magasinet finans nr. 11/2011

Finansforbundets magasin nr. 11, 2011

ansigtet betyder

megetFlere kasserere, som er blevet udsat for røveri, har valgt efterfølgende at møde

bankrøveren i et såkaldt konfliktråd Læs side 12

www.bankpension.dk

Man behøver ikke være bankansatfor at eje sin pensionskasseMange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i et revisionsselskab, et forsikringsselskab, en investeringsforening eller en anden virksomhed, som er tilknyttet fi nanssektoren.

Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du som medlem ejer Bankpension. Det betyder, at du får del i vores overskud, slipper for at betale gebyrer og bliver taget med på råd, når vi udvikler os.

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 16 40 62 og få svaret.

7253_BP_ann2_Finans_190210GE.indd 1 2/22/10 11:06 AM

12 bankrøvere er også mennesker Tokassereresagdejatilatmødedepersoner,derhavdeudsatdemfor

bankrøverierietsåkaldtkonfliktråd

16 Før det går løs FA’sformandAndersJensenogFinansforbundetsformandKentPetersen

talerudomderesforventningertildekommendeOK-forhandlinger

20 en ven i nødens stund FinansforbundethjalpJensKraghtilatvinderetssagmodsintidligere

arbejdsgiver 22 Fyrede blev hjulpet godt videre Godeoutplacement-ordningerermedvirkendetil,atfyredehurtigt

findernyejob

26 bitcoins kan gøre det aF med banker Nydigitalvaluta,somerudvikletundermystiskeomstændigheder,

vinderfrem

30 staten ind som aktiv medejer Finansforbundetforeslåretstatsejetselskab,derkanskydefrisk

aktiekapitalisundebanker,dererimidlertidigeøkonomiskeproblemer

32 tema: grøn it Indførelsenafgrønitkanbetydemilliarderpåbundlinjen

40 Forbudt at spekulere i Fallitter

46 Fysiker i banken JonasLundbekHansenskrevph.domsandrillerpåhavbundenmener

nuchefanalytikeriNordeaMarkets

48 stress er ikke som inFluenza NytforsøghjalpGitteNørgaardtilbagepåjobbetiNykreditefterathave

væretsygemeldtmedstress

50 du kan meget mere end du tror 790servicerådgivereiDanskeBankharfåetafklaretdereskompetencer

Finans,FinansforbundetsMagasin•MedlemafDanskFagpresseforening.ISSN0907-0192•Nr.11december2011.Næstenummerfredag6.januar•Udgiver: Finansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), CarstenJørgensen (redaktionsleder, DJ), [email protected] • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Sabina Furbo (DJ),[email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected] • Mette Tolling [email protected]• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K,telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 12. december. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundetsholdning•Kontrolleret oplag: 54.731iperioden1.januar-30.juni2010•Design og tryk:Datagraf•Forsidefoto: Territorium.

tema: grøn it

stress er ikke som inFluenza

4-11 nyheder7 leder 38-39 globalt44 bankhistorie52-53 det juridiske hjørne54 arrangementer For seniorer55 nyt Fra it-klubben56-57 Finansjob – nyt om job og karriere

3Finansdecember2011

indhold

det faste

48

22 Fyrede blev hjulpet videre

32

Nyheder

4 Finansdecember2011

jeg tror, at mange i finanssektoren er rimelig robuste, fordi det har været turbu-lente år. Det er aldrig behageligt at skulle slanke en organisation, men vi føler også en ledelsesmæssig forpligtigelse når efterspørg-slen på kundesiden forsvinder. Vi skal jo også sikre de arbejdspladser, der er tilbage“.JANPEDERSEN,ADMINISTRERENDEDIREKTøRDANSKEANDELSKASSERSBANK

DanskeBankvilfjerne2.000stillingerikoncernenoverde

næstetreår.Spareprogrammet,derblevlanceretsamti-

digmedoffentliggørelsenafbankensregnskabfortredje

kvartalaf2011,erbegrundeti,atderskalsikresenbedre

bundlinje.Dererendnuikketagetstillingtilihvilketom-

fangmålet–somgælderhelekoncernen–opnåsvedna-

turligafgang, frivillige fratrædelsesaftalerogafskedigel-

ser. For få måneder siden meddelte Nordea ligeledes, at

2.000stillingerikoncernenskulleskæresbortindenud-

gangenaf2012.

BECharfyret47medarbejdereinovemberblotetåreftermanskiltesig

afmed90.

Årsagen til fyringerne erdels, at mangepengeinstitutter nu holder

igenmedinvesteringeriblandtandetit-systemer,ogdelserBECblevet

ramtafetparafdesenestebankkonkurserne-bådeMaxBankogAma-

gerbankenvarkunder.Dertilkommer,atdetkuldsejledefusionsforsøg

medSDCtidligerepåefteråretharspilletnegativtind.

IDAB–DanskeAndelkassersBank-harmanogsåfyretmedarbej-

dere.23ansatteblevpræsenteretforenfyreseddeltirsdagden15.no-

vembersomledienspareplan.

Sidenårsskiftetherderværet33størreellermindrefy-

ringsrunderidenfinansiellesektor.IfølgeFinansforbundets

oplysninger er der afskediget 638 medarbejdere i større

ellermindrefyringsrunder.FlestharJyskeBank(154)og

Sydbank(89)afskediget.

Derudoverharderværetenrækkefrivilligeaftrædel-

sesordningerogdrypvisefyringer.DanskeBankogNordea

harogsåvarsletnedlæggelseafmangehundredestillinger

indenfordenæsteparår.

Finansforbundetestimereratialt4.500harmistetde-

resarbejdesidennovember2008.

bec og dab fyrer til sammen 70

Fyringsrunder

i 2011

Færre job i Danske Bank om tre år

syv Fyringer i totalbanken Totalbanken måtte mandag 7. november konstatere, at en fyringsrunde og nedluk-ninger af to filialer ikke var til at komme uden om. Med yderligere nedskrivninger på 10 millioner måtte banken skære i omkostningerne, og det gik ud over syv medar-bejdere og to filialer. ”Selvfølgelig blev de umiddelbart kede af det, men dem jeg har været heldig at træffe på telefonen dagen derpå, er fattede og en er allerede i gang med at søge arbejde“, fortæller tillidsmand Gitte Navntoft Stentebjerg til Nyhedsbrevet Finans. Selv om stemningen var trykket blandt de øvrige ansatte, var de enige om, at banken havde håndteret situationen fint ved ikke at melde noget ud i forvejen. de er også glade for at der er en klar plan hvad der skal ske, nu hvor filialer i Korup og Gelsted lukker og lægges sammen med andre afdelinger, ligesom erhvervscentret flyttes til hovedsædet. ”det var vigtigt for de øvrige ansatte, at de kunne se sig selv i den nye plan for banken“, fortæller tillidsmanden. /MTO

5

nyheder

Finansdecember2011

Beskæftigelsenidenfinansiellesektorerrasletneddesenesteår.Det

erisærgåetudoveransatteipengeinstitutterogrealkreditinstitutter.

Såledeserderidag5.000færremedarbejdereher,enddervari2008,

visertal,somFA(FinanssektorensArbejdsgiverforening)haroffentlig-

gjortisinsenestebeskæftigelsesundersøgelsefor2011.

Ijuni2011varder48.900ansatteipenge-ogrealkreditinstitutter,

hvilketvar1.800færreendåretfør,menometårvilyderligere2.200

jobværeforsvundetifølgeundersøgelsen,somerbaseretpåoplysnin-

gerfra105finansiellevirksomheder,

”Prognoseneretudtrykfor,atmangefinansiellevirksomhederer

pressetafdenøkonomiskekrise.Viharsetendelstørreafskedigelses-

runderidesenestemåneder,ogforsåvidterdetikkeoverraskende,

atdevilfortsætteidetkommendeår. Menjeghåber,atarbejdsgi-

vernebesindersigogikkeafskedigeripanik.Manskalhuskepå,atdet

joermedarbejderne i virksomhederne,dergenerereromsætningog

indtjening.Ogafskedigelservilogsåpressedetilbageværendemed-

arbejdere endnu mere, hvilket kan få negative konsekvenser i form

afmerenedslidningogfravær”,sigerFinansforbundetsformand,Kent

Petersen.

Hanpegerdesudenpå,atdendemografiskeudviklingidekommende

år vil betyde, at mange medarbejdere frivilligt forlader sektoren på

grund af alder. 20-25 procent af de nuværende medarbejdere vil

såledesværevækindenforfem-tiår.

IfølgeFAer2.200medarbejdereblevetafskedigetiløbetafdese-

neste12måneder,hvilketsvarertiltreprocentafmedarbejderantal-

let.Derhardogogsåværetnyansættelser,hvorfordetsamledefald

iantalansatteerpå1.800.

I beskæftigelsesundersøgelsen 2011 identificerer de adspurgte

virksomheder et overskud på 1.650 medarbejdere. Overskuddet er

fordeltpåcirka300stabsmedarbejdere,400privat-ogerhvervsråd-

givere,knap200kasseassistenterog175produktionsfolk,skriverFA

iundersøgelsen.Dertilkommerenrækkemindregrupper./CJO

Siden2008eromkring5.000medarbejdereblevetskåretvækipenge-ogrealkreditinstitutterne,ogifølgeFA’snyestebeskæftigelsesundersøgelseforventesyderligere2.200jobatforsvindei2012.Virksomhederneharalleredeidentificeretetoverskudpåialt1.650medarbejdere,oplyserFA

7.000 færre job på fem år

Rekordmange finansfolk er ude i kuldenBruttoledighedenblandtFinansforbundetsmedlemmerstegiseptembertil2,4procent,hvilketerdenhøjesteledighedioverfemår.

Over4.000finansansatteharmistetderesjobsiden2008,menallige-

velharledighedenværetmegetlav,idetenstordelafdeafskedigede

– blandt andet takket være en stor indsats fra Finansforbundet og

FTF-A – hurtigt har fundet nye job. Andre er gået på efterløn eller

pension,ogbruttoledighedenblandtFinansforbundetsmedlemmerhar

således liggetunder2procent iperioden2008-april2011.Mennu

stiger ledigheden næsten måned for måned, og da den i september

blevopgjorttil2,4procent,vardetdenhøjesteledighedsidenmarts

2006.Detsenestetalforoktobererligeledes2,4procent

”Deterbekymrende,atledighedennustigerrelativtmegetblandt

finansansatte.Viharellersformåetathjælpemangeafskedigedemed-

lemmer videre til andre job i sektoren eller til beskæftigelse i andre

brancherideforegåendeår.Mentallenehertyderpå,atderskalen

størreindsatstilforatfåmedlemmerneiarbejdeendtidligere”,siger

Finansforbundetsformand,KentPetersen. /CJO


nyheder

Middelfart Sparekasse og Nørresundby Bank er duksene i klassen,

hvadangårtilfredsekunder.DetviserBankanalysen2011fraAnalyse

Danmark, som baserer sig på svar fra 6.500 kunder. På tredje- og

fjerdepladsenkommerHandelsbankenogArbejdernesLandsbank.

MiddelfartSparekasseogNørresundbyBankfikisnit8,5afkun-

dernepåenskalafra1-10.Lavestrangerendebankfik6,5.Kunpen-

geinstitutter, hvor mindst 50 kunder er blandt det samlede antal

besvarelser,ermediopgørelsen.

Ifølge Middelfart Sparekasse skyldes den høje kundetilfredshed

blandtandet,atsparekassenharstyrketrelationenmellemrådgive-

renogkunden.

”Viharholdtfastientilgang,hvorviværneromforholdetmellem

kundenogrådgiveren.Dethandleromatgørerådgiverenmeresynlig

forkunden.Vores rådgiverehar foreksempelenpersonligblog,de

kanskrivepå,ogkunderneharaltidmulighedforatkommeidirekte

kontaktmedderesrådgiveregennemforeksempeltelefonellermail“,

sigerkommunikationschefJeppeSchythOlsenfraMiddelfartSpare-

kasse.

I NørresundbyBank mener de, at det gamle princip om”orden i

egethus“spillerenstorrolleforkunderne.Bankenholderogsåfasti,

athvisenkundefårnejtiletlån,såbørkundenogsåfåetgodtrådtil

atkommevideremedatforbedresinsituationogpådenmådefåja

påetseneretidspunkt.

”Idestorebankererderenstorforskelpåkundensholdningertil

bankogtilderesrådgiver,menhoslokalbankerneerforskellenikkeså

stor.Detskyldes,atkunderneihøjeregradidentificererenlokalbank

medrådgiveren.Såvinydergodtafikkeatværesåstore“,sigermar-

ketingchefPalleSkyumfraNørresundbyBank./MTO

I årets første ni måneder blev der ifølge Finansrådet begået 87 bankrøve-rier, hvilket er 12 færre end samme periode i 2010. ”det er frygteligt som bankansat at være udsat for røveri. Mange er alvorligt mærket af det i lang tid efter, og nogle bliver psykisk invalideret for resten af livet. derfor er det positivt at konstatere, at antallet af røve-rier nu falder, men jeg håber, det kommer endnu længere ned”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, til Nyhedsbrevet Finans.

Færre bankrøverier end i 2010

mindre pengeinstitutter er mest populære

”vores generation har en historisk mission med at færdiggøre den Økono-misk monetære Union i europa ved skridt for skridt skabe en finanspolitisk union og siden en politisk union. Vi skal skabe gennembruddet for et nyt europa“.ANGELAMERKEL,KANSLERITySKLAND

SparekassenHimmerlandsdirektør,SvendJørgensen,harvalgt

attrækkesigfrasinpost,efterathanerblevetsigtetforkurs-

manipulation.Bagmandspolitietharrejstsigtelsenpåbaggrund

afenpolitianmeldelsefraFinanstilsynet.Sagenhængersam-

menmedkollapsetiEBHBankiefteråret2008.Tidligereeren

stribejyskebankdirektørerogbestyrelsesformændblevetsig-

tetforatdeltageikursmanipulationmedbådeEBHogandre

flere bankers aktier. Sparekassen Himmerland har samtidig

suspenderet to andre medarbejdere, der ifølge sparekassens

egenpressemeddelelseersigtetisagen.Suspensionengælder,

indtilpolitiundersøgelsenerafsluttet.

Direktør sigtet for kursmanipulation

leder

Vi taler meget om at sikre kunder og investorer, når banker må smide håndklædet i ringen. Men hvad

medmedarbejderne?Harde ikkeetrimeligtkravpåogsåatblivesikret?Jo,naturligvishardedet.Defleste

finansansatteerutroligtloyaleoverforderesvirksomhedogblivertildenbitreende.Ogsåerdetkunrimeligt,

atarbejdsgiverenbetalertilbagevedathjælpemedarbejdernegodtpåvejvideretiletnytarbejdsliv.

Medetmegetudanskordhedderdenøvelseoutplacement.Det indebærer,atdenfyredefår individuelråd-

givningogafklaring.Ogvived,detvirkeratsætteindtidligtogrigtigt.Detvisererfaringernefraetsamarbejde,

FinansforbundetharmedFTF-AogMercuriUrval.Det forløb,vi i fællesskabharskruetsammen,harhjulpet

rigtig mange af de fyrede finansansatte videre i deres arbejdsliv. Et outplacementforløb er ikke gratis, og

Finansforbundethar sidenkrisenmåttet forhandlemed rigtigmangevirksomheder forat sikre,atde fyrede

medarbejderekunnefåoutplacement.

Desværreserkrisenikkeudtilatværeetafsluttetkapitel,ogviharnæppesetdensidstefyringsrundeendnu.

Fyringsrundererikkealenefinanssektorensproblem.Deterdesværreetmereellermindregenereltbillede,at

virksomheder massefyrer. Som modsvar ser vi fagforeninger kræve længere opsigelsesvarsler og bedre fra-

trædelsesordninger.Deterennaturligreaktion,mendeterbareikkedenenesteogmåskehellerikkedenbedste

vej,menerviiFinansforbundet.Detvigtigsteforenfyretmedarbejderernemligatkommevidereinytjob,og

det kan hverken længere opsigelsesvarsler eller flere penge i posen altid hjælpe med. Det afgørende er, at

denenkeltemedarbejderblivertagetihåndenoghjulpetvidere.

DerformenerFinansforbundet,atdeterpåtide,atoutplacementbliveretstandardtilbudtilmedarbejdernei

virksomheder,dermassefyrer.Detvilvikæmpeforvedforhandlingerneomennyoverenskomst.Selvfølgelig

skalvisikrekunderne,ogligesåselvfølgeligtbørdetværeatsikremedarbejderne.Ibundoggrundtrorvipå,

atdetogsåerarbejdsgivernesønske.n

Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

hjælp Fyrede videre i arbejdslivet

Det er på tide, at outplacement bliver et standardtilbud til medarbejderne i virksomheder, der massefyrer

7Finansdecember2011

nyheder


56 procent bankkunder mener, at deres

pengeinstitutharfåetetbedreomdøm-

meiløbetafåret,mensblotfemprocent

menerdetmodsatte.Detteeretaf re-

sultaternefraBankanalysen2011,derer

udarbejdetafAnalyseDanmark.

Dererogsåfærrekunder,derharmis-

tillidtilderespengeinstitutendforrigeår.

I2009havde23procentmindretillidtil

derespengeinstitut,mendettalerfaldet

siden.I2010vardetsåledes15procent,

mensdetiårer11procent,derharmin-

dretillid.

Handelsbanken er en af de banker,

somnydermeretillidfrakunderne.Hvor

19 procent havde mere tillid til dem i

2010,vardetiår22procent.Handels-

bankenmener,atkunderneopfatterden

somenmegetsolidbank.Detskyldesik-

kemindst,atnyhedsbureauetBloomberg

vurderede banken til at være verdens

næststærkestebanktidligerepååret.

Men det er ikke kun hårde tal, som

bonerudpåtillidsbarometeret.

”Vi er ekstremt decentrale, så alle

medarbejdereharet stortansvarog får

viststortillid.Vikanse,hvordanmenne-

skervokser,nårdebådefårtillid,mandat

ogansvar.Såtræfferdebedrebeslutnin-

geroggiverbedreservice.Pådenmåde

erderenklarkoblingmellemvorestillid

tilvoresansatteogkundernestillidtilos”,

sigerkommunikationschefMikkel Jørnvil

NielsentilNyhedsbrevetFinans.

OgsåFinansforbundetertilfredsemed

denyetalforBankanalysen.

”Vived,atvoresmedlemmerharvæ-

ret påvirket af, at bankernes image har

væretnedeogskrabebunden.Derforer

det naturligvis glædeligt, at kundernes

tillid er vendt tilbage, for det er noget,

somminemedlemmerarbejderhårdtfor

hverenestedag.Jeghåber,atledelserne

lokalt anerkender medarbejdernes store

indsatsforatgenskabetillidentilsekto-

ren”, siger Michael Budolfsen, næstfor-

mandiFinansforbundet./MTO

bankernes image er i bedringOverhalvdelenafbankkundernemener,atderespengeinstitutharfåetetbedreomdømme,enddethavdesidsteår

Sometlediaftalenomnæsteårsfinansloverregeringenog

Enhedslistenenigeomatnedsætteetekspertudvalg,derskal

kulegrave årsagerne til finanskrisen. Samtidig vil man styrke

indsatsenmodøkonomiskkriminalitetsomkursmanipulation,

insiderhandel og pantebrevsspekulation. Det skal ske ved at

nedsætteentaskforcebeståendeafbagmandspolitiet,Finan-

stilsynetogSKAT.Erhvervs-ogvækstministerOleSohn(SF)

skalnuudpegemedlemmerneafdetnyeekspertudvalg,der

skalundersøgefinanskrisen.Udoverenformandogfemsag-

kyndige medlemmer skal Nationalbanken, Finanstilsynet, Fi-

nansministeriet, økonomi- og Indenrigsministeriet og Ole

Sohnsegetministeriumsiddemedombordet.Udvalgetskal

afleveresinrapporti2012.

SparekassenSjællandhartilbudt133MaxBank-ansattejob,

hvilketerottemereenddenudmelding,derkommandagden

10.oktober,hvorsparekassenovertogdenkuldsejledebank.

”Viermegettilfredsemed,atsparekassenhavdebehovfor8

fleremedarbejdereendde125,denhavdeforpligtetsigtil i

aftalenmedFinansielStabilitet”,sigerfællestillidsmandiMax

BankKettyOlsen.

IfølgeKettyOlsenerdenyesparekassemedarbejderepri-

mært kunderådgivere og finansielle servicemedarbejdere fra

denifilialer,somSparekassenSjællandharkøbt./BV

finanskrisen skal kulegraves

Flere job til Max Bank-ansatte end ventet

Jeg er god til rel at i oner. Jeg er god til rel at i oner. Jeg er god til rel at i oner. Det ved dansk erhvervs l iv, Det ved dansk erhvervs l iv, Det ved dansk erhvervs l iv, o g derfor h ar jeg ekstra o g derfor h ar jeg ekstra o g derfor h ar jeg ekstra travlt i julemåneden.travlt i julemåneden.travlt i julemåneden. Kær lig h ilsen Kær lig h ilsen Kær lig h ilsen Brevet Brevet Brevet

ET BREV BETYDER MERE

Mænd gør det. Kvinder gør det også. Og de gør det år efter år. Det er nemlig en fast tradition i dansk erhvervsliv at sende julehilsner til sine forretningsforbindelser. Men hvad er det, der gør julekortet så populært? Det kan du få svaret på her, for TNS Gallup har spurgt danske erhvervsfolk om deres holdning til julekortet.

