teknik- og miljøudvalget - vallensbæk kommune · teknik- og miljøudvalget til endelig...

26
Teknik- og Miljøudvalget Referat Dato: Tirsdag den 5. februar 2013 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: 068 mødelokale på Rådhuset Medlemmer: Katja Lindblad, Ingolf Mathiesen, Niels Jørgensen, Søren Mayntz, Søren Wiborg Afbud: Ingen Fraværende: Ingen

Upload: others

Post on 15-Jun-2020

4 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget

Referat

Dato: Tirsdag den 5. februar 2013

Mødetidspunkt: 17:00

Mødelokale: 068 mødelokale på Rådhuset

Medlemmer: Katja Lindblad, Ingolf Mathiesen, Niels Jørgensen, Søren Mayntz, Søren Wiborg

Afbud: Ingen

Fraværende: Ingen

Page 2: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

2

Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side

1. Godkendelse af dagsorden.............................................................................. 3

2. Prækvalifikation - Udbud af rammeaftaler på håndværkerydelser for Vallensbæk Kommune - LUKKET SAG .............................................................. 4

3. Rengøring i Vallensbæk Kommune - udbud ....................................................... 5

4. Orientering om Handleplan 2013 på renovationsområdet ................................... 8

5. Forslag til plejeplan for Vallensbæk og Ishøj Strandenge .................................. 10

6. Principbeslutning om ny organisering af renseanlæg ........................................ 13

7. Regnskab for anlægsbevilling ........................................................................ 18

8. Løvenborgvej 13 - Dispensation fra vejbyggelinie ............................................ 20

9. Kirkebakke Allé 13 - Orientering om lovliggørelsessag ..................................... 23

10. Meddelelser fra formanden ........................................................................... 25

Underskriftsside .................................................................................................. 26

Page 3: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

3

1. Godkendelse af dagsorden Sagsnr.:

Beslutningstema Teknik- og Miljøudvalget skal godkende mødets dagsorden.

Indstilling Udvalgsformanden indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at

• godkende dagsordenen

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2013 Godkendt.

Page 4: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

4

2. Prækvalifikation - Udbud af rammeaftaler på håndværkerydelser for Vallensbæk Kommune - LUKKET SAG

Sagsnr.: 12/11440

Page 5: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

5

3. Rengøring i Vallensbæk Kommune - udbud Sagsnr.: 13/1058

Beslutningstema Vallensbæk Kommunes nuværende aftale om rengøring udløber i 2013, hvorfor der skal ske nyt udbud af rengøringsydelsen samt vinduespolering i Vallensbæk Kommune.

Indstilling Økonomicentret, Indkøb & Udbud, anbefaler Teknik- og Miljøudvalget at

• forslag om nyt udbud godkendes

• der vælges begrænset udbud som udbudsform

• tids- og handlingsplan for gennemførelse af nyt udbud godkendes

• den kommende rengøringsydelse samles i 2 aftaler dækkende kommunens Rådhus samt decentrale enheder

• den kommende aftale om vinduespolering samles i 1 aftale dækkende kommunens

Rådhus samt decentrale enheder

• Økonomicentret, Indkøb & Udbud, i samarbejde med Servicemægleren A/S bemyndiges til at gennemføre udbudsprocessen

• valg af prækvalificerede ansøgere samt udkast til udbudsmateriale forelægges

Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse

• resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges Kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2013 Godkendt.

Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Når licitationsresultatet foreligger skal der tages stilling til de budgetmæssige konsekvenser for hver enkelt institution.

Sundhedsmæssige konsekvenser Det er vigtigt af hensyn til brugerne og medarbejdernes sundhed og trivsel, at rengøringen er tilfredsstillende.

Page 6: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

6

Miljømæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling Vallensbæk Kommunes nuværende rengøringsaftale blev indgået efter begrænset udbud med ikrafttræden juli/august 2009 (for delaftale 1 – 3) samt august 2010 (for delaftale 4). Vallensbæk Kommune har tidligere udbudt leveringen af kommunens rengøringsydelse i 4 delaftaler, ud fra de erfaringer, der blev gjort med en tidligere leverandør. Med udgangspunkt i Servicemægleren A/S erfaring med markedet samt den daglige drift af rengøring i en kommune af Vallensbæks størrelse, er det deres anbefaling, at aftalen opdeles i 2 delaftaler/-områder af følgende årsager:

• Valget af 2 delaftaler vil gøre den centrale kontraktstyring hos Vallensbæk Kommune nemmere og mere effektiv.

• En opdeling i 2 delaftaler vil øge mulighederne for at mindre og mellemstore

rengøringsvirksomheder også vil finde opgaven attraktiv og overkommelig således, at det ikke kun er de store rengøringsvirksomheder, der vil kunne løfte opgaven. Samtidig vil der være en tilstrækkelig volumen i delaftalerne til at gøre det muligt for både mindre, mellemstore og store rengøringsvirksomheder, at udnytte de muligheder der er for stordriftsfordele, hvilket angiveligt vil påvirke priserne i en positiv retning set fra Vallensbæk Kommunes side. Det vil således bidrage til at skabe mulighed for en optimal konkurrence i udbuddet såfremt tilbudsgiverne bliver en blanding af rengøringsvirksomheder af forskellig størrelse.

