magasinet finans nr. 6/2013

Finansfolk truet på helbredet

Side 24Finansforbundets magasin nr. 6, 2013

Kontanter i hård konkurrenceSmartphonens fortsatte udbredelse kan meget

vel blive enden for sedler og mønterSide 10

Med Vækstlån bliver din gode kunde endnu bedre!

– statens finansieringsfond

Som erhvervSrådgiver har du sik-kert mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finansiering. Ud over den finansiering du selv kan bidrage med, kan vækstfonden supplere med nye vækstlån.

vækStlån står som udgangspunkt bag ved de sikrede lån og kreditter, du selv yder til din kunde. hvis du tager et vækstlån med i den samlede finansiering til kunden, reducerer du derfor din risiko. Samtidig kan du føje en større og stærkere kunde til din portefølje. vækstlån er til finansieringsbehov over 2 mio. kr.

vækstfonden yder vækstlån direkte til små og mel-lemstore virksomheder – i alle brancher. vækstlån kan finansiere forretningsudvikling, investeringer og ejerskifte.

LÆS MERE PÅ VF.DK

ELLER RING 35 29 86 00

Finans januar 230 x 297.indd 1 22-01-2013 12:46:04

3leder

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

FinansJuni 2013

At vi er ansatte i en sektor i forandring, er næppe nyt for de fleste af os. Det nye kaldes noget forskelligt og har forskel-ligt udtryk fra virksomhed til virksom-hed, men vi har alle til fælles, at vores arbejdsliv forandres gennem grund-læggende ændringer i vores job og i det at drive finansiel virksomhed.

I 2013, hvor der jo findes en app til alting, kan det måske lyde som anek-doter fra en fjern fortid, men det er fak-tisk ikke så vanvittigt mange år siden, at kontanthåndtering fyldte ganske meget i hvilken som helst bankvirksom-hed. Siden har betalingskort, netbank og nu smartphone presset kontanterne helt ud af dagligdagen for rigtig mange mennesker. Penge er digitale, virksom-hedernes infrastruktur er digitaliseret, og mange af kundernes interaktioner med banken foregår digitalt – og det er en af de helt afgørende forandringer i vores hverdag som ansatte i sektoren.

Det betyder ikke, at den lokale og fysiske tilstedeværelse er en saga blot. Vi har i al fald over de seneste måneder set COOP melde sig på banen som en inter-essant ny spiller i den finansielle sektor netop med den profil. Det er en ny for-retningsmodel på danske breddegrader, som faktisk satser kraftigt på en ny form for lokal tilstedeværelse, som filial-lukningerne fra de store, etablerede virk-somheder ellers tynder gevaldigt ud i.

Begge dele kan du læse mere om i dette nummer af Magasinet Finans, fordi forandring er et grundvilkår, som vi skal blive ved med at ruste os til. Det er kravet til os som medarbej-dere. Men derfor må der også følge et krav med til arbejdsgiverne om, at rimelig trivsel er forudsætningen for, at tingene hænger sammen.

Det kræver, at den væsentligste del af produktionsapparatet – nemlig medar-bejderne – tages alvorligt som ansatte og som virksomhedernes helt afgørende aktiv. Uden trivsel blandt medarbejdere, ingen bæredygtig forretning. Derfor er det også dybt problematisk, at vores helt friske trivselsundersøgelse desværre peger i forkert retning. Mere end hver tredje ansatte i sektoren er bange for at miste deres job, og mere end hver sjette døjer med stress på et helbredstruende niveau. Det er katastrofale tal, som er helt uacceptable, i en tid hvor medarbejderne løber ufatteligt stærkt for at hono-rere kravene.

Som medarbejdere skal vi ikke være bange for forandring. Den er vi ind-stillet på. Men vi accepterer ikke at blive kvalt i processen, for rimelig trivsel må så sandelig også være et grundvilkår.

Trivsel bør være eT grundvilkår

VI HJÆLPER DIG MED AT SKABESUCCES FOR DINE EKSPORTKUNDER

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

Du er positiv overfor kunden men har brug for ekstra sikkerhed for at kunne sige Ja til fi nansieringen. Det kan vi hjælpe dig med. Hos EKF har vi særlig fokus på mindre virksomheder, som jagter succes på eksport-markedet. Med vores hjælp kan du bedre få enderne til at mødes. Hvad enten det drejer sig om driftsfi nan-

siering, udvidelse af produktionen eller en fi nansie-ringsløsning til den udenlandske køber, kan vi stille en garanti, som dækker typisk 80-95% af risikoen. Vores særlige SMV-garanti dækker tilmed op til 100% af bankens risiko. Se mere på ekf.dk eller ring og få en snak med en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

4840 EKF 210x280_bankmedarb.indd 1 18/03/13 16.41

5IndholdFinansJuni 2013

10

18

24

22

26

28 342 bankanSatte til 4,2 mio. kunderJapansk bank har succes med eks-trem forretningsmodel

fedt på kroppen er dejligt for en bankDebatmøde om SIFI-krav

god rådgivning på dagSordenenOver 100 deltog i Finansforbun-dets forbrugerpolitiske høring

finanSfolk truet på helbredetFinansforbundet slår alarm, efter ny undersøgelse, der viser meget dårlig trivsel blandt ansatte

lyngeS exitLynge Thang Jørgensen taler ud sin bratte afsked som direktør i SparLolland

tegnebogenS tid lakker mod endenHver anden dansker mener, vi er på vej til et samfund uden kontanter

Direktør Charlotte Skovgaard fra Coop Bank, der slår dørene op for kunder i løbet af efteråret, glæder sig over, at man ikke har griske aktionærer til at puste sig i nakken

deT skal ikke være en guldgrube16

38 på arbejde når kunderne har friI Nykredit Direkte har rådgiverne indstillet sig på at arbejde til kl. 21 om aftenen og i weekenden

42 dj’enS mix af for-Sikringer og feStAssurandør Søren Seidler bruger mange weekender på at skabe fest i Danmarks bedste klubber

44 london var en præmieturVinderne i forbundets hvervekon-kurrence nød London

VI HJÆLPER DIG MED AT SKABESUCCES FOR DINE EKSPORTKUNDER

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R E D I T

Du er positiv overfor kunden men har brug for ekstra sikkerhed for at kunne sige Ja til fi nansieringen. Det kan vi hjælpe dig med. Hos EKF har vi særlig fokus på mindre virksomheder, som jagter succes på eksport-markedet. Med vores hjælp kan du bedre få enderne til at mødes. Hvad enten det drejer sig om driftsfi nan-

siering, udvidelse af produktionen eller en fi nansie-ringsløsning til den udenlandske køber, kan vi stille en garanti, som dækker typisk 80-95% af risikoen. Vores særlige SMV-garanti dækker tilmed op til 100% af bankens risiko. Se mere på ekf.dk eller ring og få en snak med en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

4840 EKF 210x280_bankmedarb.indd 1 18/03/13 16.41

3 Leder

6 Nyheder

31 iNterNatioNaLt

32 job og karriere

46 det juridiske hjørNe

faSte Sider48 arraNgemeNter

for seNiorer

50 PoLitisk kLumme Læs om hvor

finanskrisen har skabt flere job

side 32 Læs om hvordan bankrådgiveren gør en forskel

side 50

6 Nyheder FinansJuni 2013

”Der er kolossale forskelle mellem, hvad det koster at være kunde i de forskellige banker. Så kan man jo spørge, hvorfor det er mere normalt, at folk bliver skilt fra deres ægtefælle end fra deres bank”Vagn Jelsøe, konstitueret direktør for Forbrugerrå-det til Berlingske Business

(Kilde: Finanstilsynet)

Pengeinstitutternes samlede regnskaber i 2008-2012mio. kr. 2008 2009 2010 2011 2012

Netto renteindtægter 53.142 69.739 58.900 51.536 50.350

Nettogebyrindtægter 18.520 17.929 18.787 18.412 19.563

Nedskrivninger på udlån m.v 28.591 58.372 35.975 24.293 26.861

Årets resultat: -6.279 -15.499 1.682 1.950 3.903

Egenkapitalforrentning før skat -2,8 -6,5 1,7 1,4 3,0

Solvensprocent (koncernniveau) 12,6 15,7 16,1 17,4 19,4

Kerenkapitalprocent (koncernniveau) 9,4 12,7 13,4 14,8 16,7

Ny OK på plads på FærøerneOnsdag den 24. april lykkedes det Finansforbundet og arbejds-giverforeningen FAG at nå til enighed om en ny toårig over-enskomst, der omfatter i alt 204 færøske finansansatte i Bank Nordik, Trygd og Skyn. Aftalen udløser en generel lønstigning på 1,13 procent den 1. maj 2013, når overens-komsten træder i kraft, og den 1. maj 2014 stiger lønnen generelt 1,89 procent.

Forhandlerne havde kurs mod et sammenbrud efter den første forhandlingsrunde midt i marts måned, men i anden og afgørende forhandlings-runde i dagene 22.-24. april lykkedes det at indgå et for-lig, fordi der fra arbejdsgiver-side kom flere indrømmelser på bordet i forhold til mere bløde bestemmelser.

Blandt andet afsættes der nu midler i en rejse- og opholds-fond til medarbejdere, der er omfattet af sundhedsforsikrin-gen og har behov for behandling i Danmark. På pensionsom-rådet er det nu klarere formule-ret, at det skal tilstræbes at give medarbejderne de bedst mulige markedsvilkår. Og så er der i overenskomsten kommet en ny bestemmelse, der sikrer medarbejdere, som har været udsat for røveri, røveriforsøg, overfald og lignende.

Et stort flertal stemte ja til overenskomsten ved uraf-stemningen. /Cjo

Slut med investeringer i atomvåbenFra næste år vil Danske Bank ikke længere tjene penge på produktion af atomvåben. Hverken i aktier, som banken selv ejer eller aktier, som banken tilbyder investorer gennem investeringsfonde."Hvis et atomvåben bliver brugt, så vil det medføre utrolig stor ulykke. Samtidig vil det også være en overtrædelse af menneskerettighederne og krigens love”, siger Thomas H. Kjærgaard, ansvarlig for Danske Bank-koncernens ansvarlige investeringer til TV2 Nyhederne. Tidligere har Nordea besluttet også at droppe investeringer i atomvåben.

Nedskrivninger på 174 mia siden 2008Ifølge en oversigt fra Finanstilsynet beløber nedskrivningerne for udlån mv. for perioden 2008-2013 sig i alt til 174,7 milliarder kroner for de pengeinstitutter, som er underlagt tilsyn af Finanstilsynet. I 2012 løb nedskrivninger op i 26,9 milliarder kroner. Det var 2,6 milliarder mere end i 2011, men under halvdelen af nedskrivningerne i 2009. Her beløb de sig til 58,4 milliarder kroner.

Flere tillidsmænd fyresAntallet af fyringer blandt de tillidsvalgte er steget dramatisk siden 2008. I princippet skal den tillidsvalgte være den sidste, der lukker og slukker, når en filial, en særlig funktion, en sektion eller en hel afdeling bliver skåret væk, og det er da som regel også tilfældet. Men i de seneste år er det sket en del gange, at det er gået netop så drastisk til værks i virksomhedernes forsøg på at tilpasse organisationerne.

Når en tillidsvalgt fyres, går Finansforbundet ind i sagen med fuld musik. Der bliver spillet på alle tangenter og holdt møder med både virksomheden og med arbejdsgiverforeningen.

”I de allerfleste sager lykkes det at opnå fornuftige løsninger. Først og fremmest arbejder vi naturligvis på, at fyringen bliver trukket tilbage. Vi undersøger, om der virkelig ikke er andet arbejde i virksomheden, den fagligt

valgte fornuftigt kan sættes til. Når de muligheder er udtømte, handler det om at sikre så gode løsninger økonomisk og på øvrige vilkår som overhovedet muligt. Det være sig fritstilling i opsigelsesperioden, forlængede opsigelsesfrister, uddan-nelse med mere”, siger faglig koordinator og advokat rikke agervig helles.

”Der skal ikke være tvivl om, at vi gør vores yderste for at beskytte vores til-

lidsvalgte. De er vores hjerteblod. Det er vigtigt for os at hjælpe alle medle-mmer, der bliver ramt af fyringer, men det er helt centralt at gøre en særlig indsats for de fagligt valgte. De er medlemmernes repræsentanter, det er som udgangspunkt dem, der skal værne medlemmerne. Derfor skal Finans-forbundet i særlig grad slå et gærde om dem, der er ”det faglige system” ude på arbejdspladserne”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. /et

7NyhederFinansJuni 2013

Debat med vrede bankkunderOver 200 borgere deltog i debatmøde om tillid, mediestorme og krakkede banker, som Sparekassen Sjælland arrangerede på Amager torsdag den 2. maj. ”Bankers ry og rygte kan ikke plejes med helsideannoncer i aviser, og derfor håber jeg, at vi med dette debatmøde kan åbne for dialog”, sagde Lars Peters-son, ordførende direktør i Sparekassen Sjælland. Læs mere i Nyhedsbrevet Finans på Finansforbundet.dk.

Danske banker blandt de billigsteKun banker i Holland, Luxembourg og Belgien opkræver et lavere gennemsnitligt gebyr på basale indlånskonti end danske banker, viser en sammenligning af de 27 EU-lande fra EU-Kommissionen, som Finansrådets nyhedsbrev omtaler. Hver dansker betaler godt 50 euro om året, svarende til knap 375 kroner, mens italienske bankkunder betaler næsten fem gange så meget.

Flere tusinde finansjob er i fare. Det er kon-sekvensen, efter at en hovedaftale om Vækst-plan DK i sidste uge blev forhandlet på plads mellem regeringen, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. For aftalen betyder, at løn-sumsafgiften skal stige med tre procentpoint, sådan at den lander på 15,3 procent, frem mod år 2020. Baggrunden for det er, at den ved-tagne skattelettelse, fra 25 procent til 22 pro-cent i 2016, for erhvervslivet ikke må komme finanssektoren til gode.

Både Finansrådet og tænketanken Cepos vurderer begge, at regeringens regnestykke, hvor det er intentionen, at selskabsskattelettel-sen i finanssektoren skal gå lige op med stignin-gen i lønsumsafgiften, vil koste arbejdspladser.

”I starten vil der være en hurtigere negativ effekt på beskæftigelsen via den højere lønsums-afgift, end der vil være en positiv effekt af lettel-sen af selskabsskatten. Det kan der ikke være nogen tvivl om”, sagde cheføkonom i Finansrå-det Niels Storm Stenbæk til Børsen den 19. april.

Til samme avis forklarer specialkonsulent i Cepos Martin Kyed, at ”lønsumsafgiften skæv-vrider den optimale fordeling af produktions-faktorer, fordi arbejdskraften bliver fordyret. Det giver den finansielle sektor tilskyndelse til at nedbringe antallet af medarbejdere”.

I Vækstplan DK fremgår det, at stignin-gen på lønsumsafgiften vil betyde et mer-provenu på 1,27 milliarder kroner. Tilsammen giver det knap to milliarder kroner. Det svarer ifølge Finansforbundets beregninger til omkring 3.400 fuldtidsstillinger, hvis man regner med

gennemsnitslønnen i 2011 for medarbejdere uden ledelsesansvar. Den finansielle sektor har gennem de senere år fokuseret meget på be-sparelser inden for personaleområdet. Når man samtidig gør det dyrere at have medarbej-dere ansat, må de 3.400 stillinger vurderes til at hænge i en tynd tråd.

Og det får Finansforbundets formand, Kent Petersen, til at tage sig til hovedet.

”Det er absurd. Lønsumsafgiften er jo en direkte afgift på lønninger, der gør, at en sektor, der i forvejen er hårdt presset, hvor man hele tiden er meget omkostningsfokuseret, får et klart incitament til at skære i medarbejdersta-ben”, siger han.

”Det er jo et helt kontraproduktivt værktøj, forligsparterne har brugt over for den finan-sielle sektor. Det rammer skævt for sektorens virksomheder, det koster arbejdspladser i sek-toren – og det kommer til at hæmme den finansielle sektors funktion som vækstdriver for resten af erhvervslivet. Derfor er det også en voldsom og meget ærgerlig slagside på det, der skulle være en vækstplan og netop skabe arbejdspladser”, mener Kent Petersen.

Corydon: Banker rammes forskelligtFinansminister Bjarne Corydon (S) mener ikke, der er nogen vej uden om, at bankerne rammes vidt forskelligt af regeringens vækstpakke, der sænker sel-skabsskatten og hæver løn-sumsafgiften. Pengeinstitutter med underskud betaler således ikke selskabsskat, men de får en ekstra byrde, når de samti-dig kommer til at betale mere i lønsumsafgift. Mens institut-ter med en stærk indtjening kommer til at tjene mere på sænkningen af selskabsskat-ten, end de mister ved den øgede lønsumsafgift.

Det erkender han i et svar til Enhedslistens Frank Aaen, som Børsen Finans refererer. “Hensigten med den aftalte forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor er således ikke at neutralisere virkningen af lavere selskabs-skat for hver enkelt berørt virksomhed”, skriver Bjarne Corydon i svaret og fortsætter: “En sådan neutralisering på virksomhedsniveau kan ikke gennemføres i praksis ved an-vendelse af to instrumenter, da forholdet mellem selskabs-skattepligtigt overskud og løn-sum vil variere på tværs af virk-somheder”.

sTrafafgifT på finansansaTTeTrods undren og protester fra en samlet finanssektor har regeringen og forligsparterne i forbindelse med vedtagelsen af Vækstplan DK valgt at lade lønsumsafgiften stige fra 12,3 til 15,3 procent. Absurd, lyder kommentaren fra Finansforbundets formand, Kent Petersen

8 Nyheder FinansJuni 2013

Hver anden fortryder jobskifte49 procent svarer, at de har følt fortrydelse over deres jobskifte, i en undersøgelse blandt 2.000 nyansatte fra 33 forskellige erhverv i 28 lande, som det internationale konsulentfirma DDI står bag. De hårdest ramte er dem, hvor jobbet ikke lever op til deres forventninger, skriver Magasinet Arbejdsmiljø. ”Hvis man er blevet lokket til et job med nogle udsigter, der viser sig ikke at stemme overens med realiteterne, så bliver man skuffet. Og vi ved fra jobtilfredshedsundersøgelser, at så er man hurtigt på vej igen”, siger Anders Frederiksen, professor ved Aarhus Universitet, til bladet. Langt den største udskiftning sker blandt de senest hyrede.

Kim Valentin dømt for injurierDen privatøkonomiske rådgiver Kim Valentin og hans firma Finanshuset i Fredensborg er i byretten blevet dømt for injurier, hvilket medfører, at han skal betale i alt 45.500 kro-ner i offentliggørelsesomkostninger og sagsomkostninger. Anklageren var pensionskassen Sampension, som Valentin i et indlæg på sin egen hjemmeside havde beskyldt for ”lemfældig omgang med sandheden”.

”Hvis man ser på vores udlånsbog, fremgår det, at lånelysten er meget begrænset. Og kigger jeg lavprak-tisk på det, kan jeg i min omgangskreds konstatere, at ingen bruger penge mere. Sådan har jeg det også selv. Det er kun min datter, der bliver ved med at købe nye sko, men hun kan ikke trække økonomien op alene” Karen Frøsig, administrerende direktør i Sydbank, til Finans-watch

”Det var et nødvendigt initiativ, og jeg glæder mig over, at vores berørte medlemmer kan ånde lettet op”, siger formand for Finansforbundet Kent Petersen om regeringens dagpengeaftale med Enhedslisten

Over 400 ledige finansfOlk reddeT

Omkring 450 ledige medlemmer af Finansfor-bundet kan for en stund ånde lettet op i køl-vandet på regeringens dagpengeaftale med Enhedslisten, som faldt på plads mandag den 20. maj om aftenen. De 450 eller godt en tred-jedel af det samlede antal ledige medlemmer af Finansforbundet tilhører nemlig en gruppe, som går under betegnelsen udfaldstruede. De ville, hvis ikke indførelsen af en midlertidig arbejdsmarkedsydelse frem til 2016 holdt hån-den under dem, ryge ud af dagpengesystemet inden 1. juli i år.