• 89 % mener, at et julekort sendt med posten styrker relationen til deres forretningsforbindelser.

• 78 % fortæller, at de sender et julekort med posten, fordi de gerne vil signalere, at relationen er værdifuld. • 76 % mener, at et julekort med posten virker seriøst.• 81 % stiller deres julekort frem på skrivebordet eller reolen.

Med andre ord fortæller analysen, at et brev betyder mere – også når det gælder julehilsner. Du kan læse hele analysen på www.etbrevbetydermere.dk

3718_jul_230x297_finans_SG.indd 1 22/11/11 11.19

10 Finansdecember2011 11

nyheder

Enforsvundenbagmandogenvalutameden

værdi,derer tagetudafdetblå; initiativta-

gere inden for den spirende bitcoinøkonomi

støderoftehovedetmodenskeptiskfinans-

sektor.

Detoplevedetoungedanskeentreprenø-

rer, der netop nu arbejder på at etablere en

danskbørsforbitcoins–endigitalmøntfod,

derivirkelighedenbloteretlillestykkeelek-

troniskkode,derbrugerkrypteringtilatfor-

hindreforfalskninger,ogatdensammekode

brugesfleregange.(Læsmerepåside26).

Børsen kommer til at hedde Copenhagen

Bitcoin Exchange. Det er den 24 år gamle

Lasse Birk Olesen, en entreprenør og inge-

niør-studerendefraKøbenhavn,dererblevet

såfascineretafbitcoins,athansammenmed

enkammeratsiden junihararbejdetpåatfå

børsenpåbenene.

“Vores ønske er at gøre bitcoin mere til-

gængelig, særligt for danskere”, siger Lasse

Birk Olesen, hvis ansøgning til Finanstilsynet

dogiførsteomgangblevafvist.

“Bitcoinnydermegetringetilingenforstå-

else i gængse finansielle cirkler. Først og

fremmesterdetnok,fordibitcoinstadiger i

enmegettidligfaseafsinudvikling.Bitcoin-

økonomienerendnumeget lille.Defærreste

finansfolkharnokoverhovedethørtomdet,”

sigerLasseBirkOlesen,dersammenmedsin

forretningspartner nu er i gang med at

opbyggeennydirektion,derkantilfredsstille

Finanstilsynet.

Hanpåpeger,atdenskepticisme,sombit-

coinmøder,egentligerforståelig.

“Definansfolk,derharhørtomdet,ersom

regelskeptiske,færreerforsigtigtoptimisti-

ske.Ogjegerheltenigmeddemi,atbitcoin

først skal vise, at den kan stå distancen på

mindre skala, før det bør bruges på større

skala.Mendettegnerforrygendegodt indtil

videre”,sigerskaberenafCopenhagenBitcoin

Exchange. Han ser det sådan, at bitcoin kan

gøreenforskeliforholdtilmikrobetalinger–

altsåbetalingerafsmåbeløb–etområde,der

idagikkerigtigharfåetfodfæste,fordibran-

chensgebyrergørdemurentable.Menbitcoin

er helt uden gebyrer på overførsler kloden

rundt.

Lasse Birk Olesen er som de fleste andre

fascineret af bitcoins forsvundne bagmand,

SatoshiNakamoto.Mendetgørhamikkener-

vøs for, at han pludselig skulle dukke op og

røvedethele.“Detheleeropensource,såalle

kan tjekke, hvad der ligger bagved. Det er,

ligesomhvisdufåropskriftentilenkagefra

enperson,duikkekender.Foratvide,atder

ikke er gift i kagen, behøver du ikke kende

personen, endsige stole på ham. For du kan

selvseingredienserneiopskriften”./SAL

læs også side 26-29

De it-ansatteharnukravletsigoppåatudgøre10procentafden

samledemedarbejderstabmedialt7.600ansattei2010.Selvomde

ituddannedeogsåharfåetskrammerfrakrisen,hardet ikkeværet i

nærsåhøjgradsomdeøvrigeansatteisektoren.Dervarsåledeskun

132færreit-ansattei2010endi2009,visernyetalfraFinanssekto-

renArbejdsgiverforening.I2010vardertilsammenligning1.650fær-

reansatteifinanssektoren.

UdviklingenerikkeoverraskendeforAnetteBroløs,dererdirektør

forCFIR(CopenhagenFinanceITRegion).Deteretsamarbejdsorgan,

derarbejderforatskabevækstoginnovationispændingsfeltetmellem

finansogit.

”Udviklingenviser,atdererentætsammenhængmellemfinansog

it,ogatvirksomhederneihøjgradinkludererudviklingafitideresfor-

retningsmodeller.Detervores interesseatsamle interessenternefra

it-ogfinanssektorenforatgøredetsamarbejdeendnumerefrugtbart.

Detindebærerblandtandetatforbedreuddannelsesmulighedernein-

denforfinans-it”,sigerAnetteBroløs./MTO

it-ansatte slipper nådigt gennem krisen

dansk børs For bitcoins

Nydigitalmøntfodkanrevolutionerefinanssektoren

10 Finansdecember2011 11

HongKongMød vores kvinde i

Velstanden hos den voksende kinesiske middelklasse kommer blandt andet til udtryk ved, at forbrugerne i stigende omfang lægger kødprodukter i indkøbskurven.

”F.eks. vokser markedet for pølser med ca. 14 pct. om året, og efterspørgslen på kvalitetspølser stiger endnu kraftigere,” fortæller Louisa Lo. På baggrund af hendes rådgivning investerede Danske Invest Kina sidste efterår i en lokal pølseskindproducent.

Selskabsmøder på kantonesiskI den region, hvor virksomheden ligger, taler befolkningen kantonesisk og ikke det kinesiske hovedsprog, mandarin.

”Vi havde fordel af, at vi i aktieteamet selv taler sproget. Når vi kommunikerer med virksomhedsledere på deres

modersmål, mindskes risikoen for misforståelser, og vi får mere nuancerede svar på vores spørgsmål.”

Specialviden styrker markedspositionen Gennem møderne fik Louisa Lo indblik i nogle af de processer og patenter, selskabet har udviklet.

”Indenlandske konkurrenter kan ikke umiddelbart kopiere den kvalitet, virksomheden leverer – og udenland

ske konkurrenter taber på prisen.” Hun vurderer derfor, at virksomheden vil nyde godt af et marked, hun forventer vil vokse markant over de næste par år.

Mød Louisa Lo og andre investeringseksperter på www.danskeinvest.dk.

Knowledge at work

Louisa Lo oplever på nærmeste hold, når kinesiske skyskrabere skyder i vejret

og butikkernes vareudbud ændres. Den erfaring trækker hun dagligt på som

en del af det aktieteam, der rådgiver Danske Invest om investering i Kina.

230x297_HongKong_ann_DK_Coat.indd 1 27/09/11 09.09


konfliktråd

Chok, magtesløshed, vrede og frustration. Følelserne stod i

kø hos den 59-årige bankkasserer Rita Kristensen efter det

voldsommemødemedenbankrøverden8. januar2010.Et

væbnetrøveri,dersattesigiRitashukommelsesomensort

maske og et par øjne. Røverens bygning og omgivelserne i

lokalet blev slørede i det øjeblik, røveren rettede pistolen

modRitamedordene”givmigpengene“.

Sekunderneføltessomminutter,førrøverenigenvarude

afSparNordBankiAalborg,ogRitaogkollegerneigenkunne

åndelettetop.VækvarrøverenogpengeneiRitaskasse,men

vigtigst af alt også Ritas tryghed bag kassen i banken. Det

bragte magtesløsheden og vreden frem hos den ellers så

robusteog lattermildeRita.Efterentiltrængttudetur ikøk-

kenetfikhunsigensnakmedenafdetilstedeværendepoliti-

betjente. Han ville vide, om hun var interesseret i at møde

røverenansigttilansigtietkonfliktrådsammenmedenneu-

tralmægler,hvispolitietfangedeham.DetvarRitaklarpå.

”Jegvillegernemødehamforatfåsatansigtpåham.Også

foratkommeafmeddensortemaske,derilangtidblevved

med at siddeder. Jegvillegerne fortælleham,hvaddeter,

hangørvedfolk,nårhanlavetetrøveri,såhankunnese,det

var noget lort, han har lavet“, fortæller Rita Kristensen fra

SparNordBank.

en helt almindelig fyrEtparugerefteratrøverenhavdemeldtsigselvogsagtjatil

atdeltageietkonfliktråd,blevRitahentetafenkonfliktmæg-

ler og kørt til Aalborg Arrest for at møde manden bag den

sortemaske.Sammengikdeindibesøgsrummetogventede

påham.Ritamedsvedigehåndfladerogbevæbnetmedetpar

håndskrevneA4-sidermedspørgsmål,hunvillestillerøveren.

Adrenalinenpumpedederudaf,darøveren–enungfyr–kom

indaddøren.Udenmaskeogpistolblevhanpludseligdenlillei

rummet.

”Duforestillerdigenmasse,fordidukunhardedermørke

øjne. Jeg havde nok forventet, at det var en barsk fyr med

tatoveringer.Og jegvarnok lidtoverrasketover, atdetvar

sådanenheltalmindeligfyr,derkomindaddøreniarresten“,

fortællerRita,dergikfraarrestenmedroisindet:

”Dethjalputroligtmeget,atjegfiklovtilatmødeham.Jeg

fiksatenmassetingpåplads.Jeggårikkemereogspekulerer

på,hvadhaner foren fyr,ogom jegmøderham igen.Den

sortemaskeervæk.Oghanharlovetmig,athanikkekommer

indiminafdelingigen.Detgivertryghed“.

fik livsglæden igenBilledetafsortemaskervarogsådetenestetilbageværende

på37-årigekassererMaleneThomsensnethinde, sidenhun

29.augustiårblevudsatforetvæbnetrøverimedtorøvere

i Middelfart Sparekasses Vinding-afdeling i Vejle. Den 2.

novemberdeltoghunitokonfliktrådmedhverafdetorøvere.

Dagenefterkonfliktrådetvarhunenanden.

”Efterrøverietføltejegmiglidtdød,detvarikkelysten,der

drevmigpåarbejde.Menallerededagenefterkonfliktrådet

AfBeritVilladsen,[email protected]:AlexTranogMartinDamKristensen

BankkassererRitaKristensenfraSparNordBankogkundemedarbejderMaleneThomsenfraMiddelfartSparekassesagdejatilatmødederesrøveresammenmedenuafhængigmæglervedetkonfliktråd.Mødernesendtemareridtenepåreturoggavdemtryghedenpåarbejdspladsentilbageigen

bankrøvereer også mennesker

13Finansdecember2011

følte jegmigglad igen.Detvar førstegangsiden røveriet. I

dag–halvandenugeefter–er livsglæden igenbegyndtat

spireiminkrop,ogjegerdybttaknemmeligoverathavedel-

taget ikonfliktrådene. Jegfølermigekstremtheldigover,at

politiassistentErikSchrammfiksagenformidletvideretilden

megetengageredemæglerAndersSørensen,somfikmigtilat

følemigtryg“,fortællerMaleneThomsen.

Hendeserindringomrøverietharændretsigsidenkonflik-

trådet.Pådenindrefilmserhunikkelængeretorøveremed

masker,menansigternepådetoungefyre,hunvartilkonflik-

tråd med. Klumpen i maven er blevet mindre, men følelsen

omkringrøverieterstadigmegetubehagelig.Dettagertidat

kommesig.

”Selvomjeghardeltagetikonfliktrådet,ogtingeneerfal-

detpåplads,kanjegstadigmærke,atminkroperpåoverar-

bejdevedatværeikundelokalet.Deterenbearbejdningspro-

ces,jegskaligennem.Mendetgjordeenkæmpeforskel,atjeg

mødterøverneogså,hvemdetvar,jegskulleforholdemigtil

ogværepåvagtoverfor.Førvarjegpåvagtogrigtigbange

over foralle, jeg ikkekendte“, fortællerMalene,hviskunder

også har kommenteret, at hun har fået smilet og glimtet i

øjnenetilbageigen.

konfliktråd bedre end psykologFlereafkonfliktrådskoordinatorerne i landets12politikredse

haroplevetbankansattetakkenejtilkonfliktrådellerspringe

fraisidsteøjeblik.Forklaringerneerforskellige.Menoftester

detmegetgrænseoverskridendefordebankansatteogandre

voldsomt krænkede at deltage i et konfliktråd. Det kræver

oftest mere overvindelse at deltage som røverioffer, fordi

mansomforurettetharmangeflerefølelseriklemmeendde

flestegerningsmænd.

➼

”Jeg er dybt taknemmelig over at

have deltaget i konfliktrådene“, siger

malene thomsen, der blev udsat for

bankrøveri for tre måneder siden.

Fakta om konFliktråd› Konfliktråd er et forum, hvor gerningsmand og offer

for en forbrydelse frivilligt mødes og sammen med en mægler fortroligt taler om forbrydelsen. Konfliktråd er et supplement til straf og træder ikke i stedet for straf.

› Håbet med konfliktrådet er, at offeret kommet videre i sit liv, og gerningsmanden forstår konsekvenserne af sin forbrydelse.

› Volds- og røverisager er de mest typiske sager, der bliver bragt op i konfliktråd. Indbrud, nabostridigheder, tyveri og færdselsforseelser bliver også behandlet i konfliktråd.

› Der har været forsøg med konfliktråd siden 1994. 1. januar 2010 trådte lov om konfliktråd i kraft. Konfliktråd blev herefter et landsdækkende tilbud, som politiet administrerer.


konfliktråd

➼

konFliktråd stor succes

Finansforbundetopfordrervirksomhedernetilattilbydekonfliktrådtilmedarbejdere,somharværetudsatforrøveri

Efterenfireårigprøveperiodeblevkonfliktrådsordningengjort

landsdækkende i januar2010.Volds-og røverisager topper

listen over konfliktråd, der også har mæglinger udløst af

nabostridighederogfærdselsuheld.Allesager,hvordeinvol-

veredeharenmasseindestængtefølelseriklemme.

Undersøgelsermedkonfliktrådviser,at80procentafdel-

tagerneikonfliktrådoplevermødetsomvellykketellermeget

vellykket. Især ofre, der har været udsat for vold, har stort

udbytteafkonfliktrådet.Dethjælperofrenemedatbearbejde

deresvredeogsom iRitaKristensensogMaleneThomsens

tilfældegenvindenogetafdenstjålnetryghedpåarbejdet.

”Etbankrøverilagrersigifolkogforsvinderikkeafsigselv.

Vores oplevelse er, at et konfliktråd flytter væsentligt mere

end psykologhjælp. En ting er at lære at leve med angsten,

nogetandeteratfådenelimineretheltvedatsiddeansigttil

ansigtmedrøveren.Jeghåber,atkonfliktrådadårebliverlige

såudbredtindenfordenfinansiellesektor,sompsykologhjælp

eridag.Mendergårnoknogettid.Igamledagetroedefolk

hellerikke,dehavdebrugforpsykologhjælp.Deterheldigvis

blevetenfastbestanddelidag”,sigerkonfliktrådskoordinator

OleMolbofraFynsPoliti.

”Jegharaltidtroetpå,atkonfliktrådkanværeenvigtigbrik

for,atdenrøveriramtemedarbejderkankommevidere,men

det overrasker mig, at resultaterne er så fine. Konfliktråd

erstatter ikkeforeksempelpsykologhjælp,menjegvilgerne

opfordre virksomhederne til at tænke et samarbejde med

politietomkonfliktråd ind ideresforebyggende indsatsmod

røverier.Detvilsikre,atmedarbejdernefårtilbuddet,hvisdet

er muligt. Men det skal naturligvis altid være den enkeltes

valg, om man vil tage imod tilbuddet, for jeg kan sagtens

sættemigindi,hvorsværtdetmåvære,nårmaniforvejener

traumatiseret”, siger Solveig ørteby, næstformand i Finans-

forbundet.n

”det hJalp utroligt meget, at Jeg fik lov til at møde

ham“, siger rita kristensen om den bankrøver, der

ødelagde så meget for hende.

KassererMaleneThomsenvarogsåmegettætpåatspringe

fraheltindtildetsidste.Menenopklarendeaftalemedmæg-

lereniugenoptilkonfliktrådetoghjælpendekollegerfikhende

tilatgennemførerådet.Dageneoptilkunnehungodthave

væretforuden.Devarforfærdeligeogangstprægede.Detvar

en stor barriere for hende at skulle stille op til individuelle

mødermedtoukendtemænd,derhavdekrænkethendedybt

og stjålet hendes tryghed. Efter de to konfliktråd var hun

totaltudmattet,mensamtidigogsåekstremt lettet.Oghun

råderkunandretilatgøredetsamme.

”Formighardetværetenhelingsproces. Jeghargået til

psykologligesidenrøveriet.Ogdetharogsåhjulpetmigigen-

nem med at få hverdagen til at køre tåleligt. Men samtalen

medpolitimandenførogefterrådetplussamtalenmedmæg-

leren,selverådetogsamtalenefterrådeterdet,dervirkelig

harrykket.Ikkeatpsykologenharværetspildt,menkonflik-

trådet har virkelig sat skub i tingene for mig“, siger Malene

Thomsen.

NårRitaKristensentænkertilbagepåkonfliktrådet,erdet

medetlettethjerte.Detvarikkepersonligtment,darøveren

truedehendemedenpistol.Detvaraldrigmeningen,athun

skulledø.Pistolen,dervarenattrap,havdehaningenintenti-

oner om at bruge, selv om han havde rettet den lige imod

hende.Hanvillekunhavepengene,oghanhavdeingeninten-

tionomatstjæleRitastryghed.n


743 konFliktråd siden 2010 I 2010 blev der gennemført i alt 341 konfliktråd og anvist i alt 499 sager. I 2011 har der til og med tredje kvartal været gennemført 402 konfliktråd. De sagstyper, der i al væsentlighed blev anvist til konfliktråd i 2010, var følgende:

› Voldssager (249 sager på landsplan)

› Røverisager (71 sager på landsplan)

› Indbrudssager (32 sager på landsplan)

› Nabostridigheder (24 sager på landsplan)

› Tyveri (12 sager på landsplan)

› Færdselsloven, færdselsdrab (11 sager på landsplan)

Kilde: Rigspolitiet

Hos Fyns Politi oplever konfliktrådskoordinator Ole Molbo,

at en stor del af gerningsmændene gerne vil stille op til et

konfliktråd,ogsåblandtbankrøvere.Degørdetikkeforatfå

reduceretderesstraf,forkonfliktrådindgårikkesomensær-

skiltstrafnedsættendehandling.Degørdetistedetforofre-

nesskyld,ellersomOleMolbosiger:

”Røverneerogsåmennesker.Deer ikke interesseret iat

efterladeofre,meniatfånoglepenge“.

Ritas røver tøvede ikke med at sige ja til at deltage i to

konfliktrådmedfiredagesmellemrum,hvorafdet førstevar

medRita.Hangjordedetforatkunnegivelidttilbageigen.

”Jegserikkemigselvsometdårligtmenneske.Jeghavde

ikke et kæmpestort ønske om, at konfliktrådet skulle gøre

nogetformig.Jegdeltog ikonfliktrådetforderesskyld.Det

erdenmindsterespekt,dukanvisedem.Devarbarestati-

ster,somdesværrefordemvartilstede.Detvarikkemenin-

gen,deskullefådetskidt.Ogdeter100procentmig,derer

skyldi,atdehardetskidt“,sigerbankrøveren.

Det gjorde stort indtryk på Ritas røver, at bankrøveriet

havde påvirket og krænket Rita så dybt. Det sidder stadig

ihamidagmereendetårefterrøverietogkonfliktrådet.

”Jeg havde ikke tænkt over, hvad det gjorde ved dem

psykisk. Jeg havde ikke skænket det en tanke. Når du laver

et bankrøveri, tænker du ikke over, hvem det går ud over.

Det kom bag på mig, at de fik det så dårligt. Det har jeg

siden tænkt en del over“, siger bankrøveren, hvis navn er

bekendtafredaktionen.n

AfBeritVilladsen,[email protected]:MartinDamKristensenogTerritorium

Mangegerningsmændvilgernestilleoptilkonfliktråd,ogdegørdetforofrenesskyld

bankrøver: jeg er ikke et dårligt menneske


Formand for FA Anders Jensen håber, at de finansansattes forventninger til den kommende overenskomst er afstemt med de realiteter, som virksomhedernes forretningsmuligheder er præget af lige nu

ok 2012

Hvad er de største udfordringer i de forestå-ende forhandlinger mellem FA og Finansfor-bundet?”Den vigtigste udfordring er nok den meget van-

skelige situation, som samfundsøkonomien befin-

der sig i. Herudover er sektorens nuværende og

fremtidige lønsomhed voldsomt presset af kon-

junkturerne og den nye regulering. Det er derfor

helt centralt, at også lønudviklingen fremadrettet

afspejler sektorens betydelige udfordringer“, siger

Anders Jensen, formand for FA (Finanssektorens

Arbejdsgiverforening)ogtildagligHeadofBanking

DenmarkiNordea.

