådyr, en kalkun, en ræv og en and, som pensionskundechefen har købt i dyre domme, for han er allerede gået i gang med sit næste mål.

Oplevelsen med vandbøflen var det ypperste, han nåede at nedlægge med bue og pil, og også noget af det sidste. Året efter bøffeljagten besluttede pensionskundechefen helt at stoppe med at skyde dyr af kød og blod. Efter 28 år som jæger fik jagten ram på ham.

”Efter en jagt har jeg altid haft dårlig samvittighed over for det døde dyr. ’Hunt remorse’ kalder man det inden for jagt, og det er meget naturligt. Men til sidst blev det så meget, at

For fire år siden forhøjede den dengang 49-årige pensions-kundechef Torben Cramer fra Nordea Liv og Pension sin livs-forsikring. For pensionskundechefen skulle på sit livs rejse til Northern Territory i Australien for at nedlægge en 1.000 kilo tung vandbøffel med bue og pil. Og han var ikke 100 procent sikker på, om han kom hjem igen.

Inspirationen til turen fik Torben Cramer i et af de ameri-kanske buejagtblade, han som passioneret buejæger abon-nerede på. Et billede af en buejæger foran en nedlagt vand-bøffel rørte noget dybt i pensionskundechefen. Især fordi det var sket med en langbue, der inden for bueverdenen er den mest enkle og samtidig en af de sværeste buer at mestre.

”Da jeg så det billede, tænkte jeg, det er det ultimative, hvis det kan lykkes. Men samtidig tænkte jeg også, det er for åndssvagt at sætte sit liv på spil. Jeg har en kone og tre børn”, fortæller den 53-årige Torben Cramer, der allerede fra barnsben skød med bue og pil tæt ved barndomshjemmet i Rungsted.

Nedlagde vandbøffel i garagenTorben Cramer kunne dog ikke slippe tanken om at nedlægge en vandbøffel med bue og pil. Og selvom han i sin research stødte på bueskytter, som var blevet lemlæstet og dræbt af det ekstremt tykhudede, stærke dyr, besluttede han sig for at udleve drømmen.

I tre år forberedte og planlagde han turen. Han studerede vandbøflerne i Knuthenborg Safaripark og tegnede til fami-liens og naboernes store fornøjelse en naturtro udgave af en vandbøffel i pap, som han tilbragte mange timer med at

45hobbyFinansMaj 2014

”Jeg har aldrig været til trofæer, for jeg bryder mig ikke om døde dyr på væggen. For mig er det spændingen i oplevelsen og den mentale udfordring i at lave det perfekte skud, når du er presset, der holder mig til ilden”, siger Torben Cramer.

jeg ikke længere kunne se mig selv i rollen. Jeg havde 100 pro-cents skudchancer, hvor jeg ikke skød. Og der måtte jeg spørge mig selv, hvorfor ikke? Nå ja, fordi jeg ikke havde lyst til at blive konfronteret med tanken om at have slået et dyr ihjel”.

Torben Cramer kastede sig i stedet over 3D-bueskydning, skydning af 3D-modeller af naturtro dyr lavet af skum. Lige-som i naturen er dyrene placeret i skygge og lys og gerne i kuperet terræn, som udfordrer skytternes evne til at afstands-bedømme. Og selvom dyrene er lavet af skum, hamrer pulsen alligevel derudad, når bueskytterne til store konkurrencer som EM og VM har et publikum og et kamerahold på nakken.

”Det fysisk mekaniske er første skridt i 3D-skydning. Når du kan det, er det mentale 90 procent. Og når du har skudt i så mange år som mig, er det næsten udelukkende mentalt. Alle de bedste bueskytter kan skyde nosserne af en flue, men hvad kan vi, når det virkelig gælder”.

Jordnært konkurrencemenneskeNår Torben Cramer går ind i en sport, gør han det 120 pro-cent. Han undersøger feltet, hvem er de bedste, og hvordan kan han komme til at blive en af dem. Og han er godt på vej inden for 3D-bueskydningen. Samme år han skiftede fra jag-ten til sporten, blev han danmarksmester i 3D-bueskydning og er det stadig i dag. Sidste år blev han nummer seks til VM på Sardinien, en turnering med cirka 350 deltagere fra om-kring 50 lande.