• Ligeledes vil det, såfremt der kommer forskellige leverandører på de 2 delaftaler,

være muligt at spørge begge om priser i forbindelse med eventuelle enheder som måtte komme til aftalen i kontraktperioden.

• Endvidere vil det, såfremt der bliver 2 leverandører på delaftalerne, minimere

omfanget af berørte enheder såfremt en leverandør kom i større økonomiske problemer.

Vedrørende vinduespoleringsudbuddet er det meget nærliggende at køre dette sideløbende med rengøringsudbuddet, da det er mange af de samme processer, der skal gennemføres i de to udbud. Her tænkes særligt på behovsafdækningen og det store tidsforbrug, som er forbundet med indhentningen af oplysninger fra de omfattede enheder samt den mødeaktivitet der er både internt i Vallensbæk Kommune og sammen med Servicemægleren A/S. Vinduespoleringsudbuddet kan dog gennemføres som én samlet delaftale, dækkende kommunens Rådhus samt decentrale enheder, da både det økonomiske og det tidsmæssige omfang for den vindende leverandør er betydeligt mindre end ved rengøringsudbuddet.

Page 7: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

7

Foreløbig tids- og handleplan som følger (i hovedtræk): Januar - Marts 2013:

• Annoncering med opfordring til prækvalifikation • Gennemførelse af bygningsgennemgang • Udarbejdelse af udkast til udbudsmateriale • Gennemgang af indkomne anmodninger om prækvalifikation

April - Maj 2013:

• Valg af tilbudsgivere som skal have mulighed for at give tilbud • Godkendelse af udbudsmateriale • Afsendelse af udbudsmateriale til udvalgte tilbudsgivere og afslag til fravalgte

ansøgere • Gennemførelse af bygningsfremvisning for tilbudsgivere • Gennemgang af indkomne tilbud

Juni – Juli 2013:

• Valg af det/de mest fordelagtige tilbud • Indgåelse af serviceaftaler med ny(e) leverandør(er)

August 2013:

• Opstart af serviceaftaler på rengøring og vinduespolering

Kommunikation Servicemægleren A/S

Retsgrundlag Inger bemærkninger.

Page 8: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

8

4. Orientering om Handleplan 2013 på renovationsområdet Sagsnr.: 13/848

Beslutningstema Handleplan 2013 på renovationsområdet for Vallensbæk Kommune.

Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det anbefales Kommunalbestyrelsen at

• tage orienteringen om Handleplan 2013 på renovationsområdet til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2013 Anbefales, med bemærkningen om at det undersøges til mødet i Økonomiudvalget, hvem der udarbejder analysen og hvad den skal munde ud i.

Økonomi- og personalemæssige konsekvenser De kommunespecifikke initiativer, som er af rent driftsmæssig karakter, forventes at udgøre en udgift svarende til det nuværende niveau. Der skal ikke planlægges med ekstra omkostninger. Til de initiativer, som er af mere udviklende karakter, er det på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige nøjagtigt, hvad konsekvensen af et sådan initiativ kan være. Hvis det viser sig, at der er behov for en ny indsamlingsordning eller en større ændring af en eksisterende indsamlingsordning, kan dette betyde øget økonomisk udgift. Et sådan initiativ er noget, der skal godkendes i kommunalbestyrelsen og vil derfor betyde, at der vil blive fremlagt et specifikt budget, som skal godkendes.

Sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

Miljømæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

Page 9: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

9

Sagsfremstilling Affaldsplanen 2010-2012 er afsluttet, og Affaldsplan 2013-2018 er netop vedtaget. Det er en 6 årig planlægning for renovationsområdet. Handlingsplan 2013 beskriver planlægningen for det næste år på renovationsområdet i overordnede træk, og den er udarbejdet ud fra Affaldsplanen 2013-2018, så kommunen kan opfylde målene beskrevet i Affaldsplanen. Jf. aftale om varetagelse af administrative opgaver på affaldsområdet (”Affaldskontor”) er Vestforbrænding forpligtet til at udarbejde en årsplan/handleplan for det kommende år i Vallensbæk Kommune. Ballerup og Ishøj Kommuner får samme ydelse. En del af initiativerne i handleplanen er lokalt forankret, dvs. at de er valgt på baggrund af de problemstillinger og erfaringer, som har vist sig i den daglige drift af de kommunale ordninger. Andre initiativer foregår i et samarbejde mellem I/S Vestforbrænding og interessentkommunerne. I 2013 vil en af de store opgaver være en analyse/gennemgang af samtlige kommunale indsamlingssystemer for villaer og rækkehuse og boligselskaber samt benyttelsen af genbrugsstationen. Analysen skal give en oversigt over sammenhængen mellem den mest optimale indsamlingsmetode, det ønskede kommunale serviceniveau samt de økonomiske rammer og muligheder. Det forventes, at den kommende Ressourcestrategi, som bliver udarbejdet af Miljøstyrelsen, indeholder øgede krav om, at husholdninger skal indsamle større mængder af genanvendeligt affald. Dette initiativ indgår i analysen af mulige senarier for fremtidig indsamlingssystemer. Resultatet af analysen af indsamlingssystemerne skal munde ud i forskellige scenarier, som skal danne grundlag for en politisk beslutning om de fremtidige indsamlingsløsninger for de forskellige boligformer.