Af de mere traditionelle emner er det ifølge

Anders Jensen oplagt at få drøftet et forslag fra

arbejdsgiversidenometnytlønsystem.

”Det eksisterende system i Standardoverens-

komstenerlidtslidt,oghertilkommer,atviljentil

at lade rammen understøtte de aftalte Virksom-

hedsoverenskomstersynesatværebegrænsethos

Finansforbundet. Derfor skal vi have sat gang i

arbejdet med et nyt system, som kan hjælpe os

fremadunderdekonditioner,somvinuhar.Hertil

serjegarbejdstidsreglernesometafgørendetema.

Detfuldesætafregler,derfyldersåmangesideri

overenskomsten,erbareikkenutidigtiforholdtilde

medarbejdere,somviskalbyggevoresfremtidpå“.

Hvordan afviger situationen omkring overens-komstforhandlingerne denne gang i forhold til i 2010 eller 2008?”2010 og 2008 er to forskellige situationer.

2008-forhandlingernevarpåryggenafenflerårig

økonomiskoptur.2010varpåryggenafenfinan-

siel krise, og der landede vi på en lønstigning på

1,07procent.Så2010og2012blivermereens,

dogsådan,atsituationennuerværreendi2010.

Hvor forventningerne i 2008 var skyhøje fra

arbejdstagersiden,såtroroghåberjeg,atforvent-

ningernedennegangihøjeregraderafstemtmed

de realiteter, som vores forretningsmuligheder er

prægetaf“.

Selvommangevirksomhedererhårdtpressede,

børdervelværemulighedforatbelønnedemange

medarbejdere, som arbejder hårdt hver eneste

dag?

”Vivilikkespecifiktdiskutereløn,menanlægger

enhelhedsvurderingpå rammenomoverenskom-

sten. Lønspørgsmålet afhænger af, hvad vi opnår

enighed om inden for eksempelvis de sociale

bestemmelserogarbejdstiden.Opnårvidenfleksi-

bilitetpåarbejdstiden,somviønskeros,vilvimåske

semerepositivtpålønstigninger“.

Som minimum bør man som ansat vel have sik-ret sin realløn?”Jegsynes,deterenmegetoptimistiskvurdering

afFinansforbundetatgåudfrasomgivet,atreal-

lønnenkansikres.Jeganerkender,atmangemed-

arbejdereharydetogfortsatyderenstorarbejds-

indsats, men når man kigger ud over det brede

arbejdsmarked,erforventningerneafdæmpede,og

derudovererderikkenogen,somoverdesenereår

harfåetenstørrelønstigning,endmanharifinans-

sektoren.Faktumer,atlønomkostningerneisekto-

ren er ude af trit med lønsomheden i virksomhe-

derne“.

Frygter FA, at et sammenbrud i forhandlin-gerne kan munde ud i en konflikt?”Vi frygter hverken et sammenbrud eller en kon-

flikt. Men det er da oplagt, at begge parter vil

kæmpeforatundgåenkonflikt,derjogrundlæg-

gendeikkegavnernogen“.

Hvordan er tonen forud for forhandlingerne denne gang?”Overenskomstforhandlingerne er denne gang

megetsvære.Køreplanenforforhandlingsforløbet

har været den sædvanlige, og i den proces har

tonen og debatten egentlig været fin indtil nu.

Genereltmåjegdogsige,atvipåarbejdsgiver-

sideienperiodeharfølt,atFinansforbundethar

markeretmereaggressivtendsæd-

vanligt ved for eksempel at

anlæggesagerogvoldgifter,deri

voresøjneernogetbagatelagtige

eller nemt burde kunne forliges.

Negativeudmeldingeromnavngivne

medlemsvirksomheder i FA gavner

selvsagt heller ikke forhandlingskli-

maet.Dethørerietvistomfangmedtiloverens-

komstprocessenogmåskeogsåtildensituation,vi

harhaft iefteråretmedmedarbejderreduktioner i

deflestestørrepengeinstitutter,menjegvilgerne

understrege,atengodogkonstruktiv tone i for-

Før det går løsAfCarstenJø[email protected]:JasperCarlbergogLisbethHolten


Hvad er de største udfordringer i de forestående forhandlinger mellem FA og Finansforbundet?

”Denstørsteudfordringerdenalvorligeøkonomiskesituation i samfundet

ogisektoren.Deterklart,atdenøkonomiskekrisevilhavestorbetydning,når

vidennegangskalforhandleoverenskomst.Determinopfattelse,atarbejdsgi-

vernesermerekyniskpåvirkeligheden,endvigør.Arbejdsgivernesønskeom

enlavlønogetmegetfleksibeltråderumovermedarbejdernesarbejdstidmat-

chermegetdårligtvoreskravtilenrimeligogansvarligoverenskomst.Denne

grundlæggendeuenighederogsåen storudfordring“, siger Finansforbundets

formand,KentPetersen.

Hvordan afviger situationen omkring overenskomstforhandlingerne denne gang i forhold til i 2010 eller 2008?”I2008indgikviensærdelesgodtreårigoverenskomstmedstørrelønstignin-

gerendrestenafarbejdsmarkedet.Detudlignedesigså,davii2010indgiken

etårig forlængelse af overenskomsten fra 2011 med en lønstigning på 1,07

procent.Detvarenmegetansvarligoverenskomstfravoresside,ogderforbør

derogsåværemereøkonomiskråderumnu.Manskalhuskepå,atenoverens-

komstofterækkerflereårfremitiden”.

Er det realistisk, at man som ansat kan få sikret sin realløn?”Ja,jegmener,deterheltrimeligt,atmansikrerkøbekraftenidenløn,manhar.

Somudgangspunktfårmankunlønstigninger,hvisdetgårgodtforvirksomhe-

derne,ellerhvismanforøgersinfleksibilitet.Fortidengårdetdesværreikkeså

godtforpengeinstitutterne,menhvisenøgetfleksibilitetpåarbejdstidenkan

væremedtilatsikrefornuftigelønstigninger,vilvimegetgernesepådet“.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, tror ikke på, at løntilbageholdenhed vil betyde, at alle nuværende finansansattes job vil være sikret i de kommende år

Før det går løs

handlingerneeretvigtigtbidragtilatfindeløsnin-

gerpådestoreudfordringer“.

Hvordan ser du på det faglige system, som det fungerer i dag?”Somarbejdsgivereservienstorstyrke iat

haveetvelfungerendefagligtsystem.Defle-

steemnerdrøfteslokaltivirksomhedernemel-

lem tillidsmænd og kredse på den ene side og

virksomhedens ledelsepådenanden,og

detmenerviogsåerden rigtige

proces.Mendererentendens

til, at Finansforbundet i sti-

gende grad trækker tingene

ind centralt, og det er ikke

værdiskabende.Jegmener,at

den største del af sagerne

skal løses lokalt i kredsene

ellerivirksomhederne“.n


ok 2012

Der er blevet afskediget mange medarbejdere i pengeinstitutterne, og prognosen siger, at der vil komme flere afskedigelser næste år. Er det vigtigste at sikre job eller en fornuftig lønudvikling?

”Deterheltklartetdilemma,ogisærienbranche

somvores,somherognuikkehardetaltforgodt.

Mitsvarer,atvigårefteratfastholdeflestmulige

jobtildenrigtigepris.Hvisarbejdsgivernegarante-

rede, at der ikke ville komme nogle fyringer af

medarbejdereidetnæsteparår,var jegklartilat

underskriveenaftaleligenu.Mensådanervirkelig-

hedendesværre ikke,og løntilbageholdenhed i sig

selvsikrerikkeflerejob“.

Frygter Finansforbundet, at et sammenbrud i forhandlingerne kan munde ud i en konflikt?”Afstandenmellemdekrav,FAstiller,ogdet,vihar

enforventningomatopnå,erumiddelbartmeget

stor.Derforerderenbetydeligsandsynlighedfor,

atvi ikkebliver færdigeudenForligsinstitutionens

hjælp. Vi har konfliktvåbenet, som potentielt er

megetstærkt,fordienstrejkepåbankområdetvil

sættesamfundetistå.Derforskalmanaltidvære

varsommedatbrugedet,menomvendthellerikke

være bange for at bringe det i spil. Jeg vil gerne

understrege,atjegønskeratlandeforhandlingerne

uden indblandingude fra,menatdetdennegang

serumådeligtsværtud”.

Hvordan er tonen forud for forhandlingerne denne gang?”Derernæstenaltidenformforrituelstammedans,

hvor parterne positionerer sig til forhandlingerne,

og det skal der også være plads til. Men denne

gang oplever jeg en mere aggressiv tone fra FA

endnormalt. Foreksempelhar jeg sværtvedat

forstå,atmanudbasunerernogleuseriøsetalfor

gennemsnitslønninger i sektorenogdermedsig-

nalerer,atalleansatteeroverlønnede.Detvirker

ikkesærliggennemtænkt iforholdtildetridsede

image, sektoren har i offentligheden lige nu. Og

medhensyntillønstigninger,erdetjostadigsådan

at det er ledelserne på virksomhederne der

bestemmer lønniveauet og ikke Finansforbundet.

Jegundrermigover,atFAklageroverhøjestignin-

ger - der er trods alt to forhandlingsparter, som

skriverunderpåaftalerne.Finansforbundetharikke

ledelsesretten.

Jegergodtklaroveratarbejdsgiverneerutil-

fredsemedatrejserfleresagerendtidligere,men

vier jomidtienfinansiel/økonomiskkrisederhar

kostettusindvisafarbejdspladser,sådetkanogbør

ikke overraske at Finansforbundet slås for vores

medlemmer“.

Hvordan ser du på det faglige system, som det fungerer i dag?”Jegermegettilfredsmeddetsamarbejde,vihar

fået etableret i Finansforbundet mellem det cen-

trale og decentrale niveau. Vi har mange dygtige

tillidsmændpånæstenallearbejdspladser,hvordet

ermuligt,ogjegoplever,atdetfagligesystemfun-

gerer godt. Men det er bekymrende, at FA nu

ønskeratudfordredetvedatkrævefærretillids-

mændpåarbejdspladserne.Detmener jeg ikkeer

vejenfremmodenbedresektor“.n

overenskomstforhandlinger

ok 2012

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 100 finansielle virksomheder, der omfatter godt 26.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige Skanderborg Kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 | DK-8660 Skanderborgwww.finansudd.dk | 8993 3333

Få opdateret din viden om de nye regler for tilstandsrapporter, ejerskifteforsikringer, energimærkninger, håndtering af tinglysningsafgifter mv.

Kurset om køb og salg af bolig den 6. - 7. februar 2012 giver dig overblik og sikkerhed i rådgivningssituationen. Oveni får du viden om køb af andelsboliger og sommerhuse, forældrekøb og købsaftalens indhold.

Se alle kursustilbud på www.boligakademiet.dk

KURSER PÅ BOLIGOMRÅDET


forbundet vinder

I de godt 30 år, Jens Kragh har været medlem, har Finans-

forbundet været den tro skygge, der har hjulpet ham ved

ansættelserogafsluttedeforløbhosarbejdsgivere.Togange

erdetendtiretten,hvordetibeggetilfælderesulteredeien

sejr. Sidste gang var i sommeren 2011, hvor Jens Kragh fik

feriepenge på 72.000 kroner udbetalt, efter at forbundet

havdekørtenretssagmodhanstidligerearbejdsgiver,Korral

Partners.

”Deterutroligtgodt,dendagmanfårproblemermeden

arbejdsgiver.Detervigtigtathaveetsted,dukanhenvende

dig, og hvor du kan få at vide, hvad der er op og ned på

tingene.Jegharbrugtforbundetsomsparringspartnerimine

ansættelser og fratrædelser. Og det har bestemt været en

fordel,atminmodpartvidste,jeghavdeforbundetmedmig“,

sigerJensKragh.

SommangeandreifinansverdenenledKorralPartnersogså

underfinanskrisensførstemavepuster.JensKragharbejdede

dengang som Corporate Finance Director i virksomheden,

mendahanogdenøvrige ledelsevaruenigeomstrategien,

derskulleførevirksomhedenisikkerhavn,sluttedesamarbej-

det.

Mendetvarikkedenenesteuenighed,deropstod.Korral

PartnersvilleikkeudbetaleJensKraghsresterendeferiepenge

isommeren2010,dadeikkemente,JensKraghhavderettil

atfåpengeneudbetalt.

”Nårmanharindgåetenaftale,måmanjooverholdeden.

Jeg tror bare, at de prøvede at slippe så billigt som muligt.

Min første tankevarderforogsåat talemedFinansforbun-

det“,fortællerJensKragh.

den bedste venOgdetgjordeJensKragh.Hanringedeogfortaltesinhistorie

fredag,ogmandaghavdehanetmødemedenafforbundets

juridiske konsulenter. Derefter gik juristerne i gang med det

forberedendearbejde,ogioktober2010stævnededeKorral

Partners.Sagenvaredeinæstenetårogblevafgjortisom-

meren2011,hvorJensKraghfikfuldtmedhold.

Han er ikke et sekund i tvivl om, at sejren kan tilskrives

hansmedlemskabiforbundet.

”Jegtror ikke, jeghavdesagsøgtKorralPartners,hvis jeg

ikkehavdeværetmedlem.Jegharhaftkolleger,derikkehar

væretmedlem,ogsomharbrugtandreadvokaterveduenig-

heder mellem dem og arbejdsgiver. Men det er tungt, for

derer ikkeandre,derkenderreglerneligesågodtsomdem

i forbundet. Så det er godt at være medlem, når den slags

tingopstår“,sigerhan.n

Fakta Jens Kragh har arbejdet 30 år i finanssektoren. Han star-tede sin karriere i Andelsbanken, men rykkede snart ind i investeringsbanken Gudme Raaschou. Et årti senere fik han posten som direktør i Handelsbanken og blev til slut ansat i det internationale, men mindre rådgivningsselskab Korral Partners, hvor han blandt andet var ansvarlig for køb og salg af virksomheder og aktieudvidelser.

Detførste,JensKraghtænkte,dahanstidligerearbejdsgiver,KorralPartners,nægtedeatudbetalehansferiepenge,varatringetilFinansforbundet.Hjælpenkomprompte,ogsagenendtemedenudbetalingpå72.000kroner

en ven i nødens stund

AfMetteTolling,[email protected]

En kæde af 6 hoteller de

smukkeste steder i Danmark.

Hej mødebooker. Hvad hvis du kan få det hele?

Skarrildhus, v. Herning Sixtus, Middelfart Gl. Avernæs, v. Assens Storebælt, Nyborg Frederiksdal, v. LyngbyHaraldskær, v. Vejle

Hotel Skarrildhus T/ 9719 6233 Hotel Storebælt T/ 6531 4002Hotel Haraldskær T/ 7649 6000 Hotel Frederiksdal T/ 4585 4333Hotel Sixtus T/ 6441 1999 Hotel Gl. Avernæs T/ 6373 7373

KVALiTETSVurDEriNG

Natur (tæt på skov, strand eller vand)

Nyeste teknik

Beliggenhed (6 forskellige steder i Danmark)

Dagslys i lokaler

Økologi og bæredygtighed

Max. kapacitet- 190 pers. i biografopstilling

Pris

Dagsmøde fra 499 kr.*

Mødedøgn fra 1.499 kr.*

Book på: sinatur.dk* 2012 priser

[email protected]:MartinDamKristensenogMichaelDaugaard

BleV hjUlpet goDt ViDereyrede

outplacement

Frustration.Ja!Ærgrelseoveratmisteengodarbejdspladsoggodekolleger.Ja!Menfyringernenåedealdrigatgivedepressionerellermistetselvværd.

OgbådeLarsRavnogPeterEichelgivergodeoutplacementordningerenstordelafæren



LarsRavner55årogblevfyretfrasinstillingsom

kundekonsulent iBECpr.1.marts2011ogPeter

Eichel,60år,blevfyretfraenstillingsomprojektle-

der i betalinger i Nova Bank Fyn, afviklingsbanken for Fionia

BankunderFinansielStabilitetpr.31.december2010.Nuer

debeggeijobigenogharværetdetsidenhenholdsvismarts

ogseptemberiår.

økonomisknåededeknaptatmærkearbejdsløshedenpå

grundaffornuftigefratrædelsesordninger.Menbeggemåtte

bruge en del måneder på at finde nye job, så selvfølgelig

varderperiodermedtristhed,usikkerhedogængstelse.Men

hele vejen igennem den nye fase blev de støttet og bakket

opafkonsulenter,derblevstillettilrådighedtakketværeet

samarbejdemellemFinansforbundet,FTF-AogMercuriUrval

omenoutplacementordning.

Den blev tilbudt de fyrede i både BEC og Fionia Bank

/FinansielStabilitet–ogheldigvistilflereogflere,derbliver

ramt af masseafskedigelser, hvor Finansforbundet er inde

ogforhandlefratrædelsesvilkår.

Ordningenindebærer,atmankanfåenkonsulenttilknyt-

tet,somkanhjælpedenfyredemedatfindeetnytjob,med

alt hvad det indebærer af råd, praktiske anvisninger, tests,

personlig indpiskning, nedbrydning af barrierer og åbning af

nye horisonter – alt sammen baseret på et solidt kendskab

tilarbejdsmarkedet.

”For mig var det vigtigste at få en sparringspartner, der

kunnesepåmigudefraogafkodebådeminefagligeogper-

sonligekompetencer“,sigerLarsRavn.

”En sparringspartner, der fik mig til lukke øjnene op for

andrejobmulighederudenforfinanssektoren,hvilketkanvære

svært,nårmanharværetansatisektorenimangeår“.

PeterEichelskullebrugeén,hankunnespørgetilrådsien

uvant og uprøvet situation. Helt banalt havde han aldrig

skrevetetCV.Hertrakhanogsåpådenhjælp,dervaratfåhos

bådeFinansforbundetsarbejdsmarkedskonsulenterogiFTF-A.

”Der var en masse praktiske ting, jeg ikke anede en pind

om,såjeghavdebrugforén, jegkunnestilleallededumme

spørgsmåltil.Hvordanjegkunnegribeansøgningenan?Hvor-

danjegskullefølgeop,ogdajegendelig–langtomlænge–

blevindkaldttilsamtale,hvordanjegkunnehåndtereden?“.

ensom situationBeggeoplevededygtigeogkompetentekonsulenter,deraltid

stodtilrådighed.

”Jegvarmegetgladfor,atderaltidvarénjegkunnetale

med,forsomudgangspunktsynesjeg,deterenmegetensom

situationatblivefyret.Jegoplevede,atdettættenetværki

Fionia Bank forsvandt, den dag jeg mistede jobbet. Du er

kastetudpådybtvand,ogibundoggrunderdetetsololøbat

skaffesignytjob,hvorduydermereerikonkurrencemedde

andre,dererblevetfyret“,sigerPeterEichel. ➼

Daparløbetersåtæt,erdetheltafgørende,atmanfinderen

konsulent,manharengodkemimed.Detfårmanafklaret i

løbetafdenførstesamtale.Nogetafdetnæstepåprogram-

met er en personlig test, og fra da af bliver ansøgningerne

endnumeremålrettede.

”Manskalværeklarover,atdeteretfuldtidsjobatskrive

ansøgninger“,sigerLarsRavn.”Manskalhurtigtskabesigen

arbejdsdagoglaveenrutine,såmanikkesumperheniselv-

medlidenhed.Hererdetgodt,atman ikkebareharsigselv

atståtilansvarfor,menogsåen”hjælper“derhargivetdig

lektier,ogsomfølgerop“.

PeterEichelhavdelængeindendenrigtigefyreseddelblev

overraktlugtet,hvordetbarhen.Såhanbegyndtealleredeat

kiggesigrundtogsendeansøgninger,menshanvarijob.Dog

uden resultat. Da fyresedlen endelig kom, kom den pr. den

dag,hanfyldte60år.

”Jegkunnejogodthavesagt:”Detvardet“oghavevalgtat

gåpåefterløn.Mendetpassedemigikke.Jegsynesstadig,at

jegharenmasseenergiogmegetatbydepå.Ogsåerdetda

altidrarestattræffebeslutningerneselv“.

SådafritstillingenfraFioniaBank/FinansielStabilitetvaren

realitet, kastede han sig over jobsøgningen med hele sin

energi. 90 ansøgninger blev det til for hans vedkommende,

indenderkomensamtaleihus.Ogdetselvomhansøgteover

helelandet.Såselvfølgeligundgikhanikkeatfølesignedtrykt.

Menendeligvarderbid– indkaldelsetilsamtale.Hansførste

reaktionvarselvfølgeligatringetilPerfraMercuriUrval.

snoede veje”Så Per, nu skal argumenterne hvæsses”.Og Per reagerede

prompte og professionelt og skaffede en person, der ikke

kendtePeter,derkunneheglehamigennemetprøveinterview.

peter eichel


outplacement

➼

outplacement Finansforbundet indgik i foråret 2011 en aftale om en outplacementordning med FTF-A og Mercuri Urval.

Efterhånden er det blevet en kutyme, at alle implicerede i en masseafskedigelse i den finansielle sektor får tilbudt en outplacementordning.

Ofte er det et valg mellem et beløb til uddannelse og et tilsvarende beløb til et forløb med en outplacementkonsu-lent.

