teknik & miljø februar 2015

TEKNIK & MILJØS TA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

#02 februar 2015

Ud med skrankepaver – ind med procesguider

kTC foreslår regeringen: skær et led af bygge- sagsbehandlingen

Flere kompetencer ny uddannelse skal ruste fremtidens teknik- og miljømedarbejder

Lys-projekt i albertslundLed-belysning testes på skoler

Følg med. Følg os. Grontmij A/S - Danmark

Kan du dokumentere dine prioriteringer?Asset Management er en struktureret proces, der optimerer ressourcerne i et forsyningsselskab og sikrer dokumentation for en veldrevet virksomhed. Det hjælper dig med at prioritere dine indsatser og øge målopfyldelsen – til gavn for ejerne, kunderne og samfundet.

Vil du vide mere om Asset Management i relation til netop din virksomhed, så kontakt afdelingschef Klaus Rosendal på 4348 6645 eller chefkonsulent Christian Schmidt Berthelsen på 9137 7077.

Se mulighederne på grontmij.dk

4065 T&M ann FEB15_210x282+5.indd 1 09/02/15 12.51

18 Flere kompetencer til fremtidens teknik- og miljømedarbejder

Ny uddannelse skal ruste fremtidens teknik- og miljømedarbejder til at bidrage proaktivt til samfundets udvikling.

Belysning

38 Ældre får gavn af Led-lys Der er gode grunde til at være særlig omhyggelig med valg af lyskilder i ældreboliger. LED er en god løsning, der dog kræver en vis viden inden køb.

36 Led-belysning testes på skoler Lysproducent tester i samarbejde med Albertslund Kommune LED-belysning i tre klasselokaler på Albertslund Gymnasium & HF.

3

14 Befri os for det personlige lederskab

Hurra for de små såvel som de store forskelle mellem os mennesker. Originalitet og personlig kant kan være organisatorisk berigende - men det er en kantet personlighed ikke!

10 Ud med skrankepaver – ind med procesguider

Medarbejdere i teknik- og miljøforvaltninger skal i fremtiden fungere som procesguide, mener KTC.

16 dyrk jeres administrative kung-fu!

Fire, friske kompetenceprofiler, der kan være med til at højne borgernes tillid til myndigheder og skabe faglig stolthed på tværs i kommunerne. Det er resultatet af en undersøgelse som Center for Offentlig Kompetenceudvikling, COK, står bag.

Tema: LedeLse & kompeTenCe

+ BeLyningFølg med. Følg os. Grontmij A/S - Danmark

Kan du dokumentere dine prioriteringer?Asset Management er en struktureret proces, der optimerer ressourcerne i et forsyningsselskab og sikrer dokumentation for en veldrevet virksomhed. Det hjælper dig med at prioritere dine indsatser og øge målopfyldelsen – til gavn for ejerne, kunderne og samfundet.

Vil du vide mere om Asset Management i relation til netop din virksomhed, så kontakt afdelingschef Klaus Rosendal på 4348 6645 eller chefkonsulent Christian Schmidt Berthelsen på 9137 7077.

Se mulighederne på grontmij.dk

4065 T&M ann FEB15_210x282+5.indd 1 09/02/15 12.51

14 Befri os for det personlige lederskab

22 Generationsskifte presser vejafdelinger

Leder

6 Service kræver kommunikation Af Flemming Kortsen. Medlem af KTCs bestyrelse og Centerchef, Slagelse Kommune

LedeLSe OG KOMPeTeNCe

8 Skær et led af sagsbehandlingen 10 Ud med skrankepaver og ind med procesguider 14 Befri os for det personlige lederskab 16 Dyrk jeres administrative Kung-fu! 18 Flere kompetencer til fremtidens teknik- og miljømedarbejder 22 Generationsskifte presser vejafdelinger 24 Ledelsesinfo sikrer effektiv drift 26 Boganmeldelse

BeLYSNING

28 Global interesse for kommunalt lys-laboratorium 32 Brug LED effektivt og få den fulde gevinst 34 Lys-nyheder 36 LED-belysning testes på skoler 38 Ældre får gavn af LED-lys 40 Kombination af gadelys og Wi-Fi finder fodfæste

VeJe OG TrAFIK

41 Rapport fra Vejforum 2014 45 Kort nyt 46 Fagfolk deler viden på Vejnettet.dk BYG OG BOLIG

48 Energispare-projekt på Fur fører til pilotprojekt i Skive

NATUr OG MILJØ

50 Beskyt kyster mod klimaændringer nu 52 Kommuner i kamp mod naturkræfter 54 Kommune og universitet sammen om ny skov

KLIMA

56 Klimatilpasning og grønne byrum i et hug

PLANLÆGNING

58 Barrierer for vækst

AFFALd OG reSSOUrCer

60 Importeret affald luner på klimakontoen

NAVNe

62 Navenyt

50 Beskyt kyster mod klimaændringer nu

indhold FEbruAr 2015

Danske TV-inspektionsfi rmaers Kontrolordning

Undgå dyre skader på kloakledningerneKloakbrud, rotter i bygninger, lunker i fl isebelægninger, udsivning af forurenet spildevand – få det mest præcise overblik over dit kloaknet inden det er for sent og bliver rigtig dyrt.

Medlemmer af danske TV-inspektions-fi rmaers uvildige Kontrolordning (DTVK), der er Europas førende, sikrer dig:

Ensartede standarder – DANDAS med XML licens

Højt specialiserede tv-operatører

Mest præcise rapport over lednings-nettes tilstand

Mest præcise rapport over placering af stik og rørstørrelser

Skadesindeks fra 0-10 efter retnings-linier udstukket af DANVA.

Læs mere på www.dtvk.dk Her fi nder du også en liste over DTVK medlemmer.

I mange år har den offentlige sektor og kommunerne især beskæftiget sig med styring, digitalisering og effektiviseringer. I dag står vi midt i en brydningstid, hvor kommunerne har fokus på nye løsninger på samarbejdet mellem borgere og virksomheder. Vækst og service er blevet en del af en bred offentlig politisk retorik – ikke mindst i forhold til myndighedsområdet.

Som myndighed skal vi på den ene side tiltrække nye borgere og virksomheder, og på den anden side også administrere en økonomi og en lovgivning, som i flere tilfælde kan være i modstrid med den service, der både ønskes og gives til den enkelte.

Det offentlige ”etos” er kommet under pres. Kravet om service skaber en mere kompleks verden. Medarbejderen skal både læse og sætte sig i den enkeltes sted, men også i langt højere grad kunne forstå intentionerne med lovgivningen for at kunne udfordre den og udnytte lovgivningens rammer til det yderste. Det stiller rigtig store og nye krav til medarbejderen, som skal være dygtig til at kommunikere, være faglig kompetent, empatisk og autentisk. På den anden side skal man også kunne stille ’passende’ krav til borgeren. Medarbejderen skal kunne afveje en sag ud fra bl.a. et retsligt-, økonomisk- og politisk perspek-tiv, før der træffes beslutning.

Ledere på alle niveauer har her en vigtig rolle. De skal selvfølgelig sikre sig, at organisation og medarbejdere lever op til de lovmæssige krav, men også at der udøves myndighed til borgernes, virksomhedernes og ikke mindst politikernes tilfredshed. De skal kunne spotte hvilke kompetencer, der er mangel på, om det eventuelt handler om holdninger, eller måske noget helt tredje. De skal kunne ’gatekeepe’, når det er nødvendigt, og kunne understøtte medarbejderen i det daglige arbejde og omkring de dilemmaer, som udvidet service uvilkårligt skaber, samt give medarbejderen mulighed for at udvikle sig personligt og fagligt. Kommunikation om service stiller øgede krav til medarbejderne, som til ledelsen.

uden trivsel og glade medarbejdere, ingen god service.

service kræver kommunikation

ISSN 1902-2654

www.teknikogmiljo.dk

FAGBLAdeT TeKNIK & MILJØPapirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg

redAKTIONredaktørLine bak unoldT. 2555 [email protected]

Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen [email protected]

FOrSIdeILLUSTrATIONØivind Hovland

LAYOUTFiona E. bruce / fabrik8.dk

TrYKKLS Grafisk Hus A/S

ANNONCer

Lars MadsenT. 2555 [email protected]

UdGIVerKommunalteknisk Chefforening, KTCPapirfabrikken 36A,8600 SilkeborgT. 7228 2804

Også medlemsblad for Park- og Naturforvalterne samt Kommunal Vejteknisk Forening

ABONNeMeNTKommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 36A, 8600 SilkeborgT. 7228 2804 / [email protected]

AbonnementsprisKr. 755,- + moms om året for 11 numre LøssalgKr. 109,- + momsinklusive forsendelse

OPLAGKontrolleret af

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.479. I perioden 1. juli 2913 - 30. juni 2014

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning. Flemming Kortsen

Medlem af KTCs bestyrelse og Centerchef, Slagelse Kommune

service kræver kommunikation

DRIFTEN AF JERES EJENDOM KAN BLIVE ENORMT EFFEKTIV(HVIS DEN TÆNKES IND FRA START)www.ramboll.dk

VI ER 12.500 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE OG SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGERINDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, MILJØ, VAND, ENERGI, OLIE & GAS OG MANAGEMENT CONSULTING.

Hos Rambøll mener vi, at design, opførelse og drift af bygninger skal ses i en totaløkonomisk og bæredygtig sammenhæng. Derfor gør vi altid, hvad vi kan for at sikre, at viden om og krav til bygningens brug og drift indarbejdes allerede i de indledende faser og derefter følges op gennem hele projekterings- og udførelsesforløbet.

Driften af jeres ejendom_RDK_210x282mm_2015.indd 1 09-01-2015 11:30:22

AMBITIØSE BYGGEPROJEKTER KRÆVER STORE VISIONER(OG FLERE ERFARNE RÅDGIVERE)

Se mere på ramboll.dk/byggerijob

VI ER 12.500 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE OG SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGERINDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, MILJØ, VAND, ENERGI, OLIE & GAS OG MANAGEMENT CONSULTING.

Hjælp os med at skabe leveværdige byer med skoler, kontorer og gode boliger. Bl.a. har vi været rådgiver på Kanalfronten i Vejle, hvor en ny bydel er vokset frem med caféliv, åbne pladser og havnepromenade. Rambøll har landets største ingeniørfaglige miljø inden for byggeri og vi søger lige nu nye kolleger til vores kontorer i Jylland og på Fyn.

Fo

to: F

oto

gra

f N

iels

Nyg

aa

rd.

2015_Ambitiøse byggeprojekter_TeknikogMiljo_210x282mm.indd 1 05-02-2015 16:02:50

8 Teknik & Miljø / Februar 2015

Tema: ledelse & kompeTence

KTC har som indspil til regeringens byggepolitiske strategi foreslået en række punkter, der kan medvirke til en mere effektiv byggesagsbehand-ling. Og til at give byggeriet de bedste betingelser.

blandt andet foreslår KTC typegod-kendelser og certificeringsordninger i byggeprojekter, hvor der skal udføres en teknisk sagsbehandling.

Fleksibilitet og mulighed for indi-viduelle løsninger i byggeriet er som udgangspunkt ønskeligt i alle bygge-projekter. Og oplevelsen i kommunerne er da også, at kravene til projekterne i langt de fleste tilfælde stilles i enighed og via en god dialog mellem ansøger og kommune. Men da byggeprojekterne vurderes individuelt, kan der naturlig-vis opleves forskelle i vurderingerne af de tekniske forhold.

TypegodkendelserI helt ens byggeprojekter (standardi-seret byggeri) er det selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, når en bygherre mødes af forskellige tekniske krav til nøjagtig samme type byggeri – afhæn-gigt af, hvilken kommune der søges i. Det kan for eksempel være butikskæ-der, der opfører ens byggerier efter et fast koncept.

For at undgå forskellige krav til stan-dardiseret byggeri, kan man derfor med fordel indføre typegodkendelser.

Typegodkendelser vil indebære, at et byggeprojekt kan få én godkendelse af de tekniske forhold, som gælder i alle kommuner, hvor disse byggerier opfø-res. bygherren vil dermed vide præcis, hvilke krav der stilles til de tekniske forhold, og kommunen vil i byggesags-behandlingen af standardiseret byggeri alene skulle påse, om byggeriet over-holder gældende lokalplaner m.v.

CertificeringsordningerVed mere individuelle byggerier, vil det imidlertid være svært på samme måde at sikre nøjagtig samme vurdering af tekniske forhold.

For at imødekomme erhvervslivet og byggebranchens ønske om større forudsigelighed i tolkningen af tekniske bestemmelser, kan det give mening, at man afsøger mulighederne for en certificeringsordning af den tekniske sagsbehandling eller for dele af den.

Med en certificeringsordning kan en byggeansøgning allerede være god-kendt med hensyn til de tekniske for-hold, når den indsendes til kommunen.

Den certificerede rådgiver vil være ansvarlig for, at de tekniske forhold

overholder bygningsreglementets be-stemmelser, og der skal ikke bruges tid på efterkontrol i kommunerne.

bygherre vil i valget af certificeret rådgiver være helt uafhængig af kom-munegrænser, ligesom de tekniske forhold er godkendt, uanset hvilken kommune eller landsdel der bygges i.

Kommunernes opgave vil heref-ter hovedsageligt koncentrere sig om godkendelser, der knytter sig til lokale forhold.

En certificeringsordning vil i mod-sætning til en centralisering af den tekniske sagsbehandling, ikke medføre ekstra led i sagsbehandlingen og der-med ekstra sagsbehandlingstid.

skær et led af sagsbehandlingen

KTC foreslår regeringen typegodkendelser og certificeringsordninger som en del af vejen frem mod forenkling af sagsbehandling og mere ensartede krav til byggeriet. Åse Nielsen, formand for KTCs faggruppe byggelov, tager i denne artikel til genmæle overfor Klima-, energi- og bygningsminister, rasmus Helveg Petersens artikel om regeringens byggepolitiske strategi, som blev bragt i sidste nummer af Teknik & Miljø.

Af | Åse Nielsen, formand for KTC faggruppen Byggelov og formand for DABYFO, afdelingsleder, Faaborg-Midtfyn Kommune

kTC foreslår regeringen:

Læs om flere forslagKTC har bragt flere forslag i spil som effektivisering af byggesagsbehand-ling. Teknik & Miljø vil i de kommende måneder bringe artikler, der uddyber forslagene.

LIGE NU LAVER VI SKYBRUDSSIKRINGFRA A TIL Å

I Høje-Taastrup Kommune ligger NærHeden, som om 20-25 år er navnet på en bæredygtig forstad med sundt liv og masser af aktiviteter for 10.000 mennesker. Vores opgave er bl.a. at lave en helhedsplan for, hvordan man håndterer skybrud. En af ideerne er at lave en å, som leder regnvandet uden om kloakkerne og beboerne ud i det grønne.

Udover at lave skybrudsikring med bl.a. åer har vi mere end 500 rådgivende ingeniører, der lige nu bl.a. har travlt med at udvikle nye finansieringsmodeller til kommuner og forsyninger, gøre Amager Landevej grøn og hjælpe boligforeninger med at komme af med regnvandet. Se mere på orbicon.dk

60416 Orbicon ann 190x260.indd 1 07/01/15 13.14



Ud med skrankepaver og ind med procesguiderMedarbejdere i teknik- og miljøforvaltninger skal i fremtiden fungere som procesguider. ud over faglige færdigheder får de brug for en stribe personlige og medmenneskelige kompetencer for at kunne løfte ’samskabende arbejdsfællesskaber’ med borgerne, mener KTC.

Af | Lars Christensen, centerchef, Høje-Taastrup Kommune og Kåre Jørgensen, direktør for Teknik & Miljø, Viborg Kommune og KTCs faggruppe for Ledelse.

Fremtidens forvaltningskultur

”vi har meget karikeret bevæget os fra i værste fald at være skrankepaver, der bedst selv vidste det hele, over firkantede og formalistiske høringer af borgere mod en mere og mere aktiv inddragelse af borgerne direkte i løsningen af opgaverne.”

11Teknik & Miljø / Februar 2015


Ud med skrankepaver og ind med procesguiderDet tekniske område er i dag udfor-dret på en række felter. Dels er der de grundlæggende økonomiske udfor-dringer, som hele tiden fordrer nye løsninger, samarbejdsformer, effektivi-seringer m.v., hvis vi skal efterleve poli-tikernes og borgernes forventninger.

Dels er der sket en ændring i den gene-relle samfundsholdning fra at beslut-ninger træffes af myndigheder med baggrund i myndighedens vurdering til, at borgerne selv vil være med til at bestemme om forhold i egen hverdag. Som konsekvens heraf kan man tale om en mere eller mindre generel utilfreds-hed med afstanden mellem borger og kommune samt et øget politisk pres på, at forvaltningen inddrager bor-gerne så tæt som muligt i alle typer af beslutninger.

Disse udfordringer skal vi kunne håndtere i fremtiden.I teknik og miljøforvaltningerne har vi således været på en lang rejse, og vi er stadig i bevægelse. Vi har meget karikeret bevæget os fra i værste fald at være skrankepaver, der bedst selv vid-ste det hele, over firkantede og formali-stiske høringer af borgere mod en mere og mere aktiv inddragelse af borgerne direkte i løsningen af opgaverne.



udfordringen er altså en højere grad af inddragelse og involvering, og at bor-gere/interessenter bliver indbudt som medskabere til vores opgaveløsning. Det stiller nogle andre og nye krav til os som ledere og medarbejdere.

samskabelseVi bevæger os i en retning, hvor vi finder løsninger i et samskabende ar-bejdsfællesskab mellem kommunen og borgere, grupper af borgere, virksom-heder eller foreninger. Samskabelse er således meget mere end samar-bejde. Det har fokus på en proces, hvor forskellige aktører er sammen om at udvikle nye løsninger, og alt efter am-bitionerne handler det derfor også om initiativ- og beslutningsretten.

Samskabelsen kan på teknik- og miljøområdet ske på forskellige niveauer: •fællesidéudvikling•fællesproduktion/etablering•fællesdrift

Tage handsken opDer er behov for en ændring i kultu-ren i vores forvaltninger, og vi skal lede den kulturændring. Det sætter os

under pres i forhold til at finde ud af, hvordan vi fremover skal være leder/medarbejder.

For ledelsen betyder det bl.a., at vi skal mestre samskabelse i alle dets facetter. Vi skal introducere et nyt værdisæt for god ageren som med-arbejder. Man kan sige, at vi skal introducere en værdibaseret tilgang til sagsbehandlingen (om den så be-står i drift, anlæg, planlægning eller myndighedsudøvelse).

udfordringen for medarbejderne handler om, at det ikke længere alene er nok at forholde sig til fagligheden omkring den konkrete opgave. Når vi indbyder interessenter til at deltage i opgaveløsningen, bliver det andre forhold, der også kommer i spil. bl.a. giver det mening, det vi gør? Og kan vi se tingene i andre sammenhænge, end vi er vant til?

Mere konkret betyder det, at med-arbejderne ikke altid skal have et klart bud på, hvad den optimale løsning vil være. Eller i det mindste skal medarbej-derne være indstillet på at fravige den fagligt mest optimale løsning. Det bety-der i yderste konsekvens, at vi bevæger os væk fra en rolle som ”ekspert” til

”tovholder”/procesguide i en proces, hvor vi oftest ikke kender målet.

Et af de første spørgsmål bliver må-ske: Hvad så med fagligheden? Kan vi slet ikke bruge den til noget i fremti-den? Selvfølgelig kan vi det, for det er vores fagligheder, som skal bruges til at se muligheder og til at udfordre os – og hinanden. Det kræver dog også nye fagligheder/forståelser.Medarbejderne skal – udover deres sædvanlige faglige færdigheder – også mestre en mangfoldighed inden for per-sonlige og medmenneskelige kompe-tencer. De skal fx kunne:•Engagererelevanteaktører

og definere problemet•Skabespilleregler•Styreogopretholdereglerne

under processen og dermed i en samskabelse med andre

•Leverenyeinnovativeløsninger•Medierevedkonflikter

Intet mindre! – og det skal ledelsen kunne håndtere og lede.

FaktaFaggruppen for Ledelse har til formål at sætte fokus på ledelses-debatten, samt bidrage til udvikling af ledelse, kompetenceudvikling og organisation, nu og i fremtiden.

sCenarie: samskabelse i driftsopgaver

Driftsopgaver gennemføres i dag næsten udelukkende af kommunens folk eller entreprenører hyret af Kommunen.

I fremtiden vil de eksisterende driftsopgaver blive behandlet på årlige møder i alle lokalområ-der. Forvaltningen vil her redegøre for nuværende driftsopgaver, og der vil blive gennemført en styret proces med henblik på at generere idéer til alternativ løsning af opgaverne. – Desuden vil der ske en afklaring af, om lokalsamfundene i højere grad vil kunne bidrage med vedligeholdel-sen, enten helt eller delvist. Lokal løsning forudsætter medbestemmelse og indflydelse eventu-elt også økonomisk incitamenter. Er vi parate til det?



eksempler på samskabelse i fremtiden

samskabelse i planopgaverI dag inddrages offentligheden som minimum i planlæg-ningen i form af de lovbestemte offentlighedsfaser. Disse initiativer suppleres under tiden af foroffentligheds-faser og en sjælden gang af indledende møder i lokal-samfundene om en forudgående og mere uforpligtende planlægning.

