teknik & miljø januar 2012

Vind til fordel for natur og udVikling

kommunerne Vil den grønne omstilling

Tema: Vindenergi

medvind for havmøller

HVad stiller Vi lige op med al den VedVarende energi?

#01 januar 2012

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

KTC:

virtuel vidensdeling

naTur:

natura 2000 – en fælles indsats på ulige vilkår

TrafiK og Veje:

KTC på vejforum: flere private fællesveje i kommunerne

Planlægning:

landskabet i børnehøjde – malerier og digte om lokale steder

Foto: Lars Laursen/Scanpix

Alle taler om at skabe bæredygtige løsninger i fremtidens megabyer. Vi gør det allerede.Se, det er Grontmijhed.

Iben RueCivilingeniør

Rent drikkevand i megabyen DhakaDhaka er hovedstad i Bangladesh og verdens hurtigst voksende storby med ca. 400.000 tilflyttere årligt. Rent drikkevand er en mangelvare for de 12 millioner indbyggere, og sundhedsudfordringen er enorm. Nu skal fremtiden sikres.

Vi rådgiver om etableringen af et renseanlæg, projekterer reno veringen af 2.500 km vandledninger og fører tilsyn med opførelsen af et vandværk, der omdanner 500.000 m3 flodvand til drikkevand – dagligt. Det svarer til en tredjedel af Danmarks årlige vandforbrug.

Læs mere på grontmij.dk

31669 Ann teknik & miljø 282x210.indd 1 23/12/11 11.54

Alle taler om at skabe bæredygtige løsninger i fremtidens megabyer. Vi gør det allerede.Se, det er Grontmijhed.

Iben RueCivilingeniør

Rent drikkevand i megabyen DhakaDhaka er hovedstad i Bangladesh og verdens hurtigst voksende storby med ca. 400.000 tilflyttere årligt. Rent drikkevand er en mangelvare for de 12 millioner indbyggere, og sundhedsudfordringen er enorm. Nu skal fremtiden sikres.

Vi rådgiver om etableringen af et renseanlæg, projekterer reno veringen af 2.500 km vandledninger og fører tilsyn med opførelsen af et vandværk, der omdanner 500.000 m3 flodvand til drikkevand – dagligt. Det svarer til en tredjedel af Danmarks årlige vandforbrug.

Læs mere på grontmij.dk

31669 Ann teknik & miljø 282x210.indd 1 23/12/11 11.54

TEMA

Vindenergi

16 Vind til fordel for natur og udvikling Thisted Kommune lægger jord til mere end 200 vindmøller, og den lokale vindmøl-

leplan er blevet tilpasset, således at den passer med den nationale vindmøllestrategi. Det betyder, at der på sigt vil kunne opstilles vindmøller med en samlet kapacitet på op til 75 MW.

24 Klima- og energiudfor-dringer standser ikke ved kommunegrænsen

Energi Øresund er et grænseover-skridende samarbejde mellem tre danske og tre svenske kommuner, om strategisk energiplanlægning, som bruger de kompetencer universiteter, kommuner og private virksomheder har i Øresundsregionen.

22 Medvind for havmøller Selvom havmøller er dyrere at bygge

og møder mange udfordringer omkring konstruktioner, logistik og miljøbeskyt-telse, tjener de sig hurtigt hjem igen, siger vindeksperter i NIRAS. Firmaet har intensiveret sin satsning på især havvind som forretningsområde, da det globale vindmarked er i stor vækst.

20 Vindmøllesekretariat hjælper kommunerne

Landvindmøller er en væsentlig del af en udbygning med vedvarende energi, der også er samfundsøkonomisk an-svarlig, og kravene til god planlægning har aldrig været større.

18 Vindmøller: Kommunerne kan og vil

Opstillingen af moderne vindmøller går godt i de fleste kommuner, når plan-processen er grundig og omfatter en involverende dialog med borgerne. Et projekt ved Lerchenborg i Kalundborg Kommune viser, hvordan det kan gøres.

14 hvad sTiller vi lige op med al den vedvarende energi?Strategisk Energiplanlægning – i et helhedsperspektiv

12 grøn ordning giver KompeTenCeløfT i JammerbugT KommuneJammerbugt Kommune har opstillet syv vindmøller, der er omfattet af VE-lovens grønne ordning. Vindmøllerne har en effekt på 2,3 MW pr. mølle. Omregnes det til penge i Grøn Ordning, har Jammerbugt Kommune en pulje på 1,4 mio. kr. Med disse midler har kommunen fået øget mulighed for at sætte spændende projekter i gang omhandlende vedvarende energi.

10 Kommunerne vil den grønne omsTillingStrategisk energiplanlægning er den kommunale plan for omstillingen til vedva-rende energi, som vil gøre klart for borgerne, virksomhederne og energiselska-berne, hvad der forventes af dem.

3

Indhold Jan 2012

35 Silkeborg Kommune elsker digitale planer

50 Landskab i børnehøjde

64 Med miljøvagten på katastrofeøvelse

6 leder Når vindmøller skal være en vindersag

ledelse:

8 alle tiders ledelse i Teknik og Miljø

naTur:

30 natura 2000 - en fælles indsats på ulige vilkår

32 Indsatsenerunderfinansieret

digiTalisering:

35 Silkeborg Kommune elsker digitale planer

KTC:

38 Virtuel vidensdeling

TrafiK og veJe:

40 Vejforum 2011: flere private fællesveje i kommunerne

42 Har kommunerne råd til det?

forsyning:

43 Kl Teknik og Miljø giver kommunerne et spil om styring af forsyningsselskaber

44 energiplanlægning - samarbejde over kommunegrænsen

46 ny bog: afskaf affald

48 Vejbidrag – en økonomisk bombe under kommunerne

milJø:

50 Helsingør Kommune sparer millioner ved energirenoveringer

51 innovationspris til den grønne vækstkommune

52 nyt miljøregnskab: Maden er kommunens miljøsynder

54 Klar til reform af miljøreglerne

56 Visioner for et nyt administrativt system til håndtering afjordflytning-fraprojektstarttilfaktura

58 Med miljøvagten på katastrofeøvelse

planlægning:

64 Kommunen skal hjælpe virksomhederne på den grønne vej

66 landskabet i børnehøjde – malerier og digte om lokale steder

Klima

70 nordjyder træder på den grønne speeder

byg og bolig:

73 Skorstensfejeren som sagsbehandler

74 fra papir til storskærme

76 ny effektiv metode kortlægger PCB i Hvidovre Kommune

*Skybrudskort® er udviklet i samarbejde med Scalgo.

HVOR SKAL VI BYGGE, OG HVOR SKAL VI BO?Klimaforandringernes vinde har sat turbo på nedbøren. Og det er et problem.

Med Skybrudskort®* får I overblik over, hvor i kommunen vandet samler sig og skaber problemer. Skybrudskort® simulerer i en digital terrænmodel, hvor vandet løber hen baseret på nedbørsmængden. Det tager højde for kloakker og nedsivning og angiver, hvor meget vand der skal til, før en plet på kortet bliver oversvømmet.

Så tal med os, inden I planlægger det næste stykke anlægsarbejde. Vi kan hjælpe jer med at sikre, at I ikke pludselig står i vand til knæene.

Læs mere på cowi.dk/skybrudskort

Hvor skal vi bygge Ad_A4_Portrait.indd 1 11-01-2012 11:39:03

Teknik & Miljø / Januar 2012Tema: vindenergi

FagbLadet teknik & MiLjøPapirfabrikken 248600 Silkeborg

Redaktionansvarshavende redaktørirene brandtt. 2555 [email protected]

LayoutMarianne nordentoft.dk

tRykkLS grafisk Hus a/S

annonceRLars Madsent. 2555 [email protected]

udgiveRKommunalteknisk Chefforening, KTCPapirfabrikken 24,8600 Silkeborgt. 7228 2804

også medlemsblad for kommunale park- og naturforvaltere samt kom-munal vejteknisk Forening

abonneMentkommunalteknisk chefforeningPapirfabrikken 24, 8600 Silkeborgt. 7228 2804 / [email protected]

abonnementspriskr. 710,- + moms om året for 11 numre.

Løssalgkr. 99,- + moms inklusive forsendelse

oPLagkontrolleret af

kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

iSSn 1902-2654

www.teknikogmiljo.dk

Mikael jentschTeknisk direktør Frederikshavn Kommune

Når vindmøller skal være en vindersag”Når forandringens vinde blæser vil nogle bygge læhegn – andre vil bygge vindmøller”

I Danmark har vi valgt at bygge vindmøller. Det vil sige, at der fra rege-ringen og energibranchen er stillet en stor forventning til de kommunale myndigheder om at tilvejebringe den nødvendige planlægning, som gør den massive satsning mulig. Det er en væsentlig opgave – ikke alene set i forhold til den energipolitiske vinkel, men især fordi vi her har at gøre med kronjuve-len i det kommunale selvstyre – kontakten til borgeren.

Der er tale om en klassisk planlægningsopgave i en nutidig indpakning. Klassisk fordi den i praksis skal afveje samfundsmæssige interesser op imod den enkelte borgers hensyn. Den opgave kender vi fra mange andre forhold, men her viser erfaringerne hidtil, at man kan komme ind i nye og interes-sante brudflader. For eksempel hvorvidt hensyn til den lokale natur skal veje mere end samfundets langsigtede energiinteresser. Det er svært at svare rigtigt, men det er under alle omstændigheder forkert ikke at svare.

Vi skal altså som kommuner gå ind i processen med åben pande og være beredt på, at hensyn her skal brydes, og ikke mindst at der i mange tilfælde kan være rigtig mange økonomiske interesser i spil. Både hos potentielle lodsejere til vindmøllerne men også hos de naboer, der vil opleve en vind-møllepark tæt på.

De danske kommuner er borgernes bedste garant for at blive hørt for alvor i en planlægningsproces. Det er kernen i kommunestyret, vi her har med at gøre. Kommunen er tæt på borgeren, og samtidig er vi vores opgave voksen med hensyn til de samfundsmæssige hensyn.

Det er derfor kommunestyrets svendeprøve, vi står overfor. Og vi skal se det på denne måde, også selvom det mange gange ville være lettere at skynde sig langsomt, og måske endda lade andre løse problemerne. Men pointen med kommunestyret er ikke at være konfliktsky, men at løse konflik-terne. Det er en opgave, som næsten i det uendelige kan udskydes ud fra ønsket om yderligere viden, men også her kan man knytte an til et kinesisk ordsprog, som vi bør skrive os bag øret i kommunerne

”Hvis du tænker for længe over næste skridt, kommer du til at tilbringe livet på et ben”

Og det er jo ikke det vi vil med det kommunale selvstyre.

Tænk frem. Tænk sammen. Tænk videre …Udviklingen af vores samfund kræver fremsyn og samarbejde. Hver dag skaber vi langsigtede løsninger med vores kunder og partnere. Gennem intelligent håndtering af klimaeffekterne beskytter vi sammen mennesker og samfundsværdier mod eftervirkningerne af vind og vejr.

www.ramboll.dk

210x282_ingeniøren_året rundt_miljøannonce 2011.indd 1 1/4/2012 2:24:09 PM

Teknik & Miljø / Januar 2012LedeLse

8

Af | Hanne Lykke, chefkonsulent COK

Traditionen tro byder COK i samarbejde med KTC endnu engang velkommen til Alle tiders ledelse i Teknik og Miljø, hvor du og din chefgruppe får et professionelt frirum til at arbejde med jeres lederskab.

alle tiders ledelse i Teknik og miljø

Årets tema – vinderstrategier og vindermentalitet

Årets tema handler i år om vinderstrategier og vindermentalitet, fordi alle kommuner vil vækste og skabe et solidt fundament for fremtidens velfærd og trivsel.

Årets Chef i Teknik og Miljø sætter i år fokus på, hvordan du og dit lederteam ruster jer til konkurrencen om vækst og udvikling – vi stiller skarpt på de parametre, der får afgørende betydning for jeres vækst-strategier – nemlig jeres evne til•Rammesætningogformålsledelse•Mentalfrisættelseaftanker•Tillidsbaseretogmotiverendelederskab•Udviklingaflederteamet•Personligtmodogautentisitet

rammesætning og formålsledelse Vi starter dette års lederdage med ramme-sætning og formålsledelse.

De kommunale vækststrategier oversti-ger samlet set alle officielle prognoser for, hvad Danmark med rimelighed kan forvente af erhvervs- og befolkningsudvikling mange år frem.

I kampen om velfærd, trivsel og vækst vil kommunerne ruste sig på forskellig vis uden entydighed i det kommunale land-skab. Vi vil både se en øget konkurrence med manglende kommunal solidaritet samtidig med, at vi vil se nye former for solidaritet, som kommer til udtryk gennem nye kommunale/regionale vækstalliancer.

Vi har sat Christian S. Nissen stævne og har fået ham til at sætte fokus på ”Når stra-tegier møder virkeligheden – og stiller krav til lederskabet”. Hvor er det, kæden ofte hop-per af - og hvad kan der gøres ved det? – og

hvordan fastholder vi mening og formålet med vores indsats på den lange bane?

Rammesætning og formålsledelse afrun-des af en tur i maskinrummet, hvor vi byder velkommen til Slaget på Heden - ”kampen om vækst og udvikling” i det midtjyske mel-lem Silkeborg Kommune, Ikast-Brande kom-mune og Herning Kommune.

DI undersøger hvert år erhvervsklimaet i kommunerne. Mere end 90 kommuner har deltaget i undersøgelserne. For andet år i træk blev Ikast-Brande Kommune 1. september 2011 kåret som kommunen med Danmarks bedste erhvervsklima - skarpt efterfulgt af Herning Kommune, som fik en placering som nr. 2 i undersøgelsen. For Silkeborg Kommune kan det kun gå fremad viser undersøgelsen.

Men viser undersøgelsen hele sandhe-den om kommunernes konkurrencekraft? Har Silkeborg Kommune et hemmeligt våben, som andre ikke har set, eller er uld-jyderne bare bedst?

mental frisættelse af tankerEfter rammesætning og formålsledelse fo-kuserer lederdagene på dine evne til mental frisættelse af tanker, hvor vi er glade for at kunne byde velkommen til Forsker Lone Frank, Danmarks bedste formidler af neuro-biologi. Hvordan bliver vi i stand til at tænke anderledes, anvende teknologier som endnu ikke er opfundet? Tænke problem-løsninger på problemer vi endnu ikke aner bliver et problem? Hvordan kan vi evne at tænke ud af boksen, så vi ikke bygger frem-tidens opgaveløsninger på nutidens kendte

rutiner og faglige viden? – Hvordan finder vi frem til vækstsporet i hjernen – hvordan kan vi lave mentalfitness – hvordan får vi vores vindermentalitet til at svulme i mental muskelmasse?

danmarks bedste arbejdspladsIngen vækst og udvikling uden motiverede og engagerede medarbejder. Derfor er vi utrolig glade for at kunne byde velkommen til manden bag Danmarks bedste arbejds-plads, HR- direktør Herbert Sørensen, Mid-delfart Sparekasse.

Herbert Sørensen vil folde lederdage-nes 3. emne ud – nemlig tillidsbaseret og motiverende lederskab i praksis.

Som medarbejder i Sparekassen er der to ting, man skal være klar til: Forandrin-ger og ansvar. Siden 1996 har Middelfart Sparekasse arbejdet uden regler og med et minimum af forretningsgange.

Arbejdsformen går under navnet selvle-delse, for det kræver et stort engagement af medarbejderne - og giver en stor frihed. Det eneste reelle holdepunkt Sparekassens helt klare og enkle værdier.

For risikabelt? For urealistisk i en kom-munal kontekst? – eller fremtidens persona-lepolitik der ikke er til at komme uden om?

vindermentalitetDer er heller ikke nogen vej uden om, at Det Tekniske lederteam må performe opti-malt – man må skabe handlekraft og sam-menhængskraft gennem hinandens styrker og talenter.

Vindermentaliteten må være tilstede i

Teknik & Miljø / Januar 2012LedeLse

9

DIVA DanDasDIVA håndterer:•Åbningsbalance•Benchmarking•Tilgange,afgangeogændringer•Håndteringafprojektøkonomi•Afskrivninger

Aarhus:87386166Aalborg:99301200Roskilde:46300310Viborg:87281100

Megetmereendværdifastsættelse-DIVAunderstøtterenbæredygtigøkonomi

Nukanforsyningernefådensoftwarederskaltilforatbindeledningsregistrering,anlægs-arkivogøkonomisammen.LøsningenhedderDIVA.

MedDIVAkanIarbejdevideremedledningsregistreringensomhidtil,udenattagesærligehensyntilværdifastsættelsen.DIVAlevereretfuldkommentogdetaljeretoverblikoverfordelingenafaktiverogviser,hvilkeninvesteringderskaltilfor,atforsyningenkanfast-holdesineaktiver.

Mereend20forsyningerharalleredevalgtDIVA.MeddemangeudfordringerderiforholdtilVandsektorloven,Årsregnskabsloven,renoveringerogklimatilpasningkanDIVAhjælpemedatbevareoverblikketogopretholdeenbæredygtigøkonomi. www.orbicon.dk/informatik

dit lederteam – kun gennem den rette ånd skaber du unikke resultater.

Jesper Bank, tidligere Elitesportsudøver og nu succesrig erhvervsmand sætter fo-kus på dit lederteam – og byder op til intet mindre end udvikling af dit lederteam til Danmarks bedste team.

Jesper vil gennem oplæg og caseøvel-ser give os indblik i dit ansvar for teamets udvikling og vækst og ikke mindst konkrete værktøjer til hvordan i som lederteam kan udvikle jer sammen.

Personligt mod og autentisitet … er lederdagenes sidste saltvandsinsprøjt-ning til fremme af jeres vindermentalitet og vinderstrategier. Vi folder emnet ud gennem praksis.

Ledelsesrådgiver Charlotte Mandrup, vil åbne værktøjskassen og introducere dig til et mentalt træningsprogram der vil øge din præ-

station og mentale styrke, så din gennem-slagskraft bliver overbevisende, motiverende og troværdig, uden at du mister dig selv.

Stine Bosse, giver sin egen personlige vinkel på et personligt lederskab, erhvervet gennem et langt professionelt lederskab. Hun fortæller om modet til at bruge sig selv som menneske. Om erkendelse af, at hvis du skal lede andre, skal du kunne lede dig selv. Hun folder sit tankesæt ud om, hvor-dan dine værdier former din adfærd og dine tanker om andre, og hun giver et bud på, hvordan man opnår følgeskab.

meld dig …Så … hvis du og dit lederteam i Chef i Tek-nik og Miljø vil blive klogere på hvordan du ”sliber saven” og bliver skarp på vinderstra-tegier og vindermentalitet, så deltag i årets lederdage.

Meld dig til og bliv skarp på dine kon-kurrencestrategier, få ny viden og indsigt - lad dig rive med og bliv en del af Alle Tiders Ledelse i teknik og miljø

Konferencen henvender sig til alle chefer og ledere i forsyningsselskaber og De kom-munale teknik- og miljøforvaltninger. Igen i år en stor opfordring til, at man som samlet chefgruppe tilmelder sig årets arrangement.

Selve konferencen løber over to dage, men vi giver mulighed for at konferencedel-tagerne kan møde aftenen før til uformel networkning og socialt samvær inden det hele går løs i kampen om ressourcerne

I COK takker vi endnu engang for et godt og konstruktivt samspil med KTC om-kring lederdagenes udformning og indhold.


10

Strategisk energiplanlægning er den kommunale plan for omstillingen til vedvarende energi, som vil gøre klart for borgerne, virksomhederne og energiselskaberne, hvad der forventes af dem.

Af | Martin Damm, formand for KLs teknik- og miljøudvalg

Kommunerne vil den grønne omstilling

Men det ser ikke ud til, at regeringen vil tage skridtet fuldt ud og bede kommunerne om at lave planer for omstillingen til vedva-rende energi. Det er ellers en måde, at få kommunerne til at bidrage til den grønne omstilling.

Vi har en stor udfordring med at få om-stillet vores energi-forsyning til en fleksibel forsyning, der bygger på vedvarende energi.

I 2009 lavede vi Kommunernes Klima-udspil, hvor vi foreslog, at kommunerne fik ansvaret for at lave en strategisk ener-giplan, der lægger et langsigtet spor ud for den grønne omstilling lokalt. •Deterenplan,derbyggerpånationale

udmeldinger, •Enplan,derinddragerdelokale

energiaktører •Enplan,dersikrerenfornuftig

kobling mellem energiforsyningen og energirenoveringen

•Ogenplanderlavesisamspilmed nabokommunerne, så den tager højde for, hvordan vi bedst og billigst kan om-stille vores energiforsyning.

Vi har et meget decentralt energisystem i Danmark. Det kan gå hen og vise sig at blive vores styrke, når vi skal omstille energisystemet til et fleksibel system, der bygger på vedvarende energi.

Løsningerne er nemlig meget forskelli-ge i Ringkøbing Skjern og i København. Der-for mener vi, at det et kommunalt ansvar at udlægge de strategiske spor for den lokale

omstilling. Kun på denne måde kan vi få den grønne omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi ud i hver enkelt by og hver enkelt bygning.

strategisk energiplanlægning en kommunal opgaveMen vi kan altså ikke gøre det alene i kom-munerne og på frivillig basis. Kommunerne vil gerne, sektoren synes, det er en god ide, Energistyrelsen synes, det er en god ide. Det er sågar en af Klimakommissio-nens anbefalinger, at kommunerne skal lave strategisk energiplanlægning – og alligevel er der ikke sket fremskridt endnu.

Lige nu sidder Energistyrelsen og ar-bejder på en vejledning til kommunerne i, hvordan kommunerne kan lave strategisk energiplanlægning – altså hvis de skulle have lyst. Vi har lyst, men vi kan bare ikke lige klare omstillingen af vores energisy-stem til vedvarende energi uden politisk opbakning fra nationalt niveau.

strategiske elementer i en strategisk energiplanStrategisk energiplanlægning er ikke den gamle velkendte varmeplanlægning, som udspiller sig inden for de trygge rammer af område af-grænsningen. Der er tale om, at vi skal have nogle helt nye mekanismer i gang.

Den allerstørste udfordring er samtidig-hed. Hvis det her skal blive til mere end, at den enkelte kommune sidder og skraber i

overfladen hos sig selv, så skal vi have en fællesproces.Planlægningenskalforegåpå samme tid, og ikke når den enkelte kom-munalbestyrelse måske beslutter at lave strategisk energiplan. Hvis ikke vi får sam-tidighed, så kan vi ikke koordinere brugen af de energiressourcer, vi har i Danmark. Koordinerer vi ikke, får vi ikke en optimal udnyttelse af ener-giressourcerne – og så får vi alle sammen en meget dyrere varme- og elregning.

Konklusioner fra KL work camp med kom-munerne om strategisk energi-planlægning:

• Statenskalmeldedeoverord-nede planforudsætninger ud, så ram-merne for, hvordan omstil-lingen i danmark er tydelig for kommu-nerne

• Strategiskenergiplanlægningskal være en kommunal opgave, ikke bare en opgave vi kan løfte, hvis vi har lyst, for vores ener-gisystem skal omlægges i hele landet, hvis målene skal nås

• Strategiskenergiplanlægningskal forankres lokalpolitisk og integre-res med kommunens erhvervspolitik og den fysiske planlægning

• Derskalarbejdesvideremedorganiseringen af det tværkom-munale arbejde

• Samarbejdetmedenergiaktø-rerne skal udvikles, så vi sammen får den nødvendige innovation på området.


11

Vi kommer heller ikke uden om, at der skal tages nogle mindre behagelige beslut-ninger. Beslutninger, der ikke nu og her er populære hos borgerne, men som på sigt er de bedste både for borgerne, kommu-nerne og for Danmark. Vi er parate til at tage ansvaret på os, vi har også før vist, at vi kan tage gode tværkommunale beslutninger, for eksempel i forbindelse med vandoplandene.

Men på kommunalt niveau lige som på alle andre niveauer, når der skal tages vigtige beslutninger, så er det nødvendigt

at blive enige om nogle fælles rammer. Ikke mindst når der er tale om tværkommunale beslutninger.

Planlægningforvindmøllereretgodteksempel på, at kommuner tager opgaven med grøn omstilling alvorligt. Skal vi nå rege-ringens målsætning om, at 50% af elforbruget i 2020 skal komme fra vind, skal der findes flere arealer til vindmøller også på land. Det er en af de svære opgaver, men kommunerne har allerede bevist, at det er en opgave, som de kan løfte.

I regeringens energiudspil er der sat penge af til partnerskaber, der skal give kommunerne mulighed for at planlægge, hvordan omstillingen i den enkelte kommu-ne skal foregå. Når midlerne skal fordeles opfordrer vi til, at de strategiske elementer bliver prioriteret. For kun derigennem kan vi få en fornemmelse af, hvilken forskel stra-tegisk energiplanlægning kan gøre for den grønne omstilling.

No

Be

lls

.dk

TML - Master i Miljø- og ArbejdsmiljøledelsePå DTUs masteruddannelse i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse (TML) sætter vi fokus på, hvordan du skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet

TML gør dig i stand til:• at sætte miljø og arbejdsmiljø på dagsordenen • at navigere og samarbejde i organisationer og netværk • at lede og koordinere teknologiske og organisatoriske foran-

dringsprocesser• at facilitere og rådgive i private og offentlige virksomheder • at forstå og benytte teorier og metoder til at analysere og

lede miljø- og arbejdsmiljøproblemer • at vurdere krav til forbedringer af miljø og arbejdsmiljø• at forbedre samspil mellem myndigheder og virksomhederMed uddannelsen bliver du en del af et fagligt netværk, som består af over 300 tidligere og nuværende studerende fra Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse.

Målgruppe:Fx arbejdsmiljørådgivere,sikkerhedsledere, undervisere, organisationskonsulenter og ansatte i arbejdstilsynet eller miljømyndigheder.

Adgangskrav:Minimum bachelorniveau og tre års relevant erhvervserfaring eller mellemtekniker uddannelse suppleret med særlig erfaring.

Varighed: To års deltidsstudium med 16 undervisningsdage pr. semester (heraf fire lørdage). Undervisningen er tilrettelagt, så interesserede fra hele landet kan deltage.

Pris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer og forplejning. Ansøgningsfrist: 30. april 2012Studiestart: 23. august 2012

Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk

Velkommen til informationsmødeKøbenhavn: 15. marts eller 12. april kl. 17 på DTU i bygning 424,

lokale 024 i stuen, Produktionstorvet, Kgs. LyngbyÅrhus: Århus: 28. marts kl. 17, Århus Universitet i

Konferencecentret, Bygning 1421, lok. 1.1, Frederik Nielsens Vej 4

Tilmelding venligst til kursussekretariatet: [email protected]

Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse

No

Be

lls

.dk

På DTU’s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljø-arbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmil-jøarbejde i private og offentlige virksomheder.

Du lærer:•atvurderekravtilforbedringerafmiljøogarbejdsmiljø

•atidentificereforandringsmuligheder•ativærksætteforandringsprocesser•atintegreremiljø-ogarbejdsmiljøarbejdetiledelseogstrategi

•atforbedresamspilogreguleringmellemmyndighederogvirksomheder

Uddannelsengiverdigetfagligtnetværk,somnubeståraf295miljø-ogarbejdsmiljøprofes-sionelle,deralleertidligereognuværendestuderendefraTekniskmiljøledelse.

Målgruppe:Medarbejdere,somarbejdermedmiljøog/ellerarbejdsmiljø.F.eks.arbejdsmiljørådgivere,sikkerhedsledere,undervisere,organisations-konsulenterogansatteiarbejdstilsynet.

Adgangskrav:Minimumbachelorniveauogtreårsrelevanterhvervserfaringellermellemteknikeruddannelsesuppleretmedsærligerfaring.

Varighed:Toårsdeltidsstudiummed16undervisningsdagepr.semester(heraffirelørdage).Undervisningenertilrettelagtsåinteresseredefrahelelandetkandeltage.

Pris:17.500kr.pr.semesterplusmaterialer.Ansøgningsfrist: 30.april2010Studiestart:26.august2010

Findflereoplysningerpåwww.tml.dtu.dk

Teknisk Miljøledelse Kursussekretariatetv/IdaJensen Tlf:45256079•E-mail:[email protected]

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø

Velkommen til informationsmødeKøbenhavn:9.martseller15.aprilkl.17påDTUibygning424,stuen,Produktionstorvet,Kgs.Lyngby

Århus:16.martskl.17,ÅrhusUniversitetikonferencecentret,bygning1421,lok.1.3,FrederikNielsensVej

Tilmeldingvenligsttilkursussekretariatet

Åben

Uddannels

eÅ

be

n U

dd

an

ne

lse


12

Af | Malene Stentoft Sørensen

Jammerbugt Kommune har opstillet syv vindmøller, der er omfattet af VE-lovens grønne ordning. Vindmøllerne har en effekt på 2,3 MW pr. mølle. Omregnes det til penge i Grøn Ordning, har Jammerbugt Kommune en pulje på 1,4 mio. kr. Med disse midler har kommunen fået øget mulighed for at sætte spændende projekter i gang omhandlende vedvarende energi.

Grøn Ordning giver kompetenceløft i Jammerbugt Kommune

I 2009 påbegyndtes det første projekt med brugafmidlerfraGrønOrdning.Projek-tet omfatter en Klimakuffert, som skulle synliggøre vedvarende energi og dets brug i folkeskolerne. Der blev nedsat en projekt-gruppe bestående af natur- og tekniklærere og embedsmænd fra Teknik- og Miljøfor-valtningen, som skulle være med til at be-stemme kuffertens indhold. Hver folkeskole fik i november 2010 en Klimakuffert med forskellige værktøjer til at eksperimentere med brændselscelleteknologi, sol - og vindenergi samt materiale om vejret og lyset. Lærerne var på introduktionskursus, og tilbagemeldingerne fra børn og voksne har været positive. Børnene synes, det er sjovt at lege med de ressourcer, som er lige uden for døren. Der blev søgt om 82.000 kr. til betaling af undervisningsmateriale.

I 2011 er projektet endvidere blevet ud-videt med undervisningskufferter til Fjerrit-slev Gymnasium, hvilket ligeledes er finan-sieret gennem midler fra Grøn Ordning, og her har kommunen søgt 75.000 kr. til dæk-ning af indkøb af undervisningsmaterialer.

Efterfølgende har alle skoler og alle daginstitutioner fået tilbudt at blive medlem under Friluftsrådets Grønne Spirer-initiativ – samt Grønt Flag. Den enkelte institutions-leder har taget stilling til medlemskabet, og Jammerbugt Kommune har i dag 17 institutioner, som er Grønne Spirer og tre

skoler, som har Grønt Flag. Der blev søgt 100.000 kr., men projektet blev billigere end budgetteret, og derfor er der kun udbetalt ca. 40.000 kr.

Praktisk miljøledelse ProjektetPraktiskMiljøledelseiJammer-bugt Kommune påbegyndtes i 2009, og er en tredelt indsats fordelt på institutioner, driftsenheder og administrative enheder.

Første fase vedrørte institutionerne og indeholdt en kortlægning af skoler og institutioners forbrug. Dernæst er der ble-vet lavet en målrettet indsats for at ændre adfærd på institutionerne, og der er givet spareforslag for at sætte fokus på områder, hvor det er forholdsvis let at spare på ener-gien. Samtidig er der peget på investerin-ger, der kan tilbagebetales på under fem år.

Anden fase i forløbet har inddraget driftsenhederne i kommunen. Også her er forbruget kortlagt pr. enhed, og dernæst er afholdt workshops i miljøledelse for de ansatte. I denne fase har konsulenter afholdt workshops, hvilket er muliggjort via midlerne fra Grøn Ordning, hvor der er søgt 130.000 kr. hjem.

I forhold til de administrative enheder er Teknik- og Miljøforvaltningen foregangsen-hed. Forvaltningen arbejder pt. med forskel-lige større initiativer på tværs af afdelinger. Pådettepunkterdetbæredygtighedog

F r e m t i d e n s FeriehusF r a s o m m e r h u s t i l F e r i e h u s å r e t r u n d t

Udeliv lav mad under åben himmel

Nyt Feriehus med eget wellness-anneks

Selvforsynende med vedvarede energi

i n d r e t n i n g • e n e r g i • u d l e j n i n g

Hver folkeskole fik i november 2010 en Klimakuffert med forskellige værktøjer til at eksperimentere med brændselscelleteknologi, sol - og vind-energi samt materiale om vejret og lyset.

I foråret 2011 påbegyndte Jammerbugt KommuneProjektFremtidensFeriehus,som er et projekt, hvor Jammerbugt og Hjørring Kommuner arbejder sammen.


13

klimatilpasning, som fylder en del, hvorfor eksempelvis alle lokalplanforslag i Jammer-bugt Kommune bæredygtighedsvurderes. Derudover er kommunens spildevandsplan og affaldsplan vurderet i forhold til klimaæn-dringer, og der er således fokus på, hvordan klimaændringerne kan påvirke de beslutnin-ger, der træffes.

Foreningsejede huse forbedresJammerbugt Kommune påbegyndte i december 2011 et energirenoveringspro-jekt for klubhuse og andre foreningsejede huse. Jammerbugt Kommune betaler årligt mange penge til el, vand og varme i de nævnte huse – penge som ikke gavner fritidsaktiviteternedirekte.Pådenbaggrunder kommunen begyndt at lave energigen-nemgange af de aktuelle huse, for på den måde at kortlægge mulige besparelser ved at investere i energirigtige tiltag, som kan tjene sig hjem inden for fem år. Der er søgt 110.000 kr., som er øremærket til konsu-lentbistand.Projekteternystartet,menallerede på nuværende tidspunkt står det klart, at der er mange penge at spare. Det foreløbige skøn viser besparelse på 10-50% alt efter forholdene.

energirenovering af sommerhuseI foråret 2011 påbegyndte Jammerbugt KommuneProjektFremtidensFeriehus,

som er et projekt, hvor Jammerbugt og Hjørring Kommuner arbejder sammen, og der er givet tilsagn fra Grøn Ordning om de ansøgte 230.000 kr.

HovedformåletmedProjektFremtidensFeriehus er at sætte skub i energirenove-ringen af sommerhusene i de to kommu-ner. Jammerbugt og Hjørring Kommuner har tilsammen ca. 14.300 sommerhuse ved Vestkysten. Af disse sommerhuse er 86% elopvarmet, og mere end 50% af det samlede antal huse er opført før 1980. Det er med andre ord et stort potentiale i ener-giforbedringer i denne kategori af huse.

Projektetstartermedudgivelseafetmagasin på ca. 100 sider, som berører emner som indretning, modernisering, energirenovering og fokus på alternative energiformer, som vil kunne virke i de små huse langs kysten. Magasinet sendes ud til alle sommerhusejeres hjemmeadresse, og skal gerne kunne motivere ejerne til at besøge den efterfølgende messe, som afholdesimaj2012.Påmessenvilderhovedsageligt være lokale håndværkere, som kan godtgøre, at netop deres firma er gearet til at forestå en energirenovering af et sommerhus. Energirådgivningsfir-maer og indretningsspecialister vil også være repræsenteret for at dække et bredt publikum. Der er lagt op til, at den enkelte sommerhusejer kan tage sine forbrugstal

med på messen, og ud fra dem få en snak med professionelle omkring de tiltag, som vil være relevante for netop deres situation. Projektetskalmotiveresommerhusejeretil at energirenovere deres sommerhus, og det er også tanken, at lokale håndværkere skal se et incitament til at videreuddanne sig inden for energirenovering.

I forhold til sidstnævnte er der al-lerede nu skabt et tæt samarbejde med Hjørring Kommune og de to kommuners erhvervscentre – skulle gerne munde ud i kompetenceløft af lokale håndværkere, så det er dem, der bestilles til opgaverne i sommerhusene.ProjektetfalderitrådmedJammerbugt Kommunes planstrategi for næste planperiode, hvor ét af emnerne er at hæve uddannelses- og kompetenceni-veauet i kommunen.

grøn Ordning gør en forskelJammerbugt Kommune kan ved hjælp af midlerne fra Grøn Ordning ”tænke ud af boksen” – og igangsætte projekter, som el-lers ikke ville have set dagens lys. Og med de brede anvendelsesmuligheder, som ord-ningen giver mulighed for, er det bare med at komme i gang med tiltag for alle aldre. Efter Jammerbugt Kommunes overbevis-ning gør Grøn Ordning en forskel.

Jammerbugt Kommune har opstillet syv vindmøller, der er omfattet af VE-lovens grønne ordning.


14

Af | Henning Donslund, sekretariatsleder Energisekretariatet.

Strategisk Energiplanlægning – i et helhedsperspektiv

Hvad stiller vi lige op med al den vedvarende energi?

Danmark skal være uafhængigt af fossile brændsler i år 2050. For at nå den forrige og den nye regerings ambitiøse mål, vil alle landets 98 kommuner blive kraftig udfordret - ikke om 10 år, men nu og her. Med et nyt energiforlig sættes vedvarende energi for al-vor på den planlægningsmæssige dagsorden.

Kommunernes udgangspunkter er vidt forskellige. Nogle kommuner, især landkom-muner, har store naturgivne potentialer for at producere vedvarende energi med f.eks. vind og biogas. Andre, især bykommuner, har kun begrænsede potentialer og vil der-for være dybt afhængig af ’importeret’ eller direkte indkøbt vedvarende energi.

Man kan stille spørgsmålstegn ved, om en kommune, inden for sit geografiske areal, kan ’eje’ den vedvarende energi, der produceres, eller ej. Ikke desto mindre har nogle kommuner egenhændigt opstillet mere eller mindre ambitiøse mål for CO2-reduktion eller mål for produktion af vedva-rende energi i deres kommune.