Kommunikation Ingen bemærkninger.

Retsgrundlag Ingen bemærkninger.

Bilag: 1 Åben Handlingsplan Vallensbæk - Udsendt af Center for Organisation og

Politik den 01.02.2013. 4935/13

Page 10: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

10

5. Forslag til plejeplan for Vallensbæk og Ishøj Strandenge Sagsnr.: 13/837

Beslutningstema Godkendelse af at Forslag til plejeplan for Vallensbæk og Ishøj Strandenge kan blive udsendt i 8 ugers offentlig høring.

Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det anbefales Kommunalbestyrelsen at

• godkende forslaget til plejeplan til at blive sendt i 8 ugers offentlig høring. Høringsperioden begynder umiddelbart efter politisk behandling på kommunalbestyrelsesmødet.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2013 Anbefales, idet der skal være plads til en trampesti og vedligeholdelsesareal rundt om indhegningen samt yderligere 2-3 infotavler. Sagen sendes i høring i Agenda 21 rådet.

Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Forslaget om at etablere en dyrefold på strandengen i Vallensbæk Kommune estimeres til at være ca. 30.000 kr. ex. moms, som omfatter omtrent 900 meter strømførende hegn (ca. 5,2 ha.) inkl. strømgiver og opsætning. Endvidere vil der skulle etableres strøm til strømskabet fra en nærliggende ledning. Denne udgift estimeres til ca. 7.500 kr. ex. moms og ex. elmåler. De kommende udgifter til afgræsningen estimeres af Ishøj Dyrepark til at være ca. 34.000 kr. ex. moms pr. år (indeksreguleres). Der er opnået tilsagn om støttemidler til græsning. Støttemidlerne estimeres til ca. 2.000 kr. pr. ha. Forslag om etablering af paddevandhul er ikke prissat endnu, men vil kunne afklares såfremt en realisering bliver aktuel.

Sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

Page 11: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

11

Miljømæssige konsekvenser Det vurderes at en realisering af flere af tiltagene i plejeplanen vil bidrage til et væsentligt miljø- og naturmæssigt løft af området. Især vil etablering af ny fold og paddevandhul på den nordøstlige strandeng (Vallensbæk Kommune) bidrage til et mere varieret naturindhold med et rigere plante- og dyreliv til følge. Den nordøstlige strandeng er i dag overvejende karakteriseret ved et tilgroet og næringspåvirket område med begrænset naturværdi, hvilket står i kontrast til de afgræssede dele af strandengen i Ishøj Kommune, hvor vegetationen har engkarakter med bl.a. forekomst af Kødfarvet Gøgeurt (orkidé).

Sagsfremstilling Forslaget til plejeplan vedrører det store strandengsareal, der ligger på hver side af Store Vejleå nedenfor Gammel Køgelandevej i Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Strandengene er en del af et stort fredet område på i alt 49 ha. Fredningerne er kendetegnet ved at være status quo fredninger, som skal sikre, at arealerne ikke bebygges eller tilplantes, men bevarer deres åbne karakter (udsigtsfredninger). For at opretholde den åbne karakter af området og leve op til fredningernes formål udføres der i dag pleje af strandengene. I Ishøj Kommune har plejen karakter af naturpleje med græssende kvæg på en stor del af strandengsarealet, mens plejen på strandengsarealer i Vallensbæk Kommune foregår mekanisk og i betydeligt mindre omfang. De uplejede arealer er under tilgroning med højtvoksende plantearter uden den store naturmæssige værdi. Det vurderes at en fortsættelse af den nuværende begrænsede plejeindsats kan resultere i at udsigtsmulighederne i området på sigt forringes væsentligt samt at de tilstedeværende naturværdier forarmes. Natur- og miljøadministrationen har i regi af det forpligtigende samarbejde udarbejdet et forslag til plejeplan for det fredede område. I plejeplanen beskrives de aktuelle naturforhold og der oplistes en række naturforbedrende tiltag og forslag til udvidet formidling og adgang til området. Det vigtigste indhold af plejeplanen er beskrevet i vedlagte notat (Bilag 1) og Forslag til plejeplan (Bilag 2).

Kommunikation Efter politisk behandling i fagudvalg samt Byråd og Kommunalbestyrelse i henholdsvis Ishøj og Vallensbæk Kommuner sendes forslaget til plejeplan i 8 ugers offentlig høring. Forslaget offentliggøres på kommunernes hjemmesider og relevante myndigheder og interesseorganisationer orienteres direkte. Efter afsluttet høringsperiode behandles indkomne bemærkninger og den endelige plejeplan vedtages politisk, hvorefter den offentliggøres.