”Det var et nødvendigt initiativ, og jeg glæder mig over, at vores berørte medlemmer kan ånde lettet op”, siger Finansforbundets for-mand Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

Oprindelig skulle hovedparten af aftalen finansieres af en forhøjelse af a-kassekontin-gentet. Et udspil, der fik a-kasser og store dele af fagforeningen til at kritisere regeringen for at pille ved den danske model. Derfor glæder det formanden, at Enhedslisten fik trumfet en ny finansiering på plads, hvor hovedparten af aftalens to milliarder i stedet skal betales via poster på Beskæftigelsesministeriets og Finansministeriets budgetter.

Kent Petersen ærgrer sig over, at godt 500 millioner af de to milliarder hentes ved at for-ringe de lediges adgang til seks ugers selv-vagt uddannelse. I dag kan alle nye ledige således få seks ugers uddannelse efter eget valg med det samme. Nu kan de først få det efter fire måneder.

”Det er katastrofalt, at man endnu en gang forringer de lediges muligheder for uddannelse.

Fire måneder inde i en ledighedsperiode er lang tid at vente i en tid, hvor konjunkturerne stadig er ringe. Vores erfaring med vores ledige med-lemmer er, at netop de seks ugers uddannelse har stor betydning for deres videre færd imod beskæftigelse”, siger Kent Petersen, der undrer sig over, at man finansierer aftalen ved at for-ringe den generelle beskæftigelsesindsats.

”Nu har vi haft fire lappeløsninger på grund af den dagpengereform, som den tidligere rege-ring indførte. Den nye aftale er en socialløs-ning, som gør godt lige nu og her, men aftalen gør ikke op med de centrale problemstillinger i dagpengereformen. Dels at mulighederne for uddannelse er nødvendige for at bevare de lediges markedsværdi i en lavkonjunktur, dels at i et meget fleksibelt arbejdsmarked med en kort dagpengeperiode på to år er der brug for en kort genoptjeningsperiode på 26 uger”, siger formanden og glæder sig over, at regeringen, trods Enhedslistens krav, stadig påtænker at nedsætte en dagpengekommis-sion, som skal endevende dagpengeindsatsen i foråret 2015. /sf

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til [email protected] eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

9NyhederFinansJuni 2013

Steg de samlede ned-skrivningerne i pengeinsti-tutterne med i 2012 i forhold til året før. I alt blev der nedskrevet 26,9 milliarder i 2012 mod 24,3 milliarder kroner året før, oplyser Finanstilsynet.11 %

K vil blokere for skrappe SIFI-kravDe konservative, der er en del af forligskredsen omkring bankregulering, vil nedlægge veto mod skrappere krav til de såkaldte SIFI-banker.”Det vil være et problem, at man stiller så skrappe krav til dem i forhold til udenlandske banker, at de ikke vil låne penge ud," siger partiets erhvervsordfører Brian Mikkelsen til Børsen Finans.Også Venstre og Dansk Folkeparti er betænkelige ved de skrappe krav. Forslaget til kravet til de systemisk vigtige er for nuværende, at de skal holde ekstra kapital på mellem 2,5 og 5 procent af deres risikovægtede aktiver. Læs også side 26

11 afskedigelser på Finanssektorens Uddannelses-center, syv i Sparekassen Sjælland, fire i Bank Nor-dik og to i Sydbank. I alt mistede 24 finansansatte deres job i løbet af april ifølge de indberetninger, Finansforbundet modtager fra tillidsmændene.

Tallet er markant lavere end i de foregående måneder. Ifølge Finansforbundets tal er 298 medarbejdere blevet afskediget siden 1. januar. Det er stadig mange, når man tager i betragt-ning, at omkring 7.500 job i finanssektoren er forsvundet i perioden 2008-2012, sådan som tal fra Danmarks Statistik viser.

Antallet af fyringer i årets fire første måneder er dog positivt, i forhold til at pengeinstitutterne ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforenings beskæf-tigelsesundersøgelse sidste efterår forventede at skulle skære 2.400 stillinger væk i 2013.

Nets (49 afskedigelser), Jyske Bank (45) og Danske Bank (32) er de tre virksom-heder, der har fyret flest medarbejdere i årets første fire måneder ifølge Finans-forbundets opgørelse. /Cjo

Bankers image styrket

Fyringsbølgen stilner af”Forbrugerne skal have en mere aktiv shopperolle, når de går ind ad bankens glasdør, og hvis de mener, banken er for dyr, bør de skifte bank”Erhvervs- og vækstminis-ter Annette Vilhelmsen på forbrugerpolitisk høring på Christiansborg

De danske banker kan notere sig for en markant fremgang i den store imagemåling, som Berling-ske Business Magasin laver en gang om året. Hvis man måler i point, så går bankerne samlet frem med hele 49 procent, mens de øvrige virksom-heder i undersøgelsen blot går frem med 11 procent. Nordea er den højest placerede bank som nummer 20, Nykredit er nummer 33, Jyske Bank nummer 46 – rykket frem fra en plads som nummer 87 sidste år – Sydbank er nummer 63 på årets liste. Herefter føl-ger Saxo Bank som nummer 74, Arbejdernes Lands-bank, der er ny på listen, er nummer 83, Spar Nord er

nummer 11, Danske Bank nummer 125 og FIH Erhvervsbank er nummer 137 på listen.

I undersøgelsen er det 4.130 erhvervs-ledere, der giver deres bedømmelse af de forskellige virksomheder. Der spørges ind til i alt ni faktorer, som samlet set giver en imagescore. De ni parametre er ledelse, tro-værdighed, kvalitet, medarbejdere, kommunikation, konkurrenceevne, finansiel styrke, innovation og ans-varlighed. Målingen har været foretaget i 20 år, de seneste 10 år med den samme metode.

FINaNSFOrBuNDet på FOlKemøDetDen 13.-16. juni danner Bornholm rammen for Folkemødet, hvor politiske partier, journalister og organisationer fra hele landet mødes til tre dages debat på den politiske festival. Finans-forbundet er også til stede og deltager i en række workshopper og debatter med blandt andet Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansrådet og FTF om blandt andet fremtidens finansielle arbejdsmarked, regulering af sek-toren, fremtidens digitale bank, og hvordan god ledelse kan bidrage til vækst.

”Folkemødet er blevet et naturligt tilløbsstykke og mødested for hele det politiske miljø i Dan-mark. Vi får mulighed for at mødes og diskutere med både sektorrepræsentanter og arbejds-markedspolitiske medspillere. Derfor skal vi også være til stede for at indgå i debatterne og skabe kontakter, der kan komme vores med-lemmer til gode på længere sigt”, siger Kent Petersen, formand i Finansforbundet.

Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans

finansforbundet.dk under aktuelt

Smartphones er efterhånden blevet allemandseje, og de kloge mobiltelefoner vinder mere ind i dagligdagen. Det er derfor et naturligt skridt at gøre mobiltelefonen til en virtuel pengepung i fremtiden, og flere fronter er allerede gået ind i kampen for at gøre samfundet kontantløst. En måling fra 2012 viser også, at halvdelen af danskerne mener, at vi er på vej til en fremtid uden kontanter. Men kan man virkelig have et samfund helt uden 100-kronesedler og femkroner? Af MillE MorSing foto: JASpEr CArlbErg

10 Tema: Farvel Til konTanTerne FinansJuni 2013

Tegnebogenslakker mod

Engang var hunden menneskets bedste ven. I dag kan det meget vel være smart-phonen. Den er med overalt, hjælper

med at købe ind, finde vej og underholde, når vi keder os. Derfor er flere virksomheder også be-gyndt at se smartphonen som en mulig erstatning for den gode gamle pengepung i baglommen, og det kan meget vel blive enden for sedler og mønter. Halvdelen af danskerne tror da også, at fremtidens samfund bliver kontantløst. Det viser en måling fra 2012, som analysefirmaet YouGov har foretaget for MasterCard.

Det er dog ikke kun mobiltelefonen, der kan være med til at gøre vores samfund kontantløst. I mange år har Danmark haft en effektiv betalings-infrastruktur, og antallet af korttransaktioner er også steget markant det sidste årti. Ifølge Nets blev der i 2002 foretaget 751 millioner transaktioner mod 5,6 milliarder i 2011. Trods det stigende antal kortbetalinger og mobilen som fremtidens pengepung holder vi stadig fast i kontanterne. Mikkel Krogsholm er konsulent hos Copenhagen Finance IT Region (CFIR), og de står bag projek-tet ”Fremtidens penge”. Han mener, at vi i frem-tiden vil have et helt kontantløst samfund, men for at få det er vi nødt til at tage et skridt ind i kontanternes domæne.

”Vi er nødt til at spørge os selv, hvor det er, kontanterne optræder. Der er selvfølgelig kon-tanter i butikkerne, men det er ikke en revolu-tion nede i supermarkedet, for der har du alle-rede kunnet betale kontantløst i mange år. Det er alle de områder, hvor du ikke kan, for eksem-pel på kræmmermarkeder. Når man løser den gåde, så kommer det kontantløse samfund”, siger Mikkel Krogsholm.

11Tema: Farvel Til konTanTerneFinansJuni 2013

••

tidenden


Naturlig udviklingDer var engang, hvor betalingssamfundet var baseret på byt-tehandler. Her var det udelukkende den materielle værdi, som havde betydning, men i takt med at handler blev mere aktuelle på tværs af landegrænser, blev det mere besværligt at slæbe en ged til Italien for at købe krydderier, og et betal-ingsmiddel blev opfundet. Guld, sølv og kobber fik en værdi svarende til den vare, man solgte. Senere kom sedler og mønter, og i 1980’erne fik vi Dankortet, og det elektroniske betalingsmiddel blev hurtigt udbredt. Efter at internettet for alvor slog igennem i 1990’erne, opstod der imidlertid et endnu større behov for digitale transaktioner som betalings-kort, netbankoverførsel og digitale tegnebøger som Paypal.

”Penge har udviklet sig fra strandskaller over grønt papir til kunstfærdige systemer af binære tal”, sagde Visas bestyrel-sesformand Dee Hock i 1968.

I takt med at nutidens samfund nærmest kun består af binære tal, er det derfor en naturlig udvikling at tage mobiltele-fonen i brug som betalingsmiddel. Netop fordi vi har skabt et behov for at kunne betale hurtigt i en travl hverdag.

Betaling med et bipPlastikkortene har i mange år banet vejen for et kontantløst samfund, og med det stigende antal korttransaktioner burde sedler og mønter være overflødige. Så hvorfor tage mobilen i brug, når plastikkortene lever i bedste velgående? Ved små køb er vi stadig mere tilbøjelige til at bruge kon-tanter, og det er her, mobilen kan blive revolutionerende som betalingsmiddel.

”Man kan have brug for et betalingsmiddel i hurtige situ-ationer, og det er her, mobilen kan gøre en forskel. For ek-sempel hvis man skal nå at købe en billet eller en kop kaffe, inden toget kommer. Det er både en fordel for kunderne, fordi de kan betale hurtigt, men det er også en fordel for butikkerne, som øger omsætningen, fordi vi er tilbøjelige til at bruge penge, når det er nemt”, fortæller Kristian Thure Sørensen, som er Senior Manager i Nets.

Den hurtige betaling foregår ved hjælp af NFC (Near Field Communication). NFC er en netværksteknologi, som virker trådløst på korte afstande og gør det muligt for to enheder, som befinder sig tæt på hinanden, at skabe en trådløs forbindelse. Det kræver dog både, at forretningerne har installeret en terminal med NFC, og at mobilen også har teknologien indbygget, og det er her, de forskellige parter har gået som katten om den varme grød i mange år. Mobil-selskaberne har været tilbageholdende med at bestille tele-foner med NFC indbygget, fordi man ikke har kunnet bruge teknologien i butikkerne, og omvendt har butikkerne ikke haft NFC i terminalerne, fordi mange mobiler ikke har haft NFC indbygget.

Men nu ser der ud til at ske noget. Alene i 2013 forventes salget at runde 285 millioner NFC-

telefoner på verdensplan, og i 2014 er forventningerne 500 millioner telefoner, så volumen begynder at være på marke-

det. I april måned annoncerede de store teleselskaber og Coop også, at de er klar med mobilbetalinger inden for et år.

Mikkel Krogsholm fra CFIR mener dog ikke, at de nye mobilbetalinger kommer til at gøre en forskel.

”At gøre en allerede eksisterende kontantløs betaling kontantløs tror jeg ikke får os tættere på et kontantløst sam-fund. Man skal jo kigge på de områder, hvor kontanter er dominerende, og så gøre noget ved det”.

Kontanter koster mange pengeVed et kontantløst samfund slipper man for at bære rundt på sedler og mønter, men der kan også være andre fordele. En undersøgelse fra Nationalbanken i 2011 viste, at det koster samfundet omkring seks milliarder om året at håndtere kontante betalinger. Og selvom antallet af kort-transaktioner er eksplosivt stigende, så er antallet af 500- og 1000-kronesedler i omløb også stigende, men det er primært de mindre sedler som 50-, 100- og 200-kronesedler, der bliver brugt i detailhand-len, og derfor er der et stort spørgsmål om, hvad de store sedler laver ude i samfundet. Ifølge Det Økonomiske Råds vismandsrapport fra 2011 koster sort arbejde staten omkring 29 milliarder om året, og derfor ville der være en stor økonomisk gevinst ved at gøre alle betalinger elektroniske.

”Det er klart, at hvis man når til et kontantløst samfund, bliver alle betalinger sporbare, og man vil være i stand til at komme efter systematisk sort arbejde. De penge kunne bruges på mange andre udmærkede ting”, siger Kristian Thure Sørensen.

Ud over at komme sort arbejde til livs vil et kontantløst samfund også mindske risikoen for røverier og spredning af sygdomme. En undersøgelse fra universitetet i Oxford viste, at europæiske pengesedler i gennemsnit indeholder mere end 26.000 bakterier, og selv de reneste og nyeste sedler indeholder 2.400 bakterier.

Men hvad så med de gamle og dem, som har brug for at styre deres forbrug ved at lægge kontanter i en kuvert hver uge? Ifølge Mikkel Krogsholm er der også plads til dem i et kontantløst samfund.

”Mobilen er klog og kan give feedback, for eksempel hvis man gerne vil kontrollere sit forbrug. Man kunne sagtens forestille sig, at hver gang man betaler, giver mobilen en opdatering på, hvor mange penge man har tilbage, eller hvis man bruger flere penge, end man plejer. Mere avanceret teknologi behøver ikke også at være mere kompliceret, nær-mere tværtimod”.

et turningpointI disse år sker der rigtig meget på betalingsområdet. De fire store teleselskaber, Telia, TDC, 3 og Telenor, vil til august være klar med et nyt betalingssystem, som i første omgang skal håndtere sms-betalinger, men på længere sigt også NFC-baserede løsninger. Samtidig har detailvirksomheden Coop annonceret, at de inden årets udgang vil tilbyde mobilbetal-


ing i deres 1.200 butikker landet over. Det skal ske med nye opdaterede betalingsterminaler. Nets er også kommet med et udspil, hvor de vil tilbyde kortbetalinger via mobiltele-fonen i butikkerne.

I april måned meddelte alle danske banker, på nær Danske Bank, at de i løbet af forsommeren lancerer en app, hvor man kan overføre op til 1.500 kroner til en anden person bare ved at kende deres mobilnummer. Samtidig er andre nicheprodukter begyndt at skyde op.

Der er dog stadig nogle juridiske og politiske forhind-ringer på vejen til det kontantløse samfund. Loven siger, at forretninger skal kunne modtage kontant betaling ved fysisk salg, og derfor kan forretninger ikke gøre deres betalinger helt kontantløse. Dog arbejder Betalingsrådet, som består af repræsentanter fra Nationalbanken, Finans-rådet, Forbrugerrådet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Nets samt de store erhvervsorganisationer, på en analyse af nye betalingsløsninger, herunder ikke mindst de barrierer, der er, for at implementere nye betalingsløsninger. Analy-sen, som forventes færdig til sommer, kan uden tvivl sætte mere gang i debatten.

Samfundet kan dog først blive helt kontantløst, når det bliver så dyrt at håndtere kontanter, at det ikke længere kan svare sig, og et turningpoint vil være uundgåeligt.

Men vil vi savne de sprøde sedler, og kan man overhovedet have tillid til penge, som kun er tal på en skærm?

”Pengesedler og elektroniske overførsler er egentlig det samme. De kræver begge, at du har tillid til systemet, og 1920’erne i Tyskland er også et bevis på, at selv kontanter kan miste deres værdi, så digitale penge er ikke anderledes end fysiske penge” siger Kristian Thure Sørensen. ¢

mobilbetalinger er for alvor ved at vinde ind på det danske betalingsområde, og der er ingen grund til sikkerhedsmæssige bekymringer ved at bruge mobilbetalinger i fremtiden. Ligesom ved plastikkortet kan mobile betalinger også have en pinkode ved betalinger, men mobilen har også nogle ekstra elementer.”man kan vælge at have pinkode på alle mobile

betalinger, men man kan også have en låsekode på selve mobilen og derved gøre det endnu sværere for andre at misbruge ens oplysninger”, siger kristian thure sørensen, senior manager hos Nets. mobilen kan også spores i tilfælde af tyveri, og det kan gøre det nemmere at finde frem til synderen. hvis mobilen bliver stjålet, er bekvemme-

ligheden også højere i forhold til at få stjålet pungen, som indeholder kontanter, dankort og alle andre nødvendige kort, som vi til daglig bærer rundt på i den fysiske pengepung. i dag er det besværligt og omkostningsfuldt at genbe-stille nye kort, men det ville man slippe for med mobilen, fordi kortene ville være placeret på en server og ikke i en fysisk plastikudgave.

mobilen er mere sikker end plastikkortet

Fremtidens mobilbetalingerSwIPP Med denne app kan man bruge sin mobiltelefon til at overføre mindre pengebeløb til hinanden uden at bruge NemID eller kontonummer. Man ”swipper” ved at indtaste modtagerens mobilnummer, beløbet tastes, og overførslen bekræftes. Der kan overføres op til 1.500 kroner om dagen. Appen er et fællesprojekt mellem en lang række banker og forventes lanceret i forsommeren 2013.

MObILePLayDanske Bank lancerede i maj måned app’en Mobileplay, hvor man kan overføre penge til andre via sms. Den eneste information man skal bruge, er modtagerens mobilnummer. Dermed lægger app’en sig helt op af de andre bankers alternativ Swipp. Man behøver ikke at være kunde i Dan-ske Bank for at få glæde af tjenesten, det eneste krav er, at modtageren også er tilmeldt Mobileplay.

SquareSquare er en lille kortlæser, som tilsluttes smartphonen og dermed for-vandler telefonen til en betalingsterminal. Square koster cirka 50 kroner at købe, men til gengæld får man det samme beløb tilbage, når kontoen bliver aktiveret. Square tager et gebyr på 2,75 procent ved et salg. Indtil videre findes Square kun i USA.

PayPaL InStore-aPPDenne app giver briterne mulighed for at betale med mobilen i flere kædebutikker. Appen fungerer ved, at kunden modtager en unik streg-kode ved hver transaktion, og ekspedienten i butikken scanner så koden og trækker derved pengene fra kundens PayPal-konto. Indtil videre findes appen dog kun i Storbritannien.

TabbedoutTabbedout-appen kan bruges på forskellige barer og restauranter i USA. Appen fungerer ved, at man starter en regning i baren, og når man vil forlade stedet, lukker mobilen automatisk regningen og betaler. Med ap-pen er det derfor muligt at overvåge aftenens køb, og appen minimerer også risikoen for at miste kreditkortet på en våd bytur.

••


Danskerne er klar til mobilbetalinger

Danskerne vil gerne skifte kontanter ud med mobiltelefonen, viser spritny brugerundersøgelse. Men der er forskel på, hvordan man vil betale i baren og i parkeringsanlægget aF mIlle mOrSINg

En ny rapport fra Copenhagen Finance IT Region (CFIR) viser, at danskerne gerne vil bruge mobilen som betalingsmiddel. Rap-porten er resultatet af et års brugerstudier, hvor 30 testpersoner blev analyseret i fem forskellige betalingsscenarier. Her skulle de bruge mobilen til at betale i biografen, super-markedet, parkeringsanlægget, baren og over-føre penge til bekendte. Ved de fem betal-ingsscenarier var mellem 59 og 70 procent af testpersonerne positive over for at bruge mobilen som betalingsmiddel.