Hvad der ikke lykkedes globalt på hver-kenCOP15,16eller17,kanigangsættesoglykkes ved at lade kommuner og regio-ner ’drible med bolden”’ Argumentet vil ikke længere alene være klimaet, men for mange kommuner vil argumenterne også være stabile energipriser, beskæftigelse og erhvervsudvikling. I dialog med kommuner-ne skal regering og Folketing skabe de rette incitamenter og rammebetingelser.

Regering og Folketing skal naturligvis feje for egen dør, men et forslag kunne være, at uddelegere opgaverne til kom-munerne. Som en anden god vingårdsfor-

valter kan regeringen betro kommunerne henholdsvis fem, to eller bare én talent efter evne, med krav om solid forvaltning. I et udvidet forslag kan regeringen fokusere skarpt på 2050-målet, udøve LEAN-ledelse og efterspørge, hvad hver enkelt kom-mune planlægger at bidrage med frem mod det fælles slutmål i 2050 - og samtidig efterspørge løbende forbedringer under vejs til opfyldelse af første milepæl i 2020, hvor halvdelen af Danmarks traditionelle el-forbrug skal komme fra vind.

Hvor mange Peta Joule vil din kommune bidrage med?I 2007 var Danmarks totale energiforbrugpå874PetaJoule. I Ringkøbing-Skjern Kommune, Danmarks geo-grafisk største kommune, var det totale energiforbrug 10 PetaJoulei2007.ByrådetiRingkøbing-Skjern Kommune har enstemmigt besluttet følgende meget ambitiøse mål: ”Ringkøbing-Skjern Kom-mune skal være 100% selv-forsynende med vedvarende energiiår2020.”Projektetkaldes Energi2020. Det bety-der, at vi selv producerer lige så meget vedvarende energi, som borgere og virksomhe-der i kommunen bruger. Det gælder både boliger, arbejds-pladser og transport.

Vejen mod målet går gennem dialog og samarbejde. Virksomheder, borgere, foreninger og institutioner skal gennemføre store og små projekter med vedvarende energi og energibesparelser.

Organisatorisk er der oprettet et lokalt Energiråd med 14 repræsentanter på tværs af offentlige og især private organisationer. Samt oprettet et Energisekretariat, som koordinerer arbejdet. Region Midtjylland har bidraget med et Energiregnskab for hele den geografiske kommune.


15

strategisk energiplanlægning – i et helhedsperspektiv!Siden Energisekretariatets start i februar 2009 er der gennemført et stort antal pro-jekter og afholdt mange møder. Møder der har involveret lokale politikere, embedsfolk, borgere, ildsjæle, virksomhedsledere, bor-gerforeninger, el-, varme-, og gasforsynings-virksomheder, specialister, landboforeninger, håndværkere, energi- og miljøforeninger, samt Region Midtjylland, KL, universiteter, vidensinstitutioner, Energinet.dk, Energisty-relsen,FolketingetsEnergipolitiskeUdvalg,energiministeren og andre kommuner.

Påbaggrundafopsamledeerfaringerog med udgangspunkt i det lokale Energi-regnskab har vi udarbejdet en strategisk energiplan, kaldet Energi2020-Strategi. Til Energi2020 er knyttet tre nøgleord: Selvforsyning, Vidensudvikling og Erhvervs-udvikling. (Se figur med de ni delstrategier i Energi2020.) læs evt. mere her: www.energi2020.dk

Byrådet har vedtaget en stor temaplan for vindmøller, der med cirka 225 MW vind-møller i år gør kommunen 100% selvforsy-nende med el, og med forventet 450 MW i 2017 gør kommunen 200% selvforsynende med el, set i forhold til elforbruget i 2007, svarendetil4PJ.

Der er et godt samarbejde med elforsy-ningsvirksomheder samt de 13 fjernvarme-værker, hvoraf fire har installeret elkedler, så der kan lagres varmt vand, når vindmøl-lestrømmen er billig.

I Ringkøbing er opstillet verdens næststørste solvarmeanlæg på 15.000m2.

Offentlige og private bygninger skal energi-renoveres. Første delmål er 1000 enfami-liehuse. Desuden planlægges med 40-60 biogasanlæg i Ringkøbing-Skjern Biogas-model. En energieffektiv model, hvor lokal biomasse udnyttes og gassen transmitteres i 200 km ledningsnet til kraft/varmeværker. Påsigtkanbiogassenopgraderes.Biogasskalbidragermed2PJ.

Koordinering og planlægningHvad stiller vi lige op med al den vedva-rende energi? Det kræver koordinering og planlægning.

I en konkret sag søgte et kraftvarme-værk at erstatte naturgas med halm, så med den ene hånd søgte kommunen dis-pensation hos Energistyrelsen samtid med at energifolk i samme kommune, med den anden hånd lagde store planer for at biogas skulle erstatte naturgas på selv samme kraft/varmeværk. Med den nuværende lov-givning med projektgodkendelser kommer man let ud i løsninger, der er ødelæggende for udrulning af vedvarende energi og total-økonomisk bæredygtig teknologi.

I en anden konkret sag med udvidelse af et parcelhusområde, viste beregninger fra rådgiver, at der var størst samfunds-økonomi i at udvide med et nærtliggende individuelt naturgasfyret net, vel vidende at mange af parcelhusene ville blive bygget i lavenergi og dermed fritaget for tilslutnings-pligt. Individuel afbrænding af naturgas anbefales ikke fremadrettet. Det skulle så være i micro-kraft-varme. Økonomisk kunne der være behov for at sænke diskonterings-

renten eller lade VE indgå med økono-misk vægt ved beregning af projekters samfundsøkonomi.

I Energi2020-Strategien satses på et kludetæppe af løsninger. Lokale energi-producenter og forsyningsvirksomheder planlægger og investerer i disse år milliar-der af kroner i vedvarende energi. Det er bæredygtig vedvarende energi også økono-misk set, men for at sikre synergi og for at mindske fejlinvesteringer skal kommunen udarbejde en energi- og varmeplan som de-finerer de geografiske delområder og som sammentænker el, varme, gas og transport. En plan med et ”Smart Energy System” hvor vindmøllestrøm anvendes til varme via store varmepumper, eller omformes til brint i samspil med biogas til transport. Der skal tænkes i helheder så suboptimering und-gås. Det gælder også når én kommune skal ses i forhold til national energiplanlægning.

Underforudsætningafderetteramme-betingelser vil Ringkøbing-Skjern Kommune kunnebidragemed10PJ,alleredei2020,til Regeringens slutmål for 2050.

Regering og folketing bør gøre det obligatorisk for kommunerne at udarbejde en Strategisk Energiplan. Der bør følge en solid vejledning med, - et standardiseret værktøj, der fortsat skal give stor frihed til de enkelte kommuner. Desuden bør det overvejes, hvordan kommunerne lærer af hinanden, hvordan pilotprojekter og ener-gistrømme koordineres. Er det en rolle for KL, Regionerne, Energistyrelsen eller for Energinet.dk?

Energiforsyningsstrukturen i Ringkøbing-Skjern Kommune


16

Af | Bertel Bolt-Jørgensen og Jeanette Lund

Vind til fordelfor natur og udvikling

Thisted Kommune har et fokuseret erhvervs-perspektiv, når der skal udvikles vindenergi i kommunen. Det har resulteret i en blom-strende lokal industri, stor grad af selvforsy-ning og en kommune, hvor den vedvarende energi er i centrum af den lokale udvikling.

Hanstholm havn udvider vindkraftHanstholm Havn kommer til at spille en central rolle, når der skal flere vindmøller til Thisted Kommune. Havnen har iværksat en fremtidsplan for udvidelse i fem etaper. Planenharudgifterformereendénmilliardkroner og vil blandt andet tilføre havneom-rådet en ny stor ydermole inden 2015. Her skal der stå ni store møller med en maksi-mal højde på 150 meter og med en samlet effekt på op til 27 MW.

”Rapporter viser, at det i gennemsnit blæser ca. 2,5 gange mere i Hanstholm end i resten af Danmark, så vi er sikret optimal ydelse fra vindmøllerne,” fortæller admini-strerende direktør Birgitte Juhl.

Hanstholm Havn er lige nu i en fase, hvor vindmølleopstillingen analyseres for at sikre den størst mulige lokale nyttevirkning.

vindkraftens fremtid begynder i ThistedFolketinget vedtog i juni 2010 lovforslaget om etableringen af et nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild i Thisted Kom-mune, og dette testcenter er nu godt på vej. Det er en forudsætning for aftalen om testcenteret, at virksomhederne Siemens og Vestas skal have adgang til at stille to vindmøller op allerede 31. marts 2012.

Der er mange forventninger til er-hvervspotentialet i testcenteret, men al-lerede nu kan turistvirksomhederne begynde at glæde sig til gæster, der vil opleve udviklin-gen af fremtidens vindmøller og det natur-område disse befinder sig i. 21. november 2011 meddelte Naturstyrelsen, at det første store erstatningsnaturområde er etableret. Det drejer sig om en række vådområder med flere søer, der transformerer det tidligere mørke og lukkede område til urørt natur med lysninger, der giver optimale fouragerings-forhold for flere fuglearter. Det er Natursty-relsens vurdering, at testområdet vil huse et rigt dyreliv, hvor dyr som strandtudser, spids-snudet frø, stor vandsalamander, hjortevildt, traner, natravn og tinksmed kan findes.

Samtidig skal der indrettes friluftsfaci-liteter, der vil understøtte adgangen til -og forståelsen for testcenteret og den omlig-gende natur. Thisted Kommune har indgået et samarbejde med vindmølleindustrien om at etablere et formidlingscenter i forbindel-se med testcenteret.

Thisted Kommune

• Over 100% af det lokale strømfor-brug dækkes uden brug af fossile brændstoffer

• Vindmøllerne i Thy leverer i dag 70% af al den elektricitet, der bru-ges lokalt

• Mere end 80% af den varme, der forbruges lokalt, er lavet på forskel-lige former for vedvarende energi

• Thisted Kommune var den første danske kommune, der fik gang i geotermisk varmeproduktion

Thisted Kommune lægger jord til mere end 200 vindmøller, og den lokale vindmølleplan er blevet tilpasset, således at den passer med den nationale vindmøllestrategi. Det betyder, at der på sigt vil kunne opstilles vindmøller med en samlet kapacitet på op til 75 MW.

Der er opstillet mere end 200 vindmøller i Thisted Kommune, og den lokale vindmølleplan åbner for en samlet kapacitet på 75 MW.


17

ny mølle fra Thy skaber jobsI Thisted Kommune er interessen for per-sonlig energiforsyning stor. Det mærkes tydeligt omkring de små vindmøller – De såkaldte husstandsvindmøller. Her er et nyt mølleeventyr på vej. Det spår i hvert fald Leif Pinholt,derstårbagdennyehusstandsvind-mølle, THYmøllen. Møllen er typegodkendt og sat i produktion - og efterspørgslen er meget større, end han havde turdet håbe på.

”I øjeblikket sender vi 3-4 ansøgninger om opstilling til kommunerne om ugen. Allerede i år har THYmøllen solgt over 50 vindmøller og har langt over 100 ansøgnin-ger inde hos kommunerne,” fortæller Leif Pinholt,derbetegnersalgetsomforrygende.

Der ligger mange timers udviklingsar-bejde bag den nye mølle, som dog tidligere har været udviklet i 1980erne.

”Vi tog den gamle model op og udvik-lede videre på den, og står nu med en me-get lydsvag mølle, der kan overholde lovens krav til støj på under 50 meters afstand i det åbne land og 82 meter i støjfølsomt område,”fortællerLeifPinholt.

Lokale virksomhederDet er partneren i THYmøllen, Grønkjærs Maskinværksted i Hurup i Thy, der styrer produktionen af møllerne. De har udvalgt en række lokale virksomheder til at stå for delleverancerne.

”Vi har valgt solide virksomheder, der har faglært arbejdskraft, og som kan få en bedre udnyttelse af deres eksisterende kapacitet. Det giver sikkerhed for levering,” forklarer Leif.

Leveringstiden er cirka to måneder, og derkanproduceresoptiltipåéngang.PåGrønkjærs Maskinværksted er der nu ansat tre mand ekstra, der varetager produktionen af vindmøllerne, men THYmøllen skal have

udvidet produktionsfaciliteterne, så de også fremover kan følge med efterspørgslen.

Produktionenogopsætningafmøllerer en industri, der trækker flere arbejds-pladser med sig. THYmøllen benytter sig så vidt muligt af lokale underleverandører. Det betyder blandt andet, at der med et salg af en husstandsvindmølle også følger entre-prenørarbejde med anlæg af fundament og elinstallationsarbejde med tilslutning og optimal udnyttelse af møllen.

Testcenter til små vindmøllerSom reaktion på den kolossale efterspørg-sel der de sidste år har været på hus-standsvindmøller, har Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i samarbejde med Brancheforeningen for Husstandsvindmøl-ler taget initiativ til et testcenter for små vindmøller ved Sindrup Vejle ved Hellig-søe. Området omkring Nissum Bredning er et af de bedste steder for vindmøller i Danmark, og Nordisk Folkecenter forven-ter, at den stærke vind på stedet vil bidrage til, at møllerne kommer igennem test og godkendelsesprocedure hurtigt. For at få en husstandsvindmølle godkendt i Danmark, skal den testes to gange seks timer ad gan-gen i vindhastigheder højere end 12 meter i sekundet.

5. december blev det tilrettede kom-muneplantillæg oversendt til byrådet for endelig godkendelse. Det vil betyde, at fol-kecenteret snart kan begynde arbejdet med at etablere testcenteret, hvor fire vindmøl-ler ad gangen kan afprøves.

intelligent brug af vindenergienKraftvarmeværkerne i Thisted har fået øj-nene op for, at vindenergi kan være centralt i arbejdet med at nedsætte CO2-udlednin-gen fra forbruget af naturgas. Det betyder,

at man på blandt andet Snedsted Varme-værk har installeret en elkedel, der bruger den billige el, når vindmøllerne arbejder til fjernvarme. I 2011 har det betydet, at var-meværket har sparet mere end 200.000 m3 naturgas i varmeforsyningen til glæde for varmeværkets økonomi og miljøet.

Også elbiler indgår i Thisted Kommu-nes strategi, når vindmøllestrømmen skal bruges. Blandt andet tilbyder Thy Turist-bureau, at gæster kan leje en elbil, når de ankommer til Thy med tog. Det er ifølge turistforeningen oplagt, at når gæster skal ud og opleve naturen i Thy eller se nogle af de mange vedvarende energisteder, så sker det i elbiler. Energibesøgsstederne har turistforeningen samlet i et besøgskatalog. Der bliver opsat ladestandere centralt i kommunen, så gæsterne altid kan få fyldt strøm på tanken.

THYmøllen

• THYmøllen er en 6kW mølle

• THYmøllens levetid er 25-30 år med minimalt vedligehold, kun service hvert 2. år

• THYmøllen tilstræbes bygget efter vugge-til-vugge-princippet, hvilket betyder, at flest mulige dele i en THYmølle kan genbruges. F.eks er THYmøllens vinger lavet af limtræ af douglasgran, hvilket sikrer størst mulig bæredygtighed og mindst mulig brug af sundhedsskadelige produkter i fremstillingen.

www.thymoellen.dk

Borgmester Lene Kjelgaard Jensen oplader en af kommunens elbiler


18

Af|JørgenPoulsen,direktør,Wind1, og Asbjørn Bjerre, direktør, Danmarks Vindmølleforening.

Opstillingen af moderne vindmøller går godt i de fleste kommuner, når planprocessen er grundig og omfatter en involverende dialog med borgerne. Et projekt ved Lerchenborg i Kalundborg Kommune viser, hvordan det kan gøres.

vindmøller:

Kommunerne kan og vil

Vindkraftudbygningen i Danmark har basis i en solid folkelig forståelse af, at vindkraft på alle måder er sund fornuft. Der er en bred erkendelse af, at brug af vindens energi er nødvendig. Befolkningen forstår, at vi ikke bare kan lade være.

Udfranetopdenneforståelseerdettydeligt for de fleste, at spørgsmålet om placering på land og hav ikke er et enten/el-ler, men et både/og. Ingen andre el-produkti-onsanlæg kan i dag levere en kilowatttime så billigt som en vindmølle på land. Derfor skal vi også i fremtiden finde placeringsmulighe-der, så vi kan have en væsentlig del af vores el-produktion fra vindmøller på land.

Klar arbejdsdelingArbejdsdelingen mellem stat og kom-mune er klar: De energipolitiske mål og de lovgivningsmæssige rammer for vindmøl-ler på land besluttes i Folketinget, mens det er kommunerne, der har ansvaret for at beslutte egnede placeringer til vindmøl-ler. Kommunerne overtog efter eget ønske planlægningsopgaven efter amterne, og de har nu i forbindelse med kommuneplan 2009, eller med en temaplanlægning, snart gennemført første runde. I de allerfleste kommuner er det gået rigtigt godt.

modstandere repræsenterer få familierDele af dagspressen har desværre tegnet et helt andet billede. Her får man indtryk af, at planlægning for placering af vindmøl-ler nærmest har skabt borgerkrig i landet.

“Modstand mod vindmøller” og “Blæst om vindmøller” er fantasifulde overskrifter, der genbruges flittigt. Hvad den alminde-lige avislæser ikke kan se er, at det er de samme eksempler fra relativt få kommuner, der trækkes frem igen og igen.

Planlægningsopgavenerinoglekom-muner blevet vanskeliggjort af en lille men velorganiseret modstandergruppe, der til hele landet rundsender folk til møder og massepro-ducerer indlæg til aviser. Selv om den orga-niserende ’naboforening’ kun repræsenterer ganske få af de mange tusinde familier, der i Danmark har erfaring med vindmøller, optræ-der den i praksis som talerør for alle. Samtidig spreder man helt ukritisk selv de mest usand-synlige historier og rygter om virkningen af at bo i nærheden af en vindmølle.

Skræmmekampagnen har givet uro, men i de allerfleste kommuner har man holdt fast i en god proces med fokus på god og tidlig information og dialog mellem politikere og borgere, så uklarheder og mis-forståelser undgås.

det gode eksempelEt eksempel på en kommunes professio-nelle håndtering af processen, er forløbet I Kalundborg Kommune frem mod etable-ringen af seks vindmøller ved Lerchenborg umiddelbart sydvest for Kalundborg.

Kalundborg Kommune har forud for igangsætning af konkrete vindmøllepro-jekter gennemført en planlægning for hele kommunen, hvor de mest egnede placerin-

Kortet viser placeringen af de seks møller ved Lerchenborg syd for Kalundborg.


19

gerblevfundet.Planlægningenblevgen-nemført som en integreret del af kommu-neplan 2009-2021.

Efterfølgende er opstartet – og gen-nemført – detailplanlægning for flere af de udlagte områder, hvilket vil resultere i, at der de kommende år vil blive opført et større antal nye møller.

PlanlægningenforprojektetvedLer-chenborg blev igangsat på et møde mellem kommunens forvaltning, en repræsentant for lodsejeren, et konsulentfirma og vind-mølleopstilleren Wind1 i marts 2010. Det skete på baggrund af en projektbeskrivelse, hvor forskellige problemfelter var blevet beskrevet, og på mødet blev mulighederne for projektets udformning drøftet. Samtidig blev der lavet en tidsplan for det videre for-løb, som inkluderede følgende faser:•Projektudkastetblevbearbejdetogsatpå

Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden til mødetiapril2010.Udvalgetvarpositiv,og projektet blev sendt videre til Økono-miudvalget og til Byrådet med anbefaling af at igangsætte planlægningen.

•Førsteskridtiplanprocessenvaratud-arbejde en debatfolder, hvilket konsulent-firmaet varetog i tæt dialog med forvalt-ningen. Det resulterede i, at der i juni-juli blev gennemført en forhøring af projektet. Samtidig hermed udarbejdede konsulent-firmaet i samarbejde med forvaltningen scopingsnotat for planerne, hvor indhold og problemfelter i det kommende planma-teriale blev afdækket og beskrevet kort.

•Fraaugusttiloktoberudarbejdedekon-sulentfirmaet udkast til planmateriale i samarbejde med forvaltningen. Det bestod af en miljørapport indeholdende en VVM-redegørelse og en miljøvurde-ring, et forslag til lokalplan samt et forslag tilkommuneplantillæg.Planmaterialetblev fremsendt til de politiske udvalg og derefter sendt i offentlig høring fra den 15. december 2010 til den 9. februar 2011. Midt i offentlighedsfasen blev der afholdt et fælles borgermøde, hvor forvaltningen i samarbejde med konsulentfirmaet stod for præsentation af planmaterialet, og Wind1 stod for præsentation af VE-lovens værditabsordning.

•Efteroffentlighedsfasensudløbgennem-gik forvaltningen de indkomne bemærk-ninger suppleret af input fra konsulentfir-maetogWind1.Umiddelbartderefterblevsagen behandlet i de politiske udvalg, og planerne blev godkendt i marts 2011. Med godkendelsen kunne Wind1 ansøge om byggetilladelse, der blev udstedt i maj 2011, hvorefter byggearbejdet kunne igangsættes.

•Iapril2011blevderafholdttaksation,hvorder blev taget stilling til indkomne krav om erstatning for eventuelle værditab som følge af opstilling af møllerne.

•Ioktober2011afholdtWind1,efteran-noncering, møde om projektet og dets økonomi, hvor mange interesserede var mødt op for at høre nærmere om mølle-projektet og om mulighederne for at købe

andele til kostpris. Interessen herfor var så stor, at der var en betragtelig over-tegning, og Energinet.dk måtte foretage lodtrækning om fordelingen af andelene, der blev udbudt til en pris på kr. 2.900.

To år undervejsHele processen har taget to år med en professionel og grundig håndtering af planlægningen. I forlængelse heraf er det fysiske arbejde på opstillingsstedet gået i gang i december 2011. Der er anlagt veje, fundamenterne er støbt og al internt kabelarbejde er udført og klargjort frem til det punkt, hvor projektet skal tilsluttes det overordnede ledningsnet. I løbet af første kvartal 2012 opstilles de seks vindmøller, og de forventes at køre i drift på nettet om-kring 1. april 2012.

Kommunen sørger for lokalt ejerskabEksemplet fra Kalundborg Kommune viser, at kommunerne både kan og vil – og det er heldigvis generelt den positive erfaring efter kommunernes første planlægningsrunde. Det er stærkt nødvendigt at fastholde det lokale politiske ejerskab til beslutningerne, og derfor må man konkludere, at opgaven og ansvaret ligger det rigtige sted. Dette er en vigtig erkendelse med tanke på, at plan-lægning for vindmøller er en kontinuerlig proces, der også bliver en del af kommune-plan 2013 og 2017.

ingen andre el-produktionsanlæg kan i dag levere en kilowatttime så billigt som en vindmølle på land.

Foto

Win

d1


20 >

Af | Kåre Albrechtsen, sekretariatschef i Vindmøllesekretariatet

Landvindmøller er en væsentlig del af en udbygning med vedvarende energi, der også er samfundsøkonomisk ansvarlig, og kravene til god planlægning har aldrig været større.

Vindmøllesekretariat hjælper kommunerne

Kommunerne står med en betydelig ud-fordring i de kommende år med at skabe plangrundlag for en bæredygtig energiforsy-ning. Landvindmøller er en væsentlig del af en udbygning med vedvarende energi, der også er samfundsøkonomisk ansvarlig, og kravene til god planlægning har aldrig været større. Der er mange interesser i spil og store investeringer, hvilket stiller betydelige krav til præcision i planlægningsarbejdet.

For at hjælpe kommunerne med denne opgave, som ikke alle kommuner kan for-ventes at have spidskompetence på, blev Vindmøllesekretariatet etableret i november 2008. Etableringen var udløber af en bred energiaftale om bl.a. flere vindmøller på land fra februar 2008 og en efterfølgende aftale med KL. Vindmøllesekretariat (også kaldet et rejsehold) er organisatorisk tilknyttet Natur-


21

styrelsen. Vindmøllesekretariatet er nævnt som et fortsat initiativ i både den tidligere VK regerings energiudspil, ”Energivision 2050”, og i SRSF regeringens udspil, ”Vores Energi”.

smørekande og lodsVindmøllesekretariatet blive ofte kaldt en smørekande for vindmølleplanlægningen, da formålet er at hjælpe processerne, så plan-lægningen kører så gnidningsfrit som muligt. Et andet billede for Vindmøllesekretariatet er, at det som en lods på et skib hjælper kaptaj-nen, som er kommunen, med at sejle skibet gennem et vanskeligt farvand, hvor det er vigtigt at vide, hvor skærene er.

En af erfaringerne fra Vindmøllesekre-tariats arbejde er, at tidlig afklaring af mulig-heder og begrænsninger er en stor fordel. Da en planlægningsproces er lang, er det spild af tid og penge, både for investorer og kommu-ner, hvis et vindmølleprojekt bliver standset sidst i processen. Det indledende arbejde og dialogen med borgerne, bør være så godt, at det er undtagelsen at et projekt ikke kan gennemføres hvis det først sættes i proces. Det stiller store krav til kommunernes viden og proceskendskab, samt til dialogen med statslige myndigheder, så udfordringer kan afklares tidligt i processen. Vindmøllesekre-tariatets bistand kan styrke det kommunale arbejde og bidrage til at skabe større trovær-dighed omkring planlægningsprocessen.

Vindmøllesekretariatet har eller har haft skriftlig samarbejdsaftale med 53 kommu-ner og har herudover dialog med stort set samtlige øvrige kommuner. Kun undtaget en håndfuld små og primært tætbebyggede kommuner.

En Megafon-undersøgelse hos landets kommuner i december 2011, viser bl.a., at 78% af kommunerne oplever, at Vind-møllesekretariatet har fremmet vindmøl-leplanlægningen i kommunen. For de 53 kommuner, som Vindmøllesekretariatet har haft en skriftlig samarbejdsaftale med er tallet 83%. 80% af kommunerne oplever, at Vindmøllesekretariatet har bidraget til en mere kvalificeret vindmølleplanlægning i kommunen. For de 53 kommuner, som Vindmøllesekretariatet har haft en skriftlig samarbejdsaftale med er tallet 86%.

80% af kommunerne oplever, at Vind-møllesekretariatet har bidraget til en mere kvalificeret vindmølleplanlægning i kommu-nen. For de 53 kommuner, som Vindmøl-lesekretariatet har haft en skriftlig samar-bejdsaftale med er tallet 88%.

Vindmøllesekretariatet hjælper kommunerne under tre overskrifter:- Placeringshensyn- Planlægningsproces- Problemknusning

Placeringshensyn Der er mange hensyn at tage ved vindmøl-leplaceringer i det åbne land, bl.a. natur-beskyttelse, infrastruktur, og ikke mindst naboer. Desuden skal vindmøller placeres bedst muligt i landskabet både visuelt og produktionsmæssigt. Vindmøllesekretaria-tet har adgang til de relevante kortinforma-tioner og kan hjælpe kommunerne med at vurdere muligheder og begrænsninger.

PlanlægningsprocesEn vindmølleplanlægningsproces rummer mange trin: forberedende arbejde, offent-lighedsfaser, politiske godkendelser mv., både for udpegning af vindmølleområder i en overordnet kommuneplan og en konkret projektplanlægning for det enkelte anlæg. Vindmøllesekretariatet har vejledende tids-planer og kan være sparringspartner med kommuner om fremgangsmåden.

ProblemknusningNår en vindmølleplanlægning er i proces, viser der sig ofte, at der opstår nye spørgs-mål. Det kan f.eks. være, hvordan man forholder sig til eksisterende møller, hvor af nogle evt. kan fjernes, hvordan projekter håndteres over kommunegrænser eller dia-log med forskellige statslige myndigheder etc. Vindmøllesekretariatet kan bistå kom-muner med at finde afklaring på spørgsmål og præsenterer de generelle svar på hjem-mesiden: www.vind.mim.dk.

Der er et stort informationsbehov hos borgere og lokalpolitikere ift. hvilke mulighe-der og begrænsninger, der er for placering og planlægning af vindmøller. Mange har holdninger og god borgerdialog er central for at skabe de bedste løsninger. Vindmøllese-kretariatet deltager ofte i borgermøder, ikke med en holdning omkring konkrete projekter, men som hjælpere for kommunerne med det formål at fremme den bedst mulige proces.

Vindmølleplanlægning berører flere forskellige myndigheders ressortområder, Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Energistyrel-sen, Energinet.dk, Erhvervs- og Byggesty-relsen, Kulturarvsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Forsvarsministeriet, Kirkeministeriet m.fl. Ofte kan der endda være modstridende

interesser myndighederne imellem. Dette kan være en udfordring, hvis målet er at have en planlægning, der ikke har unød-vendige forsinkelser. Vindmøllesekreta-riatet kan bistå kommunerne i dialogen med diverse myndigheder og har løbende kontakt med disse for fremme ny viden og sikre, at der ikke opstår misforståelser i kommunikationen.

værktøjerFor at hjælpe kommunerne med vindmøl-leplanlægningen har Vindmøllesekretaria-tet udviklet en række værktøjer, hvoraf de fleste kan findes på hjemmesiden, www.vind.mim.dk, der indgår i Naturstyrelsens hjemmeside. Det er bl.a. en oversigt over placeringshensyn, model for planlægnings-proces, svar på ofte stillede spørgsmål, illustrationer til brug for præsentationer og skriftlige materialer, eksempler mv. Ofte orienterer projektmagere, borgere etc. sig i informationerne, hvilket også fremmer forståelsen aktørerne i mellem.

Siden starten har Vindmøllesekretaria-tet haft et tæt samarbejde med KL. Der har været afholdt en række fælles møder og workshops, hvor der er blevet præsenteret tilbud, muligheder og ny viden.

Både klimakommissionen og den tid-ligere samt den nuværende regering har lagt vægt på udbygning af vindmøller på land, for at sikre en samfundsøkonomisk at-traktiv vej til en bæredygtig energiforsyning. Hvis regeringens mål, om at nå 50% el fra vindmøller i 2020, skal nås, kræves et klart fokus på, at udbygningen med landvind-møller fungerer. Det kan ikke ske, uden at nogen bliver bekymrede eller utilfredse. For at undgå, at nogen skal blive behandlet urimeligt, findes der en værditabsordning, hvor naboer, hvis ejendom måtte falde mere end 1%, får kompensation. Desuden har mennesker i lokalområdet mulighed for til kostpris at få medejerskab af vindmøl-lerne og dermed få en økonomisk gevinst. Ordningerne administreres af Energinet.dk, som derfor også er involveret i processen for vindmølleprojekter. Vindmøllesekreta-riatet samarbejder løbende med Energinet.dk om bl.a. formidling af ordningerne til kommunerne.

Hvordan fremtiden for Vindmøllesekre-tariatets arbejde skal udvikle sig, forventes afklaret i forbindelse med den energiaftale, der i skrivende stund bliver forhandlet på Christiansborg.

dyre fundamenter som barriere

Fremtidens havmølleparker vil i stigende grad bestå af stør-re mølletyper, der bliver anlagt længere væk fra kysterne og dermed på større havdybder. det kræver en anden type fundamenter – for eksempel jackets - end både monopæle af stål og gravitationsfundamenter af beton. Problemet med jackets, som kan være flerbenede stål-strukturer, er imidlertid, at de er meget dyrere at producere end monopæle bl.a. på grund af mange omkostningstunge svejsninger, hvilket kan udgøre en barriere for udbygning af havvind

på linje med flaskehalsproblemer som for stor efterspørgsel på (danske) vindrådgivere og installationsfartøjer og mangel på produktionssteder. Som alternativ til jackets arbejder man flere steder på at udvikle koncepter for flydende fundamenter. ifølge mar-keds- og projektchef i niRaS claus gormsen er der i norge søsat to typer flydende testmøller. niRaS arbejder også på at udvikle flydende fundamenter især med henblik påkom-mende projekter i england, hvor der skal placeres havmøller på 50-60 meter vand.


22

Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

Selvom havmøller er dyrere at bygge og møder mange udfordringer omkring konstruktioner, logistik og miljøbeskyttelse, tjener de sig hurtigt hjem igen, siger vindeksperter i NIRAS. Firmaet har intensiveret sin satsning på især havvind som forretningsområde, da det globale vindmarked er i stor vækst.

Medvind for havmøller

Hvis man planlægger at bygge en havmøl-lepark, kan det godt tage op til 10 år fra de første myndighedsansøgninger, til at møl-lerne snurrer.

Det siger Helle Hegelund Knudsen, markedschef for vind i NIRAS.

”Procedurenomkringhavmøllertagerlængere tid end for møller på land, fordi vind-investorerne – developerne – skal indhente til-ladelse til både at bygge offshore og onshore, da møllerne skal tilsluttes kabler og transfor-merstationer på land. Dertil kommer, at der først skal laves omfattende miljøvurderinger, VVM, før myndighederne kan give tilladelse.”

”Der skal også foretages geologiske og seismiske undersøgelser. For der må f.eks. ikke være klipper i havbunden, hvor funda-menterne skal bankes ned.”

NIRAS har deltaget i vindmølleprojek-ter på land siden 1980erne og i offshore-vind siden 1989. Da det globale marked for vindenergi er i stor vækst, har NIRAS intensiveret sin satsning på vind og er ifølge vindmarkedschefen blandt de førende vindrådgivere i Nordeuropa. Det meste af firmaets omsætning for vindrådgivning kommer fra projekter med havvind.

vvm tager flere årEt af de større projekter, NIRAS har været involveret i, er Walney Offshore Windfarms i Det Irske Hav, der netop er blevet færdigt og med en kapacitet på 367 MW fra 102 møller leverer strøm til 320.000 husstande.

Ifølge Helle Hegelund Knudsen tog det otte år at få Walney-møllerne til at snurre.

Som ved mange andre havmølleprojekter tog det et par år at foretage VVM-undersø-gelserne, der bl.a. fik myndighederne til at stille krav om at tage hensyn til hvaler og gydende fisk.

”Hvaler er så lydfølsomme, at de kan tage skade af den støj, der stammer fra, at fundamenterne bankes mange meter ned i havbunden. Derfor skal bygherrer typisk opstille afværgeforanstaltninger, som holder hvalerne væk. Det kan for eksempel ske ved, at særlige skibe sejler med audifoner under vand, som kan høre, om der er hvaler til stede. Hvis der er, skal arbejdet indstilles. Man kan også bruge såkaldte ’hvalskræm-mere’, der skræmmer hvalerne væk ved at udsende en ubehagelig lyd,” siger Helle Hegelund Knudsen og fortsætter:

installationsskibe, som typisk koster 50.000 euro at leje om dagen, monterer mølletårne på det gule overgangstykke på monopæl-fundamenter.

Foto

: kir

sten

isak

, niR

aS


23

>

”Ved offshore-arbejde kan man ikke undgå, at fisk påvirkes. Det sker også, når en færge sejler. Men man kan undgå, at en hel fiskebestand går til grunde ved at be-skytte gydende fisk. Hvilke fisk der er i om-rådet, og hvornår de gyder, kan man bl.a. finde ud af ved at foretage trawlingsunder-søgelser. Forhold som disse gør, at VVM for havmølleprojekter er mere omkostnings-tunge end for landvind.”

Processenformindreprojektergen-nemføres dog hurtigere og tager typisk kun to-tre år, siger Helle Hegelund Knudsen.

Logistik som udfordringUdovermiljøvurderinger,geologiskeforun-dersøgelser og afværgeforanstaltninger for havenes dyr og planter er logistik og plan-lægning også en af de helt store udfordrin-ger ved havvind.

Markeds- og projektchef i NIRAS Claus Gormsen forklarer:

”Man er mere afhængig af entreprenø-rer og vejrforhold på vand, da alle konstruk-tioner skal laves på land og herefter sejles ud til offshore-sitet. Typen af fundamenter afhænger overordnet af, hvor langt ude i havet møllerne skal placeres. Men den rette konstruktion afhænger af, hvilke typer af installationsfartøjer der er til rådighed. Der-for kan det ikke nytte, at man har udtænkt nogle store konstruktioner for siden at kon-statere, at de fartøjer, der kan klare dem,

først er ledige om to år. Konstruktioner og fartøjer skal også sammenholdes med stati-stiske data for vejr- og vindforhold.”

”Da dagsprisen for et monteringsfartøj typisk ligger på 50.000 euro om dagen, handler det om at gennemføre installatio-nerne så hurtigt som muligt. Derfor kan det nogle gange betale sig at vælge et fartøj, der f.eks. er 5.000 euro dyrere om dagen, fordi det er mere robust i forhold til at klare vejrliget for den periode, man har valgt at placere fundamenterne i.”

”Logistikken bliver yderligere kompliceret, hvis de valgte fundamenter er monopæle, der er stålkonstruktioner, som i Europa stort set kun produceres i Danmark, Holland og Tyskland. For så skal man også have skibs-transporten af disse til at matche adgangen til installationsfartøjerne, der overvejende kom-mer fra Belgien, Holland og Tyskland.”

innovation som udfordringKonstruktion og placering af møllefunda-menterne kræver ofte innovation.

”NIRAS arbejder i øjeblikket på et stort projekt, hvor vi er med til at designe funda-menterne for 72 offshore-møller 40 km ud for Zeebrugge i Belgien. Her er en af de store udfordringer, at havbunden er præget af ’sand-bølger’, der gør den mobil. For at undgå proble-mer med funderingen, skal vi derfor stabilisere havbunden ved hjælp af en erosionsbeskyttel-se af sten,” siger Claus Gormsen og fortsætter:

”En anden stor udfordring i Belgien har handlet om at sikre en stabil forbindelse mellem fundamentet og overgangsstykket til mølletårnet. For mange havmølleparker har det nemlig vist sig, at samlingen mellem monopælen og overgangsstykket ikke holder. Det får møllen og overgangsstykket til lang-somt at glide ned over fundamentet, hvilket medfører dyre reparationer til havs. Men det er heldigvis lykkedes os at konstruere en holdbar samling, som helt sikkert også vil komme fremtidige havmølleparker til gode.”