Retsgrundlag Af plejebekendtgørelsens § 1, stk. 3 (BEK. nr. 1604 af 20/11/2006) følger at der for fredede arealer som plejes, af kommunen skal udarbejdes en plejeplan, der omfatter hele eller nærmere afgrænsede dele af det fredede areal. Ishøj Kommune betragter i denne sammenhæng strandengen på hver side af Store Vejleå som et samlet område. For Vallensbæk Kommune gælder en særlig forpligtigelse om at tilgodese den grønbrogede tudse, der er en beskyttet dyreart efter EU Habitatdirektivets Bilag 4.

Page 12: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

12

Kommunen fik i forbindelse med Kommunalreformens ikrafttrædelse i 2007 tildelt den grønbrogede tudse som ”ansvarsart” af den daværende miljøminister Connie Hedegaard. I tilknytning hertil er det vurderet, at strandengene rummer et stort potentiale som levested for den beskyttede dyreart.

Bilag: 1 Åben Notat om forslag til plejeplan - Udsendt af Center for Organisation og

Politik den 01.02.2013 4864/13

2 Åben Forslag til Plejeplan for Vallensbæk og Ishøj Strandenge_dec.2012. - Udsendt af Center for Organisation og Politik den 01.02.2013

4865/13

Page 13: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

13

6. Principbeslutning om ny organisering af renseanlæg Sagsnr.: 12/2456

Beslutningstema Der skal træffes principbeslutning om, hvorvidt kommunen ønsker at indgå i en fælles rensekoncern.

Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det anbefales Kommunalbestyrelsen, at

• der træffes principbeslutning om, at kommunen ønsker at deltage i en fælles rensekoncern, hvori kommunen indskyder sin ejerandel af Spildevandscenter Avedøre

• forvaltningen bemyndiges til at forhandle de nærmere vilkår for deltagelsen,

• sagen forelægges til endelig beslutning i kommunalbestyrelsen (via Teknik- og

Miljøudvalget), når de endelige vilkår for at deltage i en fælles rensekoncern foreligger

• kommunens udgifter til at indgå ejeraftale m.v. afholdes inden for en ramme på

25.000 kr., der afholdes inden for det eksisterende budget

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2013 Sagen sat til afstemning. For stemte gruppe C (3 stemmer) og gruppe A (1 stemme) i alt 4. Imod stemte gruppe V med 1 stemme. Gruppe V kan ikke gå ind for indstillingen, idet der ikke ses en klar indstilling af kommunens fordele ved at tiltræde denne. Sagen anbefales.

Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Af sagsfremstillingen fremgår, at udgifterne forbundet med dannelsen af den fælles koncern, herunder udgiften til rådgiver, forventes at udgøre 25.000 kr. for Vallensbæk Kommune. Det fremgår endvidere, at personale i de to kommunale fællesskaber vil blive samlet i det nye fælles serviceselskab. Forvaltningen har bedt HOFOR oplyse, om der er andre økonomiske forhold og afledede udgifter, der allerede kan afdækkes nu. Herunder andre etablerings-/flytteomkostninger e.l., som kommunen som ejer af en andel af Spildevandscenter Avedøre kommer til at skulle betale. HOFOR har hertil oplyst, at renseanlæggene er omfattet af hvile-i-sig-selv området (og prisloftsbestemmelserne i vandsektorloven).

Page 14: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

14

Det vil sige, at alle omkostninger som udgangspunkt er takstfinansieret, herunder omkostninger til implementering af fusionen. Synergierne ved en fusion forventes dog langt at overstige disse engangsomkostninger. Kommunerne skal alene betale de i indstillingen nævnte omkostninger til indgåelse af ejeraftale m.v. via kommuneskatten, da det er en ejerudgift, som det takstfinansierede område ikke kan betale.

Sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

Miljømæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling Sagsfremstillingen er skrevet med udgangspunkt i fælles ”skabelon”, udarbejdet af Horten Advokatfirma, der bistår HOFOR og kommunerne i sagen. HOFOR har lagt op til, at alle de involverede kommuner behandler sagen inden udgangen af februar 2013. Problemstilling: I hovedstadsområdet er aktiviteterne med vand- og spildevandshåndtering fordelt på tre typer selskaber, som alle er kommunalt ejede:

• Vandselskaber, organiserede som aktieselskaber, der indvinder, transporterer og leverer rent vand (drikkevand),

• Spildevandsselskaber, organiserede som aktieselskaber, der afleder spildevand og regnvand, og

• To rensefællesskaber, Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S, der er organiserede som § 60-fællesskaber. De to rensefællesskabers i alt tre renseanlæg modtager spildevand og regnvand fra spildevandsselskaberne, behandler det og udleder det rensede vand til Øresund og Køge Bugt. Den samlede egenkapital i Lynettefællesskabet I/S udgør ca. 1,8 mia. kr., mens den i Spildevandscenter Avedøre er ca. 1,2 mia. kr.

Enkelte spildevandsselskaber har også eget renseanlæg, men det altovervejende udgangspunkt er, at spildevand og regnvand behandles på Lynettefællesskabets og Spildevandscenter Avedøres renseanlæg. Vallensbæk Kommune er interessent i Spildevandscenter Avedøre I/S og har en ejerandel på 5 %.

