Finansforbundets magasin nr. 2, 2015

Gør noget ved den irriterende kollega

Side 42

Hjælp til udsatte

De timer, jeg bruger i KFUM, de er så meget værd for dem, jeg hjælper. Der er ingen, der tager skade af at give en hjælpende hånd, siger Steen Mogensen, der er frivillig gældsrådgiver hver anden onsdag aften.Side 15

.

Giv kunderne en god oplevelse med CallGuide fra Telia Erhverv

Med kontaktcenterløsningen Telia CallGuide kan kunderne selv vælge, om de vil vente i kø. Eller om de vil ringes op på et tidspunkt, der passer bedre. Callback er bare en af de mange funktioner, der gør det nemt at prioritere kontaktcentrets ressourcer i forhold til belastningen, så medarbejderne bliver mere effektive. Samtidig med at kunderne oplever en bedre service.

Læs mere på telia.dk/callguide eller ring til Business Manager Bjørn Villumsen på 80 10 10 04

ERHVERV

Erling. Forsikringskunde.

”Tænk, hvis man kunne bede om at blive ringet op. I stedet for at vente så længe på at komme igennem til forsikringsselskabet.”

15718 TELIA_CallGuide_Ann_Finans_Finans_210x280.indd 1 02/02/15 15.04

3

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

FinansFebruar 2015Leder

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Signalet fra Nordea er et principielt problemÅrsregnskabet fra Nordea blev som be-kendt præsenteret den 28. januar. Og ud over et bundlinjeplus på i omegnen af 32 milliarder kroner og det, der i pres-sen hed ”udbyttefest” for aktionærerne, blev regnskabet også ledsaget af udsig-ten til en lønforhøjelse for bestyrelsen på ikke mindre end 15,5 procent.

At man vælger at sende dét signal sam-tidig med fortsættelsen af det aggressive besparelsesprogram, som undervejs er fordoblet til nu cirka syv milliarder kro-ner, er uforståeligt og dybt problematisk.

Det er ikke det første tegn på, at fokus fra Nordeas bestyrelse er så stramt rettet mod aktionærer, afkast og egenkapital-forretning, at det er meget vanskeligt at få øje på hensynet til både medarbejdere og samfund. Hensynsfordelingen står nemlig ret klart, når man gennemfører store besparelser og nedskæringer over for medarbejderne med den ene hånd og uddeler rundhåndede forhøjelser af bestyrelseshonoraret med den anden.

Derfor gik vi relativt hårdt ud i forskel-lige medier om sagen. Og nok også hår-dere, end vi normalt gør over for enkelt-virksomheder i sektoren. Men vi gjorde det, fordi problemstillingen er helt prin-cipiel. Den handler nemlig om det an-svar og de interessenter, man har som fi-nansiel virksomhed. Ikke mindst når man er Nordens største. Og at dømme efter de rigtig mange reaktioner, vi fik både gennem vores organisation, via mail og på de sociale medier, står vi ikke alene med det syn på sagen.

Kritikken handler selvsagt ikke om Nordeas danske ledelse eller medarbej- dere, men om signalerne og linjen fra bestyrelseslokalet i Stockholm, hvor der også sidder en bestyrelsesformand for bord- enden, som tidligere har bekendtgjort, at det eneste samfundsansvar, han ser for Nordens største bank, er at betale skat.

Det tegner alt sammen et billede af en bestyrelse med en meget snæver dagsorden. Og det rammer ikke kun den umiddelbare retfærdigheds-følelse, men vækker også en grundlæggende bekymring.

For det er livsnødvendigt, at vores ledelser forstår den komplekse virksomhed, de er i spidsen for – og det an-svar, der ligger over for an-det end at forrente ejernes kapital. Fundamentet for at levere en forretning findes altså i kunderne og i medar-bejderne – som jo i sagens natur også står bag det ud-bytte, som aktionærerne kan se frem til nu. Det samspil har man forstået andre steder i sektoren, simpelthen fordi et så snæ-vert og kortsigtet shareholderfokus ikke står distancen. Den erkendelse bør også meget snart nå frem til bestyrelseslokalet i Stockholm. ¢

Privatkunde­rådgivere til filialer i Storkøbenhavn

Vil du være med til at drive en succes? BankNordik er i vækst og søger nu flere kolleger til et spændende og udviklende job som privatkunderådgiver til vores filialer i Storkøbenhavn.

Dit jobSom privatkunderådgiver i BankNordik er det vigtigt altid at rådgive med udgangspunkt i kundens behov og muligheder. Du får en spændende hverdag med indflydelse og ansvar for udvikling og pleje af din kundeportefølje.

Du kommer til at bruge din faglige ekspertise til at rådgive vores kunder om hele deres økonomi. Med din kompetente rådgivning og engagement kan du være med til at skabe så høj kundetilfredshed, at kunder får lyst til at være ambassadører for banken.

Du får . Et spændende og alsidigt job med gode muligheder

for udvikling – både i jobbet og personligt.. Stort ansvar og mulighed for at påvirke positive

resultater.. Mulighed for at præge dit job og for at gøre dine

gode idéer til virkelighed.

Ansøgningsfristen er den 22. februar 2015.

Læs mere på

www.banknordik.dk/job

5FinansFebruar 2015Indhold

Leder | 3 Nyheder | 6 TeST | 37 Job og karriere | 38 MåNedeNS bog | 44geNeraLforSaMLiNger i kredSeNe | 45 deT JuridiSke hJørNe | 46

arraNgeMeNTer for SeNiorer | 48 PoLiTiSk kLuMMe | 50

Faste sider

Væksten er bleVet bankernes udfordring

200 medlemmer deltog i Finansforbundets nytårskur, hvor et panel af direktører og forbundsformand kent Petersen debatterede vækst | Side 26

Tema: GældsrådGivninGDet har store omkostninger, ikke bare for den enkelte, men for hele samfundet, at 230.000 danskere er registreret som dårlige betalere | Side 10

PersonliGhed beTyder næsTen alTSom 30-årig har Kenney Vesteraa Christiansen allerede prøvet kræfter med telesektoren, tøjindustrien og medicinal- sektoren som analytiker, indkøber og projektleder og de seneste knap tre år som koordinator for Spar Nords Marked Risiko Team | Side 18

hvad beTyder frokosTPausen for diG?Det kan ødelægge arbejdsglæden, hvis vi ikke får positiv respons fra vores kolleger i pauserne | Side 22

sTaTens bankkollekTiv117 medarbejdere med en gennemsnitsalder på godt 50 år og en sektoranciennitet på den anden side af 40 år er tilbage i Finansiel Stabilitet. Ambitionen er at lukke og slukke snarest | Side 28

en PenGeTank med sorT GuldOljefondet i Norge er verdens største suveræne investerings-fond og stiller ejeren, den norske stat, over for økonomiske og etiske udfordringer | Side 32

Gør noGeT ved den irriTerende kolleGa Få gode råd til hvordan du stopper en kollega, som tapper dig for energi med sit brok, sine smaskelyde og sin manglende sans for oprydning | Side 42

Privatkunde­rådgivere til filialer i Storkøbenhavn

Vil du være med til at drive en succes? BankNordik er i vækst og søger nu flere kolleger til et spændende og udviklende job som privatkunderådgiver til vores filialer i Storkøbenhavn.

Dit jobSom privatkunderådgiver i BankNordik er det vigtigt altid at rådgive med udgangspunkt i kundens behov og muligheder. Du får en spændende hverdag med indflydelse og ansvar for udvikling og pleje af din kundeportefølje.

Du kommer til at bruge din faglige ekspertise til at rådgive vores kunder om hele deres økonomi. Med din kompetente rådgivning og engagement kan du være med til at skabe så høj kundetilfredshed, at kunder får lyst til at være ambassadører for banken.

Du får . Et spændende og alsidigt job med gode muligheder

for udvikling – både i jobbet og personligt.. Stort ansvar og mulighed for at påvirke positive

resultater.. Mulighed for at præge dit job og for at gøre dine

gode idéer til virkelighed.

Ansøgningsfristen er den 22. februar 2015.

Læs mere på

www.banknordik.dk/job

Foto

: Chr

isto

ffer R

egild

6 Nyheder FinansFebruar 2015

”Den sunde vækst er den drypvise.

Det er den, vi ønsker os. Den

hurtige vækst har det med at udvikle sig til bobler. Men

det her fra ECB skal understøttes

af initiativer fra de danske politikere”

Karen Frøsig, administrerende direktør, Sydbank, til FinansWatch

Finansforbundet vil lære unge om pengeOnsdag den 11. marts klokken 16 afholder Finansfor-bundet arrangementet ”Fra SU til fast løn: Få mest ud af din nye økonomi” i hovedkontoret på Applebys Plads som en del af temaugen Tid til Penge. Arrange-mentet henvender sig hovedsageligt til unge, som for nylig har taget springet fra uddannelse og SU til job og lønindkomst.

En lang række undersøgelser dokumenterer, at det kniber særligt med den finansielle forståelse blandt unge. Der er for mange, som mangler indsigt i finan-sielle begreber og grundlæggende privatøkonomiske sammenhænge, hvilket gør det svært for dem at agere som kompetente finansielle forbrugere.

Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erich-sen vil holde oplæg, og nogle af forbundets medlem-mer vil give generelle råd om budget, boligkøb, låne-muligheder og så videre.

Arrangementet er åbent for alle interesserede, og man er velkommen til at tage sine venner med. /KT

Arbejdernes Landsbank kåret til bedste bank i 2014For sjette år i træk er Arbejdernes Landsbank kåret til årets bank i en kundeundersøgelse, som Voxmeter ”CEM Bank Intelli-gence” har gennemført for Ritzaus Bureau. Ud over Arbejdernes Landsbank indgår Jyske Bank, Lån & Spar Bank, Spar Nord, Sy-dbank, Nordea, Nykredit Bank og Danske Bank i undersøgelsen, der er baseret på 65.000 årlige interview.

Glædeligt fald i røverierAntallet af forsøg på bankrøveri faldt til bare 21 i 2014. Det er det laveste i de 23 år,

bankernes interesseorganisation, Finansrådet, har ført statistik. Udviklingen væk-ker glæde hos Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby. ”At være udsat

for et røveriforsøg er ekstremt voldsomt for dem, der rammes. Det er jo ikke ‘bare’ en bank, det går ud over, men et alvorligt angreb på et men-

neske, der passer sit arbejde. Derfor er vi også glade for udviklingen og den indsats, der har ført til resultaterne”, siger hun.

Pengeugen har vokseværkFor andet år i træk løber Pengeugen af stablen i uge 11 over det ganske land, og i år har indtil videre mere end 250 skoler meldt sig til at tage del i initiativet. Det er inspireret fra det hollandske skolesystem, hvor un-dervisning i privatøkonomi er en fast del af skoleske-maet i 7.-9. klasse. Formålet med Pengeugen er at højne børns og unges finansielle forståelse gennem undervisning i privatøkonomi.

”Vi ser, at rigtig mange unge mangler en helt basal forståelse for privatøkonomi. For eksempel viser en analyse, at over halvdelen af de 15-24-årige ikke kan identificere det billigste af tre lånetilbud. Det håber vi, at Pengeugen kan være med til at hjælpe på, så de unge ikke kommer ud i økonomiske problemer”, siger Louise Mogensen, vicedirektør i Finansrådet, som står bag Pengeugen, som har opbakning fra Fi-nansforbundet og Danmarks Matematiklærerforening.

I næsten 200 af de tilmeldte klasser vil finansansatte fungere som gæstelærere og stå for noget af under-visningen for 7.- og 8.-klasserne, både for at give eleverne adspredelse i undervisningen, og for at de kan blive undervist og høre eksempler fra en person, der arbejder med privatøkonomi til daglig. Derudover kan alle klasser være med i en konkurrence, hvor der er 10.000 kroner i præmie til den bedste klasse.

”Vi er rigtig glade for, at så mange skoler har vist interesse for Pengeugen, og håber, at mange flere vil tilmelde sig inden uge 11”, siger Louise Mogensen.

Da der sidste år for første gang blev taget initia-tiv til afholdelse af en Pengeuge, valgte omkring 40 skoler at tilmelde sig. Omkring halvdelen fik besøg af finansansatte, der for en dag gav den som gæs-teundervisere.

”Der er behov for at sætte tidligt ind med under-visning på det finansielle område. Det gælder for eksempel matematikundervisningen i folkeskolen. Jo længere man venter med den helt grundlæggende forståelse, jo større bliver problemet”, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet. /KT

Læs også tema side 10 Foto

: Stig

Sta

sig

7NyhederFinansFebruar 2015

Nu vil Finansforbundet have et redskab, der gør det helt klart, hvad man tjener i sek-toren. Det skal være et redskab, der kan bruges af det enkelte medlem, når lønnen skal forhandles, og det skal være et red-skab, der kan bruges, når Finansforbun-det forhandler generelle lønstigninger med arbejdsgiverne ved de tilbagevendende overenskomstforhandlinger. Derfor håber man, at alle vil svare den opfordring, de netop har modtaget om at indberette løn.

Lønberegneren har mange parametre med: jobkategori, alder, uddannelse, geo-grafi, ledelsesansvar med mere. Altså rigtig mange nuancer, der kræver mange besva-relser, for at tallene bliver repræsentative. På grund af de mange kategorier bliver den

usikker, hvis kun en håndfuld svarer, og så bliver lønberegneren for let at tilbagevise i lønforhandlinger, hvad enten det er indi-viduelle eller generelle.

Statistikken skal bruges til at give et retvisende billede af, hvad for eksempel en privatkunderådgiver uden ledelsesan-svar og med en erhvervsuddannelse tjener, hvis vedkommende arbejder i hovedstad-sområdet. Eller hvad erhvervskunderåd-giveren med en akademisk uddannelse og ledelsesansvar i Odense-området tjener. Du kan også se, hvad de forskellige typisk får i frynsegoder som fri telefon, avis, bil og andet.

Spørgeskemaerne er netop sendt ud til alle medlemmer. På mail til dem, som

lønnen ud i lysetFinansforbundet har sat gang i indsamling af lønoplysninger blandt medlemmerne, fordi klarhed over lønningerne i sektoren er et vigtigt redskab både for den enkelte og for forbundet

Finansrådet skal have ny direktørFinansrådets direktør siden 2002, Jørgen A. Horwitz, forlader sin stilling med udgangen af juni 2015. I en pres-semeddelelse hedder det, ”at bestyrelsen har vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at sammensætte et nyt ledelsesteam, der skal tegne og lede Finansrådet i de kommende år”.

Google vil købe mobilbetalingstjenesteGoogle forhandler med AT&T, Verizon og T-Mobile om at overtage de tre amerikan-ske teleselskabers mobile betalingstje-neste, Softcard. Google skulle ifølge Wall Street Journal have budt mindst 50 mil-lioner dollars eller omkring 320 millioner kroner. Den store internetgigant er dog ikke eneste interesserede part, da net-betalingstjenesten PayPal, der er ejet af internetauktionshuset eBay, også har vist interesse i at overtage Softcard.(Kilde: Danmarks Statistik)

Højere gennemsnitsalder i den finansielle sektor

Finansforbundet har mailadresse på. På brev til de øvrige. Hvis du har fået en mail, kan du blot klikke på linket. Har du fået brev, må du ind på www.finansforbundet.dk/løn2015 (og så skal du overveje at opdatere din medlemsprofil med din e-mailadresse).

De data, der bliver indberettet, bliver be-handlet i en regressionsmodel udarbejdet af forskere fra Danmarks Tekniske Univer-sitet. Det er den model, der gør det muligt at slå op, hvad en bestemt stilling af den særlige karakter i det særlige geografiske område i gennemsnit bliver aflønnet med.

Statistikken bliver lagt på Finansforbun-dets hjemmeside til april. Her kan du se både gennemsnitsløn, nedre og øvre kvar-til, og du kan printe den side, der er relevant for dig. Hermed får du et dokument i hån-den, der gør dig i stand til præcist, nuan-ceret og klart at argumentere i din næste lønforhandling.

Fremover vil Finansforbundet indsamle lønoplysninger én gang om året. /ET

Foto

: Stig

Sta

sig

Landbruget har brug for 10 milliarder fra bankerIfølge en prognose fra Seges (tidligere Videncentret for Landbrug og Videncenter for Svineproduktion) har det gennemsnitlige danske heltids-landbrug brug for at øge gælden med 902.000 kroner i årene 2014 og 2015 og 334.000 kroner i 2016 for at kunne dække det grundlæggende likviditetsbehov. Ifølge Økonomisk Ugebrev svarer det til, at der er brug for, at bankerne yder ekstra långivning for 10,1 milliarder kroner, medmindre man hiver i nødbremsen over for de svageste landbrug.

Følg F

inansforbundet på facebook.

Vi fortæller dig hvad svaret er –

hvis du fortæller os om din løn.

Finansforbundet.dk/løn2015

Tjener du for

lidT?

8 Nyheder FinansFebruar 2015

”Bankunionen gør grundlæggende op med den gængse opfattelse, at staten på den yderste dag ikke vil tillade de store banker at gå ned, men i stedet udspænde et sikkerhedsnet. Den fordel forsvinder med bankunionen. Så er der nogen, der burde støtte dansk tilslutning til bankunionen, er det de små og mel-lemstore banker”Nationalbankdirektør Lars Rohde til Berlingske Business

Danmark kan vinde stort på ECB-aktionMed udsigt til 1.140 milliarder friske euro i omløb i eurozonen kan den danske økonomi stå til at blive en af de største vindere på Den Europæiske Centralbanks (ECB) opkøbsprogram af obligationer. Og det er, selvom ingen af opkøbene sker i Danmark. ”Effekten af ECB’s støtteopkøb vil komme via to kanaler, den direkte effekt, som kommer af, at bankerne får flere penge, og via en stigende eksport. Den sidste vil helt klart være den største af de to. Vi er en lille, åben økonomi, så i forhold til størrelsen kan effekten faktisk vise sig at blive større hos os relativt set sammenlignet med mange af de økonomier, hvor der vil ske direkte opkøb”, siger professor i finansiering på CBS Jesper Rangvid til Berlingske Business.

Onsdag aften den 28. januar godkendte repræsen-tantskabet for Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse, at sparekassen bliver en del af Sparekassen Kronjyl-land og torsdag fulgte myndighedernes godken-delse af sammenlægningen.

”Det er gået hurtigt med sammenlægningen, og stemningen blandt kollegerne er overvejende po-sitiv og præget af lettelse over, at vi nu er en del af Sparekassen Kronjylland”, siger tillidsmand Lisbeth Høj Lauridsen til Nyhedsbrevet Finans.

Overtagelsen betyder, at garanternes garantkapi-

tal i Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse igen bliver fri, og Sparekassen Kronjyllands direktør Klaus Skjødt lover de sydjyske sparekassekunder, at de beholder deres lokale rådgiver i deres lokale afdeling.

Den fremtidige personalesituation er ikke af-klaret endnu, og der er ikke givet løfter om, at der vil være job til alle 43 medarbejdere fra Vorbasse-Hejnsvig i fremtiden.