”Vi valgte de fem scenarier, fordi vi mente, at det var her, mobilen kunne tilføje ekstra værdi ud over betaling. Der var en værdi i at kunne betale for parkering på længere afstand eller købe sin billet på vej til biografen. Mobilen skulle ikke kun fungere som betalingsmiddel, men også give noget ekstra i betalingsflowet”, fortæller konsulent i CFIR Mikkel Krogsholm.

Selvom forskerne bag projektet ikke havde nogen specifikke forventninger til resultatet, blev de alligevel overraskede.

”Det var ikke forventet, at mobilbetalinger var så kontekstafhængige. Mobilen gør jo betalingssituationen hurtigere, men studi-erne viste, at en tur i baren ikke nødvendigvis behøver at gå hurtigt. Barer og cafeer bliver netop brugt til at socialisere og møde andre mennesker, og derfor gjorde en hurtigere betalingsløsning ikke nødvendigvis oplevelsen mere interessant”, siger Mikkel Krogsholm.

På festivaler var mobilbetalingen dog en kærkommen løsning, for her bliver baren ikke brugt til at socialisere. Det er et pitstop, hvor der tankes op, inden festivalgæsten smutter videre.

mobilbetaling ved parkering var en succesParkeringsscenariet var en af de største succeser i brugerstudiet. Testpersonerne sammen-lignede parkering med besværlige automater og irriterende mønter, og derfor var 70 pro-cent begejstrede for at kunne bruge mobilen i stedet. Omvendt var der i supermarkedsscena-riet nogle forhindringer ved mobilbetaling. Her skulle testpersonerne selv scanne varerne, mens de handlede, og til sidst betale med mobilen ved en kasse. Flere var begejstrede for at styre vareindkøbet selv, mens andre oplevede et stop i betalingsflowet, når de skulle bruge den ene hånd til at scanne med mobilen. Det blev nemlig sværere at holde styr på børn og indkøbsvogn og at tage varer ned fra hylderne. Samtidig vurderede næsten alle testpersoner, at mobilbetaling var hur-tigere og nemmere end betaling med dan-kort og kontanter.

Rapporten viste også, at testpersonerne forventede noget ekstra for at skifte kon-tanter ud med mobilen. Især i biografen og supermarkedet.

”Når jeg nu selv går og gør arbejdet (scan-ner), så skal jeg have noget igen”, sagde en af testpersonerne eksempelvis.

I supermarkedet foreslog flere testper-soner ekstra information om varerne, infor-mation om tilbud, kampagner og opskrifter, som kunne være en ekstra service i scan-ningsprocessen.

Copenhagen Business School arbejder lige nu på en større statistisk analyse om mobil-betalinger blandt befolkningen som helhed, og analysen forventes færdig efter sommerferien. ¢


Et spørgsmål om tryghedFlere politikere tror på et fremtidigt kontantløst samfund aF mIlle mOrSINg

Erhvervsordfører for Konservative Brian Mik-kelsen mener ikke, at Danmark vil være kon-tantløst inden for få år, men når teknologien er klar, mener han, at det er værd at drøfte en udfas-ning af kontanter.

”Det kontantløse samfund har mange fordele, hvis man formår at udvikle nogle brugervenlige løsninger, der er hurtige og sikre. Om det så skal ske med mobiltelefoner, plastikkort eller noget helt tredje, er svært at sige på forhånd. Det vigtig-ste er dog, at danskerne føler sig trygge uden kon-tanter, og at alle med særlige behov bliver klædt ekstra godt på til omstillingen”, skriver han i en mail til Magasinet Finans

Erhvervsordfører for Radikale Venstre Andreas Steenberg er også sikker på, at fremtiden om mange år ser kontantløs ud, men det er DF’s erh-vervsordfører, Hans Kristian Skibby, ikke enig i.

”Jeg tror, fremtiden vil blive mere og mere kon-tantløs, men vi kommer ikke til at afskaffe kontan-terne helt”, lyder det fra DF’s erhvervsordfører.

De tre partier ser alle klare økonomiske fordele ved at have et kontantløst samfund. Omkost-ningerne ved at producere og håndtere kontanter kan reduceres, og Brian Mikkelsen påpeger også, at der kan være nogle sikkerhedsmæssige fordele.

”Tyverier og røverier fra privatpersoner og for-retninger mindskes. Der kan naturligvis opstå andre former for elektroniske tyverier, men de vil ikke på samme måde indebære risici for personskader og traumatiserende hændelser for enkeltpersoner”.

Loven om betalingstjenester siger, at forret-ninger i dag er forpligtet til at modtage kontante betalinger ved fysisk salg. Konservative og Radi-kale Venstre er ikke afvisende over for en ændring af loven, dog kun i forhold til kriminalitet i butik-ker sent om aftenen.

”Regeringen har ingen aktuelle planer om en ændring af loven, men jeg imødeser gerne en debat i forhold til kriminalitet”, siger Andreas Steenberg. ¢

16 ny bank FinansJuni 2013

Banklicensen til Coops bank – Finanstilsynets blåstempling og tilladelse til at drive bank – kom i hus den 6. maj.

”Det må være den første helt friske banklicens, der er udstedt i rigtig mange år”, siger direktør Charlotte Skovgaard glad – og vælger dermed at se bort fra de licenser, der på det seneste er udstedt til fallerede banker, der måtte ind som nye selskaber under Finansiel Stabilitet.

Charlotte Skovgaard har siden starten af året, sammen med en lille håndfuld kollegaer, arbejdet på at drive den nye bank frem. Hun har særligt ansvar for Kundeservice, IT- og Forret-ningsudvikling samt Salg og Marketing. I alt er der i skrivende stund ansat 18 medarbejdere. I starten af maj blev bankens nye administrerende direktør, Allan Nørholm, ansat.

”Det er en luksus og en fantastisk mulighed at være med til at etablere en ny bank helt fra bunden af”, siger Charlotte Skovgaard.

Coop har leget med banktanken i mange år, men siden Lasse Bolander, Coops bestyrelsesformand i Danmark, for et år siden sendte en prøveballon op i en artikel i Børsen, er det gået stærkt.

KPMG fik opdraget med at vurdere og analysere per-spektiverne for en ny bank. Og i KPMG var det Charlotte Skovgaard, der som en del af et konsulentteam var sat på opgaven med at lave en business case. Nu er hun så kommet over på den anden side af bordet og skal være med til at føre tankerne ud i livet.

Vigtige elementer i forarbejdet har været kundeundersø-gelser, fokusgrupper, erfaringer fra udlandet – og på sidelin-jen har projektet været tæt fulgt af Coops demokratisk valgte 124 mand store forsamling, landsrådet.

Den 20. april sagde landsrådet endeligt ”ja” til at gå fra skrivebord til virkelighed. At licensen fra Finanstilsynet kom kun fjorten dage efter, antyder, at der har været arbejdet konkret og målrettet, men ”under cover”, gennem længere tid. Også aftalen med BEC om at drive hele bankens infra-struktur kom påfaldende hurtigt i hus.

enkelt og gennemskueligt”Vores overordnede mål i Coop er at skabe værdi for med-lemmerne og kunderne. Derfor har kundeundersøgelserne været helt centrale. De viste os, at efterspørgslen efter enkle, gennemskuelige bankprodukter var højt prioriterede. Fak-tisk var det kun benzin med rabat, der kunne trumfe ydelser som indlånskonti, forbrugslån og en kassekredit”, siger Charlotte Skovgaard.

Men også erfaringerne fra udlandet har spillet en stor rolle. Det engelske supermarked Tesco har tilbudt bank-produkter siden 1997. I dag har banken anslået 6,5 mil-lioner kunder, og kæden sidder for eksempel nu på 7,2 procent af markedet for kreditkort. I Finland har S-Pankki, der sidder på 42 procent af dagligvarehandlen, knap 2,5 millioner bankkunder.

På spørgsmålet om, hvor mange kunder Coops nye bank vil få, er Charlotte Skovgaard forsigtig.

”Vi satser på, at 18 procent af vores nuværende 1,3 mil-lioner CoopPlusmedlemmer vil have et bankprodukt i løbet af de kommende 10 år”, siger hun.

Det ville i givet fald være omkring 234.000 kunder i ban-ken i 2023. De første år er man indstillet på underskud i den nye bank, men efter fire år skulle der gerne være et lille overskud.

”Vi kræver ikke høje afkast, det skal ikke være en guld-grube. Det er centralt, at vi kan give kunderne nogle gode renter, og vi har heldigvis ikke griske aktionærer, der puster os i nakken. Men det skal hænge sammen økonomisk”, siger Charlotte Skovgaard.

En bagtanke med banken er selvfølgelig også, at den skal generere en positiv spiral, så de tilfredse kunder bliver motiveret til at lægge flere af deres indkøb i SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Fakta, Kvickly eller Irma.

De sprudler af gåpåmod og virketrang i Coops hovedsæde i Albertslund, hvor en ny bank er ved at blive skabt. ”Vi har heldigvis ikke griske aktionærer, der puster os i nakken. Men det skal hænge sammen økonomisk”, siger direktør Charlotte SkovgaardaF elISaBetH teISeN FOtO: NaNa reImerS

DeT skal ikke

være en gulDgrube

17ny bankFinansJuni 2013

Beskeden bankCharlotte Skovgaard vurderer ikke, at den nye spiller i markedet vil rykke vold-somt rundt i det finansielle landskab.

”Selv om vores ambition er at tilbyde meget konkurrencedygtige priser og vilkår blandt sammenlignelige banker – banker, der ikke excellerer i særlige tilbud til særlige kunder – så er vores produktudbud så enkelt, at det er min vurdering, at mange vil have os som den anden bank, et supplement, og at de kunder, for hvem vi bliver den eneste bank, er kunder med behov for så enkle bankprodukter, at de andre banker ikke finder dem specielt attraktive”.

Vil man have pensions- og investeringsrådgivning, bil- eller boliglån, bliver det

”Der er jo desværre mange ledige bankfolk, og også i det lys er det dejligt, hvis vi kan skabe lidt vækst”, siger Charlotte Skovgaard.

ikke i Coops bank – i hvert fald ikke de første mange år.

Enkelt, gennemsigtigt og kontante fordele er altså nøgleordene for den nye bank. Det kommer også til udtryk i beskedne fysiske rammer. Kundeser-vicefunktionen kommer til at ligge i Coops hovedkvarter i Albertslund. Der er ikke noget nyt, prangende hovedsæde på tegnebrættet. Charlotte Skovgaard forventer, at staben vil vokse til omkring 30-40 bankmedarbejdere det første år. Kundeservicen skal klares fra et callcenter, hvor kunderne kan henvende sig via telefon eller mail. De fysiske transaktioner ude i butikkerne skal være så simple, at de skal kunne klares af medarbejderne ved kassen.

Stor interesse for jobAt der har været stor interesse for stil-lingerne i den nye bank, der i starten var slået op gennem KPMG for at lægge røgslør ud, kan ikke undre.

”Der er jo desværre mange ledige bankfolk, og også i det lys er det dejligt, hvis vi kan skabe lidt vækst”, siger Charlotte Skovgaard, der til de første funktioner har prioriteret ansøgere, der trives uden faste regler og med en god portion pionerånd.

Charlotte Skovgaard forventer, at den nye bank er klar til kunder i løbet af efteråret.

Også Finansforbundets formand, Kent Petersen, glæder sig over den nye bank, der signalerer lidt tiltrængt opti-misme i sektoren.

”I en periode, hvor de væsentligste temaer har været krak, nedskæringer og fyringer, er det da befriende, at der er nogle, der har mod på at udvikle og skabe”, siger Kent Petersen, der lige nu er i gang med konstruktive drøftelser om en overenskomst mellem den nye bank og Finansforbundet. ¢

18 spar lollanD FinansJuni 2013

”Man kan godt bagefter sige til sig selv, at man måske skulle have sat sig tilbage med armene over kors. Men ville det have været en spændende virksomhed at være i for nogen? Det tror jeg ikke”, siger Lynge Thang Jørgensen, der på bestyrelsens foranledning fratrådte i marts 2012 efter 17 år som direktør i Spar Lolland. Mindre end et år senere blev sparekassen overtaget af Jyske BankaF maDS Due aNKer FOtO: JaSper CarlBerg

Lynge Thang Jørgensen forlod direktørjobbet i Spar Lol-land sidste forår. Hans historie er efter 17 år som direktør i pengeinstituttet tæt forbundet med det tidligere Spar Lol-land, der nu er en del af Jyske Bank. Derfor er sparekassens fremgang og fald også historien om direktørens op- og ned-tur. Nedturen indtræffer blandt andet i forbindelse med, at Finanstilsynet gransker sparekassen.

Det kan skabe store dønninger, når Finanstilsynet ryk-ker ud for at tage temperaturen på et pengeinstitut. Flere finansielle virksomheder har vaklet, efter at Tilsynet er gået ud ad døren igen. Det var også tilfældet med Spar Lol-land, hvor Finanstilsynet kom forbi i februar måned 2012. Besøget betød, at sparekassen blev tvunget til yderligere ned-skrivninger oven i de nedskrivninger, banken på forhånd selv havde foretaget. Men allerede inden Finanstilsynet var færdig med at granske sparekassens regnskaber og forhold, var Lynges skæbne forseglet. Den 13. februar 2012 kunne han nemlig til sin store overraskelse læse i Jyllands-Posten, at Spar Lolland søgte ny direktør.

”Det kom som et kæmpe chok for mig. Og så må man sige, at tillidsforholdet mellem bestyrelsen og mig bristede totalt. Når det gør det, må man skilles. Jeg havde slet ikke set det komme, men jeg kunne godt se skriften på væggen, efter at jeg læste den artikel”, siger Lynge.

”Men jeg havde jo ikke lyst til at forlade sparekassen. Jeg var klar til at stå på mål for, hvilke udfordringer der måtte komme efter 17 år som direktør i Spar Lolland. Jeg kunne ikke kigge mine kolleger i øjnene og sige, at ’nu forsvinder jeg ud i den blå luft’. Sådan noget kan min moral ikke bære. Men når jeg nu blev præsenteret for en fratrædelsesaftale, måtte vi jo skilles, og det skete altså den 19. marts 2012”, forklarer han.

ud og hjem igenLynge, der i dag er 57 år, er født og opvokset på Lolland. I 1974 kom han i lære i Lollands Bank og blev i banken i knap ti år, indtil han flyttede til Langelands Bank på Langeland, hvor han blev direktionssekretær og siden underdirektør. Efter otte år søgte Lynge til Vestjylland, hvor jobbet som underdirektør hos Bent Naur i Ringkjøbing Landbobank kaldte i 1991.

”Det var utrolig givtigt i forhold til det menneskelige, men også lærerigt, i forhold til hvordan man takler kreditsager”, husker Lynge, der i Vestjylland havde meget med fiskeriet at gøre – et erhverv, som havde det hårdt i de år.

I 1994 slog Spar Lolland stillingen op som direktør. Efter en årrække uden for fødeøen var Lynge fristet af at vende tilbage, selvom han i første omgang var lidt forbeholden.

”På trods af at jeg havde nemt ved at falde til og kendte området, var det lidt svært at komme tilbage som direktør på et sted, hvor man er født, opvokset og har været i lære. Jeg har også altid haft den tilgang, at selve det at være direk-tør egentlig ikke har sagt mig noget. Jeg vil hellere ud at sejle, end jeg vil være med i Rotary. Men når du er inde i bankverdenen og er vokset i graderne, trigger det da én at være med til at træffe beslutningerne sammen med besty-relsen”, siger han.

Kort forinden havde Lynge taget en HD i finansiering. Med den og oplevelserne i Ringkjøbing Landbobank i kuffer-ten følte han sig rustet til opgaven og vendte hjem til Lolland.

Køber sig ind på StrøgetLynge tager imod ude på vejen ved sin nye bolig. Et lejet hus i grønne omgivelser på den gamle sukkerfabriks matrikel i Sakskøbing. Sukkerfabrikken var en drivkraft for store dele af Lolland, indtil den lukkede

1974: elev i Lollands bank, siden kreditchef.1983: direktionssekretær og siden underdirektør i Langelands bank.1991: underdirektør i ringkjøbing Landbobank.1994: direktør i spar Lolland.2012: fratræder som direktør i spar Lolland.

Lynge Thang Jørgensen

••

19spar lollanDFinansJuni 2013

Lynge Thang Jørgensen har hverken en yacht eller en stor motorbåd, men derimod en lille OK-jolle liggende i Sakskøbing Havn, som han ivrigt tager en tur på havet i

20 spar lollanD FinansJuni 2013

i 1991. Det samme var Spar Lolland med et filialnet, der spredte sig over hele øen foruden en filial i Nykøbing Falster og Næstved, da Lynge i 1994 satte sig i direktørstolen.

”Vi havde mange drøftelser om Lolland i bestyrelsesregi. Var det et udviklings- eller afviklingsområde? Jeg har altid haft en kæmpe kærlighed til Lolland, så du får mig ikke til at sige det sidste. Men man kunne jo se, at befolkningstallet faldt, og virksomhederne lukkede”, siger Lynge.

Derfor besluttede bestyrelsen og Lynge, at det gjaldt om at etablere sig i København, fordi der var et større ind-komstniveau.

”Vi var i lidt af en omkostningsklemme. Vi havde forholds-vis mange kunder, men de havde ikke nødvendigvis så mange penge på bogen. Det var ikke dårlige kunder, for vi har altid været et pengeinstitut for alle, men vi kunne godt tænke os at placere os i et område, hvor ind-komstgrundlaget var højere”, fortæller Lynge.

Efter en længere jagt på egnede lokaler i hovedstaden købte Spar Lolland Den Køben-havnske Banks bygning inde på den berømte gågade, Strøget, af norske Finansbanken, der forinden havde overtaget Den Københavnske Bank. Den nye filial i mondæne omgivelser kunne åbne i april 2000, og det var første skridt på vejen mod at udvide Spar Lolland. Siden fulgte filialåbninger i Roskilde, Køge og Vordingborg.

træskobanken udvider forretningenI 2005 fik sparekassen en hen-vendelse om et eventuelt køb af samme Finansbanken, man havde købt den fine bygning på Strøget af. Da bestyrelsen samtidig havde et ønske om at blive større, valgte man at købe banken, der havde omkring 3.000 kunder. Få, men formuende. Mange af dem var engagerede i ejendoms-branchen. Derfor var både kunder og medarbejdere af en lidt anderledes støbning.

”Det var en helt anden bank end vores. Spar Lolland var en træskobank, og derinde på Østerbro i København løb man rundt i laksko og mørkt jakkesæt. Men det var sådan set fint, og der var plads til forskellighederne på det tids-punkt”, fortæller Lynge om Finansbanken, der fortsatte under samme navn som en datterbank med egen bestyrelse og direktion, skønt Lynge var bestyrelsesformand.

”I dag fortryder jeg dog, at vi ikke fik fusioneret banken

ind med det samme. Det var en fejl. De synergier, vi havde håbet på, at der kunne være ved at købe et andet foreta-gende, kom aldrig nogensinde i spil. Vi var nærmest mere konkurrenter end venner”, siger Lynge.

På trods af modsætningerne bidrog Finansbanken positivt til forretningen, indtil finanskrisen brød ud i efteråret 2008, hvor mange af de formuende kunder mistede store summer på ejendomsprisernes kollaps.

Lynge og bestyrelsen fik i 2010 en henvendelse om den grønne del af Eik Bank, der var havnet i Finansiel Stabilitet. Netop den del af Eik Bank havde et indlånsoverskud og omkring 70.000 kunder. Efter intense forhandlinger omkring juletid 2010 kunne Spar Lolland overtage Eik Bank i januar 2011 og med den 50 medarbejdere. For at undgå at begå

samme fejl som med Finansban-ken blev banken fusioneret ind i sparekassen med det samme.