Ifølge begge vindeksperter tjener hav-møller sig hurtigt hjem, selvom de kræver meget større investeringer.

”Havmøller er på længere sigt mere rentable, både fordi de har en større kapaci-tet, og fordi vinden på havet er mere kraftig og jævn, hvilket gør møllerne mere effek-tive. Så selvom fundamenterne for havmøl-letårne er dyrere, kan man nøjes med sætte færre installationer op, da maskinerne er større” siger Claus Gormsen og tilføjer:

”Men den store fordel er, at man på havet ikke er begrænset af plads, ligesom kravene fra myndighederne med hensyn til støj og det visuelle design heller ikke er så strikse som på land.”

stort vækstpotentiale for havmøllerMed en målsætning i Danmark om, at 50 procent af strømmen i 2020 skal produceres medvindogenEU-målsætningom,at20


24

>

procent af det samlede energiforbrug skal dækkes med vedvarende energi, er marke-det for vindenergi i Europa i kraftig vækst.

Fremtidsudsigterne for havmøllevind, der stadig er i sin vorden i forhold til landvind, ser ifølge Vindmølleindustrien særlig gunstig ud, idet brancheorganisationen forventer en 10-dobling af kapaciteten for offshore-vind-kraftiEUinden2020,hvilketskullesvaretilen årlig investering på 100 mia. kr.

Vindmølleindustrien anslår, at strøm fra offshore-vind i 2020 vil udgøre en tredjedel af den samlede vindenergiproduktion mod kun en tyvendedel i dag.

At havvind har så meget medvind, kan faktisk medføre modvind i form af flaskehalsproblemer.

Sune Strøm, økonom i Vindmølleindu-strien, forklarer:

”Danmark er verdensledende inden for offshore-vind, fordi vi har været på banen siden 1991, hvor vi byggede verdens første havmøllepark, Vindeby på Lolland. Der-for er der stor efterspørgsel efter danske rådgivere, hvilket måske endda kan risikere at udgøre en flaskehals for udbygningen af offshore-vind i Europa.”

Markeds- og projektchef i NIRAS Claus Gormsen forudser en anden flaskehals.

”Mens flåden af installationsfartøjer nogenlunde er øget i takt med den stigende efterspørgsel på havmølleparker, er produk-tionskapaciteten af stålkonstruktioner ikke fulgt med i samme grad, hvilket kan udgøre en barriere for havmøllebyggerier. Men på den anden side kan det også bane vejen for de noget dyrere betonfundamenter, der har den fordel, at kan produceres i det land, hvor havmølleparkerne placeres, hvilket både lø-ser det logistiske problem og lader en større del af de samlede investeringer komme de nationale arbejdspladser til gode.”

transport af et monopæl- fundament af stål, der kan veje op til 600 ton og være 70-80 meter langt. det meste af pælen bankes ned i havbunden.

Foto

: kir

sten

isak

, niR

aS

25 års erfaring med vind

niRaS har deltaget i vindmøllepro-jekter siden 1980erne med vind-møller på land og siden 1989 med offshore-projekter, hvor nogle af de største er London array Wind Farm på 630 MW og Walney offshore Windfarms på 367 MW (udvides med 750 MW, hvor niRaS også er med). begge mølleparker ligger i Storbritannien, hvor niRaS har været involveret i en tredjedel af alle vindprojekter og også yder vind rådgivning fra et lokalkontor.

niRaS har endvidere deltaget i alle danske offshore-projekter og satser på at blive medspiller ved de plan-lagte kystmøller ud for københavn, Århus og Sønderborg, der til sam-men vil kunne bringe danmark en fjerdedel af vejen mod målet om at dække 50 procent af elforbruget med vindmøller i 2020 – hvis pla-nerne bliver omsat til virkelighed.

Teknik & Miljø / Januar 2012vindennergi

”Regeringen har med sit energiudspil rigtig mange gode hensigter, men ikke så mange konkrete løsninger. En kommunal plan for omstillingen til vedvarende energi kan gøre det klart for borgere, virksomheder og ener-giselskaber, hvad der forventes af dem,” si-ger Martin Damm, formand for KLs Teknik- og Miljøudvalg, i en kommentar.

”Regeringens signal er klart. Det danske energisystem skal omstilles, og alle kom-mer til at tage del i denne omstilling. Alle skal lære at isolere deres huse og spare på energien, og den energi, borgeren bruger, skal komme fra vedvarende energikilder,” si-ger Martin Damm.

”Regeringen har en meget ambitiøs mål-sætning for, hvor mange vindmøller på land der skal opføres. Hvis målsætningerne her skal indfries, kræver det, at vi får nye redska-ber i værktøjskassen,” siger Martin Damm.

Målsætningen i regeringens energiudspil ’Vores energi’ om 50% vindkraft i 2020 vil kræve en betydelig udbygning af vindmøl-ler på land, og den foreslåede udbygning med 1.800 MW landmøller kræver en større politisk og administrativ opbakning til kom-munerne fra staten. Det viser en ny under-søgelse fra Danmarks grønne tænketank CONCITO, som sætter fokus på barrierer og muligheder for en kontinuerlig og langsigtet kommunal vindmølleplanlægning.

Pågrundlagafinterviewmedottelokalpo-litikere og andre relevante aktører vurderer CONCITO i rapporten ’Langsigtet vindmøl-leplanlægning i kommunerne’, at kommu-nerne får svært ved at løfte den fremtidige opgave med vindmølleplanlægningen uden stærkere politisk opbakning fra centralt hold.

En udbygning med 1.800 MW vindkraft på land frem mod 2020 vil med en gennem-snitsstørrelse på de nye møller på 2 MW kræve, at der opstilles ca. 900 nye landmøl-lerialtellerca.100møllerhvertår.Udtrykt

i runde tal skal hver kommune finde plads til én ny mølle per år.

”Set fra kommunernes perspektiv er der meget arbejde og kun lidt gevinst i planlæg-ningen af vindmøller. Derfor bør energiafta-len også åbne op for, at der om nødvendigt kan indføres et stærkere økonomisk incita-ment for kommunerne i form af en kvoteord-ning eller lignende,” siger CONCITOs direk-tør Thomas Færgeman.

Læs rapporten her: www.concito.info

Rapport om mulige statslige arealer til opstil-ling af vindmøller med tilhørende miljøvur-dering er i offentlig høring frem til 6. februar 2012. Høringen er en mulighed for at sikre, at specifikke forhold på de konkrete arealer kan blive fremhævet og taget med i betragtning.

Naturstyrelsen har nøje gennemgået alle statens arealer (over 5 ha i landzone) for, om de er egnede til opstilling af vindmøller. Ni arealer blev vurderet egnet til at indgå i en nærmere miljøvurdering. I miljøvurderingen vurderes ét areal ud fra landskabsmæssige og rekreative hensyn uegnet til et indgå i den videre planlægning. De øvrige otte are-aler er vurderet potentielt egnede til opstil-ling af vindmøller. I en tidligere gennemgang af statslige arealer over 12 ha er der fundet mulige 3 arealer til opstilling af vindmøller.

De ni arealer er placeret forskellige steder i landet: et areal i Allerød ejet af Finansmi-nisteriet, et areal ved Risø i Roskilde ejet af Videnskabsministeriet, tre arealer ved stats-fængslet i hhv. Faaborg-Midtfyn og i Ikast-

Brande ejet af Justitsministeriet. De sidste fire arealer er ejet af Miljøministeriet og pla-ceret i henholdsvis Holstebro, Aalborg, Hjør-ring/Jammerbugt og Aabenraa kommuner, se nedenstående figur.

Landmøller har brug for mere medvind fra staten

Mulige statslige arealer til opstilling af vindmøller

Kort over statslige arealer, hvor der kan placeres vindmiljøer

KL kræver nyt værktøj

2525

Foto

: kir

sten

isak

, niR

aS

Kort nyt Vindenergi

Varde Kommune ønsker vindmøller i klitplantage Vardes borgmester og kommunaldirektør går direkte til miljøminister Ida Auken i håb om at få tilladelse til at opstille vindmøller i Kærgaard Klitplantage.

Naturstyrelsen har sagt nej, men Varde Kommune nægter at give op i forsøget på at få tilladelse til at opstille vindmøller i Kær-gaard Klitplantage. Derfor er der nu landet et brev fra Varde på miljøminister Ida Aukens bord.Plantagenerikkeendelafforsvaretstræningsområde, og området er så belastet af forurening fra giftdepotet fra Grindsted-værket, at det ikke er velegnet til rekreative formål.

Derfor mener Varde Kommune, at det er oplagt at inddrage et kystområde ved den forurenede Kærgård Klitplantage, når Varde Kommune inden længe tager stilling til en plan for op mod 40 store vindmøller.

Pointener,atmøllernehverkenvilgenerenaboer eller fritidsliv, hvis de opstilles i klit-plantagen.


26

Energi Øresund er et grænseoverskridende samarbejde mellem tre danske og tre svenske kommuner, om strategisk energiplanlægning, som bruger de kompetencer universiteter, kommuner og private virksomheder har i Øresundsregionen.

Klima- og energiudfordringer standser ikke ved kommunegrænsen

en af de mere konkrete aktiviteter i energi øresund er et samarbejde omkring vindenergi i øresund og i regionen som helhed. vindmøllerne på Middelgrun-den står der allerede; men jagten på andre egnede lokaliteter er gået i gang.

Foto

: jea

nn

e k

orn

um

/Sca

np

ix


27

>

Af | Kenneth Løvholt, Gate 21

”Målet med Energi Øresund projektet er at skabe en række konkrete aktiviteter, der munder ud i retningslinjer og anbefalinger til politikerne,” fortæller Casper Harboe, projektleder på Energi Øresund og leder af Regionale Samarbejdsprojekter, Miljø ved LundsUniversitet/RoskildeUniversitet.

Anbefalingerne skal pege på, hvordan man kan lave energiplanlægning bedre og mere strategisk i Øresundsregionen og dermed få mere vedvarende energi ind i energisystemet, fortæller han videre.

“Samtidig er det et mål at Energi Øre-sund skal skabe en platform for fremtidigt øget samarbejde og netværk omkring strategisk energiplanlægning i Øresundsre-gionen mellem kommuner, universiteter og virksomheder,” siger Casper Harboe.

For at løfte disse opgaver, har Energi Øresund samlet en række partnere: Tre svenske kommuner: Malmø, Lund, Kristi-anstad; tre danske kommuner: Albertslund, Ballerup, København, samt Amagerforbræn-ding, Vestegnens Kraftvarmeselskab, Ener-gikontoret Skåne, Lunds Energi, Køben-havns Energi, Sustainable Business Hub Skåne,LundsUniversitet/IIIEEogAalborgUniversitet/Ballerup.

det kommunale markedEnergi Øresund arbejder også med ud-viklingen af det kommunale marked, hvor danske og svenske kommuner hvert år bruger et milliardbeløb inden for energi- og miljøområdet.

“Kommunerne skal fremover til at investere i nogle nye teknologier inden for energiproduktion og energidistribution, og her skal de nationale og lokale virksomheder på banen og være med til at udvikle de nye teknologier i et samarbejde med forskere fra universiteterne,” siger Casper Harboe og slår fast, at det er et område, hvor kommunerne skal turde stille krav til leverandørerne for få udviklet de rigtige fremtidssikrede løsninger.

Platform for samarbejdeEnergi Øresund er opdelt i tre aktivite-ter med hver en række undertemaer og konkrete aktiviteter. Deltagerne i Energi Øresund projektet mødes hver måned til fællesmøder, hvor resultaterne af det lø-

bende arbejde præsenteres og kommende aktiviteter planlægges.

Casper Harboe fremhæver de måned-lige møder som et af de vigtige resultater af projektet.

“Det er lykkedes at få samarbejdet godt i gang og få en stor gruppe menne-sker, som repræsenterer kerneaktørerne inden for energi i Øresundsregionen, til at mødes og etablere en række arbejdsgrup-per. Arbejdsgrupperne har i det forløbne år udarbejdet en række rapporter inden for lagring og distribution af energi,” fortæller Casper Harboe.

Arbejdsgrupperne og fællesmøderne er platformen for det videre samarbejde mellem kommuner, universiteter og virk-somheder, der senere i projektet skal stå for udviklingen af retningslinjer og politiske anbefalinger.

vind i ØresundEn af de mere konkrete aktiviteter i Energi Øresund er et samarbejde omkring vindener-gi i Øresund og i regionen som helhed. Her har Malmø Stad og Københavns Kommune sat sig for at undersøge, om det er muligt at gå sammen om udviklingen af et sammen-hængende vindmølleprojekt i Øresund.

Inge Nilsson, projektleder i Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, fortæller, at det er helt unikt at have to store byer tæt på hinanden, der begge har store ambitioner omkring vindenergi. Derfor er det oplagt at undersøge mulighederne for et samarbejde omkring vindenergi, og den danske side af Øresund er allerede scree-net for mulige lokaliteter.

“Fordelen ved at samarbejde på tværs af Øresund er især bruge hinandens viden og erfaringer. I Danmark er der en lang tra-dition for at udvikle vindenergi, for etable-ring af vindmøllelaug og for bygning af land- og havmøller. Det er et område, hvor der ikke er lige så mange erfaringer i Sverige,” siger Inge Nilsson.

Vindenergi i Sverige og Danmark er underlagt helt forskellige økonomiske betin-gelser, lovgivning og tilskudsregler. Derfor har Energi Øresund udarbejdet en rapport, som kortlægger de to sæt rammebetingel-ser. Rapporten er nu en del af grundlaget

for den videre proces med at undersøge mulighederne for et dansk - svensk projekt med etablering af vindmøller i Øresund.

Inge Nilsson fortæller, at samarbejdet på tværs af Øresund har høj politisk prioritet i København.

“Dels vil København generelt gerne samarbejde på tværs af Øresund, og dels vil København gerne bruge samarbejdet til at promovere energirigtige løsninger i større skala. Endelig vil København også gerne se vindenergi i et større perspektiv i forhold til branding af Øresundsregionen og i forhold til at fremme grøn vækst,” siger Inge Nilsson.

green ToursEt andet af Energi Øresunds konkrete projekter er etableringen af Green Tours, hvor en række aktører netop er gået sam-men om at etablere en besøgstjeneste til Green Tech aktiviteter og virksomheder i Øresundsregionen.

Daniel Skog, kommunikationskonsulent i Miljøforvaltningen i Malmø Stad, fortæl-ler, at projektet egentlig er en gammel ide om, at København og Malmø i fællesskab løfter opgaven med at håndtere de mange besøgende, der er interesserede i miljø- og teknikløsninger i Øresundsregionen.

“Fordi Energi Øresunds partnere i forve-jen er de vigtigste aktører inden for grønne miljøløsninger, State of Green, Sustainable Business Hub, København Kommune og Malmø Stad, så er det naturligt at anvende Energi Øresund som en måde at få liv i den gamle ide om skabe et konkret samarbejde omkring det, vi kalder for Green Tech be-søg,” siger Daniel Skog, og fortsætter:

“Malmø Stad er gået med i Green Tours, fordi der er mange spændende mil-jøløsninger og miljøtekniske virksomheder i Malmø-området, som vi gerne vil vise frem for potentielle eksportmarkeder. Samtidig ved vi, at mange af de studiebesøg, som kommer til Malmø, også tager til Køben-havn, enten før eller efter de har været i Malmø. Derfor giver en regional koordina-tion af besøgene rigtig god mening”.

samarbejde og udfordringerProjektsamarbejdetpåtværsafkommu-negrænser og på tværs af Øresund er sket


28

uden de store problemer. Inge Nilsson fortæl-ler, at selvom der er forskellige traditioner i den danske og svenske side af forvaltningen, så har udfordringer været til at håndtere. Det samme gælder det mulige sproglige proble-mer. I starten var nogle enkelte fagudtryk, der skulle læres, men derefter har sproget ikke været noget problem for samarbejdet.

Heller ikke Casper Harboe har oplevet de store problemer i samarbejdet. Eneste undtagelse er, at der var en vis udfordring i at få folk til at mødes i opstarten af pro-jektet. Men da først projektet var kommet i gang, og der var noget at mødes om, gik det af sig selv, fortæller Casper Harboe.

“Jeg tror egentlig, at de største udfor-dringer ligger foran os med at få imple-menteret det, der bliver lavet i projektet. Det er der, hvor mange lignende projekter har svært ved at komme videre end blot at producere rapporter og resultater, som bagefter ikke bliver brugt. Derfor vil vi det næste år intensivere lobbyarbejdet. Blandt andet vil Energi Øresund afholde en række miniseminarer, hvor udvalgte fagfolk og beslutningstagere bliver inviteret til at høre om projektet og de resultater, der er kom-met frem,” siger Casper Harboe

etablering af samarbejdsprojekterSamarbejdsprojekter kommer i alle størrelser. Større projekter kan kræve stor forberedelse og formelle strukturer, men Inge Nilsson fremhæver, at det også kan være en helt lav-praktisk tilgang, hvor to kommuner går sam-men om at få lavet en konsulentundersøgel-se af et givent område, så begge kommuner ikke får lavet den samme undersøgelse.

“Er der tale om et formelt samarbejde, kan et godt råd være, at man fra begyndel-sen bliver helt klar over, hvad de forskellige parter vil med samarbejdet, og så tilrette-lægger projektet skarpt efter det. Det kan ikke nytte noget, hvis der for eksempel er meget forskellige mål og rammer på et gi-vent område,” siger Inge Nilsson, og tilføjer, at selvom det kan lyde som et banalt råd, så er det det ikke i praksis.

støtte fra fonde eller ejEnergiØresundmodtagerfraEUprogram-met Interreg IVA Øresund og den støtte er af stor betydning for partnernes delta-gelse og for mulighederne for at mødes i projektet. Casper Harboe fortæller, at hans erfaring er, at selvom nogle projekter måske kan gennemføres uden fondsstøtte, så er det ofte meget nemmere at få potentielle partnere med på ideen om at skabe et projekt, hvis der er udsigt til at deltagelsen bliver delvist finansieret af eksterne midler.

Perspektiver for samarbejdsprojekter på tværs af kommunerInge Nilsson ser store perspektiver i frem tiden for at arbejde på tværs af kommune grænser:

“Der er en række klima- og energiopga-ver, som vi med fordel kan arbejde sammen om. For eksempel er det oplagt at pege på strategisk energiplanlægning, som handler om et sammenhængende energisystem og planlægning af vores energiforsyning. Et andet område er samarbejde omkring infrastruktur til elbiler, hvor borgere både krydser kommune- og landegrænser,” sige Inge Nilsson.

For kommuner er det nødvendigt at samarbejde i større skala, når det handler om energi, fordi der er nogle stordrifts-fordele ved at gå sammen på tværs af kommunegrænser.

Casper Harboe nævner som eksempel fjernvarmenettet, hvor kommunen måske kan undgå at fyre op under olie- og natur-gasfyrede spidsbelastningsanlæg, hvis en anden kommune har en overskudsproduk-tion af varme, der kan bruges til at skabe balance i fjernvarmenettet.

Det er en praksis energiselskaberne allerede har ved vindenergi, hvor overskuds-produktion af el i Danmark eksporteres til Sverige, hvor den bruges til at pumpe vand op i reservoirer. Når der så er mangel på vind i Danmark, sælger svenskerne el baseret på vandkraft tilbage til blandt andet Danmark.

Udbudsregler og OPiCasper Harboe efterlyser en diskussion af, hvad man fra politisk side kan gøre for at få gang i flere offentlig-private samarbejder. Hvis der kommer flere samarbejdsaftaler, så er det også flere muligheder for virksom-hederne for at teste nye teknologier.

“Det skal være lettere for cleantech virksomheder at komme ind på det kom-munale marked. For at dette kan lade sig gøre, skal der kigges på udbudsreglerne og undersøges, hvordan man kan gøre det let-tere at lave samarbejdsaftaler, og gøre det lettere for kommunerne at skrive grønne kriterier ind, når de laver udbudsmateriale på anlægsopgaver,” slutter Casper Harboe.

Finansiering: Projektet er godkendt til støtte på 4,7 mio. kr. fra interreg.iva programmet og har et totalbudget på 9,4 millioner kroner.

Partnere: albertslund kommune (dk), ballerup kommune (dk), kristianstad kommun (S), københavns kommune (dk), Malmø Stad (S), Lunds kommun (S), albertslund varmeværk (dk), amagerforbrænding (dk), energikontoret Skåne (S), københavns energi (dk), Lunds energi (S), Lunds universitet /iiiee (S), Sustainable business Hub Skåne (S),

vestegnens kraftvarmeselskab (dk), Regionale Samarbejds-projekter/Miljø (dk), gate 21 (dk) og aalborg universitet/ballerup (dk).

Tidsramme: 2011-2013

Projektleder: casper Harboe, Regionale Samarbejdsprojek-ter, Miljø ved Lunds universitet/Roskilde universitet, [email protected] www.energioresund.dk

Fakta om energi Øresund

>

er den nye bil virkelig ny?

ja, den er fri for registreringsafgift og grøn ejerafgift

ja, udgifterne til drift er de laveste, du har set

ja, den har fem EURO NCAP-stjerner

ja, der er plads til hele familien

ja, den er 100 % elektriskja

Fås fra 290.960 kr. fuldt udstyretNissan LEAF fås kun hos Autonorden Kastrup: autonorden.dkSe mere om LEAF på: nissan.dk/LEAF

CO2: 0 g/km

Prisen er ekskl. leverings omkostninger på kr. 3.680 og metallak. Der tages forbehold for pris og afgiftsændringer.

den 100% elektriske Nissan LEAF.den nye bil.

2980_LEAF_Launch_2012_DEN_TeknikMiljo_210x282.indd 1 20.12.2011 16.34

Teknik & Miljø / Januar 2012naTUr

30

Af | Irene Brandt

Inden sommerferien skal forslag til handleplanerne til Natura 2000 indsatsen i 2013-2015 være vedtaget i kommunerne.

Natura 2000en fælles indsats på ulige vilkår

I begyndelsen af december sidste år offent-liggjorde regeringen Natura 2000-planerne, samtidig arrangerede Naturstyrelsen og KL kick off-møder for ansatte i Natursty-relsen og kommunerne, hvor rammerne for handleplanlægningen blev præsenteret - herunder en præsentation af det handle-planparadigme KTC, KL og Naturstyrelsen har udarbejdet i fællesskab, med det formål at sikre et godt samarbejde mellem de for-skellige planmyndigheder – både i forhold til udarbejdelse og implementeringen af handleplanerne.

To myndigheder - skæv finansieringBåde før og efter offentliggørelsen af Natura 2000 planen er der blevet peget på en række

misforhold, som desværre ikke er blevet rettet i den færdige plan. Desværre er det forhold, som lægger sten i vejen for alle de gode intentioner om at samarbejde omkring opgaveløsningen til gavn for naturen.

Naturstyrelsen har fået ansvaret for en del af naturindsatsen (se faktaboks), men hovedparten skal kommunerne gennem-føre.IndsatsenfinansieresgennemEUmidler(LDPogLife-programmet).Derud-over skal kommunerne skaffe 228 mio. kr. (76 mio. kr. pr. år). Den samlede udgift til Natura 2000 2013-2015 (første planperiode) er 1,8 mia. kr. Dermed gøres der et kraftigt indhug i de midler, kommunerne hidtil har brugt på naturindsatsen - nemlig 100 mio. kr. pr. år., som i øvrigt er små 40 mio. kr.

mere end kommunerne fik fra amterne til at løse opgaven i 2007. Det bliver med andre ord meget svært for kommunerne at ’omprioritering i bloktilskuddet’, der er jo som bekendt mange andre kommunale opgaver, der mangler penge. Dertil kom-mer, at kommunerne ikke - som de private skovejere-kanfåtilskudfraEU-midlernetilfor eksempel bekæmpelse af invasive arter i kommunale skove.

Klare mål - svage redskaberDer er opstillet mål for indsatsen i hvert af de 246 Natura 2000-områder. Naturstyrel-sen og kommunerne vil blive målt på, om de når målene. Konkurrencen bliver hård, for de eneste midler, myndighederne har

Fra Kick off møderne: samarbejde – en nødvendighed!

der kan f.eks. være behov for samarbejde om: 1. Hvem der etablerer ny habitatnatur? 2. Hvordan arter på udpegningsgrundlaget skal

håndteres?

3. Hvordan modstridende naturinteresser skal håndteres?

4. Hvordan der sikres en koordineret indsats i skov med og uden fredskovspligt?

5. Hvordan der sikres en koordineret indsats på tværs af offentlige og privatejede arealer?

Hvem løser opgaverne?

kommunerne skal udarbejde handleplaner for det åbne land, de kystnære arealer og de skove, der ikke er fredskovspligtige. naturstyrelsen skal udarbejde hand-leplaner for de fredskovpligtige skove. offentlige ejere kan vælge at udarbejde driftsplaner på egne arealer – i stedet for at kommuner eller naturstyrelsen udarbejder handleplaner.

ca. 80 kommuner skal udarbejde handleplaner for ca. 200 natura 2000-områder og efterfølgende implementere indsatsen i perioden 2013-2015.


31

>

Kommunerne skal udarbejde handleplaner for det åbne land, de kystnære arealer og de skove, der

ikke er fredskovspligtige.

Foto: bert Wiklund

Udarbejdelse af handleplan Kommunalbestyrelsen skal:

• Senest 8. juni 2012 vedtage et forslag til en natura 2000-handleplan

• offentliggøre forslaget med en høring på mindst 8 uger

• Senest 8. dec. 2012 vedtage den endelige handleplan.

Finansiering af den samlede indsats

• Statens budget for de samlede pleje- og projektudgifter til natura 2000-indsatsen er ca. 1,8 mia. kr.

• eus landdistriktsprogram (LdP) skal finansiere 1,5 mia. kr.

• eus Life-program skal finansiere 75 mio. kr.

• de resterende 228 mio. kr. skal ifølge staten finansieres ved kommunal omprioritering i bloktilskuddet. dette svarer til 76 mio. kr. pr. år i perioden 2013-2015.

Udfordringen i første planperiode

• Mål: Stoppe naturens tilbagegang i områderne

• indsats: · 130.000 ha naturpleje · 4.000 ha ny natur · 16.000 ha mere vådt ved at fjerne dræn og grøfter · 20.000 ha skov beskyttes · Reducere forstyrrelser · Mindre ammoniak

• Økonomi:1,8mia.kr.

til at gennemføre en indsats med, er over-talelse - idet det er frivilligt for de private lodsejere, om de ønsker at indgå i et sam-arbejde. Der bliver med andre ord god brug for at gentage mantraet fra kick off-møder-ne: Samarbejde mellem kommunerne og Naturstyrelsen er en nødvendighed!

Fokus i de to myndigheder bør ikke lægges på målopfyldelsen men dér, hvor naturen bedst sikres. Et eksempel fra et af pilotprojekterne illustrerer problematikken. Naturplanen omfatter blandt andet arealer langs et vandløb, hvor kommunen har udpe-get potentielle områder med højt realise-ringspotentiale til (gen)-etablering af rigkær i å-dalen. Oven for ådalen er der fredsskov, og på disse arealer har Naturstyrelsen ud-


32

>

peget to områder, hvor der måske kan etableres sure overdrev. Valget af den indsats, der giver det bedste natur, kan i dette tilfælde kun realiseres, hvis sam-arbejdet etableres med udgangspunkt i naturen og ikke i kravet om, at hver myn-dighed skal nå de fastsatte mål.

Ønsker, der bør imødekommesSom det fremgår af faktaboksen om finansiering af indsatsen, er det primært Landdistriktsmidlerne, der skal finan-siere indsatsen. Her er kommunerne i dag totalt uden indflydelse. NaturEr-hvervstyrelsen har kun pligt til at søge oplysninger på Miljøportalen om de arealer, der søges tilskud til. Men kom-munerne har oplevet tilfælde, hvor kom-munerne har måttet betale erstatning til landmænd, som først har fået tilskud fra Landdistriktsmidlerne til afgræsning af arealer, for derefter af kommunen at få at vide, at afgræsningen af arealet af hensyn til naturen ikke må finde sted i det støttede omfang. I begyndelsen af december afgav KL sit høringssvar til den nye bekendtgørelse for Natura 2000 plejeordninger. Heri pegede KL på følgende krav, som bør imødekommes:

•Atkommunernesomhandleplan-myndighed kan inddrages i aftaler ml. NaturErhvervstyrelsen og lodsejer

•Atekstratillægknyttestileks-tra vilkår – og at der skabes mu-lighed for jordfordeling som ved vådområdeindsatsen

•Atderskabesmulighedfor10-eller20-årige aftaler med tinglysning, idet det ville være langt mere omkost-ningseffektive for lodsejer, stat og kommuner

•Atfaciliterendeindsats–iforlængelseaf ovenstående - bør kunne finansie-res over landdistriktsprogrammet, bl.a. med mulighed for at oprette græsningslaug m.m.

228 mio. kr. af indsatsen i Natura 2000 planerne skal ifølge staten finansieres ved kommunal omprioritering i bloktilskuddet. Dette svarer til 76 mio. kr. pr. år i perioden 2013-2015.

Kommunerne fik ved kommunalrefor-men i 2007 overført naturforvaltningsmid-ler for 62,9 mio. kr. pr. år til naturpleje og -projekter, da de overtog naturopgaverne. Miljøministeriet overtog amternes øvrige midler til naturprojekter og -pleje.

KL og Miljøministeriet er derfor i dialog om finansiering af Natura 2000-ind-satsen – og forventer en afklaring medio 2012. Hvis der ikke ændres på finansierin-gen, skal de 76 mio. kr. pr. år findes ved en gennemgribende neddrosling af den nuværende kommunale naturforvaltning.

groteskKL reagerede skarpt da Miljøministeren præsenterede de længe ventede natur-planer og fulgte dermed op på den kritik af Naturplanerne, som blandt andre KTCs faggruppe for Natur og Overfladevand, NOV, har rejst. Kritikken peger på det gro-teske i, at årtiers indsats for naturpleje og

friluftsliv tabes på gulvet, fordi pengene til naturplanerne skal tages fra den nuvæ-rende naturindsats.

”Hvis finansieringen af naturpla-nerne ikke ændres, vil årtiers indsats for friluftsliv og naturpleje stoppe, og det vil være et selvmål af dimensioner,” udtalte Martin Damm, formand for KLs Teknik- og Miljøudvalg, i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af naturplanerne..

Kommunerne prioriterer naturind-satsen meget højt og bruger betydeligt flere penge på området, end de fik, da de overtog opgaven ved kommunalreformen. Sidste år brugte kommunerne 100 mio. kr. på konkrete tiltag inden for natur og friluftsliv. Det er ud af disse penge, at de nye tiltag tænkes finansieret.

”En besparelse på 75% om året vil betyde en total neddrosling af en velfun-gerende dansk naturforvaltning, der har kørt i årtier. Lad os i stedet gå på begge ben og både sikre den nære natur og den natur,dereromfattetafEUsnaturdirekti-ver”, udtalte Martin Damm

Af | Irene Brandt

indsatsen er underfinansieret

Den nære natur betaler for Natura 2000

33

Nyt fra Natur

Den kommunale vådområdeindsats i oplan-det til Limfjorden har nu rundet ti positive forundersøgelser og omfatter omkring 900 ha. Ved en realisering vil disse kunne bety-de en årlig kvælstof reduktion på 100 ton til gavn for Limfjorden.

Forundersøgelser omfatter en teknisk og en ejendomsmæssig forundersøgelse: Den tekniske forundersøgelse beskriver rele-vante arealmæssige, tekniske, naturmæssi-ge og økonomiske konsekvenser, herunder

størrelsen af kvælstoffjernelsen og påvirk-ningerne af områdets natur. Den ejendoms-mæssige forundersøgelse afdækker om lodsejerne er villige til at deltage i projek-terne og vurderer omkostningerne ved den forringede landbrugsmæssige anvendelse af arealerne.

For så vidt angår størrelse og udformning er der tale om meget forskellige projekter. Med 300 ha. er ’Fly Enge’ i Viborg Kommu-ne det største projektområde, der er forun-

dersøgt, men flere andre store projekter er også undervejs.

De første realiseringsansøgninger er efter endt forundersøgelse indsendt og forvente-ligt vil indsatsen efter de statslige lodsejer-forhandlinger herefter blive synlig i landska-bet omkring Limfjorden. I første omgang ved Svenstrup Å i Holstebro, Hundsø på Mors, Lilleåen ved Vesthimmerland og Star-kæret ved Aalborg.

Alt for mange næringsstoffer, tilgroning og ud-tørring giver Danmarks natur store problemer. Det fremgår af det første samlede overblik over de forskellige typer af natur, Naturstyrel-sen overvåger, i det nationale overvågnings-program for vand og natur (NOVANA).

Der er dog også lyspunkter i rapporten, hvor prøver fra 24 målestationer i danske farvande viser, at dyr som søstjerner, mus-linger, snegle og krebsdyr nu har fået det bedre efter flere års tilbagegang.

Udledningenafkvælstoftilvandmiljøeterhalveret siden 90’erne. Kigger man nærme-re på tallene, viser det sig imidlertid, at der ikke er sket betydende ændringer af tilførs-len af kvælstof til vandmiljøet siden 2003.

Af samme grund har udviklingen i næ-ringsstofniveauet i hav og kystnære stået stille de seneste år, viser rapporten. Det skal 23 vandplaner rette op på.

Læs mere om natu-rens tilstand i NOVA-NA-rapporten her: http://www.natursty-relsen.dk/Udgivelser/Aarstal/2011/NO-VANAsammenfat-ning2010.htm

Styrket samarbejde om naturvejledningNaturstyrelsen og Friluftsrådet underskrev 1. december en samarbejdsaftale om naturvej-ledningen i Danmark. Aftalen sikrer et styr-ket samarbejde om naturvejledning og en klar arbejdsdeling, hvor Naturstyrelsen frem-over har ansvar for en årlig konference med henblik på udvikling af naturvejledningen og sammenhæng med mange andre initiativer, som foregår i kommuner, organisationer med videre. Friluftsrådet får ansvaret for ud-dannelse af nye naturvejledere.

Desuden indgår Naturstyrelsen, Frilufts-rådet og Naturvejlederforeningen en aftale, der blandt andet betyder, at parterne styrker dialogen og udviklingen af naturvejledningen i Danmark. Naturvejlederforeningen udarbej-der desuden en ny fælles hjemmeside, der samler al information om - og for naturvej-lederne.

Nu bliver det billigere at klage til Natur- og MiljøklagenævnetI løbet af sommeren 2012 bliver det billige-re at klage til Natur- og Miljøklagenævnet for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Det har i 2011 kostet 3.000 kroner at ret-te en klage til Natur- og Miljøklagenævnet, når firmaer, interesseorganisationer og myn-digheder ønskede at klage over en myndig-hedsafgørelse. Regeringen vil sætte prisen ned til 500 kroner, som gebyret var før for-højelsen. Flere miljøorganisationer har væ-ret kede af det høje gebyr, som, de mener, mindsker deres muligheder for at blive hørt.

For private borgere fastholdes gebyret på 500 kroner. Gebyret vil til enhver tid blive til-bagebetalt, såfremt klageren får medhold i sin klage. I 2010 behandlede Natur- og Miljø-klagenævnet 2.983 nye klagesager.

Reetableret sø giver bedre vandkvalitet i Genner BugtAabenraa Kommune har realiseret landets første vådområdeprojekt under Grøn Vækst. Det er sket gennem reetablering af en sø ved Sandskær, som giver bedre vandkvalitet i Genner Bugt. Søen vil medføre, at der årligt udledes 1 ton mindre kvælstof i vandet ved Genner Bugt..

Det er teknikere fra Aabenraa Kommune, der har genskabt en sø på 5 ha, der oprin-deligt opstod i sidste istid. Søen udviklede sig med tiden til mose, som på et tidspunkt blev afvandet gennem dræning og grøftning. Ved at fjerne rørlægninger og hæve afløbet fra området til det historiske niveau fra efter istiden, er søen genskabt.

Det betyder, at afstrømningsvand fra op-landets dræn og vandløb bliver ledt ud i søen, hvor vandet vil være i cirka to måne-der og i den tid vil en stor del af kvælstoffet fra vandet blive omsat, inden vandet løber videre ud i Genner Bugt.

Udsat natur får hjælp af planer for natur og vand

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 82011

VANDMILJØ OG NATUR 2010NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning

AARHUS UNIVERSITETDCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

AU

Vådområder ved Limfjorden


34

Nyt fra Natur

I 2012 vil en lille flok af den europæiske bi-son blive transporteret fra Polen til skovenAlmindingen på Bornholm. De i alt syv biso-ner skal indgå i et avlsprogram, der skal red-dedeneuropæiskebisonfraatuddø.Projek-tet, der har været fire år undervejs, bliver nu muligt takket være en bevilling på fire millio-ner kroner fra Villum Fonden.

De syv bisoner, seks køer og en tyr, skal leve de første fem år i en 200 hektar stor indhegning, hvor i alt seks kilometer hegn med låger og rister skal sørge for, at øens

trafik kan passere området. Offentligheden vil have fuld adgang til området, da den sky bison ikke er farlig for mennesker.

Bisonerne vil jævnligt blive kontrolleret af Naturstyrelsen og dyrlæger. Der vil blive indsamlet informationer om bisonens ind-virkning på naturen, friluftslivet og dyrenes trivsel. Når projektperioden udløber, vil born-holmerne få mulighed for at beslutte, om øen fortsat skal have bisoner på Bornholm, eller om avlsarbejdet skal fortsætte i andre lande.