I fremtiden sker kommuneplanlægningen som en rullende planlægning. På forespørgsel fra det enkelte lo-kalsamfund møder forvaltning og politikere op til temaaf-tener om de fremtidige planer for området. Forvaltningen redegør for de hidtidige planer samt mulige fremtidige aspekter – og der sker en afstemning med borgernes øn-sker med baggrund i en struktureret proces.

Mødet følges op af etablering af et debatforum på hjemmesiden, og der afholdes fornyet møde om resulta-tet af diskussionerne. Det endelige resultat indarbejdes i revisionen af kommuneplanen eller – hvis det haster – i et kommuneplantillæg.

Samme procedurer anvendes ved etablering af nye by-udviklingsområder. Til gengæld løses projekt-lokalplaner som hidtil, og kun ved politiske ønsker om længere plan-proces inddrages elemeter fra kommuneplanprocessen.

samskabelse i myndighedsudøvelsenI dag foregår sagsbehandlingen ved, at der indkommer en ansøgning, som behandles i forvaltningen med de nød-vendige afklaringer og høringer undervejs. I visse sags-typer sker der en forhåndsdialog forud for den egentlige ansøgning. Alligevel har vi det nok i dag med hurtigt at dømme en del ønsker ude.

I fremtiden sker forhåndsdialogen som udgangspunkt i alle sager, hvor ansøger ikke umiddelbart kan få sit ønske gennemført.

Et typisk eksempel: Vi får en ansøgning om et nyt parcelhus – stort flot etplanshus – på en meget skrånende grund. Det kan hænde, vi i forvaltningen siger til hinan-den: Fatter de da ikke noget – det vil aldrig kunne lade sig gøre. Pointen er, at det vil det måske kunne. Det vil dog medføre en række reguleringer og tiltag, som kan have be-tydning for naboerne. Det nye er så, at man i samarbejde med naboerne finder frem til et kompromis, som vil kunne lykkes. Og det kan godt medføre enighed om dispensation til store terrænreguleringer. Alternativet kan ansøger få blik for, at han skal lave så mange tiltag for at sikre nabo-erne ordentlige vilkår, at han faktisk hellere vil bearbejde sin ansøgning.

Værdien er, at naboerne har været inddraget, og at man når frem til et kompromis, som alle kan leve med.

sCenarie: samskabelse i anlægsopgaver

Anlægsopgaver defineres i dag ofte i budget-lægningen. Ønskerne om anlæg opstår på bag-grund af forvaltningens vurdering af fremtidigt behov, borgerønsker og politiske aftaler.

I fremtiden vil en større fælles idéudvikling ske gennem årlige workshops i alle lokalområderne (landsbyer, beboerforeninger i byer m.v.). Her vil politikere og forvaltning redegøre for, hvad de enkelte fagdiscipliner peger på af behov for anlæg i den kommende tid. Der vil foregå en inddragende proces med idégenerering. Og borgerne vil kunne komme med deres ønsker.

Når opgaverne er budgetsat, vil borgerne atter blive inddraget i en diskussion om, i hvilket om-fang de vil kunne bidrage ved etableringen og dernæst i hvilket omfang de vil kunne deltage i den fremtidige vedligeholdelse af det anlagte projekter. – Hvor borgerne selv løser opgaver vil der være en medbestemmelse i løsningen af opgaven samt et økonomisk incitament for løsningen.



Når du reagerer instinktivt – bliver vred, glad eller begejstret, reagerer du ud fra din personlighed, som er dan-net gennem din opvækst. I relationelle samspil og miljøer, du har været en del af. Din adfærd afspejler hver dag dine instinktive reaktionsmønstre på godt og ondt. Og det er din adfærd, du bedøm-mes på af andre – ikke dine intentioner.

Du kan derfor ikke forlade dig på et ureflekteret personligt lederskab, som ofte har rod i uhensigtsmæssige, følel-sesmæssige og instinktive reaktions-mønstre. Du må kaste lys på dig selv og dit samspil med andre.

Tjek lige rygsækkenJo mere du bliver frustreret over dine medarbejdere, jo mere skal du se på årsager, der peger tilbage på dig og dit samspil med andre. Hvis du ikke opnår det, du har til hensigt, er det så noget i din personlighed, i din instinktive ad-færd, der forklarer afvigelsen? Stemmer din hensigt overens med den adfærd, som dine omgivelser oplever? Måske er dit lederskab FOr personligt?

Tænk hvis du inderst inde – i dit autentiske jeg:•Erprægetafmanglendeoptimismeog håb for fremtiden •Erprægetafmangelpåtillidogmis-tro gemt bag et solidt kontrolgen•Erprægetafmindreværdudtryktgen-nem behov for selvhævdelse, sarkasme eller en dominerende adfærd, der hæm-mer dine medarbejdere•Erprægetafsvingendehumør,såmedarbejderne må afveje, hvilke dage det er strategisk bedst at foreligge en problemstilling•Erprægetafmanglendeoverblik,handlekraft og bekræftelse, fordi du personligt er bange for at fejle eller modsat tager alt for mange chancer, fordi din risikovillighed ikke afstemmes i situationen•Haretstærktkonkurrencegen,derhindrer samskabelse og helhedstænk-ning eller modsat ikke har styrke nok til at stå fast, når det gælder•Erstærktimpulsstyret,sådetbliverdine følelser og dagsformen, der sætter den organisatoriske dagsorden eller

modsat så styret, at din fleksibilitet og navigationsevne er stækket

Fortsæt listen selv og reflekte-rer især over, hvilken betydning din personlighed har for performance, vidensdeling, omstilling, resultatska-belse, samarbejde og organisatorisk samspil.

armslængde princippetDer er derfor behov for en armslængde til det personlige lederskab – hen mod et bevidst personligt lederskab. Med det udgangspunkt at du som leder smitter dine medarbejdere og organi-sation med såvel positive som negative følelser. Som leder må du kunne styre dit sind og dine følelser – du må være emotionelt intelligent.

et konkret eksempel ”På Sønderlandsskolen har vi glædespligt, så medbring gerne godt humør”. Sådan lyder opfordringen i et stillingsopslag fra Sønderlands- skolen i Holstebro Kommune midt i december. En stillingsannonce, der

Befri os for det personlige lederskabHurra for de små såvel som de store forskelle mellem os mennesker. Originalitet og personlig kant kan være organisatorisk berigende - men det er en kantet personlighed ikke!

Af | Hanne Lykke, chefkonsulent, COK

Ledelse med succes



Befri os for det personlige lederskab

virkelig skabte opmærksomhed – langt ud over lokalpressen.

bag ’glædespligten’ står en samlet ledergruppe, som tilmed har medarbej-dernes opbakning. Glædespligten er en reminder til ledelse og medarbejdere om, at man som udgangspunkt har de positive briller på. For det man kikker efter, det får man øje på.

- Det er ikke jubelidioti, der bliver pålagt. At nu skal vi saftsuseme være glade. Det er egentlig mere, at vi for-pligter os på at møde verden positivt, som skoleleder Maria braaa har udtalt i fagbladet Folkeskolen.

Man kan mene meget, men skolen har fat i en væsentlig pointe, nemlig at ledelse ikke blot er et personligt anlig-gende, men også fællesskabets.

det For professionelle lederskabOffentlig ledelse sker med afsæt i vores fælles husholdningskasse. Som borgere må vi derfor forvente maximal værdiskabelse for de midler, der er til rådighed. Det kræver viden og indsigt i, hvad der skaber effektive helhedsorien-

terede organisationer uden at fremel-ske stress og demotivation.

Succesfuld ledelse handler derfor ikke kun om enten forretningsindsigt eller menneskelig indsigt – om ma-nagement eller leadership – men at mestre en syntese af begge begreber, fordi de er hinandens forudsætninger. For lige som ledelse kan blive FOr per-sonlig, kan lederskab også blive FOr professionelt.

Et FOr professionelt lederskab sker, når styringsteknologier tager overhånd. Når forretningsgange, evalueringer, dokumentation og kontrol dels fratager medarbejderne ejerskab, motivation og engagement, dels tager fokus fra orga-nisationens værdiskabelse.

Fremtiden kalderFremtiden kalder på ledere, der evner at stå i paradoksernes landskab – uden nødvendigvis at have det rigtige navi-gationsudstyr ved hånden. Ledere som har vilje og evne til lederskabelse med den magt og det ansvar, lederrollen bringer med sig. Og ledere, som har vil-

je og evne til et indsigtsfuldt, personligt lederskab - og kan se sig selv udefra og medarbejdere indefra.

Med reference til Kierkegaard: ”Først når lederen forsoner sig med, at han er, som han er, kan han udvikle sig. Først når lederen forsoner sig med, at andre er, som de er, og han ikke kan lave dem grundlæggende om, er det muligt at få dem til at handle anderle-des. Først når lederen forsoner sig med, at han netop ikke kan lave andre men-nesker og hele verden om, frigør det ham til at bruge energien og kræfterne på det, han kan gøre noget ved”.

”succesfuld ledelse handler derfor ikke kun om enten forretningsindsigt eller menneskelig indsigt – om management eller leader-ship – men at mestre en syntese af begge begreber, fordi de er hinandens forudsætninger. ”



I slutningen af 2014 spurgte Center for Offentlig Kompetenceudvikling knap 1000 administrative medarbejdere i hele Danmark om deres holdninger til en række administrative dagligdagssi-tuationer. Det skete bl.a. med inspira-tion fra Mandag Morgens publikation ”Medarbejder med Vilje” og ”Helle Mylund Jacobsens bog om ”Admini-stration – faglighed og praksis i admini-strativt arbejde”.

undersøgelsen viste fire klare kompetenceprofiler frisk fra fad, som også kan anvendes som dialogværktøj for medarbejdere og ledere i forhold til fremtidens tekniske forvaltning.

det friske kompetencefad De nye kompetenceprofiler undersøgel-sen bragte frem var •Administratoren•Specialisten•Innovatøren•Supporteren

Administratorprofilen ser det som sin fornemste opgave at sikre, at forvalt-ningen er på sikker grund rent lovgiv-ningsmæssigt. Derfor en optagethed af den gode myndighedsudøvelse, at dis-ponere i forhold til gældende regler og lovgivning og samtidig sikre borgerne deres retsmæssige krav.

Helt modsat er Innovatøren drevet af ambitionen om at finde ressourcer og bringe dem i spil sammen med borgere og kollegaer. Gerne på tværs af siloerne med samskabende hængebroer - på vejen mod et særligt mål.

Specialisten tænker logisk, ana-lyserende og klart, men er desuden kendetegnet ved at kunne oversætte og give mening til konkrete forhold - med borgere eller kollegaer om indviklede tekniske forhold.

Supporteren sammenbinder også gerne flere fagligheder blandt kolle-gaer eller flere udfordringer for borgere eller virksomheder, som har behov for

løsning af problemer. Løsninger findes aldrig et sted, hos én bestemt person eller én bestemt organisation – men på tværs.

Og hvad kan fremtidens teknik og miljø så bruge disse profiler til – og passer det overhovedet ind i den ram-mesætning, der fremover gælder for sektoren?

at strække sig uden at gå af led Så længe myndighedsrollen forbli-

ver en kommunal opgave, lige så længe skal det tekniske område mestre at ba-lancere mellem rådgivning, afgørelser og kontrol. Derfor er alle fire kompe-tenceprofiler nødvendige for at møde borgerne på deres efterspørgsel og samfundet på dets behov.

Fremover er der brug for stærke, faglige kvalifikationer, men disse skal gå hånd i hånd med kompetencer, hvor vilje og evne til samarbejde er blandt de vigtigste.

dyrk jeres administrative kung-fu!Fire, friske kompetenceprofiler, der kan være med til at højne borgernes tillid til myndigheder og skabe faglig stolthed på tværs i kommunerne. Det er resultatet af en undersøgelse som Center for Offentlig Kompetenceudvikling, COK, står bag.

Af | Martin Nielsen, chefkonsulent, COK

nye kompetenceprofiler



dyrk jeres administrative kung-fu!

Det understøttes også af undersø-gelsen, hvor de administrative med-arbejder selv peger på helt andre kompetenceprofiler, end vi i dag ser i jobannoncer. Kompetencer, der bedst kan beskrives som ’evnen og tilgan-gen til’ at løse kerneopgaven i samspil mellem kollegaer med flere forskellige fagligheder.

Det handler om at dyrke sin Kung-fu, hvilket på oprindeligt kinesisk vil sige at udvikle sindet, læringen og perfek-tion af sin praksis frem mod excellence. En lang bestræbelse på at blive bedre – og særligt sammen med hinanden.

Helt konkret betyder det fx, at specialisten møder borgere og kollegaer med konkrete kompetencer til at have konstruktive dialoger om svære og ind-viklede forhold. Når jeg som borger skal have afslag på byggeri af min næste 60 m2 store carport, får jeg ikke kun tek-niske begrundelser om byggeprocenter og lokalplaner, men også konkrete for-

slag til, hvad jeg kan gøre i stedet – og hvor løsningerne derfor ellers findes. Det er logik for Specialisten og også for mig som borger.

Og det giver mening for alle og høj-ner tilliden til myndighederne - og den faglige stolthed på tværs af organisatio-nen vokser.

Allerede nu ser vi profilerne i aktion. De praktiseres og rekrutteres rundt om i landet. Men profilerne er også tænkt som idealer eller pejlemær-ker for de kompetencer, vi tror, vil blive efterspurgt i fremtiden.

Så grib fremtiden og sæt fremtidens medarbejder på den næste dagsor-den med dine medarbejdere. Gør dem medansvarlige for, hvem de skal dele frokostbord med.

”så længe myndigheds-rollen forbliver en kommunal opgave, lige så længe skal det tekniske område mestre at balancere mellem rådgivning, afgørelser og kontrol. derfor er alle fire kompetenceprofiler nødvendige for at møde borgerne på deres efter-spørgsel og samfundet på dets behov.”



Myndighedsopgaver og drift i kommu-nerne har traditionelt fyldt meget, men nye krav om at kunne bidrage mere proaktivt til samfundets udvikling er en væsentligt forventning til fremti-dens teknik- og miljøforvaltninger. Det kræver, at paletten af kompetencer hos medarbejdere og ledere udvides og udvikles.

Teknik- og miljøforvaltninger står i en kulturel forandringssproces. KL, KTC’s faggruppe for Ledelse og en række kommuner er derfor gået sam-men om et nyt pilotprojekt, der skal danne grobund for en ny kompetence-givende uddannelse målrettet teknik- og miljømedarbejdere i kommunerne. uddannelsen skal styrke en række ikke-faglige kompetencer hos medarbejdere. Fokus er på partnerskaber med borgere og erhverv, bedre kommunikation og samskabelse med civilsamfundet.

Finde nye løsninger sammenFra at tænke borgere og virksomheder blot som modtagere af ydelser, kan vi

sammen finde nye løsninger, når tilgan-gen i stedet bliver, som kommune eller medarbejder, at skabe noget sammen med eksterne aktører. Nye løsninger kan også findes i en organisering på tværs af de kommunale fagligheder. Ved at gøre bedre brug af hinandens og borgernes ressourcer og nuværende kompetencer, kan kommunen facilitere nye løsninger, som ellers ikke ville være kommet frem. De nye løsninger og den merværdi, som det giver borgere og virksomheder, kan ofte være løsninger, som ligger udover den velfærdsydelse, kommunerne skal levere som en del af kerneopgaven.

På uddannelsen trænes medarbej-derne i at forstå de forskellige roller, der er nødvendige for at levere den ydelse, som forventes af en moderne forvaltning i evig forandring. Lidt for-enklet sagt kan de være myndighed og håndhæve loven. De kan bidrage med deres faglighed. Men endelig kan de også påtage sig den mere faciliterende rolle, hvor de med kendskab til loven

og deres faglighed i samarbejde med borgere og virksomheder er med til at finde nye løsninger.

De forskellige roller har erhvervs-psykolog Andreas Granhof Juhl været med til at sætte ord på i uddannelsens første modul, som blev afholdt i novem-ber 2014. Her havde vi også besøg af Henrik Meng fra MENG & Company, som over en hel dag fik udfoldet, hvad det egentlig indebærer at være ser-viceorienteret i sit daglige arbejde, og hvilke effekter det kan have på resul-taterne. Efter det besøg forlod vi alle stedet med et smil og en hel del klogere på, hvordan vi selv kan være med til at fremme. Ikke kun gode løsninger, men også de rigtige løsninger på de rigtige udfordringer.

Lidt i samme tråd udfordrede Line Groes fra virksomheden Is It A bird del-tagerne på, hvem der egentlig define-rer, hvad der er den gode løsning. Hun gav konkrete metoder til, hvordan vi på forskellig måde kan komme i dialog med dem, som bruger de løsninger, den

Flere kompetencer til fremtidens teknik- og miljømedarbejderMåske er løsningen ikke at skære ind til benet, men at gøre tingene lidt anderledes. Ny uddannelse skal ruste fremtidens teknik- og miljømedarbejder til at bidrage proaktivt til samfundets udvikling.

Af | Berit Mathiesen og Birthe Rytter, chefkonsulenter, KL

pilotprojekt om ny uddannelse

Forløbet gennemføres som et pilotprojekt med afslutning i april 2015. Målet er at udbyde uddannelsen bredt fra efteråret 2015. ud over repræsentation fra KTCs faggruppe for Ledelse er de deltagende kommuner i pilotprojektet Faxe, Fredensborg, Hjørring, Middelfart, Næstved, rudersdal og Varde kommuner. Link til kl.dk: www.kl.dk/fremtidensmedarbejder.

For spørgsmål om uddannelsen kontakt birthe rytter Hansen, [email protected] eller berit Mathiesen, [email protected].



Flere kompetencer til fremtidens teknik- og miljømedarbejder

tekniske forvaltning leverer. Det gælder alt lige fra opsætning af skilte til at give byggetilladelser.

Forankring i egen organisationEt centralt element i uddannelsen er at sikre en forankring af det, som medar-bejderne lærer hjemme i egen organi-sation. Derfor bliver medarbejdernes ledelse også tæt knyttet til uddannel-sesforløbet. Så ej heller lederen går fri af opgaver.

Et særligt træk ved uddannelsen er et ønske om at udvikle metoder til at sikre konkret anvendelse af deltagernes nye ”erfaringer” i den daglige opgave-løsning. Derfor har vi valgt en række principper for uddannelsesforløbet.

1. Forvaltningen skal stille med mindst to (og gerne flere) medarbejdere, der efterfølgende skal samarbejde om implementeringen.2. Deltagerne får til opgave at efterprø-ve og træne de nye metoder i den dag-lige opgaveløsning og give og modtage feedback fra kollegaer. 3. Lederne skal skriftligt begrunde sam-menhæng mellem uddannelsesforløb og de aktuelle udviklingsmæssige ud-fordringer i afdelingen/teamet, ligesom der i forløbet er indlagt sparringsmøder mellem lederne.

”Uddannelsen skal styrke en række ikke-faglige kompetencer hos medarbejdere. Fokus er på partner-skaber med borgere og erhverv, bedre kommunikation og samskabelse med civilsamfundet.”


kort nytNyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

Den 24. marts, 2015 strømmer landets brobyggere til Odense til Dansk bro-dag 2015. Her kan man bl.a. høre om stilladsulykken på Helsingørmotorve-jen sidste år, der har medført skær-pede regler ved støbning af broer for både Vejdirektoratet og banedanmark. brodagen 2015 vil starte med give en kort opfølgning på stilladsulykken og redegøre for de nye regler samt hvorledes de håndteres. Den alvor-lige hændelse har givet anledning til at vurdere in situ støbte broer versus præfabrikerede broer. Dette belyses ved en kost-effektiv sammenligning på basis af modeller, der inddrager le-vetidsomkostninger og miljømæssige påvirkninger.

brodagen har også den traditio-nelle afsløring af årets modtager at bro- og Tunnelprisen og der gives status for Femern bælt-forbindelsen, der foruden den 18 km lang sænketun-nel omfatter ca. 300 ha landopfyldning samt veje, jernbaneanlæg, betalings-anlæg og broer.

Det endelige program kan findes på www.brodag.dk, hvor tilmelding også kan foretages.

brodag.dk.

kL inviterer til politisk Forum 2015 I år inviterer KL til Politisk Forum 2015 den 27. -28. april i Nyborg.

Konferencens titel er i år ”Grib forandringen – Design Danmark” og vil have forandringen i Danmark i fokus. Flere og flere flytter fra land til by og det gør at byerne skal udvikle sig og landet gøres attraktivt på nye måder. Opgaven kræver indsigt og politisk mod i kommunerne. For at finde inspi-ration til de rigtige løsninger har KL Teknik og Miljø sammensat et spæn-dende program og deltagerne vil blandt andre kunne opleve Formand for KL Teknik og Miljø, Jørn Pedersen, Miljøminister Kirsten brosbøl, Direktør i Dansk Designcenter Christian bason, Kommunikatør Signe Wenneberg, Di-rektør for realdania Jesper Nygaard, Direktør Henrik Meng og mange flere. På 10 temamøder vil konkrete aktuelle emner fra planlov til erhvervsservice diskuteres og traditionen tro er der ture rundt i Nyborg Kommune. Program og tilmelding kan ses på www.kl.dk/politiskforum2015

Få nyheder løbende på twitter ved at følge @KLteknikmiljo

vindmøller slog rekord i 2014

De danske vindmøller, landmøller og havmølleparker, leverede i 2014, hvad der svarer til 39,1 procent af danskernes elforbrug. Det er ny rekord. I 2013 var vind-andelen 32,7 procent. Stigningen til 39,1 procent i 2014 er dels et udtryk for, at den installerede kapacitet af vindmøller er vokset, dels at nye møller er mere effektive. bl.a. blev havmølleparken ved Anholt på 400 MW indviet i sidste halvdel af 2013. Parken producerer over et år, hvad der svarer til 400.000 husstandes forbrug, og bidrog dermed væsentligt til stigningen i 2014.