”Det gik utrolig smertefrit, og jeg vil betegne det som en af succeshistorierne i min tid i sparekassen, at det gik så hur-tigt med at få skabt synergier mellem os, samtidig med at vi fastholdt deres forretnings-filosofi”, fortæller Lynge.

Spar Lolland havde 130 medarbejdere, da Lynge kom til, og nu var man oppe på omkring 330. Sparekassen ople-vede opgang som så mange andre finansvirksomheder i 00’erne, og det var en enormt spændende tid, erindrer Lynge.

I kølvandet på købet af Eik Bank besluttede sparekassen at lave en aktieemission i slut-ningen af 2011. Målet var at nå 230 millioner kroner. Lynge tog tasken i hånden og rejste riget rundt for at rejse penge. Han arbejdede i flere uger mel-

lem 12 og 16 timer om dagen alle ugens dage. Men han og sparekassen havde ryggen mod muren, for aktionærerne var påpasselige med bankaktier, da Amagerbanken kort forin-den havde drejet nøglen om, mens Fjordbank Mors røg i Finansiel Stabilitet, i den sidste uge hvor der var åben for tegningen af nye Spar Lolland-aktier. Resultatet blev 130 mil-lioner kroner og ikke de ønskede 230.

afskedenI februar 2012 kom Finanstilsynet på ordinært besøg. Et besøg, der ender med, at sparekassens solvensbehov må ændres fra 10,3 til 10,7, mens der skal foretages yderligere nedskrivninger, i forhold til dem banken forinden havde

”efter 17 år i spidsen for et pengeinstitut – og så skal man fra den ene dag til den anden aflevere nøg-len. Det havde jeg det da utrolig skidt med. Det er klart, at man får et stort psykisk knæk”

21spar lollanDFinansJuni 2013

opgjort for år 2011. Senere på året, efter Lynges fratrædelse, foretager Finanstilsynet endnu en inspektion, og her fælder man dødsdommen over Spar Lolland, med den konsekvens at Jyske Bank tager over.

I forbindelse med Lynges afsked med Spar Lolland blev der sagt og skrevet meget i medierne. Først forlød det, at han gik selv, siden at han blev fyret med baggrund i Finanstilsyn-ets besøg, og at det var Tilsynet, der indirekte tvang sparekas-sen til at skille sig af med Lynge. Ifølge Lynge selv skyldtes det alene tillidsbruddet mellem ham og bestyrelsen.

”Jeg har fået at vide, at Finanstilsynet ikke var inde over afgørelsen, og jeg har ikke noget at udsætte på dem. Men ellers har jeg ikke fået nogen forklaring på, hvorfor jeg fik stukket fratrædelsesaftalen i hånden. Jeg ville have sat pris på at få at vide, at jeg blev smidt ud, fordi jeg havde gjort det skidt, i stedet for blot at få besked på at skrive under på min fra-trædelse, hvor man lagde det frem, som om jeg selv havde sagt op. Jeg ville hellere have haft, at jeg kunne sige, at jeg var fyret, for det ville også gøre det nemmere at komme videre og søge et nyt job”.

”Om jeg er bitter? Ja og nej. En person mindede mig om, at jeg fik min relativt høje løn blandt andet på grund af risikoen for at måtte forlade skuden i utide. Det er betin-gelsen for at være direktør – hvad enten det gælder et pengeinstitut eller en hvilken som helst anden virksomhed. Men efter 17 år i spidsen for et pengeinstitut – og så skal man fra den ene dag til den anden aflevere nøglen. Det havde jeg det da utrolig skidt med. Det er klart, at man får et stort psykisk knæk. Det kan ikke være anderledes, for det gør de fleste, der bliver fyret. Men jeg tror ikke, at det har været hårdere for mig end for andre, der er blevet fyret i finanssektoren. Det værste var nu, at jeg ikke måtte kontakte mine kollegaer. Det var godt nok en pudsig situation”, siger Lynge, der fik at vide, at han skulle gå gennem advokaten, hvis han ville i kontakt med sparekassen.

engageret i lollandLynge vil gerne have et nyt job, skulle muligheden byde sig, for som 57-årig er han langtfra færdig på arbejdsmarkedet. Indtil videre har han kastet sig over at arbejde frivilligt. Både som Natteravn, badmintontræner og i en foreningsbestyr-

else engagerer han sig i nærmiljøet og Lolland generelt. Sådan var det også, da han var direktør.

”Hvis ikke de lokale pengeinstitutter støttede op om lokalområderne – mon ikke de så var fuldstændig døde i dag? Det tror jeg, de var. Jeg har det sådan, at jeg hellere vil tabe penge på et lokalt projekt, end jeg vil tabe penge i København. At det modsatte så skete, er trist. I den forbin-delse vil jeg sige, at jeg tager hatten af for Jyske Bank, der har signaleret, at de vil fortsætte den samme sponsorstøtte, som vi havde i Spar Lolland”, siger Lynge, der har det godt med, at det netop blev Jyske Bank, der overtog sparekassen.

”Deres tilgang er både menneskelig og fuldt forståelig. Det er klart, at der er nogle aktionærer, der har sat penge til, og nogle medarbejdere, der er blevet fyret. Dem har jeg

dybt ondt af. Men det var nok kommet, uanset hvilken model det var endt med”.

Ingen sure minerPå torvet i Sakskøbing tronede engang en Spar Lolland-filial. I dag står der Jyske Bank på skiltet. Trods lovordene om Jyske Bank er Lynge ked af, at der ikke er noget, der hedder Spar Lolland længere. Men selvom han har været front-manden og dermed billedet på sparekassens op- og nedtur, har han ikke mærket vrede blandt kunder og borgere på Lolland.

”Jeg har ikke oplevet noget i den retning. Hvis der er nogle, der er sure, holder de det i hvert fald for sig selv. Det kan måske have noget med attitude at gøre. Hvis jeg for eksempel havde haft en motorbåd til x antal mil-lioner liggende i havnen, kunne det godt være, at man havde set skævt til mig”, siger Lynge, der i

stedet for en yacht har en lille OK-jolle, han ivrigt tager en tur på havet i.

Når noget går galt, er det naturligt at overveje, hvad man kunne have gjort anderledes. Det har Lynge også gjort. Ikke mindst i forhold til forretningsstrategien med at åbne nye filialer, mens finanskrisen stod i flor, der med nutidens briller må virke for optimistisk.

”Man kan godt bagefter sige til sig selv, at man måske skulle have sat sig tilbage med armene over kors. Men ville det have været en spændende virksomhed at være i for nogen? Det tror jeg ikke”, siger han. ¢

22 ForbrugerpoliTik FinansJuni 2013

god rådgivning på dagsordenenHøjere straf for at overtræde god skik-regler, omvendt bevisbyrde ved tvister mellem bank og kunde, øgede kompetencer hos såvel rådgivere som forbrugere, fokus på fornuftig bankdrift og dyre priser hos såkaldt uvildige rådgivere var blandt emnerne ved Finansforbundets forbrugerpolitiske høring på ChristiansborgaF CarSteN JørgeNSeN FOtO: StIg StaSIg

Omkring 100 tilhørere var vidner til en skarp paneldebat i Fællessalen på Chris-tiansborg mandag den 13. maj klokken 15.15-16, hvor folketingsmedlemmerne Mette Reissmann (Socialdemokraterne) og Jan E. Jørgensen (Venstre), Forbru-gerrådets konstituerede direktør, Vagn Jelsøe, professor Torben Hansen fra CBS, Arbejdernes Landsbanks administrerende direktør, Gert Jonassen, og Finansfor-bundets næstformand, Michael Budolf-sen, krydsede klinger over spørgsmålet ”Hvordan sikrer vi forbrugerne god råd-givning?” med TV2 News’ finansredaktør, Ole Krohn, som ordstyrer.

”Det skal koste, når et pengeinstitut forbryder sig mod god skik-reglerne”, sagde Vagn Jelsøe, med henvisning til at en sparekasse var sluppet for at få en sag om dårlig kunderådgivning behandlet i Pengeinstitutankenævnet, fordi der ikke forelå nogen skriftlig dokumentation af rådgivningssam-talen, sådan som god skik-reglerne foreskriver.

”Og hvis et lån gives uden kreditvurdering til en kunde, der ikke viser sig at være kreditværdig, må långiveren siges at have et ansvar for det”, lød det fra den konstituerede direk-tør for Forbrugerrådet, der også mener, at der er behov for uafhængig rådgivning, der ikke er bundet til produkter i det enkelte pengeinstitut.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, under-stregede, at forbundet har fokus på at styrke rådgivningen, så forbrugerne kan sikres god, sober rådgivning.

”Og dér er det vigtigt at få danskerne ind i bankerne, hvor alle kan få rådgivning, i stedet for at skulle betale 2.250 kroner i timen for at konsultere en såkaldt uvildig rådgiver, hvilket mange mennesker slet ikke har råd til. I stedet for at dæmoni-sere bankerne skulle man sætte ind mod skyggebanker, som

indirekte er skyld i, at mange unge havner i RKI”, sagde Michael Budolfsen og eksemplificerede det med, at unge mennesker rask væk køber en com-puter via L’easy eller lignende firmaer for 399 kro-ner om måneden og ender med at betale den to gange på grund af den høje ÅOP.

Fornuftig forretningsdrift = ordentlig rådgivningGert Jonassen mener, at debatten om god finansiel rådgivning i virkeligheden begynder i bankernes bestyrelseslokale.

”Det handler om at have en fundamental for-ståelse for, hvad det er for en forretning, man vil drive. Hvis forretningen drives fornuftigt, vil man også yde ordentlig rådgivning. Der findes ingen pengeinstitutter, som vil have varer på hylden, som

Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen (tv.) og formand Kent Petersen i snak med Mette Reissmann, forbruger-politisk ordfører for socialdemo-kratiet. Til venstre ses Nykredits koncerndirektør Bente Overgaard (tv.) og Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby.

23ForbrugerpoliTikFinansJuni 2013

ingen vil betale for”, sagde den administrerende direktør for Arbejdernes Landsbank.

Torben Hansen, der er professor ved Institut for Marke-ting på CBS, er optaget af det tillidsforhold, der er eller ikke er mellem forbrugeren og pengeinstituttet, og peger på, at man bør stræbe efter forbrugerens ret til at vælge til og fra.

”Intet kan hamle op med, at forbrugeren kan rådgive sig selv og gå ind i banken og stille de rigtige spørgsmål. Men det er igen et spørgsmål om kompetence. Hvis forbrugerne får bedre kompetencer i privatøkonomi, kan de bedre udfor-dre bankerne”, sagde Torben Hansen.

markedet må regulere sig selvVenstres forbrugerordfører Jan E. Jørgensen erklærede i panel-debatten, at han er meget pessimistisk, med hensyn til hvor meget politikerne på Christiansborg kan gøre med regulering.

”Markedet må regulere sig selv, og branchen må se indad. Bankerne må spørge sig selv, hvad det er for en forretning, de vil drive”, lød det fra Jan E. Jørgensen.

Ikke overraskende erklærede Mette Reissmann sig uenig.”Markedet har ikke altid ret. Jeg mener ikke, at der er

nok forbrugerbeskyttelse i den finansielle sektor. Det kunne være en mulighed at få indført omvendt bevisbyrde i forhold til et økonomisk rådgiveransvar, sådan som det kendes fra eksempelvis patientsikkerhed. Jeg vil også gerne have styrket kundernes kendskab til, hvilke muligheder de har, hvis de er blevet fejlrådgivet”, sagde Mette Reissmann.

Forud for paneldebatten var der indlæg fra Danske Banks direktør og chef for personal banking, Tonny Thierry Ander-sen, Nykredits koncerndirektør, Bente Overgaard, Forbru-gerrådets seniorøkonom, Morten Bruun Pedersen, og pro-fessor ved Institut for Marketing på CBS, Torben Hansen. Efter paneldebatten var der desuden et indlæg af erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen. Læs artiklerne om indlæggene på Finansforbundet.dk under Aktuelt og Nyheds-brevet Finans den 14. maj. ¢

finansforbundets næstformand, michael budolfsen, er tilfreds med debatten på den forbrugerpolitiske høring, som forbundet i samarbejde med socialdemokraternes for-brugerpolitiske ordfører, mette reissmann, stod bag. ”der tales meget om produkter og pris, når debatten går om bankerne. jeg mener, vi trænger til, at debatten kommer til at han-dle om rådgivning og de rammer, der sikrer sober og fornuftig rådgivning af privat-kunder og virksomheder. man kan sige, at

pengeinstitutternes produkt er rådgivning”, siger michael budolfsen.forbundet er optaget af, at både myn-digheder og virksomheder støtter op om at skabe de rigtige rammer for god finansiel rådgivning. God rådgivning skaber værdi for de mennesker, der har brug for et privatøkonomisk fundament for at få deres drømme og ønsker opfyldt. og det skaber værdi for virksomhederne i sektoren. god finansiel rådgivning er samlet set en helt central del af bankernes funktion i samfun-

dets finansielle infrastruktur. Derfor ærgrer det michael budolfsen, at politikerne nu har hævet prisen på god rådgivning ved at øge lønsumsafgiften.”da fedtafgiften blev indført, blev smør dyrere, eller rettere blev smørpakkerne mindre for den samme pris. samme mønster risikerer man nu på bankområdet, hvor det kan blive sværere at give forbru-gerne god finansiel rådgivning, fordi man har forhøjet afgiften på lønsummen”, siger finansforbundets næstformand.

Vi trænger til at debattere god rådgivning

24 arbejDsmiljø FinansJuni 2013

Markant flere finansansatte end i de foregående år er plaget af hovedpine, søvnløshed og andre stresssymptomer. 42 pro-cent føler i april 2013 fra ”noget” til ”virkelig meget” stress – det, der af fagfolk betegnes som symptomstress. Og hele 17 procent – mere end hver sjette – føler fra ”ret meget” til ”virkelig meget” stress – det, der betegnes som helbredstru-ende stress.

Det viser en undersøgelse, som Finansforbundet har gennemført blandt 2.870 medlemmer. Siden 2006 har for-bundet gennemført trivselsmålinger, og i den periode har trivslen ikke været så dårlig som nu. Eksempelvis er symp-tomstressen siden 2009 vokset fra 32 til 42 procent, og den helbredstruende stress er vokset fra 11 til 17 procent.

I 2009 svarede 52 procent, at det ”passer i høj grad”, at de trives på deres arbejdsplads. I 2013-målingen er det tal faldet med 12 procentpoint, så det nu er 40 procent, der i høj grad trives på deres arbejdsplads. I samme periode er andelen af medlemmer, der angiver, at det ”altid” er nødvendigt at arbejde i meget højt tempo, steget fra 15 til 27 procent.

”Tallene i vores seneste trivselsmåling er chokerende læs-ning. Det er meget bekymrende, at medarbejderne oplever et så stort pres i deres hverdag, og at andelen med alvor-lige stresssymptomer stiger. Mange virksomheder giver ellers udtryk for, at de har en række initiativer til at forebygge stress. Men enten benytter man sig ikke af dem, eller også

skjuler medarbejderne deres stress-symptomer, af frygt for hvad det kan betyde for dem at vise svaghed”, siger Finans-forbundets næstformand Solveig Ørteby.

Hver tredje frygter en fyreseddel36 procent i undersøgelsen fra april angiver, at de ”ofte” eller ”altid” er nødt til at arbejde over, hvilket også er mar-kant flere end i 2009, hvor andelen var 25 procent. Sam-tidig svarer 56 procent, at de ”ofte” eller ”altid” kan få hjælp og støtte fra deres nærmeste leder. I 2009 var tallet 64 procent.

Bekymringen for at blive fyret fylder også meget. 35 pro-cent angiver, at de er bekymrede for at blive arbejdsløse, hvilket er flere end i 2009, hvor tallet var 26 procent.

”Man kan ikke fortænke medarbejderne i at frygte at blive fyret, når man holder det op mod, at over 7.500 stillinger i sektoren er forsvundet i de seneste fem år, mange i forbin-delse med massefyringer”, siger Solveig Ørteby og fortsætter:

”Desværre signalerer især mange pengeinstitutter, at fyringerne vil fortsætte, fordi de jagter højere forrentning af egenkapitalen og større afkast til aktionærerne. Men man skal huske, at medarbejderne er virksomhedernes helt afgørende aktiv. Derfor bør ledelserne også tænke på den sociale kapital på arbejdspladsen. Uden trivsel blandt medar-bejdere er der på sigt ingen bæredygtig forretning”, mener Finansforbundets næstformand. ¢

Finansforbundet slår alarm, efter at ny undersøgelse blandt 2.870 medlemmer viser, at 42 procent har symptomer på stress, og at trivslen er faldet markant de seneste år. ”Mange medarbejdere betaler en meget høj pris for de fyringer og effektiviseringer, en lang række finansvirksomheder har gennemført de seneste år”, siger forbundets næstformand Solveig ØrtebyaF CarSteN JørgeNSeN FOtO: lISBetH HOlteN

finansfOlk er TrueT på deres helbred

25arbejDsmiljøFinansJuni 2013

Stressmed stress menes en situation, hvor man føler sig anspændt, rastløs, nervøs eller urolig eller ikke kan sove om natten, fordi man tænker på problemer hele tiden. føler du denne form for stress for tiden?

2013 2009Virkelig meget 5% 2%Ret meget 12% 9%Noget 25% 21%Kun lidt 35% 38%Slet ikke 23% 29%

trivseljeg trives godt på min arbejdsplads for tiden?

2013 2009Passer i høj grad 40% 52%Passer nogenlunde 38% 36%Passer i mindre grad 17% 10%Passer slet ikke 5% 2%

Bekymringer du bekymret for at blive arbejdsløs?

2013 2009Ja 35% 26%Nej 59% 74%Ved ikke 7% 0%

arbejdstempoer det nødvendigt at arbejde i meget højt tempo?

2013 2009Altid 27% 15%Ofte 37% 35%Nogle gange 31% 43%Sjældent 5% 6%Aldrig 1% 1%

Overarbejdeer du nødt til at arbejde over?

2013 2009Altid 13% 6%Ofte 23% 19%Nogle gange 41% 40%Sjældent 17% 26%Aldrig 5% 9%(Kilde: Finansforbundets trivselsbarometer blandt 2.870 medlemmer i april 2013 og gennemsnittet af fire målinger blandt i alt 3.005 medlemmer i 2009)

”Tallene i vores seneste trivselsmåling er chokerende læsning”, mener Solveig Ørteby, Finansforbundets næstformand.

Det svarer de

26 kapiTalkrav FinansJuni 2013

”Jeg er ligeglad med, hvad andre lande gør, for ingen kan udelukke en katastrofe.”

Sådan sagde professor Michael Møller fra CBS, der er formand for det udvalg, der i marts kom med forslag til, hvordan de systemisk vigtige banker og realkreditinstitutter skal udpeges og behandles. Forklaringen er simpel:

”Da ingen kan udelukke en katastrofe, ønsker vi at være forberedt ved at stille større egenkapi-talkrav til de største banker, der kan trække hele Danmark med ned, hvis de får økonomiske pro-blemer. Man skal huske, at Danmark med Danske Bank har en bank, der målt på balancen er to gange BNP, hvilket er væsentligt større end, hvad andre lande har”, sagde Michael Møller, da han på et møde i Finansforbundet gennemgik SIFI-udvalgets rapport og baggrunden for, at Danske Bank, Jyske Bank, Nordea Bank Danmark, Syd-bank, Nykredit og BRFkredit skal være SIFI’er, og dermed så ”systemisk vigtige”, at Danmark ikke har råd til at lade dem gå konkurs.

Erfaringen fra finanskrisen i 2008 er, at der er behov for mere kapital i banksystemet, understregede udvalgsformanden og henviste til, at de strengere krav til den samlede kapital er ganske for-nuftige og meget afstemt med SIFI i lande som Sverige, Stor-britannien og Schweiz.

