teknik & miljø september 2010

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE SEPTEMBER 2010 • NR.9ÅRGANG 100

Jubilæum – 100 år

Fra postkasse til mailboks


Hr. Koldmex arbejder i regnvejr


Historien om Stads- og havneingeniøren


Fagblad eller menighedsblad

Købehavns Kommune:

HOD: Helvedes ordentlig drift!

EU-krav baner vej for stort naturprojekt

Grønne tage som værn mod oversvømmelser

Foto

: Sø

ren

Mal

mo

se

Form fremtidens klimaløsninger med os

Klimaforandringerne betyder, at du skal se på infrastruk-

tur med friske øjne. For at opretholde et højt service-

niveau – også i fremtiden – skal forsyning af vand og

udledning af spildevand, arealanvendelse og byggeri

tilpasses. På den måde sikrer du en infrastruktur, som

imøde kommer og modstår den nye klimadagsorden.

Vil du se, hvordan du kan få formet fremtidens klima-løsninger? Besøg www.fremtidsvisioner.dk

Fremtiden byder på fl ere oversvømmelser. Klimatilpasning er en nødvendighed.

8401_GCB_ann_TeknikMiljo_210x282+4mm.indd 1 09/09/10 09.54

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010 3

INDHOLD

JUBILÆUM 100 ÅR

Fagbladet Teknik & Miljø:

- Fra postkasse til mailboksKTC formand Torben Nøhr er sikker på, at foreningen også er vidensformidler om ti år; men han tvivler på, at fagbladet Teknik & Miljø overlever som et blad i klassisk forstand: trykt på papir.Læs mere side: 60

Teknik & MiljøStads- og havneingeniøren

100

år · 19

10 – 2

010

Annoncer i Stads- og havneingeniøren:

Hr. Koldmex arbejder i regnvejrAnnoncer har været en del af Stads- og havneingeniøren siden 1922. I starten hav-de de ikke plads i bladet, men blev med-sendt i form af et særligt annoncetillæg.

Læs mere side: 62

Med stil i 100 år!Den grafi ske og lay out-mæssige side af ’Stads- og havneinge-niøren’ har selvsagt ændret sig voldsom på 100 år. Æstetikken er ikke nødvendigvis blevet bedre med tiden – der har været ups and downs. Læs mere side: 64

Fagblad eller menighedsblad:

Mellem tro-værdighed og interesse-varetagelse!KTC vil være med til at sætte fokus på teknik- og miljøsek-torens udfordringer, og det gamle blad kan være en væ-sentlig brik i spillet. Læs mere side: 66

Historien om Stads- og havneingeniøren:

Den bedst mulige orientering’Stads- og havneingeniørforeningens Maanedsmed-delser’ bliver 100 år i september 2010. Det startede med en duplikeret side og endte foreløbigt med det blad, du sidder med i hånden.

Læs mere side: 68

Foto:

Hanne Loop

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 20104

LEDER

Ledelse:

10 HOD: Helvedes ordentlig drift!

12 Hæng stressberedskabsplanen op på væggen! I Gentofte Kommunes opgaveområde, Teknik og Miljø er det leder-

nes ansvar, at medarbejderne ikke går ned med stress, og at støtte medarbejdere, der allerede er havnet i en stress-situation.

14 Ledere er også medarbejdere

Trafi k & veje:

18 Sikre Skoleveje som samarbejdsprogram

20 Københavnerne er verdens bedste cyklister

22 Finanskrisen huggede bremsen i

23 Velocity - fuld fart på cykelentusiasterne

24 København i 100 år

28 Parkeringsvagter skaber tryghed

Klima:

34 Grønne tage som værn mod oversvømmelser

36 Klimadagsorden blev til grøn vækst

38 Grøn vækst er hovedstadens force

40 Klimaændringerne er en stor udfordring for kommunerne

42 Bassiner inden 2012 eller 2015 kræver handling nu

Planlægning:

46 Amager Strand - Københavns Copacabana

Park & natur:

54 EU-krav baner vej for stort naturprojekt

56 København ser grønt

58 Skatere og parkour: Meget mere end modedille

38

18

54

56

Københavns Kommunes teknik- og

miljøborgmester, Bo Asbjørn Kjeldgaard,

kæmper for rent vand i Harrestrup Å.

Indhold

SE

PT

EM

BE

R 2

010


www.cowi.dk

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og sam-fundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 6.000 medarbejdere hver især er det på deres.

Lersø Parkallé 14.-15. august 2010

Lyngbyvej 14.-15. august 2010Teoretisk 100 års regn i 2010

Forberedt til de næste 100 år?– København har en klimaplan

København har arbejdet intenst med

klimaplanen og taget mange spæn-

dende og innovative initiativer til både

forebyggelse, tilpasning og tværgå-

ende samarbejder.

Omfanget af oversvømmelser fra regn

og hav er detaljeret undersøgt med

fuldt dynamiske modeller så fremtidige

skader kan begrænses og regnen

udnyttes bedst muligt.

CO2-emissioner er kortlagt og mål og

midler for reduktion er specificeret.

Visionen er at blive CO2-neutral i 2025.

Borgerkampagner og partnerskaber

med virksomheder har skabt et bredt

engagement i indsatsen for at sikre en

bæredygtig udvikling på alle niveauer.

COWI Svendborg62 21 43 11

COWI Odense63 11 49 00

COWI Aalborg99 36 77 00

COWI Viborg86 61 40 44

COWI Århus87 39 66 00

COWI Holstebro97 40 42 33

COWI Vejle76 42 64 00

COWI Kolding76 33 86 00

COWI Esbjerg79 18 17 77

COWI Ringsted45 97 19 10

COWI Lyngby45 97 22 11


LEDER

46

52

Fagbladet Teknik & MiljøPapirfabrikken 248600 SilkeborgTlf. 72 28 28 04

Redaktion:Ansvarshavende redaktørIrene BrandtTlf. 25 55 28 27Email: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardTlf. 54 95 08 22Email: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 24, 8600 SilkeborgTlf. 72 28 28 04.Telefax 72 28 28 07.Email: [email protected]


POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE SEPTEMBER 2010 • NR.9ÅRGANG 100


Fra postkasse til mailboks


Hr. Koldmex arbejder i regnvejr




Fagblad eller menighedsblad

Købehavns Kommune:




Foto

: Sør

en M

alm

ose

Hjemmeside:www.teknikogmiljo.dk

Udgiver:Kommunalteknisk Chefforening, KTCPapirfabrikken 24,8600 Silkeborg.Tlf. 72 28 28 04.

Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening. Sats:Grafi kom A/S.

Tryk:KLS Grafi sk Hus A/S.

Abonnementspris:Kr. 666,00 + moms om åretfor 11 numre.

Løssalg:Kr. 99,00 + moms inklusive forsendelse.

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

Kære Teknik & Miljø – Stads- og Havneingeniøren: Til lykke med din runde fødselsdag.

I KTC er vi stolte af, at du har overlevet gennem alle årene. Bra-ve mennesker har – som man kan læse i artikler i dette jubilæums-nummer – kæmpet din sag og sik-ret din overlevelse, så vi i dag kan markere Teknik & Miljø – Stads- og Havneingeniørens 100 års fød-selsdag.

Da bladet startede som en stencileret månedsmeddelelse til foreningens medlemmer, synede det ikke af meget; men det mat-chede sin tid. Gennem årene har vores medlemsblad løbende til-passet sig tiden – og det vil det også gøre fremover. Når vi om tiår kan fejre næste runde fødselsdag, er det derfor næppe et fagblad i klassisk forstand: trykt på papir, vi fejrer.

I dag er fagbladet Teknik & Mil-jø en vigtig øjenåbner og formidler af relevante løsninger. De proble-mer, som dukker op ét sted, gen-

fi nder man som regel også i an-dre kommuner; men dermed ikke være sagt, at vi om ti år stadig hen-ter fagbladet Teknik & Miljø i vores postkasse den 20. i måneden. Til den tid, tror jeg, at fagbladet er ble-vet elektronisk.

Jeg ser frem til denne udvikling: Et elektronisk blad, der kan læses på for eksempel en ipad, giver dig mulighed for at medbringe langt fl ere informationer. Du vil have adgang til hele årgange af bladet,

når du har brug for det. Du vil have adgang til optimale søgefunktioner i artiklerne og til aktive links – for slet ikke at snakke om, at du let og hurtigt kan videresende relevante artikler til kollegaer, medarbejdere eller politikere. Med andre ord vil overgangen fra trykt til elektronisk medie helt sikkert blive en over-gang til noget bedre, end det vi kender i dag. I kombination med KTC Update, som skal formidle de dagsaktuelle nyheder, vil et elek-

tronisk Teknik & Miljø - med dybgå-ende information med lang levetid – i fremtiden komme til at dække KTCs formidlingsopgave.

Tak til Københavns KommuneDenne udgave af Teknik & Mil-jø er også præget af, at Køben-havns Kommune er værtskommu-ne for KTC-Konferencen 2010. Jeg vil gerne her takke Teknik- & Miljø-forvaltningen i Københavns Kom-mune for samarbejdet omkring af-viklingen af KTC-Konferencen. I år sætter vi på konferencen fokus på den kommunaltekniske sektor de næste ti år. Hvad er vores vigtigste opgaver? Hvilke udfordringer og muligheder står vi overfor? Hvad er foreningens rolle? Jeg glæder mig til debatten.

Torben NøhrTeknik- og MiljødirektørFormand for KTC

Til lykke med fødselsdagen!


SPOTMARKER500 ml. Selvrensende dyse. Fås i rød, gul, hvid.

49,-

349,-

4.999,-

DEWALT NEDBRYDNINGSHAMMERD25901K. SDS-Max. 10 kg. Quick Change-mejselfæste sikrer hurtig justering af mejslen i en af de 12 faste positioner. Aktiv vibrationskontrol som mindsker vibrationsniveauet. Slagstyrke fra 5-25J.

BILSOM RADIO HI-VISIBILITYMed patenteret Air Flow Control. Fluorescerende gule ørekopper og refl ekterende hovedbøjle, som sikrer stor synlighed både dag og nat. Indbygget FM/AM-radio og AUX-indgang for tilslutning til MP3-afspillere eller andre audioenheder.

399,-

Akku bajonetsavBJR181. Slagantal 0-2.900 min-1. Slaglængde 28 mm. Kapacitet op til 255 mm. Klingeskift uden brug af værktøj.

Akku slag-bore skruemaskine

BHP454 18V. Omdr. 1. gear 0-400 min-1.

Omdr. 2. gear 0-1.700 min-1. 2 gear. Alu. gearhus.

MAKITA KOMBOKIT LI-IONLXT418K. Inkl. 2 stk. 18V Li-ion 3,0 Ah batterier, lader og kuffert. Indbygget LED-lys.

Makita kombokit

3.999,-VOGN TIL MARKERINGSSPRAYSpraystok med hjul. Passer til Spotmarker.

Akku LampeBML185. Drejbart parabolhoved i 4 trin 0°, 45°, 90° og 110°. A

lle

pri

ser

er n

etto

/afh

ente

t o

g e

kskl

. mo

ms

og

afg

ifte

r. T

ilbu

dd

ene

gæ

lder

til

d. 1

. ok

tob

er 2

010,

el

ler

så læ

ng

e la

ger

hav

es. D

er t

ages

fo

rbeh

old

fo

r tr

ykfe

jl o

g u

dso

lgte

var

er.

Akku rundsavBSS610 18V. Omdr. 3.700 min-1. Klinge 165 mm. Skæredybde op til 57 mm.

www.xl-byg.dk


NYT FRA KTC

Fuldtallig kreds bestyrelse i SyddanmarkKredsbestyrelsen i KTC Syd-danmark er atter fuldtallig. Teknisk direktør Jørn Mad-sen, Tønder, og teknisk direk-tør Henrik Boesen, Nordfyn, blev valgt til kredsbestyrelsen, hvor de sammen med kreds-formand teknisk direktør Mor-ten V. Pedersen, Assens, skal puste nyt liv i kredsarbejdet i kreds Syddanmark.

Der vil blive sat fokus på at styrke netværket ikke mindst blandt de mange nye KTC-medlemmer, så alle kan have et tilknytningsforhold til re-levante kolleger i kredsen, og på at alle faggruppemed-lemmer - udpeget af kred-sen - kan have et bagland at trække på i det vigtige hø-ringsarbejde.

På kredsgeneralforsamlingen i KTCs Kreds 2, Sjælland, 27. august blev teknisk direktør Lene Jensen, Lejre kommune, valgt til kred-sen repræsentant i KTC-bestyrelsen. Lene Jensen afl øser Jesper Brandt på denne post.

Lene Jensen er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet med speciale i planlæg-ning. Hun har derudover HD i Organisation og Ledelse fra CBS. Lene Jensen har været teknisk direktør i lejre Kommune siden 1. fe-bruar 2009.

Lene Jensen kom til Lejre fra stillingen som vedligeholdelseschef i Banedanmark, hvor hun havde det samlede ansvar for vedli-geholdelse af baneinfrastrukturen i Danmark.

Tidligere har Lene Jensen arbejdet som planlægger, udviklingskonsulent og chef i en række kommuner på Sjælland.

Lene Jensen er 42 år, gift og har en datter på 10 år. Hun bor i Vallensbæk Strand.

Lene Jensen fortæller om sine ambitione-ri forbindelse med bestyrelsesarbejdet i KTC:

”Jeg er blevet direktør efter kommunalre-formen, og det præger selvfølgelig min måde at se og tænke om den tekniske verden. Jeg vil gerne være med til at give den tekniske sektor redskaber og stemme i de nye kom-muner. Jeg har mine daglige erfaringer i en mindre kommune, som dog stadig har det samme ansvar og de samme udfordringer, som alle andre. Jeg er meget optaget af plan-lægning og udvikling, både i helt fysisk for-stand i byerne og landskabet, men også i de organisatoriske og ledelsesmæssige relatio-ner.”

Lene Jensen, teknisk direktør i Lejre Kommune

er valgt til KTCs bestyrelse på kredsgeneral-

forsamlingen i KTCs Kreds 2, Sjælland.

Velkommen til 11 nye medlemmer siden sidste nummer af T&M

Kim Søgaard Gruppeleder, Park og Vej Billund Kommune

Lis Thodberg Chef for Natur og Miljø Rudersdal Kommune

Hanne Moe Plan- og trafi kchef Køge Kommune

Poul Møller Referencedirektør Syddjurs Kommune

Tina Degn Rasmussen Afd. Chef for Plan, Udvikling og kultur Syddjurs Kommune

Jonna Tveskov Leder for Miljø og Industri Haderslev Kommune

Lars Andersen Clement Konst. Teknik og kultur direktør Favrskov Kommune

Søren Krøigaard Direktør Ballerup Kommune

Karen Raagaard Leder for natur og landbrug Haderslev Kommune

Kim Jensen Driftsleder Norddjurs Kommune

Knud Børge Møller Beredskabschef Hjørring Kommune

Nyt KTC-bestyrelsesmedlem valgt på Sjælland


POLITIK OG LEDELSE

Nye tider, nye udfordringer- stort tillykke

med de 100 årOrbicon | Leif Hansen ønsker Teknik & Miljø – Stads- og havneingeniøren

stort tillykke med de 100 år.

Vi er dog stadig de ældste. Med udspring i Det Danske Hedeselskab

har vi mere end 140 år på bagen, og har gennem tiden oplevet lidt af

hvert. Mange af de oplevelser har vi delt med medlemmer af KTC.

Det har været lærerigt og spændende, og vi ser frem til at løse endnu

flere udfordringer sammen fremover. Der er jo en del at tage fat på

inden for blandt andet forsyning, klima, infrastruktur, byggeri, miljø

og natur.

Vi bygger en grøn fremtid sammen.

www.orbicon.dk


LEDELSE

Samarbejdet i Teknik-

og Miljø forvaltningen i

Køben havns kommune

var ramt af mistillid

og interne slagsmål.

Oprydningen resultere-

de i en helt ny måde at

tænke ledelse og drift på.

/ Af: Eva Tolstrup Ziegler

I 2006 begyndte tankerne om en ny styringsmodel i Teknik- og Mil-jøforvaltningen at spire. Der skul-le fi ndes en afl øser for den gam-le bestiller-udfører model, der i fl ere år havde skabt en forvalt-ning, der ikke havde den sam-menhængskraft, man ønskede. I stedet var hverdagen præget af interne slagsmål, manglende tillid og splittelse mellem på den ene side et fokus på kontrol og på den anden på bundlinje og økonomi. Men medarbejdersammensæt-ningen i forvaltningen er en kom-pleks størrelse. Med alt fra renova-tionsmedarbejdere og brolæggere over jurister og økonomer til bio-loger og arkitekter rummer forvalt-ningen et væld af faggrupper og forskellige kompetencer. Det var heller ikke til at få øje en ledelses- og driftsstrategi, som passede så mangfoldig en forvaltning og der-for startede man helt fra bunden.

”Vi startede simpelthen med at tegne en masse kruseduller på en tavle. Vi vidste, hvad vi ville opnå, nemlig en sammenhængende for-valtning, hvor vi retter blikket fast mod de ydelser, vi leverer hver dag og kvaliteten af dem. Vi ville gøre

op med manglende intern tillid, og vi ville nedbryde de traditionel-le skotter mellem faggrupper, der hidtil havde været opdelt i at tegne det overordnede billede og bestille og så dem, der laver det i praksis,” fortæller Pernille Andersen, direk-tør for forretningsudvikling i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Det konkrete resultat er blevet en Helhedsorienteret Driftsstrate-gi. I daglig tale HOD. Efter HODs indtog har luften i forvaltningen været tyk af udtryk som virksom-hedsplaner, strategikort, åbne bud-getter og kritiske aktiviteter. Der er kommet nye arbejdsrutiner, nye arbejdsrelationer, og snitfl a-der er skåret anderledes. Kort sagt har forvaltningen siden 2007 væ-ret præget af konstant forandring og vil formentlig også være det de kommende år. De nye ledelses-principper har ifølge Rambøll bragt Teknik- og Miljøforvaltningen helt frem i det Nordiske førerfelt, når det handler om new public ma-nagement.

Medarbejderne var medEt afgørende element i den nye

strategi for driften har været at ind-drage medarbejdere mere end nogensinde. Derfor er alle forvalt-ningens 12 centre repræsenteret i projektgruppen, der har stået for at realisere strategien i alle hjørner af forvaltningen. Men fra helt tidligt i processen har inddragelse været et nøgleord.

”Populært sagt, kridtede direkti-on banen op, satte hjørnefl agene og indbød derpå fællestillidsmæn-dene til en diskussion af, hvordan der skulle spilles på banen. Det var ret afgørende for vores nye orga-nisering og styring, at de kunne se potentialet og var med på det grundlæggende indhold. Det var de heldigvis,” siger Pernille Ander-sen.

Næste skridt var at få forvaltnin-gens driftscentre, som står for ren-hold i byen, for byens parker og for alle former for vejvedligehold in-volveret i processen. I alt drejede det sig om 1000 mand, hvoraf de 100 deltog i stormøder, seminarer og workshops.

”Jeg tegnede og fortalte fra øl-kassen, og vi afholdt seminarer for denne her kreds. Det gjorde, at vi

direkte ramte 10% af de involve-rede. Det er mange, og på denne måde kom informationen godt ud i alle kroge af forvaltningen. Det var vigtigt allerede på et tidligt tids-punkt og skabte ejerskab til projek-tet, så det ikke bare var direktio-nen, der nu sad og puslede med endnu mere nyt,” fortæller siger Pernille Andersen.

Rigtig mange medarbejdere er glade for i det daglige at blive ind-draget.

”Det giver rigtig god mening at inddrage medarbejderne, det er jo os, der ved, hvordan forretnin-gen kører og møder borgerne hver dag,” siger Boris Koppel fra forvalt-ningens Center for Kirkegårde.

Vi spørger, vi lytter, og vi forbedrer os Et fast omdrejningspunkt i den nye strategi er at gennemføre to årlige undersøgelser blandt forvaltnin-gens medarbejdere og københav-nerne. Målingerne understreger HODs ypperste formål, nemlig at fokus hele tiden er på forvaltnin-gens ydelser, og hvordan de for-bedres.

”Overordnet har det handlet om at spørge, hvad er det for en opgave, vi løser, hvilken effekt er det, den har, og hvordan løser vi den bedst muligt. Det lyder måske


”Vi fandt for eksempel ud af, at

borgerne var utilfredse med ren-

gøringen på de bemandede toilet-

ter, uanset hvor meget vi gjorde

rent, og så er det ikke mere rengø-

ring, men bedre oplysning, der skal

til.” Arkivfoto: Jørgen True/Scanpix

Værtskommune 2010KTC Konferencen

Kø

ben

hav

ns K

om

mu

ne


LEDELSE

åbenlyst banalt, men når vi også tør spørge københavnerne, hvad de mener, så får vi hele tiden nye vinkler på, hvad vores kerneopga-ver består i. Vi kan jo gå med en forestilling om, at noget bestemt er det vigtigste i verden, men den forestilling har vist sig gang på gang at blive rykket. Vi har fl yttet øjnene fra de varer, vi havde stå-ende på vores egne hylder, og har i stedet rettet blikket mod køben-havnerne og spørger dem, hvor-dan de synes, at vi klarer det”, for-tæller Pernille Andersen.

Målinger er blevet en fast del af dagligdagen i forvaltningen, og det har selvfølgelig krævet, at mange medarbejdere har skullet vende sig til en ny måde at arbejde på. Med målingerne følger der nemlig også en forpligtelse til at gå i dia-log om resultaterne og sikre frem-gang på lige nøjagtig de punkter, som resultaterne beskriver. Men samtidig understreger fl ere medar-bejdere også, hvor stor en gevinst det er for deres arbejde, at borger-ne jævnligt bliver spurgt.

”Vi fandt for eksempel ud af, at borgerne var utilfredse med ren-gøringen på de bemandede toi-letter, uanset hvor meget vi gjorde rent, og så er det ikke mere ren-gøring, men bedre oplysning, der skal til,” siger Birgitte Damgaard fra Center for renhold.

80/20I Teknik- og Miljøforvaltningen indgår det også som en fast del af HOD, at man skal måle sig op imod andre, for at have et sam-menligningsgrundlag og klare in-dikationer på, hvor godt eller skidt opgaver løses.

”Det fi nder vi i dag ud af ved at sammenligne os med andre, der løser de samme opgaver som os på de samme vilkår som os. Grundlaget for sammenligningen skaber vi ved udlicitering og ved at se på andre kommuner. Det gi-ver os en god indikation på, hvor vi skal blive bedre og det giver et

stærkt beslutningsgrundlag for po-litikerne, når de skal beslutte, hvil-ken vej udviklingen skal. Vi har en klar politik, der fastlægger, at 20% af vores opgaver skal udliciteres. Det gør, at vi hele tiden er skar-pe på at blive bedre, men også på hvilke opgaver der løses bedst af os selv, og hvilke der med succes kan varetages af private,” fortæller Pernille Andersen.

I forvaltningen er renhold på Amager og i Indre By for eksempel blevet udliciteret, og også i en del af byens parker varetages gartner-arbejdet af private fi rmaer.

Forvaltningen når aldrig i mål En ting er dog alle strategierne, noget andet er de fysiske foran-dringer, der også er sket i forvalt-ningen de forgangne år. Hele for-valtningen er blevet samlet på to adresser modsat tidligere, hvor kontorerne lå spredt ud over hele kommunen.

”Når man fysisk sidder sam-men, er man mere opmærksom på at inddrage hinanden og ad den vej opnå synergi. En bedre sammenhængende forvaltning var og er en af målsætningerne med HOD,” siger Pernille Andersen.

Pernille Andersen lægger ikke skjul på, at hun er godt tilfreds med resultaterne af den nye måde at køre forvaltningen. Men skønt mange af forvaltningens medar-bejdere synes, der har været man-ge forandringer over de seneste år, skal de dog ikke regne med, at det stopper.

”Forandring er et grundvilkår i en moderne offentlig forvaltning. Vi skal hele tiden tilpasse os re-sten af samfundet og nye politiske beslutninger. Samtidig skal vi stille spørgsmål til den service, vi yder. Derfor bliver vi aldrig færdige i Tek-nik- og Miljøforvaltningen, og det er bestemt heller ikke målet. Vi ar-bejder for København, som altid vil være en by i udvikling, og det for-pligter også os til udvikling,” afslut-ter Pernille Andersen.

Fakta om HOD:HOD er Teknik- og miljøforvaltningens nye performance manage-ment system udviklet særligt til forvaltningen.

HOD er en del af TMFs virksomhedsplan. Sammen med vision, mission og strategikort udgør HOD vores samlede styringsmodel for TMF. Med HOD er der både en styringsmodel for driften og et udviklingsfokus på driften.

HOD består af 3 moduler.• Et målingsmodul - hvor vi to gange om året måler på medarbej-

dertilfredshed, borgertilfredshed, faglig kvalitet og økonomisk ef-fektivitet

• Et præsentationsmodul (controlling) - hvor data fra målingerne lægges i vores ledelsesinformationssystem TargIT

• Et læringsmodul- hvor den enkelte områdechef diskuterer resul-taterne med sine medarbejdere og afrapporterer til direktionen.

Der måles på fi re fastsatte parametre to gange årligt: • Borgertilfredshed: Måles telefonisk og via internettet. I alt 1000

borgere kontaktes og resultaterne samles i en rapport. • Medarbejdertilfredshed: Måles via spørgeskema med i alt 14

spørgsmål, som afrapporteres i en tekstrapport til områdechefen.• Faglig kvalitet: Måles af TMFs egne fagansvarlige i hvert af forvalt-

ningens centre • Økonomisk effektivitet: Der afrapporteres på basis af enhedsom-

kostninger pr. produceret ydelse.

CMI CPKCTR CVE

CRS CRE

CKU CPN

CBD CAU

CKI CBG

Mission/Vision

Fælles Strategikortg

Center strategikortr

Drift og produktionsstyringu

Øko

nom

iskeffff

ektkk ivitet

Faggligg kvk alitet

M

edarbejdertilfredshed Borgertilfredsh

ed

Der bliver foretaget målinger to gange om året i Teknik- og miljøforvaltningen. I septem-ber bliver der målt på alle fi re parametre og i starten af ok-tober kommer resultaterne. I november diskuteres resulta-terne i områderne og inden jul (ca. uge 50) beskriver hvert center udviklingen for direktio-nen. Processen starter forfra i april ud fra samme mønster.

Maj-juni:Afrapportering

oglæringsforløb

November:Afrapportering

oglæringsforløb

September:Målinger på

de 4perspektiver

April:Målinger på

de 4perspektiver


LEDELSE

I Gentofte Kommunes

opgaveområde, Teknik og

Miljø er det ledernes an-

svar, at medarbejderne

ikke går ned med stress,

og at støtte medarbej-

dere, der allerede er hav-

net i en stress-situation

/ Af Irene Brandt

”Da vi stod med den første stress-relaterede sygemelding i afdelin-gen, var lederne usikre overfor, hvordan de skulle forholde sig – og hvad de skulle have gjort, så sy-gemeldingen kunne have været forhindret,” siger Eva Zelander, der er HR-konsulent i afdelingen Gen-tofte Ejendomme i Teknik og Miljø. Hun fortsætter:

”I dag har lederne redskaber og viden, der gør dem i stand til at tage hånd om medarbejdere med tegn på stress.”

Lederne har fået disse redska-ber og den nødvendige viden i takt med, at Gentofte Kommune har udarbejdet en generel politik om arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering. Samtidig har Tek-nik og Miljø taget initiativer decen-tralt til en stress-indsats, der blandt andet er resulteret i en stressbe-redskabsplan, der i kort og præcis punktform opfrisker, hvordan man som leder bør forholde sig, hvis en medarbejder er enten ramt af

stress eller allerede er sygemeldt med stress. Derudover indeholder stresspolitikken gode råd om fore-byggelse af stress samt vejlednin-ger til samtaler mellem leder og medarbejder.

”I stedet for magtesløshed har lederne i dag fået en stressbered-skabsplan, som er lige til at hænge op på væggen, så den altid er til stede i opgaveområdet,” siger Eva Zelander.

Led opadEva Zelander er overbevist om, at tiden vil vise, at de stress-fore-byggende tiltag bliver en succes. Både den øverste politiske ledel-se i Gentofte Kommune og Tek-nik og Miljøs direktør, Trine Linde-gaard Holmberg, har nemlig taget de skridt, der skal sikre, at stress-

forebyggelsen kan gennemføres optimalt.

”Dels har Trine Lindegaard Holmberg været meget tyde-lig omkring, at vi vil arbejde med stress-forebyggelse i opgaveområ-det. Nu skal vi den kommende tid bruge alle tilgængelige kommuni-kationskanaler, så budskabet dryp-vis spredes i hele organisationen.

Direktionen i Gentofte Kommu-ne har meldt ud, at kommunen - set i lyset af den stramme øko-nomi - vil blive nød til at priorite-re mellem opgaverne, og at bor-gerne ikke vil kunne forvente at få den samme service som før. Der er også en politisk opbakning til, at denne besparelse meldes ud til borgerne.

Vi håber, at denne udmelding fra kommunens øverste ledelse gi-

ver medarbejdere og afdelingsle-dere muligheden for at lede opad, hvilket er en forudsætning for, at stress-forebyggelsen kan blive en reel succes,” siger Eva Zelander. Hun tilføjer:

”Afdelingsledere og medarbej-dere er først beskyttet, hvis der opstår en ubalance mellem opga-vemængde og ressourcer, når de øverste ledelses-lag har meldt ud, at serviceniveauet er ændret – og når dette er meldt ud til borgerne.”

Sker dette ikke, frygter Eva Ze-lander, at lederne bliver taget som gidsler, når en medarbejder viser tegn på stress.

”De kan selvfølgelig altid afl aste den stressede medarbejder; men hvem skal så lave det arbejde, som vedkommende ikke magter? Hvis lederen bare giver opgaven til en anden medarbejder, så er der reel risiko for, at vedkommende er den næste, der rammes af stress. Afdelingslederen har med den nye stress-politik fået mulighed for at gå tilbage til deres egen chef og spørge, hvilke opgaver, der skal nedprioriteres,” siger Eva Zelander.

PilotprojektDa Gentofte Ejendomme stod med en sygemelding på grund af stress, gik afdelingens leder, Inge Sørensen, til HR-medarbejder Eva Zelander og bad hende om at gå i gang med at fi nde måder, som kunne forebygge nye tilfælde, samt anvise redskaber til at løse konkrete situationer med stress-ramte medarbejdere.

Hæng stressberedskabs-planen op på væggen!

” Direktionen i Gentofte Kommune har

meldt ud, at kommunen - set i lyset af den stramme økonomi - vil blive nød til at priori-tere mellem opgaverne, og at borgerne ikke vil kunne forvente at få den samme service som før. Der er også en politisk opbakning til, at denne besparelse meldes ud til borgerne.

Vi håber, at denne udmelding fra kommu-nens øverste ledelse giver medarbejdere og afdelingsledere muligheden for at lede opad, hvilket er en forudsætning for, at stress-fore-byggelsen kan blive en reel succes.

”HR-konsulent i Gentofte Ejendomme, Eva Zelander.


LEDELSE

”Vi gik i gang med at udvikle en indsats, der kunne løse proble-merne, og mens vi arbejdede med at fi nde gode løsninger viste det sig, at den centrale HR-afdeling i kommunen arbejdede på sam-me opgave for hele kommunen. Dertil kom at Teknik og Miljøs di-rektør fi k øjnene op for problemet. Det endte derfor med, at Gentofte Ejendommes stress-forebyggende indsats blev pilotprojekt for stress-håndteringen i hele opgaveområ-det,” fortæller Eva Zelander.

Medarbejderne skal kende til egne stress symptomer.Alle medarbejdere i Gentofte Ejen-domme har gennemgået et to ti-mers stresskursus, hvor de både har lært om, hvilke mekanismer og stresshormoner der har indfl y-delse på ens stresstilstand, hvor-dan de virker, hvad der kan udløse stress, og hvilke cooping strategi-er den enkelte kan gøre brug af for at håndtere kroppens signaler. Desuden har der været fokus på at gøre stress til noget, vi kan tale om, så vi reagerer hurtigere og gør noget ved situationen, i stedet for at den enkelte går stille med sine stresssymptomer, indtil det er ble-vet alvorligt

Samarbejde med stress-coachGentofte Ejendomme tilbyder i dag alle medarbejdere, at de kan få hjælp af en stress-coach, hvis de får symptomer på stress. Coa-chen og medarbejderen holder

et møde, hvor de sammen fi nder frem til, hvad der stresser medar-bejderen. Derefter holder medar-bejder, dennes nærmeste leder og coachen et møde, hvor det afta-les, hvilke initiativer der skal til for at afl aste medarbejderen. Efter et stykke tid mødes medarbejderen og coachen igen med henblik på at vurdere, om indsatsen har båret frugt. Forløbet afsluttes med end-nu et møde, hvor alle tre parter er til stede.

”Målgruppen for dette tilbud er medarbejdere, der er på vej ind i en stress-situation. Med tiden hå-ber vi, at dette kan resultere i, at vi helt kan undgå sygemeldinger på grund af stress; men indtil effekten af den forebyggende indsats slår igennem, arbejder vi også med tilbud til medarbejdere, der alle-rede er sygemeldte med henblik

på at lette deres tilbagevenden til arbejdspladsen. Det er af stor be-tydning, at arbejdsopgaverne tilret-telægges i forhold til, hvad den ny-ligt tilbagevendte medarbejder kan magte, så man kommer godt fra start og ikke får tilbagefald,” fortæl-ler Eva Zelander.

En særlig udfordringDet er Eva Zelanders erfaring, at lederne har en særlig udfordring i forhold til de medarbejdere, der er sygemeldte på grund af stress.

”Det er vigtigt, at lederen infor-merer afdelingens medarbejde-re om den stressramte kollega på den rigtige måde. Dels skal kolle-gaerne acceptere, at den stress-ramte er syg, selvom det ikke kan ses. De skal også acceptere, at den syge skal skærmes mod de opga-ver, der fremkalder stressen. Jeg

tror, at det i mange tilfælde er en rigtig god idé, at bruge en person udefra, som har viden om stress og stressforebyggelse til denne in-formationsopgave. Det har vi end-nu ikke gjort brug af i Gentofte Ejendomme; men jeg overvejer, om ikke vi bør gøre det,” siger Eva Zelander. Hun fortsætter:

”En person, der kommer ude-fra, har lettere ved objektivt at gå ind i formidlingsprocessen om-kring stress; men det fritager ikke lederen fra at skulle tage initiati-ver. Det er lederen, der skal opfan-ge de signaler fra medarbejderne, der fortæller, at de for eksempel har dårlig samvittighed, når en kol-lega er blevet ramt af stress. Lede-ren skal – selvom det er svært – i talesætte situationen og give med-arbejderne mulighed for at få luft for deres følelser.”

”Det er vigtigt, at lederen informe-

rer afdelingens medarbejdere om

den stressramte kollega på den rig-

tige måde. Dels skal kollegaerne ac-

ceptere, at den stress-ramte er syg,

selvom det ikke kan ses og at det

kan tage mange måneder at kom-

me op på fulde omdrejninger igen.

De skal også acceptere, at den syge

skal skærmes mod de opgaver el-

ler sammenhænge, der fremkal-

der stressen,” siger HR-konsulent i

Gentofte Ejendomme, Eva Zelander.