Det sidste års tid har han suppleret 3D-bueskydningen med OL-disciplinen skiveskydning, som er ”traditionel” bueskyd-

ning på papirskiver med mangefarvede ringe. Og de olym-piske ringe bliver måske næste skridt for bueskytten. I marts i år blev han nemlig danmarksmester i skiveskydning.

Topplaceringerne stiger dog ikke Torben Cramer til hove-det. Det er ikke alle Torben Cramers kolleger, som kender til bøffelhistorien eller pensionskundechefens passion for 3D-bueskydning. Måske er det også derfor, at kraniet af den ned-lagte vandbøffel efter fire år stadig står i garagen.

”Jeg har aldrig været til trofæer, for jeg bryder mig ikke om døde dyr på væggen. For mig er det spændingen i oplevelsen og den mentale udfordring i at lave det perfekte skud, når du er presset, der holder mig til ilden. Du bliver aldrig udlært i at have ro i dit hoved, når du skyder, og det er alfa og omega i det her. Hvis jeg vinder en skydekonkur-rence, hvor jeg har skudt dårligt, går jeg hjem og siger, jeg skal træne no-get mere. Mit succeskriterium er ikke resultatet, men at holde fast i min strategi og gennemføre den på den rigtige måde. For mig er processen ekstrem vigtig i forhold til målet, og proces-sen er never ending i den her sport”. ¢

Læs Torben Cramers egen historie om bøffeljagten på hjemmesiden bueogpil.dk (søg på bøffeljagt)

46 det juridiske hjørne FinansMaj 2014

?Finansforbundets

eksperter sidder klar til at svare på dine

spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet,

Applebys Plads 5, 1411 København K.

Lønstigning til sommerNu hvor vi har stemt ja til Standardoverenskomsten, hvornår kan vi så regne med at se det på lønsedlen, og kan vi ud over det forvente, at der er øvrige midler til individuel fordeling?

Med venlig hilsen N. Andreasen

Svar:Overenskomsten har denne gang en 3-årig løbetid fra den 1. april 2014 til den 31. marts 2017.Der er mellem overenskomstparterne aftalt en lønstigning på i alt 5,25 procent over den 3-årige periode, således at der sker generel lønregulering første gang den 1. juli 2014 med 1,70 procent, anden gang den 1. juli 2015 med 1,75 procent og sidste gang den 1. juli 2016 med 1,80 procent. Hvis du er ansat et sted, hvor der er en virksomhedsover-enskomst, kan de generelle lønstigninger komme til at se anderledes ud, idet det er muligt at anvende 0,5 procent  per år af de afsatte midler til andre forbedringer eller til løn, alt efter hvad man bliver enige om lokalt. Derudover er der ligeledes opnået enighed om, at den sam-lede kompetencepulje i overenskomstperioden er på cirka 60 millioner kroner, hvilket svarer til 225,00 kroner per halvår per ansat i kompetencepuljen.

Venlig hilsenChristina Nøhr Lørrits, advokat

Som medlem af Finansforbundet har du adgang til at få afklaret dine kom-petencer og få styr på, hvilken vej din karriere skal gå. Prøv jobspor, lav en personprofil, tag en netværkstest el-ler få gratis rådgivning fra forbundets dygtige karrierekonsulenter.

læs mere på Finansforbundet.dk/kompetence

E f t E r u d d a n n E l s E

Hd 2.del finansiel rådgivningFinansiel rådgivning er målrettet medarbejdere og potentielle ledere inden for

den finansielle sektor.

Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af fremmøde undervisning og

e-læringsaktiviteter. Under-visningen tilbydes i Roskilde, Næstved og Kolding.

❚ Studiestart den 1. september.❚ Ansøgningsfrist den 1. august.