”Jeg håber, at der vil være plads til os alle”, siger Lisbeth Høj Lauridsen, der selv er privatrådgiver i Hejnsvig afdeling./CJO

nye filialer på vej i fire jyske byerFinanskrisen har sluppet sit tag i den finansielle sek-tor. Det kan byer som Esbjerg, Kolding, Vejle og Århus skrive under på. De fire byers bankmedarbejdere og kunder er i søgelyset i den finansielle sektor. Saxo Privatbank åbner filialer i Esbjerg og Århus inden som-merferien og er allerede godt i gang med at rekrut-tere medarbejdere til de to nye filialer, som hver har brug for 6-7 medarbejdere.

Alt imens kigger Sparekassen Kronjylland efter gode medarbejdere i Esbjerg, Kolding og Vejle. Og det er nye toner fra landets 10.-største pengeinstitut, som siden finanskrisen primært har udvidet forretnin-gen ved at overtage pengeinstitutter, senest den sy-djyske Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse.

"Vi tror ikke, at der er så mange flere muligheder for sammenlægninger i sektoren. Vi har derfor æn-dret fokus og kigger nu på mulighederne for at åbne filialer. Vi har en toptiliste over områder, hvor vi gerne vil have nye afdelinger. Områder, som er i vækst og udvikling, og hvor vi mener, at den måde, vi driver forretning på, vil passe godt ind. Esbjerg, Kolding og Vejle er alle tre på vores toptiliste”, siger Klaus Skjødt, administrerende direktør i Sparekassen Kronjylland, som ikke vil afsløre de resterende navne på listen.

Saxo Privatbank åbnede i 2011 en filial i Hellerup, som i dag har seks medarbejdere ansat. Sidste år åbnede banken en filial i Odense, som i dag har 12 medarbejdere beskæftiget. Begge filialer har over-skud og går ifølge Kim Voss, direktør for bankdelen i Saxo Privatbank, langt bedre, end banken turde håbe.

De varslede filialåbninger fra Saxo Privatbank og Sparekassen Kronjylland kommer ikke bag på Mar-tin Baltser, administrerende direktør i Middelfart Spa-rekasse, som selv har åbnet fem nye filialer og ansat 45 medarbejdere inden for de sidste to år.

”Jeg ser det som et rigtig godt tegn på, at finans-krisen er ved at være ude af en række pengeinstitut-ters bøger. Det viser samtidig, at andre end Middelfart Sparekasse også har set, at det er attraktivt at arbej-de med gode privatkunder og mindre og mellemstore erhvervskunder. Hvis man vil have fat i dem, skal man være på stedet. Så kan man tale lige så meget om digi-talisering, som man vil. Hvis du ikke er på stedet, får du heller ikke kunderne. Nærhedsprincippet tæller stadig, og det vil det gøre i mange år endnu”, siger Martin Balt-ser, som tror, vi vil se mange flere filialåbninger i 2015. Også Arbejdernes Landsbank har åbnet en række nye filialer i de seneste år. /BV

Saxo Privatbank og Sparekassen Kronjylland går i offensiven og varsler nye filialer i Esbjerg, Kolding, Vejle og Århus

Sammenlægning af sparekasser godkendt

Lånerekord på dansk crowdfundingplatformDer er blevet sat ny danmarksrekord på crowdlending-platformen Lendino, hvor det er lykkedes virksomheden Bakke-Nielsen at låne 1,9 millioner kroner til et ejerskifte i Social Care. I alt er 62 långivere gået sammen om lånet. Pengeinstituttet Fælleskassen har alene bidraget med 783.000 kroner.

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

Maritim Berghotel Braunlage

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Børnerabat gælder ved 2 voksne. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

Bestil på www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48Åbent hverdage kl. 8-17.

Seminaris Seehotel

Brug rejsekoden FINANS for at få din ferie til specialprisen

Udsigt over søerne i PotsdamSeminaris Seehotel HHHH

Dette hotel har en helt unik beliggenhed ved bredden af Templinersøen i nordtyske Potsdam – omgivet af skov og kun 6 kilometer fra Tysklands svar på Versailles: Pragtslottet Sanssouci. Her kan I slappe af i hotellets skønne wellnessafdeling med swimmingpool, og har I lyst til at opleve seværdighederne i Potsdam, kan I stige på en af taxibådene, som lægger til ved hotellets bådebro. I bor samtidig lige ved porten til Berlin og kan tage toget fra stationen 800 m fra hotellet ind til metropolens centrum (36 km).

• 3 overnatninger• 3 x morgenbuffet• 3 x aftenbuffet• 1 velkomstdrink

Pris med rejsekode

1.499,-pr. person i dobbeltværelse

Hotellet ligger midt i nationalparken Mols Bjerge med den flotteste udsigt over området. Besøg f.eks. Ebeltoft (15 km) og Ree Park (22 km).

• 2 overnatninger• 2 x morgenbuffet

• 2 x 2-retters middag/buffet

Ankomst: Fredage frem til 12.6. og i perioden 4.9.-18.12. samt valgfri i perioderne 2.-4.4., 14.-15.5., 22.-23.5. samt 19.6.-29.8.2015. Turistskat maks. EUR 2,- pr. person pr. døgn.

Braunlage i Oberharzen er indbegrebet af Har-zenromantik med sine originale gamle træhuse, floden der bruser gennem byen og en natur, hvor skovene og bjergene gemmer på borge fyldt med middelaldermystik og ridderromantik.

Den hyggelige, lille landsby Oberhaslach ligger i den nordlige del af den grønne bjergkæde Voge-serne for foden af Nideckvandfaldet. Her bor I på et skønt hotel tæt på vinruten og nogle af de berømte seværdigheder i Alsace som f.ek.s. La Petite France i Strasbourg (39 km).

Pris med rejsekode

3.649,-pr. person i dbl.vær.

Pris med rejsekode

2.349,-pr. person dbl.vær.

Pris med rejsekode

899,-pr. person i dbl.vær.

Pristillæg 1.5.–30.9.: 150,-Mulighed for flere overnatninger

• 7 overnatninger• 7 x champagnebrunch• 7 x 3-retters middag/buffet• Entre til fitnesscenter, pool og sauna• 10 % rabat på wellnessbehandlinger• 10 % rabat på Harzer Schmalspurbahnen

• 5 overnatninger• 5 x morgenbuffet• 3 x 3-retters middag• 1 x 3-retters middag med vinmenu• 1 x 4 retters middag

Maritim Berghotel Braunlage HHHH

Hostellerie Saint Florent

Hotel Fuglsøcentret

Harzen for alle

Vinoplevelser i Alsace

Miniferie i Mols Bjerge

Turistskat EUR 0,66 pr. person pr. døgn.

Ankomst: Valgfri i perioden 30.5.-12.12.2015.

Ankomst: Tirsdage i perioderne 31.3.-30.6. samt 21.7.-27.10.2015.

Ankomst: Torsdage og fredage i perioderne 5.1.-27.3. og 22.10.-11.12. samt valgfri i perioden 1.4.-16.10.2015.

Hostellerie Saint Florent

Hotel Amerika HHHH

En oplevelse af topkvalitet fra ankomst til afrejse inkl. 2 overnatninger, 2 x morgenbuffet, 2 x 3-retters middag og velkomstkurv med vin m.m.

Luksus på Hotel Amerika Pris med rejsekode

999,-pr. person i dbl.vær.

Best Western Hotel Sonnenhof HHHH Bo på pragtfuldt wellnesshotel inkl.5 overnatninger, 5 x champagnebrunch, 4 x 4-retters middag, 1 x gallamiddag m.m.

Himmerige i Sydtyskland Pris med rejsekode fra

2.699,-pr. person i dbl.vær.

Weekendophold i SverigeGrand Hotel Lund HHHH

Her bor I i centrum af Lund på byens fineste hotel inkl. 2 overnatninger med morgenbuffet og 1 x 2-retters middag m.m.

Pris med rejsekode

1.199,-pr. person i dbl.vær.

Se flere hoteller, ankomster og billeder

Brug rejsekoden FINANS på www.happydays.nu

3 overnatninger 1.749,-5 overnatninger 2.599,-

2 overnatninger 1.199,-Sommerferie – 4 overnatninger 1.949,-

Inkl. 2 vinsmagninger

Kurafgift maks. EUR 2,20 pr. person pr. døgn.

Maritim Berghotel Braunlage

Rejseklubben

®

.nu

®

.nu

Rejseklubben

Rejseklubben

®

.nuRejse

r med glæde

Rejse

r med glæde

®

.nu

Rejseklubben

Rejseklubben

®

.nuRejse

r med glæde

Rejse

r med glæde

®

.nu

Rejseklubben

Rejse

r med glædeKør se

lv-ferie med

Rejs alene uden tillæg

1 barn 0-5 år gratis.1 barn 6-13 år ½ pris.

Gode børnerabatter

1 barn 0-5 år gratis.1 barn 6-14 år ½ pris.

Vidste du, at du får en hel masse ekstra med i købet, når du booker ferie hos os?

Det lille EKSTRA

Vores gæster er glade!Happydays er Danmarks bedst bedømte kør selv-rejsearrangør på Trustpilot.dk!

Trustscore 9,2z

Gæsternes bedømmelse

4,5 af 5

Gæsternes bedømmelse

4,4 af 5

xxxx FinansFebruar 2015

11

”Tit og ofte glemmer man, at gæld ikke bare er et personligt problem, men at det også er et pro-blem, der koster samfundet et stort millionbeløb hvert år”, siger Tanja Jørgensen, lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, der blandt andet har forsket i gæld og gældsrådgivning.

For det er ikke bare det skyldige beløb, der er en omkostning. Når vi får problemer med at be-tale vores gæld, kan det have store konsekvenser, der rækker langt ud over den enkelte persons teg-nebog. Økonomi spiller for mange mennesker en stor rolle i hverdagen, og problemerne på bund-linjen kan nemt skabe problemer i mange aspek-ter af vores liv.

”Vi ved, at det er en stor psykisk belastning at have gældsproblemer. Det kan eksempelvis resultere i øget sygefravær, lavere produktivitet på jobbet og påvirke børnene. I sidste ende ved vi, at mange familier går fra hinanden på grund af rod i økono-mien”, siger Tanja Jørgensen, der bakkes op af Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen.

”Grunden til, at den frivillige gældsrådgivning er så vigtig, er, at gæld ikke alene handler om øko-nomi. Det hænger ofte sammen med, eller kan føre til, andre typer sociale problemer. Derfor er det utroligt vigtigt at hjælpe med at få overblik over og styr på økonomien. Det er ofte helt grund-læggende for, at det enkelte menneske kan komme

De 5 største byer:København: En sund udvikling med færre anmærkninger i RKI, og her falder det gennemsnitlige beløb per person.

Århus: Stigning i anmærkninger per person i RKI, og også det gennemsnitlige beløb vokser.

Odense: Færre per-soner ender i RKI, men det gennemsnitlige beløb per person stiger.

Aalborg: Færre per-soner i Aalborg bliver registreret i RKI.

Esbjerg: Stigning i anmærkninger per person i RKI, og også det gennemsnitlige beløb vokser.

AF KLAus ThoDsEn / FoTo: JAsPEr CArLBErG

De gældsattedanskere

Mere end 230.000 danskere optræder

men for hele samfundetomkostninger, ikke bare for den enkelte, gennem flere år. og det har store Et tal, der har været støt stigende i rKI’s opgørelser over dårlige betalere.

Tema: GældsrådGivNiNGFinansFebruar 2015

••

12 Tema: GældsrådGivNiNG FinansFebruar 2015

videre med sit liv”.Og det er ikke småpenge, det i sidste ende kan

koste hele samfundet, at danskerne har rod i øko-nomien. I 2008 foretog man i Sverige en større un-dersøgelse af de 400.000 dårligste betalere i landet og den heraf følgende omkostning for Sveriges øko-nomi. Konklusionen var, at det svenske samfund i alt brugte mellem 30 og 50 milliarder svenske kro-ner på de dårlige betalere ud over det beløb, disse havde gældsat sig for.

”Lovgiverne kan tage medansvar ved at sikre, at der ydes rådgivning, når der skal optages lån. Det sker nemlig kun i bankerne i dag og ikke i mange af de andre udbydere af forbrugslån. Det er med-virkende til, at alt for mange får optaget dyre for-brugslån uden en reel vurdering af, om de kan betales tilbage”, siger Michael Budolfsen.

Gælden rammer bredtDe mere end 230.000 danskere i RKI har ifølge tal fra Experian opbygget en samlet gæld på mere end 16,8 milliarder, og ifølge tal fra Forbrugerrådet Tænks årsrapport fra 2014 har cirka halvdelen af de mere end 6.000 borgere, der har opsøgt Tænks frivillige gældsrådgivning, en gæld på mindre end 400.000 kroner.

Forbrugerrådet Tænks rapport viser, at det især er forbrugs- og kontantlån, der ligger bag mange danskeres gæld, men også skatterestancer er noget, der slår hul i økonomien mange steder. Derimod er det sværere at se et klart mønster i, hvem der ty-pisk ender med en gæld, de ikke kan betale tilbage.

”Gælden opstår i mange forskellige hushold-ninger, og det er både høj og lav i samfundet, der ender i store økonomiske problemer. Folk i den lave ende af indkomsthierarkiet kommer oftere i vanskeligheder, men der er altså også folk med høje indkomster, som ender med uoverskuelig gæld”, siger professor i økonomi ved Københavns Universitet Claus Thustrup Kreiner.

Lige meget hvem der stifter gæld, ender en bid af regningen dog i sidste ved alle danskere, da bankerne regner med et tab på udlån, penge, de aldrig ser igen, hvorfor bankerne automatisk hæver renten for alle andre kunder.

”Det er generelt sådan, at de gode betalere klarer regningen for de dårlige. Men det gælder jo ikke kun i banken, det gælder overalt i hele samfundet”, siger Tanja Jørgensen.

Især de unges mangelfulde indsigt og forståelse af deres egen økonomi er flere gange blevet frem-hævet som en af årsagerne til danskernes stigende økonomiske problemer, men ifølge tal fra Experian er de godt 54.000 unge under 30 år den eneste gruppe af borgere, der bliver færre af i RKI’s register.

De 61-70-årige er den gruppe, der har øget

gælden mest siden 2011, og de skylder nu i gennem-snit lige over 100.000 kroner, hvilket næsten er en fordobling i forhold til 2011.

”Mangler man forståelse for økonomi, er det vanskeligt at manøvrere i sin egen privatøkonomi, og man vil oftere komme galt af sted end folk med en høj forståelse. Mange mennesker overvurderer også deres egen viden og indsigt og sætter sig selv i problemer”, siger Tanja Jørgensen.

Men det at have en begrænset viden om økono-miske forhold er ikke nødvendigvis lig med, at man har større chance for at ende med at stifte gæld, mener Claus Thustrup Kreiner.

”Vi ved ikke meget om husholdningernes finan-sielle viden, og det er uklart, hvad manglende viden i sig selv betyder for folks finansielle adfærd. I prin-cippet kan man tænke sig, at folk med lidt finansiel viden er mere forsigtige og mådeholdende, fordi de er usikre på konsekvenserne ved at tage store lån, og at de derfor mindre ofte kommer i vanske-ligheder. Folk, som efter eget udsagn er forholds-vis risikovillige og impulsive, kommer oftere i finan-sielle problemer. Når man er mere villig til at tage chancer og spænde sin økonomi hårdere, er der jo også større risiko for, at det går galt”.

Den sociale arvDer er dog visse faktorer, der tydeligt spiller ind, når man ser på, hvilke borgere der er særligt udsatte for at ende i alvorlige gældsproblemer. Social arv spiller en stor rolle; når forældre ikke har kunnet videregive basal viden omkring økonomi til deres børn, ender disse tit selv i økonomiske problemer.

”Hvis man kommer fra et hjem, hvor forældrene har misligholdt deres gældsforpligtelser, så er der 2-4 gange så stor sandsynlighed for, at man selv ender i samme situation. Årsagen kan meget vel være, at dårlig finansiel adfærd går i arv fra gene- ration til generation. Her vil gældsrådgivning muligvis kunne hjælpe med at skabe det manglende overblik og hjælpe til, at man undgår de samme problemer som sine forældre”, siger Claus Thus-trup Kreiner.

Især for denne gruppe kan gældsrådgivningen vise sig at være guld værd. Her kan de få hjælp til at skabe sig det overblik, de mangler, og hjælpe sig selv til at undgå mange af de samme proble-mer i fremtiden.

”I Danmark har vi en høj grad af social forsik-ring, som hjælper, når uheldet er ude, for eksempel hvis man bliver arbejdsløs. Dette mindsker risikoen for at komme i finansielle problemer, men for folk med dårlig finansiel adfærd vil det ikke fjerne pro-blemet”, siger Claus Thustrup Kreiner. ¢

rig mulighed for at hjælpeDer menes alt i alt at være i omegnen af 500 frivillige gældsrådgivere rund-tomkring i Danmark. Men da ikke alle er finansansatte eller registrerede som frivillige gennem en organisation, ved in-gen helt præcist, hvor mange der arbejder som frivillige.

Ønsker man selv at melde sig som frivillig, er der rig mulighed for det over hele landet. Gennem Finansrådet kan man blive frivillig hos Settlementet på Vesterbro eller hos et af KFUM’s 17 rådgivningssteder. KFUM har i alt 125 frivillige gælds- og økonomirådgivere.

Det er også muligt at blive frivillig gæld-srådgiver ved et af Forbrugerrådet Tænks fem rådgivnings- centre, der i alt har omkring 150 frivillige, eller Tænks chat eller telefonrådgivning. Derudover kan man blandt andet melde sig som frivillig hos Den Sociale Retshjælp, Dansk Folkehjælp, Ældre Sagen samt en lang række kommuner.

”Jeg vil opfordre både medlemmer og virksomheder til at støtte op om det frivillige arbejde. Finansrådet opfordrer virksomhederne til at støtte op om det også – for eksempel ved at give 1time for time1, altså banken giver en time, når med-arbejderen giver en time – det stimulerer mulighederne for det frivillige arbejde. Og det er virkelig et område, hvor man kan gøre en forskel for mennesker, der har brug for hjælp”, siger Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen.

13Tema: GældsrådGivNiNGFinansFebruar 2015

indenfor i Settlementets lokaler på Dybbølsgade og forsøger at gøre hverdagen en lille smule mere over-skuelig for de borgere, der har brug for hjælp.

”Det er vigtigt for os, at borgerne får så tryg en oplevelse som muligt. Så de får som regel to faste rådgivere, som hjælper dem gennem hele deres forløb. Mange gange er borgerens problemer ikke klaret med ét besøg, og derfor er det vigtigt, at bor-geren ikke skal skifte rådgiver hele tiden. Det mener vi skaber kontinuitet for borgeren”, siger Feline Tietgen, der også er socialrådgiver og sammen med Eva Tetzlaff har ansvaret for gældsrådgivningen.

I hjertet af Vesterbro ligger Settlementet, hvor omkring 20 frivillige rådgivere, hvoraf 10 er bankrådgivere, uge efter uge tager tid ud af deres egen kalender for at yde hjælp og rådgivning til de borgere, der ofte kæmper med en bundløs gæld. Borgere, der ikke altid er tid til i bankerne

”For mange af dem, der opsøger gældsrådgivnin-gen, er gælden ikke deres største problem. Mange lider af psykiske problemer eller kæmper med et misbrug. Gælden er tit bare en del af deres problemer”, siger socialrådgiver Eva Tetzlaff fra Settlementet på Vesterbro i København.