Et forløb består af en række individuelle møder mellem den opsagte medarbejder og en konsulent fra enten Mer-curi Urval eller FTF-A, suppleret med mail- og telefonråd-givning over en periode på op til fem måneder.

Som udgangspunkt er der tre faser:

› En opstartsfase, hvor forventninger bliver afstemt, og hvor medarbejderen kan få bearbejdet oplevelsen.

› En analyse- og afklaringsfase, hvor mål og søgestrategi bliver fastlagt, stærke og svage sider blotlagt og detal-jer som branche, niveau og stillingstype bliver diskute-ret.

› Og til sidst en markedsfase, som er en intensiv proces med karrierecoaching, aktiv jobsøgning og bearbejdning af netværk.

Ved større grupper af medarbejdere er der mulighed for fælles netværks- og temamøder om networking, jobsam-talen og jobsøgninger - set henholdsvis fra personaleche-fens og rekrutteringskonsulentens stol. Der er også særli-ge forløb for ledere.

Påtrodsafdetgrundigeforarbejde,gavsamtalenikkeumid-

delbart bonus. Men det varede kun 14 dage, inden Peter

Eichel blev kontaktet af Bankdata, der havde hørt om den

kvalificeredeansøger.

Nu arbejder Peter Eichel på Bankdata i Silkeborg, selvom

hanboriOdense.

OgsåforLarsRavnvarvejenlidtkringlet.Hanskonsulent,

Martin, havde sporet ham ind på job i det offentlige, hvor

kommunerne i flere og flere sammenhænge har behov for

virksomhedskonsulenter.

HanhavdesøgtpåetjobiStevnsKommune,somhanrigtig

gerne ville have. Samtalen gik godt, men heller ikke han fik

jobbetiførsteomgang.

”Deterikkenemtatsenederlagetiøjnene,nårmanførst

erkommettilsamtale.Manfølersigvraget,sårbar,”ikkegod

nok”. Hvis ikke Martin havde opfordret mig til at kontakte

kommunenogbedeomenforklaringpå,atdevalgtemigfra,

havde jeg bare beskæmmet bidt den sårede stolthed i mig.

Menjegringedeogspurgte,ogdetgjordeåbenbartsåstort

indtryk,atjegblevringetop,daderligeførstidetnyeårblev

ennystillingledig”.

SånusidderLarsRavnsomvirksomhedskonsulentiStevns

Kommuneogskafferjobogjobtilbudtilprimærtungeikom-

munen.

”Deteretdejligtarbejde,hvorjegenddaføler, jegmåske

gørenstørreforskelendimittidligerejob.Jegvidsteikke,at

jegvargodtilattalemedmennesker,menMartinsårigtigt.

Ogdetrådviljeggivevideretilalle,dermåttemistederesjob.

Springudidet.Prøvatvendesituationenoggåfordomsløsttil

verden.Detsersletikkesåsortud”.

Deteneste,hankunnetænkesiglidtbedre,erlønnen.

slug kamelerne og kom videre”Selvfølgelig bliver man nødt til at sluge et par kameler og

væreparattilatstartepåenfrisk.Detvigtigsteeratkomme

hurtigt igang, såkanmanaltidgåviderederfra”, sigerLars

Ravn.

PeterEichelharmåttetslugedenkamel,atderersålangt

frahansbopæltilhansarbejdsplads,athanharvalgtatblivei

Silkeborgugenover.

”Men mine børn er store og min kone har forståelse for

situationen.Desudenkanjegfånoglefleresammenhængende

dagehjemmevedatarbejdenoglelangedageogorganisere

migmednogethjemmearbejde”.

”Manskalgøreopmedsigselv,ommanvilhaveetandet

job,gå100procentindfordetoggørebrugafaldenstøtte,

mankanfå.Manerselvkaptajnpåskibet,mendererrigtig

gode lodser, som står parat til at hjælpe i det ukendte far-

vand”,sigerPeterEichel.n

lars ravn


valuta

Hvad,hvispengeverdenensletikkebehøverbanker?EnvalutamereligtjenestersomNapsterogSkypeendegentligesedlerogmønter.Lovlighedenertvivlsom,menakkuratsommedNapstererdennyepeer-to-peer-valutabitcoinsværatslåihjel.Faktiskervalutaenidagmerepopulærendnogensinde

AfStephanAlsman,freelancejournalistIllustration:MikkelHenssel

Mens utilfredsheden oven på finanskrisen spreder sig som

ringeivandetovenpåOccupyWallStreet,såerderenanden

protestbevægelse,deridetstilleharskabtbølgeridenfinan-

sielleverden.

Derer taleomenbevægelse,dergiverordetaktivisme

enheltandenpraktiskbetydning.

Detdrejersigomenrevolutionerendenyformforvaluta,

der spreder sig som global betalingsform. Valutaen hedder

bitcoinoger,somnavnetantyder,endigitalmøntfod.

Bitcoin tager ideen om, hvad penge er, til sin mest eks-

tremeudtryksform.Vierallevanttilatfåoverførtlønelek-

troniskogbetragter ikkedenformforpengesomunaturlig.

Bitcoinslettersåblotrestenafregnestykket–dendel,hvor

voreselektroniskelønfåretfysiskliventenvedatværetil-

knyttetet landsfysiskevalutaellerved,atvihæverpengei

en hæveautomat. Bitcoin er ikke mere end et lille stykke

elektronisk kode, der bruger kryptering til at forhindre for-

falskninger,ogatdensammekodebrugesfleregange.Rent

praktisk fungerer bitcoin som et lille program, der kører

løbende–somdetkendesfraeksempelvisSkype.

Dethelebegynderden3.januar2009.SatoshiNakamoto

frigiververdensførsteforsøgpåatlaveenglobalvaluta,der

helt går uden om det finansielle system. Hverken banker,

centralbankerellerregeringerkanrørevedvalutaen.

Ietmanifestpåcirka30sider,udgivetsammenmedbit-

coin,angiverhan–angiveligten36-årigjapaner–athaner

drevetafvredeoverfinanskrisen.Hanskriver,atdethandler

om at skabe et system, ”der ikke baserer sig på tillid, for i

Nakamotos optik har finanskrisen bevist, at man ikke kunne

stolepåuforudsigeligebankfolk,centralbankerogpolitikere.

“Centralbankenkrævertillidtil,atdenikkeudvandervær-

dien bag valutaen. Men historien er rig på eksempler på, at

den tillid bliver misbrugt. Banker får vores penge og skal

beskyttedemogvideresendedemelektronisk,mendeinve-

sterer dem under kreditbobler med kun en brøk i reserve“,

lyderdetimanifestet.

bitcoins på 44 børserNakamoto frigav en software, der til at begynde med var

200.000kronerværd. Isigselvvarderenanelseflabethed

over at udgive et stykke software og så påstå, at koden

repræsenterer en værdi. Sagen er nemlig, at bitcoin ikke

baserer sig på andet end sig selv. Der er hverken guld eller

andrevalutaerbagbitcoin.

Bitcoins kan gøre det af med banker

➼

Finansdecember2011 27


Koderen er verdensKlasse,

ved alt om Kryptering, peer-

to-peer og er velfunderet i

øKonomi og politiK. enten er

det et helt fantastisK team,

der står bag. eller også

taler vi om et geni“.DanKaminsky,cyberekspert


Mendersketedetforunderlige,atbitcoinsværdifaktiskblev

godtaget,sådenidagharreelkøbekraft.Mankanidagkøbe

altfrafalaflertilhotelværelsertilelektronikmedbitcoin.

Værdienafbitcoinsersidendenførsteudstedelsesteget

stødt. Idagerder7,5millionerbitcoins iomløb,somiskri-

vende stund har en værdi i kroner på 175 millioner kroner.

Derer idag44børser,derkanvekslebitcoinstilalmindelig

valuta. Planen er, at der ultimativt skal være 21 millioner

bitcoinsi2030.

Bitcoinadskillersigpåflerepunkterfraandreonlinesyste-

mersomPaypalogandreforsøgpåalternativevalutaer.For

detførsteeralletransaktionergratis,ogbitcoinerikkekoblet

oppåenvaluta,menflyderfrit.

Denoperererietfelt,hvorhverkencentralbanker,banker,

landeellerregeringerharkontroloverbitcoin.Ingenkanrigtig

findeudaf,omdeterlovligt.

Ogderforerderogsåelementer,dererensmulespegede.

Mest speget af alt: Skaberen af bitcoin, Satoshi Nakamoto,

forsvandtforethalvtårsiden.

Iforvejenvidsteingen,omhanivirkelighedeneksisterede.

Hanhavdekommunikeretonlinemedmange forskellige,der

havde været behjælpelige under opstarten. Men han havde

aldrigafsløretnogetomsigselv.Ogsidenaprilharingenhørt

noget.

Men han har efterladt et stykke ekstremt sofistikeret

software,derprøveratelimineremangeafdefaldgruber,der

er ved traditionelle valutaer. Valutaen frigives løbende af en

softwareogietnøjeplanlagttempo,dererjusteretiforhold

til,hvorhurtigtderudvindesmineraler idenfysiskeverden.

Sammenmedenforudbestemtmængdebitcoinsi2010skal

dentaktikforhindreinflation.

optjening af bitcoinsBitcoinsfordelespånettetpåensærdelessnedigmåde.Bru-

gerekanoptjenebitcoinsvedatstillederescomputerkrafttil

rådighedforbitcoinsystemet.Detgiverheledetoverordnede

administrativeskelettilvalutaenogsamtidigen logiskmåde

atuddeledenyerationerafbitcoinspå.

Dererenproces,derkaldes“mining“,ibitcoinfællesskabet,

og det har skabt en guldfeber blandt computernørder. Jo

merecomputerkraftdustillertilrådighedforbitcoin, joflere

bitcoinskanduoptjene,ogcomputernørderharderforkastet

sigoverminingirenklondikestil.

Websitet bitcoinminingaccidents.com (”Bitcoin Mining

Accidents–getrichordietrying”)beskriverenuniversitets-

studerende,derendtemedatfåenmindrehjerneskadeifor-

søgetpåatminereforbitcoins.Hanhavdestabletfemkæm-

pecomputereovenpåhinandenpåsitværelse i forældrenes

husforatminereforbitcoins.Detforegikdøgnetrundt,ogen

dag blev der genereret så meget varme fra computerne, at

mens hans sov, fik han et hedeslag så alvorligt, at lægerne,

ifølgehamselv,beskrevdetsomenmindrehjerneskade.

“Enmindrehjerneskadeerselvfølgeligbedreendatdø.Det

ernogetlort,mendetkunnehaveværetværre“,sagdehanpå

bitcoinminingaccidents.com.

kodning i verdensklasseDele af opbygningen bag bitcoin er så snedigt konstrueret,

atførendecybersikkerhedsekspertervurderer,atdetipraksis

erumuligt,atNakamotokunerénmand.

”Koderen er verdensklasse, ved alt om kryptering, peer-

to-peerogervelfunderetiøkonomiogpolitik.Entenerdetet

helt fantastisk team, der står bag. Eller også taler vi om et

geni“,sagdecyberekspertenDanKaminskytilmagasinetThe

Newyorker.

Men Nakamotos spøgelsesagtige karakter skaber frygt

for,hvadderpotentieltkanliggebag.Forhvisskabereneret

geni,hvemsigerså,athanikkekanhaveindbyggedemeka-

nismer,dergørhamistandtilatdukkeopog løbemeddet

hele,efterhåndensomderkommerflerebitcoinsiomløb?Vi

talerisåtilfældeomnogetnærdensnedigstecyberkriminali-

tet,derkantænkes.

Det affærdiges af tilhængere af bitcoin, som udgør en

megetdedikeretgruppe.

BruceWagnererennewyorker,derforlidtoveretårsiden

blevenslagstalsmandforbitcoin.Hanvarfascineretafvalu-

taenogskrevenpraktiskguideom,hvordanforretningerkan

gøresigklartilatbrugebitcoins.Sidendaerdetham,derhar

udtaltsigombitcoin.

“DeterenslagsbesættelseafSatoshiNakamoto,fordihan

erukendt.Mendetmisserpointen.Detvigtigeer,athanhar

efterladtetgenialtværktøj.Ogdesudenbeviserdetfaktum,

athanerforblevetanonym,blot,athaneretgeni.Hanville

helt sikkert være i fængsel nu, hvis myndighederne kunne

få fat i ham“, lyder det fra Bruce Wagner, som henviser til

rettergangenmodWikileaks’stifter,JulianAssange.

Ogfaktiskerderflerefortilfælde,dertyderpå,atdeter

rigtigt,atSatoshiNakamotovilrisikerefængsel,hvishanvar

offentligt kendt. I 2009 blev stifterne af e-gold, en valuta,

der var baseret på guld, af USA’s myndigheder anholdt og

anklagetforhvidvaskning.


valuta

➼


måske den perfekte valutaMytenomNakamotoermåskenok farverig–og i virkelig-

heden en effektiv PR-maskine for bitcoin. Men på et mere

overordnet plan er bitcoin et direkte modsvar på den kritik,

somfinansinstitutionersombådebankerogcentralbankerhar

oplevetiforlængelseafkrisen.Centralbankersstyringafvalu-

tastrømme blev i vid udstrækning bebrejdet for krisen: Den

amerikanske centralbank ved at holde renten totalt i bund

under et historisk boom, og vores egen nationalbank ved få

måneder før Roskilde Bank at erklære, at den danske bank-

sektor“grundlæggendeersund“.

Derforerderflere,deridebatteniUSApåpeger,atbitcoin

måske er den perfekte valuta. Den er så at sige fjernet fra

bankerogdetfinansiellesystem–ogdermeddefaldgruber,

somkrisenvistefølgerikølvandetpådem.

Idetheletagetladerdettil,atderertregrupperaftilhæn-

gereafbitcoin.Dererselvfølgeligcomputernørder,derertil-

trukketafdentekniskeelegancebagbitcoin,såerderlibera-

listerne,der ienamerikansksammenhængerskeptiskeover

foralt,derklingerafregering–herunderencentralbank.Og

såerderselvfølgeligdem,deropererer ien lovmæssiggrå-

zone.Deertilhængereafetsystem,dereliminererkufferter

fuldeafkontanter,oghvortransaktionersamtidigerskattefri

ogsværeatspore.

et investeringsobjektSkeptikereerhurtigetilatpåpege,atbitcoinmåskenokeret

stykkesofistikeretsoftware,mensomvalutaerdenstadigen

primitiv størrelse. Nobelprismodtageren Paul Krugman er en

afdekritikere,derpåpeger,atbitcoinssuccesfaktiskerdet,

der forhindrer en mere succesfuld udbredelse af valutaen.

Sagen er nemlig, at siden Satoshi Nakamoto frigav bitcoin,

såerdenstegetsåmeget iværdi,atde,der idagbesidder

bitcoins,oftestbeholderdemsominvesteringsobjekter.

“Det giver ingen mening at have et valutasystem, der

belønnerfolk,derikkebrugerpenge.Det,viønsker,eratfaci-

litere transaktioner og gøre samfundet rigere på den måde.

Ogdeteraltsåslet ikke,hvadderskermedbitcoin“,skriver

PaulKrugmanpåsinhjemmeside.

Hangøropmærksompå,atdet,somdernuskermedbit-

coin, er at sammenligne med deflationsproblemerne i Japan,

hvorvalutaeniårevisblevmereværd.

“Bitcoinøkonomienhar ipraksisoplevetmassivdeflation“,

lyderdet.

Men for bitcointalsmanden Bruce Wagner er det indbyg-

gedeopsparingselementsletikkenogetproblem.

“Jeg tror,derermange,dervil væreenigemedmig i, at

finanskrisen har vist, at det måske slet ikke er dumt, hvis

almindelige mennesker begynder at spare op igen“, siger

BruceWagner,dernetopnuer igangmedat lancereettv-

programombitcoins.Netbaseretnaturligvis.n

det er en slags besættelse af satoshi naKamoto, fordi han er

uKendt. men det misser pointen. det vigtige er, at han har efter-

ladt et genialt værKtøj. og desuden beviser det faKtum, at han

er forblevet anonym, blot, at han er et geni“.BruceWagner,talsmandforbitcoins


statsaktier i bankerne

MaxBankskullefinde250millionerkronerinykapitalforat

overleve.Ogdetkunnebanken ikke.Mendenkvartemillion

kunne staten måske med fordel have skudt i Max Bank, så

staten som nu ikke står til at tabe mindst en halv milliard

kronerikonkursomkostninger.

Deterspildafarbejdspladserogskattekroner,nårenellers

bæredygtigbankblivertvungettil”atdrejenøglenom“,siger

Finansforbundetsnæstformand,MichaelBudolfsen:

”Deterjotåbeligt,hvisiøvrigtveldrevnevirksomhedergår

nedmedtabafarbejdspladsertilfølge.Vived,athvisenbank

ietlokalsamfundlukker,betyderdettabafarbejdspladseride

virksomheder,somikkelængereharenbankiryggen.Indtilnu

har de løsninger, der har været omkring Bankpakke 3, ikke

bare medført et stort tab af arbejdspladser, men har også

medførtstoretabafvækstpotentialeidetdanskesamfund“,

forklarer Michael Budolfsen om baggrunden for et helt nyt

forslagomatopretteetstatsejetA/SunderFinansielStabili-

tet,derskalskydeaktiekapitalipressedebanker.

Af en rapport udarbejdet af revisionsfirmaet KPMG for

Finansforbundetfremgårdet,atdetermuligtatetablereet

statsejetaktieselskab,derskalhavetilformålmidlertidigtog

aktivtatejeandeleidanskepengeinstitutter.KPMGharalle-

rede analyseret, at en sådan model er lovmedholdig både

efterdansklovgivningogEU.Mennaturligviskræveretable-

ring af et egentligt statsligt selskab både en vedtagelse i

FolketingetsamtenEU-godkendelse.

I 90’erne opkøbte den svenske stat eksempelvis aktier i

Nordbankogtogdermedbroddenafensvenskbankkrise,der

ellers kunne have eskaleret. Det dannede fundamentet for

etableringafNordea,somefterfølgendeharvistsigatvære

tilstorgavnfordetsvenskesamfundogpåallemåderværet

engodforretningfordensvenskestat.

sund og bæredygtigStår det til Finansforbundet, bør den danske stat gå mere

aktivtindogsikre,atbæredygtigebankeroverlever,udvikles

ogmåskeefterfølgendefusionerer.DerforerMichaelBudolf-

senoptagetafatplantetankesættetidetpolitiskesystem:

”Staten som bankejer er et plussumsspil, fordi vi bevarer

noglearbejdspladserogholdergangivæksten,fordiafvikling

afbankerkostersamfundetrigtigmegetitabtvækst“,siger

næstformanden med henvisning til den borgerlig-liberale

tænketank Cepos, der har regnet ud, at finansansatte er

blandtdemestproduktivepådetdanskearbejdsmarked.Hver

gangdergår1.000arbejdspladsertabtisektoren,misterdet

danskesamfund700millionerkroneritabtvækst.

”Deterdogikkesådan,atvirksomheder,derikkekandri-

vesrentabelt,skalstatenovertageogblivevedmedatpumpe

pengeidem.Detskalværesundeogbæredygtigefinansielle

virksomheder“,understregerMichaelBudolfsenoguddyber:

”Hvis en stat skal gå ind, er det ikke alene en investor-

betragtning.ViforeslåretdatterselskabunderFinansielStabi-

litet,hvordersidderfolkmedforstandpåvirksomhedsinve-

stering.DetskalhverkenværepolitikereellerFinanstilsynet,

meneksempelvisprofessionelleerhvervsfolk,venturekapita-

lister,kapitalfonde,ATP,derskal indatsepåbankensomet

muligtinvesteringsobjekt.Såmåmanlaveenpolitiskramme

for, hvor mange penge de har at gøre med“, siger Michael

Budolfsen.

Påspørgsmåletom,hvorpengenetilfinansieringenkom-

merfra,ersvaretfranæstformanden:

”Der kan skaffes offentlige midler via finansloven, bank-

sektorenkanbidragetilfinansieringen,ellerprivateinvestorer

–herunderpensionskasser–kangåind.Derermangekilder,

somkanhjælpefinansiellevirksomheder.Iprincippetforeslår

[email protected]:LisbethHolten

Derbøretableresetstatsejetselskab,derkanskydefriskaktiekapitalisundebanker,dererimidlertidigeøkonomiskeproblemer,foreslårFinansforbundetoghenvisertil,atMaxBankmåskekunnehaveoverlevetmeddenmodel

staten ind som aktiv medejer


vi,atdemidler,derellersblotblivertabt,anvendestilatholde

virksomhederneiliveogskabevækst“.

aktiv medejerProfessorifinansieringvedCBSJesperRangvidkalderforsla-

get interessant,selvomhanoverordnetermodstanderaf,at

derbarebliverskudtkapitalibankerneforskatteydernespenge.

”Bankererjoprivatevirksomheder,ogstatenskalikkeind

atdrivebankvirksomhed“,understregerJesperRangvid,inden

hanbevægersiginditeknikkeniFinansforbundetsforslagom

etnytstatsselskab.

Ifølgeprofessorenstårviiensituation,hvordenfinansielle

sektorbådeiDanmarkogrestenafverdenerundervoldsomt

kapitalpres, som langt overgår, hvad vi havde forestillet os.