Få mere at vide på ➜ sdu.dk/hd/finansiel

f o r s k n i n g s b a s E r E t E f t E r u d d a n n E l s E

I N F o R m a t I o N s m ø d e

➜ på syddansk Universitet

❚ 27. maj kl. 17-19 i slagelse

❚ 4. juni kl. 17-20 i Kolding

Transporttid til kursusJeg har et par kollegaer, som er blevet pålagt at deltage på et kursus i Jylland på en hverdag. De plejer at tage hjemmefra klokken 7.30 og plejer at være hjemme fra arbejde igen klokken 16.45. For at de kan nå at komme frem til kurset til tiden, skal de hjemmefra klokken 6 og forventes hjemme igen klokken 19. De har begge valgt 6. ferieuge. Er det korrekt forstået, at de vil kunne sætte 3 timer og 45 minutter i timebanken?

Med venlig hilsenJohan Petersen

Svar:Når et kursus er omfattet af overenskomstens § 22, så med-fører det også, at § 23 om tjenesterejser er gældende. Og efter disse bestemmelser er det korrekt, at den beskrevne situation giver 3 timer og 45 minutter på timebanken (1,30 om morgenen og 2,15 om eftermiddagen).

Venlig hilsenKim Erdmann, faglig konsulent

I Vækstfonden søger vi fem ambitiøse erhvervskundechefer, som

brænder for at finansiere nystartede virksomheder i tæt samar-

bejde med pengeinstitutter og andre finansielle partnere. Vi skal

bruge to kolleger til vores afdeling i Vojens, to til afdelingen i

Randers og én til Hellerup.

Du bliver en del af et nyt tværregionalt team med fokus på ny-

startede virksomheder. Du kommer især til at arbejde med vores

Vækstlån til iværksættere, som er målrettet nystartede virksom-

heder med et lånebehov på minimum 2 mio. kr. Sammen med

kollegerne får du ansvar for at opsøge, kreditvurdere og for-

handle de ofte komplicerede lånesager med høj risiko.

Målsætningen er, at de nystartede virksomheder med et lån

fra Vækstfonden kan få deres samlede finansiering til at falde

på plads. Vi samarbejder derfor tæt med virksomhederne og

pengeinstitutterne. Opsøgende aktiviteter og løbende pleje af

relationer til iværksættermiljøer, virksomheder og samarbejds-

partnere er af samme grund en vigtig del af jobbet.

Tempoet i vores team er højt, og der er stor opmærksomhed

om vores arbejde både lokalt og nationalt.

Vi tilbyder

• En udfordrende og afvekslende stilling, hvor du får tæt

kontakt til iværksættere og spændende danske vækstvirk-

somheder.

• En unik mulighed for at drive etableringen af en ny stærk

portefølje af spændende virksomheder.

• En dynamisk organisation, som lægger vægt på resultater

og sunde værdier.

• Løn efter kvalifikationer.

Vi forventer, at du

• Har erfaring fra pengeinstitut eller anden relevant virksom-

hed, gerne suppleret med HD eller lignende uddannelse.

• Har kendskab til finansiering af vækstvirksomheder og

meget gerne nystartede virksomheder.

• Har evner og forståelse for forretningsudvikling.

• Er vant til at forhandle og er vedholdende.

• Er en udadvendt og opsøgende holdspiller.

• Har et stort og aktivt netværk af iværksættere, pengeinsti-

tutter, revisorer og andre rådgivere.

• Kommer med stort engagement, initiativ og handlekraft.

Har du de rette kompetencer, og kan du se dig selv i rollen som

pengeinstitutternes og de nystartede virksomheders sparrings-

partner, hører vi meget gerne fra dig.

AnsøgningSend din ansøgning og CV via jobsiden på vf.dk senest 30. maj

2014. Vi ønsker stillingen besat fra 1. august 2014. Har du spørgs-

mål, kan du kontakte en af vores erhvervkundedirektører

• Henrik Holst Elstrøm, Vojens, telefon 23 25 10 93

• Hans Jørgen Østergaard, Randers, telefon 61 20 94 19

• Anders Christian Andersen, Hellerup, telefon- 21 61 55 56

Vil du finansiere nystartede virksomheder?

Erhvervskundechefer

NY_Stillingsannonce_sh foto copy.indd 1 28-04-2014 09:58:31

E f t E r u d d a n n E l s E

Hd 2.del finansiel rådgivningFinansiel rådgivning er målrettet medarbejdere og potentielle ledere inden for

den finansielle sektor.

Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af fremmøde undervisning og

e-læringsaktiviteter. Under-visningen tilbydes i Roskilde, Næstved og Kolding.

❚ Studiestart den 1. september.❚ Ansøgningsfrist den 1. august.

Få mere at vide på ➜ sdu.dk/hd/finansiel

f o r s k n i n g s b a s E r E t E f t E r u d d a n n E l s E

I N F o R m a t I o N s m ø d e

➜ på syddansk Universitet

❚ 27. maj kl. 17-19 i slagelse

❚ 4. juni kl. 17-20 i Kolding

48 arraNgemeNTer FinansMaj 2014

Seniorgruppe Region Sjælland – Vestsjælland

Samsø rundt

Opsamling de sædvanlige steder, der-efter sejler vi med færgen fra Kalund-borg til Kolby Kås, hvor morgenkaffen nydes i fællesskab. Vi har bussen med på færgen, og når vi kommer til Samsø, vil vi få en guidet rundtur. Middagen spiser vi i Ballen på Restaurant Doggen. Derefter kører vi videre. Der bliver også mulighed for en slentretur i Nordby. Kl. 17.30 sejler vi mod Kalundborg igen. På hjemturen vil der blive serveret en sand-wich. Se nærmere omtale på www.se-niorfinans.dk. Ved tilmelding bedes op-lyst, om I er over eller under 65 år, skal bruges ved køb af færgebillet. Tid: 4. juni Sted: Opsamling følgende steder: Holbæk, Jernbanevej 6, kl. 7.00 Ringsted St., rutebilpladsen, kl. 7.40 Sorø v. Sorøhallen kl. 7.55 Slagelse, busterminalen, kl. 8.15 Kalundborg Station kl. 8.50Pris: 225 kr. for medlemmer, 350 kr. for ledsagerKontonummer: 4398- 3556266093Frist: 20. majTilmelding til: Kirsten Nordbo. E-mail: kirstennordbo@gmail.com

Seniorgruppe Region Sjælland

Sofiero i Helsingborg

Vi skal besøge den store rododendron-have og se det smukke slot, hvor vi har bestilt en guide. Vi spiser vores mid-dagsmad i Glasverandaen.Tid: 17. juniSted: Opsamling på følgende steder: Nykøbing F., Cementen, kl. 6.00 Nørre Alslev, på-/afkørsel 43, kl. 6.15 Stensved, på-/afkørsel 41, kl. 6.30 Rønnede, v. rundkørslen på-/afkørsel 37, kl. 7.00Pris: Medlemmer 200 kr., ledsagere 300, kr. – hvis der er pladsKontonummer: 4515-3348412329Frist: 3. juniTilmelding til: Grete Fagerberg. E-mail: ghf@post11.tele.dkBemærkninger: Se omtalen vedr. dette arrangement på hjemmesiden www.se-niorfinans.dk. Der bliver serveret kaffe

og 1 rundstykke på vej til Helsingborg og ligeledes kaffe og kage på hjemturen.

Seniorgruppe Region Sjælland –Roskilde

Kjøge Mini-By og Bryghuset Braunstein

Rundvisning i Kjøge Mini-By med guide, som vil fortælle om og vise mange af de flotte huse samt de arbejdende værk-steder m.m. Herefter spiser vi den af os medbragte frokost på deres over-dækkede terrasse. Turen vil gå videre til Bryghuset Braunstein. Der vil være en guide, som viser os rundt på bryghuset. Når rundvisningen er slut, får vi smags-prøver af deres forskellige slags øl. Arrangementet er slut ca. kl. 16.Tid: 17. juni kl. 10Sted: Kjøge Mini-By, hovedindgangen, Strandvejen 101, 4600 KøgePris: Medlemmer 50 kr., ledsagere – i det omfang der er plads – 300 kr.Kontonummer: Reg.nr. 0434, kontonr. 3191 55 12 73Frist: 2. juniTilmelding til: Henny Vilhelmsen, Tornegården 54, 4600 Køge. E-mail: henny.vilhelmsen@c.dkBemærkninger: Maks. 50 pladser – først til mølle ved tilmelding og betaling. Husk ved tilmelding at opgive navn, adresse, tlf.nr./mobilnr., medlemsnummer for alle deltagere samt bopælskommune. Eventuelt afbud bedes meddelt til tlf. 56 87 97 67 eller 21 60 70 15.