Settlementet er en selvejende institution på Vester-bro, som arbejder for social og kulturel ligeværd i sam-fundet, og som blandt sine mange sociale tiltag for lo-kalområdet siden 2009 også har tilbudt frivillig gælds-rådgivning for byens borgere to aftener om ugen. Her byder de frivillige bankrådgivere gældsramte borgere

Dem, der ikke

passer ind

Vidste du at• I alt 231.582 dans-

kere er registreret i RKI med én eller flere sager om mis-ligholdt privat gæld.

• Den største andel af RKI-registrerede finder man blandt de 31-40-årige, hvor 7,60 procent er regi-streret – i alt 52.735 personer.

• Den gennemsnit-lige gæld for alle RKI-registrerede er 72.619 kroner – en tilbagegang fra januar 2014, hvor gennemsnittet var 72.702.

• De 61-70-årige teg-ner sig for de største skyldige beløb, nemlig et gennemsnit på 99.723 kroner. Antal-let i aldersgruppen er på vej ned, grun-det at en del af de større skyldnere er overgået til alders-gruppen 71-80 år.

Tal fra Experian 2014.

••

”Mange frivillige rådgivere er glade for at havde den ekstra tid til de borgere, der normalt ikke er tid til i bankerne”, siger Feline Tietgen (tv.) og Eva Tetzlaff, der har ansvaret for gældsrådgivningen i Settlementet på Vesterbro i København.

14

”Jeg havde en skolekammerat, der som voksen blev alkoholiker og slet ikke kunne holde styr på sine penge. Så jeg hjalp ham med hans økonomi og pengesager, mens han drak, så han ikke endte med at blive sat på gaden. Det var dejligt at se, hvor meget det betød for ham, at jeg ville hjælpe, og det er også det, jeg får ud af være hos KFUM”.

Sådan siger Steen Mogensen, der til daglig sid-der som kunderådgiver hos Nordea i Birkerød i Nordsjælland, men samtidig arbejder som frivillig gældsrådgiver hos KFUM på Frederiksberg.

Som tidligere afdelingschef i Bistrup ved Birkerød har Steen gennem mange år været vant til at bruge en del af sin tid som frivillig i bestyrelser og foreninger, og det faldt ham derfor naturligt at melde sig, da han, efter at have set et opslag internt i Nordea om at blive frivillig, via Finansrådet kom til KFUM, hvor han siden har brugt mange af sine timer.

”KFUM kontaktede mig, og vi havde en fin sam-tale om, hvad vores forventninger var til samar-bejdet. Og så inviterede de mig ind til caféen på Frederiksberg, og der har jeg så været frivillig lige siden. Det er et sted, hvor der foregår alle mulige sociale ting, især for mennesker, der ikke har det så nemt i hverdagen”.

Hos KFUM på Frederiksberg arbejder to hold af frivillige bankrådgivere og jurister, der hver har én ugentlig vagt i caféen. Borgerne, der opsøger gælds-rådgivningen, booker selv en tid til et møde, og of-test kan de komme til allerede få dage efter deres henvendelse. Og mens det for fire år siden, da Steen startede, ofte var meget socialt udsatte borgere, der opsøgte rådgivningen, har det langsomt ændret sig til at blive et meget bredt udsnit af befolkningen.

”I bund og grund synes jeg, at man har en pligt til at hjælpe, når man er i stand til det og selv har det overskud, som mange andre ikke har”, siger kunde-rådgiver Steen Mogensen fra Nordea i Birkerød, der bruger hver anden onsdag aften på KFUM’s frivillige gældsrådgivning på Frederiksberg

Tid til alleDe frivillige bankrådgivere, der er tilknyttet Settle-mentet, arbejder som frivillige én aften om ugen, og selvom deres baggrund for at melde sig som fri-villige er meget forskellig, har de én ting tilfælles: Når først de er blevet frivillige, er de det i mange år.

De frivillige rådgivere får de gennem samarbej-det med Finansrådet, der så at sige rekrutterer nye bankrådgivere til både Settlementet og til KFUM’s Sociale Arbejde, der også tilbyder frivillig gældsråd-givning rundtomkring i landet.

Herefter bliver den håbefulde frivillige taget ind til en samtale med Settlementets ansatte social- rådgivere både for at se, om rådgiveren vil passe ind i Settlementet, og for at forventningsafstemme, da det er vigtigt, at rådgiveren er indstillet på, at klientellet i mange tilfælde er meget anderledes på Settlementet end i dagligdagen i filialen.

”Det er min opfattelse, at mange frivillige råd-givere er glade for at have den ekstra tid til de bor-gere, der normalt ikke er tid til i bankerne. På jobbet bliver deres arbejde målt og vejet hele tiden, og alt skal være meget effektivt. Her tager borgerens prob-lemer tit meget lang tid at klare, men vi har også tiden til det, og det tror jeg, at mange bankrådgi-vere savner lidt i deres hverdag”, siger Eva Tetzlaff.

Og det er netop det faglige aspekt af det frivil-lige arbejde, der tiltaler mange af de bankrådgivere, der har deres gang på Settlementet. ”De er typisk meget engagerede i at hjælpe bor-gerne med deres problemer. Mange af dem ville måske ikke kunne se sig selv være frivillige på et værested for hjemløse. Men her kan de bruge deres kompetencer til at hjælpe, og det tiltaler dem”, siger Feline Tietgen.

Første skridt på vejenFor mange borgere er det forbundet med meget stor skam og nederlag, at man har sat sig selv i en så dår-lig økonomisk situation, at man ikke længere kan be-tale regningerne. For mange mennesker virker det uoverskueligt på offentlig forsørgelse at få styr på sin økonomi, fordi deres lille rådighedsbeløb gør, at de i praksis ikke nødvendigvis kan afdrage på deres gæld.

Mange er blevet kastet rundt mellem forskellige offentlige instanser i årevis, og for mange er gælden med tiden vokset til et socialt problem.

”Vi har borgere, der nærmest er bange for at åbne deres postkasse, fordi det er en enorm stress-faktor, at det vælter ud med regninger, som de godt ved, de ikke kan betale. Mange har undgået reg-ningerne og banken i årevis, fordi de er bange for konsekvenserne”, siger Eva Tetzlaff.

”Mange borgere overvinder sig selv ved at opsøge os. Alene det, at de får åbnet op over for rådgive-ren, er en lille sejr for dem. De finder ud af, at det ikke er så farligt det hele”, tilføjer Feline Tietgen. ¢

Ingen tager skade afat give en hj ælpende hånd

280 nye sager i 2014I 2014 påbegyndte Settlementets frivillige gældsrådgivere 280 nye sager og afholdt i alt 996 samtaler med borgere, der havde brug for hjælp til økonomien.

Gennemsnitligt har borgerne for 350.000 kroner gæld. Mange henvender sig med et ønske om at få hjælp til at få et overblik over deres gæld og kan der- for ikke oplyse om et nøjagtigt beløb. Derfor kan det faktiske tal se anderledes ud. I forhold til 2013 havde de borgere, der opsøg-te gældsrådgivningen, i gennemsnit 550.000 kroner i gæld.

”Der er et stort behov for denne type rådgivning, og det giver mulighed for, at de bankansatte, der har tid, mod og lyst til at lave et stykke frivilligt arbejde, kan anvende deres bank-faglige kompetencer til det”, siger Finans-forbundets næst-formand, Michael Budolfsen.

Tema: GældsrådGivNiNG FinansFebruar 2015

15

Ingen tager skade afat give en hj ælpende hånd

”Vi ser mere og mere, at det er mennesker, der har haft et godt job med en fin indtægt i mange år, der lige pludselig får store problemer. Der er især mange, der er gået ned med stress og andre syg-domme, der gør, at de ikke længere kan klare et job. Når for eksempel en enlig forsøger, der har haft et godt job i mange år, bliver syg og ryger ud af dagpengesystemet, så sker det for mange, at økono-mien simpelthen falder fra hinanden”, siger Steen.

Flere gange er Steen stødt på mennesker, der bogstaveligt talt er faldet ud af systemet.

”Jeg havde et møde med en kvinde, der var gået helt ned med stress, var blevet hjemløs og boede hos venner rundtomkring. Kommunen skulle hjælpe hende med at få en ny bolig, og hun skulle have kontanthjælp, mens hun ventede. Men det kunne hun ikke få, fordi hun ingen adresse havde, og hun kunne ikke finde et sted at bo, når hun in-

Tema: GældsrådGivNiNGFinansFebruar 2015

••

Steen Mogensen i dialog med en borger hos KFUM’s frivillige gældsrådgivning.

xxxx FinansFebruar 2015

16

gen penge havde. Når man ikke har en bolig i en måned, står man i systemet som en, der er udvan-dret af landet. Så hun var røget ud af systemet, og det skal man altså ikke være ret længe, før det giver alvorlige økonomiske problemer oven i alle de an-dre problemer. Når jeg ser sådan en sag, så gør jeg alt for at hjælpe”, siger Steen.

hjælp til selvhjælpNogle borgere, der møder op til gældsrådgivnin-gen, har fuldstændig opgivet deres egen økonomi og møder op til mødet med bæreposer fulde af papirer, regninger og rykkere. Andre har gennem længere tid efter bedste evne prøvet at få tingene til at hænge sammen, men har indset, at de har brug for hjælp, og opsøger Steen og kollegerne, inden situationen bliver for dårlig.

Nogle finder ud af, at det slet ikke står så skidt til, som de troede. Mens det for andre er en stor lettelse bare at mærke, at nogen vil hjælpe.

”Jeg starter med at finde ud af, hvad der er mest presserende, eller hvilke problemer kan borgeren selv løse relativt let. Mange af de her mennesker er ikke vant til, at de kan finde ud af deres øko-nomi. Så det er et kæmpe selvtillidsboost, når de oplever, at de faktisk selv kan klare nogle af prob-lemerne. Jeg skubber dem i den rigtige retning og hjælper dem med at prioritere og vise dem, hvad der er realistisk i deres situation, og hvad der ikke er”, forklarer Steen.

Og det skal netop være borgeren selv, der løser sine egne problemer og selv ændrer sin situation. Steen og de andre frivilliges opgave består i at gøre borgeren i stand til at klare sine problemer selv. Og

langt de fleste finder da også i sidste ende kræfterne til at hjælpe sig selv ud af deres situation, selvom vejen til at blive gældfri for mange kan synes uendelig.

”Hvis jeg vil gøre alle gældfrie, så får jeg altså en lang aften, og det er ofte overhovedet ikke realis-tisk her og nu. Så jeg klæder dem på til fremtiden. Jeg gør dem i stand til selv at kunne klare kontak-ten med inkassoen, det offentlige og/eller banken”.

For lidt retfærdighed”I bund og grund synes jeg, at man har en pligt til at hjælpe, når man er i stand til det og selv har det overskud, som mange andre ikke har. De timer, jeg bruger i KFUM, de er så meget værd for dem, jeg hjælper. Der er ingen, der tager skade af at give en hjælpende hånd”.

Spørger man ind til, hvorfor Steen bliver ved med at troppe op på caféen onsdag efter onsdag, kommer svaret prompte, at det handler om kon-takten med de mennesker, han møder i sit arbejde.

”Vi følger op på alle vores samtaler og kontakter dem, en måneds tid efter at de har været herinde. Det er simpelthen skønt at høre, hvor glade de er for den hjælp, de har fået. Det er det, der gør, at det bliver ved med at være sjovt at være frivillig. Tit, når jeg skal hjem, flyver cyklen bare af sted, fordi det har været sådan en god aften”.

62-årige Steen er da heller ikke i tvivl om, hvad han skal få tiden til at gå med, når han inden så længe går på pension.

”Jeg har allerede fortalt KFUM, at når jeg stop-per med at arbejde, så vil jeg bruge endnu mere tid hos dem. Det bliver jeg ved med, så længe jeg kan holde styr på tallene”. ¢

”Jeg starter med at finde ud af, hvad der er mest presserende, eller hvilke proble-mer, som borgeren selv kan løse relativt let”, fortæller Steen Mogensen.

Velkommen i en anderledes bank

Et hav af muligheder

Som medarbejder i Jyske Bank er mulighederne mange. Frihed og fl eksibilitet er en selvfølge – og som rådgiver kan du få både fagansvar og nye udfordringer undervejs. Du er selv med til at defi nere din profi l, og vi investerer gerne i

din faglige udvikling.

Ikke så kedelig endda

Indretningen afspejler det, vi er: en anderledes og uhøjtidelig bank, der har gjort sig utraditio-nelle tanker om, hvordan en bank skal være. Det behøver jo ikke være så kedeligt – heller ikke

som medarbejder.

Man kan sige meget om os ...

Men kig hellere forbi og få en god fornemmelse – eller tag en snak med en medarbejder. Du kan også starte på jyskebank.dk/job og læse mere om os og mulighederne. Eller opret en jobagent eller læg dit cv i emnebanken. Så er det dig, vi

ringer til, når drømmejobbet pludselig er der.

Jyske Bank bliver kaldt Havkatten – en sprælsk fi sk, der skaber liv og bevægelse, hvor den er. Som bank for-søger vi også at ”ilte vandet” ved at gå nye og anderledes veje. Det er med til at skabe aktivitet og konkurrence – også til gavn for dig som medarbejder.

Imageann1_Finans_Employer_Branding_2015.indd 1 22-12-2014 11:07:38

18 PorTræT FinansFebruar 2015

Som 30-årig har han allerede prøvet kræfter med telesektoren, tøjindustrien og medicinalsektoren som analytiker, indkøber og projektleder og de seneste knap tre år som koordinator for Spar Nords Marked Risiko Team. Cand.oecon. Kenney Vesteraa Christansen, der er nyvalgt tillidsmand, er mere bevidst end de fleste om at pleje sin markedsværdi på et foranderligt arbejdsmarkedAF CArsTEn JørGEnsEn / FoTo MADs TEGLErs

personligHed er stort set alt

Der er folk, som er så glade for eller komfortable med deres job, at de bliver i det i 40 år eller mere. Og så er der folk, som ofte skifter job og også branche, fordi de ønsker nye udfordringer og nye miljøer. Sidstnævnte gruppe vil ifølge eksperterne vokse mere og mere, i takt med at arbejdsmarkedet ændrer sig, og der konstant efterspørges nye kompe-tencer hos medarbejderne.

Kenney Vesteraa Christiansen, der er uddannet økonom og ansat i Middle Office i Spar Nords økonomi- og regn-skabsafdeling i Aalborg, har som 30-årig prøvet mere end de fleste.

”Hvis jeg skal se på min egen kar- riere hidtil, lever den meget godt op til Finansforbundets employabilitytanke-gang om, at man skal bevæge sig og være åben for at prøve noget nyt, fordi man derigennem bevarer sin markedsværdi”, siger han.

Sideløbende med økonomistudiet ved Aalborg Universitet arbejdede Kenney sig op i Telia Stofa fra supportkonsulent til at blive strategisk sparringspartner for den danske butikschef. Efter endt studium skiftede han til Bestseller i Her-

ning, hvor han var forretningsanalytiker for både Troels og Anders Holch Povlsen.

”Jeg var der et år og levede meget på arbejdspladsen med en arbejdsuge på cirka 70 timer – hvilket svarede til to årsværk på et år. Men læringsmiljøet var på et meget højt niveau. Her blev jeg for første gang interesseret i finan-sielle produkter. For eksempel steg bo-mulden et år helt vildt med 174 pro-cent, og vi skulle så vurdere, hvordan vi skulle møde den udfordring – hvor en af mulighederne selvfølgelig var at sætte prisen på tøjet op, og en anden var at afdække vores risiko”, fortæller Kenney.

Han var også interesseret i at komme ud at lave noget operationelt og prøve sine evner af som købmand. Dernæst gik turen i april 2011 til København og Missionpharma – verdens største medicineksportør til det afrikanske kon-tinent. Her fik han ansvar for at forhand-le aftaler hjem med indiske og kinesiske medicinalfabrikker og var projektleder for virksomhedens strategi med at styre råvarerisiko.

”Jeg havde fuld fart på og stod i be-gyndelsen af 2012 over for at blive udsta-

tioneret i Indien i tre måneder, men mit store dilemma var, at Mia – min kæreste siden år 2000 – befandt sig i Aalborg, hvor hun er ansat i Nordjyske Bank. Jeg rejste hjem fra København til Aalborg hver weekend, men i længden var det for hårdt at leve på den måde. Og da en studiekammerat gjorde mig opmærk-som på, at Spar Nord søgte en økonom til blandt andet risikostyring, sendte jeg en uopfordret ansøgning og fik jobbet”, forklarer Kenney.

Viden skal vandre frit rundtHan har nu været i Spar Nord i tre år og siden 2008 været analytiker, indkøber og projektleder i fire forskellige brancher.

”Nogle spørger mig, om jeg ikke er bange for at hoppe for meget rundt. Til det er svaret nej. Dels er jeg stadig ung og har derfor naturlig appetit på at prøve forskellige ting, dels er jeg til-hænger af, at man skal lade viden van-dre rundt mellem virksomheder og brancher. Se for eksempel Silicon Val-ley, hvor man ikke har konkurrenceklau-suler, der binder folk. Jeg er overbevist om, at områdets succes hænger ••

19xxxxFinansFebruar 2015

”Jeg tror grundlæggende på, at evnen til at ville skaber evnen til at kunne, og evne til at kunne kommer af interesse og passion”, siger Kenney Vesteraa Christiansen

20

sammen med, at man lader medarbej-dere cirkulere rundt mellem forskellige virksomheder i samme branche”, siger Kenney og tilføjer:

”Fordelen ved at have prøvet forskel-lige job og brancher af er også, at du hur-tigt kan tilpasse dig et nyt sted og ikke har brug for nogen lang oplæring. Det giver mulighed for at accelerere hur-tigt, da man har set, hvad der virker og ikke virker i andre brancher, og dermed kan man hurtigt komme med direkte værdiskabende aktivitet til gavn for virk-somheden. Endvidere vil du, hvis du er kendt som en god performer, have skabt et solidt netværk, som du løbende har mulighed for at sparre med og trække på – ligesom de kan trække på dig”.

Han erkender, at det ikke var med de største forventninger, han gik ind ad døren på Spar Nords hovedsæde på Ske-lagervej for knap tre år siden.

”Jeg havde en følelse af, at det var den største kolde tyrker, jeg ville tage i mit liv. Jeg havde været vant til at sidde i en flyvemaskine mange timer og rejst rundt og set tabletter og piller i million-vis på fabrikker i Indien og Kina. Dette skulle nu byttes ud med at sidde mere stationært i en hovedsædefunktion i et større dansk pengeinstitut. Men jeg tog det som en udfordring, da jeg begyndte her i Spar Nord. Jeg kan lide at have med mennesker at gøre, og nu må jeg bare sige, at det faktisk er superspændende at arbejde med blandt andet risikostyring og projektledelse. Jeg føler overhovedet ikke, at det er et step tilbage for mig”.

Det handler om at turdeI Spar Nord arbejder Kenney med risiko-styring i en tværgående funktion i organi-sationen, som han selv har været med til at opbygge, og er teamkoordinator for tre kolleger. Derudover kontrollerer han blandt andet markedsdata og har i det hele taget en bred berøringsflade til an-dre afdelinger i banken.

Som 30-årig er han blevet far til en dreng, har købt hus med sin kæreste Mia i Frederikshavn og er blevet tillidsmand i Spar Nord. Så måske ligger hans frem-tid i finanssektoren i de næste mange år?