2014 var et gennemsnitligt ”vindår”, men især de første måneder var meget blæsende. Januar satte rekord som den måned med højeste vindandel nogensinde, nemlig hvad der svarer til 61,7 procent af Danmarks samlede el-forbrug. Omvendt var sommeren knapt så blæsende. Laveste måned var juli med 23,0 procent. El-systemet er forbundet med nabolandene, så el-produk-tion fra vindmøller indgår på el-markedet på samme vis som andre kilder.

energinet.dk

dansk Brodag 2015 i odense

Mere velfærd med kloge kvadratmeter!Ejendom og velfærdspolitik er på dagsordenen i skole-, kultur-, handicap- og ældrepolitik... og i budgetprocessen.

Få inspiration til kloge kvadratmeter og udvikling af velfærd med: Oplæg på byrådsseminar, udvalgsseminar om gevinster for velfærd med reform af ejendom. Temadrøftelse i direktionen om organisatoriske og tekniske udfordringer ved netværksledelse af ejendom.Workshop om netværksledelse og reform af ejendom.Oplæg i lederfora og i arbejdsgrupper om reform af ejendom.

Det er en svær kabale, hvor ejendomsbehov, ejendomsøkonomi og ejendomsmasse, skal gå op.

Aftal et uforpligtende møde om, hvordan vi kan inspirere og rådgive, når I skal forløse velfærdspotentialet i ejendom.

CBFm yder erfaringsbaseret rådgivning på et politologisk grundlag med fokus på de politiske, økonomiske og organisatoriske udfordringer i offentlig forvaltning af ejendom.

Gør ledelse af ejendom strategisk

Ejendom er velfærdspolitik – se mere på www.cbfm.dk – Tlf. 40 100 488 – [email protected]

CBFm_TM_2015_feb_04b.indd 1 05/02/15 19.52

KOrT NYT

Vejdirektoratet ser stort potentiale i ny type vejbelægning, der giver min-dre modstand mellem dæk og vej. Ifølge projektleder bjarne Schmidt fra Vejdirektoratet er der store perspektiver for både pengepungen og miljøet i den nye type asfalt:

- For den enkelte er fire pct. måske ikke enormt, men samfundsøkono-misk kan den nye belægning give en besparelse på 64 mio. liter benzin per år. Det svarer til en årlig reduktion på cirka 160.000 ton CO2. Med til regne-stykket hører dog, at den nye asfalt koster mere at lægge ud end den asfalt, der bruges i dag.

- Den er fem-syv pct. dyrere end almindelig asfalt, men hvis man ser på besparelserne i brændstofforbrug og CO2-udledning, så ender det stadig i et plus for samfundet, siger bjarne Schmidt. Tre steder er der allerede udlagt forsøgsstrækninger med den nye asfalt, så forskerne kan følge med i asfaltens slidstyrke og overholdelse af krav til trafiksikkerheden.

dknyt.dk

Tidsbesparelse med virtuelle trafiklys

I den nære fremtid vil de traditio-nelle lyskurver muligvis forsvinde helt fra gadebilledet og blive erstat-tet med virtuel lysregulering, der automatisk dukker op i bilisternes forruder, når flere biler mødes i et vejkryds. Systemet fungerer ved, at en lysregulering popper op i for-ruden og fortæller bilisten, at der eksempelvis er forkørselsret lige ud. biler i den tværgående retning vil omvendt få besked på at holde, indtil systemet vurderer, at det er mere hensigtsmæssigt at ændre trafikkens retning. Det skriver ing.dk.

De virtuelle lysreguleringer op-står kun så længe to eller flere bilers kurs kommer i konflikt med hinan-den. bilerne kommunikerer indbyr-des, og når en bil forlader krydset overdrages reguleringen til de tilba-geværende køretøjer. Perspektivet stammer fra forskningsprojekt, der også vurderer, at pendler-tiden i de tæt trafikerede byer kan reduceres med op til 40 procent, skære ned på CO2-udledningen og tilmed formind-ske antallet af uheld.

ing.dk

ny asfalt sparer penge på benzin og Co2




generationsskifte presser vejafdelingerKommunernes vejafdelinger vil få en stigende udfordring med at rekruttere medarbejdere. Op til 25 procent af de kommunalt ansatte ingeniører går på pension i de kommende år og store prestigefyldte anlægsprojekter skærper kampen om ingeniørerne. Det understreges og dokumenteres af en analyse som Cowi har udført for VEJ-Eu og Viadania.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand. techn. soc.

mangel på vejingeniører



Ledere på vej- og trafikområdet forven-ter øget konkurrence om ingeniører. uden for hovedstaden og universitets-byerne er der allerede nu visse vanske-ligheder med at rekruttere ingeniører. Det viser en ny analyse som VEJ-Eu og Viadania har fået udført af COWI A/S. Analysen viser bl.a., at 25 procent af de virksomheder, der har forsøgt at rekrut-tere ingeniører ikke er lykkedes. For 10 procent har det været nødvendigt med et genopslag for at få stillingerne besat.

erfaring efterspørgesbranchen oplever, ifølge analysen, ikke store problemer med at tiltrække unge og nyuddannede, men man efterspør-ger ofte medarbejdere med erfaring og specialistviden på særlige områder. Denne udfordring understreges og forstærkes af, at mange arbejdspladser er i gang med et generationsskifte, der betyder, at netop erfaring og specialvi-den forsvinder.

I kommunerne er lige knapt halv-delen af diplomingeniørerne i byggeri og anlæg over 50 år og 25 procent er over 60 år. I kommunerne forventes en afgang af ingeniører på mellem 10 og 25 procent i de kommende år. De kommunale repræsentanter, der har deltaget i undersøgelsen, peger på, at særlige kompetencer efterspør-ges, bl.a. i forhold til projektledelse,

håndtering af myndighedsopgaver og kommunikation.

Hvad er det præcist vi søger-Manglen på ingeniører har betydet, at mange kommuner er begyndt at pille det ud af ingeniørjobbene, som kan varetages af andre faggrupper. Det gæl-der for eksempel juridiske opgaver og kommunikationsopgaver, siger sekre-tariatschef Jens E. Pedersen i VEJ-Eu. Han fortæller, at det i særlig grad er kommuner langt fra universitetsby-erne, København, Aarhus, Aalborg og Odense, der har svært ved at tiltrække ingeniører.

-Mange mindre kommuner har i et stykke tid oplevet, at der kommer alt for få ansøgere til de opslåede stillinger. Geografien har betydning, men vi vur-derer også, at det handler om at skrue op for markedsføringen af de kommu-nale jobmuligheder og nytænke rekrut-teringen, siger Jens E. Pedersen.

Centerleder Synnøve Klitgaard, Viadania, uddyber, at det handler om kompetencer,

- Vi skal være helt skarpe på, hvilke arbejdsopgaver der skal løses i teknisk forvaltning og hvilke vi kan købe os til. Opgaverne som vejmyndighed og be-stiller er kerneopgaver, der kræver sær-ligt fokus og dermed særlige kompe-tencer. De medarbejdere, der arbejder med disse opgaver nu er en uddøende race, og der skal være et helt særligt fokus, hvis disse kompetencer skal videregives og fastholdes i de tekniske forvaltninger, siger Synnøve Klitgaard. Hun peger på, at kommunale repræsen-tanter kan være mere synlige ved ex. gæsteforelæsninger på universiteter og højskoler, hvor man forventer at kunne rekruttere medarbejdere i fremtiden.

VEJ-Eu og Viadania formidler bl.a. praktikophold for studerende og trainee-forløb for nyuddannede.

Flere studerendeDen naturlige afgang fra sektoren stiller store krav til optaget på uddannelser-ne, for at opretholde balance i udbud-det af ingeniører. I en lang periode har

antallet af ingeniørstuderende ligget på et stabilt niveau, men det har været for lavt til at holde trit med afgangen. De seneste par år er antallet af studerende på de trafik- og anlægstekniske uddan-nelser steget, men der er et stort behov for, at denne udvikling fortsætter.

-Her er det vigtigt for sektoren at gøre en indsats for at få de unge til at vælge infrastrukturområdet på uddan-nelserne. Området skal kæmpe om de studerendes opmærksomhed, primært i forhold til andre ingeniørretninger, men også i forhold til andre videregå-ende uddannelser, vurderer Gert Ahé, formand for VEJ-Eu

markedsføringbranchen peger selv på, at bedre mar-kedsføring kan forbedre rekrutterin-gen. 58 procent af de adspurgte peger på mere oplysning og flere kampag-ner med fokus på ingeniøruddannel-sen som en indsats. 72 procent peger på mere og bedre markedsføring af jobmuligheder.

-rekrutteringsudfordringen er for-skellig på tværs af landet og på tværs af offentlige og private organisationer. Men min vurdering er, at analysen bekræfter og understreger, at det er vigtigt, at branchen gør en fælles ind-sats for at sikre fremtidens medarbej-dere. Vi er afhængige af hinanden - og både offentlige udbydere af opgaver og private entreprenører og rådgivere skal have medarbejdere med de rigtige kompetencer. Derfor er der et behov for, at infrastrukturområdet står sammen om at markedsføre fagområdet, siger Gert Ahé.

Fakta

Analysen ”rekruttering af ingeniører til infrastrukturområdet” kan læses på www.vej-eu.dk. Analysen er udført af Cowi for VEJ-Eu.


TeMA: LedeLSe & KOMPeTeNCe

Det nytter ikke meget, at en virksom-hed har en god ledelse, hvis ledelsen ikke har de rette informationer at lede ud fra. Derfor er der stigende fokus på ledelsesinformationssystemer i de kommunalt ejede forsyningsselskaber. Selskaberne presses af stadigt stigende krav til effektivitet, siden de blev skilt ud i aktieselskaber i 2010, og det pres starter hos ledelsen.

- Et ledelsesinformationssystem gør det nemmere at være ledelse. Man får syn for sagn, og det giver ledelsen værktøjer, siger direktør Mette Obel Jepsen fra Lolland Forsyning. Her er man i efteråret gået i gang med at ind-føre et ledelsesinformationssystem på i første omgang vandforsyningsområdet.

Lolland Forsyning har endnu ikke implementeret systemet fuldt ud. Andre steder er man længere. Nogle indkøber nye it-systemer til opgaven, og der findes forskellige konkurrerende systemer i forsyningssektoren. An-dre sætter rutiner op for indhentning af input og har data i et almindeligt Excel-ark. For at systemerne skal være effektive, skal ledelsen have informati-onsrapporter ofte.

regelmæssige rapporter- Et ledelsesinformationssystem i et for-syningsselskab bør som minimum give

månedsrapporter. Det viser, om retnin-gen på det, man gør, er rigtig. Jo læn-gere tid man har været i gang, jo bedre resultater giver det. Et ledelsesinforma-tionssystem giver ikke så meget værdi de første måneder. resultaterne kommer for alvor, når man får historik og kan føl-ge op på afvigelser, styre udviklingen og dokumentere resultater, forklarer Chri-stian rosen balder, ledelseskonsulent i det rådgivende ingeniørfirma NIrAS.

- Sådan noget som et månedsregn-skab er faktisk en relativ ny ting i man-ge forsyningsselskaber, hvor mange er vant til års- eller kvartalsregnskaber, fortsætter han.

Vordingborg Forsyning er et af de forsyningsselskaber, som har flere års erfaring med at have et ledelsesinfor-mationssystem med månedlig rapporte-ring kørende.

- Det er enormt nyttigt. Vi laver et analysearbejde og fremskriver hele ti-den tallene i 12 måneder. Det er en form for forecasting. Det viser, hvor vi lander, hvis vi fortsætter uændret. Og så kan vi korrigere, hvis det er nødvendigt, forkla-rer administrerende direktør for Vording-borg Forsyning, Søren Mikkelsen.

manuel eller automatisk indsamlingSelve ledelsesinformationssystemet i Vordingborg Forsyning består af et

Excel-ark, hvori data indtastes manu-elt, hvorefter beregningerne udføres. Da Vordingborg Forsyning har et nyt økonomisystem, er arbejdet med at trække data ud af de andre systemer ikke vanskeligt. En medarbejder bruger mindre end en dag på det i starten af hver måned. Har man ikke et moderne system, kan det være vanskeligt at få de rette data.

Et af de dedikerede systemer til ledelsesinformation er standardsyste-met HOMIS, som udbydes af NIrAS, og det er det, Lolland Forsyning er ved at implementere. Når først systemet er sat op, foregår dataindsamlingen og gene-reringen af månedsrapporter automa-tisk i forhold til de data, man har valgt. Sådan er det også i andre dedikerede standardsystemer, eksempelvis Info-Suite, som også anvendes i sektoren.

- Når vi bliver færdige med at ind-føre systemet, skal det ikke kun give ledelsen et overblik. Det skulle også gerne give vores driftsfolk et overblik, forklarer Mette Obel Jepsen fra Lolland Forsyning.

- Der bliver flere og flere data til rådighed, påpeger civilingeniør Gitte M. Jansen fra NIrAS og henviser til, ledningsregistrering i GIS samt måling af tryk, flow og energiforbrug. Ved at kombinere flere datakilder skabes over-

Af | Kim Schaumann, journalist, Niras

Ledelsesinformationssystemerne er på vej ind i forsyningsselskaberne, der har brug for nye værktøjer for at leve om til øgede krav om effektivitet. Lolland Forsyning er ved at implementere et system, og i Vordingborg Forsyning har ledelsen flere års gode erfaringer med at få månedlige rapporter som grundlag for sine beslutninger.

Ledelsesinfo sikrer effektiv drift

nye værktøjer i forsyningsselskaber


TeMA: LedeLSe & KOMPeTeNCe

Ledelsesinfo sikrer effektiv drift

blik over vandspild i ledningsnettet, og renoveringsindsatsen kan optimeres.

indflydelse via dataSøren Mikkelsen fra Vordingborg Forsy-ning benytter de nøgletal, som bereg-nes hver måned, til at give medarbej-derne mulighed for at tage ejerskab til beslutninger, han træffer i ledelsen. Data gør det tydeligt, hvad der ligger bag de ledelsesmæssige beslutninger. Mikkelsen foretrækker at tale om KPI’er. Det er en forkortelse af Key Performan-ce Indicators, altså nøgletal for forret-ningen, som ledelsen opstiller målsæt-ninger for. Disse KPI’er kan også bruges til at give medarbejderne bedre mulig-hed for at påvirke de ledelsesmæssige beslutninger, fordi udviklingen bliver synlig og mulig at diskutere.

Hvert kvartal afholder Søren Mikkel-sen KPI-møder på hvert forretningsom-råde. Alle medarbejdere inden for det pågældende område deltager.

- Jeg spørger altid, om der er noget, de brænder for at gennemføre. Især når vi når det sidste kvartal, bliver det spændende at se, om vi lever op til vores målsætninger for året. Og hvis der er noget, medarbejderne gerne vil i gang med, kan vi lige så godt gå i gang, inden året er omme, frem for at vente til det nye år, fortæller Søren Mikkelsen.

Christian rosen balder siger: - Vi anbefaler altid at etablere en

mødestruktur omkring anvendelsen af nøgletal, sådan at man træffer faktaba-serede og dermed bedre beslutninger, end man ellers ville træffe. Nogle gange undervurderer man den del. Hvis man ikke har møder og en god dagsorden på plads, får man ikke den fulde værdi ud af nøgletallene. Det er alt sammen led i en kæde, hvor det hele hænger sammen.

Man skal være klar først- Derfor skal man først købe et

system eller etablere sin egen dataind-samling, når man er klar. Det er mere krævende, end man tror, siger Christian rosen balder.

Men der er intet alternativ, hvis man vil drive sit forsyningsselskab industrielt og med et tidssvarende holistisk udgangspunkt, hvor ledelsen i samarbejde med medarbejderne styrer processerne i selskabet således, at investeringer sker lige, når behovet er der, og servicemål opfyldes, men ikke overopfyldes – og det tekniske apparat udnyttes og vedligeholdes optimalt.

- Og så har man også noget, man kan lægge frem for bestyrelsen, tilføjer Mette Obel Jepsen fra Lolland Forsyning.

Det er ikke kun medarbejdere og le-delse, der får større indflydelse gennem

et godt og effektivt anvendt ledelesin-formationssystem. Det gør de politisk udpegede bestyrelser også. Der er gevinster at hente lige fra den enkelte medarbejder på gulvet i selskaberne hele vejen op til det politiske niveau i kommunerne.

”det er enormt nyttigt. vi laver et analysearbejde og fremskriver hele tiden tallene i 12 måneder. det er en form for forecasting. det viser, hvor vi lander, hvis vi fortsætter uæn-dret. og så kan vi korrigere, hvis det er nødvendigt.”

LedeLSe

Af | Mette Christensen, Teknik- og miljøchef i Varde Kommune og medlem af KTC faggruppe ledelse

Kurt Klaudi Klausens (KKK) nye bog er på ikke mindre end 350 sider. KKK skriver i øjenhøjde - i hvert fald i min øjenhøjde - uden at slippe den akademi-ske underbygning, og med ikke mindre end ca. 250 referencer. KKK skriver godt og gør det let og rart at læse. Han tager os i hånden gennem bogen, fx skriver han, at læseren skal gøre sig umage, og han foreslår, at man læser bogen i store portioner. bogen er skrevet, så vi får hjælp til at gøre os umage og læse i store (passende) portioner, da kapitler-ne er af passende længde, så en portion kan være et kapitel.

bogen begynder med et overblik over strategisk ledelse og de forskellige kontekster, vi arbejder i, i den offentlige ledelse, og giver således et godt over-blik over det institutionelle set up for strategisk ledelse i det offentlige.

På side 65 begynder bogens før-ste del. Her introducerer KKK de tre F’er: Fremskrive, forudse og fore-stille, som konkrete pejlemærker i strategiarbejdet.

At fremskrive beskrives som at tage pejling af samtiden og beslutte, hvor-dan man hensigtsmæssigt manøvrer sig igennem. KKK beskriver en lang række klassiske analyseværktøjer, hvilket gi-ver et godt overblik.

Pointen er, at det ikke er nok at fremskrive, men vi kan ikke undlade denne fase i vores strategiarbejde. F for forudse drejer sig ikke om at spå, men ud fra fortiden at forudsige reakti-onsmønstre blandt aktører og interes-

senter. KKK fremfører her sin egen teori om de strategiske arenaer som et godt værktøj til at forudse og få øje på barrierer for strategiens implemente-ring. Herudfra kan man så udpege de forandringsstrategier, man med fordel kan anvende.

Jeg har selv flere gange uden større held forsøgt at bruge arena-teorien i praksis, men med denne beskrivelse tror jeg, at jeg har fundet ud af, hvordan og ikke mindst hvornår, den skal bruges.

Det sidste F står for at forestille som grundlag for at skabe fremtiden. ”Frem-tidens skabes af dem, som er i stand til at se den som en mulighed, dem som ved, hvad der skal til for at muliggøre den, og som evner at sætte sig i spid-sen for at virkeliggøre den...”

Her får vi igen gennemgået en lang række metoder til at tænke visioner. Her skinner KKKs meget personlige stil igen igennem, da han prøver at undlade at blive alt for sarkastisk i sin omtale af teori u. Men jeg kan nu ikke lade være at holde af den personlige tilgang.

Anden del af bogen tager udgangs-punkt i den fortløbende modernisering, der sker i den offentlige sektor, og hvad det kræver af forandringsstrategier. Temakapitlerne tager for en stor del udgangspunkt i kommunalreformen og hvad der skete før, under og efter. Og det er ikke kedeligt, for vi kan bruge de gode historier til at lære om frem-tidens nødvendige forandringer. Der er temakapitler om strategisk arbejde som fusionsledelse, samarbejdsstrategi,

strategisk ledelse i koncernsammen-hæng og en række øvrige emner.

Har vi ikke forstået det før, så giver KKK i disse kapitler gode argumenter for, at den offentlige ledelse og strategiarbej-det er anderledes end i det private. Især samarbejdsstrategier er i det offentlige helt nødvendige. KKK skriver, at forskel-len mellem civilisation og barbari er evnen til at samarbejde. Og da det offent-lige er ansvarlig for udvikling af samfun-det, er samarbejdsstrategier interessan-te, da konkurrencestrategier nærmest er naturstridigt i en offentlig kontekst.

Og så er samarbejde ikke bare no-get man gør, men der skal skabes det institutionelle set up, der gør samar-bejde muligt. Her peger pilen på os selv som offentlige ledere.

bogen fremstår meget personlig. Jeg kender ikke Kurt Klaudi Klausen selv, men jeg får stor lyst til at følge et af hans kurser på SDu, hvor han er professor. Han har en masse på hjertet samtidig med, at han bekymrer sig om, hvordan vi kan tilegne os hans guld-korn. Et ret godt udgangspunkt for en forfatter.