LEDELSE

Stress på arbejdsplad-

serne er ikke et person-

ligt problem for den enkel-

te. Det er ledelsen ansvar

at alle uddannes til at lede

både nedad og opad, så de

hierarkiske strukturer ned-

brydes, siger erhvervspsy-

kolog Majken Matzau. An-

svar uden kompetencer er

nemlig en væsentlig årsag,

når ledere og medarbej-

dere går ned med stress

/ Af Irene Brandt

”I de seneste år har mange ar-bejdspladser opfordret medarbej-derne til at tage ansvar og lave selvstyrende team. Opfordrin-gen er oftest blevet godt modta-get blandt medarbejderne, som er tiltrukket af friheden og udvik-lingsmulighederne i teamorgani-seringen; men i et hierarki følger kompetencerne til at løse opgaver-ne ikke med ansvaret. Derfor sid-der mange projektledere i en kat-tepine, og derfor ser vi, at stress er et voksende problem på arbejds-markedet,” siger erhvervspsykolog Majken Matzau.

Hun understreger, at stress ikke alene er et voksende problem blandt medarbejderne på arbejds-pladserne. Lederne er mindst lige så udsatte i en hierarkisk ledet or-ganisation, hvor alle ledere under

direktørniveau i stress-sammen-hæng også er at betragte som medarbejdere.

”Det er topledelsens ansvar, at der er fokus på stressforebyggel-se på arbejdspladsen. Ofte er det i HR-afdelingen, at ansvaret for stressovervågning og –forebyggel-se er placeret; men de har sjæl-dent tilstrækkelig indfl ydelse til at løse problemerne,” siger Majken Matzau.

Det er uddannelse i stresshånd-tering, som er vejen frem for ar-bejdspladserne – og vel at mærke ikke kun uddannelse til medarbej-dere og stress-konsulenterne i per-sonaleafdelingerne. Ledelsen skal gå forrest og sørge for selv at bli-

ve uddannet, for stress er ikke den enkelte medarbejders personlige problem. Det er ledelsens ansvar at håndtere den følelsesmæssige side af stress, og tage ansvaret, når en medarbejder ikke selv er i stand til at erkende, at vedkommende har stress.

Led opadIfølge Majken Matzau opstår stress meget ofte på de arbejdspladser, hvor medarbejderne har et stort ansvar; men hvor kompetencer-ne ikke følger med ansvaret. Det kan for eksempel handle om om-fanget af en opgave eller stramme deadlines, som medarbejdere og team forventes at opfylde; men

hvor ressourcerne til at løse opga-ven ikke følger med.

”Arbejdspladser, som ønsker at minimere stress, kan med fordel enten nedbryde den hierarkiaske organisationsform, som er et levn fra industrisamfundet, eller som minimum skabe rum for at medar-bejdere og mellemledere får mu-lighed for at lede opad. Ved at give plads til down up-ledelse får ar-bejdspladsen bedre mulighed for at følge op på målene. Omvendt ved vi, at folk brænder ud, hvis de ikke har mulighed for at sige fra, når opgaven ikke kan løses under de givne rammer,” siger Majken Matzau. Hun fortsætter:

”Det er med andre ord vigtigt, at mellemledere og ansatte har mulighed for at gå tilbage til kilden og sige fra eller forhandle om pri-oriteringerne – hvor skal de ellers gøre af deres frustrationer? At lede opad er svært – især pt. hvor man-ge er bange for at miste deres job eller at blive opfattet som dårlige ledere. Derfor er der mange, der påtager sig opgaver, som kun kan udføres ved at overføre presset til medarbejderne. Det er altså tople-delsen, der klart skal tilkendegive, at de ønsker ledelse nedefra.”

Stress som følge af modernitetenDet er ikke tilfældigt, at stress i dag er et voksende problem på ar-bejdspladserne. Dels er komplek-siteten i arbejdslivet vokset. An-tallet af mål og deadlines er fulgt med og uforudsigeligheden er li-geledes steget.

StresssignalerSymptomerne på stress kan inddeles i psykiske, fysiske samt ad-færdsmæssige symptomer eller signaler. Det er helt individuelt, hvordan man oplever stress samt hvilke symptomer, der viser sig. Typiske fysiske symptomer er forhøjet blodtryk, hjertebanken, stakåndethed, trykken for brystet, søvnløshed, mave-og fordøjel-sesproblemer samt hyppige infektioner. Dertil kommer adfærds-mæssige signaler som fx øget indtagelse af mad, alkohol, medicin og rygning, humørsvingninger, rastløshed, mani, irritabilitet og øget tendens til fejl, sjusk og konfl ikter. Følelsesmæssigt er stresstilstan-den ofte præget af angst, utilstrækkelighedsfølelse, nervøsitet, vre-de, depression og træthed.

Det er ofte først ved dramatiske fysiske konsekvenser, at stress endeligt diagnosticeres. Ved at øge indsigten i egne stresssigna-ler samt kontakten til kroppen og selvet, kan udviklingen af stress spottes i opløbet.

Kilde: Stresshåndtering i postmoderniteten - en ledelsesopgave. Af erhvervspsykolog Majken Matzau. www.matzau.dk

Ledere er ogsåmedarbejdere


LEDELSE

”I dag ændrer målene sig så hurtigt, at det sker mens medar-bejderne er i gang med at udfø-re opgaven. Strategierne skal der-for også løbende justeres. Alt i alt betyder de ændrede arbejdsmar-kedsforhold, at det bliver sværere og sværere at sætte sig ned og på papiret sikre, at ansvar og kompe-tencer følges ad. På nogle virksom-heder har man som konsekvens af udviklingen indført stretching targets. Det betyder at organisa-tionen hele tiden befi nder sig i udviklingszonen. Det kræver ba-lance, for kommer man for langt ud i denne zone, brænder folk ud, og omvendt keder de sig, hvis de ikke er langt nok ude!” siger Maj-ken Matzau.

Hvis ikke ledelsen løbende sik-rer, at de selv er uddannet til at lede arbejdspladser, hvor fokus skifter meget hurtigt, går det med andre ord galt. Lederne selv får stress, medarbejderne får stress – og produktiviteten falder!

Stress er ikke sundt”Positiv stress fi ndes ikke!” siger Majken Matzau, og rammer der-med en pæl igennem myten om, at lidt stress er sundt.

”At tale om ’positiv stress’ er ofte en undskyldning for ikke at gøre noget ved problemerne. Gan-ske vist kan de fysiske reaktioner i en meget kort periode med stress være gode. Problemet er bare at de hæver niveauet for stresshor-mon i kroppen – og kommer vi ikke ned igen, udvikler kroppen tolerans, og vi får en ny ’normal-tilstand’, hvor mængden af stres-shormoner har stabiliseret sig på et usundt højt niveau. Til sidst er man så langt ude i stresstunnellen, at man brænder sammen,” siger Majken Matzau.

På baggrund af erfaringerne fra sit virke som erhvervspsykolog har Majken Matzau skrevet bogen ’Stresscoaching’.

Bogen tilbyder viden, indsigt og metoder samt en proces for stres-

scoaching. Processen spænder over tre faser: rådgivning, opbyg-ning og coaching, og coachens rol-le og metoder i hver fase beskri-ves og eksemplifi ceres med cases. Majken Matzau understreger, at begrebet stresscoaching primært har sin eksistensberettigelse i for-byggende øjemed.

”Er man først ramt af stress, har man ikke brug for coaching, for man er ude af stand til at refl ek-tere og selv tage ansvar for stress-tilstanden. Så er der i stedet brug for, at nogen overtager styringen. Stressede mennesker har brug for en handleplan. Derfor er jeg også bekymret over, at der ikke fi ndes evidensbaserede anvisninger på, hvordan stress behandles i sund-hedsvæsnet.

Min erfaring er, at stress ikke er vanskeligt at håndtere, hvis man ved, hvad man skal gøre. Det er der bare ikke alle, der ved,” siger Majken Matzau.

Hun er for eksempel rystet

over, at nogle behandlere anbefa-ler, at en medarbejder, der er sy-gemeldt pga. stress , bevarer kon-takten til arbejdspladsen under sygemeldingen.

”Det er et meget dårligt råd, for det er arbejdspladsen, der gør folk syge!” siger Majken Matzau.

I stedet anbefaler hun fuld sy-gemelding i tre måneder med målrettet stressrådgivning til den syge, og først derefter en langsom tilbagevending til arbejdspladsen.

”Arbejdspladser, som ønsker at

minimere stress, kan med fordel

enten nedbryde den hierarkiaske

organisationsform, som er et levn

fra industrisamfundet, eller som

minimum skabe rum for at medar-

bejdere og mellemledere får mu-

lighed for at lede opad,” siger er-

hvervspsykolog Majken Matzau.

Foto: Jeppe Michael Jensen/Scanpix


KORT NYT TRAFIK OG VEJE

Anvendelse af mikrosimulering Med den nye vejregel Anvendelse af mikrosimuleringsmodeller får vejbestyrelserne et værktøj, der klæder dem på til bedre at kunne vurdere grundlag, begrænsninger og resultater ved de trafi kafvik-lingsmodeller de bestiller.

Hensigten med vejreglen er også at vejlede i opbygning af trafi k-modeller, så de bedst muligt tilpasses danske forhold.

Endelig er Anvendelse af mikrosimuleringsmodeller også et værktøj rettet mod de rådgivere og specialister, der løser simule-ringsopgaver, idet der gives anvisninger om kalibrering, parameter-sætning og andre systemtekniske forhold.

Rapporten fi ndes på vejregelhjemmesiden: webapp.vd.dk/vejregler/pdf/VRA-V155-v1_Mikrosimuleringsmo-deller_(pub).pdf

Der er lavet forslag til nye tilgæn-gelighedsløsninger for ledelinjer, fodgængerkrydsninger og bus-stoppesteder. Et nyt vejregelfor-

slag har fokus på bedre tilgænge-lighed for brugerne, samtidig med at de er lettere at anlægge og drive for vejbestyrelserne.

Det nye forslag ’Nye tilgæn-gelighedsløsninger’ er udarbej-det af Vejregelgruppen for tilgæn-gelighed, bl.a. med deltagelse fra brugerorganisationerne Dansk Blindesamfund og Danske Handi-caporganisationer.

Rapporten indeholder: • Nye forslag for ledelinjer og op-

mærksomhedsfelter samt ret-ningsgivende informationsfelt

• Ny løsning for fodgængerkryds-ninger ved fodgængerfelter

• Busstoppesteder

De foreslåede løsninger er i videst muligt omfang afstemt med de centrale brugergruppers behov og med de løsninger, som anbefales i bygningsnære omgivelser.

De nye løsninger skal afprø-ves i praksis og evalueres, før de indarbejdes i vejreglerne. Derfor har Vejregelarbejdsgruppe om til-gængelighed planlagt udførelse af fuldskalaforsøg og brugertest i

samarbejde med SBI og Danske Handicaporganisationer i 2010-2011.

Forsøget bliver udført i Viborg Kommune, der har tilbudt at an-lægge den nye løsning for fod-gængerkryds.

Den vejregelforberedende rapport ”Nye tilgængelig-hedsløsninger” fi ndes her: www.vejsektoren.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=121269#AUDITTIL

Rapporten ”Statsvejnettet - Oversigt over tilstand og udvikling 2010”er netop udkommetRapporten redegør for statsvejnettets udstrækning, særlige indsatsområder som fremkommelig-hed, trafi ksikkerhed og miljø samt igangværende projekter og vejarbejder.

Desuden oplyses om vejcenterområder, rutenumre, udvikling i trafi kken, seneste transportpo-litiske aftaler, planlægning og fi nansiering m.m.

Rapporten kan være nyttig at orientere sig i, hvis man vil vide mere om den generelle udvik-ling på vejområdet i Danmark eller vil vide, hvor man kan søge information om trafi ksituationen.

Læs ”Statsvejnettet - Oversigt over tilstand og udvikling 2010” på: www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=270098

Støjdæmpende asfalt en succesRudersdals Kommunes vejafdeling er nu færdige med den succesful-de udlægning af støjdæmpende asfalt på fl ere af kommunens stør-re veje.

Også Kongevejs-krydset ved rådhuset i Holte er færdigt og den støjdæmpende effekt er tydelig. Chefen for vejafdelingen i Ruders-dal Kommune, Dorrit Gunstrup, har kontor ud til Kongevejen:

”I takt med at vejkrydset er ble-vet ombygget, er støjen mærkbart blevet dæmpet. Det bekræfter os i at vi gør det rigtige, selv om den-ne form for asfaltbelægning er en lidt dyrere løsning end den tradi-tionelle asfalt,” siger vejchef Dorrit Gundstrup.

Den nye type asfalt på de reno-verede veje dæmper støjen med 1,5 til 3 decibel.

Nye tilgængelighedsløsninger


Uponor regnvandskassetter er miljøvenlige og afl aster de allerede overfyldte kloakker , fordi regnvandet ledes uden om - til fordel for øget grundvandsdannelse!

Én Uponor regnvandskassette har en afvandingskapacitet for tagarealer på helt op til 43 m² i jord med tilstrækkelig infi ltrationsevne samt en effektiv opsamlingsvolumen på 285 l. Plastfaskinen er samtidig pladsbesparende og nem at håndtere.

Læs mere på www.uponor.dk.

Lad regnen sive - ned i grundvandet Miljøvenligt og enkelt

Ik’ til spilde!


TRAFIK OG VEJE

Vidt forskellige faglig-

heder arbejder sam-

men, når ingeniører, so-

ciologer og skolelærere

fra Teknik- og Miljøfor-

valtningen og Børne- og

Ungdomsforvaltningen

skal udfolde program-

met ”Sikre Skoleveje” i

Københavns Kommune

/ Af Henrik Førby Jensen, journalist

”Nogle gange ser de på mig, som om jeg kommer fra en anden pla-net. Andre gange tager jeg mig til hovedet over de dér TMF-folk; men det handler jo også om mine egne begrænsninger, og sammen når vi frem til nogle mere helheds-orienterede løsninger med langt bedre ressourceudnyttelse.

Ordene er ledsaget af et stort grin og kommer fra Anders Fol-ke Henningsen. Uddannet cand.techn.soc. fra Roskilde Universitets Center. Indtil 2012 ’udstationeret’ projektleder i Københavns Kom-munes Teknik- og Miljøforvaltning (TMF) fra Børne- og Ungdomsfor-valtningen (BUF) i forbindelse med programmet ”Sikre Skole veje”.

Programmet kører ad tre spor: Fysiske forbedringer af skoleveje-ne, trafi kpolitik og undervisning/kampagner. Tilsammen skal de mange initiativer sikre, at de kø-

benhavnske skoleelever kan be-væge sig trygt og sikkert mellem hjem, skole og institution og at de bliver kompetente trafi kanter - både på gåben og på cykel. ’Sik-re Skoleveje’ kører frem til 2012, og Københavns Kommune har af-sat 50 millioner kroner til program-met. Teknik- og Miljøforvaltningen er netop nu i gang med at forbed-re skolevejene ved 32 af byens skoler - et tal, der forventes at sti-ge til 50 skoler ved årets udgang.

Tre-i-énDen overordnede programleder

er trafi kingeniør Janus Steen Møl-ler fra Teknik- og Miljøforvaltnin-gen. Han deler kontor med Anders Folke Henningsen og ser kun små, praktiske udfordringer i samarbej-det. Som f.eks. at få ansættelses-forhold på plads. Til gengæld op-lever han store fordele i mødet mellem de to forvaltninger. BUF er således også repræsenteret i pro-grammets styregruppe.

”Vi respekterer hinanden og hinandens faglighed. Vi har et fæl-les mål, som er politisk besluttet i Borgerrepræsentationen. Sam-arbejdet giver den tredje løsning.

Ikke en BUF-løsning, ikke en TMF-løsning, men en tredje og bed-re løsning. Folks forskellige faglige baggrund er ikke noget problem. Selvom cirka halvdelen af de in-volverede er ingeniører, så er TMF jo ikke en ingeniørvirksomhed. Det her handler om forandringsledel-se, og derfor er det også et pro-gram - ikke et projekt. Derfor er input udefra og samarbejde helt nødvendigt,” understreger Janus Steen Møller.

Målet er at skabe en sikker sko-levej for kommunens 32.500 ele-ver fordelt på 60 folkeskoler og 40 privatskoler i Københavns Kom-mune. Der skelnes ikke mellem private og offentlige skoler.

”Alle københavnske børn skal have en sikker skolevej. Det er rig-tig interessant at få de tre spor i programmet til at spille sammen. At gøre skolevejen mere sikker, at gøre børnene til mere kompeten-te trafi kanter og at gøre forældre-ne mere trygge. Det handler vel at mærke om oplevet tryghed. Derfor

Sikre Skoleveje som samarbejdsprogram

Sikre Skoleveje - faktaIndsatsområder: Anlæg, undervisning, trafi kpolitik, kommunikation og kampagner

Formål: At skabe trygge og sikre skoleveje omkring skoler og institutionerAt få børn og unge til at færdes mere kompetent i trafi kken

Anledning:Når børn forlader skolen står de overfor de ti farligste år i trafi kkenMålinger viser, at børnenes og forældrenes utryghed ved at lade børnenes færdes i trafi kken er stigende

Økonomi:Borgerrepræsentationen har afsat 50 millioner kroner til arbejdet med Sikre skoleveje. Budgettet er fordelt med 37 millioner kroner til anlægsarbejde, syv millioner kroner til oplysning og informati-on, tre millioner kroner til udvikling af trafi kpolitik og trafi kundervis-ning på skolerne og tre millioner kroner til afl ønning af program-medarbejderne


Kø

ben

hav

ns K

om

mu

ne


TRAFIK OG VEJE

er vores trafi ksikkerheds- og un-dervisningseksperter ude på sko-lerne for at lytte og få skolefolke-nes faglige vurdering af, hvad der er behov for at gøre. Vi vil have alle relevante vinkler med i vores overvejelser,” forklarer programle-deren.

Forskelligt udgangspunktAnlægsmæssigt handler ’Sikre Skoleveje’ for eksempel om at lave vejbump eller variable hastigheds-tavler i dialog med skolen - og her kan den forskellige, faglige bag-grund godt spille ind i planlægnin-gen, fortæller Anders Folke Hen-ningsen:

”Man prioriterer forskelligt. TMF-folkene har meget fokus på de ’hårde’ ting. Det er meget straight og instrumentelt. I BUF handler det meget om relationerne mel-lem folk. TMF-folkene siger; ’Vi må have en måling på, hvor hurtigt bi-lerne kører på vejen ved den sko-le. Hvis de kører 30 km/t, kører de med den hastighed, de skal.’. Jeg

siger; ’Hvad siger skolen? Hvis sko-len oplever, at børnene og foræl-drene er utrygge, må vi gøre no-get ved det. Hvis skolen er tilfreds, kører bilerne med den hastighed, de skal.’ Det er forskellige udgangs-punkter, men begge synspunkter er selvfølgelig rigtige og er med til at sikre, at vi får nogle helhedsori-enterede løsninger.

Janus Steen Møller er helt enig:”Vi er vejmyndighed, og det er

rigtigt, at vi først er tilfredse, når skolevejen er sikker og opleves tryg. Når eleverne forlader folke-skolen, står de over for de ti farlig-ste år i trafi kken. Efter et par år får de et kørekort og kommer ind bag rattet i en Ford Escort - og så bliver det først rigtig farligt. Derfor er det vigtigt, at de har øvet sig i trafi kken og er kompetente trafi kanter,” me-ner Janus Steen Møller.

Øvelse gør mesterHan nævner trafi klegepladsen i Fælledparken på Østerbro som et andet godt eksempel på, at de

to forvaltninger samarbejder godt omkring børnenes trafi ksikkerhed. I forbindelsen med renoveringen af legepladsen er Center for Trafi k blevet bedt om en liste over, hvilke ti situationer i den københavnske trafi k, der oftest fører til ulykker. Li-sten har været med i overvejelser-ne om, hvordan legepladsen skal se ud. Men da undervisningsdelen også blev inddraget, blev de ti far-lige situationer præsenteret på en ny måde, så børnene i højere grad kan lære at begå sig i trafi kken.

”Resultatet er blevet nogle helt andre rammer og læringsvilkår. Nu handler det om corporative lear-ning, hvor børnene får forskellige roller som bilist, politibetjent, fod-gænger, cyklist og så videre. På den måde prøver børnene at være i trafi kken i stedet for at høre om det. Det samme princip gælder for ’Sikre Skoleveje’ - børnene er ude i trafi kken og lærer at begå sig på den rigtige måde,” påpeger Janus Steen Møller.

En anden udløber af samarbej-

det omkring ’Sikre skoleveje’ er, at 200 københavnske børn i øje-blikket bidrager med deres input om Grøn mobilitet til publikatio-nen ’Fremtidens trafi kplan’. Kom-munen har nemlig en målsætning om at uddanne en ny generation af miljøbevidste borgere og at få mindst halvdelen til at cykle til de-res arbejde eller uddannelse i Kø-benhavn. Desuden ønsker kom-munen at motivere alle byens 100 skoler til at få en trafi kpolitik. Skal de målsætninger nås er børnene - og et godt samarbejde mellem de to forvaltninger - helt afgørende.

Alle københavnske børn skal have

en sikker skolevej. Det er rig-

tig interessant at få de tre spor

i programmet til at spille sam-

men. At gøre skolevejen mere

sikker, at gøre børnene til mere

kompetente trafi kanter og at

gøre forældrene mere trygge.


TRAFIK OG VEJE

København er blevet ud-

råbt som verdens bed-

ste by at leve i af Monocle,

som den grønneste by i

Europa af Siemens og som

byen med det mest lykkeli-

ge folk af Der Spiegel.

Og ikke bare en men to

gange i træk er København

blevet kåret som verdens

bedste cykelby af ver-

dens største onlinemaga-

sin Tree Hugger. Alligevel

er man i cykelsekretaria-

tet i Teknik- og Miljøfor-

valtningen ikke meget for

at kalde sig de bedste

/ Af Eva Tolstrup Ziegler

I Københavns Kommune går An-dreas Røhl til daglig under titlen cy-kelboss. Det signalerer på bedste vis, at cyklister og byens cykelinfra-struktur er højt prioriteret. I Cykel-sekretariatet, som har til huse på

Islands Brygge, arbejder man året rundt på at sikre endnu bedre for-hold for københavnske cyklister. I 2010 og 2011 handler det især om at skabe sikre og trygge skole-veje, begynde arbejdet med pend-lerruter i hovedstadsområdet, som skal gøre det attraktivt for folk i om-egnskommunerne at lade bilen stå og i stedet tage cyklen, om cykel-kurser for københavnere med an-den etnisk baggrund og om at ska-be bedre fremkommelighed på de cykelstier, hvor der i stigende grad opstår trængsel i myldretiden. Og så er verdens første og største glo-bale cykelkonference, Velocity Glo-bal netop blevet afholdt i Køben-havn med 1000 deltagere fra 50 forskellige lande. Cykelbossen skal her fortælle os lidt mere om, hvor-for folk kommer rejsende fra hele verden for at kigge på københav-nere, der cykler og hvorfor kom-munen stadig investerer massivt i cyklisterne.

Gode cykelforhold skaber attraktiv byNår man spørger Andreas Røhl, så

Når man cykler skaber det rum for det spontane møde - Cykelstierne er stedet, hvor ministre mø-der skorstensfejere, hvor ekskærester mødes og bliver forelskede igen, og hvorfra det gode til-bud kan spottes gennem butiksvinduet og ud-nyttes på et splitsekund.

Københavnerne er verdens bedste cyklister

Særlige skrå skralde-

spande rettet mod

cykelstien, så man

kan komme af med

sit affald.

Det grønne cykelrutenet.Åbuen, infrastruktur for cykler.


TRAFIK OG VEJE

er der rigtig mange gode grunde til at prioritere cyklisterne frem for an-dre transportformer i København.

”Cyklen er en fl eksibel og hur-tig transportform for den enkelte borger, gode forhold for at cykle er ganske enkelt med til at skabe en nemmere dagligdag for københav-nere, der skal fra det ene sted til det andet. Samtidig er mange cyklister med til at skabe en by, der er be-hagelig at opholde sig i. Med det mener jeg jo, at alternativet til cyk-len ofte vil være bilen, der optager langt mere plads - både når den kø-rer, og når den holder stille. Bilen støjer, og den forurener. Cyklen er en fast bestanddel i en bæredygtig by både fordi den er sund for cykli-sten, men den er også sundere for alle os andre, der bor i byen.

Når man krydser byen på cykel, deltager man simpelthen i byen på en anden måde, end hvis man sidder i en bil. Du er tilgængelig, og byen er tilgængelig for dig på en meget umiddelbar måde. Cykli-sterne skaber også liv på gaden ef-ter mørkets frembrud. Der er hele

døgnet rundt altid folk på vej gen-nem byen på cykel, og det skaber en tryg by - for der, hvor der er an-dre mennesker og liv, føler folk sig trygge, og det er med til at skabe en attraktiv by, hvor folk gerne vil bo,” fortæller Andreas Røhl.

Cyklen er et positivt regnestykkeMen cyklen bidrager ikke kun med

fl eksibilitet for den enkelte cyk-list, bedre tilgængelighed og mere tryghed i byen. Den vedvarende investering i cyklerne er samtidig også god for økonomien.

”Cyklen skæpper faktisk også i kommunekassen og i statskas-sen. Det er der ikke helt så mange, der er opmærksomme på. Cyklen er, i en by som København, den samfundsøkonomisk mest effekti-

ve transportform. Byen sparer gan-ske enkelt store summer ved, at så mange cykler i stedet for at køre i bil eller tage den kollektive trafi k. Det er også derfor, København via sin infrastruktur igen og igen og på mange forskellige måder prøver at sige: tak fordi du cykler. Det er meget billigere at investere i bed-re forhold for cyklister end at inve-stere i kollektiv trafi k eller i privat-bilisme.”

Privilegeret og forpligtendeVi er også nødt til at spørge cy-kelbossen i København, hvordan hverdagen er i byen, som udlan-det kalder verdens bedste cykelby? Det lyder nemlig ret nemt, men måske snyder det.

”Den ene dag er det som at presse næsen fl ad mod bagerens vindue uden at kunne komme frem til jordbærlagkagen. Alle de gode idéer fra borgerne og så for lidt tid. Den næste dag er det som at have fået et gavekort til kondito-riet, alle de muligheder, alle de for-nuftige projekter at arbejde med. Jeg vil ikke kalde det nemt, men afvekslende, meget privilegeret og forpligtende. Verdens bedste cykelby har også verdens bedste cyklister, som kun fortjener end-nu bedre cykelforhold, så det er også hårdt arbejde,” slutter Andre-as Røhl.

Facts om cykelbyen København: De københavnske cyklister triller sammenlagt 1.2 millioner kilo-meter – hver dag. Det svarer til to raske cykelture til månen og til-bage igen. Der er tilsammen 350 kilometer cykelsti og 40 kilometer grønne cykelruter i København, svarende til længden af Jylland. Der er fl ere cykler end indbyggere i København.55% af københavnerne stiger på cyklen hver morgen. 25% af alle tobørns-familier i København har en ladcykel.København har Europas travleste cykelgade, Nørrebrogade, hvor der hver dag cykler mere end 30.000 cyklister og på de travleste dage over 36.000Læs meget mere på www.kk.dk/cyklernesby

De tre cykelmål i København, som skal indfries inden 2015: 1. Mindst 50% cykler til arbejde eller uddannelse i København2. Antallet af alvorligt tilskadekomne københavnske cyklister er

mere end halveret i forhold til 20053. Mindst 80% af de københavnske cyklister føler sig trygge i tra-

fi kken

Cyklisterne i København for-

kæles. Grøn bølge for cyklister

med gennemsnitsfart på 20 km/t.

Trinbrædt ved søerne,

så man kan slappe af

siddende på cyklen, mens

man venter på grønt.


Kø

ben

hav

ns K

om

mu

ne


TRAFIK OG VEJE

Med en fi nanskrise på

hjul krævede det en eks-

tra indsats at få budget-

tet til at hænge sammen.

Konferencechef Char-

lotte Vernegren Chri-

stensen fortæller her om

sine erfaringer m????

/ Af Tine Lund, journalist

Hvad har været den største udfordring ved at arrangere Velocity?På grund af fi nanskrisen blev den helt store udfordring at fi nde spon-sorer og partnere. Mange ville ger-ne men havde ikke noget budget. Vores målsætning var, at 3 milli-oner skulle komme fra eksterne partnere og vi landede på 1,3 mil-lion. Noget jeg faktisk synes, vi kan være stolte af set i lyset af situa-tionen.

Hvordan fi k I så budgettet til at hænge sammen? I første omgang nedjusterede vi rammebudgettet fra 12 til 11 mil-lioner. Og så var vi ret dygtige til at tjene penge på EXPO-delen. Der var rift om standene, så budgettet ender med at gå i 0.

Hvorfor besluttede I, at København skulle være værtsby?København blev opfordret af Det europæiske Cyklistforbund, fordi København er skoleeksemplet på, at cykling kan integreres i den tra-fi kale planlægning. Deltagerne skal bare gå ud på gaden, så er der in-spiration at hente.

Hvad har København fået ud af det som by? En af ideerne med at sige ja til at holde konferencen var at skabe be-vågenhed om Københavns cykel-kultur. Blandt københavnerne, som nok ikke til dagligt tænker, at det er helt unikt, at de cykler til arbejde, og også i både danske og internationa-le medier. Resultatet er en masse omtale. I forhold til målsætning på 50 omtaler i danske og internatio-nale medier har vi fået 130.

Hvad er særligt ved Velocity? Set ud fra et fagligt synspunkt er det et meget taknemmeligt pub-likum. Det har været meget åben over for det, de blev præsenteret for. Og så har stemningen været helt fantastisk.

Hvordan greb du planlægningen an? Der har ikke været det store hokus pokus. Det har været helt alminde-lig projektstyring, hvor vi begyndte med at udvikle formen og koncep-tet. Men nyt for mig har været, at det faglige program skulle kunne

bære konferencen. Ud fra det har vi så kunnet arbejde med formen og konceptet.

Havde det betydning for planlægningen, at deltagerne kom fra så forskellige kulturer? Nej, tværtimod. Det virkede som om at alle hurtigt formåede at tale på kryds og tværs. Alle havde jo in-teressen i cykling til fælles.

Hvad var din sjoveste oplevelse under konferencen? Da jeg så folk stå og forventnings-fulde vente på at komme af sted til cykelparaden, fi k jeg en klump i halsen. Vi havde talt om det her som en af de første ting i forbin-delse med planlægningen, og da solen skinnede og bandet spillede, gik det fra tanke til virkelighed.

Hvilket fagligt indslag har gjort mest indtryk?Janet Sadik-Khan var en stærk ta-ler. Især hendes udstråling gjorde indtryk på mig. Man kunne virkelig fornemme at hun brændte for det, hun laver i New York.

Hvad er det skøreste spørgsmål, du har fået i forbindelse med planlægningen af konferencen?Da direktøren for teknik- og miljø-forvaltningen under den store fest for konferencedeltagerne spurgte, om budgettet gik i 0.

Ville du gøre det igen? Det ville jeg rigtig gerne. Køben-havns Kommune har været meget modig, fordi vores oplæg har be-væget sig væk fra den traditionel-le konference. Blandt andet lavede vi gruppearbejde med 10 perso-ner i hver. Noget man normalt ikke gør ved så store konferencer. Det fungerede bare rigtig godt, fordi folk for alvor fi k chancen for at tale sammen og ikke blot høre præ-sentationer.

Bag om Velo-CityVelo-City løb af staben i Køben-havn fra den 22. - 25. juni. 1000 by- og trafi kplanlæggere, cykeleks-perter, forskere, beslutningstage-re og ngo’ere fra 70 lande deltog i konferencen. Sideløbende med konferencen kørte en EXPO, hvor cykelvirksomheder udstillede de-res produkter.

Charlotte Vernegren Christen-

sen blev ansat som konference-

chef i februar 2009. Før hun kom

til kommunen var hun efter en pe-

riode hos Welcome Event Marke-

ting selvstændig eventplanlæg-

ger. Charlotte Vernegren Chrsten

er uddannet akademiøkonom i

kommunikation Niels Brock.

Finanskrisen huggede bremsen i


Kø

ben

hav

ns K

om

mu

ne


TRAFIK OG VEJE

1000 mennesker fra 70

lande deltog i strålen-

de sol i Velocity - ver-

dens største cykelkonfe-

rence i København i juni

/ Af Tine Lund, journalist.

Auditoriet bobler af imødekom-menhed. Mænd i stramtsidden-de, farvestrålende lycra-cykelshorts, kvinder i lette sommerkjoler og her-rer i stramme jakkesæt ryster næ-ver og hilser smilende på hinan-den. Stolene på de snorlige rækker skramler, da forsamlingen myldrer ind og ud mellem hinanden for at fi nde deltagere fra andre lande at hilse på. Opgaven fra konferencier-en, der byder de over 1000 konfe-rencedeltagere fra hele verden vel-kommen, har nemlig været klar. I løbet af fem minutter skulle konfe-rencedeltagerne hilse på mindst tre personer fra en anden nation end deres egen. Og modsat, hvad man ofte ser, når sådanne kom-hinan-den-ved initiativer bliver søsat, er der ingen generthed eller tilbage-

holdenhed. Her er fællesskab, her er glæde og her er virkelig entusias-me. Alle er her, fordi de tror på, at cyklen kommer til at spille en mar-kant rolle i udviklingen af fremti-dens infrastruktur. Fordi de kan lide at cykle, og fordi de vil have gode ideer og sparring på, hvordan man i deres by får fl ere til at hoppe op på cyklen.

New York lærer af KøbenhavnJanet Sadik Khan er en af hoved-talerne på konferencen. Hun er transportkommissær i New York

og står bag mange af de initiati-ver for at fremme cyklisme, som de senere år er rullet ud over den amerikanske metropol. Efter dansk forbillede har den ameri-kanske cykeldronning stået i spid-sen og tilbageerobret byrummet til de gående og cyklisterne. Ivrigt ge-stikulerende fortæller den spink-le dame, hvordan antallet af biler på Times Square er blevet reduce-ret markant, og hvordan der nu er 200 mil cykelstier i New York. Og da talen falder på, hvordan dele af Broadway er blevet lukket af, så der i dag er mere plads til fodgæn-

gere og træer, lyser begejstringen ud af amerikaneren. Der hersker ingen tvivl, heller ikke blandt tilhø-rerne i salen om, at det er lidt af en bedrift. Og en stor sejr for cyke-lentusiasterne - og ikke mindst det globale miljø.

Cyklisme kan løse klimaproblemetFor som EUs klimakommissær, Connie Hedegaard, slår fast i sit indlæg på konferencens sidste dag, så er cyklisme en oplagt vej til at reducere CO2 udledningen fra transportsektoren. Hedegaard er selv en ivrig cyklist. Både da hun var minister i Danmark men også i dag, hvor hun cykler til og fra arbej-de i Europas hovedstad, Bruxelles. I højt tempo argumenterer hun for, at Europa har brug for at investere massivt i bæredygtige teknologier. Der er simpelthen ikke råd til an-det, hvis EU skal følge med i den globale konkurrence.

Velocity - fuld fart på cykelentusiasterneJanet Sadik Khan er en af

hovedtalerne på konferencen.