”Jeg kan godt se mig selv i sektoren mange år frem, men på et tidspunkt tror jeg, at jeg vil lave noget mere kunde-

vendt end det, jeg gør i dag. Det kunne for eksempel være som formue- eller erhvervsrådgiver. Men jeg er også åben over for at beskæftige mig med ledelse, indkøb eller business development i an-dre brancher”, siger Kenney.

”Der findes ikke nogen opgaver, som man ikke kan tage – det handler om at turde. Og det handler om personlighed. Personlighed er stort set alt i forhold til at gøre karriere. Det – og evnen til at lave connections til kolleger og andre mennesker. Jeg tror grundlæggende på, at evnen til at ville skaber evnen til at kunne, og evnen til at kunne kommer af interesse og passion. Der er mange men-nesker, som tror, at de ikke kan udvikle deres karriere til noget helt andet end det, de sidder med i dag. Men brænder de for noget og har interesse, skal de ’bare’ springe ud i det”.

Tillidsmand og tæt på ledelsenAt Kenney blev valgt til tillidsmand i Spar Nord for et års tid siden, ville han næppe have forudset, da han for fire-fem år siden arbejdede i Bestseller og Missionpharma.

”Grundlæggende tror jeg, at det er helt anderledes at være tillidsmand i den finansielle sektor end i de fleste an-dre brancher. Det er mit indtryk, at til-lidsmændene og ledelserne samarbejder godt. Her i Spar Nord er jeg meget impo-neret over, at vi har disse afdelingsudvalg for hvert bank- og forretningsområde, hvor tillidsmænd sidder sammen med lederne og drøfter lokale forhold. Det er helt sikkert med til at løse en række sager i opløbet, inden de bliver store. Som tillidsmand i Spar Nord indgår du i den lokale ledergruppe, hvilket er helt unikt. I andre brancher er der meget en ’dem og os’-tankegang mellem le-delse og medarbejdere, det er der ikke på samme måde her, selvom vi naturlig-vis også kan være uenige”, siger Kenney, der ikke lægger skjul på, at ledelse en dag godt kunne trække i ham.

”Som tillidsmand i Spar Nord får man foden indenfor i ledelsesrummet, hvilket jeg synes er meget spændende. Jeg har lyst til at være med til at påvirke virksom-heden, og det kan jeg gøre som tillids-mand, samtidig med at det lærer mig meget om ledelse”.

Kenney er imponeret over og stolt af den opbakning til Finansforbundet, som han har mødt i Spar Nord, hvor or-ganisationsprocenten kun er få point fra 100. Og han roser Finansforbundets til-lidsmandsuddannelse, der strækker sig over 17 uddannelsesdage, netværksak-tiviteter og eksamen, som han lige nu er i gang med at tage.

”Det er jo reelt en lederuddannelse, idet der også gives ECTS-point svarende til et modul på akademiuddannelsen i ledelse. Det er en fed måde, man klæder tillidsmænd på til at sparre med ledelsen på. Det betyder også, at man tiltrækker nogle mennesker, som måske selv vil være leder en dag”, mener han.

Selvom Kenney har travlt i sit nu-værende job og nu har en søn på godt seks måneder, afsætter han dog også tid til at undervise som ekstern lektor i statis-tik på UCN act2learn i Nørresundby og Erhvervsakademi Dania i Randers.

”Jeg underviser 50 timer fordelt over en tremånedersperiode, og det er noget, jeg holder meget af. Det holder mig skarp rent fagligt, og så er det en stor og god udfordring at ’være på’ og skulle udøve kunsten at formidle kompleks informa-tion for at få andre til at optage denne viden. Det er en læring, jeg ligeledes kan drage fordel af i mit faste arbejde”.

Som 30-årig har han selv nået den al-der, hvor læringskurven ifølge videnska-ben knækker hos de fleste, fordi de får børn, som fylder meget, og ikke orker at tage på kursus og efteruddannelse. Men Kenney er bevidst om fortsat at udvikle sig.

”Hvis du pludselig stopper med at udvikle dig, når du får børn, har du et problem, den dag børnene flytter hjem-mefra. Det er vigtigt, at du bevarer din markedsværdi, mens du har børn.

For nogle mennesker forekommer det naturligt at bevare sin markedsværdi, hvor andre skal motiveres og oplyses om-kring deres muligheder – sådan er vi jo som mennesker. Jeg synes derfor, det er et fantastisk employabilityprojekt, som Finansforbundet er ved at igangsætte. Det handler om at få medlemmerne til at sikre deres egen værdi på fremtidens arbejdsmarked, ved at de udvikler sig og efteruddanner sig til at kunne mere, end deres nuværende jobfunktion kræver. Det sætter jeg virkelig pris på”. ¢

PorTræT FinansFebruar 2015

Cand.soc.i jura

Læs mere: studier.ku.dk/candsoc-7

Profess ionsbachelor med lyst til mere jura?

Tag en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse i jura

Uddannelsen integrerer juridiske kompetencer med de færdig-heder, du har som professionsbachelor. Du lærer at agere profes-sionelt i spændingsfeltet mellem juraen og din egen profession, og får indgående kendskab til områder som fx selskabsret, kapi-talmarkedsret samt bank- og investeringsret.

Semesterstart: 1. september 2015Ansøg inden: 1. april 2015

Hvem kan ansøge? Professionsbachelorer i: • International handel og markedsføring • International Sales and Marketing Management• Finans• Offentlig administration• Socialrådgiver• Bachelor i jura

22 Fællesskab FinansFebruar 2015

Rundt om bordet i kantinen i Nordea på Vesterbrogade kan der være en løssluppen stemning, når klokken er 11AF CArsTEn rAsMussEn / FoTo: nAnA rEIMErs

hvad betyder frokostpausen for dig?

Kristine østby, 31 år”Vi er en kæmpe flok, der allerede går til frokost klokken 11 oppe i kan-tinen. Jeg er ofte eneste pige, så det kan være lidt under bæltestedet, når fyrene folder sig ud. Det har især været sjovt, når nogle af drengene har singleperioder. Selv om flere har fået børn, er der sjældent babysnak, til gengæld snakker vi om alle de ting, vi tror, vi ved. Og de spil, vi opfatter, der kører. Så der er en uskreven re-gel om, at der ikke skal chefer med til vores frokost. Det er her, vi lufter ud.

Vi taler sjældent om konkrete sager, og det bliver direkte sagt, at hvis I skal snakke arbejde, må I gå til-bage på jeres plads. Vi sidder jo i for-skellige grupper i huset, men til frokost mødes vi på tværs. Frokosten herinde er med til at gøre, at vi har så godt et samarbejde på tværs. Selv om folk er flyttet til en anden gruppe på en anden etage, kommer de stadig op klokken 11. Min frokost er altid dejlig”.

Emil stallknecht, 25 år”Frokost er det gode afbræk, hvor jeg får snakket med dem, som jeg ikke lige sidder i gruppe med. So-cialt betyder det meget, at vi er de samme, der går op sammen. Men der er ikke faste pladser, og jeg har personligt ikke nogen præferencer.

Vi kan godt diskutere emner fra dagens avis, men oftere er det jokes omkring diverse realityprogrammer. Rundt om bordet er der en løsslup-pen stemning, hvor vi driller hinan-den, og så skal vi lige høre sideman-den om de sjove ting, han har op-levet i weekenden.

Det er meget åbent, og vi taler selvfølgelig også om jobpresset. Man kan godt lyde utilfreds med alt muligt, men så går man tilbage til sin stol, så er det glemt. Frokostpausen er en slags udluftning”.

Morten Bergstrøm, 36 år”For mig er frokostpausen et socialt samvær. Når jeg nu er en af ’dem’ fra kreditgruppen, der vurderer de andres arbejde og af og til kræver æn-dringer i deres ønskede råderum over for kunder, kan det meget let give en afstand til en kollega, men så er frokosten et bindeled imellem det fag-lige og det sociale, hvor jeg viser en anden side af mig selv og kan give lidt mere af mig selv på en venskabelig måde.

Vi taler om alt mellem himmel og jord, lige fra hvad der skete i week-enden og til problemer på hjemmefronten. I begyndelsen var jeg den eneste med børn, men nu er der flere, så emnerne flytter sig. Vi taler også om ledere, omstruktureringer, og hvad der sker med vores bank. Der er ingen tabuer. Det er et bramfrit miljø”.

Kim Lundberg, 31 år”Frokost betyder, at jeg får tanket mine depo-ter op. Jeg har et stort energiindtag, fordi jeg træner meget, og hvis jeg bliver sulten, er jeg ikke sjov at være i nærheden af.

Selv om jeg har flyttet afdeling, holder jeg fast i frokostgruppen klokken 11. Det er et lille frirum og et lille grin, der får tankerne hen på noget andet. Vi snakker mest socialt, og em-nerne har som oftest ikke noget med arbejdet at gøre. Jeg har dage, hvor jeg har behov for bare at høre på de andre og få deres historie, og andre dage, hvor jeg selv snakker meget. Selvfølgelig er der nogen, jeg snakker mere med end andre.

I går havde jeg travlt, så jeg prioriterede ikke frokost med gruppen, men sad alene og kørte maden hurtigt ned. Sådan nogle dage har jeg også”.

Jan Christiansen, 53 år”Frokostpausen betyder ikke det store for mig. Jeg holder som udgangspunkt ikke nogen lang frokost, så jeg går ud i tekøkkenet og spiser to stykker med-bragt rugbrød. Det er min frokost. Så har jeg også mulighed for at gå en tur i pau-sen. Det er mit valg.

Nogle gange kan jeg glemme at gå til frokost, hvis jeg er dybt begravet i en sag. Heldigvis er der andre, der benytter køk-kenet klokken 12, så kan jeg høre, de er der. Det er en god pejling af, hvornår klok-ken er 12.30, hvor jeg som regel selv går til frokost. Lysten til at benytte kantinen er ikke så stor, da der ofte er meget larm.

Mange vil gerne holde frokost sammen, og det er jo superfint, men det passer mig bedre i vores lille tekøkken”.

••

Øverst fra venstre med uret ses Morten Bergstrøm, Emil Stallknecht, Kristine Østby, Kim Lundberg og Jan Christiansen.

24

Frokosten er en pause, hvor vi gerne vil slappe af og have lidt personlig kontakt. Det kan gøre, at vi uden egentlig at tænke over det selekterer, hvem vi taler med, og hvem vi deler noget med, og derfor kommer vi til at udelukke nogle andre.

”Det ser ud til, at den enkelte arbejds- plads har uskrevne regler om, hvordan man gør sig i frokostpausen. Nogle steder skal man være hurtig og livlig, og her er det også de personer, som er mest populære, og dem, man helst slapper af med, som man sætter sig sammen med”, forklarer Åse Høgsbro Lading, der er lek-tor ved Roskilde Universitet, hvor hun forsker i grupper og fællesskabet på ar-bejdspladsen. I forbindelse med et forsk-ningsprojekt har Åse Høgsbro Lading over en periode iagttaget den samme gruppe kolleger spise frokost.

I frokostpausen sætter man sig sam-men, og de, der snakker mest sammen, ved mere om hinandens børn og andre per-sonlige forhold. På den måde bliver den personlige relation forstærket til nogle og giver distance til andre. I sådan en pause er der mange behov, der støder sammen.

”Det er vigtigt at understrege, at det ikke er mobning, hvis der er nogen, man ikke taler med. Det handler om, at man slapper bedst af med bestemte mennesker. Men selvfølgelig kan der være hierarkier internt på arbejdsplad-sen, som gør, at man hellere snakker med nogle og fravælger andre. Det kan for eksempel være, fordi man ikke synes, at man har så meget til fælles, eller fordi man føler sig usikker over for nogle, der er placeret højere oppe i arbejdshierar-kiet end en selv. Derfor gælder der lidt andre regler for samvær i pausen, hvor opgaver og relationer ikke er fastlagte, og hvor det i langt højere grad er ens egen

person, der bliver bragt i spil”, siger Åse Høgsbro Lading.

Det er flovtNogle kolleger holder sig mere tilbage, end de behøver, måske på grund af at de skammer sig over ikke at være så popu-lære. På en måde opgiver de på forhånd

og sætter sig sådan lidt for sig selv, ud fra den overbevisning at kollegerne nok ikke gider snakke med dem, og det kan gøre, at andre opfatter dem som lidt kedelige.

”En del af glæden ved at gå på arbej-de hver dag er de personlige relationer, og derfor opleves dét ikke at kunne del-tage stærkere, end de fleste, som er inde i varmen, gør sig klart”, siger Åse Høgs-bro Lading og tilføjer:

”Man skal virkelig understrege, at når man knytter sig til nogle personer og ikke til andre, hænger det sammen med den fortløbende fortælling til frokosten, hvor man kan tale om sin gamle mor uden at

behøve at forklare sig mere”. ”Præcis hvor meget det påvirker den

enkelte, er meget individuelt. Man bliver hurtigt udsat, hvis man ikke får positive tilkendegivelser fra sine kolleger. Det ram-mer hårdt, fordi de fleste har en tendens til at vende det indad. De føler sig skam-fulde og giver sig selv skylden for, at de ikke kommer ind i det sociale omkring bordet”.

Den måde, medarbejderne møder hinanden på i de forskellige organisato-riske sammenhænge, udgør således en vigtig side af det psykiske arbejdsmiljø. Åse Høgsbro Lading så mønstre, hvor folk går ned til frokost sammen, og hun så eksempler på samtaler, hvor mange ting slet ikke blev formuleret, hvilket kan få andre til at føle sig udenfor.

Føler sig ekskluderet Ligegyldighed eller tavshed ved frokost-bordet kan være en resigneret opfattelse af, at vil man respekteres i en organisa-tion, skal man føre sig frem på bestemte måder, og er det ikke muligt, skal man helst forholde sig i ro.

”Jeg bruger begrebet ’face’ for det, at man prøver at opretholde sin værdighed ved ikke at vise, at man er berørt af ikke at være med. Man sidder sådan og gri-ner lidt med, selv om man ikke synes, det er sjovt, eller ikke rigtig ved, hvad der tales om. Man vil ikke udstille, at man føler sig ekskluderet. Man påtager sig skylden for at blive udelukket, men det er jo sjældent af ond mening, når nogen lukkes ude”, siger Åse Høgsbro Lading om den sociale betydning af mødet un-der frokosten.

”Det at blive genkendt som en person-lighed og ikke bare en medarbejder er vigtigt for de fleste, uanset om det er i fro-kostpausen eller ved kaffemaskinen”. ¢

der gælder andre regler i frokostpausenFor de fleste er den daglige frokost en hyggelig halv time, og så alligevel ikke for alle. Det kan ødelægge arbejdsglæden, hvis vi ikke får positiv respons fra vores kolleger i pauserne, siger Åse Høgsbro Lading, der er lektor ved Roskilde Universitet. AF CArsTEn rAsMussEn / FoTo: LIsBETh hoLTEn

Fællesskab FinansFebruar 2015

Åse Høgsbro Lading

Spar penge...

7,5%BONUS

6%BONUS

4%BONUS

15%BONUS

4%BONUS

9%BONUS

10%BONUS

... mange penge hos:

- og fl ere end 4.500 andre steder i Danmark

6%BONUS

Melddig ind på

fbf.nu

Voresmedlemmer

fi k i 2014 over

kr. 194 mio. i bonus

10%BONUS

4%BONUS

1,8%BONUS

26 FinansFebruar 2015NyTårskur

værre er der for meget omkostnings-fokus hos bankernes ledelser, mens vi er optaget af at definere, hvad fremtidens medarbejder skal kunne i de nye typer job. Vi kan se, at der i sektoren mang-ler nogle kompetencer, og derfor skal vi sammen med arbejdsgiverne finde nye veje til værdiskabelse og udvikling”, sagde Kent Petersen.

Ordstyrer Niels Krause-Kjær fra DR2’s Deadline var meget optaget af, hvor-vidt banker har ansvar for vækst. Da han spurgte, om Nordea føler et ansvar for det morads, landbruget står i, var svaret fra Peter Lybecker kort:

”Vi vil overhovedet ikke tage ansvar for den udvikling, der er i landbruget”.

Ifølge direktør i Nykredit Anders Jen-sen har sektoren en udtalt egeninter-esse i, at det danske samfund udvikler sig, men især de mange regler spænder ben for den finansielle sektor:

”Alle de nye regnskabsregler gør det besværligt at få skabt kapital, der kan gå ind i virksomheder. Reguleringerne fra EU skubber til bankens mulighed for at gå ind i støtte til virksomheder”, sagde Anders Jensen.

Fra Danske Bank sagde direktør Niels Bang-Hansen:

”Polstringen er ikke årsag til udlåns-problemerne. Det er snarere den lave vækst, og derfor kunne vi godt sætte os sammen med erhvervsorganisationer om løsninger”.

Den forøgelse af investeringer og aktivitet i den private sektor, der skal trække Danmark ud af lavvækst, kan næppe realiseres uden bankernes vigtigste aktiv – medarbejderneAF CArsTEn rAsMussEn FoTo: ChrIsToFFEr rEGILD

Væksten er blevet bankernes udfordring

”Hvad er det for job, Finansforbundet mener, der skal skabes? Jeg vil hellere spørge, hvordan omstiller medarbej-derne sig til de nye job i banken”.

Det sagde direktør i Nordea Peter Ly-becker i en paneldebat ved en nytårskur i Finansforbundet, hvor de 200 medlem-mer udgjorde en god kulisse for de fem paneldeltagere.

”Vi bliver færre medarbejdere, fordi de digitale muligheder fjerner en masse papirarbejde, men vi skærer ikke i de mange medarbejdere, der har kundekontakten, for vi har aldrig nogensinde haft så meget kontakt med vores kunder”, sagde Peter Lybecker og tilføjede, at bankens medarbejdere skal bruge mulighederne og møde kunderne, når de har brug for det.

Dermed fik direktøren lagt luft til da-gens emne om vækst, innovation, og hvordan digitaliseringen kan være med til at skabe job i finanssektoren.

Ikke vores ansvarI sin indledning til mødet havde Finans-forbundets formand, Kent Petersen, peget på den slagside ved den digitale udvikling, at det koster job i bankerne, men i stedet for at være maskinstormer ønsker Finansforbundet, at sektoren ud-nytter digitaliseringen til at skabe nye job i finanssektoren.

”Først og fremmest skal branchen styrke relationerne til kunderne, og de relationer bæres af medarbejderne. Des-

Danskerne accepterer teknologiDanmark er et af de lande, hvor be-folkningen accepterer og importerer ny teknologi hurtigst. Der er ikke et bedre sted i verden for teknologisk revolution, sagde paneldeltager Klaus Holse, der er direktør for det danske softwarehus Simcorp, der har specialiseret sig i it-sys-temer til banker og investeringsfonde.

”Hvis vi skal være tættere på kunden, må vi se på, hvad det er for teknologiske bevægelser, der er i øjeblikket. Vi kan være koblet op evig og altid på et net-værk, og i dag gennemføres stadig flere transaktioner uden at blive berørt af menneskehænder”, sagde Klaus Holse.

”Vi kommer ikke tilbage til situa-tionen før 2008, så hvordan kommer vi ud af den lavvækst”? spurgte Peter Lybecker og svarede selv:

”Der er brug for en bredere tænkning, og det er en international vinkel, for vi kan ikke skabe vækst alene i Danmark”.