Seniorgruppe Region Midtjylland –Århus

Sejltur på Silkeborgsøerne

Vi tager på udflugt med sejlskibet Må-gen på Silkeborgsøerne. Der sejles præ-cis kl. 11 til Hotel Julsø, der er smukt beliggende ved foden af Himmelbjer-get. Her skal vi nyde en dejlig frokost. Efter endt frokost, præcis kl. 14, sejles retur til Silkeborg med ankomst kl. 15.30. Der kan maks. være 120 personer om bord, så deltagelse afgøres efter først til mølle-princippet.Tid: 17. juni kl. 10.45 Sted: Sejsvej 2, 8600 SilkeborgPris: Gratis, drikkevarer for egen regningFrist: 25. maj, angiv venligst medlemsnr.Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro. E-mail: kubjerre@adr.dk

Seniorgruppe Region Hovedstaden –Bornholm

Rundvisning i Bornholms lufthavn

Indledning ved lufthavnschefen, herefter forevisning af hele området – herunder maskinpark og tårn. Af sikkerhedsmæs-sige årsager skal navn, fødselsdag og -år oplyses ved tilmelding.Kl. 12 serveres i lufthavnsrestauranten Hos Casper en dejlig frokost med sil-debord, lune retter og ost inklusive to genstande (vand, øl, vin eller snaps). Herefter kaffe/te.Tid: 27. maj kl. 10Sted: Vi mødes i Bornholms LufthavnPris: Medlemmer gratis, ledsager kr. 250,00Kontonummer: 0650-4374 119 104Frist: 21. maj Tilmelding til: Bent Nielsen, Roligheds-gade 13, 3700 Rønne, tlf. 56 95 19 59,E-mail: beni@dbu.dkBemærkninger: Husk ved tilmelding at opgive navn, fød-selsdag og -år.

Seniorgruppe Region Syddanmark –Ribe

Sommerspil i Varde

I år er det musicalen “Byens bedste horehus”, der spilles, så glæd jer.Tid: 1. juli kl. 17.30Sted: Hotel Arnbjerg i Varde. Vi er klar til at spise kl. 17.30, og forestillingen starter kl. 20.00. Pris: Medlemmer 150 kr. og ledsager 410 kr. Drikkevarer er for egen regningKontonummer: 6266 790 293, reg.nr. 2430 i NordeaFrist: 20. juniTilmelding til: Ane Marie Bertramsen, Korsbrødregade 8, 6760 Ribe. Husk at tilmelde, inden du betaler. E-mail: finansribe@hotmail.dkBemærkninger: Næste arrangement er den 11. september, hvor der er whisky-smagning og rundvisning i Boxen i Herning.

Seniorgruppe Region Syddanmark – Fyn

Bustur til horsens Museum

Vi kører direkte til Horsens gamle stats-fængsel, som nu er omdannet til muse-um. Fængslet blev bygget i 1853 og luk-

49

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

arrangementerFinansMaj 2014

Jeg tilmelder mig arrangementet:

læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Seniorgruppe Region Sjælland – Vestsjælland