TRAFIK OG VEJE

Grøntorvet

1915 fyldt med grønsags- og blomstersælgere.

Grøntorvet

I 1928 blev pladsen brugt af byens taxaer til strejke.

Grøntorvet

Grøntorvet fl yttede til Valby i 1958, og i 1960erne blev pladsen efterfølgende brugt som parkeringsplads. Pladsen fi k sit nuværen-de navn Israels Plads i 1968. I dag er parkeringspladsen gravet ned under jor-den og man er i fuld gang med at opføre Torve-haller, så handlen kan få de bedste rammer.

København i 100 år

Foto. Hannuss.

Foto: P. Jørgensen


TRAFIK OG VEJE

Rådhuspladsen

Rådhuspladsen ca. 1900. Pladsen er belagt med brosten, og heste-kuske står og venter på nye passa-gerer.

Rådhuspladsen

I 1937 er der kommet biler på Rådhusplad-sen. I midten står en stoppe-nålen, som den blev kaldt, og dirigerer trafi kken. Det er indgan-gen til Strøget, der kan ses på billedet.

Rådhuspladsen

Rådhuspladsen 1957. Der er et virvar af gåen-de, cyklister, biler, busser og skinnerne til spor-vognen. I dag er Rådhuspladsen forbeholdt fodgængere, mens trafi kken er ledt uden om.

Af: Eva Tolstrup Ziegler og Sofi e Mehl Augustesen

Rådhuspladsen, ”Stoppenålen” 1937.

Rådhuspladsen ca. 1957 Københavns Politi.


Kø

ben

hav

ns K

om

mu

ne


TRAFIK OG VEJE

Amagertorv og Vimmelskaftet

Biler og cykler kører langs Vimmelskaftet. Den-gang var det muligt at køre fra Rådhuspladsen gennem Vimmelskaftet videre til Amagertorv og hele vejen ned til Kongens Nytorv. I dag kender vi Vimmelskaftet som en del af Strøget og kun til gående.


I 1962 lukker man for den gen-nemkørende trafi k og anlægger Strøget. Her ses Amagertorv lige inden lukningen. Her ses blandt andet også de offentlige toiletter som stadig eksisterer.

Amagertorv mod Vimmelskaftet

beg. 1950erne. Foto Bror Bernild.

Amagertorv 1962. Foto P. Jørgensen.

København i 100 år


TRAFIK OG VEJE


Billedet her viser gågaden fyldt med mennesker, og kigger man godt efter, kan man ane Storke-springvandet i baggrunden.

Amagertorv, november

1962, foto Ole Woldbye.

Østergade

Østergade ca. 1920. Gående og biler fylder mest i bylivet. I dag er der stadig plads til gående og bi-ler, men der er kom-met cyklister til og ve-jen er nu ensrettet. Til højre i billedet kan man lige se et skilt for Magasin du Nord.

Østergade 1920erne set fra Ranch´s

Hjørne. Københavns Politi.

Af: Eva Tolstrup Ziegler og Sofi e Mehl Augustesen Værtskommune 2010KTC Konferencen

Kø

ben

hav

ns K

om

mu

ne


TRAFIK OG VEJE

Bisser. Sådan tænker man-

ge om parkeringsvagter-

ne. Men i København har

de mange andre opgaver

end at udskrive afgifte.


Du skulle bare hente et par små-ting i supermarkedet. Det ville kun tage et par minutter. Så bilen bli-ver smidt uden for indgangen selv-om kantstenen er malet med gult. Da du kommer ud sidder den og blafrer hvidt under vinduesviske-ren. Parkeringsafgiften. Og parke-ringsvagten, ja han er ingen ste-der at se.

Den situation eller lignen-de er nok det, der popper op på det indre lærred, når ordet par-keringsvagt nævnes; men i Kø-benhavns Kommune har par-keringsvagterne mange andre opgaver end at udskrive afgifter til ulovligt parkerede biler. Blandt an-det er de en del af kommunens ”Sikker By” program, der skal ska-be større tryghed for københavner-ne.

Gør byen sikkerPå en almindelig arbejdsdag er det derfor ikke kun bødeblokken,

der er fremme. Parkeringsvagter-ne hjælper også turister med at fi nde vej til Den lille Havfrue, børn der vælter på cyklen og tjekke om en skraldespand trænger til at bli-ve tømt. 135 parkeringsvagter er blevet videreuddannet til sikker-hedsambassadører og fl ere vil komme.

”Parkeringsvagternes kerneop-gave, nemlig at lave parkerings-kontrol, bliver af mange opfattet som meget negativt. Det er der-for væsentligt at parkeringsvagter-ne også har andre opgaver, som er positive. Simpelthen for at gøre det attraktivt at gå på arbejdet,” si-ger Anders Møller, Chef i Center for Parkering i København.

Som leder af Center for parke-ring gør Anders Møller derfor en dyd ud af hele tiden at i tale sæt-te de positive aspekter ved parke-ringsvagternes opgaver. De skal have selvtillid i forhold til deres job, og så skal de lære, at fremhæve de gode ting ved deres job. For selv om det er træls for bilisterne at få en afgift, ja så er parkeringsvagter-nes arbejde til gavn for fodgængere og cyklister, ligesom parkeringsvag-terne også er med til at forbedre trafi ksikkerheden i byen.

”Parkeringsvagterne skal kun-ne fortælle dem, der får afgiften, hvorfor de får den. Vi arbejder hele tiden på at forklare vores arbejde

så godt som muligt,” siger Anders Møller.

Sværdslag med medierneDet kan dog til tider være op at bak-ke, som for eksempel når Ekstra Bladet over en sommerferie laver en kampagne om de griske parke-ringsvagter, som lænser borgerne. Kampagnen har ikke skelnet mel-lem kommunens rolle og private parkeringsselskabers, hvilket i pe-rioder har gjort det svært at være kommunal parkeringsvagt. Blandt andet har fl ere skullet lægge øre til tilråb, når de går på gaden. Gamle sager, der allerede har haft en tur i mediemøllen, bliver hevet frem, og får en tur mere. Også selvom de har haft konsekvenser for de med-arbejdere, der begik en fejl.

”Selvom vi er nået langt i forhold til at forklare parkeringsvagternes rolle i byen, så bliver vi slået tilba-ge til start, når medierne kører så-dan en kampagne. Vi bliver tvunget i defensiven,” siger Anders Møller.

Han understreger derfor vigtig-heden af, at parkeringsvagterne - netop fordi de bærer uniform - be-stræber sig til det ypperste på ikke at begå fejl.

”Når man er så synlige i gade-billedet, som vi er, så skal vi være ekstra påpasselige. For begår én medarbejder en fejl, så rammer det alle,” siger Anders Møller.

Parkeringsvagternes kerne-

opgave, nemlig at lave parkerings-

kontrol, bliver af mange opfattet

som meget negativt. Det er der-

for væsentligt at parkeringsvag-

terne også har andre opgaver, som

er posi tive. Simpelthen for at gøre

det attraktivt at gå på arbejdet.

Arkivfoto: Ulrik Jantzen/Scanpix.

Parkeringsvagter skaber tryghed


Kø

ben

hav

ns K

om

mu

ne

29TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

TRAFIK OG VEJE


KORT OM KLIMA

Kloakkerne er kommunernes an-svar, og stat og kommuner arbej-der efter ét fælles scenarie for klimaforandringerne. Sådan lød konklusionerne, da miljøminister Karen Ellemann, klima- og ener-giminister Lykke Friis og Martin Damm, formand for KLs Teknik- og Miljøudvalg, mødtes for at drøfte samarbejdet om håndtering af kli-maforandringerne.

”Vi havde et godt og konstruk-tivt møde, hvor det blev slået fast, at kloakkerne er kommunernes ansvar, og at det er kommuner-nes opgave at sikre, at kloakker-ne er dimensionerede til at kun-ne håndtere vandmængderne. KL gjorde også opmærksom på nog-le styringsmæssige forhold, som vi skal kigge nærmere på, så vi er helt sikre på, at kommunerne har mulighed for at træffe de nødven-dige beslutninger om håndtering

af spildevand,” siger miljøminister Karen Ellemann.

På mødet kvitterede ministrene for, at mange kommuner gør en indsats for at renovere kloakker og sikre klimatilpasningen.

”Vi har en fælles opgave i at sikre, at Danmark er bedst mu-ligt rustet til klimaforandringerne. Grundlaget for det arbejde er det fælles klimascenarie A1B, som re-geringen meldte ud i juni måned, og som bygger på vurderinger fra FNs klimapanel”, siger klima- og energiminister Lykke Friis.

Scenariet viser, at det for perio-den frem mod midten af dette år-hundrede vil blive op mod en grad varmere om vinteren. Vækstsæso-nen vil blive tre uger længere, og regnskyl vil blive 6% kraftigere.

”Jeg var glad for at opleve, at vi havde en fælles forståelse af, at mange kommuner er godt i gang

med at tilpasse sig til klimaudfor-dringerne. Samtidig glæder jeg mig over, at klima- og energimini-steren har meldt et fælles scenarie ud som planlægningsgrundlag,” siger KLs udvalgsformand Martin Damm.

De to ministre og KL blev også enige om at mødes regelmæssigt fremover med henblik på løbende at drøfte udfordringerne, dele vi-den og sikre, at der sker de nød-vendige fremskridt.

Når opgaven med at lave pla-ner for spildevand- og regnvand entydigt ligger hos kommunerne skyldes det, at det er lokalt, at man kender jordbundsforhold, vandløb samt kloakkernes tilstand og di-mensionering.

Regeringen undersøgte i maj 2010, hvor mange kommuner, der er i gang med klimatilpas-ning. 73 kommuner valgte at del-

tage i undersøgelsen. Heraf svare-de langt størstedelen (4 ud af 5), at klimatilpasning allerede indgår i kommuneplanerne og 42 pct. har udarbejdet en særlig klimatilpas-ningsstrategi, der beskriver mål, indsatsområder og midler til at håndtere klimaforandringerne.

De kommuner, som er i gang, har især fokus på at beskytte sig mod øgede mængder vand i form af mere nedbør og stignin-ger i grundvandsniveau og hav-spejl. 73% af kommunerne har kortlagt arealer, der er sårbare over for oversvømmelser fra regnvand, grundvand eller kloak, og 67% af kystkommunerne har kortlagt are-aler, der er sårbare over for over-svømmelser fra havet. Kommu-nerne ser klart vand som den største klimaudfordring, og der er få tiltag på andre områder.

Danmark, Tyskland og Spanien er sammen gået i spidsen med et ini-tiativ for mere vind- og solenergi på globalt plan. På konferencen i Washington tilsluttede ti nye lande sig til initiativet, bl.a. USA og Japan.

Projektet er ét blandt ti initiati-ver, der skal revolutionere den glo-bale energiforsyning i retning af ren energi og væk fra olie og kul. Initiativerne er blevet lanceret på det første såkaldte ”Clean Ener-gy Ministerial” nogensinde i Wa-shington, hvor Klima- og Energimi-nister Lykke Friis deltager sammen med ministre fra 21 andre lande.

Ministrene lancerer i fællesskab programmet ”Energy Effi ciency Challenge”, der skal afdække om-kostnings- og energieffektive løs-ninger i deres respektive lande, der står for 80% af det globale energiforbrug. De store økonomi-er tager på denne måde førertrø-

jen på for hurtigere at bringe de mest effektive energiløsninger ud på markedet i stor skala - og der-med reducere udledningerne, ska-be job og spare penge.

I samarbejde med Tyskland og Spanien har Danmark ledt en mul-tilateral arbejdsgruppe med udvik-lingen af et initiativ inden for sol-

og vindenergi. I første omfang vil arbejdet fokusere på at udvikle et globalt atlas for sol- og vindenergi og en langsigtet strategi for fælles kapacitetsopbygning:

• Globalt atlas for sol og vind Hensigten er at kombinere og/el-

ler udvide eksisterende databaser over potentialet for sol- og vind-energi globalt og relevante socio-økonomiske rammebetingelser.

• Langsigtet strategi for fælles kapacitetsopbygning Projektet skal udvikle en åben og tilgængelig web-portal med infor-mationer om internationale træ-nings- og uddannelsesmulighe-der i hele værdikæden for sol- og vindteknologier.

Det dansk, tysk, spanske sol- og vindinitiativ vil give politikere ver-den over et bedre beslutnings-grundlag, når der skal prioriteres investeringer. Målet er at sænke omkostningerne ved at etablere energiforsyning baseret på sol og vind. Initiativet vil i fremtiden blive udvidet til også at omfatte andre former for vedvarende energi.

Danmark i front i global satsning på sol og vind

Regering og KL styrker samarbejdet om klimatilpasning

Foto: Lars Pauli, Scanpix.


Ømme muskler og manglende overblik?

Elbek & Vejrup A/S · Telefon 70 20 20 86 · Århus N | Brøndby | Herning | Esbjerg | Vejen | Randers · elbek-vejrup.dk

Trigger point terapi

afhjælper myoser

og muskelsmerter

Hos Elbek & Vejrup har vi mere end 14 års erfaring i at udvikle brugervenlige it-løsninger baseret på Dynamics NAV, .NET, Sha-rePoint og CRM. Vores konsulenter har et indgående kendskab til tekniske forvaltninger, så de forstår dine udfordringer og kan tilpasse løsningen til dine behov. Og vi er med dig hele vejen fra foranalyse over implementering til oplæring og efterfølgende support samt den videre forretningsudvikling med understøttelse af it-værktøjer.

En brancheløsning giver ganske enkelt et bedre resultat!

Læs mere på:

elbek-vejrup.dk/TF eller ring på 26 87 07 59

Udvalgte referencer: Randers Kommune, Aalborg Kommune, Bornholms Regionskommune, Københavns Kommune og Århus Kommune Natur og Vej Service

Ineffektive arbejdsgange kan give ømme muskler og manglende overblik. Ømheden kan behandles med lidt trigger point terapi, men den har det med at komme igen. Opnå varig virkning med en branchespecifik it-løsning fra Elbek & Vejrup og undgå flygtig symptombehandling. Så får du overblik over ressourcer og økonomi.


KLIMA

Som et led i indsatsen

mod klimaforandringer

har København fået ver-

dens mest ambitiøse po-

litik for grønne tage. Alle

nyanlagte tage med en

hældning på mindre end

30 procent skal have grønt

tag til gavn for miljøet,

befolkningen og økono-

mien. Målet er 325.000

m2 grønt tag inden 2015


Forestil dig, at du hver dag kunne nyde solnedgangen fra en blom-sterhave i 6. sals højde med ud-sigt over byens tårne og spir. Eller tage et slag kroket med overboen på den fælles græsplæne på ta-get. Indtil nu har den slags ople-velser været forbeholdt de få. Men i fremtiden bliver det måske helt almindeligt med grønne tage i Kø-benhavn.

Beslutningen om, at alle ny-anlagte tage med en hældning på mindre end 30 procent skal have grønt tag, er et led i Køben-

havns bestræbelser på at tilpasse sig de kommende års klimaforan-dringer og giver samtidig byen ver-dens mest ambitiøse politik, når det gælder udbredelsen af grøn-ne tage.

Tænketanken Concito har i en ny analyse påpeget, at kun 16 pro-cent af landets kommuner har en strategi for, hvordan klimaforan-dringerne skal håndteres. De fl este prognoser peger i samme retning,

når det handler om de næste 30-40 år. Derefter er hastigheden af klimaforandringerne mere usikker. Københavns Kommune har i man-ge år haft en klimatilpasningsplan og i begyndelsen af oktober må-ned skal et udkast til en revideret plan til godkendelse.

Langt perspektivEt helt centralt element i arbejdet er at få indarbejdet klimatilpasning i den kommunale planstruktur. Kli-matilpasning har et meget langt perspektiv i forhold til de traditio-nelle kommunale planperspekti-ver, og det kræver målrettet plan-lægning at kunne implementere de nødvendige tiltag rettidigt. Der-for skal klimatilpasning fremover være en del af den løbende plan-lægning og byudvikling. Det gæl-der især udformning af bygninger, spildevandsplanlægning, lokalpla-ner, beredskabsplaner, vand- og naturplaner og parkplaner.

En af de involverede i arbejdet med den nye plan er Jan Rasmus-sen, projektleder i Center for park og natur i Københavns Kommu-ne. Risiko for højere temperaturer og et stigende vandspejl er risiko-scenarier, der venter længere ude i fremtiden, men aktuelt ser Jan

Liste over grønne tage i København 8-tallet i Ørestaden A- huset på Islands Brygge Bellahus i ØrestadenFælleshuset på Frederiks Kaj og WildersgadeMiljøstation ved Utterslev MoseCykelskur på IslandsbryggeTMF- huset på NjalsgadeCykelskure i fl ere Grønne gårdeHotel Palace på RådhuspladsenRigsarkivet på BernstoffsgadeVM-Bjerget i ØrestadenNationalbankenPosthuset på JagtvejPeblinge Dossering 24 Helgolandsgade 6 Miljøstationer i Gartnergade, Møllegade, Vermlandsgade, Retortvej og Tingbjerg, Netto Friheden Alhambra sportsklub, AmagerDistriktsbygning Sundholm, Københavns EGuldbergskolenTove Ditlevsens SkoleNordre Toldbod Sluseholmen



Kø

ben

hav

ns K

om

mu

ne


KLIMA

”Vores rolle som politikere er at

drive byens udvikling i en be-

stemt retning. Det gør vi ved for

eksem pel at vedtage nye retnings-

linjer og regler; men når det kom-

mer til den praktiske udførsel og

til at få alle de kreative ideer i spil,

har vi brug for entre prenørerne.

For de ved, hvordan det bliver

bedst i praksis,” siger Bo Asmus

Kjeldgaard. Foto: Søren Malmose.

Rasmussen håndteringen af regn-vand som den mest presserende udfordring.

”Det vil være voldsomt omkost-ningstungt at udbygge kloaknettet med nye regnvandsbassiner i det omfang, de stigende regnmæng-der vil kræve. Der er ingen enkel løsning - vi bliver nødt til at benyt-te os af en lang række tiltag, som også skal spille sammen med by-udviklingen i øvrigt. Derfor arbej-der vi med scenarier, hvor vi pri-mært håndterer regnvandet med kunstige vandelementer i byrum-met, vandløb, vandrensning og større grønne elementer - som for eksempel grønne tage,” påpe-ger han.

Ingen landsbyidylGrønne tage er en unik arkitekto-nisk løsning, der udnytter arealet til mere end ét formål. De er desig-net til at spille sammen med fugle, edderkopper og bier og samtidig fremstå som et stramt, moderne klimatilpasset design i et minima-listisk indtryk, mener projektleder for grønne tage, Dorthe Rømø fra Center for Park og Natur.

”Men vi har ingen planer om at forvandle København til lands-byidyl. Vi ser grønne tage i byrum-


KLIMA

met som en enestående mulighed for at skabe en dynamisk og kom-pleks storby, sætte fokus på bære-dygtigt bydesign og samtidig give borgerne himmelrum og udsigt over hele byen,” påpeger hun og fremhæver, at ny byggeteknik gør næsten alle fl ader til potentielle grønne brugsfl ader - ikke kun are-aler i terrænniveau, siger hun og fortsætter:

”Grønne tage giver byggerierne et dynamisk udtryk og beboerne græs mellem tæerne. Grønne tage i storbyen kan ganske enkelt noget helt særligt. Det er en fryd for øjet at se trætoppe, tv-antenner, skor-

stene, græsbeklædte tage, men-nesker, der slikker sol, neonrekla-mer og byens smukke tårne i tæt samspil. Det er en helt unik visuel oplevelse,” mener Dorthe Rømø.

Den ambitiøse politik for grøn-ne tage ligger i kølvandet på Kø-benhavns Kommunes Klimaplan fra 2009, hvis overordnede mål er at gøre København CO2-neu-tral i 2025. En af vejene til at nå dette mål er altså de grønne tage, hvoraf der skal anlægges ikke min-dre end 325.000 kvadratmeter inden 2015. I alt har København 200.000 m2 fl adt tag. Sidste år fi k København en ny stor taghave i form af det grønne strøg på det nye Rigsarkiv på Kalvebod Brygge. I kulissen venter fl ere projekter, der skal sætte skub i udviklingen af de grønne vaner i nybyggeriet. En ny daginstitution i Gyldenrisparken på Amager skal have en stor tagha-ve, der både skal fungere som le-

geplads og demonstrationsprojekt for grønt tagbyggeri. Sidst, men bestemt ikke mindst, skal husene i Københavns nye, bæredygtige by-del i Nordhavn også have grønne tage.

Politisk beslutning baner vejenTeknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard har en ambi-tion om et stadigt grønnere Kø-benhavn. Med den nye tagpoli-tik har han fået noget at have sine forhåbninger i. Alene i det offent-lige byggeri vil der komme op til 5.000 nye kvadratmeter tagfl ade årligt med alt fra små, nyttige urte-vækster til egentlige taghaver med rigtige træer og rekreative mulig-heder. Dertil kommer selvfølgelig al den private byggeaktivitet, der også er omfattet af de nye regler. Med retningslinjerne på plads, er der rig mulighed for, at de enkelte

tagleverandører kan produktudvik-le fremtidens grønne tage.

”Vores rolle som politikere er at drive byens udvikling i en bestemt retning. Det gør vi ved for eksem-pel at vedtage nye retningslinjer og regler. Men når det kommer til den praktiske udførsel og til at få alle de kreative ideer i spil, har vi brug for entreprenørerne. For de ved, hvordan det bliver bedst i prak-sis,” siger Bo Asmus Kjeldgaard. Han opfordrer til et tæt samarbej-de mellem kommunerne i klimatil-pasningsarbejdet:

”Vand respekterer ikke kom-munegrænser, fremtidens udfor-dringer kræver kommunalt, regio-nalt og nationalt samarbejde om nødvendige løsninger. Det kræver også en national lovgivning, som sikrer kommunerne de nødven-dige værktøjer til for eksempel at kræve klimasikrede løsninger som lokal afl edning af regnvand.

Den nye politik for grønne tage skal

endeligt vedtages i Borgerrepræ-

sentationen, inden den præsenteres

på en verdenskongres for grønne

tage 15.-16. september i London.

Foto: Søren Malmose.


Masnedøgade 20

2100 København Ø

Tlf.: 70 200 226

[email protected]

True Møllevej 9

8381 Tilst

Tlf.: 70 220 426

[email protected]

OVERSVØMMELSER?

BLOM har produceret Danmarks Højdemodel,

som kommunerne og staten bruger.

Med BLOM’s hydrologiske forbedringer af

højdemodellen og BLOM’s nye flowtemaer

kan landsdækkende og lokale analyser udpege

potentielle risikoområder.

De nye data kan styrke kommunernes

planlægning, forebyggelse og beredskab.

Find risikoområder med nye data


KLIMA

Siden København var cen-

trum for verdens opmærk-

somhed under COP15 er

klimadagsordenen ble-

vet afl øst af en kamp om

at skabe grøn vækst og

nye arbejdspladser. Grøn-

ne partnerskaber er i fo-

kus ved Grønne Erhverv

Energikonference 2010


”Man kan selvfølgelig ikke kom-me uden om, at den globale kli-madagsorden faldt med et brag i København. Klimadebatten falder nu tilbage på det regionale og na-tionale niveau og deres myndighe-der, snarere end en FN-drevet pro-ces.”

Sådan opsummerede Peter Brun, chefl obbyist fra vindmølle-giganten Vestas, situationen otte måneder efter afslutningen af Kli-matopmødet i København. (Ber-lingske Tidende 12. august 2010 red.)

Og netop i disse dage er Grøn-ne Erhverv, et netværk for er-hvervsvirksomheder i Københavns Kommune, klar til at følge den na-tionale dagsorden op som vært for Energikonference 2010. Kon-ferencen 22. september foregår i samarbejde med energiselskabet SEAS-NVE, Amagerforbrænding, Ingeniørforeningen Danmark, Danmarks Naturfredningsforening og Akademiet for Utæmmet Kre-ativitet.

Netop samarbejdet er helt es-sentielt. Grønne partnerskaber er konferencens fokusområde, for-klarer konferenceleder Jacob Hart-mann fra Københavns Kommune.

”Vi kan holde momentum i kli-maarbejdet ved at koble os på virk-somhedernes drive og indtjenings-behov. Jo mere succes eksempelvis SEAS-NVE og Amagerforbrænding har med klimavenlig strøm og fjern-varme, des hurtigere sker omstil-lingen til et samfund forsynet med vedvarende energi,” påpeger den engagerede konferenceleder.

Første CO2-neutrale hovedstadHan har en fortid som aktivist og lobbyist i Greenpeace. Men i dag er klimadagsordenen en helt an-den end for bare ti år siden. Der er mindre konfrontation og meget mere forståelse i erhvervslivet for nødvendigheden af en grøn dags-orden - og dermed muligheden for erhvervsindtjening.

”Et CO2-neutralt København - et Danmark uafhængigt af fossile brændsler! Vildere kan målene jo ikke være! Det nye er, at vi har et erhvervsliv, der kan se, at de taber, hvis ikke de starter med at tjene penge på en fremtid, hvor vi sparer på energien og siger farvel til af-hængigheden af de fossile brænd-sler. Som sidegevinst skaber vi samtidigt et topmoderne Danmark

med større livskvalitet,” siger Jacob Hartmann.

En enig borgerrepræsentation vedtog sidste år Københavns Kom-munes Klimaplan. Planen inde-holder 50 konkrete initiativer, som skal opfylde Københavns mål om 20 procent CO2-reduktion inden 2015. Planen indeholder desuden en ambition om, at København skal være CO2-neutral i 2025. I månederne op til Klimatopmødet var medierne fulde af historier og klimaændringernes enorme udfor-dringer, om nødvendigheden af at stå sammen og handle. Avisernes debatsider var spækket med gode tanker og forslag til CO2-reduce-rende initiativer.

Efter topmødet gik gassen af ballonen. Klimadagsordenen kom i modvind. Fokus blev rettet mod Grøn Vækst og værtsbyen for Kli-matopmødet stod tilbage med et kompleks uhyre af en opgave: at følge op på den ambitiøse kli-maplan og at få omsat de man-ge projekter i planen til konkrete, CO2-reducerende resultater.

Arbejdet er i fuld gang. Hoved-staden har vedtaget at reducere sin CO2-udledning med 20 procent i perioden 2005-2015. Det svarer til en reduktion fra ca. 2.500.000 tons

Grønne Erhverv og samarbejdspart-

nerne indbyder til dét, de selv be-

tegner som en ’utålmodig imple-

menteringsdagsorden, med korte

indlæg på maksimalt ti minutter fra

oplægsholderne ledsaget af musik,

videokunst og optræden af trapez-

kunstnere.

Klimadagsorden blev til grøn vækst

Konference-

leder Jacob

Hartmann.


Kø

ben

hav

ns K

om

mu

ne


KLIMA

til ca. 2.000.000 tons CO2. Mål-sætningen skal nås gennem de 50 konkrete initiativer, som klimapla-nen præsenterer - de 34 er allere-de sat i gang i 2010 (se listen). Det er f.eks. klimarenovering af kom-munens bygninger (skoler, dagin-stitutioner m.v.), opsætning af fl ere vindmøller, forbedring af forholde-ne for elbiler og etablering af lom-meparker til rekreative formål og for at opsamle regnvand.

Der er afsat 28 mio. kr. til im-plementering af planen i 2010 og 62,5 mio. kr. 2011-2013, altså i alt 90,5 mio. kr.; men skal målsætnin-gen nås, kan kommunen langt fra løfte opgaven alene.

En utålmodig konferenceI det daglige arbejder Grønne Er-hverv blandt andet med KLIMA+, som er et tilbud til virksomheder, der ønsker at gøre en ekstra ind-sats på klimaområdet. Her tilby-des virksomhederne blandt andet gratis energirådgivning om ener-girenovering og klimavenlige pro-dukter - alt sammen for at spare penge på bundlinjen. En af front-løberne for KLIMA+ Nørrebro Bryghus, der tilbyder en KLIMA+ Menu, hvortil man kan nyde en CO2-neutral øl. Frisører, tandlæger, taxa-vognmænd, banker og man-ge fl ere erhvervsdrivende har også taget imod tilbudet om rådgivning.

Nu er det konference-tid. Grøn-ne Erhverv og samarbejdspart-nerne indbyder til dét, de selv betegner som en ’utålmodig im-plementeringsdagsorden’ med korte indlæg på maksimalt ti mi-nutter fra oplægsholderne ledsa-get af musik, videokunst og op-træden af trapez-kunstnere. Alle gode kræfter er velkomne til den gratis konference, hvor det dog ko-ster 500 kroner at blive væk. Poin-ten er at samle faglig ekspertise, forretningsfolk, beslutningstagere og kreativ inspiration til en utradi-tionel konference, der sætter sig i kroppen og giver mod og lyst til handling. Tiden til refl eksion skal

tages fra oplægsholderne og gives til deltagerne. Derfor de korte, så-kaldte ’højhastighedsoplæg’, for-klarer Jacob Hartmann og tilføjer:

”Vi er utålmodige. Det drejer sig om at få vores børn og børnebørn tørskoet igennem dette århundre-de. Når hele det faglige miljø stort set er enige om virkemidlerne, og der stadig ikke sker noget, så må vi ind og tilføje konferencerne et ele-ment af personligt mod og virke-midler til at øge den institutionel-le handlekraft til at gennemføre de nødvendige forandringer. Vi har måske en tendens til at lulle os ind i vilde fremtidsscenarier og frem-tidsmusik - hér tager vi udgangs-punkt i dét, fagnørderne er enige om, at vi kan - her og nu. Vi tager den kommunikationsmæssige op-gave meget alvorligt. Vi har brug for kunstens, reklamens og kultu-rens virkemidler for at hjælpe be-slutningstagere overalt i samfun-det til at tage det ind og eftertragte den personlige, økonomiske og samfundsmæssige gevinst ved at tage del i en klima og miljørigtig udvikling,” siger Jacob Hartmann.

Hans synspunkt bakkes op af Christian Have, kreativ direktør i Have Kommunikation og en af op-lægsholderne på konferencen:

”Vi har nogle ambitioner og vi-sioner for kreative, grønne løsnin-ger. Nu skal de gøres til virkelighed. Det er ikke meget anderledes end at lave en fi lm eller et teaterstyk-ke. Du har en ide, og du skal have 300 mennesker til at arbejde sam-men omkring denne ide. Det er al-tid en umulig opgave - og det lyk-kes hver gang at få fi lmen lavet. Sådan er det også med ny tekno-logi og udvikling af nye produk-ter. Alle odds er imod; men det er også dét, der gør det til en spæn-dende opgave at løse.”

Konferencen er i øvrigt åben for alle. Tilmelding og program kan fi ndes på www.kk.dk/groenneerhverv

Klimaplansinitiativer igangsat i 2010

Energiforsyning• Energiinitiativ • Biomasse, Amagerværket blok 1 og 35• Vindmøller

Transport• Flere cykler• Styrket kollektiv trafi k• 25 % mindre CO2 for busser i rute• Trafi komlægninger• Miljørigtig taxikørsel• ITS-Optimering af signalanlæg og P-henvisning• Infrastruktur til el- og brintbiler• Transportplaner for alle forvaltninger• Kommunale el- og brintkøretøjer• 30 % mindre CO2 fra transport af affald• Mindre elforbrug fra gadebelysning

Byggeri og renovering af bygninger• Energistyring og miljørigtig drift• Klimafokus ved renovering• Fremtidens lavenergibyggeri• Etablering af energisparepulje• Information om klima og renoveringer• Hotmapping• Solceller

Københavnerne og klimaet• Klimakøbenhavnere og klimarådgivning• Affaldssortering med CO2- reduktion• Generation bæredygtig (Klimaskoler og klimaundervisning)• Klima+ koncept for virksomheder• Erhvervsudvikling gennem klimapartnerskaber samt Innovativ kli-

matænketank• Vores klima – kampagne for kommunens ansatte• Energieffektive offentlige indkøb

Byudvikling• Bæredygtighedsværktøjet• Tilpasning til fremtidens vejr• Lokal afl edning af regnvand• Begrønning af byen• Udarbejdelse af klimatilpasningsplan

Tværgående initiativer• Kommunikationsstrategi• Strategi for internationalt klimaarbejde• Vision 2025, herunder køreplan, partnerskabsstrategi, fundrai-

singsstrategi og klimatænketank• CO2-kortlægning og opfølgning• Udarbejdelse af energistrategi• Transportplaner for alle forvaltninger• Energistyring og miljørigtig drift


KLIMA

Med en hastigt voksende

befolkning er grøn

vækst en forud sætning

for, at København også

om 50 år er en by, det

er værd at leve i .


I disse måneder er der verdens-udstilling i Shanghai. Verdens lande udstiller i den pulseren-de kinesiske storby deres bud på fremtidens bæredygtige byudvik-ling. De kunstnerisk udførte pavil-loner bugner af kreative og høj-teknologiske ideer til, hvordan urbaniseringen gøres attraktivt både økonomisk, socialt og miljø-mæssigt.

I den japanske pavillon er ek-sempler på, hvordan den tekno-logiske udvikling kan gøre sit til, at fremtidens byer bliver værd at leve i. Forsyningsproblemer løses for eksempel ved, at fortovene produ-cerer strøm, når der gås på dem, at solceller er indarbejdet i vindu-esglas. En ganske anselig mæng-de energi, hvis man taler om en storby som Tokyo med 8,6 millio-ner indbyggere og højhuse i op til 60. sals højde.

”Der er en lang række lande i Østen, der er meget langt fremme, når det handler om at udvikle frem-tidens grønne løsninger. Hvis vi fra dansk side skal følge med, så skal vi have fuld turbo på. Vi har ikke tid til at være bange for, at vi går for langt. Venter vi, bliver vi overhalet inden-om,” siger Bo Asmus Kjeldgaard, teknik- og miljøborgmester i Kø-benhavns Kommune. Borgmeste-ren besøgte i juni verdensudstillin-gen i Shanghai, og det bekræftede ham i, at grøn vækst er fremtiden og noget, som København som by bør satse på.

”Grøn vækst er det, der tales om. Det, som alle ser som mu-ligheden for at skabe fremdrift og

forbedre velfærden for verdens befolkning - ikke mindst dem, der bor i byerne. I København har vi gode muligheder for at blive et eksperimentarium for danske virk-somheder, der satser på grønne løsninger. Dem skal vi gribe,” siger Bo Asmus Kjeldgaard.

OECD, Organisationen for øko-nomisk samarbejde og udvikling, pegede i en rapport sidste år på, at livskvaliteten er i top i København. Til gengæld udnytter byen ikke de vækstpotentialer, den har i forhold til viden, innovation og beskæfti-gelse. Ambitionen er derfor at ska-be sammenhæng mellem den høje livskvalitet og byens vækstpo-tentiale.

Verden har brug for grøn vækst Netop nu ser man ude i verden konsekvensen af, at verdens poli-tikere forholder sig til klimaproble-matikken. Pakistan og Kina er ramt af jordskred og oversvømmelser. Tusinder har mistet livet og end-nu fl ere har måttet se deres huse, marker og dyr skylle væk i vand- og jordmasserne. Alt det, WMO, ver-dens metrologiske organisation har advaret om, sker nu. Samtidig går forhandlingerne om en inter-national klimaaftale foruroligende langsomt, og det får Per Meilstrup, klimadirektør i tænketanken Man-dag Morgen til at pege på, at andre må handle. Og gør det.