I samtlige sektorer i Danmark er der skabt job undtagen i den finansielle sek-tor, hvor beskæftigelsen falder.

”Teknologi er godt, hvis man anvender den rigtigt. Hvis nye teknologiske landvin-dinger bliver brugt til at skubbe kunderne væk, hvordan skal det så gå med det salg, vi gerne vil have”, advarede Kent Petersen. Men den frygt afviste Peter Lybecker:

”Medarbejderne er bankens vigtig-ste aktiv, og der er masser af job i finans-sektoren, men alle må være parate til forandringer”. ¢

I panelet sidder fra venstre Kent Petersen, Anders Jensen, Klaus Holse, Peter Lybecker og Niels Bang-Hansen.

28 FinansFebruar 2015arbejdsPladseN

”Har du set stillingen som bankrådgiver inde på LinkedIn? Kender du en i Dan-ske Bank, som kunne lægge et godt ord ind for mig? Og gider du være sød at kigge på mit cv?”

Finansiel Stabilitet er ikke en helt almindelig arbejdsplads. Målet har fra start været at afvikle kunder og medar-bejdere. Og den statsejede bank er godt på vej. 117 medarbejdere er tilbage. 35 i en uopsagt stilling og de resterende med en fratrædelsesaftale i lommen. Den 62-årige Ole Hasseltoft fra Fionia Bank, 57-årige Per Laursen fra Roskilde Bank og 60-årige Birgit Zwergius fra Amager-banken er tre af dem.

De tager hver dag turen til Finan-siel Stabilitets hovedsæde på Kalvebod Brygge i København, Ole fra Haarby på Fyn, Per fra Roskilde og Birgit fra Ama-ger. De arbejder på lånt tid og har gjort det i årevis. Per er på vej mod sit sy-vende år, Ole mod sit sjette år, og Birgit er i sit fjerde år. I år bliver deres sidste. Det har de sammen med 85 andre kol-leger fået papir på, og det har sat tryk på jobsøgningen for it-medarbejderen Ole, serviceteknikeren og tillidsman-

den Per og kundesupporteren Birgit. ”Vi snakker utrolig meget om vores

cv, vores ansøgninger og om, hvordan vi ser ud på LinkedIn, hvor vi også går ind og anerkender hinanden. Det er næsten dagligt og meget mere, end jeg havde forventet. Vi åbner også døren for hin-anden. Jeg søgte i december et job og fik en af mine kolleger til at ringe og anbefale mig, og jeg tror, det var den eneste grund til, at jeg kom til samtale. Jeg kom også til anden samtale. Så jeg var tæt på”, fortæller 60-årige Birgit Zwergius.

roskilde Bank og de andreOmstillingsparat, fleksibel og robust er kompetencer, som medarbejderne i Finansiel Stabilitet skriver i deres job- ansøgninger. Løbende organisations- ændringer har været et grundvilkår i statens afviklingsbank, som siden 2008 har overtaget 12 nødlidende pengeinsti-tutter. Per og Ole har fulgt Finansiel Sta-bilitet det meste af dens levetid, og de var også blandt de første godt 150 med- arbejdere, som i december 2011 flyttede til bankens nuværende hovedsæde på Kalvebod Brygge.

Birgit kom til hovedsædet i 2013, da Finansiel Stabilitet valgte at samle alle sine medarbejdere på en central ad-resse og sløjfede syv adresser, hvor flere af statsbankens overtagne pengeinsti-tutter oprindeligt havde haft hoved-sæde. Realiseringen af organisations-ændringen var en kæmpe udfordring for sammenhængskraften i medarbej-derstaben, ikke mindst for de senest ankomne medarbejdere.

”Det har været lidt ligesom at flytte i kollektiv. Dem, der bor der, er vant til, hvordan tingene skal være. Når der kom-mer en ny ind, så skal vedkommende finde sig til rette og indordne sig under de andre. Og det er nok meget sværere, når man bliver tvunget til at indordne sig under nogle andre. I det her tilfælde var det jo sådan set frivillig tvang, siger Per Laursen og fortsætter:

”I starten var det meget svært at få op-bygget en fælles kultur. Det hed meget Roskilde og så os andre. I tillidsmands-gruppen prøvede vi at glatte ud, så godt vi kunne, og jeg synes, at vi til sidst er lykkedes med at få en fælles ånd og kul-tur. Ord som ’vi plejer’ og ’vi er

12 nødlidende banker. 117 medarbejdere. Med en gennemsnitsalder på godt 50 år og en sektoranciennitet på den anden side af 40 år. 88 med en fratrædelsesaftale og 35 i en uopsagt stilling. Indtil videre. Ambitionen er at lukke og slukke. Snarest AF BErIT VILLADsEn / FoTo: MADs TEGLErs

statens bankkollektiv

••

29xxxxFinansFebruar 2015Birgit Zwergius, Karin Sass, Per Laursen og Ole

Hasseltoft tager hver dag turen til Finansiel Stabilitet. Det har de gjort i årevis, og det har været en rejse med op- og nedture. Til sommer skal tre af dem finde andre

veje at tage. Og de er godt i gang med at lede.

30

vant til’ synes jeg, vi har smidt over skul-deren. Der er ikke længere nogen, som er for fine eller anderledes. Den med ’os fra Roskilde af’ er også slået ihjel”.

”Ja, heldigvis, for den hørte jeg om, inden jeg kom herind. Roskilde Bank og så de andre. Og det var også tydeligt, at det var arbejdsgangene fra Roskilde Bank, der blev benyttet. Sådan var det bare, og det var svært at ændre på”, siger Birgit Zwergius.

Gode arbejdsvilkår frem for bonusArbejdsopgaverne har også været mere komplekse end normalt, ikke mindst i bankens it-afdeling, hvor Ole sidder. Her har it-konverteringer og flytninger af kunder og konti mellem forskellige it-systemer nærmest været normalen. For supporterne har det også været et større et puslespil at indhente og bear-bejde kundeoplysninger på tværs af de forskellige banker. Ikke mindst givet Finansiel Stabilitets unikke konstruktion og unge alder, som har betydet, at der i flere tilfælde ikke har været fastlagte for-retningsgange at arbejde ud fra.

HR-chef Karin Sass er 45 år gammel og kommer oprindeligt fra Max Bank. Hun glæder sig over, at medarbejderne trods grundvilkårene har formået at opretholde en arbejdsglæde. For med-arbejderne har udvikling, tryghed og spændende opgaver været prioriteret højere frem for bonusser, når det gjaldt om at holde fast i nøglemedarbejdere. Og den læring tager hun med sig.

”Jeg tror, at det har været vigtigt, at Finansiel Stabilitet har valgt at køre det som en normal arbejdsplads. Det skal ikke være surt at gå på arbejde. Så vi har fortsat med at holde julefro-koster, torsdagsbar, faglige inspirations- arrangementer med mere, og jeg har stadig et åbent uddannelsesbudget, da det er vigtigt, at medarbejderne ikke mister markedsværdi i perioden frem til fratrædelse. Et godt arbejdsmiljø og udviklingsmuligheder har været vigtigt for at bevare arbejdsglæden, der er i huset på trods af de vilkår, vi arbejder under”. siger Karin Sass, HR-chef i Finansiel Stabilitet.

Hun skønner, at halvdelen af de med-arbejdere, som har forladt Finansiel Sta-bilitet i hendes tid, er kommet tilbage til

sektoren igen, mens den anden halvdel har skiftet branche. Maersk, staten, poli-tiet og ejendomsbranchen er nogle af de arbejdspladser, som har rekrutteret fra Finansiel Stabilitet.

Personligt ved Karin Sass endnu ikke, hvor hun ender. Hun er blandt den gruppe på 35, som endnu ikke har fået en fratrædelsesaftale. Gruppen består primært af stabsmedarbejdere, for eksempel økonomer og jurister, som en periode endnu skal følge afviklingen af de endnu ikke afsluttede arbejdsop-gaver, såsom for eksempel igangværende retssager mod flere af de overtagne pengeinstitutter.

Med en plan B i baglommenPå HR-chefens kontor er bunken af out-placementbrochurer snart ved at være væk. Og det glæder hun sig over. At finde nyt job efter Finansiel Stabilitet er medar-bejderens eget ansvar. Det har været let for nogle og svært for andre at komme i gang med en plan B.

Derfor har sparring til at komme i gang med en plan B været en vigtig op-gave for både HR og tillidsrepræsentan-terne i Finansiel Stabilitet. Og det har ikke altid været en let opgave. Det kan Per som tillidsmand også skrive under

FinansFebruar 2015arbejdsPladseN

på. Han har et utal af gange opfordret kolleger til at få sig en plan B. Hans egen er på plads. Blikket er rettet mod ejen-domsbranchen enten som vicevært eller ejendomsfunktionær.

Med sine 62 år har Ole alderen imod sig for så vidt angår job, men han er for-trøstningsfuld. Han forestiller sig at blive i branchen og har flere relationer han kan trække på. Relationer, som han blev opmærksom på vigtigheden af i forbin-delse med et tidligere outplacementfor-løb, som han deltog i for et par år siden efter at være blevet medarbejder i Nova Bank –den tidligere Fionia Bank.

”Jeg kan huske, at jeg var ude at blive fotograferet ved den store rundkørsel i Odense, hvor der var blinde veje, veje til København, til Jylland, ind til Odense og hjem igen til Haarby. Dengang blev jeg bedt om at pege, hvilken vej jeg ville vælge, og det fik nogle tanker i gang hos mig dengang”, fortæller Ole Has-seltoft, som har været glad for Finan-siel Stabilitet.

”Fællesskabet og teamånden har været vigtig for mig, og jeg synes, vi har været gode til at hjælpe hinanden på tværs. Det har været sjovt at være en del af en blandingskultur med nye kol-leger, som kommer fra mange forskel-lige pengeinstitutter og også fra andre brancher. Vi har haft en del flere juris-ter, økonomer og ejendomsfolk, end jeg har været vant til. Og det har været spændende at være med til at få arbejds- pladsen til at fungere”.

nye mursten ønskesBirgit er også mentalt begyndt at for-berede sig på at give plads til andre end Amagerbanken på sit cv. Hendes men-tale rejse begyndte for godt et år siden, da hun skiftede de gamle Amagerbank-mursten ud med de nye og midlertidigt lejede af slagsen i Finansiel Stabilitet.

”Jeg er gået i gang med at søge an-dre back office-funktioner. Indtil nu har jeg kun søgt i den finansielle sek-tor. Men det er ikke livet om at gøre, at det skal være der. Vi kan nok ikke alle sammen være i den finansielle sektor”, siger Birgit Zwergius. ¢

“Det har været lidt lige-som at flytte i kollektiv.

Dem, der bor der, er vant til, hvordan tingene skal være. Når der kom-

mer en ny ind, så skal vedkommende finde sig til rette og indordne sig under de andre. Og det er nok meget sværere, når man bliver tvunget

til at indordne sig under nogle andre”

Per Laursen

VANERUM SiS A/SLollandsvej 16 • 5500 Middelfart

www.vanerum-sis.dk • 64 41 04 90

Touchskærme med kristalklare billeder i high definition. Den perfekte skærm til præsentationer og møder. Hurtig reaktionshastighed sikrer

perfekt billedgengivelse og V-Sense touchteknologi understøtter både finger, pen og andre faste genstande.

Størrelser: 55”, 65”, 70”, 84“ & 84”4K

Book gratis demo på telefon 64 41 04 90 eller info@vanerum-sis.dk

i3ToUch

VANERUM SiS_ann210x280mm_Finans_0215_red.indd 1 30-01-2015 13:38:27

32

Oljefondet i Norge er verdens største suveræne investeringsfond og fortsætter med at vokse. Hvilket stiller ejeren, den norske stat, over for økonomiske og etiske udfordringerAF rEGnEr hAnsEn, FrEELAnCEJournALIsT

FinansFebruar 2015baGGruNd

guld

En pEngEtank mEd sort

33

Vi glemmer det tit om vores skandinaviske nabo: Økonomisk og finansielt er Norge et anderledes land, fordi det råder over de skønsmæssigt største samlede olie- og gasreserver i Europa. Ifølge den seneste opgørelse er Norge verdens 12. største eksportør af olie og verdens 3.-største eksportør af gas.

Eventyret begyndte med opdagelsen af den første olie fra Ekofiskfeltet i 1969, og efterhånden indså de norske politikere, at noget måtte gøres for at undgå, at olie- og gasindtægterne medførte overophedning og strukturel skævvridning af øko-nomien. Der opstod også et behov for en stødpude i forhold til svingende olieindtægter – tænk bare på det bratte prisfald på det seneste. Derfor “byggede” regeringen og Stortinget i 1990 en statslig pengetank til opsamling af indtægterne fra salget af det sorte guld. Hensigten var også at lægge til side til æraen om adskillige årtier, hvor den norske del af Nord-søen er tømt for olie og gas.

Statens pensjonsfond utland hedder denne pengetank – i daglig tale Oljefondet. Der er tale om en pengebeholdning, som skulle ud at arbejde.

“Vi har et meget langsigtet perspektiv med investerin-gerne og er godt rustet til at tåle udsving på finansmarkederne på kort sigt”, siger Thomas Sevang, chef for kommunikation og eksterne relationer i Norges Bank Investment Manage-ment. Det er en særskilt afdeling i den norske nationalbank, der forvalter oliepengene.

Som investor er fondet også i en særlig liga: Det har ingen mangel på likviditet, og det har ingen hæftelser.

6.000 milliarder noKOljefondet er netop nået op på at eje værdier

for over 6.000 milliarder norske kroner, og det er dermed verdens største suveræne investe-

ringsfond. To separate begivenheder sidst i 2014 illustrerer, hvordan Oljefondet er

stillet over for økonomiske og etiske udfordringer som følge fondets

vækst til gigantiske proportioner.

Økonomisk melder spørgsmålet sig, om fondet skal be-væge sig uden for investeringer i værdipapirer og også sætte penge i infrastruktur. Der er desuden anbefalinger om, at fon-det skal placere flere penge uden for Europa og Nordamerika.

Blandt dem, der presser på, er Sony Kapoor, direktør i den internationale tænketank Re-Define, som rådgiver om reformer i det finansielle system. Han fastslår i rapporten ”Investing for the Future” fra 2013, at Oljefondet underpræsterer, og det skyldes efter hans opfattelse, at “allokeringen” af værdier og investeringsstrategien er meget restriktiv. Han finder, at fon-det, hvis det vil være på omgangshøjde med fremtiden, skal placere flere penge uden for industrilandene, hvor meget af den globale produktion af varer og tjenesteydelser og væks-ten kommer til at foregå.

“Risikoen er minimal. Dels fordi det trods alt kun ville være en lille del af Oljefondets samlede investeringer, der i givet fald går til infrastruktur, dels fordi der ikke bliver pillet ved fondets hovedstol”, siger Sony Kapoor på basis af rapporten, som han har udarbejdet for organisationen Kirkens Nødhjelp.

overvejelser om spredningDen norske finansministerium, som fastlægger retningslin-jerne for Oljefondet, tager nu det første forsigtige skridt hen imod en justering af strategien. Ministeriet har bedt et såkaldt strategiråd om at vurdere, hvorvidt der skal ske en øget spred-ning, som også omfatter investeringer i infrastruktur (plus et højere loft end fem procent på ejendomme). En rapport vil blive præsenteret for Stortinget senest i foråret 2016.

Thomas Sevang fra Norges Bank Investment Management pointerer, at Oljefondet tilpasser sig den internationale øko-nomiske udvikling.

“Investeringsmulighederne ændrer sig over tid. Flere markeder bliver investerbare, nye muligheder opstår, og risiko-faktorerne varierer. Fondets eksponering mod forskellige markeder og forskellige risikofaktorer må således håndteres dynamisk”, siger Thomas Sevang.

Oljefondets investeringspraksis får ros af Espen Hen-

baGGruNdFinansFebruar 2015

••

34 FinansFebruar 2015baGGruNd

riksen, lektor i økonomi på University of California i Davis i USA, som har fondet som et forskningsspeciale. Han skrev i en kronik i den norske avis Aftenposten i april 2014, at Olje-fondets forvaltningsstrategi er nær allerbedste internatio-nale praksis.

“I den grad uigennemsigtige, private markeder såsom ikke-børsnoterede aktier og infrastruktur skulle give et højere af-kast, så er det antageligt ikke en betaling for at tilbyde kapi-tal eller et langsigtet engagement. Snarere er det en betaling for evne til at håndtere en række komplekse forhold, nem-lig ulige adgang til information og sandsynlighed for korrup-tion eller ligefrem at blive snydt. Desuden er disse markeder karakteriseret ved skala-ulemper – de er vældig store. Derfor er de meget lidt egnede for en stor, offentlig forvaltnings- institution”, skrev Espen Henriksen.

KlimahensynEtiske hensyn har hele tiden været aktuelle for Oljefondet, fordi fondet er en mægtig spiller på finansmarkederne – og

tilmed en statslig af slagsen. Siden 2004 har det norske finansminis-terium haft et etikråd og en række etiske retningslinjer for Oljefondet, der blandt andet afskærer fondet fra at investere i virksomheder, som med-virker til at krænke menneskerettighed-erne, overtræder Genèvekonventionens regler om krig og udløser alvorlige miljø-skader. Senest gælder debatten fondets ans-var for at medvirke til at bremse de globale kli-maændringer.

En ekspertgruppe, nedsat af det norske finans-ministerium, fremlagde i december 2014 en rapport om spørgsmålet om Oljefondets investeringer i virksom-heder inden for fossilt brændsel, fortrinsvis kul. Grup-pen vurderer, at det er bedre at fortsætte som aktionær og så påvirke virksomheder gennem et aktivt ejerskab end at trække sig ud.

“Vi har store forventninger til virksomhederne, vi har in-vesteret i, når det gælder klimahensyn. Vi har allerede et stort fokus på klima og bæredygtighed”, fastslår Thomas Sevang fra Norges Bank Investment Management.

Sony Kapoor fra Re-Define er uenig. Han mener, at det er alt for risikabelt at have penge i klemme i virksomheder, som står på den forkerte side i forhold til klimaændringerne.

Andre eksperter hæfter sig mere ved, at det vil give me-ning at flytte investeringer fra fossilt brændsel til komple-mentære sektorer, for eksempel flyfabrikker og luftfartssel- skaber. Hvis olieindtægterne falder på grund af lave oliepriser, kan Oljefondet til gengæld opnå fortjeneste i virksomheder, som trives med lave priser på olie (= brændstof).

Bidraget til statsbudgettetDen anden side af investeringsaktiviteterne er afkastet og Oljefondets indvirkning på norsk økonomi. Her har praksis siden 2001 været styret af en såkaldt handlingsregel, som in-debærer, at det er muligt at bruge penge fra Oljefondet til at dække et underskud på det årlige norske statsbudget på op til fire procent.

Fremskrittspartiet, som siden valget til Stortinget i septem-ber 2013 har indgået i en Høyre-ledet regering, opfordrede

• En statslig investeringsfond, som i virkeligheden hedder Statens pensjonsfond utland.

• Blev etableret i 1990.• Den norske nationalbank, Norges Bank, forvalter midlerne på

vegne af det norske finansministerium.• Markedsværdien af aktiverne overstiger 6.000 milliarder norske

kroner.• Har hidtil givet et årligt bruttoafkast på 5,9 procent. Efter fradrag

for forvaltningsomkostninger og inflation er nettoafkastet på 3,6 procent årligt.