Finansforbundets næstfor-mand Michael Budolfsen slog i sin indledning til lyd for, at SIFI-kravene om strengere kapitalkrav til storbankerne kan skade den dan-ske banksektor og væksten i den danske økonomi. Derfor støttede Michael Budolfsen en udmelding fra De Konservative, der ifølge Brian Mikkelsen vil nedlægge veto over for SIFI-kravene:

Danmark er nødt til at stille de seks systemisk vigtige banker og realkreditinstitutter over for strammere kapitalkrav, så de får mere fedt på kroppen til at stå imod med, hvis de kommer i en livstruende situation, sagde professor Michael Møller på velbesøgt møde i FinansforbundetaF CarSteN raSmuSSeN FOtO: JaSper CarlBerg

Fedt på kroppen er dejligt for en bank

”Finansforbundet er meget enig med Brian Mikkelsen om, at det skader finanssektoren, hvis Danmark gennem-fører strengere kapitalkrav før resten af Europa”, sagde Michael Budolfsen, der hermed er på linje med Finansrådet, der har advaret om, at højere kapitalkrav vil reducere udlån, vækst og beskæftigelse i Danmark.

undgå SydeuropaSom en del af den brede politiske aftale om Bankpakke 4 fra september 2011 blev det besluttet at nedsætte et udvalg, der blandt andet skulle udrede, hvilke kriterier, der skal være opfyldt for at være et systemisk vigtigt pengeinstitut, som staten vil holde hånden under i en livstruende situation. Når de største banker har presset på, har det været med henvisning til, at de uden at have fået et stempel med systemisk vigtig, må betale dyrt, når de henter funding i udlandet.

Spørgsmålet er, hvor stort problemet er for Danmark, hvis en bank går ned:

”Det er ikke en præcis videnskab at udpege SIFIer, og man kan altid diskutere, om DLR burde have været med eller Sydbank ikke skulle have været med. Omvendt med Danske Bank”, sagde Michael Møller og henviste til Sydeuropa, hvor

det har været meget dyrt at redde de største banker. Det kan simpelt hen true hele det finansielle system og hele samfundsøkonomien, hvis de største banker kommer i problemer. Det er meningen med SIFI-reglerne:

”Vi skal tale om, at Danmark skal undgå at komme i samme situation som de sydeuropæiske lande.”

Især Nykredit er utilfredse med at blive pålagt ekstra kapitalkrav. Nykredits situation var før finans-krisen det bedst

kapitaliserede real-kreditinstitut, men nu skal der bruges mere egenkapital. I dag står Nykredit i den situation, at de nye kapi-talkrav, der lige er vedtaget i EU, stiller krav om yderligere 20 mia. kr. i kapital. På mødet i Finansforbundet, sagde direktør Jesper Berg, at SIFI-kravene er for voldsomme.

naTiOnalbanken sTøTTer sifi-rappOrTen”Det er Nationalbankens vurdering, at stigende finansier-ingsomkostninger er et dårligt argument for, at pengeinsti-tutter ikke skal holde mere egenkapital. Derimod bevirker en højere egenkapital, at pengeinstitutter er i stand til at modstå større tab uden at blive nødlidende”, skriver Nationalbankdirektør Lars Rohde i et brev til erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF).

27kapiTalkravFinansJuni 2013

banker, der ikke må gå ned• SIFI står for Systemically Important Financial Institutions• I 2012 nedsatte regeringen et ekspertudvalg med profes-

sor Michael Møller som formand, der skulle komme med anbefalinger til supplerende krav, der kan stilles til de ”systemisk vigtige” finansielle institutter i Danmark. SIFI-rapporten blev offentliggjort den 14. marts.

• Udvalget anbefaler, at Danske Bank, Nykredit, Nordea bank Danmark, Jyske Bank, BRFkredit og Sydbank bliver SIFIer.

• Der er ekstra krav til kapital, likviditet og tilsyn, ligesom der er krav til at udarbejde genopretnings- og krise-håndteringsplaner.

”Da ingen kan udelukke en katastrofe, ønsker vi at være forberedt ved at stille større egenkapitalkrav til de største banker, der kan trække hele Danmark med ned", sagde professor Michael Møller.

”Hvis man hæver kravene, så flytter folk til de steder, hvor kapitalen er billigere. Jo mere regule-ring og højere kapitalkrav, jo mere kommer til at køre igennem skyggebanksystemet”, advarede Jesper Berg.

Brug spredehaglIfølge Michael Møller har Danmark klaret sig gan-ske godt gennem finanskrisen, fordi dansk øko-nomi er så stærk, ligesom bankpakker har hjulpet til, at dårlige banker er lukket i tide:

”Har vi set en dansk bank, som er lukket, som ikke skulle være lukket”, spurgte han forsamlin-gen og kaldte sig selv en ydmyg mand, der i tåget vejr foretrækker at bruge et haglgevær frem for en riffel, hvis man skal ramme noget: læs sikre den finansielle sektor. Derfor er SIFI-udvalget kommet med en spredning på initiativer om tilsyn og beredskab samt krav til solvens og likviditet, for jo mere kapital de har, desto mindre er sandsyn-ligheden for at de kommer i problemer og staten må træde til”. ¢

28 internationalt FinansJuni 2013

Den finansielle verden gennemgår en smertefuld omstruk-turering, hvor tusinder bliver fyret. Her, og i snart sagt alle de store banker verden over, melder spørgsmålet sig: Hvor går grænsen egentlig?

Og svaret på det kan meget vel vise sig at findes i Japan. Her tester Rakuten Bank (udtales rak-den) den nedre grænse for antallet af ansatte i en bank. I sin 11 år lange løbebane har banken opbygget et netværk af 4,2 millioner kunder. Antal ansatte: 342. Som om det ikke var nok, så er bankens profit-grader genstand for misundelse i hele branchen.

For at give lidt sammenligningsgrundlag, så er der for hver ansat i Rakuten Bank 12.280 kunder. I Danske Bank er det tal 246. Sådan en forskel i kunde-per-ansat udnyttede Rakuten Bank til at hæve profitten med imponerende 83 procent i 2012. Et vigtigt nøgletal for en banks omsætning er EBITDA-væksten. Det viser profit i forhold til omsætning før udgifter som renter og nedskrivninger. Rakuten Bank havde en EBITDA-vækst på 19,9 procent i 2012. Danske Banks EBITDA-vækst var på -87,6 procent.

Men sammenligningen er til dels uretfærdig. For de to banker er to vidt forskellige dyr. Rakuten Bank er født ud af internettet. Selv om banken i dag varetager alle opgaver, lige fra lån til wealth management og aktieinvesteringer, så er der ingen filialer. Og kunderne kan kun få rådgivning gen-nem bankens supportcentre. Kritikere vil mene, at banken kun kan eksistere, fordi der eksisterer traditionelle banker, der løfter den tids- og ressourcekrævende opgave at sætte sig ned med kunderne for at give dem rådgivning. Det er noget, som Rakuten Bank selv er sig bevidst.

”Rakuten Banks største udfordring er det samme som vores største fordel, nemlig det, at vi kun eksisterer online”, siger en talskvinde for ban-ken, Natalie Fleming.

Hun peger på, at det nødvendigvis gør sam-talen med kunderne mere sparsommelig.

”Selv om det tillader omkostningseffektivitet, så gør det det også mere besværligt at gå i dybden med kunderne, eftersom den eneste menneskelige kontakt er gennem vores kundecentre”, lyder det.

Men hvis Rakuten Bank er så grundlæggende anderledes end traditionelle banker, så er spørgsmålet, hvorfor det overhovedet giver mening at prøve at lære af dens digitale forret-ningsmodel. Svaret er, at banken måske er et var-sel om, hvad der er på vej.

Banken hed oprindeligt eBank, men i 2008 blev den opkøbt af Rakuten Group. Det er Japans svar på Amazon, et gigantisk onlineindkøbscen-ter. Rakuten rangerer som nummer 7 på Forbes’ globale liste over de mest innovative selskaber. Og for Rakuten Bank blev sammenlægningen med en internetmastodont et startskud til et kæmpe arbe-jde med at minere Rakuten-gruppens over 80 mil-lioner medlemmer for alle de data, som banken kan bruge til at skubbe produkter og ydelser ud over rampen. ”Vores største fordel er i dag, at vi som en del af Rakuten-økosystemet er i stand til at høste store synergieffekter”, lyder det fra Rakuten,

Rakuten Bank i Japan har på blot 11 år markeret sig som en af verdens mest succesfulde banker med en fuldt digitaliseret model, hvor antallet af medarbejdere er meget lavt i forhold til antallet af kunderaF StepHaN alSmaN, FreelaNCeJOurNalISt IlluStratION: mIKKel HeNSSel

342 bankansaTTe Til 4,2 milliOner kunder

••

29inTernaTionalTFinansJuni 2013

30 internationalt FinansJuni 2013

der peger på, at gruppen både har Rakuten Ichiban, der er en business to business-platform (Rakuten Ichiban rangerer blandt verdens største e-handelssites baseret på salg), et kredit-kortsselskab og en onlinemæglervirksomhed a la Saxo Bank.

Statistikeksperter frem for rådgivereArbejdet med dataminering er blevet en essentiel del af Rakuten Banks forretningsudvikling. I realiteten skal man forestille sig, at banken i ét hug har udskiftet alle bankråd-givere med statistikeksperter. Hver gang en kunde køber et par sko online, går det direkte ind i bankens dataindsamling og giver banken mulighed for at skræddersy et personligt tilbud til hver enkelt kunde.

”Vi bruger kundedata fra internethandlen til at kunne til-byde bedre finansielle produkter og servicer til kunderne”, siger Rakutens Natalie Fleming, der dog understreger, at ban-ken hyrer bredt og forskelligt ligesom en almindelig bank.

”Ud over at vi ikke har nogen ansatte i filialer, så er vores afdelinger meget lig andre bankers. Dog har vi måske flere ansatte inden for it”, lyder det fra Rakuten Bank.

Bankens udviklingschef, Yasuhiro Matsuda, har i et lokalt medie forklaret, hvordan det betyder, at banken i dag er i stand til at bruge helt andre metoder til at måle hver enkelt kunde. Ved hjælp af de såkaldte data analytics-teknologier har banken udviklet en model, hvor man udregner livstids-værdien af hver enkelt kunde. Og banken har just lanceret et program, hvor kundernes daglige indkøb udløser nye tilbud og skræddersyede bankløsninger.

For banken er mantraet omstillingsparathed. Og i en verden, hvor de store banker ofte benytter sig af store, for-kromede it-systemer, så gør Rakuten Bank en dyd ud af ikke at have snærende bånd. Alle systemer bliver udviklet med det for øje, at de sandsynligvis er forældede om få år. ”Vi er en ung bank og har derfor ikke de nedarvede syste-mer, som traditionelle banker har”, lyder det fra Rakuten. Og i virkelighedens verden betyder det, at banken bruger åbne systemer, der enten udvikles af banken selv eller ind-købes billigt hos forskellige udbydere. Fleksibilitet er kode-ordet, og banken kan udvikle eller omdanne centrale dele af systemet på helt ned til 10 måneder. Hvor store planer har Rakuten så? Moderselskabet Rakuten

har allerede betragtelige aktiviteter over hele kloden, fra USA til Canada, England, Frankrig, Spanien, Rusland, Brasilien og stort set hele Asien. Og på sigt er planen, at Rakutens aktiviteter skal kobles op med bankens aktiviteter.

”Vi kigger på ekspansion uden for Japan på linje med ekspansionen af det globale Rakuten-økosystem”, lyder det.

Og man lægger ikke skjul på, at en eventuel ekspansion kommer til at ske uden væsentlige forøgelser i antallet af ansatte:

”Vi er i stand til at skalere forretningen uden en større vækst i antallet af ansatte”, siger Rakutens talskvinde.

For iagttagere er sagen, at selv om Rakuten Bank kan virke som en fjern størrelse, så er banken født med et instinkt rundet af internettet mere end af en bank, og på sigt vil det tankesæt være noget, som alle banker skal være fortrolige med.

I takt med at bankkunder bliver hjemmevante med at blive serviceret på computeren, så peger iagt-tagere på, at det er en uomgængelig sandhed, at en bank ikke er den samme størrelse om ti år som i dag.

”Mange finansielle institutioner indser i dag, at de er nødt til at forberede sig på en alternativ virkelighed. De er ved at fordøje den erkendelse, at digitaliseringen medfører enorme forandringer. Sagen er, at de små fisk, den lille opstartsvirksom-hed, i løbet af ganske kort tid kan blive markeds-førende. Det er de ved at indse nu”, siger Vladi-mir Pick, en digital strateg ved det amerikanske konsulenthus Undercurrent, der blandt andet rådgiver finansielle institutioner om, hvordan de skal tilpasse sig den digitale omstilling.

I Danmark taler dén udvikling allerede sit tydelige sprog. I takt med at finanskrisen har krævet sine ofre blandt traditionelle banker, så har en række nye aktører opkøbt banklicenserne. Coop, PFA og Saxo Bank har igangsat bankaktiviteter. Fælles for dem er, at de bruger deres eksisterende kundebase og plat-forme til at bygge nye banker med. ¢

”Vi er i stand til at skalere forretningen uden en større vækst i antallet af ansatte”Natalie Fleming, talskvinde for Rakuten Bank

I en tid, hvor hele den finansielle sektor råber på nye standarder og højere etik, er det kedeligt at blive afsløret i beskidte forretninger. Og det er, hvad ugemagasinet Der Spiegel udsætter Deutsche Bank for i en større historie om bankens finansiering af gummi-grever og kautsjuk-baroner i Vietnam og Laos. Historien handler om fordrevne småbønder, der lever på sultegrænsen, fordi store koncerner inddrager jorden, brænder deres huse og afgrøder og anlægger gummiplantager. Bøndernes eneste

chance for at overleve er at tage ringe betalt løn-arbejde for koncernerne.En af de værste er koncernen Hoang Anh Gia Lai, som altså finansieres af blandt andet Deutsche Bank, der også stod for børsintroduktionen af koncernen i London.Ugemagasinet vurderer, at det blot er ét eksempel på, at mange vestlige finanskoncerner for enhver pris vil have en fod ind på nye vækstmarkeder, og som derfor understøtter skrupelløs rovdrift, der skal tilfredsstille Kinas hunger efter råstoffer.

Portugals banker er under pres, og førende portugisiske bankdirektører har mindeligt bedt de europæiske politikere om at ”stoppe legen med ilden” og moderere deres udfald mod eurozone-periferien. Reaktionerne kommer, i lyset af at flere politikere har givet udtryk for, at det ikke kan nytte at haste bankunionens visioner om fælles tilsyn, bankredninger og indskydergarantiordninger igennem, men at det i en længere periode vil være nødvendigt at klare sig med en pærevælling af nationale løsninger (læs: Vi vil ikke garantere de sydeu-ropæiske indskydere).

Nuno Amado, direktøren for Millennium BCP, en af Portugals største banker, taler om en Cypern-virus og siger til Financial Times: ”Hvis nogen havde designet en plan til at skade det europæiske finansmarked, ville det have været svært at forestille sig noget mere effektivt”

(i de kritiske påskedage, hvor krisen i Cyperns finanssektor skulle løses, var en af modellerne at tolde i indskud selv under den paneu-ropæiske indskydergaranti på 100.000 euro).

”De færreste bankkunder i Portugal stoler på indskydergarantien, og de kan ikke åbne konti i udlandet. De vælger bankboksen i stedet for”, siger en kilde fra BPI, Portugals tredjestørste bank, til Financial Times.

Skat med lange udsigterDet var betydeligt lettere for Robin Hood at plyndre onde herremænd i Nottingham, end det er at blive enige om en finansiel transaktions-skat. På et tidspunkt lød det, som om tilstrækkeligt mange lande var blevet enige, og et realistisk gæt var, at skatten ville være en realitet i starten af 2014. Sådan lyder det ikke mere. Modstanderne finder hele tiden nyt skyts, og selv tidligere tilhængere bliver mere og mere bekymrede for mulige bivirkninger.

Skatten skulle for det første medvirke til, at den finansielle sektor bidrog mere til de offentlige finanser, og for det andet skulle den tvinge sektoren til en mere ansvarlig opførsel ved at mindske spe-kulative transaktioner.

Men nu er der mange, der er ved at få kolde fødder. Selv præsidenten for den tyske Bundesbank, Jens Weid-mann, advarer mod utilsig-tede bivirkninger (Tyskland har været en af de varme for-talere for skatten).

En af konsekvenserne kan være, at det bliver meget dyrere for staterne selv at låne penge, og analytikere fra Citigroup har regnet sig frem til, at hele repomarkedet på omkring en trillion euro kan forsvinde over en nat, fordi omkostningerne over et år vil øges med 22 procent.

frygT fOr cypern-virusCypern har sat en skræk i de portugisiske indskydere, der foretrækker bankboksen frem for en konto i bankenaF elISaBetH teISeN

31Illu

stra

tion:

Mik

kel H

enns

sel

inTernaTionalTFinansJuni 2013

Deutsche Bank hængt til tørre

32 job & karriere FinansJuni 2013

Jagten på finanskrisens kriminelle og mere erhvervsstøtte til eksport- og vækst-virksomheder. Det er to konsekvenser af den finansielle og den økonomiske krise, som betyder flere job i stedet for færre hos for eksempel Finanstilsynet, Bagmandspolitiet og Vækstfonden.

Siden 2008 er der skabt 119 ekstra arbejdspladser hos de statslige myn-digheder, som enten er en del af den juridiske fødekæde fra finanskrisen, eller som giver finansieringsstøtte til er-hvervslivet. Og det er uden at medregne de ansatte i Finansiel Stabilitet.

Alene i Finanstilsynet har arbejdet med at undersøge ejendomsspeku-lanter og pantebrevsjonglører, håndtere nødlidende banker og forbedre den finansielle lovgivning betydet, at tilsynet har udvidet med 43 ansatte. Og hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK), der efterforsker og fører sagerne ved domstolene, har krisen også givet ekstraarbejde:

”Antallet af større komplicerede sager om økonomisk kriminalitet er steget betydeligt i kølvandet på finan-skrisen. SØK har især modtaget flere og større pantebrevs- og ejendoms-sager, banksager, børssager og sager vedrørende lov om finansiel virksom-hed”, skriver SØK i sin årsberetning.

Blandt andet derfor har SØK, som noget nyt, ansat fire økonomer til at hjælpe juristerne og politifolkene med at indsamle beviser. Og hos landets domstole betød krisen, at sagerne

Krisetiden har ikke kun budt på fyringer. Finanskrisen og den økonomiske nedtur har også skabt nye arbejdspladser hos de myndigheder, der arbejder med den finansielle sektoraF JaKOB tHOmSeN, FreelaNCeJOurNalISt FOtO: martIN Dam KrISteNSeN

krisen skaber også nye job

Henrik Holst Elstrøm forlod et lederjob i Jyske Bank for at blive

kautionschef i Vækstfonden.

33job & karriereFinansJuni 2013

Flere ansatte i fem statslige myndigheder 2008 2009 2010 2011 2012 Finanstilsynet 190 212 210 217 233 Bagmandspolitiet (SØK) 94 93 94 96 101 Nationalbanken 497 508 510 505 518 Vækstfonden 47 45 48 58 63 Eksport Kredit Fonden* 62 67 76 80 94 i alt 890 925 938 956 1009

*2012-tallet for Eksport Kredit Fondens tal 2012 opgjort per primo maj 2013.Kilde: De enkelte myndigheder.

hobede sig op. Derfor fik Domstolsstyrelsen en ekstrabevil-ling, og der blev ansat syv midlertidige dommere og en eks-tra arbejdsgruppe til at reducere sagsbehandlingstiden og få gjort rent bord fra fortiden.

Flere finansfolk i statsfondeI forsøget på at vende krisen har Folketinget vedtaget en god håndfuld kredit-, erhvervs-, udviklings- og nu vækstpakker, som blandt andet har indeholdt finansiering til at sætte skub i landets virksomheder.

I 2009 fik statens Eksport Kredit Fonden (EKF) penge til at yde eksportkautioner til små og mellemstore eksport-virksomheder. Den ordning har hjulpet flere hundrede eksportører og betydet flere jobs i EKF. Mange af de nye stillinger er besat med folk med baggrund i pengeinstitut-terne. I 2008 var der 62 ansatte i EKF. I dag er tallet 94, hvoraf hver femte kommer fra den finansielle sektor. Alene i årets første fire måneder har EKF ansat otte medarbejdere fra pengeinstitutterne.