”Det er interessant at se, hvad der sker på byniveau. Der ta-ger man teten og lancerer mas-sive satsninger på grønne løsnin-ger. Det skaber jobs, vækst og fl ere penge i kommunekassen, som jo så kan bruges på at forbedre ind-byggernes livskvalitet,” siger Per Meilstrup.

Undersøgelser har vist, at for hver krone, der investeres i bære-dygtige energikilder, skaber fl ere jobs end hver krone, der investe-res i kul og olie. Boulder i Colora-do, USA er en af de byer, der har taget udfordringen op og satser massivt på at tiltrække virksom-heder inden for sol- og vindenergi og energieffektivisering. Som føl-

Grøn vækst er ho


KLIMA

Den helt store satsning i Køben-

havn er udviklingen af den gamle

containerhavn, Nordhavn. Med op

til fi re millioner kvadratmeter byg-

ningsareal, der vil huse 40.000

beboere og 40.000 arbejdsplad-

ser er Nordhavnen Skandinavi-

ens største byudviklingsprojekt.

Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto,

ge deraf har blandt andet danske Vestas lagt sit amerikanske hoved-kvarter i Boulder.

”Lige som jernbanen var det for 200 år siden, bliver grønne tekno-logier det næste. Det er her den økonomiske udvikling kommer til at tage fart,” siger Per Meilstrup.

Bæredygtig bydelDen helt store satsning i Køben-havn er udviklingen af den gamle containerhavn, Nordhavn. Med op til fi re millioner kvadratmeter byg-ningsareal, der vil huse 40.000 beboere og 40.000 arbejdsplad-ser er Nordhavnen Skandinaviens største byudviklingsprojekt. Cen-tralt for hele projektet er, at det

skal være de bæredygtige løsnin-ger, der skal bære projektet. Derfor satses der på energineutralt byg-geri, kollektiv trafi k og de bedste betingelser for cyklister og gåen-de. Kongstanken er, at byggeriet i Nordhavnen vil blive tilrettelagt, så det simpelthen er mest optimalt tidsmæssigt og praktisk at væl-ge de mindst energiforbrugende transportformer.

”Det helt centrale er at skabe grundlaget for en bæredygtig by-udvikling i selve planen, altså den måde hvorpå byen disponeres og de sammenhænge, et godt plan-grundlag kan sikre. Vi kan en hel del på bygningsniveau, udfordrin-gen er på planniveau,” siger Claus

Billehøj, der er Københavns Kom-munes programleder for udviklin-gen af Nordhavn.

Svære beslutningerNordhavnen forventes at stå fær-dig om 50 år, men de indledende skridt til at få infrastrukturen til at hænge sammen er allerede taget af Københavns Borgerrepræsenta-tion. I marts i år vedtog de køben-havnske politikere at bruge to mil-liarder kroner på den vej, der skal føre ud til Nordhavnen. En beslut-ning der langt fra har været popu-lær på Østerbro blandt de borge-re, der har fået eksproprieret deres huse eller får udsigt til en bygge-plads de kommende år. Men iføl-

ge teknik-og miljøborgmesteren er det nødvendigt nogle gange at træffe upopulære beslutninger, hvis hovedstaden også skal være et godt sted at leve om 50 år.

”Der kommer fl ere og fl ere mennesker i København, og de skal være et sted. Uden at ener-giforbruget i byen stiger eksplosivt. Derfor har vi pligt til at tænke læn-gere end til næste vælg, når vi be-slutter hovedstadens fremtid,” si-ger Bo Asmus Kjeldgaard.

Kommunen skal skabe rammerne København har med beslutnin-gen om, at byen skal være verdens første CO2 neutrale hovedstad i 2025, skabt den overordne-de ramme for, at virksomheder i byen har et marked for deres grøn-ne løsninger. Det kræver konkrete ændringer og investeringer.

”I Teknik- og Miljøforvaltningen har vi besluttet, at vi fremover kun køber elbiler, og ved årets bud-getforhandlinger kommer vi til at afsætte et stort millionbeløb til udvikling af brintteknologi til køre-tøjer,” siger Bo Asmus Kjeldgaard, teknik- og miljøborgmester.

Alene kan kommunen dog ikke nå de ønskede resultater, og der-for bliver virksomheder, videninsti-tutioner og organisationer indbudt til at deltage i partnerskaber med kommunen om at skabe grøn vækst. Indtil videre tilbyder kom-munen ni konkrete partnerska-ber om projekter, der understøtter kommunens klimahandlingsplan, ligesom der også planlægges en række grønne konferencer og be-givenheder i hovedstaden.

vedstadens force


KLIMA

Den rige del af verden –

og også danske kommu-

ner - må reducere udled-

ningen af drivhusgasser

med omkring 80-90% in-

den 2050. Klimaændrin-

gerne kræver endvide-

re tilpasning til større og

kraftigere nedbør, stigen-

de hav, kraftigere storme

og højere temperaturer.

/ Af Karsten Krogh Andersen, DISUD - Institut

for Bæredygtig Udvikling, www.disud.dk.

Koncentrationen af kuldioxid i at-mosfæren er nu vokset til 390 ppm (parts per milllion) fra 280 ppm før den industrielle revolution og vokser med 2 ppm pr.år. Kon-centrationen er i dag den højeste i de sidste 20 millioner år.

Is og klima styres af CO2Boringer i havbund og på Antarktis giver ny viden om klimaets og ind-landsisens historie.

For 50 mio. år siden var plane-ten isfri, men en faldende CO2 koncentration i atmosfæren star-tede en afkøling ifølge James Han-sen fra NASA . Temperaturen i

dybhavet var omkring 12 grader højere end i dag, og havet stod omkring 65 meter højere end i dag. Først da CO2 koncentratio-nen faldt fra omkring 1.000 ppm til 450 ± 100 ppm for omkring 35 millioner år siden, og temperatu-ren i dybhavet faldt til omkring fem grader højere end i dag, begynd-te Antarktis at blive dækket af is, og havoverfl aden begyndte at fal-de, se tabel 1.

For tre millioner år siden var koncentrationen af kuldioxid fal-det til omkring 320 ppm,. Den gennemsnitlige globale tempera-tur i bunden af oceanerne var ca. tre grader varmere end i dag, der var ingen is i Grønland, betydeligt mindre is i Antarktis, og havet stod formentligt omkring 25 meter hø-jere end i dag.

For 125.000 år siden i den sid-ste mellemistid – Eemtiden – var koncentrationen af kuldioxid om-kring 280 ppm, og havet stod ca.

fem meter højere end i dag. Her-af bidrog mindre indlandsis i Grøn-land med ca. 1,5 meter og min-dre is i Vestantarktis med ca. 3,5 meter.

For 14.500 år siden toppede den sidste istid, og de store iskap-per begyndte at smelte. Over nog-le hundreder år i den såkaldte Bøl-ling-Allerød varmeperiode steg koncentrationen af kuldioxid i at-mosfæren med ca. 40 ppm, tem-peraturen i Grønland steg ca. 15 grader og havniveauet steg med fem meter. Da det gik hurtigst, steg havet med en hastighed på to-tre meter pr. 100 år.

Pejlemærker: 350 ppm og 80-90% reduktion af CO2Disse forhistoriske klimadata viser således, at hvis koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren stiger me-get mere end det nuværende ni-veau, vil kloden gå mod den isfrie tilstand, og havet vil med tiden sti-

ge med 65 meter. Ifølge James Hansen skal atmosfærens koncen-tration af kuldioxid reduceres fra de nuværende 387 ppm til mindst 350 ppm, hvis vi skal bevare en planet som den, civilisationen og livet på jorden er tilpasset.

Ifølge FNs Klimapanel skal ud-ledningerne af drivhusgasser glo-balt begynde at falde de næste ti år, og skal i den rige del af ver-den reduceres med 80-90% in-den 2050 .

Tilpasning til klimaændringerneDen allerede udledte mængde drivhusgasser vil få den globale temperatur til at stige med en-to grader - og to-fi re grader over po-lerne. Hvor meget temperaturen, nedbøren, havets vandstand og stormenes styrke vil øges, afhæn-ger af, hvor meget mennesket kan nedbringe udledningen af driv-husgasser samt af delvist ukendte feedbackeffekter i klimasystemet og ulineære smelteprocesser i jor-dens iskapper.

For FNs klimapanels relativt opti-mistiske scenarier for udlednin-gerne vil i Danmark i år 2100:• Den årlige middeltemperatur sti-

ge 0,7 - 4,6 grader C.

Udledning

af CO2

fra dansk

økonomi i

perioden

1993 til

2008.

Klimaændringerne er en stor udfordring for kommunerne

Tabel 1. Isdække, CO2 koncentration og havniveau tilbage i tiden.

Volumenet af

den arktiske

is er nu det

mindste målt

nogensinde.

Tid Iskapper CO2 konc Havniveau

ppm m

År 2010 e.kr. Antarktis+Grønland 390 0

År 1750 e. kr. Antarktis+Grønland 280 -0,2

125.000 år siden Antarktis+delvis Grønland 280 5

3 mio. år siden Antarktis delvis 320 25

35 mio. år siden Isfri planet 450 65


KLIMA

Få overblik over dine byggesager og ro i sjælen Sagsstyring med tidsregistrering og fakturering er en udfordring og

en tidsrøver for de fleste. Få dig en løsning, der giver dig overblik og ro

i sjælen, og som sparer dig masser af tid. Tid som du kan bruge til at

tjene penge – og komme hjem til fyraften. Start med et gratis seminar.

Tjek seminar.byggecentrum.dk, ring på 70 12 06 00 eller mail til [email protected]

Venter de også forgæves

på dig i dag?

• Nedbøren øges i vinterhalvåret til 120-140% og falder i sommer-halvåret til 85-90%

• Nedbørsintensiteten øges med 20% eller mere og hyppigheden af kraftig nedbør øges

• En lille stigning i stormaktiviteten• Havet vil i middel stige en-fem

meter afhængig af klimasyste-mets feedbackmekanismer og issmeltningen på polerne. Her-

efter vil havet fortsætte med at stige.

Da der er stor usikkerhed knyttet til de fremtidige stigninger i havets vandspejl, anbefales det i kystnæ-re områder at planlægge bebyg-gelser, infrastruktur og arealbe-nyttelse med forskellige scenarier for havvandsstigning og forskellige tidshorisonter.

Kommunernes udfordringerFor kommunerne som virksom-hed er den største udledning af drivhusgasser fra de kommunale bygninger, spildevandsforsyningen og energiforsyningen.

Kommunale bygninger må iso-leres bedre, spildevandsforsy-ningerne må gå over til 0-energi rensning af spildevand og varme-forsyningerne må omstille til ved-varende energi som biobrændsel, solvarme, geotermi eller vindmøl-lestrøm evt. med varmepumper.

Det største potentiale for at op-tage drivhusgasser fra atmosfæren er at etablere mere skov og plante fl ere træer på kommunens arealer.

De væsentligste udfordringer for klimatilpasningen er de større og mere intensive regnskyl samt det stigende havvandsspejl. Den større og mere intensive nedbør kræver øget hydraulisk kapacitet i både kloakker og vandløb, for at lavtliggende områder ikke skal drukne. Det stigende havvands-spejl kræver kystsikring, diger og

opgivelse af kystnære arealer til bebyggelse og infrastruktur.

Kommunerne bør i forlængel-se af deres CO2-regnskaber udar-bejde en strategi og plan for dels begrænsning af udledning af driv-husgasser og dels tilpasning til kli-maændringerne.

Eksempel: Reduktion af drivhusgasser fra spildevandsanlægCa. 90% af udledningerne af driv-husgasser fra spildevand stammer fra renseanlæggene.

Renseanlæg kan imidlertid om-bygges til 0-energianlæg - såkald-te ZEWAT-anlæg – som udvikles af Institut for Bæredygtig Udvikling. Det organiske kulstof i spildevan-det udtages fra spildevandet ved bundfældning, adsorption og bio-logisk optag og omdannes til bio-gas, der brændes i gasmotorer til fremstilling af el og varme.

Biomassen, der anvendes til adsorption og biologisk optag kræ-ver ganske lidt luft, som indføres ved en nyudviklet højeffektiv dif-fusor–propeller teknologi. Pro-cestankene er designet, således, at det hydrauliske energitab til om-røring er minimalt. Varmen i det rensede spildevand udtages med varmepumper forsynet med el fra gasgeneratorerne.

Alt i alt vil renseanlæggene her-ved kunne ombygges fra store strømslugere og CO2 udledere til lokale kraft-varmeværker, der leve-rer strøm og varme til naboerne.

Isen i Grønland smelter - rød farve

Fig 1. Procesdiagram for

ZEWAT renseanlæg

Adsorptionstank medlamelseparator

Procestank med lamelseparatorVarmepumpe

Forklaringstank

Koncentreringstanktank Hydrolyse Rådnettank Generator


KLIMA

Ifølge vandplanerne skal

der inden 2012 eller 2015

etableres bassiner ved

overløbsbygværker for

bl.a. at reducere belast-

ningen af vandløbene.

Alene bassinernes place-

ring og udformning kræ-

ver omhyggelig plan-

lægning, og arbejdet bør

igangsættes allerede nu.

/ Af civilingeniører Claus Mølgaard og

Karl Richard Jørgensen, begge COWI

1 Hvorfor skal der etableres bassiner?Ifølge de offentliggjorte vand-planer skal der inden 2012 eller 2015 etableres mange bassiner ved overløbsbygværker. Bassiner-ne skal i henhold til vandplaner-ne etableres primært for at sikre, at belastningen af vandløbene redu-ceres ved tilbageholdelse af orga-nisk stof. Ved udledninger til søer er det primært reduktionen i ud-ledningen af fosfor, der er afgø-rende. Desuden vil bassiner være med til at sikre en hydraulisk redu-ceret belastning af vandløbene.

I denne artikel har vi opstillet en række gode råd ved etablering af bassiner for at undgå væsentli-ge arbejdsmiljøproblemer og væ-

sentlige problemer for de nærme-ste naboer.

2 Kravene i vandplanerneDer er generelt fastsat krav om, at der skal etableres fra 5-10 mm bassin (50-100 m3/red. ha) ved alle overløbsbygværker. Hvis reci-pienten er et hydraulisk overbela-stet vandløb, stiger bassinkravet til ca. 50 mm (500 m3/red. ha).

De nye krav var ofte allerede formuleret i regionplanerne, men de fl este kommuner har været til-bageholdende med at etablere bassiner for ikke at risikere fejlinve-steringer, når vandplanernes krav blev kendt.

Vandplanerne indeholder ingen information om en forventet stig-ning af nedbørsmængderne, men det anbefales ved dimensionerin-gen at tage hensyn til en stigning for at sikre mod fejlinvesteringer.

3 Store omkostninger ved underjordiske bassiner Bassiner for overløbsvand bør nor-malt etableres underjordisk for at undgå lugtgener for de nærme-ste naboer. Dette medfører meget store omkostninger til bassinetab-leringer i alle de fælleskloakere-de områder, hvis der ikke allerede er etableret det nødvendige volu-men.

Mange kommuner vil opfatte prisloftet fra 1. januar 2011 som en hindring for at kunne etablere

bassiner rettidigt. Her er det dog væsentligt at huske på, at prislof-tet ikke sætter begrænsninger for låneoptagelse til brug for nød-vendige anlægsudgifter. Den væ-sentligste ændring ved etablering af prisloftet er, at der ikke længe-re skal spares op til investeringer, men at man nu satser på lånefi -nansiering af investeringerne.

Ovenfor er vist et eksempel på virkningen af et bassin:

4 Bassinernes placeringSom vandplanerne siger, skal bas-sinerne placeres ved overløbsbyg-værkerne og have den angivne størrelse. Placeringen ved over-løbsbygværkerne er indlysende,

idet det vand, der skal håndteres, fi ndes her. Placeringen er imidler-tid ikke altid simpel:

• Overløbsbygværkerne ligger ofte ved recipienten, som kan være beskyttet af en fredningslinje el-ler anden begrænsning i anven-delsen af arealet. Der kan derfor ikke umiddelbart bygges et stør-re bygværk, og det kan kræve en myndighedsdispensation at få placeret bassinet der.

• Der kan være tæt bebygget om-kring overløbsbygværket, og dette medfører, at det ikke er let at placere bygværket der.

• Overløbsbygværker er ofte pla-

0

40

80

120

160

200

240

280

0

5

10

15

20

25

30

35

1 10 100 1000

Bassinvolumen (m3)Antal årlige aflastninger Overløb m3)

Antal årlige aflastninger og overløbsvandmængde

Ove

rløb

(m3)

Anta

l årli

ge a

flast

ning

er

Bassiner inden 2012 eller 2015 kræver handling nu

Figur 1: Sammenhæng mellem antal årlige afl astninger og

overløbs vandmængde afhængigt af bassinvolumen.


KLIMA

ceret i den lave del af byen, ved åen eller engen, og dette bety-der, at der er høj grundvands-stand og tvivlsomme funderings-forhold.

• Placering i bymæssig bebyggel-se er ofte på et områdeklassifi -ceret areal med forurenet jord. Endelig er der mange steder god chance for at fi nde fortidsminder i udgravningerne, hvorfor forun-dersøgelser af det lokale muse-um bør overvejes.

• Ved placeringen skal der således tages højde for forhold i miljøbe-skyttelsesloven, naturbeskyttel-sesloven, jordforureningsloven, museumsloven, planloven og byggeloven. Endelig skal place-ringen fremgå af spildevandspla-nen. Der ligger derfor adskillige tidskrævende udfordringer bare ved placeringen.

5 Bassinernes udformningNår mulige placeringer er lokali-seret, kan man begynde at fi nde en bassinudformning, der passer med placeringen. Skal det størst mulige bassinrumfang placeres på den mindst mulige grund, vil valg af et bassin, der er fi rkantet, man-gekantet eller udformet efter area-lets form, ofte være en hensigts-mæssig udformning. Er der mere plads til rådighed, vil et rundt bas-sin ofte give et bedre forhold mel-lem pris og rumfang, da specielt vægkonstruktionerne kan udføres mere hensigtsmæssigt i den run-de konstruktion.

Er der tale om mindre bassiner og placering f.eks. i vej- eller stiare-aler, kan rørbassiner komme på tale. Rørbassiner udføres ofte uden særlige renholdelsesforanstaltnin-ger, hvilket skyldes, at hvis blot ind-strømningen sker i én retning (mod afl øbet) og med et passende fald, kan dette ofte alene sikre en god renholdelse af bassinet.

Endelig kan bassiner etableres med særlige konstruktioner f.eks.

særlige former for elementbassi-ner, som har specifi kke fordele så-som hurtig etablering.

Arealet oven på et bassin skal tænkes ind i de fremtidige terræn-forhold. F.eks. kan der etableres en parkeringsplads, hvorved der sik-res let adgang til adgangsdæksler-ne samt nyttiggørelse af bassinare-alet. Med passende jorddækning kan arealet også ændres til et grønt areal, hvor adgangshuller indpas-ses. Husk gode adgangsforhold til bassinet. Nedenfor har vi vist et ek-sempel på anlægsudformning.

6 Drift af overløbsbassiner6.1 RenholdelseDrift af overløbsbassiner skal på linje med andre driftsopgaver til-rettelægges, så driftsarbejdet mi-nimeres mest muligt. Det vil sige med så lidt nedgang i bassinerne som muligt og med så lidt fysisk arbejde som muligt, når det trods alt er nødvendigt at gå ned i bas-sinerne.

De senere års bassiner er typisk forsynet med renholdelsesudstyr af varierende typer:

1 Skyllebølgesystemer2 Spulepumpesystem3 Mekanisk fi nrist/tromlesi

Et hensigtsmæssigt valg af renhol-delsesudstyr betyder, at den nor-male renholdelse af bassinerne ofte kan klares automatisk. Kun ved særlige lejligheder er det nød-vendigt med manuel oprensning eller spuling.

I øjeblikket er renholdelse ved hjælp af skyllebølger mest attrak-tiv, idet man får en effektiv oprens-ning med rimeligt simpelt udstyr og et lavt energiforbrug. Skyllebøl-gesystemerne kan opbygges på fl ere forskellige måder, bl.a. med skylleklapper, vacuumsystem, spu-lepumper og fi nriste.

Skylleklapper:I forbindelse med bassinfyldning fyldes et skyllekammer med en passende mængde vand, og når bassinet er tomt efter brug, ak-tiveres skylleklapperne, og van-det fra skyllekamrene skyller hen igennem bassinet og river afl ejret materiale med til en opsamlings-sump, hvorfra bassinet tømmes.

VacuumsystemHer suges vand op i et skylle-tårn, og når bassinet er tomt ef-ter nedbørshændelsen, brydes va-cuummet, og vandet skyller hen igennem bassinet til opsamlings-

sumpen, hvorfra bassinet tøm-mes.

SpulepumperDrejer det sig om forbedringer af eksisterende bassiner, kan renhol-delse ved hjælp af spulepumper lettere tilpasses et eksisterende bassinanlæg.

FinristeFinriste kan etableres på tilløbet til bassinet for at sikre det bedste arbejdsmiljø i bassinet og et rent overløb, eller de kan etableres på bassinoverløbet for primært at sik-re et rent overløb.

7 Behov for tidlig planlægningVandplanerne forudsætter, at de krævede tiltag er implemente-ret senest i 2012 eller 2015. Som nævnt er der en række udfordrin-ger, der skal tages højde for, før man kan etablere bassinerne.

Det vil derfor kræve omgåen-de igangsætning af arbejdet med planlægning af bassinerne, herun-der forberedelse af myndigheds-behandlingen efter den gældende lovgivning, for bare nogenlunde at blive i stand til at overholde de stil-lede tidsfrister for etableringen.

Det kan kun gå for langsomt!

Til renseanlægFra opland

Mekanisk finrist

Pumpe

Overløb

Spulesystem

Pumpe

Figur 2: Eksempel på

anlægsudformning.


KORT NYT FRA KOMMUNERNE

Nytænkning vil fjerne unødigt energiforbrug i Hvidovre KommuneHvidovre Kommune er klimakommune og dermed forpligtet til at reducere CO2-udled-ningen med 2% om året frem til 2025. Kom-munens politikere har efterspurgt en god sty-ringsmodel for energiforbruget i kommunens bygninger, og derfor har Ejendoms- og Are-aludvalget taget initiativ til at lave et nyt og mere retvisende energibudget. Nytænknin-gen består i, at budgettet er baseret på, hvor meget energi kommunens institutioner bør bruge, og ikke – som man normalt gør – ba-seret på, hvad man plejer at bruge.

Hvidovre Kommune udarbejder hvert år et Grønt Budget, som fokuserer på energiforbrug

og CO2-udledning i de kommunale bygnin-ger. Energibudgetterne har i en årrække væ-ret decentraliseret, så institutionerne selv har skullet betale for deres energiforbrug. Decen-traliseringen har fungeret efter hensigten og resulteret i større bevidsthed om energiforbru-get og fremmet energirigtig adfærd.

Men det kan altid blive bedre. Derfor har Teknisk Forvaltning foretaget en række be-regninger for kommunens 201 forskellige in-stitutioner. Beregningerne viser, hvor meget energi hver institution reelt set bør bruge, og institutionerne vil med det nye budget blive tildelt penge herefter.

I budgetberegningerne er der taget højde for faktorer som typen af belysning, ventila-tionens generelle tilstand, institutionens åb-ningstid, utætte vinduer og døre, m.m. Det betyder, at de institutioner, der med det nye budget modtager færre penge end de plejer, kan løse problemerne ved hjælp af ændret adfærd. Kan man ikke holde de nye bud-getter, skyldes det med andre ord ikke dårlig isolering eller et gammelt ventilationsanlæg, men at institutionens medarbejdere måske skal blive bedre til at slukke for lyset eller luk-ke vinduerne.

Superkilen - en park i verdensklasse tager formKinesiske neonskilte, en legeelefant fra Ukraine og fi tnessredskaber fra USA er blot et lille udpluk af de ting, der ryk-ker ind i Nørrebros nye verdenspark. 16. august stak Københavns Kommune skovlen i jorden til Superkilen, der bliver indrettet med mere end 100 stykker by-inventar, træer og planter fra i alt 57 for-skellige lande.

Den lange kile fra Nørrebrogade til Ta-gensvej, langs cykelruten ved Mjølnerpar-ken over Mimers Plads samt pladserne omkring Nørrebrohallen forvandler sig over det næste år til en helt unik ram-me om sport, fællesskab og udeliv og vil samtidig afspejle den mangfoldighed der er på Nørrebro.

Det helt særlige ved Superkilen er, at alt udstyr og byinventar kommer fra an-dre steder i verden og ikke ligner noget andet i København. Alt i alt bliver den lan-ge kile indrettet med ting fra 57 forskelli-ge lande. Vi har lagt stor vægt på borger-inddragelsen og beboerne på Nørrebro er kommet med et væld af forslag til det byinventar, som kommer til at være i den nye park.

Superkilen er opdelt i tre zoner, hvor Den grønne Park er til leg, motion og pic-nic på plænen, Den Røde Plads en for-længelse af Nørrebrohallen med plads til marked, sports- og kulturaktiviteter og Mimers Plads, som Superkilens hjerte og det oplagte mødested for de lokale.

Venø indviede ny færge7. august fi k Venøboerne og øens gæ-ster en ny færge til kr. 33,5 millioner. Langs det ligeså nye færgeleje på Venø Havn var der festlig indvielse med mas-ser af besøgende, da Venø Færgen kom i havn efter en jomfru-sejlads fra Lemvig.

Foto: Tommy Kofoed/Scanpix

Vordingborg Kommune står godt i CO2 regnskabMens danskerne i gennemsnit udleder 10 tons CO2 om året, udleder borgerne i Vordingborg kun 8,9 tons. Det viser en kortlægning, som rådgivningsvirksomhe-den Cowi har foretaget af udledningen i 2008. Kortlægningen er et led i Vording-borg kommunes arbejde med en klima-strategi, som skal nedbringe mængden af udledte drivhusgasser.

I alt udledes der årligt ca. 416.000 tons CO2 i Vordingborg Kommune, og de helt store udledere er transportsektoren og landbruget, som udleder henholdsvis 160.000 tons og 114.000 tons.

Selvom udledningen pr. borger er la-vere end gennemsnittet på landsplan, kan og skal CO2 udledningen i Vording-borg Kommune bringes ned. Vording-borg Kommune har tiltrådt EUs klima-pagt – den såkaldte Covenant of Mayors – som forpligter til en reduktion i CO2 udledningen fra hele kommunen på mindst 20 procent i 2020. Samtidig er der indgået en aftale med Danmarks Na-turfredningsforening om at nedsætte ud-ledningen fra de kommunale bygninger og virksomheder med 2 procent om året frem til år 2025.


POLITIK OG LEDELSE

STÆRKE ANLÆG KOMMER IKKE AF SIG SELVDem skaber vi sammen. Rambøll rådgiver kommuner og energiforsyninger om vedligehold af broer, tunneller, havne, spildevand og andre infrastrukturanlæg. I samarbejde med vores kunder sikrer vi en optimal udnyttelse af ressourcer gennem en systematisk og effektiv tilgang til drift og vedligehold. Kontakt Søren Duus, [email protected] eller Asger Knudsen, [email protected] og hør mere om vores ydelser. www.ramboll.dk


PLANLÆGNING

Kitesurfi ng, beach volley

og isspisning.

Der er plads til det hele

på Amager Strand, som

er Køben havns svar på

Brasiliens Copacabana

/ Af Sofi e Mehl Augustesen

Solen bager fra en skyfri himmel. Langs den langstrakte lavvandede lagune stavrer småbørn med far-vestrålende blebadebukser af sted i vandkanten med plasticspande og skovle i hænderne. Forældre-ne ligger i sandet ved klitterne og holder et årvågent øje med poder-ne. På den anden side af klitterne ud mod Øresund holder de unge til. Med ghettoblastere og solbru-ne kroppe har de indtaget den del af stranden, som børnefamilierne holder sig til. Så langt øjet rækker er der liv og aktivitet en sommer-dag på Amager Strand.

”København skal være en by for mennesker. En by man har lyst til at leve i, hygge sig og lege i. Derfor skal der være åndehuller og grøn-ne steder i hele byen. Her mødes københavnerne og kommer hin-anden ved. Amager Strandpark er en vigtig brik i denne ambition,” si-ger Hjalte Aaberg, administreren-

de direktør i Teknik- og Miljøforvalt-ningen.

Siden Amager Strand blev an-lagt i 2004, har den været popu-

lær blandt københavnerne. Ale-ne i juli måned 2010 tog mere end 30.000 til Amager Strand. Men Københavns Kommune vil

gerne have besøgstallet endnu højere op. Derfor skal det være nemt at komme til stranden. Langs Amager Strand har stativer til omkring 5000 cykler fået før-steprioritet; men også med me-troen er det nemt at komme til stranden. Hele tre stop ligger un-der fem minutters gang fra sand-stranden.

Netop den grønne mobilitet er central i kommunens vision om, at København i 2015 skal være kendt som verdens miljømetropol. Skal målsætningen om, at 90 pro-cent af københavnerne skal kunne gå til en park, en strand, et natur-område eller et havnebad på un-der 15 minutter nås, kræver det in-vesteringer i infrastrukturen.

”I København har vi en vision om, at det skal være nemt for bor-gere og gæster at komme til og fra byens perler. Amager Strand er jo et godt eksempel. Skal vi have kø-benhavnerne til at bruge facilite-terne, skal tilgængeligheden være i orden - og med en klar priorite-ring af cykler og kollektiv trafi k. Det vi ser ved Amager Strand er grøn mobilitet i praksis: Der er få parke-ringspladser til biler; men til gen-gæld er det nemt at komme til stranden med cykel og metro,” si-ger Niels Tørsløv, der er chef i Cen-ter for Trafi k.

Amager Strand - Københavns Copacabana


Kø

ben

hav

ns K

om

mu

ne

47TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

PLANLÆGNING

Grøn på 15 minutterI dag er det ca. 60 procent af kø-benhavnerne, som kan gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter. - I 2015 skal det være 90 procent I dag besøger københavner-ne gennemsnitligt byens parker, strande og havnebade hver an-den dag - I 2015 skal det være dobbelt så ofte som i dag

Aktiviteter på Amager StrandparkBadeanstalten Helgoland kan be-nyttes året rundt og huser blandt andet en vinterbaderforeningen ”Det kolde Gys”.Stranden er inddelt i områder så svømmere, dykkere, kajakroere, kite- og windsurfere kan træne uden at blive forstyrret. De mange ruter, som løber langs Amager Strandpark, bruges af ska-tere, rulleskøjteløbere og løbere. Der er plads til ca. 5000 cykler i de mange cykelstativer rundt på strandøen.

Bag om Amager StrandparkAmager Strandpark I/S er stiftet af Københavns Kommune og Frede-riksberg Kommune, der sammen har ansvaret for den daglige drift og udvikling af Amager Strand-park. Selve sekretariatet er forankret i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning i Center for Park & Natur


NYT FRA MINISTERIER

Brian Mikkelsen sætter ekstra turbo på energikrav i dansk byggeri Branchen skal have optimale rammer for at udvikle fremtidens lav-energibyggeri.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen fremskynder ar-bejdet med en frivillig 2020-lavenergiklasse i dansk byggeri. Se-nest i foråret 2011 bliver 2020-mål meldt ud, så byggebranchen kender de fremtidige krav så hurtigt som muligt.

Ifølge den energipolitiske aftale skal energiforbruget i nye byg-ninger reduceres med 25 pct. i 2010, 25 pct. i 2015 og 25 pct. i 2020, i alt 75 pct.

30. juni i år trådte det nye bygningsreglement 2010, BR10, i kraft. BR10 indfører krav om et reduceret energiforbrug med 25 pct. i alle nye bygninger samt en frivillig 2015-lavenergiklasse, som reducerer energiforbruget med yderligere 25 pct., svarende til et energiforbrug, der er 57 pct. lavere end før BR10.

Entreprenørers præstationer på hjemmesideNår en rådgiver eller en entreprenør bliver involveret i en statslig byggeopgave, stil-ler bygherren krav om, at kvaliteten af råd-giverens og entreprenørens indsats skal vurderes i form af nøgletal.

Som noget nyt offentliggøres nøgletal-lene for entreprenører nu, så man kan se hvordan de enkelte entreprenører perfor-mer, når det drejer sig om fx fejl i byggeri-et, overholdelse af tidsfrister mv.

Gennem offentliggørelse af nøgle-tal kan bygherrerne danne sig et overblik over de krav og forventninger, der med ri-melighed kan opstilles i forbindelse med udbud.

Offentliggørelsen er samtidig med til skabe mulighed for, at offentligheden kan følge med i, hvordan det går med ambiti-onen med at sikre kvaliteten og færre fejl og mangler i det statslige byggeri.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 2010 - Anven-delse af affald til jordbrugsformålVejledningen redegør for, hvordan reglerne for anven-delse af affald til jordbrugs-formål skal fortolkes og an-vendes.

Formålet med vejlednin-gen er at give kommunerne, affaldsformidlere og konsu-lenter og rådgivere et redskab til en bedre forståelse af be-kendtgørelsen om anvendel-se af affald til jordbrugsformål.Vejledningen vil ligeledes være et redskab, der kan an-vendes af kommunerne i for-bindelse med deres sagsbe-handling samt af rådgivere/aktører i branchen.

Læs Miljøstyrelsens vejled-ning nr. 1 2010 her: www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2010/978-87-92668-73-8/pdf/978-87-92668-74-5.pdf

Naturen har brug for pladsMangel på plads og ændringer af naturarealer ud-gør de alvorligste trusler for en mangfoldig natur med mange forskellige planter og dyr i Danmark. Det frem-går af et faktaark fra By- og Landskabsstyrelsen og Nordisk Ministerråd om trusler mod biodiversiteten i Norden.

Mindst tre fjerdedele af Nordens udryddelsestru-ede plante- og dyrearter er under pres, fordi artsri-ge naturarealer bliver ændret. I Danmark har det bl.a. haft store omkostninger for naturen, når moser og an-dre våde områder er blevet omdannet til landbrugs-jord, eller når urskovlignende vildskov er ændret til lige rækker af intensivt dyrkede træer.

EUs stats- og regeringsledere har besluttet, at tabet af biodiversitet skal være stoppet inden 2020.

Læs faktaarket her: www.blst.dk/NR/rdonlyres/13054F02-61FD-4280-9556-A6B7F4FFB980/0/FaktaarkTruslermodbiodiversiteteni-Norden.pdf

By- og landskabsstyrelsen - www.blst.dk/biodiversitet/nordensnatur 30. juni 2010

Minebrug, stenbrud og affaldsdeponering forstyrrer også levesteder. De sidste urørte vilde områder i Norden er på Svalbard og i nogle få fragmenterede beskyt-tede områder.

Mindst tre fjerdedele af Nordens udryddelsestruede arter er truet udelukkende af ændringer i arealanvendelsen. Størstedelen af disse arter tilhører gamle natur-skove, kulturbiotoper og vådområder. Konsekvenserne ved intensiveringen af skov- og landbrug er tydelige, og tiltag for at tage hånd om problemerne er blevet påbegyndt. Eksempelvis yder EU økonomisk støtte til græsning og høslet i tradi-tionelt landbrug, og praksis indenfor skovbrug bliver ændret for at tage hensyn til naturbevarelse – for eksempel ved at efterlade dødt ved i skovene. Ved dræning og tørveindvinding af vådområder i dag bliver påvirkningerne af de tilstødende områder nøje vurderet. Moser, vådområder, kulturbiotoper, kilder og andre leve-steder restaureres mange steder.