”I kommunerne er vi begejstrede for, at na-turplanerne nu endelig kommer – og kom-munerne er mere end klar til danmarkshi-storiens største samlede indsats. Men hvis finansieringen af dem ikke ændres, vil årti-ers indsats for friluftsliv og naturpleje stop-pe, og det vil være et selvmål af dimensi-oner”, siger Martin Damm, formand for KLs Teknik- og Miljøudvalg i en kommentar til re-geringens naturplaner.

Kommunerne prioriterer naturindsatsen meget højt og bruger betydeligt flere penge på området, end de fik, da de overtog opga-ven ved kommunalreformen. Sidste år brugte kommunerne 100 mio. kr. på konkrete tiltag inden for natur og friluftsliv. Det er ud af disse penge, at de nye tiltag tænkes finansieret.

”Hvis ikke der ændres på finansieringen, skal pengene tages fra de mange fine initia-tiver, vi i dag har i kommunerne, og det er

skidt. For natur kræver vedvarende pleje. Fri-luftsliv kræver nye stier. Truede arter kræver beskyttelse. Borgere kræver ny bynær natur. En besparelse på 75% om året vil betyde en total neddrosling af en velfungerende dansk naturforvaltning, der har kørt i årtier. Lad os i stedet gå på begge ben og både sikre den nære natur og den natur, der er omfattet af EUsnaturdirektiver”,sigerMartinDamm.

Forskere fra DCE - Nationalt Center for Mil-jøogEnergipåAarhusUniversitet-skaldenæste ti år følge omdannelsen af naturen i Østerild tæt.

For at bane vejen for det nationale testcen-ter for store vindmøller i plantagerne i Øste-rild og Hjardemål bliver der fældet mere end 200 ha tæt nåletræsplantage. Naturstyrel-sen laver en række naturgenopretningspro-

jekter i de ryddede områder for blandt andet at genskabe den klithedenatur, der fandtes, før plantagerne blev plantet til i 1800-tallet.

Første del af forskningsprojektet er en rap-port om naturtilstanden i Østerild og Hjarde-mål før rydning, hvor naturen er registreret på 100 forskellige stationer i området. Det er planen, at forskerne herfra de næste ti år skal overvåge, hvordan naturen ændrer sig.

Som led i omdannelsen af den tætte skov har Naturstyrelsen allerede nogle steder gra-vet jord af og fyldt grøfter for at skabe nye søer og vådområder i området.

UdovernatureniØsterildbliverdenfæl-dede skov i Thy erstattet af omkring 400 ha ny skov forskellige steder i landet. Den nye skov får en højere kvalitet og skal blandt an-det være med til at beskytte drikkevandet.

Tilgroning med træer og buske har i mange år truet naturen i Holmegaards Mose. Men nu er det slut. Naturstyrelsen har sendt 170 vognlæs med i alt 7.000 rummeter træflis ud af mosen og dermed afsluttet rydningen af 95 hektar. Så der igen lys og luft til høj-mosens sjældne planter og dyr.

Mere vand er en anden vigtig brik i gen-opretningen af mosen. Sump og sjapvand får mosens oprindelige urter og mosser til

at trives, mens tilgroningen med buske og træer bremses.

Naturstyrelsen sætter i sommeren 2012 propper i grøfterne, trykker skot i kanalerne og hæver udløbet fra mosen. Alt dette for at genskabe mosens naturlige våde tilstand på 250 af Holmegård Moses 600 ha.

Det samlede pris for naturgenopretningen af Holmegaards Mose er 8 millioner kroner, hvorafEUsLife-fondbetalerhalvdelen.

Sjællands største mose ryddet for træer

Foto

: an

der

s tve

vad

/bio

foto

/Sca

np

ix

Forskere skal følge ny natur i Østerild

Bisonen på Bornholm

ark

ivfo

to: u

lla k

ou

stru

p/S

can

pix

Drop ikke den nære natur

europæisk bison

Teknik & Miljø / Januar 2012digiTaLisering

35

Af | Irene Brandt

Når de andre kommuner finder ud af, hvor stor en landvinding en digital plan er, så vil de også have dem, siger de i Silkeborg.

Silkeborg Kommune elsker digitale planer

I begyndelsen af december, var der stadig enkelte detaljer omkring Silkeborg Kommu-nes nye digitale lokalplan, som krævede stil-lingtagen - for eksempel om det er muligt at undgå en pdf-version af lokalplanerne, nårdeskalbehandlesibyrådet.Pådeneneside taler kravene om dokumentation for uredigerbarepdf-filer.Pådenandensideerbegejstringen over at arbejde med lokalpla-nerne på en digital platform så stor, at det er svært at acceptere, hvis man stadig skal forholde sig til planerne i en ’trykt’ version. Men uanset, hvordan denne udfordring lø-ses lokalt, slipper Silkeborg Kommune ikke for at udgive sine lokalplaner i én eller an-den for pdf-dokumenter, da det er i denne form alle kommunale planer skal indsendes til det landsdækkende plansystem.dk.

Ovenstående er et godt eksempel på, at udfordringerne ikke kun er tekniske, når en kommune beslutter sig for at digitalisere sine planer. Medarbejderne skal vænne sig til at skrive til nettet, hvilket betyder kortere tekster, og tekster, der er splittet op på em-ner, så brugerne let kan navigere rundt i pla-nen. Samtidig er der juridiske aspekter, som stiller krav til dokumentationen i form af ad-gang - ikke kun til den aktuelle gældende lo-kalplan men også til forslaget, som det så ud før høringen, høringssvarene og det endelige

forslag, som blev fremlagt, og som det blev vedtaget. Ligesom der skal være adgang til at se eventuelle dispensationer etc.

alle planer på webØvelsen er ikke ny i Silkeborg Kommune, som 1. januar kronede værket med at åbne for digitaliserede lokalplaner på kommu-nens hjemmeside, hvor alle har adgang til dem 24 timer i døgnet.

Første skridt blev taget for nogle år siden, da Silkeborg Kommune digitaliserede sin kommuneplan. Siden er der kommet en række digitale sektorplaner til: Varmeplan, Spildevandsplan, Vandforsyningsplan og Trafikplan. Der er flere på vej - blandt andet en Landskabsplan og en Naturplan.

”Jeg tror ikke, folk ved, hvor stort et skridt vi har taget. Vi har mere eller mindre konstant arbejdet med digitale planer i fire år, og resultatet er blevet en stor landvin-ding for forvaltningen, for borgerne og ikke mindst for kommunens politikere. Hvis de andre kommuner kendte til gevinsten ved digitale planer, så ville de gå i gang med det samme,”sigerSørenPeterSørensen,dererteknik- og miljøchef i Silkeborg Kommune.

Han tilføjer, at inden man kaster sig ud i arbejdet, skal man lige sikre, at følgende fire forudsætninger er til stede:

”For det første skal politikerne have modet og viljen til at vælge den digitale sagsbehandling i byrådet; for det andet skal medarbejderne være åbne over for den forandring digitaliseringen fører med sig; for det tredje skal man sikre, at man har de nødvendige faglige kompetencer til at gen-nemføre opgaven til rådighed. Og endelig skal chefen i forvaltningen ville det. Med andre ord, kan man sige, at en digitalisering af de digitale planer kræver, at man kan, at man vil og at man gør det!” siger Søren PeterSørensen.

Webbaseret produktionsmiljøEn digital lokalplan bliver udarbejdet direkte på nettet.

”En af de største ændringer ved ind-førelsen af de digitale lokalplaner er, at vi fremover skriver lokalplanerne direkte på - og til - internettet i et webbaseret produk-tionsmiljø. Implementeringen af løsningen har derfor stor betydning for vores interne arbejdsgange og procedure” siger projekt-lederHenrikH.K.JensenfraPlan&BygiSilkeborg Kommune.

Systemet bag de digitale lokalplaner er udviklet i samarbejde med Niras A/S og består af en række delkomponenter, herun-der et CMS-system (Content Management

>


36

System), et administrationsmodul (DK-plan) samt kort der kan leveres via flere korttjene-ster (WMS og/eller WFS).

”Dette betyder blandt andet, at kommu-nens lokalplanlæggere er blevet webredak-tører, som skriver lokalplanerne direkte i CMS-systemet, og løbende orienterer inte-resserede borgere om status for lokalpla-nens udarbejdelse på lokalplansitet,” siger Henrik H. K. Jensen.

demokratiseringDen nemme adgang for alle til kommunens planer er rigtig god service.

”Tidligere skulle en borger, som øn-skede at kende en lokalplan henvende sig på rådhuset i åbningstiden. Vi havde et helt rum fyldt med reoler til alle vores 650 lokaleplaner, som alle blev opbevaret i ti eksemplarer, så der hele tiden var planer, vi kunne udlevere til borgerne. I dag kan alle – borgere, samarbejdsparter og politikere - via kommunens hjemmeside få adgang til alle lokalplanerne, sektorplanerne og kom-muneplanen. Dét er god service!” siger sektionsleder Flemming Frøsig Christensen fra Informatik og supplerer:

”Borgerne kan ikke alene finde planerne på vores hjemmeside, når de er vedtaget. De kan via hjemmesiden følge hele ved-tagelsesprocessen, som går forud for den endelige plan. Gennem de digitale planer er demokratiseringsprocessen i Silkeborg Kom-mune dermed blevet styrket. For eksempel

er antallet af kommentarer og bemærknin-ger til kommuneplanen steget markant, efter kommuneplanen blev digital.”

en investering, der hurtigt er tjent indDet er ikke gratis at digitalisere de kommu-nale planer; men til gengæld, er det en inve-stering, som hurtig er tjent ind, konstaterer SørenPeterSørensen.

”Vi har hidtil brugt op til 250.000 kroner om året til tryk og kopiering af planer. Takket være digitaliseringen af planerne kan bespa-relsen på papirforbruget i afdelingen alene dække den besparelse på 250.000 kr. som Teknik- og Miljøforvaltningen har skullet finde i 2011. Vi har betalt et par hundredetu-sinde til Niras, som har været konsulenter på opgaven med at udvikle den tekniske platform til de digitale planer; men pengene til dette arbejde vil hurtigt komme igen, for ud over at spare en hel del papir, sparer vi fremover også udgifter til annoncering af lo-kalplaner i avisen for slet ikke at snakke om sparede personaleressourcer, som vi slet ikke har kapitaliseret endnu,” siger Søren PeterSørensen.

Selve driften af de digitale planer forven-tes også at give anledning til besparelser. Blandt andet fordi Silkeborg Kommune ikke længere skal trykke en ny kommuneplan hvert 4. år - en aktivitet, hvor alene tryknin-gen af planen løber op i 500.000 kroner.

”Takket være den digitale kommune-plan kan vi nu gå i gang med at revidere

planen uden at søge om én eneste ekstra kronetilopgaven,”sigerSørenPeterSørensen.

PerspektiverSilkeborg Kommune vil løbende udvikle og tilpasse den web-baserede adgang til kommunens planer - dels genne udvik-ling af mulighederne for at læse planerne fra forskellige platforme - fra stationære computere til smart phones og tablet-com-putere. Dels gennem tilbud til borgerne om skræddersyede abonnementer via for ek-sempel nyheds feeds, så borgerne løbende kan blive orienteret, når der sker nyt på de planområder, de gerne vil følge.

”Det hele behøver ikke at være på plads fra første dag. Det er meget let at indarbejde ændringer i digitale løsninger. Dét, som ikke er tilgængeligt via de digitale planer i dag, kan meget let blive det senere. For eksempel vil vi gerne arbejde videre med links mellem de forskellige planer, der hvor der er sammenfald. Desuden kan brug af 360 graders foto/3D visning af lokalplan-områder være med til at styrke oplevelsen og forståelsen af planerne,” forklarer Jakob Frank Kirkegaard, der arbejder med GIS i Informatik.

UdfordringerTeknik- og miljøforvaltningen i Silkeborg Kommune har også været forbi kommu-nens kommunikations¬afdeling for at hente

tm_210x139_ctm_trykklar.indd 1 04/01/12 14.54

>


37

assistance.Undervejsiarbejdetmeddedigitale planer dukkede en ny udfordring nemlig op.

”Vores medarbejdere har gennem lang tid indarbejdet en skriftlig rutine, som var til-passet til at formidle de lokale planer i trykt form; men når vi snakker digitale planer, kan denne skriftlige form ikke anvendes,” fortællerAnne-MetteLadefraPlanogByg.Og det er ikke kun kommunens egne med-arbejdere, som har skullet lære at formu-lere sig kort og præcist med en prioriteret vægtning af indholdet i de skriftlige pro-dukter.Privaterådgivningsfirmaerharogsåhaft svært ved at vænne sig til, at de ikke længere skal sidde og formulere sig i Word, men i stedet skal skrive teksterne direkte i

skabeloner til web-løsningen via hjemmesi-dens redigeringsprogram.

”Samarbejdet med kommunikations-afdelingen er resulteret i nogle kurser til de ansatte, som gør os i stand til at skrive i et aktivt sprog. Vi udarbejdede under vejs en sprogpolitik, som i dag bruges i alle kommunens forvaltninger. Takket være det digitale medie har vi alle fået skærpet vores skriftlige kommunikation, så den i dag foregår på modtagernes præmisser,” siger Anne-Mette Lade.

TestInden Silkeborg Kommune åbnede for adgangen til de digitale lokalplaner, er sitet blev gennemtestet på en lang række para-

metre. Siderne er blevet lix-testet, hvilket har afsløret, at lange sammensatte ord er hyppigt forekommende, når det handler om lokalplaner. Derudover er sitet også blevet gennemtestet for tekniske fejl, så for eksempel døde links ikke forekommer på siderne. Endelig er sitet blevet testet af brugere, som er blevet bedt om at løse for-skellige ’opgaver’, hvor de for eksempel er blevet bedt om at finde en lokalplan for et bestemt område, mens en medarbejder har kigget med, for at finde ud af, om sitet har en logisk og brugervenlig struktur.

Se Silkeborg Kommunes digitale lokalplaner her: http://lokalplaner.silkeborg.dk

tm_210x139_ctm_trykklar.indd 1 04/01/12 14.54

Teknik & Miljø / Januar 2012KTC

38

Af | Irene Brandt

MedKTCPortalensatserforeningenpåatsamledenkommunalevidendeling på det tekniske område

Virtuel vidensdeling

De første år efter opgave- og strukturreformen havde medarbejderne i landbrugsafdelingerne i de kommunale miljøafdelinger først og fremmest brug for hurtigt at kunne kontakte kollegaer i andre kommuner omkring helt konkrete spørgsmål. I Nordjylland samarbej-dede medarbejderne i landbrudsafdelingerne i et ERFA-netværk. De mødtes to gange om året, og mellem møderne blev kontakten og vidensdelingen holdt vedlige ved hjælp af e-mails; men der manglede noget …

KTC Portalens Projektrum”Mails-systemet gav os hurtige svar, når der var brug for det; men det var lidt uoverskueligt at vedligeholde e-mail-listen over medlem-merne i netværket, og efterhånden som vores behov har ændret sig fra hurtige spørgsmål og hurtige svar til også at kunne dele notater etc., rakte denne løsning ikke længere,” fortæller AnneSamsøe-PetersenfraHjørringKommu-ne, der sammen med kollegaen Helle Hostrup er administratorer på netværket.

KTCPortalensProjektrumharsidenvistsig at være et rigtig godt redskab til de be-hov,netværkethar.AnneSamsøe-Petersenog Helle Hostrup blev fortrolige med brugen afProjektrummetpåetERFAEventarrange-ret af KTC Nordjylland og KTC Sekretariatet, hvor sekretariatsleder Ane Marie Clausen og IT- og specialkonsulent Jesper Hedegaard informerede de nordjyske kommuner om mulighederneiKTCPortalensProjektrum.

vigtigt værktøj”I projektrummet vedligeholder man selv sin egen profil, og man kan invitere kollegaer til at

deltage i erfaringsnetværket. Derudover kan man se hvert enkelt medlems profil og finde dén kollega, som har lige præcis den viden, man gerne vil fordybe sig i,” siger Helle Ho-strup,ogAnneSamsøe-Petersensupplerer:

”EndeliggiverProjektrummetmulighedfor at dele filer. De ligger i projektrummet, så alle har adgang til dem, og man behøver ikke at have mapper på sin egen computer. Denviden,somsamlesiProjektrummetforbliver dér, og risikerer ikke at gå tabt, når en medarbejder rejser.”

HjørringKommunesmiljøchef,PeterRisegaard Jakobsen, synes godt om KTC PortalensProjektrum,somhanbetragtersom et vigtigt værktøj i miljøafdelingen.

”Der er selvfølgelig altid noget, der kan være bedre eller anderledes;

men vi er i dialog med KTC Sekretariatet om de forslag, vi har, og jeg er sikker på, at vores ønskervilbliveimødekommet,”sigerPeterRisegaard Jakobsen.

PåsigthåberlandbrugsteametiHjør-ring Kommune på, at den lokale vidensde-ling, der foregår i Nordjylland, kan bruges i de andre landbrugsteams, som videndeler påPortalen.

”Der er et stort behov for, at de kom-muner med få landbrugssager, kan trække på den viden, vi har i kommuner med mange landbrugssager-oghereretProjektrum,dergår på tværs af regionerne, et oplagt sted at dele viden,” mener Helle Hostrup.

målgruppe for KTC Portalens Projektrum

kommunale medarbejdere på det tekniske område med behov for digitale filarkiver, mødeplanlægning, medlemshåndtering, dialogforum og generel videndeling med både kommunale og eksterne parter.

vil du vide mere: www.ktc.dk/foreningen/projektrum/

Fra venstre Helle Hostrup og Anne Samsøe-Petersenflankeretaf miljøchefPeter Risegaard Jakobsen

Teknik & Miljø / Januar 2012KTC

39

KTC Nordjylland tog i 2011 fat på at skabe overblik over alle ERFA-grupper og sam-arbejder inden for det kommunaltekniske område i Nordjylland ved at gennemføre en undersøgelse i alle tekniske forvaltninger i regionen.PeterRisegaardJacobsen,Hjør-ring, og Lars Højmark, Mariagerfjord, som har stået i spidsen for initiativet, var ikke overraskede over resultatet, som viste, at der fandtes over 20 mere eller mindre faste og aktive grupper og ERFA-samarbejder imellem de 11 kommuner i Nordjylland. An-tallet af personer involveret i disse netværk og grupper var ved endt registrering, lige under 500. Det siger sig selv, at det ikke er let at vedligeholde overblik eller viden om aktiviteten og nytteværdien af så mange ERFA-grupper og netværk via maillister og personlige kontakter. Dertil har netvær-kerne brug for redskaber, der understøtter videndelingen – og sådan et har KTC i ’KTC Projektrum’.

Netværk kan styrke medarbejdernes faglige viden og give mulighed for at disku-tere problemer og løsninger med kolleger på tværs af kommunegrænserne. Men der er brug for et værktøj til at holde styr på netværk, personer og kontaktinfo, som i det daglige er for stor en opgave at vedli-geholde i Outlook, Ecxel og i kommunens ESDH system. Derfor tog KTC-kredsen beslutning om, at alle de faglige netværk skalforankrespåKTCPortalen,såallekanholde overblikket og få let kontakt til rele-vante netværk, relevant viden og relevante personer.

Beslutningen blev fulgt op med en te-madag om videndeling- og ERFA for alle de nordjyske kommuner, som blev arrangeret isamarbejdemedKTCsekretariatet.Påtemadagen blev der sat fokus på at be-nytteprojektrumpåKTCPortalenogaftalenetværkets digitale organisering fremover. Mere end 30 netværksdeltagere fra alle nordjyske kommuner deltog i netværks-dagen.. Det har ført til, at foreløbigt 13 Nordjyske netværk har oprettet projektrum og koordinerer deres aktiviteter via KTC Portalen.

”Det er et udviklingsforløb, vi har igang-sat, og vi skal regne med, at der går en rum tid,indenallenetværkermed,”sigerPeterRisegaard Jakobsen, en af initiativtagerne til projektet. Han fortsætter:

”Det er meget fint, at vi har skubbet gang i netværkene her i Nordjylland, men perspektivet er langt større. Ved at dele viden og styrke kendskabet til hinandens løsningerviaKTCProjektrum,bliverdetmu-ligt at bringe kommunerne tættere sammen ikke bare på regionalt niveau, men på lands-plan – men det hænger naturligvis sammen med,atanvendelsenafKTCProjektrumefterhånden bliver bredt ud til alle kommu-ner. Det arbejder vi på her i kredsen – og håber at andre af KTCs kredse vil gøre det samme. Vi havde stort udbytte af at holde en temadag om netværk og ERFA i Nordjyl-land – og jeg kan varmt anbefale at man gør det samme i andre kredse.”

Af | sekretariatsleder Ane Marie Clausen og IT- og specialkonsulent Jesper Hedegaard, KTC

erfa evenT nordJylland 2011 blev kick-start til organisering af ERFA-arbejdet i Nordjylland

Hvad er KTC projektrum?

ktcs projektrum indeholder værk-tøjer, så eRFa grupper og andre tværkommunale samarbejder, kan samarbejde digitalt. deltagerne vedligeholder selv sine kontakt-informationer og man kan holde styr på gruppens filer og møder, samt udsende gruppebeskeder og starte faglige debatter via projektrummet.

ktc Portalens projektrum bliver i løbet af foråret 2012 gennemgri-bende moderniseret i samarbejde med brugerne. der er igangsat et udviklingsarbejde med bidrag fra en gruppe erfarne projektrumsad-ministratorer, som sammen med ktcs leverandør er i gang med at specificere indhold og funktioner i de nye ktc Projektrum, som vil være klar til ’indflytning’ inden sommerferien 2012

ønsker du et projektrum selv, kræ-ves kun logon fra en kommune, eller fælleskommunalt selskab med abonnement til ktc Portalen. alle kommuner på nær Samsø abonnerer på ktc Portalen, så po-tentialet for videndeling er stort. kontakt evt. jesper Hedegaard i ktc Sekretariatet for bistand til at komme i gang med dit digitale eRFa samarbejde via ktc Pro-jektrum, eller hvis du ønsker en temadag i din kreds.

Kontakt: jesper Hedegaard [email protected] +45 2555 2828

Teknik & Miljø / Januar 2012TraFiK Og veJe

40

Af | Michael Nørgaard

Kommunerne er under stort økonomisk pres, derfor skal der prioriteres og tænkes nyt. Et af midlerne er privatisering af kommunale veje. Det var budskabet fra KTC-formand Torben Nøhr på Vejforum 2011.

vejforum 2011:

Flere private fællesveje i kommunerne

Vejforum 2011 var igen rekordernes arrange-ment: flere deltagere, flere udstillere og et overvældende udbud af workshops og mø-der med ny viden og debat om veje og trafik. Vejforum blev holdt for 11. gang og deltager-antallet er over årene steget fra 525 til 1032.

Årets hovedtaler var KTC-formand og teknik- og miljødirektør Torben Nøhr. Han tegnede et billede den situation, som

sætter rammerne for arbejdet på vej- og trafikområdet.

”Velfærdsudfordringen med færre erhvervsaktive, flere ældre og økonomisk trængte tider betyder, at vi skal se på sek-toren på en ny måde. Det handler bl.a. om investeringer, innovation og mere medbor-gerskab. Det skal borgerne vænne sig til,” lød budskabet fra Torben Nøhr. Et konkret forslag fra KTC-formanden var, at der skal privatiseres flere kommunale veje, og at der var rimelighed i at privatisere omkring halvdelen af de kommunale veje.

Reglerne for privatisering blev lavet om i 2010 ved et hasteindgreb, fordi flere kom-muner i forbindelse med budgetlægningen var i færd med at privatisere veje, således at ejerskab, drift og vedligeholdelse skulle overgå til grundejerne.

Lovændringen betød bl.a., at veje, der skal privatiseres, skal være i god stand, og at dette skal dokumenteres i en tilstands-rapport. Ligeledes går der fire år fra beslut-ning om nedklassificering til overdragelse kan finde sted. Dermed er der ingen bespa-relser på kort sigt ved at privatisere.

”Vi har en situation, hvor vejene i nye udstykninger bliver private, fordi vejene primært betjener ejendommene og ikke har almen interesse. Her er det helt naturligt, men i mange gamle udstykninger er vejene offentlige. Hvorfor skal kommunerne passe og drive disse små stikveje?” spurgte Torben Nøhr, der vurderede, at omkring halvdelen af de kommunale veje kan privatiseres, mens den anden halvdel så kan gøres bedre.

Torben Nøhr tog i øvrigt afsæt i Vejsekto-rens fem vigtigste udfordringer: Øget mobili-tet, kommunale investeringer, klima, samspil mellem transportformerne og uddannelse og forskning, og gav otte bud på hvordan disse udfordringerkanmatches.Privatiseringafvejene er et af disse otte bud.

Betalingsløsninger i flere byerTrængsel var også et af de problemer, som blev vendt af Torben Nøhr. Et nøgleord er intermodalitet, samspil mellem trafikfor-merne. Det inkluderer bl.a. flere ’parker og rejs-anlæg’, som det kræver finansiering og samarbejde at få tilvejebragt. For hvem har hovedinteressen i at få etableret disse anlæg. Er det DSB, Banedanmark eller Vej-direktoratet ?

Underalleomstændighederskaldermeget til, for at det batter.

”Et ’parker og rejs-anlæg’ ved Køge kan måske have 3000 pladser, men der passerer 120.000 biler, og der er en årlig vækst i tra-fikken på 2-3%, så ét anlæg kan måske tage et års tilvækst i trafikken,” fortalte Torben Nøhr. Han vurderede også, at betalingsløs-ninger bliver aktuelle i andre større danske byer end København. Man har succes med disse løsninger i andre storbyer i Europa, men det er en dårlig sag i Danmark, fordi al-ternativerne ikke er på plads. Men visionerne er gode, vurderede Torben Nøhr.

ny teknologiTorben Nøhr inviterede også til, at der tæn-kes nyt.

dagsorden for vej- og trakfikområdet

Disse otte punkter er på KTC-formand Torben Nøhrs dagsorden for vej- og trafikområdet:

• Flere private fællesveje i kommunerne

• En københavnsk betalingsring og trængselsafgifter andre steder

• Al fremtidig byudvikling skal foregå i stationsbyer

• Der skal bygges mindst ti kæm-pestore ’parker- og rejsanlæg’ ved motorvejene

• Vi skal have et fælles rejsekort for biler og tog (apps)

• Infrastructure Asset Management er indført om få år

• De kommunale entreprenørgårde bliver færre og færre

• Vi ansætter sociologer i stedet for ingeniører


41

”Der er mange ressourcer i koordine-ring. Det handler om alt fra ITS, anvendelse afGPSogkoordineringafkørsel.Derkørermange biler med blot én person. Dette må kunne optimeres, så flere kører sammen,” sagde Torben Nøhr og pegede på, at der kunne udvikles apps til formålet og laves in-citamenter. For eksempel kunne en fyldt bil få gratis adgang til betalingsringen, ligesom befordringsfradraget kunne bruges aktivt til at understøtte samkørsel. Nøhr pegede også på, at vækst bør koncentreres i stati-onsbyerne, bl.a. af hensyn til trafik og pend-lingsmuligheder og brug af cykler og tog.

infrastructure asset mangementVedligeholdelse er et springende punkt, også når vi taler om veje. Ofte spares der på drift og vedligeholdelse, uden at man kender de langsigtede konsekvenser, som måske kan være en samlet udgift, der er større.PåVejforum2011pegedeTorbenNøhr på, at der mangler standarder for det-te område, der på engelsk kaldes Infrastruc-ture Asset Mangement. Det handler ikke kun om veje, men også om kloakker, vand-forsyning, bygninger osv. KTC-formanden pegede bl.a. på, at dette arbejde er langt fremme i andre lande, og at der er behov for en fælles dansk standard også. KTC har stillet et konkret forslag om, at der udvikles et dansk koncept for vedligeholdelsesplan-lægning. Forslaget er i øvrigt beskrevet i december-nummeret af Teknik & Miljø.

KTC-formand og teknik- og miljødi-rektør Torben Nøhr var hovetaler på Vejforum 2011. Foto: Hanne Loop

Vi er på vej med noget stort – studeren-de reklamerer for vejsektorens rekrut-teringsprojekt på Vejforum 2011

rekruttering fra andre uddannelser

Antallet af ingeniører på vej- og trafikområdet vil falde i fremtiden, og de vil blive erstattet af sociologer og kandidater med anden baggrund.

Vejsektoren har set skriften på væggen og er i gang med at udvikle et fælles rekrut-teringsprojekt, der skal skabe interesse for vej- og trafikuddannelserne på gymnasi-erne og til at få ingeniørerne ansat i kommuner og private virksomheder.

Projektetblevbl.a.beskrevetienartikeliTeknik&Miljøidecemberogblevbe-handlet på en workshop på Vejforum 2011. Men ingeniører alene kan ikke løfte fremtidens opgaver i vej- og trafiksektoren.

”Jeg tror vi vil se flere sociologer ansat på vej- og trafikområdet. Dels er der ikke nok ingeniører, dels vil andre temaer som adfærd og tryghed få større betydning, og ligeledes er borgerkontakten mere i centrum end nogen siden før. Derfor kan sektoren sagtens bruge kandidater med anden baggrund,” lød budskabet fra Torben Nøhr på Vejforum 2011.


42

Af | Roland Rasmussen, formand for Kommunal Vejteknisk Forening.

vi har modtaget:

Har kommunerne råd til det?

I øjeblikket tales der meget om funktionsud-bud i kommunerne, navnlig på asfaltområdet.

Der meldes om store besparelser ved de udbud, der allerede har fundet sted, så i øjeblikket overvejer mange kommuner, om de skal udbyde hele eller dele af vejnettet i funktionsudbud.

Hvad er funktionsudbud?Funktionsudbud er en måde at indhente tilbud på. Bestilleren specificerer funktio-nelle egenskaber, som entreprenøren sikrer i kontraktens løbetid, ofte 15 år.

Du kan læse mere om fordele og ulem-per ved funktionsudbud i SAMKOMs dialog-materiale på SAMKOMs hjemmeside www.samkom.dk under Kommunal Vejdrift.

PådetnyligtafholdteVejforum,havdeSAMKOM en Workshop ”Driftsoptimering – et politisk værktøj fra SAMKOM”. Her fortalte kommunaldirektør Erik Meldgård Bendorf, Svendborg Kommune, at kommunen lige har lavet et funktionsudbud, der over 15 år forventes at give 42% mere for pengene.

Det er jo tal, der kan give enhver politi-ker anledning til overvejelser.

Men hvad er det lige den kommunale vejmand har sagt i årevis? At det er en rig-tig dårlig forretning at spare på vejvedlige-holdelsen og bruge pengene på lapper!

Ved funktionsudbud, udlægger asfaltfirma-et typisk en ny belægning med det samme og afskriver den over en periode på typisk 15 år.

Asfaltfirmaerne låner pengene, afskriver og forrenter dem ved hjælp af de årlige betalinger fra kommunen. De afstår sikkert gerne fra at drive bankvirksomhed, hvis de bare får lov at lægge asfalt ud.

Det er de samme firmaer, der udlægger asfaltslidlag i funktionsudbud, som de kom-munale embedsmænd indhenter tilbud fra i traditionelle udbud.

Kommunerne kan med stor sandsyn-lighed låne pengene til en lavere rente end asfaltfirmaerne, men har måske problemer med låneloftet. Det må der kunne findes en

løsning på, hvis formålet er at give borgerne mest muligt for pengene.

slaghuller er dyreUdgifternetildetraditionellemetodertilved-ligeholdelse bliver alt for store, når en stor del af pengene går til at lappe slaghuller.

Udgifternetilslaghullerneafskrivesstraks, men er nødvendige, ud fra vejlovens bestemmelser om at ’det påhviler vejbesty-relserne at holde deres offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræ-ver’ … og det er i hvert fald som minimum sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Det er en kendt sag i mange kommu-ner, at man har gjort opmærksom på, at der mangler penge til vejvedligeholdelsen. Dette er bl.a. sket ved hjælp af de nedbrydnings-modeller, der findes i de forskellige vejvedli-geholdelsessystemer. Her har man præsen-teret politikerne for hvilken vej udviklingen gik, og det var oftest den forkerte vej.

Det har ofte betydet, at man måske har kunnet få det tekniske udvalg til at forestå, at der skulle afsættes flere penge til vedligehol-delsen. Men i en økonomisk trængt tid, har det kun sjældent slået igennem i byrådet, hvor vejområdet konkurrerer med mere bløde værdier f. eks varm mad til de ældre, flere børn i skoleklassen og så videre.

Vi er mange, der husker da slidlagene i vinteren 2008- 2009 næsten faldt af motor-vejene. Man kunne ikke lappe i et tempo, der holdt trit med nedbrydningen.

Det resulterede i at et spor på motorve-jen mellem Kolding og Vejle måtte lukkes i juledagene.

For min familie betød det, at de kørte fra Kolding kl. 11.30, og ankom til Skanderborg kl. 17.00, hvor julefrokosten var vel overstået.

Nedbrydningen af asfaltslidlaget på mo-torvejen er den samme, som sker på kom-munevejene, bare i et langsommere tempo, på grund af de færre biler, og specielt de færre lastbiler.

Et lille hul i vejen, der fyldes med vand og passeres af en lastbil, får en tur som med en højtryksspuler og vand står til alle sider. Og når hullet lappes, er der ofte et hul lige ved si-den af der udsættes for samme behandling.

Fastlåste midlerFunktionsudbud er en perfekt måde at fast-låse midler og dermed politikken på vejom-rådet langt ud i fremtiden. Men man skal være opmærksom på, at funktionskontrak-ter er en form for lån, hvor entreprenøren tager renter for lånet og hvor kommunen muligvis selv kan bruge pengene bedre.

Man skal også være opmærksom på den lange tidshorisont, hvor man binder kom-munen økonomisk. Det gør man naturligvis også, hvis kommunerne selv låner til vedlige-holdelsen, men ikke helt på samme måde.

Endeligt kan det være en ulempe, hvis samarbejdet med entreprenøren halter eller ud-budsmaterialet ikke helt lever op til de forvent-ninger, man havde til vejenes tilstand. Så kan det blive en sej affære at være bundet i 15. år af en kontrakt, man næppe kan komme ud af.

Hvis man vil udbyde opgaver over en længere årrække i funktionsudbud, må man nøjes med at beskrive de funktionskrav, man mener vejen skal have i løbetiden, samt krav om i hvilken stand den skal afle-veres, når perioden er slut, og det er jo ikke det samme som nyt asfalt.

Læs mere:http://www.vejsektoren.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=664091http://www.vejsektoren.dk/wimpshow.asp?type=image&id=664598

” Man skal være opmærksom på, at funktionskontrakter er en form for lån, hvor entreprenøren tager renter for lånet og hvor kommunen muligvis selv kan bruge pengene bedre.”

Teknik & Miljø / Januar 2012FOrsYning

43

Der er mange fakta, regler og dilemmaer at holde styr på når det gælder de kommu-nale forsyningsselskaber. Det er ofte også meget udfordrende juridiske problemstil-linger, der knytter sig til den opgave at styre et for-syningsselskab.

Derfor har KL Teknik og Miljø udviklet Det kommunale forsy-ningsselskabsspil om vand-, affalds- og energiselskaber, som KL har sendt som en gave til alle tekniske udvalg.vigtigheden af samarbejdet mellem selskab og kommune

Kommunernes selskaber er et af kom-munernes redskaber til at imple-mentere, drifte og finansiere en lang række kommu-nale opgaver på for-syningsområdet.

Opfyldelsen af disse vigtige samfunds-mæssige opgaver er afhæn-gig af, at der er et godt og konstruktivt samarbejde mellem kommune og selskab til gavn for borgerne.

der blev grint og tænktKLharhaftafprøvetspilletpåPolitiskForum

i Silkeborg 2011, hvor en lang række politi-kere og embedsmænd kastede sig ud i at teste spillet. Der blev grint og tænkt i lange baner og der er ingen tvivl om at lokale poli-tikere i den grad har vindermentalitet. Kam-pen var hård og selv kon-krete spørgsmål om fakta og viden blev diskuteret intenst. Også dilem-maspørgsmålene kom til deres ret. Der er rigtig mange dilemmaer i sty-ringen af selskaber, og det er ikke altid, der findes en klar løsning. Der-for er det godt at få afstemt nogle forventninger gennem et spil, frem for hårde politiske diskussioner.

engagerede aktiviteter giver god læringMåden at lære på er mange. Den bagvedlig-gende teori er, at vi lærer bedst, når vi er engageret i aktiviteter til at opfylde speci-fikkemål.Ud-fordringernemedselskaberneligeså. Ideen er, at I kommer ind i regler-ne og får diskuteret dilemmaerne på en ny og sjov måde.

KLs mål med spillet er:•atfåopmærksomhedenrettetmoddein-

teressekonflikter og dilem-maer, der kan opstå mellem kommune og det kommu-nale selskab

•atstyrkevidenomdelovgivningsmæs-sige rammer og muligheder for styring af de kommunale selskaber

•atinspirereogigangsætteendebatomgod kommunal ledelse af selskaber

•atbidragetil,atskabeetgodtogkon-struktivt samarbejde mellem kommunen og selskabet.

•Atspillernehardetsjovt

Hvornår skal der spilles?Spillet kan enten spilles i forbindelse med et udvalgsmøde, i et samspil med selska-

berne eller på et selvstændigt møde. Alternativ kan aktuelle dilemmaspørgs-

mål sættes på dagsorden og kort drøftes på et udvalgsmøde i kommunen eller et besty-relsesmøde i selskabet.

Spillet er udviklet af KL – Teknik og Miljø, med støtte fra Kommu-nekredit – uddannelsesfonden til udvikling af spillet. Advokatfirmaerne Horten og Miljø & Energi har bidraget økonomisk. Og Designkonsorti-et har stået for design og hjælp til udvikling af spillet.