”Strategisk ledelse i det offentlige. Fremskrive-forudse-forestille” er en bog, der er værd at fordybe sig i. Den er gennemsyret af Kurt Klaudi Klausens mangeårige arbejde med ledelse i det offentlige, der som ingen anden åbner vores øjne for, hvorfor offentlig ledelse er så meget anderledes end ledelse i det private.

offentlig ledelse i øjenhøjde

Fakta om bogen

Forfatter: Kurt Klaudi Klausen

Titel: Strategisk ledelse i det offentlige. Fremskrive-forudse-forestille.

Forlag: Gyldendal

Boganmeldelse


KTC studietur til Milano & Expo 2015Tilmeld dig senest 1. marts og deltag den 10. – 12. juni 2015

Deltagere:

Teknik- og miljøudvalgsmedlemmer.

Chefer og ledende medarbejdere fra kommuner / det tekniske område.

Chefer og ledende medarbejdere fra kommunaltekniske selskaber.

Se hele programmet og tilmeld dig på www.ktc.dk/foreningen/aktiviteter/ktc-studieture/milano-2015/

KTC ARRANGEMENT

Fakta om bogen


BeLYSNING

global interesse for kommunalt lyslaboratorium

Fremtidens gadelys

”vi får en reel oplevelse af, hvor-dan lampen virker. Hvordan ser lyset ud på vejen? Hvordan ser menneskene ud? og hvordan er trafiksikkerheden?...”


BeLYSNING

Det nye 1:1 testlaboratorium DOLL i Herstedvester Industripark har fanget verdens opmærksomhed. Virksomheder, journallister, kommunale planlæggere og finansielle investorer fra overraskende mange lande finder vej til Albertslund Kommune for at se lyset.

Af | Lone Nyhuus, freelancejournalist

”Helt overvældende”. Sådan betegner sekretariatschef Flemming Madsen den interesse, der har fulgt DOLL - verdens første udendørs testlaboratorium for gadelys.

Der er kommet delegationer fra bl.a. vækstlandene Kina og Korea på mellem 10 og 30 deltagere fra både virksom-heder og offentlige beslutningstagere. Fra Chile har et CSr-netværk inden for mineindustri og finansiering aflagt besøg for at undersøge nye muligheder for at bringe mere energirigtigt og CO2 neutralt lys til minedriften og få indblik i, hvordan investering i lys kan bruges som en grøn vækstfaktor.

Også verdens største byer har op-mærksomheden rettet mod DOLL. C40-netværket, der har verdens 70 største byer som medlemmer, afholdt i oktober en workshop, hvor ni internationale storbyer delte erfaringer og udvik-lede nye retningslinjer for grøn vækst. Københavns Kommune var vært, og et besøg på DOLL var en naturlig del af programmet.

stærk national opbakningI alt har mere end 300 personer fra hele verden besøgt DOLL siden åbningen i september 2014. Mange af de udenlandske gæster har hørt om videns- og udviklingsplatfor-men gennem international presseom-tale. Andre har fundet vej til DOLL gennem samarbejdspartnere i danske forskningsinstitutioner eller hørt om DOLL gennem udenrigsministeriets

kanaler, bl.a. Eksportrådet og Invest in Denmark.

Flemming Madsen er stolt og glad over den store internationale interes-se. Endnu større er glæden over den opbakning, der er kommet fra danske producenter, kunder og forskere.

- Vi har bygget DOLL op omkring tre solide dansk-funderede ben. Det har fungeret over al forventning: Ly-sindustrien har lejet sig ind og brugt industriparken som udendørs show-room. Med stor nysgerrighed og stor ekspertise har den danske forskning været med på projektet. Sidst men ikke mindst har kommunerne og de kommu-nale planlæggere og indkøbere kendt deres besøgstid. De har vist DOLL tillid. brugt os til at finde sparring og viden, når de står foran at udskifte kommuner-nes udendørs belysning, siger han.

En af de cirka 20 danske kommu-ner, som har benyttet sig af DOLL , er Aarhus. Over to dage i december har teamleder Peter ryberg Neess sammen med projektingeniøren, byarkitekten og to af kommunens rådgivere været på besøg.

- Det besøg har understøttet og kvalificeret beslutningsprocesserne om-kring kommunens store energirenove-ringsprojekt, siger Peter ryberg Neess.

Frem til 2018 og med en samlet anlægssum af 160-175 millioner kroner skal Aarhus udskifte 29.000 af i alt 55.000 udendørslamper. Målet er at sænke energiforbruget til vejbelysning med 35 procent, mindske CO2 udled-


BeLYSNING

ningen, forbedre trafiksikkerheden og øge trygheden blandt bilister, cyklister og fodgængere. Allerede i 2016 forven-ter kommunen de første resultater på el-forbruget. På længere sigt er ønsket at bidrage til Aarhus Kommunes mål om at blive CO2 neutral i 2030.

Lampen i sit rette element- I kommunen har vi selv lavet otte min-dre strækninger med prøvebelysning. De har kørt gennem et års tid. Men allerede gennem det år, er der kom-met mange nye produkter og mange nye armaturer. I DOLL har vi mulighed for at opleve det hele og det nyeste på samme sted, siger Peter ryberg Neess.

Delegationen ankom til DOLL om ef-termiddagen. Første dags eftermiddag og aften blev brugt på at se lamperne i brug og vurdere lyset. Næste dag blev de samme lamper betragtet i dagslys for at se design og æstetik.

Netop muligheden for at sammen-ligne mange forskellige produkter og styringssystemer og at se lampen i sit rette element – som reel udendørs belysning - er noget af det, den kom-munale teamleder fremhæver som en af fordelene ved et besøg i DOLL.

- Vi får en reel oplevelse af, hvor-dan lampen virker. Hvordan ser lyset ud på vejen? Hvordan ser menneskene ud? Og hvordan er trafiksikkerheden? Og hvad med farvegengivelsen? Det er også vigtigt, at opleve selve armaturer-ne i deres rette element. ude på vejene og med bygningerne som baggrund og forgrund. Højden og designet betyder noget. Alt det bliver taget ind i en ef-terfølgende snak omkring lyskvalitet og æstetik, siger Peter ryberg Neess.

Han fremhæver også den store for-del ved, at man som indkøber både kan opleve lyset og få tekniske og økonomi-ske beregninger på lyset på en gang.

- Vi kan sammenholde muligheder-ne med de behov, vi har i kommunen. Og sammenholde med vores budget. Vi kan se, hvad forskellen er på de forskel-lige løsninger, og vi kan spørge os selv, i hvilket omfang netop denne løsning er værd at betale for, siger Peter ryberg Neess og slutter:

- DOLL har gjort os meget mere bevidste om, hvilke krav vi kan stille til kommunens kommende udendørs belysning.

om doLLDOLL er et nationalt Green Lab organiseret i et konsortium bestående af DTu Fotonik, Al-bertslund Kommune og Gate 21 med støtte fra Energistyrelsen, Vækstforum Hovedstaden og re-gion Sjælland. Siden åbningen i september 2014 har DOLL hjulpet kommunale beslutningstagere og planlæggere samt lysproducenter og virksomheder med at udvikle, teste og præsentere udendørs belysningsprodukter.

doll består af tre laboratorierQuALITY LAb på DTu Fotonik, hvor producenter og købere kan foretage uafhængige kvalitetsmå-linger af lyskilden eller armaturet og få dokumenteret lysets effekt.

VIrTuAL LAb på DTu Fotonik, hvor belysningsløsninger bliver visualiseret i 3D-format. Det giver beslutningstagere mulighed for at vurdere lyset, inden de beslut-ter sig for en installation.

LIVING LAb i Hersted Industri-park i Albertslund, hvor virksom-hedernes belysning, styringssy-stemer og Smart City-løsninger bliver testet i fuldskala på 9,2 kilometer veje og stier.

se mere på lightinglab.dk

”i alt har mere end 300 personer fra hele verden besøgt doLL siden åbningen i september 2014.”

doLL-konference DOLL afholder konferencen ’Smart City belysning – og applikationer’ den 18. og 19. marts 2015. Den 18. marts byder på en aften i DOLL Living Lab i Albertslund, hvor forskellige LED-armaturer, styresystemer og sensorer demonstreres. Den 19. marts foregår i bella Centeret i København med bl.a. fokus på kabelfri- og solcellebaserede løsninger.

info og tilmelding: www.ledconf.dk


Kommunerne skifter i disse år til den økonomisk mest fordelagtige teknologi, når de renoverer gadelys. LED giver væsentlige energibesparelser, og samti-dig lavere driftsomkostninger. Spørgs-målet er dog, om kommunerne får udnyttet teknologien effektivt nok, eller de kan opnå endnu større besparelser, og endnu bedre borgeroplevelser?

undersøgelser tyder på, at der er ud-sigt til større besparelser og fordele end hidtil antaget, og kommunerne risikerer at gå glip af store gevinster, hvis der ikke afviges fra en praksis, der fokuserer på kortsigtede besparelser. Der er meget at vinde ved at tænke langsigtet og ind-tænke andre områder, hvor fleksibilitet i gadebelysningen kan gavne.

dokumenterede besparelserDet har i mange år været standardpro-cedure at installere overvågning og centralstyring ved udskiftning af elek-troniske komponenter for en mindre ini-tial omkostning og dermed opnå større gevinster ved den efterfølgende drift.

- Man ser det eksempelvis i måler-

branchen, hvor både el, vand, fjernvar-me og gasmålere i dag kan fjernaflæses og tilbyde mange ekstra muligheder for, at forsyningsselskaberne kan forbedre driften og mindske tab. Den samme overvågning er ved at vinde indpas i gadelyset, og det giver rigtig god me-ning, siger Flemming Jensen, Market Development Manager hos EnergiMidt.

Herhjemme er der endnu ikke lavet undersøgelser på området, men en undersøgelse foretaget af Det Tekniske universitet i Norge i 2009 for det norske vejvæsen viser, at det kan betale sig for kommunerne at installere armatu-rer med styring og overvågning, når de alligevel skal renovere anlæggene. Ifølge undersøgelsen kan man opnå 25 procent lavere energiforbrug og 12 pro-cent lavere driftsomkostninger end ved almindelige armaturer.

- Når man indregner den ekstra omkostning for overvågning og styring over levetiden på 25 år, så opnås der en samlet besparelse på 7,5 procent per år. Den ekstra besparelse kan opnås, fordi man med en intelligent centralstyring

kan regulere dæmpningen i det enkelte armatur trinløst efter de aktuelle for-hold, mens de lavere driftsomkostnin-ger opnås gennem overvågningen, der resulterer i færre kontrolbesøg, siger Flemming Jensen.

Den norske undersøgelse viser tyde-ligt, at der er penge at spare på energi og drift med styring og overvågning, men der kan opnås mange flere gevinster.

Styringen giver mulighed for auto-matisk at regulere lysstyrken og der-med energiforbruget efter trafiktæthe-den, såkaldt adaptiv belysning. Det har den fordel, at man kan dæmpe lysstyr-ken helt ned til eksempelvis 10 procent, når der ingen trafik er og øge den til 100 procent, når der er trafik.

- Til forskel fra armaturer med indbygget 50 procents dæmpning hele natten, så opnår man at have optimal vejbelysning, når det kræves til gavn for trafiksikkerheden.

nemmere afregningDer er også en række muligheder med styringerne, som ikke er direkte

Brug Led effektivt og få den fulde gevinstOvervågning og centralstyring er ved at vinde indpas i gadebelysning i takt med, at flere og flere kommuner skifter til elektroniske armaturer med LED. Det sikrer større besparelser og fleksibilitet, der rækker ud over gadebelysningen.

Af | Anne Brandborg, EnergiMidt

BeLYSNING

gadebelysning

Brug Led effektivt og få den fulde gevinst

Frederikshavn

Køge

Nuuk

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

FACEBOOK

Vidste du,

- at du kan nå 20.000

mennesker i dit lokalområde

for 1000 kr.?

- at gruppen af modne

Facebook-brugere er

den hurtigst voksende?

- at Tankegang kan hjælpe

med at bruge Facebook og

andre sociale medier til at

synliggøre arrangementer

og aktivere borgerne?

DELL I K E BOOST

relateret til energibesparelser eller trafiksikkerhed.

Afregning af forbruget til gade-belysningen på de private fællesveje udgør i dag en udfordring fordi arma-turerne på en given vej typisk er koblet sammen med armaturer på andre veje herunder også de kommunale.

- Det betyder, at måleren i tændska-bet ikke kan bruges til afregningen over-for husejerne. Med det rette styrings-system måles forbruget i hvert enkelt armatur. Dermed kan forbruget for den enkelte vej opsummeres og husejerne afregnes præcist og veldokumenteret. Der er mange interessante aspekter i det her, siger Flemming Jensen. Nogle styringer, kan også tælle og klas-sificere passerende trafik og kommu-nikere tilbage til kommunen, som kan anvende tallene i vejplanlægningen. Andre styringer giver mulighed for, at ambulancetjenesten kan øge lysstyr-ken i lamper omkring et ulykkessted for bedre at kunne udføre deres arbejde.

inddragelse maksimerer udbytte Der findes mange styringer på marke-det, og det kan være svært at gen-nemskue fordele og ulemper ved de forskellige løsninger. Når man laver udbud, kan man derfor med fordel over-veje, hvilke funktioner man ønsker sig af løsningen, og hvilke formål den skal opfylde.

- Eksempelvis om styringen skal kunne anvendes til mange typer og fa-brikater af armaturer, så man ikke bin-der sig til en enkelt leverandør, eller om løsningen kan fjernopgraderes, så nye funktioner kan tilføjes uden væsent-lige meromkostninger, siger Flemming Jensen.

Hvis man tør at tænke flere facet-ter ind i sin gadebelysning og inddrage andre afdelinger i arbejdet med renove-ring og udbygning af gadebelysningen, vil man kunne dække flere behov og reducere tilbagebetalingstiden. Ek-sempelvis kan muligheden for at styre lyset i hver enkelt lampe uafhængigt anvendes i forbindelse med by arrange-menter, hvor man ønsker at sætte fokus på en særlig plads i byen.

- I sidste ende handler det jo om at få mest muligt for skattekronerne og skabe mest mulig værdi for borgerne, slutter Flemming Jensen.

Lys- nyHed


Novo Nordisks nye domicil i bagsværd ved København er blevet rost og omtalt bl.a. for nytænkende regnvandshånd-tering og nu lander endnu en anerken-delse i form af Den Danske Lyspris 2014 hos den danske medicinalgigant.

Projektet er tegnet af Henning Lar-sen Architects, der i samarbejde med Grontmijs Lighting Team har stået for

lysdesignet. Novo Nordisk, og rådgiver-teamet bag, får prisen for et lysprojekt, hvor lysets samspil med bygningen er så elegant, at lyset snarere anes end ses.

-Lyset indgår i og fremhæver arki-tekturen og husets funktioner uden at gøre stads af sig selv. Dermed er pro-jektet et eksempel på en fortrinlig ud-vikling inden for lysdesign lige nu, hvor

det ikke er lyset i sig selv, der er blik-fang, men den arkitektoniske helhed og den stemning, der skabes ved hjælp af lyset, siger Anne bay, juryformand og direktør, Dansk Center for Lys.

Det nye domicil består af to kontor-bygninger. Gennem hele designproces-sen har der været fokus på at integrere belysningsarmaturerne i arkitekturen.

novo nordisk får den danske Lyspris 2014

Den Danske Lyspris 2014 går til Novo Nordisks nye domicil i bagsværd.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand. techn. soc. Foto | Søren Aagaard

BeLYSNING

2015 er udnævnt til det internationale lysåruNESCO har udnævnt 2015 til International Year of Light. Over en milliard mennesker på Jorden er uden lys efter solnedgang. Det for-hindrer dem blandt andet i at læse og studere efter mørkets frem-brud, og det sætter et loft for deres uddannelsesmuligheder. Lys bliver derfor betragtet som en vigtig ressource, som kan fremme uddannelse og fremgang for Jordens befolkning. Det er blot ét af perspektiverne for lys, som blev fremhævet ved åbningen af Lysets År 2015 på DTu den 22. januar 2015.

Målet med Lysets År 2015 er ifølge uNESCO at fremhæve vig-tigheden af lys og lysbaserede teknologier, og den rolle de spiller for udviklingen af vores samfund og dermed vores fremtid.

Lyset har også en central rolle i det moderne samfund, pointere-de DTu’s rektor, Anders bjarklev, i en tale, han holdt ved åbningen:

-Inden for kommunikation har dybest set alt, hvad du sender, et eller andet sted undervejs været overført ved hjælp af lys. Så op-tiske teknologier spiller en kæmpe rolle inden for kommunikation. Lys spiller også en stor rolle inden for andre vigtige områder som medicinsk behandling og diagnostik, ligesom lysbaserede teknolo-gier er på vej ind på nye områder som fødevaresikkerhed og trans-port, sagde Anders bjarklev.

Co2-fri gadelampe Gate 21-samarbejdet har etableret et samarbejde mellem kommu-ner, designere, forskningsinstitutioner og producenter om at udvikle, afprøve og demonstrere ny energirigtig gadebelysning. Formålet er at skabe energi- og driftsbesparelser i kommunernes udendørsbelysning.Lysdioder er attraktive lyskilder til udendørsbelysning på grund af deres høje energieffektivitet, lange levetid og mindre miljøbelastning end de traditionelle lyskilder. Lysdioder giver derudover mulighed for at udvikle ”stand-alone” lampeenheder, hvor energien til dioderne baseres på solceller implementeret i selve lampen og vindkraft fra små vindmøller. Med i projektet er følgende partnere: ark-unica, DTu Foto-nik, rISØ VEA, Faktor 3, Philips Lighting A/S, Priess, DONG, Henning Larsen Architects, Gate 21, Københavns Kommune, Albertslund Kom-mune, og Egedal Kommune. www.gate21.dk

Lys- nyHed

Lys- nyHed


novo nordisk får den danske Lyspris 2014

BeLYSNING

belysningsanlægget er udført med energieffektive lyskilder herunder højkvalitative LED-lyskilder og med armaturer, der afskærmer for lyskilden, så blændingsgener undgås.

risiko for blænding med Led brugen af LED-lys byder både på for-dele og udfordringer. blandt fordelene er muligheden for at designe hvidt lys i lige netop den spektralsammen-sætning, der skal til for at fremhæve et bestemt materiale eller en bestemt farve bedst muligt. Til udfordringerne hører risikoen for blænding som følge af den meget lille, kraftigt lysende diode. I hver bygning er der et gennemgå-ende trappe- og fordelingsrum. De er designet med hver sit særlige ovenlys. begge ovenlys er realiseret med en specialtilpasset, farvet LED-belysning, som fremhæver de to meget forskellige arkitektoniske rum på en stilfærdig og meget stemningsfuld måde. Farveval-get er diskret og velbegrundet og der, hvor lyset er dynamisk, er lysets farver komponeret i et naturligt farvespek-trum fra dyb petroleumsblå til varm okker orange. Lyset er programmeret i en langsom, poetisk rytme, der opleves over tid.

blandt de øvrige nominerede pro-jekter var affaldsforbrændingsanlæg-get ”Energitårnet” hos Kara/Noveren i roskilde.


Albertslund Kommune og andre kom-muner, som er på udkig efter belys-ning til deres skoler, får nu mulighed for at se forskellige belysningsformer i 1:1-forhold.

Tre lokaler på Albertslund Gym-nasium & HF bliver i vinterferien 2015 indrettet med LED-lys fra Zumtobel Group. Hvert lokale bliver indrettet med forskellige typer belysning. Der er en simpel løsning, en avanceret løsning og en løsning, som ligger midt imellem.

- Idéen er at se, hvilken løsning der er den bedste for os. både i forhold til energiforbrug, komfort og økonomi. Projektet gør, at vi kan finde ud af, hvad vi kan og vil med LED i Albertslund, forklarer civilingeniør Tina reinholdt Jensen, fra by, Kultur, Miljø & beskæfti-gelse i Albertslund Kommune.

For producenten Zumtobel Group giver samarbejdet mulighed for at komme ud i virkeligheden.

- For os handler det i bund og grund om at have de rette omgivelser. Det ville fjerne fokus fra virkeligheden, hvis vi havde lyset i nogle udstillingslokaler,

som ikke blev benyttet til andet. Med denne løsning, har vi mulighed for at få feedback fra brugerne, forklarer Casper Vinther Lybeck fra Zumtobel Group.

Lyset skal holde eleverne vågneDen første af de tre løsninger er almin-delige påbyggede LED-armaturer af typen Mirel Evo 2800 lumen med en 1-1 udskiftning af den tidligere belysning, som er fra 1960’erne. Den anden løsning har både zoneopdelt lys og censorer, som slukker lyset, hvis der går lang tid uden bevægelse i rummet. belysningen i den anden løsning er af typen Omega LED fra Thorn. Den mest opsigtsvæk-kende af de tre løsninger er også den mest komplicerede med armaturet Light Fields fra Zumtobel, hvor der både kan indstilles på lysets styrke og farvetem-peratur mellem koldt og varmt lys.

- Farvetemperaturen og styrken ind-stilles efter døgnrytmen. Om morgenen og efter frokost, hvor eleverne er mest trætte, er lyset mest skarpt og koldt. Herefter er det vigtigt, at du slutter da-gen af med varmt lys. Koldt lys over en

længere periode kan ødelægge din nat-tesøvn, forklarer Casper Vinther Lybeck.