Page 15: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

15

Lynettefællesskabet og Spildevandscenter Avedøre løser i dag deres opgaver tilfredsstillende og på et højt miljømæssigt niveau. Rensefællesskaberne er dog under pres. Det skyldes blandt andet:

• At klimaforandringerne medfører behov for koordinering af investeringer – både mellem rensefællesskaberne og i forhold til spildevandsselskaber og kommuner i hele hovedstadsområdet

• At Forsyningssekretariatet via prislofter og benchmarking stiller krav om betydelige effektiviseringer

• At der er stigende krav til medarbejdernes kompetencer samt behov for specialisering og videndeling

• At vandsektorloven indebærer øgede krav til dokumentation m.v. og dermed en tungere administration.

Der er derfor behov for en ny organisering, der til gavn for borgere og virksomheder kan danne grundlag for en mere bæredygtig og fremtidssikret opgaveløsning på renseområdet. En ny organisering kan i den forbindelse skabe rammen for økonomisk og teknisk effektive renseselskaber, højt serviceniveau samt en stabil takstudvikling. Løsning: På et borgmestermøde den 14. oktober 2011 var der enighed om, at en fælles selskabsstruktur for hovedstadsområdets renseanlæg kunne være et middel til at imødegå de krav, som klimaforandringerne stiller til håndteringen af regn- og spildevand. Derfor besluttede interessentkommunerne i Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S i foråret/sommeren 2012 at igangsætte en analyse af en fælles selskabsstruktur for de to rensefællesskaber. Denne analyse er nu afsluttet. Analysen viser de mulige stordriftsfordele og synergier på drifts- og anlægssiden samt fordele ved fælles håndtering af klimaforandringer, ekstremregn m.v. En sammenfatning af analysen er vedlagt som bilag 1. Sammenfatningen indeholder en nærmere illustration og beskrivelse af de tre selskabsmodeller. Den samlede rapport inkl. bilag kan hentes på www.vores-rens.dk. Arbejdet med analysen har været forankret i en embedsmandsgruppe, der anbefaler, at kommunerne beslutter at gennemføre en ny organisering af renseanlæggene, og at kommunerne som minimum tilslutter sig Model 1. Model 1 indebærer, at de nuværende 15 interessentkommuner etablerer en fælles rense-koncern, der rummer de to renseselskaber og et serviceselskab, hvori medarbejderne fra Lynettefællesskabet og Spildevandscenter Avedøre samles. De nuværende to § 60-fællesskaber omdannes i den forbindelse til aktieselskaber, der vil varetage de samme opgaver som hidtil, dvs. drive i alt 3 renseanlæg og 54 km. transmissionsledninger m.v. Bilag 3 viser, hvordan kommunens forsyningsselskaber vil være organiserede, hvis en ny organisering gennemføres som beskrevet ovenfor. Interessentkommunernes borgmestre holdt møde den 10. december 2012, hvor analysens resultater blev præsenteret. Der var mellem borgmestrene enighed om, at sagen bør forelægges kommunalbestyrelserne til principbeslutning primo 2013 og til endelig beslutning inden sommeren 2013.

Page 16: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

16

Forvaltningens vurdering Vallensbæk Kommunes spildevandsselskab afleder regn- og spildevand til Spildevandscenter Avedøre, som kommunen er medejer af. Prisen for at aflede regn- og spildevand indregnes i den takst, som borgere og virksomheder betaler til Vallensbæk Kloakforsyning A/S. Det har direkte betydning for kommunens borgere, at rensefællesskaberne også i fremtiden kan varetage deres opgaver tilfredsstillende og på et højt miljømæssigt niveau. Det er forvaltningens vurdering, at det for at opnå dette er nødvendigt at organisere renseopgaven på en ny måde, herunder på grund af de effektiviseringskrav, som rensefællesskaberne pålægges af Forsyningssekretariatet. Hvis der ikke gennemføres en ny organisering, skal hvert rensefællesskab selv hente de effektiviseringer, som Forsyningssekretariatet pålægger gennem prislofterne. Det vil være meget vanskeligt og vil i endnu højere grad påvirke medarbejderne. Ved en ny organisering af rensefællesskaberne vil der muligvis kunne indgås en aftale med blandt andet serviceselskabet i HOFOR om, at medarbejdere i det nye serviceselskab, der afskediges i en vis periode efter stiftelsen af rensekoncernen, er sikret ansættelse i serviceselskabet i HOFOR. Herudover vil der kunne ske reduktioner som følge af naturlig afgang. Forvaltningen er enig med embedsmandsgruppen i, at der bør ske en ny organisering af renseopgaven. Det kræver enighed mellem de nuværende 15 interessentkommuner at vedtage en ny organisering af rensefællesskaberne. Beskrivelse af processen frem til en endelig beslutning Kommunalbestyrelserne i de 15 interessentkommuner træffer hurtigst muligt principbeslutning om, hvorvidt der skal gennemføres en ny organisering af rensefællesskaberne. Der vil i foråret 2013 blive udarbejdet forslag til ejeraftale og vedtægter. Drøftelserne sker i regi af den embedsmandsgruppe, og den tilknyttede arbejdsgruppe, hvori analysen af renseanlæggene var forankret. Både embedsmands- og arbejdsgruppen er åben for deltagelse fra de 15 interessentkommuner. Ejerfordelingen i rensekoncernen skal drøftes med Forsyningssekretariatet. Formålet er at sikre, at der ikke sker modregning i kommunernes bloktilskud som følge af etableringen af en ny koncern. Herudover skal opløsningen af de to nuværende rensefællesskaber drøftes med Statsforvaltningen Hovedstaden. I begyndelsen af maj 2013 modtager kommunerne materiale til brug for, at kommunalbestyrelserne før sommerferien kan træffe endelig politisk beslutning om at gennemføre en ny organisering.