Af | Anders Christiansen og Nikolaj Sveistrup, KL Teknik og Miljø

KL Teknik og Miljø giver kommunerne et spil om styring af forsyningsselskaber

” Der blev grint og tænkt i lange baner og der er ingen tvivl om at lokale poli-tikere i den grad har vindermentalitet.” Spillet vil bidrage til, at skabe et godt

og konstruktivt samarbejde mellem kommunen og selskabet.


44

Af | Jannik Olsen, Klimakoordinator, Hørsholm Kommune Center for plan og miljø

Det er naturligt at tænke tværkommunalt på store opgaver, der fremadrettet kan omfatte massive investeringer for at løse fremtidens energibehov.

Energiplanlægning – samarbejde over kommunegrænsen

Hørsholm og Fredensborg Kommuner gennemførte i 2011 et samarbejde om at udfærdige en rapport med titlen Energiplan-lægning for Fredensborg og Hørsholm Kommuner på 10 års sigt. Desuden var det fælles varmeforsyningsselskab Nordfor-brænding I/S med i processen.

Baggrunden for at indgå i et samarbejde om opgaven har været, at vi deler det sam-me fjernvarmenet og kraftvarmeværk, at vi kunne dele udgiften til den teknologiske udredning samt at det er naturligt at tænke tværkommunalt på så store opgaver, der fremadrettet kan omfatte massive investe-ringer for at løse fremtidens energibehov.

Formålet med at udarbejde en ener-giplan har været, at få et overblik over den nuværende energisituation (behov og forsy-ning)ogdefremtidigemuligheder.Planengiver således et øjebliksbillede af energifor-bruget i Fredensborg og Hørsholm samtidig med, at den indeholder anbefalinger for en forbedret energiforsyning ud fra hensyn til energieffektivisering, forsyningssikkerhed, bæredygtighed og økonomi.

Rapporten skal ses som et værktøj og katalog, og dermed en ramme for de to kom-muners og Nordforbrændings arbejde med energiforsyningen i de kommende år. Rap-porten indeholder blandt andet følgende: •Dennuværendeenergisituationi

kommunerne,•Enbeskrivelseafteknologierogteknolo-

givalg i den fremtidige forsyning,

•Enrækkeanbefalingertildetokommunerog Nordforbrænding.

I overensstemmelse med både national og international planlægning og lovgivning er det overordnede mål med energiplanlæg-ningen, at udfase fossile brændsler, overgå til vedvarende energikilder samt minimere CO2-udledning - uden tab af velfærd. Det betyder, at omlægning af den kollektive var-meforsyning samt brugen af alternativ ener-gi skal ske på en bæredygtig måde - dvs. når det er samfundsøkonomisk rentabelt.

Tværkommunalt samarbejdeDer er i disse år stort fokus på effektivise-ringer i kommunerne – både på tid og øko-nomi. Derfor er det naturligt at kigge efter samarbejdspartnere til at dele arbejdsopga-verne med. Desuden giver det fagligt rigtig god mening, at kigge over kommunegræn-serne, når opgaven omhandler potentielt meget store investeringer og påvirker flere kommuner og deres borgere.

Fredensborg og Hørsholm kommuner er ikke to alen af et stykke. De to kommu-ner er henholdsvis en land- og en bykom-mune, hvilket skaber store forskelle i behovene relateret til eksempelvis varmele-vering, udbygning af fjernvarmenettet og prisen på fjernvarmen. Desuden er der sto-re forskelle i den politiske kultur, som både relaterer sig til beslutningskompetencer og holdninger til eksempelvis bæredygtighed.


45

Disse omstændigheder var kendt på forhånd, men bliver understreget og får en væsentlig rolle, når der skal planlægges delmål for projektet, tidsplaner, høringspe-rioder, borgerinddragelse etc.

Den primære konsekvens af de oven-nævnte forskelligheder har været, at tids-planen blev rykket undervejs i projektet. Der har været et større behov for politisk behandling og afklaring samt mere borger-inddragelse end først antaget. Samtidig er der undervejs i processen, opstået behov for yderligere undersøgelser – hovedsage-ligt fordi vi har lært noget nyt, og er blevet mere fokuserede på, hvad det er, planen skal kunne bruges til.

Succeskriteriet i sådan et tværkommu-nalt samarbejde er jo, at alle parter får no-get med hjem – og meget gerne mere, end de ville have fået, hvis de stod alene med projektet. Så ud over nogle økonomiske fordele i forhold til de umiddelbare udgifter, skal der jo være en erkendelse af, at vi sam-men har et fælles produkt. Hvis ikke alle vinder på det, vinder ingen på det.

I den konkrete opgave med energiplan-lægning giver det god mening på embeds-mandsniveau, at få et indblik i problemer, årsager og beslutninger i nabokommunen. Det giver også en forståelse af proble-mer – en forståelse som ellers ikke ville være opnåelig, hvis man ikke var en del af processen. Forståelsen giver respekt for de forskelligheder i tilgangen til problemerne

og de mulige løsningsmodeller, der bliver opstillet.Påsigtgavnerdetsamarbejdetudover, hvad der var nødvendigt på det kon-krete projekt.

roller og rammer Planenernugodkendtibeggekommuner,og det er fremadrettet, at planen skal bru-ges til noget konkret. Den skal være en del af beslutningsgrundlaget for de fremtidige tiltag i udbygningen af varmeforsyningen i de to kommuner. Det giver ikke sig selv at man vil forfølge de samme retninger i sådan en fælles plan, og jeg ser det ikke som en nødvendighed. Hvis der er enighed, kommunerne imellem, om det overordnede formål, så kan der meget vel være forskel-lige prioriteringer i forhold til delmål – både på politisk og teknisk plan.

Forsyningsselskaberne har jo også en rolle i både planlægningen og i særdeleshed på udførelsen. Der er i projektbekendtgø-relsen meget klare regler for, hvornår der kan gennemføres projekter, der påvirker nu-værende og fremtidige varmekunder - det tvinger i de fleste tilfælde beslutningstager-ne til, at være rationelle i deres valg af for-syning. Det er kommunen rolle at stille krav til forsyningen og formulere nogle ønsker til forsyningens virke. Samtidig er det blandt andet forsyningens rolle at levere den bil-ligste energi, inden for virksomhedens mål og de i loven definerede rammer.

Projektbekendtgørelsenstekstom

mest fordelagtige samfundsøkonomi bely-ser dog samtidig det modsætningsforhold, der er økonomisk set fra henholdsvis for-syningens, private kunders og kommunens side. Erfaringerne fra arbejdet med netop denne energiplanlægning er, at det er en udfordring at formidle de sammenhænge der er mellem økonomi, teknik og sam-fundsmæssigebetragtningerobjektivt.Pro-ces og debat bliver meget hurtigt præget af subjektive betragtninger – på helt samme vis som debatten om årsag og virkning til de klimaforandringer vi ser i øjeblikket. Det bliver ikke nemmere af, at der er flere po-litiskekulturer.Påéngangmegetnaturligtmen også irrationelt.

Konklusionen på det tværkommunale samarbejde er nok, at det er meget gi-vende, lærerigt og den rigtige retning at gå i, set fra et kommunalt synspunkt. Samtidig er erkendelsen, at to relativt små kommu-ner, ikke er store nok - både set i forhold til, hvilket projekt der arbejdes på, energi-forsyning er jo om noget ikke begrænset til én eller to kommuner, men også organisa-torisk. Der er helt sikkert noget at lære og vinde ved at have en organisation, der er gearet til mere tværkommunalt samarbejde.

Hørsholm har siden energiplanen delta-get i et større tværkommunalt samarbejde med Fredensborg og Rudersdal kommuner omUsserødÅ,ogvivilheltsikkertsøgefleretværkommunale samarbejder i fremtiden.

ENERGIPLANLÆGNING FOR FREDENSBORG OG HØRSHOLM KOMMUNER PÅ 10 ÅRS SIGT

Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

Til I/S Nordforbrænding + Fredensborg og Hørsholm Kommuner

Dokumenttype Energiplan

Dato Maj, 2011 ENERGIPLANLÆGNING FOR FREDENSBORG OG HØRSHOLM KOMMUNER PÅ 10 ÅRS SIGT


46

Af | Direktør RenoSam Jacob H. Simonsen

ny bog:

Afskaf affaldElsk dit affald!

Hvis vi lagde det danske affald, der i dag går til forbrænding om året, op i komprimerede baller på 1 m3 efter hinanden, ville ballerne række fra København til Delhi (Indien) – og tilbage igen. Det siger sig selv, at det med så store mængder af affald ikke er muligt at skifte forbrændingsteknologien ud med en fiks uprøvet genanvendelsesteknologi fra den ene dag til den anden. Der skal forsk-ning og udvikling til. Vores største udfordring er derfor at sikre en intelligent og strategisk omstilling, der endnu en gang kan bringe Danmark helt i front som foregangsland, når vi taler miljøteknologi og ressourceøkonomi.

Kommuner, kommunale affaldsselska-ber, private aktører i affaldssektoren og rege-ring bør derfor sætte fuld damp på diskussio-nerne om mål og midler for den fremtidige håndtering af affaldsressourcer i Danmark. RenoSam ser frem til at kunne kickstarte denne diskussion med offentliggørelsen af et fremtidsskrift skrevet af Tor Nørretranders med titlen ’Afskaf affald’. Fremtidsskriftet of-fentliggøres i Folketinget 30. januar 2012. Se mere på RenoSams hjemmeside.

Vi skal tænke nyt – helt nyt. Vi skal æn-dre vores indstilling til affald. Fundamentalt. Vi taler ikke om mindre holdningsændringer eller justeringer. Nej vi taler om et paradig-meskift, hvor du skal lære at elske dit affald, og værne om din skraldespand. Ligesom du skal være forsigtig med, hvad du putter

i munden, skal du i fremtiden også være forsigtig med, hvad du putter i din skralde-spand. Det gælder om at passe på vores fælles ressourcer. Hvis vi ikke gør det vil vores børn og børnebørn få mere end van-skeligt ved at opretholde den levestandard, vi i dag tager for givet. Fundamentet for den moderne økonomi vil smuldre mellem hænderne på den nye verden.

Affald er i dag et irriterende petitesse-problem. Et forstyrrende ”uf-element” i en fortravlet hverdag, som vi gerne ville være foruden. Et problem, der gerne skal løses med et absolut minimum af indsats fra vores side.Vækervæk.Udeaføjeudeafsind.Det skal være nemt, enkelt og smertefrit.

Den dårlige samvittighed klares med en tur til genbrugspladsen. Og det er jo både hyggeligt og rart at møde naboen på kanten af småt brandbart og erkende, at vi alle er i samme båd. Vi kæmper alle en brav kamp mod at drukne i mængderne af pap, embal-lage og gavepapir her efter jul i kriseramte Danmark.

Vi skal genbruge mere. Vi skal tænke ressourcer i stedet for affald og sikre, at de ting, vi ikke længere har brug for, kan kom-me til at indgå i kredsløbet af ressourcer på ny. Det er klart, vi skal den vej. Alt andet er virkelighedsfjernt på den lange bane. 7 mia. menneskers hunger efter velstand og forbrug vil ikke kunne holdes oppe ved at

grave jomfruelige ressourcer op af jorden. Der er simpelthen ikke ressourcer nok. 60% af al kobber i verden er allerede i cir-kulation. Gravet op af minerne, omsmeltet og omformet til produkter vi alle omgiver os med. Allerede i 2050 er vi 9 mia. men-nesker på planeten, som alle vil have biler, køleskabe, fladskærme, computere etc. Vi kan godt blive ved med at grave, men vi vil ikke finde de ressourcer, vi søger efter i de udpinte miner. Vi bliver derfor nødt til at grave, hvor vi står. I vores skraldespand.

Vi bliver nødt til at sikre en bedre udsor-tering og fundamentalt ændre tankegang omkring de ting, vi ikke længere synes, vi har brug for. Stort som småt. Vi skal sikre, at de ressourcer, vi har mellem hænderne, kan få et nyt liv, når vi selv ikke har brug for dem længere.

Vejen til et ægte genanvendelsessam-fund er lang. Det er utvivlsomt den rigtige vej at gå, men den vil være besværlig, langsommelig og mange steder ufremkom-melig vej.

De danske forbrændingsanlæg vil stadig – i hvert fald i en rum tid endnu – levere mere klimavenlig energi end energi produceret på kul, olie og naturgas. Det bør vi udnytte. I dag behandler forbrændings-anlæggene ca. 3,2 mio. ton affald, leverer ca. 20% af al fjernvarme og ca. 5% af al el-produktion i Danmark.


47

ForsyningNyt fra

Ny el-skrotbekendtgørelse Bekendtgørelsen omfatter regler om mar-kedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr med producentansvar samt registrering af producenter, importører, indsamlingsste-der, kollektive ordninger mv. Hertil kommer håndtering af alt elektrisk affald og elektro-nisk udstyr.

Den væsentligste ændring findes i § 19, stk. 3, hvor det nu fremgår, at affaldspro-ducerende virksomheder (hvor de selv er slutbrugere) kan aflevere affald af elektrisk og elektronisk udstyr, de benytter sig af

kommunens genbrugspladsordning for er-hverv i henhold til § 39 i den nye affaldsbe-kendtgørelse.

Det betyder, at hvis virksomheden ikke benytter sig af kommunens genbrugsplad-stilbud, kan virksomheden ikke aflevere WEEE affaldet der, men er henvist til enten at håndtere affaldet selv eller benytte sig af de kollektive ordninger.

Kilde: Dakofa

EnnyapptiliPhonefindermeddetsammeden nærmeste genbrugsplads og giver be-sked om dens åbningstider.

App’en hedder Mit Affald og er udviklet af kommunikationsbureauet Tankegang, der har specialiseret sig i information om affald og genbrug.

Alle landets genbrugspladser er med, og app’en viser altid de nærmeste.

Mit Affald er gratis at hente i AppStore, og Tankegang arbejder på en gratis version til Android Market.

Kommuner og affaldsselskaber kan købe sig ind, så der er målrettet information om netop deres område i den nye affalds-app. Det kan være nyheder og driftsinformation samt mulighed for borgeren for at melde ind, hvis affaldsbeholderen ikke er blevet tømt.

Efter ti års dødvande med international uenighed om den globale strategi på affalds-området, kom der et gennembrud på Ba-sel-konventionens tiende partskonference (COP10)iCartagenaiColombia..Parternetilkonventionen er blevet enige om, at når 65 lande efterlever forbudet mod eksport af far-

ligt affald fra rige til fattige lande, vil forbudet træde i kraft på et globalt plan. De historiske resultater er baseret på en erkendelse af, at hvis man ikke kommer videre nu, vil det in-ternationale samarbejde på affaldsområdet have spillet fallit.

Pånuværende tidspunktmangler kun16

lande at tilslutte sig forbuddet på det natio-nale plan. De nordiske lande har derudover lavet en aftale om, at hjælpe de sidste 16 lande til at efterleve kravene.

Hos Miljøstyrelsen er man ikke i tvivl om, at partslandenes enighed vil betyde et for-bud inden længe.

Ny folder beskriver fordelene ved at udvinde biogas fra husdyrgødning i store fælles bio-gasanlæg og udfordringerne – blandt andet med at placere anlæggene bedst i landskabet.

Naturstyrelsen står bag udgivelsen, der skal give kommunerne inspiration til planlægnin-gen og give interesserede borgere overblik over den eksisterende viden på området.

For at sætte skub i udviklingen har kommu-nerne ved den seneste revision af planloven fået pligt til at inddrage fælles biogasanlæg, når de reviderer deres kommuneplaner i 2013.

Desuden skal kommunerne inden 2013 planlægge for i alt 50 fælles biogasanlæg. Det svarer til en plan for hver af de 50 mest husdyrrige kommuner.

Naturgas Fyn, der er det 3. største natur-gasselskab herhjemme, går nu forrest for at gøre natur- og biogas til et miljøvenligt alter-nativ til benzin og diesel i transportsektoren. Gasdrevne biler forurener betydeligt mindre end benzin- og dieselbiler og baner vejen for brugen af CO2-neutral biogas. Biler, der kan køre på gas, er et nødvendigt teknologisk supplement til elbilen i omstillingen til grøn

transport i Danmark, derfor tager Naturgas Fyn initiativ til at få offentlige og private bil-flåde-ejere til at skifte til gas. Naturgas Fyn har lagt ud med selv at købe 14 nye gasbiler, de første i Danmark, der først og fremmest skal bruges af deres teknikere. Det er dem, der har det største daglige kørselsbehov.

Illustration:Passat

Ny app finder genbrugspladsen

Historisk aftale løser ti års dødvande om kring affaldsdumpning

Historisk aftale løser ti års dødvande omkring affaldsdumpning

APRO

PO

S

Kommuneplanlægning for Biogasanlæg

Naturgas Fyn først med gasbilenBiogasanlæg fra a til z


48


Forsyningssekretariatet og Naturstyrelsen har forskellige udlægninger af betalingsvedtægtslovens regler om vejbidrag. Det kan betyde en regning på mellem ½ og 1 mia kr. til kommunerne.

Vejbidrag – en økonomisk bombe under kommunerne

Forsyningssekretariatet er igen kommet i søgelyset med en lovfortolkning, der får kommunerne på barrikaderne. Forståeligt nok, for konsekvenserne kan blive en reg-ning på mellem ½ og 1 mia. kr.

Det handler om vejbidraget, som er det skattefinansierede bidrag, kommunerne betaler til kloakforsyningerne for den mer-omkostning, som vejafvandingen medfører for kloakforsyningerne. Denne betaling har i årtier været fastsat som en procentdel af denanlægsudgift,somafholdes.Procent-satsen kan fastsættes til maksimalt 8%, og kommunerne har over årene brugt denne mulighed for at skrue på den skattefinan-sierede bidrag til kloakforsyningerne. Der er således – i overensstemmelse med loven - tale om en meget forenklet måde at beregne bidraget på i form af et samlet kommunalt bidrag.

62 kommuner under lupForsyningssekretariatet har nu kastet sig over denne bidragform og anlagt den logik, at hvis det kommunale bidrag er mindre end de faktiske omkostninger til veje, så vil der være tale om en udlodning fra forsy-

ningsselskabet til kommunen i henhold til den såkaldte stoplov. Og dette skal derfor modregnes i bloktilskuddet, med en pro-centsats på enten 40% eller 60% afhængig af, hvordan kommunen vælger at disponere provenuet.

Sagen har kørt siden 2010 med for-skellige udmeldinger og fortolkninger fra Naturstyrelsen og Forsyningssekretariatet, men spidser imidlertid til nu, fordi Forsy-ningssekretariatet indtil nu har meddelt 62 kommuner deres foreløbige udkast til afgørelse. Disse tager altså afsæt i, at kommunerne har betalt for lidt i vejbidrag og derfor har modtaget en udlodninger fra selskaberne. Dette medfører altså fradrag i bloktilskuddet.

KL har fulgt sagen og har i december rettet henvendelse til miljøminister Ida Auken med anmodning om et hurtigt ind-greb og en præcisering af reglerne.

Præcisering af lovgrundlagetFlere eksperter vurderer, at Forsynings-sekretariatet reelt overfortolker reglerne, men der er altså sendt udkast til afgørel-serudogdermedrullersagen.Underalle

omstændigheder tyder det på, at reglerne trænger til en modernisering, så de passer til den udvikling sektoren har undergået. I december blev rapporten fra Spildevands-udvalget udgivet. Heri peges bl.a. på en ændring af vejbidraget, så dette både bliver mere kostægte og giver et øget incitament til alternativ afledning af regnvand. Måske skulle de forskellige statslige lovfortolknin-ger og aktiviteter koordineres, så kommu-nerne ikke bliver fanget på mellemhånd og i god tro pådrager sig store omkostninger.

KilderSagen kan bl.a. følges på www.kl.dk og www.danva.dk

49

MiljøNyt fra

Når de kommunale tilsynsfolk banker på dø-ren hos de lokale virksomheder og landbrug, vil det i fremtiden oftere være der, hvor den største risiko for at skade miljøet er. Flere til-synsbesøg hos virksomheder, hvor miljørisi-koen er størst, og færre hos virksomheder med få problemer på miljøområdet er en af de anbefalinger, et enigt Virksomhedsudvalg II er nået frem til.

Udvalgetforeslårblandtandet,atmiljøtilsy-nene målrettes igennem en risikovurdering af virksomheder og områderne, de ligger i.

Udvalget, der blev nedsat i november2010, har nu afsluttet sit arbejde og sendt en række anbefalinger til miljøminister Ida

Auken. Anbefalingerne er med til at forenkle reglerne for virksomheder og landbrug uden at gå på kompromis med miljøbeskyttelsen og modtages med kyshånd af ministeren.

Forslagene vil ifølge udvalget medføre ad-ministrative forenklinger og lettelser for de mere end 50.000 virksomheder og land-brug, der er omfattet af regelmæssige miljø-tilsyn, heraf 6.250 virksomheder der også er omfattet af reglerne for miljøgodkendelser.

Det kan spare virksomhederne for besvær og ekstra udgifter og i sidste ende også gavne miljøet, mener blandt andet DI og er-hvervsorganisationen Landbrug & Fødeva-rer, der har siddet med i udvalget.

SMS-alarm skal forhindre gylleudslip til åer og søer Landmænd bliver fremover advaret elek-tronisk eksempelvis via sms, hvis deres gylletankervedatløbeover.Pådenmådekan landmændene reagere hurtigere, så gyllen ikke skader dyre- og planteliv i vand-løb og søer. Miljøministeriets nye regler trådte i kraft den 1. januar 2012 og omfat-ter de omkring 3.500 gyllebeholdere, der i dag ligger blot 100 meter fra en å eller sø. Fra årsskiftet skal disse anlæg være udstyret med en gyllealarm, der advarer landmanden elektronisk, hvis et udslip er under opsejling.

De nye regler handler først og fremmest om at forhindre udslip fra gyllebeholdere tæt på søer, åer og vandløb, men derud-over er der også et særligt fokus på de cir-ka 100 gyllebeholdere rundt om i landet, der ligger på arealer, der skråner mod åer eller vandløb. Her er der et krav om en så-kaldt gyllebarriere, der vil kunne opsamle gyllen i tilfælde af udslip.

Det er kommunernes opgave at kontrol-lere, at landmændene får installeret gylle-alarmerne efter 1. januar 2012.

Som konsekvens af en afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnets har Miljøstyrelsen fore-taget ændringer i vejledningen, der indebæ-rer, at vurderingen af, hvorvidt husdyrholdet inden for det enkelte delopland har været stigende tager udgangspunkt i, hvorvidt en lineær regression viser, at der har været en stigning større end 0. Hvis forklaringsgraden r2 er mindre end 0,5 er analysen usikker, og der skal i så fald tages udgangspunkt i en di-rekte sammenligning af husdyrholdets stør-relse i det seneste opgørelsesår og niveauet pr. 1. januar 2007. Det følger af nævnets afgø-relse, at hvis husdyrbruget reducerer udvask-ningen til et niveau på linje med et planteavls-brug, nærmere defineret som udvaskningen ved valg af et planteavlssædskifte, kan der ses bort fra en evt. stigning i husdyrholdet i

oplandet. Nævnet har således tiltrådt, at vur-dering og regulering af kvælstofudvasknin-gen skal ske på grundlag af forskellen mellem udvaskningen i ansøgt drift og udvaskningen i en drift uden brug af husdyrgødning – den såkaldte ”planteavlsmodel”. Ifølge nævnet bevirker det, at i sager, hvor dyreholdet er stigende i det pågældende opland, skal kvæl-stofudvaskningen fra rodzonen nedbringes til et niveau, der svarer til en arealdrift med brug af handelsgødning og et plantesædskif-te svarende til jordtyperne. Dette fiktive ud-vaskningsniveau skal dermed fastlægges på samme måde, uanset hvilken dyreart husdyr-gødningen stammer fra.

Ændringerne i vejledningen betyder, at de reduktioner i udvaskningen, som føl-ger af referencesædskifterne for husdyr-

brugene i forhold til referencesædskifterne for plantebrug (flere efterafgrøder og mere græs i kvægsædskifterne) fuldt ud kan an-vendes som virkemiddel til at nå planteavls-niveauet for udvaskning. Ændringen af vej-ledningen bevirker, at udvaskningseffekten af husdyrgødningen ikke længere skal fra-trækkes effekten af det valgte sædskifte ved ansøgningen, som det tidligere fremgik af vejledningen, men i stedet skal der i ansøg-ningen vælges et referencesædskifte sva-rende til planteavlsbrug.

Miljøstyrelsen opfordrer kommunerne til at lade ændringer med henblik på opfyldelse af dyrevelfærdskrav for sohold fra 1. januar 2013 indgå i forbindelse med prioritering af arbejdet med sager om miljøgodkendelse af husdyrbrug.

Naturstyrelsen har udsendt et notat om miljø- og servicemål, hvori styrelsen beskriver prak-sis på området. Notatet er udarbejdet på bag-grund af Konkurrenceankenævnets kendelser og Forsyningssekretariatets afgørelser over første års prislofter for vandselskaber omfat-tet af vandsektorloven.

Notatet tager udgangspunkt i vandsektor-loven og det materiale, der ligger til grund for lovens vedta-gelse. Med udgangspunkt i de nuværende regler og den praksis, som følger

af Forsyningssekretariatets afgørelser og Kon-kurrenceankenævnets kendelser skal notatet bidrage til at give kommuner og vandselskaber et klarere billede af, hvordan de, med den gæl-dende lovgivning, kan træffe beslutnin-ger om miljø- og servicemål, som opfylder kravene for at kunne give tillæg for driftsomkostninger til miljø- og servicemål i vandselskabers prislofter.

Notatet kan læses på www.naturstyrelsen.dk

Kvælstofudvaskning svarende til planteavl

Mere enkle miljøregler for virksomheder og landbrug

Notat om miljø- og servicemål

Teknik & Miljø / Januar 2012miLJØ

50

Af | Tanya Vorm, kommunikationskonsulent i Helsingør Kommune

Helsingør Kommune tager titlen som ’Klimakommune’ seriøst. Derfor har kommunen indgået et samarbejde med en ESCO-partner om at energirenovere 90 bygninger. Målet er at sænke kommunens udledning af CO2 med mindst 22 procent og samtidig spare millioner af kroner.

Helsingør Kommune sparer millioner ved energirenoveringer

Der er store energi- og pengebesparelser i vente, når Helsingør Kommune de næste to år renoverer 90 kommunale bygninger. Be-sparelserne kan opnås ved at indføre gan-ske simple tiltag som for eksempel automa-tik, så lyset slukker, når et lokale ikke bliver brugt, og at bygningernes ventilationsanlæg står optimalt i forhold til tidspunkter på året og døgnet. Der bliver også set på de dyre tiltagsomisoleringogvinduer.Pånogleaf ejendommene vil der også blive set på mere spektakulære energibesparende for-anstaltninger, for eksempel husstandsvind-møller, solceller eller jordvarme. Tilbagebe-talingstiden for tiltagene er højst 10 år.

Prisenforrenoveringernebliverca.100millioner kroner, men de penge er givet godt ud. Helsingør Kommunes udregninger viser nemlig, at kommunen kommer til at spare 10 millioner kroner på el- og varme-regningen hvert år fremover. Desuden bliver C02-udledningen nedbragt væsent-

ligt, og det betyder, at investeringen faktisk vil være tjent hjem på ca. 10 år. Derudover bliver renoveringerne også en gevinst for dem, der befinder sig i bygningerne til dag-lig, da indeklima, trækgener og luftkvalitet bliver forbedret.

YiT som esCO-partnerFor at få de ambitiøse planer ført ud i livet har Helsingør Kommune været på udkig efter en såkaldt ESCO-partner, som skal hjælpe kommunen med at få mindsket energiforbruget.

Det blev entreprenør- og rådgivnings-firmaet YIT, der vandt det 100 millioner kroner store udbud, og som derfor kommer til at stå for arbejdet med at energireno-vere Helsingør Kommunes bygninger i tæt samarbejde med kommunens Center for Ejendomme.

”Vores valg af udbyder på ESCO-projek-tet faldt på YIT, fordi deres tilbud var det øko-nomisk mest fordelagtige. YIT er det firma, som kan garantere os den største CO2-mæssige og økonomiske gevinst, og en del af tilbuddet er, at der lægges stor vægt på, at der udformes et uddannelsesprogram, så vores medarbejdere kan følge op på og vedligeholde de grønne initiativer, der sættes i søen,” siger projektleder Henrik Aabye.

ambitiøs klimakommuneI det hele taget tager Helsingør Kom-

Fakta om esCO

en eSco er et ’energy Service company’, der planlægger og udfø-rer energibesparelser. overordnet er eSco et samarbejde, mellem en privat energitjenestevirksom-hed og en offentlig myndighed, hvor der igangsættes en række energirenoveringer i de offentlige bygninger. et eSco-samarbejde kan være interessant for mange kommuner på grund af et betyde-ligt efterslæb på vedligeholdelse af bygningsmassen, og heraf et højt energiforbrug.

eSco-investeringen finansieres fuldt ud af nedbringelsen af energi-forbruget, så kommunen skal ikke have penge op af lommen.

Hvis eSco-firmaet ikke leverer de besparelsesprocenter, der er blevet lovet, skal firmaet betale differen-cen tilbage til kommunen af egen lomme. Men hvis firmaet leverer større besparelser end lovet, får de en bonus.

normalt vil investeringerne være indtjent gennem besparelserne på en periode mellem 5-10 år.


51

mune klimaet seriøst. Derfor har kommu-nen indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen indebærer, at kommunen som virksomhed, forpligter sig til at reducere CO2-udlednin-gen med gennemsnitlig to procent årligt indtil 2025 i forhold til basisåret 2007.

Da 90 procent af Helsingør Kommunes CO2-udledning kan relateres til kommu-

nens bygninger, er det helt afgørende at sætte ind for at reducere energiforbruget i bygningsmassen. For her ligger et besparel-sespotentiale på 20–22 procent. En målret-tet indsats på bygningsområdet er en af forudsætningerne for, at kommunen kan nå de aftalte klimamål.

”Det her projekt er en kæmpe ge-vinst for Helsingør Kommune. Både fordi

vi markerer, at vi mener det alvorligt, når vi forpligter os som klimakommune, men også fordi børnene i skolerne og de mange medarbejdere, der til dagligt arbejder i vo-res bygninger, kommer til at nyde godt af et bedre indeklima. Vores ESCO-projekt er et godt eksempel for andre kommuner,” siger borgmester Johannes Hecht-Nielsen.

der var jubel på rådhusene i Middelfart kommune, da teknik og Miljødirektør thorbjørn Sørensen modtog kLs in-novationspris 2011 i odense congress center. Med ham var borgmester Steen dahlstrøm, kommunaldirektør Steen vinderslev og plan- og byggechef jørgen knudsen, der alle glæder sig på kommu-nens vegne over prisen.

thorbjørn Sørensen fortæller: ”vi var oppe imod 58 gode innovati-

onsprojekter fra hele danmark, så er det er flot, at vores arbejde med visionsstrate-gien: Middelfart – den grønne vækstkom-mune får innovationsprisen som bevis på banebrydende nytænkning. vi kan selv se de tydelige økonomiske og miljømæssige resultater i de offentlige private samar-bejder, som ligger bag projekterne, der tegner vores strategi. nu håber jeg, flere andre kommuner og virksomheder også

vil se fidusen og lade sig inspirere, for der er rigtig mange penge og arbejdspladser, der bare venter på at blive skabt”.

Byrådets visionsstrategi skaber retning på projektniveau Middelfart kommune vedtog i 2007 vi-sionsstrategien: Middelfart – den grønne vækstkommune, som dermed er stærkt forankret i byrådet for at løse miljødagsor-denen og skabe vækst i samarbejde med det private.

borgmester Steen dahlstrøm glæder sig over prisen:

”Som jeg sagde, da vi modtog prisen, er det altid borgmesteren, der modtager priser og blomster, men i virkeligheden, skaber vi politikere bare de rigtige arbejds-vilkår og rammer, så dygtige direktører og embedsmænd kan gøre det, de gør bedst – nemlig deres arbejde. jeg er stolt af at

være borgmester i en grøn vækstkommune og prisen er et skulderklap til kommunen, de ansatte og alle vores samarbejdspartne-re, som er med til at skabe resultaterne.” Om prisen kL uddeler to priser. den Middelfart kom-mune vandt store pris, som gives til et innovationsprojekt, der har skabt bane-brydende nytænkning, mens den lille pris gives til et initiativ, der med små midler har skabt merværdi.

innovationsprisen blev uddelt på innovationsdagen den 7. december i odense congress center. Her fik de fire finalister hver ti minutter til at fortælle om deres projekt. derefter afgjorde dom-merne og deltagerne på innovationsda-gen, hvem der vandt.

Innovationspris til den grønne vækstkommuneMiddelfart – den grønne vækstkommune modtog i december KLs Innovationspris 2011 for visionsstrategien, der har skabt en storstilet indsats forankret i byrådet for at løse miljødagsordenen og skabe vækst i samarbejde med det private erhvervsliv.


52

Af | Laust Hallund, Kommunikationspartner, NIRAS

En analyse af Odense Kommunes regnskabsår 2010 viser, at områderne transport, energi og fødevarer har en særdeles høj miljøbelastning i forhold til deres økonomiske volumen

nyt miljøregnskab:

Maden er kommunens miljøsynder

Hvis kommunerne vil føre grøn indkøbspo-litik, der for alvor hjælper miljøet, skal de fokusere på fødevarer, transport og energi frem for papir og rengøring. Med en ny be-regningsmodel har NIRAS for Miljøstyrelsen opstillet Odense Kommunes miljøregnskab for samtlige indkøb i 2010. Analysen viser kommunen nøjagtigt, hvilke indkøb der be-laster miljøet mest pr. brugt krone

”Den største overraskelse var, hvor stor en miljøbelastning kommunens indkøb af fø-devarer har, og det vil vi i Odense Kommune forsøge at sætte mere fokus på - netop med udgangspunkt i miljøregnskabet,” siger Steen

Møller, rådmand i By- og Kulturforvaltningen og formand for MiljøForum Fyn. Han bakkes op af biolog Carsten Jespersen, der har væ-ret kommunens mand i projektet:

”Vi har med miljøregnskabet fået et meget detaljeret indblik i, hvordan indkøb af varer og tjenesteydelser påvirker miljøet. Regnskabet afspejler i høj grad kommunens udfordringer med at indarbejde bæredygtig-hed i forvaltningerne. Det vil fremadrettet være et vigtigt analyseredskab i forhold til indkøbsområdet og den igangværende revi-sion af kommunens miljøpolitik, hvor Oden-se Kommune prioriterer bæredygtighed.”

Hvilke indkøb belaster miljøet?Miljøregnskabet er udarbejdet med udgangs-punkt i Odense Kommunes økonomiske regnskab for 2010 og medtager alle indkøbs fulde miljøpåvirkning, fortæller Kasper Dam Mikkelsen, klimachef i NIRAS. Modellen giver dermed som noget nyt et komplet billede af kommunens miljø-fodaftryk på ind-købsområdet. Den viser, hvilke typer produk-ter og ydelser, der har en størst miljøpåvirk-ning pr. brugt krone, og derfor bør prioriteres højt i en grøn indkøbspolitik. Specifikt viser analysen af Odense Kommunes regnskabsår 2010, at områderne transport, energi og fødevarer har en særdeles høj miljøbelast-ning i forhold til deres økonomiske volumen. Derfor bør disse være oplagte fokusområder i en kommunal klima- og miljøindsats, mener klimachefen fra NIRAS:

”Når en kommune beslutter at prioritere

en grøn indkøbspolitik, er det afgørende, at indsatsen fokuseres der, hvor indkøbene har den største miljøbelastning. Grønne indkøb har vi haft i årtier, men mest som nålestiks-manøvrer, ofte med fokus på mindre om-råder som svanemærket papir og lignende. Det har haft karakter af engagerede, men fragmenterede indsatser, der ganske vist har bragt Danmark i førertrøjen, men kun på mar-ginale områder, hvis vi snakker miljøbelasten-de indkøb. Med dette værktøj kan kommu-nerne sætte ind på de områder, hvor det kan dokumenteres, at miljøeffekten er størst.”

regnskab med miljøpåvirkningerDen nye analysemodel, der er udviklet af NIRAS i samarbejde med softwarevirk-somheden 2.-0 LCA Consultants, viser miljøregnskabet for kommunens indkøb be-regnet på 10 typer af miljøpåvirkning, hvoraf drivhuseffekt, naturbeslaglæggelse og luft-vejsskadende uorganiske stoffer (partikler) er vægtet som de vigtigste. Klimaregnska-ber, de såkaldte carbon footprints, har kun regnet på drivhuseffekten, og netop derfor giver det nyudviklede miljøregnskab et mere dækkende og brugbart billede af såvel miljøbelastninger som handlingsmuligheder for kommunernes grønne indkøbspolitikker, siger Kasper Dam Mikkelsen:

”Modellen, hvor vi analyserer på mil-jøeffekten af indkøbene, giver kommunen mulighed for bogstaveligt talt at åbne en produktgruppe op, og få indblik i, hvor i livscykluskæden miljøpåvirkningen er særlig

Hvis kommunerne vil føre grøn indkøbspo-litik, der for alvor hjælper miljøet, skal de fokusere på fødevarer, transport og energi frem for papir og rengøring.

ark

ivfo

to: M

ich

ael M

edg

yesi

/inF-

nF/

Sca

np

ix


53

stor. Dette kan eksempelvis anvendes til at starte en konstruktiv dialog med storleve-randører eller skærpe kravene i udbud.”