Ikke-hjemmehørende invasive arter udgør en stor trussel

Spredningen af ikke-hjemmehørende invasive arter er globalt blevet klassificeret som den anden største trussel mod biodiversitet. Invasive arter spredes til nye områder med menneskets hjælp via international handel, transport og rejser.

En lille del af de arter som ankommer til nye områder, etablerer sig, har god fremgang og bliver skadelige for områdets oprindelige arter. Fremmede arter, som ikke hører hjemme i Norden, kaldes invasive, fordi de konkurrerer med de hjemme-hørende arter om føde og levesteder, spreder sig og øger deres be-stande og forstyrrer økosystemers funktion. De kan også sprede parasitter og sygdomme, som kan have uventede følger for de oprindelige arter. Nye arter for-ventes at sprede sig nordpå på grund af klimaforandringer, der ændrer leveste-derne. Ikke alle fremmede arter skader oprindelige arter.

Når først en invasiv art er etableret, er det meget vanskeligt at fjerne den. I havet og i indre farvande er det stort set umuligt. Den mest effektive måde at undgå fremmede arters ankomst og spredning er en præventiv indsats og en effektiv lovgivning. Invasive arter som er ankommet bør udryddes, deres spredning hin-dres og skadelige effekter på oprindelige arter reduceres. Jo tidligere en be-kæmpelse starter, desto mere effektiv er den. Information spiller en central rolle i bekæmpelsen af invasive arter.

Klimaforandringer er en voksende trussel

Den biologiske mangfoldighed i Norden trues af stigende temperaturer og sti-gende nedbør, der skyldes klimaforandringer. Klimaforandringer forårsages pri-mært af udledning af drivhusgasser fra menneskelig aktivitet, og konsekvenserne af drivhusgasserne vil afhænge af hvordan udledningen udvikler sig. Klimaforan-dringerne forventes især at have ødelæggende konsekvenser for kystbiotoper og naturtyper, der er associeret med is og permafrost, og de tilhørende arter.

Fordelingen af naturtyper og arter vil ændre sig dramatisk, og både arter og na-turtyper kan tilmed forsvinde helt. Forandringerne forventes at blive særlig omfat-tende i arktiske områder, da Det Arktiske Ocean hindrer arternes spredning læn-gere nordpå. Nogle arter vil ikke være i stand til at tilpasse sig ændringer i deres levesteder eller flytte sig i takt med at naturtypernes fordeling ændrer sig. Nor-dens fjeldnatur kommer også til at forandre sig, når klimaet bliver varmere. Fjel-darterne mister deres levesteder når skovgrænsen flytter nordpå og højere op af fjeldet. Naturtyper i permanent frosne områder, såsom palsa moser i Finland, ri-sikerer at ophøre med at eksistere, når permafrosten tør.

Grønlands dominerende naturtype, den arktiske tundra, forsvinder i takt med at klimaet bliver varmere. Indlandsisen svinder, ligesom havisen der er livsvigtig for isbjørnen. Kortere og mere milde vintre skaber allerede problemer for sælers formering, fordi de føder deres unger i snehuler bygget på isen. Det er især et problem for den truede Saimaa ringsæl i Finland. Arter sydfra kan også sprede sig nordpå til de nordiske lande. De stigende temperaturer kan fremme tilgroning af kulturbiotoper, samt øge ikke-hjemmehørende invasive arters overlevelse og spredning.

Udnyttelse af fiske-, hval- og vildtbestande

Plante- og dyrebestande er blevet udnyttet i samme grad som landområderne. I tidens løb har udnyttelse af bestande truet adskillelige arter. Flere fiske-, krebsdyr-, sæl og hvalarter er blevet udnyttet udover bestandens evne til at forny sig. Via internationale fangstkvoter og fredning forsøger man at sikre at marine arters bestan-de ikke trues. Ofte er kvoterne så store, at bestandene i praksis stadig bliver overudnyttede.

Mennesket har altid jaget og meget vildt og mange sto-re rovdyr har været alvorligt truede. I dag reguleres jagt med kvoter, og man stræber efter at jage på en bære-dygtig måde. Bestanden af rovdyr reguleres, så de for-årsager mindst muligt skade på husdyr. Forfølgelsen af rovdyr er mindsket i Norden, men er endnu ikke ophørt, og ulovlig jagt forekommer stadig.

Skadelige kemikalier

Forurening og følgende kontaminering, næringsbelast-ning og forsuring er indirekte trusler mod arter og deres levesteder. På trods af at mængden af miljøgifte er fal-det i Norden, findes der stadig en overhængende trus-sel fra f.eks. olie- og kemikalieulykker.

Østersøen og indlandsfarvande vil fortsat blive næ-ringsbelastede, så længe næringsstoffer fra landbrug og spildevand bliver udledt i vandløb eller havet. Øster-søen og mange indlandssøer klarer sig dårligt på grund af næringsbelastning, og sandstrandene trues af tilgro-ning. Næringsbelastningen rammer også på land. Luft-båret kvælstof aflejres i terrestriske naturtyper og øger næringsbelastningen eksempelvis i kulturbiotoper, hvil-ket accelerer deres tilgroning.

Truslerne er anderledes i Grønland

Til forskel fra resten af Norden er arealanvendelsen ik-ke den største trussel mod levesteder og arter i Grøn-land. Den største trussel kommer derimod fra en for in-tensiv udnyttelse af naturen og naturressourcerne. Sammen med andre former for forstyrrelse har især jagt og fiskeri forårsaget alvorlige tilbagegange for flere be-stande af pattedyr, fisk, fugle og krebsdyr. I dag forsø-ges tilbagegangen hindret ved at fastlægge biologisk definerede kvoter samt fredningsperioder.

I Grønland er fragmentering eller ændringer i arealan-vendelsen ikke noget problem, da de isfri områder langs kysten er omfattende i forhold til den lille og spredte befolkning. Det er kun omkring 700 hektar i det sydlige Grønland, der bliver brugt til landbrug. Trafik fo-regår primært med fly eller skibsfart, og områderne fragmenteres derfor ikke af veje og anden infrastruktur. Olie- og gasudvinding samt trafik stiger dog stadig. På sigt forventes klimaforandringer at blive en betydelig trussel mod biodiversiteten i Grønland.

Alle referencer kan findes på faktaarkets hjemmeside: www.blst.dk/biodiversitet/nordensnatur

NORDENS NATUR – FREM MOD 2010

Trusler mod biodiversiteten i Norden

Den biologiske mangfoldighed, som er et vilkår for liv på Jorden, er gået

alarmerende tilbage i de sidste 100 år. Forringelse af levesteder er den

største trussel mod biodiversiteten både globalt og i Norden. Tabet af bio-

diversitet er lige så stort i Norden som i resten af verden.

Levestederne forsvinder, bliver mindre eller forstyrres på grund af ændret areal-

anvendelse. Når naturområder anvendes til landbrug eller bebygges bliver der

mindre og mindre plads til den biologiske mangfoldighed. Forringelsen af de be-

varede økosystemer skyldes fragmentering af levestederne, klimaforandringer og

forurening. Truslen mod biodiversitet er først og fremmest rettet mod levesteder

og påvirker dermed arternes bestande, genetiske diversitet og eksistens.

Ikke-hjemmehørende invasive arter og klimaforandringer er de næststørste trus-

ler mod biodiversiteten. Mange bestande er også direkte påvirket af jagt, fangst,

indsamling samt fiskeri og bifangst. Udslip forårsaget af mennesker eutrofierer,

forsurer og forurener levesteder og påvirker således arternes levevilkår nu og i

fremtiden.

Ændringer i arealanvendelsen har stor betydning

Arealanvendelsen og udnyttelsen af naturressourcer har påvirket levestederne

gennem tiderne. Når levesteder ændres, ændrer artssammensætningen og ar-

ternes dominans også. Ændringer i arealanvendelsen er oftest ugunstige for dy-

rearterne i et område, med mindre det drejer sig om beskyttelse af levesteder i

nye naturområder.

Ændringer i arealanvendelsen skyldes samfundets krav om voksende kommerci-

el udnyttelse af landområder og af andre naturressourcer. For biodiversiteten er

de mest alvorlige ændringer i arealanvendelsen, at de såkaldte uproduktive na-

turlige områder, såsom moser og vådområder, udgraves eller drænes og tages i

brug som landbrugsjord, skovbrug eller tørvegravning.

De naturtyper, der har lidt mest af intensiveringen af landbruget og et ophør af

produktion på mindre produktive arealer er kulturbiotoperne, som oprindeligt er

blevet formet af det traditionelle landbrug. Ophøret af græsning og høslet har ført

til at traditionelle, artsrige landbrugsområder vokser til og går tabt, og de tilhø-

rende arter er nu stærkt truede. Intensivering af landbruget har erstattet det tradi-

tionelle kulturlandskab med ensformige og gødskede marker, der forvaltes med

maskiner og drænes effektivt. Sådanne landskaber mangler græsklædte grøfter

og skovbevoksede områder og den tilhørende rige flora og fauna.

Intensivt skovbrug har gjort skovenes artssammensætning og aldersstruktur me-

re ensformigt. Naturskove rige på rådnende ved og væltede stammer fyldt med

liv er ved at forsvinde sammen med de arter, der hører til der. Naturen i fjeldene i

Norden ændrer sig mange steder på grund af overgræsning og den efterfølgende

erosion, mens de andre steder er groet til, hvor sommer græsgange ikke længe-

re bliver anvendt.

Bebyggede områder og trafikal infrastruktur spreder sig over naturområder og

med øget tæthed nær områder, der allerede er tæt bebyggede. Skovveje træn-

ger i dag dybt ind i øde områder i Norge, Sverige og Finland, og fragmenterer de

sidste vidtstrakte naturområder. Selv de mest fjerne egne i Island og på Færøer-

ne kan nås fra enten land- eller søsiden, og trafik og forstyrrelser fra besøgende

er steget markant. Arternes bestande isoleres fra hinanden, hvilket truer den ge-

netiske mangfoldighed. Sommerhuse og anden bebyggelse på strandene påvir-

ker naturen på strandene. Den stigende naturturisme med blandt andet terræn-

gående køretøjer og vandtrafik kan forårsage øget støj og anden form for forstyr-

relse. Dæmninger og reservoirer har tæmmet naturlige floder og lagt store

landområder under vand. Marine miljøer forstyrres af udvindingen af fossile

brændstoffer og vindkraft, og vildmarker præges af telemaster.

Flere trusler har kun en ødelæggende virkning

på lokalt plan, og truer ikke hele naturtyper og

bestande af arter. Eksempelvis kan frøerne i et

tilvokset vandhul flytte til andre vandhuller, fo-

rudsat at området ikke er for fragmenteret.

Restaurering af et levested kan også hjælpe en

forsvundet art med at genetablere sig, såfremt

det ikke var den sidste bestand. Andre trusler er

derimod mere omfattende og gælder hele

naturtyper og deres arter, såsom klimaforan-

dringer, der truer Nordens fjeldnatur samt ind-

landsisen og havisen.

Nogle trusler kan være akutte med virkninger,

der er synlige med det samme, mens andre først

bliver synlige efter noget tid. Det kan afhænge af

omfanget af en arts udbredelse. En forværring af

et levested kan have en øjeblikkelig effekt på en

art med en lille udbredelse, hvorimod ændringer

kun reflekteres langsomt i arter, hvis udbredelse

er stor. Det er eksempelvis tilfældet ved en

reducering af fødegrundlaget.

Virkningerne af enkelte trusler kan være be-

grænsede, men den kombinerede effekt af flere

trusler kan være katastrofal. Mekanismerne

bagved er ofte komplekse, og det kan være

svært at adskille årsag fra virkning.

Intensivering af landbruget forårsager tydelige ændrin-

ger i landskabet. Da landbrugene bliver færre i antal,

men stiger i størrelse bliver markerne mere ensformige

og biodiversiteten falder. Landskabet på billedet er fra

det sydvestlige Finland. Foto: Riku Lumiaro.

By- og landskabsstyrelsen - www.blst.dk/biodiversitet/nordensnatur

Ny guide til strandbeskyttelseHvad er tilladt, og hvad er forbudt inden for strandbeskyttelseslinjen, og hvordan søger man om dispen-sation fra de strenge regler, der be-

skytter natur og landskab nær ky-sten?

Svarene fås i en ny folder fra By- og Landskabsstyrelsens mil-jøcentre, der har ansvaret for na-turbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse.

Hjemmesiden og folderen imø-dekommer et stort ønske fra bl.a. kommuner og ejendomshandlere om overskuelig information til eje-re af ejendomme ved kysten.

Folderen kan hentes her: http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/4886530E-F662-4B59-BD58-9F58F7F6A37F/109858/Landskabsversion110510.pdf

nyt fra


Vækstorienteret Regionschef

Til HedeDanmarks fynske driftscenter i divisionen

Grøn Service søges en resultatorienteret regionschef

med lyst og evne til at arbejde med vækst og for-

retningsudvikling inden for den grønne service- og

anlægsgartnerbranche.

Du vil få ansvaret for Driftscenter Fyn, der betjener hele det fynske marked. Dit primære fokus bliver vækst, ind-tjening og daglig ledelse af driftscenteret. Du vil referere direkte til divisionsdirektøren og indgå i et tæt samar-bejde med divisionens chefgruppe, øvrige forretningsom-råder og HedeDanmark-koncernen i øvrigt.

Dine opgaver bliver:

• at sikre fortsat vækst (salg) og forretningsudvikling inden for grøn service med særlig fokus på det offentlige marked• at skabe tætte relationer med private virksomheder,

boligselskaber og kommuner • budget- og økonomiansvar for Driftscenter Fyn, der

omsætter for et pænt tocifret millionbeløb• at fungere som sparringspartner for din driftsleder og

øvrige medarbejdere – i alt ca. 15, såvel fagligt som personligt

• at skabe resultater gennem andre, blandt andet ved selv at gå forrest og vise vejen

• at tænke nyt for at skabe unikke løsninger for vores mange kunder

• at indgå i meget tæt samarbejde med andre store leve-randører i facility-markedet

Vi forventer, at du:

• er en erfaren leder, der formår at lede efter princip-perne omkring værdibaseret ledelse

• har en stærk faglig baggrund inden for faget. Du ken-der til kerneforretningsområder inden for vejservice, anlægsgartneri og ejendomsservice

• har en uddannelsesmæssig baggrund – f.eks. en ”grøn” uddannelse som jordbrugstekniker/-økonom, skov- og landskabsingeniør eller evt. som landskabsarkitekt eller ingeniør

• er en stærk kommunikator og kan bære klare budska-ber gennem organisationen

• motiveres af et professionelt samarbejde på tværs i organisationen, hvor opgaverne er så store, at ingen enkeltperson kan løfte disse alene

• har fokus på medarbejderudvikling og et motiverende arbejdsmiljø

• motiveres af forretnings- og idéudvikling

Vi tilbyder:

• handlefrihed og stor medindflydelse• selvstændigt ledelsesansvar• en dynamisk og meget velkonsolideret virksomhed

med ambitioner om vækst• en unik mulighed for at gøre sig gældende inden for

branchen• en virksomhed med individuel fokus på faglig og per-

sonlig udvikling • tiltrædelse senest 1. december 2010

Kontakt:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kon-takte divisionsdirektør Jens Schrøder på M: 21 76 70 97 eller Jens Peter Sørensen på M: 21 46 17 11 fra konsulent-huset heckmann, som medvirker ved denne rekrutte-ringsopgave.

Din ansøgning sendes til:

HedeDanmark a/sPersonaleafdelingenKlostermarken 128800 Viborgmrk.: arn/regionschef/grønservice/fyn eller på mail til [email protected] gerne som en samlet pdf.

Ansøgningsfrist er mandag den 4. oktober 2010.

Ansøgningerne behandles løbende, så vi hører gerne fra dig snarest muligt.

HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi er ledende inden for serviceydelser til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne og havde i 2009 en omsætning på over 1 mia. kroner. Med mere end 1000 medarbejdere fordelt på over 60 lokaliteter er vi landsdækkende i Danmark og samtidig lokalt til stede. HedeDanmark er ejet af foreningen Det danske Hedeselskab, som udvikler naturværdier og naturressourcer, både i Danmark og internationalt. I HedeDanmark har vi fokus på løbende at udvikle vores kompetencer - såvel faglige som personlige - gennem HedeDanmark Akademiet, som er et unikt trænings- og uddannelsesprogram inden for det grønne område. Hermed søger vi fortsat at være på faglig forkant samt at udvikle nye og bedre løsninger til glæde for kunder og øvrige samarbejdspartnere. HedeDanmark er repræsenteret i 9 lande og handler med ca. 50 lande verden over. Læs mere om HedeDanmark a/s på www.hededanmark.dk.

www.hededanmark.dk

- søges til HedeDanmark, Grøn Service - Fyn



Nyt om Kongernes NordsjællandMiljøminister Karen Ellemann har været til møde med borg-mestrene for de fem nordsjæl-landske kommuner: Halsnæs, Gribskov, Hillerød, Fredensborg og Helsingør om Nationalpark Kongernes Nordsjælland, som har været på tegnebrættet si-den 2003. På mødet blev det tilkendegivet fra de fem kom-muner, at der i de nye byråd fortsat er stor opbakning til det forslag til afgrænsningen, som blev fremsendt i sommeren 2009 til daværende miljømini-ster Troels Lund Poulsen.

Ministeren tilkendegav, at hendes ambitioner er, at der hvert år kan indvies en ny na-tionalpark. Thy og Mols Bjer-

ge er indviet i 2008 og 2009. Vadehavet forventes indviet i 2010. Skjern Å og Kongernes Nordsjælland kan derfor indvi-es i 2011 og 2012, hvis alt går som ønsket.

Borgmestrene afventer nu ministerens møde i efteråret med forligskredsen bag nati-onalparkloven. De oplever, at Kongernes Nordsjælland er en sag, som miljøminister Ka-ren Ellemann prioriterer me-get højt, og står alle klar til at trække i arbejdstøjet og hjæl-pe med det fornødne bekendt-gørelsesarbejde, så Kongernes Nordsjælland kan indvies se-nest i 2012.

Syv danske og internationale hold udvalgt til byudvikling i Fredericia

Syv hold med arkitekter, inge-niører, bylivseksperter, øko-nomer og andre fagfolk er ef-ter prækvalifi kation valgt ud til konkurrencen om en udvik-lingsplan for Fredericias nye bydel. Feltet af hold indfrier i høj grad forventningerne hos partnerskabet bag FredericiaC-projektet.

De syv udvalgte hold tæller fagfolk fra Storbritannien, Itali-en, Tyskland, Holland, Sverige

og Danmark. I alt 36 tværfag-lige hold havde søgt om præ-kvalifi kation, da fristen udløb 14. juni, og netop tværfaglig-heden har været et absolut krav fra FredericiaC.

Det er en stor opgave, der venter de syv hold. Udover at udarbejde en plan for områ-det skal de forklare, hvordan visionen om bl.a. byliv, arkitek-tur, borgerdeltagelse og bære-dygtighed kan føres ud i livet.

De skal anvende et nyt værk-tøj til at arbejde med bæredyg-tighed i forhold til både miljø, økonomi, sociale forhold og sundhed, og endelig skal de forholde sig nøje til problem-stillinger som håndtering af jordforurening og nærheden af risikovirksomheder.

Konkurrencen er en såkaldt tofaset parallelkonkurrence med indbygget dialog.

Når konkurrencen er utra-ditionel, skyldes det bl.a., at konkurrenceprogrammet, som danner grundlag for holdenes opgave, kan revideres under-vejs, efterhånden som dialo-gen mellem hold, borgere og interessenter udvikler sig.

De prækvalifi cerede hold er:• Tegnestuen Vandkunsten,

Esbensen A/S, Sloth Møller

A/S, Viatrafi k, IMOTIO, ICP A/S, SBI, CBS, KA.

• Adept, COWI, Noema, Topo-tek 1

• Arup Design, Effekt, Experi-entia

• SLA, Atkins Danmark, Deloit-te, Norconsult, Keinicke og Overgård, LIFE

• Cobe Arkitekter, Transform aps, LIW Planning aps, Trans-solar, MIC

• Lundgaard & Tranbjerg, Kristi-ne Jensens Tegnestue, Alec-tia

• KCAP, Rambøll, Facton.

FredericiaC 50 % boliger,40 % erhverv – heraf op til 15.000 m2 detailhandel10 % kultur.

Nej til kystsikring syd for LønstrupHjørring Byråd har taget stilling til et forslag om kystsikring på en strækning syd fra Lønstrup. Det drejede sig om strækningen fra ve-jen ’Flakket’ til vejen ’Løbet’.

Ansøgerne ønskede strækningen kystsikret for at bevare de unikke kulturværdier som strand, klint, udsigt og vandrestien fra Lønstrup til Rubjerg Knude. Kystsikringen ville desuden betyde, at der ville blive en mere permanent strand, at sommerhusene langs strækningen ville blive sikret, samt at sandfygningen i områ-det omkring Lønstrup By ville blive reduceret.

Mange modstandere af kystsikringen meldte sig også på ba-nen. Modstanderne mente, at naturen skulle have lov at gå sin gang så klinten ikke ødelægges, og at området kunne beholde sit særpræg.

Den gennemførte høring blandt de berørte lodsejere viste, at meningerne var delte blandt lodsejerne. Det var ca. 60%, der støt-tede et kystsikringsprojekt, og under 50% ønskede at støtte pro-jektet økonomisk.

Det var da også et delt byråd, der med 2/3 stemmer valgte ikke at fremme forslag om kystsikring, dermed bliver det også fremover naturen, der kommer til at råde i området.



Jord skaber nye landskaber i HolstebroHolstebro Kommune har vedta-get en ny strategi for brugen af overskudsjord. Strategien med-fører bl.a., at der spares CO2, og at der skabes nye landskaber og miljøer, som borgerne kan bru-ge rekreativt og til fritidsinteres-ser – for eksempel kælkebakker og vandre- og løbestier.

Når der graves ud til nye byg-ninger, veje og byggemodnin-ger, bliver der jord til overs, fordi der fyldes op med sand eller sta-bilt grus. Overskudsjorden bliver kørt væk og genanvendt. Helst så tæt på udgravningen som

muligt - og tit bliver det til støj-volde ved en ny udstykning.

Holstebro Kommune er net-op nu i gang med at bygge et nyt parkeringshus i to dæk ved Rådhuset. Her blev der ca. 7000 m3 jord i overskud, som blev kørt væk på 538 vognlæs.

Med den nye strategi har Holstebro Kommune forelø-big udvalgt tre nære lokaliteter i Holstebro, to i Vinderup og et i Ulfborg, hvor kommunen gen-anvender jorden til bl.a. støjvol-de, skovrejsning, fodboldbaner, kælkebakke, udsigts- og skibak-

ke, løbestier osv. Kommunen ar-bejder også med en nyt koncept for støjvolde, så de udover at af-skærme beboelser for støj fun-gerer som rekreative områder.

Læs mere om strategien, pla-nerne for de udlagte lokalite-ter og om anvendelsen og ud-formningen af støjvolde her: www.holstebro.dk/~/media/PDF%20filer/Bo%20og%20byg/Nyheder/Om%20Hol-stebro%20Kommunes%20ny%20strateg i%20for%20overskudsjord.ashx

Danmarks første natur-rasteplads kommer til KorsørSlagelse Kommune opfører i samarbejde med en ræk-ke sponsorer Danmarks før-ste naturrasteplads på Store-bæltsvej i Korsør.

Rastepladsen vil indbyde til fysisk aktivitet, oplevelser og afslapning til gavn for bor-gere, turister og trafi kanter.

Man vil kunne søge hvile, motion, oplevelser og infor-mation om Storebæltsbygge-riet blandt blomster og træ-er eller ved den lille nye sø. Arealet indeholder også en udstillingsbygning, som for-midler byggeriet af Store-bæltsbroen - en af verdens største broer.

Hele projektet forventes afsluttet inden sommerferi-en 2011.

Sønderjyske kommuner knytter tættere båndSønderborg, Haderslev, Tønder og Aabenraa kommu-ner indgår samarbejdsaftale, der skal fremme yder-ligere vækst og udvikling i landsdelen. De fi re søn-derjyske kommuner har indgået et formaliseret samarbejde i Det Sønderjyske Koordinationsudvalg. En fælles indsats skal knytte tættere bånd i det politi-ske og administrative samarbejde kommunerne imel-lem og dermed fremme sønderjyske interesser.

Borgmestrene Aase Nyegaard, Sønderborg Kom-mune, Jens Christian Gjesing, Haderslev Kommune, Laurids Rudebeck, Tønder Kommune, og Tove Larsen, Aabenraa Kommune har underskrevet aftalen, der er godkendt i alle fi re kommunalbestyrelser/byråd.

De fi re borgmestre er enige om, at der er brug for et fælles talerør, når det gælder sønderjyske interes-

ser. At det nytter at stå sammen, har man netop set med beslutningen om at placere et af de fem centre til objektiv sagsbehandling i Haderslev. En beslutning, som betyder ca. 250 nye arbejdspladser til Haderslev Kommune og til Sønderjylland.

Koordinationsudvalget vil sætte fokus på tiltræk-ning, udvikling og fastholdelse af uddannelsestilbud i området, fremme af vækst og udvikling for erhvervsli-vet og koordinering af fælles interesser inden for mil-jø, trafi k og infrastruktur.

De fi re sønderjyske borgmestre skriver under på,

at de vil samarbejde endnu mere.

Fra venstre er det Laurids Rudebeck, Tove Larsen,

Aase Nyegaard og Jens Chr. Gjesing.


KORT NYT PARK OG NATUR

De lokale orkideer har det godtDaværende miljøminister Connie Hedega-ard sendte i 2007 en lidt utraditionel hilsen til Fredericia og Hedensted kommuner. Hils-nen indeholdt billedet af en sjælden og sår-bar orkideart kaldet Stor Gøgeurt.

De to kommuner fi k til opgave at passe på denne specielle orkide. Alle andre kom-muner i Danmark fi k på samme måde tildelt en ’ansvarsart’, det vil sige en truet plante- el-ler dyreart at have ansvaret for.

Optællingerne i år viser, at Stor Gøgeurt trives på sine levesteder i Fredericia og He-densted kommuner. Kommunernes opgave

er at sikre, at endnu fl ere skove kommer i en tilstand, hvor orkideerne trives, så bestande-ne fortsat kan brede sig. Derfor er Frederi-cia og Hedensted kommuner i kontakt med skovejerne for at sikre den rigtige behand-ling af skovene. Nogle af skovene er NATU-RA 2000-skove, som skal drives bæredyg-tigt (hvor skovene vedligeholder og forynger sig selv) for at sikre den biologiske mang-foldighed.

Nye rekreative stier i 100 danske byerSnart vil der rundt om i det danske landskab sky-de pæle med et Kløversti-logo op. Hver pæl vil være startpunktet for fi re forskellige stier af vari-eret længde. Hver sti får sin egen farvekode lige-som en skiløjpe. Grøn er 2,5 km, blå 5 km, rød 7,5 km, mens den sorte sti kan være af en læng-de på mindst 10 km, der passer til den lokale by og oplandets indhold af natur, kulturmiljø og friluftsoplevelser. Ruterne vil kæde eksisterende faciliteter, oplevelser, udfordringer, formidling og

motionsmuligheder sammen på nye måder. For eksempel byens udendørs kunst, fugleliv, blom-sterliv eller parkour-udfordringer.

De 400 stier fordelt på 100 byer vil de næste fi re år blive etableret af Friluftsrådet. Konceptet, som hedder Kløverstier, vil forene befolkningens muligheder for kultur-, frilufts- og naturoplevelser med motion og bevægelse. Nordea-fonden fi -nansierer projektet med 6,5 mio. kr.

Sammen med bl.a. kommuner, frivillige for-

eninger inden for kultur, historie, idræt og na-tur samt lokale ældreråd og handicapråd går Friluftsrådet nu i gang med at udvikle Kløversti-ernes indhold.

Friluftsrådet håber, at mange kommuner vil være interesseret i at etablere Kløverstier og lade de fi re ruter opfylde en del af tanken om, at udnytte kommunernes eksisterende kultur- og naturmæssige kvaliteter til at øge sundhed og livskvaliteten for borgerne.

Opdaterede felt-skemaer - juni 2010BLST har offentliggjort nye felt-skemaer til brug for kommuner-nes naturplanlægning. Feltskema-erne anvendes ved besigtigelsen af naturarealerne, hvor der ud-fyldes et selvstændigt skema for hver hovednaturtype. De udar-bejdede feltskemaer kan ses og downloades via BLSTs hjemmesi-de. Feltskemaerne er i lighed med de tidligere generationer (2007 og 2008) af feltskemaer implemen-teret i naturdatabasen, så nye for-mularer for data fra § 3 registrerin-ger kan tilgås via naturdata.dk eller via webservices på naturdataba-sen.

Sydfynsk guidebogNaturvejleder Jesper Vagn Christensen, SNS, Fyn var i 2009 frikøbt i to måneder af det tvær-kommunale Naturturisme I/S. Jespers opgave var at skrive teksten til en guidebog for Øhavs-

stien – den 220 km lange vandrerute rundt om Det Sydfynske Øhav. Desuden skulle der leve-res fotos og tegninger.

Bogen hedder ’Øhavsstien – En vandretur rundt om Det Sydfyn-ske Øhav’ og er støttet af Tips og Lottomidlerne og Skov- og Naturstyrelsens tilskud til Lokale Grønne Partnerskaber.

Øhavsstien har fået sin

egen guidebog:

Foto: Terkel Broe

Christensen/Scanpix

natur

en de-eri-

med nd-TU-yg-ger ng-

Stor gøgeurt.

Foto: Niels Paul Dreyer/

Scanpix


FORCE Technology er en in-ternational teknologisk rådgiv-nings- og servicevirksomhed.

Vi rådgiver og servicerer bl.a. energi- og miljøsektoren, olie- og gasindustrien, medicinal- og fødevareindustrien, den mari-time industri og den offentlige sektor.

Vi har virksomheder i Dan-mark, Sverige, Norge, Rusland og USA.

FORCE Technology Hjortekærsvej 99

2800 Kgs. LyngbyTlf. 72 15 77 00Fax 72 15 77 01

[email protected]

Er jeres klimaregnskab klar til offentliggørelse?

FORCE Technology udfører 3. parts verifikationer af klimaregnskaber iht. ISO 14064.

Læs mere på www.klimaregnskab.dk

Kontakt:Afdelingschef Kristian Dammand NielsenTlf.: 72 15 77 00E-mail: [email protected]


PARK OG NATUR

EUs Vandrammedirektiv

giver mulighed for at føre

en genopretning af Har-

restrup Å ud i livet. Na-

bokommunerne er skepti-

ske, men København står

fast: Direktivet giver ikke

mulighed for dispensati-

on og fastlægger en klar

tidsfrist for projektet

/ Af journalist Henrik Førby Jensen og

journalist Irene Brandt

I den vestlige del af København lig-ger Harrestup Å. Siden 1950erne har den ligget som et rindende løb med affaldsvand og stejle, fl i-sebelagte sider, præget af klo-akoverløb ved kraftige regnskyl. Gemt væk bag krat og hegn; men EUs Vandrammedirektiv kræver, at åen opnår ’god økologisk kva-litet’ med målbare resultater in-den 2015. Kravet baner vej for, at åen kan blive forvandlet fra en ke-delig kanal til en rekreativ natur-perle i international klasse, mener Lykke Lenonardsen, områdechef i Københavns Kommunes Center for Park og Natur. Nogle har lige-frem sammenlignet projektet med Danmark største naturgenopret-ningsprojekt: Skjern Å. Lykke Leo-nardsen ser da også vandramme-direktivet som en løftestang for miljøet, københavnerne og åens mange naboer.

”EUs krav tvinger politikerne til at træffe nogle vigtige og helt rig-

tige beslutninger for miljøet. Des-uden ser jeg forvandlingen af Har-restrup Å som lidt af et kinderæg, hvor vi får store miljømæssige og rekreative gevinster på én gang,” siger hun.

Harrestrup Å var i perioden 1938-1980 et spildevandsteknisk anlæg. Nu vil Københavns Kom-mune genskabe åen som et na-turligt vandløb med rent vand og adgang til at nyde vandet og den natur, der følger med. Så selv om Bruxelles nogle gange kan være langt væk, kan nye direktiver altså også skubbe på en god, lokal ud-vikling, konstaterer Jan Rasmus-sen, Center for Park og Natur i Kø-benhavns Kommune:

”I de gamle regionsplaner var der nogle tilstræbte målsætnin-ger og tidshorisonter. Med Vand-rammedirektivet er der en konkret tidsfrist, som giver en langt stram-mere tids- og investeringsplan. Der er så selvfølgelig nogle kattelem-me rundt omkring, som økono-misk trængte kommuner vil prøve at benytte,” konstaterer han.

En sådan kattelem fi ndes i Mil-jømålslovens §16:

’Der kan for bestemte vand-forekomster fastsættes mindre strenge mål end god overfl ade-vandstilstand og god grundvands-tilstand, hvis vandforekomsten er påvirket af menneskelig aktivitet som fastslået i overensstemmel-se med basisanalysen, jf. § 6, eller vandforekomstens naturlige betin-gelser er sådanne, at opfyldelse af kravet om god tilstand er umu-lig eller forbundet med uforholds-mæssige store omkostninger.’

§ 6 omtaler 1. en analyse af overfl adevandets

og grundvandets karakteristika, 2. en vurdering af menneskelige

aktiviteters indvirkning på over-fl adevandets og grundvandets tilstand og

3. en økonomisk analyse af van-danvendelsen.

Stk. 2 fastslår, at miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om indholdet og formen af basisana-lysen.

Flere af Københavns nabokommu-ner har hidtil været meget skep-tiske over for tanken om en stor investering i Harrestrup Å og har tilkendegivet, at de vil forsøge at undslå sig forpligtelsen til at sør-ge for, at åen får god, økologisk kvalitet med henvisning til undta-gelsesbestemmelsen. Åen har sit udspring i Albertslund og løber gennem Glostrup, Ballerup, Her-lev, Rødovre og Hvidovre på sin vej mod udløbet i Kalveboder-ne i Valby. Herlevs kommunalbe-styrelse tog allerede på et møde i 2007 klart afstand fra ideen. Kom-munalbestyrelse mener, at åen fal-der ind under undtagelsesbestem-melserne.

Det mener Københavns teknik- og miljøborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard, ikke. Tværtimod har hans forvaltning set meget nøje på reglerne og konklusionen er klar: Uanset om målsætningen for Har-restrup Å ændres, ændrer det ikke på kravene til vandkvaliteten.

Kan kommunerne ikke blive enige om en vandplan for åen,

skal Hovedstadregionen mæg-le og endelig kan sagen ende hos Karen Ellemann. Meget tyder dog på, at det ikke når så vidt.

Møde banede vej31. august mødtes Bo Asmus Kjeldgaard imidlertid med Herlevs borgmester, Kjeld Hansen. Dette møde blev et vendepunkt for reali-seringen af et projekt omkring Har-restrup Å.