Samsø rundt, 4. juni

Seniorgruppe Region Sjælland

Sofiero i Helsingborg, 17. juni

Seniorgruppe Region Sjælland – Roskilde

Kjøge Mini-By og Bryghuset Braunstein, 17. juni

Seniorgruppe Region Midtjylland – Århus

Sejltur på Silkeborgsøerne, 17. juni

Seniorgruppe Syddanmark – Ribe

Sommerspil i Varde, 1. juli

Seniorgruppe Syddanmark – Sønderjylland

Sommertur til Sydslesvig, 16. juni

Seniorgruppe Region hovedstaden – Bornholm

Rundvisning i Bornholms Lufthavn, 27. maj

Seniorgruppe Region hovedstaden

Tur til Morud Bisonfarm, 12. juni

ket i 2006. Undervejs til Horsens får vi kaffe og rundstykker i bussen. Der bliver guidet rundvisning om fængslets historie. Efter en spændende rundvis-ning kører vi til Restaurant Kongelunden i Skærup, hvor vi får en middag med 1 glas vin eller 1 øl/vand.Tid: 27. maj Sted: Bus: Kl. 7.30 fra Odense (Rosen-gårdcentret – gul indgang ved bio-grafen). Kl. 8.15 fra Middelfart (p-pladsen ved ny Lillebæltsbro). Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager (fælles bopæl) 350 kr.Kontonummer: Beløbet indsættes på konto 6845-1717398 i Sydbank med an-givelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer (bemærk nyt kontonummer). Hurtig tilmelding tilrådes, da der er be-grænset plads.Frist: 22. majTilmelding til: Lis Larsen, 66 16 14 13, Poul Andresen, 65 94 26 44, Jørn Hvol-bæk, 66 15 83 12, Synnøve Andersen, 62 61 81 13, Carl Ove Olsen, 66 11 81 58, og Georg Juel, 22 11 78 25, E-mail: georg@sydfynsmail.dk

Seniorgruppe Region Hovedstaden

Tur til Morud Bisonfarm

Turen går til Morud Bisonfarm. Her får vi

et foredrag om, hvordan projektet star-tede, og om hvordan det er at være bi- sonavler. Vi spiser middag, hvorefter vi skal på tur i åben overdækket prærie-vogn, hvor man i ca. 45 minutter kommer tæt på de amerikanske bisonokser. Turen slutter med at besøge gårdbutikken hvor der er mulighed for at købe kød m.m.Tid: 12. juni Sted: Busafgang kl. 8.00 (præcis) fra DGI- byenHjemkomst mellem 19 og 19.30Pris: kr. 150,00. Turen er kun for med-lemmer.Beløbet indbetales samtidig med tilmel-ding på nedenstående kupon eller på mail med angivelse af navn, medlems-nummer og tlf. nummer.Frist: Fredag den 23. maj (ved afbud in-gen tilbagebetaling efter sidste frist)Tilmelding til: Anne Marie Matthiesen, Gl. Køge Landevej 267.7.tv, 2650 Hvid-ovre tlf. 20 57 73 45, E-mail: an.matthiesen@webspeed.dk Bemærkning: Rettelse af kommende ar-rangement:25.november: Julefrokost i Brøndbyhallen.

Seniorgruppe Region Syddanmark -Sønderjylland

Sommertur til Sydslesvig

Guidet rundvisning Slesvig Domkirke

Kunstwerk Glashütte (slesvigsk Louisi-ana) Let frokost undervejs m/kaffe, by-rundtur Rendsborg, sat asparges og skinke Bilskov kroTid: 16. juniSted: Bus 1: kl 8.00 Haderslev HHP kl 8.30 Aabenraa svømmehal kl 9.00 Kruså Bingohallen Bus 2: kl 8.00 Ndb, Plejehjem,Tangshave 1 kl 8.30 Sdb. Alsion nedre p-plads kl 8.50 Gråsten BanegårdPris: 400 kr. pr. deltager husk betaling v/tilmeldingKontonummer: 4652-4652207375Tilmeldingsfrist: 26. majTilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhus-vej 11, 6330 Padborg, E-mail: hanshenrik@galle.dkBemærkninger: Først-til-mølle princip-pet gælder ved tilmelding.

50 FinansMaj 2014

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Klumme

Vi skal passe på, at vi ikke langsomt ender i et tyranni, der

ender med at tage både magten og livsglæden fra os

Vi hører det alle vegne og hele tiden: Vi skal være så sunde. Ingen rygning, mere motion, mindre fedt, færre kulhydrater, nul alkohol – ja, fortsæt selv.

Uanset om det hedder kost-vejledning, sundhedspolitik, stenalderkost eller noget fjerde, er det masser af tilbud om det sunde liv. Initiativerne kom-mer under mange navne, og de gode råd, retningslinjer og regler bliver stadig flere. Det kan være vanskeligt at holde tungen lige i munden. For er det egentlig ikke ved at løbe lidt løbsk, for nu at blive i be-vægelsesmetaforerne?