”Fordelen for os er, at de finansansatte har en relevant uddannelse og er vant til kundekontakt og til at rådgive virk-somheder proaktivt, hvilket er vigtigt for vores mål om at nå ud til og hjælpe endnu flere virksomheder”, siger HR-chef i EKF, Marianne Vinther.

Også i Vækstfonden har krisepakkerne betydet markant flere ansatte med erfaring fra bankerne.

En af dem er 41-årige Henrik Holst Elstrøm, der i 2011 valgte at opsige sin stilling som leder i Jyske Bank og blev kautionschef i Vækstfondens nye afdeling i Vojens. I dag er der ti ansatte i afdelingen, som yder vækstlån, lån til grønne investeringer og ansvarlige lån. Alle har de en fortid i banker eller realkreditinstitutter.

Henrik Holst Elstrøm er oprindeligt uddannet i Varde Bank og har siden været 18 år i Jyske Bank. Fra 2003 har han været erhvervsleder først i Ribe og siden i Esbjerg. Han er

også censor på finansøkonomuddannelsen.Hvad motiverede dig til at søge stillingen som kautions-

chef i statens Vækstfond?”Jeg sad i en spændende stilling i et job, hvor jeg var rigtig

glad for at komme på arbejde hver dag. Som erhvervsleder havde jeg tre kasketter på. Arbejdet i ledelsen med økonomi og strategi. Personaleledelse i forhold til salgsopfølgning. Og min egen portefølje af de mest komplekse erhvervskunder. De tre opgaver kunne jeg ikke rigtig få tidsmæssig harmoni imellem. Så en dag var jeg med en kollega på vej hjem fra et besøg hos en virksomhed, som vi havde hjulpet med en stor vækstkaution i samarbejde med Vækstfonden. Jeg havde arbejdet sammen med dem, der nu er mine kolleger i Vækst-fonden, før og fået en yderst kompetent sparring. Min kol-lega spørger, om jeg har set, at de søger en kautionschef hos Vækstfonden. Jeg siger til ham, at den må han søreme ikke søge, for jeg kan ikke undvære ham. Jeg læste annoncen om aftenen og valgte selv at søge den, for den krævede det, som jeg er god til med hensyn til de rent faglige kompetencer som kautionschef uden ledelsesansvar”, siger Henrik Holst Elstrøm, der i 2012 blev forfremmet til souschef og igen fik ledelsesansvar.

Hvordan oplever du kulturforskellen mellem banken og en statsligt ejet organisation som Vækstfonden?

”Jeg kommer jo fra Jyske Bank med mere end 3.000 ansatte til en virksomhed med 60 ansatte. Så der er nogle kulturfor-skelle, og det her er en politisk organisation. Jeg oplever også, at der næsten bliver lavet tættere opfølgning i forhold til at performe og gøre os synlige i markedet. Der stilles altså nogle krav om at levere varen i forhold til den enkelte ansatte. Vi leverer hele tiden performancetal til ministeriet for at rede-gøre for vores berettigelse i forhold til antallet af virksom-heder, vi hjælper, volumen af den finansiering, vi stiller, og kundernes tilfredshed. Det har jeg ikke prøvet på samme måde i Jyske Bank”, siger Henrik Holst Elstrøm. ¢

34

”Nå, så skal du nok ind og være sælger, hva’?”Sådan lød en af de første reaktioner, som 22-årige Amanda

Louise Schulz Haagensen fik, da hun for knap to år siden påbegyndte den 3½ år lange Professionsbachelor i Finans på CBH Business målrettet den finansielle sektor.

Ikke at reaktionerne fik Amanda til at revurdere sit valg, for som hun siger:

”Vi har alle stereotype billeder af hinanden, eksempelvis at alle pædagoger drikker kaffe hele dagen, og det er jo lige så usandt, som at alle bankfolk bare er sælgere. Hvis man ikke kender til det, så kan man ikke udtale sig om det for alvor”.

Amanda er dog ikke blind for, at en bank også er en for-retning, men ambitionen er altid at følge sin egen mave-fornemmelse.

”Hvis der ikke kommer penge ind, så er der heller ikke penge til at give lønninger, og så er det jo lige meget. Men derfor er det jo stadig essentielt at holde sig for øje, at der ikke skal sælges noget, som kunden ikke har behov for. Dermed ikke sagt, at vi som rådgivere med vores professionelle bag-grund ikke kan se, at det vil være en fordel eksempelvis at samle alle sine arrangementer i banken, selvom kunden måske kun er kommet for at få et boliglån. Men kan kunden så få en bedre rente, fordi han eller hun samler sine arrange-menter, så er det jo en slags salg, men til kundens fordel”, forklarer Amanda, der tager stærk afstand fra ”den der Karl Smart holdning”, som hun kalder folk, der kun tænker i salg.

”Jeg vil gerne modbevise de dårlige historier. Ja, jeg vil gerne aflevere nogle penge til virksomheden, men det er ikke virksomheden, der skal beslutte, om kunden har brug for et produkt eller ej – det er min professionelle vurdering”.

at hjælpe mennesker er det vigtigsteTil august er Amanda færdig med de fire første semestre, og herefter venter der fem måneder i praktik. Praktikpladsen er allerede på plads. Nordea, står der på skiltet, men det kunne lige så vel have været en anden bank. For Amanda handler

det nemlig ikke om, hvad der står øverst på skiltet, men det, som står nedenunder. Værdierne. Visionerne.

”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg skulede en lille smule, da Danske Bank præsenterede deres nye kundeprogram, hvor de i gåseøjne ville af med deres dårlige kunder. Nu ved jeg ikke, hvordan det er at arbejde i Danske Bank, men det er et signal, som er markant anderledes end i Nordea, som lægger meget vægt på den menneskelige rela-tion i deres tale. Overordnet har jeg det sådan, at hvis jeg ikke kan lide den måde, en bank arbejder på, vil jeg også have meget svært ved at opfylde deres krav. Hvis jeg eksem-pelvis skulle sælge noget hele tiden, så ville jeg ikke have lyst til at være der, for så ville jeg hver dag være bange for at gøre noget, som ville sætte kunderne forkert”, lyder det reflek-terede svar fra pigen, som dog erkender, at det ikke lige stod i kortene, at det var bankverdenen, hun skulle ende i.

”Tal er ikke det, som kommer nemmest til mig, men jeg synes, det er spændende at arbejde med dem. Jeg valgte den her uddannelse, fordi jeg gerne ville arbejde med og for mennesker, og så synes jeg, at fagene lød spændende”.

Amanda har dog allerede snuset mere til den finan-sielle sektor end de fleste af hendes medstuderende, da hun de sidste ti måneder har arbejdet som studentermed-hjælper i Nykredits Servicecenter, hvor hun sidder som én blandt mange i røret, når kunderne ringer på Nykredits hovednummer.

Her kan hun hjælpe dem med at bestille dankort eller finde den lokale filial – ikke mere, end kunden selv ville kunne finde på hjemmesiden, så det kribler i fingrene for at komme med ind i mødelokalet – der, hvor det virkelige møde mellem rådgiver og kunde er i spil.

”Det er det der med at se, hvad der sker på den anden side af døren, som jeg glæder mig vanvittig meget til. Det med at hjælpe kunderne til at få opfyldt deres drøm om lige det hus eller lige den bil og se lyset i deres øjne, når det kan lykkes – det er mit drive”. ¢

22-årige finansbachelorstuderende Amanda Louise Schultz Haagensen står på tærsklen til et arbejdsliv i finanssektoren. Forventningerne er høje, det samme er ambitionerne, men omdrejningspunktet for den unge studerende er lysten til at arbejde for og med mennesker aF SaBINa FurBO FOtO: maDS teglerS

jeg vil modbevise de dårlige historier

35

skræddersyet uddannelse til Finanssektorenuddannelsen Professionsbachelor i finans er forholdsvis ny – i 2012 kom de første finansbachelorer således ud på arbejdsmarkedet. uddannelsen varer 3½ år og er udviklet i tæt samarbejde med repræsentanter for finanssektoren. Finanssektoren har derfor stor indflydelse både på ud-dannelsens struktur og det faglige indhold i uddannelsen, hvilket betyder, at der er stor overensstemmelse mellem uddannelsen og de kompetencer, man efterspørger i finanssektoren.

finansbachelorer vil typisk komme til at arbejde inden for bank, realkredit, forsikring, ejendomshandel og revi-sion, hvor de vil varetage komplekse rådgivnings-, salgs- og konsulentopgaver. uddannelsen kan dog også være et springbræt til at få en lang videregående uddannelse.

”Jeg

val

gte

den

ne

ud

dan

nel

se, f

ord

i jeg

ge

rne

ville

arb

ejd

e m

ed o

g fo

r m

enn

eske

r”,

sige

r A

man

da

Lo

uis

e S

chu

ltz

Haa

gen

sen

.

job & karriere FinansJuni 2013

36

Lo

ne

Sch

illin

g A

nd

erse

n

Jo højere du kravler op ad karrierestigen, jo mere afgørende bliver din personlighed for, om du lykkes med dit job og opnår det, du ønsker. Her matches din faglige dygtighed med social bega-velse, evnen til at skabe sociale relationer, forret-ningssans og politisk sans.

”Personlighed betyder mere, jo højere du kom-mer op karrieremæssigt. Derfor er det vigtigt, at du bliver bevidst om din personlighed og bruger den hensigtsmæssigt, hvis du vil nå dine mål”, siger Lone Schilling Andersen, MA i organisationspsykologi og partner i konsulenthuset Kjerulf & Partnere A/S.

Hun har en 25 år lang lederkarriere bag sig – hos Mærsk og Brdr. Hartmann – er forfatter til bogen ”Magt og auto-ritet i ledelse” og medforfatter til bøgerne ”Talent er trumf” og ”Fra potentiale til talent” og aktuel underviser på et eksklusivt kursus over tre dage i Finansforbundet FOKUS om karriere og personlighed. På kurset arbejdes der ud fra den amerikanske Harvard-professor Robert Kegans teorier om bevidsthedsmodning og forandringsimmunitet.

”Ofte er det indre værdier, der gør det svært for os. Som leder kan man for eksempel tænke, at jeg også skal til at stille større krav til medarbejderne. Men man lykkes ikke med det, fordi man som person har en grundlæggende værdi, der indebærer, at man er for flink og eftergivende over for andre mennesker. Det er en indre værdi. Men for at være en god leder skal du netop stille krav til medarbejderne. Så må man indse, at man er netop ikke flink, når man ikke stiller krav og hjælper medarbejderne til at blive endnu dygtigere. Kunsten er her at lære at stille krav på en måde, der sikrer, at man på den ene side kan bevare selvbilledet af at være flink og venlig og samtidig opleve, at man løser den opgave, man har taget på sig”, forklarer Lone Schilling Andersen.

Andre udfordringer kan være, at man skal være mere strategisk tænkende eller åbne munden mere på møder med sin overordnede. Det kan være en udfordring, når man samtidig er beskeden.

”På kurset vil vi ikke beskæftige os med symptomer på, hvad der er galt, men med årsager. Den enkelte deltager skal udarbejde en udviklingsplan – eller brugsvejledning til, hvordan hun eller han kan komme videre. I den kan der for eksempel stå, at man på mødet hver mandag med sin chef skal forsøge at komme mere til orde. Hvordan det skal gøres, beskrives med en brugsan-visning for ’dummies’, så der ingen

undskyldninger er for ikke at udøve den ønskede adfærd”, forklarer Lone Schilling Andersen, der siden år 2000 som konsulent har arbejdet med lederudvikling, coaching og rådgivning for blandt andre Danske Bank og PricewaterhouseCoopers.

”Når det handler om forandring, skal du være uambitiøs. Små skridt kan rykke dig meget, når du arbejder med din personlighed. For store skridt ad gangen får dig til at snuble. Hvis du for eksempel fokuserer på mandagsmødet, hvor du skal mere på banen end hidtil, vil det kræve, at du i en halv eller hel time om ugen tager dig sam-men, men det kan være nok til, at du rykker dig markant”, mener Lone Schilling Andersen.

Kurset ”Karriere og Personlighed” er mål-rettet folk med en vis faglig baggrund. Det løber over tre dage og finder sted den 11. og 12. september på Finansforbundets kursuscenter Kobæk Strand (ved Skælskør) og den 24. okto-ber i Finansforbundet i København. Der er kun plads til 12 deltagere, fordi det sikrer, at deltagerne virkelig rykker sig. Der er en egenbetaling på 3.500 kro-ner. Tilmelding efter først til mølle-princippet. ¢

Faglig dygtighed er ikke nok, hvis du vil gøre karriere. I sidste ende er din personlighed afgørende for, hvor langt du når, siger Lone Schilling Andersen, MA i organisationspsykologi, der underviser i et tredages FOKUS-kursus om karriere og personlighedaF CarSteN JørgeNSeN

personlighed afgør, hvor langt du når

Læs mere om kurset og tilmeld dig på

finansforbundet.dk/fokus.

Meget mere end en arbejdsplads

Skal din stol være blå?

Nykredit søger rådgivere og seniorrådgivere, der kan skabe resultater og bidrage til at styrke en bank i vækst.

Nykredit er en bank til det hele. Også til rådgivning på højt niveau.I Nykredit er det afgørende parameter at yde kunderne den bedste rådgivning. Rådgivningen skal afdække alle kundernes økonomiske forhold, se de opnår de bedste langsigtede resultater.

Derfor har vi i Nykredit også behov for de bedste og mest kompetente rådgivere. Rådgivere, der kan sparre med kunderne, se helheder og sammensætte de bed-ste løsninger - hver gang.

Vi har netop nu ledige stillinger flere steder i landet. Tyngden i stillingerne varierer, hvilket giver dig mulighed for at udvikle både dine faglige og person-lige kompentencer ved at få et nyt job hos os - og ikke mindst være med til at skabe merværdi med alt det, du allerede kan.

Kig ind på nykredit.dk/job og se, om vi har en ledig stol i nærheden af dig.

38

Det summer af liv i det åbne kontorlandskab på tredje sal i en af de mange bygninger, Nykredit har spredt sig over på den københavnske havnefront. Rådgiverne i Nykredit Direkte sidder tæt og har alle et headset på, de taler med kunderne i. Stemmerne glider ind over hinanden og danner en rodet symfoni, der dog ikke ser ud til at genere koret af medarbej-

dere. Det ligner et callcenter, men det er det langtfra, påpeger Peter Mattsen, der er områdedirektør i Nykredit Direkte, Partner og Aktivitet.

”Når kunderne ringer til os, møder de kun erfarne råd-givere”, siger han.

Nykredit Direkte er en ny konstruktion inden for Nykredit-koncernen og så dagens lys den 1. juni sidste år efter et ønske om at være mere fleksibel, i forhold til hvordan

og hvornår man kunne mødes med kunderne. ”Vi har nogle lokale centre, der er dygtige til at skabe

tætte relationer lokalt, og det er det, de skal. Men det, man blandt andet også kan se i markedet, er, at der er en trend med, at kunderne vil mødes på en alternativ face to face-måde. Og den er stigende. Det kan vi se i andre lande. Det betyder, at kunderne gerne vil mødes ’fysisk’, men bare på distancen via en virtuel platform”, fortæller Peter Mattsen.

Nykredit Direkte er placeret på to større lokationer, i København og Viby, som huser Direktes tre områder – nemlig Øst, Vest og Partner og Aktivitet, som de kalder dem. Her har man samlet en række rådgivere, der sidder klar til at møde kunderne via den virtuelle platform, der oftest er telefonen, men i stigende grad også webchat og videomøder. Nykredit har delt deres kundeportefølje i to, sådan at den ene halvdel er placeret i de lokale centre, og den anden halvdel i Nykredit Direkte. Kunderne i centrene kaldes Premium- og Plus-kunder, mens dem i Nykredit Direkte er Plus- og Nykredit-kunder. Som kunde i Nykredit Direkte kan man vælge at aftale et møde klokken 20.00 om aftenen, hvor man har ordnet de daglige sysler som indkøb, aftensmad og børneputning.

Medarbejderne flyttede medDa planen om Nykredit Direkte var på plads, gjaldt det om at finde de rette medarbejdere. Med omkring 240.000 kunder heraf 14.000 mindre erhvervskunder, fandt man ud af, at der

I Nykredit Direkte er de ansatte på arbejde fra klokken 8 til klokken 21, for de skal kunne holde virtuelle møder, når det passer kunderne. 8-16-jobbet er for rådgiverne skiftet ud med seksugersvagtplaner med weekendvagter. Trods skepsis omkring de fleksible arbejdstider til at begynde med er medarbejderne glade for den nye måde at strukturere arbejdet påaF maDS Due aNKer FOtO: StIg StaSIg

arbejDsplaDsen FinansJuni 2013

på arbejde når kunderne har fri

39

••

arbejDsplaDsenFinansJuni 2013

var behov for 190 medarbejdere. Nogle af dem ønskede selv at komme med til Nykredit Direkte, mens flere blev bedt om at følge med.

”Alle, der kunne tænke sig at blive en del af Nykredit Direkte, fik muligheden for det. 40 procent sagde selv, at de godt kunne tænke sig at arbejde her, men resten skulle vi ud at finde”, siger Michael Jacobsen, der er leder af Nykredit Direkte Øst.

”Rådgiverne kommer mange forskellige steder fra. Blandt andet har vi en medarbejder, der kommer fra Rønne på Born-holm hver dag, nogle fra Falster og et par stykker fra Odense. Og da 60 procent blev tvunget med om bord, har vi også skul-let arbejde med at skabe en arbejdsglæde, gejst og motivation i forhold til at skulle bygge noget nyt op. Dels sørgede vi for, at de fik fjorten dages indkøring, og derudover har vi brugt meget energi på forskellige former for teambuilding”, siger han.

Fra bitter til begejstretEn af de rådgivere, der blev bedt om at rykke sin arbejdsplads til København, er Anders Kempf. Han kommer fra Odense og var ansat i Nykredits center i Nyborg. Anders Kempf har altid boet i Odense og har størstedelen af sin omgangskreds der. Derfor var han ikke særlig begejstret for udsigten til at skulle arbejde i København.

”Jeg gik nok og var lidt nervøs for at skulle til København. Det lød spændende, men jeg havde ikke lyst til at flytte fra Fyn. Men jeg er ung, uden børn som en af de eneste i mit center, så jeg vidste jo godt, at jeg ville være det logiske valg, hvis der var nogen, der skulle

af sted. Da jeg fik prikket på skulderen, var jeg alligevel eks-tremt bitter”, siger Anders Kempf. ••

Nykredit Direkte slog dørene op den 1. juni 2012 og har omkring 240.000 kunder og 190 ansatte. Dertil kommer 190 studentermedhjælpere. Åbningstiderne er 8-20 på hverdage og 11-15 i weekenden.Rådgivningen foregår som oftest over telefonen, men også via webchat, videomøder eller facetime på iPad.

Nykredit Direkte

Anders Kempf besluttede sig først i sidste øjeblik til at sige ja til jobbet i Nykredit Direkte.

40 arbejDsplaDsen FinansJuni 2013

Derfor ventede han også med at skrive kontrak-ten under til et par timer før deadline. Men efter at have talt med sin nye chef var sagen afgjort.

”Det er vigtigt for mig, at jeg har en god arbejds mæssig kemi med min chef, og det følte jeg, at jeg ville få, efter at have mødt ham. Men jeg ville heller ikke blot sige nej til udfordringen og så måske senere fortryde, at jeg ikke prøvede det af”.

Og Anders Kempf er glad for, at han prøvede det af. For han nyder sit job på trods af den lange transporttid.

”Det er lidt spild af tid at pendle frem og tilbage. Det er mange timer om ugen at have et forhold til DSB. Men stemningen er helt unik herinde, og det tiltaler mig meget. Og det har været med til at overbevise mig om, at det her er det rette for mig. Der er mange kollegaer at sparre med, og den store kundeflade er med til at udvikle mine kompetencer. Og så er der en følelse af, at man gerne vil være med til at gøre det her nye tiltag til en succes”, siger han.