Han nævner, at denne form for dy-namisk lys kan have en række positive effekter, blandt andet færre sygedage.

sygehusene fører anLyset i rummene reguleres også efter årstiden, ligesom censorer regulerer lyset efter, hvor meget sol der er på dagen. Eneste problem er, at systemet endnu ikke kan tage højde for person-lige præferencer for lys.

- Vi har alle unikke præferencer, alt efter om vi er A- eller b-mennesker eller noget midt imellem. Derfor er det heller ikke samme feedback, vi får fra brugerne. Men det er noget, som vi ikke kan tage højde for nu, da det ikke kan styres indtil videre. Så der er også en hel del ubesvarede spørgsmål, siger Casper Vinther Lybeck.

Han fortæller, at dynamisk belys-ning med trinløse overgange mellem forskellige farvetemperaturer er mere udbredt i især Østrig og Schweiz, hvor man er længere fremme.

Led-belysning testes på skolerLysproducent tester i samarbejde med Albertslund Kommune LED-belysning i tre klasselokaler på Albertslund Gymnasium & HF.

For producenten handler det om at bringe produkterne ud i virkeligheden. Og Albertslund Kommune får afprøvet, hvilken belysning der passer i undervisningslokaler.

Af | Jakob Steffensen, journalist, Albertlund Kommune

BeLYSNING

dynamisk belysning

BeLYSNING

Led-belysning testes på skoler

210x139_gul.indd 1 06/02/15 15.50

- I Danmark er dynamisk lys endnu ikke udbredt på skolerne, men vi ser, at sygehusene herhjemme er gået i gang med at anvende denne type lys, uden at der er tale om forsøg. Så det starter inden for plejesektoren. Men det er på nuværende tidspunkt en dyrere løsning end traditionelle belysningsløsninger,

så det vil tage noget tid, inden det bi-der sig helt fast, siger han.

I Albertslund glæder man sig til at gå i gang med at indsamle feedback fra gymnasieeleverne, så der kan blive kastet lys over den bedste løsning.


Når man køber LED lyskilder, er der flere ting at være opmærksom på. Endnu flere, når det er til belysning i ældreboliger. Mange ældre har en hverdag, hvor de kommer meget lidt ud i dagslys. Det stiller store krav til indendørs-belysningen. Det gælder både lysintensiteten (Lumen) og far-vetemperaturen (kelvin). Med alderen degenereres øjet, og derfor har ældre sværere ved at skelne detaljer og far-ver. Det kan afhjælpes med lyskilder med høj ra-værdi. Alle tre parametre er producenterne begyndt at angive som specifikationer.

Luk også dagslyset indEn anden vigtig ting, når vi bygger og indretter boliger til ældre, handler ikke så meget om lyskilderne, men om dags-lysets adgang til rummene.

- Når de ældre ikke kommer så me-get ud, hjælper det ikke meget, at man placerer dem ved en energirude med fil-tre, der blokerer for dele af lyset – bl.a. for lysets D-vitamin fremmende egen-skaber, siger professor fra DTu Fotonik, Paul Michael Petersen.

Han understreger, at ruderne skal være transparente i området med de blå frekvenser og i uV området.

styring af lysNår lyskilderne er installeret, skal de også styres. På den måde kan man

sikre, at lyset doseres korrekt over hele døgnet og dermed er med til at styrke borgerens døgnrytme. Farvetempera-turerne skal helst være kolde (blå) om morgenen og varme om aftenen (røde), ligesom styrken gerne skal variere gennem døgnet. Paul Michael Petersen påpeger, at i forbindelse med de mange nye løsninger bliver det ekstra vigtigt at sørge for uddannelse af installatører og operatører.

- I første omgang kræver det viden at blive introduceret til mulighederne for styring af lyset – begge dele sker fra computer eller en mobiltelefon. Men teknologierne ændrer sig hele tiden, og vi kan se, at det bliver nem-mere og nemmere at styre lyset, siger han.

store energibesparelser med LedNår vi indretter med lys og installerer lys, er økonomien også en vigtig fak-tor. Her er det ikke nok at se på selve anskaffelsesprisen. Også faktorer som prisen på el, prisen for udskiftning af lyskilden, effektivitet og levetid er vig-tige. Afhængig af hvilke produkter, man vælger, kan man spare op til 90 procent på en LED-lyskilde i forhold til en tradi-tionel glødepære og mere end 80 pro-cent i forhold til en halogenpære. Den næstbilligste løsning er en sparepære, hvilket dog i mange tilfælde medfører en dårlig lysoplevelse.

Ældre får gavn af Led-lys Der er gode grunde til at være særlig omhyggelig med valg af lyskilder i ældreboliger. LED er en god løsning, der dog kræver en vis viden inden køb.

Af | Maj Emborg, Lene Ulsted Carlsen og Lone Nyhuus, Gate 21

BeLYSNING

Led-lys i ældreboliger

”mange ældre har en hverdag, hvor de kommer meget lidt ud i dagslys. det stiller store krav til indendørs-belysningen.”


Ældre får gavn af Led-lys

BeLYSNING

LYS, trivSeLog aLder – hvordan hænger det Sammen?Inspiration fra forskningsprojektet ‘LED-lys til ældre’.

At der er penge at spare ved at indrette sig med LED, er der ikke tvivl om. Men man skal være opmærksom på, at det er et marked i konstant forandring.

- Det gør det ekstra vanskeligt at gennemskue, hvad der er en god lys-kilde. Men også hvad der er en dårlig, siger Paul Michael Petersen, der opfor-drer til at holde øje med DTu Fotoniks testresultater.

I folderen ”Led-lys til ældre’ kan du læse artikler om, hvordan lyset påvirker det ældre øje, og hvordan man indretter sig bedst med lyset. Folderen kan downloades via: gate21.dk

”når lyskilderne er installeret, skal deogså styres. på den måde kan man sikre,at lyset doseres korrekt over hele døgnet og dermed er med til at styrke borgerensdøgnrytme.”


I august 2014 vakte S-Light og bred-bånd Nord stor opsigt med verdens-nyheden Street Wi-Fi. Street Wi-Fi er den første gadelampe, der via et optisk fiberkabel og et Wi-Fi access point kan levere højhastigheds-internet til brugerne. Opfindelsen er baseret på S-Lights LED-gadelampe City Glint, som er en af markedet mest energieffektive lamper.

Street Wi-Fi vil indgå som en natur-lig del af fremtidens smart city og vil kunne kombinerer byens fysiske og so-ciale rum med den digitale verden. by-ens borgere vil altid være forbundet til internettet og kan benytte byens digi-tale tilbud. Endvidere kan der opsamles data for borgernes gøremål, og på den måde kan byen optimeres til glæde for den enkelte borger. I denne forbindelse er kommunerne brønderslev og Viborg allerede i gang med at opstille og teste mulighederne med Street Wi-Fi.

gratis internet til færgegæsterStreet Wi-Fi er ikke kun tiltænkt kom-muner, men også private virksomhe-der. En virksomhed, der tilbyder gratis internet vil kunne lære mere om deres kunder og samtidig skabe en bedre kundeoplevelse af virksomheden. Af samme årsager har Frederikshavn Havn valgt at opsætte Street Wi-Fi på store dele af havnen.

- I forbindelse med at Frederikshavn Havn har renoveret færgehavnsområ-det, forbedret parkeringsforholdene samt etableret en plads, hvor kommu-nen kan lave forskellige aktiviteter, har vi set på, hvordan vi kan give byens borgere, færgepassagerer, lastbilchauf-fører og andre gæster en god oplevelse,

når de færdes på havnen. Her synes vi, at gratis internet er en vigtig brik, og har derfor valgt en miljøvenlig løs-ning med belysning og Wi-Fi i samme enhed, udtaler Søren Pilgaard, teknisk chef ved Frederikshavn Havn.

Anlægget forventes færdigbygget i februar 2015.

Fremtidens bolig med street Wi-FiI Kong Knud Park i Smørum står Cervo Gruppen bag de første ejerboliger, der lever op til de strenge lovkrav for ny-byggeri efter 2020. Til at gøre boligom-rådet mere attraktivt for køberne har Cervo Gruppen valgt, at der skal opsæt-tes Street Wi-Fi på hele boligområdet.

- Vi vil gerne sikre, at filosofien bag hele boligområdet lever op til målsæt-ningen bag 2020-strategien, og med monteringen af Street Wi-Fi i LED gadelamperne kan vi tilbyde vores husejere en unik mulighed for ikke at være begrænset af kun at kunne bruge internet indendørs. Det giver mulighed for at benytte arealer som vores akti-vitetsbane og parken på en helt anden måde. Og hvis vi skal tiltrække de unge familier, er det en forudsætning, udtaler Morten borup, udviklingschef og part-ner i Cervo Gruppen.

Første halvdel af boligområdet inklusiv Street Wi-Fi forventes at stå færdig i april 2015.

BeLYSNING

kombination af gadelys og Wi-Fi finder fodfæstebrønderslev og Viborg kommuner tester nu mulighederne i det nye produkt Street Wi-Fi, der kombinerer gadelampe med internetforbindelse i en radius på 100 meter.

Af | Lars Meyer, projektleder, S-Light A/S

Fremtidens smart City

Fakta om s-Light street Wi-Fi:

Hastighed op til 300 Mbitrækkevidde op til 100mSamtidige brugere op til 512rADIuS 802.1X sikkerhed (256 samtidige brugere)

Layo

ut: w

ww

.shc

.dk

Teks

t: P

ublic

pres

s

W W W . V E J F O R U M . D K

R A P P O R T E R I N G F R A V E J F O R U M 2 0 1 4

Mens vi venter på fremtiden3.-4. december 2014 på Hotel Nyborg Strand

Fremtiden gjorde indtryk på mange af deltagerne på Vejforum 2014. Key-Note-ind-lægget om førerløse biler illustrerede nemlig, hvor hurtigt den teknologiske udvikling går og hvor uforudsigeligt arbejdet med transport og mobilitet er. Vejforum 2014 var det 14. i rækken og slog igen alle rekorder med mere end 1100 deltagere.

Succesen for Vejforum er afsæt for en ny strategi, der skal sikre forankring og udvikling af Vejforum. Det betyder bl.a. en bedre re-præsentation af private og kommunale interesser i repræsentant-skabet. Men også fokus på nye emner:

- Vi kommer til at have mere fokus på forskning, internationale resultater og ledelse. I år har vi som noget nyt et ledelsesspor, og det er der stor interesse for, kan vi konstatere, og det er også noget vi vil prioritere fremover, sagde Erik Birk Madsen. Han pegede også på, at de teknologiske muligheder der er for biler og vejudstyr, vil få kæmpe betydning for den måde, vi dimensionerer vores veje på fremtiden.

Erik Birk Madsen rundede også indsatsen for at tiltrække de unge til sektoren. – Vi skal gøre noget ved image-problemet og skabe synlighed i forhold til de unge. Vi har bl.a. et samarbejde med Tønder Kommune om et undervisningsprojekt. Og i Silkeborg har VD haft et inspirerende formidlingsfokus i forbindelse med mo-torvejsbyggeriet, fortalte Erik Birk Madsen. Han opfordrede alle til at blive medlemmer af Viadania, der arbejder for at rekruttere de unge og bl.a. formidler studiejobs, trainees og gæsteforelæsninger.

Ny strategi for VejforumVejforum 2014 var den 14. udgave af konferencen og pilen har i de 14 år kun peget én vej og det er op. 2014 blev igen ny rekord med 1107 tilmeldte deltagere. Det konstaterede Vejforums formand Erik Birk Madsen ved åbningen.

I 2044 bliver det forbudt at køre bilen selv! Jens Peder Kristensen fra Keyresearch gav deltagerne i Vejforum 2014 et kig ind i fremtiden, hvor smart teknologi og selvkørende biler kan optimere trafikken og reducere antallet af trafikulykker.

På ledelsessessionen præsenterede VEJ-EU og Viadania analysen ”Rekruttering af ingeniører til infrastrukturområdet”. Poul Sørensen, Cowi, fremlagde resultaterne, der bl.a. viser, at lederne på vej- og trafikområdet forventer øget konkurrence om ingeniører. Uden for hovedstaden og universitetsbyerne er der allerede nu visse van-skeligheder med at rekruttere ingeniører. Analysen viser også , at 25 % af de virksomheder, der har forsøgt at rekruttere ingeniører ikke er lykkedes. For 10 % har det været nødvendigt med et gen-

opslag for at få stillingerne besat. Vejdirektør Per Jacobsen, perspektiverede behovet for Viadania.

”Samarbejdet er nødvendigt, ikke for at løse alle problemer, men som et eksempel på hvordan vi kan samarbejde på nye måder, og som et instrument til at hjælpe os alle sammen med få tiltrukket nye spændende fagfolk til sektoren”, lød budskabet fra Per Jacobsen.Læs mere om analysen og ledelsessessionen på www.vej-eu.dk

Vejforums repræsentantskab havde besluttet, at der skulle være mere fokus på ledelse på Vejforum 2014. Viadania greb changen og havde på Vejforum 2014 taget initiativ til en ledelses session med fokus på rekruttering. Og 90 tilmeldte viste, at der er en stor målgruppe for ledelsestemaet.

Viadania på Vejforum

Mens vi venter på fremtiden

Bilen er praktisk, giver mobilitet og er for mange også indbegre-bet af frihed. Og så fortæller den også, hvem du er som person. Friheden skal bilen nok også levere i fremtiden, men ifølge Jens Peder Kristensen fra Keyresearch, så kommer du ikke selv til at sidde bag rattet, for fremtidens biler vil blive selvkørende. Mange vil sikkert tænke, at det er urealistisk science fiction, men bilprodu-centerne og teknologiudviklingen har sat turbo på udviklingen. Vi ser allerede i dag, at bilerne som første skridt er fyldt med senso-rer og kameraer, og teknologien til, at bilerne kan kommunikere er tilgængelig. Der vil være forskellige grader af selvkørende biler, fra diverse støttefunktioner til håndfri kørsel og trafikfølgende biler. Og allerede i 2020 forventes den første generation af selvkørende biler til motorveje at være klar.

De selvkørende biler vil ifølge Jens Peder Kristensen få enorm betydning; vejkapaciteten vil blive udnyttet væsentligt bedre, fordi bilerne kan køre meget tættere både i længderetningen og i bred-den, og brændstoføkonomien vil også forbedres.

Lyskryds, på den måde vi kender dem i dag, vil også blive over-flødige, for bilerne vil selv koordinere trafikafviklingen i krydset og dermed gøre trafikafviklingen lettere. Selvkørende biler giver selv-følgelig også udfordringer; fx om juridisk ansvar i trafikken.

Nye rammer for investeringerDet helt centrale er, at de selvkørende biler og den nye teknologi sætter nogle nye rammer for vej- og trafikområdet på meget kort sigt. Det handler bl.a. om, at kapaciteten på vejene udnyttes mak-simalt og at sikkerheden vil blive forbedret væsentligt, fordi den menneskelige faktor bliver reduceret. Udfordringen er, at investe-ringerne på trafikområdet i broer og veje normalt har en lang tids-horisont, mens ændringerne kommer hurtigt. Det øger risikoen for fejlinvesteringer.

Parkering er blot én dimension i teknologiudviklingen. Den selv-kørende bil kan sætte dig af, hvor du bor og så selv finde vej til en p-plads. Det kan give bedre byrum og uderum, der hvor vi bor.Aarhus Kommune og Realdania har investeret et trecifret million-

beløb i et nyt og automatiseret p-anlæg, hvor bilen afleveres i en elevator og så parkeres af systemet. Systemet er meget plads-besparende, men med de selvkørende bilers muligheder er det måske ikke den mest optimale investering, lød budskabet fra Jens Peder Kristensen, der også forudså, at letbaner kan blive overflødig gjort af nye bustyper med eget spor, som bl.a. Volvo er langt fremme med.

En ny dagsordenIndlægget om førerløse biler blev godt modtaget på vejforum og var en øjenåbner for mange; det fremgår klart af de kommentarer som konferencedeltagerne har givet.

”Åbningsindlægget om fremtidens biler blev taget rigtigt godt imod af deltagerne på Vejforum 2014 og vi vurderer, at fremtids-scenarierne og ny teknologi er vigtige emner som vi skal prioritere højt på Vejforum i de kommende år,” siger sekretariatschef Jens E. Pedersen, Vejforum.

Paneldebat

Asfalt, trængsel og ny teknologi

Debatten markerede for alvor, at nedtællingen til folketingsvalget 2015 er i gang. Vel var der ingen politikere i panelet, men udgangs-punktet blev forslaget om en hærmotorvej til 20 mia. kr.; nu har den kollektive trafi k fået, så nu skal vejene prioriteres.

Panelet kvitterede over en bred kam for interessen for at prio-riterer vejområdet, men en hærmotorvej er måske ikke der, hvor behovet er størst.

- Vi vil gerne have fl ere motorveje, men etableringen skal ske med omtanke, og vi ønsker udbygning af især E45 i Østjylland, der er behovet størst, sagde Michael Svane fra DI.- Det er ikke en kamp mellem forskellige transportformer, vejene skal have den nødvendige plads og så skal vi have fokus på det der giver bedst samfundsmæssig værdi, lød budskabet fra Niels Nielsen, Dansk Byggeri.

På tværs af panelet var der enighed om, at man ikke kan bygge sig ud af trængselsproblemerne; behovet for mobilitet ændrer sig hele tiden.

- Vi har haft den største aktivitet på vejområdet i 40 år, men vi er ved at se enden på de store udvidelser. Vi har mange ideer og ana-lyser i skuffen, som allesammen er samfundsøkonomisk rentable, men det er og bliver en politisk prioritering og en politisk beslutning, sagde Per Jacobsen. Også asfalten blev vendt i debatten.- Der er blevet sparet på kommunevejene i alt for stort omfang. Og nu er det vigtigt at man griber ind, så er vedligeholdelsen billigere, lød budskabet fra Anders Hundahl, Asfaltindustrien.

Bag Vejforum står:AsfaltindustrienIDA Trafi k og byplanForeningen af Rådgivende IngeniørerDansk Byggeri, AnlægsentreprenørerneIngeniøruddannelsernes lærere i vej- og trafi kfageneKommunalteknisk ChefforeningKommunal Vejteknisk ForeningKommunalt Entreprenør ForumFagbladet Trafi k & VejeTrafi kgruppen på Aalborg UniversitetVejdirektoratetVEJ-EU

OrganisationenFormand for Repræsentantskabet: Erik Birk Madsen, Vejdirektorat Formand for Faggruppen: Stig H. Langsager, Odense Kommune Sekretariatet varetages af VEJ-EU v. sekretariatschef Jens E. PedersenLæs mere på www.vejforum.dk og www.vej-eu.dk

Afslutningsdebatten på Vejforum 2014 er ved at blive en veletableret del af Vejforum med stort deltagerantal. Debatten blev ledet af Søren Carlsen, DR.

Flot evaluering af Vejforum

Vejforum er tilbage på sporet efter en noget amputeret udgave af Vejforum i 2013, hvor stormen Bodil hev stikket på konferencen før tid. Det viser den evaluering som 580 ud af de 1120 deltagere har foretaget. Parametre som ”det samlede faglige udbytte”, ”tid til de enkelte indlæg” og ”muligheden for at dyrke netværk” scorer entydigt højt.

Ser vi på indholdet af de enkelte sessioner og workshops, så er det selvfølgelig et blandet billede, der tegner sig, men alt overve-jende er det evalueringer i den meget positive ende, men kategorien ”mindre godt” optræder også. Fra deltagernes kommentarer har vi særligt noteret, at det er vigtigt, at indlæggene har nyhedens inte-resse, er varierede i en session og ikke er salgstale fra virksomheder.

Billedet er lidt mere broget, når det kommer til de praktisk forhold som tilmelding, underholdning, skiltning, festmiddag og hotellet. Festmiddagen er fx noget som både bedømmes som ”overordent-lig god” og ”dårlig”. Vejforum har noteret alle de kommentarer, der er kommet og tager det med i planlægningen og den praktiske tilrettelæggelse af konferencen i 2015, så den praktiske ramme kan optimeres.

Deltagerantallet var som nævnt 1120 deltagere; det er en stig-ning på 10 % siden 2010.

Fællessessioner – åbning og paneldebatUd fra evalueringen og kommentarerne, så konstaterer vi, at Key-Note indlægget om førerløse biler var yderst relevant og blev ta-get godt imod; de rammer som den teknologiske udvikling sætter for arbejdet i fremtiden gør indtryk og interesserer Vejforums mål-gruppe. Den afsluttende paneldebatten og ledelsessporet er andre aktiviteter, der blev taget godt imod.

VirksomhedsudstillingKonferencedeltagerne vurderer overordnet virksomhedsudstillin-gen positivt i spændet mellem ”overordentlig god” over ”meget god” til ”god”, men få procent har vurderet, at udstillingen var min-dre god. Mange kommentarer går på, at der generelt er for lidt tid

og for plads til udstillingen og at man godt kunne tænke sig en form for tematisering, så det er lettere at orienterer sig. Virksomheds-udstillerne er tilsvarende tilfredse med udstillingen, men de fysiske rammer, pladsen, bliver vurderet som ”mindre gode” af omkring 10 % af udstillerne.

Vejforum 2014 satte igen ny rekord med 1107 tilmeldte deltagere og 55 udstillere. 580 deltagere og virksomhedsudstillere har evalueret konferencen og det samlede resultat er positivt. Jens Peder Kristensen Key Note-indlæg om førerløse biler har fået mange positive kommentarer.