Samtidigerdetsværtforbankerneatrejseprivatkapitalfor

øjeblikket. Desuden er der konkursomkostninger forbundet

medbankkrak.

”Derforkanderværeetargument foratprøveatundgå

krak,såmansparerkonkursomkostninger,somviharsetbåde

iFjordbankMorsogAmagerbanken,hvorderoverweekenden

måske forsvandt20procentafværdierne. Idennuværende

situationkanderderforværefornufti,atstatenivissesitua-

tionergårindibankenmedkapital,sådansomFinansforbun-

detforeslår“,sigerJesperRangvidogpræciserer:

”Detmåikkeværesådan,atstatenpåenellerandenmåde

holder håndenunderbankerne.Derforerdetvigtigt, atder

kommerkravomafkastogrepræsentation,hvisstatenkøber

envæsentligdelafbanken.Atværeaktivmedejerbetyder,at

staten skal have repræsentation i bestyrelsen, og der skal

skiftesudidirektionen,hvisstatenmener,deterfornuftigt“.

SomJesperRangvidlæserdenpolitiskesituation,haryder-

ligerebankstøtteordningersværevilkår.

”Detvilværebedst,hvisbankerneselvkunnerejseprivat

kapital, eller de kunne lave obligationsudstedelse, hvor ban-

kernegarantererforværdienogpådenmåderejserpengene.

Deterenprivat løsning.Ensådanprivat løsninghardogdet

problem, at bankerne er under voldsomt pres i disse tider,

hvorfordetkanværesværtfornoglebankeratdeltage ien

sådangaranti“,sigerJesperRangvidogslutter:

”Iogmedatdefirestorebankerstårforomkring80pro-

cent af sektoren, er det næppe deres strategi at sikre de

mangemindrebanker“.n

”det er dog ikke sådan, at virksomheder, der ikke kan drives rentabelt, skal staten overtage og blive ved med at

pumpe penge i dem“, siger michael budolfsen.


temaGRøNIT


➼

Videokonferencer,printstyring,digitalkommunikation,intelli-

gentebygninger,medarbejderadfærd.Grøniteretområde,

hvor pengeinstitutterne bruger mere og mere energi – og

dermedbrugermindreenergi.Sådetgiversorteaftrykpåbundlinjen

istedetforinaturenogkanværemedtilatfjernerødetal.

Langt de fleste miljøtiltag er en afvejning mellem miljøfordele og

de økonomiske omkostninger. Sådan er det ikke, når det drejer sig

omgrønit.Fordengiverbådegrønneresultaterogsortetalpåbund-

linjen. Det er et område, der kan give danske virksomheder store

besparelser.Derforerdetogsåetområde,hvormangevirksomheder

– også i finanssektoren – bruger store beløb for at få ikke bare en

miljømæssig gevinst, men også en hurtig tilbagebetaling af deres

investering.

”Den direkte effekt ved brug af it-udstyr er kun på to procent

afdesamledeCO₂-udledninger,men itharstorbetydning iforhold

til effektivisering af en lang række sektorer“, forklarer kontorchef

MortenEllegaardfraVidencenterforgrønit.

Dedefinerergrønitsom”energieffektivogmiljørigtiganvendelse

af informations-ogkommunikationsteknologi.Dethandlerbådeom

atreduceremiljøbelastningenfraselveit-udstyretogomatreducere

miljøbelastningenfraandresektorervedhjælpafit“.

AfJensSillesenFotoTerritorium

Denglobaleopvarmningfyldermegetidenoffentligedebatogerogsåflyttetindidenfinansiellesektorsfokus.ForgrønitkanmedføremilliardbesparelseriDanmark

Grøn it dræber røde tal


temaGRøNIT

➼ Formålet med grøn it er at nedbringe energiforbruget og

dermedudledningenafCO²,menogsåatbegrænse forure-

ningen ved produktion og bortskaffelse af it-udstyr. Der er

altså både en formindskelse i forhold til den direkte forure-

ning, men også i forhold til den globale opvarmning, der på

længere sigt er et globalt problem. EU har sat som mål at

reducereudslippetafCO²med20procent i2020 i forhold

til 1990. For Danmark svarer det til 14 millioner tons. Den

nye S-ledede regering har sat sig som mål at reducere den

årlige CO²-udledning med 40 procent i 2020 i forhold til

1990-niveau,altsåenreduktionpå28millionertons.

intelligent spredningSelvomCO²-udledningenfraitkunergodttoprocentafden

samledeglobaleudledning,såergrøn it langtvigtigere,end

det umiddelbart synes. For grøn it er ikke kun et spørgsmål

omatgøreitmereenergieffektivt,menomatgørehelesam-

fundetmereenergieffektivt.

Den grønne it er ikke bare direkte relateret til de virksom-

heder,derindførerdenideresforretningskoncept.Denspre-

dersinebesparendefingrelangtindiandrebrancher.Detkan

foreksempelværeintelligentvarmestyringafnyebygninger,

mereeffektivetrafikstyringssystemerellersmartgrid.Smart

grider storenetværk,der søger for, atelektriskeapparater

som vaskemaskiner eller opvaskemaskiner automatisk kører

om natten, hvor forbruget af el er lavt, og der er en over-

skudsproduktion.Problemeter,atelektricitetikkekanlagres,

ogderforbliverendelspildt.

Sågrøniterikkebarerelaterettildearbejdsprocesser,der

eridenfinansiellesektor.Ifremtidenvildenogsåpåvirkepå

andremåder.

video er en vinderEtafdeområder,hvorderiøjeblikketkanværestorebespa-

relser,ervideokonferencer.En rapport fraTeknologisk Insti-

tutfrajanuar2011viser,atderfordetsamledeerhvervsliv

i Danmark kan være økonomiske fordele på omkring fire

milliarder kroner om året. Videokonference har allerede

betydet besparelser på cirka 4,8 milliarder kroner årligt

gennemfærretransportomkostningerogforøgeteffektivitet

som følge af det mindre tidsforbrug. Samtidig er CO²-

udledningenformindsketmed355.000tons–elleromkring

en tredjedel procent af dansk erhvervslivs CO²-udledning.

Der ligger ifølge rapporten stadig et uudnyttet potentiale

på161.000tonsCO²-besparelser.

”Potentialet på videomøder er relativt kendt, men der er

nogle barrierer. Det er et kulturelt spring. Folk skal vænne

sigtilatbrugedennyemådeatkommunikerepå“,fortæller

MortenEllegaard.

Dereromkring13procentafvirksomhederneirapporten,

der bruger videokonferencer. Den viser også, at netop den

finansiellesektorsammenmedinformationogkommunikation

er der, hvor der er størst brug af videokommunikation. 34

procentafvirksomhedernebrugervideomøder.

IfølgelektorfraKaiHockertsfraCBSerderfleregrundetil,

atdenfinansiellesektorersåstærkpågrønit.

”Hvis der er en klar besparelse, så vil banker investere i

grønitforatforbedreeffektiviteten.Deterspecieltrelevant

medarbejdernes adfærd betyder meget for energiforbruget. hvis de får bedre informationer om betydningen af deres handlinger, så vil de også være mere energi-bevidste“.MortenEllegaard,kontorchefVidencenterforgrønit


➼

i konkurrenceprægede forretningsmiljøer som i finanssek-

toreniøjeblikket.Detbetyderogsåmeget,atbesparelserne

erveldokumenteredeogkanforventesgennemførtindenfor

enkorttidshorisont“,sigerKaiHockerts.

Menhanserdetogsåsomenmulighedforpengeinstitut-

ternetilatfåetbedreomdømmeidepolitiskecirkler.

”Bankernes image kan også have betydning. De bliver i

højere grad set på med kritiske øjne. Derfor er det positivt

over for regeringer og ngo-organisationer at kunne kom-

munikere et lavt og effektivt energiforbrug“, siger Kai

Hockerts.

Hantrordogikke,atbankernetænkergrønit iforholdtil

dereskunder.KaiHockertsvurderer,atdetikkehardenstore

betydning for denne gruppe. Kunderne i de danske penge-

institutterserikkepågrønit,nårdevælger.Detersamtidig

svært for en virksomhed at markedsføre sig på noget, den

fårstorøkonomiskfordelaf.

Grøn it er dog ikke kun videokonferencer, men også ting

somdigitalkommunikation,printstyringogindretningafintel-

ligente bygninger, der sparer på energien og nedbringer

CO²’en.Deternoget,der i højgraderblevetendel afden

finansiellesektor.Deterdog ikkeallesteder,hvor indsatsen

erligestor.

de ansattes ansvarMen det er ikke kun et ledelsesmæssigt ansvar at bruge it

effektivt.Selvdebedste tiltagkan få reducereteffekt,hvis

ikkemedarbejdernebakkeropominitiativerne.Detervigtigt

ikkeblotatkøbederigtigeprodukter.Pengeinstitutterneskal

ogsåbrugetidpåatundervisederesansatteiatbrugedem

rigtigt. For eksempel glemmer mange at slukke for deres

skærme,nårdegårhjemfraarbejde.Andreladercomputeren

ståtændtpåslumring,fordidettagerlangtidatstartemaski-

nernedennæstedag.

”Medarbejdernesadfærdbetydermegetforenergiforbru-

get.Hvisdefårbedreinformationerombetydningenafderes

handlinger, så vil de også være mere energibevidste“, siger

MortenEllegaard.

Hanhenviser tilundersøgelser,derviser,at strømforbru-

get i almindelige boliger falder med otte procent, hvis folk

løbendekanaflæse,hvormegetstrøm,derbliverbrugtideres

hjem.

AlligeveladvarerKaiHockertsmodatstole formegetpå

menneskeligadfærd.Mangeglemmeratslukkedeelektriske

apparater. Medarbejdere glemmer, at skærmen brænder, og

computere bliver sat på slumringsfunktionen, fordi det er

hurtigere at komme i gang næste morgen. Derfor er nye

systemer, der automatisk slukker efter os, når kontorerne

lukker, en del af løsningen på vej mod de grønne fodspor i

finanssektoren.

Derliggerogsåenindbyggetfældeideeffektiveproduk-

ter. Vi ændrer adfærd, når produkterne bliver meget miljø-

venlige,fordivitænker,atdet ikkebetydersåmeget,omvi

laderskærmenståtændtnattenoverpåarbejde.n

lette tips til grøn it

› Skift stationære pc’er ud med bærbare – de bruger ned til en femtedel af strømmen.

› Reducer mængden af printjob – print kun når det er nødvendigt og på begge sider ved større printjob.

› Motiver kollegerne – hvis medarbejderne bedre forstår og accepterer tiltagene, så bliver resultatet bedre.

› Brug elspareskinner - slukker for strømtilførslen til eksterne enheder, når selve pc’en lukkes ned.

› Skift til fladskærme – det sparer op til 2/3 af strømmen.

› Tidsstyrede strømspareprofiler for printere og pc’er - indstil maskinerne, så de hurtigere går over på strømsparefunktionen.

Der er flere tips på www.itst.dk/groenit


Normaltmedførergrønnetiltagudgifterogetnegativtbidrag

påbundlinjen,mensådanerdetikke,nårdetgælderindførel-

senafvideokonferencerhosTryg.Detharbådeværetenmil-

jømæssigogøkonomisksucces.

”Vierennordiskorganisationmedmegenrejseaktivitet–

isærmellemNorgeogDanmark.Sårejseaktivitetenerfaldet

meget“,fortællerCSR-chefhosTrygBirgitteKofodOlsen.

Videokonferencerneblev indført i2009ogbetydermin-

dre forurening, fordi de netop afløser de fysiske rejser. Der

blev udledt xx tons mindre CO², men økonomisk er tallene

næstenendnumereimponerende.Hvismedarbejderneskulle

rejse til de udenlandske møder, hvor de bruger videokonfe-

rencer, så ville udgifterne være på 110 millioner kroner om

året.

Indførelsen af videokonferencerne er en del af firmaets

CSR-politik.Trygsattei2007etmålopom,atorganisationen

skulle gøre deres ”carbon footprint“ – altså udledningen af

CO²–10procentmindrei2010.Detlykkedesikkehelt,men

denåedeotteprocent.Fremtil2014ermåletatnedsætte

CO²-fodsporenemedhele25procentiforholdtil2010.

Udstyreterenfastbestanddelideflestemødelokaler,og

det er ikke svært. Medarbejderne i Ballerup booker bare et

mødelokale,somhvisdeskullemødesfysiskmeddereskol-

leger.Hvislokaleterbooketfraklokken10.00,sågårvideo-

konferencesystemet automatisk i gang. Så er kontakten til

Bergenetableret,ogallekansehinandenpådestoreskærme.

”Detatkommunikeregennemenskærmerenudfordring.

Der er ikke direkte øjenkontakt. Så det er lidt distanceret i

starten,menmedtidenkandetnæstenblivesomatvære i

sammerum“,fortællerCSR-chefBirgitteKofodOlsen.

Men det er en tilvænning, som medarbejderne i Tryg nu

harhafttidtil,ogdetgør,atdetogsåovertagerfratelefon-

samtaler,dadet ifølgeBirgitteKofodOlsenskaberenanden

dynamik.Degørdetogsåmuligtathaveafdelingsmødermed

allemedarbejdereideafdelinger,hvordeansatteerplaceret

fleresteder.

BirgitteKofodOlsenserogsåenmulighedfor,atvideomø-

der kan blive en del af kontakten med kunder i fremtiden. I

dagkørertaksatorerogassurandørerrundttilkunder.Endel

afdissemødervilkunnelavessomvideomøder,ogdereralle-

redeenkelteforespørgslerfrakunderne.n

temaGRøNIT

➼


VideokonferencerharikkebarereduceretCO²-udslippetiTryg-koncernen.Detharogsåbetydetstoremillionbesparelser

tryG mødes på Video

37Finansdecember2011 37

Danmarker ikkeverdensmester,nårdetgældergrøn

it,menen sølvmedaljeerderogsågrund til atvære

stoltaf.

Internationalt er Danmark nummer to, når det

drejersigomatindføregrønit.

KunJapanopnårenhøjerescorehosGeSI–Global

e-Sustainability Initiative. Der er dog meget langt til

Japan på førstepladsen. Japanerne adskiller sig i høj

gradfradenøvrigedelafverdenvedathaveenmeget

stor udbredelse af telearbejde. Altså at japanerne

arbejderhjemmefraogbrugervideomødertilkontakt

med kunder i stedet for fysisk at bevæge sig ud til

kunderne. Det giver kolossale CO²-besparelser som

følgeafdelavereressourcerbrugtpåtransport.

Danmark fremhæves for at have udarbejdet en

grøn it-strategi, blandt andet med det formål at

fremme eksport af grøn it. Danmark har som led i

strategiengennemførteksport-ogvidenfremstød til

Kina og fremvist demonstrationsmodeller på EXPO

2010 i Shanghai, som viser, hvordan it-styring kan

nedbringeenergiforbrugetibygningermarkant.

Men som scoren indikerer, så er der stadig store

mulighederforforbedringer. I forholdtil japanerneer

detnetoptelearbejde,dererforskellen.n

Den globale kamp for nedbringelse af CO²-udslip er også nået til

DanskeBank.Detstorepengeinstitutharsiden2009væretCO²-

neutralt ifølge bankens chef for samfundsansvar, Tina Obel Lope.

Deterblandtandetsketgennemændringeribankensbrugafit.

Danske Bank har for eksempel sørget for, at langt mere kom-

munikation foregår elektronisk, videokonferencer er bredt ud i

organisationen,e-signering,mobilbankerendelafstrategien.Men

ogsåmedarbejdernessmåsorteCO²-fingrefåropmærksomhed.

”Vi har lavet interne adfærdskampagner for at motivere med-

arbejderne.Mendeternoget,derskalgentages.Dårligevanerhar

detmedatkommesnigendeigen“,sigerTinaObelLope.

Selvom det kan virke ubetydeligt, så betyder det meget i det

samlede regnskab, om medarbejderne for eksempel husker at

slukke for skærmene.Det samlede resultatharværetpositivt set

medklimaøjne.

CO²-udledningen i hele Danske Bank-koncernen er gået fra

65.812 tons i 2008 til 54.824 tons i 2010 ifølge bankens egne

beregninger.Deteret faldpå16,7procentpå toår.Den forret-

ningsmæssigeaktiviteterdogogsåfaldetlidtsomfølgeaffinans-

krisen,mendereralligeveltaleometreeltfaldiudledningen.

Den mere bevidste holdning til it og energiforbrug er dog ikke

noktilatværeCO²-neutral.DanskeBankharværetnødttilatkøbe

CO²-kreditter for at nå målet. CO²-kreditter er støtte til CO²-

reducerende projekter i andre lande, og den indsats kan trækkes

fra iDanskeBanksregnskab.Pådenmådeharbankennåetmålet.

TinaObelLoperegnerdogmed,atdevilbrugefærreCO²-kreditter

ifremtiden.

Det er også en del af Danske Banks klimastrategi at generere

viden videre til både kunder og leverandører, så det bliver lettere

fordematreducerederesklimapåvirkning.Dermedbliverdeposi-

tive effekter af strategien større end dem, der opnås direkte i

koncernen.

På den forretningsmæssige side har Danske Bank også ladet

miljøkravslåigennem.

”Viønsker ikkeatsamarbejdemedfirmaer,der ikkeoverholder

miljølovgivningen, men vi laver ikke subjektive vurderinger af, om

etfirmaermiljøvenligtnok“,fortællerTinaLope.

Så selvom et firma skulle se stort på CO²-mål, så risikerer de

altsåikkeatmistederesbankforbindelsehosDanskeBank.n

AfJensSillesen


SelvomDanmarkikkeudfylderhelepotentialetforgrønit,såliggerDanmarknummertoieninternationalsammenligning SelvomDanmarkikkeudfylderhele

potentialetforgrønit,såliggerDanmarknummertoieninternationalsammenligning

danmark med i Verdenseliten danske bank

er Co²-neutral

RAng LAnD TOTAL inDEx SCORE

1 Japan 852 Danmark 653 Tyskland 654 Irland 595 Den Europæiske Union 556 Holland 557 Australien 538 Finland 539 Rumænien 5310 Indien 44

Kilde: GeSI, 2011.


GloBalT

AfElisabethTeisenet@finansforbundetIllustration:MikkelHenssel

Det er den eksisten-tielle trussel, som finans- og eurokrisen stiller dem over for, der nu er ved at få euro-pæerne til at indse, at de ikke længere bor i tyskland, frankrig eller Danmark, men i europa“. UlrichBeck,tysksociolog,professorveduniversitetetiMünchen

ge på strandhugst

FinansgrenenafUSA-konglomeratetGeneral

Electricplanlæggerathuggeindpådeskran-

tendebankersforretningsområde.

”Europahardetsværtforøjeblikket,menvier

megetengageredeiområdetogharplaneromat

vokse10procentomåretfranuaf“,sigerRichard

Laxer, chef for GE Capital i Europa, til Financial

Times.

GECapitalsforretningsområdeiEuropa,Mel-

lemøstenogAfrikahar20.000medarbejderei19

landeogaktiverfor80milliarderdollar.Påsærlige

forretningsområder som kommercielle udlån og

leasingerdetvoksetomkring25procentomåret.

Mangetraditionellebankerliderundervanske-

lighedernevedatskaffekapital,samtidigmedat

nyreguleringkræverstørrekapitalreserver.

EBA (The European Banking Authority), som

haroveropsynetmedreguleringiEU,harfornylig

opgjort bankernes kapitalunderskud til 106

milliardereurofordeltpå70bankerogharbebu-

det,athulletskalværedækket indenjuninæste

år.Mangevilgøredetvedatreducereudlånene.

kapitalFlugt Fra grækenland

Velståendegrækere, italienereogspanierehar

fået travlt med at flytte deres sparepenge til

meresikregemmerenddelokalebanker.

”I lufthavneniAthenbliverpassagererpåvej

udaf landethyppigt tagetmedop til100.000

euroikontanter,ellerenheldelmereenddetil-

ladte 10.000 euro“, skriver ugemagasinet Der

Spiegel.

Alenegrækerneskønnesafhaveplaceretover

2.000milliardereuroischweiziskebankerforat

garderesigmodfrygtedebankkrak ihjemlandet

ogmåskemedenskummelbagtankeomatund-

gåtruendeformueskatter.

Også italienerne flygter med deres penge.

Ifølgeskønfradeitalienskeogtyskecentralban-

kerhardealeneiaugustogseptemberflyttetfor

næsten600milliarderkronerudaflandet.

Isærdetysketabloidavisersomforeksempel

Bilddyrkervredthistorieromgrækeremedlom-

mernefuldeafpengepåvejoverlandetsgræn-

ser. IfølgeFinancialTimesDeutschlandharBern

ogAthenstartetforhandlingerom,hvordanman

kanstoppekapitalflugten.

verdens ældste bank vakler

Nu får finanskrisen også verdens ældste bank

til at tabepusten.DeterdenSiena-baserede

Banca Monte dei Paschi, som blev stiftet i

1472. I Siena er det ikke bare en bank, men

simpelt hen banken.”Babbo Monte“, ”Fatter

Monte“kalderdeden.

BankenharifølgeTheWallStreetJournalitali-

enske statsobligationer for 32,5 milliarder euro,

hvadder tidligereblevanset forenkonservativ

investering,mennuerenrisikabelaffære,derfår

kursernetilatraslened.