Fødevarer, energi og transport er skurkeneFiguren viser forholdet mellem den økonomi-ske fordeling og den miljømæssige fordeling i kommunens indkøb. Det ses tydeligt, at fø-devarer, energi og transport har den største relative miljøpåvirkning. Her er miljøpåvirk-ningen pr. forbrugt krone altså høj. Offentlige ydelser og øvrig service har derimod en rela-tivt lille miljøbelastning, da man her primært betaler for arbejdskraft og service, som ikke er miljøbelastende. Selvom to poster udgør knap 50% af det økonomiske regnskab, er miljøbelastningen fra de to poster altså rela-tivt lille. Og det er netop en afgørende faktor i analysen: den viser, hvilke indkøbsområder, der belaster miljøet mest pr. brugt krone – og dermed hvor det bedst kan betale sig for kommunerne at sætte ind for at mindske indkøbenes negative effekt på miljøet.

vi løser kun en snæver del af problemetSer man på de traditionelle områder, hvor Danmark står stærkt inden for grønne indkøb (rengøring, gartneriydelser, papir, IT-udstyr, tøj og møbler), ligger disse alle sammen inden for enten øvrig service, som generelt har en lav miljøbelastning eller inden for øvri-ge produkter, som samlet set kun fylder 8% af miljøregnskabet. Den nye analysemodel demonstrerer således, at danske kommu-

ners eksisterende grønne indkøbspolitikker kun tager fat på en relativt snæver del af pro-blemet – fordi indsatsen ikke fokuseres på de områder, hvor grønnere indkøb for alvor ville mindske kommunens miljøbelastning.

Odense prioriterer klimavenlig madI Odense skal miljøregnskabet netop bruges til at prioritere de tiltag, som gavner miljøet mest inden for kommunens økonomiske rammer. Og indkøb af mad er, hvor indsat-sen starter, fortæller Rådmand Steen Møller

”Fødevarer er et område, hvor både borgere og virksomheder har muligheder for at handle og tage ansvar – og Odense Bæredygtighedsråd har igangsat en kam-pagne om klimavenlig mad med deltagelse af borgere, virksomheder, uddannelsesinsti-tutioner og offentlige institutioner.”

grønne indkøb kan skabe grøn erhvervsudviklingDet nye miljøregnskab giver mulighed for at fo-kusere den grønne indkøbspolitik på præcis de områder, hvor gevinsten er størst. Det vil sikre mere miljø for pengene – og kan endvidere skabe økonomiske gevinster, også på længere sigt, mener klimachef Kasper Dam Mikkelsen:

”Som den største indkøber i Danmark, er der ingen tvivl om, at den offentlige sektor er en af de vigtigste drivere til bæ-redygtig udvikling. Igennem grønne indkøb kan stat, regioner og kommuner skubbe til markedet for miljøvenlige varer og tjenester og dermed styrke de danske virksomheder, som udvikler og sælger miljøvenlige tekno-logier og ydelser. Der er store muligheder for innovation og eksport på området, hvis kommunerne spiller deres kort rigtigt.”

Rapporten kan læses på miljøstyrelsens hjemmeside.

gå-hjem møde 29. februar 2012.

Odense kommune, NIRAS og Forum for Bæredygtige Indkøb inviterer til Gå-hjem møde om miljøregnskaber, der virker. Hvilke typer af produkter og ydelser, har stor miljøpåvirkning, og bør derfor prioriteres højt i en grøn indkøbspolitik? Erfaringer fra Odense Kommune V/ klimachef, Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS og Carsten Jesper-sen, Natur, Miljø og Trafik, Odense Kommune .

Onsdag den 29. februar kl. 14.30 – 16.30 på Odense Slot, Nørregade 36-38. Mødelokale: Rosen

Tilmelding: [email protected]

Sammenhold af fordeling

på indkøbsvolumen og

miljøeffekt.


54


Reformviljen i forhold til miljøreguleringen er stor hele vejen rundt. Blandt de politiske partier, i organisationer og virksomheder. Men det haster med en politisk beslutning, for selve reformarbejdet tager tid.

opvarmning – natur & miljø 2012:

Klar til reform af miljøreglerne

Uoverskuelig,kompliceretogineffektiv.Sådan lyder karakteristikken af miljølovgiv-ningen fra en bred kreds af interessenter på området. Virksomheder, interesseorga-nisationer og embedsfolk. Ligeledes synes der at være bred politisk enighed på tværs af folketinget om, at dagsordnen står på regelforenkling og effektivisering.

Enigheden blev for eksempel demonstre-ret på DIs møde i foråret 2011 på Christi-ansborg, hvor partierne over en bred kam tilkendegav reformvilje og bl.a. var langt inde i at diskutere, hvordan VVM-reglerne skulle reformeres. Daværende miljøminister Karen Ellemann tilkendegav dengang og senere i september 2011, før folketingsvalget, at lovgivningen skulle kigges efter i sømmene. ”For meget knopskydning og bureaukrati og behov for et lovreformarbejde,” lød meldin-gerne fra ministeren dengang. Den nuvæ-rende miljøminister, Ida Auken, har udsendt tilsvarende signaler - bl.a. i forbindelse med modtagelse af anbefalinger fra Virksomheds-udvalg 2 før jul, og hun lægger i alle sammen-hænge vægt på åbenhed og inddragelse af interessenter.

Også KTC-faggruppeformand Ebbe Møl-ler Olesen signalerer, at kommunerne er klar til reformarbejdet.

”Industrien, landbruget og naturfred-ningsforeningen er enige, og virksom-hedsudvalgets anbefalinger om forenkling af miljøreglerne er et skridt i den rigtige retning, men man kunne gøre mere,” siger Ebbe Møller Olesen. Han peger på, at gennemførelsen af de foreslåede tiltag vil kræve mange ressourcer i Miljøstyrelsen, og at lettelserne for kommunerne vil være minimale, ligesom der bl.a. udestår vanske-lige problemer omkring synkroniseringen af de særlige danske bestemmelser om 8-års retsbeskyttelseogEUsregleromrevisioninden for fire år efter nye BAT-konklusioner. Ifølge Ebbe Møller Olesen er der fare for endnu en ny omgang ukoordineret knop-skydning af miljøreglerne.

”Miljøkvalitet og effektivisering kan sagtens følges. Vi er klar til at bidrage til at reformere miljøreguleringen grundlæg-gende,” siger Ebbe Møller Olesen, der også peger på, at et reformarbejde tager tid at gennemføre, så derfor skal der træffes en politisk beslutning om at gå i gang.

Alt i alt burde forudsætningerne for et større reformarbejde være til stede.

rapporter med anbefalingerDer ligger flere konkrete bud på, hvordan dele af et regelkompleks og administration kan optimeres og forbedres. Anbefalinger-ne fra Virksomhedsudvalg 2, ekspertudval-get vedrørende klagesystemet for natur- og

miljøområdet og arbejdet med husdyrbe-kendtgørelsen. Nyest er anbefalingerne fra Virksomhedsudvalg 2. Én af udvalgets anbefalinger er, at virksomheder med størst miljørisiko vil få flere tilsynsbesøg end virksomhedermedlavmiljørisiko.Udvalgetforeslår, at miljøtilsynene målrettes via en risikovurdering af virksomhederne. Dette kræver bl.a. en ny tilsynsbekendtgørelse og værktøj til at foretage risikovurderinger.

Alt sammen for så vidt yderst fornuf-tige tiltag til optimering, men det ændrer ikke ved, at hele lovkomplekset er skruet sammen af knopskydninger og lovtilføjelser, som ikke hænger sammen eller måske lige-frem er modstridende. Og det er i hvert fald ikke nødvendigvis den miljømæssige effekt, som er målestokken.

Opskrift på en reformKoncernkonsulent i Miljøministeriet – og tidligere direktør i Miljøstyrelsen – Ole Chri-stiansen arbejder i Miljøministeriet mere tværgående og udviklingsorienteret med at optimere miljøreglerne og administrationen heraf:

”Vores lovkompleks er blevet til over rigtigt mange år og har ud over vores

” Miljøkvalitet og effektivisering kan sagtens følges. Vi er klar til at bidrage til at reformere miljøreguleringen grundlæggende.”

Formand KTCs faggruppe for Miljø og grundvand, MIG, Ebbe Møller Olesen

” Jeg misunder ikke de kommunale mil-jøsagsbehandlere for det er et kompli-ceret system, de er sat til at forvalte.”

Ole Christiansen, koncernkonsulent i Miljøministeriet


55

løbende nationale tilføjelser også fået en EU-dimension,deryderligerekomplicererbilledet. Samlet set tvivler jeg faktisk på, at nogen i detaljer kan overskue det samlede sæt af miljøregler,” siger Ole Christiansen. Han fortsætter:

”Jeg misunder ikke de kommunale mil-jøsagsbehandlere for det er et kompliceret system, de er sat til at forvalte.”

Christiansen peger også på, at der kan være tvivl om, hvorvidt miljøreguleringen er optimal effektiv, både set i forhold til mil-jøeffekten ude i virkeligheden og i forhold til den administration og håndhævelse, der finder sted.

”Ineffektivitet er selvfølgelig uhensigts-mæssigt til hver en tid, og prisen for ikke at bruge kræfterne rigtigt, kan være stort tidstab hos virksomheder, og at de, der skal administrere og håndhæve reglerne, ikke arbejder tilstrækkeligt fokuseret med det, der giver den største effekt for natur og miljø. Det økonomiske pres, der er i disse år gør det blot endnu mere vigtigt at sikre, at reguleringen er effektiv,” siger Ole Christiansen.

Han peger på, at arbejdet med at mo-dernisere regler og administration lidt mere teoretisk kan anskues under tre forskellige synsvinkler.

Det samlede miljøregelkompleks kan tværgående vurderes med juridiske briller og med inddragelse af erfaringerne og vi-den om, hvordan reglerne faktisk virker, fra reglernes daglige brugere i myndigheder, virksomheder og erhvervs- og interesseor-ganisationer. Selve måden reglernes tilveje-bringes på kan givetvis løftes væsentligt i lyset af miljøministerens klare signaler om større åbenhed og netværksbaserede sam-arbejdsformer. Og der også er oplagte for-bedringspotentialer i den digitale forvaltning i forhold til den vejledning og lignende, som i det daglige er miljømedarbejdernes administrationsgrundlag. Også her er net-værksbaserede samarbejdsformer oplagte.

Ole Christiansen er med baggrund i

miljøministerens klare signaler sikker på, at åbenhed og gennemskuelighed vil være bærende principper i den fortsatte tilveje-bringelse og administration af reglerne.

”Grundlæggende skal reglerne selvføl-gelig være effektive værktøjer til virkelig-gørelse af de miljøpolitiske målsætninger, og de skal være let-forstålige og nemme at administrere. Og det er vigtigt, at det hele bygger på løbende åbne og fordomsfrie dialoger mellem myndigheder og virk-somheder og borgere for eksempel også om, hvordan reglernes rent faktisk virker. Erhvervs - og interesseorganisationerne har for eksempel en kæmpestor viden om dette område, og den er guld værd for en løbende effektivisering og forenkling af mil-jøområdet, ” konstaterer Ole Christiansen.

BarriererVirksomhedskulturer hos myndigheder og positioner hos interesseorganisationerne kan være fastlåste og til tider vanske-lige at bryde. Ole Christiansen peger på,

at helhedstænkning – uanset hvor for-tærsket ordet er – er en vigtig tilgang til reformarbejdet.

”Det er vigtigt at få nedbrudt de jern-tæpper, der måtte være mellem de forskel-lige forvaltningsområder - både i staten og i kommunerne. Man skal heller ikke på dette område undervurderer den betydning som virksomhedskulturer kan have, når der skal nytænkes, ” siger Ole Christiansen, der også peger på, at interesseorganisationerne og de politiske partier også kan være gode til at bide sig fast i detaljer, der spærrer for nye og helhedsorienterede løsninger. Der er således ifølge Ole Christiansen en række solide barrierer, som kan stå i vejen for det grundlæggende grundige lovarbejde. De kan selvfølgelig overvindes, men alle skal være opmærksomme på dem og være klar til at bøje sig i helhedens interesse.

Tid er afgørende”Vi arbejder i miljøministeriet løbende med udfordringerne og den stadige forbedring af reglerne og administrationen er den helt klare retning. Her er der ingen slinger i val-sen,” siger Ole Christiansen, der også peger på, at et seriøst arbejde er uhyre komplice-ret og juridisk-fagligt meget krævende, og skal have den nødvendige tid. Hastværk er også i denne henseende lastværk.

” Grundlæggende skal reglerne selv-følgelig være effektive værktøjer til virkeliggørelse af de miljøpolitiske målsætninger, og de skal være let-forstålige og nemme at administrere. Og det er vigtigt, at det hele bygger på løbende åbne og fordomsfrie dialoger mellem myndigheder og virksomheder og borgere for eksempel også om, hvordan reglernes rent faktisk virker. Erhvervs - og interesseorganisatio-nerne har for eksempel en kæmpestor viden om dette område, og den er guld værd for en løbende effektivise-ring og forenkling af miljøområdet.”

Ole Christiansen, koncernkonsulent i Miljøministeriet

regeringsgrundlaget

Regeringen vil foretage en eva-luering af kommunalreformen og den nuværende arbejdsdeling mellem kommuner, regioner og stat. det skal blandt andet ske med særlig fokus på sundhedsområdet, det specialiserede socialområde, miljøområdet og den regionale udvikling.


56

Af | Kristian Lei Kaltoft, Geolog, Aarhus Kommune, Natur og Miljø

Formålet med systemet er at effektivisere det administrative arbejde for alle parter i en jordflyt-ningssag: Anmelder, vognmand, rådgiver, miljøforvaltning og jordmodtager.

Visioner for et nyt administrativt system til håndtering af jordflytning - fra projektstart til faktura

Aarhus Kommune og Aarhus Havn er langt fremme med konkrete planer om at skabe et interaktivt digitalt administrativt system tilhåndteringafjordflytninger.Projekteter en del af Natur og Miljøs strategi om yderligt at effektivisere det administrative arbejde ved digitalisering og øget anvendel-se af selvbetjeningsløsninger.

effektivisering af det administrative arbejdeFormålet med systemet er at effektivisere det administrative arbejde for alle parter i en jordflyt-ningssag: Anmelder, vognmand, rådgiver, miljøforvaltning og jordmodtager.

Effektiviseringsgevinsten opnås bl.a. ved, at systemet gøres interaktivt, således at alle relevante data om ejendommen er tilgængelige i systemet. Desuden vil det fremgå i hvilket omfang, det er påkrævet at dokumentere forureningsgraden af jorden for en konkret ejendom, før den kan mod-tages på et givent modtageanlæg. Det vil således ikke længere være nødvendigt at gå ind på flere hjemmesider og søge oplysnin-ger om en ejendom. Og i langt mindre grad vil det være nødvendigt kontakte miljøfor-valtningen direkte, da de nødvendige oplys-ninger til dokumentati-onskrav vil fremgå af systemet.

Systemet kommer til at bestå af et

modul til anmeldelse og godkendelse af jordflyt-ninger, samt et modul til håndtering af det administrative arbejde ved jordmod-tageren. De mak-simale fordele for alle parter opnås i de tilfælde, hvor både miljø-forvaltningen og jordmodtagerne anvender systemet bl.a. ved at, alle parter løbende kan følge tilkørslen af jorden.

I de tilfælde, hvor det kun er kommu-nen, der anvender systemet, vil miljøforvalt-nin-gen fortsat opnå en væsentlig effek-tivisering, mens gevinsten for de øvrige brugere er mindre.

Hovedelementerne i det nye system, som ikke findes i de eksisterende systemerSystemet kommer bl.a. til at indeholde føl-gende funktionaliteter:1. Systemet bliver interaktivt, således at for

eksempel alle relevante offentlige stam-data fremgår af systemet

2. De specifikke krav til dokumentation af forureningsgraden, for en given ejendom til en gi-ven jordmodtager, fremgår af systemet

3. Data om en ejendom skal kun indtastes én gang i sagsforløbet fra opstart til faktura

4. Modtagelsen af jorden ved jordmodtage-ren registreres i den samme database

5. Der sker en betydelige automatisering af den administrative kontrol på jordtip-pen på baggrund af de data, der indgår i systemet

et eksempel på anvendelsen af syste-met fra projektstart til faktura Bygherrer er i den indledende fase af et byggeprojekt på en større ejendom. Da om-kostningen til håndtering af overskudsjord kan have betydning for tilrettelæggelsen af projektet, klikker han sig ind i systemet for at danne sig et indtryk af, hvilken jordflyt-ningssag han evt. står overfor.

I systemet fremgår det, at ejendommen er kortlagt på V1 og er omfattet af område-klassificeringen som analysepligtig. I en infoboks kan han læse, at flytning af jord er anmeldeplig-tig. Såfremt jorden ikke ønskes bortskaffet til en karteringsplads, skal der som udgangspunkt laves en jordhåndte-ringsplan inkl. en historisk redegørelse. Fra et link i infoboksen kan han komme vide-re til en mere fyldestgørende beskrivelse på kommunens hjemmeside.

Bygherre vurderer hurtigt, at han har behov for professionel hjælp og videresen-der derfor sagen videre via systemet til en miljøteknisk rådgiver.

I systemet kan rådgiveren se, der ligger en jordhåndteringsplan fra et tidligere pro-


57

jektpåejendommen.Påbaggrundafregio-nens historiske redegørelse (rekvireres fra regionen) og den tidligere jordhåndterings-plan udarbejder rådgiveren et udkast til en jordhåndteringsplan.Ud-kastetfremsendesvia systemet til miljøforvaltningen. Når jord-håndteringsplanen er godkendt fremsender systemet et advis til rådgiver.

Når dokumentationen af forureningsgra-den er gennemført vedhæftes jordhåndte-ringsplanen ovennævnte kladde i systemet. Hvis dokumentationen viste, at der fore-kommer flere forureningskategorier af over-skudsjord, oprettes der det ønskede antal jordflytninger i systemet ved genanvendel-sen af allerede indtastede data - heriblandt den vedhæftede dokumentation.

Når miljømyndigheden har godkendt an-meldelsen fremsendes et advis til anmelder og evt. andre parter i sagen, som selv via et link kan hente godkendelsen.

Ved ankomst til jordmodtageren vil transportøren blive mødt af en bom, en stregko-deskanner og en trykfølsom computerskærm. Først skal lastbilens unikke stregkode skannes. En stregkode som vognmanden selv har genereret fra systemet. Herefter skannes den godkendte anmeldelse, som medbringes enten på papirform eller digitalt på for eksempel en smartphone eller en tablet computer. Skan-

ning af anmeldelsen resulterer foruden i en registrering af jordflyt-ningen af et tjek for, om anmeldelsen fortsat er gyldig (mængde, periode og rette jordmodtager), om projek-tet (betaleren) er godkendt af jordmodtager mv.

Når der er indleveret 75% af en given forureningskategori fremsender syste-met et advis til anmelder og evt. andre af sagensparter,derharønsketdet.Pådettetidspunkt i forløbet har rådgiver aftalt med bygherrer, at udarbejde en status over mængden af bortskaffet jord for at sikre, at de oprindelige forudsætninger for beregnin-gerne af jordmængden mv. fortsat gælder, eller om der er behov for justeringer.

Transportøren, som står for transporten, har i en periode hyret en anden vognmand ind til projektet. Når denne vognmand har afsluttet sin del af arbejdet, henter han selv dokumen-tation for kørslerne i systemet og anvender dem som dokumentation til sit fakturabilag.

Jordmodtager har løbende fremsendt faktura til ’betaleren’. Hvis ’betaler’ ikke over-holder betalingsfristerne kan bogholde-riet, med et klik i systemet, vælge at lukke for adgangen for alle ’betalerens’ projekter.

status for udviklingen af systemDet forventes, at programmeringsopgaven udbydes primo 2012, og at systemet vil være gennem-testet og helt oppe at køre i efteråret 2012.

Aarhus Kommune og Aarhus Havn er åbne for at indgå i et samarbejde med andre kommuner og jordmodtageanlæg om udviklingen af systemet. Når systemet er udviklet og gen-nemtestet vil det også være muligt, for andre kommuner og jord-modtageanlæg, at tilkøbe syste-met.

Aarhus Kommune og Aarhus Havn er langt fremme med konkrete pla-ner om at skabe et interaktivt digitalt administrativt system til håndtering af jordflytninger..

ark

ivfo

to: L

ars

Hav

n e

rik-

sen

/bio

foto

/Sca

np

ix


58

Af | Akademiingeniør Henning I. Hansen og afdelingschef Anders Maltha Rasmussen, Natur og Mil-jø, Aarhus Kommune

Aarhus Kommunes miljøvagt udfører sine opgaver professionelt og udgør et væsentlig aktiv i kommunens samlede indsats for at mindske skader efter miljøuheld. Den døgnbetjente miljøvagt bevirker, at der kan sættes meget hurtigt ind, så de miljømæssige konsekvenser begrænses. Dette bekræftede en nyligt afholdt og meget omfattende øvelse på Aarhus Havn.

Med miljøvagten på katastrofeøvelse

klokken er 11.35, da miljøvagten hos Natur og Miljø en onsdag i november modtager et opkald fra Aarhus Havn. Meldingen går på storbrand og 500 m3 dieselolie i havnebas-sinet ved kaj 203. Miljø-vagten kontakter omgående vagthavende hos Aarhus Brand-væsen, som beredskabsplanen fore-skriver. Situationen på havnen er denne dag alt

andetendnormal.Påolieterminalenerudbrudt en eksplosionsagtig brand i en af de store olietanke, som rummer 7 mio. liter olie. Ved kaj 203 er et tankskib ved at losse dieselolie.Pga.denvoldsommebrandfor-lader skibet hurtigt Aarhus Havn, men river i farten losseslangen over, og 500 m3 olie strømmer ud i havnebassinet.

Heldigvis var der denne dag tale om en øvelse – men en fuldskala øvelse med over 300 involverede.

Vi vil i denne artikel tage afsæt i denne øvelse for at give et indblik i de opgaver, som varetages af det kom-munale miljøvagtberedskab i Aarhus Kommune. Så vi fort-sætter lidt mere med denne øvelses-case.

kl. 11.50 ankommer miljøvagten til oliehavnen på det af Brandvæsenet anviste kontaktpunkt. Luf-ten er tyk af røg fra bræn-dende oliekar. To specialbyggede sluknings-køretøjer, specialtendere, med en samlet pumpekapacitet på godt 20.000 l/min, er i gang med at afkøle den ophedede olie-tank. Politietharetableretensikkerhedszone.Adskillige tilskadekomne (figuranter) er ble-vet red-det og modtager førstehjælp, mens der afventes ambulancer. Brandvæsenets indsatsleder (ISL) anmoder miljøvagten om råd vedrørende olieforureningen ved kaj 203. Miljøvagtens anbefaler, at der udlæg-ges flydespærring, så olien tilbageholdes og inddæmmes. Forinden har miljøvagten gjort ISL opmærksom på, at der i tankgården ved den brændende tank, er bundventiler til afledning af regnvand. Det er vigtigt, at ventilerne er lukkede, da forurenet sluk-ningsvandellersløberdirekteihavnen.Påvej til kaj 203 kontakter miljøvagten oliefir-maet, der bekræfter, at tankgårdsventilerne er forsvarligt lukkede. Kl. 12.48 udlægges flydespærring af Beredskabsstyrelsen, som er blevet til-kaldt.

Miljøvagten udtager olieprøve fra hav-nebassin 6 og anmoder Aarhus Havn om

Pressenvarogsåaktørunderøvelsen. TV2 Østjylland var tilstedemedetfilmhold.Påbilledet ses i øvrigt tilska-dekomne (figuranter), som modtager førstehjælp.


59

>

at kontakte Søværnets Operative kom-mando, SOK, så de kan udtage en olieprøve på uheldsskibet. Denne prøve tjener som dokumentationsmateriale, hvis der skulle opstå tvist om ansvarsplacerin-gen. Olien i bassin 6 suges op med skimmere, og olien transporteres til godkendt modtager i tank-vogne, som miljøvagten har rekvireret.

kl. 14.55 afsluttes indsatsen efter anbe-faling af miljøvagten og i samråd med ISL.

Hermed slutter historien om øvelsen – som den blev set og oplevet af miljøvagten.

Øvelsen var tilrettelagt i samarbejde mellem bl.a. Aarhus Brandvæsen, Øst-jyllandsPoliti,AarhusKommunesMiljø-vagt, Beredskabsstyrelsen og udvalgte olieoplagsvirksomheder.

Forfatteren til denne artikel var med i planlægningen af øvelsen og indgik som øvelsesdommer.

Ovennævnte beredskabsøvelse var ret-tet mod et større uheld på en såkaldt risiko-virksomhed. I Aarhus har vi oplevet virkelige situationer og uheld, som er på niveau med øvelses-scenariet. De fleste miljøuheld er heldigvis ikke så omfattende. Men pro-cedurerne i beredskabs-planen, herunder miljøvagtens opgaver, gennemløb af alar-

meringsfase og samarbejde med det øvrige beredskab er i princippet det samme.

Organisation og deltagelse beredskabetAarhus Kommune har i mere end 25 år haft en kommunal miljøvagtordning. Der er op-bygget en meget stor og værdifuld erfaring på området. Miljøvagten er organisatorisk forankret i Natur og Miljø, og fem medar-bejdere indgår i en døgnbetjent vagtturnus for en uge ad gangen. Miljøvagten råder over et specialindrettet køretøj, udstyret med prøvetagnings- og analyseudstyr, kloakplaner, beredskabsplaner, indsatskort m.m. samt direkte adgang til omfattende GIS-information.

Miljøvagten indgår som en overordnet operativ enhed i kommunens beredskabs-poli-tik og i beredskabsplanen. I sidstnævn-te indgår miljøvagten som operativ enhed i følgende detail-indsatsplaner:

•Indsatsveddrikkevandsforurening•Indsatsvedkloak-ogrenseanlæg•Indsatsvedforureningafkysteroghavne•Indsatsvedmiljøuheld(f.eks.medfarlige

stoffer eller gylleudslip)•Planforbrandslukning

Ved udarbejdelse af beredskabsplaner med relation til miljøområdet medvirker miljø-vagten som en væsentlig aktør med basis i de mange erfaringer, som er opsamlet gennem årene.

samarbejdeAarhus Kommunes miljøvagt har et velfun-gerende og tæt samarbejde med Aarhus Brandvæsen, herunder en klar arbejdsde-ling. At Miljøvagten er forankret i Natur og Miljø betyder, at der er di-rekte adgang til den store ekspertviden hos kolleger på forskellige fagområder - virksomheder, jord, landbrug, vandmiljø, drikkevand, natur. Dis-se tætte samarbejdsrelationer og det store net-værk betyder, at opgaverne kan løses på et højt fagligt niveau – også i kritiske og akutte situatio-ner.

vidensdeling og forholdet til sagsbe-handling på miljøområdetMiljøvagten indgår som integreret funk-tion i den kommunale opgavevaretagelse på miljøområdet, og det er vurderingen, at midlerne, som anvendes på området, er godt givet ud. Den viden og de erfaringer, som opsamles via vagtordningen, bliver in-

under øvelsen havde aarhus brandvæsen sine to højtek-nologiske specialtendere i funktion. de udgør de største og mest usædvanlige brandkøretøjer, der nogensinde er leveret til et dansk brandvæsen. køretøjerne er særligt karakteriseret ved, at der på taget er placeret HRet (High Reach extendable turret) slukningsbomme med 16 me-ters rækkevidde. der er desuden monteret en elektronisk styret sprøjtekanon med en kastelængde på 80 meter.


60

>

tegreret og anvendt i den almindelige og dag-lige miljøadministration. Kon-kret bliver erfaringer fra miljøuheldene løbende omsat i tilsynsmæssi-ge prio-riteringer - herunder f.eks. også udar-bejdelse af vilkår i miljøgodkendelser. Derved er den indhøstede viden med til at forebygge uheld og de miljø-mæssige konsekvenser, når uheld opstår. Endvidere lettes og smidig-gøres den efterfølgende myndigheds-behandling i relation til de konkre-te miljøuheld, da det ofte er den medar-bejder, der havde vagten, som også varetager eventuel opfølgning.

Miljøvagten er under brandslukningen opmærksom på, at der ikke løber forurenet slukningsvand ud i havnebassinet. det er vigtigt, at tankgårdens bundventiler er lukkede.

beredskabsstyrelsen ankom-mer med flydespærringer og olieskimmer. Miljøvagten anviser hvor spærringerne skal nedlægges, og hvor be-redskabsstyrelsen kan sætte sin båd i vandet.


Naturvurderinger: Ammoniak og tør natur.......................................................26. jan.Jordforurening...............................................................................................31. jan.-1. feb.Grundkursus i spildevandsrensning (intro 30.-31. jan.) ..............................1.-3. feb.Brugerundersøgelser i praksis...................................................................................9. feb.Videregående procesteknik og avanceret styring af processer ..............9.-10. feb.Vandindvindingstilladelser ..............................................................................27.-28. feb.Håndtering af prisloftet ...................................................................................28.-29. feb.ATEX direktivet - hvor er vi i dag? .........................................................................1. mar.WinBio-brugerkursus .................................................................................................1. mar.Grundkursus i afløbssystemer ............................................................................5.-6. mar.Landvindmøller - og den gode VVM .....................................................................7. mar.Pumpetræf 2012..........................................................................................................8. mar.Formands- og driftsledertræf 2012 på Genbrugsstationer......................8.-9. mar.Corporate social responsibility (CSR) i praksis .................................................12. mar.Lokalplaner - hvad siger juraen?..................................................................13.-14. mar.Renovering af afløbssystemet.......................................................................13.-14. mar.Spildevandsdøgn: Samarbejde mellem Forsyning og Kommune .......13.-14. mar.Sæt power på dit lederskab - 3 moduler i marts, maj, og juni............14.-21. jun.Pumpetræf 2012 Sjælland .....................................................................................15. mar.El på Vandforsyninger .............................................................................................20. mar.Byggesagsbehandling - grundkursus..........................................................21.-22. mar.Kommunale råstofopgaver ....................................................................................22. mar.

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

61

Kort om miljøvagten i aarhus

Organiseringaarhus kommunes Miljøvagt er organisatorisk placeret under natur og Miljø, teknik og Miljø.

Miljøvagten indgår i aarhus kommunes generelle beredskab, herunder også forure-ning af strande og havne og forurening af drikkevand.

OpgaverMiljøvagtens primære opgave er, i forbindelse med akutte forureningssituationer, at op-spore og medvirke til at standse forureningen samt at hindre forureningens udbredelse ved igangsætning af afværgeforanstaltninger.

ved alarmering tilstræbes det, at Miljøvagten er på skadesstedet indenfor 30 min.

i forureningens akutte fase har aarhus brand-væsen det tekniske ansvar for selve af-værgeforan-staltningerne, hvor Miljøvagten fungerer som teknisk rådgiver. i denne fase indgår mil-jøvagten dog også med egen selvstændig myndighedsbeføjelse. i den akutte fase er det miljøvag-tens opgave at udtage evt. prøver til analyse.

når der ikke mere er fare for mennesker eller for spredning af forureningen, er det natur og Miljøs op-gave at foranledige den endelige oprydning og placere ansvaret hos rette ved-kommende. det er Miljøvag-tens opgave at samle alle udgifter fra alle faser i ind-satsen og efterføl-gende sikre udgifterne for forurenin-gen refunderet i videst mulige omfang.

Lovgivningopgaverne, som løses i forbindelse med indsats ved akutte forureningsuheld, er omfattet af flere lovkomplekser med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger.

Som eksempler på relevante lovkomplekser kan nævnes: • beredskabsloven • Miljøbeskyttelsesloven• Havmiljøloven• Lov om forurenet jord

Fælles er dog, at kommunen i medfør af lovgivnin-gen har en handlepligt, hvis forureningen medfø-rer overhængende fare for sundheden eller hvor øjeblik-kelig indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller spredning i miljøet.

beredskabsstyrelsen udlægger flydespærring i aarhus Havn. Miljøvagten vejleder om den mest optimale placering.

Teknik & Miljø / Januar 2012PLanLægning

62

PlanlægningNyt om

Der sættes nu for alvor skub i helhedspla-nenforGellerup.PartierneibyrådetiÅrhusbag budgetforliget har besluttet, at Teknik og Miljø og dele af Sociale forhold og Beskæfti-gelse fra 2015 skal have deres daglige gang i nybyggeri på Edwin Rahrsvej over for Bazar Vest i Gellerup. De mange arbejdspladser vil skabe liv og nye muligheder og er en del af helhedsplanens mål om at gøre Gellerup til en attraktiv bydel.

Det nye domicil skal opføres efter en am-

bitiøs arkitektkonkurrence, der ud over god arkitektur også skal sikre bæredygtighed og lavenergi, godt indeklima, høj fleksibilitet og funktionalitet, samt generel høj bygge-kvalitet. Det arkitektonisk flotte byggeri skal være et fyrtårn for det omdannede byområ-de og være med til at fremme integrationen af Gellerup i Aarhus.

I forbindelse med planlægningen af det nye byggeri sættes der gang i en proces med høj grad af brugerinddragelse for på

den måde at sikre et godt og seriøst bygge-program. De nye arbejdspladser i Gellerup-området er en væsentlig del af ændringen af området fra udsat boligområde til attrak-tiv bydel. Målet er, at området skal rumme kultur-, uddannelsesinstitutioner, erhverv og blandende boligformer for at skabe en vari-eret og spændende bydel.

Der fremsendes nu en indstilling til byrå-det, og forinden skal sagen drøftes med de ansatte i de interne medarbejderfora.

Kan man måle byens puls? Og hvis man kan - kan den så gøres op i kroner og ører?

Det vil miljøminister Ida Auken undersøge for at sikre, at livet i de danske byer fortsat ud-vikler sig, så byerne bliver mere og mere at-traktive for borgerne - også i krisetider. For hvis man direkte kan påvise en økonomisk gevinst, når man øger kvaliteten i et byområde, så kan man få flere private til at investere i bykvalitet, simpelthen fordi det er en god forretning.

Undersøgelsentagerudgangspunktiom-råderne omkring København og Århus. Først vil den afdække borgernes ønsker til deres byer. Dernæst skal den levere kontante be-regninger på, hvad disse ønsker er værd i

kroner og ører. Og derefter kan kommuner-ne bruge resultaterne som et redskab i dialo-gen med fremtidige investorer, entreprenø-rer og andre om byudviklingen.

Undersøgelsenerinspireretafentilsvaren-deiStockholm.Projektettiltomillionerkro-nerudføresafKøbenhavnsUniversitetisam-arbejde med det svenske firma Spacescape. Bag projektet står også: By&Havn, De Bynæ-re Havnearealer i Århus, udviklingsselskabet Kildebjerg Ry A/S, Region Hovedstaden, Kø-benhavns, Aarhus, Frederiksberg og Skander-borg kommuner, Ringby kommunerne og De Økonomiske Råds Sekretariat. Naturstyrel-sen leder projektet.

En ny bæredygtig bydel vokser frem i forlæn-gelse af Østerbro og afløser de gamle indu-striarealer i Nordhavnen. Det er der nu banet vej for, efter at Københavns Borgerrepræ-sentation har vedtaget kommuneplantillæg og lokalplanen for Århusgadekvarteret. Kvar-teret er første etape af den nye bydel i Nord-havnen og skaber plads til 350.000 etage-meter blandet bolig og erhverv. Det svarer til 7.000 arbejdspladser og boliger til 2.500 københavnere, der kan bo omgivet af vand med kajer, nye kanaler, promenader og mas-ser af muligheder for at dyrke vandsport.

På længere sigt kan Nordhavnen huse40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser, hvilket gør Nordhavnen til Nordeuropas stør-ste udviklingsprojekt. Og der er brug for at

tænke stort, når der i 2025 vil være 100.000 flere københavnere.

Ifølge By & Havn, der står for udviklingen af den nye bydel i samarbejde med Køben-havns Kommune, har flere investorer allere-de vist interesse for byggegrundene i Århus-gadekvarteret.

Plangrundlaget er udviklet sammen medrådgiverteamet COBE, SLETH MODER-NISM,PolyformogRambøll.

Ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, vil identificere landdistrik-ternes og yderområdernes kerneudfordrin-ger, det fremgår af et svar fra ministeren til Folketinget.

”Hånd i hånd med dette vil jeg etablere et grundigt overblik over de allerede igangsatte initiativer, således at vi samlet set kan mål-rettedenfremtidigeindsats.Pånuværendetidspunkt har jeg derfor ikke lagt mig fast på en endelig plan for udmøntningen af indsat-sen i forhold til landdistrikterne.

Jeg vil dog godt allerede nu tilkendegive, at jeg mener, at vi bør se på, hvorfor man nogle steder er gode til at skabe ny vækst og arbejds-pladser. Der ligger store potentialer inden for bl.a. oplevelsesøkonomi og turisme, produkti-on af vedvarende energi, fødevare- og råvare-området. Det er nogle af landdistrikternes kla-re styrkeområder. Områder, som også har store eksport-potentialer. Her vil det også være relevant at se på, hvordan man har tilrette-lagt de rammer, som be-boere i landdistrikterne har for deres liv. Det gælder bl.a. uddan-nelsesdækning, adgang til transport og offentlige servi-cetilbud.