Ny måde at møde kunderne påCamilla Frausing fik også besked om, at hun skulle flytte med til København fra Herlev, hvis hun fort-sat ville arbejde i Nykredit. Hun var bekymret for, om udfordringerne i Nykredit Direkte nu var store nok, for som relativt nyuddannet havde hun mod på at prøve sig selv af, og tekst mangler

”Jeg var nok lidt skeptisk omkring den nye måde at være rådgiver på, for jeg kan godt lide at sidde over for kunderne. Det er anderledes, når man ikke holder et fysisk møde med kunden. Men nogle gange kan det være en fordel, fordi møderne bliver mere effektive, og man derved kan nå flere kunder. Tidligere sad jeg meget med en blok og tegnede og fortalte, nu taler jeg meget mere i billedsprog”, siger Camilla Frausing.

Lonnie Josephsen arbejder i Nysalg og Partner under Nykredit Direkte, Partner og Aktivitet. Hun er kommet til fra Nykredits Servicecenter og har

herfra været vant til udvidede arbejdstider, som hun oplever, kunderne sætter pris på. Selvom Lonnie Josephsen har børn, der skal hentes, får hun hverdagen til at hænge fint sammen på trods af de anderledes arbejdstider.

”Det er faktisk de færreste kunder, der siger, at de gerne vil mødes med en rådgiver face to face. For de flestes vedkommende passer det dem bedre, at de kan nå hjem fra arbejde, spise aftensmad og lægge ungerne i seng og så holde et møde med os”, siger hun.

”Jeg synes, det er fint med mødetiderne. Det giver mig en frihed, at jeg har tre dage om ugen, hvor jeg går klokken 15. Det kompenserer for, at jeg har den ene lange dag om ugen, og at man skal arbejde hver sjette weekend. Men jeg vil da sige, at fredag aften, hvor man sidder her til klokken 20, er det lidt kedeligt, når de andre går tidligt og siger god weekend”, siger hun.

Tillidsmand i Nykredit Direkte Øst Claus Clement Jørgensen var med til at finde en ordning med ledelsen, så overenskomstens muligheder for fleksibilitet kunne udmøntes, selvom man i Nykredit Direkte arbej-der med vagtplaner. Han har ikke oplevet nogen nævneværdig util-fredshed med de fleksible arbejdstider blandt kollegaerne. For de, der kunne se, at de ikke ville kunne få deres hverdag til at hænge sammen med jobbet i Nykredit Direkte, sagde nej tak til at flytte med.

”Men blandt de kollegaer, der i dag arbejder i Nykredit Direkte, er der en accept af, at det er sådan, det fungerer, når man arbejder her. Det giver nogle fordele på nogle andre punkter, og jeg hører ingen utilfredshed med den måde, vi har indrettet os på, hvor den opsparede flekstid kan anvendes efter aftale med den nærmeste leder under hen-syn til den daglige drift”, siger Claus Clement Jørgensen. ¢

”Vi kan se, at kunderne som oftest benytter sig af netbank om formiddagen, mobilbank i frokostpausen og iPad om aftenen, når de sidder hjemme i sofaen. Kunderne er måske ikke helt klar til iPad endnu, men vi kan se, at der sker en bevægelse den vej. Det, vi arbejder på lige nu, er, om vi kan vende skærmen. Om vi på en eller anden måde kan udnytte, at man, selvom man mødes virtuelt, kan kigge på det samme stykke papir, på samme måde som man gør det ved et fysisk møde. Der findes i dag nogle programmer, der kan gøre det. Og dem ser vi nærmere på”, fortæller Peter Mattsen.

I fortsat udvikling

CTcoin Danmark A/S I Holkebjergvej 138 I 5250 Odense SV I 63 12 75 40 I [email protected]

BeHOlD kOnTAnTerne – Og kunDernemed en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin

Tyvenes mareridtMed den multifunktionelle Cash-in Cash-out maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor de kan overnatte. Maskinen har tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen kan minimeres.

Sikring mod falske sedler under tælling. Maskinen skaber tryghed hos personale og kunder.

Multifunktionel maskineArbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle maskine håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Maskinen optæller og bogfører døgnboksen og gør endda selv kassen op om aftenen.

Maskinen er tidsbesparende og kunde- kontakten kan bevares under tællingen.

Stor driftssikkerhedCTS CM18 er fleksibel og driftsikker. Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad af service og erfaring, som også er med til at give dine medarbejdere stor driftssikker-hed i det daglige arbejde.

CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling af kontanter i mere end 50 lande.

grATIS DeMO: kontakt os på tlf. 63 12 75 40 eller [email protected]

De ByDer OgSå kunDer MeD kOnTAnTer VelkOMMen:

Hos Middelfart sparekasse har vi investeret i Cash-in Cash-out maskiner til alle vores afdelinger primært på grund af sikkerheden.Berit Kristiansen, Administrationschef

Med CTS CM18 i alle vores afdelinger har vi fået langt mindre pengehåndtering. Sedler er straks på plads bl.a. i forbindelse med døgnboks optælling.John Flemming Hansen, IT-chef

Investeringen i CTcoins Cash-in Cash-out maskine til alle vores afdelinger har givet optimal effektivitet i kassefunktionen.Morten Vestergaard, Underdirektør

42

Efter en hektisk arbejdsuge kan alle have behov for at koble af i weekenden ved at lave noget helt andet! Nogle løber en tur, andre tager 18 huller på golfbanen – og så er der Søren Seidler, der pakker sine plader ned og, mens aftenen bliver til nat, sæt-ter gang i festen på en af landets klubber eller diskoteker.

Til hverdag arbejder 32-årige Søren Seidler med at sælge erhvervsforsikringer hos Codan, og fredag og lørdag dyrker han sin hobby som en af landets bedste dj’s.

”Om onsdagen snakker jeg måske med en ingeniør om den helt rigtige forsikring vedrørende hans rådgivende ansvar over for Arriva, som han lever af at syne toge for, og om lørdagen står jeg på en natklub og får 1.000 mennesker til at danse, og begge dele giver mig et kick”, siger forsikringsassurandøren.

Søren Seidler var fire år, da han fik sit første trommesæt, og det blev han ved med at slå løs på, mens han voksede, og drengen blev til den unge fyr, som spil-lede i kopibands med først The Beatles og siden Nirvana på repertoiret.

Om det var Søren Seidlers rytmiske sans, eller fordi han skulle slæbe tungt udstyr, står hen i det uvisse, men faktum er, at hans lillebror og dennes kam-merat en dag spurgte, om han ville med

ud til en 18-års fødselsdag, som de var hyret til at spille til – med deres mobile diskotek.

”Jeg syntes, det var SÅ fedt – og jeg var SÅ elendig!”Men 19-årige Søren Seidler var solgt, da han kæmpede

med at mixe sine plader i forskellige tempi og trods rollen som debutant mærkede suset.

”Det var mig, der styrede hele showet, og mig, der fik folk til at danse og råbe. Jeg kunne godt lide at være i centrum”, siger Søren Seidler og tilføjer: ”Det kan jeg stadigvæk godt”.

Da Søren Seidler havde taget sin studentereksamen på handelsskolen, rejste han til Rhodos, hvor han blev kastet for

løverne: Unge, danske turister, som med Søren Seidlers ord deltog i ”VM i skål med”, mens han leverede det musikal-ske lydtapet af alt fra D.A.D’s langhårede rock over dance-hit som ”Toca’s Miracle” til Birthe Kjærs knaldrøde gummibåd.

Kunsten at tælle til fireHjemme igen begyndte Søren Seidler som elev i Danske Bank i Vejle, men sagde pænt nej tak, da han som udlært blev tilbudt et job i bankens filial på Nørrebro i Køben-havn. Søren Seidler flyttede til Århus og fyrede i stedet op under karrieren

Når Søren Seidler holder fyraften fredag, forlader han sit arbejde som assurandør og fyrer op under festen på Danmarks bedste klubber. Hobbyen som dj giver Søren Seidler et kick – nøjagtig som arbejdet hos Codan gør detaF KrIStINe JægeSeN WIlKeNS, FreelaNCeJOurNalISt FOtO JaKOB marK

dj’ens mix af fOrsikringer Og fesT

Hobby FinansJuni 2013

43HobbyFinansJuni 2013

som dj – og de feststemte århusianere. ”Jeg lærte det lynhurtigt. Jeg kunne tælle til fire, og så tog

det ikke lang tid at lære at mixe”.I 2005 deltog han for første gang i Danish DeeJay Battle –

den årlige prisuddeling for musik med rødder i klub- og dis-koteksmiljøet – og i 2008 var han nomineret som Danmarks bedste mainstream dj ved Danish DeeJay Awards, og Søren Seidler har også spillet på Skanderborg Festival for op mod 20.000 mennesker.

I begyndelsen supplerede han dj-lønnen med indtæg-terne fra en tøjbutik, som han med stor succes drev sammen med en kammerat.

”Da vi solgte forretningen, fik vi hver en slat penge med, som jeg gik og hyggede mig for, indtil min gamle, kloge far en dag sagde: ’Nu er det vist tid til, at du går i gang med noget seriøst’”.

Havenisser og jaguarerSøren Seidler blev ansat i Nordfyns Bank i Bogense og blev forsikringsansvarlig, og så fik han samme oplevelse, som da han debuterede bag mixerpulten som 19-årig.

”Der skete noget, beslutningsprocessen er ikke så lang, som når en kunde skal have et lån til et hus eller en ny bil – det her gik stærkt, og jo flere forsikringer jeg solgte, jo mere voksede jeg”, fortæller Søren Seidler, som sideløbende uddannede sig på Forsikringsakademiet og siden fik job i Topdanmark, hvor han kom ud at køre. Og det elskede han!

”Jeg kan lide at snakke, og jeg er ligeglad med, om det er med renovationsarbejderen eller med direktøren. Alle har en historie at fortælle, hvad enten det handler om camp-ingvogne, havenisser eller jaguarer”, fortæller Søren Seidler, som for et år siden skiftede til Codan, hvor han beskæftiger sig med erhvervsforsikringer.

Med arbejdet som forsikringsassurandør blev jobbet som dj igen forvandlet til en hobby, som Søren Seidler stadig holder fast i, men som kun ganske få kender til. Det er ikke noget, Søren Seidler underholder med over frokosten i kan-tinen – ligesom han heller ikke sagde ja med det samme, da Magasinet Finans spurgte, om han ville stille op.

Søren Seidler har ind imellem oplevet, at hans hobby medfører kommentarer, som han synes sætter spørgsmåls-tegn ved hans evne til at passe sit arbejde som assurandør, når han også er dj.

”Men jeg kobler af, når jeg er ude at spille. Jeg drikker aldrig, fordi jeg altid skal køre hjem, og selv om jeg er træt dagen efter, får jeg masser af energi af at være ude at spille. Det gør mig i godt humør, at jeg kan være med til at gøre en masse mennesker glade”, siger Søren Seidler, som sagtens kunne leve af sin succes som dj – men dels er karrieren kort, dels elsker han sit job i forsikringsbranchen i Codan Erhverv.

”Jeg har spurgt mig selv, om jeg som 40-årig gider at stå på Crazy Daisy og spille for Camilla på 18, og nej, det gider jeg ikke!” ¢

”Jeg kobler af, når jeg er ude at spille”, siger erhvervsassurandør Søren Seidler fra Codan.

44

Hvervning er blevet hverdag, men London var en fest for de otte medlemmer, der havde vundet en rejse i Finansforbundets hvervekonkurrenceaF elISaBetH teISeN FOtO: mOrteN laurSeN

london var en præmieturHvervning Finans

Juni 2013

De skulle op, før fanden fik sko på. Fly-veren var forsinket, og programmet ændret på grund af Margaret Thatchers statsbegravelse. Sådan startede den første dag for de otte vindere af Finansforbun-dets hvervekonkurrence. Men de tog det med godt humør, og snakken og lat-teren kom hurtigt i gang efter den første kop kaffe. Målet var London, nærmere bestemt et kig ind i verdens førende finanskvarter i dagene 17. – 19. april.

Vinderne var udtrukket blandt dem, der havde hvervet et nyt medlem til Finansforbundet i kampagnen, der løb fra oktober til december 2012.

Da de første forhindringer var over-vundet, var turen tilbage på sporet. Et besøg i Danske Banks kontor i London gav indblik i forretningsbetingelser, der adskilte sig en del fra danskernes hverdag, ligesom produkterne ikke var hverdagskost for de otte besøgende.

Plain vanilla, kaldte Jens-Anders Palmqvist, General Manager i Danske Banks London-filial, paletten af filialens produkter. Angiveligt nogle af de mere simple som optioner, bonds, futures og swaps, men dog forholdsvis eksotiske, hvis den daglige gang er blandt danske privatkunder, boligkøbere eller it-folk.

Hvor besøget i Danske Bank gav et meget nuti-digt indblik i den finansielle virkelighed, var der til gengæld lidt historisk vingesus over besøget i Lon-don Metal Exchange. Metalbørsen vil nok betakke sig for at blive beskrevet som et levn fra fortiden, for børsen har flere avancerede handelssystemer og er verdens førende for handel med blandt andet alu-minium, kobber, bly, zink, nikkel og tin. Men den er et af de eneste steder, man endnu kan se klassisk børshandel, hvor købere og sælgere mødes i ”rin-gen” og med rappe tegn med fingre, hænder og arme og flere telefoner klemt fast mellem skulder

og kind signalerer købs- og salgssordrer til hinanden. Endelig blev fremtidens udfordringer taget under kyndig behan-

dling på et besøg på den danske ambassade, hvor Jakob Pedersen fra Matrix Knowledge, der lever af at lave analyser for blandt andet EU-Kommissionen, fortalte om konsekvenser og perspektiver af en europæisk bankunion og transaktionsskat og gav et lynkursus i de for-skellige spil-leres interesser.

meld dig dog ind Det var hvervning, der sendte de otte heldige af sted, og det viser sig, at hvervning er blevet hverdag. Medlemskab af Finansforbundet er noget, man diskuterer blandt kolleger, og en fælles erfaring er, at der som regel bliver taget godt imod en opfordring om at melde sig ind.

”Jeg er jo gammel tillidsmand, og det er stadig min holdning, at man skal bakke op. Derfor er medlemskabet et fast punkt på dag-

Bagerst stående fra venstre: Dennis Kvade Christiansen, Danske Bank, Rasmus Korsgaard, Sparekassen Thy, Frederik Hviid, Nordea, og Sigtór Andreassen, BankNordik. Forrest siddende fra venstre: Dorota Monika Seemann, Nordea, Inger Maaløe, BEC, Anja Clausen, Nykredit, og Mette Karina Strange, Danske Bank.

45HvervningFinansJuni 2013

Finansforbundets kontingent er lavt sammenlignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser:• Heltid: 240,00 kr. • Deltid (30 timer ugentligt eller

derunder): 185 kr. • Ledige, heltid: 150 kr. • Ledige, deltid: 135 kr. • Elever: 120 kr. • Hvilende medlemmer/passive/

pensionister: 50 kr.

ER DU STUDERENDE?Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent

ARBEJDER DU MED IT?Finansforbundet har en attraktiv dobbeltmedlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medle-mstilbud. Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned.

ER DU PÅ ORLOV?Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

Det er vigtigt at dit medlemskab er registreret korrekt, da det har betydning for dine rettigheder, f.eks. til faglig og juridisk bistand.

DET KOSTER DIT MEDLEMSKAB

sordenen, når der kommer nye medarbejdere”, siger filialdirektør Frederik Hviid, Nordea – og en af de heldige vindere.

”Der bliver taget godt imod en opfordring, og hvis de glemmer at melde sig ind, følger jeg op”, siger privatkunderådgiver og tillidsmand Rasmus Korsgaard, Sparekassen Thy.

”Nogle gange kommer det op. Men det er jo ikke sådan, at man driver klapjagt, hvis én ikke vil være medlem”, siger Senior Card Administrator Dennis Kvade, Danske Bank.

Men det er også en fælles erfaring, at akademi-kerne er lidt sværere at overtale.

”Akademikerne har tit nogle andre tilhørs-forhold. Derfor er det også dejligt, at Finansfor-bundet har taget initiativ til aktiviteter, der er interessante for den målgruppe”, siger forretnings- udvikler Mette Karina Strange, Danske Bank.

en god turTuren, den var der ros til. De allerfleste havde været i London før, men de færreste havde taget pulsen på finanssektoren og ved frokosttid mast sig gen-nem de habitklædte flokke, kigget ind i listige gyder med gamle pubber, hvor der har været handlet aktier siden 1600-tallet, og hørt de erfarne fortælle.

”For søren da en spændende tur. Det var en enestående chance for at komme tæt på London som finanscenter, og præmien førte til, at jeg, i månederne før vi skulle af sted, havde mere fokus på, hvad der egentlig sker i Londons finansielle miljø. Jeg vil jo rigtig gerne forstå min virksom-heds forretning”, siger Inger Maaløe, BEC, der som chefkonsulent i HR-udvikling i BEC ikke har en finansiel baggrund.

”Fin tur med fantastisk guide. Skønt, ikke blot at se London, men også at få fortalt London”, kon-staterer Dennis Kvade.

”Fantastisk at høre, at selv millionærer lever på 50 kvadratmeter her i city. Det er fuldstændigt vanvit-tigt. Tænk at være ejendomsmægler her”, drømmer ejendomsmægler Sigtór Andreassen, BankNordik.

”I har gjort meget ud af at gennemtænke et pro-gram, så vi både så byen og fik et indtryk af finans-centret. Men ikke mindst var det fantastisk sjovt at opleve, at vi i løbet af så kort tid fik et fællesskab og sammen kunne grine så meget,” roser Mette Karina Strange.

Den to måneder lange kampagne i 2012 skaffede 232 nye medlemmer til Finansforbundet. ¢

46 det juridiske hjørne FinansJuni 2013

Langvarigt syge kan have svært ved at finde fodfæste på arbejds-markedet. I første omgang kan det være svært overhovedet at få ansættelse, og er man kommet igennem nåleøjet og har fået jobbet, kan det være svært at sikre sig, at arbejds-giver tager tilstrækkeligt hensyn til ens sygdom, fordi man frygter at blive opfattet som en besværlig medarbejder. Et højt sygefravær kan give frygt for afskedigelse, hvilket igen kan være medvirkende til yderligere sygdom og stress. Nogle langvarigt syge opgiver endda arbejdsmarkedet helt.

Forskels¬behandlingsloven medfører en særlig pligt for arbejds¬giver til at træffe de nødvendige tilpasningsforanstalt-ninger for, at en medarbejder med et handicap kan bestride sit job på lige fod med ikke-handicappede – medmindre dette vil betyde en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren. På grund af tvivl om såvel begrebet handicap og rækkevid-den af arbejdsgivers tilpasningsforpligtelse som muligheden for opsigelse af handicappede i henhold til funktionærlovens 120-dages regel er EU-Domstolen blevet bedt om at komme med sit bud på et svar på disse usikkerheder.

Hvad er et handicap?Ifølge EU-Domstolen kan et handicap være en helbre-

delig eller uhelbredelig sygdom, som giver fysiske, mentale eller psykiske problemer. Det er uden betydning, om der er tale om en medfødt sygdom, en opstået sygdom eller plud-selig sygdom som følge af en ulykke. Afgørende er, om den handicappede har en funktionsnedsættelse, der medfører en begrænsning i vedkommendes mulighed for at deltage i erhvervslivet. Det er en betingelse, at begrænsningen er af langvarig karakter, og at den er lægeligt diagnosticeret.

EU-Domstolen slår med afgørelsen fast, at handicap-begrebet må ses meget bredt.

Hvilke tilpasningsforpligtelser har arbejdsgiver?Når det er fastslået, at der er tale om en sygdom, som

falder ind under det brede handicapbegreb, har arbejds-giver en forpligtelse til – inden for rimelighedens grænser – at tilpasse den handicappede medarbejders arbejdsvilkår, så den pågældende kan bestride sit job.