DeterMonteDeiPaschi-fonden,derejerak-

tiemajoritetenibanken,ogfondenharværeten

megetgavmildsponsorilokalsamfundet.Altlige

fradetraditionellehestevæddeløbiSienasgader

til universitet, vuggestuer, initiativer for volds-

ramtekvinderog lokaleneurotechvirksomheder

harmanstøttet.

I2008delte fonden250millionereuroud i

regionen,etbeløb,deroverstigerbyenSienasår-

ligebudget.Mendetbeløbergradvistreduceret

til50millioner,itaktmedatudbytternefaldt,og

fondenblevtvungettilstøtteopkøbforatbevare

aktiemajoritetenibanken.


Sidenfinanskrisensstartharderværetballadeom

ratingbureauerne. De bureauer, der rask væk gav

finekreditvurderingertildet,derirealitetenvardet

rene junk. Rådne papirer, der fik bankerne til at

kollapseogkrisentilatrulle.

Og nu er den gal igen. Bureauerne sender det

enelandefterdetandettiltællingmeddetresultat,

atrenternepåstatsgældenstiger,oglandenetvin-

gestilatskæreipensionerogandrevelfærdsydel-

serogafkrævedeiforvejenhårdtplagedeborgere

endnumereiskatafderesstagnerendelønninger.

Vreden over ratingbureauernes skånselsløse

adfærdharenddafåetnogletilattaleomenanti-

europæisk konspiration og kræve, at der oprettes

eteuropæiskratingbureau.

Ja, ratingbureauerne har en kolossal magt, og

konspirationsteorierne næres af, at de tre største,

Standard&Poor’s,Moody’sogFitch,alleharhoved-

sædeiUSA.

Problemet er, at ratingbureauer ikke kan und-

væres ietfinansieltsystem,dererheltafhængigt

af forskellige sammensatte kreditprodukter, som

investorerneikkeharenchanceforatgennemskue.

SidenJohnMoodyi1919startedepåensystema-

tisk vurdering af risikoen ved at sætte penge i de

amerikanske jernbaner, er ratingindustrien vokset

ogvokset.

Der skal en upartisk instans til at vurdere pro-

dukterne,ogratingbureauernesrolleerfaktiskind-

skrevetimegenreguleringogmangebestemmelser

pådetfinansielleområde,hvorstatutterforbanker,

forsikringsselskaber og pensionsfonde kræver, at

dekuninvestereriprodukter,derklassificeressom

risikofri.

Etafproblemerneiforbindelsemeddeoveropti-

mistiskevurderingerafdestruktureredeprodukter

var/er,atratingbureauernebetalesafdeselskaber,

derudstederpapirerne.Dekunnealtsåmistænkes

foratværeilommenpåudstederne,derbetaltede

klækkeligehonorarer.

Til forskel fra virksomheder betaler de vestlige

industrilande ikke selv for deres rating. Rating af

staterblevførstaktueli1970’erne,idetstatsobli-

gationerneindtildablevkøbtaflandenesegnebor-

gereogfinansinstitutter.Sidenerbehovetforpenge

voksetlangtudoverallegrænser–foreksempeler

entredjedelafUSA’sstatsgældoptagetiudlandet,

og dermed er behovet for rating af lande steget

dramatisk.

Hvordan man rater et land kan diskuteres i en

uendelighedogbliverdetogså.

Derfor er et af de vigtigste formål med den

regulering af ratingbureauerne, som nu er på vej i

EU,atøgetransparensen.MichelBarnier,kommis-

særfordet indremarkedogtjenesteydelser,ville i

virkeligheden helst også oprette et europæisk

ratingbureausommodvægttildeamerikanske.Det

fårhandognokikkeheldtil,dadeflestefagfolkvur-

derer, at et sådant bureau alt for let ville blive et

politiskinstrument,somikkevillenydetillid.Derer

ogsåplaneromatindføreetkravom,atudstedere

skal skifte ratingbureau med bestemte intervaller.

Men Barniers ønske om at kunne sætte ratings af

staterudafkraft,nårdererenkriseunderopsej-

ling,harformodentligingengangpåjorden,selvom

hans argument lyder besnærende: ”Når termome-

tretdriverfeberenivejret,erdernogetgalt“.

Spørgsmålet er, hvad kriterierne for en sådan

suspension skulle være, og om en suspension ikke

villeværedetsammesomatsige”fingrenevæk“til

investorerne./ET

Standard&Poor’s,Moody’sogFitch’skånselsløseadfærd,somsenderdetenelandefterdetandettiltælling,vækkerharme

ratingbureauerne i modvind


AfBjørnWillum,freelancejournalistTegningMikkelHensselFotoScanpix

EUforbyderetafdemestkontroversiellefinansielleinstrumenter,derbeskyldesforathavemedvirkettilatforværredeneuropæiskegældskrise-desåkaldte”nakedcreditdefaultswaps“,dergørdetmuligtforinvestorerattjenestyrtendemedpengepå,atetlandgårfallit

gældskrise

”Derivatererfinansiellemasseødelæggelsesvåben,sominde-

bærerfarer,der–selvomdeikkeersynligenu–erpotentielt

dødelige“.

SådanadvarededenamerikanskeinvesteringsguruWarren

Buffet tilbage i 2002 og tilføjede, at ”disse instrumenter

næstenheltsikkertvilformeresigimangeforskelligevarian-

ter,indtilenbegivenhedgørderesgiftighedtydelig“.

Oghanfikret.

Handlenmedderivater–værdipapirer,hvormanspekule-

rerirettentilatsælgeellerkøbeaktivertilenbestemtprispå

et givet tidspunkt i fremtiden – eksploderede i årene, der

fulgte.

Derblevspekuleretformilliarderogattermilliarderialtfra

rentekurser og valutakurser til aktiekurser, obligationskurser

ogkurserpåfysiskevarersomolieogguld.

Som Buffet ligeledes havde forudset, skulle der en ver-

densomspændendekreditkrise–ogeneuropæiskgældskrise

–til,førmangikmedtilatreguleremarkedetforderivater.

forsikring af naboens husDetbliverEuropa,derkommertilatgåforrest.

Europa-ParlamentetharnemligoverbevistEU’s27medlems-

landeom,atmanskal forbydeetafdemestkontroversielle

typerderivater,nemligdem,dergørdetmuligtforinvestorer

attjenepå,ateteuropæisklandgårfallit.

Ifinansjargonenkaldessådannederivaterfor”nakedcredit

default swaps“, hvor ”credit default swap“ (CDS) i bund og

grunderenforsikringmodattabepengepåudlån.

Hvis en bank eksempelvis låner Grækenland penge, kan

bankenkøbeenCDS,dergiverrettilerstatning,hvisGræken-

landendagmisligholderlånet.

Mentilføjermandetlilleord”naked“ellernøgen,erdertale

omenforsikring,hvormanfårudbetaltbonus,hvisGræken-

landgårfallit–udenatmanharlåntGrækenlandpenge.

”Detsvarertil,atDetegnerforsikringpåDeresnaboshus

ogdermedimødeser,atDeresnaboshusbrænderned,forat

indkassere pengene. Det indbyder til kriminalitet“, siger

luxembourgeren Robert Goebbels, Europa-Parlamentets

ordførerpåområdet.

accelererer kriseHanbetragterdetkommendeforbudsometstortskridt.

”Deterførstegang,atmansimpelthenforbyderskadelig

spekulation“, siger Goebbels, der dog ligesom andre tilhæn-

gereafforbuddetikketrorpå,atdetisigselvvilkunneforhin-

drefremtidigegældskrisersomden,Sydeuropagennemleveri

øjeblikket.Denharrodiophobedegældspukler.

”NøgneCDS’erharingeneffekt,nåraltgårgodt.Mende

kangøreeniforvejendårligsituationkatastrofal“,opsumme-

rerThierryPhilipponnat,generalsekretær idennyetablerede

ngoFinanceWatch.

OghererGrækenlandetillustrativteksempel.

Det hele begyndte, da de græske finansmyndigheder

omkringårtusindskiftethyredeGoldmanSachstilatpyntepå

deoffentligefinanser,såGrækenlandkunneoptagesieuroen

trods den tikkende bombe, som landets store og voksende

statsgældudgjorde.

Mensomverdenenendnuikkeanedeuråd,begyndteGold-

manSachsderefterat spekuleremodsinklientvedatkøbe

nøgneCDS’er,dervillebliveenformueværd,hvisGrækenland

giknedenomoghjem.

Bankensnæsteskridtvaratrådgivesineandrekundertil

ogsåatkøbeCDS’er.Joflerederforsøgteatforsikresigmod,

atGrækenlandgikfallit, jomerespredtepanikkensigfor,at

Forbudt at spekulere i Fallitter

Grækenland rent faktisk ikke kunne vedligeholde sine lån.

Snartkunneingenskillesandtfrafalskidengræsketragedie.

GoldmanSachsbeskyldesenddaforathavemedvirkettilfal-

skerygterom,atmagtfuldekinesiske investorerovervejede

atsælgederesgræskestatsobligationeraffrygtforenstats-

bankerot.

Tilsidstvillenæsteningenkøbedegræskestatsobligatio-

neroglandetkunnemedandreordikkelånepengetilatrefi-

nansieresingældogmåttetytilEU-partnerneshjælp.Vær-

dienafGoldmanSachs’CDS’ervarderimodstegettilskyerne.

usa afviser lovgivningDeterpådenbaggrund,atEUindførersitpermanentespeku-

lationsforbud, der dog ikke møder begejstring alle vegne,

navnligikkeiUSA.

”PådettidspunktdaprisenpåGrækenlandsCDS’ersteg,ved

vinu,atdestadiglåaltforlavtiforholdtildengræskeøkono-

mis sande tilstand“, siger finansprofessor Darrell Duffie fra

StanfordUniversity,derunderstregerathanikkekendernok

tilGoldmanSachstilatudtalesigspecifiktombankensrolle

ibegivenhederne.

”Setibakspejletvilleviønske,atCDS-spekulanternehavde

foretaget flere undersøgelser, havde lavet mere research og

havde foretaget flere spekulationer for at drive disse CDS-

priseroptiletniveau,dervillehavereflekteretGrækenlands

sandeøkonomiskeproblemer.Forsåvilleverdenværeblevet

advaretallerede i2003eller2004om,atdervaretseriøst

problem,derskulleordnes“.

Atmarkedsaktørerneopførersigsårationelt,afviserThie-

rryPhilipponnatfraFinanceWatchderimodblankt.


➼

nøgne Cds’er har

ingen effeKt, når alt går

godt. men de Kan gøre

en i forvejen dårlig

situation Katastrofal“ThierryPhilipponnat,generalsekretæringo’enFinanceWatch


gældskrise

”En derivathandler har ikke nogen mening. Han har aldrig

brugtetsekundpåatundersøge,omGrækenlandsøkonomi

ersolidellerej“,sigerPhilipponnat,derselvhartyveårserfa-

ringsomderivathandlerbagsig.

”Han har sin smukke matematiske model, der beregner

dækningsgradogandreteknisketing,ogsomhaninvesterer

mekaniskefter“.

billigere at låne Men hvilken betydning vil det så få for de sydeuropæiske

lande,nårdeteuropæiskespekulationsforbudsnart træder i

kraft?

I første omgang synes tilhængere og modstandere af

forbuddet enige om, at tilværelsen som eksempelvis græsk

finansministeraltandetligevilbliveensmulelettere.

Spekulanter,derikkeharlåntGrækenlandpenge,vilnemlig

blive tvunget til at sælge deres CDS’er, der dermed falder i

pris.Ognårdetsåledesbliverbilligereatforsikresigmodtab

påudlåntilGrækenland,vilinvestorerneværemeretilbøjelige

tilatlåneGrækenlandpengevedatkøbedegræskestatsobli-

gationer.

Mendetfærreantalaktørerpåmarkedetrisikererogsåat

skabemere”uro“,fordidetkanblivesværereatfindekøbere

til værdipapirer, har blandt andet International Swaps and

DerivativesAssociationfremført.

Etargument,somprofessorDuffiestøtter.

”Sålængeforbuddeterikraft,vilmarkederneværemere

flygtige. Obligationsrenten vil nemmere stige og falde med

storeudsving“,sigerDuffie.

spillet om den varme kartoffelPhilipponnaterlodretuenigoghenvisertil,atCDS’erikrise-

tiderharenmegetnegativeffektpånetopobligationsrenten.

En derivathandler, der sælger CDS-forsikring, mod at

Grækenland går fallit, vil nemlig ikke blive siddende på hele

risikoen,dahan isåfaldvilendemedengigantregning,hvis

Grækenland vitterlig går bankerot. Han sender derfor det

meste af den varme kartoffel videre i systemet ved selv at

spekulere i, at græske statsobligationer falder. Fænomenet

kaldes shortselling og foregår rent teknisk ved, at derivat-

handlerenmidlertidigt lånerenstorportionstatsobligationer

afeninstitutionelinvestor,somhanstrakssælgertildengivne

markedspris.

JodårligeredetgårGrækenland,jobilligerebliverdegræ-

ske obligationer. Og hvis Grækenland nærmer sig fallittens

rand, og derivathandleren dermed risikerer at skulle betale

forsikringstagerenenformueierstatning,vilhantilgengæld

kunnekøbedeobligationer,hanselvskyldersininstitutionelle

investor,tilbagetilspotpris.HanhartabtpengepåsinCDS-

forretning, men vundet på de lånte obligationer og slipper

dermedmedskindetpånæsen.

Men jo dårligere det går de græske finanser, jo mere vil

derivathandleren skulle dække sig ind ved at spekulere i, at

obligationernefalder–ogdenvarmekartoffelhavnerdermed

hosGrækenland,sigerPhilipponnat:

”Manskalaltsåsælgemereogmereietobligationsmarked,

hvorderhandlesmindreogmindre.Ogdetmedførerenned-

adgående spiral, hvor obligationspriserne falder, og statens

renteudgifterdermedsendesivejret“.n

➼

set i baKspejlet ville vi ønsKe, at Cds-speKulanterne havde foretaget

flere speKulationer for at drive disse Cds-priser op til et niveau, der

ville have refleKteret græKenlands sande øKonomisKe problemer.

for så ville verden være blevet advaret allerede i 2003 eller 2004 om,

at der var et seriøst problem, der sKulle ordnes“DarrellDuffie,finansprofessor,StanfordUniversity

hvad er nakedcredit deFault swaps? En ”credit default swap” (CDS) fungerer som en forsikring, der giver indehaveren ret til erstatning i tilfælde af tab på udlån til en virksomhed eller en stat. Markedet for disse værdipapirer steg ifølge Financial Times fra 1 billion dollar i 2001 til 62 billioner dollar i 2007 – omtrent det samme som klodens samlede bruttonationalprodukt – men var i 2010 tilbage på 26 billioner dollar.

Man kan også købe CDS’er, der giver ret til erstatning, hvis en given virksomhed eller et givent land går fallit, selvom man ikke har lånt dem penge. Disse typisk stærkt speku-lative investeringer omtales som ”naked credit default swaps“.

Stort set alle pengeinstitutter yder i dag lån med Vækstkaution. Alene i 2011 har næsten 500 små og mellemstore virksomheder søgt om Vækstkaution i samarbejde med deres erhvervsrådgivere.

Bruger du Vækstkaution i rådgivningen af dine kunder?

Hvis ikke, er det værd at overveje, hvis du står med en kunde, som har svært ved at stille tilstrækkelig sikkerhed for finansiering til for-retningsudvikling, til nyt produktionsudstyr eller måske til køb eller etablering af en virksomhed.

Vækstkaution kan bruges til at afdække risikoen på garantier, bank- eller realkreditlån samt i forbindelse med leasing og facto-ring. Ansøgningsprocessen er enkel, og vi giver svar på de fleste ansøgninger inden for 2-4 uger.

HuSk

At Vækstkaution dækker 75 pct. af jeres tab efter sikkerheder • og øvrige kautioner på finansiering på op til 10 mio. kr. For den del af finansieringen, der overstiger 10 mio. kr., dækker kautionen 65 pct. af tabet.

At hele kautionsbeløbet udbetales, så snart lånet er mislig-• holdt. I skal ikke vente på, at sikkerhederne bliver realiseret.

At kautionen er garanteret af staten. Derfor skal I reservere • væsentlig mindre kapital til engagementet.

At kautionen har en løbetid på op til 10 år. •

Læs mere på vf.dk, eLLer ring tiL en af

vores kautionschefer på 35 29 86 00

KontaKt VæKstKaution på 35 29 86 00

Vækstkaution – nu også for garantier

Finans december 2011.indd 1 22-11-2011 14:53:17

bankhistorie

arK

IveT


Bevægede man sig i skumringen gennem et hovedstrøg i en

byfor50årsidenidecembermåned,vardergodechancerfor

atkommeijulehumør.Udpågadensglattebrostenstrømmede

butiksvinduernes varme julelys. Forventningsfulde børn tryk-

kede næserne flade mod de kolde ruder, bag hvilke der var

pyntet med nissemænd og snelandskaber. På ens tur gennem

handelsgaden blev man mødt af frysende juletræssælgere,

højlydtkorsangfraFrelsensHærsamthorderaftravlemenne-

skerbærendepåfyldteposermedjulensnødvendigheder.

Men inden julegaverne til spændte børn og taknemmelige

bedstemødre kunne købes, måtte den lange vej først lægges

forbibanken.Herbefandt familiensslidsomtopsparedemidler

sig.

Oppe ad den høje stentrappe og inde bag den tunge ege-

træsdør ankom man til det højloftede rum båret af søjler og

højtidelighed.

Menhervarderingenjulestemning.Sletikke.

I bankens ekspeditionslokale blev man ramt af en fugtig

varmebølge.Gulvetvardrivvådtfrafolkshårdtprøvedefodtøj,

ogfugtdrevnedadvinduerne.Enstorskareafkunderventede

utålmodigt, svedende i deres uldfrakker, bevæbnet med en

bankbog.Ventetidenblevanvendttilsmåsnakkenmedbekendte.

HarIfåetkøbtjulegaver,oghvordangårdetmedbørnene?

Bag skranken var der hektisk aktivitet. Assistenterne og

eleverne betjente i hast kunderne. Bevægelserne var næsten

febrilske,ogblikkeneflakkederundtvedpapirerne.Noglekun-

der skulle have deres sparepenge givet fri til julegaveindkøb.

Andre ville hæve deres renter, som blev tilskrevet deres konti

inden den 11. december. Andre endnu skulle betale afdrag på

lånet.Detvarsnartfandensfødselsdag,ogsenestidenefter-

følgendeterminsugeskulleafdragetfalde.Ogsåligeoptiljul.Så

var der kunder fra byens erhvervsdrivende. De var de mindst

tålmodige,ogderblevofteskævettilbankensstoreuroppepå

væggen. Virksomhedens regninger skulle betales inden nytår.

Deresegnekundervardermåskeogså.Deskullehævepenge,

sådeselvkunnenåatbetaleindenårsskiftet.

Altskulleværeafviklet,indenrådhusklokkerneslogden31.

vedmidnat.Ogbankensegneforholdskulleogsåværepåplads.

Altskullegøresop,sååretsregnskabkunneståfunklendeklart

udenhængepartier.

Træthedengnavede ipersonalet.Dageneblev lange,ogde

fortsatte efter lukketid til ud på aftenen. 2. juledag var en

arbejdsdag,naturligvis,ogden31.decemberfortsattemantil

udpåeftermiddagen.Den1.januarvarmantilbagevedsinpult.

Deekstratimerogdeneventuellefornøjelsehervedbarløn-

nenisigselv.Overarbejdsbetalingvaretendnuukendtbegreb.

Ogindeibankensekspeditionslokalevarderikkeskyggenafjul.

Kunutålmodigventenoghårdtarbejde.Måskekunnemanhøre

FrelsensHærudefragaden.

Midtialtravlhedenkunneetlillelyspunktopstå.Vedskran-

kenstodenkvindeomgivetaftresmåbørn,derknapkunnese

over den. Hun afleverede et lille hæfte med påskriften Julens

Glæde.Heleåretigennemvarkvindenderhjemmehver14.dag

blevetopsøgtafenihærdigdamefradennespareforening,som

gav familier med få midler muligheden for at lægge nogle

møntertilside.Tiljulensglæde.

Nukomdetiludbetaling,sådenlillefamiliemedroisindet

kunnefejrejulmedgodmadoggavertilbørnene.Etlillelysien

ellersmørktid.n

Julemånedenerligmedoverarbejdeforansatteidenfinansiellesektor.Sådanvardetogsåførhen,menmidtitravlhedenkunnederogsådukkeetlillelysop

julens glæde

AfBrianWiborg,DanskPengemuseum

CTcoin Danmark A/SOdense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35www.ctcoindanmark.com · [email protected]

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

· CTcoin Penguin tæller med større hastighed

· CTcoin Penguin har yderligere reduceret støjniveau

· CTcoin Penguin har indbygget sikringsboks for at undgå daglige tømninger

Model 701 Møntkar 175 kg

Model 709 sorterer i 9 sække

Model 726 6 sække usorterede

Sikringsboks til alle modeller

ENKEL

BETJENING

For kunder og

personale

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

NYHED2011


JonasLundbekHansenstartedesinkarrieremedatskriveenph.d.omsandrillerpåhavbunden.IdagarbejderhansomchefanalytikeriNordeaMarkets,hvorhankansestrukturerihvad,derminderomkaos

AfMetteTolling,[email protected]:CasperBalslev

portræt

Forestildigetblikstillehavmedentotaltfladsand-

bund.Forestildigså,atenpartikelrykkeretenkelt

sandkorn væk fra sin plads. Bittesmå hvirvel-

strømme opstår som følge af den mikroskopiske

forskydning, og på kort tid dannes en lille bunke

sandbagdenminimalefordybning.Duharhermed

begyndelsen på en sandrille. Det er for øvrigt

sammeprincip,derliggerbagdensvimlendesom-

merfugleeffekt:EtbaskmedvingenoverArgentina

kanskabeentornadooverTexas.