Kommunale arbejdspladser rykker ind i Gellerup-området

Landdistrikternes kerneudfordringer

Carsten Hansen

Minister vil måle byens puls

Ny bydel i København

Luftfoto fra nordhavnen


63

PlanlægningNyt om

Analysebureauet Norstat har for CEPOSspurgt 1000 danskere om deres holdning til ekspropriation. Respondenterne er blevet spurgt, i hvilket omfang de synes, at kommu-nerne skal have mulighed for at ekspropriere privat jord til tre forskellige formål: Offentlig in-frastruktur som f.eks. veje, foreningers anlæg af eksempelvis golfbaner eller private virk-somheders produktionsanlæg. Undersøgel-sen viser, at et flertal af danskerne er imod, at kommunerne kan ekspropriere til private for-mål.Påtrodsafdetteharkommunernefort-sat vide rammer for at foretage indgreb i den

private ejendomsret gennem ekspropriation.I meningsmålingen svarer hele 78% af dan-

skerne, at det kun skal være muligt for kom-munerne at ekspropriere til foreningers anlæg i enten ”meget begrænset omfang” eller ”slet ikke”. Det samme svarer 77% af respondenter-ne, når det handler om ekspropriation til fordel for private virksomheders ønske om at anlæg-ge storcentre, festivaler mm. 59% af dansker-ne mener, at det er i orden, at myndighederne kan ekspropriere til fordel for den offentlige in-frastruktur og dermed ”almenvellet”.

Ifølge grundlovens § 73 er ejendomsret-ten ukrænkelig. Alligevel har kommuner i vid udstrækning mulighed for at foretage ind-greb i borgernes ejendomsret i form af eks-propriationer.

CEPOSharigangsatetprojektomdenpri-vate ejendomsret og har i den forbindelse fore-taget flere analyser af den nuværende praksis samt oprettet en hjemmeside, hvor kommu-nernes ekspropriationspraksis fremgår.

Som de eneste kommuner i Danmark har de seks kommuner i Trekantområdet Danmark i fællesskab udarbejdet en planstrategi, der skal være ledetråd for de kommende kommunepla-ner.Planenomhandlerdenfremtidigeudviklingaf området inden for blandt andet bæredygtig-hed, infrastruktur og nyopførelse af offentlig og privat bebyggelse. For formanden for Trekant-området Danmark og borgmester i Kolding

Jørn Pedersen er samarbejdet om denfælles plan i sig selv en succes.

”I disse tider hvor det er åbenlyst, at vi skal bruge vores ressourcer bedst muligt, er det op-lagt, at vi går sammen om at lave en plan, frem-for at alle seks kommuner bruger tid på at lave enheltfrabunden,”sigerJørnPedersen.

Trekantområdet Danmarks fremtidige vi-sion er blandt andet at satse på bæredygtig-

hed. De seks kommuner vil skabe attraktive, levende byer og grønne områder, passe godt på områdets smukke natur, og arbejde for at finde deres egen måde at gøre transporten mere bæredygtig på. Trekantområdet er præ-get af meget pendling og trafik, og fokus på mere kollektiv trafik er også på dagsordenen.

I form af en stor, international projektkonkur-rence om udvikling af det østlige Ålborg øn-sker Aalborg Kommune at gennemføre inno-vative, konkrete og realistiske løsninger på udfordringerne i fremtidens forstæder. Kon-kurrencenerskudtigangmedetEU-udbudden 17. november 2011 og er en del af Re-aldanias kampagne ’Fremtidens forstæder’.

Projektkonkurrencen skal med udgangs-

punkt i en række temaer give bud på, hvor-dan man kan kombinere bæredygtig udvik-ling på kortere sigt med en større visionær udvikling af området 10-20 frem i tiden.

Realdanias kampagne ”Fremtidens For-stæder” skal skabe debat om og visioner for en fremti-dig, bæredygtig byudvikling i for-stæderne. Kampagnen bliver gennemført i 2011-2012 og omfatter seks kommunale

arkitektkonkurrencer samt en række deba-taktiviteter og udstillinger. De seks arkitekt-konkurrencer bliver afholdt af kommuner-ne Aalborg, Albertslund, Furesø, Glostrup, Guldborgsund, Vejle og Aalborg.

Læs mere www.forstaden.dk

Ringkøbing-Skjern har fået en halv mio. kr. fraEUsRegionalfondogErhvervs-ogByg-gestyrelsen til at udarbejde en handlings-plan, som skal pege på de initiativer, kom-munen fremover skal satse på for at skabe fornyelse og fremgang i området.

Analyser fra Region Midtjylland viser, at store dele af erhvervslivet i Ringkøbing-Skjern-området er udfordret af globaliserin-gen, da området er domineret af produkti-

onserhverv og turisme, hvor der i særlig grad forventes at være behov for fornyelse. Med handlingsplanen skal det afdækkes, hvilke barrierer der er i området for at skabe øget innovation og iværksætteri. Det kunne for eksempel være i forhold til lovgivning eller adgang til kvalificeret arbejdskraft. De sene-ste år har flere lokale virksomheder udmær-ket sig ved at være meget innovative, så der er et godt fundament at bygge videre på.

Den nye handlingsplan skal udpege initia-tiver inden for områdets eksisterende og po-tentielle erhvervsmæssige styrkepositioner som for eksempel maskin- og metalindu-strien, fødevarefremstilling og turisme. Den erhvervsmæssige fornyelse skal særligt ske inden for innovation og iværksætteri, og der skal helt konkret igangsættes en række pro-jekter, som kan føre til en erhvervsmæssig fornyelse af området.

Unik fælles planstrategi i Trekantområdet

Nyt CEPOS-notat:

Et flertal af danskere ønsker stop for ekspropriationer til private formål

Halv mio. kr. til at tænke nyt i Ringkøbing-Skjern

Det østlige Ålborg skal være fremtidens forstad


64

Af | Christian Bitsch, kommunikationsmedarbejder

Kalundborg Kommune er kendt som den grønne industrikommune. Kommunen har masser af store virksomheder, og en stor del af dem har en grøn profil. Her er plads til både stor og mindre industri, men også plads til natur og mennesker.

Kommunen skal hjælpe virksomhederne på den grønne vej

Kalundborg Kommune har brug for er-hvervslivet, men erhvervslivet har også brug for kommunen. Derfor arbejder kom-munen aktivt for at understøtte og udvikle rammerne for at drive virksomhed i Kalund-borg Kommune. Det er tankegangen bag Kalundborg Kommunes arbejde gennem de senere år for at fremme mulighederne for udvikling i kommunen.

Fremtiden er grøn vækst og kommu-nen ønsker at udnytte mulighederne denne omstilling giver.

”Kalundborg Kommune vil tage aktivt del i omstillingen til et klimavenligt og ener-gieffektivt samfund uafhængigt af fossile energikilder med fokus på at udnytte og afprøve mulighederne i nye grønne tekno-logier – det er vores vision for fremtiden,” siger borgmester Martin Damm.

”Vi vil understøtte den grønne og øko-nomisk bæredygtige erhvervsudvikling,” ud-dyber teknik-, udviklings- og kulturdirektør Claus Steen Madsen.

Klyngerne i kommunenHistorisk set har kommunen været begun-stiget af to store erhvervsklynger. Clean-tech og Farma Medico, med store virksom-heder, som NovoZymes og Novo Nordisk er eksempler på.

Klyngerne er opstået af virksomheder-

nes egen handlemåde, men de senere år har kommunen fået fokus på at understøtte disse klynger.

”Vi arbejder for at understøtte en klyngeorienteret udvikling, hvor vores ek-sisterende industri inden for cleantech og medico er udgangspunktet. Vi har et stort potentiale inden for disse områder,” siger Martin Damm.

den grønne industrikommuneHele verden kender Kalundborg for den industrielle symbiose og årligt kommer der erhvervsfolk og offentlige embedsmænd fra især Asien for at studere symbiosen.

Kalundborg Symbiosis, som symbiosen hedder, er et samarbejde mellem en række industrier, affaldsselskaber og Kalundborg Forsyning – et netværkssamarbejde der er udviklet gennem de seneste 30 år om gen-sidig udnyttelse af hinandens restprodukter.

”Symbiosesamarbejdet er et godt grundlag for at tiltrække nye virksomheder,” siger Martin Damm.

Kalundborg Kommune er velforsynet med arbejdspladser og ca. to tredjedele af de beskæftigede borgere har job inden for kommunegrænsen. Kalundborg Kommune har den næstlaveste udpendling i Region Sjælland.

Pronova-norskfabrik som byggede for et par år siden en helt ny fabrik


65

En del af arbejdspladserne er inden for de to store klynger.

Kalundborg huser et af Sjællands stør-ste industriområder uden for København. Kalundborg Havn er Danmarks tredjestør-ste målt i godsomsætning, og samtidig har kommunen en stor andel af mindre virksomheder.

”Vi prioriterer industrien højt, og især den grønne profil. De store virksomheder har den højeste prioritet. Ikke fordi vi ikke ønsker mellemstore og små virksomheder, men fordi de store virksomheder ofte træk-ker mindre virksomheder og mindre pro-jekter med sig. Erfaringen viser, at hver ny arbejdsplads i store virksomheder, skaber en ny arbejdsplads hos en underleveran-dør,” siger Claus Steen Madsen.

PotentialetforKalundborgKommuneerden klyngeorienterede udvikling.

”EUsmiljøkommissærPotocnicsagdetidligere i år, at Kalundborg-symbiosen skal gælde som model for hele Europa. Det viser, at Kalundborg har et unikt udgangspunkt – vi er Den Grønne Industrikommune. Jeg er sikker på at vi vil se en stærk erhvervsudvik-ling i området, men kommunen skal bakke op – både om eksisterende og kommende virksomheder,” siger Martin Damm.

den grønne teknologiudviklingDong Energy har placeret deres fuldskala

demonstrationsanlæg for 2. generations bioethanol i Kalundborg, og potentialet for lignende demonstrations- og/eller testan-læg i kommunen er stort.

”Vi arbejder tæt sammen med kom-munen, og de førende virksomheder, om at gøre Kalundborg til et globalt førende demonstratorium for grøn teknologi,” siger Niels Larsen, leder af Cluster Biofuels Denmark.

Cluster Biofuels Denmark (CBD) er et klyngeinitiativ indenfor 2 Generations tekno-logier på bioraffinering (2G).

CBD fungere som facilitator, katalysator og ikke mindst inkubator for dannelsen af partnerskaber, der skaber innovation i form af etableringen af nye virksomheder og nye produktionsområder inden for afledte 2G teknologier i forlængelse af Inbicons demonstrationsanlæg i Kalundborg.

PartneriClusterBiofuelsDenmarkerDongEnergy(Inbicon),RoskildeUniversi-tetscenter og Kalundborg kommune. Kalund-borg kommune er projektholder på CBD

det internationale perspektivKalundborg Kommune har en lang række internationale relationer at bygge videre på, og for at udnytte de internationale mulig-heder har kommunen i en årrække haft sit egetEU-kontoriBruxelles.

”EU-kontorethandlerikkekunomattiltrække støttemidler, men også om at til-trække viden og skabe rammebetingelser for nye industrier,” siger Claus Steen Madsen.

den ledige erhvervsgrundKalundborg Kommune har hele tiden er-hvervsgrunde liggende klar til salg.

”Jeg følger udviklingen tæt i virksomhe-derne, således at vi hurtigt kan udmønte virk-somhedernes behov i den konkrete planlæg-ning. Det sker f.eks. ved at reservere arealer, som ligger hensigtsmæssigt i forhold til de andre virksomheder og Kalundborg Symbio-sis. Samtidig kobler vi hurtigt Kalundborgeg-nens Erhvervsråd på til at rådgive virksomhe-derne,” siger Claus Steen Madsen.

Når en virksomhed har planer om at udvi-de, eller når en virksomhed har planer om at flytte til kommunen, nedsættes der en tvær-faglig gruppe af medarbejdere. Det betyder, at virksomheden kun får én indgang til kom-munen og den kommunale sagsbehandling.

Herudover er der fokus på den kom-mende virksomheds sammenhæng med omgivelserne.

”Vi er den lim, som binder virksomhe-derne sammen, og som kan åbne mulighe-der den enkelte virksomhed ikke har fået øje på. Vi er meget opmærksomme på de muligheder virksomhederne har i forhold til omgivelserne,” siger Martin Damm.

asnæsværket i forgrunden, kalundborg by på modsatte side af havnen


eksempler på digtene: Blomsterblade bliver blå Dækgyngen drøner derudaf Friskolen fungerer fantastisk Hybenhækken har herlige hyben Juleklip, julebazar, juleafslutning Larverne laver lektier Naturen nyder natten

(Mia Maja)

Min morgen i Karby Når jeg cykler til skolecykler jeg forbi en massehuse, træer og vejeVejene er dejlige, huseneer flotte og træerne står højtog smukt på den blå morgenhimmel.

(Rikke P.)

Når jeg kikker Når jeg kikker i søen ser jeg en glimmersten Når jeg kikker i luften ser jeg en måge Når den kikker i vandet ser den en fisk Når fisken ser en glimmersten kan jeg se den

(Pernille)

Åen risler og rasler så fint, Svinger sig fra side til side, Men stopper et sted, Vi ved ikke hvor.

(Peter, Aske, Dagmar, Casper, Magnus D.)

Jeg gik en tur på stranden med SasjaOg en dag fandt jeg en lille levende fuglDen kunne ikke flyve, så jeg tog denmed hjem, vi fandt ud af at detvar en hjejle. Den var rigtig flot

Min far og mor vinterbader, mig og min farsurfer, far har et kæmpe sejl og jeghar et lille sejl, for fars sejl er alt for tungt til mig

Nogle gange ser mig og min faren sæl. Når vi er heldige er der en sæl der stikker hovedet op

(Nanna Rose)

66

Af|KamillaHansenMøller,VibekeNellemannogJørgenPrimdahl,Skov&Landskab,KøbenhavnsUniversitet

”Jeg så min datters billede, men da hun begyndte at fortælle, hvad det hele var, ja da så jeg et helt nyt landskab.”

Landskabet i børnehøjde – malerier og digte om lokale steder

Der er stille og roligt i landsbyen Karby på Morsdennenovemberaften.Udenforerdetfor længst blevet mørkt og råkoldt, men in-den for på Karby Friskole er der en livlig sum-men af stemmer iblandet lidt larm og latter af legende børn. I vinduerne står små fine lanterner og lyser i mørket, der er sat glas og pindemadder frem. Gymnastiksalen er fyldt med farverige malerier; vi skal til fernisering og digtoplæsning. Børnene i Karby Friskole, fra 6 til 15 år har malet og digtet om landska-bet og stederne i denne sydlige del af Mors. MalerenFelixPedersen,selvbosatvedLim-fjordenogdigterenPeterPoulsensattetidli-

gere på efteråret børnene i gang, og nu skal resultaterne præsenteres for forældre og andre interesserede i området. Arrangement er gennemført som led i planlægningsprojek-tet ’Landsbyen og landskabet’ og formålet har især været få børnene med i processen omkring en strategi for fremtidens landska-ber i Karbyområdey.

Landskabsværdierne, planlægningen og børneneNår lokale planprocesser gennemføres, er det i dag en selvfølge (og et lovkrav for den formelle planlægning), at folk skal oriente-

res og have mulighed for at gøre indsigelse. Det er efterhånden også udbredt, at borgere mere direkte inddrages i selve arbejdet. Især i byfornyelse og bydelsplanlægning er der udviklet praksis for en mere aktiv borger-deltagelse, som både bidrager til at udvikle brugbare planløsninger, og sikrer lokalt ejer-skabtildisse.IprogrammetDIAPLAN(seTeknik & Miljø, august 2011) arbejder vi på at finde modeller for aktiv borgerdeltagelse i planlægningen for lokale landskaber i det åbne land, herunder måder at få folks egne opfattelser og værdier med i planprocessen. Da børn som bekendt også er en slags folk,


uden titel. Rasmus, hedder kunstneren, 15 år.

Foruden Rasmus’ helt oplagt talent for farver, former, perspektiv og stof-lighedhørerFelixPedersensrådvelogså med til baggrundshistorien:

”Du skal lægge mark, oven på mark, oven på mark”.

Fremtidens kunsthistorikere vil med røntgen kunne afsløre endnu et råd fra den gamle maler til det unge talent:

”Kan du så få fjernet den sol”.

Resultat: Et dramatisk terræn og frodige marker – to karakteristiske træk ved landskabet på Mors.

67

og vel og mærke en slags der ofte bruger lokalområdet meget aktivt, har vi i Karby for-søgt at få deres stemme med i processen.

Helt konkret er børnene blevet bedt om at male og digte om steder og landskaber i ogomkringKarby.FelixPedersenbesøgteskolen en uge før det gik løs med maleri-lektionen og opfordrede børnene til at se sig omkring:

”Se landskabet og farverne – hvad er der i landskabet? Tamme og vilde dyr; træer og bær; landbrugsdrift, majs og høballer. Find ting i naturen, for eksempel en død ryle; bemærk ændringer i vejret og himlens farver, iagttag perspektiver og vekselvirknin-ger af farver, lys og mørke på træer.”

Felix forberedte materialer, blandede farver. Børnene fandt selv de steder, som de ville illustrere.

Ugeneftergikdetløs.Lærerneopdeltebørnene i grupper efter alder – de små og de store. De små … ”malede røven ud bukserne - de store var mere forbeholdne. Men så sprang én af de førende ud i det, og de andre elever fulgte med og accepterede udfordringen,”somFelixPedersenbeskriverdet. Alle malede hvert et billede og to større fællesbilleder kom der også ud af dagen. Marker, fjorden, både, fugle, dyr, strand, tang og traktorer gik igen som motiver.

PeterPoulsenindledte’digte-dagen’med at fortælle om digtet som udtryks-form; om at bruge sit eget sprog i digtet til at skrive om Karby-området og om sig selv. Med de små blev der skrevet et fællesdigt

på tavlen og forskellige små digte. De store elever skrev enkeltvis eller i små grupper. Karbys steder blev sat vers (med og uden rim) iblandet personlige observationer og kærlighedserklæringer af forskellige slags.

Digtene og billederne er efterfølgende samlet i et lille skrift, redigeret af planlægger Ann-Sophie Øberg, Morsø Kommune med bidragfrahendeselv,PeterPoulsen,Johs.Nørregaard Frandsen og Steen Lorenzen (Se links til skriftet på www.diaplan.dk ).

Bedre bud på fremtidenHvad er i øvrigt kommet ud af forløbet? Det vil vise sig til foråret, når vi – Morsø Kom-mune,forskerefraSkov&Landskab,KUogSyddanskUniversitetsamtfolkfraKarby– skal lave en samlet plan for landskabets fremtid. Vi tror på, at sådanne forløb med at male og digte landskabet bidrager til en fælles oplevelse af ’stedet’ og dermed til, at planen bliver et bedre bud på fremtiden end uden denne inddragelse af børnene. Vidste vi ikke det i forvejen, ved vi det nu: Fjorden, himlen, strandengen og dens mosaik af vand og græs, skrænterne og marker oven-på marker, traktorerne og halmballerne – alt sammen hører det med. Som en stolt mor fortæller: ”Jeg så min datters billede, men da hun begyndte at fortælle, hvad det hele var, ja da så jeg et helt nyt landskab.”

Vi ser processen, med at inddrage aktuelle planprojekter i undervisningen og dermed give børnene en stemme, som en oplagt vej at gå, som ligger lige til højrebe-

net, når man skal planlægge for lokale områ-der, hvad enten det er i byen eller det åbne land. Dog har de gennemførte forløb – én dag med maleriet og fokus og én dag med digtningen måske været for korte. Både Felix PedersenogPeterPoulsenmente,attotiltre dage ville have givet børnene mulighed for at gå dybere ind i de to udtryksformer og givetvis et (endnu) større udbytte. Alligevel har det været stor tilfredshed med forløbet – både fra lærerens, børnenes og forældre-nes side og fra planperspektivet. Billederne og digtene har fået stederne frem på andre måder end de gængse og sikkert også andre steder end de kendte. Med Johs Nørregård Frandsens ord: ”Billeder og ord kan noget. De kan udfolde stedet, udfolde sig i stedet og udfolde sig på stedet.”

nye perspektiver indfangesDet sidste var netop, hvad der skete denne novemberaften i Karby, hvor omkring 60 mennesker var mødt frem, med forældre og børn i flertal. Hvorvidt det var børnene eller forældrene, der var mest stolte over de fine kunstværker, er vanskeligt at sige. En ting er dog sikkert; når landskabet males i børnehøj-de indfanges nye perspektiver, samtidig med at der skabes en positiv italesættelse af områ-det både i form af ord og billeder. Børnene har ifølgekunstnerFelixPetersenevnetbådeatgense og genskabe det lokale landskab. Der ses en tydelig begejstring og stolthed over at vokse op på landet, hvor der er højt til himlen, vand, blåmuslinger og masser af frisk luft.

Teknik & Miljø / Januar 2012KLima

68

Nyt fra Klima

Ti områder i Danmark vil blive ramt hårdt af oversvømmelser, hvis de blev udsat for eks-trem stormflod eller monsterregn – også kal-det 100 års-hændelser. Derfor skal det nu undersøges, hvordan man beskytter disse ti kystområder i fremtiden, så de bliver skånet for vandskader så godt som muligt. Det frem-går af en rapport fra Naturstyrelsen og Kyst-direktoratet, der udpeger, hvor der i Danmark er risiko for oversvømmelse fra vandløb, søer, havetogfjordeiekstremetilfælde.Udpegnin-generenopfølgningpåEUsoversvømmel-sesdirektiv, der blev vedtaget efter voldsom-me oversvømmelser i Centraleuropa.

De ti danske risikoområder er: Holstebro, Randers Fjord, Juelsminde, Vejle, Fredericia, Åben rå, Odense Fjord, Køge Bugt, Korsør og Nakskov.

For alle ti områder skal der nu gennemfø-res en nærmere risikoanalyse, og der skal udarbejdes risikostyringsplaner, der kan mi-nimere risikoen. Udpegningen gælder eks-treme oversvømmelser fra vandløb, søer, havet og fjorde men ikke oversvømmelser fra spildevandssystemerne.

De ti risikoområder er udpeget ved, at Na-turstyrelsen og Kystdirektoratet blandt an-det har simuleret en stormflod af en så sjæl-den styrke, at der statistisk set går 1000 år mellem, at danske kyster rammes så hårdt. Tilsvarende er der 100 år mellem, at mon-sterregn får vandløb til at gå over deres bred-der og forårsage de massive oversvømmel-ser, rapporten beskriver.

Man har brugt detaljeret viden om otte sto-re stormflodshændelser i perioden 1872 til

2007, ligesom der i beregningerne indgår, at der vil ske en stigning i havvandstanden på 30 centimeter som følge af klimaændringer.

Ved udpegningen er der lagt til grund, at mere end 500 husstande inden for hvert om-råde vil blive berørt, og at der vil ske skader på ejendomsværdier for over to milliarder kroner.

For alle ti områder vil Naturstyrelsen og Kystdirektoratet nu lave en detaljeret risi-koanalyse, som omfatter en kortlægning af præcis, hvordan en oversvømmelse vil for-løbe, og hvilke konsekvenser, der vil være. Efterfølgende skal kommunerne udarbejde risikostyringsplaner, som vil fokusere på forebyggelse, sikring og beredskab.

Naturstyrelsen har sendt en kalender med fokus på klimatilpasning til sine samarbejds-partnere. Hver måneds tema vil blive udfol-det på portalen www.klimatilpasning.dk.

Kalenderen markerer også, at Miljømini-steriet har overtaget opgaven med klima-tilpasning, herunder Videncenter for Klima-tilpasning. Videncentret indgår nu i den af regeringen nedsatte task force for klimatil-pasning.

I løbet af 2012 kan vi forvente, at miljømi-nister Ida Auken vil gøre alvor af sine planer om ændrede lovgivningsmæssige rammer for klimatilpasningen i Danmark. Hun vil bl.a.

se på finansieringsmulighederne og klimalo-kalplaner. Hun vil styrke rådgivningen og for-midlingen, og der vil komme fokus på dialog og interessentinddragelse. Og kommunerne skal være parate til et ambitiøst krav om i lø-bet af to år at udarbejde kommunale klima-tilpasningsplaner.

Med en ny task force vil Miljøministeriet gå fra viden til aktiv klimatilpasning. Som en del af task forcen nedsættes et rejsehold, som skal styrke vejledningsindsats. Miljømi-nisteriet regner med, at rejseholdet er klart 1. februar 2012.

Hvad skal der til for, at Ålborgs skoler kan spa-re mere på energien i de kommende år? Skal taget efterisoleres og vinduerne udskiftes? Hvor meget energiforbrug kan skolerne opnå fra vedvarende energi som jordvarme og sol-celler? Hvilke energiløsninger er mest økono-misk rentable? Disse spørgsmål skal afklares i et forsøgsprojekt, der handler om energibe-sparelser på skoler over de kommende to år.

Forsøgsprojektet skal med udgangspunkt i

to udvalgte landdistriktsskoler med haller kort-lægge mulighederne for energirenovering. De toskolererendnuikkeudvalgt.Projektetskalvære afprøvet og færdigimplementeret inden udgangen af 2013, hvorefter erfaringerne skal omsættes til konkrete planer for kommunens øvrige bygninger i landdistrikterne.

Projektet afvikles som et ESCO-projekt.Forsøgsprojektet skal afdække, om energi-besparelser ved ESCO-modellen fremtidigt

kan være et godt supplement til kommu-nens nuværende energisparepulje.

Skolernes energirenovering skal ses i sammenhæng med Ålborgs nye Klimastra-tegi, hvor Aalborg Kommune forpligter sig til en øget energirenovering i kommunens bygninger ud fra en målsætning om, at alle kommunens bygninger skal være energire-noverede i 2030.

521

23

45

M2 9 16 23 30

T3 10 16 24 31

O4 11 18 25T5 12 19 26F6 13 20 27L7 14 21 28S 1 Nytårsdag 8 15 22 29

Januar 2012Få det kølige overblik med www.klimatilpasning.dk

Vidste du, at den gennemsnitlige vintertemperatur i Danmark forventes at stige med ca. 3 grader?

Her rammer oversvømmelser værst

Forsøgsprojekt: Energirenovering af skolerne

Naturstyrelsen udsender kalender

69

Nyt fra Klima

29 kommuner og region gør fælles indsats. Kommuner og region går nu sammen om at løse klimaudfordringerne på bl.a. ener-gi-, vand-, og transportområdet med et fæl-les udspil til en regional klimastrategi. Kom-mune Kontaktrådet Hovedstaden (KKR) og Region Hovedstaden har sendt udspillet i høring hos politikerne i de 29 kommuner i regionen samt hos en lang række organisa-tioner og vidensinstitutioner frem til den 27. januar 2012.

Forebyggelse af oversvømmelser som følge af ekstrem regn og omstilling af trans-portsektoren og energisystemet til vedva-rende energiformer kræver samspil mellem stat, kommuner, region og mange andre par-

ter. Kommuner og region inviterer til bredt samarbejde om klimaudfordringerne herun-der styrket samarbejde med erhvervslivet om udvikling af nye innovative løsninger.

Planen for et sammenhængende energi-system er en af klimastrategiens to største satsninger. Den anden hovedsatsning er, at hovedstadsregionen skal blive landets føre-nde elbilregion. Kommuner og region vil bl.a. undersøge mulighederne for fælles indkøb af elbiler og etablering af en sammenhæn-gende ladeinfrastruktur.

Mange danskere er gode til at sortere affald og spare på plastikposerne. Men at lade bi-len stå, spise mindre kød og spare på flyfe-rierne, det er de færreste indstillede på, vi-ser tal fra FDB Analyse. For eksempel svarer seks ud af ti, at de ikke har reduceret deres kødforbrug inden for de seneste par år. Lige så mange svarer, at de ikke bruger bilen min-dre. Og dem, der ikke i forvejen har skåret i kødindtaget eller ture i bilen, har heller ingen intentioner om at gøre det fremover. Det indrømmer mere end ni ud af ti.

Ifølge Signe D. Frese, der er specialkonsu-lent i klima i FDB, viser undersøgelsen en klar tendens: Vi danskere er ikke parate til at skæ-re i forbruget af de store klimasyndere, hvis det kræver store ændringer i hverdagen.

Transportudledningen og det danske kødfor-brug er noget af det, der belaster klimaet aller-mest. Hvis alle danskere spiste efter madpy-ramiden – altså sundere og mindre kød – ville vi spare klimaet for omkring 6 mio. tons CO2 – det svarer til udledningerne fra hele privatbi-lismen i løbet af et år. Det ville også have en

stor klimaeffekt, hvis flere valgte for eksempel at klare småindkøbene på cykel, for halvdelen af alle bilture er på mindre end 6 km.

Signe D. Frese mener dog også, at den manglende vilje til at slå et ekstra slag for klimaet også skyldes de efterhånden mange eksempler på, at politikerne ikke kan blive enige om verdens klimamål. De mange mis-lykkede politiske forsøg på at nå til en enig-hed om klimaaftaler har sat deres spor i dan-skerne, mener Signe D. Frese.

”Videnskaben kan forudsige, at nedsmelt-ning af gletschere i visse sydamerikanske lande vil medføre en kraftig reduktion i drik-kevandsforsyningen til flere storbyer. Men den kan ikke i sig selv sige, om vi bør gøre noget for at modvirke dette.” Sådan lyder det i introduktionen til den nye, højaktuelle bog ’Klimaogetik’skrevetafforskerefraRUC..

150.000 mennesker mister hvert år livet som følge af klimaforandringer. Dødsårsa-gerne spænder fra fejlslagen høst på grund af tørke; oversvømmelser på grund af øget vandstand; ekstrem regn, stormvejr og

skovbrande; mangel på drikkevand og ud-bredelse af sygdomme, som f.eks. malaria.

Hvis vi fortsat undlader at handle i forhold til menneskeskabte såvel som ikke-menne-skeskabte klimaforandringer, kan det i løbet af bare få årtier føre til, at flere hundrede millioner af mennesker vil dø eller opleve en kraftig nedsættelse af deres levestandard. Og selvom det ikke skulle gå så galt, er ud-sigterne skræmmende. Men ét er de viden-skabelige kendsgerninger og formodninger vedrørende klimaforandringer – noget andet er, hvad vi - etisk set - bør gøre i lyset af dis-

se kendsgerninger, pointerer forfatterne.

Om redaktørerneBogen er redigeret af professor i etik og retsfilosofi Jesper Ryberg, og studieleder og lektor ifilosofiThomasSøbirkPetersen,RUC.DeerbeggetilknyttetInstitutforKul-tur og Identitet, og en del af forskningsgrup-pen ’Straf og etik’.

Bogen kan købes på Roskilde Universi-tetsforlag

Første klimastrategi for hovedstadsregionenFakta om Klimastrategi

Klimastrategien har overordnet to udfordringer: •Regionenskaltilpassesigfremtidensklimaændringer

•RegionenskalreducereCO2-udslippet

For at håndtere de to udfordringer, vil der blive sat en række initiativer i gang inden for fem spor: •Enklimaberedtregion•Klimavenligtransport•Omstillingafenergisystemet•Energieffektivebygninger•Klimavenligtforbrugogindkøb

Danskerne er ikke klar til at skære ned på klimasyndere

ny bog:

’Klimaudfordringerne løses ikke af naturvidenskaben’


70

Teknik og Miljø i Hjørring Kommune tester for øjeblikket en elbil og to miljøvenlige dieselbiler.

Nordjyder træder på den grønne speeder


71

Af | Louise Hartmann, miljømedarbejder Hjørring KommuneNordjyder træder på den grønne speeder Den kridhvide elbil med grønne blade blaf-

rende ned langs siderne vækker opsigt på vejene i Hjørring Kommune. Og det må den meget gerne, fastslår formand for Teknik og Miljø, Jørgen Bing:

”Hjørring Kommune blev i 2010 kli-makommune, og vi skal derfor nedbringe vores forbrug af CO2 i årene fremover. En af måderne er at gå over til miljøvenlige biler. Vi tester for øjeblikket en elbil og to dieselbiler, der kører meget langt på literen. Jeg forventer, det vil give os en hel masse viden om, hvordan vi kan spare CO2 på den kommunale transport fremover.

Vi har valgt at dekorere bilerne med grønne blade og hermed signalere klimavenlig transport. Vi vil gerne vise borgerne, at Hjør-ring Kommune er klar til at gå i spidsen, når det drejer sig om at nedbringe udledningen af CO2 i kommunen,” pointerer Jørgen Bing.

strømsluger på motorvejTestbilerne bliver i første omgang prøvekørt i Teknik- og Miljøforvaltningen, og her er man især spændt på elbilens rækkevidde mellem opladningerne. Distancen er nemlig afgørende for, om bilen senere kan blive udbredt i for eksempel hjemmeplejen og på

handicapområdet, forklarer klimakoordinator Thomas Jensen.

”Fabriksopgivelserne siger 150 kilome-ter på en fuld opladning. Vi kan dog allerede nu se, at det betyder rigtig meget, hvordan bilen bliver kørt. Når vi suser af sted på motorvejen, sluger den rigtig meget strøm, mens det ser noget bedre ud ved bykørsel. Jeg vil umiddelbart vurdere, at den reelle rækkevidde er omkring 100 kilometer på en fuld opladning.”

Elbilen er på hvide plader og har plads til fire voksne. Og den har i høj grad char-meret sig ind hos medarbejderne i forvalt-ningen, der glade hopper ind bag rattet, når de skal på tilsynsbesøg i de nordjyske virksomheder og landbrug.

”Medarbejderne kommer med meget positive tilbagemeldinger. De siger, den er sjov at køre i, og de roser den for at være både støjsvag og kvik i optrækket,” fortæller Thomas Jensen.

Leasede bilerBåde elbilen og dieselbilerne er leasede.

”Vi leaser generelt vores biler i kommu-nen. Elbilen har vi dog leaset for en relativ kortperiodepåtoår.Udviklingengårenormt

hurtigt, og ingen ved, hvad en elbil er værd om to eller fire år. Især er udviklingen på bat-teriet og distancen svær at forudsige.”

Fremtiden for elbiler i Hjørring Kom-mune afhænger først og fremmest af ræk-kevidde og pris.

”Rækkevidden skal op, og prisen skal ned. Markant længere ned. Elbiler er stadig alt for dyre i forhold til benzin- og dieselbi-ler. Biler med en kombination af benzin- og elmotorer kunne være interessante, men de er også forholdsvis dyre.

Kigger vi langt frem, er mit bedste gæt, at vores bilpark består af en kombination af elbiler og biler, der kører på biodiesel. Men så kigger vi altså også meget langt frem,” lyder meldingen fra klimakoordinator Tho-mas Jensen.

Klima og bæredygtighedDe nye miljørigtige biler lever op til Hjørring Kommunes ønske om at afbalancere klima-indsatsen med bæredygtighed. Strategien kalder kommunen for Globale Spor, og den betyder, at klima- og miljøindsatsen vurderes i samspil med blandt andet sociale og øko-nomiske faktorer. Du finder strategien for Globale Spor på globalespor.hjoerring.dk.

Grønne biler

Hjørring Kommunes nye elbil er en Citroen C-Zero. Topfarten er 130 km/t, og rækkevidden på en fuld opladning er ifølge fabrikken 150 km. En opladning tager mellem seks og ni timer i et almindeligt 220V strømstik.

Dieselbilerne er Polo BlueMotion fra VW. Motorerne er på 1,2 liter og yder 75 hk. Bilerne kører ifølge fa-brikken 30,3 km på en liter diesel.

Brændstof og CO2

Hjørring Kommunes nye elbil og de to WV Polo BlueMotion afløser tre ældre dieselbiler, der kørte 11 – 19 km på en liter diesel. Med de nye biler sparer kommunen hvert år 6 – 7 tons CO2 og for mellem 11.000 og 12.000 kr. brændstof.

Nordjysk klimakommune

Hjørring Kommune blev i 2010 ud-nævnt til klimakommune. I en aftale med Danmarks Naturfredningsfor-ening har kommunen forpligtet sig til at nedbringe udledningen af CO2 med 3 procent frem til 2025. De klimavenlige biler er en del af denne indsats.

Yderligere oplysninger Klimakoordinator Thomas Jensen Teknik og Miljø, Hjørring Kommune T: 7233 6720 [email protected]

el-bilen (tv) og den ene af de to miljøvenlige diselbiler, der i øjeblikket test-køres i Hjørring kommune.

Teknik & Miljø / Januar 2012navne

72

NavneNyt om

Lillian Kristensen er ansat som afdelings-chef for afdelingen Forsyningsteknik Nord hos Grontmij.

Lillian overtager stillingen fra afdelings-chefPalleL.Mikkelsen,derpr.1.januar2012tiltræder stillingen som direktør hos forsy-ningsselskabet AquaDjurs.

Lillian er 52 år og har en baggrund som teknisk direktør i Morsø Kommune og chef for Teknik og Forsyning i Ringkøbing Skjern Kommune. Herudover har hun en bred råd-givningsbaggrund med spildevands- og ren-seanlægsopgaver i såvel Danmark som in-ternationalt.

Ny formand for Skov & Landskabs bestyrelseVed årsskiftet tiltræder Leo Bjørnskov som formand for Skov & Landskabs bestyrelse.

Den nye formand er udpeget af dekanen for Det Biovidenskabelige Fakultet på Kø-benhavns Universitet i samråd med Miljø-ministeriet for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2015.

Ringkøbing K ansætter projektdirektørByudviklingsprojektet Ringkøbing K har an-sat Søren Adsersen som projektdirektør pr. 1. september 2012. Søren Adsersen kom-mer fra en stilling som kommunaldirektør i Fredericia Kommune. Søren Adsersen tiltræ-der stillingen den 1. september 2012, hvor han er fratrådt sin nuværende stilling som kommunaldirektør i Fredericia Kommune – en stilling han har bestridt siden 2000.

Projektleder hos Grontmij i GlostrupThomasPeterUldumerpr.1.oktober2011ansat som projektleder inden for affaldsom-rådet hos Grontmij.

Thomas kommer fra en stilling hos Hals-næs Kommunale Forsyning, hvor han tilsva-rende arbejdede med affaldsopgaver.