Denne tilpasningsforpligtelse skal tage hensyn til den pågældende medarbejders kompensationsbehov, og det er i den forbindelse ikke afgørende, om behovet består i fysiske

hjælpemidler, anderledes tilrette-læggelse af opgavevaretagelsen eller et behov for at arbejde på deltid. Domstolen udtaler altså klart, at der godt kan være tale om et handicap i forskelsbehan-dlingslovens forstand, selvom den eneste begrænsning er, at medar-bejderen ikke kan arbejde på fuld tid. Dette har den betydning, at også de fleksjobbere, hvis eneste behov for tilpasning er nedsat tid, som hovedregel vil falde ind under handicapbegrebet.

Hvad der ligger inden for rimelighedens grænser, må afgøres fra sag til sag og fra arbejdsplads til arbejdsplads. Ved vurderingen skal der tages hensyn til de finansielle og driftsmæssige omkostninger forbundet med forpligtelsen, herunder hvilke muligheder der er for offentlig støtte og hjælp til henholdsvis arbejds-giver og medarbejder.

Tæller den handicappedes sygedage med i 120-dages reglens forkortede opsigelsesvarsel?

EU-Domstolen slår fast, at det er direkte forskelsbehand-ling, hvis arbejdsgiver opsiger en handicappet medarbejder med det forkortede varsel på 1 måned, og pågældendes sygefravær skyldes arbejdsgivers undladelse af at opfylde sin til-pasningsforpligtelse. Derudover udtaler domstolen, at 120-dages reglen kan være et udtryk for indirekte forskelsbehandling af

“Fremover får arbejdsgivere

sværere ved at fyre medarbejdere

med langvarige sygdomme, lige-

som det slås klart fast, at arbejds

givere er forpligtede til at lette arbejdet

for de syge ved for eksempel at tilbyde

nedsat arbejdstid, pauser, fleksibel

arbejdstilrettelæg-gelse, hæve-sæn-

ke-bord, og hvad der ellers måtte

være behov for”

eu-dom støtter langvarigt syge

En dom ved EU-Domstolen forpligter danske arbejdsgivere til at strække sig langt, før en langvarigt syg medarbejder afskediges

47det juridiske hjørneFinansJuni 2013

Finansforbundets eksperter sidder klar

til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad

der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected]

eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

?Barselsorlov ved barnets hospitalsindlæggelseJeg har her i april måned fået en lille pige. Hun er født fire uger for tidligt, hvorfor hun stadig er indlagt på hospitalet. Hvordan er jeg stillet i forhold til denne periode?

Venlig hilsenJulie Simonsen

Svar:Da din pige er indlagt inden for de første 46 uger efter fødslen, kan du få forlænget din barselsperiode med den periode, dit barn er indlagt. Orlovsperioden kan maksimalt forlænges med op til tre måneder. Er du omfattet af Finansforbundets standard-overenskomst, vil du i denne periode have ret til fuld løn.Hospitalsindlæggelsen skal dokumenteres ved et journal-udskrift eller lægeerklæring.Du skal hurtigst muligt orientere din arbejdsgiver om det. Udbetaling Danmark skal også have besked. Du kan ringe til tlf. 70 12 80 64.Jeg vil samtidig lige fortælle dig, at hvis din mand også arbejder i sektoren og er omfattet af Finansforbundets standardover-enskomst, har han mulighed for i forbindelse med jeres piges hospitalsindlæggelse at have indtil to ugers orlov med løn.Der er også en anden mulighed. Hvis det lægeligt skønnes, at jeres piges hospitalsindlæggelse vil vare mindst 12 dage, er der mulighed for, at din mand søger om orlov efter barsellovens § 26 for at kunne være til stede under hospitals-indlæggelsen, max. op til 13 uger. Ansøgning skal sendes via Udbetaling Danmark. Yderligere informationer kan hentes på hjemmesiden Atp.dk.

Venlig hilsenBente Knudsbøl, socialrådgiver

Reglerne om børnedeltidHvordan forholder det sig med bestemmelsen om børne-deltid i overenskomsten, når man har flere børn, og når både mor og far er i pengeinstitutverdenen?

Med venlig hilsenPia Nielsen

Svar:Retten til børnedeltid efter overenskomstens § 80 gælder for hvert barn i husstanden, og hvis både mor og far arbejder i pengeinstitutverdenen, så består der en dobbelt ret for foræld-rene, således at både mor og far har retten til børnedeltid med hvert barn.

Med venlig hilsenChristina Nøhr Lørrits, advokat

handicappede medarbejdere, da de har en større risiko for at nå de 120 dage end ikke-handicappede, men at det må overlades til de danske domstole, om denne indirekte forskelsbehandling trods alt forfølger et legitimt formål, nemlig at sikre handi-cappede lettere adgang til arbejdsmarkedet.

120-dages reglen er forhandlet ud af Finans-forbundets overenskomst, og opsigelse med for-kortet varsel kan derfor ikke ske for ansatte inden for den finansielle sektor. Den del af dommen har altså mindre betydning for sektoren.

Hvilken betydning har dommen?Med EU-Domstolens afgørelse er der endelig

bragt klarhed over definitionen af handicapbe-grebet. Fremover får arbejdsgivere sværere ved at fyre medarbejdere med langvarige sygdomme, ligesom det slås klart fast, at arbejdsgivere er for-pligtede til at lette arbejdet for de syge ved for ek-sempel at tilbyde nedsat arbejdstid, pauser, flek-sibel arbejdstilrettelæggelse, hæve-sænke-bord, og hvad der ellers måtte være behov for.

Et rummeligt arbejdsmarked er af stor betyd-ning, derfor er det nødvendigt, at arbejdsgiverne udviser et stort hensyn, så der også er plads til dem, der trods sygdom ønsker at bidrage.

Derfor er det også vigtigt for både arbejdsgiver og medarbejder, at parterne indgår i faktiske drøftelser om, hvilke tiltag der muliggør en fast-holdelse af medarbejderen. Når en medarbejder bliver langvarigt syg, må det på et tidligt tidspunkt afklares, hvilke muligheder medarbejderen har for tilbagevenden, hvilke potentialer medarbej-deren har, og hvad det kræver af parterne. Arbe-jdsgiver har på sin side en pligt til at undersøge, hvilke tiltag der kan gøres, og hvilke muligheder der er for offentlig støtte. Overholder arbejds-giver ikke denne forpligtelse, kan der være tale om brud på forskelsbehandlingsloven.

Husk, at du altid kan kontakte din tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat for yder-ligere råd og vejledning omkring ovenstående.

aF mette BruuN, JurIDISK KONSuleNt

ArrAngementer FinansJuni 2013

48

Seniorgruppe Region Sjælland –

Vestsjælland

Novo Nordisk og Dragsholm-revy

Vi skal besøge Novo Nordisk i Kalund-borg, som producerer insulin og bløder-medicin. Novo Nordisk er vært ved 1 kop kaffe/kage. Derefter kører vi videre til Odsherred, hvor vi skal spise aftenmenu og efterfølgende se Dragsholm-revyen 2013. Hjemtransport starter ca. kl. 21.30tid: 1. auguststed: Bussen starter opsamlingen i Hol-bæk, Jernbanevej 6 kl. 11.45 Ringsted St,. rutebilpladsen kl. 12.30 Sorø v. Sorø-hallen kl. 12.50 Slagelse Busterminal kl. 13.05 Kalundborg St. kl. 13.40Pris: Medlemmer gratis, ledsager 350 kr. Kontonummer: 4398 3556266093frist: 1. julitilmelding til: Kirsten Nordbo, Vallekilde-vej 33, 4534 Hørve. E-mail: [email protected]

Seniorgruppe Region Hovedstaden –

Bornholm

tur til Bornholms Højskole

Introduktion til højskolen og derefter fore-drag, hvor Lilian Hjorth-Westh fortæller om digteren Gustaf Munch-Petersen. Efterfølgende frokost – også på højskolen. Til frokosten serveres 1 genstand (øl, vin

eller sodavand), kaffe og kage.tid: 20. juni kl. 10.30Sted: Bornholms Højskole, Almindingsvej 35, 3720 AakirkebyPris: Gratis for medlemmer, ledsagere 250 kr. kontonummer: 0650-4374119104frist: 12. juniTilmelding til: Bitten Pii, Storegade 13, Rønne, tlf. 56 95 00 43. E-mail: [email protected]

Bemærkninger: Der påtænkes arrange-

ment i september – og som sædvanligt jule-

arrangement, evt. med teater, i november

måned.

Seniorgruppe Region Syddanmark –

Ribe

Sommerspil i Varde

I år er det musicalen “Den eneste ene”, efter Susanne Biers film af samme navn, vi skal overvære. Glæd jer til denne sjove og rørende forestilling, hvor der som altid også vil være store og flotte dansescener.

tid: 8. juli kl. 17.sted: Vi mødes på Hotel Arnberg i Varde, Pavillonen. Drikkevarer bestilles – er for egen regning. Vi er klar til at spise kl. 17.30. Forestillingen begynder kl. 20.Pris: Medlem 150 kr., ledsager 425 kr.Kontonummer: 6266 790 293, reg.nr.

2430, Nordeafrist: 22. junitilmelding til: Jens Peter Juhl, Midt-fenner 11, 6760 Ribe. E-mail: [email protected]

Bemærkninger: Næste arrangement er

turen til Sprogø den 29. august.

Seniorgruppe Region Sjælland –

Roskilde

tur til bisonfarmen Ditlevsdal

Turen går via Odense til bisonfarmen ved Morud. Her spiser vi middag, hvore-fter vi skal på tur med åben overdækket prærievogn, hvor man i cirka 45 minutter kommer tæt på de amerikanske biso-nokser, mens der fortælles historier fra hverdagen med bisonokserne. Efter turen serveres der kaffe og kage, mens der bliver holdt foredrag - blandt andet om, hvordan projektet startede, og hvordan det er at være bisonavler. Turen slutter med at besøge gårdbutikken, hvor der er mulighed for at købe kød m.m.tid: 15. august sted: Afgang Solrød Station kl. 9.00. afgang: Roskilde, Hyrdehøj kl. 9.30Hjemkomst ca. kl. 19.00-20.00Pris: Medlemmer 100 kr., ledsager 425 kr.kontonummer: 3191-3191551273frist: 20. juni tilmelding til: Birgit Cady Larsen,

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen region Sjælland - roskilde

Tur til bisonfarmen Ditlevsdal, 15. august

Seniorgruppen region Syddanmark - ribe

Sommerspil i Varde, 8. juli

Seniorgruppen region Sjælland - Vesysjælland

Novo Nordisk og Dragsholm-revy, 1. august

Seniorgruppen region Hovedstaden - Bornholm

Tur til Bornholms Højskole, 20. juni

seniorgruppe region midtjylland – ringkøbing Sommerudflugt (Kør selv-tur), 20. august

49FinansJuni 2013 arrangemenTer/læserbrev

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Irishaven 2, 4070 Kirke Hyllinge. E-mail: [email protected]

bemærkninger: Husk ved tilmelding at anføre navn, adresse, telfonnummer, med-lemsnummer samt påstigningssted. Ved evt. afbud ring venligst tlf. 23 25 54 12.

Seniorgruppe Region Midtjylland -

Ringkøbing

Sommerudflugt (Kør selv-tur)

Særtog med VLTJ-banen med guide fra Vemb til Thyborøn og retur. Der serveres kaffe med rundstykker på turen. Vi gør holdt ved Harboøre Kirke. Kl. 12.00 fro-kost inkl. 1 genstand på Mallemukken i Thyborøn med efterfølgende kaffe. Herefter besøger vi Thyborøn fiskeauk-tion samt den nye kirke i Thyborøn. Kl. 15.55 kører særtoget retur til Vemb.tid: 20. august kl. 8.45sted: Vemb Station, Stationsvej 6, 7570 Vemb (Toget afgår præcis kl. 9.00).Pris: 100 kr., ledsager 225 kr. Indbetales ved tilmelding. Ingen refusion ved afbud.kontonummer: 7652-1259218frist: 13. august tilmelding til: Bodil Schjelde, tlf. 97191534/25525534. e-mail: [email protected]

17.000 tidligere medlemmer af FSP(Finanssektorens Pensionskasse) er nu en integreret del af AP Pensions mere end 100.000 medlemmer. Som repræsentant for FSP-medlem i AP Pen-sion med 1.200 medlemmer havde jeg, på generalforsamlingen den 30. april på Frederiksberg, lejlighed til at sige AP Pension tak, fordi de åbnede deres dør for os medlemmer fra FSP.

De 17.000 FSP-medlemmer, som stort set alle har en baggrund som tidligere eller nuværende sparekassemedarbej-dere, er delt op i to valggrupper:

B 1, som omfatter de cirka 7.000, som fortsat er i arbejde i en AP-medlems-sparekasse/bank.

B 2 for de cirka 10.000, som enten er pensionister, fripolicemedlemmer eller ansat i en virksomhed med under 10 AP-medlemmer.

Formelt set har AP Pension et demokratisk system med medlemsind-flydelse, men det er også kun formelt, at det er demokratisk. De cirka 7.000 FSP-medlemmer i valggruppe B 1 er sikre på indflydelse, medmindre man i den enkelte sparekasse/bank glemmer at udpege blot én delegeret.

Spar Nord havde udpeget tre delege-rede, de fik automatisk stemmerne fra 1/3 af de ansatte, som er medlem af AP Pension, skønsmæssigt beregnet til 550-600 stemmer. Af delegeretfortegnelsen kunne man se, at Nordea (SDS) kun havde udpeget én delegeret, han havde derfor stemmer for alle AP-medlemmer i Nordea, og det er næppe under 1.000.

B 2 skulle helt anderledes op på dup-perne for at få samlet stemmer. I januar skulle de medlemmer, som ønskede at deltage i valget af delegerede, melde sig til AP. Det gjorde omkring 700 ud af et samlet medlemstal på 58.000. Blandt de 700 stillede 88 op som kandidater til 58 delegeretpladser, heraf opstillede 26 tidligere FSP-medlemmer, og 23 blev valgt. Da dette valg var på plads, kunne alle 58.000 medlemmer af valggruppe

B 2 via Nem-ID tildele deres stemme én af de 58 delegerede.

Den måde at fordele stemmerne på bevirkede, at valggruppe B 1 på generalforsamlingen havde 21.000 stemmer, og valggruppe B 2 blot 693 stemmer. Samtidig hører det med, at mere end 50 procent af medlemmerne i AP tilhører valggruppe B 2. Der var naturligvis heller ingen spænding om, hvem der skulle i bestyrelsen. B 1 fik syv bestyrelsesposter, og B 2 beholdt det ene bestyrelsesmedlem, som de havde. Var der blevet opstillet blot én mere fra B 1, og der dermed skulle have været gennemført en valghandling, så havde medarbejdermedlemmerne kun været repræsenteret af personer fra B 1, uag-tet at de udgør mindre end 50 procent af medlemmerne i AP Pension.

Af debatten fremgik det, at dette udemokratiske system tidligere har været drøftet på AP Pensions general-forsamling, og det glædede os trods alt, at den afgående formand tilkendegav, at bestyrelsen var nødt til at se på, om der skulle foretages ændringer.

Til slut vil jeg på FSP-medlem i AP Pensions vegne ønske FSP’s tidligere formand og næstformand Lasse Nyby, Spar Nord, og Michael Budolfsen, Finansforbundet, held og lykke med det kommende bestyrelsesarbejde i AP Pension sammen med nyvalgte Flem-ming Frost, formand i Kreds Nord. Ud over det manglende demokrati er der mange udfordringer for vores pension i fremtiden.

aF FrODe SøreNSeN, Vesterled 19, 6400 Sønderborg – delegeret i AP Pension

FSp er nu en del af i ap pension

50 klumme FinansJuni 2013

FinansFinansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 6 2013. NæSte NuMMeR 2. august 2013udgiVeRFinansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk RedaktioNCarsten jørgensen (ansv. red.), [email protected] Carsten rasmussen (dj), [email protected] elisabeth teisen (dj), [email protected] berit Villadsen (dj), [email protected] furbo (dj), sf@ finansforbundet.dkmille morsing (dj), [email protected] mads due anker (dj), [email protected] aNNoNceR: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæSeRiNdLægLæserindlæg senest mandag 17. juni 2013. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdningkoNtRoLLeRet opLag 54.456Design Hans Munk ogKatrine KruckowtRyk Aller FoRSideFotoJasper Carlberg

100.000 danskere mellem 21 og 40 år er registreret i RKI, hørte jeg forleden dag i Radio-avisen. 100.000! Altså et antal forgældede unge danskere svarende til indbyggertallet i Aalborg. Det skriger næsten til himlen og er jo først og frem-mest en ulykkelig situation for de berørte, som må gå igen-nem den del af deres liv, hvor man stifter familie og køber bolig, med en privatøkono-misk klods om benet.

Alligevel er det priser, be-sparelser og såkaldt uvildighed, der fylder i debatten om finan-siel rådgivning. Kan man spare x antal kroner årligt ved at shop-pe rundt, skifte bank og råd-giver? Muligvis, og det er der selvfølgelig også mening i at fokusere på som finansiel for-bruger, men det er altså ikke alt, der kan gøres op i kroner og øre. Fri konkurrence og pris-gennemsigtighed er væsentlige forudsætninger for et velfungerende marked, og det gælder naturligvis også for finansielle produkter. Det har vi også gennem flere år kæm-pet for at styrke, fordi det simpelthen giver bedre forudsætninger for relationen mellem kunder og rådgiver.

Det rendyrkede prisperspektiv er dog et mærk-værdigt snævert og skævt fokus på rådgivningen som produkt - og på en opgave, der faktisk er central for en masse menneskers privatøkono-miske sundhed. Den rådgivning, som medarbej-derne i den finansielle sektor yder, er naturligvis et spørgsmål om rådighedsbeløb og besparelser. Men det er altså mere end det.

Som bankrådgiver gør man faktisk en forskel, fordi man indgår i en tillidsfuld relation med

kunden. Netop det forhold sætter kunderne også pris på, som det fremgår af en nyligt udgivet rapport fra Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen. Kunderne tillægger rent fak-tisk rådgivningen rigtig stor værdi – og den er med til at sikre, at der er styr på de øko-nomiske beslutninger, man træffer som kunde.

Mulighederne for at springe over, hvor gærdet er markant lavere, er mange. For rigtig mange mennesker er det jo næsten uinteressant, hvad en ny computer eller fladskærm egentlig koster. Den kan jo fås for et par hundrede kroner om måneden! Det er så usigeligt let at gældsætte sig – uden for bankerne og uden rådgivning. Hurtigt og nemt …

Men regningen kommer jo på et tidspunkt. Alt for mange unge får en skæv start på deres økonomiske selvstændighed – og

de finder ud af på den hårde måde, at det, der virkede som en let løsning, har store konsekvenser. En undersøgelse fra en af sektorens store virksom-heder viser, at mere end hver tredje unge ikke ved, hvad rente er. Og det udnyttes kynisk af udby-dere af sms-lån og firmaer som L’EASY, der tager meget høje renter, til at sende mange mennesker direkte ud på en økonomisk glidebane.

Her findes jo netop ikke de solide rammer, vi faktisk i høj grad har i rådgivningssituationen i de finansielle virksomheder. Dem skal vi værne om, holde ved lige og udvikle. Både fra myndigheds-side og i det enkelte pengeinstitut. Her handler det nemlig om mere end penge. Det handler om fornuftig rådgivning i en tillidsfuld relation, der gør en forskel.

"Den rådgivning, som medarbejderne i den

finansielle sektor yder, er naturligvis et spørgsmål om

rådighedsbeløb og besparelser. men det

er altså mere end det"

Af Michael Budolfsen, næstformand

din rådgivning gør en forskel

Arbejdernes Landsbank er for fjerde gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ uge 38, 2012

Vi er den bank dine kunder

helst vilskifte til.

Måske skulledu også skifte?

Se mere på al-job.dk.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FÅ OVERSKUD TIL DET GODE SENIORLIV

Online-magasinet Seniorliv sætter fokus på den sidste del af arbejdslivet og overgangen til en aktiv tilværelse som pensionist.

I Seniorliv kan du blandt andet: - se videoer om pensionsøkonomi- få gode råd til at planlægge din senkarriere- blive inspireret til et sundt liv – fysisk og mentalt.

Læs magasinet på appension.dk/seniorliv

appension.dk/seniorliv

magasinet finans nr. 6/2013

Documents