”Vi har naturligt nok haft visse forbehold over for projektet; men på mødet fi k vi udvidet visionen for åen. Vi vil meget gerne være med til at realisere projektet, hvis vi kan indtænke hele åens forløb fra udspringet i Albertslund til ud-løbet i Valby Parken i visionen. Å-strækningen kan blive en spæn-dende grøn kile i hele sit forløb i hovedstadsregionen – og denne vision er vi nu enige med Bo As-mus Kjeldgaard om,” siger Kjeld Hansen efter mødet.

Sammen skal de to borgmestre nu inddrage de andre kommuner omkring åen i projektet – og ikke mindst skal der fi ndes en fi nansie-ring af projektet.

”På lange stræk har åen karak-ter af at være et teknisk anlæg, der skal afl ede overskydende regn-vand.



Kø

ben

hav

ns K

om

mu

ne


PARK OG NATUR

”Vi vil gerne have tingene til at spille sammen. Der er ingen, der siger, at teknisk anlæg skal være golde beton konstruktioner. Vi vil gerne se på mulighederne for at udforme disse anlæg som natur-områder,” siger Kjeld Hansen og understreger, at i og med at åen på lange strækninger fungerer som et teknisk anlæg, er der også mulig-hed for at skaffe en del af fi nansie-ringen af naturprojektet omkring Harrestrup Å via kloakafgifterne.

Bekymret borgmesterBo Asmus Kjeldgaard vil i løbet af efteråret presse på for at få de sid-ste nabokommunerne med på at overholde EU-kravet og bakke op om projektet. Men han gør det af lige dele begejstring for projektet og bekymring for naturen. Bereg-ninger viser, at København i løbet af det næste århundrede vil få 40 procent mere regn, end hovedsta-den får i dag.

”Jeg er oprigtig talt bekymret for de klimaforandringer, vi oplever. Kloge folk råbte for 30 år siden op om farerne ved klimaforandringer. Dengang havde vi et valg. Nu er vi tvunget til at tilpasse os de foran-dringer, vi selv har været med til at skabe,” siger borgmesteren. Han ser dog også store positive per-spektiver i projektet:

”En genopretning af åen gav-ner plante- og dyre livet. Den gi-ver samtidig københavnerne mu-lighed for rekreative udfoldelser, og endelig vil åen kunne absorbe-re vand fra de heftige regnskyl, et ændret klima kan give os fl ere af.

Å-projektet spiller sammen med en ny, ambitiøs politik for at få langt fl ere grønne tage i Kø-benhavn og et stort digeprojekt på Amagers som vigtige brikker i kommunens strategi for at imøde-gå klimaforandringer.”

Teknik- og miljøborgmesteren vil have Københavns Energi til at sikre rent vand i åen for 350 mil-lioner kroner, og under efterårets budgetforhandlinger vil han have

afsat 95 millioner kroner til de fysi-ske ændringer.

Den grønne drømEn grøn drøm med lysfi skere, ba-dende børn, kajaksejlads, fami-lieudfl ugter og frodig grøn natur langs åens bredder ligger bag vi-sionen om en ny, slynget udgave af Harrestrup Å. Fuldendelsen af et grønt bælte rundt om hovedsta-den, hvor man kan starte dagen med en dukkert i det nye havne-bad i Nordhavn og cykle hele ve-

jen rundt om byen ad en grøn cy-keltrute til Valby Strand i syd. I dag er vejen ned til vandet ved ky-sten ud for Kalveboderne spær-ret af store kampesten, hvilket faktisk kan være lige meget. Har-restrup Å skvulper nemlig ind imel-lem spildevand ud, og gør vandet fuldstændigt uegnet til badning. Området er præget af store græs-plæner og træer, men er brugt af forholdsvis få. Får visionen luft un-der vingerne, bliver kystområdet ved Kalveboderne til Valbys første

sandstrand, og en fl ot opfølger på den store succes med at omdan-ne store dele af Københavns Havn til lækre, rekreative områder med græsplæner og badestrande.

”Faktisk har vi haft direkte ind-fl ydelse på Badevandsdirektivet i Københavns Kommune. Vi fore-slog, at der blev indført et bade-varslingssystem i EU og havde be-søg af en norsk kommissær. Efter en dukkert i havnen har han sør-get for, at det skal implementeres i EU i 2011. Så selv om det kan være tungt og medfører ekstra ar-bejdsgange at arbejde med f.eks. basisanalyser og vandplaner, så kan man altså også få indfl ydelse på reglernes udformning ind imel-lem,” konstaterer Jan Rasmussen.

Sådan ser Harrestrup Å

ud i dag ……

……. sådan drømmer Københavns

Kommune om, at Harrestrup Å skal

slynge sig igennem Valby Parken.


PARK OG NATUR

København sætter helt

konkrete og ambitiøse

mål for, hvordan det grøn-

ne skal indtage byen over

de næste 15 år. Det er for

længst slået fast, at det

grønne har værdi for byen,

det bidrager aktivt til bor-

gernes sundhed og for-

bedrer miljøet i byen

/ Af Eva Tolstrup Ziegler

Hovedstaden rummer allerede fl ere parker og gode muligheder for at tage en slapper på en græs-plæne, hoppe i et havnebad eller tage en fodbold under armen og fi nde en grøn plet, hvor man kan sparke lidt til en bold. Men sam-menlignet med andre storbyer er København faktisk ikke en særlig grøn by.

”Når man ser på antallet af trært i byen, ligger København langt ef-ter en by som Berlin. Det skal være slut nu. Der skal plantes fl ere træ-er, anlægges fl ere lommeparker, indrettes grønne tage og små ha-ver og københavnerne skal bruge parkerne endnu mere,” siger Jon Pape chef i Center for Park og Na-tur.

Nogle af de grønne mål er blandt andet, at der i 2025 er der blevet plantet 100.000 fl ere træ-er i byen både langs veje, ved tra-fi kknudepunkter og i parkerne. Der er blevet etableret grønne skole-gårde og skolehaver, og at der i nye byudviklingsområder etable-res parker og grønne områder.

En stor storbyhaveEt godt eksempel på, hvordan der arbejdes på mere og bedre grønt i København, er fornyelsen af Fæl-ledparken. Mange krydser Fælled-parken, når de skal til store koncer-ter eller til fodboldkamp i ’Parken’, men for mange københavnere og gæster i byen er Fælledparken meget, meget mere end det.

Godt 11 millioner mennesker besøger hvert år Fælledparken, og det gør den til københavnernes foretrukne park i byen.

”Det er fantastisk at have en park i byen, der i den grad bliver brugt og opfattet som en kæmpe københavnerhave. Det gode ved netop Fælledparken er, at den er så stor, at der er plads til det hele; men vi vil gerne have, at folk bli-ver i parkerne lidt længere og bru-ger dem endnu mere,” fortæller Jon Pape.

For 152 mio. kr. fornyelseEn donation på 152 millioner fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal skal gøre Fælledparken til en endnu større succes. Med et klart mål om, at københavnerne skal bruge byens parker dobbelt så meget i 2015 skal Fælledparkens potentiale nemlig udnyttes end-nu bedre. Derfor er der fuld gang i fornyelsen af Fælledparken. Den nye dansescene er indviet, der er kommet kunstgræsbaner med lys på, Nordeuropas største skatepark er ved at blive opført. Når parken står helt færdig i 2012 vil der også være kommet nye træer og buske, bedre belysning ved indgange og stier, nyt klubhus til fodboldklub-ben og meget, meget andet.

Mød mig i parkenFælledparken er parken, hvor den organiserede idræt trives side om side med den uorganisere-de idræt. Det er også stedet, hvor man kan fi nde ro og hvile væk fra den pulserende storby. Der er samtidig masser muligheder for børn i alle aldre. Der er trafi klege-plads, soppesø, sansehave og tre legepladser. Efter renoveringen af parken skal der fortsat være plads til det hele.

”Mange kommer i parken dag-

ligt og bruger den som et fast ele-ment i hverdagen, når hunden skal luftes, der skal løbes en tur, børne-ne skal spille bold, eller der bare er brug for at sidde lidt på en bænk. Byens parker er også der, man mødes med andre mennesker. Man griller med vennerne, snakker lidt med en anden hundelufter el-ler hjælper et barn med at få bol-den ned fra træet. På den måde har parkerne også en stor social ef-fekt i byen,” fortæller Jon Pape.

Parken har i 100 år ligget, hvor

København ser

57

Fælledparken fyldte 100 år 27. april

2009, og i denne anledning blev der

plantet blomster i den gamle park.

En donation på 152 millioner fra A.P.

Møller og Hustru Chastine Mc-Kin-

ney Møllers Fond til Almene For-

maal har sat gang i projektet om at

forny den gamle park.

Foto: Casper Christoffersen/Scanpix

grønt

den ligger og har gennem tiden dannet ramme om et hav af akti-viteter og begivenheder. Hvert år holder godt 250.000 mennesker 1. maj i Fælledparken, i august blev der afholdt Copenhagen Hi-storic Grand Prix et motorløb for historiske biler, verdens største motionsløb DHL løber af stablen i august og september og som-merdans og Zulufi lm indtager også fælledparken hvert eneste år.

Der er plads til lidt af hvert i Fælledparken, og det vil der fort-

sat være, når den ’nye’ park står færdig i 2012. Ligesom det grønne de kommende år vil komme til at fylde mere og mere i bybilledet i København.

Fælledparken:58 haBestår af Blegdams- og Kloster-fælleden, der skæres igennem af Øster Allé, hvor ’Parken’ ligger. Indviet i 1911-191211 mio. besøgende hvert år

vanebrydende visuel kommunikation

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

STRATEGI

SYNLIG KLIMA PLANJo mere, du arbejder med en kli-

maplan, jo flere muligheder og

opgaver dukker der op.

Tankegang kan hjælpe med at

skabe overblik og skære planen

til, så den bliver operationel og

forståelig. Vores metode er syn-

liggørelse. Det, som din modta-

ger kan se for sig, er det, der kan

blive til virkelighed.

Kontakt Tankegang for et ufor-

pligtende besøg.


Kø

ben

hav

ns K

om

mu

ne


PARK OG NATUR

/ Af Torben Frølich, direktør,

Lokale- og Anlægsfonden

’I den centrale del af Aalborg Midtby holder en gruppe unge skateløbere til på pladser, gåga-der, gangtunneller o.s.v.. Der er for tiden mange problemer med den-ne gruppe, bl.a. udøvelse af hær-værk, støjproblemer m.m.. Grup-pen tiltrækkes ikke af fritidstilbud i det etablerede system, og i øje-blikket møder gruppen kun nega-tiv respons fra omgivelserne på deres store skate-interesse.’

Selv om citatet kan føles både genkendeligt og aktuelt for nogle byer i dag, er der faktisk tale om en historisk tekst. Vi skal tilbage til slutningen af det forrige årtusinde, omkring 1999, hvor Lokale- og An-lægsfonden endte med at støtte et nordjysk projekt med den ma-lende titel: ’Skatere i Aalborg – fra problem til attraktion’.

Det endte med en skaterpark, der den dag i dag får gode anmel-delser på hjemmesider for skate-re: ’kæft mand et fedt fakie/nollie kickfl ip/heelfl ip.....’. Arbejdsgrup-pen bag projektet begik tre små genialiteter: Den fi k inddraget ska-terne i udformningen, den fi k ska-terparken placeret lige ved siden af politistationen, og den kopiere-de de trapper i byen, som skatere brugte til gene for andre, og gen-opbyggede dem så i den nye ska-terpark.

Nu er skaterkulturen hver-ken født eller opvokset i Aalborg,

ikke engang i dansk offentligt regi. Da f.eks. Islands Brygges Havne-park tilbage i 1995 skulle etable-res, blev der også tænkt på skater-kulturen. Men uden yderligere at fortabe sig i et historisk perspek-tiv står pointen vel klar: ’Skatelø-berne’, som de blev kaldt i 1999, er blevet en permanent del af li-vet på pladser og parker i danske byer – enten organiseret med of-fentligt støttede faciliteter eller ved indtagelse af pladser, som slet ikke var tiltænkt den funktion, f.eks. Jar-mers Plads i København.

Det kan virke paradoksalt, at ska-terkulturen, som fra begyndelsen byggede på at fi nde og afprøve by-ens naturlige forhindringer og ’red-skaber’ i dag bliver faciliteret af of-fentligt byggede træningsparker, og

at der oven i købet nu rundt om i landet skyder indendørs skaterpar-ker op til en udendørs gadekultur. Men kombinationen af dansk kli-ma, behovet for at træne nybegyn-dere på mindre farlige redskaber og ønsket om - som i Aalborg - at styre udfoldelserne har resulteret i denne udvikling. Andre byaktivite-ter, som parkour, lever med endnu større, hvis muligt, paradokser.

Parkour på vejDa Lokale- og Anlægsfonden i 2007 for første gang skulle støtte et parkouranlæg, var kendskabet til den form for kropskultur meget begrænset. Det var i miljøet om-kring en idrætshøjskole, Gerlev ved Slagelse, at idéen om et træ-ningsanlæg var opstået.

Parkour havde sneget sig over grænserne fra Frankrig, hvor en løjtnant fra Vietnamkrigen i de franske forstæders gader havde lært sin søn, hvordan han for at træne sine soldater til at bevæge sig effektivt rundt i junglen havde anvendt træningssystemet ’met-hode naturelle’’. Sønnen kombine-rede principperne om effektivitet, fl ow og hurtighed med teknikker fra gymnastikkens og kampspor-tens verden og udviklede det, der i dag kendes som parkour.

Wikipedia beskriver det som ’en fysisk disciplin, hvor man ved at til-passe sine bevægelser til omgivel-serne, man befi nder sig i, skal pas-sere enhver forhindring på ens vej. Den grundlæggende ide er at be-væge sig gennem omgivelserne i

Skaterbane Aalborg Foto: Lars Horn.

Skatere og parkour:

Meget mere end modedille


PARK OG NATUR

www.envidan.dk

Nye muligheder med GIDAS Effektivt samarbejde om den digitale spildevandsplan

EnviDan har udviklet GIDAS, så forsyningen og kommunen nu kan arbejde med spildevandsplanen i et og samme værktøj, når planen skal udvikles og opdateres. På den måde lettes samarbejdet mellem brugere uden fælles it-miljø.

Fordelene ved GIDAS er mange:

GIDAS er en dynamisk spildevandsplan, der altid er opdateret.

GIDAS kan benyttes af forskellige brugere uden fælles it-miljø.

GIDAS indeholder faciliteter til afrapportering til Miljøportalen (WinRIS og åbent land).

GIDAS indeholder værktøjer til myndighedsopgaver fx henstillinger og påbud.

GIDAS gemmer historik og dokumentation.

Med GIDAS kan spildevandsplanen publiceres i kommunens webværktøj.

Kontrol af hvem der retter, og hvad der rettes i.

Vi stræber altid efter at levere en komplet løsning, hvor der tages hånd om alle aspekter i den digitale spildevandsplan.

Fuglebækvej 1A DK-2770 KastrupTlf.: 32 50 79 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal DK-9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Kongsvang Allé 37Bygning 16 DK-8000 Århus C Tlf.: 86 80 63 44

Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

fl ow, dvs. at komme fra punkt A til B, mest effektivt og hurtigst mu-ligt, udelukkende ved brug af krop-pen. Miljøet er oftest bymæssigt. Bygninger, gelændere, vægge an-vendes til fremdrift på en alterna-tiv måde. Det handler om at se ud-fordring og muligheder, hvor andre ser begrænsninger og funktionali-tet.’

Parkour er bl.a. gennem en række fi lm blevet udbredt, og i dag er anlægget i Gerlev blot et blandt en række i Danmark, hvor det p.t. største fi ndes i Ørestaden i Plug ’n’ Play – et stort anlæg, som kom-binerer en række nyere bevægel-seskulturer, som f.eks. BMX-cykler, streetbasket, rulleskøjter og altså også parkour.

Ny multipark i HelsingørMen hvilke krav kan der stilles til parker og pladser for denne form for byaktiviteter? Et konkret projekt, som Lokale- og Anlægsfonden har

støttet i Helsingør, kan bruges til at blive inspireret af, også hvis man selv skal udvikle mindre anlæg.

I sundbyen skal en stor multi-park ikke kun appellere til en be-grænset målgruppe, men i stedet slå bro mellem køn og generatio-ner, mellem skatere og parkour-folket, mellem de bedste og be-gynderne – og mellem de meget aktive og tilskuerne. Lokale- og An-lægsfonden støtter projektet med 4 mio. kr., fordi det er et eneståen-de projekt, der kombinerer facilite-ter til skatere på internationalt ni-veau med etableringen af landets bedste idrætslegeplads.

Multiparken vil i løbet af næ-ste år blive realiseret ved boligom-rådet Vapnagård. Parken vil med sine tilbud til både de dygtigste skatere og alle andre med interes-se for selvorganiseret streetkultur, parkour og boldspil give et løft til lokalområdet omkring Vapnagård og samtidig være i stand til at til-

trække brugere fra resten af Hel-singør, Nordsjælland og Hoved-stadsområdet.

Skatefaciliteterne, der er desig-net af skatere, består af en stør-re skatebowl for de øvede og en såkaldt snakerun for nybegynde-re. Yderligere skatefaciliteter be-står af ramper, tricks, plintekasser, kantsten og tribuneelementer, der også kan benyttes til rulleskøjter, BMX-cykler og løbehjul. Der bli-ver opført et stort parkouranlæg, der vil indeholde fl ere niveauer af sværhedsgrader og mange va-rierede forløb. På en overdækket multibane kan multiparkens bru-gere for eksempel spille fodbold, rulleskøjtehockey, basketball og tennis.

Idræt og leg - men også et mødestedMange idrætslegepladser er ofte områder, der overvejende benyt-tes af drenge, men i dette projekt

er der tænkt over, hvordan facili-teterne indrettes, så de også bli-ver appellerende til piger. Det sker bl.a. med et lege- og motorikom-råde. Da multiparken gerne skulle blive et mødested for alle genera-tioner indlægges fl ere grønne ni-cher i området, som ellers - i pagt med streetkulturen - bliver præget af beton, fl iser og asfalt. Nicherne vil kunne bruges til ophold – for eksempel som grillpladser. Mul-tiparken får også en overdækket scene til koncerter, teater og an-dre events.

I alt kommer den 11.700 kvm. store multipark i Helsingør til at ko-ste 20,2 mio. kr. at opføre.

Den kommunale fritidsinstitu-tion Villa Fem bliver ansvarlig for driften af multiparken. Institutio-nens pædagogiske personale vil stå for daglig inspiration og opsyn. Villa Fem vil dermed sikre de loka-le brugeres forankring i projektet.


TEKNIK & MILJØ 100 ÅR

KTC formand Torben

Nøhr er sikker på, at fore-

ningen også er videns-

formidler om ti år; men

han tvivler på, at fagbla-

det Teknik & Miljø overle-

ver som et blad i klassisk

forstand: trykt på papir.

/ Af Irene Brandt

De første 100 år af KTCs fagblads historie starter med et stencile-

ret nyhedsbrev, som informerede foreningens medlemmer om væ-sentlige begivenheder på relevan-te områder for medlemmerne, og er indtil videre endt med nærvæ-rende blad.

De næste hundrede år af Tek-nik & Miljøs historie ønsker Torben Nøhr, formand for KTC, ikke at be-gynde at gisne om; men et kig ti år ud i fremtiden, tør han godt at tage:

”Om ti år formidler KTC stadig viden til de tekniske chefer og le-derne i forvaltningerne såvel som til de kommunale politikere med

interesse for teknik- og miljøområ-det. I dag er fagbladet Teknik & Mil-jø en vigtig øjenåbner og formidler af relevante løsninger. De proble-mer, som dukker op ét sted, gen-fi nder man som regel også i andre kommuner,” siger Torben Nøhr. Han fortsætter:

”Men dermed ikke være sagt, at vi om ti år stadig henter fagbla-det Teknik & Miljø i vores postkas-se den 20. i måneden. Til den tid, tror jeg, at fagbladet er blevet elek-tronisk, og at læserne har adgang til bladet via en tavle-pc som ipad eller lignende – og om 100 år er

det i hvert fald helt sikkert, at tiden er løbet fra et trykt medie!”

Løbende udviklingTeknik & Miljøs kommende vej fra trykt blad til elektronisk medie ser Torben Nøhr som en naturlig ud-vikling, der fortsætter derfra, hvor vi på mange områder allerede be-fi nder os i dag.

”En lang række nyhedstjene-ster har aldrig eksisteret som an-det end elektroniske medier. KTC Update, Altinget og Teknologisk Indsigt har alle det til fælles, at de trods deres indbyrdes forskel-

Fagbladet Teknik & Miljø:

- Fra postkasse til mailboks

”Om ti år formidler KTC stadig viden til de

tekniske chefer og lederne i forvaltningerne

såvel som til de kommunale politikere med

interesse for teknik- og miljøområdet,” siger

KTCs formand,Torben Nøhr. Foto Hanne Loop.

61



100

år · 19

10 – 2

010

lighed er elektroniske nyhedsbre-ve, som kun udkommer i elektro-nisk form.

Det er i dette nyhedslandskab vi skal indtænke Fagbladet Teknik & Miljø de kommende ti år. Be-hovet for den viden, som bladet i dag formidler, vil stadig være der i 2020; men jeg har som sagt svært ved at forestille mig, at formidlin-gen fortsat vil foregå i form af et trykt blad, som distribueres via postvæsnet,” siger Torben Nøhr.

Det bliver bedreEt elektronisk blad, der er designet til et digitalt medie, er efter Torben Nøhrs opfattelse en klar forbedring i forhold til de begrænsninger et fysisk blad trykt på papir rummer.

”Et elektronisk blad, der kan læ-ses på for eksempel en ipad, gi-ver dig mulighed for at medbrin-ge langt fl ere informationer. Du vil have adgang til hele årgange af bladet, når du har brug for det. Du vil have adgang til optimale søge-funktioner i dokumenterne og til aktive links – for slet ikke at snakke om, at du let og hurtigt kan vide-resende relevante artikler til kolle-gaer, medarbejdere eller politike-re. Med andre ord vil overgangen fra trykt til elektronisk medie helt sikkert blive en overgang til noget bedre, end det vi kender i dag. I kombination med KTC Update, som skal formidle de dagsaktuelle nyheder, vil et elektronisk Teknik & Miljø - med dybgående informati-on med lang levetid - dække KTCs formidlingsopgave,” siger Torben Nøhr.

Vi overleverEn række af kommunernes opga-ver er blevet ændret markant si-den opgave- og strukturreformen. Meget tyder på, at reformerne ikke er slut endnu; men når du forven-ter, at fagbladet Teknik & Miljø sta-dig udkommer om ti år, betyder det vel også, at du er overbevist om, at det kommunaltekniske om-råde overlever det næste årti?

”Helt sikkert! Teknik- og miljø-området overlever i kommuner-ne. Faktisk har jeg ikke svært ved at forestille mig, at vi overlever som det eneste forvaltningsområ-de i kommunerne,” svarer Torben Nøhr. Han fortsætter:

”Kommunerne startede for 100 år siden med det tekniske område. Det handlede om veje, belysning, kloakering, vandforsyning, renova-tion etc. – og disse områder blev ikke alene de første kommunale opgaver. De bliver også de sidste.”

Torben Nøhr forventer, at kom-munernes rolle på de klassiske vel-færdsområder – børnepasning, folkeskole, specialområdet og æld-repleje – bliver mindre og mindre.

”Borgerne har en forventning om, at den service, de tilbydes, er ensartet. Der er en vigende for-ståelse for, at der er store forskel-le fra kommune til kommune på, hvor serviceniveauet ligger. Der-for er jeg overbevist om, at disse opgaver om ti år er blevet ensar-tede, samt at fi nansieringen af ser-vicen følger borgeren og kommer fra staten. Når først borgerne har

betalt for disse velfærdsydelser, forventer de at have lige adgang til ydelserne. Den kommunale ind-fl ydelse på kvaliteten vil derfor for-svinde – og så kan staten lige så godt overtage opgaven,” siger Tor-ben Nøhr.

Helt anderledes forholder det sig med det kommunaltekniske område:

”Vi vil selvfølgelig miste nogle af vores områder. Det vil især kom-me til at gælde de områder, hvor der i allerede i dag foregår en vis standardisering, og hvor det hand-ler om en ydelse, borgerne har ’ret’ til - for eksempel visse byg-gegodkendelser. Til gengæld vil de kommunaltekniske sager, der er substans i, fremover også være henlagt til at blive behandlet lo-kalt i kommunen. Det gælder alle de sager, hvor der er et element af skøn, som bedst kan blive til-vejebragt gennem et samspil lo-kalt mellem politikere og borgere. Her har det kommunale demo-krati stadig sin eksistensberettigel-se – også om ti år. Staten kan ikke overtage de kommunale opgaver,

hvor beliggenheden er udslags-givende for afgørelsen. Her er et lokalt engagement og kendskab en forudsætning. Med andre ord kommer det kommunale opgave-felt i fremtiden til at handle om tre ting: beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed,” siger Torben Nøhr, og for at understrege, substansen i denne fremtidsvision fremhæver Torben Nøhr, at vi ved at se os om uden for landets grænser vil op-dage, at sådan er det allerede i så vidt forskellige samfund som USA og Kina.

På rette vej med sikkerhed:Gennem mere end 20 år har DENIOS været banebrydende indenfor industrielmiljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed. Vores produkter gennemgår strengekvalitetskontroller – selvfølgelig også med hensyn til regler, godkendelser og dokumentationer.DENIOS’ ingeniører garanterer en kompetent og individuel rådgivning, personlig tilpasning oghurtig service til enhver tid.

MILJØBESKYTTELSE OG SIKKERHED

Eksklusiv hos DENIOS:•det største udvalg afprodukter tilmiljøbeskyttelse ogsikkerhed

•professionel rådgivning ioverensstemmelse medgældende bestemmelser

•perfekte specialløsninger

DENIOS ApS • Dannevirkevej 6 • 7000 FredericiaTlf. 76 24 40 80 • [email protected] • www.denios.dk



Annoncer har været en del

af Stads- og havneinge-

niøren siden 1922. I star-

ten havde de ikke plads

i bladet, men blev med-

sendt i form af et sær-

ligt annoncetillæg.

/ Af Michael Nørgaard

Stads- og havneingeniøren var i de første 12 år af bladets historie en udgift for foreningen, men i 1922 fi k man et tilbud fra en driftig blad-mand, der organiserede et særligt annoncetillæg til bladet, der betød, at man fi k et overskud fra bladet. Annoncerne ses derfor ikke i sel-ve bladet andet end undtagelses-vist, og det er først i 1970erne og 1980erne, at man for alvor ser an-noncer i større omfang i selve bla-det. De gamle annoncetillæg er desværre ikke bevaret i forenin-gens arkiv.

Det betyder faktisk, at man med de gamle blade i hånden ofte har et blad uden annoncer, hvilket jo er helt unikt set med nutidens målestok, hvor man nogle gange i aviser og blade kan være i tvivl om, om det er et annonceblad med ar-tikler, man sidder med i hånden, eller vice versa.

Nutidige undersøgelser viser, at annoncer bliver opfattet som en vigtig del af et magasins identitet og udtryk, og at læserne opfatter

dem som en del af den informa-tion, man kan få gennem at læse bladet. For udgiverne af bladene er økonomien ved annoncesalget som regel altafgørende for at kun-ne drive og udgive bladet.

AnnoncepolitikFra midt i 1980erne stiger mæng-den af annoncer i Stads- og havne-ingeniøren meget. Det betyder for-bedret økonomi; men også at der i visse blade kunne være så man-ge annoncer, at det var for meget

af det gode! Særligt årsmødenum-rene havde i en periode en me-get stor andel af annoncer. En mål-sætning blev at holde annoncer og artikler adskilt og sikre, at der var plads til en række opslag i bladet, hvor der var fl otte artikler uden an-noncer - for at sikre den bedste eksponering af både artikler og an-noncer.

Hr. KoldmexHr. Koldmex, som er gengivet på disse sider, er faktisk en af de før-

ste annoncer, som er trykt i selve bladet i 1926. Hr. Koldmex synes at være et godt og nødvendigt tæt-ningsprodukt, som kan påsmøres uden opvarmning. En enkelt streg og et enkelt produkt. Også de øvri-ge eksempler på annoncer er fi ne tidsbilleder på opgaver i forvaltnin-gerne og tidens grafi ske udtryk.

Annoncer i Stads- og havneingeniøren:

Hr. Koldmex arbejder i regnvejr Teknik & Miljø

Stads- og havneingeniøren

100

år · 19

10 – 2

010

Hr. Koldmex arbejder i Regn-

vejr; annonce for et asfaltprodukt i

Stads- og havneingeniøren i 1926

63

KTC byder det nye nyhedsbrev fra Mediehuset Ingeniøren velkommen. Vi har store forventninger til nyhedsbrevet, som bliver en fantastisk kilde til alt relevant inden for energi, miljø og klima. Vi glæder os til løbende at modtage nyheder baseret på cases fra den virkelige verden, så indholdet bliver aktuelt, faktuelt og ikke mindst inspirerende.

Nyhedsbrevet er skrevet til os i kommunerne. Derfor har KTC indgået et samarbejde med Mediehuset Ingeniøren, som sikrer vores medlemmer en god rabat på nyhedsbrevet.

Med venlig hilsenTorben Nøhr Formand for Kommunalteknisk Chefforening

Teknologisk IndsigtEnergi og miljø

Eksklusivt Aktuelt

Tidsbesparende Tegn et gratis prøveabonnement på ing.dk/emk Årsabonnement: 6.499 kr. KTC-medlemmer: 5.199 kr.

VELKOMMEN TIL NYHEDSBREVET

TEKNOLOGISK INDSIGT //Energi og miljø i kommunerneET NYHEDSBREV TIL DE KOMMUNALE CHEFER OG DERES SAMARBEJDSPARTNERE



Den grafi ske og lay out-mæssige side af ’Stads-

og havneingeniøren’ har selvsagt ændret sig voldsom

på 100 år. Æstetikken er ikke nødvendigvis blevet

bedre med tiden – der har været ups and downs.


Den første udgave af Stads- og Havneingeniørforeningens Må-

nedsmeddelelser gjorde ikke megen væsen ud af sit udseende.

September-udgaven af bladet i 1910 var den første, og stilen var ren tekst i en bred spalte. Formen matchede behovet hos medlemmerne – de skulle orienteres på tværs af landet, og der var ikke mange andre ste-der, hvor de kunne få information. Én af de første udgaver af bladet, der var på én side – er gengivet på disse sider.

I 1922 fi k Månedsskriftet et mere professionelt udseende. Fra et du-

plikeret brev til et blad med bladhoved og tekst i spalter.

I året 1922 udvikles formen beskedent – bladets titel fremhæves og teksten er nu i to spalter, og bladet trykkes. Stilen ser meget offi ciel ud – den minder om statstidende eller nogle seriøse lovbemærkninger. Om-fanget er som regel to sider. I 1926 er der igen sket udvikling – stadig i

to spalter; men nu er der kommet indholdsfortegnelse og illustrationer i bladet, og sideantallet er steget. Er typisk blad vil være på 12 sider i den-ne periode. Stilen holdes i mange år – springer vi til 1950, så er ene-ste udvikling, at der bliver anvendt væsentlig fl ere illustrationer. Udtryk-ket er klassisk og fl ot. Og endnu ti år længere fremme i 1960, er ikke meget forandret.

Allerede i 1924 fi k Månedsskriftet igen nyt design Nu er vægten lagt på

’Stats- og Havneingeniøren’ mens ’Månedsmeddelelser’ nedtones..

Ny stil i ’66I året 1966 ændres organisationen omkring bladet, der – som beskre-vet andetsteds – blive fælles for de to stadsingeniørforeninger. Det bety-der bl.a. en ny redaktør, og at Teknisk Forlag og Dansk Ingeniørforenings Forlag bliver tæt involveret i produktion og ekspedition. Bladet får i dis-

Med stil i 100 år!

Der anvendes i de år en tegner/illustrator og bladet

har mange unikke illustrationer af høj kvalitet.


100

år · 19

10 – 2

010



se år en bladstil, som den vi kender i dag med tre spalter, en overskrift (rubrik) og en indledning (manchet) og en fi n balance mellem tekst og billeder. Der anvendes i de år en tegner/illustrator og bladet har mange unikke illustrationer af høj kvalitet.Ligeledes er nu indført en leder, der skrives af redaktionen, og som spid-der et aktuelt problem i sektoren.

Næste skridt i 1986Stilen ændres først for alvor igen i 1986, hvor redaktionen udvides med Ojgaard. Der kommer konsekvent et foto på forsiden. Det afl øser en blå forside med foreningslogo, og mængden af annoncer stiger. Annon-cerne giver visse grafi ske udfordringer, og det er ikke altid, at det lykkes lige godt at få skabt vellykkede opslag – en udfordring, der forsætter i de kommende år. Men billedsiden styrkes væsentligt og papirkvalitet og tryk forbedres løbende.

I 1997 skabes det logo som mange forbinder med det klassiske ’Stads- og havneingeniøren’ – navnet i to linjer med den røde boks, hvor der stod ’Fagblad for teknik og miljø’. Dette logo har meget høj standard og inkluderer både fortid og nutid – et rigtigt fl ot og unikt stykke grafi sk de-sign.

Denne skribent havde faktisk højtideligt lovet den gamle redaktør Oj-gaard at tage godt vare på dette logo – et løfte, som ikke kunne holdes i mere end fem år, for der kom en ny stil på tværs i 2007.

I perioden lever bladet utroligt højt på det fi ne renomme, og bladfor-siden fortæller som oftest ikke meget om, hvad der er i bladet. Læser-ne læser bladet, fordi de skal følge med, og de ved, at de kan forvente relevant indhold.

Internettet får større betydning og kvaliteten i de øvrige fagblade sti-ger også, så konkurrencen om læsernes opmærksomhed vokser. Kom-munalreformen i 2007, hvor foreningens medlemsgrundlag også æn-dres, bliver derfor den ydre anledning til, at bladet får en nye stil. Den betyder mere småstof, generelt kortere artikler og også mere fokus på ledelse og politik, som senest i 2010 er blevet yderligere understreget af en tydeligere markering af bladets forskellige stofområder. I 2007 fi k bla-det nyt lay-out og nyt navn,’Teknik- & Miljø – Stads- og havneingeniøren’. Forsiden benyttes nu som ’kiosk’ med highlights fra bladet, der aktivt kan lokke læserne til at åbne bladet.

Stads- og haveningeniør-navnet giver ikke megen mening for nutidens generationer, men det er unikt og en del af historien og bladets brand.

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE JANUAR 2007 • NR. 1


ENVINA:Ny medarbejder-forening

Barcelona –KTC studieture

Byggeriets udvikling

– eller afvikling ?

Tungmetallerog regnvand

Embedsmand og politiker:Et ægteskabslignende forhold!

Havnekonference 2007

Fed ferie eller saglig studietur?

Håndtér dine beskrivelser i et værktøj, der gør det muligt at genbruge

beskrivelserne, som holder styr på dem, og som automatisk ordner layout

og udseende til sidst – præcist som du vil ha’ det. Start med et gratis seminar.