Page 17: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

17

Under forudsætning af, at alle interessentkommunerne træffer endelig beslutning om at gennemføre en ny organisering, vil ansvaret for at forberede og implementere den nye organisering blive forankret i en midlertidig bestyrelse for en kommende rensekoncern. I forbindelse med den endelige politiske behandling i kommunalbestyrelserne vil hver kommune få mulighed for at udpege en repræsentant til den midlertidige bestyrelse, som vil påbegynde sit arbejde, når den sidste kommune umiddelbart før sommerferien har truffet endelig beslutning om at gennemføre en ny organisering. En ny organisering vil kunne gennemføres ved årsskiftet 2013/14. Den endelige bestyrelse for koncernen vil blive sammensat i forbindelse med konstitueringen efter kommunalvalget. Økonomi: Honoraret til rådgiverne afholdes ligeligt af Lynettefællesskabet og Spildevandscenter Avedøre. De omkostninger, der afholdes på vegne af interessentkommunerne til forhandling af ejeraftale m.v., skal dog afholdes af ejerne. Det anslås, at dette beløb vil udgøre ca. 400.000 kr., som fordeles med 25.000 kr. til hver interessentkommune, dog 50.000 kr. til Københavns Kommune.

Kommunikation Tilbagemelding til HOFOR A/S.

Retsgrundlag Ingen bemærkninger.

Bilag: 1 Åben Sammenfatning af analyse af den fremtidige organisering af

renseopgaven - udsendt af Center for Organisation og Politik den 01.02.2013.

5205/13

2 Åben Notat af 8. januar 2013 om rammer for en rensekoncern - udsendt af Center for Organisation og Politik den 01.02.2013.

5206/13

3 Åben Illustration af Vallensbæk Kommunes ejerskab af rensekoncern - udsendt af Center for Organisation og Politik den 01.02.2013.

5194/13

4 Åben Referat fra borgmestermøde - udsendt af Center for Organisation og Politik den 01.02.2013.

5203/13

Page 18: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

18

7. Regnskab for anlægsbevilling Sagsnr.: 10/6347

Beslutningstema Anlægsregnskab fremlægges vedr. opførelse af ny daginstitution i Amalieparken.

Indstilling Center for Ejendomme, Park og Vej indstiller, at det anbefales Kommunalbestyrelsen, at

• anlægsregnskab godkendes

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2013 Anbefales.

Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

Sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

Miljømæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling Center for Ejendomme, Park og Vej fremlægger regnskab for anlægsbevilling. Opførelse af ny daginstitution i Amalieparken: Anlægsbevilling 28.750.000 kr. Anlægsudgift 28.703.280 kr. Mindreudgift 46.720 kr. Anlægsudgiften har, som det fremgår af regnskabet, beløbet sig til 28.703.280 kr., hvilket er 46.720 kr. mindre end bevilget. Anlægsregnskabet er udarbejdet i henhold til Vallensbæk Kommunes Økonomiregulativ.

Page 19: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

19

Kommunikation Ingen bemærkninger.

Retsgrundlag Vallensbæk Kommunes Økonomiregulativ.

Bilag: 1 Åben Regnskab for anlægsbevilling af 170113 vedr. opførelse af ny

daginstitution.pdf - udsendt af Center for Organisation og Politik den 01.02.2013.

3503/13

Page 20: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

20

8. Løvenborgvej 13 - Dispensation fra vejbyggelinie Sagsnr.: 12/11228

Beslutningstema Genforelæggelse. Ejer af ejendommen Løvenborgvej 13, matr.nr. 24as, ønsker at opføre et nyt enfamilieshus. Matriklen er i dag ubebygget. Det planlagte byggeri overskrider vejbyggelinien til ”kystvejen”.

Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at

• meddele dispensation til overskridelse af vejbyggelinien for planlagt vej langs kysten

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2013 Sagen ikke godkendt.

Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

Sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

Miljømæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling Sagen blev udsat fra teknik- og miljøudvalgsmødet d. 8. januar 2013, idet sagen ønskedes yderligere belyst. Den oprindelige sagsfremstilling er vedlagt som bilag 1. Ejer af ejendommen Løvenborgvej 13, matr.nr. 24as, ønsker at opføre et nyt enfamilieshus. Matriklen er i dag ubebygget og ligger i 1. række til Strandparken. Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 14, med tillæg 1.