Deltagere fordelt på virksomhedstyper – 2011 til 2014

Deltagere på Vejforum i perioden 2011 til 2014 fordelt på forskellige virksomhedstyper.

Deltagerantallet på Vejforum 2014 slog igen rekord med 1120 delta-gere, der er i en fornuftig fordeling mellem de interessentgrupper, der er i Vejforums målgruppe. Antallet af studerende er lidt lavere end tidligere og antallet af repræsentanter fra kommunerne udgør en tredjedel af deltagerne.

Virksomhed/ år 2014 2013 2012 2011Kommuner 370 355 319 327Vejdirektoratet 158 176 163 157Rådgiv. ing. 201 184 184 206Entreprenører 173 168 187 191Uddannelsesinst. 54 70 69 43Andre 164 122 119 116I alt 1120 1075 1041 1040

2014 2013

Hvordan vurderer du det samlede faglige udbytte?

Overordentlig godt Meget godt Godt Mindre godt Dårligt Ikke relevant

For lang Passende For kort Ikke relevant

Overordentlig godt Meget godt Godt Mindre godt Dårligt Ikke relevant

Hvordan vurderer du tiden til de enkelte indlæg?

Hvordan var muligheden for at dyrke netværk?

Layo

ut: w

ww

.shc

.dk

Teks

t: P

ublic

pres

s
























27. - 28. april 2015 Hotel Nyborg Strand

Politisk Forum 2015 for Teknik og Miljø

Grib forandringen

DESIGNDANMARK

#po

litis

kfor

um15

Tilmeld digPolitisk Forum 2015

den 27. - 28. aprilpå: kl.dk/politiskforum15

KL Teknik og Miljø

kort nytNyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

salget af varmepumper begrænset

Salget af individuelle, væskebårne varmepumper står stadig i stampe i Danmark med bare 5000 solgte anlæg i 2014. Det er samme lave niveau som året før. Det skriver ing.dk.

Skønnet kommer fra brancheorganisationen Dansk Energi, på baggrund af salgstal for første kvartal af 2014 på 1.600 varmepumper. Skønnet for det samlede antal af individuelle jordvarmeanlæg/luft-vand varmepumpe-anlæg i Danmark med udgangen af 2014 ligger på cirka 60.000. Med det nuværende tempo vil der derfor gå om-kring 40 år, før de individuelle varmepumper kan spille den rolle som aftager af stigende mængder vindmølle-strøm, som Energinet.dk forudsætter i sine analyser for 2035.

ing.dk

supercykelstier er en succes Supercykelstien Farumruten har fået 52 procent flere pendlere til at vælge cyklen frem for bilen. Det viser ny undersøgelse foretaget af Cowi. Det er målsætnin-gen at hovedstadsregionens Supercykelstier skal give pendlere et fleksibelt, komfortabelt og trygt alterna-tiv til at tage bilen, så flere vælger cyklen. Det mål er altså lykkedes med Farumruten, som løber mellem Furesø, Gladsaxe og København.

Tallene viser blandt andet, at antallet af cykel-pendlere på ruten er steget med 52 procent siden 2012 og at 21 procent af cykelpendlerne er helt nye trafikanter på ruten, mens 14 procent i dag oftere vælger ruten, sammenlignet med før den blev indviet som Farumruten.

-Evalueringen her bekræfter, at det virker, når vi prioriterer og skaber gode forhold for cykelpendlere. Det er vi selvfølgelig glade for, fordi vi i hovedstads-regionen har et stort behov for at reducere trængs-len og forbedre miljøet og sundheden, siger Jens Mandrup (SF), formand for Miljø- og trafikudvalget i region Hovedstaden.

ing.dk

Layo

ut: w

ww

.shc

.dk

Teks

t: P

ublic

pres

s

























Fagfolk deler viden på vejnettet.dkAf | Lars Kragh Jespersen, Vejdirektoratet

TrAFIK & VeJe

digital dialog i vejsektoren


Et udpluk af en dialog på Vejnettet.dk i efteråret 2014:

”Et kækt spørgsmål vil være om al-menheden overhovedet skal have ret til at færdes i bil/køretøjer ad private fæl-lesveje til stranden, når de ikke betaler for vedligeholdelsen af vejen?”

Det er Kenneth, der kommenterer et indlæg på Vejnettet.dk, som Jón har skrevet. Forbudstavler og hjemmela-vede skilte på private fællesveje har nemlig skabt en del ballade i Jóns kom-mune, Vordingborg. ”Tak for svar og link, Kenneth,” svarer Jón, og Christian fra rudersdal skriver så: ”Hej Jón, det vil være § 57 du skal bruge, som du selv skriver.”

Der er nu gået mere end halvandet år siden snoren til Vejnettet.dk blev klippet over med det erklærede formål at styrke digital videndeling mellem fagfolk på tværs af landets kommuner og Vejdirektoratet. undervejs har et naturligt spørgsmål været, om et fag-ligt forum baseret på mekanikken i et socialt, brugerdrevet medie vil kunne bide sig fast. Men nu er der ved at teg-ne sig et billede af en stadig stærkere dialog, hvor stemmerne i koret både kommer fra de tekniske forvaltninger i kommunerne og Vejdirektoratet.

et forum, der opfylder sit formålEt tydeligt tegn på, at dialogen vokser, kommer fra Assens Kommune. Mia Hesselkjær har været en af de meget aktive i det faglige forum, og i et indlæg efterlyser hun inspiration til at udarbej-de sortpletanalyser. Kort efter skriver hun i en kommentar: ”Mange tak for inspiration til både jer og dem, som har kontaktet mig uden for Vejnettet med materiale, råd og inspiration. Det beviser over for mig, at det her forum opfylder sit formål”.

Det er SAMKOM-sekretariatet, der står for den daglige drift og udvikling af Vejnettet.dk. SAMKOM er et samarbej-

de mellem KTC og Vejdirektoratet, der bl.a. skaber grundlag for videndeling og udvikling af det kommunale vej- og trafikområde. En af de oprindelige idéer bag Vejnettet.dk var at afprøve alter-nativer til de fysiske netværksmøder. Kan et digitalt forum være en brugbar platform for udveksling af erfaringer for fagfolk?

Hurtig feedback- budskabet til medlemmerne er, at det er nemt og hurtigt at videndele på Vejnettet.dk: Stil et spørgsmål, start en dialog eller skriv en kommentar til en andens indlæg. Man kan også dele nyheder om ting, der sker i kommunen, eller man hører på en konference. Der er mange muligheder, siger Dorte Mo-gensen fra SAMKOM-sekretariatet.

Dialogen er livsnerven i Vejnettet.dk. For mange kræver det dog lidt over-vindelse at tage del i den. Det gælder også for Carsten Stig Hansen, der be-handler myndighedssager i Vejdirekto-ratet i Næstved.

- Det er jo et nyt og lidt uvant me-die i faglig sammenhæng. Men jeg er blevet positivt overrasket. Jeg skrev for nylig et indlæg om brugerbetaling for særlig servicevejvisning i kommu-nerne. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg kunne forvente, men på kort tid kom der ni kommentarer, siger Carsten Stig Hansen.

Der er dialog om mange emner på Vejnettet.dk. Fx erfaringer med 2 minus 1-veje, den nye vejlov, skiltning på private fællesveje og meget andet. På Vejnettet.dk har vejmyndighederne mulighed for at slippe viden løs eller modtage inspiration til løsning af vej-opgaver. Det kræver bare et par linjer til at åbne dialogen, og så er der gang i videndelingen.

Fagfolk deler viden på vejnettet.dk

TrAFIK & VeJe

Fakta:Vejnettet.dk startede i april 2013 og har nu godt 500 medlemmer. Der er to fagfora på Vejnettet, Trafiksik-kerhed og Vejjura og Vejmyndighed.

Kommunale og statslige vejfagfolk finder sammen på Vejnettet.dk, hvor faglig feedback blandes med tonerne fra de sociale medier. Dialogen på den digitale platform er i vækst.


Innovation Fur-projektet, som er skabt i et samarbejde mellem Skive Kommune EnergiMidt og Fur, har opnået særde-les gode resultater og realiseret store energibesparelser til gavn for såvel borger som samfund. Erfaringerne fra Fur viser efter to år en energibesparel-se på 23 procent, en varmebesparelse på 16 procent, en CO2-reduktion på 25 procent og 24 procent flere vedvarende energianlæg.

Skive Kommune og EnergiMidt er gået sammen om pilotprojektet ”bo med Omtanke” i Skive Kommune, som skal teste, om erfaringerne fra Fur kan overføres til tre udvalgte områder i kommunen, hvor borgerne tilbydes et gratis energitjek af deres bolig. Formå-let er at få borgerne til at energioptime-re deres bolig – gerne ved hjælp af lokal arbejdskraft.

- Skive Kommune har en ambitiøs klima- og energistrategi, som omfatter, at vi som kommune vil være CO2-neu-tral senest i 2029. Indsatsområderne er blandt andet byggeri og herunder offentlige bygninger, men vi vil også gerne motivere borgerne til at reno-vere deres private boliger. Projektet her skal hjælpe os med at finde frem til den bedst mulige metode for det, forklarer Thomas Lindberg ramsey, som er tek-nisk direktør i Skive Kommune.

Skive Kommune vil gerne inddrage borgerne i realiseringen af de strategi-

ske mål og dermed give dem mulighed for også at få en del af kagen.

- Vi, som kommune, har jo som sådan ikke noget med private boliger at gøre, men vi vil gerne undersøge, om der er potentiale hos den enkelte boligejer. Vi håber, vi på den måde kan få boligejerne i gang med at energire-novere og dermed både gavne kom-munens strategiske sigte og borgernes pengepung, siger Thomas Lindberg ramsey.

Uvildig rådgivning på ingeniørniveauSkive Kommune og EnergiMidt har arbejdet sammen gennem mange år om alt lige fra gadelys og solceller til udviklingsprojekter som Innovation Fur og nu også pilotprojektet ”bo med Omtanke”.

- EnergiMidt kan tilbyde en holistisk og ikke mindst uvildig rådgivning på in-geniørniveau. Det er vigtigt for os som kommune, at borgerne får en uvildig energirapport, der omfatter hele boli-gen, og at det er borgernes beslutning i den sidste ende, hvor meget de vil gå videre med, siger Thomas Lindberg ramsey.

Metoden i pilotprojektet er, at EnergiMidt bearbejder et afgrænset lokalområde, der formodes at have potentiale eksempelvis i forhold til bo-ligmassens alder. borgerne har nem ad-

gang til EnergiMidt, som befinder sig i hvert af de tre områder én eftermiddag om ugen på en central lokation, hvor borgerne kan kigge forbi og høre mere eller aftale tid til et energitjek.

- Efterhånden som flere og flere borgere får lavet energitjek, spreder de gode historier sig lokalt og får flere til at hoppe med på vognen. De har vi kun-net se på Fur, og vi vil gerne se, om det også kan lade sig gøre i andre områder, eller om det er særligt for øboerne, si-ger Thomas Lindberg ramsey.

Projektet er kommet godt fra start og bliver nu evalueret, så Skive Kom-mune kan blive klogere på metoden og effekterne.

- Vi skal se, hvad det giver for den enkelte boligejer og arbejdsmæssigt for de lokale håndværkere. Der er noget, der tyder på, at det er en god måde at gøre det på i forhold til lokalområderne, borgerne og kommunen som helhed, fortæller Thomas Lindberg ramsey og fortsætter:

- Det har dog været vigtigt for os at køre det som et pilotprojekt, netop for at gøre os nogle erfaringer, vi kan bru-ge i overvejelsen om, hvorvidt projek-tet med fordel kan bredes ud til andre områder. Fordi det er lykkedes på Fur er det ikke sikkert, at det også er ligetil i andre områder. Vi er meget spændte på at se resultatet, slutter Thomas Lindberg ramsey.

energioptimering på Fur fører til pilotprojekt Skive Kommune tester, om de positive resultater fra udviklingsprojektet Innovation Fur kan gentages på fastlandet. Sammen med EnergiMidt har kommunen tilbudt gratis energitjek til borgere i tre udvalgte områder. Pilotprojektet evalueres nu.

Af | Anne Brandborg, kommunikationskonsulent, EnergiMidt

BYG & BOLIG

energitjek i skive


BYG & BOLIG

energioptimering på Fur fører til pilotprojekt

Fakta om projektet:• TrelokalområderiSkivekommuneerudpegettiltestområder

– rødding, Durup og området ”Vængerne” i Skive• Boligejernetilbydesetgratisenergitjek• Boligejerenfårudleveretingeniørensenergirapportmedforslag

til forbedringer i boligen• Boligejerentilbydesgratisoguforpligtendeformidlingtillokale

håndværkere for et tilbud• Boligejerenvælgerselv,omrapportensforslagskaludføres

og af hvem• SkiveKommuneogEnergiMidtbidragerbeggeøkonomisk

til pilottesten, som evalueres i 1. kvartal 2015.


For godt et år siden viste stormen ”bodil” sit grumme ansigt og uhygge-lige kræfter over store dele af Danmark. Stormen, der flere steder nåede reel orkanstyrke, medførte flere rekorder i både vandstandshøjder og ved erosion eller påvirkninger af konkrete kyst-strækninger og havne.

bredt set er der enighed om, at men-neskeskabte klimaændringer i fremtiden vil medføre højere vandstande. Danmark vil opleve vådere vintre og mere tørre somre, og samtidig vil ekstreme hændel-ser som for eksempel oversvømmelser og tørke blive hyppigere.

I Danmark forventes havspejlsstig-ninger fra 0,1-1,2 m frem mod 2100. Det vil bevirke en markant forøgelse af risikoen for oversvømmelser af kyst-nære byområder. Effekten vil dog være forskellig i Danmark.

I Esbjerg vil en nuværende 500-års vandstand på 4,4 m i et fremtidigt klima i 2100 kunne ske hvert 10. år. I Køben-havn vil effekten være større. Her vil en nuværende 500-års hændelse på 1,7 meter ske flere gange om året ved en meter havspejlsstigning.

I alle kystnære byer vil der blive behov for én eller anden form for kli-matilpasning. Ikke mindst set i lyset af de markante forøgelser af kystnære værdier, der i disse år nærmest er eks-ploderet med nybyggerier på tidligere havnearealer og udstykninger med nye, kystnære boligområder.

model for planlægning Håndteringen af klimaforandringernes konsekvenser bør starte nu. Derfor har Kystdirektoratet udarbejdet en række guidelines som inspiration til landets

kommuner, kystgrundejere og andre beslutningstagere, til hvordan klima-tilpasning i kystområderne i Danmark kan ske.

Disse guidelines er afgrænset til konsekvenser af naturligt vand dvs. hav-vand, regnvand og grundvand.

udgangspunkt er en cyklisk klimatil-pasningsproces, som består af otte trin.

Den cykliske tilpasningsmodel kan bruges til at udarbejde kystforvalt-ningsplaner, der beskriver, hvordan forvaltningen af kysten ønskes på kort, mellem og lang sigt. Herudfra kan etab-leres planlinjer og aktionslinjer. Planlin-jer angiver områder, som vil kunne tru-es af erosion, oversvømmelse, regnvand eller grundvand. Aktionslinjer angiver, hvornår der skal overvejes tiltag for at håndtere faren for eksempelvis erosion. Det kan være, når kysten er rykket så

Alle kystnære byer får behov for en eller anden form for klimatilpasning. Kystdirektoratet har udarbejdet en række guidelines til kommuner og kystgrundejere om, hvordan de bedst sikrer sig mod stigende havvand eller grundvand, erosion og oversvømmelser.

Af | Ole Navntoft, kommunikationschef, Kystdirektoratet

Beskyt kyster mod klimaændringer nu

NATUr & MILJØ

kystdirektoratet:


NATUr & MILJØ

tæt på husene, at de er truet i løbet af en 25 års tidshorisont.

Handlemuligheder I Danmark er det som udgangspunkt op til de enkelte grundejere at stå for kyst-beskyttelsen af deres ejendom.

Kystdirektoratets kystbeskyttel-sesstrategi lægger op til, at projekter planlægges og projekteres over en større strækning. Det åbner mulighed for at gennemføre helhedsløsninger, som giver den bedste kystbeskyttelse og højner kystkvaliteten ved at øge de natur- og landskabsmæssige, æstetiske og særligt de rekreative værdier.

De større projekter gennemføres enten med kommunen som drivkraft gennem kystbeskyttelseslovens kapitel 1a, eller ved at flere grundejere, evt. en grundejerforening, går sammen om at

kystbeskytte en fælles strækning.Opstår der uenighed om etablering

eller renovering af kystbeskyttelse på en strækning med flere ejendomme, kan kommunen anmodes om at finde en fælles løsning. uenigheden kan bl.a. dreje sig om anlæggets beliggenhed, udformning eller finansiering.

Kommunen har altså allerede nu mulighed for dels at pålægge, at der ud-føres kystbeskyttelse, og dels at afgøre, hvordan udgiften dertil skal fordeles. I disse sager er det kommunen, der er ansvarlig for projekt- og sagsforløb.

kystbeskyttelsesmetoderAlle former for kystbeskyttelse påvirker i større eller mindre grad de naturlige pro-cesser på kysten, og der bør kun kyst-beskyttes, såfremt det er nødvendigt. Kystbeskyttelsen skal sigte mod at være

naturlig, teknisk optimeret og fremstå som en helhedsorienteret løsning.

Der er ikke to kyster, som er ens, og det er derfor vigtigt, at de lokale forhold omkring bølger, vind, sediment-transport, vanddybde mv. medtages i projekteringen. Dermed opnås bedst mulig effekt, og negative følgevirknin-ger minimeres.

Etablering af passive, hårde kon-struktioner som høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse medfører ofte erosion og kysttilbagerykning i nedstrøms-retning. Derimod kan aktiv fodring med sand, ral eller lignende bremse kysttilbagerykningen, idet man her kunstigt tilfører det sediment, som ellers naturligt fjernes fra kyststræknin-gen af havets kræfter.

Læs meget mere om kystbeskyttelse på www.kyst.dk

”i alle kystnære byer vil der blive behov for én eller anden form for klimatilpasning. ikke mindst set i lyset af de markante forøgelser af kystnære værdier, der i disse år nærmest er eksploderet med nybyggerier på tidligere havnearealer og udstykninger med nye, kystnære boligområder.”

52

De seneste vinterstorme er tydelige bevi-ser på, at det blot er et spørgsmål om tid, før næste ”bodil” lammer Nordkysten og skader for millioner af kroner igen.

Og det er ikke kun penge til repa-rationer og oprydning, de voldsomme storme koster. De æder nemlig store lunser af kysten, og naturværdier går tabt, mens også grundejere bliver ramt hårdt. Derfor er tre nordsjællandske kommuner trukket i arbejdstøjet for at sikre Nordkysten mod naturens luner i fremtiden.

Bygger tværkommunalt bolværk Det drejer sig om Halsnæs, Gribskov og Helsingør, som har etableret det tværkommunale samarbejde ’Nordky-stens fremtid’. Her har udvalgsformæn-dene for de tekniske udvalg været en drivende kraft, forklarer leder af pro-jektet Kristine Vik Kleffel fra Gribskov Kommune:

- Det er et enestående samarbejde, som de tre udvalgsformænd har etable-ret. De kommer fra hver sin kommune og hvert sit parti, men har stået sam-men om at finde fælles løsninger. Og de har deltaget i busture med interes-senterne og til dialogmøder med grund-ejerne, ligesom de var værter ved et fælles temamøde for deres byrådskol-

legaer, hvor projektet blev fremlagt. Det er i høj grad også deres engagement, der gør, at vi er kommet så langt.

samarbejdet fortsætterDe tre byråd har vedtaget at samar-bejde. Og de er enige om løsningen - en kombination af bløde og hårde kystbe-skyttelsesmetoder, forklarer Kristine Vik Kleffel:

- Vi trækker på erfaringer fra Vest-kysten, Holland og flere undersøgelser og eksperter, der påpeger, at sandfod-ring er en del af løsningen. Sandfodring kan være med til at genopbygge vores kyst, og så har metoden den fordel, at den reducerer bølgernes kraft. Men vi er godt klar over, at der visse steder kan være behov for hård kystsikring.

sand kender ingen kommunegrænserDet ikke kun er storme, der ”æder” af kysten. Havstrømmen langs Nord-kysten fører konstant sand med sig fra Halsnæs i vest til Helsingør i øst. Dermed forsvinder det lave vand og strandene og efterlader kystens skrå-ninger, grunde og sommerhuse sårbare over for stormene. Kristine Vik Kleffel forklarer, hvordan problemet med san-det løses:

- Lige nu er vi ved at undersøge, hvor sandet kan komme fra. Vi skal sikre os, at vi ikke tager det fra sårbare marineområder, ligesom vi skal under-søge, hvilke miljøpåvirkninger der er forbundet med at udlægge sand i så store mængder, som det er tanken på nuværende tidspunkt. Vi taler samlet set om et projekt, der ligger i størrelses-ordenen 100-200 millioner kroner.

en deling af udgifterneDet lyder umiddelbart som en dyr løs-ning, men faktisk kan det godt betale sig. Erfaringer fra andre projekter viser, at den årlige driftsudgift bliver væsent-lig mindre end de udgifter, der er i dag. Og fordi en samlet løsning langs hele Nordkysten med sandfodring lægger en kraftig dæmper på stormens skade-lige virkninger, kommer kommunerne, staten og de private grundejere til at spare en masse penge på reparationer og oprydning.