Tjek seminar.byggecentrum.dk, ring på 70 12 06 00 eller mail til [email protected]

Livet er for kort til lange udbudsbeskrivelser– lad systemet ta’ det tunge slæb

I 1985 benyttes det nye logo som forsideillustrati-

on på alle bladene; men fra maj 1986 begynder Stads-

og Havneingeniøren at ligne et magasin.

I 1997 var det slut med en forside, der grafi sk var domineret af

bladets titel. Efter yderligere 10 år var både titel og layout blevet

ændret til (næsten) det vi kender i dag. Forsiden har i løbet af

foråret 2010 ændret sig en smule i forhold til 2007 oplægget.



KTC vil være med til at

sætte fokus på teknik-

og miljøsektorens ud-

fordringer, og det gam-

le blad kan være en

væsentlig brik i spillet.


Du hører dem citeret hver uge i radio og tv; 3F, Ugebrevet A4 og Ugebrevet Mandag Morgen, og det er selvfølgelig en del af en nøje tilrettelagt strategi, som handler om at påvirke den politiske debat og opinion med afsæt i det formål, som det enkelte medie nu har. De tre nævnte medier er som ’Teknik- & Miljø – Stads- og havneingeni-øren’ i mediekategorien ’Fagblade og magasiner’. En væsentlig for-skel er dog bl.a. at 3F, Ugebrevet A4 og Ugebrevet Mandag Morgen er på top 25-listen over mest cite-rede fagblade og magasiner. Må-ske ikke et mål i sig selv at komme på listen for et lille fagblad, men al-ligevel en indikator for, hvilke mu-ligheder for omtale en bevidst stra-tegi kan give.

Hvert år citeres fagblade og ma-gasiner med ca. 200.000 citater, så dagspresse, radio og tv har fuldt fokus på de mange kilder, som gemmer sig i bladene. Det er dog ikke altid, historier, der har deres udspring i fagbladene, bliver kredi-

teret – her går en hårfi n grænse mellem inspiration og tyveri. Des-værre – set med teknik- og miljø-briller – så er fagblade med stof-områder som byggeri og miljø blandt de blade, der sjældent cite-res, og det slår klart igennem på top 25-listen over mest citerede fagblade og magasiner; men det er en udfordring at bevare balan-cen mellem udgangspunktet som klassisk fagblad og så ambitionen om at påvirke dagsordnen på tek-nik- og miljøområdet.

Et godt produkt!Direktør Christian Kirkegaard fra foreningen ’Danske Specialme-

dier’, der er interesseorganisati-on for fagblade og magasiner me-ner, at et blad som ’Teknik- & Miljø – Stads- og havneingeniøren’ har mange muligheder for at påvirke debatten endnu mere..

”KTC har et godt blad med ’Tek-nik- & Miljø – Stads- og havneinge-niøren’. Bladet omhandler en lang række emner og problemstillin-ger, der er spændende for andre end dem, der er i den direkte mål-gruppe,” siger Christian Kirkegaard. Han fortsætter:

”Men skal historier og holdnin-ger ud over den direkte målgrup-pe, så skal de sælges, og man skal have tæt kontakt til de øvrige me-

dier, der skal have ’hjælp’ til at se de gode historier, som er i bladet.”

Bevar faglighedenFagbladenes kendetegn er nok det nørdede og til tider tunge faglige stof - eller som Christian Kirkega-ard udtrykker det:

”Skribenterne ved utroligt me-get! Det ses klart i artiklerne, men en lille vinkling af historierne er nødvendig, hvis bladet skal under-støtte foreningens interessevareta-gelse. Udfordringen er, at historier-ne ikke må miste deres værdi for bladets læsere. Vinklingen må ikke gå ud over det faglige,” siger Chri-stian Kirkegaard.

Som et skoleeksempel på en udgivelse, der er en del af inte-ressevaretagelsen, nævner Kir-kegaard LOs ugebrev A4. Ny-hedsbrevet er ikke skrevet til fagbevægelsens medlemmer, men udgives som en del af in-teressevaretagelsen for fagbevæ-gelsen. Også Fagbladet 3F, der sidste år fi k Bording-prisen for hi-storier om Grindstedværket, er et godt eksempel på, hvordan jour-

Fagblad eller menighedsblad:

Mellem troværdighed og

Tungt stof at formidleTeknik – og miljøstoffet kan være tungt og svært at formidle og de mere nuancerede budskaber vanskelige at få igennem til medier-ne. Direktør Rasmus Nielsen, Altinget, har sammenlignet repræ-sentanterne fra teknik- og miljøsektoren med matematikprofesso-rer, ”svært tilgængelige”. ”Vi opfatter jer som en tung kildegruppe at interviewe og samtidigt, så er embedsfolk meget loyale over for deres arbejdsgi-ver. Det gør det svært. Dermed er sektoren lidt bagud på en bane, hvor konfl ikter og anskueliggørelse af voldsomme konsekvenser sætter dagsordnen. Men det er jo legitimt at søge indfl ydelse og deltage i kampen om ressourcerne. Derfor skal I selvfølgelig be-nytte de redskaber, der giver synlighed. Lav spin på det det rigti-ge tidspunkt. Få rådgivning fra professionelle og fi nd 8-10 lokale repræsentanter med medietalent og gå i gang med at lægge arm med landbruget og industrien,” lød opfordringen fra Rasmus Niel-sen på årets Faggruppekonference.


100

år · 19

10 – 2

010



Opfølgning på den nye affaldsbekendtgørelse - hvor langt

er vi nået? Tirsdag den 12. oktober 2010 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset

Gennemførelsen af affaldsreformens del 1 skete i al væsentlighed med den nye affaldsbekendtgørelse

fra januar 2010. Den indeholdt dog en række overgangsbestemmelser, som udsatte visse dele af

bekendtgørelsens regler til ikrafttræden i 2011. Konferencen gør status over initiativerne i den nye

affaldsbekendtgørelse og opridser de yderligere krav der skal være gennemført 01.01.2011. Begge

dele beskrives med eksempler til efterlevelse, baseret på resultaterne af arbejdet i DAKOFAs kommune-

netværk.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22

– eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er muligko

nfe

ren

ce

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.420,-

Ikke-medlemmer 3.920,-

Til/frameldingsfrist

5. oktober 2010

interessevaretagelse!

Artikler som referencerEn googlesøgning på ’Stads- og havneingeniøren’ giver ca. 3.000 hits. Mange hits er artikler som forfatterne bruger som referencer på hjemmesider og i deres cv.

nalistikken og interessevaretagel-sen kan gå hånd i hånd.

”Fagbladets fordel er, at man har god og tæt kontakt til gode kil-der, som har tillid til bladet. Det gi-ver et fantastisk afsæt for at få de gode og unikke historier. En måde at komme videre på er ved at lave aftaler med større landsdækkende medier om leverance af de gode og unikke historier,” siger Christian Kirkegaard.

Mellem troværdighed og interessevaretagelse’Teknik- & Miljø – Stads- og havne-ingeniøren’ ejes som bekendt af KTC, og bladet hænger derfor ulø-

seligt sammen med en interesse-organisation – med de fordele og ulemper, som dette giver.

Herom siger Kirkegaard fra Spe-cialmedierne:

”Man får meget forærende med så tæt et tilhørsforhold til en inte-resseorganisation, der repræsen-terer stærke faglige netværk. Det er en stor styrke, der bør gøre det nemmere at få fat i historierne.”

Han understreger, at der er et dilemma mellem troværdighed og rollen som menighedsblad, som man skal være opmærksom på, og peger på, at man skal fi nde balan-cen mellem de journalistisk skrev-ne artikler og fag-artiklerne, så bla-

det ikke mister sin identitet som fagblad.

”Dialogen med læserne er vig-tigt, så man hele tiden er på højde med, hvordan bladet opfattes og dækker læsernes behov. Jeg ken-der ikke bladets konkrete organi-sation, men erfaringen siger, at et stærkt redaktionspanel er effektivt til at understøtte kvaliteten.”

Kilder:Undersøgelsen ’Specialmedierne i den journalistiske fødekæde’ af Anker Brink Lund



’Stads- og havneingeni-

ørforeningens Maaneds-

meddelser’ bliver 100 år

i september 2010. Det

startede med en dupli-

keret side og endte fore-

løbigt med det blad, du

sidder med i hånden

/ Af Michael Nørgaard (redaktør 2003-2010)

Det er lidt af et eventyr – histori-en om fagbladet ’Stads- og hav-neingeniøren’, der er blevet til ’Teknik- & Miljø – Stads- og havne-ingeniøren’. Bladets historie hæn-ger uløseligt sammen med ’Stads- og havneingeniørforeningen’, der blev dannet i 1901 og altså hav-de ti år på bagen, da beslutnin-gen om at udgive et nyhedsbrev blev truffet. Titlen stads- og havne-ingeniør dækkede den øverste le-der af en teknisk forvaltning. For-eningen holdt årsmøde i Randers 27. august 1910, og 13 ud af for-eningens medlemmer deltog i års-mødet!

”Den lille skare samledes om morgenen foran elektricitetsvær-ket, hvorefter en rundtur i byen tog sin begyndelse. Efter frokosten gik man ombord i havnevæsnets damper, og i dennes kahyt eller sa-lon afholdtes generalforsamlingen efter de bedste mønstre med for-mandens beretning og kassere-rens regnskabsafl æggelse. Da or-det blev givet frit, dristede jeg mig,

skønt jeg var den yngste i selska-bet såvel af alder som af ancienni-tet, til at foreslå, at foreningen ud-gav et månedsskrift.”

Sådan fortæller stadsingeniør H. V. Rygner om initiativet til at ud-give det første blad. Formanden, Niels Høgh, var dog yderst betæn-kelig ved initiativet. Betænkelighe-derne gik særligt på, at det kunne blive vanskeligt at skaffe stof til bla-det. Forslagsstilleren anskueliggør dog, at man kunne ’begynde småt’ og inddele stoffet i fi re grupper: Foreningsmeddelelser, projektere-de arbejder, udførte arbejder og administrationsmeddelelser - her-under nye regulativer. Stoffet skul-le dels fremskaffes af redaktøren, dels indsendes af medlemmerne. Da Rygner samtidigt tilbyder at re-digere bladet og forestå udsendel-sen, forsvinder betænkeligheder-ne. De hang bl.a. sammen med at foreningen allerede havde påta-get sig at udarbejde vandværksta-tistik, gasværksstatistik, elektrici-tetsværksstatistik, abonnement på tidsskrifter og indførelse af normal-nul.

”Man måtte ikke slå større brød op end man kunne bage og det blev derfor vedtaget, at det nye blad skulle være på én side og mangfoldiggøres ved duplikering.”

Det lykkedes altid at fylde den ene side med stof, fortæller Ryg-ner.

”Og den sidste dag i måneden sad så redaktøren og adressere-de de 28 konvolutter, frankerede dem med den billige takst af 4 øre

og befordrede dem i den nærme-ste postkasse, så at alle medlem-mer kunne have bladet på deres kontor d. 1. I den efterfølgende måned.”

Bedst mulig orientering!Foreningsmeddelelser, projektere-de arbejder, udførte arbejder og administrationsmeddelelser, her-under nye regulativer - formålet med at udgive et tidsskrift ses ikke formuleret i annalerne fra de før-ste år, men bladet taler for sig selv. Tidsskriftscirkulation, oplysning om

forskellige arbejder på tværs af lan-det, der kunne inspirere og oply-se kollegaerne. Befolkningsstatistik og kloaktabeller var også eksem-pler på emner i bladet i de før-ste år. Bladets anden redaktør Axel Riis beskriver dog i 1935 udgangs-punktet for skabelsen af bladet.

Én sides blad blev dog efterhån-den for lidt, da nye emner og te-maer pressede sig på hos stads- og havneingeniørerne rundt i landet:


Den bedst mulige orientering

Maanedsmeddelelserne

” Rygners Tanke med ”Maanedsmedde-

lelserne” var at skabe et beskedent Binde-led mellem os Kollegaer, som sidder spredt over det ganske Land – hver i sin Krog, samt et Sted, hvor vi skulde kunne faa Un-derretning om udførte kommunale arbej-der, kunne spørge Kolleger om Oplysninger og Raad. Og endelig bringer dets tilsyne-komst d. 1. I hver Maaned os til at erindre, at vi ikke står ganske ene og forladt paa vor lidt farlige post, men har en lille Skare, Kol-leger og Venner rundt om i vort kære Land, som vi paa vore Aarsmøder har lært at ken-de, og til hvem vi i en vanskelig Situation kan henvende os til om Raad og Hjælp.”

”redaktør Axel Riis om grundlaget for at starte bladet

”Efterhånden blev der imidler-tid trang til udførligere omtale af de større sager, der berørte med-lemmernes interesseområde, så-som bygningslovgivning, bolig-nøden, byplansagen, dyrtiden og meget andet,” skriver Rygner om de første år.

”Ofte blev der to sider, enkelte gange fi re sider og indimellem ud-sendtes ekstranumre. Hvorledes foreningens økonomi kunne mag-te disse udvidelser er vanskeligt at forstå…Det stod klart for alle med-lemmerne, at det gjaldt om at have den bedst mulige orientering.”

Fra udgift til indtægt!Rygner fortsætter sin redaktørger-ning til 1921, men begynder alle-rede året før at planlægge redak-tørskiftet og opfordrer Axel Riis til at overtage bladet. Det betød ikke i første omgang den store ændring, men bladet gik dog fra at være maskinskrevet og duplikeret til at blive trykt. Lay out får et beske-dent løft, nu med to spalter og no-get der kunne minde om et logo. Formatet er et lille folioformat på 32 x 20 cm.

Man modtager dog snart et til-bud fra en redaktør O. Kinck Pe-tersen vedrørende udgivelsen af bladet. Han stillede foreningen i udsigt ”at man ikke blot vilde bli-ve den tidligere, Aarlige Udgift for Bladet kvit, men endogsaa vilde kunne paaregne en Indtægt…”. Foreningen takker ja til tilbudet, så-ledes at O. Kinck Petersen admini-strerer bladet og Axel Riis fortsæt-ter som redaktør.

I 1926 konstaterer man, at bla-det har udviklet sig til alles tilfreds-hed. Det er lykkedes redaktøren at ”skaffe så mange Annoncer, at Bla-det trods dets stigende Antal Tekst-sider giver et klækkeligt Overskud. ..Medens Bladet tidligere medførte en udgift på ca. 500 Kr. aarlig, giver det os nu en betydelig Indtægt..” Den opløftende stemning betyder at bestyrelsen tildeler redaktøren et årligt honorar på 300 kr.

Annoncerne var ikke trykt i sel-ve bladet, men var vedlagt bladet i form af to ark, der var lagt uden om selve bladet. Desværre er dis-se annonceblade ikke gemt i arki-vet, og vi skal længere frem før de første annoncer sniger sig ind i sel-ve bladet.

Nordisk udsynBladets forbedrede økonomi får stor betydning for foreningen. Øko-nomien muliggør, at man kan sen-de repræsentanter til de nordiske foreningers årsmøder, og det er re-daktør Riis, der bliver fl ittig deltager i de nordiske foreningers årsmø-der i de kommende år. Riis beskri-ver, hvordan udsynet til de nordiske lande får stor betydning for hans mod til at udvikle bladet yderligere:

”Jeg siger vist ikke for meget, når jeg udtaler den Formening, at det var mit Møde med Norske Kom-munale Ingeniørveseners Forening i 1925, som gav mig ligesom mere ’Luft under Vingerne’ og Mod og Kraft til, da Lejligheden gaves, at bringe noget mere ud af vort Blad.”

Flere abonnenter kommer til gennem samarbejde med Amt-

vejinspektørforeningen, der bliver kollektive abonnenter, og bladet fi nder også læsere i Norden.

Et rigtigt tidsskrift!Bladet var nu blevet et rigtigt tids-skrift med titelblad og årlig ind-holdsfortegnelse. Temaerne var primært vejbelægningsproblemer, som var aktuelle over hele landet, men også vandforsyning og hav-ne var vigtige emner. Alle de øvrige arbejder som hører under byernes tekniske forvaltninger kom i anden række. Sådan opsummeres situati-onen i 1924.

Efterhånden kommer spilde-vand dog også til at spille en vig-tig og central rolle i bladet, der der-med naturligvis spejler de største og vigtigste discipliner inden for de tekniske forvaltningers område i ti-den. Bladet fra november 1926 af-spejler også, at andre end de tra-ditionelle ingeniørdiscipliner fi nder vej til spalterne, idet bladet har en ti sider lang reportage fra ”Det 5. Danske Byplanmøde i Helsingør”. Byen havde 500 års jubilæum, og der var ca. 100 deltagere i mødet. De kunne bl.a. høre ”1ste Stadsin-geniør Lilienberg fra Gøteborg, der talte om ’Anbringelse og Udform-ning af nye Stadsdele.’ Reporta-gen fortsatte i decembernumme-ret med yderligere 12 sider, altså en samlet dækning af ”Det 5. Dan-ske Byplanmøde” på 22 tætskrev-ne sider!

Fagligt fokusBladet udvikler sig og afspejler den udvikling, der sker i sektoren. Vi skriver 1939, og artiklerne er lange og fagligt tunge. Ingen tvivl om, at det er de tunge ingeniørdiscipliner, der stadig fylder. ’Veje og Færdsel’, ’Vandforsyning’ og ’By og Bolig’ er de største emneområder i året.

Spalterne vidner også om, at man er orienteret mod, hvad der sker i nabolandene. Der bliver jævnligt refereret til svenske og ty-ske tidsskrifter, arrangementer og erfaringer.


100

år · 19

10 – 2

010

Sen fremkomst!”Bladets sene Fremkomst denne Gang, der bl.a. skyldes, at Aars-mødet faldt forholdsvis sent i Maaneden, og at Bladet er gjort forholdsvis stort – dog ikke så stort som September-Nummeret 1926 i anledning af Foreningens 25-Aars jubilæum (det var da på 24 sider Tekst), bedes venligst undskyldt. Traditionen fra Rygners Tid m. Hens. T. Præcision skal vedblivende blive fulgt. Red.Notits – Stads- og Havneingeniøren, Oktober 1935

�

Jordarbejde og kloak

Anlægsarbejde

Pleje og vedligeholdelse

OK grøn anlæg as

Tlf.: 57 53 75 09

www.ok-as.dk

OK grøn anlæg - grundlaget for kvalitet i top

Inspirerendeudemiljøer anlægges og vedligeholdes



De to gl. redacteurs I de gode gamle dage gav det me-ning, at bruge benævnelsen – den gl. redacteur. I hvert fald havde Axel Riis i 1947 25 års jubilæ-um, hvilket blev bemærket med en yderst beskeden notits i bla-det, som han selv skrev. Man for-ventede, at Riis, der var en værd-sat kollega og redaktør, kunne løfte posten endnu en række år. For-eningen blev derfor rystet, da man fi k at vide, at Riis var blandt ofrene, da Aalborgbåden ’København, 11. juni 1948 stødte på en mine i Kat-tegat og sank med en stor del af sine passagerer. Riis var på vej til Aalborg for at holde et vejteknisk foredrag. Riis’ endeligt er beskre-vet yderst detailleret:

”Han befandt sig i sin kahyt, da han vågnede ved braget. Han skyndte sig at få noget tøj på og ile-de op på dækket. Da han her blev klar over katastrofens omfang og håbløshed, ramtes han af et hjer-teslag og faldt død om. Først i be-gyndelsen af august drev hans lig i land på den svenske vestkyst….”!

En tragisk skæbne for Riis, der havde båret bladet i 25 år og hav-de en stor del af æren for den ud-vikling, som skete i de år.

Foreningens formand, Rastrup, tog posten som redaktør i den op-ståede nødsituation; men pilen pegede på afgående stadsingeni-ør H.V. Rygner, Odense, der også var manden, der i 1910 foreslog, at der skulle udgives et blad. Ryg-ner fortsætter på posten indtil sin død i 1965.

Mere end 50 år af bladets hi-storie bliver altså båret af to cen-trale redaktører, nemlig H.V. Ryg-ner og Axel Riis.

Vareforsinkningsdirektoratet og pladsmangel!Efterdønningerne fra krigen, vare-mangel, storpolitik og atombom-ber præger redaktør H.V. Rygners januarleder 1950; men der bliver også plads til en kommentar, der vedrører sektoren:

”Men der er lang vej endnu til lykkelige tider. Vi kan stadig ikke få lov til at bruge cement og træ til broer og huse uden mange an-søgninger; maskindele, som vi tid-ligere fi k i massevis i Tyskland, skal nu hentes langvejs fra, og der skal både tigges og betales, når den mægtige kolos, vareforsynings-direktoratet, som nogle uden re-spekt kalder vareforsinkningsdirek-toratet, er overvundet.”

1950 er også året, hvor der be-gynder at blive trangt på stadsin-geniørkontorerne i de danske køb-stæder. Stadsingeniør Bent Hunø, Holstebro, iværksætter derfor en lille undersøgelse af forholdene rundt i landet, for man føler mis-tro fra både borgere og politikere omkring den størrelse administrati-onen har fået og anmodninger om

mere plads falder ikke i god jord. Hunø skriver i bladet om baggrun-den:

”Stadsingeniørkontoret i Hol-stebro har længe været ved at sprænge de beskedne lokaler, som kunne afses til det ved dets oprettelse under krigen, og da der blandt de bevilligende myndighe-der er forståelige betænkeligheder ved at skride til en dyr udvidelse af kommunens administrationsbyg-ning, udsendtes i januar måned spørgeskemaer til kollegaerne i en række andre byer. Hensigten med spørgsmålene var at søge en ori-entering om den normale kontor-størrelse med hensyn til såvel per-sonalemængde som pladsforhold. Af besvarelserne fremgår, at fl ere stadsingeniørkontorer slås med lignende vanskeligheder…”.

Resultaterne af undersøgelsen er gengivet her.

På den ene side et godt tidsbillede på situationen på kontorerne rundt i landet, men også et godt eksem-pel på, hvordan bladet bruges til erfaringsudveksling mellem med-lemmerne. I samme blad bringes også en liste med ’Arbejder af sær-lig ingeniørmæssig interesse un-der udførelse eller projektering i kommunerne’ - også et eksempel på, hvordan systematisk gengivel-se af viden er en vigtig del af opga-ven for bladet.

Bladet holder en enkel stil med to spalter og mængden af bille-der bliver større og udtrykket mere varieret. Det er dog nogle meget lange artikler bladet bringer. I sep-tember 1950 bringes f.eks. 15 sammenhængende sider om Røn-ne – i anledning af at foreningens årsmøde holdes i Rønne. Traditio-nen med omfattende dækning af årsmødekommunen har altså væ-ret fulgt i mange år.

Ligeledes et syv sider langt ind-læg om fi nske badstuer, skrevet af ’Ingeniør hos Stockholms stadsi-drotts- og friluftsstyrelse Erik Blom-kvist’. Redaktør Rygner havde også været i Finland og været i badstue, derfor måske den særlige interes-se for fi nske badstuer!

Ingen overfl ødige diskussioner!Krigen er kommet på afstand, men den verdenspolitiske situ-ation gør, at en ny krig skal tages med i planlægningen. Stadsingeni-ør Erik Schultz, Svendborg, har væ-ret på studietur til Holland, Tysk-land og Schweiz for at studerer civilforsvaret af byer. Han skriver om evakuering, beskyttelsesrum og hjælpetjeneste. Vejanlæg, klo-akpumpestationer, havne og års-møder i de øvrige nordiske lande er emner, der beskrives i lange ar-tikler.

Omtale af jubilæer hos kolle-gerne er også vigtigt (forside-) stof.



Således havde Stads- og havnein-geniør Svend Laurentzius, Køge, 25 års jubilæum 1. marts 1959. Det var dengang, der var krummer i toplederne – læs blot lidt her af A. Grum-Schwensens jubilæums-indlæg.

”Køge er i Laurentzius tid vokset fra 6.500 indbyggere til 11.900 indbyggere. Det er klart at denne tilvækst på ca. 85% har givet by-

ens stadsingeniør noget at tænke på, tilmed da han bestrider ledel-sen af hele den tekniske forvalt-ning, de 3 værker indbefattet. Og dog er det ikke hastværk eller for-travlethed, der præger jubilaren. Han behersker nemlig den gode kunst: at kunne planlægge sit ar-bejde! Hans lyst står til den admi-nistrative organisation, til system og orden. Og enhver, der har be-

søgt ham på hans kontor, kan med et enkelt blik konstatere, at her ryddes opgaverne til side, her her-sker orden og akkuratesse, her fø-res ikke overfl ødige diskussioner.”

Men det var jo kun et 25 års jubilæum og man forventede, at Laurentzius kunne blive siddende i mange år endnu. I den forgange 60 års periode havde der foruden Laurentzius kun siddet en anden stadsingeniør.

Furesøs kulturpåvirkning Forurening og forureningsunder-søgelser kommer på dagsordnen. Landvæsenskommissionerne er myndigheden, der regulerer spil-devandsområdet. Furesøen var på dagsordnen, og ’Furesøudval-get’ havde i årene ’50 til ’54 udført en række undersøgelser, der skul-le beskrive søens kulturpåvirksning eller entrofi ering. Nu i 1959 afrap-porteres undersøgelserne. De vi-ser, at søen har ændret væsentlig

karakter siden sidste undersøgel-se i 1912 – utvivlsom på grund af en forøget stoftilførsel til søen gennem spildevandstilløbene. Det næste spørgsmål må blive – skri-ver Rygner - hvad kan der gøres for at formindske eller forhindre en fortsat entrofi ering?

Indsamling af dagrenovation er også på dagsordnen. Praksis er, at dagrenovation indsamles i behol-dere af galvaniseret jern; men at man nu forsøger sig med papir-sække. Der refereres til et svensk forsøg, hvor man med gode resul-


100

år · 19

10 – 2

010

Oktober 1959Kvindelige parkeringsvagterSvenska kommunaltekniska föreningens medlemsblad Stads-byggnad meddeler i sit første nummer under den nye redaktør Niels Sterner, at man i Stockholm har ansat 40 uniformerede da-mer til at overvåge stopforbud og andre parkeringsrestriktioner, bl.a. at de 1.700 parkeringsure ikke misbruges. Nu parkeres der kun på ”rødt skilt” i parkeringsurene i 4 % af tilfælde. Udgiften til de kvindelige parkeringsvagter eller parkeringskontrollører dækkes af indtægten fra parkeringsurene. H.V.R.

�

Fornyelse for fremtiden

Aarsleff Rørteknik tænker langsigtet. Vi leverer miljørigtige løsninger til opgravningsfri fornyelse af ledninger med lang levetid. Løsningerne er

robuste og kræver minimal vedligehol-delse. Løbende test og videreudvikling er en del af hverdagen. Det er der god økonomi i for samfundet.

Gennemtestede løsninger



tater er gået over til papirsække i lidt større skala og om de hygiej-niske forbedringer, som det giver. Indlægget antyder, at man i Dan-mark ikke har modet til at lave den slags storskala-forsøg, men ”gør det på den sikre måde med at prø-ve sig frem.”

Rigtige stadsingeniører – og de andre!Stads- og havneingeniørfor-eningen blev som nævnt stiftet i 1901. Foreningen havde dog i sin fundats skrevet, at kun med-lemmer af Dansk Ingeniør For-ening (civilingeniører) kunne være medlemmer af forenin-gen. Det førte i 1951 til dannel-sen af en ny forening ”Ingeniør-sammenslutningens gruppe af stads- og kommuneingeniører”. Den gamle forening blev såle-des udfordret, og der opstod vel

et egentligt konkurrenceforhold. Men tingene rykker sig –læs blot uddraget af Stads- og havneinge-niørforeningens formand Niels Fosdals beretning ved årsmødet i 1962:

”Vi er civilingeniører, og vi er embedsingeniører, og det sidste er vel vort egentlige liv. Jeg vil mene, at vi i det lange sigt, ikke umiddel-bart i dag, men i det lange sigt for vor forening, må udbygge den, så den kan være en rummelig for-ening; en rummelig forening for stadsingeniører i videste forstand, og jeg mener derfor, at vi i forenin-gen burde optage de stadsinge-niører, der ikke er civilingeniører. Det burde være muligt for dem at blive medlem af vor forening, og jeg mener sådan set også, at vi på længere sigt skulle tænke på at have enkelte andre med.”

Man må sige, at formanden ud-

trykker sig med en vis forsigtighed, men det er også foreningens mere end 60-årige historie og selvforstå-else, han lægger arm med.

I første halvdel af 1960erne be-gynder de to foreninger at nærme sig hinanden, og der bliver holdt fællesmøder med tre års mellem-rum nemlig i 1967, 1970 og 1973 med henblik på en sammenlæg-ning. I bladmæssig henseende blev ’Stads- og havneingeniøren’ fra nr. 2 i 1966 udgivet i fælles-skab og var medlemsblad for beg-ge foreninger, og der går opfor-dringer ud til de to foreningers medlemmer om at bidrage til bla-det med artikler.

Redaktion og redaktions-udvalgBladet har fået en fl ot klassisk stil i sort/hvid med illustrationer i form af både billeder og tegninger og

kort. På den redaktionelle side har bladet nu både et redaktionsud-valg og en redaktion.

Redaktionsudvalget har fi re medlemmer, der alle er stadsin-geniører eller kommuneingeniø-rer; ligeledes har bladet en redakti-on med fi re medlemmer, der også alle træder ud af standen. Ansvars-havende redaktør er stadsingeni-ør Ole Buhl, men også stadsinge-niør Jørgen Laurentzius spiller en væsentlig rolle i redaktionen. Blad-konstruktionen afspejler den ud-vikling, der i årene har været på

De to foreninger medvirker i

en lang række udvalg og kom-

missioner om de forskelli-

ge fagområder og sektorer,

så mange, at man selv vurde-

rer, at det har taget overhånd.



foreningssiden. Fra 1951 til 1973 var der to parallelle foreninger, der repræsenterede kredsen; nemlig Stads- og havneingeniørforenin-gen samt Ingeniør - Sammenslut-ningens Stads- og kommuneinge-niører - og bladet er - som der står i kolofonen – organ for begge for-eninger.

Kommunalreform og forenings sammenlægningVi skriver 1970 og sektoren står på mange måder over for en nye æra. En kommunalreform ændrer land-skabet fuldstændigt og nye opga-ver kommer ind i forvaltningerne, forureningsbekæmpelse er blot én af disse.

Man mærker i spalterne en stor forankring i kredsen af med-lemmerne, og mange forfattere er som i de tidlige år medlemmer af foreningen, men artiklerne er for-trinsvis om faglige emner. Forfat-tere fra styrelser, organisationer og fra rådgivere og leverandører fi n-der i stigende omfang vej til spal-terne.

Foreningsstoffet er nu væsent-ligt begrænset. Vi ser ikke mere de meget lange referater fra for-eningsmøder eller fra deltagelse i årsmøder hos nordiske venskabs-foreninger. Indholdet er nu i alt væsentlighed fagligt orienteret; det er primært omkring årsmøderne, at ejerskabet hos de to foreninger afspejles. De to foreninger medvir-ker i en lang række udvalg og kom-missioner om de forskellige fag-områder og sektorer, så mange, at man selv vurderer, at det har taget overhånd.

Ved årsmødet i Sorø i 1971 ta-

ges så første skridt til dannelse af den nye enhedsforening, der har været under forberedelse i nog-le år. Strukturudvalgene i de to foreninger lægger op til, at der i snævrest muligt samarbejde med KL stiftes en ny forening, ’med per-sonligt medlemskab for chefer for kommunale tekniske forvaltninger, herunder chefer for selvstændige tekniske forvaltningsgrene med di-rekte referat til kommunalbestyrel-sen’. Samtidigt støbes den struktur, som var gældende til kommunal-reformen i 2007 med en kreds-

Formandens hilsen - 1960Af stadsingeniør Niels Fosdal, Rødovre

I 1960 fejrer ”Stads- og havneingeniøren” 50 års fødselsdag, og vi har fundet det naturligt at markere begivenheden ved udsendel-sen af et særligt festligt nytårsnummer.

Vi er i foreningen glade for, at vort medlemsblad har en læser-kreds, der er mange gange større end foreningens medlemstal, og at bladet således foruden at være bindeled mellem foreningens medlemmer tillige har fået en opgave som formidler af kommu-nalteknisk viden i en større kreds. Listen over bidragsydere til bla-det er lang og omfatter lykkeligvis både mange medlemmer af vo-res forening og mange andre af vore kolleger og medarbejdere.


100

år · 19

10 – 2

010

�

Vi har årelang erfaring i layout af bla. miljø- og klima publikationer.

Derudover er vi dygtige til årsberetninger og publikationer generelt.

Du er meget velkommen til at kontakte Peter Gross for en uforpligtende snak om ligeså fl otte

publikationer til din kommune. I disse digitale tider betyder afstand ingenting.

Hørkær 12 A, 1. sal · 2730 Herlev · 39 39 60 04 · [email protected] · www.gross.dk



struktur og et kontaktorgan, hvor man sammen med KL ’drøfter alle relevante spørgsmål og træf-fer aftaler om arbejdsområder og arbejdstilrettelæggelse.’ Den nye forening dannes pr. 1. oktober 1973.

Bladet er nu for alvor blevet et fagblad, som kan interessere man-ge andre læsere end de to forenin-gers medlemmer.

Kommunalreform og planloveFagligheden i spalterne er på vej til at blive en anden; den afspej-ler bl.a. miljøproblemerne mere omfattende, forureningsrådet ned-sættes i 1969 og baner vej for lo-ven og ministeriet. Byggelov og

planlægningslove har også stor be-tydning for arbejdet i forvaltninger-ne. Man ser også, at spildevand fyl-der utroligt meget i spalterne og afspejler den store aktivitet, som er på området i de år.

Nye amter og storkommuner er på vej. Her blot et par citater fra udvalgte artikler, der belyser tiden omkring kommunalreformen og viser, at udgangspunktet ligner no-get, vi kender:

”Der har i den tid, hvor kommu-nesammenlægningerne har stået på, været fremført mange forskelli-ge argumenter for disse sammen-lægninger, og en af de mest frem-herskende påstande har været, at det egentlige formål med sam-menlægningerne er at skabe stør-

re enheder og dermed mere bæ-redygtige kommuner til styrkelse af det kommunale selvstyre,” skri-ver kommuneingeniør Henning Nielsen, Saaby-Kisserup og Hval-sø-Særløse kommuner. I hans egne hjemkommuner er det gået fi nt, men han refererer, ”at man mange steder har tilrettelagt ad-ministrationsopbygningen, uden at lederne af de tekniske forvaltnin-ger har haft indfl ydelse på de væ-sentlige områder, der blandt andet omfatter teknisk forvaltnings place-ring i administrationen.”

Laurentzius` leder i januar 1970 er dog rimeligt fortrøstnings-fuld med hensyn til de nye stor-kommunerne, og hvordan den sammenlægning skal spænde af, mens situationen i forhold til am-terne ser noget mere kritisk ud:

”Når man betænker, at amts-kommunerne i deres nuværende form i princippet fuldstændigt for-svinder pr. 1. april …..så må man føle sig rystet over det stade plan-lægningen af disse nye kommuner både lovgivningsmæssigt og op-bygningsmæssigt står på nu kun tre måneder før, de skal træde i funktion.”