Page 21: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

21

Byggeriet ønskes placeret med sydvendt facade stort set i flugten mellem de øvrige forrest liggende enfamiliehuse mod Strandparken. Det planlagte byggeri kommer herved til at overskride vejbyggelinie til ”kystvejen”. Kystvejens placering er fastlagt i byplanvedtægtens § 3. Bestemmelsen er med i planen for at imødekomme Københavns Amts Vejmyndigheds pålæg til kommunen om at planlægge for en reduktion af antallet af sideveje til Gammel Køge Landevej. For at kunne lukke sideveje til Gammel Køge Landevej, er der derfor i Byplanvedtægt nr. 14 udlagt en ny fordelingsvej parallelt med kysten i 10 m’s bredde fra Vallensbæk Havnevej og til kommunegrænsen ved Brøndby. Vejen er pålagt en 15 m byggelinje fra vejmidte. Kystvejen er ikke anlagt, og forventes ikke gennemført. Aktuelt lokalplanforslag nr. 77 for Gammel Køge Landevej fastlægger ikke vejlukninger af sideveje til Gammel Køge Landevej, og ”Kystvejen” er ikke længere relevant for vejplanlægningen i Strandområdet. Vejarealet er i kommuneplan 2009 i stedet planlagt til privat haveareal i byzone. Området illustreres nedenfor; til venstre byggemulighed efter Byplan 14, tillæg 1, og til højre den ønskede byggemulighed.

Afdelingen har været i dialog med grundejer om placering af huset inden for byggelinien, men grundejer ønsker fortsat huset opført nærmere kommende vejmidte end 15 m, da dette giver mulighed for parkeringsareal og carport nord for huset. Byggeriet kan således kun opføres efter dispensation fra Byplanvedtægt nr. 14, tillæg 1, § 3. Byggeriet overholder alle øvrige bestemmelser og byggelinier, herunder vejbyggelinie mod Løvenborgvej. I kommuneplan 2009 er ”Kystvejsarealet” planlagt til privat haveareal i byzone. Placeringen af det ønskede byggeri er derfor i overensstemmelse med kommuneplanen. Ejeren af grunden kan således siges at have en berettiget forventning om at kunne bygge på arealet nord for Kystvejen. Planteamet har vurderet, at det ikke er nødvendigt at udarbejde ny lokalplan, men at det er muligt at dispensere fra byplanvedtægten, da dette ikke er i strid med planens princip. Som udgangspunkt er placeringen af veje en del af en lokalplans princip, og der kan ikke meddeles dispensation til byggeri på arealer, der er udlagt til vejareal. Det ønskede byggeri ligger dog ca. 2,5 meter fra det udlagte vejareal, og såfremt kystvejen allerede var anlagt, kunne kommunen også vælge at dispensere.

Page 22: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

22

Placeres huset i overensstemmelse med byplanvedtægten, så det overholder byggelinien til Kystvejen, vil indbliksgener for de omkringboende formodes at blive større, da huset kommer tættere på deres havearealer. Samtidigt er byggefeltet indskrænket i forhold til det ellers ansøgte projekt og stiller ejeren dårligere ift. til udnyttelsesmulighederne. Som oplyst er byggeriet ikke i strid med naturbeskyttelseslovens strand- og søbeskyttelseslinier. Det bemærkes, at huset med en placering som vist til venstre ikke kan afslås, idet der på ejendommen er en langt større byggeret. Efter Planloven skal kommunen sikre kommuneplanens gennemførelse gennem fornyelse af plangrundlaget. Der skal derfor udarbejdelses en ny lokalplan, når en grundejer ønsker at anvende de muligheder kommuneplanen beskriver, medminder byggeriet ikke er lokalplanpligtigt, og der i stedet kan meddeles dispensation fra gældende lokalplan. Da det ønskede byggeri er i overensstemmelse med Kommuneplan 2009, kan et afslag til projektet (hvis indstillingen ikke følges) derfor kun gives, såfremt der samtidigt vedtages et ændringsforslag til kommuneplanen, hvilket kræver beslutning i Kommunalbestyrelsen.

Kommunikation Ingen bemærkninger.

Retsgrundlag Byplanvedtægt 14 samt tillæg 1 Planlovens § 12, § 13, stk. 2 og § 19 Naturbeskyttelsesloven § 16

Bilag: 1 Åben Sagsfremstilling til TMU 8.01.2013 - Udsendt af Center for

Organisation og Politik d. 1. februar 2013 3609/13

2 Åben Dispensationsansøgning - Udsendt af Center for Organisation og Politik d. 1. februar 2013

67061/12

3 Åben Dispensationsansøgning - tegninger - Udsendt af Center for Organisation og Politik d. 1. februar 2013

67070/12

4 Åben Høringssvar 1 - Udsendt af Center for Organisation og Politik d. 1. februar 2013

67093/12

5 Åben Høringssvar 2 - Udsendt af Center for Organisation og Politik d. 1. februar 2013

67094/12

6 Åben Høringssvar 3 - Udsendt af Center for Organisation og Politik d. 1. februar 2013

67097/12

7 Åben Supplerende høringssvar - Udsendt af Center for Organisation og Politik d. 1. februar 2013

68027/12

8 Åben Kort 1 - Udsendt af Center for Organisation og Politik d. 1. februar 2013

67074/12

9 Åben Kort 2 - Udsendt af Center for Organisation og Politik d. 1. februar 2013

67076/12

Page 23: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

23

9. Kirkebakke Allé 13 - Orientering om lovliggørelsessag Sagsnr.: 12/10683

Beslutningstema Planteamet orienterer om status på sag om hvorvidt anvendelsen af Kirkebakke Allé 13 er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Indstilling Direktøren med ansvaret for det tekniske område indstiller til Teknik og Miljøudvalget, at

• orientering om Kirkebakke Allé 13 tages til efterretning

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2013 Blev taget til efterretning.

Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

Sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

Miljømæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling I forbindelse med standsningen af byggearbejde på Kirkebakke Allé 13 den 18. oktober 2012, blev det konstateret, at bebyggelsens samlede omfang, både målt i antal af bygninger og i de enkelte bygningers arealer, ikke svarer overens med de oplysninger, der er registeret i BBR. Grundejer fik derfor den 2. november 2012 en henstilling om at redegøre for bebyggelsens størrelser og anvendelse, så BBR bliver retvisende. Kommunen modtog en redegørelse 30. november 2012, men den viste sig ikke at være fyldestgørende.

Page 24: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

24

Grundejer har erkendt, at BBR ikke er retvisende og har nu bedt en rådgiver og arkitekt, om at gennemgå bebyggelsen og udarbejde de nødvendige tegninger og foretage opmålinger, så BBR kan blive tilrettet i forhold til de faktiske forhold på ejendommen. Denne redegørelse forventer afdelingen at modtage inden 1. februar 2013. Herefter vil teamet vurdere om der er forhold der skal lovliggøres, enten administrativt eller gennem bygningsændringer. Grundejer har forklaret at samtlige bygninger lå på ejendommen, da han købte den, men da handlen er sket uden ejendomsmægler, foreligger der ikke en beskrivelse af ejendommen, idet den er handlet ’som beset’. Da de fleste bygninger ser ældre ud, må det antages, at misforholdet mellem de faktiske forhold og BBR har eksisteret i en årrække, sandsynligvis fra før nuværende grundejers køb. Ejendommen har oprindelig været anvendt til landbrugsmæssig drift i form af drivhusgartneri. Samtlige drivhuse er nedrevet før nuværende ejer har købt ejendommen. Selvom den fortsat er noteret som landbrugsejendom, har der i mere end 3 år ikke været landbrugsdrift på ejendommen. Den har været anvendt til helårsbeboelse og hestehold siden ejers overtagelse, og Teknisk Udvalg har 7. juni 2006 besluttet at give tilladelse til genanvendelse af tidligere landbrugsbygninger til erhverv. Efter Planloven kan bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker og en bolig, samt lager- og kontorformål. Det er dog på betingelse af at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, og at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år. Der må højest indrettes 2 boliger. Efter de generelle kriterier i Bygningsreglementets [BR10, 2.1.1] skal bebyggelsens samlede omfang være hensigtsmæssigt i forhold til bebyggelsens anvendelse. I landzonen vil det normalt til beboelse være et boligareal på 250 m² pr. bolig, og herudover op til 150 m² udhuse, længer og andre uopvarmede bygninger. Hvis der yderligere er dyrehold, må dette ikke have et omfang, der overstiger hobbystørrelsen, typisk yderligere 50 m² uopvarmede bygninger. Men når den oprindelige anvendelse har været landbrug, kan de overflødiggjorte landbrugsbygninger genanvendes til andre formål, som nævnt ovenfor. Det sker også på Kirkebakke Allé 13, idet afdelingen har konstateret, at der er hestehold i et omfang, der svarer til et erhvervsmæssigt hestehold, som stutteri, boksudlejning eller rideskole. Den foreløbige konklusion frem til grundejers fyldestgørende redegørelse er, at der ikke kan gives tilladelse til at opføre yderligere bebyggelse på ejendommen, da den i dag kendte anvendelse ikke kan begrunde yderligere bebyggelse. Afhængig af redegørelsen, kan der også blive tale om, at det påbegyndte byggearbejde skal bringes tilbage til udgangspunktet, hvilket betyder at førstesalen ikke kan bygges færdig, men skal fjernes og erstattes af ny tagkonstruktion uden mulighed for ekstra etage.

Kommunikation Ingen bemærkninger.

Retsgrundlag Planloven Kap. 7

Page 25: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

25

10. Meddelelser fra formanden Sagsnr.:

Meddelelser Grundejerforeningsmødet den 31. januar var et rigtigt godt møde, med en god stemning og en god debat. En borger har klaget til ombudsmanden over sagsbehandlingstiden i en sag om solceller. Ombudsmanden ville ikke gå ind i sagen, idet sagsbehandlingstiden afspejler, at sagen havde principiel karakter.

Page 26: Teknik- og Miljøudvalget - Vallensbæk Kommune · Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse • resultatet af udbuddet samt indstilling om tildeling af aftaler forelægges

Teknik- og Miljøudvalget, 5. februar 2013

26

Underskriftsside

Katja Lindblad

Niels Jørgensen

Søren Wiborg

Ingolf Mathiesen

Søren Mayntz