• Regeringen og Stortinget i Norge kan tappe op til 4 procent af Oljefondets kapital til at skabe balance på statsbudgettet i henhold til den såkaldte handlingsregel.

• Har investeringer i over 8.000 virksomheder i 82 lande.• Ejer 1,3 procent af verdens børsnoterede virksomheder.• Fordelingen af aktiver er på 61,4 procent aktier, 37,3 procent

obligationer og 1,3 procent ejendomme.• Værdierne er fordelt på 45 procent i Europa, 35 pro-

cent i Nordamerika, 16,5 procent i Asien og Stille-havsregionen og 3,5 procent i resten af verden.

OLJEFONDET

35baGGruNdFinansFebruar 2015

Verdens 5 største statslige investeringsfondeLand: Navn: Værdi: Etableret: Oprindelse: Gennemsigtighed:

Norge Oljefondet 893 milliarder dollar 1990 Olie 10

De Forenede Arabiske Emirater

Abu Dhabi Investment Authority 773 milliarder dollar 1976 Olie

Saudi-Arabien SAMA Foreign Holdings 757,2 milliarder dollar Ikke oplyst Olie 4

Kina China Investment Corporation 652,7 milliarder dollar 2007 Ikke råvarer 8

Kina SAFE Investment Company 567,9 milliarder dollar 1997 Ikke råvarer 4

Listen er udarbejdet af organisationen Sovereign Wealth Fund Institute (SWFI), som laver analyser om suveræne investeringsfonde. Gennemsigtigheden er baseret på SFWI’s eget indeks, der består af 10 principper om transparens. Der gives ét point for hvert opfyldt princip.

”Oljefondet kan påvirke

aktieselskaber i retning a mere

etik og større transparens,

fordi det har meget

fokus på dette”

Kim Blindbæk,

makroanalytiker

i S

ydbank.

”Oljefondet kan

dog betyde noget i

specifikke selskaber”

Steen Bocian, cheføkonom

i Danske Bank.

i den forudgående valgkamp til at overføre flere oliepenge til statsbudgettet med henblik på at forbedre sundhed, trans-port – især i afsidesliggende regioner – samt forskning og ud-dannelse. Det er der ikke blevet noget af.

Halvor Mehlum, professor i økonomi på Universitetet i Oslo, siger, at handlingsreglen er en pragmatisk foranstalt-ning, og at Oljefondet allerede, fordi det gør staten finansielt robust og sikrer investeringer i vitale samfundsfunktioner, er med til at berede fremtiden for det norske samfund.

“Hvis staten begyndte at forbruge endnu mere, ville Norges Bank straks sætte diskontoen op. De fleste nordmænd er boligejere og har flekslån, og de vil reagere negativt på en rentestigning. Så i virkeligheden er diskontoen mere disci-plinerende end handlingsreglen”, siger Halvor Mehlum. ¢

• Oljefondet ejer aktier i 40 danske virksomheder og har en sam-let beholdning på 26 milliarder norske kroner i Danmark.

• Oljefondets andel af aktier er størst i ØK, Vestas og ALK-Abelló i nævnte rækkefølge – alle på mellem tre og fire procent.

• Oljefondet har størst værdi i aktier i Novo Nordisk, A.P. Møller-Mærsk og Danske Bank i nævnte rækkefølge. For Novo Nordisks vedkommende er aktiebeholdningen på over otte milliarder norske kroner.

• Inden for finanssektoren har Oljefondet en pæn mængde aktier i blandt andet Sydbank og Jyske Bank foruden i Danske Bank.

• Oljefondet fylder samlet set ganske lidt på det danske finans-marked, konstaterer danske analytikere.

OLJEFONDET OG DANMARK

36 InternationaltFinansFebruar 2015

Fra april vil kunder i et par filialer af den japanske Bank of Tokyo Mitsubishi blive mødt af en lille fyr på omkring 58 centimeter. Det er bankrobotten NAO, som på trods af sin ringe højde mes-trer ikke mindre end 19 sprog og er i stand til at besvare alle de mest ba-sale spørgsmål fra bankens kunder. Samtidig er han i stand til at analysere kundernes ansigtsudtryk og opførsel.

NAO skulle ifølge banken være verdens første egentlige robot, der bliver sat til at betjene bankkunder.

”Vi kan øge vores kommunikation med vores kunder ved at tilføje værk-tøjer som dette”, siger Kazunobu Taka-hara, der er talsmand for banken, til avisen The Wall Street Journal.

Om NAO vil få flere robot-kolleger, afhænger af kundernes reaktion. NAO har et kamera monteret i panden, som ifølge talsmanden bruges til at optage

interaktionen med kunderne. Det kan også hjælpe banken til at udvikle nye finansielle servicer i fremtiden.

Robotten er udviklet af den fran-ske virksomhed Aldebaran Robotics og koster omkring 8.000 dollar.

Allerede sidste år introducerede fir-maet Softbank storebroren, Pepper, i 90 japanske afdelinger. Pepper, ligeledes produceret af Aldebaran Robotics, er 120 centimeter høj, men han er ikke nær så klog som sin lillebror. Han er bedre til at bevæge sig, men han kommunikerer ikke nær så godt, og han er dårligere til at aflæse kundernes ansigtsudtryk. /ET

simulerede cyberangreb på bankerBankers cyberrobusthed skal testes. Derfor har USA og Storbritannien ifølge Financial Times sam-men besluttet at lade agenter foretage fingerede cyberangreb på en række centrale finansielle institutioner og private banker. Heriblandt Bank of England.“Cyberangreb er en voksende trussel, som udgør

Regeringsledernes udmelding falder sammen med, at den britiske efterretningstjeneste, GCHQ, netop i en rapport har offentliggjort, at over 80 procent af de store selskaber i Storbritannien havde en eller anden form for sikkerhedsbrist i 2014. Den finansielle sektor i både London og New York vil være det første mål for det fingerede angreb. Derefter vil følge en række angreb på kraftværker, transportsystemer og anden infrastruktur.

goddag til bankrobotten”Vi kan øge vores kommunikation med vores kunder ved at tilføje værktøjer som dette”, lyder det fra Bank of Tokyo Mitsubishi, som indfører en robot til at betjene kunder

en reel risiko for vores virksomheder. Derfor op-trapper vi vores samarbejde med USA til et hidtil uset niveau”, sagde den britiske premierminister David Cameron i forbindelse med sit nylige møde med den amerikanske præsident i Washington.Den skærpede indsats skal blandt andet ses i sammenhæng med angrebet på Sony Pictures og på den amerikanske militære enhed Central Com-mand. Det sidste angreb blev angiveligt foretaget af en gruppe med forbindelse til Islamisk Stat.

Illust

ratio

n: M

ikke

l Hen

nsel

Time udnævner i sit nytårsnummer 10 geo-politiske farer, som vil præge 2015. Num-mer fire på listen er det, magasinet kalder ” The weaponization of finance”.

”I takt med at amerikanerne har fået nok af krige og besættelser”, skriver magasinet, ”bruger Washington i højere og højere grad finans som våben. Amerikanerne ønsker fortsat at øve en betragtelig indflydelse i verden, og eftersom militære midler er dømt ude, bliver det så pengene, der bliver

brugt. Både som gulerod og stok i en form for tvangsdiplomati. Guleroden er adgang til kapitalmarkeder. Stokken er forskellige former for sanktioner”.

Fordelene er betragtelige, men, skriver Time, der er en stor risiko for, at strategien vil skade virksomheder, der bliver fanget i krydsilden mellem Washington og de an-grebne stater. Også de transatlantiske re-lationer kan lide skade under angrebet.

De øvrige ni farer er Europa – ikke så

meget økonomien som politikken, hvor anti-EU-partier vinder mere og mere indfly-delse, Rusland, den langsommere økon-omiske vækst i Kina, ISIS, svage politiske ledere i en lang række lande, risikomodvil-lige regeringer, som er mere fokuserede på stabilitet end på økonomisk vækst, og konflikterne mellem Iran og Saudi Arabien og Kina og Taiwan og endelig en svækket tyrkisk præsident Erdogan i et land med ustabilitet langs grænserne. /ET

Finansen som våben

37FinansFebruar 2015Test

Navn: LommebudgetProducent: Penge- og Pensions-paneletMobilplatforme: iOS/AndroidPris: 0,00 kr.

Navn: Budget ManagerProducent: SIRIMobilplatform: iOS/AndroidPris: 0,00 kr./fuld version 25,00 kr.

Navn: Visual Budget: Expense Tracking and Budget ManagementProducent: Kiwi ObjectsMobilplatforme: iOS/AndroidPris: 00,00 kr./fuld version 39,00 kr.

Siden finanskrisen har der næsten dagligt været artikler, som fortæller os, hvor man skal holde øje med udgifterne og derved opnå store besparelser på budgettet. Men dette er enkelte poster på bud-gettet. Det er vigtigt at have styr på helheden i budgettet. Ud over at bruge sine penge fornuftigt kræver ens privatøkonomi også, at man kan holde styr på sine løbende udgifter og sammenligne med de udgifter, man ellers har lagt i sit budget. Med

øget brug af elektroniske overførsler såsom mobil-betaling og dankort kan man nemt miste det dag-lige overblik i sit rådighedsbeløb og risikere ikke at have luft i budgettet ved pludselige omkostninger som eksempelvis en ekstra stor tandlægeregning, eller hvis bilen kræver en tur på værksted.

Spørgsmålet om, hvorvidt man kan holde styr på sit budget på sin smartphone, har vi tænkt os at teste ved at kigge nærmere på tre forskellige apps.

Hold styr på dit budget på din smartpHoneAF JIM WürTz hEMMJE

Lommebudget Lommebudget er til brugeren, som gerne vil have kontrol over sit månedlige forbrug. Man starter med at indtaste sit månedlige rådigheds-

beløb. Efterfølgende indtastes de løbende udgifter. Der indtastes en fritekst til, hvad pengene er ble-vet brugt til, og udgiften kan kategoriseres. Bru-geren afgør efter hver indtastning, om udgiften er en nødvendig eller en luksusudgift. På forsiden er altid det tilbageværende rådighedsbeløb. Man kan danne sig et overblik over den procentvise andel, som udgifterne kategoriseres ud fra, på overbliks-funktionen. Sidst er der en tipsfunktion, hvor bru-geren kan læse om sparetips eller forklaringer inden for økonomi. Overblikket giver brugeren mulighed for at afstemme sine løbende udgifter og overveje de køb, man historisk gør sig hen over måneden.Positivt: Det tager kun et øjeblik at indtaste den udgift, man afholder, og brugeren har hurtigt og meget simpelt opsat et løbende budget, som nemt viser, hvad man bruger sine penge på. Det hurtige overblik viser, hvor fornuftigt brugeren selv mener pengene er brugt. Negativt: Man kan ikke opsætte sit samlede bud-get eller overføre budgettet via mail, så tallene kan komme ind i det samlede budget.

Budget ManagerBudget Manager er en komplet bud-getstyringsapp. Der er mulighed for at indtaste sit samlede budget og holde kontrol med løbende husholdnings-

budgetter og øvrigt forbrug. Alle udgifter og indtæg-ter kan gives et ikon, en kategori og en konto, ifald man ønsker at have et fælles budget. Når man har indtastet indtægter og udgifter, justeres løbende ud-gifter i forhold til det budget, de er tildelt, og på for-siden af appen er man således altid opdateret på

det samlede budget og løbende budget. Det er hur-tigt at lægge gentagne udgifter fast i budgettet, og man kan trække statistik på sit forbrug og sit budget. Positivt: Alle tal kan udtrækkes og sendes via mail eller automatisk til Dropbox. Der kan laves periodis-ke udtræk på budgetterne. Er brugeren erfaren, kan der holdes kontrol med alle aspekter i privatøkono-mien – både faste, løbende og uforudsete udgifter kan registreres hver for sig. Dette kræver dog, at man køber den fulde version af appen. Negativt: Skærmen på smartphones er for lille til, at brugeren kan overskue alle de muligheder, som denne app tilbyder ved fuldt brug. Den kræver meget tid at opsætte og holde ved lige. Brugeren skal på forhånd vide, hvordan man laver budget, for at få det fulde udbytte.

Visual BudgetVisual Budget tilbyder de samme funktioner som Budget Manager. Da denne app er henvendt til det interna-tionale marked med fokus på især det

amerikanske, skulle det vise sig, at vi blev udfordret på vores engelske. Budgettermerne er på engelsk, og det kan være svært at forstå meningen med betyd-ningen af de funktioner i appen. Brugeren kan her også vælge blandt andet check som betalingsmid-del, hvilket det i Danmark er meget usandsynligt at have behov for. Hvis man i det daglige bruger Mac, kan man hente en desktopversion, som kan opda- teres mellem smartphone og Mac-pc.Positivt: Hvis man kan opstille budgetter og elsker at holde styr på sine penge, så har denne app alt. Negativt: Appen kan opstille budgettet i kroner, men da den er udviklet til det internationale marked, er mange af funktionerne en smule overflødige. Grun-det engelsk fagsprog kan det være svært at forstå betydningen af funktionerne.

38 FinansFebruar 2015 Job & Karriere

”Det var en ahaoplev-else for mig at høre, at jeg som medarbejder i Danske Bank og den finansielle sektor kan mange ting”, siger Linda Werner

En slutdato for jobbet. Det var udslagsgørende for, at den tidligere filialchef i Danske Bank Linda Werner kontaktede Finansfor-bundet og fik en plan B-samtale. Samtalen gav hende en indre ro og skærpede hendes karrierefokus. I dag er hun leder for 20 medarbej-dere i Realkredit Danmark AF BErIT VILLADsEn

Plan B er også for ledere

”Da jeg fik datoen for lukningen af filialen, var jeg godt klar over, at jeg selv skulle gøre noget aktivt for at komme videre. Sektoren

skrumper, og lederstillinger bliver der ikke flere af”, fortæller den 37-årige Linda Werner, tidligere filialchef i Danske Bank i Seest.

Linda kontaktede derfor den faglige personale-forening i Danske Bank, Danske Kreds, for snarest at få en plan B-samtale. Kredsen havde tidligere til-budt Linda og andre ledere i hendes nærområde en samtale, som blev udskudt. Plan B-forløbet blev hurtigt iværksat, og Linda tog en karriereanaly-setest, som hun fik en tilbagemelding på fra en af Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter. Sam-men fik de en snak om, hvilke styrker og svagheder Linda har som leder, og hvad Linda fremadrettet skal arbejde videre med.

”Det var supergodt. Ikke mindst fordi jeg har tænkt og også hørt andre sige, hvad kan vi bank-folk? Hvor kan vores kvalifikationer bruges henne? Og hvad ved andre virksomheder om, hvad vi la-ver i banken? Så det var en ahaoplevelse at høre, at jeg som medarbejder i Danske Bank og den fi-nansielle sektor kan mange ting. Jeg fik blandt an-det at vide, at projektledelse kunne være noget for mig. Det har jeg aldrig tænkt over. Så det har ud-bygget mine muligheder for at søge job også uden for sektoren. Og det har betydet, at jeg efterføl-gende har åbnet jobannoncer om projektledelse, hvor jeg tidligere scrollede videre”.

I december sidste år begyndte Linda Werner i et nyt job som gruppeleder for 20 medarbejdere

i Realkredit Danmark Erhverv i Vejle. Jobsøgnin-gen er derfor sat på hold, men bevidstheden om sine egne kompetencer og karrierepotentiale har hun taget med sig.

”Da jeg i sin tid hørte om plan B fra tillidsmæn-dene og Finansforbundet, tænkte jeg, hvad er plan B for noget? Skal jeg være gartner eller hvad? Så-dan er det langtfra. Du skal ikke lave 100 procent om på dig selv. Det handler mere om ikke at blive for indsnævret i sin tankegang, men at tænke bre-dere. Hvor er jeg nu, og hvor vil jeg gerne hen? Det er en god investering at bruge tid på. Det er noget, du kan bruge resten af livet”. ¢

Læs mere om plan B her: Linda Werner startede som elev i BG Bank som 20-årig i 1997

og har været tilknyttet Danske Bank-koncernen lige siden. Igen-nem sine 17 år i koncernen har Linda Werner løbende forsøgt at videreudvikle sig og gøre karriere. Hun har arbejdet som rådgiver, stedfortræder, filialchef og nu som gruppeleder for 20 medarbejdere i en back office-funktion i Realkredit Danmark Erhverv. Hun har blandt andet en instruktøruddannelse og en akademiuddannelse på cv’et.

Blå bog om Linda Werner

Foto

: And

ers

Bro

hus

39Job & Karriere FinansFebruar 2015

”Vi har valgt at udvide tilbuddet, fordi alle kan have glæde af det. Vi har derfor løbende udviklet konceptet, så det kan rumme alle medarbejdertyper lige fra servicemedarbejderen i postafdelingen hen over betjente, kantinemedarbejdere, rådgivere i filialnettet, Group IT og helt op til lederniveau. Reaktionerne på en karrieresamtale har været for-skellige. For nogle har det været en øjenåbner, som har gjort, at de bliver tændt af den hellige ild, mens andre tænker, okay, så ved jeg det”, fortæller Kirsten Guntofte fra Danske Kreds.

Danske Kreds er initiativtager til plan B-projek-tet, som udsprang af en stigende frustration over at opleve afskedigede kolleger, som var ubekendte med deres arbejdsmarkedsværdi, og hvilke mu-ligheder de ellers havde for at finde et andet job. En anden udløsende faktor var at reducere frygten for at blive fyret blandt de tilbageblevne kolleger, en frygt, som interne trivselsundersøgelser viste, at halvdelen af medarbejderne i nogle afdelinger gik rundt med. Finansforbundets arbejdsmarkeds-konsulent Morten Knudsen Stick er med i projek-tet, og han fortæller, at ”Plan B” er en investering, der er godt givet ud.

”Vores erfaring er, at plan B-samtalerne styrker vores medlemmers karrierebevidsthed og giver dem et mere målrettet grundlag for at se på an-dre muligheder for job eller uddannelse både i og uden for sektoren. Det er vores klare oplevelse, at afskedigede medlemmer, der ikke har en plan B, er ledige i længere tid end dem, som allerede har en plan B og rent mentalt har forberedt sig på at komme videre”, siger arbejdsmarkedskonsulent Morten Knudsen Stick. ¢

”For nogle har karrieresa-mtalen været en øjenåbner, som har gjort, at de bliver tændt af den hellige ild”, fortæller Kirsten Guntofte fra Danske Kreds

”Jeg var ved at dø af skræk, hver gang ledelsen snakkede om, at opgaver skulle flyttes til Li-tauen. Så fik jeg en plan B-samtale. Den gav

mig en afklaring i forhold til mine muligheder og kompetencer, og derefter tog jeg mig selv i at tænke, ’nå, er det nu Litauen, ledelsen snakker om i dag’”.

Tilbagemeldingen er en af flere positive tilbage-meldinger, som den faglige personaleorganisation i Danske Bank, Danske Kreds, har modtaget fra de mere end 450 Danske Bank-medarbejdere, som har deltaget i Kredsens proaktive beskæftigelsesprojekt ”Plan B”. Det fortæller Kirsten Guntofte fra Dan-ske Kreds, som er en af ildsjælene bag plan B-pro-jektet, der er udarbejdet i samarbejde med Finans-

forbundet og FTF-A og målrettet Danske Banks medarbejdere.