Kristine Vik Kleffel vurderer, at det giver god mening at dele udgifterne mellem de ramte parter.

- Derfor er vi nu i gang med et større økonomisk og juridisk arbejde, hvor vi undersøger forskellige mulighe-der og modeller til, hvordan en samlet løsning kan finansieres, og ikke mindst hvordan bidragsfordelingen skal være, siger hun.

kysten er guld værdProjektlederen fortæller, at Hasløv & Kjærsgaard har udarbejdet et stort skit-seprojekt for de tre kommuner på Nord-

Af | Stig Lindén-Søndersø, kommunikationskonsulent, Gribskov Kommune

NATUr & MILJØ

kommuner i kamp mod naturkræfter Flere og bredere strande kan sikre nordsjællandsk kyst

Skaderne efter stormen bodil viser, der er stort behov for at sikre den nordsjællandske kyst. Tre kommuner er derfor gået sammen om at sikre og udvikle kysten i samarbejde med private grundejere og offentlige interessenter.

Særligt bodil satte sine tydelige spor på skrænten ved Heatherhill ved rågeleje i Gribskov Kommune.


NATUr & MILJØ

kommuner i kamp mod naturkræfter Flere og bredere strande kan sikre nordsjællandsk kyst kysten, der viser de store potentialer,

sandfodring rummer. udover at sikre grunde, naturværdier og generelt spare penge til oprydning og reparationer, viser projektet, at sandfodring giver store muligheder for at styrke turismen langs kysten.

- Kommunerne kan få flere og større strande, at vi kan skabe områder til for eksempel kite- og windsurfere, til lyst-fiskere og havkajakker. Det kræver, at vi planlægger langsigtet og tænker os godt om, men så kan vi også kombinere en langvarig sikring af kysten med at skabe en lang række rekreative områ-der, konstaterer hun.

arbejdspladser og omsætning i venteKommunerne bakkes op af en rapport om den nordsjællandske turisme fra Visit Nordsjælland. rapporten slår fast, at turismen i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner sidste år gav en omsætning på tre milliarder kroner. Her var det særligt kysten, der trak turister-ne til, og derfor ser de tre kommuner masser af perspektiver i at satse mere på oplevelser ved vandet. Dertil kom-mer, at en styrket turisme også fører flere job med sig. både overnatnings-steder, de lokale supermarkeder og ikke mindst håndværkere får mere at lave, slår Visit Nordsjælland fast.

Det kræver dog, at kommunerne finder finansiering til en engangsudgift til etablering af de rekreative områ-

der. Hasløv & Kjærsgaard slår nemlig fast, at skal både kystbeskyttelse og alle de rekreative områder i skitse-projektet skabes, er der tale om en etableringsudgift på cirka 200 millioner kroner. Her håber de tre kommuner på, at det lykkes at få de øvrige interes-senter, særligt staten, med på at dele omkostningerne.

grundigt forarbejde vigtigt Kristine Vik Kleffel forklarer, at for at komme i havn med projektet handler det først og fremmest om at skabe en fælles forståelse for udfordringer og løsninger hos både kommuner, private grundejere, interesseorganisationer og staten. Det er ikke lykkes under tidligere forsøg i 1989 og senest i 2010, fordi de private grundejere var uenige om, hvordan kysten skulle sikres.

- Derfor er det rigtig vigtigt for os at give det god tid denne gang og via grundig dialog med både grundejere og interessenter at tale os frem til en fæl-les forståelse, siger hun.

dialog og bred forankringOg processen er godt i gang. Det seneste år har kommunerne arbejdet hårdt for at få det til at lykkes. blandt andet har de tre byråd afsat ressourcer til at fortsætte samarbejdet. Ligele-des har de flere gange været i dialog med grundejerne og andre væsentlige interessenter som f.eks. Danmarks Naturfredningsforening, og derfor har

mulighederne for at blive enige mere medvind end nogensinde.

- blandt andet er vi bredere forank-ret end tidligere også politisk. Det er jo enige byråd, der har vedtaget at fort-sætte samarbejdet og taler for projek-tet. Og så er vi bakket op af en række undersøgelser, der viser, at det er en god idé, siger hun.

vejen frem mod måletEn større fælles plan for kystsikring - og ikke mindst finansieringen - er noget, som byrådene i de tre nordkystkom-muner vil arbejde med i 2015. Kan man blive enige om en fælles model for Nordkysten, vil arbejdet med alle de nødvendige myndighedsmæssige tilladelser og godkendelser kunne påbegyndes i 2016, hvorefter der også kan indhentes tilbud på den store op-gave. Der vil være tale om et projekt uden sidestykke i Danmark. Sandet skal tilbage, hvor det kommer fra, så det er med til at sikre mod kommende storme. Derudover vil det også være behov for hård sikring visse steder. Et fungerende og effektivt nyt anlæg for hele nordkysten kan således tidligst etableres i 2017.

- Frem mod sommerferien skal vi kigge på oplæg til en finansieringsmo-del og afklare en del juridiske spørgs-mål. Der er stadig et stykke vej endnu, men det ser lovende ud, slutter projekt-lederen.

Er der ikke noget, du har glemt?


Ved Fløjstrup syd for Aarhus rejser Aarhus Kommune og Aarhus universitet i fællesskab en skov. Som forskningsområde skal skoven i de kommende år afsløre, hvordan nye skove hurtigt kan få et lige så varieret naturindhold som naturlige skove.

Af | Hans Christian Bugge, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

kommune og universitet planter ny skov

NATUr & MILJØ

genvej til større biodiversitet

Den nye, kommunale skov ligger ved Mariendal i det sydligste af Aarhus.Skovarealet er på fem ha, forsøgsarealet på tre ha.Det samlede skovareal i Aarhus Kommune er på ca. 4.000 ha, hvoraf halvdelen ejes af kommunen.

skov er vigtig for grundvandetAarhus Kommune har sammen med Aarhus Vand A/S i en årrække opkøbt landbrugsjord og plantet skov typisk ovenpå grundvands-ressourcer, så man på den måde sikrer, at grundvandet ikke bliver forurenet. Den kommunale skov anlægges og drives uden brug af pesticider. Desuden har kommunen en interesse i at finde metoder til skovrejsning, som på samme tid optimerer beskyttelsen af grund-vandet, biodiversiteten og borger-nes friluftsinteresser. Læs mere på www.gogreenwithaarhus.dk


NATUr & MILJØ

dag er de fem hektar jord ved Fløjstrup syd for Aarhus blot en gold mark. Men i løbet af de næste år vil en skov skyde op. Vel at mærke ikke en helt almindelig skov. For forskere fra Aarhus universitet vil undersøge forskellige skovrejsningsmetoders ind-flydelse på naturudviklingen, og derfor vil skovrejsningen foregå på fire forskel-lige måder som led i et storstilet forsøg. Samtidig har Aarhus Kommune en ambition om, at skovrejsning, udover at beskytte grundvandet, også skal understøtte mangfoldigheden af dyr og planter og byde på en varieret naturop-levelse for borgerne.

- En naturlig skov tager mange år om at skyde op fra bar mark. Derfor skal dette forsøg vise, om vi ved alternative skovrejsningsmetoder kan fremme en naturlig skovudvikling og på den måde skyde genvej til en mere naturlig skov med højere naturværdi, forklarer biolog i Aarhus Kommune, Peter Søgaard.

danske skove er plantagerMen hvorfor overhovedet fokusere på naturlig skov, når man i skovbruget langt hurtigere kan etablere en bevoks-ning af træer, som samtidig kan produ-cere tømmer?

Ifølge lektor på bioscience på Aar-hus universitet, Anders barfod, er na-turlig skov og produktionsskov meget forskellige.

- I Danmark har man typisk rejst skov som plantager. Det betyder, at man planter træer, som alle er lige gamle og lige store – en ”søjlehal”. Den type skov er god til at producere tømmer, men rummer desværre ikke mange levesteder for dyr og planter,

fordi den er så ensartet. Den naturlige skov udvikler sig langsommere, men er til gengæld langt mere dynamisk, fordi kronelaget består af mange forskellige arter af træer i forskellige aldre og stør-relser, siger han.

Den naturlige skov er levested for et stort antal planter og dyr. Derudover udgør den et sundt og stabilt økosy-stem, som er langt mere modstands-dygtig over for eksempelvis fremtidige klimaforandringer.

- Faktisk kan ekstreme vejrbegiven-heder medvirke til at øge dynamikken i skoven og skabe den mosaik af tilgro-ningsfaser, som er så karakteristiske for naturskoven, siger Anders barfod.

Universitet laver skovdesign Det er Aarhus universitet, der står for det overordnede forsøgsdesign, hvor man vil afprøve fire forskellige måder at etablere skov på. En behandling indebærer, at man ingenting gør, og prøvefladerne får lov til at springe i skov af sig selv. På andre prøveflader maskinplantes træerne i lige rækker li-gesom ved rejsning af produktionsskov. På den tredje type prøveflade vil mange forskellige træer blive plantet manuelt ind imellem hinanden for at skabe et naturligt varieret miljø. På den sidste type prøveflade vil man sprede en blan-ding af frø fra mange træer tilfældigt og overlade frøplanterne til sig selv og konkurrencen med markukrudtet.

Forventningen er, at tydelige for-skelle mellem de fire typer prøveflade vil kunne observeres inden for ti år.

- Men i princippet vil det tage man-ge trægenerationer – op til 300 år før en naturlig skovdynamik er etableret

med dens store variation i livsbetingel-serne for dyr og planter, siger Anders barfod.

samarbejde gennem virksomhedsplanSamarbejdet, som nu har ført til fælles skovrejsningsprojekt, har været i gang i cirka to år. Det begyndte med en hen-vendelse fra Aarhus universitet, der var interesserede i at vide mere om, hvad Aarhus Kommune gør for at fremme biodiversitet.

- Den henvendelse resulterede i et projekt i vores virksomhedsplan, som skulle afsøge mulighederne for sam-arbejde med Aarhus universitet. Og første milepæl i dette samarbejde blev sat den 23. november 2014, da vi sam-men med Aarhus universitet og en stor flok borgere i lokalområdet igangsatte skovrejsningsprojektet, siger Peter Søgaard.

kommune og universitet planter ny skov

i

Kan du stadigvæk ikke huske det?


Merværdi og dobbeltfunktioner er nogle af nøgleordene i de fire Vandplus-pro-jekter, som har kombineret rekreative tilbud og klimatilpasning.

Vandplus har omfattet de fire pro-jekter i Solrød, Gladsaxe, Frederiksberg og Viborg. Og man må sige, at projek-terne i høj grad har givet merværdi. borgerne har sparet to-cifrede million-beløb og fået kombineret regnvandstek-niske løsninger med forskellige grønne og rekreative byrum. resultaterne blev præsenteret ved en beslutningstager-konference d. 16. januar i København.

De 12 mio. kr., som Vandplus-samarbej-det har støttet de fire projekter med, er reelt et lille beløb i forhold til de samle-de projektsummer. Det var også realda-nias direktør Jesper Nygaards udgangs-punkt ved Vandplus-konferencen.

- Vi kan se, at de små beløb, vi har bidraget med, har været enzym for, at der er lavet nogle forpligtende samar-bejder, hvor fagligheder og kompeten-cer bringes sammen. Når stat, fonde, kommuner og forsyninger lægger kræfterne sammen, kan der ske noget, sagde han og understregede, at det kræver mod, lederskab og visioner at udvikle klimatilpasningen. Og at det er vigtigt, at forsyningsselskaber og kom-muner forstår hinanden.

Han konstaterede også, at klima-området er et af de mest innovative om-råder og kan være en test på, hvordan man kan løse andre samfundsmæssige udfordringer.

ildsjæle og engagementGladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst præsenterede kommunens projekt i Gladsaxe Sportscenter, hvor investeringer i regnvandshåndtering er brugt til at åbne idrætsområdet og invitere nye typer af aktiviteter ind, fx skatere. Projektet har ikke været uden knaster, og alle i projektet har været udfordret, vurderede hun.

- Men vi er gået fra, at vand er et problem, til at det kan blive en attrak-

tion. Vi får håndteret vandet, etable-ret nye byrum, skabt plads til leg og bevægelse og det hele til en god pris. Vores erfaring er, at det kræver ildsjæle og kreative medarbejdere, sagde Karin Søjberg Holst.

Solrøds borgmester Niels Hörup understregede også, at det handler om engagement og passion.

- Det er helt afgørende, at vi får pas-sionen for nye måder at løse klimaud-fordringen på ind i byrådene. En vigtigt forudsætning er, at fagfolk og teknikere taler og formidler på et sprog, som beslutningstagerne forstår. Så skal pas-sionen nok komme, sagde han.

Frederiksberg sparer 25 mio. krEn helt afgørende nøgle til at gennem-føre klimaprojekter med merværdi er samarbejde på tværs af de strukturer, man normalt arbejder i. Direktør Vagn bech, Frederiksberg Forsyning, fortalte, at klimaprojektet på Lindevangspar-ken har udfordret og omfattet mange aktører og også krævet en ændret organisering.

- Vi har som udgangspunkt nedsat en styregruppe i samarbejdet mel-lem forsyningen og kommunen, og jeg synes, vi har været gode til at udfordre hinanden i processen, sagde han.

For Frederiksberg er miljø, byud-vikling og økonomi pejlemærker for de klimaprojekter, man arbejder med. Lindevangsparken illustrerer klimatil-

klimatilpasning og grønne byrum i et hugborgerne på Frederiksberg og i Gladsaxe har sparet 50 mio. kroner på klimatilpasning, fordi kommuner og forsyninger har arbejdet sammen og kombineret regnvandstekniske anlæg og byrum.


KLIMA

vandplus-projekter sparer millioner

de fire vandplus-projekter

Frederiksberg kommune og Forsyningen: Omdannelse af den klassiske park Lindvangsparken til regnvandshåndtering med nye rekreative muligheder.

gladsaxe kommune og nordvand: Vand på sidelinjen, udvikling af Gladsaxe Idrætspark med bassiner til regnvandshåndtering og nye byrum og faciliteter.

solrød kommune, Forsyningen og gymnasiet: Kombineret regn-vandsbassin og mulitifunktionelt byrum på overskudsareal.

viborg kommune og energi viborg vand: Et ny og attraktivt park- og vandlandskab.


KLIMA

pasningsprojekternes potentiale, når flere funktioner forfølges samtidigt. Frederiksberg Forsyning har investeret 19 mio. kr., hvor et traditionelt regn-vandsbassin ville koste 51 mio. kr. Altså en besparelse på 32 mio. Frederiksberg Kommune har investeret 6,6 mio. kr. i Lindevangsparken.

resultatet er, at borgerne på Fre-deriksberg samlet har sparet over 25 mio. kr., har fået udført en nødvendig klimasikring og har fået opgraderet deres park og i tillæg fået et nyt byrum. Vagn bech pegede på, at det er vigtigt, at selskaber og kommuner har nogle fleksible og forståelige rammer at ar-bejde indenfor. reglerne skal passe til de opgaver, der skal løses.

- Klimaet venter ikke på vandsel-skabernes prislofter, lød budskabet fra Vagn bech.

naturstyrelsen: gå til kantenNaturstyrelsens direktør Hanne Chri-stensen erkendte, at det er vanskeligt at arbejde på tværs, sådan som organi-sationerne er indrettet i dag.

– Vi har en meget kompleks regu-lering, hvor de forskellige aktører har fokus på egne søjler, sagde hun og un-derstregede, at merværdien i klimatil-pasningen skabes i samarbejdet.

Teknisk chef Jens bach fra Sol-rød påpegede, at de regler som i dag gælder for klimatilpasningsprojekterne mellem kommune og forsyning, i meget høj grad bærer præg af gråzone.

– Hvis en myndighedsperson stram-mer sig an, kunne alle Vandplus-projek-

terne formentligt skydes ned som ulov-lige, sagde Jens bach. Lovgivningen er tænkt til andre typer af udfordringer.

Flere indlæg fra konferencedel-tagerne viste, at gråzonen og regel-fortolkninger fra Naturstyrelsen og administration af indtægtsrammer og skattebetaling fra Konkurrencestyrel-sen fylder både i kommuner og forsy-ninger og vel reelt tager kræfter fra klimatilpasningsprojekterne.

Direktør Hanne Christensen fortalte, at Naturstyrelsen i 2015 vil lave en evaluering af arbejdet med klimatilpas-ning og finansieringsregler, og at man dermed kan forvente et nyt grundlag i 2015.

I mellemtiden opfordrede hun til, at aktørerne øver sig i at gå til kanten af reglerne!

Arbejdet med at omdanne Sønæs ved Søndersø i Viborg til et nyskabende, rekreativt parkområde, hvor en ny ren-sedam til regnvand er passet naturligt ind, blev sat i gang medio 2014.Foto: Morten Dueholm, ScanpixVisualisering: Møller og Grønborg Arkitekter og Planlæggere AS

Det, du skal huske, foregår i maj måned - i år!


Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt for at sikre, at arealer nær kysten friholdes for ændringer i både tilstand og anven-delse. Men mange kommuner oplever, at loven bliver administreret meget rigidt og står i vejen for ellers logiske projekter, der ikke vil undergrave de

hensyn, som kommunen mener var intentionen med loven. Et synspunkt er, at det virker vilkårligt, hvordan den oprindelige fastlæggelse af strandbe-skyttelseslinjen blev foretaget. I nogle byer blev strandbeskyttelseslinjen fast-lagt igennem byzonen, hvor den i andre byer blev kørt uden om byzonen. Kon-kret betød det, at bebyggede byzone-arealer blev undtaget fra beskyttelsen, mens ubebyggede arealer blev omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

kerteminde og strandbeskyttelseslinjenKerteminde Kommune er én af de kom-muner, der oplever, at strandbeskyt-telseslinjen er en barriere for en oplagt byudvikling. Kommunen ønsker at udvikle nogle kommunale ejendomme, og én af ejendommene er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen.

Området ligger i byzone og er i lokalplanen udlagt til offentligt område og grønt friareal. Den kunne være op-lagt til ferieboliger eller helårsboliger, vurderer man i kommunen.

- Den aktuelle ejendom er i dag en produktionsskole, som ikke er særlig vedligeholdt, og vores holdning er, at den bør rives ned og give plads til no-get moderne og tidssvarende byggeri, siger borgmester Hans Luunbjerg.

-Kerteminde ligger jo på godt og ondt omgivet af nogle fantastiske naturområder, og det giver nogle be-grænsninger på vores udbygning af byen. Vi er selvfølgelig ikke selv inte-resserede i at spolere den natur, som er et stort aktiv for vores by. Derfor er det helt oplagt, at en ejendom, som den aktuelle på Fabers Allé, kan udnyttes til at skabe byudvikling. Ejendommen er en lille lomme med veje på to sider og et bagvedliggende parcelhusområde; en ny udnyttelse vil efter min bedste overbevisning ikke spolere noget na-turindhold eller sigtelinjer i landskabet, siger Hans Luunbjerg.

Kerteminde Kommune har spurgt Naturstyrelsen om en vejledende ud-talelse i forhold til ændret udnyttelse af ejendommen og har fået noget, der ligner et standardsvar.

Barrierer for vækst Et tværministerielt udvalg skal i den kommende tid se på planområdet, og hvordan reglerne kan tilpasses og smidiggøres. Et element, der udfordrer tålmodigheden i en del kommuner, er strandbeskyttelseslinjen. Én af de kommuner, der mærker linjen stramme, er Kerteminde.


PLANLÆGNING

Fysisk planlægning

Baggrund

KL udarbejdede i maj 2014 notatet ”barrierer for vækst i den fysiske planlægning” med en række konkrete eksempler.

I efteråret 2014 begyndte fem ministe-rier og KL et arbejde med at ”nærstu-dere” rammerne for kommunernes planlægning. udvalget skal komme med anbefalinger i foråret 2015. KL har nedsat en følgegruppe af kommunale topfolk til arbejdet med deltagelse af bl.a. KTCs formand, direktør Søren Gais Kjeldsen og tidligere KTC-formand, kommunaldirektør Mikael Jentsch.

Teknik & Miljø har løbende skrevet om emnet – bl.a. en omfattende dækning i oktober 2014.

debat om planloven


Man kan som udgangspunkt forvente at få dispensation til at etablere noget til-svarende det, der er i dag. Det vil sige, at hvis man ønsker at etablere en an-den skoletype eller lignende i nye byg-ninger, så vil det formentligt kunne lade sig gøre – efter en konkret vurdering af det nye byggeri og anvendelsen. Men udstykning til parcelhuse, lejligheder eller tilsvarende kan man ikke forvente at få dispensation til, lyder forhånds-vurderingen fra Naturstyrelsen.

Og eksemplerne på barrierer for fornuftig byudvikling står nærmest i kø i Kerteminde.