Vejchef rykker til Lolland Lolland Kommune har ansat Allan Bach Laur-sen som ny park- og vejchef. Stillingen blev ledig, da Jens Erik Sørensen meddelte, at han går på pension med udgangen af dette år.

Allan Bach Laursen er 42 år, og har de se-nestefireårværetlederafParkogVejiNy-borg Kommune.

Han har en uddannelsesmæssig baggrund som skov- og landskabsingeniør foruden en bred erfaring i driftsledelse fra sit arbejde for Forskningscenter for Skov og Landskab, Vej-direktoratet og Banedanmark.

Mikkel Aarø-Hansen skal styrke Miljømini-steriets internationale profil og sikre, at Dan-mark igen kommer i front på den grønne omstilling. Stillingen oprettes som et led i styrkelsen af miljøministeriets internatio-nale profil, hvor grøn omstilling og et suc-cesfuldt dansk formandskab er to centrale fokusområder. Med oprettelsen af stillingen sikres maksimal gennemslagskraft på den

internationale scene, hvor den nye direktør vil koordinere og udvikle ministeriets arbej-de. Derudover skal den nye direktør sikre en international vinkel på den danske miljøpoli-tik, så Danmarks muligheder på det grønne område udvikles og styrkes.

Regeringen har gjort den grønne omstil-ling af Europa til en hovedprioritet for Dan-marks EU-formandskab, og Mikkel Aarø-

Hansen vil få hovedansvaret for aktiviteterne på miljøområdet.

Mikkel Aarø-Hansen kommer fra en stil-ling som centerchef for miljø i Københavns Kommune og er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Han tiltræderden nye stilling 1. februar 2012.

Mads Graves fortsætter som direktør for Udvikling FynPosten som direktør for Udvikling Fyn vilogså fremover være besat af 39-årige Mads Graves Larsen, som blev konstitueret i stil-lingen 18. maj i år.

Mads Graves Larsen kommer fra en stil-lingsomvækstchefiUdviklingOdense,hvorhan sammen med den øvrige organisation har været med til at skabe rammerne for den nyeUdviklingFyn-konstruktion,somformelttræder i kraft 1. januar 2012.

Førende landskabsarkitekt udnævnt til professorLandskabsarkitekt Stig L. Andersson er pr. 1. december 2011 ansat ved Skov & Landskab påKøbenhavnsUniversitetsomprofessorilandskabsarkitektur med særligt fokus på ur-ban design.

Direktørskifte på Frederiksberg Konstitueret kommunaldirektør i Frederiks-berg Kommune Bjørn Thomsen er udnævnt som administrerende direktør i Frederiks-berg Energi A/S. Her afløser han Kurt Egedal Christoffersen, der går på pension.

Ifølge rådhuset fortsætter Bjørn Thomsen som konstitueret kommunaldirektør i Frede-riksberg Kommune indtil en afløser er fun-det for Jesper Zwisler, der i efteråret blev departementschef i Socialministeriet.

Miljøministeriet ansætter for første gang en international miljødirektør

Ny afdelingschef hos Grontmij i Aarhus

Teknik & Miljø / Januar 2012BYg & BOLig

73

Skorstensfejeren som sagsbehandler

Af | Lars Misser, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Marianne Domar Rasmussen, Odense Kommune.

PåethustagiOdensesidderenskorstens-fejer med en bærbar computer i skødet. Han har netop renset skorstenen hos den glade ejer af en ny brændeovn, og han er nu i gang med at indberette oplysningen direkte i kommunens digitale bygnings- og boligregistersystem - BBR.

1. december 2009 gik det nye digitale BBR-system – ’BBR-Kommune’ i luften. Systemet giver blandt andet mulighed for at indberette oplysninger fra virksomheder og firmaer og det er ikke længere nødvendigt, at den kommunale sagsbehandler sidder på sit kontor. Sagsbehandleren kan sidde derhjem-me eller i toget og ajourføre BBR, og juridisk er der faktisk heller ikke noget i vejen for at kommunen kan få hjælp udefra til opgaven.

Det har man blandt andet benyttet sig af i Odense, der som den første kommune i landet har indgået en aftale med skorstens-fejerne om indberetning af varme/supple-rende varmeoplysninger til BBR. Fremover er det skorstensfejerne, der indberetter direkte i BBR-Kommune, når en husejer opsætter en brændeovn eller lignende. Når skorstensfejeren har indberettet oplysnin-gerne, vil der automatisk blive udskrevet en BBR-Meddelelse, til ejeren af ejendommen.

en gevinst for alle parterDe to skorstensfejermestre, Martin Holm

Andersen og Torben Hviid, der har indgået aftalen med Odense Kommune er glade for, at de nu har en direkte adgang til oplysnin-gerne om ejerforhold, for de ejendomme, de servicerer.

”Det er oplagt, at data i BBR bliver ajourført direkte af de parter, der kender mest til forholdene. Det skaber et langt bedre datagrundlag, som gør det langt nemmere for os at løse vores opgaver,” siger skorstensfejermestrene Martin Holm Andersen og Torben Hviid.

Det er dog ikke kun en gevinst for skorstensfejerne. Kommunen har også stor gavn af, at opgaven bliver løst digitalt, da sagsbehandlerne ikke skal bruge tid på selv at indberette.

UdoverenbedredatakvalitetiBBRerder også mulighed for, at skorstensfejeren og kommunen aktivt kan sammentænke deres registreringsarbejde og i sidste ende forbedre brandsikkerheden i mange ejendomme.

En analyse foretaget af den tidligere Erhvervs- og Byggestyrelse (nu Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) viser nemlig, at mange ejendomme i Danmark ikke får regelmæssig besøg af en skorstensfejer, selvom ejendommens bygninger står regi-streret i BBR med en opvarmningsform, der kræver en skorsten.

Et forbedret datagrundlag i BBR kan give skorstensfejeren mulighed for at tage kontakt til husejere med aktive skorstene, som ellers ikke ville være fundet. I sidste ende kan den mere finmaskede registrering føre til øget brandsikkerhed.

Også på andre måder går det i retning af mere fintmasket registrering af de aktive skorstene. I øjeblikket er der tre aktuelle ini-tiativer, som hver især forventes at bidrage til at give et forbedret overblik over oliefy-rene i Danmark:

Kommunerne og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter gennemfører i øje-blikket digitalisering af oplysninger i bygge- og miljøsagsarkiverne med henblik på at lokalisere olietanke i arkiverne, som ikke hidtil har været registreret i BBR. Fra 2011 skal leverandører af fyringsolie og naturgas afgive oplysninger om slutbrugernes ener-giforbrugtilBBR.Udoverselveforbrugetgiver disse nye datasæt specifik information om, hvor afbrændingen af de fossile brænd-sler finder sted. Alt sammen oplysninger, der kan være med til at indkredse eventu-elle skorstene, der i dag ikke er omfattet af regelmæssig skorstensfejning.

Klimapolitikkens fokus på begrænsning af fossile brændsler, giver en nøglerolle til skorstensfejeren, som altså også BBR kan være med til at understøtte.

Teknik & Miljø / Januar 2012BYg Og BOLig

74

Af | Irene Brandt

Når byggesagsbehandlerne i Assens godkender store tegninger skal de ikke længere kravle rundt på gulvet eller flytte arbejdet ind i mødelokalerne, for sagsbehandlingen og godkendelsen af tegningerne foregår på deres computere

Fra papir til storskærme

I den tekniske forvaltning i Assens Kom-mune har chefen for Byg, beredskab og ejendomme, Lars Evald Jensen, fundet opskriften på lokal innovation:

”Vi lykkes, når vi sætter medarbejdere med forskellige kompetencer sammen,” konstaterer han. Og ét af de steder, hvor denne opskrift er resulteret i innovative

løsninger er byggesagsbehandlingen, hvor medarbejderne tidligere måtte inddrage både gulv eller mødelokaler, når de skulle håndtere og godkende de store tegnin-ger fra arkitekter og rådgivere, hvilket gavdigitaliseringskonsulentPiaJensenanledning til at udfordre sine tre kollegaer i byggesagsafdelingen:

”Hvorfor går i rundt med de store kort,” spurgte hun, og dette spørgsmål blev starten til etsamarbejdemellemPiaJensen, tekniks tegner Helle Jonassen og inge-niør og byggesagsbehand-ler Mette Madsen.

”Mit arbejde er blandt andet at gå rundt og udfordre mine kollegaer på deres arbejdsgange med udgangspunkt i, at digitalisering skal være po-sitivt og kunne bruges til noget,”sigerPiaJensen.

mens vi venter …Lars Evald Jensen under-streger, at den digitalise-rede sagsbehandling, som

nu bruges i Assens Kommune, ikke er en digitaliseret selvbetjeningsløsning,

”Vi afventer, at Min Digitale Byggesag, MDB, bliver introduceret, og når det sker, vil vi selvfølgelig tilbyde denne løsning til

borgerne. Vores projekt er derimod rettet indad mod vores egen sagsbehandling, som er blevet forbedret med den nye, digitale løsning,” siger Lars Evald Jensen. Mette Madsen supplerer:

”Selv om der ikke er tale om en selv-betjeningsløsning, oplever vi allerede, at rådgivere og arkitekter er meget glade for, at de nu kan nøjes med at sende tegnin-gerne digitalt til os. Til store byggerier har vi jo tidligere skullet modtage kort i kassevis. Det slipper vi for - og arkitekterne slipper for at plotte alle tegningerne og sende dem til os.”

stempel-udfordringerI Assens er de stolte over den nye løsning - og ikke mindst over, at medarbejderne selv har udviklet løsningen ved at bruge kendt software og egen viden i nye kombinatio-ner. Selve den digitale bearbejdningen af tegningerne er således baseret på pdf-software idet alle tegningerne modtages i byggesagsafdelingen som pdf-filer. Det er disse filer, Mette Madsen og hendes kol-legaer vurderer og godkender. Tidligere ville dette arbejde være endt med et stempel på tegningen, der dokumenterer, at byggeteg-ningen er godkendt af byggesagsmyndighe-den. Men hvordan stempler man en pdf?

”Vi bruger Adobe Acrobat til bearbejd-ning af tegningerne, og der findes allerede en række standardstempel i programmet; men vi ville gerne have mulighed for selv at designe et udvalg af stempler, så der

Et stærkt tværfagligt team: (fra venstre) ingeniører og byggesagsbehandler Mette Madsen, teknisk tegner Helle Jonassen ogdigitaliseringskonsulentPiaJensenharsammen udviklet den digitale byggesagsbe-handling i Assens Kommune.


75

var ét til hver af de forskellige sagstyper,” fortæller Helle Jonassen, som ved hjælp af desktop-programmet InDesign designede de stempler, Mette Madsen og hendes kollegaer havde brug for. Efterfølgende blev disse designs konverteret til stempler, som kan bruges i Adobe Acrobat. Såre simpelt og godt tænkt!

”Vi har endnu ikke fundet en løsning, som samtidig giver os mulighed for at datere godkendelsen på kortene; men da returne-ringen af de godkendte kort altid følges op med en skriftlig, dateret byggesagsgodken-delse, er problemet ikke en hindring fo,r at vi kan bruge modellen,” siger Mette Madsen.

glade borgerSamarbejdetmellemPiaJensen,MetteMadsen og Helle Jonassen er resulteret i en ny løsning, som ikke har kostet andet end større skærme til de tre byggesagsbe-handlere. Besparelserne er til gengæld til at tage og føle på, for de handler om sparet tid, sparet papir og ikke mindst sparet porto til forsendelse af tegningerne mellem kom-munen og rådgiverne.

”Et andet godt resultat er, at vi får ros fra borgerne, som også er glade for at de slipper for postgangen med papirtegnin-gerne - og det er ellers ikke hver dag, vi oplever at blive rost af borgerne i en bygge-sagsafdeling,” fortæller Mette Madsen.

Byggesagsafdelingen i Assens Kom-mune har endnu ikke gjort meget af at markedsføre muligheden for at sende

tegningerne via mail til kommunerne, for metoden er først lige - med succes - blevet testet i forbindelse med ombygningen af et plejecenter.

”Men borgerne er allerede begyndt at sende deres byggesagsansøgninger som pdf-filer pr. mail,” fortæller Mette Madsen.

Parat til mdBDen digitale byggesagsbehandling, som medarbejderne i Assens Kommune har udviklet, er det ene af to tiltag, som skal forberede byggesagsafdelingen til at være helt klar, når MDB er færdigudviklet. Ind-skanning af hele arkivet med tegninger er det andet tiltag, som også er på plads.

”Borgerne i Assens Kommune kan allerede via kommunens hjemmeside få ad-gang til de byggetegninger, som vi tidligere opbevaredepåpapir,”fortællerPiaJensen.Helle Jonassen supplerer:

”Det sker, at byggesagsbehandlerne stadig af én eller anden grund bliver nødt til at plotte en tegning og sende godkendel-sen med posten; men i stedet for at være irriteret over det, så glæder vi os over alle de gange, vi til gengæld er sluppet for at gøre det.”

Lars Evald Jensen får det sidste ord:”Den digitale byggesagsbehandling kan

stadig forbedres - og det vil den blive. Vi har dog valgt at tage modellen i brug med det samme i stedet for at ærgre os over de fem procent, der endnu ikke virker.” Frederikshavn

Køge

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

Profil

TIL LYkkeMIddeLfarTTil lykke til Middelfart Kom-

mune, som i december vandt

KLs innovationspris for Grøn

Vækstkommune.

Til lykke med de 125 nye

arbejdspladser, de massive

energibesparelser og de mange

nye samarbejdspartnere, ny-

tænkningen har kastet af sig.

Tak for opgaven med at lave

præsentationen til Innovations-

dagen. Vi elsker at synliggøre

teknik og miljøs succeser.


76

Af | Kristine Barenholdt Bruun, Rambøll

Hvidovre Kommune har sparet tid og penge ved at benytte sig af en strategisk kortlægningsmetode til at identificere bygninger, som er i stor risiko for at indeholde detsundhedsskadeligestofPCB.

Ny effektiv metode kortlægger PCB i Hvidovre Kommune

En ny strategisk metode sikrer, at man hurtigt kan gribe ind og målrettet forbedre indeklimaet de steder, hvor man er mest ud-satforPCB-påvirkning.Detbetyder,atkom-muners ressourcer kan anvendes optimalt i kampen mod det sundhedsskadelige stof:

”Metoden har skabt synlighed, givet et hurtigt, præcist overblik og været en forud-sætning for at formidle resultaterne på åben vis til de mange interessenter, og så har vi sparet både tid og penge, fordi den strate-giske kortlægning har gjort det muligt at be-grænse vores fokus til de ejendomme, der virkelig udgjorde en risiko,” forklarer Carsten RaadPetersen,dererchefkonsulentiTek-nisk Forvaltning i Hvidovre Kommune.

Hvidovre Kommune har i samarbejde medRambøllkortlagtPCB-risikoenidekommunale bygninger ved hjælp af den nye metode, der har gjort det muligt at nøjes med at undersøge de få ejendomme, der tilhørte en såkaldt højrisikogruppe.

”Pågrundafdenstrategiskekortlæg-ning kunne vi nøjes med at undersøge de 25 ejendomme, der var i højrisikogruppen i Hvidovre.Udenmetodenvillemanistedetskulle undersøge alle bygninger, som er opført mellem 1950 og 1977 uanset anven-delse. Det ville have givet et meget stort

antal prøver, hvoraf en stor del ville være helt overflødige,” siger Lisbeth Odsbjerg, kemiingeniørogPCB-ekspertiRambøll.

UdgangspunktetforindsatseniHvidov-re har været en holdning om, at kommunen har ansvar for at agere på nutidens viden omPCBssundhedsskadelighedogsikreen åben proces i forhold til undersøgelsen afPCB-risikoen,hvorembedslægenogbrugerne af bygningerne inddrages, og hvor resultaterne løbende kommunikeres ud.

Processen for strategisk kortlægning af PCB DenstrategiskekortlægningafPCBudføresi etaper. Første skridt er en kortlægning af eksisterende bygningsdata på skrivebords-niveau. Her bliver der udarbejdet en risiko-profil for hver enkelt bygning, blandt andet på baggrund af oplysninger om bygningens alder, anvendelse og risiko for eksponering af brugerne. Derefter bliver der foretaget en visuel inspektion af bygningerne for at vurdere, om kortlægningen stemmer over-ens med bygningernes tilstand, og om der sestegnpåPCB-kilder.

Efter kortlægningen opdeles bygninger-ne i grupper med ingen, lille eller høj risiko foruacceptabeltPCB-indholdiindeklimaet.

Hermed kan der udføres en specifik under-søgelseforPCBdesteder,hvorkortlæg-ningen har vist, at der kan være problemer, dvs. kortlægningen afgør, hvor der måles forPCBiindeklimaet.

”Fordelen ved den strategiske kortlæg-ning er, at der opnås et solidt grundlag for at udarbejde en målrettet strategi for ude-lukkende at undersøge relevante bygnin-ger,” forklarer Lisbeth Odsbjerg.

Tiltag ved fund af PCBI Hvidovre Kommune har man hurtigt kunnet identificere, at kun én offentlig ejendom, Frydenhøjskolen, har et for højt PCB-niveauiindeluften.Påskolenlåkon-centrationerneafPCBiindeklimaetoverSundhedsstyrelsens værdier for indgreb på sigt, hvilket vil sige over 300 ng/m3.

I samarbejde med Rambøll udarbejder kommunen nu en køreplan for det videre arbejde med at identificere de bygningsdele påskolen,derindeholderogafdamperPCBoverdetilladteniveauer.PCB-eksperterfra Rambøll vil foretage kontrolmålinger for at kvalificere det samlede måleresultat og måle effekten af de iværksatte tiltag.

”Der er igangsat her og nu tiltag i form af øget rengøring og øget ventilation sam-


77

men med en gennemgribende opsporing af byggematerialerne i ejendommen, som varkildernetildehøjeniveauerafPCBiindeluften. Skolens 800 vinduer skal sand-synligvisudskiftesogandrePCB-holdigematerialer fjernes,” forklarer kemiingeniør Lisbeth Odsbjerg fra Rambøll.

En øget ventilation er i første omgang medtilatholdePCB-niveauetiindeluftensålavtsommuligt,fordiendelPCBfjernes,når luften skiftes hyppigt ud. Samtidig er dererfaringmed,atPCBbindersigtilbl.a.støv, og derfor vil en intensiveret rengøring og oprydning også bidrage til at nedbringe niveauet her og nu.

information og samarbejde er en vigtig del af processenDaPCB-risikoenioffentligebygningermedrette kan gøre borgere og medarbejdere be-kymrede for eget eller børns helbred, har en åben kommunikation om undersøgelserne og et tæt samarbejde med såvel embedslæ-gen, bygningernes brugere som lokalpoliti-kerne og rådgiver været vigtigt for at skabe tryghed og sikre konstruktive tiltag under-vejs.DetforklarerCarstenRaadPetersen:

”Det er vigtigt for os, at medarbejdere og andre brugere af de kommunale byg-

ninger kan føle sig trygge i visheden om, atvitagerPCB-risikoenalvorligtoghandlerpå den viden, vi har. Jeg vil anbefale andre kommuner at komme i gang med at under-søgeforPCBvedatbrugedeneffektiveog overskuelige strategiske tilgang, som vi i Hvidovre Kommune har valgt at benytte. PCBeretuønsketstof,ogderforharvietansvar for at få undersøgt de kommunale bygninger og mindske sundhedsrisikoen for bygningernes brugere. Det kan gøres hur-tigt og effektivt, hvis det gribes rigtigt an,” sigerCarstenRaadPetersen.

Hvidovre Kommune har igennem hele forløbet haft en tæt dialog med ledelse og pedeller i de bygninger, som er undersøgt forPCB,ogdadetbleverkendt,atderpåenskolevarPCBiforhøjedeniveaueriindeklimaet, blev der orienteret om det til elevernes forældre via skoleweb. Der har desuden løbende været artikler i lokalavisen om undersøgelserne og resultaterne herfra.

Hvad er PCB?

Pcb er en stofgruppe, der kan skade mennesker og miljø. Stoffet blev brugt i byggematerialer - som fugemasse og i termoruder - indtil det blev forbudt i byggeriet i 1977.

når Pcb bliver håndteret forkert, bliver stoffet spredt til naturen og ophobet i vores fødekæder. vi kan således indtage stoffet gennem vores kost, som generelt er den største kilde til Pcb i vores krop.

vi kan også øge vores indtag af Pcb, hvis vi opholder os i lokaler, hvor Pcb afdamper til indeluf-ten. en vis andel af de bygninger, der blev opført i perioden 1950 - 1977, indeholder Pcb-holdige byggematerialer.

Længere tids udsættelse for Pcb i store mængder kan skade vores immun- og nervesystem, forplant-ningsevne, give skader på bl.a. le-ver og skjoldbruskkirtel, medvirke til at vi udvikler sukkersyge, øge risikoen for kræft, give hudproble-mer samt problemer med indlæ-ring og hukommelse.

Spædbørn samt gravide og am-mende kvinder er særligt sårbare grupper, som ikke bør udsættes for langvarige påvirkninger og høje koncentrationer af Pcb.

Kilde: www.pcb-guiden.dk og Arbejdstilsynet

Pcb er en stofgruppe, der kan skade mennesker og miljø. Stoffet blev brugt i byggematerialer - som fugemasse og i termoruder - indtil det blev forbudt i byggeriet i 1977.

ark

ivfo

to: k

im H

auga

ard

/Mid

tjys

ke M

edie

r/S

can

pix

kommende Udgivelser:

Udgivelse Annoncedeadline TemaNr. 2 22. marts 2012 01. marts Bæredygtigt byggeri Nr. 3 07. juni 2012 14. majNr. 4 30. august 2012 09. augustNr. 5 25. oktober 2012 04. oktober CleantechNr. 6 13. december 2012 22. november Csr særudgaver distribueret med dagbladet Børsen til over 200.000 Børsen-læsere: Nr. 1 27. marts 2012 05. marts Nr. 2 30. oktober 2012 08. oktober

..20.000 BtB beslutningstagere og opinionsdan-nere i både den private og offentlige sektor med ansvar for CSR, miljø, bæredygtige løsninger og energi/klima. Og to gange årligt endda 200.000.

Hør om dine muligheder eller bed om udførlig medie- og målgruppeinformation. Kontakt Jes Richard Møller, telefon 32 47 31 08 eller e-mail [email protected]

Med en annonce i erhvervsMagasinet csr raMMer du Målrettet....

Hold dig opdateret med de seneste nyheder, tendenser, redskaber og faglig viden inden for CSR og strategisk ledelse af den bæredygtige virksomhed på tværs af brancher og landegrænser.

Hver mandag udgiver erhvervsmagasinet CSR et aktuelt CSR nyhedsbrev - direkte til din e-mail indboks.

Scan koden og tilmeld dig det ugentlige nyhedsbrev fra csr.dk.

Scan 2d barcode med programmet Scanlife.For at hente Scanlife: SMS 1220 eller hent gratis i AppStore eller AndroidMarket

Få de seneste csr-nyheder hver Mandag!

Strategi & LedeLSe | LeverandørSamarbejde | KommuniKation | KLima | miLjøteKnoLogi

Særudgave af erhvervSmagaSinet CSr – diStribueret med børSen torSdag den 27. oKtober 2011

27. oktober 2011www.csr.dk

Svanemærke-SnydereForbrugerombundsmand Henrik Øen vil jagte virksomheder, som snyder. Snyderiet med mærkerne Blomsten og Svanen er blevet for omfattende.Side 8

aggreSSive ngO’er Dialog tager brodden af aggres-sive NGO’er. En kampagne mod producenten Mattel med dukker-ne Ken og Barbie som startletter blev et lærestykke.Side 18

CSr Og maerSk Line Miljø og CSR er en integreret del af Maersk Line’s forret-ning. Klima og miljøchef Jacob Sterling fortæller om, hvad der motiverer ham. Side 36

kOmpetenCeguidenKompetenceguiden skaber over-blik over virksomhederne. Tjek hvem, der er med og få inspi-ration til at komme videre med CSR-indsatsen.Side 45

CSR-karriereprofil hædret med CSR-pris Anne Mette Christiansen, som modtog en af de eftertragtede CSR-Awards, fortæller om sine forbilleder og sin vej til CSR-jobbet.Side 29

Virksomhederne har i år fejret sig selv og deres CSR indsatser. CSR Awards 2012 skal være endnu større.Side 6, 10 og 20

Cradle to Cradle er en lokkende filosofi, men rækken af skeptikere er blevet læn-gere. Gabriel (billedet) er med.Side 30

CSR Fonden har blæret sig og gearer op i 2012

Cradle to Cradleer ingen mirakelkur

engagement fårCSr-Strategien

til at leveSushi-kæden Sticks ’n’ Sushi har på fire år udviklet en omfattende CSR-strategi og vundet flere priser. Side 14

Dette er et annoncefinansieret særtillæg til Dagbladet Børsen, torsdag den 27. oktober 2011, udgivet af erhvervsmagasinet CSR.

Strategi & LedeLSe |

LeverandørSamarbejde |

KommuniKation |

KLima |

miLjøteKnoLogi

erhvervSmagaSinet CSr – Corporate SoCiaL reSponSibiLity

18. årgang

Januar 2011

Nr. 01

www.csr.dk

SamfundSanSvarlige Smv’er

SMV’erne skal være bedre til CSR,

mener Rådet for Samfundsansvar.

Side 34

Store beSparelSer i Skyen

Cloud computing giver store CO2-

reduktioner.

Side 20

mod grønnere SkibSfart

Skibsfartens partikelforurening og

CO2-udslip skal ned.

Side 26

Grænser for den Grønne

markedsførinG

Gratis at bryde

kurveknækker

aftalerCenter for Energibesparelser

hemmeligholder resultaterne

Nyt CSR-netværk

vil bekæmpe

Grønlands

problemer



17. årgang

Juni 2010

Nr. 03www.csr.dk

CSR eR meRe end bundlinje

Man undgår helst at tale om, at

CSR-indsatsen ikke altid ses på

bundlinjen. Det skaber dilemmaer.

Side 28

HveR fjeRde uden CSR-politik

Hver fjerde virksomhed nåede ikke

at blive klar til indberetning om

samfundsansvar, spår ekspert.

Side 20

uambitiøS RoHS-ReviSion

Udfasning af flere farlige stoffer

er mulig. Det afspejler forslaget til

direktiv-revision ikke.

Side 40

ISO 26000 Skaber

en fælleS platfOrmPå et møde i København afsluttede 400 delegerede fra 80 lande arbejdet med en

global standard for samfundsmæssigt ansvar. Nationale standarder følger.

Virksomheder

kommunikerer

CSR med

grønne mærker

“Etniske tyrkere får særlig

opmærksomhed”, siger CSR-

chef Birgitte Kofod Olsen.

TrygVesta

indberetter

om inklusion



18. årgang Marts 2011Nr. 02www.csr.dk

CSR+SoCiale medieR=pRoblemeRVirksomhederne famler sig frem på nettet.Side 22

elbileRne Skal på gadenBetter Place-oplevelsescenter skal overtale forbrugerne.Side 25

læS dig klog på CSRVi har udvalgt fem bøger, som giver svar på typiske CSR-spørgsmål.Side 32

CSR-kommunikationeR en balanCegang

Reklamefolk skal holdes i kort snor

Greenwashere holder sigtilbage

Leverandør til teknisk forvaltning

Teknik & Miljø / Januar 2012leverandører

79

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij A/S find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Elbek & Vejrup A/SEffektive og gennemtænkte forretningsløs-ninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og pri-vate virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM.Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001E-mail: [email protected] • www.horten.dkKontakt: Advokat Klavs V. [email protected] • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-BruunT. 7227 0000www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virk-somheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & PartnereSt. Kongensgade 691264 København K.T. 3314 35 36www.mazanti.dkKontakt: Advokat Birgitte Refn [email protected] Direkte t. 3319 3755

AFFALDSbehandling

SWS - Special Waste System A/SHerthadalvej 4A • DK 4840 Nørre AlslevT. 5440 0212 • [email protected] • www.sws.dkBehandling og forbrænding af farligt affaldMiljørigtig og ansvarlig affaldshåndteringEmballage, rådgivning, totalløsning

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 [email protected] .dk

ByGGEMATERIALER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 [email protected] .dk

ByGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


FORCE TechnologyT. 4326 7000 • www.force.dkE-mail: [email protected] af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Plan-lægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T.7220 2216 [email protected] .dk

ByPLANLÆGNINGOG FORNyELSE


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAFFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN·AGRAF

AFFALDSINDSAMLING


AFLØBSBEHANDLING


AFLØBSREGULERING

MOSBAEK A/SVærkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEjDSMILjØ

ALECTIA A/S Danmarks største arbejdsmiljørådgiver. T. 88 191 000 • www.alectia.com

Orbicon A/SRådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 [email protected] .dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: [email protected] • www.cowi.dk


ENERGIBESPARELSER


FORSyNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET jORD


FORURENINGS-UNDERSØGELSER

COWI A/SCOWI Kongens Lyngby T. 4597 2211COWI Ringsted T. 4597 1900COWI Odense T. 6311 4900COWI Vejle T. 7642 6400COWI Århus T. 8739 6600COWI Aalborg T. 9936 7700www.cowi.dk

NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk


FUGTSKADER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 72 20 22 16 [email protected] .dk



80

GADE- OG PARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApSByudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposerT. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Falco A/SÅdalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. [email protected] sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

VEKSØ A/SNordensvej 2 • 7000 FredericiaT. 7921 220 • F. 7921 [email protected], belysning, cyklisme

GENBRUG


GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/SKaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk


COWI A/SSjælland, kontakt: [email protected], kontakt: [email protected], kontakt: [email protected]

Dækbark fra KoldStærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.


Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] indenfor Kystsikring og strandfodring

HAVNEByGNING OG– VEDLIGEHOLDELSE

CG Jensen A/SFabriksparken 37 • 2600 GlostrupT. 4344 6800 • F. 4344 6801Rokhøj 8 • 8520 LystrupT. 4344 6800 • F. 4344 6802Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på: www.cgjensen.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C.T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: [email protected] • www.cowi.dk


Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22 • 3550 Slangerup. T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS


Intergraph Danmark A/SGIS & Ledningsregistrering+45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Orbicon A/SLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus T. 8738 6166.Roskilde T. 4630 0310.

LIFA A/SFind os på www.lifa.dkunder LIFA-GIS IT

GRUNDVANDS-SÆNKNING


GRØNNE OMRÅDER– VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApSSlangerupvej 16 • 3540 Lynge. T. 4818 7350 • F. 4818 8177.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spag-num - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.


®

Hoffmann A/SEdwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/SStrandvejen 18 • 9000 Aalborg.T. 9813 4655 • F. 9811 5626.E-mail: [email protected] www.nellemannsurvey.comOpmåling og kortlægning af havne-bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG


Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under ”Rådgivning” ellerwww.orbicon.dk

INDEKLIMA-UNDERSØGELSER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 [email protected] .dk

KLOAKERING, TRyKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.



81

KOMMUNIKATIONOG DESIGN


LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationT. 3832 2222.E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang asHos os kan du købeVanebrydende visuel kommunikationom teknik og forsyning.Se: www.tankegang.dk

KOMPOSTERING


ZENZO GROUP ApSKildesortering, miljø, bioposerT. 7027 1900 • www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

KySTBESKyTTELSE OGOVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/Swww.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211Kontaktperson: Christian Helledie ([email protected])Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600Kontaktperson: Thomas Gierlevsen ([email protected])

NATUR- OG VANDMILjØ



NEDRIVNING

Preben Hockerup A/SFinlandsgade 15 • 4690 HaslevT. 5641 3089 E-mail: [email protected] Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbryd-ningsrelaterede opgaver over hele landet.

NEDSIVNING

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivningsanlæg.

PLANLÆGNING

LIFA A/SFind d på www.lifa.dk

Nellemann & Bjørnkjær I/SStrandvejen 18 • 9000 AalborgT. 9813 4655 • F. 9811 5626E-mail. [email protected]ægning,Kommuneplanlægning,VVM, Visualiseringer mv.

PUMPER

LYKKEGAARD A/S. T. 6598 1316.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LEDNINGSRENOVERING

NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.T. 3910 3910 • E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUGTMÅLINGER

FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT 4326 70 00 • www.force.dkLugtmålinger og – vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering s-arbejde. Rådgivning om anvendelse afrensningsteknologier til lugtreduktion.


MILjØMÅLING



FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT 4326 70 00 • www.force.dkMålinger og beregninger udføres inden foremissioner, udeluft og arbejdsmiljø.QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK.Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODSTitangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.E-mail: [email protected] • www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F.. 6312 8735.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostr up.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Vandmand A/SAdelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostr up.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected] opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre. T. 3679 3333 • F. 3679 3449.



82

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings-renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø. T. 88 191 000 • www.alectia.com


COWI A/S, Parallelvej 2 • 2800 kongens LyngbyT. 4597 2211 • F. 4597 2212.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenT. 45 85 95 22 • E-mail: [email protected] www.disud.dk

Dynatest Denmark A/SNaverland 32 • 2600 GlostrupT. 7025 3355 • F. 7025 3356E-mail: [email protected] www.dynatest.dkMåling af. Bæreevne, jævnhed, spor køring, lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22 • 3550 SlangerupT. 4733 3200 • F. 4733 3288www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruk-tioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore-arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.

Miljøservice A/SÅdalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010.E-mail: [email protected] og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.Rådgivning og entreprise.Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/SLillehøjvej 15 • 8600 SilkeborgT. 8682 1211 • www.hvidtved.dkProduktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDS-AFLEDNING



PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.T. 8744 2222 • F. 8744 2449.Industriholmen 2 • 2650 HvidovreT. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Proagria RIA Watech ASAggershusvej 7 • 5450 OtterupT. 6482 4000 • F. 6482 3623E-Mail: [email protected]ærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler,overfaldspjæld, spuleklapper.

Uponor A/S, Uponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 99 52 11 22 • F. 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

Orbicon A/S Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.Ballerup T. 44 85 86 87 Esbjerg T. 36 97 36 36Odense T. 66 15 46 40Roskilde T. 46 30 03 10Viborg T. 87 28 11 00Aalborg T. 99 30 12 00Aarhus T. 87 38 61 66www.orbicon.dk

NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/SÅrhus T. 8699 3799Ballerup T. 4420 9834www.norconsult.dk

Rambøll A/SRambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: [email protected] afsætning, håndtering og nyttig gørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

Kommunekemi a/sLindholmvej 3 • DK-5800 NyborgT. 6331 7100 • [email protected] spild til sund fornuft. Vi vil omdanne spildevandsslam til biobrændsel og plantetilgængelig fosfatgødning. Kontakt os for en nærmere dialog.

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 [email protected] • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: T. 8680 6344Kastrup: T. 3250 7944Aalborg: T. 9811 6344Århus: T. 8680 6344www.envidan.dk


Inja Miljøteknik A/SAssensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Rense-anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

Norconsult Danmark A/SFind os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk


PURAC/NCCTuborg Havnevej 15 • 2900 HellerupT. 3910 3910 • F. 3910 3920E-mail [email protected]/da/Byggeri/MiljoanlagUdførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

PURUS asFarumgydevej 71 • 3520 FarumT. 4616 1919 • F. 4616 1910E-mail: [email protected] • www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]



83

WavinWavinvej 1• 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedt udskillere.

SPRINGVAND OGBASSINER

Fokdal Springvand A/ST. 5944 0565Østerled 28 • 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbe-handling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØjBEKÆMPELSE


PileByg a/sStøjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODSAkustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 [email protected] .dk

TOILETByGNINGER

DANFO DANMARK A/ST. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dkGadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

FokdalSpringvand

®

VEDVARENDE ENERGI

Grontmij A/S find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEjARBEjDE,MATERIALER FOR

Byggros A/SEgegaardsvej 5 • 5260 Odense S.T. 5948 9000 • F. 5448 [email protected] • www.byggros.comAnlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte mure, arealbefæstelse og jord-armering

VEjARBEjDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/SFabriksparken 40 • 2600 Glostrup.T. 4598 9898 • F. 4583 0612.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Pankas A/SRundforbivej 34 • 2950 Vedbæ[email protected] • www.pankas.dkT. 4565 0300 • F. 4565 0330Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12 • 5800 NyborgT. 6331 3535 • F. 6331 [email protected] • www.munck-asfalt.dkAlle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEjUDSTyR


ZENZO GROUP ApSOffentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger.T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/SEremitageparken 341 • 2800 Lyngby.T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSyNING



Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

Vandmand A/SAdelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikke vand.

VARMEFORSyNING


VINTER- VEDLIGEHOLDELSE VEjE


VÆGTE 0G VEjEUDSTyR

Danvægt A/SNavervej 26 • 8382 Hinnerup. T. 8698 5577 • F. 8698 6637. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Med vinden i ryggen

Claus Gormsen Projektchef, Marine anlæg og geoteknikT: 4810 4284E: [email protected]

NIRAS A/S

VI BYGGER IKKE LÆHEGN, NÅR STORMEN RASER. VI BYGGER HAVMØLLER.

NIRAS HAR DELTAGET I SAMTLIGE DANSKE HAVMØLLEPROJEKTER GENNEM

TIDEN, ER MED I STORBRITANNIENS STØRSTE MØLLEPARKER, OG VI TEGNER

LIGE NU FUNDAMENT TIL 72 MØLLER UD FOR DEN BELGISKE KYST.

DANMARKS MÅL ER 50% STRØM FRA VINDENERGI I 2020.

NIRAS HAR DEN VIDEN, DER GIVER OS VINDEN I RYGGEN MOD MÅLET.

www.niras.dk

210x240_Teknik_Miljø_Havvindmøller_01_2012.indd 1 03-01-2012 14:04:58

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

teknik & miljø januar 2012

Documents