DetfysiskefænomenharJonasLundbekHansen

nærstuderet i en ph.d. Oprindeligt ville han gerne

haveværetastrofysiker,mendahanstodmedsit

bevisihånden,klartilatindtagerummetmedpapir

ogpen,varderpådettidspunkt ikkesåmegetat

kommeefteriDanmark,såJonasgikenandenvej.

Hanvalgteatbrugesinindsigtomsandrillernetilat

arbejdemeddynamikkenifinansmarkedet.

Fysiker i banken

MenførhannåedetilsyvendesaliNordeashoved-

kvarter på Christianshavn som chefanalytiker, gik

hansvejeogsåforbietfirma,derudvikledecompu-

terspil.Senerearbejdedehanmedelektroniskkrigs-

førelseiForsvaretsForskningstjenesteogtogogså

treåriSaxoBanksomkvantitativanalytiker.Tilslut,

i en alder af 37 år, førte hans farverige karriere

og sandrillerne ham til Nordeas Markets-afdeling,

hvorhanharværetinutreår.

Men inden vi giver forklaringen på, hvad de

smukke formerpåhavbundenhar atgøremedde

hakkedekurverpåfinansmarkedet,vilvidvælelidt

vedJonas,dermåsigesatsiddei lidtafendrøm-

mesituation,hvismanskaltrohansegneord:

”Jajegharetfantastiskjob,synesjegselv,frem-

ragende kollegaer, og Nordea er et virkelig godt

stedatvære“,sigerhan.

det bliver personligtDerhjemme på Frederiksberg har han en kone og

fembørn,mendetforhindrerhamikkeiatgåopi

arbejdetmedlivogsjæl.

”Jeger ikkefødtmed,atfinansverdenenerdet

mest spændende, men jeg læser da de lyserøde

sidernuoginteresserermigfordetaffagligeårsa-

ger. Forskellen mellem arbejde og hobby er også

næstenudvisket,for jegtagerarbejdetmeget ind.

Detblivernæstenenpersonligtingatfåtingenetil

atvirke.Jegtror,deterenfysikerting:atdet,man

laver,vilmangernehaveeriorden“,fortællerhan.

NogetkulturchoksynesJonasikke,hanharople-

vet,dahankomind ibankverdenen. Ikkefordider

ikkevarstorforskelpåatarbejdepåetinstitutmed

andre fysikere og så at arbejde med finansmarke-

det.MenJonastrivesgodtmed,atforholdforan-

drersig.

”Derermangeting,derikkeharværet,somjeg

troedepåforhånd,ogdagligtbliver jegoverrasket

over, hvad der nu gør sig gældende af faktorer

rundt omkring. Jeg er måske mest blevet overra-

sket over, hvor hurtigt det går. En af de ting, jeg

godtkanlide,er,atjegfårdirektefeedbackpådet,

jeglaver.Jegskriverikketeorierogpublicererdemi

enartikeloghåberpå,atnoglekollegaervilkom-

menteredet.Herfårjegdommenmeddetsamme“,

sigerhan.

her brydes reglerneJonas’ arbejde består af to væsentlige dele. Dels

overvågeroganalysererhanmønstre i finansmar-

kedet,ogdelsdesignerhanavanceretsoftwaretil

at udføre de tusindvis af handler, der går gennem

Nordeas hovedbygning på Christianshavn. Dybest

set handler det for Jonas om at skabe et system,

dermuliggør,athanogkollegernekanfådebedst

muligeprisertilgavnforkunderne.

”Finansmarkedet har ændret sig utrolig meget

efter krisen. Hvert halve år ændres de underlæg-

gende lovmæssigheder. I fysikharduelektromag-

netismeogtyngdekraft,ogdereglerstyrer,hvor-

danuniversetbevægersig.Påfinansmarkedetvirker

detnærmest,somomreglerneellerdenunderlig-

gende dynamik ændres hvert halve år“, forklarer

han.

Fysikereifinansverdenenerefterhåndenethalv-

gammelt fænomen. Det hele startede i midthalv-

fjerdserne med den revolutionerende Black-Scho-

les-formel. Med den kunne man regne prisen på

optioner ud, hvilket ændrede markedet fuldstæn-

dig. Derfra tog udviklingen fart, ikke mindst på

grund af stadig mere avancerede computere blev

dersatflereogflereformlerpåfinansmarkedet.

det virker tilfældigtOghernårvitilbagetildebølgendesandriller,der

virkersåtillokkendeenvarmsommerdagvedklit-

terne. Sandriller virker på en måde ret tilfældige,

ligesomsåmangeandreting iverden;enkystlinje,

etdalendesnefnugellerskyernepåhimlen.Mender

erenordenialledissefænomener,ogdenharogså

etnavn:fraktaler.Sammeumiddelbaretilfældighed

sesogsåifinansiellekurser,ogdeterderfor,Nordea

harbrugforensomJonas,derkansestrukturer i

hvad,derminderomkaos.

”Dér,hvordetvirkertilsyneladenderodet,dérer

derlovmæssighedergemt.Deterdetsammemed

foreksempelDowJones-indekset,somertilsyne-

ladenderodet,menhvorderalligevelergemtnogle

strukturer“,uddyberJonasogfortsætter.

”Etfantastiskeksempelervalutamarkedet,hvor

enhelmassespillereharforbindelsetilhinandenpå

forskellige måder. Man kan se, hvordan priserne

bevægersigsomenfunktionafdet,oghvordanen

lillepåvirkningkanskabekaskaderaf storebevæ-

gelser“.

Ogdeterligesometlillesandkorn,derfjernesfra

havbunden,ogsompåkorttidlæggerkimentilde

bølgedesandrillervedvandkanten.n

”finansmarkedet har ændret sig utrolig

meget efter krisen. hvert halve år ændres

de underlæggende lovmæssigheder“,

mener Jonas lundbek hansen



[email protected]:MartinDamKristensen

Stress-sygemeldteskalikkeliggehjemmeunderdynen,mentilbagepåjobbetiettempo,derpasserbådedensygemeldteogarbejdspladsen,lyderfilosofienbagetforsøgpåArbejdsmedicinskKlinikiAalborg.Etforsøg,derhjalpGitteNørgaardfraNykreditpåhøjkantigen

arbeJdsmilJø

49-årigeGitteNørgaardharaltidhafttravlt,menikkemere,

endathunharkunnetplanlæggesigudafdet.Men jobbet

somsikkerhedsadministratorhosNykreditvarilangtidpræ-

getafekstremtravlhedogetstorttidspres,dertilsidstgjorde

planlægningumulig.

”Jegkunneikkesoveomnatten,havdeondtimaven,kunne

ikke koncentrere mig og følte efterhånden, jeg levede i en

boble. Jeg vidste, der var noget helt rivende galt“, fortæller

GitteNørgaard,dergikpåjagtefterenløsningpåsinefter-

håndenuholdbaresituation.

Menligemegethvorhunsøgtevardet,somomhjælpen

førstvillekomme,dendaghunblevsygemeldt.Hervarhjæl-

pen psykologsamtaler gennem hendes arbejdsgiverbetalte

sundhedsforsikring. Problemet var bare, at der var ventetid

hospsykologen,ogimensgikGittehjemmeogblevmereog

merefrustreret.

”Der var så mange ubekendte. Eksempelvis hvor lang tid

skal jeg være hjemme, hvad skal der ske, hvornår bliver jeg

rasknoktilatkommetilbagepåarbejde?Jegvidsteikke,hvad

jegskullegribeoggøreioghavdeingentilatguidemig.Det

varligesåfrustrerendesomminarbejdssituation–barepåen

andenmåde“,fortællerGitte,dertilsidstviasinpraktiserende

lægeblevhenvisttilArbejdsmedicinskKlinikiAalborg.

tidlig indsatsHer stiftede Gitte for første gang bekendtskab med projekt

”Stress-sygemeldt–tilbagetilarbejdet“–ettreårigtforsøg,

hvisformålerathjælpestress-sygemeldtetilbagepåarbejds-

pladsen i et tempo, der passer både den sygemeldte og

arbejdspladsen.

For Gittes situation er ikke unik, siger projektleder og

socialrådgiverViviImerHansen.Stadigflereveluddannedeog

hårdtarbejdendemedarbejderegårnedmedflaget,ogmange

afdemenderienondspiral.

”Ofteforværresstressenafatgåderhjemme,ogderkan

komme tilstødende problemer af både økonomisk og hel-

bredsmæssig karakter. Dertil kommer, at tilknytningen til

arbejdspladsenbliverdårligere,ogrisikoenforenfyreseddel

større.Stresserikkesomeninfluenza,hvorsymptomernekan

behandlesvedatlæggesigunderdynen.Detkræverentidlig

indsatsogengenoptræningsplan,hvordulangsomt,mensik-

kertvendertilbagetilarbejdspladsen“.

Forsøgeteret13-ugers-forløb,sombestårafindividuelle

samtalermedpsykologogsocialrådgiver,gruppeterapiogen

tilbagevendingsplan.Derudoverkanarbejdspladsen,hvisden

ønsker det, få rådgivning omkring implementeringen af en

stresspolitik.

Projektet, der har varet i 2½ år, er i første omgang for

stress-sygemeldte, der har været sygemeldte i under otte

uger og er bosiddende i Aalborg Kommune. Projektet løber

fremtiloktober2012,ogderarbejdespå,atderpåbaggrund

afprojektetsforeløbigeresultaterkanudarbejdesettilbage-

vendingsforløbforRegionNordsstress-sygemeldteborgere.

samarbejde med arbejdspladsenForGittebetøddeltagelseniforsøget,athuneftertremåne-

derssygemeldingvarklartilatstartepåarbejdetigen–ifør-

steomgangtotimerfiredageomugen.Hverugearbejdede

hunenhalvtimemereomdagen,såhuntilsidsteftergodtfire

månedervartilbagepå37timerigen.

Selvetilbagevendingsplanener, ifølgeprojektlederen,alt-

afgørendeforensuccesfuldtilbagevenden.Konceptetersim-

pelt–derskallangsomtskruesoppåtoknapper–tidenog

kompleksiteten af arbejdsopgaverne. Arbejdsopgaverne skal

stress er ikke som inFluenza


inddelesigrønne,guleogrødeopgaver.Degrønneerrutine-

prægede,haringenstrengedeadlinesogkanløsesudenatder

erkontaktmedkunder/kolleger.Deguleharforholdsvislange

deadlinesoglidtmereansvar,mensderødeopgaverharkorte

deadlines, kræver kontakt med andre, hvor der eksempelvis

skalredegøresforstatuspå igangværendeopgaver,oftehøj

kompleksitetogkræverstortoverblik

Selvommanrykkeretniveauhøjereop,vilopgaver iden

underliggende gruppe stadig kunne varetages i det nye

niveau.”Voresprinciper,atdetermedatskruegodtnedfor

beggeknapper–bådedentidsmæssigeogkompleksiteten i

arbejdsopgaverne – når man starter, så man sikrer, at man

kommertilbagepåarbejdetogfaktisklanderder.Skruerman

forhøjtop,errisikoenfornederlagstor.Deterbådeenfru-

strationformedarbejderen,menkanogsågørearbejdsgive-

rens tålmodighed kortere“, fortæller Vivi Imer Hansen, der,

hvisdeltagerenønskerdet,tagermedtilmødetmedarbejds-

giverenogpræsentereretbudpåentilbagevendingsplan.

”Stortsetallearbejdsgivereidetherprojektharvistvillig-

hedtilat indgåetsamarbejde.Problemeterofte,atde ikke

ved,hvaddeskalgøreiforholdtildestressramte,sådether

bliverenløsning,somarbejdspladsenogsåermegetgladfor“.

I dag føler Gitte sig bedre rustet til at klare fremtidens

udfordringer,selvomangstenfor,atlæssetvælter,stadigvæk

ertilstede.

”Jegvilbare ikkenedmednakken igen,ognogledageer

stadigvækenkampatkommeigennem.JegerikkedenGitte,

jegharværet,menpådenandensidehåberjeghellerikke,at

jegbliverdetigen,fordetkanjegikkeholdetil“.n

”Jeg er ikke den gitte, Jeg har været, men på den anden side håber Jeg heller ikke,

at Jeg bliver det igen, for det kan Jeg ikke holde til“, siger gitte nørgaard

FinansForbundet: indFør en stresspolitik 13 procent af finansansatte føler sig virkelig meget eller ret meget stresset ifølge en medlemsrundspørge, som Fi-nansforbundet lavede i maj 2011 blandt 671 medlemmer.

"Vi har utallige gange opfordret arbejdsgiverne til at tage stress alvorligt og få implementeret nogle solide stresspo-litikker, der ikke blot opfanger de signaler, der måtte være fra medarbejderne, og hjælper allerede stressramte med-arbejdere, men som også er med til at forebygge den høje forekomst af stress blandt alle medarbejderne“, siger næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby.

du kan læse mere om stress på

finansforbundet.dk/stress


kompetenceafklaring

790servicerådgivereiDanskeBankharfåetstilletskarptpå,hvilkekompetencerdebesidder,ogdetharværetenmegetpositivprocesfordefleste

AfCarstenJø[email protected]:LisbethHolten,StigStasigogAlexTran

Skriv en liste med de ting, du kan, lød opgaven for 790

servicerådgivere,somDanskeBankharhaftigennemetkom-

petenceafklaringsforløb hos konsulentfirmaet AS3 Develop-

ment.Umiddelbart regnededeflestedeltagere ikkemed,at

listenvilleblivevoldsom lang,mendetblevden fornæsten

alle.

”Det var meget positivt at være med til, for med hjælp

frakonsulenternefikvimangefleretingpå listenover,hvad

vi fagligt har erfaring i, og hvilke personlige egenskaber vi

besidder,ogsomerværdifuldeivoresjob.Vierenuddøende

raceibanken,detvedvigodt.Menprojektetharhjulpetostil

at blive bevidste om vores kompetencer, som vi måske kan

bruge iandretyper jobfremover“,sigerMereteRasmussen,

dererservicerådgiveriDanskeBanksSorø-afdeling.

Kompetenceafklaringsprojektet begyndte med, at delta-

gerneiholdpåcirka20mødtesendagmedAS3-konsulen-

terne, hvorefter de hjemme skulle skrive ovenstående liste

over, hvad de hver især kan. Derefter blev de individuelt

coachet på regionskontoret og havde også en samtale med

deres lederomdereskompetencer, indendenoglemåneder

senere igensamledes igruppenmedAS3-konsulenterne.En

anden hjemmeopgave gik ud på at beskrive en perfekt dag

somservicerådgiver,hvilketogsågavstoftileftertanke.

MereteRasmussen, somer39årogharværet iDanske

Bankiseksårogførdetvarvedpolitiet,blevbevidstom,at

hunergodtilatopbyggenetværkogatskaberelationertil

kolleger.

”Jegfikogsåatvide,atjeginogengradudførerledelsesmæs-

sigeopgavervedatværeteamlederfordeøvrigeserviceråd-

givere i filialen og ved at lave vagtplaner i min tidligere

beskæftigelsevedpolitiet. Jegved,at jeg jobmæssigterpå

rettehylde,mendeøvrigetingvarsammenmedopfordringer

fraflerekollegermedvirkendetil,atjegvalgteatstilleopsom

tillidsmand“,fortællerhun.

Merete blev således valgt til tillidsmand for sine kolleger

for nylig og glæder sig nu til at skulle gennemgå Finansfor-

bundetstillidsmandsuddannelse.

direktør for en mellemstor virksomhedLisette Ellegaard Toft, 38 år og servicerådgiver i Danske

Banks Søndersø-afdeling på Fyn, er også meget glad for at

havedeltagetiprojektet.

”Detharværetrigtiggodtogspændende,atdererblevet

satsåmegetfokuspåosservicerådgivere.Deterviikkevant

til“,sigerhun.

Inden hun kom til banken i 2003, bestyrede hun blandt

andetentankstation,hvilkethun ikkeselvtænktesåmeget

over,dahunskulleskrivesin listeoverdekompetencer,hun

har. Men som konsulenten gjorde hende opmærksom på,

så kunne det sammenlignes med ”at være direktør for en

mellemstordanskvirksomhed“.

”Jeg er blevet bekræftet i, at jeg befinder mig på rette

hylde, og jeg vil helt sikkert gerne blive i banken mange år

frem.Jegergodtklarover,atmangejobvedkassenvilfor-

du kan

meget mere, end du tror


svinde, men jeg udfører en masse andre opgaver. Jeg producerer

megetforrådgiverneogfungerersomafløserforvoreskasserer,og

vedatkunnevaretagemangeforskelligeopgavertrorjegogså,man

bliverenmereværdifuldmedarbejder“,sigerLisette.

Ud over det netop overståede kompetenceafklaringsforløb har

hunløbendedeltagetibankensinternee-learning-kurser.

”Dererikkesåmangekursustilbudforos,mentilgengældharjeg

noglefantastiskekolleger,somermegetflinketilat læremigop i

nyefunktioner“,sigerLisetteogsmiler.

værdifulde medarbejdereTidligere har Backoffice-medarbejdere i Danske Bank været igen-

nemettilsvarendekompetenceafklaringsforløb.Detsketepåopfor-

dring af Danske Kreds og for midler fra den uddannelsespulje,

Finansforbundethartilatstøtteuddannelsesprojekterformedlem-

merneudeivirksomhederne.

”Deterdejligt,atbankendennegangerkommetpåbanenmed

midler til athjælpe servicerådgiverne til atbliveafklaretpåderes

kompetencer.Deteralfaogomega,atfolkbliverhjulpet,nårman

ståroverforensituation,hvorderesstillingerfaldervæk.Vihåber,

atbankenvilhjælpedefolk,sommåttemistederesjobidekom-

mende år, godt videre“, siger Kirsten Guntofte fra bestyrelsen i

DanskeKreds.

HRBusinessspecialistHelleFriisMelbyefraDanskeBanksHR-

afdeling, der er ansvarlig for projektet, udtrykker stor glæde ved

investeringen i servicerådgiverne,dernuerbedre rustet til frem-

tiden.

”Iforløbetharservicerådgivernefåetkortlagtalledekompetencer,

dereri'spil'påarbejdeogifritiden.Servicerådgivernesevaluering

påIndsigt(projektetred.)viser,atmangeubevistekompetencernu

erbeviste“,sigerHelleFriisMelbyeogtilføjer,atdetogsåeretmål

medIndsigtatøgejobtilfredshedenhosservicerådgiverne.

med i overenskomstenFinansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, finder det

megettilfredsstillende,atDanskeBankharfortsatdekompetence-

afklaringsforløb, som forbundet har hjulpet i gang med midler fra

uddannelsespuljen.

”Mange job vil forsvinde, og mange komme til i den finansielle

sektor.Derforerdetekstremtvigtigt,atmanfårafklaret,hvadman

kan–ogfinderudaf,hvadmanharlysttilatarbejdemed,såman

kanudviklesigmoddefremtidigejobfunktioner.OgspecifiktiDan-

skeBank,somjoharmeldtud,atderskalyderligere2.000personer

udafbanken,vildetværehensigtsmæssigtforalleparteratudvikle

demedarbejdere,dermåtteønskedet,sådekanfindeetandetjob,

ogdermedundgåfyringer“,sigerMichaelBudolfsen.

Hanpåpegerdog,atafklaringerneafkompetencernebørfølges

opafuddannelsesaktiviteter,såmedarbejdere,derønskerdet,kan

bevægesigmodandrejobiellerudenforsektoren.

”Vi fokuserer meget på kompetenceafklaring og mener, at det

bør indgå ioverenskomstensometelement,dergiverstorværdi

bådeforvirksomhedogmedlemmer“,sigerMichaelBudolfsen.n

”ved at kunne varetage mange forskel-

lige opgaver tror Jeg også, man bliver

en mere værdifuld medarbeJder“, siger

lisette ellegaard toft.

”servicerådgiverne er helt fantastiske

for vores bank“, siger hr business spe-

cialist helle friis melbye fra danske

bank.

merete rasmussen valgte at stille op

som tillidsmand efter at have fået

afklaret sine kompetencer.


deT jurIdISKe

hjØrNeSkriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

”Finanssektoren i krise“. Disse ord får vi tordnet i

hovedet af eksperter, samfundsdebattører og af

vores arbejdsgivere. For nogle har konsekvensen

alleredevistsig iformafenfyreseddel.Hvisduer

enafdem,somnuerjobsøgende,gørduklogtiat

læsevidere.Forhvilkerettighederharmanegentlig

som jobsøgende? Og hvilke forpligtelser har din

potentiellearbejdsgiver?