Projektet går ud på at skabe en bevidst-hed hos medarbejderne om, at deres job kun er til låns. Målet er at hjælpe med- arbejderne med at lave en karriereplan, som kan understøtte deres uddannelses-muligheder og dermed bevare deres ar-bejdsmarkedsværdi.

Plan B-projektet blev lanceret tilbage i sommeren 2013 og har i løbet af halvan-det år resulteret i mere end 450 karrie-resamtaler. Derudover har godt 800 del-taget på 20 plan B-inspirationsmøder, som Kredsen har afholdt. Beskæftigelsespro-jektet var oprindeligt målrettet medar-bejdere, hvis job stod for at skulle out-

sources til Litauen, og medlemmer, som var i risik-ogruppen for at miste deres job som følge af Dan-ske Banks udmeldte besparelser. Siden er projektet vokset til også at omfatte andre medlemsgrupper.

Plan B-projekt har vokseværk

Få en plan B, og bevar din arbejdsmarkedsværdi. Det er budskabet i Danske Kreds’ proaktive beskæftigelsesprojekt, som med mere end 450 deltagere er blevet en succes. Projektet var målrettet jobtruede medlemmer; i dag er det for alle lige fra service-medarbejderen til filialchefenAF BErIT VILLADsEn

Foto

: And

ers

Bro

hus

40 FinansFebruar 2015 Job & Karriere

”Jeg har flere gange sagt, at det faktisk var en gave at stoppe i banken, for det var jo i virkeligheden det her, jeg allerhelst ville”, siger Jørgen Wicklow, der her har fotografe-ret sig selv.

Foto blev hans redningDet kan være svært at finde et nyt job. Nemmere bliver det ikke, hvis man er midt i 50’erne, og derfor kan det være en fordel at tænke ud af boksen og have en plan B. Det kan 57-årige Jørgen Wicklow skrive under på. Han forlod finanssektoren og fulgte sin drøm om at blive fotografAF KLAus ThoDsEn

" Jeg har været interesseret i at fotografere hele mit liv, så da jeg pludselig stod uden job, var jeg slet ikke i tvivl om, at det var den vej,

jeg nu skulle gå”, siger Jørgen Wicklow, der efter næsten 40 år på arbejdsmarkedet mistede sit job i Danske Bank.

Efter at have været en slags husfotograf i Dan-ske Bank i nogle år tog Jørgen en fotouddannelse hos fotografen Kim Skovsby, der for alvor gav Jør-gen mod på karriereskiftet fra finanssektoren til kameraet.

”Det var en utroligt lærerig uddannelse, jeg var på. Selvom jeg var meget tændt på at starte som fotograf, hjalp det mig da helt sikkert til at tro fuldt og fast på det”.

Et nyt netværkJørgen har lige fra barnsben haft fotografiet tæt inde på livet, da hans far var en ivrig amatørfoto-graf, og sammen brugte de mange timer sammen i farens mørkekammer.

”Det var rigtig spændende, da jeg var barn, og den følelse får jeg faktisk stadigvæk, når jeg tager billeder. Det er stadig spændende at se billederne og arbejde med dem, når jeg har haft et job et eller andet sted”.

Da Jørgen sprang ud som fuldtidsfotograf, meldte han sig samtidig ind i forretningsnetværket BNI Roskilde, hvor han møder mange andre lokale er-hvervsdrivende og iværksættere, der kan give gode råd til andre nystartede virksomheder. Derudover

har han også brugt coach Carsten Gregaard i et ud-dannelsesforløb i markedsføring.

”Jeg laver en del af opgaverne for en masse for-skellige store og små virksomheder her på Sjælland. Rigtig mange af de opgaver får jeg fra mit netværk i BNI, som på alle måder har været en støtte, siden jeg blev selvstændig. Det er en virkelig god måde at få kontakter på”.

Ud over de mange opgaver for virksomheder la-ver Jørgen både mange bryllupsbilleder, portræt-ter og har for nylig kastet sig over at dække sports-arrangementer og andre store events.

Giver flere mulighederAt have noget andet at falde tilbage på end finans-sektoren, da uheldet var ude, og han blev fritstillet i Danske Bank, er Jørgen slet ikke i tvivl om har reddet ham fra en tilværelse i arbejdsløshedskøen.

”Jobbene hænger jo ikke ligefrem på træerne, og da slet ikke, når man er midt i 50’erne. Så det var perfekt, at jeg havde fotografiet i baghånden”.

Jørgen fortæller derudover, at han igennem flere år havde leget med tanken om at starte som selvstændig fotograf, og da han blev opsagt fra Dan-ske Bank, var det på sin vis det skub, der fik ham til at bestemme sig.

”Jeg har flere gange sagt, at det faktisk var en gave at stoppe i banken, for det var jo i virkeligheden det her, jeg allerhelst ville. Nogle har spurgt, om det ikke kræver meget mod at skifte branche, men det synes jeg slet ikke, det gjorde. Det var et helt naturligt valg for mig”.

I det hele taget opfordrer Jørgen sine gamle kol-leger i finanssektoren til at tænke ud af boksen, hvis de skulle være så uheldige at blive fyret fra deres job.

”Man skal bare huske på, at ens kvaliteter ikke kun passer ind i ét job. Hvis man er frisk på at skifte branche, giver man sig selv flere muligheder”. ¢

Hos Sampension gør vi vores kunders pension mere værd. Det sker gennem nogle af markedets laveste omkostninger. Samtidig er vores afkast helt i top. I 2014 fik vi et historisk højt afkast på over 25 mia. kr. Sådanne resultater kræver en dedike-ret indsats fra vores medarbejdere. Derfor har vi også fokus på at skabe de bedste rammer for trivsel og udvikle den enkelte medarbejders kompentencer.

Du kan blive en af os...

Læs mere på sampension.dk/job

Høje afkast og lave omkostninger skabes af kompetente medarbejdere

42 FinansFebruar 2015arbejdsmiljø

Din kollega henter kaffe, og du ved med sikkerhed, at der ikke er mere tilbage på kanden, når du bliver kaffetørstig. Han sætter aldrig noget nyt over. Nu venter du bare på, at han får sat sig til rette og fortsætter med sit brok, hvor han slap. Altid er han negativ. Når han da ikke lige taler højt i telefon og klikker kon-stant med sin kuglepen …

”Vi vælger ikke selv vores kolleger, og det er meget almindeligt, at der er en, der irriterer os. Når jeg er ude at holde foredrag om trivsel, er der næsten altid spørgsmål om, hvad man skal stille op i den situation”, siger Helle Bentzen, der er coach og blandt andet holder foredrag og workshops for offentlige og private virksomheder, herunder pengeinstitutter.

Tre irriterende typerNår vi så ikke har det godt med en kol-lega, har det efter coachens erfaringer tre hovedårsager:

Kollegaen er en brokkerøv Kollegaen bidrager ikke til fællesskabet – siger eksempelvis ikke godmorgen, spiser af brødet, men tager aldrig no-get med selv. Kollegaen er anderledes end klageren – smasker måske, når han spiser, rydder ikke op.

Uanset hvad årsagen er, anbefaler Helle Benzen, at man gør sig umage med at finde kvaliteter hos kollegaen og interesserer sig lidt for, hvem han eller hun er – ud over at være irriterende.

”Mange siger til mig: ’Han er jo idiot! Hvorfor skal jeg bruge tid på det?’ Det skal man, fordi man ellers lægger sin triv-sel i hænderne på et andet menneske. De-suden har jeg erfaring for, at det virker, for der er altid noget mere i et menneske end den tynde historie, man har bygget sin irri-tation på. Når der kommer flere nuancer på, er det lettere at fokusere på noget an-det end lige den del, der provokerer én”.

hold det for dig selvHvis man har set sig arrig på en kollega, kan det være fristende at dele det med de kolleger, man føler sig forbundet med. Det er en rigtig dårlig idé, for irritationen kan smitte, og det gør ikke noget godt for arbejdsmiljøet.

Derimod mener Helle Bentzen godt, at man i nogle situationer kan sige det til kollegaen selv:

”Du skal aldrig sige det i den situa-tion, der irriterer dig, på det tidspunkt er der for mange følelser på spil. Du bør også overveje, hvad du vil opnå – vil du løse problemet eller give kollegaen

en ordentlig omgang? Tror du, at der kan komme en god snak ud af det? Og husk altid at vælge en anerkendende til-gang. Handler det om brok, kan du for eksempel lægge ud med at sige, at du godt forstår, at det her ligger din kollega meget på sinde, og at du gerne vil tage en snak om, hvordan der kan gøres no-get ved problemerne”.

Ekstra pirreligKan man håndtere det sådan, er man godt på vej, siger Helle Bentzen, der også peger på, at de mange fyringer og omlægninger i branchen lægger ekstra pres på bankansatte:

”Når man er presset, bliver man let-tere irriteret. Så sørg for at holde pauser i dagens løb, helt ned til de bittesmå, hvor du bare lige strækker dig. Det giver mere overskud”.

Endelig peger coachen på mulighe-den af at inddrage ledelsen og få hjælp, hvis brokkeri eksempelvis er kommet til at fylde meget på arbejdspladsen.

”Der er ingen smutveje. Det er svært at gøre noget ved irriterende kolleger. Men det kan lade sig gøre. Og det er uma- gen værd, for det giver dig selv bedre trivsel i det daglige”. ¢

Find dig ikke i, at en kollega tapper dig for energi med sit brok, sine smaskelyde og sin manglende sans for oprydning. Coachen Helle Bentzen har gode råd til, hvordan der sættes en stopper for detAF BIrGITTE AABo, FrEELAnCEJournALIsT / ILLusTrATIon JEns hAGE

GøR noGet ved den iRRiteRendekolleGa

43arbejdsmiljøFinansFebruar 2015

Månedens bog

Godt indhold får folk til at kunne li’ dig”Sig du kan li’ mig” er en solid brugsbog for virksomheder eller organisationer, der enten er aktive på sociale medier eller helt enkelt ikke kan forstå, hvorfor de ikke får noget ud af at være der. Det er nemlig indholdet, der tællerAF CArsTEn rAsMussEn

Hvis du er på Facebook, er du medlem af dan-markshistoriens største såkaldte fællesskab med mere end tre millioner medlemmer. Selv om du personligt er medlem, er det slet ikke sikkert, at din virksomhed skal melde sig på Facebook eller andre sociale medier som Twitter, Linkedin, Instagram, der for tiden vokser helt vildt. Det kræver nemlig en mål-rettet indsats af en virksomhed at få succes i de sociale og digitale medier.

Mange virksomheder er til stede på de sociale medier, fordi det skal man, men har de egentlig tænkt over, hvad de vil have ud af det, og hvordan de vil opnå det?

Astrid Haugs bog ”Sig du kan li’ mig!” er målrettet de virksomheder, der har brug for konkrete råd til, hvordan man får fat om roden på de sociale medier. Bogen er fyldt med værktøjer til, hvordan man integrerer sociale medier i virksomhedens eller organi-sationens kommunikation med kunder, in-teressenter, medarbejdere og borgere. Bogen giver også svar til virksomheden, der allerede er på, men bare ikke kan forstå, hvorfor de ikke får noget ud af at være der.

Hovedbudskabet i bogen er, at på sociale medier er det indholdet, der tæller. Det er indholdet, som folk deler og liker, og som gør virksomheden synlig på nettet. Men hvad er egentlig godt indhold, som får folk til at kunne li’ ens virksomhed eller organisation?

Derfor er spørgsmålet til dig, om din virk-somhed har noget at sige, som er relevant for andre? Vil I høre på jeres brugere, og vil I bruge tid og ressourcer på det? Relevant indhold er ikke et bestyrelsesreferat og for-mandens besøg i en lokal butik.

Astrid Haug, der er ekspert i digital kom-

munikation, skriver, at hun bliver ved med at støde ind i virksomheder og organisationer, der i deres nuværende form ikke bør bruge sociale netværk. ”Det vil kræve andre medar-bejdere, en anden kultur, en anden kundeop-fattelse og ikke mindst lysten til at kommu-nikere og netværke.”

Bogen sætter gang i refleksion om ens til-stedeværelse på sociale medier. Hvorfor er vi der, hvad vil vi dele, og hvad vil vi gerne opnå? På en måde handler det i virkeligheden mindre om sociale medier og i højere grad om, hvad man vil med sin kommunikation. Man må forstå, at sociale medier, eller so-ciale netværk, kræver mindst lige så meget målretning, strategi, planlægning og opfølg-ning, som alle andre medier

Heldigvis giver Astrid Haug en masse ek-sempler på virksomheder, der har kunnet finde ud af at skabe merværdi gennem de sociale og digitale medier. Der er inspira-tion at hente fra virksomheder som Søstrene Grene, Ældre Sagen og to gange Jysk - både dem der sælger dyner, og dem, der driver bank. På hver deres måde viser disse case, at vi er nødt til at levere noget indhold, som folk rent faktisk gider se på. Især organisa-tioner skal huske, at det ikke nødvendigvis er det samme, som brugerne interesserer sig for som afsenderen.

For jer, der vil jeres indhold, har Astrid Haug en model, der består af fem trin:1. Find jeres formål.2. Skab relevans for brugerne.3. Skab det gode indhold.4. Lav en plan, og sæt konkrete mål.5. Få organisation og medarbejdere med. ¢

Astrid Haug: Sig du kan li’ mig! – indholdsstrategi for sociale medier. Gyldendal Business 2014. De 213 sider koster 300 kr.

44 FinansFebruar 2015

45GeNeralForsamliNGerFinansFebruar 2015

Kreds Øst

Kreds øst indkalder dig til ordinær general-

forsamling fredag den 17. april 2015 klokken

17.30 på radisson Blu scandinavia hotel,

Amager Boulevard 70, 2300 København s.

Fra klokken 16.30 vil der blive serveret en lettere buffet.Generalforsamlingen er Kredsens øver-ste myndighed, og alle medlemmer er velkomne.

Delegerede og stemmeret

Det er kun delegerede, som har stem-meret. Den faglige repræsentant er ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter i egen virksomhed. Vi sender en mail om valg og udpegning af delegerede til den faglige repræsentant i løbet af februar.Har I ingen faglig repræsentant eller til-lidsmand, sender vi en mail til dig, hvor vi beskriver din mulighed for at stille op som delegeret. (Husk at ajourføre din mailadresse via hjemmesiden).Er du ledig og ønsker at blive delegeret, afholder vi valg klokken 17.00 blandt alle fremmødte ledige.

Dagsordenen ifølge Kreds østs vedtægter

1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om Kred-

sens virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regn-

skab til godkendelse og decharge samt fremlæggelse af budget for det kommende år

5. Indkomne forslag: a. Fra bestyrelsenb. Fra medlemmerne 6. Valg af:

a. Formand (i lige år)b. Indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 årc. Indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 ård. 2 interne revisorer for 1 åre. 1 revisorsuppleant for 1 år

7. Eventuelt.

Kandidater til valg og andre forslag Hvis du har forslag til valg eller andre forslag, som du ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal du indsende dem til Kreds Øst senest fredag den 20. marts 2015. Modtager vi dine forslag senere end

denne dato, kan de ikke behandles på generalforsamlingen.Senest to uger før generalforsamlin-gen kan du se følgende på vores hjem-meside:• Endelig dagsorden• Indkomne forslag• Det reviderede regnskab• Kandidater til valgene.

Efter generalforsamlingen er der mid-dag, og i løbet af aftenen vil der være underholdning af Jan Svarrer, som leverer en underholdende cocktail af standup og musik. Efter middagen er der mulighed for at få luftet danseskoene, når Sweethearts spiller op til dans. Vi forventer at slutte aftenen senest klok-ken 24.00.

Tilmelding

Du tilmelder dig på Kredsens hjemme-side www.kredsoest.dk. Bemærk: ALLE medlemmer og delegerede skal selv tilmelde sig. Sidste frist for tilmelding er den 15. marts 2015.

Har du spørgsmål, er du mere end vel-kommen til at kontakte Evy Grønvall, telefon 32 66 14 32, eller Jette Petersen, telefon 32 66 14 34.

Med venlige hilsnerKredsbestyrelsen

Spar Nord Kreds – rettelse

I indkaldelsen til Spar Nord Kreds’ gene-ralforsamling i Finans den 16. januar havde der indsneget sig en fejl i dagsor-denens punkt 6: 6. Valg til bestyrelsen af:      a. Formand      b. 1 bestyrelsesmedlem     Valgperioden for begge er 2 år Der skulle have stået således: 6. Valg til bestyrelsen af:    a. Næstformand    b. 2 bestyrelsesmedlemmer    Valgperioden for alle er 2 år

På generalforsamlingen onsdag den 11. marts skal der således vælges en næst-formand og to bestyrelsesmedlemmer. Spar Nord Kreds beklager fejlen.

Kreds Vest

Kreds Vest indkalder til ordinær general-

forsamling lørdag den 18. april 2015 klok-

ken 10.00 på radisson Blu scandinavia ho-

tel, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C.

Generalforsamlingen er en delege-ret forsamling, som afvikles i henhold til Kredsens vedtægter § 4. Generalfor- samlingen er åben for alle kredsens medlemmer, hvor alle har taleret, men alene delgerede har stemmeret.Dagens program:

Fra kl. 9.00: Ankomst/registrering, mor-genkaffe/te og morgenbrød Kl. 10.00: Ordinær generalforsamling med dagsorden i henhold til Kredsens vedtægter § 4 Kl. 12.00: Frokost Kl. 13.00: Koncert med Mads Langer (lukket arrangement for generalforsam-lingens deltagere).Kandidater til valg og andre forslag Forslag til kandidater eller forslag, som ønskes behandlet på generalforsam-lingen, skal være formand Jakob Thor-gaard i hænde senest den 27. marts 2015 på mail jt@kredsvest.dk.Senest to uger før generalforsamlingen offentliggøres regnskab, dagsorden og indkomne forslag på Kredsens hjemme-side www.kredsvest.dk.

Tilmelding

Tilmelding skal ske via Kredsens hjem-meside www.kredsvest.dk senest den 20. marts 2015.Spørgsmål til generalforsamlingen kan rettes til Susan Thorenfeldt i Kredsser-vice på telefon 32 66 14 06 eller per mail st@finansforbundet.dk.

Vel mødt! Kredsbestyrelsen i Kreds Vest

46 det juridiske hjørne FinansFebruar 2015

unge og ældre stilles lige ved fratrædelse

Funktionærloven er ændret, så alle funk-tionærer uanset alder er berettigede til 1 eller 3 måneders fratrædelsesgodtgørelse, såfremt de har 12 eller 17 års anciennitet på fratrædelsestidspunktet. Samtidig bortfalder reglen om, at arbejdsgivere kan kræve, at 70-årige skal stoppe med at arbejde

Der har gennem de senere år verseret mange sager om retten til fratrædelsesgodtgørelse for medarbejdere, der er fyldt 60 år på opsigelsestidspunktet.

Baggrunden for dette er, at det indtil den 1. februar 2015 fremgik af funktionærloven, at funktionærer var berettigede til fratrædelsesgodtgørelse på 1, 2 eller 3 måneders løn ved uafbrudt ansættelse i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år. Det var dog ikke gældende for funktionærer, der kunne opnå udbetaling fra en arbejdsgiver-betalt pensionsordning eller modtage folkepension.