Det første sekretariatI en lang perioden havde man den ordning, at foreningen betalte sig fra sekretærbistand hos den sid-dende formands hjemkommu-ne. Efterhånden blev opgaverne mere omfattende og foreningen får bedre økonomi, således at det i 1983 bliver muligt at ansætte en fuldtidssekretariatsleder. Det bliver stadsingeniør Kaj Nielsen fra Ma-ribo, der igennem længere tid har været aktiv i foreningen og i en år-række også har været i redaktions-udvalget for ’Stads- og havnein-geniøren’. Kaj Nielsen bliver også redaktør af bladet.

Forankringen af bladet med et redaktionsudvalg og en egentlig redaktion forsvinder, og det kan man fornemme i spalterne, hvor indholdet nok ikke er så varieret i

en periode. Annoncerne får større betydning i bladet, og de er ikke alle lige nydelige!

Allerede i maj 1986 tager man konsekvensen af, at opgaverne er store og stigende for sekretariats-leder Kaj Nielsen. Bladredaktionen udvides med afdelingsingeniør Kurt Ojgaard, der varetager jobbet i redaktionen samtidig med jobbet i Birkerød. Majnummeret 1986 by-der faktisk på større omvæltnin-ger i bladet. Der kommer nu kon-sekvent billeder på forsiden og for første gang optræder der i bladet et leverandørregister, som vi ken-der i dag. Begge nyskabelser på initiativ af Kurt Ojgaard.

I perioden stiger oplaget og poli-tikerne i de kommunale teknik- og miljøudvalg bliver en vigtig og cen-tral modtagergruppe. Bladet bliver dermed et vigtigt medie for dialog og vidensudveksling mellem for-eningsmedlemmerne – embeds-mændene - og politikerne. Dette mål, som også er gældende i dag, er formuleret mange gange, bl.a. ved formandsskiftet i 1999, hvor Erik Rasmussen tog over efter Kar-sten Thorn.

”Det er også vigtigt, at besty-relsen fortsat arbejder på en øget udbredelse af ’Stads- og havne-ingeniøren’, hvor målet er, at alle medlemmer af teknik- og miljøud-valg samt ansatte i de teknisk for-valtninger får deres eget eksem-plar af bladet. Jeg mener faktisk, at hverken det tekniske eller politiske niveau kan undvære bladet,” sag-de Erik Rasmussen.

Kurt Ojgaard og billederneRedaktør Kurt Ojgaard fi k på man-ge måder givet bladet et stort løft. Økonomien blev væsentligt for-bedret med et stort og stigende annoncesalg, der fi k altafgørende betydning for foreningens mulig-heder. Ojgaard byggede videre på bladets renomme og stærke net-værk, som var skabt i foreningen igennem mange år. Ojgaard var en bestemt herre, men han var

Leder nr. 2 197013.000Færdselsulykkesstatistikken for 1969 vil vise sig skræmmende: Over 1.100 dræbte i trafi kken, over 13.000 alvorligt kvæstede. Alt-så en jævnt stor dansk stationsby udryddet på et år, og en jævnt stor dansk købstad mere eller mere invalideret på et år.

Det er tal som nok i sig selv bør give enhver, der har indfl ydel-se på offentlige investeringer her i dette land myrekryb. Når fagfolk samtidigt gør de direkte udgifter, der foranlediges af ulykkerne op til et beløb på over 3 mia. kroner , altså i grove træk det samme beløb som stat, amter og kommuner anvender til vedligeholdelse og udbygning af vejnettet, må den ansvarsbevidste bekymring sti-ge til noget, der minder om panik.

For det synes som om udeladelse af en investering i trafi ksik-kerhed bare medfører øgede hospitalsudgifter, øgede forsorgsud-gifter af samme størrelseorden som det beløb man forventer at spare. På den anden side kunne det se ud til, at en investering, der øger trafi ksikkerheden, ville give øjeblikkelige og målelige økono-miske fordele af samme størrelsesorden som investeringen.

Dansk bevillingspraksis, hvor investeringer i trafi kapparatet er en del af budgettet, som man manipulerer med, og da altid, altid i retning af beskæringer, nærmer sig –om disse betragtninger bare er nogenlunde rigtige – det forbryderiske. Og de bevilligende el-ler rettere ikke bevilligende er da – betragtningernes rigtighed sta-dig forudsat – for simple voldsmænd og drabsmænd at regne. For de udsætter – uden at have noget motiv dertil – en tilfældig skare mennesker for lidelser og død.

Straframmen for den slags forbrydelser er vistnok op til 16 år !O. Buhl



Redaktører i 100 år

1910- 1922 redaktør H.V. Rygner

1922- 1948 redaktør Axel Riis

1948- 1965 redaktør H.V. Rygner

1966 -1983 redaktør Ole Buhl

1983 -1987 redaktør Kaj Nielsen

1987 -2002 redaktør Kurt Ojgaard

2003-2010 redaktør Michael Nørgaard

2010 - redaktør Irene Brandt

helt opmærksom på bladets hi-storie og byggede de tiltag, han la-vede, med stor respekt for bladets sjæl.

Én af Ojgaards særlige fortjene-ster var styrkelse af billedsiden, der igennem 1990erne blev forbedret og udviklet væsentligt.

Bladets forsider blev fra maj 1986 et varemærke, senere med det særlige og unikke Stads- og havneingeniør-logo på toppen. Det var blevet udviklet i samarbej-de med Den Grafi ske Højskole på Ojgaards inistiativ.

Ojgaard var selv en ivrig foto-graf og satte en ære i at levere det helt rigtige billede til forsiden. I pe-rioder blev han fanget så meget af æstetikken, at sammenhængen med det, der stod i bladet, ikke al-tid var helt indlysende. Det brag-te ham omtale i fagpressen, og bladet fi k hæderen af at være det fagblad, hvor der var mindst sam-menhæng mellem forside og ind-hold!

Produktionen blev i Ojgaards tid optimeret væsentligt med PCer-nes indtog. Men ikke mere, end at Ojgaard frem til sit sidste blad i de-cember 2002 satte bladet op på millimeterpapir, som grafi keren fi k som forlæg til at lave bladet. Der blev målt i cicero-enheder og der var ikke meget overladt til grafi ke-ren – andet end at sætte det op svarende til Ojgaards milimeter-præcise forlæg.

Ojgaard var i bladredaktionen fra 1986 sammen med Kaj Niel-sen. Han blev siden fuldtidsredak-tør og var det frem til 2003, hvor han afgik som redaktør. I en perio-den var teknisk chef Mogens No-rup Thomsen blandt andre medre-daktør hos Ojgaard.

Sammen med de to første re-daktører, Rygner og Riis, er Ojga-ard en af de redaktører, der har haft største betydning for at udvik-le og modernisere bladet. Annon-cesalget stiger voldsomt og fylder i spalterne - til tider for meget, kan man mene.

I 2001 indtræder denne skri-bent, som var afdelingsleder i Køge, i redaktionen som medre-daktør hos Ojgaard, og fra 2003 overtager han redaktørposten på fuld tid. Ojgaard trækker sig på grund af sygdom helt fra redak-tionen og dør året efter. Teknisk chef Mogens Norup Thomsen ind-træder igen som medredaktør, og han er med til at bære bladet vi-dere. Michael Nørgaard fortsætter som redaktør for ’Teknik- & Miljø – Stads- og havneingeniøren’ frem til udgangen af februar 2010, hvor Irene Brandt overtager posten.

Kommunalreform og bladudviklingI 2006 er vi på tærsklen til endnu en kommunalreform, og KTC sæt-ter udvikling på dagsordnen. Med-lemsgrundlag og arbejdsopga-ver ændrer sig væsentligt, og man må tilpasse forening og blad til de nye tider. Mediebilledet ændrer sig voldsomt i perioden, og det er også en del af udfordringen.

Holdninger til bladet, og hvor-dan det bruges, undersøges og indgår i det beslutningsgrundlag, som fører til ændring af bladet.

Bladets stil og fokus ændres med en indholdsdeling mellem

politik, ledelse og faglighed. Det betyder, at der skrues lidt ned for den tunge faglighed, og at bla-det matcher den udvikling, som er i gang med kommunalrefor-men i 2007. Bladet ændrer navn til ’Teknik- & Miljø – Stads- og havneingeniøren’, for at signale-re indholdet bedre; men der bli-ver naturligvis holdt fast i det vigti-ge og historiske navn, som mange stadig bruger.

OvervejelserI et 100-årigt perspektiv, ser det ud til, at bladets forankring hos foreningen og medlemmerne har været stort det meste af vejen. I de første år, hvor der var 28 med-lemmer i foreningen, var bladets primære funktion at være binde-led for erfaringsudveksling mellem medlemmerne. Opgaverne på stadsingeniørernes områder stiger i omfang og kompleksitet, og mål-gruppen for bladet bliver i lige så høj grad medarbejdere og de po-litiske udvalg, som direktørerne re-fererer til. Senere som medlemstal og opgaver er stigende bliver det sårbart med kun én redaktør, og konstruktionen med en redaktion på fi re medlemmer og et redakti-onsudvalg, som der arbejdes med

i perioden fra 1966 til 1983, synes bedømt på bladene klart at have været en stærk konstruktion, der har givet et stærkt netværk, der har kunnet levere artikler fra en bred vifte af skribenter.

Over årene er der kommet en stor en væsentlig andel af artikler fra private rådgivere. Et udtryk for, at det offentlige - private samarbej-de om de mange opgaver under forvaltningerne er blevet stort, og at teknik- og miljøområdet udgør et stort og væsentligt marked for de private – fra advokater til asfalt-fi rmaer.

Et fokuspunkt har været at hol-de balancen mellem indlægsty-perne og sikre, at der også var skribenter, der skrev med et klart afsæt i den kommunale situation. Derfor var fortsat styrkelse af for-bindelser mellem medlemmer, faggrupper og kredse vigtige for at holde fast i bladets unikke niche – skabt med afsæt i 100 år.

Man kan også sige det, som det blev sagt i formandens beretning i 1929 - således refereret af redak-tør Axel Riis:

”Derefter omtalte formanden Bladet. Det var ønskeligt at få mere Stof fra Medlemmerne…For at faa Medlemmerne draget mere med ind i Arbejdet havde Rygner tænkt sig, at der med visse Mellemrum kunne udsendes Skemaer med Spørgsmaal om, hvad der var ud-ført eller projekteret i de forskellige Byer….Naar Redaktøren havde de udfyldte Spørgeskemaer i Hæn-de, kunde han eventuelt anmode om yderligere Uddybning af et el-ler andet Emne.”


100

år · 19

10 – 2

010


NYT OM JURA

JURAI samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Hanne Mølbeck

Betaling af dækningsafgift for godsterminalEjeren af en godsterminal skal ef-ter kommunalbestyrelsens be-slutning betale dækningsafgift for ejendommen til kommunen.

En virksomhed havde siden er-hvervelsen af en godsejendom i 2002 betalt dækningsafgift af så-vel godsterminalen som andre på ejendommen beliggende bygnin-ger til kommunen. Dækningsaf-giften skulle dække en del af de udgifter til bl.a. vedligeholdelse og anlæg af vejnet, som kommunen havde som følge af den tunge tra-fi k i området omkring virksomhe-dens ejendom.

Kommunalbestyrelsen opkræ-vede dækningsafgiften i medfør af § 23 A i Ejendomsbeskatningslo-ven. Bestemmelsen medfører, at en kommunalbestyrelse, som et bidrag til dækning af de udgifter, som anvendelsen af visse ejen-

domme medfører for kommunen, kan pålægge en dækningsafgift for ejendomme, som anvendes til et af de i bestemmelsen nævnte for-mål. Disse formål er i henhold til ordlyden ”kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øje-med”.

Spørgsmålet i sagen var derfor, hvorvidt godsterminalen var dæk-ningsafgiftspligtig og dermed om-fattet af reglerne i § 23 A.

Indenrigsministeriet havde i en årrække givet vejledende ud-talelser til kommuner om, at en godsterminal ikke var omfattet af bestemmelsen om påligning af udgifter. Denne holdning var også gengivet i SKATs Vurderingsvejled-ning.

I den forbindelse udtalte Høje-steret, at disse omstændigheder ikke var udtryk for en bindende ad-

ministrativ praksis, idet loven med-førte, at afgørelseskompetencen tilkom den enkelte kommunalbe-styrelse. Højesteret tiltrådte heref-ter kommunens opfattelse af, at ejendommen (godsterminalen) måtte anses for at blive anvendt i et ”lignende øjemed”.

Højesteret fandt således, at godsterminalen var omfattet af be-stemmelsen, da denne blev an-vendt som en integreret og central del af virksomhedens transport-virksomhed til omlastning af gods. Da virksomhedens anvendelse af godsterminalen utvivlsomt påførte kommunen udgifter, som var inde-holdt i § 23 A, frifandt Højesteret kommunen.

(Højesterets dom af den 12. august 2010 i sag 91/2009,Kommunalejendomsskatteloven)

Ulovlig administration af folkeskolelovens regler om gratis befordringDer er tale om ulovlig administration af reglerne om gratis befordring mellem skole og hjem, når en kommunes ufravigelige interne retningslinjer afskærer det lovmæssige skøn.

En elev fra folkeskolen skulle selv stå for befor-dringen mellem sit hjem og opsamlingssted, da afstanden mellem hjemmet og opsamlingsstedet var under 3,5 km. De gældende retningslinjer for befordring var fastsat af kommunen.

Folkeskolelovens § 26 bestemmer, at kommu-nalbestyrelsen skal sørge for et barns befordring mellem skole og hjem eller dettes nærhed, hvis barnet har en længere skolevej, end hvad der føl-ger af loven (7 km for et barn i 9. klasse). Opsam-lings- og afsætningsstedets afstand til hjemmet af-hang derfor af kommunalbestyrelsens skøn.

Kommunalbestyrelsen havde fastlagt interne retningslinjer om forståelsen af, hvor langt opsam-lingsstedet måtte ligge fra barnets hjem, med det indhold, at opsamlingsstedet skulle være inden for

en afstand, der ikke oversteg halvdelen af den af-stand, som var nævnt i lovens § 26 (i den konkre-te sag 7 km).

Statsforvaltningen udtalte, at kommunalbestyrel-sen har pligt til at inddrage de relevante saglige hen-syn i den skønsmæssige afvejning, når en lovbe-stemmelse forudsætter en skønsmæssig vurdering.

Da kommunalbestyrelsen i sagen alene lagt vægt på de internt fastsatte retningslinjer, fandt statsforvaltningen ikke, at der blev foretaget en konkret vurdering af, hvornår et opsamlingssted må anses for at være i ”hjemmets nærhed”. I sin begrundelse henviste statsforvaltningen til, at kommunalbestyrelsen afskar det lovmæssige skøn og udøvede derfor en ulovlig administration af reglerne om gratis befordring mellem skole og hjem i medfør af lovens § 26.

(Statsforvaltningens afgørelse af 6. juli 2010,Folkeskoleloven)

Ændringer til kemikalieloven sendt i høringEn række foreslåede ændrin-ger til kemikalieloven er sendt til høring hos virksomheder og organisationer mv.

Formålet med de foreslå-ede ændringer er at mulig-gøre en gennemførelse af en række af initiativerne i re-geringens Grøn Vækst Plan. Derudover vil de foreslåe-de ændringer implementere EU’s rammedirektiv for bæ-redygtig anvendelse af pesti-cider.

De foreslåede ændringer i kemikalieloven vil ifølge Mil-jøstyrelsen give mulighed for at indføre følgende regler:

Distributører af bekæm-pelsesmidler skal erhverve den nødvendige viden (certi-fi kat), så der kan ske en kor-rekt rådgivning af kunderne

Distributører skal have til-strækkeligt ansatte, der be-sidder uddannelsescertifi kat

Der skal foreligge et gyldigt sprøjtebevis, såfremt der sker køb af pesticider til professio-nelt brug

Brug af bekæmpelsesmid-ler på specifi kke arealer med offentlig adgang eksempelvis skoler, sportspladser eller of-fentlige parker skal begræn-ses eller forbydes

Høringsperioden slutter den 21. september 2010 og høringsmaterialet er tilgæn-geligt via høringsportalen (www.hoeringsportalen.dk/ ).

(Miljøministeriets med-delelse af 10. august 2010 på mim.dk)


Manglende håndhævelse af lokalplans bestemmelse om helårs boliger er ikke en overtrædelse af planlovenStatsforvaltningen Nordjylland har i afgørelse af 9. juli 2010 bl.a. taget stilling til et spørgsmål om lovlig-hed af en kommunes manglende håndhævelse af lokalplanens be-stemmelser om helårsbeboelse.

En borger anmodede Stats-forvaltningen Nordjylland om at vurdere, hvorvidt den kommu-nale myndighed på Læsø handle-de ulovligt ved ikke at håndhæve bestemmelser i lokalplanen ved-rørende helårsbeboelse. Lokal-planen bestemte, at det udlagte område skulle anvendes til helårs-beboelse og delvis til erhverv.

Det er oplyst om kommunens praksis, at den i forbindelse med byggeansøgninger alene giver til-ladelse til opførelse af helårsboli-ger i området. Der stilles imidler-tid ikke i den forbindelse krav om,

at boligerne rent faktisk anvendes som helårsbeboelse. Som følge af reglerne i boligreguleringsloven kan en person eje en helårsbolig i Læsø kommune uden at have bo-pæl på den pågældende adresse.

Miljøministeriet har i en sam-rådsnotits udtalt, at kommunalbe-styrelsen, såfremt en bolig anven-des som fritidsbolig, kan udstede påbud til ejere af helårsboliger om at bringe dette forhold til ophør. Et sådan påbud ville dog alene have en begrænset effekt, da ejeren derved hverken bliver forpligtet til at anvende boligen som fast bo-pæl eller til at udleje den som hel-årsbolig. Ejeren kan vælge at lade boligen stå tom.

Et påbud om, at boligen skal bebos hele året, forudsætter, at betingelserne for at gennemføre

tvangsudlejning efter boligregule-ringsloven er til stede.

Statsforvaltningen udtalte, at boligreguleringslovens § 2 med-fører, at det er kommunalbestyrel-sen, der skal tage stilling til, om bo-ligsituationen i kommunen gør det nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at reglerne i boligreguleringsloven tages i anvendelse. Konkret havde Læsø kommune vurderet, at betin-gelserne for at anvende boligregu-leringslovens regler om benyttelse af boliger ikke var til stede.

Statsforvaltningen fandt på denne baggrund, at det ikke var ulovligt i henhold til planlovens be-stemmelser, når kommunen ikke påbød ejere af helårsboliger, at de rent faktisk anvendte boligen som helårsbeboelse - uanset bestem-melser i lokalplanen om helårs-

beboelse, da en lokalplan ikke kan foreskrive en handlingspligt for de omfattede ejere.

(Statsforvaltningens afgørelse af den 9. juli 2010,Boligreguleringsloven)

Handlepligt ved skimmelsvamp i boligforeningKommune havde tilsidesat sin lovbestemte hand-lepligt ved at undlade at udstede forbud mod be-boelse i en ejendom, der var ramt af skimmel-svampeangreb.

Tre beboere i et alment boligselskab blev i 2007 opmærksomme på et skimmelsvampean-greb og anmeldte angrebet til kommunen.

Almenboliglovens § 165 bestemmer, at kom-munalbestyrelsen har en tilsynspligt med de alme-ne boligselskaber, såfremt det almene boligselskab ikke udøver en forsvarlig drift. Kommunen kan der-for med hjemmel i bestemmelsen udstede påbud om at få foretaget undersøgelser af svampeangre-bet, hvis der er konstateret skimmelsvamp.

Statsforvaltningen fastslog, at kommunen ikke havde opfyldt tilsynspligten fuldt ud, da den havde kendt til skimmelsvampeangrebet siden februar 2007, men på intet tidspunkt havde udstedt et en-deligt påbud til boligselskabet om afhjælpning af skimmelsvampeangrebet i ejendommen. De ind-greb, som kommunen indtil videre havde foreta-get, var ikke tilstrækkelige.

De kommunale myndigheder har udover til-synspligten i almenboligloven en handlepligt i

medfør af byfornyelseslovens § 76 i de tilfælde, hvor skimmelsvampeangreb er af sundhedsfarlig karakter.

Socialministeriet udtalte i forbindelse med sa-gen, at kommunalbestyrelsen har pligt til at ned-lægge forbud mod beboelse i en ejendom, når der konstateres sundhedsfare. Kommunalbesty-relsen kan således ikke vælge at udstede påbud om afhjælpning efter almenboligloven uden på samme tid at meddele forbud om beboelse i den berørte del af ejendommen i medfør af byforny-elsesloven.

Statsforvaltningen fandt på den baggrund, at kommunen havde tilsidesat sin tilsynspligt ef-ter byfornyelsesloven. Statsforvaltningen henviste herved til, at kommunen havde undladt at udste-de et forbud mod beboelse uanset, at en rapport fra Embedslægeinstitutionen fastslog, at en del af boligerne i ejendommen udgjorde en væsentlig sundhedsmæssig risiko for beboerne.

(Statsforvaltningens afgørelse af 6. juli 2010,Almenboligloven,Byfornyelsesloven)

Ny vejledning om fritagelse fra affaldsgebyrer

Miljøstyrelsen udsender ny vejledning om fritagelse fra affaldsgebyrer, der skal hjæl-pe til at lette kommunernes sagsbehandling.

Den nye organisering af affaldssektoren medfører bl.a., at husholdninger ikke skal betale for virksomheders affald. Alle virksomheder skal derfor betale et gebyr til kom-munen, når de afl everer af-fald på genbrugspladserne.

En række virksomheder vil imidlertid ikke være omfat-tet af pligten til at betale af-faldsgebyret og kan derfor ansøge kommunen om ge-byrfritagelse. Det har vist sig, at nogle kommuner har pro-blemer med at behandle an-søgningerne fra virksomheder om fritagelse for affaldsgeby-ret. Formålet med den nye vejledning er at hjælpe kom-munerne med at få behandlet ansøgningerne. Vejledningen præciser derfor i hvilke tilfæl-de, der kan ske fritagelse fra gebyret. Vejledningen er sendt til samtlige kommuner den 1. juli 2010 og er dermed allere-de taget i anvendelse.

(Miljøministeriets medde-lelse af 12. august 2010 på mim.dk)

NYT OM JURA


Alment byggeri - driftPå kurset får du:Viden om reglerne – herunder de nye regler og de prakti-ske rutiner for driften.Viden om udlejning og lejebegrebet.Viden om budgetlægning i almene boliger, tilsynet og de kommunale anvisningsordninger.COK – Den Kommunale Højskole den 11.-12.10.2010

Trafi k- og mobilitetsplanlægningPå kurset er der fokus på hvordan trafi k og mobilitet integreres i kommunernes planlægning. I de seneste år har ideen om ”mobility management” vundet indpas i den europæiske trafi kplanlægning. Mobility management hand-ler om at påvirke transportadfærden, dels så efterspørgslen på transport ændres og dels så valget af transportmiddel ændres.Scandic Jacob Gade Vejle, 12.10.2010 og Scandic Hvidovre, 28.10.2010

Miljø- og naturmedarbejderenGod miljøforvaltning inden for rammerne af et politisk styret system.Få viden og indsigt i udvikling, administration og myndig-hedsforvaltning indenfor natur- og miljøområdet, herunder politisk sagsadministration samt dialog og samspil med interessenter m.v.COK - Den Kommunale Højskole den 08.-11.11.2010

Jura- og forvaltningskursus for chefer og ledende medarbejdere på beredskabsområdetDeltag i kurset og få større forståelse af de kommunale processer, samarbejdet med andre afdelinger i kommunen, det relevante juridiske grundlag m.v.COK – Den Kommunale Højskole den 01.-04.11.2010

Juraen ind i Miljøbeskyttelsesloven og HusdyrlovenFå belyst problemstillingerne vedrørende håndhævelse og retssikkerhed ved miljøtilsyn.Du vil komme ind i juraen bag Miljøbeskyttelsesloven i forhold til reguleringer, håndhævelser, sanktioner og bevis-sikring.Bygholm Landbrugsskole den 03.-04.11.2010

Juraen rundt om lokalplanenKurset giver dig indsigt i de retlige principper for lokalplan-arbejdet, og giver dig mulighed for at komme i dybden med tvivlsspørgsmål. Det juridiske grundlag i forhold til indhold, struktur og proces. Afgørelser og retspraksis fra Naturklagenævnet og domstole, forskellige plantypers muligheder og begrænsninger.COK - Den Kommunale Højskole den 15.-17.11.2010

Funktionsbaserede brandkravSkaf dig overblik over reglerne og deres indfl ydelse og få en grundlæggende forståelse for at tage højde for brand-forhold i den daglige byggesagsbehandlingCOK – Den Kommunale Højskole den 07.-09.12.2010

Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetence-udvikling, Kystvej 26, 8500 Grenaa. Tlf.: 8779 6323

I dette nr. kan du fi nde annoncer fra følgende fi rmaer:

Grontmij Carl Bro A/S 2

Cowi A/S 5

XL-BYG 7

Orbicon A/S 9

Uponor 17

Elbek & Vejrup A/S 31

Blominfo 35

Byggecentrum 41

Rambøll A/S 45

HedeDanmark A/S 49

RGS 90 A/S 53

Force Technology 53

Tankegang A/S 57

Envidan 59

Denios ApS 61

Mediehuset Ingeniøren 63

Byggecentrum 65

Dakofa 67

OK Grøn anlæg 69

Per Aarsleff A/S 71

Gross Design 73

COK 78

Ferskvandscentret 78

Niras A/S bagsiden

Integreret styring af renseanlæg og afløbssystemer ..............................28.-29. sep.Genbrugsstationer - træf for pladspersonale...................................................30. sep.Offentlighedens adgang til naturen ...................................................................30. sep.Procesteknik 1..........................................................................................................4.-6. okt.Ekspropriation i praksis...............................................................................................6. okt.Vedligehold af spildevandsmateriel ..................................................................6.-7. okt.Praktisk drift af afløbssystemer - modul A.....................................................6.-7. okt.Skimmelsvampe...........................................................................................................11. okt.Analyse af spildevand........................................................................................11.-13. okt.Håndtering af forurenet jord .........................................................................12.-13. okt.Sæt power på dit lederskab 1, FVC...............................................................12.-13. okt.Vandløbslovgivning og -administration - videregående.......................13.-14. okt.Grundkursus i spildevandsrensning, Roskilde .................................(11.-)13.-15. okt.Fredninger ............................................................................................................25.-26. okt.Åmandstræf 2010, Roskilde....................................................................................26. okt.Afløbsjura - hvad er praksis?..........................................................................26.-27. okt.Miljøgodkendelser - industri ..........................................................................27.-28. okt.Åmandstræf 2010, Ferskvandscentret .................................................................28. okt.Miljøvagten på skadesstedet ..........................................................................28.-29. okt.Udledningstilladelser. Grundkursus om RBU og renseanlæg....................1.-2. nov.Moderne landbrug - bedriftsforståelse ................................................................2. nov.Nødsituationer på pumpestationer ..................................................................2.-3. nov.

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]


LEVERANDØRER

79

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro, fi nd din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/SOlof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fag-specifi kke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomi-styring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tek-niske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Orbicon A/S Find os under »Grafi sk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box 191 • 2900 Hellerup Tlf. 3334 4000 • Fax 3334 4001E-mail: [email protected] • www.horten.dkKontakt: Advokat Klavs V. [email protected], tlf. 3334 4239.

Advokatfi rmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virk-somheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING


Norba A/SSilovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affalds-komprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPlastcontainere, bioaffaldsbeholdere, bat-teri- og kemikaliebokse, IBC-containere, fl erfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler,kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affalds-containere, papir- og affaldskurve.

AFLØBSBEHANDLING


AFLØBSREGULERING

EXPO-NET Danmark A/SGeorg Jensens Vej 5DK-9800 HjørringTlf. 9892 2122Email: [email protected]

MOSBAEK A/SVærkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: offi [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afl øbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ

Orbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22.www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10.www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

GG Construction A/SSofi endalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


FORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: [email protected] af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Plan-lægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAFFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER

JO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSER


Keepfocus A/SFerskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervåg-ning af el, vand og varme. Energibespa-rende og adfærdsregulerende patente-rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORD



FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

GEOKøbenhavn tlf. 4588 4444Århus tlf. 8627 [email protected]


Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

ZENZO GROUP ApSByudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposerT: 7027 1900 - www.zenzo.dk

Leverandør til teknisk forvaltning


LEVERANDØRER

80

Falco A/SÅdalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: [email protected] I: www.falcoas.dkStort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Veksø A/SNordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.vekso.comBænke og borde, affaldskurve, cykelsta-tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, over-dækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPapir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG


GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/SKaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI A/SSjælland, kontakt: [email protected], kontakt: [email protected], kontakt: [email protected]

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktio-ner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne la-boratorier, udførelse af alle typer bore-arbejder, fl åde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS

BlomInfo A/SMasnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografi sk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Papirfabrikken 28, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografi ske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/SHejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og led-ningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konverte-ring af data, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/SGIS & Ledningsregistrering+45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk

JO Informatik ApS, tlf. 49202067Udvikling af software til digital forvaltningVi er specialister indenfor webløsninger -GIS og geodata.Læs mere: www.jo-informatik.dk

Orbicon A/SLeverandør af almene og fagspecifi kke GIS og Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

LandCAD® til WindowsDansk Geografi sk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversæt-telser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

®

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin ger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og af-løbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDS-SÆNKNING

Grontmij I Carl Bro, fi nd din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..


GRØNNE OMRÅDER- VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApSSlangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkfl is - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.


Dækbark fra KoldStærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG- VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/SFærøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: [email protected] - www.cowi.dk


Havnecon Consulting ApSVestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/SEdwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfi rma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & BjørnkjærStrandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassi-ner, sejlløb og klappladser. Volumenbe-regninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/SSortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

CG Jensen A/SFabriksparken 37, 2600 GlostrupTlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01Rokhøj 8, 8520 LystrupTlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02Udfører alle former for havne- og vand-bygningsarbejder.Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG


Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under ”Rådgivning” ellerwww.orbicon.dk



LEVERANDØRER

81

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afl øbssystemet.

KOMMUNIKATIONOG DESIGN


LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING


ZENZO GROUP ApSKildesortering, miljø, bioposerT: 7027 1900 – www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING

BlomInfo A/SMasnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] yvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto fotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & MatrikelstyrelsenRentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Offi cielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSES-SIKRING

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Lyngby, Tlf: 4597 2211 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C, Tlf: 8739 6600 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

LEDNINGSRENOVERING

NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO

JW LUFTFOTO5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected]åfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER


FORCE TechnologyPark Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgiv-ning om lugtreducerring. Akrediteret af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompost-anlæg, renseanlæg og landbrug (dyre-hold) mm.

MILJØMÅLINGUDFØRELSE AF


FORCE TechnologyPark Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK.Projektering og design af reduktionsanlæg.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/STitangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dkTlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØ



NEDSIVNING

Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivnings-anlæg.


PAVILLONER OG MAND-SKABSFACILITETER

Scandi Byg asHimmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PUMPER

HIDROSTAL Pumper SkandinavienØsterbro 4, 5690 Tommerup. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75I søer, tørvemoser, mergelgrave, regn-vandsbassiner m.vI kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/SAdelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk



LEVERANDØRER

82

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings-renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com


COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected] www.disud.dk

Dynatest Denmark A/SNaverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, spor-køring, lagtykkelser samt skadesregistre-ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

FORCE Technologyer et godkendt teknologisk servicein-stitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgi-ver indenfor livscyklusvurderinger, klima-regnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljø-kommunikation. [email protected]. - Telefon 72 15 77 00.

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktio-ner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore-arbejder, fl åde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.


Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/SÅrhus tlf. 86 99 37 99Ballerup tlf. 44 20 98 34www.norconsult.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

SCANNING

Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.danskscanning.dk • [email protected]

Miljøservice A/SÅdalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected]ætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Mikro-Tegn A/SIndustriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofi lm. Præcisions-vektorisering. Få tilbud.

SLAMBEHANDLING

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevands-slam, myndighedsbehandling.


HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: [email protected]: www.spildevandsslam.dkKomplet afsætning, håndtering og nyttig-gørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/SLillehøjvej 15 • 8600 SilkeborgTlf. 86 82 12 11 • www.hvidtved.dkProduktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDS-AFLEDNING



PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/SAggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper - overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] plastrørsystemer til regn- og spildevand.

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: 86 80 63 44Kastrup: 32 50 79 44Aalborg: 98 11 63 44Århus: 86 80 63 44www.envidan.dk



B.V. Electronic A/SØsterbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpe stationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slam-hygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Inja Miljøteknik A/SAssensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Rense-anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

PURUS asRørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.



LEVERANDØRER

83

New Line MiljøteknikFaaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Norconsult Danmark A/SFind os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk


PURAC/NCCTuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i total-entreprise.

Uponor A/S Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

Wavin Wavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedt-udskillere.

SPRINGVAND OGBASSINER

AQUA NAUTICATlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehand-ling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/STlf. 59 44 05 65Østerled 28, 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af spring-vand til det offentlige rum. Vandbehand-ling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE


Dansk Auto Værn A/STietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

FokdalSpringvand

®


PileByg a/sStøjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 98 96 20 71.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/SAkustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER OG -ANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafi kafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dkGadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toi-letkabiner

ZENZO GROUP ApSOffentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fl eksible løsninger.T: 7027 1900 - www.zenzo.dk

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/SEremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING


B.V. Electronic A/SØsterbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektions-målinger for vandforsyninger.



Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

Vandmand A/SAdelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikke-vand.

VARMEFORSYNING


VEDVARENDE ENERGI


VEJARBEJDE,MATERIALER FOR

Byggros A/SEgegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 [email protected] • www.byggros.comAnlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte-mure, arealbefæstelse og jord armering

GG Construction A/SSofi endalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/SFabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfl adebehandling.

Pankas A/SRundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modifi cerede bindemidler.


Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12, 5800 NyborgTlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 [email protected] former for asfaltarbejde, fræsning og overfl adebehandling.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR

Danvægt A/SNavervej 26, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affalds-registrering.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro, fi nd din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/STietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/SSofi endalsvej 92, 9200 Aalborg SV.Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected] • www.viatec.dkAutoværn, rækværker.

VEJSALT

Akzo Nobel Salt A/SHadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected]

Brøste A/SLundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

VINTER-VEDLIGEHOLDELSE VEJE


Magasinpost UMMld-nr.: 42393

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Udgiver: Kommunalteknisk Cheff orening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: [email protected]

MONSTERREGN MONSTERREGN KAN TÆMMESKAN TÆMMES

www.niras.dkNIRAS A/S

Henrik LynghusMarkedschef, Vand & NaturT: 4810 5712E: [email protected]

Susanne NielssonTeamchef, Vand & ForsyningT: 4810 4395E: [email protected]

Oversvømmelser i vore byer skyldes ofte overbelastede kloakker.

NIRAS er eksperter i afl astning af regn- ogspildevandssystemer, ved at håndtere van-det langs terræn og gennem jordmatricen.

Hermed undgås oversvømmelser og be-hovet for forbedringer af kloaksystemer-ne reduceres med store besparelser for forvaltning og forsyning til følge.

Samtidigt kan der opnås forbedringer af natur, miljø og rekreative værdier.

210x240_Monsterregn_09_2010.indd 1 06-09-2010 15:47:58

teknik & miljø september 2010

Documents