Det er ved at være tid til, at vi også husker at være hele mennesker med de valg, fravalg og friheder, der hører til. Det handler om balance, og det handler om sund fornuft. Et godt helbred er naturligvis helt fundamentalt for os alle, og det er selvfølgelig er en god idé at gøre, hvad man kan for at passe bedst muligt på sig selv og sine omgivelser – både alene og i de fællesskaber, vi ind-går i blandt andet på arbejdspladsen. Der er masser af gode idéer og initiativer derude, som hjælper os til at blive sundere.

Men vi skal også passe på, at vi ikke langsomt ender i et tyranni, der ender med at tage både magten og livsglæden fra os. Jeg læste forleden, at det er et spirende problem, at mennesker træner sig syge. Ja, overdreven træning kan ikke kun give fysiske og invaliderende overbelastningsskader, men også resultere i psykiske og sociale proble-mer, fordi motionen og sundhedsfokus simpelt-

hen tager styringen og bliver en besættelse.

Så slemt går det næppe for de fleste af os, men alle mærker tendensen og de dønninger, der kommer i kølvandet på sundhedsstormen. Det er trods alt ikke så mange år siden, at marathonløb var forbeholdt de få. Nu skal der ørkenløb, ironman eller noget endnu vil-dere til, hvis man for alvor vil være forrest i sundhedskaplø-bet. Tidligere var det helt ac-ceptabelt at ryge en cigaret - men nu bliver man for eksem-pel som hjemmehjælper for-budt at ryge en pausesmøg på vej mellem to besøg.

Vi skal selvfølgelig tage vare på os selv og hinanden. Men vi burde også lige spise brød til engang imellem. Man kan godt være en god medarbejder, sel-vom man ryger en cigaret en-gang imellem. Og et stykke kage til eftermiddagskaffen eller et glas vin til maden gør altså ikke en til noget dårligt menneske.

I det helt brede perspektiv kan man også spørge sig selv, om det virkelig er meningen, at vi skal blive over 100 år? Hvilke konsekvenser vil det egent-lig have for vores velfærd og indbetalingerne på vores pensionskonti? Og er det virkelig den type liv, vi vil leve?

Der skal balance i tingene. Det er der, når man tænker sig om og passer på sig selv – men også husker den sunde fornuft og at nyde livet, mens man har det.

Skal vi alle blive 100 år…?

FinansFinansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 05 2014. NæSte NuMMeR fredag 20.juniudgiVeRFinansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. post@finansforbundet.dkwww.finansforbundet.dk RedaktioNCarsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dkKlaus Thodsen (DJ)klt@finansforbundet.dk aNNoNceR: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæSeRiNdLægLæserindlæg senest tirsdag den 20. maj. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdningkoNtRoLLeRet opLag 54.456Design Hans Munk ogKatrine KruckowtRyk Aller FoRSideFotoJasper Carlberg

af Solveig ØrtebyNæstformand

Vi er den bank dine kunder helst vilskifte til. Måske skulle du også skifte?

Arbejdernes Landsbank er for femte gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ december 2013.

Se mere på al-job.dk.

For tiden søger vi:

Kunderådgiver tilfi lialen i Køgeog i Næstved

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

DER SKAL MERE END MEL OG SMØR TIL AT BAGE 12 MIO.

SMÅKAGER I DØGNET

Jacobsens Bakery i Hedensted har suc-ces. Derfor besluttede direktør Jan Jacobsen at investere i en fordobling af produktionen. Det krævede et anlægslån i banken, som vi kautionerede for. For

Jacobsens Bakery betød det, at det var nemt at få Ja til lånet. For banken betød det mere forretning, mindre risiko og en glad kunde. Hvad enten det drejer sig om lån til udvidelse af produktionen, drifts-

fi nansiering eller en fi nansieringsløsning til en udenlandsk køber, kan vi stille en garanti til banken, så din kunde kan få Ja til den rigtige løsning. Se hvad der skal til på ekf.dk

5571_EKF Annonce_melogsmor_finas_210x215.indd 1 25/04/14 12.27