I de mange sager, der stadig verserer ved domstolene, har det været fremme, at det kan være ulovlig aldersdiskrimination at fratage funk-tionærer retten til fratrædelsesgodt-gørelse udelukkende på grund af de-res alder, såfremt funktionærerne fort-sat ønsker at have tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har dog været uklart, hvor meget der skulle til, førend funktio-næren ansås for tilstrækkeligt tilknyttet til arbejdsmarkedet og dermed opfyldte betingelserne for, at der skulle udbetales fratrædelsesgodtgørelse.

Det er ligeledes ikke afklaret, om det kan være ulovlig al-dersdiskrimination at fratage retten til fratrædelsesgodtgørelse, blot fordi funktionæren er berettiget til folkepension. Dette spørgsmål er forelagt EU-Domstolen i en verserende retssag.

På baggrund af den markante retsusikkerhed har man fra politisk side besluttet at forenkle funktionærlovens § 2a om-kring anciennitetsbaseret fratrædelsesgodtgørelse, således at der igen etableres en klar retstilstand.

"Fra den 1. januar 2016 må der således ikke indgås ansættelsesaftaler, hvor der fastsættes en automatisk fratrædelsesalder på 70 år."

Belønning for lang og tro tjeneste Fra 1. februar 2015 er funktionærloven derfor ændret. Det følger nu af loven, at alle funktionærer uanset alder er be-rettigede til 1 eller 3 måneders fratrædelsesgodtgørelse, såfremt de har 12 eller 17 års anciennitet på fratrædelses-tidspunktet.

Fratrædelsesgodtgørelsen bliver således en belønning for lang og tro tjeneste, hvor den i den oprindelige udform-

ning var tænkt som en godtgørelse, at den skulle lette overgangen til andet arbejde.

De ændrede tildelingsbetingelser for fratrædelsesgodtgørelsen må an-tages at betyde, at der er flere, der vil modtage fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven i den finansi-elle sektor, da der dels er mange med- arbejdere med mere end 17 års anci-

ennitet, og der ligeledes er mange medarbejdere over 60 år.Med de nye regler i funktionærloven er unge som gamle

således blevet ligestillet i relation til fratrædelsesgodtgørelse.Den nye bestemmelse gælder for funktionærer, der er

opsagt efter den 1. februar 2015. Er man opsagt før den 1. februar 2015, men endnu ikke fratrådt, skal fratrædelses- godtgørelsen udbetales efter de gamle regler, hvor retstil-standen for medarbejdere over 60 år er uklar. Her anbe-faler vi, at man søger rådgivning hos sin tillidsmand, kreds eller Finansforbundet inden fratræden, således at man sikrer sig bedst mulighed i forhold til at opnå fratrædelses-godtgørelse.

47

Finansforbundets eksperter sidder klar

til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad

der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet,

Applebys Plads 5, 1411 København K.

?

det juridiske hjørneFinansFebruar 2015

AF METTE hJøLLunD sChousBoE, ADVoKAT

Ferie i fritstillingsperiode

Jeg blev opsagt i juni måned med fire måneders varsel. Jeg var fritstillet i hele opsigelsesperioden. Efter min fratræden tiltrådte jeg et nyt job, og i denne forbindelse ønsker jeg at afholde noget af den ferie, jeg har optjent hos min tidligere arbejdsgiver. Jeg har fået at vide, at den ferie, som jeg har optjent, blev brugt i min fritstillingsperiode. Kan det virkelig passe?

Med venlig hilsen Mads

Svar: Den ferie, du har optjent i kalenderåret 2013, skal afholdes i indeværende ferieår, der løber fra den 1. maj 2014 til den 30. april 2015. Ferie optjent i 2014 skal først afholdes i næste ferieår, der begynder den 1. maj 2015.

Udgangspunktet er, at ferie anses for holdt i en fritstillingsperi-ode. Ferien og de varslingsperioder, der er angivet i ferieloven, skal dog kunne rummes inden for fritstillingsperioden. Restfe-rien (10 dage) kan varsles med 1 måneds varsel, og hovedfe-rien (15 dage) kan varsles med 3 måneders varsel.

Det vil altså sige, at mest mulig ferie anses for holdt i en fritstillingsperiode. Den ferie, der anses for afholdt i fritstillings-perioden, er den ferie, som man skulle afholde i de eller det pågældende ferieår.

Idet du havde fire måneders opsigelsesvarsel og dermed fratrådte ultimo oktober 2014, strakte din fritstillingsperiode sig kun over indeværende ferieår. Det betyder, at det udeluk-kende er din ferie optjent i 2013, der kan anses for afholdt.

Som udgangspunkt kan ferien dog kun anses for holdt, hvis du har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter udløbet af varslingsperioderne. Idet du først tiltrådte en ny stilling efter din fratræden, går jeg ud fra, at du havde en ar-bejdsfri periode svarende til feriens længde i din fritstillingspe-riode. Der findes nogle undtagelser til denne bestemmelse, men da de ikke er relevante i din situation, vil jeg undlade at komme nærmere ind på dem.

På den baggrund kan ferie optjent i 2013 anses for holdt i din fritstillingsperiode. Feriegodtgørelse for ferie optjent i 2014 burde du have fået på feriekort.

Med venlig hilsen Monica Hasanpour, juridisk konsulent

70-årsgrænseI dag har arbejdsgiveren mulighed for i ansættelseskon- trakten eller i en overenskomst at fastsætte, at et ansættelsesforhold automatisk ophører, når med-arbejderen fylder 70 år. Dette har man fra politisk side ønsket at ændre, da alle, der kan arbejde, skal have mulighed for at arbejde.

Fra den 1. januar 2016 må der således ikke ind-gås ansættelsesaftaler, hvor der fastsættes en auto-matisk fratrædelsesalder på 70 år. Fremgår vilkåret af en ansættelsesaftale indgået før den 1. januar 2016, vil det være ugyldigt og ikke kunne hånd-hæves. Medarbejdere over 70 år vil således skulle op-siges med det individuelt fastsatte opsigelsesvarsel, og der vil skulle udbetales fratrædelsesgodtgørelse efter samme vilkår som for øvrige medarbejdere.

Det vil ligeledes udgøre en overtrædelse af ansættelsesbevisloven, der efter omstændighed-erne kan berettige til en godtgørelse, hvis ikke arbejdsgiverne sørger for, at der udarbejdes nye ansættelsesaftaler, hvor vilkåret omkring automa-tisk fratræden fjernes, eller et tillæg til ansættel-sesaftale, hvor det fremgår, at vilkåret ikke læn-gere er gældende. ¢

48

region hovedstaden

Foredrag om dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, 19. marts

region Midtjylland – Århus

Besøg på Moesgaard Museum, 21. april

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

region syddanmark – ribe

Højskoleformiddag på Brorsonsminde, 11. marts

region sjælland – storstrøm

Musicalen ”Billy Elliot” på Det Ny Teater, 22. marts

Jeg tilmelder mig arrangementet:

seNiorer FinansFebruar 2015

Region Syddanmark – Ribe

højskoleformiddag på Brorsonsminde

Der er morgenkaffe fra kl. 10. Kl. 10.30 foredrag ved tidligere biskop Elisabeth Dons Christensen, kl. 12.30 frokost-tallerken.Tid: 11. marts kl. 10Sted: Brorsonsminde, Fiskergade 13, 6760 RibePris: Medlemmer 75 kr., ledsager 200 kr. Kontonummer: 2430 6266 790 293, NordeaFrist: 3. martsTilmelding til: Ane Marie Bertramsen, Korsbrødregade 8, 6760 Ribe E-mail: Finansribe@hotmail.dk

Region Sjælland – Storstrøm

Musicalen ”Billy Elliot” på Det ny Teater

Vi skal opleve den mest prisvindende musical nogensinde med musik af El-ton John. En hjertegribende og opløf-tende forestilling om drengen Billy, der mod alle odds forfølger sin drøm. Der er eftermiddagskaffe ved Piberhus på vej til teatret i København. Der er øl, vand, slik og frugt med i bussen. På hjemturen spiser vi aftensmad på Restaurant Krab-ben i Vallensbæk.Tid: 22. martsSted: Bus samler op på følgende steder: Nykøbing F, Cementen: kl. 11.45 Nørre Alslev, tilkørsel 43: kl. 12.00 Stensved/Vordingborg, tilkørsel 41: kl. 12.15 Rønnede, tilkørsel 37, ved rundkørsel: kl. 12.45

Pris: Medlemmer 350 kr. og for led-sagere (hvis der er plads) 500 kr. Kontonummer: 4515-3348412329Frist: 21. februarTilmelding til: Grete Fagerberg, e-mail: ghf@post11.tele.dk

Kommende arrangementer:

2. juni: Botanisk Have, København, og Den Hirschsprungske Samling 25. august: Langeland 24. november: Julearrangement Følg med på hjemmesiden www.seniorfinans.dk

Region Midtjylland – Århus

Besøg på Moesgaard Museum

Vi mødes på Moesgaard Museum kl. 11.30, der p.t. viser udstillingen om terra-kottakrigerne fra Xian i Kina. Ved ankom-sten deles vi i to hold. Det ene hold får rundvisning, mens det andet hold spiser frokost. Kl. 13 bytter holdene. Senere er der mulighed for at opleve museet på egen hånd. Tid: 21. april kl. 11.30 Sted: Moesgaard Alle 15, 8270 Højbjerg Pris: Gratis inkl. en genstand til frokostenFrist: Bindende tilmelding senest den 6. april, angiv venligst medlemsnr. (Be-grænset tilmelding maks. 140 pers.).Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro. E-mail: kubjerre@adr.dk

Region Syddanmark – Fyn

Forårsmøde

Vi har følgende program til årets første sammenkomst i Næsbyhoved Skovs res-

taurant, Odense. Vi mødes kl. 10.00 og får kaffe og brød. Derefter medlems-møde med valg til udvalget. Ca. kl. 10.30 får vi besøg af Carsten og Joan Vagn-Hansen. Emne: Sang, sundhed og livs-glæde. Carsten Vagn-Hansen er nok bedst kendt som radiodoktor i Dan-marks Radios P4 og fra sine program-mer i tv dk4. Han skriver også bøger og holder foredrag over hele landet om, hvordan man bedst kan forberede sig på et aktivt og godt liv i den tredje al-der og som pensionist. Sammen synger de og fortæller om forudsætningerne for sundhed. Ca. kl. 13.00 serveres en dejlig middag med 1 glas vin/øl/vand. Derefter slutter dagens program. Tid: 24. marts kl. 10Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, OdensePris: Medlemmer 100 kr., ledsager (fælles bopæl) 300 kr.Kontonummer: 6845-1717398 i Syd-bank, husk at angive det ved tilmeldin-gen oplyste nummerFrist: 17. martsTilmelding til: Lis Larsen, 66 16 14 13, Poul Andresen, 65 94 26 44, Jørn Hvol-bæk, 66 15 83 12, Synnøve Andersen, 62 61 81 13, Carl Ove Olsen, 66 11 81 58, Georg Juel, 22 11 78 25. E-mail: mgjuel@yahoo.comBemærkninger: I sidste nummer af Finans fremgik det ved en fejl, at der er kør selv-tur til Grim-merhus, Middelfart, den 15. november. Den rigtige dato er 15. september. Redaktionen beklager.

49

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

FinansFebruar 2015 arraNGemeNTer

Region Hovedstaden

Foredrag om dobbeltmordet på Peter

Bangs Vej

Vi mødes til foredrag i det Berlingske Hus. Journalisten og forfatteren Peer Kaae kommer og fortæller om dobbelt-mordet på Peter Bangs Vej. Efter fore-draget er der en lettere anretning med 1 øl eller vand.Tid: Torsdag den 19. marts kl. 10 Sted: Det Berlingske Hus, “Foredrags-salen” (indgang Pilestræde 34, Køben-havn). Henvendelse i receptionen, som krydser af.Pris: 100,00 kr., kun for medlemmer, husk medlemsnr., hurtig tilmelding til-rådes, da pladsen er begrænset, tilmel-ding er først gældende, når både tilmel-ding og betaling er tilgået os.Kontonummer: Reg.nr. 1551, kt.nr. 2561400213Frist: Mandag den 9. marts 2015, ingen tilbagebetaling efter denne datoTilmelding til: Esther Haugaard, Kær-byvej 135, 2610 Rødovre, e-mail: esther-haugaard2@gmail.com

Kommende arrangementer:

27. maj: Havnerundfart med frokost i Arkitekternes Hus3. september: Foredrag og sang: Le-deren af Fangekoret fra Vridsløselille i Brøndbyhallen8. oktober: Bustur: Løvfaldstur/Her-lufsholm 24. november: Julefrokost i Brøndbyhallen

Region Syddanmark -Vejle

Arrangementer i 2015

19. maj: Bustur til Ringkøbing m.v.25. august: Bustur til Rendsborg25. november: JulefrokostNærmere oplysninger om de enkelte ar-rangementer i kommende numre af Finans.

Region Nordjylland

I Finans januar var der fejl i et par da-toer vedrørende årets udflugter. Her er de rigtige:27. maj: Tur til Skagen17. september: Efterårstur

stærke tilbud for ledere I de kommende måneder kan du blandt andet tilmelde

dig følgende leder-arrangementer:

Update Skab mening gennem ledelse - 2. marts 2015/København

Skab mening gennem ledelse - 16. marts 2015/Aalborg

Skab mening gennem ledelse - 23. marts 2015/Aarhus

Temadag Innovativ ledelse – 5. marts 2015/København

TemadagInnovativ ledelse - 14. april 2015/Aarhus

TemadagInnovativ ledelse – 21. april 2015/Aalborg

TemadagFå succes som ny leder – 16. marts 2015/København

TemadagParadoksledelse - 9. marts 2015/København

TemadagParadoksledelse - 8. april 2015/Aarhus

Læs mere om de enkelte arrangementer og tilmeld dig på

Finansforbundet.dk/ledere

50

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

FinansFebruar 2015 Klumme

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbundMichael Budolfsen @Mbudolfsen

FinansFinansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 2 2015. NæSte NuMMeR 13. martsuDgiVeRFinansforbundetApplebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dkwww.finansforbundet.dk RedaktionCarsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dkKlaus Thodsen (DJ)klt@finansforbundet.dk ANNoNceR: DG Media St. Kongensgade 72 1264 København K telefon 3370 7647 fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæseRindLægLæserindlæg senest fredag 20. februar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødven-digvis Finansforbundets holdningkontRoLLeRet opLag 52.972design Hans Munk ogKatrine KruckowtRyk Aller FoRsideFotoJasper Carlberg

Vi kender det vist alle sammen – både i familieforhold, blandt venner og i alle mulige andre henseender. Nogle gange er det en erkendelse, vi først hiver frem i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Derfor er det også en gang imellem værd at minde om den pointe, der jo egentlig er ba-nal, men som alligevel kan være svær at huske.

I vores sektor forholder det sig oven i købet sådan, at samtale og relationer faktisk også er det, der skaber værdi for vores virk-somheder. Det handler om men-nesker, og vi lever af de relati-oner, som medarbejderne skaber til kunderne. Uanset hvordan man vender og drejer det, er det altså forholdet til kunden, der er grundlaget for forretningen – og det kommer før snakken om ud-bytte, egenkapitalforrentning og andre umiddelbart mere hånd-faste begreber.

Alligevel er det, som om det er en erkendelse, der nogle steder har endog meget trange kår. Et meget tydeligt eksempel så vi oven på Nordeas regnskabsaflæggelse og de reaktioner, der flød ind i dagene efter. Her kunne man i en artikel læse, at Christian Clausen som forsvar for en del af be-sparelsesprogrammet kunne konstatere, at han selv havde været på besøg i en filial, hvor der ikke havde været kunder – og derfor var det jo ind- lysende, at man lige så godt kunne nedlægge den.

Clausens forklaring er jo tankevækkende. Har han talt med kunderne? Eller med medarbejderne? Eller har han blot set det, han gerne ville se?

Det kan jo godt være, at vi skal have færre fili-aler, men når forretningen skabes af kunder og med-

arbejdere, er det en god idé at tale med dem – og ikke starte med den løsning, man allerede har inde i hovedet.

Der ligger bare noget i tankegangen, som desværre ses alt for ofte. Nemlig at der fra toppen træffes beslutninger, der lader til at være mere rod-fæstet i et regneark og en kort-sigtet nøgletalstænkning end i en egentlig dialog omkring be-hov – ikke mindst fra kunderne. Og fra de medarbejdere, der er tæt på dem.

Søren Kierkegaard skrev ganske vist, at livet skulle op-leves forlæns og forstås baglæns, men jeg tror altså ikke, at det var Excel-ark, han tænkte på.

For som også erhvervskom-mentator Jens Christian Han-sen bemærker i Berlingske, er der tendens til, at tørsten efter tal fjerner vitale perspektiver for den langsigtede drift: ”Man kan dog i et svagt øjeblik frygte,

at disse censorer (aktieanalytikerne) har en tem-melig ensidig og et meget kortsigtet syn på børs-virksomhederne og glemmer at se på de eventu-elle stemnings- og kulturskift og dybereliggende tendenser i de pågældende virksomheder. Tag nu f.eks. medarbejderne”, som Hansen skriver i da-gene efter Nordeas regnskabsaflæggelse.

Vi har brug for mere samtale og dialog. Med vores kunder og med vores ledelser. Fordi det skaber forståelse, relation, loyalitet og værdi. Og derfor er samtale fundamentet for kunde-forholdet og for den forretning, vi lever af i den finansielle sektor. ¢

af Michael BudolfsenNæstformand

”I vores sektor forholder det sig oven i købet sådan, at samtale

og relationer faktisk også er det, der skaber værdi for

vores virksomheder”

Samtale fremmer forståelsen

Vi er den bank kunderne helst

vil skifte til– det kræver flere hænder

Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Kunderådgiver til filialen i ValbyKunderådgiver til filialen på AmagerController til Intern Risiko og Kontrol

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Vækstfondens lån og kautioner gør bankens gode kunder endnu bedre

Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med

sunde vækstplaner. Planer, som af og til kræver mere

finansiering, end banken er parat til at komme med.

Ved at lade Vækstfonden stå for den yderste del af

finansieringen kan I reducere bankens risiko,

udvide jeres forretning og hjælpe kunderne videre.

Jørgen Lund har fx brugt et Vækstlån og bank-

finansiering til at købe Jydsk Planteservice.

• Brug Vækstkaution, når der er brug for finan-

siering på op til 2 mio. kr., og din kunde ikke kan

stille sikkerheder nok

• Brug et Vækstlån fra Vækstfonden til at styrke

bankens egen finansiering, hvis behovet oversti-

ger 2 mio. kr.

• Brug Ansvarlige lån til at styrke din kundes

egenkapital og dermed også bankens engage-

ment.

• Brug Vækstgaranti, når din kunde skal stille

garantier over for egne kunder, leverandører eller

fx et leasingselskab.

Vi har desuden særlige løsninger målrettet til land-

brug, iværksættere og nystartede virksomheder med

behov mikrofinansiering.

Ring til en af vores erhvervskunderådgivere for at

høre, hvordan Vækstfonden kan hjælpe dine kunder.

Det er helt uforpligtende.

Ring på 35 29 86 00 for at høre

nærmere, eller læs mere på vf.dk