En arbejdsgiver kan som udgangspunkt frit

vælge,hvordanhanønskeratsøgepersonaletilsin

virksomhed.Detkanværeviaopslag,annoncering

viakontakttiljobcentretellerlignende.Dergælder

dog en række begrænsninger, når det kommer til,

hvad en arbejdsgiver kan kræve, når et job bliver

udbudt.

Eksempelvis indeholder ligebehandlingsloven et

forbudmod,atdervedannonceringangives,atder

søgesellerforetrækkespersonerafetbestemtkøn.

Afforskelsbehandlingslovengælder,atderikkemå

angives,atdertilansættelsesøgesellerforetræk-

kes en person af bestemt race, etnisk oprindelse,

hudfarve,religion,politiskoverbevisningelleralder.

Dettegælderdogikkeidetilfælde,hvorarbejdsgi-

verens virksomhed har til formål at fremme et

bestemtpolitisk,religiøstellerkønsbestemtformål.

Søger den lokale svømmehal en bademester til

mandeomklædningen, kan arbejdsgiver godt søge

en mandlig medarbejder uden at komme i clinch

medloven.Annoncererdenlokalebankfilialefteren

mandlig privatrådgiver på grund af overvægt af

kvindeligeprivatrådgivereiafdelingen,kandettetil

gengældværeistridmedlovgivningen.

Dinehændererklamme,duernervøs,ogordene

harlidtsværerevedatkommeudmellemlæberne

endnormalt.Defærrestevilligefrempåstå,atjob-

samtalen er sjov. Når du kaldes til samtale, er det

vurderet,atduerfagligtkvalificerettiljobbet.For-

måletmedsamtalenbestår i at afdække,hvorvidt

dine fagligekompetencer reeltmatcher jobbet,og

erdesudenenvurderingaf,omkemienpasser.

Derfindes ikke i lovgivningendirektebegræns-

ninger i arbejdsgiverens adgang til at stille dig

spørgsmål.Dettegælderogsåprivateforhold.Der

erdogenrækkeforhold,somdenarbejdssøgende

ikkeerforpligtettilatoplyse.

Eksempelviserdetproblematisk,hvisdenpoten-

tielle arbejdsgiver spørger ind til dine familiemæs-

sige forhold, herunder om graviditet og planlagt

graviditetundersamtalen,dadetkunnegiveindtryk

af, at der lægges vægt på dette kønsbestemte

fænomen, hvilket er i strid med ligebehandlings-

loven.Somjobsøgendeermanikkeforpligtettilat

oplyse om en eventuel graviditet – heller ikke

direkteadspurgt–hellerikkeselvomdetbetyder,at

manikkevilkunnevaretagesinstillingidenperiode,

man er på orlov. Dette gælder fastansatte såvel

somvikaransatte.

Arbejdsgiveren må gerne spørge til helbreds-

forhold,menkundem,derharrelevansfor jobbet.

Drejerdetsigforeksempelomenstillingsomflyt-

temand,måarbejdsgiverengernespørge,omduhar

problemer med ryggen. Derimod er det ulovligt,

hvisarbejdsgiverenspørgertildithelbredgenerelt.

Bliverdutilsamtalenspurgtomdinehelbredsmæs-

sige forhold, for eksempel om du har en alvorlig

sygdom,ellerhvormangesygedageduhavdesidste

år,erdetistridmedloven.

Somjobsøgendehardudogenselvstændigfor-

pligtelsetilat informereomforhold,derforventes

at have afgørende betydning for dit ansættelses-

forhold. En fortielse af sygdom, der får betydning

for ansættelsesforholdet, kan indebære, at du ef-

terfølgendekanopsigeselleriværstefaldbortvises.

Der kan være forskellige årsager til et afslag.

Arbejdsgiveres begrundelse for afslag er dog

begrænsetafdenlovgivning,dergælderpåområ-

det.Disseloveerblandtandreligebehandlingsloven

og forskelsbehandlingsloven, som har til formål at

gode værktøjer er det halve arbejde

AfMaliaMimountBarrou,juridiskkonsulentiDanskeKredsIllustration:MortenVoigt


?

drejer det sig for eKsempel om

en stilling som flyttemand, må

arbejdsgiveren gerne spørge, om du

har problemer med ryggen. derimod

er det ulovligt, hvis arbejdsgiveren

spørger til dit helbred generelt“

?frihed til behandling efter røveriSidsteårvar jegudsat foret røveri, somharpåvirketmigmeget. Jeg var sygemeldt 3 måneder og gik til samtalermedpsykolog,før jegkunnevendetilbagetilmitarbejde ibanken.Efterenlængereperiode,hvordetergåetnogen-lunde,erdethelevendttilbage,ogjegskalbegyndeatgåtilpsykologigen.Minchefsiger,atjegskalbrugeafspadseringpåmitfraværtilpsykologsamtalerne.Detsynesjegikkeerrimeligt,menhvadharjegrettil?

Med venlig hilsen Sanne Jensen

SvaRDer er en særlig bestemmelse i vores overenskomst, somsikrer dig ret til psykologhjælp inden for en periode af 12månederefterrøveriet.Detfremgårdirekteafbestemmel-sen,atvirksomhedengiverdigfrihedmed lønogafholderudgiftenvedbehandlingen.Periodenpåde12månederkanudvidesefterenkonkretlægeligellerpsykologiskvurdering.Du kan muligvis få en § 56-aftale efter sygedagpengelo-vensregler,hvisditfraværvedbehandlingenerpåminimum4timer inklusivedentid,dubrugerpåtransport tilog frapsykologen.Aftalenskalgodkendesafkommunenogbety-der,atdinvirksomhedfårsygedagpengefordetimer,dugårtilpsykolog..

Venlig hilsen Birgit Larsensocialrådgiver

sikre lige behandling uanset køn, handicap,

alder, race, politisk overbevisning, etnicitet,

hudfarveogreligion.

Enkvindeligmedarbejderkaneksempelvis

ikkeafvisesmedhenvisningtil,atvirksomhe-

denkunharbade-ogomklædningsfaciliteter

tilmænd,daafslagetaleneerbegrundetikøn

ogikkeobjektivekvalifikationerogderforkan

betegnes som kønsdiskrimination. Lige såvel

som en ældre jobsøgende ikke kan afvises

medhenvisningtil,athanfalderudenforvirk-

somhedensmålgruppe,vedatdetnuværende

teamerungt.HvismanermedlemafFinans-

forbundet og oplever at blive diskrimineret i

forbindelse med jobsøgning, skal man straks

tagekontakt til sinkredsellerFinansforbun-

det,somvilvurdereforholdene.

Finansforbundets arbejdsmarkedskonsu-

lenter tilbyder en række serviceydelser til

medlemmer, somer jobsøgende.Herkandu

få vejledning til at skrive en ansøgning og

goderådomjobsamtaler.n


seniorGruppe: reGion midtjylland– århus

julefrokostUnderspisningenunderholderpianistindeA.Kvorning.

Tid: 13.decemberkl.12.30.Sted: SabroKro,Viborgvej780,8471Sabro.Pris: Gratis,drikkevarerforegenregning.Frist: 10.december.Tilmelding:LeifM.Pedersen,Langøvænget

38,8381TilstE-mail: [email protected]

seniorGruppe: reGion hoVedstaden– nordsjælland

VisesangVistartermedkaffeogbrødsamtnytomvoresarrange-menteriførstehalvdelaf2012.Dereftervilderværemulighedforat”skydepåpianisterne”,indenvisesangerenHanneKjærakkompagneretafGretheHermansentagerovermedviserfradengang,viallevaryngre:PH,Liva,BennyAndersenm.m.Tid: 11.januar2012kl.14.Sted: Kirkehavegård,Kirkehaven16-18,3450Alle-

rød,ligevedkirken.FraS-togs-stationenerdercirka10minuttersgang.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer. arrangementer For seniorer

Pris: Gratisformedlemmer,ledsagerebetaler50kroner.

Kontonr.: Reg.nr.4001,konto.nr.3204902488.. Frist: 15.december.Tilmelding:ErikMathiesen,Lindehøj135,2990Nivå,tlf.

45865523,e-mail:[email protected],Nørrevej9,3230Græsted,tlf.48390205,[email protected].

Bemærkninger:Medlemmerbedessættekrydsikalen-derenden8.marts,hvordererenturtilFuglsangKunst-museum,ogden8.-10.majturtilNakskov(kunfåplad-ser).VoresturtilFrimurernesStamhuskanførstgennemføresisidstehalvdelaf2012.Medlemmersomharmistettålmodigheden,kanringeellerskriveetkonto-nummertilLeoogfåderespengeretur.

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antaldeltagere: Stigerpåi:

jeG tilmelder miG arranGementet:

seniorgruppen region midtjylland - århusJulefrokost,13.december

seniorgruppen region hovedstaden - nordsjællandVisesang,11.januar

Gør diG Gældende

Tilmeld dig Finansforbundets frivillige medlemspanel, hvor du kan give din mening tilkende om aktuelle emner i dit arbejdsliv.

Meld dig til på finansforbundet.dk/medlemspanel

Læs mere om de forskellige medlemstilbud og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside. www.finansforbundet.dk/it. På hjem-mesiden kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyhedsservice, så du automatisk får nyheder fra IT-klubben direkte på din mail.

IT-kLubben har I 2011 bL.a. hafT fokus På:

• Overenskomstarbejdet- for at sikre, at de it-ansattes ønsker og krav indgår i finansforbundets arbejde med den nye overens-komst.

• Arrangementeroggå-hjemmøder – bl.a. med fokus på an-droid, office, Cloud Computing og outsourcing.

• Samarbejdetmedandreorganisationer - eksempelvis part-nerne i CfIr, som bl.a. har resulteret i, at de meget succesrige Getfit fyraftensmøder nu også gennemføres i aalborg.

• Kompetenceudviklingogkurser – bl.a. udvikling af et spæn-dende apps-kursus, som er gennemført med succes to steder i landet. samtidig arbejdes der via CfIr- partnerskabet mål-rettet på at kortlægge kompetencebehovet - og på at skabe overblik over den uoverskuelige mængde af uddannelses- og efteruddannelsestilbud der eksisterer i relation til finansiel it.

I 2012 GLæder IT-kLubben sIG Især TIL:

•at finansforbundets nye ”styrk dig selv koncept” giver mulig-hed for langt flere spændende kurser og arrangementer for it-målgruppen. Glæd dig til en række aktiviteter bl.a. med fokus på mobile platforme, applikationsudvikling og det nyeste inden for Windows og office!

•at samarbejdet på kompetenceområdet i CfIr udvikles yderli-gere, så der kan lanceres en række spændende nye uddannel-ser og kompetenceudviklingstilbud for de it-ansatte.

•at analysen af outsourcingstendenser i den finansielle sektor skaber grobund for at arbejde fremadrettet og konstruktivt med globalisering og outsourcing.

Læs mere på IT-klubbens hjemmeside www.finansforbundet.dk/it

Gå-hjem-møde i Januar:

den MobILe bruGer I 2012

nutidens IT-bruger stiller større og større krav til en mobil arbejdshverdag. for bare få år siden var de fleste arbejdspladser stationære, men med udviklingen af hurtigere mobile internet-forbindelser og mindre PC´er, Tablets og smart Phones er der blevet skabt et behov for at vi kan arbejde, uanset hvor vi er i verden.

23.januariBallerupog30.januariSilkeborg.

IT-kLubbenJuLehILsen fra

Evnentilatskriveengodansøgningermåskevig-

tigereendnogensindeidennetid,hvorkrisenskær-

perkonkurrencenomdegodejob.Mensomdeter

tilfældetmedudformningenafcv’etogdinperson-

ligebranding(seFinansnummer9og10),kanmål-

bevidstarbejdebringediglangt.

Hvis du brændende ønsker at finde et nyt job,

børduikkenøjesmedatsøgeopfordredestillings-

opslag, for det vurderes, at 75 procent af alle job

formidlesvianetværkoguopfordredeansøgninger.

”Uopfordrede ansøgninger skal prøves. Det kan

være, at du får et lucky punch. Hvis ikke, kan du

måskesenerefåtilbudtetjobivirksomheden,også

erderselvfølgeligogsåenrisikofor,atdinansøg-

ning havner i skraldespanden. Men i realiteten er

derikkesåmegetattabevedatsøgejobuopfor-

dret“, siger Kristine Blom-Hoffbeck, konsulent i

Finansforbundetsjob-ogkarrierecenter.

En uopfordret skriftlig ansøgning bør ifølge

hende kombineres med en opringning til virksom-

heden,entenførellerefteratansøgningenskrives.

”Jeg har fulgt jer længe og føler nu, jeg er klar

til et sceneskift. Jeg synes rigtig godt om jeres

værdier, men hvordan fungerer jeres arbejds-

plads?“, kunne man indlede sin henvendelse, efter

at man selvfølgelig havde orienteret sig grundigt

omvirksomheden.Vedatdemonstrere,atmanhar

etgodtkendskabtilvirksomheden,ogatmanhar

lyst til at arbejde der, vil det ofte vække en nys-

gerrighedog interessehosvirksomheden,påpeger

KristineBlom-Hoffbeck.

”Jeg ville ringe til virksomheden, for at de skal

huskemig,menogså forat fåkonkretviden, som

jegkanbrugeiminansøgning,oghvismanligefrem

kanskabeenrelationtilpersonen,manringertil,og

skrive ’som vi talte om i telefonen’ i ansøgningen,

ermannåetlangt“,menerhun.

Hvis ikke den uopfordrede ansøgning giver

resultat, kan man sagtens ringe til virksomheden

nogentidefterogforeksempelsige:”Jegergodt

klar over, at jeg søgte job uopfordret, og at I ikke

harbrugfornogenligenu.Menjegvilgernevide,

hvadjegkangøreforatoptimereminemuligheder

foratfåjobhosjersenere“.

Ogmankangodttilladesigatvendetilbageflere

gangetilvirksomhedenmedmånedersmellemrum.

Det viser, at du meget gerne vil have et job hos

dem,ogderertalrigeeksemplerpå,atihærdighed

betalersig!

Nårdetgælderdenopfordredeansøgning,råder

Kristine Blom-Hoffbeck også til, at man ringer til

virksomheden for at høre nærmere om stillingen,

indenmanskriversinansøgning.Ogermanudefor

ikkeatfånogetsvarpåsinansøgning,børmanikke

væreblegforatringeogopdragelidtpåvirksom-

heden.”Jeghørteikkefrajerogkanforstå,atjob-

beterbesat til anden side – mendetvil væreen

stor hjælp for mig fremadrettet, hvis du kan give

mig lidt feedback på, hvorfor jeg ikke fik jobbet“,

kunnehenvendelsenlyde./ CJO

finansJob


Intet at tabe ved at søge job uopfordret Formuleringen af din skriftlige ansøgning er en

balanceakt, hvor det gælder om at skrue tilpas op for ydmyghed og for selvfedhed, mener Kristine Blom-Hoffbeck, konsulent i Finansforbundets job- og karrierecenter. Hun anbefaler følgende opbygning af den skriftlige ansøgning: › Placer gerne en tyk grå eller farvet streg eller bjælke øverst, så papiret visuelt ikke kun frem-træder som sorte bogstaver på hvid baggrund. › Øverst til venstre skal navn og adresse på modtageren af ansøgningen placeres samt dato. overskrift: Få med det samme dine kerne-kompetencer i spil – og brænd for det!Her bør du kort beskrive dig og det job, du søger. For eksempel ”Serviceminded, dynamisk kvinde søger job som kundemedarbejder”. Drop ”jf. stillingsannonce X …“. indledning: Rammerne sættes”Jeg har fulgt jer i årevis, og nu må tiden være inde til også at søge job hos jer“ – eller noget lignende. Her må man gerne smøre lidt tykt på, men med ud-gangspunkt i oprigtig interesse. Der er altid noget, man kan brænde for ved et job/en virksomhed. › 2. afsnit: virksomheden – det skal også handle om den!Afsnittet bør være svaret på spørgsmålet: ”Hvad er det ved jer, der gør, at jeg brænder for at arbejde hos jer“?Research gerne på virksomhedens værdier. › 3. afsnit: din person – lav en ”krog fra dit cv til jobkravet i prosa“.Afsnittet bør være svaret på spørgsmålet: ”Hvad er det ved mig, der gør, at jeg kan skabe værdi for jer”? › 4. afsnit: oplæg til samtaleAfrunding: ”Jeg håber, at jeg har vækket jeres nys-gerrighed, og at I dermed har fået lyst til at få sat ansigt på mig“ etcetera. › 5. afsnit: afslutningDe bedste hilsener + fulde navn. Adresse, mail og telefon kan stå i sidefod.

hverken For ydmyg eller For selvFed


Sådan bliver du tilfreds med dit job

39procentafdestuderendetvivlerpå,atderesuddannelsergiverdemde

nødvendigekompetencer,defårbrugfor ifremtiden,viserenundersøgelse,

som LO’s Ugebrevet A4 har foretaget blandt 535 studerende fra en

række af landets lange videregående uddannelser. Det kan måske

skyldes,atdeenstordelaf tideneroverladt til sigselv. Ihvert fald

klagerknap32procentoverfor fåundervisningstimerogformeget

selvstudium.

Hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF) ser formand Magnus

Pedersenmedstoralvorpå,atsåmangestuderendevakler i troen

påderesegneevner.

”Deterjouddannelse,derisidsteendeskalsikre,atvikommerud

afkrisen.Ogsikre,atviungefårdenødvendigekompetencer,såvi

rent faktiskkanvaretageenrækkevigtigeopgaver,nårvikommer

ud“,sigerMagnusPedersentilUgebrevetA4ogspørger:

”Forhvemharlysttilatblivebehandletafenpsykolog,dertvivler

på,omhanergodnok?Ellerbliveundervistafengymnasielærer,der

tvivlerpå,omhunharderettekompetencer?“.

CurtCoffmanogMarcusBuckinghamhar interviewetover80.000

personer om deres jobtilfredshed. Materialet, som er gengivet i

bogen”First,BreakAlltheRules”,giverdemgrundtilatpåvise,atdevirksomheder,

dereristandtilatfåpositivesvarfraderesmedarbejderepånedennævnte12spørgsmål,ikkekuner

mereproduktiveogfastholderkundernebedreendandrevirksomheder,mendeerogsånævnevær-

digtbedretilatfastholdederesmedarbejdere.

› 01 Ved jeg, hvad der forventes af mig på arbejde?

› 02 Har jeg de nødvendige værktøjer til at gøre mit arbejde rigtigt?

› 03 Har jeg på arbejde mulighed for hver dag at gøre, hvad jeg gør bedst?

› 04 Har jeg inden for de sidste syv dage fået ros og anerkendelse for godt arbejde?

› 05 Bekymrer min chef eller andre på mit arbejde sig om mig som person?

› 06 Er der nogen på min arbejdsplads, der opmuntrer mig til at udvikle mig selv?

› 07 Har mine meninger betydning på min arbejdsplads?

› 08 Får min virksomheds mission mig til at føle, at mit arbejde er vigtigt?

› 09 Føler mine kolleger sig forpligtet til at lave kvalitetsarbejde?

› 10 Har jeg en bedste ven på min arbejdsplads?

› 11 Har jeg inden for de seneste seks måneder talt med nogen om mine fremskridt?

› 12 Har jeg på arbejde haft mulighed for at lære og udvikle mig?

(Kilde: Berlingske Business og bogen ”First, Break All the Rules“).

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Pia Hansen på 3266 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

ww

w.fin

an

sjob

.dk

– dit

job

og

ka

RR

ieR

ec

en

te

R

eR du På Rette sPoR?

studerende tvivler på deres evner

… er vi til at tale med

Vi er ved at lægge sidste hånd på vores nye hjem-meside, hvor det bliver lettere at skabe kontakt og komme i tale - også med andre medlemmer.

På det nye finansforbundet.dk bliver det endnu nemmere at få adgang til Finansforbundets ydelser og medlemsfordele

online. Uanset om du skal have styrket dine karrieremulighe-der, tjekke arrangementskalenderen, have råd om løn eller vil gøre din mening gældende, er hjælpen lige ved hånden – døgnet rundt. Vi glæder os til at se dig d. 12. januar på www. finansforbundet.dk

12. januar

“ Søg job hos os, hvis du også tænker på mere end penge”

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Vi er en bank med en sund økonomi, en god kundevækst og en meget høj kundetilfreds hed. Som medarbejder kan vi tilbyde dig et sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor det er let at få indfl ydelse. Vi søger derfor medarbejdere, der har fokus på mennesker, værdier og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.

230x297+4_HR_MagasinetFinans_OttoIngstrup_1611.indd 1 21/11/11 10.48

SORTERETMAGASINPOSTID-NR.:41028

ALTHENVENDELSE;WWW.FINANSFORBUNDET.DK;TLF.32964600

FSP Pension Plus giver dig råd til mere

Verden står åben med en pension, der rækker til mere

Drømme bliver bare sjovere, når man har råd til at udleve dem. Med FSP Pension Plus kan du spare ekstra op, så din økonomi kan bære dine ønsker til fremtiden.

Få råd til mere med FSP Pension Plus - så er der plads til at drømme videre.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

magasinet finans nr. 11/2011

Documents