- For nogle år siden ønskede vi at flytte en hundetræningsklub, og vi havde fundet et fint areal, hvor klubben kunne lade hundene løbe. Men da vi bad om at få dispensation fra strandbe-skyttelseslinjen til at sætte et hegn op, fik vi afslag. Vi har efterfølgende sat får på området og naturligvis sat et hegn op, for det må man godt, når der er tale om landbrug. Men hegnet er altså

stort set det samme, fortæller Jesper Hempler, formand for Miljø- og Teknik-udvalget i Kerteminde Kommune.

vikinger i det åbne landVikingemuset Ladby er i færd med at planlægge en udvidelse, og Kerteminde Kommune har vikingetemaet som et centralt element i sin turismestrategi. Derfor arbejdes der også med at etab-lere en forbindelse mellem museet på den sydlige side af Noret og arealerne uden for Kerteminde by på den nordlige side af Kerteminde Nor - kombineret med at udvide vikingeaktiviteterne på den nordlige side.

-Her kommer vi til at udfordre plan-loven og strandbeskyttelseslinjen, fordi vi ønsker en sti ned til vandet, og det handler om placering i det åbne land. Et vikingeaktivitetscenter vil i vores optik være naturlig at have i det åbne land, hvis det skal være autentisk, si-ger formanden for Turismeudvalget i Kerteminde Kommune, Knud Ahrnkiel.

Knud Ahrnkiel peger også på, at områ-det omkring Kerteminde og Fynshoved årligt tiltrækker 100.000 gæster, og at det derfor er aktuelt at finde grundlag for at etablere arbejdspladser. Fx ved at skabe nyt liv i nedlagte landbrugs-bygninger, overnatningsmuligheder og cafe. Sådan et projekt er også søgt fremmet på Fynshoved, men blev i sidste ende afvist i Natur- og Miljøkla-genævnet.

strandbeskyttelseslinjenFolketinget har besluttet, at de danske kyster skal bevares så ube-rørte som muligt. Det sker gennem naturbeskyttelseslovens afsnit om strandbeskyttelse. Strandbeskyt-telseslinjen ligger i åbne landskaber typisk 300 m fra kysten, i bebyggede områder typisk 100 m eller mindre fra kysten. Linjen er registreret i matriklen og er noteret i tingbogen på de enkelte ejendomme. Det er som udgangspunkt forbudt at lave indgreb i og på arealer, som er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Der gives kun dispensation fra strandbeskyt-telseslinjen i ganske særlige tilfælde. www.nst.dk

”vi er selvfølgeligt ikke selv interesserede i at spolere den natur, som er et stort aktiv for vores by. en ny udnyttelse vil efter min bedste overbevisning ikke spolere noget natur-indhold eller sigtelinjer i landskabet”.

Det er Natur & Miljø 2015 Danmarks vigtigste fagkonference for natur og miljø!

Tilmeld dig på naturogmiljo2015.dk


Der er markante klimagevinster ved at importere affald fra andre Eu-lande. Livscyklusanalyser viser, at der er dobbelt så stor klimagevinst ved at energiudnytte engelsk affald i Danmark frem for at lægge det på losseplads i hjemlandet.

positivt klimaregnskabDanske affaldsenergianlæg importerer i dag affald fra bl.a. England og Irland. Men hvordan kan det være bedre for klimaet at sejle affald til Danmark fra De britiske Øer? Det positive klima-regnskab skyldes, at energien i Dan-mark i stedet skulle komme fra fossile brændsler som kul, olie eller gas. Sam-tidig er alternativet i hjemlandet depo-nering. Ved deponering udleder affald metan, en klimagas der er 25 gange kraftigere end CO². Klimabelastningen ved transport af affald, der fortrinsvis sker med skib, er af lille betydning i

det samlede klimaregnskab. Samlet set opvejer de positive klimaeffekter de negative, og det giver grønt plus på bundlinjen.

Fordel for varmekunder og kommunerImport af affald kan give Danmark en samlet samfundsøkonomisk gevinst på 1,1 mia. kroner, hvis de danske affalds-energianlæg udnyttes mere effektivt. Det viser en rapport af samfundsøkono-miske gevinster ved import af affald til energiudnyttelse foretaget af Ea Ener-gianalyse for Dansk Affaldsforening.

Ved at udnytte den samlede dis-ponible kapacitet i de danske affalds-energianlæg kan vi producere energi svarende til energiforbruget i ca. 40.000 typiske en-familie-boliger.

Husholdninger kan opnå en billigere fjernvarme, fordi affaldsenergianlægge-ne kan drives mere effektivt ved en fuld kapacitetsudnyttelse. Dermed undgår fjernvarmekunder at købe dyrere fjern-varme, der er produceret eksempelvis fra kul eller naturgas.

Ser vi bort fra statsafgifter, vil om-kring 60 procent af den samlede sam-fundsøkonomiske gevinst ved import typisk tilfalde fjernvarmekunderne. De øvrige 40 procent er billigere affaldstak-ster til husholdninger og virksomheder. Det er godt nyt for kommunerne, hvis vi udnytter mulighederne for import af affald til energi.

importeret affald luner på klimakontoenFjernvarme fra importeret affald luner ikke kun i danske stuer. Det er også en stor gevinst for klimaet, fordi alternativet er energi fra kul, olie eller gas. Og både varmforbrugere og affaldskunder får desuden en økonomisk gevinst ud af importen.

Af | Allan Kjersgaard, specialkonsulent, Dansk Affaldsforening

AFFALd

eU-affald til danmark

”import af affald kan give danmark en samlet sam-fundsøkonomisk gevinst på 1,1 mia. kroner, hvis de danske affaldsenergianlæg udnyttes mere effektivt.”


importeret affald luner på klimakontoen

AFFALd

Fra affald til ressource

Godt en tredjedel af landets 26 offentlig- eller privatejede affaldsenergianlæg importe-rer i dag affald, der er uegnet til genanvendelse. Importen er godkendt af statslige miljø-myndigheder i både Danmark og eksportlandet i Eu. Danske affaldsenergianlæg importerer i dag affald fra bl.a. England og Irland.På De britiske øer ender omkring 50 procent af affaldet på lossepladsen. Det skyldes først og fremmest, at man ikke har højteknologisk behandlingskapaci-tet. Det har vi i Danmark i form af nogle af verdens mest miljø- og energieffektive affaldsenergianlæg, der leverer 20 procent af Danmarks fjernvarme og 5 procent af vores strøm.

Da vi herhjemme for tiden har disponi-bel kapacitet i både private og kommunale affaldsenergianlæg, går affaldshåndte-ringen i symbiose Eu-landede imellem. Det ene lands affald er det andets lands ressource.

nye affaldsløsninger tager tidHeldigvis er man i Irland, England og an-dre lande i Eu på længere sigt på vej væk fra at smide ressourcer på lossepladsen, så affaldet i stedet bliver genanvendt og til grøn energi. bl.a. har man i England indført høje statsafgifter på deponering af affald.

Det betyder, at England planlægger at udbygge affaldsenergiområdet for frem-over selv at udnytte energien i ikke-gen-anvendeligt affald. Men det tager tid. Ofte op mod ti år fra beslutningen er truffet, til anlægget er i drift.

Indtil disse nye løsninger står klar, er der både økonomiske og miljømæssige fordele i at få affaldet energiudnyttet i Danmark.

import understøtter ressourcestrategiMere end 30 procent af affaldet i Europa bliver i dag deponeret på lossepladser. Når Eu’s deponeringsforbud bliver stadig mere udbredt, vil andelen af affald til genanvendelse og energiudnyttelse vokse, fordi affald flyttes op i affaldshierarkiet. Import af affald til energi påvirker ikke de danske mål for genanvendelse, da der ikke er tale om indenlandske ressourcer.

Hvad er alternativet til import af affald?De kommunalt ejede affaldsenergianlæg har tre muligheder:- Ikke udnytte disponibel kapacitet mest klima- og samfundsøkonomisk effektivt.- Anvende biomasse, som er en begrænset, national ressource.- Anvende fossile brændsler som bl.a. kul, olie og naturgas.


nyt omnavne

ny plan- og klimachef i Fredensborg kommune ulla Catrine brinch er udpeget til plan- og klimachef i Fredensborg Kommune.

Med adskillige års ledererfaringer og faglige kompetencer indenfor plan-, energi-, miljø- og klimaområdet, faldt valget naturligt på ulla C. brinch.

Erfaringerne er blandt andet høstet hos Naturstyrelsen, Deloitte Consulting, LIFE Københavns universitet, biotech research and Innovation Centre, GEuS og Next Puzzle. Hun er oprindeligt uddannet cand. agro og har en ph.d i mikrobiologi.

Lisbeth errboe svendsen - ny planchef i silkeborg

Silkeborg Kommune planlægger en stør-re byudvikling, og har i den forbindelse ansat Lisbeth Errboe Svendsen som ny planchef og leder af Plan og byg i Tek-nik- og Miljøafdelingen. Hun får dermed ansvar for at bidrage til at udvikle både Silkeborg og de omliggende byer i kom-munen med attraktive muligheder for bosætning og erhverv.

Arkitekt Lisbeth Errboe Svendsen er 47 år og har specialiseret sig i by-planlægning. Hun har i 18 år arbejdet med plan- og byggeområdet for en lang række store og små kommuner, dels i private rådgivningsvirksomhe-der som rambøll Nyvig og Niras, og de seneste otte år som først planchef og siden forvaltningschef i Aarhus Kommune.

anne velling er ny adm. direktør i By- og kulturforvaltningen i odenseEfter halvandet år som udviklingsdirektør i Slagelse er Anne Velling 1. februar tiltrådt som adm. direktør i by- og Kulturforvaltningen. Dermed er en kapacitet inden for byudvikling og offentlig ledelse vendt tilbage til Fyn, siger by og Kulturrådmand Jane Egelind.

organisationsændring i slagelse efter direktørafgang

Slagelse kommune nedlægger en direktørstilling og en centerchef-stilling, som er blevet ledige efter at udviklingsdirektør Anne Velling og centerchef for plan og byg Tine Christiansen begge er på vej til Odense kommune. Kommunen skal spare, og derfor genbesæt-tes de to stillinger ikke.

Fremover består direktionen i Slagelse kommune af kommunaldirektør Søren Lund Hansen, uddan-nelsesdirektør Vini Lindhardt, økonomidirektør Ole Kristensen og borgerdirektør Lone Irene Petersen. borgerdirektør Lone Irene Petersen får ansvar for at betjene udvalget for Erhverv, Plan og Miljø og udval-get for Landdistrikter, Teknik og Ejendomme.

Antallet af centre reduceres, idet Center for Plan og byg deles midt over.

Planområdet lægges sammen med Center for Vækst og bosætning, m. centerchef benedict Moos, mens byggeområdet lægges sammen med Center for Teknik og Miljø m. centerchef Flemming Kortsen.

ny leder af vækst og Udvikling i Halsnæs kommune

Anni Kær Pedersen bliver ny leder af Vækst og udvikling i Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune har i efteråret 2014 gennemført en juste-ring af organisationen for at styrke helhed og sammenhænge i organi-sationen. Etableringen af den nye stabsfunktion, som Anni nu skal lede, er en konsekvens heraf.

Anni Kær Pedersen kom-mer fra en stilling i KL´s kontor for Teknik og Miljø, hvor hun de sidste 5 år har arbejdet med blandt koordinering af digitaliseringsop-gaver samt været særlig kontakt-person for KTC og i forhold til Teknikerkontaktudvalget.

kalundborg ansætter ny chef for plan, Byg og miljø Christian Sabber bliver ny chef for Plan, byg og Miljø i Kalundborg Kommune.Den nye chef har allerede erfaring som leder på området i kraft af sin tidligere ansættelse som Fagchef i Gribskov Kommune og Afdelingsleder i Helsinge Kommune.

Christian Sabber skal, på baggrund af hans opnåede resultater, være med til at omsætte de mål og retning der er sat, samtidig med at understøtte den positive vækst og udvikling for erhvervet i Kalundborg Kommune, samt være medvir-kende til, at Kalundborg opleves som et godt sted at bo og leve.

- I Christian Sabber har vi fundet en leder, der på den en side kan balan-cere mellem borgere, opgaver og medarbejdere og på den anden side har en solid erfaring indenfor området, siger teknik- og udviklingsdirektør Michel van der Linden.

Anne Velling skal stå i spidsen for den organisations- ændring, den afgåede by- og Kulturrådmand Stefan birkebjerg Andersen har igangsat inden han blev stads-direktør. Målet med ændringen og et efterfølgende kultur-udviklingsprojekt er, at by- og Kulturforvaltningen i endnu højere grad er aktiv løsningsorienteret og lytter til borgerne og de erhvervsdrivende, så man sammen kan finde frem til bæredygtige løsninger, der sikrer menneskelig og økono-misk vækst.

63

Leverandør til teknisk forvaltning

Teknik & Miljø / Februar 2015

LEVERANDØRER

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/SEffektive og gennemtænkte forretningsløs-ninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og pri-vate virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM.Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Geokon A/S T. 3672 3011 • E-mail: [email protected] Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøpor-talen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-BruunT. 7227 0000W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhedJuridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, [email protected]

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & PartnereAmaliegade 10 • 1256 København KT. 3314 3536www.mazanti.dkKontakt: Advokat Birgitte Refn [email protected] Direkte t. 3319 3755

Horten AdvokatpartnerselskabPhilip Heymans Allé 7 • Box 1912900 HellerupT. 3334 4000 • F. 3334 4001E-mail: [email protected] • www.horten.dkKontakt: Advokat Klavs V. [email protected] • T. 3334 4239.

BETONVARER

Midtgaard A/S Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.Lundemarken 33, 4000 RoskildeTlf.: +45 40 40 15 44Mail: [email protected]

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk

Grontmij A/S Rådgivende ingeniørerT. 4348 6060 • grontmij.dk

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA A/S LandinspektørerFind os på www.lifa.dk

ENERGIBESPARELSER


Rønne & Lundgren AdvokatpartnerselskabTuborg Havnevej 19 • 2900 HellerupT 3525 2535 • F 3525 2536 • E [email protected]: Advokat Vibeke [email protected] • T 3525 2922

AFFALD& SKADELIGE STOFFER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri og AnlægMartin Nerum OlsenT. 72 20 13 [email protected]

AFFALDSBEHANDLING

SWS - Special Waste System A/SHerthadalvej 4A • DK 4840 Nørre AlslevT. 5440 0212 • [email protected] • www.sws.dkBehandling og forbrænding af farligt affaldMiljørigtig og ansvarlig affaldshåndteringEmballage, rådgivning, totalløsning

Nordgroup a/sNORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.Lindholmvej 3. DK-5800 NyborgT. 63 31 71 [email protected]

AFLØBSREGULERING

MOSBAEK A/SVærkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ

Orbicon A/SRådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

ENERGIRENOVERING

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri og AnlægKathrine Birkemark OlesenT. 72 20 22 [email protected]

FACILITY MANAGEMENT

MainManager En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management ikommuner og regioner. Kontakt: [email protected]

FORSYNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORD


FORURENINGS-UNDERSØGELSER

GeoKøbenhavn +45 4588 4444Aarhus +45 8627 3111geo.dk • [email protected]


64



LEVERANDØRER

NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk


GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/SKaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk



Jylland, kontakt: [email protected]

jens johan andersen a/sStrevelinsvej 6 • 7000 FredericiaT. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05E-mail: [email protected]


HAVNEBYGNING OG– VEDLIGEHOLDELSE


Hoffmann A/SEdwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 4329 9000E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/SStrandvejen 18 • 9000 Aalborg.T. 9813 4655 • F. 9811 5626.E-mail: [email protected] www.nellemannsurvey.comOpmåling og kortlægning af havne-bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under ”Rådgivning” ellerwww.orbicon.dk

GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS


Intergraph Danmark A/SGIS & Ledningsregistrering Milepælen 34 • 2730 Herlev+45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Landinspektørfirmaet LE34 A/S Førende indenfor GIS til offentlige institutioner. Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere. Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: [email protected]

Orbicon A/SLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus T. 8738 6166.Roskilde T. 4630 0310.


GRØNNE OMRÅDER– VEDLIGEHOLDELSER

Dækbark fra KoldStærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold A/S.Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Landinspektørfirmaet LE34 Landsdækkende rådgivning om opmåling, klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: [email protected]

®

INDEKLIMA-UNDERSØGELSER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri og AnlægThomas WittersehT. 72 20 23 [email protected]

KLIMA

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri og AnlægDorthe MathiesenT. 72 20 22 [email protected]

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATIONOG DESIGN

Tankegang asHos os kan du købeVanebrydende visuel kommunikationom teknik og forsyning.Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/SFind os på www.lifa.dk

65



LEVERANDØRER

LUGTMÅLINGER

FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkLugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering s-arbejde. Rådgivning om anvendelse afrensningsteknologier til lugtreduktion.

MILJØMÅLING



FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkMålinger og beregninger udføres inden foremissioner, udeluft og arbejdsmiljø.QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK.Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODSTitangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.E-mail: [email protected] • www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ



REVISION

BDOrevision, regnskab og økonomisk rådgivningPapirfabrikken 34 • 8600 SilkeborgT. +45 8922 3000E-mail: [email protected]

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostr up.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostrup.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected] opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings-renovering”.

PLANLÆGNING

Landinspektørfirmaet LE34 A/SLandsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlæg- ning. Stor erfaring med lokalplaner.www.le34.dk T: 7733 2222 M: [email protected]


PLASTRØRSSYSTEMER

Uponor Infra A/STlf. 46 40 53 11 • www.uponor.dk/infraRegn- og spildevandsrør op til 3500 mm • Rørsystemer til vandforsyning • Bassiner og infiltration til regnvand • Designede plastløsninger, Weholite brønde, bygværker og tanke.

PUMPER

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RÅDGIVNING

ALECTIAALECTIA rådgiver om bygninger og pro-cesser, arbejdsmiljø og mennesker samt vand, energi og miljø. Vi rådgiver i alle projektfaser – fra afklaring, analyse, design og projektering til udbud, byggeledelse og tilsyn. Gennem tværfagligt samarbejde skaber vi helhedsorienterede og bære-dygtige løsninger. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Dynatest Denmark A/SNaverland 32 • 2600 GlostrupT. 7025 3355 • F. 7025 3356E-mail: [email protected] www.dynatest.dkMåling af. Bæreevne, jævnhed, spor køring, lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

EnviDan Water A/SRådgivende ingeniørerT: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk



LIFA A/SFind os på www.lifa.dk

NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

66



LEVERANDØRER

Norconsult Danmark A/SAarhus T.4488 2000Herlev T.4488 2000Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

Orbicon A/S Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636Odense T. 6615 4640Roskilde T. 4630 0310Viborg T. 8728 1100Aalborg T. 9930 1200Aarhus T. 8738 6166www.orbicon.dk

Rambøll A/SRambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: [email protected] afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner. Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

Miljøservice A/SÅdalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010.E-mail: [email protected] og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.Rådgivning og entreprise.Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

STØJBEKÆMPELSE

Grontmij A/S Rådgivende ingeniørerT. 4348 6060 • grontmij.dkPileByg a/sStøjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODSAkustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/SEremitageparken 341 • 2800 Lyngby.T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING



VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/SFabriksparken 40 • 2600 GlostrupT. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 [email protected] • ww.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved-ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lemminkäinen A/S Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 [email protected] • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræs-ning af asfalt og beton.

SPILDEVANDS-AFLEDNING


RIA WATECH ASProagria Group • Aggershusvej 75450 Otterup • Tel. 64 82 40 [email protected]@proagria.dkwww.ria-watech.dk • www.proagria.dkAfspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler,overfaldspjæld, spuleklapper.

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: T. 8680 6344Kastrup: T. 3250 7944Aalborg: T. 9811 6344Århus: T. 8680 6344www.envidan.dk


Norconsult Danmark A/SFind os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk


PURUS asFarumgydevej 71 • 3520 FarumT. 4616 1919 • F. 4616 1910E-mail: [email protected] • www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

SPRINGVAND OGBASSINER

Fokdal Springvand A/ST. 5944 0565Østerled 28 • 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

FokdalSpringvand

®

NCC Roads A/S Fuglesangsallé 16 • 6600 VejenT: 79 96 23 23 • F: 79 96 23 24www.ncc.dk/roads • e-mail: [email protected] inden for alle vejbelæg-ninger og specialist i udlægning af asfalt på alt fra motorveje til cykelstier samt special-produkter til broer, fabrikshaller og lagre.

Pankas A/SRundforbivej 34 • 2950 Vedbæ[email protected] • www.pankas.dkT. 4565 0300 • F. 4565 0330Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

VEJE & BELÆGNINGER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri og AnlægThomas Pilegaard MadsenT. 72 20 21 [email protected]

VEJUDSTYR


Læs mere påwww.naturogmiljo2015.dk

19.-20. maj 2015

Konferencen arrangeres af:I samarbejde med: Faglige samarbejdspartnere:

Grøn omstilling og helhed i forvaltningenHvorledes opnås synergi mellem grøn omstilling og forvaltning af naturen og miljøet?

Comwell Kolding den. 19.-20. maj 2015

Mødestedet for den danske

natur- og miljøsektor

Velkommen til medarbejdere fra kommuner, regioner, stat,

interesseorganisationer og private virksomheder.

Sorteret Magasinpost SMP Id: 42393

NIRAS er en international rådgivnings virksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

NIRAS A/S www.niras.dk

HELE VANDET RUNDTI NIRAS rådgiver vi på tværs

210x240_Teknik_Miljø_VAFO_Vandkredsløb_HELE_VANDET_RUNDT_06_2014_JENS_GSN_VIG_JFI_4.indd 1 02-06-2014 14:51:00

teknik & miljø februar 2015

Documents